PÆDAGOGISK UDVIKLINGSPLAN FOR BØRNEHUSET SKOVMOSEN.

Transkript

1 PÆDAGOGISK UDVIKLINGSPLAN FOR BØRNEHUSET SKOVMOSEN.

2 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning Præsentation af dagtilbuddet Fakta om dagtilbuddet Evaluering af sidste års pædagogiske læreplan Beskrivelse af Roskilde kommunes børnesyn og læringssyn Dagtilbuddets børnesyn og læringssyn Dagtilbuddets arbejde med kommunes politiske mål Pædagogiske principper Dagtilbuddets børne- og læringsmål Den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering Mål, børne- og læringsmiljø, børneperspektivet, handlinger og succeskriterier for de seks læreplanstemaer Børn med særlige behov Beskrivelse af arbejdet med dokumentation, evaluering og opfølgning

3 2. Indledning. Udviklingsplanen er udarbejdet af personalegruppen i Skovmosen ud fra pædagogiske debatter, foretaget på personalemøder og på personaleweekenden september Den vil løbende blive evalueret, i takt med nye pædagogiske tiltag. Udviklingsplanen er udarbejdet i løbet af hele Udviklingsplanen beskriver vores pædagogiske arbejde, principperne for det pædagogiske arbejde, som udspringer af det menneskesyn vi deler her i Skovmosen. I vores menneskesyn lægger vi vægt på: Vi er alle forskellige, vi er alle værdifulde, vi har ret til at føle at vi er noget værd og kan være os selv, samt at vi er værdifulde for hinanden i vores relationer og at vi skal være noget for hinanden. 3. Præsentation af dagtilbuddet 3.1. Fakta om dagtilbuddet. Institutionen er en kommunal institution, der er normeret til 45 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn i alderen 0 til 6 år. Adresse: Børnehuset Skovmosen Vestergade Roskilde Telefon nr. : skovmosen@roskilde.dk 3

4 Åbningstid: Mandag Torsdag Fredag Kommunen har vedtaget følgende lukkedage i 2010: Onsdag før Skærtorsdag (i 2010 den 31. marts) 1. maj Fredag efter Kr. Himmelfartsdag (i 2010 den 14. maj) Grundlovsdag (den 5. juni) Dagene mellem jul og nytår, inklusiv den 24. og 31. december Personalet: Som udgangspunkt er alt personale ansat i selve Skovmosen. De vil blive tilknyttet en bestemt afdeling for en periode. Det betyder at teoretisk og praktisk set kan det ske at personaler bytter afdelinger igennem dit barns tid i Skovmosen. Det er ikke uforsvarlige handlinger, hvor voksne hele tiden bytter pladser. Det er handlinger der er pædagogisk velfunderet og nøje overvejet. Alle bliver naturligvis informeret om forandringer, og først af alle børnene. Malene Borup: Pædagogisk leder Vuggestueafdelingen Skrubtudserne: Kirsten Høj: Pædagog Irene Hildan: Pædagog Signe Jørgensen: Pædagogmedhjælper Vuggestueafdelingen Mariehønsene: Sanne Kobel: Pædagog Sofie Larsen: Pædagog Freja Villumsen: Pædagogmedhjælper Jette Funch: Pædagogmedhjælper 4

5 Børnehaveafdelingen: Mete Findalen: Pædagog Karen Marie Larsen: Pædagog Lene Bang: Pædagog Kamilla Christensen: Pædagog Mia Møgelhøj: Pædagogmedhjælper Thomas Palmberg: Pædagogmedhjælper Dorthe Tietze: Pædagogmedhjælper Maria Maleschyn: Pædagogmedhjælper Køkkenet: Gitte Gammerath Balkiz Sari I Skovmosen er der fuld bespisning til alle børn. Gitte laver mad, ledsaget af sin medhjælper Balkiz. Gitte laver maden fra bunden og af økologiske råvarer, så vidt begge dele er muligt. Vi har ikke brugt vikar i Skovmosen. Vi har hidtil kørt med én fast personaleovernomering, som er der i tilfælde af sygdom, og ellers er der som ekstra hænder i forskellige sammenhænge, hvor der kan blive ekstra tid til fordybelse. Rengøring: 25 timer pr. uge. Børnene kender ikke vores rengøringsfolk, da de kommer når institutionen er lukket. Hvem er vi: Hos os i Skovmosen handler livet om at leve som menneske. At vide hvem man er. Mærke sig selv, sine følelser og sine grænser. Opleve, sanse og involvere sig i verden. Lade sig lede af nuet, af nysgerrigheden, af inspirationen og glæden. Vi er vilde med børn - hver og én! Vi viser glæde ved hinanden. Vi involverer os i hinanden. Vi kan mærke hinanden. Vi tror på, at basis for et godt liv som barn og som menneske er selvværd. Selvværd opbygges i et kærligt fællesskab, hvor der er plads til at være lige så forskellige, som vi er født og blevet undervejs. Vi vil noget med jeres børn! Vi vil vise dem verden. Vi 5

6 vil hjælpe dem med at opdage sig selv og hvad de har indeni. Vi vil hjælpe dem i at opdage menneskerne omkring dem og interessere sig for, hvad de har indeni. Vi vil hjælpe dem med at sige til og fra. Med at kunne selv. Med at tage stilling selv. Vi støtter børnene i at kunne, ville og turde. Hvad betyder det så for, hvad du som voksen møder i Skovmosen? Det betyder, at du møder voksne, der først og fremmest interesserer sig for dit barn før de interesserer sig for dig. Du møder voksne, der fordyber sig sammen med dit barn i det, som dit barn bliver optaget af i løbet af dagen. Du møder voksne, som brænder for at give dit barn nye oplevelser og snakke med dit barn om dem. Kort fortalt: Du møder voksne, der er nærværende med dit barn. Det betyder også, at du møder voksne, der ikke altid har tid til at være nærværende med dig, for børnene kommer i første række her i huset. Har du brug for en snak, kom da ind, sæt kaffe over, sæt dig ned og hyg dig med nogle børn, indtil der er tid til at snakke. Eller aftal måske et tidspunkt med den voksne, du gerne vil snakke med. Du vil opdage, at demokratiet hos os starter allerede i vuggestuen. Vi tager børnene alvorligt og arbejder med demokrati dvs. selvformidling, indflydelse, forskellige holdninger og medbestemmelse i børnehøjde. Du kommer til at kunne mærke på dit barn, at vi tager ham eller hende alvorligt! Alle børnene i huset tilhører en bestemt mindre børnegruppe, som har sine egne kærlige og opmærksomme voksne. I vuggestuen er der 2 afdelinger, hver afdeling har hver sin stue. Fællesarealerne, rytmikrummet deles alle om. Udenfor er vi sammen på kryds og tværs. Trods at børnene i vuggestuen tilhører en stue, laver de også aktiviteter sammen i aldersopdelte grupper, på tværs af stuerne. Når vores børn er så store, at de skal i børnehave, tager nogle ny kærlige voksne hver deres børnegruppe under vingerne. I børnehaven har vi gjort os umage for at indrette så mange muligheder for at lege, udforske, eksperimentere og opleve som muligt, så vi kan møde alle børnene i alle deres interesser og talenter. Vores fælles mødested er fællesrummet husets stue. Herfra går verden ud i alle værkstederne, legerummene, hyggekrogene og legepladsen. 6

7 Pædagogisk udviklingsplan for Børnehuset Skovmosen Børnehaven er indrettet efter begrebet funktionsopdelte rum. Netop den måde at arbejde på giver børn mulighed for et rigt og udviklende læringsmiljø. Der er også den gevinst, at alle rum er taget i brug, der er meget plads at lege på, og det betyder plads og ro til fordybelse. Skovmosen ligger i Roskilde vest. Vi har skov og strand liggende lige om hjørnet, og bruger begge dele meget. Vi udforsker naturen, både store og små. Børnene kravler, klatrer, smider sten i vandet, samler insekter, laver bål og mad og går lange ture. Vores traditioner: Sommerfest/arbejdsdag: Den sidste lørdag i maj måned bliver der afholdt sommerfest sammenlagt med en arbejdsdag. Alle børn, forældre og personaler møder op og arbejder på at forbedre og forskønne Skovmosen, efterfølgende er der fest for alle med underholdning og mad. Bedsteforældredag: En dag i efteråret laver vi gammeldags æblekage, kaffe og the og alle børn inviterer deres bedsteforældre til et besøg i Skovmosen. Børn og 7

8 bedsteforældre og personaler spiser æblekage, snakker, hygger og laver græskarlygter sammen. Julemorgenbord: I starten af december, så tæt på den første som muligt, bliver alle forældre og børn, inklusiv søskende, inviteret til julemorgenmad i Skovmosen, for at fejre julens komme. Julebazar: I tiden op til julen arbejder alle børn, både store og små, på at lave gaver. Alle gaverne bliver en af de sidste dage før juleferien solgt på en julebazar. Her er fællesrummet pyntet op som et julemarked, der vil være kage og æbleskiver og mulighed for at sige god jul til hinanden. Alle forældre, søskende og bedsteforældre er velkomne. Formålet er at købe de gaver som børnene har lavet. Der står ikke navn på tingene, så man køber de ting man har lyst til i samråd med sit barn. Prisen på gaverne er ikke fastsat, det er individuelt efter ens egen pengepung. Normalvis plejer vi at sælge for kr. Pengene går til godgørende formål, som børnene bestemmer. Det sker ved en afstemning i januar. Alle børn undtagen de mindste vuggestuebørn bliver præsenteret for en række valgmuligheder. Ud fra dette stemmer børnene, ved at sætte en streg ved det de gerne vil støtte. På demokratisk vis fordeles pengene efter børnenes ønsker. Vi har i tidens løb støttet Læger uden grænser, Unicef, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, et børnehjem i Indien som vi har kontakt med og de hjemløse i Danmark. Førskolebørnene er hvert år den gruppe der går på posthuset og indbetaler pengene. Forældremøder: Hvert år afholdes 2 forældremøder. Et i foråret og et i efteråret. Og her er det vores store ønske at give jer en oplevelse. Det er altid en overraskelse, hvad I skal opleve Evaluering af sidste års pædagogiske læreplan. Vi har i hele 2009, arbejdet målrettet med emnet, sociale kompetencer. Det er en af grundstenene i vores pædagogik i Skovmosen. I vores daglige arbejde, arbejder vi selvsagt også med de 5 andre overordnede emner. Krop og bevægelse: Vi skaber aktiviteter og fysisk rum til at børn kan bruge deres krop i hverdagen og opnå en læring om kroppen. Yderligere er en del af det, at lære sin krop og sin 8

9 formåen at kende, også at kunne slappe af og være i ro. Så ud over aktiviteter og bevægelse har vi også fokus på afslapning og massage. I vuggestuen er del af krop og bevægelse, selvhjulpenhed. Børnene kravler selv op og ned af borde, stole, krybber og puslebord så snart de er i stand til det. Rytmik er en fast del både for børnehavebørn og vuggestuebørn, ind i mellem laver de rytmik sammen. Børnehavebørnene svømmer, spiller fodbold, tager på cykelture og går lange ture. Vi har et meget stort udeliv i Skovmosen, der giver rig plads og rum til bevægelse. Alsidige personlig, udvikling: Børn i Skovmosen bliver støttet i deres alsidige og personlige udvikling, ud fra den pædagogiske litteratur og viden vi har. Vi er gode til at se og forstå hvert barns egen personlighed og tage afsæt i det, i praksis. Vi bruger meget dialog, til at italesætte følelser, samspil og måden vi mennesker agerer på. Periodevis bruger vi teater, som en måde at formidle indlæring på. Vi bruger børnemøder, og her har vi en oplevelse af at børnene er meget aktivt deltagende. Vi starter allerede fra vuggestuealderen, og der foregår en læring gennem hele barnets tid i Skovmosen, som er alderssvarende og udviklende konstant. Børn i Skovmosen får alle omsorg og positiv kontakt, dette skaber grundlag og basis for at udvikle sig og få succesoplevelser. Vi arbejder på at alle går hjem med en følelse af, at de har været gode til noget, at nogen har lyttet til dem og taget dem alvorligt og at deres tilstedeværelse i Skovmosen har givet mening for nogle andre. Sociale kompetencer: Dette emne har vi haft som vores hovedemne. Vi har arbejdet intenst med dette emne i mange forskellige sammenhæng. Emnet er ikke for os udtømt endnu, så vi vil fortsætte vores arbejde. Børns liv ændre sig i takt med samfundsudviklingen, så der er hele tiden nye måder og ny læring i det emne. Hvordan vi arbejder med emnet og hvad vi har fået ud af det, vil blive grundigt belyst under punkt 4.4. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi sørger for at Skovmosen er et sted hvor børn møder mennesker af anden etnisk herkomst. For os er det vigtigt at kende til andre måder at leve på, end den gængse 9

10 måde i Danmark. Det handler for os også om at gøre børn rummelige og opbygge deres respekt for forskelligheder. Periodevis besøger vi meget, forskellige kirker, og snakker om det at tro eller ikke at tro. Kunst og kulturer en stor del af børns hverdag i Skovmosen. Der er mange museumsbesøg. Børn kreerer kunst fra en tidlig alder i Skovmosen, og lærer at kunst kan udtrykke følelser. Sprog: Vi vil fortsat arbejde dialogisk. Vi vil have fokus på hvor meget sprog der er i den almindelige, dagligdags relation til børnene, og børnene blandt hinanden. For os har sproget en meget stor betydning, da det er her vi er i live og er i interaktion med andre mennesker. Vi synger, læser, spiller spil, spiller teater, sætter ord på begreber, og vi giver børn mulighed for at fortælle eller udtrykke sig om deres oplevelser. Mindre børn, uden sprog kan sagtens udtrykke oplevelser og føle sig forstået. Natur og naturfænomener: Vi bruger naturen meget. Vi er meget ude. Og det alle fra 0-6 år, der er det. Vi bruger vores store legeplads en del. Den er lidt af en naturgrund, der er masser af træer og bakker og kroge at gemme sig i. Børn i Skovmosen kommer på mange ture. Disse ture foregår til mange forskellige destinationer. Det være sig lige fra Københavns lufthavn, til svømmehallen, og til skov og strand i vores nærmiljø. På disse ture lærer børn at forholde sig til forskellige elementer. Vi har i skovmosen ansat en biolog, som sammen med børnene arbejder med en masse spændende og lærerige emner, vi har arbejdet med alt lige fra dissekerede fisk, edderkoppens måde at fange og fortære sommerfugle på og til kroppens og alle dens mange funktioner. Biologen arbejder primært med børnehavebørnene. Vuggestuebørn eksperimenterer med sand, vand og jord, hopper i vandpytter og samler insekter sammen. Alle disse emner, vil vi fortsat arbejde med og videreudvikle på. Det er emner der til stadighed optager os og vi har en tro på at vi hele tiden kan blive bedre og bedre. 10

11 4. Beskrivelse af Roskilde kommunes børnesyn og læringssyn 4.1. Dagtilbuddets børnesyn og læringssyn Vi vil have at børnene skal være selvstændige, kunne indgå i forskellige meningsfulde og sociale fællesskaber, være selvhjulpne og være beslutningsdygtige i deres eget liv ud fra den alder de har. Vi lærer børnene at være nærværende ved at give dem tid til at fordybe sig i nuet, og tid til at undre sig. Vi vil have, at alle børn skal tro på sig selv og opleve, at de har en betydning for andre mennesker i deres hverdag. De skal mærke at deres tilstedeværelse i Skovmosen gør en forskel for andre mennesker og at de udfylder en rolle. Som udgangspunkt har vi meget fokus på børnenes egen nysgerrighed og opslugthed. Vi er gode til at følge børnene og få øje på det der interessere dem. Vi er gode til at tage individuelle udgangspunkter. Børn lærer noget forskelligt, i forskellige aldre. Vi er meget bevidste om at vi selv er rollemodeller og børnene lærer mange ting gennem os, og måden de ser at vi omgås hinanden på. I Skovmosen bruger vi meget tid på dialog, og det at snakke. Vi skaber et rum lige fra 0 til 6 år, hvor der på alle alderstrin er mulighed for læring gennem dialog. I vuggestuen starter det allerede. Her bliver der snakket om barnets familie og boligforhold. Sunget sange, læst bøger, følelser og handlinger bliver italesat af nærværende voksne, børn bliver hjulpet på vej, fra start af, til at kunne begynde at lytte og se andres intentioner. Konfliktløsning er ligeledes et begyndende emne i vuggestuen, lærer at sige fra og til, og på en konstruktiv måde. Dette arbejde fortsætter i børnehaven. Her er der meget fokus på konfliktløsning, og det at sige fra og til. Mærke sine egne behov og få dem indfriet gennem handlinger. Vi bruger meget samlinger og børnemøder, hvor der bliver snakket om alt mellem himmel og jord. Der bliver snakket om det der optager børnene, og de lærer at lytte og udtrykke sig. Vi er begyndt at bruge det at filme børnene, der er meget læring når børn ser sig selv, og skal tage stilling til sig selv. Vi tror på at børn lærer gennem medinddragelse og tid. Det er vigtigt, at vi har tid til børnene, at vi ser dem og hører dem, og følger op på det der optager dem. Jo mere vi tager børnene alvorligt, jo mere vi medinddrager dem og gør dem til en vigtig del af vores alle sammens fælles hverdag, jo mere ser det ud til at alle trives og fungerer 11

12 harmonisk i en fælles hverdag. Vi mener, at børnenes læring foregår hele tiden, når børnene er sammen med nærværende og kompetente voksne. Så for os foregår der læring hele tiden, fra tidlig morgen og lige til lukketid. Børns hverdag i en institution, skal give mening hvert eneste lille øjeblik. I Skovmosen er nogle pædagogiske aktiviteter planlagte og strukturerede, mens andre opstår spontant, og sådan kan vi godt lide det. Børn i Skovmosen har taletid, og vi oplever at børn blander sig, insisterer på medinddragelse og indflydelse. Og omfanget vokser i takt med at de bliver ældre, så vi synes i høj grad at vores pædagogiske vision lykkedes for os Dagtilbuddets arbejde med kommunes politiske mål Kost og bevægelsespolitik. Skovmosen har madordning for alle børn. Vi har en ernæringsassistent ansat, samt en køkkenmedhjæper, som hver dag laver sund og nærende kost til alle børn og voksne i Skovmosen. Kosten er stort set altid lavet fra bunden, og så vidt det er muligt er den lavet af økologiske råvarer. Maden er varieret, og består af alle de fødevarer som indgår i madpyramiden og som vi mennesker skal have i løbet af en uge. Det faktum at maden bliver tilberedt i et storkøkken, stiller nogle krav til hygiejnen. Det betyder at børn ikke må deltage i madlavningen ude i køkkenet. I stedet laver vi med jævne mellemrum mad på bål, udendørs. Der kan børnene deltage i hele processen, med at få fremstillet et måltid mad. I Skovmosen vægter vi sund mad. Vi prøver at fremme børns lyst til at smage noget nyt, ved at tilbyde dem mange forskellige slags madretter. Det at spise sundt og varieret, betyder for os en sund krop og energi til at klare en lang hverdag. Vi spiser generelt fedtfattigt, men vi er ikke fanatiske, engang i mellem er der smør på grøden eller en anelse remoulade på torskerognen. Ligeledes er vi ikke en institution der ikke spiser sukker. Vuggestuebørnene får en meget lille smule sukker på deres grød ind i mellem, eller på morgenmaden. Syltetøj forekommer også på hjemmebagt brød. Vuggestuebørn får ikke slik, men det kan ske at børnehavebørn får et stykke slik i ny og næ, ved specielle lejligheder. Alt i alt, ligger vores kostpolitik og madsyn tæt op ad sund fornuft. Vi vil gerne lære børn at være ansvarlige for eget liv og det de indtager. Vi vil gerne lære dem, hvad der sker med kroppen alt efter hvad vi indtager. Vi sørger for at børn i Skovmosen spiser sundt og varieret, vi sørger for at de ved noget om hvad deres krop har brug for og ikke har 12

13 brug for. Vi lærer dem at spise til de er mætte og ikke overmætte. Vi er af den holdning, at hverken for meget eller for lidt, men den gyldne middelvej giver det sundeste og mest afslappede forhold til kost, uden at udvikle spiseværinger eller sætte negativ fokus på det at spise. Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har den tidligere bestyrelse i Børnehuset Skovmosen vedtaget følgende lokale kostpolitik: Med tidligere bestyrelse, menes den besluttende bestyrelse der var før områdeledelse trådte i kraft. Lokal kostpolitik for Børnehuset Skovmosen. Det vil vi Konkrete aktiviteter A = aktivitet vi Tidsplan (vores mål med allerede gør (for nye kostpolitikken) N = forslag til ny aktiviteter) aktivitet Servere frisk, sund, Maden følger de officielle A indbydende og næringsanbefalinger og ernæringsrigtig kost. indeholder så vidt muligt Maden laves fra hverken farve eller andre grunden og følger tilsætningsstoffer. årstiderne. Vi bager alt vores brød selv. Begræns Sukker er ikke en del af A sukkerindtaget og vær hverdagen i Skovmosen, opmærksom på saltet i men til morgenmaden er de daglige måltider. der sukker til havregrøden og syltetøj til bollen. Når vi får risengrød vil der også være kanelsukker, hvor børnene selv lærer at dosere og få et naturligt forhold til sukker. Der bliver ikke serveret kage o. lign. som fast del af hverdagen, men vi har traditioner, bla. 13

14 bedsteforældredag, hvor vi får gammeldags æblekage, ligesom vi får æbleskiver til jul. Salt, det er køkkenlederens opgave at dosere, således at smagen bliver den rette. Eftersom vi selv tilbereder maden, er der ikke skjult salt fra færdigprodukter at bekymre sig om. Begrænse indtaget af sukker i forbindelse med fødselsdage og afslutningsfester, men vi er ikke en institution med en nul sukker politik. Opfordre til sunde fødselsdage både i institutionen og hjemme. Holdes den her anbefaler vi frugt(salat), nødder, boller, evt. med lidt glasur, eller et lille stykke kage. A Tage hensyn til børn der ikke spiser svinekød. Der vil en gang imellem blive serveret svinekød men der vil altid være et alternativ som okse, lam eller vegetar. A Tage hensyn til børn med allergi. Tage hensyn til de helt små. Når lægeerklæring forefindes, laves diætmad tilpasset den enkelte. Børn under 1 år kan få mælkeerstatning, ligesom der serveres grød, mos eller flaske indtil børnene kan blive mætte af den normale kost. A A 14

15 Sørge for de små måltider. Lave popcorn, snobrød og mad på bål mindst en gang om ugen. Sultne børn kan altid få et stykke brød eller en bid mad, dette gælder også sidst på dagen, børnene lærer hurtigt hvor de skal spørge. A A Motion hænger nøje sammen med et sundt liv for os. Hos os bliver motion lagt ind som en fast del af hverdagen. Vi er generelt meget ude, året rundt. Vores legeplads i sig selv, kan fungere som motionsbane. Den er bakket, med en masser af mulighed for at køre på cykel, mooncar og løbecykler. Alle børn lige fra vuggestue til børnehave bruger meget tid på at cykle/køre på alle vores køreredskaber. Børnehavebørn har tit deres egne cykler med, og bruger dem flittigt på legepladsen. Rytmik, svømning og lange gåture i skov og by, er faste aktiviteter hver uge. De ældste børn i børnehaven som tilhører gruppe 1, tager også på cykelture rundt omkring i nærmiljøet. I vuggestuen er der meget motion/bevægelse og styrkelse af grovmotorikken, via det pædagogiske arbejde med selvhjulpenhed. Vuggestuebørnene kravler selv op og ned af puslebordet, dækker bord, henter bleer osv. alt i alt er der meget bevægelse hele tiden, ved hvert enkelt gøremål i hverdagen. Bevægelsespolitikken er ligeledes lavet i samarbejde med den tidligere bestyrelse. Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Skovmosen Det vil vi Konkrete aktiviteter A = aktivitet vi Tidsplan (vores mål med bevægelsespolitikken) allerede gør N = forslag til ny aktivitet (for nye aktiviteter) Vi vil gå foran og inspirere på hele matriklen. 15

16 Vores hus og legeplads skal indbyde til aktivitet på forskellige niveauer og på næsten alle tidspunkter af dagen. Selvhjulpenhed er grundlaget for aktivitet. Bruge rytmikrummet og teaterrummet. Måden huset er indrettet på, giver mulighed for indendørsaktiviteter, der er god plads omkring møblerne, så det ikke bremser børnenes leg. Flere steder er der plads til at klatre rundt og lege i puder. Fra børnene kan, begynder de selv at kravle op på puslebord, krybbe, bænke og stole. Ved spisning tager de selv bestik og sætter på bordet, ligesom de rydder op efter sig selv. Rytmikrummet bruges selvsagt mest i vinterhalvåret. Det bruges til rytmikforløb og bruges til børnehavebørnenes fri leg i det daglige. Puder, madrasser, balanceting, ribber og musik bruges næsten frit. Instrumenterne tager vi frem når børnene kommer derind i mindre grupper med en voksen. Teaterrummet bruges mest af børnehaven til musiske aktiviteter, hvor børnene lærer kropsbevidsthed og rytme (sang og teater). A A A Give plads til børnenes egne aktiviteter, samtidig med at vi inddrager de mindre aktive børn i legene. Tage vort ansvar alvorligt, sørge for at børnene bevæger sig, men samtidig lade være med at ødelægge en god leg. Inspirerer de mindre aktive børn til at lege og gå foran med et godt eksempel. A 16

17 Bruge vores Vores legeplads er stor, kuperet og med A legeplads og hemmelige rum, træer og buske hvori andre man kan klatre. Der er gynger, vipper, legepladser i ruchebane og steder hvor man kan træne nærområdet. balancen. Vi har køretøjer, alt fra gåcykler til mooncars, vi har bålplads, huler i buske og mange andre ting der indbyder til aktivitet. Når børnene trænger til andre udfordringer har vi flere gode legepladser i området, hvor børnene udfordres på en anden måde. Der ud over har vi skov og strand tæt på, og der foretages mange ture ud af huset. OL, svømning En sommerdag(uge), holder vi en slags N 2010(11) og idrætsdag. olympiske lege, hvor alle kan deltage på hvert sit niveau. Vuggestuen deltager også i et vist omfang. Alle Børnehavebørn kommer i svømmehallen med jævne mellemrum. Vuggestuebørn, de ældste, tager ligeledes i svømmehallen en gang i mellem. A og N Idrætsdag, er kun på tankestadiet endnu. Vi bevæger os generelt meget, men vi kunne godt tænke os at begynde at løbe og lave idræt mere struktureret. 2010(11) Inddrage Forældre er altid velkomne til at tage med forældre på skovtur og lign. Vores legeplads må gerne benyttes aften og weekender. N Vi vil gerne have forældre med til en kommende idrætsdag. 17

18 Sprogudvikling: Vi bruger sproget meget i Skovmosen. Vi snakker meget, synger og fortæller historier. Dialog og leg med ord, er en del af vores hverdag. Store og små deltager i samlinger, hvor der bliver snakket om mangt og meget. Og børnene taler med. Børn bringer vigtige emner op til snak i samlinger, det er meget forskellige emner. Det er alt lige fra deres liv der hjemme i familien og til deres hverdag i Skovmosen. Det at sidde i samling og snakke gør sig mere og mere gældende op gennem tiden i Skovmosen. En del personaler har været på sprogkurser, og hjembragt sig en masse nye ideer til yderligere sprogstimulering og udvikling. Udover det tilbyder vi sprogvurderinger og TRAS-test til børnene i Skovmosen. Vores oplevelse er at forældrene siger ja tak, og vores oplevelse er yderligere at den samlede børnegruppe i Skovmosen er sprogligt velfungerende. Udvikling af børne- og læringsmiljø. I vores daglige arbejde har vi meget fokus på hvad der rør sig i børnegruppen og hvad der for tiden optager børnene, vi har fokus på hvad der fungerer, og hvad der skal ændres fordi det ikke fungerer, det sikrer at alle børn får de bedste muligheder for udvikling og læring. Vi skaber et miljø hvor der er plads til alle og hvor alle kan lære noget. Vi er opmærksomme på de ansattes faglige udvikling, det at udvikle sig gennem kurser, diskussioner, foredrag er noget vi lægger stor vægt på. Vi mener, at al udvikling starter hos os selv. Vi skal være i evig kontakt og udvikling med os selv, hvis vi vil skabe et godt børne- og læringsmiljø. Læring foregår nogle gange under mere frie forhold og på børnenes eget initiativ, andre gange er det os voksne der tager beslutninger om nye oplevelser. Vi er af den opfattelse at nogle gange er det godt at blive presset lidt på vej, at overskride sine egne grænser i det små, det giver en stor sejrsfølelse. Vores fysiske omgivelser er ligeledes noget vi vægter højt. For os er det meget vigtigt at det fysiske miljø børn befinder sig i er æstetisk indbydende og udfordrer deres sanser. I Skovmosen er personalegruppen vidt forskellige i deres opfattelser af livet og måden livet kan leves på. Grundlæggende er vi enige om vores menneskesyn, men i den videre tænkning kommer vores forskelligheder til udtryk. Dette faktum betyder meget for os. Det kan, ind i mellem, være besværligt, men det er også det der gør at vi er i evig forandring og følger med tiden. Og det betyder også at 18

19 vi som fælles gruppe har meget at tilbyde børnene, og at der er rum og forståelse for hvert eneste barn fordi vi selv spænder så bredt. Inklusion. Vi arbejder målrettet på at få inkluderet forældrene i dagligdagen, periodevis er vi rigtig gode til det, men vi kan blive endnu bedre. Vi vil gerne have tætte relationer til forældre her i Skovmosen, vi ved at ved at få det, giver vi børnene større muligheder for at danne og fastholde sociale relationer med jævnaldrene. Det giver børn en rigtig tryg følelse af at være i Skovmosen, hvis vi som personale fungerer godt med deres forældre. Det fastholder relationer mellem børnene, at se deres forældre være sammen om en kop kaffe eller sætte et gardin op. Forældre er altid velkomne i Skovmosen, uanset hvor lang tid. Vi vil gerne have forældre der tager med på ture, sætter kaffe over og hygger. Alle børn har ret til at føle sig som en del af et fællesskab og ret til at føle at de er nødvendige for andre mennesker, det giver samlet en følelse af at være vigtig. Vores forældremøder bliver altid afholdt med henblik på at få forældre i Skovmosen til også at føle sig som en del af et fællesskab. Forældre skal på vores forældremøder, have et levende og anderledes indblik i hvordan det er at være barn i Skovmosen, og hvilke følelser og stemninger vi omgiver os med hver dag. Formidling og evaluering: Vi formidler vores dagligdag og pædagogiske aktiviteter via foto, børnetegninger, malerier, historier og snak. Vi vil meget gerne fortælle hver dag hvad børnene har oplevet og været optagede af. Men det er ikke altid vi når det. Vi vægter børnene højt og de vil altid gå forud for formidling. Vi arbejder konstant på at finde en formidlingsmetode der er beskrivende nok og som frigiver mest mulig tid til børnene. I 2010 har vi som nyt punkt, sat evaluering på programmet. Vi har før i tiden snakket om hvordan ting har forløbet og udviklet sig, men vi vil i 2010 arbejde mere målrettet med evaluering, som et systematisk værktøj, hvor vi kan gøre vores resultater mere målbare. 19

20 4.3. Pædagogiske principper Pædagogisk målsætning: At børn skal være selvstændige individer, med deres egen meninger og holdninger. At børn som en selvfølge skal føle sig værdifulde og som noget særligt. At børn skal være i stand til, at sige til og fra, og kunne mærke deres egne grænser. At børn skal være rummelige, og drage respekt og omsorg overfor deres medmennesker. At børn skal have en begyndende social bevidsthed, og føle ansvar for mennesker omkring dem, og den verden de lever i. Pædagogiske principper: Vi bestræber os på ikke at skælde ud, men at skabe dialog i stedet for. Samtidig skal børn mærke tydelige voksne, der klart siger hvad de vil have og ikke have. Personalet skal se muligheder i stedet for begrænsninger, og udviser glæde ved deres arbejde. Personalet i Skovmosen skal have lyst til at udfordres og gå i spidsen som rollemodeller. Børn skal opleve at de kan skabe og påvirke den verden de lever i, at ting forandrer sig under påvirkning. Og at påvirkning kan foregå via gensidig respekt og accept af forskelligheder. Alle børn skal have oplevelser der udvikler, sætter tanker i gang og inspirerer til leg og som ligeledes giver mulighed for at undres, udforske og undersøge verden omkring. Det skal være børnenes hus, hvor der er få men synlige regler. En af reglerne er at forskellige børn må noget forskelligt. At børn må drage deres egne erfaringer på forsvarlig vis, gennem handling og konfliktløsning. Og at der aldrig går en taber ud af en konflikt. Alle skal have kys og kram hver dag. 20

21 Ting du ikke får i Skovmosen: Du får ikke voksne der bruger tid på at lede efter tøj, sutsko, legetøj osv. Det er jeres opgave sammen med jeres børn når I henter dem. Det er ikke sådan at vi ikke lægger ting på plads eller er ligeglade. Det betyder blot at vi har taget en beslutning, om at vi hellere vil være sammen med jeres børn. Ca. 80 børn og ledetid på alles vegne, giver rigtig mange kvalitetstimer med jeres børn i stedet for. Igennem børnehavetiden vil du opleve, at det ikke er de samme voksne der følger dit barn som primær-voksne, gennem hele dit barns børnehavetid. Vi vælger de voksne med de bedste kompetencer ud fra børnenes alder, forskellige voksne har forskelligt at byde ind med og lære fra sig. Du skal nok ikke regne med at få en traditionel institution hvis du vælger Skovmosen. Uden at definere ordet traditionel, kan vi blot fortælle at vi godt kan lide at leve i en hverdag hvor der er højt til loftet og plads til udfoldelse. Selvfølgelig er der mere ro i vuggestuen, det kræver børn i denne alder. Der skal også være sikrede forhold så små vuggestuebørn ikke kommer til skade. Men når det så er sagt, har vi meget åbne døre mellem børnehave og vuggestue. Der er ikke kroge på nogen døre. Der er ikke sikrede håndtag i børnehaven, det betyder at børn fra gå-alderen kan være alle steder både ude og inde. Det kræver vågne og vakse voksne. Det fungerer fint, Skovmosen er et frit sted at være. Vi laver ikke så mange perleplader, men lærer børn at omgås ild, madlavning, høje træer, stejle bakker, diskussioner, kærlighed og omsorg for andre mennesker. Vinkning eller at sige farvel til sine forældre, er i børnehaven et tilbagevendende punkt på vores møder. Vi har derfor taget følgende beslutning på baggrund af vores pædagogiske og psykologiske viden: I børnehaven er den der åbner institutionen kl , flyver. Det vil sige at det er den voksen der krydser børnene ind og vinker/siger farvel med dem. Vi har et vinkevindue og derfra kan børnene vinke og sige farvel sammen med den voksne inden kl Hvis børnene af en eller anden årsag kommer senere foregår vinkningen ikke ved vinduet, men der hvor den voksne befinder sig. Det kan lyde lidt stift, men det er besluttet ud fra at frigive flest mulige voksne til at fordybe sig med 21

22 børnene selv om det er først på dagen. Vi oplevede før i tiden at der gik rigtig meget tid med at alle voksne vinkede, og det afbrød hele tiden de aktiviteter der var i gang sammen med børnene. Børn må gerne ville vinke eller sige farvel med en anden voksen, end den der er flyver, men så foregår det der hvor den voksne er. Ud over det er vi tilhængere af en rimelig hurtig afskedsscene. Det at trække tiden ud og gøre det til en lang proces, synes vi er synd for børnene. Det kan være at du som forælder har et barn der er ked af det og at du har svært ved at gå, og så vil vi gerne hjælpe dig til at få sagt farvel hurtigt. Vores oplevelse er at børn hurtigt bliver glade igen, og at de bliver det hurtigere hvis farvelsituationen bliver kort. Du er altid velkommen til at ringe senere for at høre til dit barn, hvis du er urolig. Det at sove til middag er en fast del af vuggestuebørns hverdag. Dette gælder også nye børnehavebørn, som ikke er så gamle endnu. I Skovmosen er det sådan at det er pædagogerne der fastsætter barnets sovebehov mens de er i Skovmosen. Det betyder at du sagtens som forælder kan have ønsker til dit barns sovebehov og vaner, vi vil også lytte til dine ønsker og erfaringer, men det er os der i sidste ende tager stilling til hvor meget og hvor lidt dit barn sover og hvornår. Vi har kompetente pædagoger der tager stilling til dette og sørger for at dit barn er frisk og får sovet tilpas til at have en god dag i Skovmosen. Børn i Skovmosen har adgang til computerspil og film. Både film af dem selv og kommercielle film. Vi bruger det i vores arbejde til pædagogisk læring, afslapning og når vi finder at der et formål med det. Så du får ikke en institution hvor disse ting ikke findes. Vi er af den holdning at det også kan forefindes i barnets institutionsliv og ikke kun der hjemme Dagtilbuddets børne- og læringsmål Det fysiske børnemiljø: Vi vil gerne have at Skovmosen skal opleves som et hjem. Et hjem indgyder tryghed og varme, og sådan skal det også være hos os. Vi vil gerne have det er et sted hvor alle føler sig hjemme når de træder ind af døren. Vi gør meget ud af indretningen, vi vil gerne institutionsmøbler til livs. Der er få tilfælde hvor 22

23 institutionsmøbler er gode, fordi de er holdbare og slidstærke, men alt i alt vil vi gerne have almindelige hjemlige møbler overalt i Skovmosen. Vi går op i oprydning og rengøring, det betyder noget at der er pænt og rart at være her. Børn i Skovmosen laver generelt meget kunst. Og det meste af det vi har hængende på vores vægge, er børnekunst. Så børn er i meget høj grad med til at skabe det fysiske miljø. Børnene deltager i de daglige gøremål, med oprydning, tørre borde, feje, sætte service på plads, rydde op efter sig selv efter maden, smide sin egen ble i skraldespanden, skovle sne. Der kunne nævnes utallige ting her, men det vigtige for os er at børnene bliver inddraget i de daglige gøremål. Børnene har lov til at være alle steder i børnehaven, vi har ingen voksen-rum. Der er personalestuen, hvor de voksne kan hvile ørerne og slappe af, og når de gør det, er det tilladt at sende børnene ud af dette ene rum. I vuggestuen er det stort set også tilladt for børnene at være alle steder, der hvor der kan være fare tilstede for børn, at være alene, er der låst af, når der ikke er voksne med. Men det er udelukkende for at børnene ikke kommer til skade. Det at vi tager alle rum i brug, betyder også mere plads at være på. Børnene kan fordele sig over flere rum, og få plads til sig selv og de lege de er i gang med. Det virker mere roligt både på børnene og på os. Vi er meget optagede af belysning og hvad den gør ved os mennesker. Nogle mennesker har brug for lys, andre har det bedst i halvmørke. Vi arbejder målrettet på Skovmosens belysning så den kan passe til alle. Hvert rum skal indeholde forskellige muligheder for belysning, alt efter hvem der er i lokalet. Det psykiske børnemiljø: Stemningen i skovmosen er vigtig og vi ved at de stemninger vi skaber har stor betydning for os alle i vores hverdag. Vi er som voksne bevidste om det vi udstråler og gør mens vi er på arbejde. Vi gør Skovmosen til et rummeligt sted, med plads til at være den man er. Børn har stor medbestemmelse, med ret til at udtrykke ønsker og stille spørgsmålstegn ved andres adfærd og de regler der er opsat. Det betyder ikke at alting sker udelukkende på børns præmisser, men det betyder at de udtaler sig og siger til og fra i en tidlig alder. Når ting sker på de voksnes præmisser, er det fordi det er pædagogisk gennemtænkt og har en dybere mening. Vi skal til enhver tid huske på, at det trods børns individualitet og egen 23

24 livsvisdom, er os der som voksne bedst kan træffe de rigtige beslutninger i sidste ende. Emnet sociale kompetencer er et emne vi vægter meget højt, det er et emne vi har arbejdet intenst med hele 2009 og det fortsætter vi med i Det er et meget stort emne, og vi får hele tiden øje på muligheder og måder at styrke de sociale kompetencer på. Og de sociale kompetencer som vi alle besidder er i allerhøjeste grad med til at påvirke det psykiske miljø. Vi arbejder i børnehaven med Red Barnets materiale omkring antimobning/godt børnemiljø. Materialet bliver mest brugt i børnehaven. Her holdes der børnemøder, hvor emnerne er: Hvordan går du og har det? Er der noget der har været dumt? Hvordan er man en god kammerat? Alle har et ansvar når det gælder mobning, ikke at starte det, men også turde blande sig i stedet for bare at kigge på. På disse børnemøder kommer vi langt omkring, børnene åbner op og fortæller alt hvad der rører sig i dem, både i deres børnehaveliv og hjemmeliv. I Skovmosen er der som sådan ikke noget vi er bange for at tale om. Dybden og alvoren i samtalerne vokser i takt med at børnene bliver ældre. Vi har oplevet dødsfald blandt forældre og søskende, skilsmisser og døde husdyr, og vi kan rumme de følelser og reaktioner det afstedkommer. Vi taler og taler, fordi vores tro er at gennem tale og det at sætte ord på følelser, sker der en bearbejdning hos os mennesker. Det er klart at dialoger og børnemøder ikke er så store elementer i vuggestuebørnenes hverdag. Det er ikke her deres behov er størst. Men det begynder i det små her. Her startes der med at hjælpe hinanden, at sende maden videre ved spisning, hjælpe andre med at få tøj på, hente nye bleer, kop, tallerken eller legetøj til dem der har brug for hjælp. Vuggestuebørn bliver støttet og hjulpet til at starte sociale relationer op, hvordan indledes en leg og et venskab? Et gennemgående tema for alle børn, er at lære at aflæse andre menneskers kropssprog og ansigtsudtryk, og ud fra det forstå andres intentioner og hensigter. Vi har i børnehaven indført begrebet store-lille ven. Det betyder at et stort og et lille barn indgår i en fast relation, hvor meningen er at skulle tage sig af hinanden og drage omsorg for hinanden. Vi arbejder for tiden på at få lavet store-lille venner mellem vuggestuebørn og børnehavebørn. Jo mere intenst vi arbejder med det psykiske miljø og de sociale kompetencer, som for os hører nøje sammen, jo mere føler vi at vi lykkedes. Vi oplever i større og større grad at børn drager omsorg for hinanden, at børn bliver gode til at sætte ord på det de føler, at børn bliver bedre til at sige til og fra, og at de kommer og 24

25 beder om hjælp langt før end ellers, når de har problemer. Vi oplever færre konflikter som ender i småslagsmål. Det æstetiske børnemiljø: Som nævnt under det fysiske miljø, går vi meget op i det æstetiske miljø og rum, børnene omgiver sig med hver dag. Ud over de nævnte ting under fysisk miljø, skal det her nævnes, at det er noget vi hele arbejder med og er opmærksomme på. Vuggestuen har for nylig malet og dekoreret deres vægge, til ny inspiration for børnene. Begge vuggestuestuer ændrer indretning eller møblement alt efter, hvad der optager børnene og hvad der fokus på lige nu og her. Udsmykning på væggene skifter jævnligt, den er med til at skærpe børnenes opmærksomhed, de er opmærksomme på hvad der hænger på væggene og bruger lang tid at studere det. I børnehaven er der for nylig blevet lavet silhuetbilleder af alle børnene, og der bliver brugt meget tid på at kigge på silhuetterne og hinanden og finde ud af, hvem der er hvem. Vi har en pædagog ansat som er meget kunstinteresseret, og det lærer børnene af. Det er ikke sjældent at børnene har kreeret noget, hvor forældrene betvivler at det er deres barn der har lavet det, fordi resultatet er fantastisk. Det giver børn med rank ryg og succesfølelse. Simon på 6 år: Det bedste jeg kan huske i hele min børnehave, var at være i Kongens Have og tegne H. C Andersen. Vores fokus på det æstetiske børnemiljø, er bl.a. også grunden til at vi har lavet børnehaven funktionsopdelt. Det at alle rum tages i brug, og har en bestemt funktion giver et inspirerende, motiverende og udfordrende miljø at være i. Vi tillægger de fysiske omgivelser en meget stor betydning i Skovmosen. Vi kan blive bedre endnu, men vi er godt på vej der ud af. Grønne planter, nips og stearinlys er også noget vi vægter, det hygger og giver stemning. Vi modtager gerne nips, planter og møbler andre er blevet trætte af. 25

26 5. Den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering Roskilde Kommunes læringssyn. Læring er en helhed med følgende delelementer: Personlig udvikling at blive sig selv i verden. Det vil sige de psykiske processer, der finder sted i det enkelte barn, som fører til forandring og udvikling. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på at danne identitet. Samspilsprocesser at agere i verden. Det vil sige samspillet mellem barnet, dets jævnaldrene og med anerkendende voksne. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på at handle. Færdigheder at kunne i verden. Det vil sige, at barnet mestrer flere og flere konkrete ting. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på kunnen. Refleksioner at begribe verden. Det vil sige barnets tanker og hypoteser om sig selv og sin omverden. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på forståelser Mål, børne- og læringsmiljø, børneperspektivet, handlinger og succeskriterier for de seks læreplanstemaer Krop og bevægelse: Mål: Børnene skal have lyst til og synes det er sjovt at bevæge sig. Børnene skal bevæge sig hver dag, og lave en eller anden form for kropslig udfoldelse. Børnene skal gennem motion og bevægelse, få et større kendskab til deres krop og hvordan den fungerer. Børnene skal lære at beherske deres krop rent motorisk. Børnene skal med alderen, kende til kroppens opbygning. De skal vide noget om muskler, knogler, hjertet, lungerne osv. Børnene skal med alderen vide at indtagelse af den rigtige mad, betyder kræfter og energi til deres krop. 26

27 Læringsmiljø: Børnene skal have adgang til rum hvor der er plads til fysisk og motorisk udfoldelse. Børnene skal præsenteres for sanglege, svømmehal, rytmik, løbeture, cykelture, gåture i forskelligt terræn, massage/afslapning. Der skal være mulighed for at børnene kan få noget at spise, i den udstrækning at de har behov for fornyet energi. Der skal være fastlagte aktiviteter, som giver alle børn mulighed for at beskæftige sig med emnet krop og bevægelse. Aktiviteterne skal være tilpasset børnenes alder og behov. Voksenhandling: Udfordre børnene motorisk i form af planlagte aktiviteter. Være rollemodeller, gå forrest og vise glæde ved det at udfolde sig fysisk. Skabe dialog og forståelse omkring sund mad. Gribe børnenes egne forslag og ideer til nye aktiviteter, der giver mulighed for bevægelse. Blive med at udvikle det læringsmiljø, hvor krop og bevægelse skal finde sted. Sørge for at skabe et roligt rum, hvor afslapning, massage og balance mellem krop og sjæl kan finde sted. Succeskriterier: Når børnene selv foreslår aktiviteter med bevægelse i. Når børnene udvikler sig alderssvarende motorisk, fordi vi styrker dem. Når børnene er vilde med at bevæge sig, og det gælder dem alle sammen. Når børnene erfarer deres egen formåen, og kommer i balance med sig selv. Når børnene både kan okse rundt, men også være i ro og slappe helt af. Når børnene ind i mellem, tør udfordre sig selv og får nye succesoplevelser. 27

28 Barnets personlige og alsidige udvikling. Mål: Børnene skal udvikle evnen til at se, føle og forstå sig selv. Børnene skal erfare at de er vigtige og nødvendige, i sammenhæng med andre. Børnene skal være i et miljø, hvor de voksne får øje på hver enkelt barns kompetencer og værdier, og disse kompetencer og værdier bliver udviklet og styrket. Børnene skal opleve at de er værdifulde, lige præcis sådan som de selv er. Børnene skal lære at være rummelige, respektfulde og anerkendende overfor andre mennesker. Læringsmiljø: Børnene skal via samlinger have mulighed for at lære at udtrykke følelser og behov, og samtidig lære at give plads til andre og deres forskelligheder. Børnene skal deltage i aktiviteter/ture, hvor der gives mulighed for at udvikle egen personlighed. Børnene skal lære at være nysgerrige på andres forskelligheder, ligeledes lære at disse forskelligheder kan være brugbare for en selv. Børnene skal opleve frihed til at være sig selv, der skal skabes fysisk og psykisk rum så alle udvikler sig bedst muligt. Voksenhandling: Være anerkendende og rummelige overfor alt, børnene kommer med. Følge børnene og det der optager dem, for at udvikle deres kompetencer. Skabe et trygt miljø, hvor børnene tør og vil udvikle sig. Turde sætte os selv i spil, være nærværende og vise vores egne forskellige personligheder. Selv være i udvikling, med det der rører sig i os. Turde tale om alle emner, uanset hvad. Død, glæde, kærlighed, skillemisse, mobning Selv om det er svært skal vi kunne tale om det og ikke være bange for at vise vores egen sårbarhed. 28

29 Succeskriterier: Når børnene giver udtryk for deres følelser og behov. Når børnene går i dialog med os og insisterer på deres ret til at blive set, hørt og forstået. Når børnene tør stå frem og vise deres egen personlighed. Når børnene er stolte af at være den de er. Sprog. Mål: Børnene skal lære at udtrykke egne behov sprogligt og følelsesmæssigt. Børnene skal opnå en sproglig forståelse, så de kan begå sig i denne verden. Børnene skal føle glæde og samhørighed med andre, via sproget. Børnene skal synes at sprog og det at tale, er sjovt. Læringsmiljø: Børnene skal have mulighed for at kunne udtrykke sig, på alle mulige tidspunkter af dagen og gennem forskellige aktiviteter. Børnene udfordres med rim og remser, historiefortællinger, teater, babytegn og dialoger. Børnene skal have mulighed for at synge, høre og spille musik. Og dette skal gælde mange forskellige former for musik. Børnene skal fra en tidlig alder deltage i samlinger, da sproget her er en meget vigtig del. Børnene skal have mulighed for at lege sig til ny sprogforståelse. Voksenhandlinger: Sproget starter altid ved god kontakt og tillid, derfor skal vi sørge for at skabe gode og trygge relationer til børnene og mellem børnene. Vi skal tale med børnene og ikke til børnene. Dette er meget vigtigt for os. Vi skal synge, læse, tale, være i anerkendende dialog med børnene. Vi skal spille teater for at bruge sproget på en anden måde. 29

30 Vi skal lave sprogrettede aktiviteter. Og de skal tilbydes ekstra til børn med behov for det. Vi skal give os tid til at lytte, og ikke overtage samtalen når vi bliver utålmodige. Nogle skal have mere tid for at udtrykke sig end andre. Succeskriterier: Når børnene viser glæde ved kommunikation. Når børnene selv tager initiativ til dialog, både med voksne og børn. Når børnene synger og leger spontant og kreativt med sproget. Når børnene har fået et udvidet, og alderssvarende ordforråd. Når børnene får en følelse af at kunne udtrykke sig og derved blive forstået. Natur og naturfænomener. Mål: Børnene skal lære om naturen, dens vigtighed for os mennesker og at passe på den. Børnene skal føle en respekt for miljøet og vide noget om forurening. Og vide at deres handlinger kan gøre en forskel. Børnene skal vide noget dyrelivet. Og hvor maden kommer fra. Børnene skal vide noget om naturfænomener. Jordskælv, oversvømmelse, jordens begyndelse osv. Børnene skal føle glæde ved naturen. Og gide den, uanset årstid. Børnene skal lære årstiderne at kende og deres betydning for os mennesker. Læringsmiljø: Børnene skal have mulighed for at udforske af naturen årstiderne, insekterne levende som døde, mudder, sand, køkkenhave, ild og meget mere. Børnene bliver sat i situationer, hvor de er nødt til at tage stilling til naturen. Børnene skal opleve at naturen kan tages ind, og hvordan den på den led forandrer sig. Børnene skal opleve levende dyr. Da vi ingen selv har, må vi opsøge dem andre steder. 30