Pædagogisk læreplan for SFO Pilekvisten

Transkript

1 / 1 4 Pædagogisk læreplan for SFO Pilekvisten Pilehaveskolens SFO Stadionvej Assens DK Telefon: SFO: Skole: Hjemmeside:

2 Indholdsfortegnelse Præsentation side 3-4 Inddeling af grupper i SFO side 5 Hvorfor pædagogiske læreplaner? side 5 Mål for den pædagogiske læreplan side 6 Årets gang i de pædagogiske læreplaner side 6 Læring og udvikling i Pilekvisten side 6 Beskrivelse af værkstedstilbud og andre tiltag i SFO Pilekvisten side 7-9 Individuelle pædagogiske læreplaner side 10 Indsatsområder for skoleåret side 10 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber side Pædagogisk læreplan for udeliv for alle. side 15 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer side Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer side Pædagogisk læreplan for sproglige kompetencer side Pædagogisk læreplan for ADL side Pædagogisk læreplan for leg og bevægelse side Pædagogisk læreplan for kulturelle udtryksformer og værdier side Pædagogisk læreplan for ungdomsliv side

3 Præsentation SFO Pilekvisten er Pilehaveskolens skolefritidsordning. Pilehaveskolen er en specialskole for udviklingshæmmede børn med generelle indlæringsvanskeligheder, der i deres fritid har brug for et socialpædagogisk tilbud. På nuværende tidspunkt er der ca. 80 børn/unge i SFO i alderen 6-18 år. De fleste af børnene/de unge går i skole på Pilehaveskolen men SFO Pilekvisten modtager også elever fra CSV (center for specialundervisning for voksne).vi har også plads til de multihandicappede/kørestolsbrugerne. De får altid tilknyttet en personlige pædagog medhjælper, så de ikke får problemer med at deltage i de aktiviteter vi har. SFO deler lokaler og udenoms arealer med Pilehaveskolen. Foruden at være pædagoger i SFO Pilekvisten deltager pædagogerne også i selve skoledelen med deres individuelle kompetencer. SFO Pilekvisten adskiller sig fra en almindelig SFO i folkeskolen ved, at tilbyde SFO op gennem hele skoleforløbet, fra børnehaveklasse 10 klasse. Dette afspejler sig i SFO Pilekvistens pædagogiske læreplan ved, at der inden for de forskellige temaer, som læreplanen indeholder, udarbejdes indtil flere udgaver, alt efter i hvilken gruppe barnet/den unge hører til. Disse grupper er inddelt efter barnets/den unges alder og er langt hen ad vejen identiske med skolens klasser. SFO Pilekvisten har en fælles procedure, i samarbejde med skoledelen, så overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo bliver så optimal som mulig. Dette gør vi bl.a. ved inden SFO/skolestart at kontakte tidligere dagtilbud for at udveksle erfaringer. Vi besøger barnet i tidligere dagtilbud ligesom forældrene bliver kontaktet og tilbydes besøg enten alene eller sammen med barnet i SFO/skole. SFO Pilekvisten udarbejder udover de pædagogiske læreplaner også individuelle læreplaner for de børn der har behov for ekstra tiltag for at kunne trives og udvikle sig optimalt. I det omfang hvor der udarbejdes en individuel læreplan sker det altid i samråd med barnets primære omsorgspersoner. Personalet i Pilekvisten er uddannet inden for et bredt socialpædagogisk felt. Vi kan derfor tilbyde børnene følgende: Herunder henvisninger til uddybende materiale. Tegn til tale Social story Trin for trin KAT kassen Board Maker

4 Karlstad Marte Meo Neuropædagogik P.A.S test / mini P.A.S Sexualvejleder Pædagogisk Massage Er vi i tvivl om hvilke tiltag, der egner sig bedst til barnet/den unge, søger vi hjælp hos vores ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog. Vi spørger altid forældre og plejeforældre til råds, inden vi sætte specielle tiltag i gang. Vi vægter samarbejdet med hjemmet meget højt. Med denne pædagogiske læreplan for SFO Pilekvisten, vil vi beskrive hvem vi er og hvordan personalet arbejder med børnenes læring og udvikling. Planen er -kort sagt - grundlaget for vores pædagogiske praksis. SFO Pilekvistens pædagogiske læreplan evalueres og revideres løbende i de enkelte grupper/teams, som det står beskrevet i de pædagogiske læreplaner under evaluering. Men derudover vil en arbejdsgruppe (læreplansansvarlige) bestående af tre pædagoger, en fra hver gruppe samt leder- mødes fire gange om året for at evaluere og revidere den pædagogiske læreplan på et overordnet plan. Bestyrelsen vil en gang om året blive præsenteret for den pædagogiske læreplan og kan til enhver tid komme med spørgsmål og evt. indsigelser i forhold til indholdet. Den pædagogiske læreplan vil være tilgængelig på skolens hjemmeside. 4

5 Inddeling af grupper i SFO SFO Pilekvisten har børnene igennem hele skoleforløbet (0-10 klasse). Derfor har vi delt børnene op i forskellige team/grupper. Opdelingen er primært lavet af hensyn til børnenes alder, (5 17 år), men vi har også taget hensyn til børnenes individuelle behov og funktionsniveau. Børnene fra vores Projektklasse, er fuldt inkluderede i SFO ens team opdeling. Pt. har vi følgende team/grupper: Yngste / Mellem team: 2 yngste grupper og 2 mellem grupper. Ældste / Ungdom team: 3 ældste grupper og 1 ungdomsgruppe. Da vi spænder over en stor og forskelligartet gruppe af børn og unge, vil vores pædagogiske læreplan være inddelt i tre gruppe. En pædagogisk læreplan for børnehaveklassen og de to yngste grupper (Yngste). En pædagogisk læreplan for de mellemgrupper (Mellem). En pædagogisk læreplan for de to ældste grupper og ungdomsgruppen (Ældste/ungdom). Det er personalet, i de enkelte grupper, der selv har udarbejdet deres pædagogiske læreplan for hver enkelt område i den pædagogiske læreplan, så den derved afspejler vores pædagogiske praksis. Selvom vi har valgt at dele SFO Pilekvisten op i tre grupper, er der stadig samarbejde på tværs af grupperne. Børnene og de unge har godt af at være sammen på tværs af alder og funktionsniveau. Hvorfor pædagogiske læreplaner? Baggrund: Undervisningsministeriet offentliggjorde i juni 2009 Bekendtgørelsen om krav til indhold af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Målet med denne lovgivning var/er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål, samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. Vision: At der skabes en rød tråd i skolens samlede pædagogiske arbejde, herunder sammenhæng mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Med en pædagogisk læreplan for SFO Pilekvisten vil en indholdsmæssig beskrivelse af pædagogikken betyde tydeligere og bedre sammenhæng i børnenes hverdag og danne mulighed for understøttelse af denne 5

6 (nedenstående bør læses i forhold til at vi har SFO igennem hele skoleforløbet fra 6-18 år) At sikre udviklingen i det pædagogiske arbejde At sikre helhed og sammenhæng i de 6-10 åriges skoledag At forældre og børn oplever undervisningsdelen og fritidsdelen som en helhed At børn i indskolingen får en skoledag med udfordringer, udvikling, leg og læring At børns forskelligartede behov tilgodeses At børns nysgerrighed bliver til viden og færdigheder Årets gang i de pædagogiske læreplaner er som følger: Beskrivelse Godkendelse af forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen Dokumentation Evaluering Revision Læring og udvikling i Pilekvisten: Assens kommune har meldt fem temaer ud som en pædagogisk læreplan skal indeholde. Personlige kompetencer Sociale kompetencer Leg og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og friluftsliv I SFO Pilekvisten har vi lavet vores egne syv temaer for læring og udvikling. De ser ud som følger: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Leg og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Sprog ADL (almindelig daglig livsførelse) Ungdomsliv Vi har valgt at ændre i de udmeldte temaer fra Assens kommune, fordi vi ønsker at lave en læreplan, der skaber læring og mening for de børn, vi har i SFO Pilekvisten samtidig med at vi lever op til Assens kommunes mål og vision for de pædagogiske læreplaner. Vi har som det kan læses ovenfor derfor valgt at tilføje sprog, ADL og ungdomsliv men fjernet naturen og friluftsliv. 6

7 Beskrivelse af værkstedstilbud og andre tiltag i SFO Pilekvisten: Massage Berøring er livsvigtig og gennem massage lærer børnene at slappe af, tage imod og nyde. Regelmæssig massage er med til at forbedre barnets motorik og koordinations evne. Ved rolig berøring skaber man samtidig balance imellem stress og afspænding er med til at dække barnets behov for den nærhed og tryghed som gør at barnet får større selvtillid og bliver mere opmærksom. Massage er med til at øge barnets koncentration og giver det en bedre fornemmelse af dets krop, hvilket er en stor hjælp, særligt hvis hjernen har en tendens til at modtage for mange eller for få impulser. I specialpædagogisk sammenhæng er massage og berøring et fantastisk redskab til både at vække og sløve børn ( hypoarousal= opfattelsen af sanserne i hjernen er nedsat) og dæmpe de urolige (hyperarousal= opfattelsen af sanserne i hjernen er for kraftige) Hvis man arbejder med børn og motorik er massage en vigtig del af træningen. Sansesystemet er vores informationskanaler fra kroppen til hjernen. Kroppen sender sanseindtryk til hjernen hvor indtrykkene omsættes til motorisk handling. Børn, der modtager massage: Oplever sig set og bekræftet Øger kropskendskabet og selvfølelsen Får mulighed for afslapning og øget opmærksomhed Bliver mere rolige Får øget koncentrationen Bliver mindre rastløse Bliver mere sikre på sig selv Bliver mindre aggressive og mere tolerante Klager mindre over smerte og ubehag Føler større tryghed og nærhed Bliver mindre isolerede og utrygge Bliver bedre til kommunikation Bliver mindre nervøse Styrker motorikken/taktilsansen Træ værksted Vi benytter skolens træ værksted i SFO tid. Sport i SFO Vi råder over egen gymnastiksal og et stort udenoms areal som vi benytter til leg og sport. Vi har vores eget fodboldhold med en ugentlig træningsdag. Holdet deltager jævnligt i turneringer. Ligeledes samarbejder vi med aftenskolen og følger bl.a. børnene/de unge til badminton og hockey, hvis det foregår i SFO tid. 7

8 ADL Almindelig Daglig levevis Alle grupper i SFO Pilekvisten bruger i hverdagen ADL træning. Træningen kan bestå af mange forskellige ting, afhængig af hvilken alder eleverne har og hvilket udviklingstrin de er på. Alle mennesker, og måske specielt vores elever, har brug for at blive så selvhjulpne som muligt og opnå så mange færdigheder som muligt. Det er vigtigt at træne eleverne således at de bliver så selvstændig som overhovedet muligt. Dette skulle gerne medføre en større livsduelighed, livskvalitet, uafhængighed, tro på eget værd. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne kan så mange af ovennævnte færdigheder, så de er rustet bedst muligt til at komme ud at bo, enten i selvstændig bolig, i bofællesskab eller på institution. Vi træner dem fx i: toiletbesøg, håndvask og anden personlig hygiejne,- påklædning/afklædning af tøj, sko, madlavning, indkøb og oprydning/rengøring. Når der fx trænes i madlavning er det hele processen der trænes. Dvs. at de skal lære at få overblik over bl.a. hvad har jeg af ingredienser og hvad skal der indkøbes. De øvrige ADL indsatsområder er noget der på sigt gerne skulle blive en integreret / automatiseret del af eleverne. Sprog Hvorfor sprogtræning? Sproget bestemmer over vores tanker og handlinger og der igennem skabes vores identitet. Når vi er sprogligt kompetente, er vi i stand til at deltage i demokratiske fællesskaber, med de rettigheder og forpligtigelser der følger med. På Pilehaveskolen er der mange børn med sprogvanskeligheder. Børnene har ret til de optimale muligheder, til at udvikle sprog/ kommunikation. Vi mener det gøres bedst i hverdagen, i fællesskab med kendte børn og voksne. Børnene har behov for sprogtræning, nogle af dem har behov for individuel sprogtræning. Denne sprogtræning foretages af talepædagog og pædagoger i skoletiden. I sprogtræningen arbejder vi bl.a. ud fra Karlstadmodellen og anvender materialer derfra. Status og mål: Der er ved at blive opbygget et tværfagligt samarbejde omkring sprogudvikling, målet er at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets sprogudvikling, og at støtte barnet i at træne sit sprog hele dagen, både i SFO og skole. Vores mål er at barnet i Pilekvisten møder: Nærværende voksne, som er gode samtalepartnere og som kender barnet, dets interesser samt sproglige udfordringer. Voksne, som om nødvendigt, anvender den alternative kommunikation, i form af fx tegn til tale, piktogrammer o.l., som støtter barnet i at forstå andre og at blive forstået. Voksne der tilrettelægger målrettede aktiviteter/ lege med fokus på sprog. Madlavning Det er især om fredagen hvor vi har en lang SFO dag at der er tid til t lave mad sammen med børnene/de unge. Udover at det er meget hyggeligt at lave mad sammen er der også meget læring i det. Vi laver også bolsjer, bager kager, sylter, osv. 8

9 Indendørs og udendørs Fodbold Fra midt oktober og frem til slutningen af marts, får de fodbold interesserede tilbud om indendørs fodbold træning. Fra april til juni går vi på græs. Hold størrelse: max. 12 deltagere. Tidspunkt: kl Sted: Arena Assens, eller Stadion. Transport: De ældste går selv til og fra Hallen. De yngste følges med de voksne. Træner: 1-2 afhængig af deltagerantal. Tilbuddet er til alle, piger, drenge på alle niveauer. Formålet med tilbuddet: Børnene og de unge får god motion. De får pulsen op og sved på panden. Vi fokuserer på samarbejdet / sammenspillet, via forskellige øvelser, f.eks: Power Play. Deltagernes fodbold kunnen er meget forskellig, derfor er det vigtigt at fokusere på kammeratskab og at der skal være plads til forskellighed. Fastholdelse i en aktivitet og at tage ansvar for det man har meldt sig til, er også centrale fokusområder. Det kan være svært for vores børn og unge, at overskue de sociale aspekter i at være en del af et hold, at have meldt sig til en aktivitet. Mange børn er vant til frit valg på alle hylder, hvilket bevirker, at når man bliver træt af en aktivitet, så vælger man bare en ny aktivitet. Vi forsøger, derfor at udvikle børnenes sociale færdigheder, at ansvarliggøre børnene i deres valg, via dialog med det enkelte barn. Fodboldspillet og at blive god til at spille fodbold er altså sekundært i forhold til socialtrænings delen. Musik værksted Vi benytter skolens musik værksted i SFO tid. Teknisk laboratorie Vi arbejder med gammelt skrammel, især tekniske ting, giver dem nyt liv eller afliver dem eftertrykkeligt. 9

10 Individuelle pædagogiske læreplaner: I SFO Pilekvisten har vi også fokus på de individuelle behov som de pædagogiske læreplaner ikke indeholder. I de tilfælde hvor barnet/den unge ikke kan skabe læring og udvikling ud fra den fælles pædagogiske læreplan udarbejder vi en individuelle pædagogiske læreplaner. Ud fra de individuelle læreplaner planlægges det pædagogiske arbejde hvorefter det udføres og evalueres på samme måde som det sker i de fælles pædagogiske læreplaner.. Indsatsområder for skoleåret : Ud over det løbende arbejde med at komme rundt om temaerne i vores pædagogiske læreplan skal vi hvert andetår vælge to fælles temaer for hele SFO Pilekvisten som skal være en del af den pædagogiske læreplanen. Der er valgt følgende to temaer. Udeliv for alle. Fokus på børnenes kammeratskaber. (Med særlig opmærksomhed på at skabe så gode overgange som muligt når barnet/den unge flytter fra en gruppe til en anden). Udeliv for alle. Vi har en dejlig natur omkring os og i det hele taget nogle gode udenoms arealer. Vi oplever en tendens til, at jo ældre børnene bliver, jo oftere vælger de, at opholde sig indendørs. Det vil vi gerne ændre på. Men også helt ned i de små klasser er der en tendens til, at hvis det er muligt at spille computer eller benytte andre interaktive medier så er det det der har første prioritet hos børnene. Kammeratskaber i og udenfor SFO Pilekvisten, er et vigtigt emne for både børn og forældre. Størstedelen af børnene kommer langvejs fra og bliver befordret i taxa til og fra skole/sfo. De har svært ved at finde venskaber uden for institutionen, så hele deres sociale liv foregår altså i skole og SFO. Forældrene beder os tit om vi kan være behjælpelige med at skabe kontakt til andre børn/ forældre, så der bliver mulighed for at lege med en kammerat i fritiden, privat. I SFO arbejder vi med relationer og kammeratskaber på flere niveauer. Hverdagen skal selvfølgelig fungere og børnene skal have lært almindelige samværsregler. Selvom børnene i SFO Pilekvisten er anderledes end såkaldt normale børn, har de præcis de samme interesser. Computer og spillemaskiner er blandt favoritterne. For at dæmme op for disse forholdsvis indadvendte aktiviteter, gør vi meget for at samle børnene på tværs af grupperne, i sociale sammenhænge, sport, lege, spil osv. På trods af de stillede diagnoser og alverdens forskellige besværligheder, vores børn måtte være besværede af, vil det altid kunne betale sig, at arbejde koncentreret med, at skabe positive relationer børene mellem. Ligeledes opfordrer vi forældrene til at skabe netværk for børnene når de er hjemme. Netværket kan blive det vigtigste eller måske eneste sociale tilbud til barnet, den unge, efter dets 18 år. I SFO afholder vi sociale arrangementer efter skoletid målrettet børnenes/de unges alder så som overnatning med forskellige temaer, fester, osv. Ved overgange fra en gruppe til en anden inviterer vi barnet/den unge på besøg i gruppen med til fester osv. 10

11 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Gruppe: Yngste Yngste gruppen består af børn i alderen 5-6 år og i yngste grupperne er børnene fra 6 til 10 år. Der er i alt ; 14 piger og 11 drenge. Børnehaveklasse gruppen er placeret i en pavillon, beliggende et godt stykke væk fra yngste grupperne. Børnenes handicap er af vidt forskellige karakter og problematikker. Børnene i yngste gruppen er i en lærings proces, hvor de skal lære at danne venskaber. Børnene mangler kendskab til deres egne følelser (glad, sur, ked af det, vrede osv.). Mange af børnene i grupperne forsøger at løse konflikter ved at slå. Mange af børnene har ikke ord eller forståelse for, hvad de skal gøre for, at få lov til at deltage i en leg/aktivitet med andre børn. Tiltag: At lære børnene, hvordan man kan kontakte hinanden, når man vil lege sammen. At børnene bruger et pænt sprog når de tiltaler hinanden. Vi vil lære børnene om følelser ved at benytte det pædagogiske redskab Trin for Trin og få det integreret i alle yngste grupper. I hverdagen guider vi børnene så de kan skabe lege relationer med hinanden. Vi vil fremhæve børnenes samvær og kontaktform til hinanden, når de gør det rigtige. Når vi voksne kan se og høre når børnene aflæser hinanden. Når børnene selv kan spørge hinanden, om at de skal lege sammen. Når vi kan se at børnene har nogle gode legerelationer. Vi vil tage billeder af de gode relationer og fremhæver dem sammen med børnene. Vi evaluerer tegnene i teamet. 11

12 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Gruppe: Mellem Mellemgruppen består af 18 børn i alderen 9-12 år. Der er 9 drenge og 9 piger. De fleste i mellemgruppen er selvhjulpen i ADL. Vi har 3-4 børn, der skal mindes om at gå på toilettet samt huske at vaske hænder efter endt besøg. Vores børn er generelt gode til at komme med egne ideer og initiativer til, hvad de gerne vil lave om eftermiddagen. De er meget energiske, aktive og pågående i forhold til deltagelse og ligeledes i deres kontaktform til både voksne og børn. Det kræves derfor at vi følger dem tæt og altid er på sidelinjen og i direkte forbindelse med dem, når der opstår konflikt børnene imellem, da de har svært ved at løse konflikterne hensigtsmæssigt og uden brug af fysisk kontakt. Ved en konflikt kan vi blive nødt til at forlange, at barnet og en eller flere voksne følger barnet tilbage til gruppen for at undgå at konflikten udvikler sig til noget større. Vi oplever, at der sker en "domino" effekt hos de andre børn, hvis vi ikke sørger for at konflikten med den involverede bliver rykket væk fra børneflokken. Vi forsøger i videst mulig omfang at tilgodese det enkelte barns ønsker, hvilket kan lade sig gøre, da flere af børnene er i stand til at begå sig i en større sammenhæng, som er påkrævet, når vi går i gymnastiksalen, musiklokalet, til " computer øen" mm. Vi er meget bevidste og opmærksomme på, at flere af vores børn har svært ved at deltage i et længerevarende forløb, hvor der er flere, der deltager. Derfor er der altid mulighed for at trække sig og gå tilbage til sin gruppe, hvor der er voksne tilstede og mere ro. Tiltag: Vi har pt. to mellemgrupper, men har et ønske om på sigt at udvikle et større fællesskab de to grupper imellem. At opbygge et fællesskab børnene imellem. At det kan blive en mobbefri gruppe med gode kammeratskaber. At børnene kan indgå i et fællesskab. Øve turtagning Tie stille, når andre taler vha. "talebold " Have en god " tone ", når man er sammen At man ikke giver hinanden øgenavne At de ikke håner/ griner/ laver grimasser ved uheld/ fejltagelser At de kalder hinanden ved navns nævnelse At de udtrykker glæde ved at være sammen med hinanden både verbalt og nonverbalt Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 12

13 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Gruppe: Ældste og Ungdom Tiltag: I ældste og ungdom er der tilsammen 35 børn/unge i alderen år. Vi modtager også elever fra CSV Vestfyn. Vi har opdelt børnene i tre grupper. I K3 er de børn/unge der har et større behov for hjælp end børnene/de unge i de to andre grupper. Det kan være hjælp til toilet besøg, spisning, etc. Ligeledes har mange af børnene brug for en fast struktur og genkendelighed i hverdagen. I K4 er de børn/ unge der for de flestes vedkommende er selvhjulpne og som trives i frie rammer, hvor der er en høj grad af indflydelse på deres dag i SFO. I ungdomsgruppen er de børn/unge der minder meget om børnene/de unge men der arbejdes i langt højere grad med fokus på at skabe et fritidstilbud der både giver mening her og nu men som også ruster dem til fremtiden. Det der kendetegner alle tre grupper er, at der er fastlagte aktiviteter i løbet af ugen som børnene/de unge kan deltage i. Der er tilbud om fodbold, sløjd, hockey, musik, kreativ/skrot værksted, dans etc.. Vi har et godt børnemiljø med få konflikter og meget lidt mobning. Det vil gerne bibeholde og udvikle. Vi vil sætte fokus på hvordan man er en god ven. Vi vil arbejde ud fra en anerkendende/positiv tilgang hvor den gode gerning / den gode kammerat synliggøres, forstørres og anerkendes af de voksne. Vi ved at det bl.a. er de gode handlinger vi gør for andre der er med til at vi får et godt socialt liv, derfor er det vigtigt at børnene/de unge får nogle anvisninger/erfaringer med sig på det område. At børnene/de unge får nogle konkrete anvisninger på/ideer til hvordan man er en god ven. At børnene/ de unge får nogle personlige oplevelser af at være en god kammerat og gøre en god gerning. At børnene/de unge gør nogle personlige erfaringer med hvad det gør ved dem selv og andre når de er en god kammerat/gør en god gerning. At vi voksne sætter ord på den gode gerning/den gode kammerat når viser det. Vi belønner og bringer den gode gerning/kammerat i positiv fokus. Vi spørger ind til hvordan det føles at være en god kammerat/ gøre en god gerning. Vi spørger ind til hvordan det føles at blive behandlet godt og at en anden gør en god gerning for en. Vi har et trofæ der synliggør at her er en god kammerat. Vi har et trofæ der synliggør at her er en der har gjort en god gerning. Børnene/de unge begynder at have mere fokus på det at være en god kammerat/ gøre en god gerning. 13

14 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Vi evaluere løbende på vores ugentlige teammøder, hvor der er et punkt der hedder: børn. Her er målet at skabe så stor trivsel og udvikling som muligt hos børnene/de unge i ældste/ungdom ud fra de mål vi har sat os i vores pædagogiske læreplan. I tilfælde hvor det skønnes at der skal udarbejdes en individuel læreplan vil forældrene altid blive orienteret. Evaluering sker ligeledes i forbindelser med de årlige konferencer sammen med forældre og andre samarbejdspartnere 14

15 Pædagogisk læreplan for udeliv for alle. Gruppe: Hele SFO PIlekvisten Tiltag: Vi oplever i stigende grad at en stor del af børnene/de unge vælger aktiviteter indendørs og at det især er de elektroniske medier der har deres interesse. Vi ser det som værdifuldt at børnene/de unge også kommer udenfor da det styrker den generelle sundhed, det sociale, sanselige, motoriske, etc. At børnene/de unge komme mere udenfor og benytter Pilehaveskolens udenoms arealer. Bedre indretning af udenoms arealerne. Børnene/de unge og personalet har marts 2012 afleveret ønsker til Anders Illum Lundgaard og vores pedel Steen Jensen, da vi pt. står for at skulle reetablere udenoms areal i forbindelse med det anlægsarbejde Assens kommune har haft på Pilehaveskolens matrikel. Indkøb af flere mooncar også til de store børn Indkøb af legetøj Tilbud om udendørs fodbold Tilbud om hockey Tilbud om rundbold Indkøb og etablering af flere hængekøjer Brug af gamle lege Indkøb af flere bord og bænke sæt. Ture ud af huset til naturoplevelser Flere hyggekroge At vi ser flere børn udenfor..vi evaluerer ved næste skoleårs afslutning. 15

16 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Tiltag: Børnehaveklasse gruppen og 2 yngste grupper. Børnehaveklasse gruppen består af børn i alderen 5-6 år og i yngste grupperne er børnene fra 6 til 10 år. Der er i alt ; 14 piger og 11 drenge. Børnehaveklasse gruppen er placeret i en pavillon, beliggende et godt stykke væk fra yngste grupperne. Børnenes handicap er af vidt forskellige karakter og problematikker. Børnene er i den aldersklasse, hvor de danner selvet. Børnene virker tit usikre på sig selv. De siger meget ofte: det kan jeg ikke, også selv om det er ting, de godt kan. Deres selvværd og selvtillid er generelt lav. De har stort behov for at blive bekræftet i, at de er gode til de ting, de gør og at de er gode nok, som de er. Mange af vores børn har svært ved at koncentrere sig om lige den ting de er i gang med, men bliver let afledt. De er ikke så gode til at lytte til hinanden og de voksne. At børnene bliver bedre til, at koncentrerer sig, være opmærksomme og lytte både til hinanden og de voksne. At børnene lære om deres egne følelser og at de lærer at sætte ord på, hvordan de har det. At børnene føler sig værdifulde og værdsatte, at de kan noget og at der er brug for det de kan. Vi vil arbejde med trin for trin (lærer om følelserne) og i nogle tilfælde bruge Marte Meo (bekræftelse) Desuden vil vi igennem de aktiviteter, vi arbejder med gøre børnene opmærksomme på, det de er gode til og herved fremme deres selvværd. Vi vil være nærværende og hjælpe dem med at sætte ord på deres følelser. At børnene sætter ord på deres følelser. At børnene tør deltage i aktiviteter både nye og kendte. At børnene tror på at de kan selv. Vi vil evaluere på vores teammøder. 16

17 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer Gruppe: Mellem Mellemgruppen består af 18 børn i alderen 9-12 år. Der er 9 drenge og 9 piger. De fleste i mellemgruppen er selvhjulpen i ADL. Vi har 3-4 børn, der skal mindes om at gå på toilettet samt huske at vaske hænder efter endt besøg. Vores børn er generelt gode til at komme med egne ideer og initiativer til, hvad de gerne vil lave om eftermiddagen. De er meget energiske, aktive og pågående i forhold til deltagelse og i deres kontaktform til både voksne og børn, hvilket kræver, at vi følger dem tæt og er på sidelinjen og i direkte forbindelse med dem, når der opstår konflikt børnene imellem, da de har svært ved at løse konflikterne hensigtsmæssigt og uden brug af fysisk kontakt. Ved en konflikt kan vi blive nødt til at forlange, at barnet og en eller flere voksne følger barnet tilbage til gruppen for at undgå at konflikten udvikler sig til noget større. Vi oplever, at der sker en "domino" effekt hos de andre børn, hvis vi ikke sørger for at konflikten med den involverede bliver rykket væk fra børneflokken. Vi forsøger i videst mulig omfang at tilgodese det enkelte barns ønsker, hvilket kan lade sig gøre, da flere af børnene er i stand til at begå sig i en større sammenhæng, som er påkrævet, når vi går i gymnastiksalen, musiklokalet, til " computer øen" mm. Vi er meget bevidste omk. og opmærksomme på, at flere af vores børn har svært ved at deltage i et længerevarende forløb, hvor der er flere, der deltager. Derfor er der altid mulighed for at trække sig og gå tilbage til sin gruppe, hvor der er voksne tilstede og mere ro. En broget mellemgruppe, hvor vi som voksne møder børnene der, hvor de er rent udviklingsmæssigt og tilrettelægger tiltag og aktiviteter, som passer til hvert enkelt barn. Til at tage fat på nye udfordringer. At barnet fornemmer, at det bliver anerkendt for den person, det er. At det har så meget tiltro til sig selv, at det vælger at sige " ja " frem for et " nej " til deltagelse. I fællesskabet skal barnet kunne afprøve egne og andres grænser. Det skal lære at tackle de udfordringer fællesskabet byder på i form af modstridende ønsker, interesser og de følelser, der opstår derved. 17 Fortsættelse næste side

18 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer Tiltag: Mellem gruppen Forudsætninger der skal være til stede for, at målene kan opnås: At de voksne er nærværende, indlevende og bekræftende. At vi skaber plads til udfoldelse ved at tilbyde en bred vifte af aktiviteter, som tager udgangspunkt i børnenes interesser. At vi tilbyder børnene aktiviteter, som udfordrer dem på deres individuelle udviklingstrin. Vi støtter dem ved at bekræfte dem og evt. tage dem ved hånden og tage et skridt ad gangen. Børnene får mulighed for at afprøve egne og andres grænser samt for at lære at tackle de udfordringer fællesskabet byder på i det daglige samvær, hvor nærværende voksne sammen med børnene får snakket om hændelser, følelser og om, hvordan man kan løse de konflikter, der evt. opstår. At børnene udviser glæde ved at komme i SFO samt at være sammen med voksne og børn. At det enkelte barn tager egne initiativer til aktiviteter. At barnet magter at løse en simpel konflikt hensigtsmæssigt. At barnet evner at hente en voksen, når en konflikt optrappes og bliver uoverskuelig Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 18

19 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer. Gruppe: Ældste og ungdom I ældste og ungdom er der tilsammen 35 børn/unge i alderen år. Vi modtager også elever fra CSV Vestfyn. Vi har opdelt børnene i tre grupper. I K3 er de børn/unge der har et større behov for hjælp end børnene/de unge i de to andre grupper. Det kan være hjælp til toilet besøg, spisning, etc. Ligeledes har mange af børnene brug for en fast struktur og genkendelighed i hverdagen. I K4 er de børn/ unge der for de flestes vedkommende er selvhjulpne og som trives i frie rammer, hvor der er en høj grad af indflydelse på deres dag i SFO. I ungdomsgruppen er de børn/unge der minder meget om børnene/de unge men der arbejdes i langt højere grad med fokus på at skabe et fritidstilbud der både giver mening her og nu men som også ruster dem til fremtiden. Det der kendetegner alle tre grupper er, at der er fastlagte aktiviteter i løbet af ugen som børnene/de unge kan deltage i. Der er tilbud om fodbold, sløjd, hockey, musik, kreativ/skrot værksted, dans etc.. Børnene og de unge i ældste/ ungdom er for manges vedkommende bevidste om at de går på en skole for handicappede og derfor er anderledes end flertallet. Denne bevidsthed sætter dem i en sårbar situation der nemt kan resultere i et lavt selvværd og selvtillid. Vi ønsker at skabe et anerkendende miljø, der bevidst arbejder for at give plads og mulighed for at de kan udvikle sig til sunde og alsidige individer - der på trods af deres handicap - kan indgå i livgivende relationer med både handicappede og ikke handicappede. At børnene/de unge lærer deres følelser at kende og dermed udvikler selvindsigt og empati. At børnene/de unge bliver styret i deres selvværd og selvtillid. At børnene/de unge er i et bevidst anerkendende miljø. Tiltag: Vi udsætter børnene for situationer så de lærer deres følelser at kende. Vi sætter ord på deres/andres følelser. Vi sætter ord på vores følelser. Vi støtter børnene/de unge i at omsætte følelsesmæssige erfaringer til adfærd og handlinger. Vi følge så vidt det er muligt børnenes /de unges initiativer og skaber med vores kendskab til den enkelte/gruppen rammerne for at deres initiativer i stor grad udføres og lykkes. Vi ser det som værdifuld og nødvendigt at vores kollegaer i teamet kan stille spørgsmål ved vores praksis og relation til børnene/de unge for netop at bevidstgøre og skabe et anerkendende miljø 19 Fortsættelse næste side

20 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer. Gruppe: Ældste og ungdom Børnene og de unge sætter ord på egne og andres følelser. Børnene/de unge kan mærke egne og andres grænser. Børnene de unge får følelsen af at være værdifuld og have indflydelse på eget liv og være betydningsfulde i andres liv. At børnene/de unge tager initiativer. At børnene/de unge får/har selvindsigt. At børnene/de unge har gode relationer til børn og voksne. At børnene/ unge er glade for at komme i SFO. At børnene/de unge tager den anerkende tilgang til sig i deres handlinger. Vi evaluere løbende på vores ugentlige teammøder, hvor der er et punkt der hedder: børn. Her er målet at skabe så stor trivsel og udvikling som muligt hos børnene/de unge i ældste/ungdom ud fra de mål vi har sat os i vores pædagogiske læreplan. I tilfælde hvor det skønnes at der skal udarbejdes en individuel læreplan vil forældrene altid blive orienteret. Evaluering sker ligeledes i forbindelser med de årlige konferencer sammen med forældre og andre samarbejdspartnere. 20

21 Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Se tidligere beskrivelse af gruppen. Tiltag: Mange af vores børn mangler sociale relationer. De har svært ved selv at skabe disse relationer. De har svært ved at løse konflikter, og aflæse egne / andres følelser. De er gode til at hjælpe og trøste andre, når de ser de er kede af det. Men de er ikke altid i stand til at se deres egen rolle/ skyld i at de andre er kede af det. De har svært ved empati især, når de selv er en del af det. De forstår ikke alle begreber/ ord, som f. eks. retfærdigt og uretfærdigt. Mange af vores børn er egocentreret. At børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og oplever at de hører til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og til de andre børn. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet og at de lærer at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. At børnene bliver bedre til at se hvad deres handlinger gør ved de andre At børnene mestrer sociale relationer, og selv kan løse mindre konflikter Vi vil hjælpe dem med at skabe sociale relationer, så alle har nogen at lege med. Og sørge for at der så er den nødvendige ro og plads til at de kan lege. Vi guider og sætter ord på hvad der sker. F. eks. Jeg kan se du er ked af det. Vi fremhæver og roser, når de gør tingene på en god måde. Vi bruger Kat-kassen og trin for trin. At børnene selv løser mindre konflikter. At børnene leger mere sammen. Vi vil evaluere på vores teammøder. 21

22 Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer Gruppe: Mellemgrupperne Tiltag: Se tidligere beskrivelse af gruppen. - flere af vores børn blander sig fint med de andre grupper - flere af vores børn er gode til at opsøge andre - flere af vores børn er blevet gode til at udvise omsorg hinanden - flere af dem kommer til de voksne, når der er brug for hjælp, hvis nogen er kede af det eller i konflikt - de er blevet bedre til at overholde aftaler, som er indgået med en voksen - andre af vores børn skal vi opfordre til at opsøge og skabe relationer - andre af vores børn skal opfordres/opmuntres til at fastholde en relation - at vores børn tilegner sig sociale erfaringer, som kan gøre dem bedre egnede til at deltage i det sociale fællesskab. - at vores børn bliver bedre til ikke at involvere sig i andres verbale og fysiske konflikter - at det enkelte barn udefra dets potentiale kan lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre; børn såvel som voksne - at vi gentager basale samværsregler på en konstruktiv måde - at vi selv deltager i turtagningen og foregiver et godt eksempel ved samling - at vi sørger for, at vores børn indgår i et fællesskab ved, at de opmuntres og inddrages til at være aktive deltagere i et forløb i løbet af dagen - at børnene henter en voksen i stedet for at deltage i en konflikt, som de ikke er en del af - at vores børn magter turtagning og ikke afbryder eller griner af hinanden - at vores børn selv tager initiativ til at opsøge en god relation eller aktivitet Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 22

23 Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer Gruppe: Ældste/ungdom Se tidligere beskrivelse af gruppen Det er vigtigt at vi voksne skaber læringssituationer hvor vi udvikler og lærer barnet/de unge sunde/acceptable sociale kompetencer. Ved sunde/acceptable sociale kompetencer mener vi kompetencer der er til udvikling og gavn for barnet/de unge og samfundet. Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relationer til andre mennesker. Uden sociale kompetencer bliver vi mennesker sat uden for fællesskab og må ofte leve magilaserede og ensomme. Det der kendetegner gode sociale kompetencer er bl.a.: At være nysgerrigt udforskende i sin omverden, god til at få kontakt, sætte dagsorden i leg/samvær og andre gøremål og kunne indordne sig i fællesskabet. At kunne løse opgaver sammen med andre og komme med forslag til løsninger og finde alternativer. At kunne skelne mellem egne og andres behov og kunne sætte ord på disse behov. At kunne skabe og udvikle relationer og venskaber. Gode læringssituationer skaber vi voksne bl.a. ved: At vi motiverer og støtte barnet så det får nogle omsorgsfulde og ligeværdige relationer til børn og voksne. At vi anerkende barnet, som et selvstændigt menneske, der har ret til sin egen mening og følelser. At vi voksne skal kunne sætte grænser og tage ansvar. Vi skal give børnene opgaver, hvor barnets selvtillid vokser. At vi stiller krav til børnene/de unge. Børnene/de unge lærer mest når de selv er deltagende. Børnene/de unge lærer at løse konflikter. Børnene/de unge kan se og forstå andres behov kunne afkode andre. Børnene/de unge ved hvordan man handler i forskellige relationer/ situationer. Børnene/de unge kan honorere krav. Børnene/de unge har venner og føle sig som en del af et fællesskab. Opleve glæden ved at være en del af et fællesskab. 23 Fortsættelse næste side

24 Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer Fortsættelse Ældste/ungdom Tiltag: Vi hjælper børnene/ de unge i gang med en leg/relation. Vi hjælper børnene/de unge med at få legen/relationen til at fungere. Vi iagttager børnenes/de unges samspil og reflekterer derpå. Vi støtter børnene/de unge i at komme med i grupper og danne venskaber. Vi inddrager børnene/de unge i praktiske gøremål. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden. Vi bekræfter dem i at alle ikke/kan vil det samme. Vi taler åbent om det at være handicappet. Vi tager børnene/de unge med ud i det omgivende samfund. Vi støtter op om venskaber og hjælper med til at arrangere dem også i fritiden. Vi holder fester. Vi sætter ord på handlinger og følelser og guider dem i samspillet med andre. Vi har klare regler for omgangsformer og omgangstonen i det hele taget. Vi har temaer med bl.a. fokus på venskaber. Vi laver individuelle læreplaner der hvor børnene/de unge har brug for særlige behov/strategier for at kunne udvikle sunde sociale kompetencer. Børnene/de unge trives med sig selv, os voksne og hinanden. De behandler hinanden og hvem de ellers møder på en ordentlig møde. De ved at for at være del af et fællesskab er der både krav og forventninger som de som alle andre skal leve op til. Vi evaluere løbende på vores ugentlige teammøder, hvor der er et punkt der hedder: børn. Her er målet at skabe så stor trivsel og udvikling som muligt hos børnene/de unge i ældste/ungdom ud fra de mål vi har sat os i vores pædagogiske læreplan. I tilfælde hvor det skønnes at der skal udarbejdes en individuel læreplan vil forældrene altid blive orienteret. Evaluering sker ligeledes i forbindelser med de årlige konferencer sammen med forældre og andre samarbejdspartnere 24

25 Pædagogisk læreplan for sproglige kompetencer Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Tiltag: Børnehaveklasse gruppen og 2 yngste grupper Børnehaveklasse gruppen består af børn i alderen 5-6 år og i yngste grupperne er børnene fra 6 til 10 år. Der er i alt; 14 piger og 11 drenge. Børnehaveklasse gruppen er placeret i en pavillon beliggende et godt stykke væk fra yngste grupperne. Børnenes handicap er af vidt forskellige karakter og problematikker. Vi har en del børn med sproglige problemer. Det gælder både udtale og forståelse af sproget samt manglende ordforråd. Mange har svært ved at udtrykke deres følelser. Vi har også mange der har et grimt sprog med mange bande ord o. lign. At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børnenes interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler m.m. At vi taler tydeligt, taler i korte sætninger, forklare ord og begreber vi støder på, som børnene ikke kender, i de relevante situationer. At vi er konkrete Vi bruger tegn, piktogrammer m.m. At vi er opmærksomme på hvor de er sprogligt og taler på samme trin. At alle kan forstå hvad børnene siger At børnene er i stand til at udtrykke deres behov og meninger At børnene får større ordforråd og længere sætninger. At børnene forstår hvad der bliver sagt til dem og handler derefter Vi vil evaluere på vores teammøder. 25

26 Pædagogisk læreplan for sproglige kompetencer Gruppe: Mellem grupperne Se tidligere beskrivelse af gruppen. Tiltag: - vores børn har alle et verbalt sprog, som de gør brug af både i positiv og negativ henseende - deres sprog- og begrebsforståelse varierer fra barn til barn. De fleste forstår det meget konkrete og ikke alt for detaljeret talte sprog. - vi har 2-3 børn, hvor vi af og til gør brug af TTT for at understøtte og hjælpe dem til at sige et ord eller tal. - de færreste af vores børn formår at sige fra i en konfliktsituation på en konstruktiv måde, da deres sproglige forudsætninger ikke er altid er til stede. De mangler ord til at udtrykke sig for at blive forstået af både børn og voksne. - at børnene kan udtrykke sig og kommunikere med andre på en konstruktiv måde og derved undgå konflikter, som bliver skabt gennem verbale misforståelser. - at børnene gennem et mere varieret sprogbrug, også det nonverbale, skaber en god kontakt/ relation og derigennem bliver bedre til at indgå i en dialog, som fremmer løsninger frem for konflikt. - at børnene ved, de kan komme til os voksne, når eller hvis de synes, en situation er uoverskuelig - eller når behovet opstår. - at de kan udtrykke sig om noget, der går dem på og at de ved, at vi lytter til dem og anerkender deres følelser/ tanker/ ønsker. - at vi støtter børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. - at vi gør brug af: trin for trin og KAT- kassen. - at vores børn gør brug af os, når der opstår et behov. - at børnene udtrykker sig mere varieret til at fortælle/ forklare/ beskrive en episode. - at børnene i deres verbale kontakt er mere konstruktive og respektfulde i forhold til hinanden. Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 26

27 Pædagogisk læreplan for sproglige kompetencer Gruppe: Ældste og ungdom. Se tidligere beskrivelse af gruppen. Der er mange forskellige sproglige udviklingsniveauer blandt børnene/de unge fra intet verbalt sprog til at mestre sproget fuldstændig. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange måder at udtrykke sig på. Det der først tænkes på er som regel det talte sprog, men andre eksempler er det nonverbale sprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog og skriftsprog. Igennem disse sprog kan børnene/de unge dels udtrykke deres egne tanker og følelser og dels blive i stand til at forstå andre. Børnene/de unge udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at kunne udtrykke sig. Kommunikation er grundlag for at udvikle et velfungerende socialt liv. Tiltag: At leve op til børnekonventionen hvor alle har ret til at anvende, lære og udvikle sproget. Hvilket er en forudsætning for at kunne leve i et demokratisk fællesskab de rettigheder og pligter der følger med. At afdække de muligheder og skabe de rammer der muliggør at de sproglige kompetencer udvikles. Hvis det talte sprog ikke kan udvikles skal der arbejdes på at finde en anden form for kommunikation. At børnene/de unge anvender sproget/deres kommunikation på en hensigtsmæssig måde så de ikke støder nogen og skaber problemer for sig selv og andre. Børnene/de unge bliver mødt med en venlig og sober omgangstone. Vi voksne er rollemodeller og foregår med et godt eksempel. Sætte ord på børnenes handlinger og følelser. Samarbejde tværfagligt for at nå målene. Søge viden omkring og lære understøttende kommunikation f.eks.: Tegn til tale. Skabe et miljø hvor der er tid til det enkelte barn så også de børn der kræver lang tid for at kommunikere bliver hørt og set af voksne og børn. Anvende: IT/ I PAD, sang, teater, rim og remser, musik, etc. Personalet jævnligt forholder sig til og diskutere normer for det sprog vi ønsker børnene/de unge skal anvende og gør børnene bekendt med disse normer. Fortsættelse næste side. 27

28 Pædagogisk læreplan for sproglige kompetencer Fortsættelse Børnene forstår hvad der bliver sagt og handler derpå. Der er ordentligt sprog imellem børnene. Alle børn kommunikerer på en eller anden måde. Børnene føler sig forstået. Vi evaluere løbende på vores ugentlige teammøder, hvor der er et punkt der hedder: børn. Her er målet at skabe så stor trivsel og udvikling som muligt hos børnene/de unge i ældste/ungdom ud fra de mål vi har sat os i vores pædagogiske læreplan. I tilfælde hvor det skønnes at der skal udarbejdes en individuel læreplan vil forældrene altid blive orienteret. Evaluering sker ligeledes i forbindelser med de årlige konferencer sammen med forældre og andre samarbejdspartnere 28

29 Pædagogisk læreplan for ADL Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Tiltag: Se tidligere beskrivelse. Vores børn er meget forskellige i forhold til selvhjulpne de er. Der er pt. ingen børn, der bruger ble, men nogle børn der skal ha hjælp ved toiletbesøg og en del børn som klare det selv. Det samme gør sig gældende i forbindelse med påklædning, spisning og orden i garderobe og med at huske og holde styr på egne ting. At børnene bliver så selvhjulpne som muligt. Dette gælder både toiletbesøg, almindelig hygiejne, påklædning, spisning samt det at ha styr på sine ting. Vi vil sørge for at der er tid, ro og plads til at børnene kan gøre tingene selv. Der skal være system i tingene så det bliver overskueligt f. eks. orden i garderoben. Vi viser og forklare arbejdsgangen ved f. eks. toiletbesøg: lukke døren, bukserne ned, tisse, tørre, bukser op, vaske fingre. Samarbejde med forældrene og skolen så alle arbejder med det samme. At børnene selv tager initiativ til at gøre tingene. At de kan og gør tingene selv. Vi vil evaluere på vores teammøder. 29

30 Pædagogisk læreplan for ADL Gruppe: Mellemgrupperne Se tidligere beskrivelse. Tiltag: Mellemgruppens børn er stort set alle selvhjulpen i ADL. Der er 3-4 af børnene, som skal gøres opmærksomme på, at de skal tisse. Vi sørger for, at det sker ved skift. Fx. fra skole til SFO, inden de går udenfor eller inden de skal hjem. Vi tillærer dem en fast rutine, som de senere kan fralægge sig, hvis/når de selv får en fornemmelse af, at de skal på toilettet. Flere af vores børn vasker ikke fingerer efter endt toiletbesøg. Flere af vores kan ikke, har ikke roen eller overblikket til at pakke tøj og tasker, inden de skal hjem. Alle vores børn er i stand til at spise selv. Nogle skal mindes om at bevare focus på madpakken, spisningen og oprydningen efter sig. - at de vasker fingrer efter endt toiletbesøg - at de får pakket deres tøj og tasker, inden de skal hjem - at de bevarer roen og har focus på deres mad og spisning - at vi fastholder de rutiner for de 3-4 børn, som skal gøres opmærksomme på toiletbesøg - at vi hænger små laminerede billeder/fotos op på toiletterne, som viser rækkefølgen for, hvornår og hvordan man vasker fingrer. - at der er to voksne ude i gangen til at vejlede de af børnene, som har brug for dette til at pakke deres tøj og tasker - at vi ved enkelte børns garderober har hængt laminerede billeder/fotos, som viser dem rækkefølgen for, hvordan de pakker tøj og tasker - at der sidder en voksen sammen med de børn, der skal have mere tid og ro til at spise - at de 3-4 børn fortæller os, at de har tisset, inden de foretager et skift - at børnene har husket at vaske fingrer :) - at børnene bruger de ophængte billeder/fotos som hjælp til at overskue situationen, når de skal pakke tøj og tasker Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 30