Vejledning i at observere med et Galileoskop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i at observere med et Galileoskop"

Transkript

1 Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj Skole, og tilpasset af Martin Götz, Frederikssund Gymnasium Galileoskopet er en kikkert med et usædvanligt godt billede i forhold til prisen. Når man udforsker nattehimlen gennem Galileoskopet kan man se kratere på Månen, Saturns ringe, Jupiters måner, stjernehobe, dobbeltstjerner og mange flere imponerende ting. Du vil blive bedre til at observere, når du øver dig. Du vil blive dygtigere til at finde ting på nattehimlen, og du kan lære at finde objekter, der ikke er synlige med det blotte øje. Når du bliver en mere erfaren observatør, vil du lægge mærke til flere detaljer. Ved at bruge dette teleskop kan du se noget helt nyt. Ved at bruge denne vejledning kan du lære at observere med Galileoskopet. Vi vil lægge vægt på at observere Månen, Venus faser, de 4 galileiske måner omkring Jupiter og Saturns ringe. Det er de 4 objekter, som Galilei observerede for 400 år siden, og som han brugte til at revolutionere vores forståelse af universet. Vi vil ikke observere Solen: Galileoskopet er ikke et solteleskop. Det må aldrig rettes mod Solen! 1

2 Vejledning til observation Galileoskopet er designet, så at det er let at bruge. Når det er samlet, er okularet den eneste bevægelige del. Men dine observationer om aftenen vil gå meget bedre, hvis du først øver dig i at bruge det om dagen. Stil dig i skyggen, hvis det er klart vejr, så du ikke risikerer at komme til at rette Galileoskopet mod Solen. Du vil se alt på hovedet Det første du vil lægge mærke til, når du kikker i okularet, er at alt står på hovedet og at venstre og højre er byttet om. Men det er ikke noget problem at se himmellegemer på hovedet det er ikke nogen ulempe at se Jupiter på hovedet. Det ville kræve flere linser eller prismer at vende billedet, hvilket ville opsuge lys og dermed svække billedet. Derfor har astronomerne valgt ikke at vende kikkertbilledet, idet de ønsker at bevare så meget lys som muligt, når de ser på lyssvage ting. Galileoskopet skal spændes fast til et stativ Fordi det har stor forstørrelse, behøver Galileoskopet et stativ. Derved undgår man rystelser. Teleskopet har et kameragevind som passer til ethvert fotostativ overalt i verden. Uden et stativ eller noget andet til at holde det fast kan man ikke se gode billeder i det, og dine anstrengelser vil føre til skuffelser. Selv det at bruge et lille bordstativ er meget bedre end at holde Galileoskopet frit i hænderne. Find et stativ. Køb et stativ. Dette er meget vigtigt. Hvis du ikke kan skaffe et foto-stativ, kan du som nødløsning holde teleskopet imod en væg eller en stolpe og få et glimt at Månen eller planeterne. Men det vil virke meget bedre, hvis du har fastgjort det på selv et simpelt stativ. Fokus Man skal kikke ind gennem okularet. Det kan skubbes frem og tilbage indtil billedet bliver skarpt. Man siger at billedet er i fokus, når det er skarpt. Hvis man ser på noget fjernt, skal okularet skubbes lidt frem ind i kikkerten. Hvis man ser på noget tæt på, skal okularet rykkes lidt tilbage, indtil billedet bliver skarpt. Pas på ikke at sætte fingeraftryk på okularets linser. Kikkerten er bygget til at se på fjerne ting som planeter. Ting, der er for tæt på dig, kan slet ikke komme i fokus. Prøv først at stille skarpt på et fjernt objekt i horisonten. Du kan sigte med sigtekornene oven på teleskopet. Når du har indstillet til et godt fokus, skal stjerner kunne ses som skarpe lysende prikker. Træk okularet frem og tilbage indtil du finder det bedste fokus. Hvis du bevæger okularet for hurtigt, kan du let komme forbi det bedste fokus. Du kan dreje okularet, mens du trækker det ind og ud, hvis det på den måde bliver lettere for dig at gøre bevægelsen mere smidig. Husk at fokuseringen kan være forskellig for forskellige mennesker. Man kan se i teleskopet med eller uden sine briller på (tag dog i alle tilfælde solbrillerne af ). For nærsynede og langsynede personer er det bedst at observere uden briller. De skal bare ændre fokus indtil den passer for dem. Hvis man har andre synsforstyrrelser er det bedst at se i teleskopet med sine briller på. Begynd med at bruge lav forstørrelse Galileoskopet forstørrer 25 gange (25x) i sin grundindstilling. Man kan forøge forstørrelsen til 50x ved at bruge den medfølgende Barlowlinse, der passer ind i fokuseringscylinderen med okularet indsat i Barlowlinsen. Det er lettere at finde noget, hvis man forstørrer 25x. Synsfeltet er 1,5 grader bredt med en forstørrelse på 25x. Når man forøger forstørrelsen til 50 gange, bliver synsfeltet kun 0,75 grader. Det betyder, at det lille synsfelt kun har et areal på ¼ af det store synsfelt. Når du ser med et mindre synsfelt, bliver det vanskeligere for dig at finde det, du vil se. 2

3 Find altid objektet med lav forstørrelse først. Når du har fundet det, kan du forsigtigt indsætte Barlowlinsen uden at bevæge teleskopet. Hvis du kommer til at skubbe til teleskopet, mens du indsætter Barlowlinsen, vil objektet sikkert ikke være i synsfeltet mere. Så må du starte forfra med lav forstørrelse. Hvor det er bedst at observere Tænk på din egen sikkerhed, når du vil finde et sted at observere. Brug ikke private områder uden tilladelse. Gå ikke ind i en offentlig park uden for åbningstiden. Find et sted, der er så mørkt som muligt. Sørg i det mindste for at ingen gadelygter skinner direkte på dig eller genspejles af vinduer. Du kan kontakte den lokale amatørastronomiske forening. De har ofte nogle gode observationssteder eller de kan anbefale dig nogle steder. Ofte er det lettest at stille sig i sin baghave eller på sin balkon. Når du bliver dygtigere vil du sikkert helst undgå at se hen over opvarmede bygninger. Den varme luft der stiger op fra bygninger kan få billedet til at flimre. Du vil se, om det er et problem, at billedet bliver ustabilt. Objekter tæt på horisonten flimrer også af samme grund. Prøv at være tålmodig og vent med at observere det, indtil det kommer op til en højde på mindst 30 til 45 grader over horisonten. Et andet vigtigt problem er dit udsyn til horisonten. Det er ikke så godt med høje træer eller huse i nærheden, for de begrænser dit udsyn. Det ville være ærgerligt, hvis et træ spærrede for dit udsyn til et spændende område af himlen. Det er rart med en grund, der ikke hælder for meget. Stativet kan indstilles til at kompensere for små hældninger, men det er bedst at undgå stejle bakker. Men tænk først og fremmest på din egen sikkerhed, når du vil observere. At observere Månen Indledning Det er oplagt at observere Månen. Den er stor, lys, let at finde og den har mange interessante detaljer at udforske: Man kan f.eks. se kratere, have (de mørke områder kaldet Maria), stråler og bjerge. Mange tror, at det er bedst at observere Månen, når den er fuld. Men når Månen er fuld, rammer Solens stråler dens overflade fra stor højde på himlen. Derfor er skyggerne fra kratere og bjerge korte, hvilket gør det vanskeligt at se detaljer. Det er bedst at observere Månen nær det tiltagende eller aftagende halvmåne. Da kan man se lange skygger og store kontraster på Månen. Ved tiltagende halvmåne står Månen op ved middagstid og står højt på himlen ved solnedgang et velvalgt tidspunkt at observere. Selvom Månen kan ses om dagen ved nogle faser, er det bedst at observere den om natten eller ved solopgang eller solnedgang. Ved aftagende halvmåne ses Månen højt på himlen ved solopgang. I mange aviser kan du finde Månens fase. På internettet kan du finde Månens fase på eller eller Du kan downloade et frit planetarieprogram: Stellarium (linket står på sidste side). Her kan du finde tider for Månens opgang og nedgang for enhver dag. Du kan også se stjerners og planeters position på himlen til enhver tid og på et hvilket som helst sted. Kratere De fleste lægger mærke til kratere, når de ser på Månen i kikkert. De største kratere er flere hundrede kilometer på tværs. Kratere har mere eller mindre stejle vægge. Månens kratere er opstået ved meteor-nedslag. Da Månen ikke har vind og vejr, kan kraterne på Månen holde i milliarder af år. Meget store kratere har ofte en forhøjning i midten. Når et stort meteoroid rammer Månen, presser det overfladen sammen. Overfladen slår tilbage og former en forhøjning i midten af krateret. Når krateret er nær skillelinien mellem dag og nat på Månen 3

4 (ved solnedgang eller solopgang på Månen), kan man nogle gange se en belyst central forhøjning, mens bunden af krateret er mørkt. Når man måler længden af skyggen, kan med simpel geometri beregne højden af forhøjningen midt i krateret. Maria (have) Månehave ses som mørke områder på Månen. Engang troede man at det var have af vand, men nu ved man, at det er ældgamle størknede lavasøer. De er yngre end andre områder på Månen, og der er færre kratere i havene. Månens forside har flere store have som du kan se på månekortet herunder. (Husk at vende kortet på hovedet!) Stråler Nye nedslagskratere har stråler eller striber fra deres center. Stråler består af materiale, der blev bortkastet fra krateret under meteoritnedslaget. Stråler udviskes langsomt, når de udsættes for sollys. Lyse stråler viser, at det er et ungt krater. Strålerne på Månen kan ses ved fuldmåne. På det tidspunkt er strålerne meget fremtrædende og imponerende, også selvom der ikke ses skygger på måneoverfladen ved fuldmåne. 4

5 At observere Venus Indledning Venus er det næstklareste objekt på nattehimlen (efter Månen). Da Venus kredser tættere på Solen end Jorden, er Venus altid synlig enten før solopgang eller efter solnedgang undtagen i de korte perioder, hvor den befinder sig i samme retning som Solen. Brug planetkalenderen på for at finde ud af hvornår du kan se Venus. Venus kredser ca. 108 millioner km fra Solen (sammenlignet med Jordens kredsløb i en afstand på 150 millioner km fra Solen). Venus er næsten lige så stor som Jorden. Men her slutter lighederne. Venus har en meget tyk atmosfære med et tryk ved overfladen på 90 gange mere end Jordens atmosfæretryk ved overfladen. Skyer skjuler Venus overflade for os. Temperaturen på Venus er 465 grader Celsius på grund af en løbsk drivhuseffekt. Venus er meget ugæstfri for liv. Faser Selvom Venusoverfladen ikke er synlig på grund af skyer, gjorde Galilei en meget vigtig opdagelse om Venus. Han observerede, at Venus gennemgår faser på samme måde som vores Måne. Galilei noterede også tydelige forskelle i den størrelse, Venus havde i hans teleskop på forskellige tider af dens kredsløb. Disse to opdagelser ledte ham frem til den slutning, at i hvert fald Venus kredser omkring Solen. Venus på aftenhimlen Venus på morgenhimlen Man er nødt til at observere Venus i adskillige uger for at se forandringerne finde sted. Hvis Venus er på aftenhimlen, vil du se dens skive gå fra fuld til halv og videre til tynd. I løbet af den tid vil du opdage at Venus vokser i størrelse, efterhånden som den kommer tættere på Jorden. Derefter ses den meget tæt på Solen og den forsvinder i lysskæret fra Solen. 5

6 På morgenhimlen går processen den modsatte vej. Venus vil begynde som stor og meget smal på morgenhimlen. Efter flere uger vil den skrumpe i størrelse og blive en halvkugle langt til højre for Solen. Den skrumper yderligere i størrelse, efterhånden som den bliver mere og mere fuld. Samtidigt kommer den til at stå tættere ved retningen til Solen. Når den bliver helt fuld forsvinder den ind bag Solen og bliver usynlig. Venus bevæger sig bort fra os, når vi ser den på morgenhimlen. Tegn Venus som du ser den i Galileoskopet i tidens løb. Tegn Venus størrelse i forhold til synsfeltet. På den måde kan du med din tegneserie vise forandringerne både i Venus fase og størrelse. At observere Jupiter Indledning Jupiter er den største af planeterne, og den ses altid klart, når den er synlig. Jupiter er noget af det mest imponerende, man kan se på i et lille teleskop, og den viser en række detaljer til en tålmodig iagttager. Jupiter er omkring km i diameter og kredser 779 millioner km fra Solen. Det er en gaskæmpe, der ikke har nogen fast overflade. Jupiters atmosfære har tydelige skybånd, og den Store Røde Plet en storm med mere end dobbelt så stor diameter som Jorden har raset i mere end 300 år. Jupiter er let at finde, da den er et af de klareste objekter på himlen. Du kan igen bruge planetkalenderen på for at finde ud af hvornår Jupiter er synlig på nattehimlen. Jupiter er let at se med det blotte øje. De 4 galileiske Måner Det første, som folk lægger mærke til gennem teleskopet er de 4 galileiske Måner. Nogle gange ser man kun 3 (eller kun 2 ved sjældne lejligheder) hvis en eller flere af Månerne enten befinder sig lige foran eller lige bagved planeten. Månerne kredser alle i det samme plan, så de ligger sædvanligvis på en næsten lige linje. De 4 galileiske Måner er fra den nærmeste til den fjerneste: Io, Europa, Ganymed og Callisto. Io kredser hurtigst, idet den burger lidt under 2 døgn på et kredsløb omkring planeten. Callisto bruger næsten 2 uger på et omløb. Allerede efter et par timer kan du se, at månerne har flyttet sig. Nogle gange kan du se en måne kaste en skygge på Jupiter. Skyggen vil vandre hen over Jupiter efterhånden som månen drejer. Forudsigelser af, hvornår du kan se en skygge vandre hen over Jupiter kan findes på internettet eller ved hjælp af et planetarieprogram. Den Store Røde Plet og skybånd Se nøjere på Jupiters skive. De fleste opdager hurtigt båndene hen over planetens ækvator. Det er Jupiters ækvatorbånd. Hvis du ser omhyggeligt efter, og hvis luften er rolig (der er god seeing) kan du også se flere bånd. Den Store Røde Plet er svær at se med Galileoskopet, men det er værd at forsøge. Den Store Røde Plet er en stor storm i de øverste lag af Jupiter. Stormen har raset i mindst 300 år. Diameteren af den Store Røde Plet er over dobbelt så stor som Jordens diameter. Brug et planetarieprogram for at sikre dig at den Store Røde Plet er synlig og ikke på den anden side af planeten. Du kan bruge Barlowlinsen når du forsøger at finde den Store Røde Plet. 6

7 Den Store Røde plet skifter farve. Den er nogle gange temmelig bleg mere laksefarvet end rød. Check observations rapporter på internettet. Pletten kan skifte tilbage til en dybere rød farve når som helst. Flad ved polerne Måske lægger du mærke til at Jupiter ikke ser helt rund ud snarere lidt sammenpresset. Jupiter roterer meget hurtigt om sin akse en omgang på under 10 timer ved ækvator. Dets hurtige rotation bevirker en udbuling ved ækvator, så tydeligt at det er synligt selv i små teleskoper. Kan du se Jupiters aflange form? At observere Saturn Indledning Saturn er noget af det smukkeste, man kan se i et lille teleskop. Saturns ringe gør indtryk på selv erfarne iagttagere. Men selv om ringene ser imponerende ud, er de blot lavet af klipper og is. Saturn har den klare satellit Titan, som også er let at se. Titan er den næststørste måne i solsystemet, og den er den eneste måne, som vides at have en tyk atmosfære. Trykket på Titans overflade er 50 % større end trykket ved Jordens overflade. Saturn er ret klar og let at få øje på uden kikkert, selv når den er fjernest fra Jorden. Brug planetkalenderen på for at finde ud af hvornår Saturn er synlig på nattehimlen og find Saturns position på en bestemt dag ved hjælp af et planetarieprogram. Ringe Når du har fokuseret på Saturn, kan du se efter dens ringe. De skulle netop være synlige ved 25 ganges forstørrelse i Galileoskopet. Hvis du har Barlowlinsen, så brug den til at forøge forstørrelsen. Ved større forstørrelse kan du måske se Cassinis Deling i ringene. Cassinis Deling er et ophold i ringene, der vil vise sig som et mørkt bånd. I et lille teleskop er det ofte vanskeligt af se overflade detaljer på Saturn. Bånd og zoner er meget blege og har kun lille kontrast. Titan Saturns måne Titan er let at få øje på i teleskopet. Titan kredser omkring Saturn i løbet af 16 dage. Du kan finde Titans position ved hjælp af et planetarieprogram. Modsat Jupiters måner er Titans skygge sjældent synlig på Saturns overflade på grund af tilstedeværelsen af ringene. Kun når Saturns ringe ses direkte fra kanten som de gør i 2009 kan du have mulighed for at se Titans skygge på Saturn. Andre objekter Mars Mars fanger folks opmærksomhed. Når den skinner klart på himlen, har den en tydelig rødlig farve, som man lægger mærke til på aftenhimlen. Men Mars har kun halvt så stor en diameter som Jorden. Selv når den kommer nærmest til Jorden (som den gør ca. hvert andet år, når den er i opposition) er den stadig en lille planet. Den ser også lille ud i et teleskop sammenlignet 7

8 med for eksempel Jupiter. Man kan regne ud at Mars og en hvilken som helst anden planet er i opposition, når den står op i øst ved solnedgang. (Kan du svare på, hvorfor det må være sådan?) Prøv at observere Mars i ugerne omkring en opposition. Når du har fundet Mars med Galileoskopet, indsæt så en Barlowlinse for at forøge forstørrelsen til 50 gange. På en god nat vil du måske kunne skelne et par mørke områder på Mars og måske en af de to polære iskapper. Mars kommer i opposition den 29. januar 2010, den 3. marts 2012, den 8. april 2014, etc., altså ca. hvert andet år. Pleiaderne Galilei observerede den åbne stjernehob Pleiaderne, og det er et vidunderligt syn. Dit Galileoskope er designet til, at du kan se næsten hele denne stjernegruppe i synsfeltet. Plejaderne kendes også som De Syv Søstre eller Syvstjernen. Pleiaderne er synlige med det blotte øje, selv under let lysforurening. Man ser dem bedst fra sen efterår til tidlig forår. Mange tager fejl og tror at Plejaderne er Den Lille Suppeske, der også kaldes Lille Bjørn eller Kvindevognen. Plejaderne har samme form, men den er meget mindre og ligger ikke nær ved Nordstjernen. Når du ser Pleiaderne gennem Galileoskopet vil du se mange flere stjerner end med det blotte øje. Du får det bedste syn, hvis du forstørrer 25 gange. Men det store synsfelt kan du se næsten hele stjernehoben i synsfeltet, og det vil være meget mere imponerende end ved større forstørrelse. Pleiaderne er en åben stjernehob. Det er unge stjerner, der blev født samtidigt af den samme tåge af gas og støv. Oriontågen Galilei så på Oriontågen, og det kan du også gøre. Man finder den let i Orions sværd. Orion ses bedst i vintermånederne fra november til marts. Læg mærke til Oriontågens farve (grå, måske med en let grønlig nuance) og det lille mønster af stjerner i midten kaldet trapezet. Se godt efter. Giv dig tid og se på de indviklede mønstre i gastågen. Oriontågen er en fødestue for stjerner. Astronomer har set nye stjerner blive født her af denne tåge af gas og støv. Den er ret tæt på ca lysår borte. Professionelle astronomer studerer tågen nøje, fordi det er det nærmeste stjernefødende område. Mælkevejen Mælkevejen studeres bedst fra et mørkt sted. Om sommeren kan man se Mælkevejen starte i syd og strække sig højt op på himlen. Du ser mod midten af vores galakse og ser et lysbånd dannet af utællelige fjerne stjerner. Galileoskopet kan gøre mange af disse stjerner synlige. Panorér langsomt op og ned af Mælkevejen. Du vil se mange stjernehobe og stjernedannende tåger. Du kan slå op i et planetarieprogram for at finde oplysninger om objekter, du ser i Mælkevejen. Lav en logbog over dine observationer Måske har du lyst til at holde styr på dine observationer. Det kan være givende at se listen over sine observationer vokse. Skriv detaljer ned fra dine observationer. Se hvordan du bliver dygtigere til at observere med tiden. Prøv om du kan tegne det du har set i kikkerten. Begynd med en cirkel, der viser synsfeltet i dit okular. Prøv om du kan tegne i det rigtige størrelsesforhold. Hvis noget fylder halvdelen af synsfeltet, bør det også fylde halvdelen af cirklen i din logbog. 8

9 Observationsresurser Der er mange gode observations resurser til rådighed online. Her er nogle af de bedste gratis websider og programmer. Sellarium: Stellarium er et gratis planetarieprogram. Den er tilgængelig for Windows, Mac OS X og Linux. I Stellarium kan du indtaste sted, dato og tid og se hvilke objekter, der er synlige på nattehimlen. WorldWide Telescope: Microsoft s WorldWide Telescope er et stærkt program, der lader dig udforske nattehimlen. Det kan bruges som et almindeligt planetarieprogram, men det giver dig også mulighed for at se astronomiske billeder fra forskellige kilder og skabe dine egne ture på nattehimlen. Det er nu kun tilgængeligt for Windows, men en webbaseret version kommer snart. Google Sky: Google Sky er en udvidelse af Google Earth. Det fungerer som et planetarieprogram, og det giver dig desuden adgang til astronomiske billeder og oplysninger. Man kan se nattehimlen, som den ser ud på ethvert sted på Jorden. Virtual Moon Atlas: The Virtual Moon Atlas er et gratis computer program, der giver dig mulighed for at lave højt detaljerede månekort til støtte for dine observationer. Man kan finde Månens fase såvel som tider for Månens opgang og nedgang. Du kan finde navngivne områder og få oplyst det bedste tidspunkt at observere dette månelandskab. Kun tilgængeligt for Windows. Sky Charts: Sky Charts er et gratis planetarieprogram tilgængeligt for Windows. Når du indtaster sted og tid kan du se, hvad der er synligt på nattehimlen. På den måde kan du planlægge dine observationer. Uncle Al s Sky Wheel: Uncle Al s Sky Wheel er et gratis printbart stjernekort. Når det er samlet, kan dette stjernekort hjælpe dig til at finde stjernebillederne på enhver af årets nætter. Sky Weel er meget nyttigt, hvis du vil observere og ikke har adgang til en computer på observationsstedet. Heavens Above: Heavens Above er bedst kendt for sine forudsigelser af synlige satellitpassager. Dette site rummer også informationer om synlige kometer, om Månen og om planeterne. Det kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er synligt på nattehimlen. Du kan finde tider for opgange og nedgange såvelsom positioner af planeter og store kometer. 9

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar 2011 være fremme om aftenen. Midt i januar står Jupiter tæt på syd ved solnedgang, og Jupiter går ned i vest

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013.

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. Stjernekammeret på Bellahøj Skole Københavns kommunes Skoleplanetarium. Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. 122 hold fra Københavns Kommune blev undervist i Stjernekammeret

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Københavns Kommune Center for Undervisningsmidler Generelt En astronomisk kikkert er beregnet til med selve teleskopdelen at indsamle lys fra fjerntliggende

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023

INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023 INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023 HVAD ER DER I ÆSKEN Vi anbefaler, at du gemmer dit teleskops æske, så den kan bruges til opbevaring af dit teleskop, når det ikke er i brug. Åbn æsken forsigtigt, da

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Michael Quaade Astronomisk Selskab

Michael Quaade Astronomisk Selskab Mit første teleskop Workshop, Hven 2009 Michael Quaade Astronomisk Selskab I denne workshop vil vi se nærmere på, hvad man som begynder bør vide og kunne for at få mest muligt udbytte af sit teleskop.

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn Rundtosset i Rummet Planetaktiviter for Børn Carol Anne Oxborrow Danish Space Research Institute November 27, 2000 DSRI Danish Space Research Institute Juliane Maries Vej 30 DK-2100 Copenhagen Kapitel

Læs mere

Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød

Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød Indhold Indledning Baggrund Hvad er en planetarisk tåge? Hvor mange tåger findes der og hvor ligger de? Betingelserne for at

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual Golf Laser Afstandsmåler MAX 400 Brugermanual Læs venligst manualen grundigt igennem før afstandsmåleren tages i brug og gem manualen til fremtidig brug. 1. INTRODUKTION Golf Laser Afstandsmåler er en

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Stjernehimlen i april 2017

Stjernehimlen i april 2017 Stjernehimlen i april 2017 I april kan vi for alvor se foråret og sommeren lige om hjørnet. April kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne, dvs. naturen åbner til en ny begyndelse. Det gamle

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX. Prismekikkerten. nøglen til naturens fascinerende verden

AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX. Prismekikkerten. nøglen til naturens fascinerende verden AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX nøglen til naturens fascinerende verden Prismekikkerten 16 VOS 4/2004 I Danmark har alle - ja, næsten ethvert barn - prøvet at se i en kikkert og er

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Stjernebilleder af en absolut begynder Jeg har lige investeret i et nyt digitalt spejlreflekskamera, og selvom jeg egentlig ikke interesser mig

Læs mere

Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten med låget skruet på som håndtag. Figur 2 Boxsekstanten anbragt i sin trækasse i lukket tilstand. Boxsekstanten

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det nu Hvilket? ---- se side 7 Marts 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Rapport på Kommunikation IT projekt

Rapport på Kommunikation IT projekt Rapport på Kommunikation IT projekt Dato: 06.05.2011 Skrevet af Martin Jensen Fag: Kommunikation IT Vejleder: Bartlomiej Rohard Warszawski Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.4 Studieretning: Matematik

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere