AFHÆNGIGHED OG MISBRUG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFHÆNGIGHED OG MISBRUG"

Transkript

1 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Nr. 1/dec 10 AFHÆNGIGHED OG MISBRUG GODE RÅD TIL ET STÆRKT LIV MAN SKAL SIGE FRA FOTO: PRIVAT Peter Ingemann: Min fars alkoholisme gav min barndom en enorm utryghed. Fra det banale at det kunne være pinligt at have venner med hjemme og det angstfremkaldende ved at skulle til skolefest, hvor forældrene var med, og til når vi skulle køre med ham og vidste, at han var fuld. Flere unge misbrugere Udadtil ser billedet fantastisk ud, men de lever i et helvede Dobbeltdiagnoser Bedre udredning og samarbejde mellem faggrupper er afgørende

2 2 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Hvem er det, der intet tøj har på den forhutlede misbruger eller andre, der dømmer og putter i kasser? Sådan spørger formand for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, som samtidig opfordrer til mere forebyggelse og medmenneskelighed. Manden uden tøj VI ANBEFALER SIDE 14 Finn Hansen Styrmand, misbrugsbehandler, kommunalpolitiker og tidligere narkoman. På et tidspunkt sidst i 2000 blev det for meget. Jeg kunne ikke mere, og den følelse af at være færdig er svær at beskrive. Mere end 30 kg. under min normalvægt, en mangel på vitaminer, der førte til, at mine negle faldt af tæerne, og mange huller i tænderne. Så var jeg til at tale med om en fornuftig behandling og finde en løsning. har jo ikke noget tøj på, sagde drengen i HC Andersens eventyr Kejse- Han rens nye klæder, og hvorfor skriver jeg nu det? Jo, det gør jeg, fordi klæder skaber folk, som vi siger. Tøj er en af de markører, vi kender hinanden på. Møder vi en mand i slidte klæder og med en øl i hånden, er vi lynhurtige til at sætte ham i en kasse med betegnelsen social taber, mens jakkesæt giver plads i kassen velstillet. Vi har alle tendens til at trække på fordommene. For nylig besøgte socialminister Benedicte Kiær herberget En Varm Seng i København. På TV2 kunne man se hende studse over, at herbergets besøgende havde pænt tøj på, og hun mente, at med de klæder kunne de umuligt være nødlidende hjemløse. Hvad, ministeren ikke tog med i sine overvejelser, var, at herberget netop havde fået en sending tøj fra Dagbladet Politikens læsere. MINE BEDSTE TIPS Poul Nyrup Formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES), formand for Det Sociale Netværk og tidligere statsminister for Socialdemokraterne. Bevar håbet Det er vigtigt at bevare håbet 1 og at se på muligheder frem for begrænsninger. Uanset om vi er pårørende, behandlere eller psykisk sårbare, skal håbet i centrum. Se bag om Et menneske er ikke sin lidelse. Det er vigtigt, at vi ser bag 2 om det enkelte menneskes situation, hvor lidelsen blot er vedkommendes overfrakke. Indeni er man stadig det menneske, man altid har været, og frakken kan komme af igen med den rette støtte og omsorg. Samfundskonsekvenser Nu er misbrug ikke kun et spørgsmål om manden på gaden. Misbrug rammer bredt uanset social status, uddannelse og indkomst dog med den lille forskydning, at veluddannede eksempelvis har en større tendens til misbrug af alkohol end andre. Vi har bare en tendens til kun at se misbruget der, hvor det aftegnes i det ydre, mens vi ser igennem ingre med det, der kan skjules bag den pæne facade. Men uanset indkomst så er både de personlige og de samfundsmæssige konsekvenser af misbrug alvorlige. Statistikken siger, at der i dag er omkring , der er decideret alkoholahængige, hvilket svarer til årlige behandlingsomkostninger på 3,1 milliarder kr. og et produktionstab på mellem 1 og 4,8 milliarder kr. I forhold til misbrug af hash og narkotika er cirka mennesker ude i et dagligt misbrug, og de samlede udgifter for samfundet anslås til ca. 8-9 milliarder kr. Forebyggelse For at et samfund kan betegnes som rigt, skal det være i stand til at hjælpe folk, der har mistet fodfæstet, på fode igen. Men hvordan gør man det? En væsentlig måde er ved at tage vare på dem, der er lige ved at miste fodfæstet. I dag går mindre end én procent af udgifterne til behandling af stofmisbruget og dets konsekvenser til forebyggende indsatser. Vi skal blive langt bedre til at prioritere det forebyggende arbejde. For kan vi sætte ind med en forebyggende eller blot en tidlig indsats, så er sandsynligheden for den store deroute mindre. Der er brug for at sætte medmenneskeligheden og forebyggelsen i centrum i forholdet til misbrugere og pårørende og at gøre op med fordommene. Vi skaber succes for vores læsere! AFHÆNGIGHED OG MISBRUG 1. UDGAVE, DECEMBER 2010 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektledere: Brian Knakkegaard Lars Borup Pedersen Forretningsudvikler: Max Fjellström Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Poul Nyrup, Hans Henrik Rasmussen, Jens Kisker og Finn Hansen Distribueret med: Politiken Mediaplanet kontaktinformation: Tlf.: Web: Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.

3

4 4 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at huske de dårlige oplevelser, som en persons misbrug giver dig? Svar: Det er nødvendigt for, at man kan holde misbrugeren fast på problemet. Og misbrugeren selv vil altid fortrænge det. Misbrugere har brug for et ultimatum PERSONLIG HISTORIE Peter Ingemann er kendt som værten for DR s Hammerslag, og da Mediaplanet fanger ham over telefonen er han i Chinatown i New York for at optage en række nye afsnit til det populære program. Han indleder med at beklage, at han var blevet nødt til at alyse vores aftale fra dagen før. Det skyldtes, at en af deres kameramænd brækkede benet, og vi bliver hurtigt enige om, at det må siges at være en gyldig grund. Peter Ingemann virker lige så sympatisk og stille og rolig som på skærmen, men når man læser om hans barndom i hans netop udkomne bog, Ingemanns land, er det nu slet ikke så indlysende, at det var sådan, han skulle falde ud. Bogen er historien om, hvordan det var at leve med en far, der var alkoholiker, og om en opvækst, der var alt andet end stille og rolig. Ventetiden var værst Min fars alkoholisme gav jo min barndom en enorm usikkerhed og utryghed. Fra det helt banale at det kunne være pinligt at have venner med hjemme og det angstfremkaldende ved at skulle til skolefest, hvor forældrene var med, og til når vi skulle køre med ham og vidste, at han var fuld eller alle skænderierne med min mor på grund af hans druk eller utroskab, fortæller Peter Ingemann. Men når han var ædru, var han jo fantastisk, og det gav et ekstra lag, for vi gik jo bare og ventede på, at han slog over. Nogle gange drømte jeg om, at han bare var sådan jævnt fuld hele tiden, så der ikke var de store udsving. Det viser, hvor langt ude det var. Men det var ligesom i gamle ilm, hvor kostskoleelever skal strafes med spanskrøret. Det var ikke slagene, men ventetiden, der var det værste, og vi gik og tænkte: Nu har han været ædru i tre uger. Hvornår kommer næste tur? De skal have et ultimatum Peter Ingemanns bog er samtidig historien om, at det gælder om at sige fra, og han kalder dette budskab for hans motivation for at skrive den. Man må ikke give misbrugere for lang snor. De har brug for et ultimatum. Det kan være meget hårdt at skride ind, og det kan være i den bedste mening, at PROFIL Peter Ingemann Rasmussen Født: 1973 Uddannelse: Journalist Arbejde: Vært på DR s program Hammerslag og forfatter til den netop udkomne bog Ingemanns land om barndommen med sin alkoholiske far Privat: Født og opvokset i Ry. Gift og har to døtre man lader være. Men hvis man ikke siger fra, vil man for evigt være medhjælper i misbruget, siger Peter Ingemann. Han fortæller, at han selv var 27 år gammel, før han sagde fra over for sin far. Det var til hans første datters barnedåb, hvor han simpelthen smed sin far ud, fordi han var fuld. De talte ikke sammen de næste tre uger, men derefter blev deres forhold bedre end før. Det var en medvirkende årsag til, at han gik i terapi, at han oplevede, at hans søn, som han holdt så meget af, slog hånden af ham og sagde stop. Husk de dårlige ting Ifølge Peter Ingemann er det vigtigt, at man holder fast i de ting, der gør ondt; i de hændelser, hvor alkoholikeren har gjort en fortræd. Man skal selvfølgelig ikke dyrke de dårlige ting, men man skal huske dem, så man kan holde misbrugeren fast på problemet, og misbrugeren selv fortrænger det jo eller drukner det i vodka. Det er nok især hustruer, der håber, at det nok bliver bedre, eller de tænker, at de måske kan gemme laskerne. Men nej, det kan man ikke. Jeg har f.eks. hørt om en alkoholiker, der gemte sprut i sprinklervæskebeholderen i sin bil, og min far drak vodka med skummetmælk. Det så jo også meget uskyldigt ud, når han sad med sådan et glas. Ansvaret ændrede det Peter Ingemanns forældre var gift i 13 år, før hans mor sagde fra. Han ved, at det var og er en utrolig svær beslutning, men holder fast i, at det skulle være sket før. For ham selv var det i høj grad oplevelsen af selv at blive far og at få det ansvar, der ændrede hans syn på sin egen far og førte til, at han sagde fra dengang ved barnedåben. Da var Peter Ingemanns far 55 år gammel, og han gik efterfølgende i terapi, men efter to år, i 2002, begik han selvmord. For første gang gik han til terapien for alvor, men problemerne var simpelthen blevet for store og uoverskuelige. I den periode, hvor han netop var ved at prøve at dykke ned i dem og var allermest sårbar, tog han livet af sig selv, siger Peter Ingemann. HANS HENRIK RASMUSSEN

5 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER 5 EN BARNDOM MED ALKOHOL Min fars alkoholisme gav min barndom en enorm usikkerhed og utryghed. Fra det helt banale at det kunne være pinligt at have venner med hjemme og det angstfremkaldende ved at skulle til skolefest, hvor forældrene var med, og til når vi skulle køre med ham og vidste, at han var fuld eller alle skænderierne med min mor på grund af hans druk eller utroskab, fortæller Peter Ingemann. FOTO: PETER INGEMANN MED SINE FORÆLDRE 3 PETER INGEMANNS RÅD TIL ANDRE, DER HAR ALKOHOLISME TÆT INDE PÅ LIVET Hold fast i de hårde ting 1 Man skal sige fra og holde fast i de ting, der gjorde ondt. Man skal selvfølgelig ikke dyrke det, men huske det, så man kan holde misbrugeren fast på problemet. For alkoholikeren fortrænger jo det, og hvis de ikke kan, drikker de en flaske vodka mere. De er jo syge personer. Min far vidste godt, hvad han gjorde. Han kunne godt sige, at nu skal det nok blive bedre, og det var bare fordi det var skidt med økonomien osv. Men det var ikke derfor. Hvornår skal man sige fra? 2 Det er jo enormt svært. Jeg kan huske engang, hvor jeg har været 12 eller deromkring. Min far overhaler en ordentlig lastbil op ad bakke, og der kommer en anden lastbil imod os. Den trækker så meget ud i rabatten, som den kan, og vi ligger lige imellem dem. Der tænkte jeg: Nu dør vi. Men det er jo summen af episoder, hvor man hele tiden skal måle inden i sig selv og tænke: Hvor ked af det blev jeg? Og når man bliver glad igen, må man ikke glemme, at det gjorde ondt. Hvordan kom du selv videre? 3 Da jeg selv fik kone og børn. Der kunne det lige pludselig gå ud over andre end mig selv. Plus at man selv får et ansvar som far og dermed forholder sig til, hvordan man har oplevet det som barn. Så det ansvar jeg fik, ændrede tingene.

6 6 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Jeg vågnede og kunne kun se folk i hvide kitler Hvad siger Nicolai Kellberg til spørgsmålet: Hvornår begyndte det at gå galt med dit stofmisbrug? Svar: Fra den dag, jeg begyndte. Jeg tror ikke på moderate misbrug. ERFARING KØBENHAVN Jeg har snifet lightergas, røget hash, taget kokain, ketamin, LSD, svampe, speed, ecstasy, 2CB, GHB og MDMA det er lige, hvad jeg kan huske det og så forskelligt medicin, fortæller 22-årige Nicolai Kellberg. Han startede med at snife lightergas og ryge hash som 15-årig, hvor han begyndte på efterskole, og kort efter han var fyldt 16, prøvede han ecstasy, speed og kokain. På andet år på efterskolen fandt hans far dog ud af det, og han tog Nicolai ud af skolen, så han kunne komme til København og bo hos ham. Men i København kom Nicolai hurtigt ind i technomiljøet, og fra han var fyldt 18, tog han stofer hver weekend. I hverdagene var det kun hash. Men hvis jeg nu havde en date på besøg, og vi skulle se en ilm, kunne jeg da godt inde på at inde lidt morin og lidt ecstasy frem, så vi kunne more os med det, fortæller han. Langsomt sindssyg En pille per aften blev til ti piller per aften plus det løse, og da Nicolai var 19, begyndte han at få abstinenser. Jeg begyndte at sidde og ryste hver onsdag. Man bliver langsomt sindssyg. Det er det, jeg tænker, når jeg ser tilbage på det, siger han. Den 3. april 2009 skulle Nicolai til et rave. Han husker, at han havde taget ire piller, da en fyr spurgte ham, om han kunne tænke sig noget ketamin. Det sidste jeg husker er, at jeg bagefter går ud til en af mine veninder og siger: Jeg er godt nok blæst af det ketamin. En pille per aften blev til ti piller per aften plus det løse. Jeg begyndte at sidde og ryste hver onsdag. Man bliver langsomt sindssyg. FAKTA 22-årig Nicolai Kellberg fortæller, at et af faretegnene er, når man begynder at vælge venner ud fra stofferne. Da han begyndte at tage stoffer, holdt han selv hurtigt op med at se de af sine venner, der ikke gjorde. Da Nicolai tog stoffer, spiste han kun 1-2 gange om dagen. Du skulle have set mig dengang, siger han. De første tre uger efter, jeg var blevet clean, tog jeg et kilo på om ugen. Nicolai ser i dag ikke meget til sine venner fra dengang, han tog stoffer. Som han siger: Hvem gider ringe til nogen, der har ladet en ligge og dø på et gulv. Det første år, han var clean, kæmpede Nicolai hvert eneste minut. I dag, 16 måneder efter, går det lettere, og samtaler med en rådgiver har været en enorm hjælp. Nicolai er i dag i praktik på et værested for hjemløse og begynder snart på Københavns Pædagogseminarium. Han vil være misbrugskonsulent. Nicolai er allerede i gang med at hjælpe unge i samme situation, som den han selv var i. Interesserede kan kontakte ham på FRA WEEKENDNARKOMAN TIL OVERDOSIS Nicolai startede med at sniffe lightergas og ryge hash som 15-årig. Kort tid efter han var fyldt 16, prøvede han ecstasy, speed og kokain. Fra han var fyldt 18, tog han stoffer hver weekend. Da han var 19, begyndte han at få abstinenser. Men efter en overdosis i 2009 bliver han stoffri. FOTO: PRIVAT Nicolai har fået fortalt, at han kort derefter faldt om på gulvet i spasmer. Ingen af Nicolais venner eller venner som han omtaler dem ringede efter en ambulance. Dørmændene ville heller ikke, men endelig opdagede en bartender ham og ik tilkaldt en ambulance. Elektroder overalt Jeg vågnede og kunne kun se folk i hvide kitler. Jeg havde elektroder over det hele, og jeg troede, jeg var blevet sindssyg, fortæller Nicolai. Hans far kom og hentede ham og hjemme hos faren tog Nicolai et bad, og så tog han af sted til ravets efterfest. Nicolais familie blev dog nu klar over, hvad der foregik, og de sørgede for, at han kom til en misbrugskonsulent. Ca. fem måneder efter overdosisen, besluttede Nicolai, at han ville være clean. Aluminiumsbat Det er i dag cirka 16 måneder siden, og Nicolai tager i dag hverken stofer, ryger hash eller cigaretter eller drikker alkohol. Han anbefaler andre helt at lade være med at prøve at tage stoffer. Jo mere det at være påvirket fylder, jo mere skal man trække sig væk fra det. Men folk skal virkelig have det ind i hovedet for at fatte hvor meget dårligt, det fører med sig: En måned efter min overdosis købte jeg et aluminiumsbat, fordi jeg var bange for, at der var bøhmænd, der kom og tog mig. HANS HENRIK RASMUSSEN Det første tegn på misbrug er isolationen Lotte Christiansen har gennem sit arbejde med unge misbrugere set flere og flere såkaldte weekendnarkomaner. De ser godt ud udadtil, men de lever i et helvede, fortæller hun. Lotte Christiansen har arbejdet med misbrugere i de sidste 13 år. De senere år er det de helt unge, hun har hjulpet via rådgivning og samtaler, og hun har her set en ny tendens. Jeg ser mere og mere de her weekendnarkomaner. Det er unge, der har mange penge, gode job, kommer fra en god familie, men som begynder at tage stoffer torsdag, fredag og lørdag, fordi det er den, kultur der er i de miljøer, de kommer i, siger Lotte Christiansen. I de fire dage fra søndag til onsdag, hvor de unge ingenting tager, befinder de sig i en depressiv tilstand. Det bliver sværere og sværere at komme igennem ugen og at klare dagligdagen, og dermed bevæger de sig mere og mere ind i en daglig afhængighed, og til sidst bliver de deciderede misbrugere, fortsætter hun. Svære at spotte Lotte Christiansen fortæller, at det er meget svært for de unge at komme ud af misbruget, fordi alle deres venner tager dem. Weekendnarkomanerne kan også være svære at spotte, fordi man ikke kan se det på dem. De er velklædte, kører i smarte biler, er velsoignerede, har flotte kærester. Udadtil ser billedet fantastisk ud, men de lever i et helvede. Et typisk tegn på, at en person er på vej ud i et misbrug, er dog isolationen. Isolation er første tegn Misbrugeren begynder at isolere sig. De begynder at sige nej til aftaler eller svigte aftaler. Fordi de ikke kan rumme ret meget mere end afhængigheden. Der kan være rigtig mange tegn, og forældre kan f.eks. holde øje med deres barns spisevaner og økonomi, men det første tegn er isolationen. Mange af de unge, der kommer hos mig, har været utroligt isolerede. Hendes råd til dem, der har en ven eller et barn, der er ude i et misbrug, er at konfrontere vedkommende med, hvad man ser. Det er svært at få et ungt menneske til at gøre noget ved det, hvis de ikke selv har nået en erkendelse om, hvad der er galt. Men det er meget vigtigt at gøre vedkommende opmærksom på, at man er helt klar over, hvad der foregår. HANS HENRIK RASMUSSEN

7

8 8 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER MAN SKAL SELV TAGE ANSVARET 1TIP MISBRUGEREN SKAL SELV SØGE HJÆP Spørgsmål: Kan man tvinge en misbruger i behandling? Svar: Nej, siger Claus Elgaard, der er tidligere ludoman. Det er det rene spild af tid. Claus Elgaards spillemisbrug startede i midten af halvfemserne. Han havde da fået godt gang i karrieren som vært på TV2 Sporten, men der var alligevel mange ting i hans liv, som han gerne ville undgå at tænke på, fortæller han. Og så begyndte jeg at gå på casino for at lukke det hele ude. Det handlede aldrig om at tjene penge. Det handlede om at få fred i hovedet. Jeg var ligeglad med, om jeg vandt. Eller det vil sige, hvis jeg vandt, kunne jeg spille længere, og det var godt, men ellers var jeg ligeglad med pengene. Nu var det for meget Claus Elgaard fortæller, at han oplevede alle de typiske tegn på et misbrug. Han isolerede sig mere og mere, og casino-besøgene blev flere og flere. Alligevel skulle der gå mere end ti år, før han gjorde noget, og det var en helt særlig hændelse, der fik ham til at gøre noget. Der var engang, jeg besøgte min mor på et hospice. Hun var ved at dø, men alligevel tog jeg ud for at spille om aftenen. Der går det op for mig, at nu er det for meget, siger Claus Elgaard. Han kom derefter hurtigt i behandling i form af samtaler med en rådgiver, og i de godt tre og et halvt år siden, da har han ikke været på casino i Danmark én eneste gang. Så det gik hurtigt, siger han. Men det var også, fordi jeg havde erkendt, at jeg havde et problem. At sende misbrugere, der ikke er klar til det til afvænning, er det rene spild af tid. En religiøs oplevelse Sociolog Ole Bjerg fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS kalder ludomani for et stort problem. Han genkender Claus Elgaards forklaring om at ville flygte fra verdenen uden for spillet, men fortæller også, at det blot er én af mange forklaringer. En anden forklaring går på maskulinitet. At manden finder et frirum på casinoet eller i et pokerspil Ole Bjerg Sociolog fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. på nettet, hvor han kan udleve nogle maskuline dyder, som er svære at få afløb for i samfundet. En anden forklaring er, at når man lægger ens skæbne i hænderne på noget, man ikke er herre over altså de tilfældigheder der er i spil kan det give en nærmest religiøs oplevelse. Og en tredje forklaring går på dopamin-balancen i hjernen. Så der er mange mulige forklaringer. Mange former for ludomani Ole Bjerg pointerer desuden, at selve fænomenet ludomani er i udvikling, da mange af symptomerne fra den traditionelle ludoman i dag også ses hos personer inden for f.eks. day-trading eller online rollespil. Det er derfor sandsynligt, at problemet vil vokse, og at flere derfor vil komme ud i den situation, Claus Elgaard var i, og ifølge ham er det altid op til ludomanen selv at gøre noget for at komme fri af misbruget igen. Når misbrugere bliver klar over, at de har problem, kan de ikke gå og vente på, at andre tager fat i dem. Der er det ens eget ansvar at tage kontakt til nogen, selv at gøre noget aktivt for at få hjælp. Det er mit bedste råd. HANS HENRIK RASMUSSEN

9 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER 9 DET HANDLEDE IKKE OM PENGENE Jeg begyndte at gå på casino for at lukke det hele ude. Det handlede aldrig om at tjene penge. Det handlede om at få fred i hovedet. Jeg var ligeglad med, om jeg vandt, fortæller Claus Elgaard. FOTO: TV2 Rygning påvirker både dit fysiske og psykiske velvære Charlotta Pisinger Læge, ph.d. MPH, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Universitetshospital. Hvad er de grundlæggende helbredsmæssige problemer ved rygning? Det vigtigste budskab er, at rygning skader hele kroppen. Røgen optages gennem lungerne og fordeles i hele kroppen, hvilket både kan give lungekræft, blodprop i hjertet og KOL. Men alt for få ved, at rygning også er medvirkende til eksempelvis psoriasis, impotens, brækkede knogler, paradentose og grå stær. Hvordan påvirker rygning hverdagen? Der er en myte om, at rygere har det sjovere, men de oplyser selv, at de har det dårligere i deres hverdag. De er begrænset i deres aktiviteter, de er mere syge, har lere smerter, lere indlæggelser, og lere ender på førtidspension. Og så er det meget dyrt at ryge, hvilket for folk med få penge kan være stærkt begrænsende for deres udfoldelsesmuligheder. Hvad med det mentale helbred? Det er stressende at ryge. Når nikotinniveauet i kroppen falder, stiger stressen. Ahængigheden er også en stor byrde, for man skal hele tiden inde tidspunkter og steder at ryge. Rygere har desuden højere risiko for at begå selvmord. Rygning er meget mere, end det med at man dør ti år tidligere. Hvordan gennemfører man et effektivt rygestop? Først og fremmest skal man virkelig ville stoppe, og det kræver kræfter og mental forberedelse. For eksempel må man overveje, om der er nogen situationer, der bliver særligt svære eksempelvis hvis man er sammen med rygende venner eller er i en stressende periode. Hvad gør man i de situationer? I sådanne tilfælde må man overveje, om man hellere skal se sine ikke-rygende venner i en periode, og man må sørge for at have et alternativ til cigaretterne, som man kan gribe ud efter i stressende situationer. For eksempel at løbe en tur eller lave afstressningsøvelser. Man kan læse meget om dette som en del af forberedelsen til et rygestop. Hvordan påvirker et rygestop kroppen? Rygning er ikke bare en dårlig vane som at bide negle, det er ahængighed, og et rygestop kræver selverkendelse ligesom ved et alkoholmisbrug. Et forbrug på 20 cigaretter om dagen er mere end bare hygge, det giver en fysisk ahængighed og abstinenser, når man ikke får sit stof. JENS KISKER Husk at fokusere på det mentale rygestop Nikotinplastre, akupunktur og tyggegummi er velkendte elementer i mange rygeres forsøg på at holde op. Rygestopkurser- og metoder går sædvanligvis ud på at arbejde med de fysiske abstinenser i forbindelse med et rygestop. Det er også et vigtigt element, men den mentale del af rygestoppet er ligeså vigtigt, særligt for den langsigtede efekt, mener mange behandlere. Abstinensbehandlingen tager trangen her og nu, men er baseret på en gradvis nedtrapning, og derefter er det nødvendigt at have en klar forståelse af, hvorfor du vil holde op med at ryge, og hvilke fordele det giver, samt gøre op med forestillingerne om, hvad cigaretterne giver dig. Derfor er mange rygestopkurser i dag også baseret på den mentale erkendelse, der skal sikre et efektivt rygestop, der forhåbentligt varer resten af livet. Her hjælper nogle af de gængse måder at påvirke rygerne på ikke nødvendigvis. Det gælder ikke mindst de velkendte skræmmekampagner, der nok giver rygerne lyst til at holde op, men ikke hjælper dem til det. Mentale rygestopmetoder forsøger at lære folk, hvad de får ud af at holde op og tage ansvar - at indse at der indes en nøgle til friheden, og at de selv holder den i hånden. På denne vis spores rygeren ind på den tankegang, at de skal glæde sig til at holde op, og indse at det eneste en cigaret gør, er at give lyst til én til. JENS KISKER

10 10 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER Valg af rette behandlingsform er afgørende 2TIP BEHANDLINGS- MULIGHEDER Døgnbehandling er ikke bare døgnbehandling I modsætning til tidligere, findes der i dag mange former for døgnbehandling, der baserer sig på forskellige metoder. Spørgsmål: Hvilke behandlingsformer benyttes til alkoholbehandling? Svar: I dag benyttes både ambulant behandling og døgnbehandling, da de henvender sig til forskellige grupper af misbrugere. Fem uger væk fra arbejde og familie er stadig den gængse opfattelse af et behandlingsforløb for alkoholikere. Heldigvis har det hjulpet mange, men nyere erfaringer viser, at en mindre indgribende ambulant behandling kan have ligeså gode resultater som en døgnbehandling. Inden for begge behandlingsformer indes der desuden nuancer, fortæller Centerleder Anette Søgaard Nielsen, ph.d., Behandlingscenter Odense - alkoholbehandling, stobehandling og behandling til unge: Ved den ambulante behandling kan man behandle folk, mens de er i det miljø, de også skal tilbage til. Man kan træne til at vende tilbage til sin hverdag, hvor der ofte er mange sociale sammenhænge med alkohol indblandet. Den ambulante behandling retter sig dog primært mod de mennesker, der stadig har en tilknytning til familie og arbejde, og ikke mod de mennesker der har levet i et misbrugsmiljø i mange år og måske er socialt udsatte og har nedsatte kognitive evner på grund af drikkeriet. En anden behandlingsform Allerede i dag er det dog sådan, at hovedparten af døgnbehandlingen foregår blandt mennesker med et arbejds- og HELENE BYGHOLM RISAGER. I dag er behandlingen blevet mere målrettet. Der er en bedre udredning, og man arbejder med motivationen og koordination mellem de forskellige relevante faggrupper. familieliv, så det er en væsentlig viden, at resultaterne af den ambulante behandling kan have samme gode udfald. Det er derfor værd at vide er at man kan konvertere en del af de mere omfattende døgnbehandlinger til ambulant behandling uden at gå på kompromis med TIPS Søg råd og vejledning Man kan blandt andet læse om 1 Sundhedsstyrelsens råd til borgerne om alkohol i forskellige pjecer og på hjemmesider. Rådene handler for eksempel om gode vaner med alkoholforbrug, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for sit eget eller en andens forbrug af alkohol, og hvordan forældre kan støtte deres unge til gode alkoholvaner. Offentlig alkoholbehandling Alle kommuner er forpligtet til 2 at tilbyde hjælp i forbindelse med et alkoholmisbrug, og man kan deltagernes behandlingsprognose. Den koster omkring en tredjedel og har yderligere den fordel, at deltagerne ikke behøver at orientere hele omverdenen om at de går i alkoholbehandling hvilket giver lere modet til at vælge at få den nødvendige hjælp. Det er ingen hemmelighed, at den ambulante behandling er en billigere behandlingsform, men dels henvender den sig, som nævnt ovenfor, til en bestemt gruppe af misbrugere, og dels skal man være varsom med at sætte eksakte tal på udgifterne ved et alkoholmisbrug og på de forskellige behandlingsformer, påpeger Helle Lindgaard, cand. psych., ph.d. tidligere ansat ved Århus Universitet og i dag selvstændig konsulent. derfor altid henvende sig der, hvis man selv har, eller kender én der har et alkoholmisbrug. Her vil der foregå en udredning, der vil lede til den rette behandling ambulant eller døgnbehandling. Privat alkoholbehandling Hvis man eksempelvis slet ikke 3 ønsker at involvere det ofentlige system og har penge til det, har man altid muligheden for at henvende sig direkte til et af de private behandlingstilbud. En henvendelse til det ofentlige kan også sagtens resultere i en henvisning til et af disse steder, men betalt af det ofentlige. Også offentlig ambulant behandling Der indes som nævnt behandlingstilbud i privat regi, hvor man enten selv betaler for behandlingen, får dækket udgifterne gennem sundhedsforsikringer eller af arbejdsgiver eller har fået en henvisning fra det ofentlige, som så betaler forløbet. Alle kommuner i landet er dog forpligtede til at stille tilbud til rådighed, således at man har mulighed for at komme i behandling gennem det ofentlige system. Her har man også bemærket resultaterne af Sundhedsstyrelsens undersøgelse Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering fra 2006, der dokumenterer nogle af fordelene ved den ambulante behandling, fortæller Helene Bygholm Risager, leder af alkoholbehandlingen i Århus Kommune: Vi følger også forskningen på området, og i mange tilfælde bruger vi ambulant behandling i dag. Der er dog en gruppe, vi ikke kan nå ad den vej. Det er dem med et langt misbrug og ofte både psykiske og sociale problemer. Folk, der aldrig har prøvet en normal hverdag. Der er døgnbehandlingen stadig relevant. I dag er metoderne generelt blevet mere målrettede. Udredningen er blevet bedre, og man arbejder meget med motivationen og koordination mellem de forskellige relevante faggrupper, forklarer Helene Bygholm Risager: Man samarbejder blandt andet med læger, beskæftigelsescentre og familiebehandlere. Alt sammen er det med til at sikre den rette behandling, der er tilpasset den enkeltes behov. JENS KISKER Døgnbehandling for et misbrug har i mange år været næsten lig med Minnesota-modellen, og er det også stadig en del steder, men udbuddet af behandlingsmodeller er i dag langt større end tidligere. De seneste fem år er en behandlingsmodel som CENAPS-modellen blandt andet blevet udbredt i både privat og ofentlig misbrugsbehandling. Metoden er eksponent for en mindre religionsbaseret behandlingsmodel, hvor der er evidens for det, der bliver sagt og gjort i løbet af behandlingen. Noget af det mange moderne mennesker lægger vægt på, når de indgår i et behandlingsforløb. I dag arbejder man mere med kognitiv terapi, og klienterne kan have adgang til både mobiltelefonen, computeren og i det hele taget langt større frihed under opholdet. Nyere viden på området tyder også på, at døgnbehandling ikke er så efektiv, når den når ud over 120 dage. Derfor er døgnbehandling i dag også ofte et kortere forløb, der kombineres med et efterfølgende dagbehandlingstilbud. Det er både muligt at komme i behandling på et privat center mod egenbetaling eller via en henvisning. Alle kan henvende sig hos et af de kommunale tilbud. Som et led i udredningen i det ofentlige behandlingstilbud vurderes det blandt andet, om det er relevant med et ophold på et af de private behandlingssteder, men hvor kommunen betaler. JENS KISKER

11

12 12 DECEMBER NYHEDER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET 3TIP DEN RETTE BEHANDLING Overdødelighed blandt hashmisbrugere En ny undersøgelse foretaget af Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus, viser, at overdødeligheden blandt hashmisbrugere er fem gange større end normalt. Hash øger, ifølge tallene, altså risikoen for at dø tidligere. Tænk over dit forbrug af rusmidler allerede som ung Spørgsmål: Hvorfor kan det være farligt at drikke alkohol allerede som ung? Svar: Allerede tidligt påvirkes vi af et for stort alkoholforbrug, men om det eskalerer og bliver til egentligt misbrug er afhængigt af, hvor udsat man er. Misbrug af alkohol, hash eller hårdere stofer påvirker folk, både i øjeblikket, men også på længere sigt. Ikke alle er lige udsatte for at blive ahængige af alkohol eller andre rusmidler, for afhængigheden er blandt betinget af genetiske og sociale faktorer. Men det er allerede i ungdomsårene, at grunden kan blive lagt til ahængighed og et misbrug senere i livet, lyder det fra Erik Høyer, overlæge og leder af dobbeltdiagnose-teamet på Aalborg Psykiatriske Sygehus: I dag er ungdomskulturen med til at påvirke hele forbrugskulturen, og det præger den måde, vi handler på. Der er en tendens til, at man vil prøve mere, og jo mere man prøver, jo større er risikoen for at havne i et misbrug. Risiko for at påvirke hjernen Alle stofer påvirker kroppen i en eller anden grad, men der er forskel på den fysiske ahængighed af dem. Det samme gælder sammenhængen mellem stoferne og de psykiske skader, de kan forvolde. Ifølge Erik Høyer vil der nok være en tilbøjelighed til, at misbrugere der ender som psykisk syge har haft en tilbøjelighed til psykisk sygdom i forvejen: Men det kan jo også være omvendt at den psykiske sygdom fører til et misbrug. Når man ser på skizofreni, så er det mest almindeligt, at man har udviklet et misbrug, inden diagnosen bliver stillet. Misbrugere debuterer jo ofte meget tidligt, og der er hjernen ikke FAKTA Flere og flere unge prøver hash, og tendensen er, at unge vil prøve mere og mere både alkohol og hash m.m. Grunden til et misbrug bliver lagt allerede i ungdomsårene, og jo mere man prøver, jo større er risikoen for et misbrug senere i livet. Risikoen for afhængighed og misbrug afgøres dog blandt andet også af genetiske og sociale faktorer. Hash virker afhængighedsskabende, og mens man er påvirket sløves blandt andet koncentrations- og indlæringsevnen. Mange unge prøver stoffet, mens de er under uddannelse. Når man modtager misbrugere til behandling, vil der ofte være tale om mennesker, der også har en psykisk lidelse dobbeltdiagnose - hvilket stiller krav til behandlingen. Erik Høyer Overlæge og leder af dobbeltdiagnose-teamet på Aalborg Psykiatriske Sygehus. helt udviklet endnu, så der er en stor risiko for at pådrage sig skader på hjernen. Viden om dobbeltdiagnoser Når man modtager misbrugere til behandling, vil der altså ofte være tale om En ny undersøgelse foretaget af Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus viser, at overdødeligheden blandt hashmisbrugere er fem gange større end normalt. Sammenhængen mellem et misbrug og udviklingen af psykiske sygdomme er ikke helt entydig, men et misbrug, der begynder i ungdomsårene, hvor hjernen endnu ikke er helt udviklet, udgør en risiko. Læs mere om alkoholgrænser- og forbrug på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller Statens Institut for Folkesundhed HASH HAR MANGE KONSEKVENSER Et af de ofte benyttede stoffer blandt unge er hash af forskellige typer. Her er der tale om et stof, der kan have både umiddelbare og langsigtede effekter, fortæller Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus. FOTO: AALBORG PSYKIATRISKE SYGEHUS mennesker, der også har en psykisk lidelse dobbeltdiagnose - hvilket stiller krav til behandlingen, som det ofentlige ikke altid er lige gode til at klare. Generelt virker behandlingen kun, når man behandler begge dele på samme tid, og i en tid med meget fokus på ambulant behandling, er det ikke altid, det sker. Som det er i dag hører psykisk sygdom til i psykiatrien under regionerne, mens misbrugsbehandling hører under kommunerne. Behandlingen kræver forskellige kompetencer, og den krydser altså nogle grænser i systemet, forklarer Erik Høyer. Hash kan også give problemer Et af de ofte benyttede stofer blandt unge er hash af forskellige typer. Her er der tale om et stof, der kan have både umiddelbare og langsigtede efekter, fortæller Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus: Umiddelbart kan man føle en afslappethed eller måske et løftet humør i sociale sammenhænge, men til gengæld oplever nogen også negative efekter i form af at miste tidsfornemmelsen, paranoia og manglende koncentrations- eller funktionsevne. Mikkel Arendt understreger dog, at stofet er ahængighedsskabende, ligesom evnen til at huske og lære reduceres, mens man er påvirket, og mange unge er jo under uddannelse i de år, hvor de prøver hash. JENS KISKER Man har ikke tidligere haft et tal på overdødeligheden blandt hashmisbrugere, i det det kræver en temmelig omfattende registrering af dødsfald og deres årsag. I Danmark har vi netop mange registre, og derfor har det været muligt at undersøge området og nå frem til resultatet, fortæller Mikkel Arendt og tilføjer, at til sammenligning er overdødeligheden blandt heroinmisbrugere ni gange større end normalt. Dødsårsager skyldes ofte ulykker Tallene i sig selv giver anledning til overvejelser, men det er naturligvis interessant at se på, hvad dødsårsagerne er, og det giver undersøgelsen også et indblik i. Mange dødsfald blandt hashmisbrugere og misbrugere i det hele taget skyldes ulykker. Det følger af, at man i påvirket tilstand oftere risikerer at udsætte sig selv for en ulykke. Desuden er der, ifølge Mikkel Arendt, en sammenhæng mellem et hashmisbrug og risikoen for, at man begynder at tage hårdere stoffer. Øget risiko for sygdomme Mikkel Arendt påpeger, at man også har set på sammenhængen mellem hashrygning og eksempelvis cancer og luftvejsinfektioner. Her har man ikke påvist en særlig risiko for udviklingen af cancer, udover den at man jo også ryger tobak. Når det kommer til luftvejsinfektioner øges risikoen dog specifikt ved et hashmisbrug. Mikkel Arendt tilføjer dog, at man har set en udvikling i brugen og typen af hash fra 1970 erne og frem til i dag, der er gået i retning af, at flere unge prøver det, og det generelt er stærkere sager med en højere koncentration af psykoaktive stoffer. JENS KISKER

13

14 14 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET PERSONLIGT INDBLIK Udgangspunktet i mit liv har altid været frihed, det var det jeg søgte. Resultatet 22 år efter var, at jeg levede et ensomt og depressivt liv. Det var der ikke meget værdighed i. Virkeligheden var økonomisk ruin, brudte bånd til familie, venner og mine børn. Jeg følte, jeg havde svigtet mig selv. Fra hjemløs narkoman til misbrugskonsulent Festerne startede, da jeg var teenager, dengang den sidste hippie var et udkrads af en tabt drøm om fede tider, stofer, sex og rock n roll. Den drøm om frihed var lige det, der kunne få en verdensborger på 16 år til at kravle op på det øverste trin på rutschebanen og starte turen op og ned. Hver gang jeg endte på bunden, forsøgte jeg som en hund på glatte poter at kravle op, men kurrede hver gang ned igen. Festen var ellers god, da den startede. Jeg opdagede hurtigt mit talent for at drikke alle andre under bordet og tage lere stofer, end de leste. Så var man da noget. Drømmen om frihed førte til et liv som sømand. MS Mjølner var det første skib, jeg påmønstrede. Det var en slæbebåd, der trak skibe rundt i de indre danske farvande, så det var der ikke meget langfart og sejle på varmen i. Men efterhånden kom de lange ture også, så jeg ved både, hvor værtshusene i Odense, Marstal og New Orleans ligger. Nogle har en pige i hver havn, jeg havde en pusher. Stod ved roret i heroinrus Efterhånden lykkedes det mig at avancere til styrmand. Og hvis du, kære læser tænker katastrofe nu, så er det helt reelt. Jeg har stået ved roret på Oslo-båden i en ordentlig heroinrus med den maritimt interesserede kongefamilie som gæster i styrehuset. De nåede dog sikkert frem til skihytten i Norge. Min glorværdige karriere på søen endte på spritbåden mellem Flensborg og Kollund. Men her var jeg heldigvis ikke styrmand, for mit misbrug havde nu nået et punkt, hvor det var længe siden, jeg havde styret noget som helst. Nu var det ikke sjovt længere. Jeg var i enhver henseende agterudsejlet, og mit liv var en lang grundstødning. Jeg satte kikkerten for det blinde øje og stirrede efter en ny slæbebåd, der kunne trække mig ud af det kaos af depressioner og abstinenser, jeg var havnet i. Det tog dog lang tid og megen smerte at erkende forliset. Det blev et liv på bunden som hjemløs narkoman. Det øvrige samfund havde ikke megen forståelse for mine måder og metoder for at inansiere misbruget og overleve, og jeg fandt lere gange mig selv som gæst i en af Kriminalforsorgens institutioner. Min livsgnist hang efterhånden i en tynd tråd, og den ene overdosis aløste den anden. Min familie og mine venner ville ikke kendes ved mig længere, og jeg lærte for alvor ensomheden at kende. Kampen mod dæmonerne På et tidspunkt sidst i 2000 blev det for meget. Jeg kunne ikke mere, og den følelse af at være færdig er svær at beskrive. Mere end 30 kg. under min normalvægt, en mangel på vitaminer, der førte til, at mine negle faldt af tæerne og mange huller i tænderne. Så var jeg til at tale med om en fornuftig behandling og inde en løsning. Og her var det EN VEJ UD På et tidspunkt sidst i 2000 blev det for meget. Jeg kunne ikke mere, og den følelse af at være færdig er svær at beskrive. Finn Hansen Styrmand, misbrugsbehandler, kommunalpolitiker og tidligere narkoman. godt, at nogle andre tog over og styrede. Jeg kom i Minnesota-behandling i 12 måneder, og her begyndte min kamp mod alle mine dæmoner for alvor. Der skulle ryddes op og tages ansvar for mit liv. Og langsomt kunne jeg skimte den frihed, jeg altid havde drømt om. Det blev fundamentet for en livsstilsændring, der vendte op og ned på mit liv. Fundet meningen igen Jeg ik hurtigt nogle nye drømme om et værdigt liv som en god samfundsborger med arbejde, prioritetsgæld og skattebetaling. Jeg har fået et godt arbejde, der giver mening for mig. Jeg er misbrugsbehandler, og her kan jeg sammen med kollegaer være med til at gøre en forskel for nogle mennesker, hvis situation, jeg genkender alt for godt. Mit ønske om at gøre en forskel, førte mig ind i politik. Jeg meldte mig ind i et parti og begyndte at blande mig i debatten. Og før jeg vidste af det, var jeg opstillet til kommunal- og regions valg. Jeg blev ved det seneste regionsvalg stemt ind i Region Syddanmark, hvor jeg nu deltager i udformningen af blandt andet sundhedspolitikken. Min søgen efter Friheden tror jeg medvirkede til, at jeg fandt styrken til at ændre mit liv. I dag bor jeg i Vejle med min dejlige familie. Skulle du få lyst til at høre mere om mit liv i med og modgang, tager jeg et par gange om året ud og holder foredrag og oplæg. For yderligere information kontakt mig på Hvilke konsekvenser har et misbrug? Forandringer i personligheden, depression, angst, isolation, paranoia, hallucinationer og psykoser hører til blandt de gener, et misbrug kan føre med sig. Når et stof misbruges over lang tid, kan der ske forandringer i personligheden. Misbrugeren bliver typisk mere ligeglad og sløv og begynder at forsømme uddannelse, arbejde og venskaber. Hvis misbrugeren stopper med at tage stofet, kan der desuden opstå abstinensreaktioner, som medfører ubehagelige fysiske symptomer og i enkelte tilfælde kan være dødelige. Misbrugerne får forskellige symptomer alt efter hvilke stofer, de er ahængige af, og symptomerne kan både være fysiske (f.eks. rystelser, kvalme, ondt i kroppen) og psykiske (f.eks. angst, depression, søvnbesvær og humørsvingninger). Mange stofer kan i det lange løb desuden bidrage til, at psykiatriske tilstande som akutte og kroniske psykoser udløses. Der er også øget forekomst af selvmord blandt stofmisbrugere. Det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange stofmisbrugere, der er i Danmark, men et forsigtigt skøn er, at mennesker er ahængige af alkohol, og at over drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling. Sundhedsstyrelsen har desuden beregnet, at ca mennesker har et stofmisbrug, dvs. et vedvarende forbrug af stoffer, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. HANS HENRIK RASMUSSEN

15

16

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o Grenaa Bibliotek N.P. Josiassensvej 17 8500 Grenaa 89 59 27 67 grenaa.bib@norddjurs.dk Program for efterårets tema A lk o h o a oholtema l Torvegade 1A 8963 Auning 89 59 43 00 kulturperronen@norddjurs.dk

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet til en depression eller har fået stress. Alkolog Anna Marie Aggerholm.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere