AFHÆNGIGHED OG MISBRUG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFHÆNGIGHED OG MISBRUG"

Transkript

1 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Nr. 1/dec 10 AFHÆNGIGHED OG MISBRUG GODE RÅD TIL ET STÆRKT LIV MAN SKAL SIGE FRA FOTO: PRIVAT Peter Ingemann: Min fars alkoholisme gav min barndom en enorm utryghed. Fra det banale at det kunne være pinligt at have venner med hjemme og det angstfremkaldende ved at skulle til skolefest, hvor forældrene var med, og til når vi skulle køre med ham og vidste, at han var fuld. Flere unge misbrugere Udadtil ser billedet fantastisk ud, men de lever i et helvede Dobbeltdiagnoser Bedre udredning og samarbejde mellem faggrupper er afgørende

2 2 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Hvem er det, der intet tøj har på den forhutlede misbruger eller andre, der dømmer og putter i kasser? Sådan spørger formand for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, som samtidig opfordrer til mere forebyggelse og medmenneskelighed. Manden uden tøj VI ANBEFALER SIDE 14 Finn Hansen Styrmand, misbrugsbehandler, kommunalpolitiker og tidligere narkoman. På et tidspunkt sidst i 2000 blev det for meget. Jeg kunne ikke mere, og den følelse af at være færdig er svær at beskrive. Mere end 30 kg. under min normalvægt, en mangel på vitaminer, der førte til, at mine negle faldt af tæerne, og mange huller i tænderne. Så var jeg til at tale med om en fornuftig behandling og finde en løsning. har jo ikke noget tøj på, sagde drengen i HC Andersens eventyr Kejse- Han rens nye klæder, og hvorfor skriver jeg nu det? Jo, det gør jeg, fordi klæder skaber folk, som vi siger. Tøj er en af de markører, vi kender hinanden på. Møder vi en mand i slidte klæder og med en øl i hånden, er vi lynhurtige til at sætte ham i en kasse med betegnelsen social taber, mens jakkesæt giver plads i kassen velstillet. Vi har alle tendens til at trække på fordommene. For nylig besøgte socialminister Benedicte Kiær herberget En Varm Seng i København. På TV2 kunne man se hende studse over, at herbergets besøgende havde pænt tøj på, og hun mente, at med de klæder kunne de umuligt være nødlidende hjemløse. Hvad, ministeren ikke tog med i sine overvejelser, var, at herberget netop havde fået en sending tøj fra Dagbladet Politikens læsere. MINE BEDSTE TIPS Poul Nyrup Formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES), formand for Det Sociale Netværk og tidligere statsminister for Socialdemokraterne. Bevar håbet Det er vigtigt at bevare håbet 1 og at se på muligheder frem for begrænsninger. Uanset om vi er pårørende, behandlere eller psykisk sårbare, skal håbet i centrum. Se bag om Et menneske er ikke sin lidelse. Det er vigtigt, at vi ser bag 2 om det enkelte menneskes situation, hvor lidelsen blot er vedkommendes overfrakke. Indeni er man stadig det menneske, man altid har været, og frakken kan komme af igen med den rette støtte og omsorg. Samfundskonsekvenser Nu er misbrug ikke kun et spørgsmål om manden på gaden. Misbrug rammer bredt uanset social status, uddannelse og indkomst dog med den lille forskydning, at veluddannede eksempelvis har en større tendens til misbrug af alkohol end andre. Vi har bare en tendens til kun at se misbruget der, hvor det aftegnes i det ydre, mens vi ser igennem ingre med det, der kan skjules bag den pæne facade. Men uanset indkomst så er både de personlige og de samfundsmæssige konsekvenser af misbrug alvorlige. Statistikken siger, at der i dag er omkring , der er decideret alkoholahængige, hvilket svarer til årlige behandlingsomkostninger på 3,1 milliarder kr. og et produktionstab på mellem 1 og 4,8 milliarder kr. I forhold til misbrug af hash og narkotika er cirka mennesker ude i et dagligt misbrug, og de samlede udgifter for samfundet anslås til ca. 8-9 milliarder kr. Forebyggelse For at et samfund kan betegnes som rigt, skal det være i stand til at hjælpe folk, der har mistet fodfæstet, på fode igen. Men hvordan gør man det? En væsentlig måde er ved at tage vare på dem, der er lige ved at miste fodfæstet. I dag går mindre end én procent af udgifterne til behandling af stofmisbruget og dets konsekvenser til forebyggende indsatser. Vi skal blive langt bedre til at prioritere det forebyggende arbejde. For kan vi sætte ind med en forebyggende eller blot en tidlig indsats, så er sandsynligheden for den store deroute mindre. Der er brug for at sætte medmenneskeligheden og forebyggelsen i centrum i forholdet til misbrugere og pårørende og at gøre op med fordommene. Vi skaber succes for vores læsere! AFHÆNGIGHED OG MISBRUG 1. UDGAVE, DECEMBER 2010 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektledere: Brian Knakkegaard Lars Borup Pedersen brian.knakkegaard@mediaplanet.com lars.pedersen@mediaplanet.com Forretningsudvikler: Max Fjellström Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Poul Nyrup, Hans Henrik Rasmussen, Jens Kisker og Finn Hansen Distribueret med: Politiken Mediaplanet kontaktinformation: info.dk@mediaplanet.com Tlf.: Web: Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.

3

4 4 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at huske de dårlige oplevelser, som en persons misbrug giver dig? Svar: Det er nødvendigt for, at man kan holde misbrugeren fast på problemet. Og misbrugeren selv vil altid fortrænge det. Misbrugere har brug for et ultimatum PERSONLIG HISTORIE Peter Ingemann er kendt som værten for DR s Hammerslag, og da Mediaplanet fanger ham over telefonen er han i Chinatown i New York for at optage en række nye afsnit til det populære program. Han indleder med at beklage, at han var blevet nødt til at alyse vores aftale fra dagen før. Det skyldtes, at en af deres kameramænd brækkede benet, og vi bliver hurtigt enige om, at det må siges at være en gyldig grund. Peter Ingemann virker lige så sympatisk og stille og rolig som på skærmen, men når man læser om hans barndom i hans netop udkomne bog, Ingemanns land, er det nu slet ikke så indlysende, at det var sådan, han skulle falde ud. Bogen er historien om, hvordan det var at leve med en far, der var alkoholiker, og om en opvækst, der var alt andet end stille og rolig. Ventetiden var værst Min fars alkoholisme gav jo min barndom en enorm usikkerhed og utryghed. Fra det helt banale at det kunne være pinligt at have venner med hjemme og det angstfremkaldende ved at skulle til skolefest, hvor forældrene var med, og til når vi skulle køre med ham og vidste, at han var fuld eller alle skænderierne med min mor på grund af hans druk eller utroskab, fortæller Peter Ingemann. Men når han var ædru, var han jo fantastisk, og det gav et ekstra lag, for vi gik jo bare og ventede på, at han slog over. Nogle gange drømte jeg om, at han bare var sådan jævnt fuld hele tiden, så der ikke var de store udsving. Det viser, hvor langt ude det var. Men det var ligesom i gamle ilm, hvor kostskoleelever skal strafes med spanskrøret. Det var ikke slagene, men ventetiden, der var det værste, og vi gik og tænkte: Nu har han været ædru i tre uger. Hvornår kommer næste tur? De skal have et ultimatum Peter Ingemanns bog er samtidig historien om, at det gælder om at sige fra, og han kalder dette budskab for hans motivation for at skrive den. Man må ikke give misbrugere for lang snor. De har brug for et ultimatum. Det kan være meget hårdt at skride ind, og det kan være i den bedste mening, at PROFIL Peter Ingemann Rasmussen Født: 1973 Uddannelse: Journalist Arbejde: Vært på DR s program Hammerslag og forfatter til den netop udkomne bog Ingemanns land om barndommen med sin alkoholiske far Privat: Født og opvokset i Ry. Gift og har to døtre man lader være. Men hvis man ikke siger fra, vil man for evigt være medhjælper i misbruget, siger Peter Ingemann. Han fortæller, at han selv var 27 år gammel, før han sagde fra over for sin far. Det var til hans første datters barnedåb, hvor han simpelthen smed sin far ud, fordi han var fuld. De talte ikke sammen de næste tre uger, men derefter blev deres forhold bedre end før. Det var en medvirkende årsag til, at han gik i terapi, at han oplevede, at hans søn, som han holdt så meget af, slog hånden af ham og sagde stop. Husk de dårlige ting Ifølge Peter Ingemann er det vigtigt, at man holder fast i de ting, der gør ondt; i de hændelser, hvor alkoholikeren har gjort en fortræd. Man skal selvfølgelig ikke dyrke de dårlige ting, men man skal huske dem, så man kan holde misbrugeren fast på problemet, og misbrugeren selv fortrænger det jo eller drukner det i vodka. Det er nok især hustruer, der håber, at det nok bliver bedre, eller de tænker, at de måske kan gemme laskerne. Men nej, det kan man ikke. Jeg har f.eks. hørt om en alkoholiker, der gemte sprut i sprinklervæskebeholderen i sin bil, og min far drak vodka med skummetmælk. Det så jo også meget uskyldigt ud, når han sad med sådan et glas. Ansvaret ændrede det Peter Ingemanns forældre var gift i 13 år, før hans mor sagde fra. Han ved, at det var og er en utrolig svær beslutning, men holder fast i, at det skulle være sket før. For ham selv var det i høj grad oplevelsen af selv at blive far og at få det ansvar, der ændrede hans syn på sin egen far og førte til, at han sagde fra dengang ved barnedåben. Da var Peter Ingemanns far 55 år gammel, og han gik efterfølgende i terapi, men efter to år, i 2002, begik han selvmord. For første gang gik han til terapien for alvor, men problemerne var simpelthen blevet for store og uoverskuelige. I den periode, hvor han netop var ved at prøve at dykke ned i dem og var allermest sårbar, tog han livet af sig selv, siger Peter Ingemann. HANS HENRIK RASMUSSEN

5 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER 5 EN BARNDOM MED ALKOHOL Min fars alkoholisme gav min barndom en enorm usikkerhed og utryghed. Fra det helt banale at det kunne være pinligt at have venner med hjemme og det angstfremkaldende ved at skulle til skolefest, hvor forældrene var med, og til når vi skulle køre med ham og vidste, at han var fuld eller alle skænderierne med min mor på grund af hans druk eller utroskab, fortæller Peter Ingemann. FOTO: PETER INGEMANN MED SINE FORÆLDRE 3 PETER INGEMANNS RÅD TIL ANDRE, DER HAR ALKOHOLISME TÆT INDE PÅ LIVET Hold fast i de hårde ting 1 Man skal sige fra og holde fast i de ting, der gjorde ondt. Man skal selvfølgelig ikke dyrke det, men huske det, så man kan holde misbrugeren fast på problemet. For alkoholikeren fortrænger jo det, og hvis de ikke kan, drikker de en flaske vodka mere. De er jo syge personer. Min far vidste godt, hvad han gjorde. Han kunne godt sige, at nu skal det nok blive bedre, og det var bare fordi det var skidt med økonomien osv. Men det var ikke derfor. Hvornår skal man sige fra? 2 Det er jo enormt svært. Jeg kan huske engang, hvor jeg har været 12 eller deromkring. Min far overhaler en ordentlig lastbil op ad bakke, og der kommer en anden lastbil imod os. Den trækker så meget ud i rabatten, som den kan, og vi ligger lige imellem dem. Der tænkte jeg: Nu dør vi. Men det er jo summen af episoder, hvor man hele tiden skal måle inden i sig selv og tænke: Hvor ked af det blev jeg? Og når man bliver glad igen, må man ikke glemme, at det gjorde ondt. Hvordan kom du selv videre? 3 Da jeg selv fik kone og børn. Der kunne det lige pludselig gå ud over andre end mig selv. Plus at man selv får et ansvar som far og dermed forholder sig til, hvordan man har oplevet det som barn. Så det ansvar jeg fik, ændrede tingene.

6 6 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Jeg vågnede og kunne kun se folk i hvide kitler Hvad siger Nicolai Kellberg til spørgsmålet: Hvornår begyndte det at gå galt med dit stofmisbrug? Svar: Fra den dag, jeg begyndte. Jeg tror ikke på moderate misbrug. ERFARING KØBENHAVN Jeg har snifet lightergas, røget hash, taget kokain, ketamin, LSD, svampe, speed, ecstasy, 2CB, GHB og MDMA det er lige, hvad jeg kan huske det og så forskelligt medicin, fortæller 22-årige Nicolai Kellberg. Han startede med at snife lightergas og ryge hash som 15-årig, hvor han begyndte på efterskole, og kort efter han var fyldt 16, prøvede han ecstasy, speed og kokain. På andet år på efterskolen fandt hans far dog ud af det, og han tog Nicolai ud af skolen, så han kunne komme til København og bo hos ham. Men i København kom Nicolai hurtigt ind i technomiljøet, og fra han var fyldt 18, tog han stofer hver weekend. I hverdagene var det kun hash. Men hvis jeg nu havde en date på besøg, og vi skulle se en ilm, kunne jeg da godt inde på at inde lidt morin og lidt ecstasy frem, så vi kunne more os med det, fortæller han. Langsomt sindssyg En pille per aften blev til ti piller per aften plus det løse, og da Nicolai var 19, begyndte han at få abstinenser. Jeg begyndte at sidde og ryste hver onsdag. Man bliver langsomt sindssyg. Det er det, jeg tænker, når jeg ser tilbage på det, siger han. Den 3. april 2009 skulle Nicolai til et rave. Han husker, at han havde taget ire piller, da en fyr spurgte ham, om han kunne tænke sig noget ketamin. Det sidste jeg husker er, at jeg bagefter går ud til en af mine veninder og siger: Jeg er godt nok blæst af det ketamin. En pille per aften blev til ti piller per aften plus det løse. Jeg begyndte at sidde og ryste hver onsdag. Man bliver langsomt sindssyg. FAKTA 22-årig Nicolai Kellberg fortæller, at et af faretegnene er, når man begynder at vælge venner ud fra stofferne. Da han begyndte at tage stoffer, holdt han selv hurtigt op med at se de af sine venner, der ikke gjorde. Da Nicolai tog stoffer, spiste han kun 1-2 gange om dagen. Du skulle have set mig dengang, siger han. De første tre uger efter, jeg var blevet clean, tog jeg et kilo på om ugen. Nicolai ser i dag ikke meget til sine venner fra dengang, han tog stoffer. Som han siger: Hvem gider ringe til nogen, der har ladet en ligge og dø på et gulv. Det første år, han var clean, kæmpede Nicolai hvert eneste minut. I dag, 16 måneder efter, går det lettere, og samtaler med en rådgiver har været en enorm hjælp. Nicolai er i dag i praktik på et værested for hjemløse og begynder snart på Københavns Pædagogseminarium. Han vil være misbrugskonsulent. Nicolai er allerede i gang med at hjælpe unge i samme situation, som den han selv var i. Interesserede kan kontakte ham på nicolaikellberg@hotmail.com. FRA WEEKENDNARKOMAN TIL OVERDOSIS Nicolai startede med at sniffe lightergas og ryge hash som 15-årig. Kort tid efter han var fyldt 16, prøvede han ecstasy, speed og kokain. Fra han var fyldt 18, tog han stoffer hver weekend. Da han var 19, begyndte han at få abstinenser. Men efter en overdosis i 2009 bliver han stoffri. FOTO: PRIVAT Nicolai har fået fortalt, at han kort derefter faldt om på gulvet i spasmer. Ingen af Nicolais venner eller venner som han omtaler dem ringede efter en ambulance. Dørmændene ville heller ikke, men endelig opdagede en bartender ham og ik tilkaldt en ambulance. Elektroder overalt Jeg vågnede og kunne kun se folk i hvide kitler. Jeg havde elektroder over det hele, og jeg troede, jeg var blevet sindssyg, fortæller Nicolai. Hans far kom og hentede ham og hjemme hos faren tog Nicolai et bad, og så tog han af sted til ravets efterfest. Nicolais familie blev dog nu klar over, hvad der foregik, og de sørgede for, at han kom til en misbrugskonsulent. Ca. fem måneder efter overdosisen, besluttede Nicolai, at han ville være clean. Aluminiumsbat Det er i dag cirka 16 måneder siden, og Nicolai tager i dag hverken stofer, ryger hash eller cigaretter eller drikker alkohol. Han anbefaler andre helt at lade være med at prøve at tage stoffer. Jo mere det at være påvirket fylder, jo mere skal man trække sig væk fra det. Men folk skal virkelig have det ind i hovedet for at fatte hvor meget dårligt, det fører med sig: En måned efter min overdosis købte jeg et aluminiumsbat, fordi jeg var bange for, at der var bøhmænd, der kom og tog mig. HANS HENRIK RASMUSSEN Det første tegn på misbrug er isolationen Lotte Christiansen har gennem sit arbejde med unge misbrugere set flere og flere såkaldte weekendnarkomaner. De ser godt ud udadtil, men de lever i et helvede, fortæller hun. Lotte Christiansen har arbejdet med misbrugere i de sidste 13 år. De senere år er det de helt unge, hun har hjulpet via rådgivning og samtaler, og hun har her set en ny tendens. Jeg ser mere og mere de her weekendnarkomaner. Det er unge, der har mange penge, gode job, kommer fra en god familie, men som begynder at tage stoffer torsdag, fredag og lørdag, fordi det er den, kultur der er i de miljøer, de kommer i, siger Lotte Christiansen. I de fire dage fra søndag til onsdag, hvor de unge ingenting tager, befinder de sig i en depressiv tilstand. Det bliver sværere og sværere at komme igennem ugen og at klare dagligdagen, og dermed bevæger de sig mere og mere ind i en daglig afhængighed, og til sidst bliver de deciderede misbrugere, fortsætter hun. Svære at spotte Lotte Christiansen fortæller, at det er meget svært for de unge at komme ud af misbruget, fordi alle deres venner tager dem. Weekendnarkomanerne kan også være svære at spotte, fordi man ikke kan se det på dem. De er velklædte, kører i smarte biler, er velsoignerede, har flotte kærester. Udadtil ser billedet fantastisk ud, men de lever i et helvede. Et typisk tegn på, at en person er på vej ud i et misbrug, er dog isolationen. Isolation er første tegn Misbrugeren begynder at isolere sig. De begynder at sige nej til aftaler eller svigte aftaler. Fordi de ikke kan rumme ret meget mere end afhængigheden. Der kan være rigtig mange tegn, og forældre kan f.eks. holde øje med deres barns spisevaner og økonomi, men det første tegn er isolationen. Mange af de unge, der kommer hos mig, har været utroligt isolerede. Hendes råd til dem, der har en ven eller et barn, der er ude i et misbrug, er at konfrontere vedkommende med, hvad man ser. Det er svært at få et ungt menneske til at gøre noget ved det, hvis de ikke selv har nået en erkendelse om, hvad der er galt. Men det er meget vigtigt at gøre vedkommende opmærksom på, at man er helt klar over, hvad der foregår. HANS HENRIK RASMUSSEN

7

8 8 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER MAN SKAL SELV TAGE ANSVARET 1TIP MISBRUGEREN SKAL SELV SØGE HJÆP Spørgsmål: Kan man tvinge en misbruger i behandling? Svar: Nej, siger Claus Elgaard, der er tidligere ludoman. Det er det rene spild af tid. Claus Elgaards spillemisbrug startede i midten af halvfemserne. Han havde da fået godt gang i karrieren som vært på TV2 Sporten, men der var alligevel mange ting i hans liv, som han gerne ville undgå at tænke på, fortæller han. Og så begyndte jeg at gå på casino for at lukke det hele ude. Det handlede aldrig om at tjene penge. Det handlede om at få fred i hovedet. Jeg var ligeglad med, om jeg vandt. Eller det vil sige, hvis jeg vandt, kunne jeg spille længere, og det var godt, men ellers var jeg ligeglad med pengene. Nu var det for meget Claus Elgaard fortæller, at han oplevede alle de typiske tegn på et misbrug. Han isolerede sig mere og mere, og casino-besøgene blev flere og flere. Alligevel skulle der gå mere end ti år, før han gjorde noget, og det var en helt særlig hændelse, der fik ham til at gøre noget. Der var engang, jeg besøgte min mor på et hospice. Hun var ved at dø, men alligevel tog jeg ud for at spille om aftenen. Der går det op for mig, at nu er det for meget, siger Claus Elgaard. Han kom derefter hurtigt i behandling i form af samtaler med en rådgiver, og i de godt tre og et halvt år siden, da har han ikke været på casino i Danmark én eneste gang. Så det gik hurtigt, siger han. Men det var også, fordi jeg havde erkendt, at jeg havde et problem. At sende misbrugere, der ikke er klar til det til afvænning, er det rene spild af tid. En religiøs oplevelse Sociolog Ole Bjerg fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS kalder ludomani for et stort problem. Han genkender Claus Elgaards forklaring om at ville flygte fra verdenen uden for spillet, men fortæller også, at det blot er én af mange forklaringer. En anden forklaring går på maskulinitet. At manden finder et frirum på casinoet eller i et pokerspil Ole Bjerg Sociolog fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. på nettet, hvor han kan udleve nogle maskuline dyder, som er svære at få afløb for i samfundet. En anden forklaring er, at når man lægger ens skæbne i hænderne på noget, man ikke er herre over altså de tilfældigheder der er i spil kan det give en nærmest religiøs oplevelse. Og en tredje forklaring går på dopamin-balancen i hjernen. Så der er mange mulige forklaringer. Mange former for ludomani Ole Bjerg pointerer desuden, at selve fænomenet ludomani er i udvikling, da mange af symptomerne fra den traditionelle ludoman i dag også ses hos personer inden for f.eks. day-trading eller online rollespil. Det er derfor sandsynligt, at problemet vil vokse, og at flere derfor vil komme ud i den situation, Claus Elgaard var i, og ifølge ham er det altid op til ludomanen selv at gøre noget for at komme fri af misbruget igen. Når misbrugere bliver klar over, at de har problem, kan de ikke gå og vente på, at andre tager fat i dem. Der er det ens eget ansvar at tage kontakt til nogen, selv at gøre noget aktivt for at få hjælp. Det er mit bedste råd. HANS HENRIK RASMUSSEN

9 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER 9 DET HANDLEDE IKKE OM PENGENE Jeg begyndte at gå på casino for at lukke det hele ude. Det handlede aldrig om at tjene penge. Det handlede om at få fred i hovedet. Jeg var ligeglad med, om jeg vandt, fortæller Claus Elgaard. FOTO: TV2 Rygning påvirker både dit fysiske og psykiske velvære Charlotta Pisinger Læge, ph.d. MPH, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Universitetshospital. Hvad er de grundlæggende helbredsmæssige problemer ved rygning? Det vigtigste budskab er, at rygning skader hele kroppen. Røgen optages gennem lungerne og fordeles i hele kroppen, hvilket både kan give lungekræft, blodprop i hjertet og KOL. Men alt for få ved, at rygning også er medvirkende til eksempelvis psoriasis, impotens, brækkede knogler, paradentose og grå stær. Hvordan påvirker rygning hverdagen? Der er en myte om, at rygere har det sjovere, men de oplyser selv, at de har det dårligere i deres hverdag. De er begrænset i deres aktiviteter, de er mere syge, har lere smerter, lere indlæggelser, og lere ender på førtidspension. Og så er det meget dyrt at ryge, hvilket for folk med få penge kan være stærkt begrænsende for deres udfoldelsesmuligheder. Hvad med det mentale helbred? Det er stressende at ryge. Når nikotinniveauet i kroppen falder, stiger stressen. Ahængigheden er også en stor byrde, for man skal hele tiden inde tidspunkter og steder at ryge. Rygere har desuden højere risiko for at begå selvmord. Rygning er meget mere, end det med at man dør ti år tidligere. Hvordan gennemfører man et effektivt rygestop? Først og fremmest skal man virkelig ville stoppe, og det kræver kræfter og mental forberedelse. For eksempel må man overveje, om der er nogen situationer, der bliver særligt svære eksempelvis hvis man er sammen med rygende venner eller er i en stressende periode. Hvad gør man i de situationer? I sådanne tilfælde må man overveje, om man hellere skal se sine ikke-rygende venner i en periode, og man må sørge for at have et alternativ til cigaretterne, som man kan gribe ud efter i stressende situationer. For eksempel at løbe en tur eller lave afstressningsøvelser. Man kan læse meget om dette som en del af forberedelsen til et rygestop. Hvordan påvirker et rygestop kroppen? Rygning er ikke bare en dårlig vane som at bide negle, det er ahængighed, og et rygestop kræver selverkendelse ligesom ved et alkoholmisbrug. Et forbrug på 20 cigaretter om dagen er mere end bare hygge, det giver en fysisk ahængighed og abstinenser, når man ikke får sit stof. JENS KISKER Husk at fokusere på det mentale rygestop Nikotinplastre, akupunktur og tyggegummi er velkendte elementer i mange rygeres forsøg på at holde op. Rygestopkurser- og metoder går sædvanligvis ud på at arbejde med de fysiske abstinenser i forbindelse med et rygestop. Det er også et vigtigt element, men den mentale del af rygestoppet er ligeså vigtigt, særligt for den langsigtede efekt, mener mange behandlere. Abstinensbehandlingen tager trangen her og nu, men er baseret på en gradvis nedtrapning, og derefter er det nødvendigt at have en klar forståelse af, hvorfor du vil holde op med at ryge, og hvilke fordele det giver, samt gøre op med forestillingerne om, hvad cigaretterne giver dig. Derfor er mange rygestopkurser i dag også baseret på den mentale erkendelse, der skal sikre et efektivt rygestop, der forhåbentligt varer resten af livet. Her hjælper nogle af de gængse måder at påvirke rygerne på ikke nødvendigvis. Det gælder ikke mindst de velkendte skræmmekampagner, der nok giver rygerne lyst til at holde op, men ikke hjælper dem til det. Mentale rygestopmetoder forsøger at lære folk, hvad de får ud af at holde op og tage ansvar - at indse at der indes en nøgle til friheden, og at de selv holder den i hånden. På denne vis spores rygeren ind på den tankegang, at de skal glæde sig til at holde op, og indse at det eneste en cigaret gør, er at give lyst til én til. JENS KISKER

10 10 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER Valg af rette behandlingsform er afgørende 2TIP BEHANDLINGS- MULIGHEDER Døgnbehandling er ikke bare døgnbehandling I modsætning til tidligere, findes der i dag mange former for døgnbehandling, der baserer sig på forskellige metoder. Spørgsmål: Hvilke behandlingsformer benyttes til alkoholbehandling? Svar: I dag benyttes både ambulant behandling og døgnbehandling, da de henvender sig til forskellige grupper af misbrugere. Fem uger væk fra arbejde og familie er stadig den gængse opfattelse af et behandlingsforløb for alkoholikere. Heldigvis har det hjulpet mange, men nyere erfaringer viser, at en mindre indgribende ambulant behandling kan have ligeså gode resultater som en døgnbehandling. Inden for begge behandlingsformer indes der desuden nuancer, fortæller Centerleder Anette Søgaard Nielsen, ph.d., Behandlingscenter Odense - alkoholbehandling, stobehandling og behandling til unge: Ved den ambulante behandling kan man behandle folk, mens de er i det miljø, de også skal tilbage til. Man kan træne til at vende tilbage til sin hverdag, hvor der ofte er mange sociale sammenhænge med alkohol indblandet. Den ambulante behandling retter sig dog primært mod de mennesker, der stadig har en tilknytning til familie og arbejde, og ikke mod de mennesker der har levet i et misbrugsmiljø i mange år og måske er socialt udsatte og har nedsatte kognitive evner på grund af drikkeriet. En anden behandlingsform Allerede i dag er det dog sådan, at hovedparten af døgnbehandlingen foregår blandt mennesker med et arbejds- og HELENE BYGHOLM RISAGER. I dag er behandlingen blevet mere målrettet. Der er en bedre udredning, og man arbejder med motivationen og koordination mellem de forskellige relevante faggrupper. familieliv, så det er en væsentlig viden, at resultaterne af den ambulante behandling kan have samme gode udfald. Det er derfor værd at vide er at man kan konvertere en del af de mere omfattende døgnbehandlinger til ambulant behandling uden at gå på kompromis med TIPS Søg råd og vejledning Man kan blandt andet læse om 1 Sundhedsstyrelsens råd til borgerne om alkohol i forskellige pjecer og på hjemmesider. Rådene handler for eksempel om gode vaner med alkoholforbrug, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for sit eget eller en andens forbrug af alkohol, og hvordan forældre kan støtte deres unge til gode alkoholvaner. Offentlig alkoholbehandling Alle kommuner er forpligtet til 2 at tilbyde hjælp i forbindelse med et alkoholmisbrug, og man kan deltagernes behandlingsprognose. Den koster omkring en tredjedel og har yderligere den fordel, at deltagerne ikke behøver at orientere hele omverdenen om at de går i alkoholbehandling hvilket giver lere modet til at vælge at få den nødvendige hjælp. Det er ingen hemmelighed, at den ambulante behandling er en billigere behandlingsform, men dels henvender den sig, som nævnt ovenfor, til en bestemt gruppe af misbrugere, og dels skal man være varsom med at sætte eksakte tal på udgifterne ved et alkoholmisbrug og på de forskellige behandlingsformer, påpeger Helle Lindgaard, cand. psych., ph.d. tidligere ansat ved Århus Universitet og i dag selvstændig konsulent. derfor altid henvende sig der, hvis man selv har, eller kender én der har et alkoholmisbrug. Her vil der foregå en udredning, der vil lede til den rette behandling ambulant eller døgnbehandling. Privat alkoholbehandling Hvis man eksempelvis slet ikke 3 ønsker at involvere det ofentlige system og har penge til det, har man altid muligheden for at henvende sig direkte til et af de private behandlingstilbud. En henvendelse til det ofentlige kan også sagtens resultere i en henvisning til et af disse steder, men betalt af det ofentlige. Også offentlig ambulant behandling Der indes som nævnt behandlingstilbud i privat regi, hvor man enten selv betaler for behandlingen, får dækket udgifterne gennem sundhedsforsikringer eller af arbejdsgiver eller har fået en henvisning fra det ofentlige, som så betaler forløbet. Alle kommuner i landet er dog forpligtede til at stille tilbud til rådighed, således at man har mulighed for at komme i behandling gennem det ofentlige system. Her har man også bemærket resultaterne af Sundhedsstyrelsens undersøgelse Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering fra 2006, der dokumenterer nogle af fordelene ved den ambulante behandling, fortæller Helene Bygholm Risager, leder af alkoholbehandlingen i Århus Kommune: Vi følger også forskningen på området, og i mange tilfælde bruger vi ambulant behandling i dag. Der er dog en gruppe, vi ikke kan nå ad den vej. Det er dem med et langt misbrug og ofte både psykiske og sociale problemer. Folk, der aldrig har prøvet en normal hverdag. Der er døgnbehandlingen stadig relevant. I dag er metoderne generelt blevet mere målrettede. Udredningen er blevet bedre, og man arbejder meget med motivationen og koordination mellem de forskellige relevante faggrupper, forklarer Helene Bygholm Risager: Man samarbejder blandt andet med læger, beskæftigelsescentre og familiebehandlere. Alt sammen er det med til at sikre den rette behandling, der er tilpasset den enkeltes behov. JENS KISKER Døgnbehandling for et misbrug har i mange år været næsten lig med Minnesota-modellen, og er det også stadig en del steder, men udbuddet af behandlingsmodeller er i dag langt større end tidligere. De seneste fem år er en behandlingsmodel som CENAPS-modellen blandt andet blevet udbredt i både privat og ofentlig misbrugsbehandling. Metoden er eksponent for en mindre religionsbaseret behandlingsmodel, hvor der er evidens for det, der bliver sagt og gjort i løbet af behandlingen. Noget af det mange moderne mennesker lægger vægt på, når de indgår i et behandlingsforløb. I dag arbejder man mere med kognitiv terapi, og klienterne kan have adgang til både mobiltelefonen, computeren og i det hele taget langt større frihed under opholdet. Nyere viden på området tyder også på, at døgnbehandling ikke er så efektiv, når den når ud over 120 dage. Derfor er døgnbehandling i dag også ofte et kortere forløb, der kombineres med et efterfølgende dagbehandlingstilbud. Det er både muligt at komme i behandling på et privat center mod egenbetaling eller via en henvisning. Alle kan henvende sig hos et af de kommunale tilbud. Som et led i udredningen i det ofentlige behandlingstilbud vurderes det blandt andet, om det er relevant med et ophold på et af de private behandlingssteder, men hvor kommunen betaler. JENS KISKER

11

12 12 DECEMBER NYHEDER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET 3TIP DEN RETTE BEHANDLING Overdødelighed blandt hashmisbrugere En ny undersøgelse foretaget af Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus, viser, at overdødeligheden blandt hashmisbrugere er fem gange større end normalt. Hash øger, ifølge tallene, altså risikoen for at dø tidligere. Tænk over dit forbrug af rusmidler allerede som ung Spørgsmål: Hvorfor kan det være farligt at drikke alkohol allerede som ung? Svar: Allerede tidligt påvirkes vi af et for stort alkoholforbrug, men om det eskalerer og bliver til egentligt misbrug er afhængigt af, hvor udsat man er. Misbrug af alkohol, hash eller hårdere stofer påvirker folk, både i øjeblikket, men også på længere sigt. Ikke alle er lige udsatte for at blive ahængige af alkohol eller andre rusmidler, for afhængigheden er blandt betinget af genetiske og sociale faktorer. Men det er allerede i ungdomsårene, at grunden kan blive lagt til ahængighed og et misbrug senere i livet, lyder det fra Erik Høyer, overlæge og leder af dobbeltdiagnose-teamet på Aalborg Psykiatriske Sygehus: I dag er ungdomskulturen med til at påvirke hele forbrugskulturen, og det præger den måde, vi handler på. Der er en tendens til, at man vil prøve mere, og jo mere man prøver, jo større er risikoen for at havne i et misbrug. Risiko for at påvirke hjernen Alle stofer påvirker kroppen i en eller anden grad, men der er forskel på den fysiske ahængighed af dem. Det samme gælder sammenhængen mellem stoferne og de psykiske skader, de kan forvolde. Ifølge Erik Høyer vil der nok være en tilbøjelighed til, at misbrugere der ender som psykisk syge har haft en tilbøjelighed til psykisk sygdom i forvejen: Men det kan jo også være omvendt at den psykiske sygdom fører til et misbrug. Når man ser på skizofreni, så er det mest almindeligt, at man har udviklet et misbrug, inden diagnosen bliver stillet. Misbrugere debuterer jo ofte meget tidligt, og der er hjernen ikke FAKTA Flere og flere unge prøver hash, og tendensen er, at unge vil prøve mere og mere både alkohol og hash m.m. Grunden til et misbrug bliver lagt allerede i ungdomsårene, og jo mere man prøver, jo større er risikoen for et misbrug senere i livet. Risikoen for afhængighed og misbrug afgøres dog blandt andet også af genetiske og sociale faktorer. Hash virker afhængighedsskabende, og mens man er påvirket sløves blandt andet koncentrations- og indlæringsevnen. Mange unge prøver stoffet, mens de er under uddannelse. Når man modtager misbrugere til behandling, vil der ofte være tale om mennesker, der også har en psykisk lidelse dobbeltdiagnose - hvilket stiller krav til behandlingen. Erik Høyer Overlæge og leder af dobbeltdiagnose-teamet på Aalborg Psykiatriske Sygehus. helt udviklet endnu, så der er en stor risiko for at pådrage sig skader på hjernen. Viden om dobbeltdiagnoser Når man modtager misbrugere til behandling, vil der altså ofte være tale om En ny undersøgelse foretaget af Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus viser, at overdødeligheden blandt hashmisbrugere er fem gange større end normalt. Sammenhængen mellem et misbrug og udviklingen af psykiske sygdomme er ikke helt entydig, men et misbrug, der begynder i ungdomsårene, hvor hjernen endnu ikke er helt udviklet, udgør en risiko. Læs mere om alkoholgrænser- og forbrug på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller Statens Institut for Folkesundhed HASH HAR MANGE KONSEKVENSER Et af de ofte benyttede stoffer blandt unge er hash af forskellige typer. Her er der tale om et stof, der kan have både umiddelbare og langsigtede effekter, fortæller Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus. FOTO: AALBORG PSYKIATRISKE SYGEHUS mennesker, der også har en psykisk lidelse dobbeltdiagnose - hvilket stiller krav til behandlingen, som det ofentlige ikke altid er lige gode til at klare. Generelt virker behandlingen kun, når man behandler begge dele på samme tid, og i en tid med meget fokus på ambulant behandling, er det ikke altid, det sker. Som det er i dag hører psykisk sygdom til i psykiatrien under regionerne, mens misbrugsbehandling hører under kommunerne. Behandlingen kræver forskellige kompetencer, og den krydser altså nogle grænser i systemet, forklarer Erik Høyer. Hash kan også give problemer Et af de ofte benyttede stofer blandt unge er hash af forskellige typer. Her er der tale om et stof, der kan have både umiddelbare og langsigtede efekter, fortæller Mikkel Arendt, psykolog, ph.d. ved Forskningsenheden på Aalborg Psykiatriske Sygehus: Umiddelbart kan man føle en afslappethed eller måske et løftet humør i sociale sammenhænge, men til gengæld oplever nogen også negative efekter i form af at miste tidsfornemmelsen, paranoia og manglende koncentrations- eller funktionsevne. Mikkel Arendt understreger dog, at stofet er ahængighedsskabende, ligesom evnen til at huske og lære reduceres, mens man er påvirket, og mange unge er jo under uddannelse i de år, hvor de prøver hash. JENS KISKER Man har ikke tidligere haft et tal på overdødeligheden blandt hashmisbrugere, i det det kræver en temmelig omfattende registrering af dødsfald og deres årsag. I Danmark har vi netop mange registre, og derfor har det været muligt at undersøge området og nå frem til resultatet, fortæller Mikkel Arendt og tilføjer, at til sammenligning er overdødeligheden blandt heroinmisbrugere ni gange større end normalt. Dødsårsager skyldes ofte ulykker Tallene i sig selv giver anledning til overvejelser, men det er naturligvis interessant at se på, hvad dødsårsagerne er, og det giver undersøgelsen også et indblik i. Mange dødsfald blandt hashmisbrugere og misbrugere i det hele taget skyldes ulykker. Det følger af, at man i påvirket tilstand oftere risikerer at udsætte sig selv for en ulykke. Desuden er der, ifølge Mikkel Arendt, en sammenhæng mellem et hashmisbrug og risikoen for, at man begynder at tage hårdere stoffer. Øget risiko for sygdomme Mikkel Arendt påpeger, at man også har set på sammenhængen mellem hashrygning og eksempelvis cancer og luftvejsinfektioner. Her har man ikke påvist en særlig risiko for udviklingen af cancer, udover den at man jo også ryger tobak. Når det kommer til luftvejsinfektioner øges risikoen dog specifikt ved et hashmisbrug. Mikkel Arendt tilføjer dog, at man har set en udvikling i brugen og typen af hash fra 1970 erne og frem til i dag, der er gået i retning af, at flere unge prøver det, og det generelt er stærkere sager med en højere koncentration af psykoaktive stoffer. JENS KISKER

13

14 14 DECEMBER DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET PERSONLIGT INDBLIK Udgangspunktet i mit liv har altid været frihed, det var det jeg søgte. Resultatet 22 år efter var, at jeg levede et ensomt og depressivt liv. Det var der ikke meget værdighed i. Virkeligheden var økonomisk ruin, brudte bånd til familie, venner og mine børn. Jeg følte, jeg havde svigtet mig selv. Fra hjemløs narkoman til misbrugskonsulent Festerne startede, da jeg var teenager, dengang den sidste hippie var et udkrads af en tabt drøm om fede tider, stofer, sex og rock n roll. Den drøm om frihed var lige det, der kunne få en verdensborger på 16 år til at kravle op på det øverste trin på rutschebanen og starte turen op og ned. Hver gang jeg endte på bunden, forsøgte jeg som en hund på glatte poter at kravle op, men kurrede hver gang ned igen. Festen var ellers god, da den startede. Jeg opdagede hurtigt mit talent for at drikke alle andre under bordet og tage lere stofer, end de leste. Så var man da noget. Drømmen om frihed førte til et liv som sømand. MS Mjølner var det første skib, jeg påmønstrede. Det var en slæbebåd, der trak skibe rundt i de indre danske farvande, så det var der ikke meget langfart og sejle på varmen i. Men efterhånden kom de lange ture også, så jeg ved både, hvor værtshusene i Odense, Marstal og New Orleans ligger. Nogle har en pige i hver havn, jeg havde en pusher. Stod ved roret i heroinrus Efterhånden lykkedes det mig at avancere til styrmand. Og hvis du, kære læser tænker katastrofe nu, så er det helt reelt. Jeg har stået ved roret på Oslo-båden i en ordentlig heroinrus med den maritimt interesserede kongefamilie som gæster i styrehuset. De nåede dog sikkert frem til skihytten i Norge. Min glorværdige karriere på søen endte på spritbåden mellem Flensborg og Kollund. Men her var jeg heldigvis ikke styrmand, for mit misbrug havde nu nået et punkt, hvor det var længe siden, jeg havde styret noget som helst. Nu var det ikke sjovt længere. Jeg var i enhver henseende agterudsejlet, og mit liv var en lang grundstødning. Jeg satte kikkerten for det blinde øje og stirrede efter en ny slæbebåd, der kunne trække mig ud af det kaos af depressioner og abstinenser, jeg var havnet i. Det tog dog lang tid og megen smerte at erkende forliset. Det blev et liv på bunden som hjemløs narkoman. Det øvrige samfund havde ikke megen forståelse for mine måder og metoder for at inansiere misbruget og overleve, og jeg fandt lere gange mig selv som gæst i en af Kriminalforsorgens institutioner. Min livsgnist hang efterhånden i en tynd tråd, og den ene overdosis aløste den anden. Min familie og mine venner ville ikke kendes ved mig længere, og jeg lærte for alvor ensomheden at kende. Kampen mod dæmonerne På et tidspunkt sidst i 2000 blev det for meget. Jeg kunne ikke mere, og den følelse af at være færdig er svær at beskrive. Mere end 30 kg. under min normalvægt, en mangel på vitaminer, der førte til, at mine negle faldt af tæerne og mange huller i tænderne. Så var jeg til at tale med om en fornuftig behandling og inde en løsning. Og her var det EN VEJ UD På et tidspunkt sidst i 2000 blev det for meget. Jeg kunne ikke mere, og den følelse af at være færdig er svær at beskrive. Finn Hansen Styrmand, misbrugsbehandler, kommunalpolitiker og tidligere narkoman. godt, at nogle andre tog over og styrede. Jeg kom i Minnesota-behandling i 12 måneder, og her begyndte min kamp mod alle mine dæmoner for alvor. Der skulle ryddes op og tages ansvar for mit liv. Og langsomt kunne jeg skimte den frihed, jeg altid havde drømt om. Det blev fundamentet for en livsstilsændring, der vendte op og ned på mit liv. Fundet meningen igen Jeg ik hurtigt nogle nye drømme om et værdigt liv som en god samfundsborger med arbejde, prioritetsgæld og skattebetaling. Jeg har fået et godt arbejde, der giver mening for mig. Jeg er misbrugsbehandler, og her kan jeg sammen med kollegaer være med til at gøre en forskel for nogle mennesker, hvis situation, jeg genkender alt for godt. Mit ønske om at gøre en forskel, førte mig ind i politik. Jeg meldte mig ind i et parti og begyndte at blande mig i debatten. Og før jeg vidste af det, var jeg opstillet til kommunal- og regions valg. Jeg blev ved det seneste regionsvalg stemt ind i Region Syddanmark, hvor jeg nu deltager i udformningen af blandt andet sundhedspolitikken. Min søgen efter Friheden tror jeg medvirkede til, at jeg fandt styrken til at ændre mit liv. I dag bor jeg i Vejle med min dejlige familie. Skulle du få lyst til at høre mere om mit liv i med og modgang, tager jeg et par gange om året ud og holder foredrag og oplæg. For yderligere information kontakt mig på fthprivat@gmail.com Hvilke konsekvenser har et misbrug? Forandringer i personligheden, depression, angst, isolation, paranoia, hallucinationer og psykoser hører til blandt de gener, et misbrug kan føre med sig. Når et stof misbruges over lang tid, kan der ske forandringer i personligheden. Misbrugeren bliver typisk mere ligeglad og sløv og begynder at forsømme uddannelse, arbejde og venskaber. Hvis misbrugeren stopper med at tage stofet, kan der desuden opstå abstinensreaktioner, som medfører ubehagelige fysiske symptomer og i enkelte tilfælde kan være dødelige. Misbrugerne får forskellige symptomer alt efter hvilke stofer, de er ahængige af, og symptomerne kan både være fysiske (f.eks. rystelser, kvalme, ondt i kroppen) og psykiske (f.eks. angst, depression, søvnbesvær og humørsvingninger). Mange stofer kan i det lange løb desuden bidrage til, at psykiatriske tilstande som akutte og kroniske psykoser udløses. Der er også øget forekomst af selvmord blandt stofmisbrugere. Det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange stofmisbrugere, der er i Danmark, men et forsigtigt skøn er, at mennesker er ahængige af alkohol, og at over drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling. Sundhedsstyrelsen har desuden beregnet, at ca mennesker har et stofmisbrug, dvs. et vedvarende forbrug af stoffer, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. HANS HENRIK RASMUSSEN

15

16

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det

Læs mere