Jeg er jo ikke ligesom dem

Transkript

1 kroner og lange rejser, men om måden, man tænker på:»det er indstillingen til det, man oplever, der er det vigtigste. To mennesker kan møde de samme oplevelser gennem livet, men deres indstilling er altafgørende for, hvordan de kommer ud på den anden side. Nogle er utilfredse, uanset hvor meget de opnår. Andre formår at få noget positivt ud af alting,«siger han. De unge i denne bog hører til den sidste gruppe. Måske er det derfor, de alle på forskellig vis har oplevelsen af, at de kan få det hele til at køre. Og det er derfor, vi har valgt at fortælle deres historier. God læselyst. Ulla Rose Andersen og Malene Fenger-Grøndahl Jeg er jo ikke ligesom dem Modetøj, bærbar computer og høflig opførsel. Varan gør meget ud af ikke at ligne danskernes billede af en farlig andengenerations-indvandrer. Men sin tamilske baggrund vil han ikke give køb på. 10 Forord»Jeg tænker meget over, hvilket indtryk jeg gør på folk. Jeg er jo mørk i huden, og mange danskere ser nok først og fremmest en indvandrer, når de ser mig på gaden. Men jeg er ikke sådan, som de tror, at alle unge indvandrere er. Derfor prøver jeg at se ordentlig og pæn ud,«siger Varan. Den 19-årige tamilske fyr sidder i køkkenet i sine forældres hus i en forstad til Århus og drikker te, mens han fortæller om sin opvækst, sin hverdag og sine drømme. Hans sorte hår og 11 Varan

2 mørke hud afslører, at han ikke er etnisk dansker. Men hans hvid- og blåstribede striktrøje med V-udskæring, de moderigtige jeans og hans smilende og høflige opførsel afslører med det samme, at han ikke lever op til forestillingen om en utilpasset, småkriminel andengenerations-indvandrer. Det er ikke tilfældigt. Varan gør meget ud af at gøre et godt indtryk, og han ved, at udseendet betyder meget for, hvor mange fordomme han skal kæmpe imod, når han møder nye mennesker. Hvis jeg gik med Nike-sko, kasket og joggingbukser Varan»Jeg har ikke noget imod de indvandrere, der har en anderledes stil end mig. Men jeg vil helst ikke forveksles med dem, der er droppet ud af skolen og går rundt i bander og isolerer sig fra det danske samfund. Hvis jeg gik med Nike-sko, kasket og joggingbukser, ville det være svært for mig at overbevise folk om, at jeg er integreret, uddanner mig og ikke skaber problemer, for folk tror, at alle, der ser sådan ud, er nogle værre rødder. Så jeg går i noget andet tøj, og jeg tror også, det hjælper, at jeg næsten altid har min bærbare computer, som jeg bruger på HTX, med mig. Og, okay, jeg går med guldkæde, men det er ikke sådan en tyk én,«siger Varan med et grin og piller lidt ved sin Samsung-mobiltelefon.»Måske kommer jeg en dag til at arbejde for Samsung og være med til at udvikle nye mobiltelefoner, som er endnu mere brugervenlige,«siger han. Han har netop besluttet, at han efter sommerferien, når han er blevet student fra HTX, vil læse videre 13 Varan

3 14 Varan på Aalborg Universitet. Han havde egentlig tænkt sig at læse datalogi, men besluttede sig i stedet for informatik, et fag, som kombinerer det datalogiske og matematiske med psykologi og markedsanalyser. Studiet er normeret til fem år, og som uddannet informatiker kan man udvikle nye systemer og løsninger inden for it. Det er især de mange muligheder for at bruge uddannelsen i konkrete, praktiske opgaver, der fascinerer Varan. Vi får ligefrem penge for at studere»jeg var til et besøgsarrangement på universitetet forleden for at få et indtryk af studiet, og nogle af de studerende præsenterede deres projekter for os. Der var alt muligt forskelligt. Nogle havde udviklet en informationsstander, som kunne bruges af diplomater og forretningsrejsende. Ideen var, at brugerne kunne trykke på en skærm og finde frem til alle mulige oplysninger, som de kunne tænkes at have brug for under et ophold i Danmark. Hvor køber man en liter mælk kl. 9 om morgenen på en søndag? og den slags. Et andet hold studerende havde lavet et system, hvor en café kunne udskrive fakturaer på en ny måde uden at skulle bruge et tastatur,«fortæller Varan med begejstring i stemmen og lysende øjne. Han har ikke et øjeblik overvejet at tage et fjumreår efter gymnasiet, og han har i det hele taget lidt svært ved at forstå de unge, som ikke benytter sig af de gode muligheder for at få en uddannelse.»tænk, at alle unge i Danmark kan få en uddannelse, hvis de vil. Det er da fantastisk. Vi får ligefrem penge for at studere. Jeg tror ikke, at der findes andre lande, som har så gode ordninger som den danske SU-ordning,«siger Varan.»Måske er jeg mere opmærksom på disse privilegier end andre unge, fordi mine forældre altid har lagt vægt på, at det er vigtigt at få en uddannelse. De er jo vokset op i Sri Lanka, som er et fattigt samfund, hvor mange slet ikke har råd til at få en uddannelse. Og de, der får mulighed for at læse videre, er nødt til at vælge fag, hvor de er sikre på at kunne få et velbetalt job bagefter, fx læge eller ingeniør. Her i Danmark kan vi vælge frit efter vores interesser, og mine forældre har også altid sagt, at jeg selv må vælge, hvad jeg vil studere. Er det ikke rigtigt?«spørger Varan og kigger hen på sin far, som står ved køkkenbordet og S U S t a t e n s U d d a n n e l s e s s t ø t t e I mange lande skal man selv betale for sine studier, og derfor er det kun de rigeste, der har råd til at få en uddannelse. I Danmark i modsætning til i mange andre lande kan man få økonomisk støtte fra staten, mens man studerer. SU, Statens Uddannelsesstøtte, er en økonomisk hjælp, som man kan få, hvis man går på en SU-berettiget uddannelse. De fleste uddannelser er SU-berettigede. Ideen er, at alle unge skal have råd til at få en uddannelse, uanset om deres forældre har mange penge eller ej. SU en består af to ting: et stipendium, som du får kvit og frit og ikke skal betale tilbage, og et lån, som du skal begynde at betale tilbage, når du er færdig med uddannelsen. Der er forskel på, hvor stort et beløb, du kan få i SU. Det afhænger bl.a. af, om du bor hjemme eller ude, om du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og om du har børn eller ej. Du kan se reglerne og satserne på Der kan du også finde ansøgningsskema til at søge om SU og se, hvor meget du må tjene ved siden af din SU. 15 Varan

4 er ved at skære kage ud. Han er alene om husholdningen i denne uge, for Varans mor og lillesøster er taget til England for at besøge nogle slægtninge. Mine forældre har vist mig vejen 16 Varan Varan fortsætter med stolthed i stemmen.»mine forældre havde ingen videregående uddannelse, da de kom til Danmark. De flygtede fra borgerkrigen, og da de kom hertil, havde de ingenting. Jeg blev født et halvt år efter, i november 1986, og de første to år havde jeg en masse problemer med allergi, så min mor havde rigeligt at gøre med at passe mig. Hun kunne ikke få tid til at gå på sprogskole. Men både hun og min far har lært sig dansk og har kæmpet for at få et godt arbejde. De har vist mig vejen,«siger han. Varans far, som havde en gymnasieuddannelse med sig fra Sri Lanka, er i dag ansat som lageransvarlig i en større virksomhed. Han har haft det samme job i 16 år. Varans mor uddannede sig efter ankomsten til Danmark først til syerske og siden til pædagogmedhjælper, men det lykkedes hende aldrig at få fast arbejde inden for de to fag. Efter en masse vikariater som pædagogmedhjælper søgte hun i stedet job i en elektronikvirksomhed og blev ansat på fuld tid. Men allerede efter et par uger måtte hun sige op; indeklimaet på fabrikken gjorde hende syg, og hun var sygemeldt i et år.»hun havde det rigtig dårligt med ikke at kunne arbejde; hun ville virkelig gerne forsørge sig selv. Så efter et års sygemelding gik hun i gang med endnu en uddannelse, og nu er hun social- og sundhedshjæl- 17 Varan

5 per og arbejder i hjemmeplejen med at tage sig af ældre mennesker. Det arbejde er hun meget glad for,«fortæller Varan. Selv om hans forældre ikke har haft højtlønnede job, lykkedes det dem i løbet af de første 15 år i Danmark at spare sammen til at købe et rødt murstenshus i Århus-forstaden Tilst. Varan er glad for at have god plads omkring sig, og han sætter pris på den pæne og velplejede have, som hans forældre bruger en masse af deres fritid på at holde. Men til sommer flytter han hjemmefra for at begynde livet som studerende i Aalborg, og det ser han frem til med spænding. unge mennesker opfører sig, og hvordan de vælger i livet. Mine forældre har altid opfordret mig til at gøre mig umage i skolen, og jeg tror, det er derfor, jeg er så glad for at læse i forhold til mange andre unge. Jeg kender mange indvandrere, som ikke gider gå i skole. Det er egentlig synd, for alting bliver meget sværere for dem, hvis de ikke får en uddannelse, og jeg tror, de ville handle anderledes, hvis deres forældre havde opdraget dem til at benytte sig af de gode muligheder i Danmark,«siger Varan. Han indrømmer, at han kan være uenig med sine En udfordring at bo alene 18 Varan»Det bliver en udfordring at bo alene. Jeg tror, at den selvstændighed, jeg vel allerede har, vil komme til udtryk, når jeg pludselig skal klare alting i hverdagen selv,«siger han.»men når jeg flytter, er det ikke, fordi jeg har lyst til at komme væk fra mine forældre. Jeg er stadig glad for at bo hjemme, og hvis jeg kunne læse informatik i Århus, ville jeg blive boende her. Jeg sætter stor pris på mine forældre; de har mere erfaring end jeg og kan give mig gode råd,«tilføjer Varan og smiler til sin far, der har sat sig ned ved spisebordet for at lytte med. Mange unge på Varans alder ville måske ikke bryde sig om, at deres forældre lyttede med, hvis de blev interviewet om deres opvækst og fremtidsdrømme. Men for Varan er det helt naturligt, at hans far er med på sidelinjen, og at han i det hele taget fungerer som rådgiver.»jeg tror, at opdragelsen er altafgørende for, hvordan 19 Varan

6 forældre, men virkelig voldsomme skænderier har de aldrig.»jeg respekterer mine forældre, og jeg tager dem altid med på råd både når jeg skal tage store og små beslutninger. Hvis jeg siger til dem, at jeg gerne vil til fest eller i byen med mine venner, siger de som regel, at det er fint. Nogle gange spørger de mig, om det ikke er en bedre idé, at jeg bliver hjemme og læser lektier, og ofte har de jo ret. Men nogle gange overbeviser jeg dem om, at jeg godt kan passe skolen, selv om jeg går med til fest. Og hvis de i sidste ende siger nej, accepterer jeg det. Jeg smækker aldrig med døren og går min vej,«siger Varan. E u r o p a m e s t r e i d r u k Danske unge er europamestre i druk! 82% af de årige i Danmark har været fulde inden for det senest år. Det gælder 32% af de portugisiske unge, og 53% af alle de europæiske unge. 50% af de årige i Danmark har drukket mere end 40 gange i deres liv. Det gælder 7% i Tyrkiet. Næsten 25% af de danske unge har været fulde tre eller flere gange i løbet af den sidste måned. Det gælder 1-4% af de unge i Cypern, Frankrig og Grækenland. 23% af drengene i danske gymnasier har drukket alkohol i skoletiden inden for den seneste måned. Halvdelen af alle 13--årige i Danmark har prøvet at drikke mere end en genstand, altså mere end en øl, et glas vin eller en Bacardi Breezer. De fleste har drukket for at virke mere modne eller seje eller for at turde dyrke sex med en, der er ældre end dem selv. 20 Varan Man skal være 16 år for at købe alkohol i Danmark. Indtil juli 2004 var grænsen 15 år. Da grænsen blev hævet, faldt antallet af 15-årige, der selv havde købt alkohol i en butik, til det halve. Men nogle overtaler deres ældre venner eller deres forældre! til at købe alkohol til sig. At danske forældre køber alkohol til deres børn er faktisk en af grundene til, at danske unge drikker mere end unge i andre lande. En undersøgelse fra Norge viser, at på skoler med mange muslimske elever, drikker de ikke-muslimske elever mindre end andre steder. Kilder: Weekendavisen 10. november 2006, (the European School Survey Project on Alcohol and other Drugs), (Sundhedsstyrelsen) 21 Varan

7 Hans far smiler og nikker. Det er tydeligt, at Varan har et tæt og godt forhold til sine forældre. Han stoler på deres dømmekraft, og de stoler på, at han tager deres erfaring alvorligt. Har startet eget firma Til festerne på HTX blev han i begyndelsen mødt med undren og spørgsmål om, hvorfor han ikke drikker alkohol, men da han først én gang havde forklaret hvorfor, var der ingen drillerier eller dumme spørgsmål. Det samme gælder det faktum, at Varan gerne vil vente nogle år endnu med at finde sig en kæreste. 22 Varan»På nogle punkter er mine forældre nok anderledes end de fleste danske forældre. De mener for eksempel ikke, at det er en god idé at drikke alkohol, før man er rigtig voksen. De mener, at man skal være år, før man kan drikke alkohol på en fornuftig måde, uden at det går over gevind. Jeg tror, de har ret, for mange unge har svært ved at passe deres studie, fordi de drikker meget. Så jeg har valgt ikke at drikke,«siger Varan. I stedet bruger han sin tid på lektierne og sine venner og på at lave hjemmesider og grafisk design. Det begyndte som en fritidsinteresse Varan havde adgang til bl.a. Photoshop på skolen og begyndte at lege med at lave opsætninger af tekst og billeder. Men det greb om sig, da han blev ansat som telefonsælger i et firma, der havde en primitiv og grim hjemmeside. Varan lavede et forslag til, hvordan hjemmesiden kunne forbedres, og arbejdsgiveren blev så begejstret, at han betalte Varan løn for arbejdet. Siden er flere opgaver kommet til, og nu har Varan startet et enkeltmandsfirma.»jeg skal selvfølgelig ikke bruge så meget tid på det, at det går ud over studierne, men når jeg ikke drikker til festerne, får jeg nok lidt mere ud af mine weekender end mange af de andre, og så kan jeg få tid til den slags,«siger han. H v a d s n a k k e r d u o m? Der bliver talt meget om integration af flygtninge og indvandrere. Vi har en integrationsminister og et integrationsministerium, der bliver vedtaget integrationslove og lavet integrationsplaner. Andre taler om assimilation og segregation. Men hvad betyder det egentlig? Integration: Sammensmeltning af flere dele til en helhed. Hvad det vil sige i forhold til etniske mindretal, er svært at komme med en præcis definition af. Men forskere og politikere bruger som regel begrebet i den betydning, at etniske minoriteter bevarer dele af deres kultur samtidig med, at de optager dele af livsformen i det nye samfund, de har bosat sig i. Samtidig påvirker de etniske minoriteter også det danske samfund og de etniske danskere, så de inddrager dele af de etniske minoriteters kultur og normer i deres dagligdag. assimilation: At gøre lig med. I debatten om etniske mindretal i Danmark bliver assimilation brugt i betydningen ensidig fordanskning, dvs. at indvandrere og flygtninge skal give afkald på deres egen kultur, levevis og sprog og skifte det ud med danske normer, værdier, kultur, sprog m.m. Segregation: Adskillelse, for eksempel adskillelse af forskellige racer eller befolkningsgrupper. Kendes i rendyrket form fra apartheid i Sydafrika, hvor hvide og sorte levede adskilt. Segregation opfattes som en modsætning til integration og bruges blandt andet i debatten om ghettoer, boligområder hvor der stort set kun bor mennesker med samme etniske baggrund og samme sociale og økonomiske vilkår. Kilde: Minileksikon om flygtninge og indvandrere Fakta i den danske debat. SOS mod Racisme 23 Varan

8 24 Varan Vil giftes med en tamiler fra Danmark»Jeg savner det ikke. For mig er mine venner og gymnasiet nok lige nu, og jeg får sikkert endnu mere travlt, når jeg begynder på universitetet. Min plan er at blive færdig med min uddannelse, før jeg finder den kvinde, jeg vil giftes med,«forklarer han. Næsten alle hans danske kammerater har eller har haft kærester, nogle af dem endda mange. Varan har ikke selv lyst til at følge i deres fodspor, hvad det angår, men han vil ikke fordømme deres livsstil.»de er jo opdraget til, at det er vigtigt at gøre sig erfaringer og prøve sig selv af. Ud fra den logik er der ikke noget forkert i at have mange kærester, før man finder én, man vil giftes med. Det er nærmest nødvendigt. Når jeg sætter mig ind i den måde, de er opdraget på, synes jeg ikke, det er så underligt. Men for mig ville det virke forkert. Det er nok et af de punkter, hvor jeg er meget tamilsk, og derfor vil jeg også giftes med en tamilsk pige,«siger han. Med et sideblik på sin far tilføjer han:»men det skal ikke være en pige fra Sri Lanka. Det skal være en tamiler fra Danmark eller fra et andet europæisk land. En, der har to kulturer ligesom jeg, så vi kan forstå hinanden. Hvis jeg blev familiesammenført med en pige fra Sri Lanka, ville det helt sikkert være svært for hende at vænne sig til livet i Danmark, og jeg ville sikkert også opdage, at jeg er mindst lige så dansk som tamilsk,«siger Varan. Han har faktisk svært ved at pege på, hvilke værdier og vaner i hans liv der er tamilske, og hvilke der er danske. Og hvilke der måske er både-og. Men to ting er i hvert fald tamilske, fastslår han:»jeg spiser aldrig oksekød, fordi vi er hinduer, og koen er et helligt dyr i hinduismen. Det er ikke alle tamilere, der er hinduer, men hinduismen er noget, mine forældre har med fra Sri Lanka, så for mig er det tamilsk, at jeg ikke spiser oksekød. Og så spiser vi slet ikke kød om fredagen; det er også almindeligt blandt tamilske hinduer.«hinduer der fejrer jul Da Varan var mindre, kom han og hans søster og forældre også meget til kulturelle arrangementer på en skole i Århus, hvor tamilske hinduer fra Århusområ- A l l a h, G u d, K r i s h n a, B u d d h a, J a h v e Alle indvandrere og flygtninge er ikke muslimer, selv om det nogle gange godt kan virke sådan, når man ser, hvor meget debatten om muslimer fylder i aviser og tv. Formodentlig er cirka hver tredje flygtning og indvandrer i Danmark kristen, andre er jøder, hinduer, buddhister eller ateister. Alene i Århus er der 75 forskellige religiøse og spirituelle grupper. Der er for eksempel ud over folkekirken over 25 forskellige kristne menigheder, fra baptister til katolikker og Jehovas Vidner fem forskellige hinduistiske grupper og fire forskellige buddhistiske sammenslutninger. Mange af disse trossamfund og grupperinger er opstået, fordi der er kommet flygtninge og indvandrere til byen, som har en anden religiøs baggrund end de fleste danskere. For eksempel er der et buddhistisk tempel i Århus, som er etableret af vietnamesiske flygtninge. Du kan læse mere om den religiøse mangfoldighed i Århus på hjemmesiden for Center for Multireligiøse Studier: Du kan læse mere om flygtninge og indvandreres religion i Religionsguiden: 25 Varan

9 26 Varan det mødtes og fejrede helligdage og højtider sammen. Men nu har de travlt med mange andre ting, og det er sjældent, at de kommer til den slags arrangementer og endnu sjældnere, at de tager turen til et af de nærmeste tamilsk-hinduistiske templer i Herning og Brande. Til gengæld fejrer de jul.»der er ikke nogen tamilsk højtid på den tid af året, så vi kan godt lide at fejre jul. Vi danser ikke om juletræ og synger ikke salmer, men ellers ligner det meget en traditionel dansk jul. Min mor er blevet rigtig god til at lave julemad, så vi får and, flæskesteg, risalamande og det hele, og vi har også et plasticjuletræ,«siger Varan. I det hele taget synes han, at hans liv er en god blanding af det danske og det tamilske, og han er taknemlig for, at hans forældre har været åbne over for det danske samfund og har lært ham og hans søster at være det samme.»nogle indvandrere holder sig for sig selv og vil helst slet ikke påvirkes af det danske samfund. Det har de selvfølgelig ret til, men jeg synes, det mest logiske er at tage det bedste fra den danske kultur og det bedste fra den tamilske og kombinere det. Jeg er tamiler, men også dansk, og det har jeg det godt med,«siger Varan. I det meste af sin barndom og ungdom har han haft flest danske venner. Men i løbet af de seneste tre år har det ændret sig. Nu er hans bedste venner næsten alle sammen tamilere.»det er ikke noget, jeg har besluttet mig for; det er bare blevet sådan. Det begyndte med, at jeg mødte en tamilsk dreng, som interesserede sig meget for tamilsk musik og tamilske film. Vi holdt kontakten, og han begyndte at sende film og cd er til mig, og jeg blev også fanget af det. Jeg lavede en hjemmeside om tamilsk musik, og derigennem fik jeg en masse kontakter,«siger Varan. På hans værelse hænger plakater med tamilske F r a g r ø n t h a n d l e r t i l i t- i v æ r k s æ t t e r Mange unge med etnisk minoritetsbaggrund vælger at blive selvstændige, og ofte er de inspireret af deres forældre, der har egen forretning. Men de unge vælger i stigende grad andre brancher end deres forældre. De vil ikke være grønthandlere, pizzeria-bestyrere eller kioskejere. I stedet åbner de it-, ingeniør- eller handelsvirksomheder. Det er klogt, for konkurrencen i indvandrerbrancherne er efterhånden så hård, at det er svært at overleve. Der er simpelthen så mange pizzeriaer og grønthandlere, som konkurrerer om kunderne, at priserne bliver presset i bund og så er det umuligt at leve af det. Så det kan være en god idé at søge ind i andre brancher, fx som franchiser det vil sige ejer eller bestyrer af en butik, der er en del af en større kæde som fx 7-Eleven eller Kop & Kande. På den måde undgår man at skulle bygge alting op fra grunden. Mange unge, hvis forældre er selvstændige, vil dog hellere ansættes i en virksomhed og være lønmodtagere, måske fordi de har set, hvor meget arbejde det kræver at være selvstændig. I gennemsnit arbejder virksomhedsejere med indvandrerbaggrund nemlig over 50 timer om ugen. Men nogle af de unge bliver selvstændige alligevel, fordi de har fået afslag på afslag, når de har søgt arbejde. Du kan bl.a. læse mere om iværksætteri på disse hjemmesider: Kilde: Infomedia. Erhvervscenter for Etablering Vækst og Udvikling: se fx under menupunktet Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme. Nyvirk Iværksættercenter: Har du lyst til at lege iværksætter, kan du også klikke ind på html 27 Varan

10 filmhelte og sangstjerner, og hans reol er fyldt med cd er med tamilsk musik og dvd er med tamilske film.»når jeg lytter til tamilsk musik og ser tamilske film, holder jeg mit tamilske sprog ved lige. Jeg er glad for, at mine forældre især min mor satte sig for, at min søster og jeg skulle lære både at tale og læse og skrive tamilsk. Der er 247 bogstaver i det tamilske alfabet, så det er ikke helt let, men som barn er det nemmere at lære, tror jeg, og det er virkelig rart for mig, at jeg kan tale i telefon med min familie på Sri Lanka og i Indien uden problemer,«siger Varan. Forældrene drømmer om at vende hjem 28 Varan Store dele af hans forældres familie er spredt ud over hele verden, fordi de blev drevet på flugt under borgerkrigen. Men en del af Varans mors familie bor stadig i Sri Lanka, og både hun og faren drømmer om at vende tilbage til deres fødeland en dag.»hvis der bliver fredeligt, og der bliver bygget et godt samfund op, vil vi gerne tilbage. Men jeg tror ikke, at chancen for, at det lykkes i vores levetid, er mere end én procent,«siger Varans far. Netop i disse dage er der meldinger om bombeangreb i Sri Lanka, og de fredsbevarende styrker på øen frygter, at borgerkrigen, som har kostet over mennesker livet, vil blusse op igen.»jeg tror aldrig, mine forældre rejser tilbage heller ikke selv om der bliver fred; de er alt for glade for huset og for Danmark,«siger Varan og ser drillende på sin far.»men jeg kan godt forstå, at de drømmer om det. De har jo levet en stor del af deres liv i Sri Lanka. Jeg er født i Danmark og har kun været i Sri Lanka to gange, så for mig er det anderledes. Jeg kunne ikke forestille mig at bo der. Men hvis der bliver fred, vil jeg måske købe et hus og tage derned i ferierne. Så vil jeg bruge Sri Lanka som feriested ligesom mange danskere bruger Mallorca,«siger han. 29 Varan