Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Indhold"

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Indhold Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Forord Resumé Baggrund beskrivelse af boligområdet og de sociale udfordringer Beboersammensætningen Udlejningssituationen Bygge- og renoveringssager Boligsociale problemer i Tibberupparken Kriminalitet og utryghed Uhensigtsmæssig brug af lejligheder og fællesområder Ringe deltagelse i beboerdemokratiet Socialt udsatte beboere Dårligt omdømme/image Vision og overordnede mål Indsatserne Børn, unge og familier Familienettet Skole og fritidsformidling Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Tag Teten Beboernetværk, inddragelse og demokrati Bedre naboskab Pop-up aktiviteter Udsatte grupper Kaffestedet Organisering og evaluering Organisation Evaluering Dokumentation af målopfyldelse og fremdrift Metodeevaluering Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen

2 1 FORORD Boligselskabet Nordkysten har i de seneste år været opmærksomme på, at udviklingen i afd. 6, Tibberupparken gik i den forkerte retning. De har derfor taget initiativ til såvel en omfattende fysisk renovering samt en boligsocial indsats. Samlet skal indsatserne bidrage til at løfte afdelingen, så den fremstår attraktiv og tryg. Byggesagen indledes i foråret 2014 og hensigten er, at den boligsociale indsats skal lette byggesagen og forebygge konflikter mellem folkene på byggepladsen og de mere udsatte beboere. Den boligsociale helhedsplan for Tibberupparken skal indgå i det boligsociale områdesekretariat for Helsingør, hvis nuværende bevilling udløber medio Der er afsat 20 % af budgettet i denne helhedsplan til finansieringen af dette. Områdesekretariatet skal i den nye bevillingsperiode stå for en række tværgående aktiviteter, der vil blive udviklet og beskrevet i starten af Aktiviteterne skal supplere de enkelte helhedsplaners aktiviteter på områder, hvor det giver mening at arbejde bredere og tættere på kommunen. Implementeringen i helhedsplanerne vil ske løbende, men senest med opstart i Beskrivelsen af de tværgående indsatser og områdesekretariatet i øvrigt vil blive lagt som bilag til denne helhedsplan, når den foreligger. 2 RESUMÉ Tibberupparken er et boligområde med en del udfordringer. En krævende beboersammensætning med en stor andel enlige forsørgere, mange indvandrere og efterkommere og en stor andel beboere, som er på offentlig forsørgelse, er blot nogle af disse udfordringer. Dertil kommer kriminalitet, uhensigtsmæssig brug af lejligheder og fællesarealer, ringe deltagelse i beboerdemokratiet, socialt udsatte beboere og et dårligt omdømme i nærområdet. Der er derfor taget initiativ til en boligsocial helhedsplan i Tibberupparken, der skal løbe fra Visionen for den boligsociale helhedsplan er, at gøre Tibberupparken til et attraktivt boligområde. Det skal være et boligområde, man er stolt af at bo i. Det skal være et sted, hvor man som beboer, har lyst til at gøre en indsats og bidrage med hvad man har og kan. Det skal være et område, hvor man kender hinanden, tager hånd om hinanden og har lyst til at være sammen på tværs af kulturer og generationer. Visionen for Tibberupparken skal nås via 4 indsatsområder: Børn, unge og familier Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Udsatte grupper Indsatserne gennemføres af en Netværkskoordinator og en Brobygger. Den grundlæggende tanke er, at medarbejderne i helhedsplanen er facilitatorer for den forandring, der skal ske. Netværkskoordinatorens opgave bliver at skabe netværk internt og eksternt i afdelingen, 2

3 trække ressourcer til området og koordinere og støtte op om aktiviteter på tværs af målgrupper. Brobyggeren skal arbejde mere individuelt med afdelingens beboere. Medarbejderen skal stå for at bygge bro mellem de udsatte voksne og familier og de kommunale tilbud. Organiseringen af helhedsplanen er bygget op omkring to styrende og to udførende organer. Styringsniveauet består af en lokal styregruppe, der har ansvaret for at sikre fremdriften i helhedsplanen samt en styregruppe for områdesekretariatet. De har ansvar for at sikre den overordnede koordinering med Helsingør Kommune. På det udførende niveau findes det lokale projektsekretariat, hvorfra de to medarbejdere gennemfører indsatserne samt et centralt områdesekretariat for Helsingør, hvorfra ledelsen og evalueringen udgår. 3 BAGGRUND BESKRIVELSE AF BOLIGOMRÅDET OG DE SOCIALE UDFORDRINGER Tibberupparken består af ni treetagers bebyggelser, der blev taget i brug i Den rummer 264 lejemål, med 36 etrums, 108 torums, 36 trerums boliger og 84 firerums boliger. Disse boliger danner tilsammen rammen om 482 menneskers tilværelse. Desuden tilbyder afdelingen garager, fællesvaskerier, et nyere og forholdsvist stort beboerhus samt flere beboerlokaler og fælles motionsrum. Tibberupparken ligger tæt på supermarkedet Quick-Fakta og Espergærde Hallen. Derudover er afdelingen nabo til Tibberupskolen, hvor der er også er tilknyttet en SFO. 3.1 Beboersammensætningen De boligsociale nøgletal for Tibberupparken adskiller sig på en række punkter negativt fra Helsingør Kommune. Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst i afdelingen udgør kr. i Dette er kr. lavere end i kommunen, hvor den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst udgør kr. Sammenlignet med Helsingør Kommune er der endvidere markant flere beboere i Tibberupparken på offentlig forsørgelse. Således er 20 % af alle beboere i Tibberupparken mellem 18 og 65 på førtidspension, hvor andelen i kommunen er 7 % 1, hvilket må siges at være en væsentlig forskel. En anden væsentlig forskel er andelen af passive kontanthjælpsmodtagere, som udgør 24,6 % af alle ledige i Tibberupparken og 14,3 % i kommunen. Det er endvidere kendetegnende for afdelingen, at 45 % af afdelingens børn vokser op med kun én forsørger, hvor det i 1 Udregnet på baggrund af antallet af førtidspensionister og antallet af beboere mellem 18 og 65 år. 3

4 kommunen kun er 21 %. Også andelen af indvandrere og efterkommere er markant større i Tibberupparken end i kommunen. 27 % af beboerne i afdelingen er af anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod det i kommunen er 12 %. 72 % af indvandrerne og efterkommerne i Tibberupparken kommer fra europæiske lande uden for EU. Udvalgte nøgletal Tibberupparken Alle almene i Helsingør Helsingør Kommune Andel beboere over 65 år (2013) 12,7 % 20,9 % 21,0 % Andel beboere under 18 år (2013) 22,6 % 21,1 % 21,8 % Andel af indvandrere/efterkommere (2013) 27,0 % 24,2 % 11,6 % Børn/unge under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk 2 (2013) 28,2 % 31,3 % 10,6 % Andel af børn med én forsørger (2013) 44,7 % 40,4 % 21,3 % Gennemsnitlig årlig personlig bruttoindkomst (2011) kr kr kr. Andel beboere med en årlig personlig bruttoindkomst under kr. (2011) 28,6 % 24,3 % 22,0 % Arbejdsstyrkens andel af alle beboere over 15 år (2011) 48,3 % 47,5 % 59,8 % Som det ses af ovenstående tabel og diagrammer, er afdelingen udfordret, både i forhold til det kommunale gennemsnit, men også når der sammenlignes med de øvrige almene boliger i Helsingør. 3.2 Udlejningssituationen Fraflytningsprocenten var i 2012 knap 21 %, hvilket er i den høje ende. I perioden 2007 til 2012 har fraflytningsprocenten været meget svingende, med en gennemsnitlig fraflytningsprocent på 15,84 %. Der er ingen tomgang i afdelingen, men det er et stort problem, at den generelt betragtes som en gennemgangsafdeling til de øvrige lejemål i boligselskabet. Dette skyldes primært et dårligt image, mange sociale udfordringer, 2 Andel ud af samlet antal børn i afdelingen 4

5 nedslidte bygninger, mange små boliger samt voldsomt stigende varmeudgifter på grund af dårlig isolering. Kommunen har boligsocial anvisningsret til 25 % af lejlighederne, og der er indført fleksibel udlejning i afdelingen. Huslejen steg pr. 1. september 2012 med 3,2 % og ligger nu på 664,59 kr. pr. m 2 /år, hvilket er lavt sammenlignet med andre lignende almene boliger i kommunen 3. Den gennemsnitlige husleje vil efter renoveringen være 975 kr. pr. m 2 /år. 3.3 Bygge- og renoveringssager Tibberupparken er et typisk betonelementbyggeri fra sidst i 1960 erne. Det har desværre vist sig, at bygningselementerne ikke holder så længe som forudset, hvorfor der er udarbejdet en fysisk helhedsplan for renovering af afdelingen. Helhedsplanen er vedtaget på afdelingsmødet og gennemføres i perioden juni Dette vil omfatte renovering af facader, klimaskærm, tag og altaner, sammenlægning af lejemål, forbedret tilgængelighed, nye tagboliger, energibesparelser samt renovering af fællesarealer. Renoveringen medfører endvidere, at antallet af lejemål reduceres til 240. Renoveringen af Tibberupparken skal give afdelingen et løft og skabe mere tidssvarende boliger, som også matcher fremtidige beboeres ønsker. Dermed fremtidssikres afdelingen, hvilket fordrer en mere blandet og ressourcestærk beboersammensætning. 3.4 Boligsociale problemer i Tibberupparken Boligafdelingen står i dag med en række udfordringer, som vi gerne vil arbejde med i den boligsociale helhedsplan: KRIMINALITET OG UTRYGHED Kriminalitet, uro og ubehagelige episoder er jævnligt et problem i Tibberupparken. I perioden 2009 til 2012 var der 43 anmeldelser af tyveri og 23 anmeldelser af indbrud. Der var desuden 23 anmeldelser vedrørende færdsel, 12 anmeldelser for husspektakler og 7 anmeldelser for vold. Derudover var der 8 anmeldelser af mistænkelige forhold, 7 anmeldelser af hærværk, 6 anmeldelser om musik til ulempe og 5 anmeldelser af hhv. uro/uorden samt vedrørende lov om euforiserende stoffer. Der har i perioden desuden været 6 anmeldelser vedr. personer som er syge og hjælpeløse. I hele perioden har der været 224 anmeldelser i afdelingen, med en stigende tendens de sidste to år. 4 Der er i afdelingen en gruppe af beboere, der udviser en grænseoverskridende og truende adfærd, hvilket tilsammen med kriminaliteten skaber utryghed og konflikter beboerne imellem. Særligt er der udfordringer om eftermiddagen og aftenen UHENSIGTSMÆSSIG BRUG AF LEJLIGHEDER OG FÆLLESOMRÅDER Der er blandt nogle grupper i afdelingen en manglende forståelse for andre og en manglende lyst og evne til at tage hensyn til hinanden og til de fælles omgivelser. Samtidig er der en andel af beboerne, der misligholder deres lejligheder og bruger inventaret forkert med store omkostninger til følge. 3 Vapnagård (685 kr./m 2 /år), Nøjsomheden (768 kr./m 2 /år), Borupgård 1 (818,72 kr./m 2 /år) og Borupgård 2 (829,86 kr./m 2 /år) i Der gøres opmærksom på at disse tal er anmeldelser og ikke sigtelser og domme. Det er desuden muligt, at den samme hændelse fremgår flere gange, hvis flere personer har foretaget anmeldelse. 5

6 3.4.3 RINGE DELTAGELSE I BE BOERDEMOKRATIET Kun en lille kerne af beboerne deltager i fællesaktiviteter og afdelingsmøder. Det kan derudover være svært at få besat posterne i afdelingsbestyrelsen. Det er et problem, fordi det manglende engagement i det fælles sociale og politiske liv også medfører manglende kendskab til hinanden og dermed også en lavere grad af tolerance og tillid. Det øger samtidig ligegyldigheden over for hinanden og overfor de fælles faciliteter SOCIALT UDSATTE BEBOE RE Afdelingen rummer en del beboere, som på den ene eller anden måde kan karakteriseres som udsatte. Det gælder både enlige med psykiske lidelser og/eller misbrug og familier med et flertal af udfordringer i form af arbejdsløshed, misbrug, dårlig økonomi og ringe integration. I flere tilfælde er kommunen blevet underrettet om omsorgssvigt og beboere blevet anmeldt til SKAT. Det er problematisk for afdelingen, hvis disse beboere ikke får den fornødne hjælp, fordi det skaber utryghed blandt de øvrige beboere. Det kan desuden have økonomiske konsekvenser for afdelingen i form af huslejerestancer, store fraflytningsregninger, mislighold af boliger og hærværk på fællesfaciliteter DÅRLIGT OMDØMME/IMAGE Tibberupparken har et meget dårligt ry i Espergærde og opfattes som et boligområde for udsatte borgere. Det gør at ventelisten bliver tynd og det kan på sigt skabe økonomiske vanskeligheder for afdelingen. Derfor er det vigtigt at den offentlige diskurs omkring Tibberupparken ændres, for at sikre at almindelige velfungerende boligsøgende oplever afdelingen som en potentiel mulighed, når de vælger bolig. 3.5 Vision og overordnede mål Vision Visionen for Tibberupparken er, at beboerne i afdelingen er stolte af deres boligområde og hver dag har lyst til at bidrage med hvad de har, for at gøre Tibberupparken til et godt sted at bo. Den interne stolthed skal smitte af på det eksterne image og gøre Tibberupparken til et efterspurgt sted at bo. Mål De overordnede mål for den boligsociale helhedsplan er: - At opbygge et stærkt lokalt netværk omkring de udsatte beboere - At forebygge hærværk og mislighold af fællesarealer og boliger - At øge deltagelsen i beboerdemokratiet og øvrigt frivilligt arbejde i afdelingen - At der tages initiativ til og bakkes op om fælles aktiviteter i afdelingen på tværs af etniske grupper, social status, alder og køn. - At forebygge at børn og unge i afdelingen ender i kriminalitet - At børn og unge i afdelingen kommer i uddannelse og job - At bidrage til at den fysiske helhedsplan forløber uden meromkostninger, som følge af udfordringer med de socialt udsatte beboere 6

7 4 INDSATSERNE Den grundlæggende tanke er, at medarbejderne i helhedsplanen er facilitatorer for den forandring der skal ske. Medarbejdernes job bliver at styrke det professionelle netværk og beredskab omkring de udsatte beboere i afdelingen og at understøtte et større engagement i afdelingens sociale liv, for på den måde at sikre en positiv form for social kontrol, der kan opretholde et fælles normsæt i afdelingen. Der har ikke tidligere været en boligsocial indsats i afdelingen og derfor er der indbygget en progression i aktiviteterne, således at det første halve år bruges på kortlægning af ressourcerne i området og opbygning af tillid og relationer til bestyrelse, beboere og de øvrige interessenter, der skal bidrage til at løfte området. Herefter igangsættes de egentlige aktiviteter lidt efter lidt. Medarbejdere Indsatserne gennemføres af en Netværkskoordinator og en Brobygger som ansættes på hhv. 37 og 30 timer. Netværkskoordinatorens opgave bliver at skabe netværk internt og eksternt i afdelingen, trække ressourcer til området og koordinere og støtte op om aktiviteter på tværs af målgrupper, dog med et særligt fokus på børn og unge. Medarbejderen skal kunne køre processer, planlægge, gennemføre events og arrangementer og skal primært samarbejde med foreninger, erhvervsliv, klubber, bibliotek, medier, ungdomsklub, kunstnere o.a. Brobyggeren skal arbejde mere individuelt med afdelingens beboere. Medarbejderen skal stå for at brobygge udsatte voksne og familier til de kommunale tilbud og understøtte byggesagen i afdelingen. Brobyggeren samarbejder primært med de kommunale forvaltninger, kommunalt frontpersonale, institutioner og skoler i forhold til enkelt beboere/familier. Fysiske rammer Afdelingen har mange gode faciliteter til at understøtte sociale aktiviteter, og alle lokaler stilles til rådighed for helhedsplanens medarbejdere. - Aktivitetshus, der kan bruges til aktiviteter med mange deltagere - Lejligheder, der fraflyttes til permanent genhusning, som følge af renoveringen, kan bruges til aktiviteter af kortere eller længere tids varighed. Det har den fordel at de kan indrettes præcis til det brug man ønsker af og med brugerne selv og egner sig bedre end beboerhuset til aktiviteter for mindre grupper, hvor man gerne vil skabe en mere hjemlig stemning. De har samtidig fordelen frem for andre frie lokaler, at de ikke er beliggende i en kælder og at de har køkkenfaciliteter og toilet. Forbruget i lejligheden betales af helhedsplanen, mens huslejen betales som den ellers ville være blevet mens lejligheden stod tom. - Barnets Tarv, er 3 sammenhængene kælderlokaler, indrettet med thekøkken, borde og stole, sofagruppe og legetøj. Der er pt. ingen faste aktiviteter i lokalerne. Medarbejderne placeres i en fireværelses stuelejlighed, centralt i bebyggelsen. Her skal de, i de første to år, sidde sammen med de konsulenter, der skal sørge for genhusningen af beboere under byggesagen. 7

8 Opstartsfase Tibberupparken har ikke tidligere været omfattet af en boligsocial helhedsplan og derfor er der brug for, at der indledningsvis bruges nogle ressourcer på, at medarbejderne får et overblik over helhedsplanens målgrupper og på at gøre beboerne opmærksomme på helhedsplanen. Opstartsaktiviteterne gennemføres af medarbejderne i fællesskab. Gennem frivillighedsmodellen 5 afdækkes afdelingens ressourcer og interesser i forhold til at løfte fælles aktiviteter og styrke beboerdemokratiet. Aktiviteten gennemføres sammen med den siddende afdelingsbestyrelse og skal videreføres som et dynamisk værktøj til at få et overblik over ressourcerne i afdelingen. Det skal følges op af, at medarbejderne i helhedsplanen og bestyrelsesmedlemmerne banker på alle døre og præsenterer sig og fortæller om hvad helhedsplanen kan, hvad der skal ske i afdelingen og inviterer til et fælles arrangement i aktivitetshuset, hvor bestyrelsens arbejde med frivillighedsmodellen præsenteres og der kan rekrutteres til de aktiviteter, bestyrelsen har foreslået at gennemføre. Sideløbende inviterer medarbejderne sig selv ud til relevante lokale interessenter og samarbejdspartnere og præsenterer projektet og mulige samarbejdsflader. For at formidle budskabet om helhedsplanen endnu bredere udarbejdes to infokort, der fortæller om hhv. Netværkskoordinatoren og Brobyggeren og de aktiviteter, der skal gennemføres i Tibberupparken. Infokortene skal bruges til såvel intern som ekstern præsentation af projektet, og kan uddeles til samarbejdspartnere og stilles op på ejendomskontoret og i vaskeriet, hvor beboerne kommer. Derudover vil helhedsplanen formidle sine aktiviteter via afdelingens Facebooksider, afdelingens hjemmeside samt det beboer-tv, der er ved at blive installeret i afdelingen. 4.1 Børn, unge og familier Problemkompleks Tibberupparken huser flere udsatte familier med både dansk og udenlandsk baggrund, en del af dem bestående af enlige mødre med børn. En del af børnene fra disse familier opholder sig meget ude på fællesarealerne uden opsyn, nogle af dem går meget lidt i skole og de færreste af dem deltager i det organiserede fritidsliv. Det betyder, at de har meget lidt kvalificeret voksenkontakt og meget svage sociale relationer til mere velfungerende børn og unge. Det fratager dem muligheden for at lære de sociale normer og regler, der gælder både i boligområdet, men også i samfundet generelt. Det er problematisk, fordi deres muligheder for at mestre et voksenliv med uddannelse og job reduceres og for boligområdet, fordi det resulterer i hærværk og småkriminalitet. Samtidig påvirker de udsatte familier også den sociale sammenhængskraft i området. Familierne kan knap få deres hverdag til at hænge sammen og har derfor heller ikke 5 Frivillighedsmodellen er udviklet af Boligkontoret Danmark. Modellen er et værktøj til at kortlægge afdelingens menneskelige ressourcer og koble dem til ønskede opgaver og projekter i afdelingen. Det er samtidig en metode til at skabe opmærksomhed omkring værdien af andre typer frivilligt arbejde end bestyrelsesarbejdet. 8

9 overskud eller selvtillid nok til at engagere sig i det fælles, hverken i boligområdet eller andre steder. Ofte har de også svært ved at vedligeholde deres lejemål og leve op til de husordensregler, der er for området. Det betyder, at der findes en masse uudnyttede menneskelige ressourcer i boligområdet, der ikke aktiveres, og at det lokale netværk, der potentielt kunne hjælpe familierne på vej til en bedre hverdag ikke opstår. Samtidig påfører det afdelingen store udgifter, når vedligeholdelsen halter. Derfor er der brug for at arbejde på at bryde de udsatte familiers isolation, hjælpe dem til at mestre deres hverdag og samtidig arbejde på at give børnene og de unge adgang til en kvalificeret voksenkontakt. Formål Formålet med aktiviteterne er, at de udsatte forældre i Tibberupparken bliver bedre til at mestre deres hverdag, således at de både får mere overskud til at støtte deres børn i forhold til skole, uddannelse og fritid og til at deltage i sociale netværk i og udenfor afdelingen. Formålet er desuden at understøtte de udsatte børn og unge i at få mere kvalificeret indhold i deres hverdag, hvor de både kan opnå den voksenkontakt de har brug for og opbygge sociale relationer til andre børn og unge. Mål - At de udsatte familier inklusiv deres børn er kendt, og der handles på deres situation - At de udsatte familier i højere grad deltager i, og bidrager til, det sociale liv i afdelingen - At skole og institutioner oplever at børnene fra de udsatte familier fungerer bedre i hverdagen - At udsatte børn og unge har fået et mere aktivt fritidsliv og en bedre trivsel i skolen Succeskriterier - Skole og fritidsinstitutioner vurderer at 60 % af børnene i målgruppen fungerer bedre i hverdagen end før indsatsens start og at samarbejdet med familierne er blevet bedre Aktiviteter 1. Familienettet 2. Skole- og fritidsformidling Medarbejderressourcer Indsatsområdets aktivitet 1 koordineres og gennemføres af Brobyggeren. Aktivitet 2 koordineres og gennemføres af Netværkskoordinatoren, som lokalt bindeled til den kommunale fritidspasordning. Forankring Forankringen af indsatsen vil primært ske i de professionelle såvel som lokale netværk der opstår igennem aktiviteterne. Forankringen vil desuden ske i kraft af, at målgruppen 9

10 gennem aktiviteterne har fået redskaber til selv at arbejde videre med deres liv, med hjælp fra de kommunale eller lokale parter de er kommet i dialog med gennem helhedsplanens aktiviteter FAMILIENETTET Problemkompleks Set fra boligområdet er der en oplevelse af, at de udsatte familier ikke altid får den hjælp de har behov for. Det er imidlertid en vanskelig opgave for den kommunale forvaltning at hjælpe de enkelte familier i det omfang de har behov for, fordi de ikke kan være til stede i boligområdet i hverdagen. Samtidig har de ikke nødvendigvis den tillidsrelation, der er nødvendig for at familierne åbner op omkring problemerne, fordi kommunale medarbejdere ofte bliver synonym med dem, der kan fjerne børnene eller tage kontanthjælpen. Samtidig er der behov for, at den helhedsorienterede indsats omkring familierne opprioriteres, da det er afgørende for indsatsens succes, fordi problemerne i familierne ofte relaterer sig både til jobsituation, børnenes mistrivsel, dårlig fysisk og psykisk sundhedstilstand, presset økonomi osv. Samtidig er der behov for, at familierne hjælpes helt konkret med at mestre deres dagligdag, så de får flere ressourcer til at indgå i fællesskabet i afdelingen og så de bedre bliver i stand til at opsøge den hjælp, de har brug for det rigtige sted. Det kræver, at der er nogle tilstede i boligområdet, der formår at vinde familiernes tillid, for kun på den måde kan det lade sig gøre at tage hul på at løse problemerne. Målgruppe Den primære målgruppe er afdelingens udsatte familier og sekundært alle afdelingens familier, der har interesse i at gøre brug af tilbuddene. Den umiddelbare oplevelse er, at der er 3 4 familier, der er synligt udsatte og som pt. udgør en udfordring for boligområdet. Det er dog nødvendigt med en grundigere kortlægning, som skal ske i samarbejde med Helsingør Kommunes AKT koordinator. Formål Formålet er, at der i helhedsplanperioden etableres nogle samarbejdsstrukturer der gør, at der hurtigt tages hånd om de udsatte familier så problemer med utilpassede børn og unge i boligområdet forebygges og børnenes muligheder i livet styrkes. Mål - At der er fastlagt en samarbejdsprocedure mellem den lokale administration og kommunen i forhold til hurtig indsats overfor udsatte familier - At de udsatte familier selv evner at bede om hjælp og at de ved hvor de skal henvende sig - At de udsatte familiers mestringsevne er øget - At de udsatte familier er blevet brobygget til relevante kommunale tilbud 10

11 Succeskriterier - Inden udgangen af 2015, er der udarbejdet en skriftlig samarbejdsprocedure med de relevante centre i Helsingør Kommune - Medarbejderen har inden udgangen af 2015 haft mindst én samtale med de familier, der betragtes som udsatte - Mindst 3 af de familier medarbejderen har haft samtaler med, er blevet knyttet til relevante kommunale eller private hjælpetilbud Indhold og praksis Aktiviteterne startes op i foråret 2014, når helhedsplanens opstartsfase er slut. Ressourcekortlægning af familierne For at få et overblik over målgruppen, laves en overordnet ressourcekortlægning af familierne i afdelingen. Kortlægningen skal laves i tæt samarbejde med sundhedsplejerske, skole, institutioner, ejendomsmesteren og Center for børn, unge og familier i Helsingør kommune under hensyntagen til de begrænsninger der følger af lovgivningen, herunder iagttagelse af reglerne om tavshedspligt mm. Temacafé for mødre Familienettet startes op gennem at invitere til en række lokale temacaféer for mødre, med forskellige temaer, såsom uddannelsessystemet, sundhed, teenagere og misbrug, foreninger og fritidsliv osv. Brobyggeren forventes selv at kunne stå for nogle af oplæggene, og derudover vil der blive hentet oplægsholdere fra det kommunale system og øvrige eksterne ressourcer. Temacaféerne er åbne for alle mødre og skal bidrage med viden, der kan være nyttig for en bred gruppe. Arrangementerne skal dog også fungere som en genvej til at danne sig et overblik over målgruppen og som platform for at komme i dialog med de udsatte mødre. Det er valgt at det er for mødre, fordi erfaringen er, at det hovedsageligt er dem der opsøger sådanne tilbud, og at der er nogle i den primære målgruppe, der holder sig væk, hvis der potentielt også kan komme mænd. Èn til én familiesamtaler Når der er dannet et tillidsforhold til mødrene åbnes der op for én-til-én samtaler med brobyggeren omkring familiens situation enten med moderen alene eller med begge forældre. Samtalerne har karakter af vejledning, og er ikke sagsbehandling. Samtalerne skal hjælpe familierne videre til de rette tilbud i det kommunale system, hvis det er nødvendigt, men skal også fungere som ventil for de frustrationer familierne har og som hjælp til at få system i hverdagen. I forbindelse med samtalerne udfyldes et opfølgningsskema, der både skal fungere som dokumentation, men også som værktøj til at følge, om der er progression i familiernes situation, og om der er fulgt op på aftaler og anbefalinger fra samtale til samtale. Oprettelse af samarbejdsstruktur 11

12 Sideløbende med det konkrete arbejde med familierne arbejdes der på, at få etableret en samarbejdsstruktur mellem afdelingen og Helsingør Kommune, der gør at der, på tværs af forvaltninger, hurtigt kan følges op på sager i de udsatte familier. Medarbejderressourcer Indsatsen styres og koordineres af Brobyggeren, der forventes at bruge ca. 10 timer ugentligt på aktiviteterne. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Espergærde Bibliotek, Sundhed og forebyggelse i Helsingør Kommune, Espergærde Skole og SFO, Familierådgivningen og Børn og ungerådgivningen under Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune og endelig med Center for Kultur, Plan og Erhverv. Der skal desuden samarbejdes med afdelingens ejendomsmester og afdelingskontoret i forhold til fremadrettet at sikre kommunikationsvejene til kommunen. Forankring Aktiviteten forankres i kraft af den samarbejdsstruktur, der opbygges i løbet af helhedsplanperioden. Når der ikke længere er en boligsocial medarbejder tilknyttet forventes kontakten til kommunen varetaget af ejendomsmesteren og afdelingskontoret SKOLE OG FRITIDSFORMIDLING Problemkompleks De udsatte børn og unge i afdelingen, har meget ringe støtte hjemmefra i forhold til at passe deres skolegang og indgå i det etablerede foreningsliv. Samtidig er der en større gruppe af børn og unge der ikke er decideret udsatte, men som vokser op med forældre uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og med generelt få ressourcer. Det betyder at deres mulighed for at komme godt igennem deres skolegang og få et sundt fritidsliv er ringere end andre børn og unges. På kort sigt kan det give problemer i boligområdet med uro og uhensigtsmæssig adfærd, og på længere sigt er disse børn og unge i risikozonen i forhold til at havne uden uddannelse og i arbejdsløshed og i værste fald i kriminalitet. Målgruppe Målgruppen er børn fra år, der har udfordringer i skolen og som ikke, eller kun i ringe grad, er tilknyttet det etablerede fritidsliv. Der er ca børn i aldersgruppen, men det er ikke kendt, præcis hvor stor en andel, der er i målgruppen. Formål Helhedsplanen ønsker at motivere disse unge til sunde fritidsbeskæftigelser, dels gennem aktiviteter i afdelingen og dels gennem samarbejde med lokale klubber og foreninger. Samtidig skal børnene motiveres og støttes i, at passe deres skole, for at ruste dem til videreuddannelse og job senere i deres liv. Samtidig skal aktiviteten bidrage til at skabe sunde interesser for børn og unge, ved at fungere som isbryder til de lokale foreninger og tilbud. Det skal være med til at gøre, at 12

13 færre børn og unge bruger deres fritid planløst i boligområdet, med risiko for at blive fristet til involvere sig i småkriminalitet eller hærværk. Mål Målet med aktiviteten er at: - Børn der i dag ikke har tilknytning til det etablerede fritidsliv, bliver bekendt med de muligheder, der er lokalt i området - Færre børn bruger hele deres fritid på at hænge på afdelingens fællesarealer - Flere børn får fast tilknytning til en klub eller forening - Børnene får en mere stabil skolegang og klarer sig bedre Succeskriterier - Børnene i målgruppen trives, ifølge skolens trivselsmålinger, bedre i skolen end ved indsatsens start. - Skole fraværet blandt børnene i målgruppen er reduceret til gennemsnittet for alle børn på Espergærde Skole - Der udstedes minimum 10 fritidspas indenfor de første 3 år - Minimum 5 af fritidspasmodtagerne er overgået til normalt medlemskab efter tilskudsperiodens ophør. Indholdet og praksis Ressourcekortlægning af børn og unge Der laves indledningsvis en overordnet kortlægning af børn og ungegruppen, der skal synliggøre antallet og graden af udsathed blandt børn og unge. Kortlægningen skal laves i samarbejde med skole, SFO og klubpersonale samt SSPK og ejendomsmesteren i Tibberupparken. Kortlægningen gennemføres under hensyntagen til de begrænsninger der følger af lovgivningen, herunder iagttagelse af reglerne om tavshedspligt mm. Følgeordning lektiecafé Med udgangspunkt i det indledende kortlægningsarbejde identificeres den gruppe af børn, der har behov for at komme i lektiecaféen, men som ikke kommer der i dag. Dernæst søges de frivillige, der skal stå for følgeordningen og det opsøgende arbejde i familierne. Det er nødvendigt at der fra starten etableres et tillidsforhold mellem forældrene og de frivillige der varetager ordningen, så forældrene er trygge ved at sende deres børn af sted. Fra 2015 etableres selve følgeordningen, hvor frivillige kræfter fra afdelingen søges til at følge børn fra Tibberupparken til lektiecaféen på biblioteket, der foregår hver mandag eftermiddag. Der er et stykke vej at gå, og det er ikke sandsynligt at børnene særligt de yngste af dem selv går derhen. Der skal arbejdes med et opfølgnings- og belønningssystem for børnene, så de den vej rundt motiveres til at møde op og arbejde koncentreret. Det kan være i kraft af lidt godt at spise og drikke på ud- eller hjemturen, og en tur i biografen eller andre sjove oplevelser, når deres fælles resultat i skolen bliver bedre. Der skal også etableres relationer og aftaler med forældrene til børnene, så de føler sig trygge ved at sende deres børn af sted sammen med de frivillige. Aktiviteten indgår med forbehold for at skolereformen betyder at lektielæsningen på sigt integreres i skoledagen og dermed overflødiggør følgeordningen. 13

14 Op og af sted Der eksisterer i Helsingør Kommune et hold af Morgenfruer, der hjælper familier med at få deres børn op og af sted i skole. De er imidlertid meget ophængt og tilbuddet i Tibberupparken skal eksistere som et supplement til det så længe der er behov. Aktiviteten fungerer som en morgenordning for de familier, hvor der er problemer med at få børnene op og i skole til tiden. Familierne tilbydes at de kan få en sms, eller en opringning hver morgen, der hjælper dem til at komme op. Samtidig tilbydes de at børnene, gerne med en eller begge forældre, kan komme ned i Barnets Tarv en to gange om ugen og få morgenmad inden børnene sendes af sted i skole. Morgenmadstilbuddet kan desuden fungere som en uformel platform, hvor familierne kan mødes med hinanden og med Brobyggeren. Fritidspas Helsingør kommune har en etableret fritidspasordning, som tilbyder at betale op til 3000 kr. pr. barn i støtte til kontingent og udstyr over en periode på op til ét år. Således bliver den primære aktivitet i helhedsplanen at rekruttere børnene og hjælpe med at ansøge om fritidspasset, samt at støtte op om at fastholde børnene i aktiviteten. Som startskud arrangeres desuden to aktivitetsdage hen over forsommeren 2014, hvor børn og forældre i afdelingen inviteres til at komme ud og prøve forskellige sportsgrene og aktiviteter og møde foreningernes frivillige i hjemlige trygge rammer. Aktivitetsdagene gentages årligt i det omfang de første to blev en succes. Det har flere formål: - Medarbejderne kommer i kontakt med målgruppen - Der skabes opmærksomhed omkring fritidspasset - De yngre børn udenfor målgruppen introduceres til aktiviteterne Endelig vil aktivitetsdagene kunne give medarbejderne en fornemmelse af, hvilke børn der er i målgruppen og hvem der umiddelbart er klar til at deltage i foreningslivet, og hvem der ville have behov for mere støtte. Det er afgørende for projektets succes, at der er opmærksomhed omkring behovet for støtte, fordi det kan ødelægge oplevelsen for både barnet og foreningerne, hvis barnet ikke er klar til at indgå socialt på lige fod med de andre. Medarbejderressourcer Fritidspas- og lektiecaféordningen løftes primært af Netværkskoordinatoren, men i tæt samarbejde med Brobyggeren, der i kraft af indsatsen omkring de udsatte familier har relationen til forældrene. Det forventes at aktivitetsdagene tager sammenlagt to uger om året at planlægge og gennemføre og at Netværkskoordinatoren i snit bruger 8 timer om ugen på aktiviteterne i hele helhedsplanens løbetid. Op og af sted varetages af Brobyggeren, der forventes at bruge ca. 5 timer om ugen på aktiviteten. 14

15 Samarbejdsrelationer Lektiecaféordningen koordineres med Espergærde Bibliotek og opfølgningen på børnenes resultater skal ske i et samarbejde med Espergærde skole. Aktivitetsdagene arrangeres i samarbejde med lokale foreninger og fritidsvejlederen i SSPK sekretariatet i Helsingør Kommune, der står for fritidspasordningen, og også gerne med SSPK kontaktlærer og pædagog fra Espergærde skole og skolefritidsordning. Det løbende arbejde med at formidle fritidspas foregår i et tæt samarbejde med SSPKs fritidsvejleder. Forankring Følgeordningen til lektiecaféen kan forankres i det omfang, der fortsat er frivillige, der ønsker at gøre det. Op og af sted forankres i det nuværende hold af Morgenfruer i Helsingør Kommune, mens morgenmadstilbuddet kun kan fortsætte i det omfang nogle frivillige ønsker at drive det videre. Fritidspasordningen er allerede forankret i kommunen. I forhold til det opsøgende arbejde blandt Tibberupparkens børn og unge forventes det at blive varetaget af skolelærere og klubpersonale. 4.2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks En stor andel af de voksne i den arbejdsdygtige alder står i Tibberupparken udenfor arbejdsmarkedet og en endnu større andel har ingen anden uddannelse end grundskolen. Det betyder blandt andet, at de børn og unge, der vokser op i de familier, kan komme til at mangle den hjælp og vejledning der skal til, for at komme godt i gang med uddannelse eller job. Det giver dem en dårlig startposition, når de forlader folkeskolen og gør det sværere for dem at indgå i konkurrencen med andre unge på jobmarkedet. Formål Formålet med helhedsplanens beskæftigelsesindsats er, at hjælpe Tibberupparkens udsatte børn og unge med at bryde den sociale arv og få en god start på uddannelse og arbejdslivet. Mål - At de mest udsatte unge er blevet mere job- og uddannelsesparate - At flere unge i risikozonen, har fået og fastholdt et fritidsjob - At flere unge er startet på og holdt ved en ungdoms- eller erhvervsuddannelse Succeskriterier - 75 % af de unge, der ved indsatsens start ikke havde fritidsjob, men ønskede det har i 2017 fået og fastholdt et fritidsjob i min. 6 måneder % af de årige har gennemført min. 1. semester af en ungdoms- eller erhvervsuddannelse Aktiviteter Med udgangspunkt i anbefalingerne fra CFBU rapporten Unge på kanten startes aktiviteten op med, at medarbejderen danner sig et overblik over de unge i boligområdet og lærer dem at kende gennem en række aktiviteter, der ikke er nærmere planlagt. 15

16 Herefter igangsættes de mere målrettede tiltag, som igangsættes i starten af 2015 Medarbejderressourcer Aktiviteterne under uddannelse, beskæftigelse og erhverv drives af Netværkskoordinatoren, der forventes at bruge ca. 10 timer om ugen Forankring Arbejdet med de unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse forankres hos UUvejledningen TAG TETEN Problemkompleks En mindre andel af de unge i Tibberupparken vil have meget svært ved at indgå i et ordinært fritidsjob eller på en uddannelse. De har ikke lært at begå sig socialt og har svært ved almindelige ting, som at møde til tiden og tage ansvar for de opgaver de er blevet sat til. De har brug for mere støtte end en almindelig arbejdsplads eller uddannelsesinstitution har ressourcer til, og har derfor brug for en prøveplatform, hvor de kan fejle og lære af det, uden at blive afskediget. Målgruppe Den primære målgruppe er særlig udsatte unge mellem 14 og 18. Der er ca. 30 unge i aldersgruppen, og ca af dem vurderes at være i målgruppen. Formål Formålet er at skabe en tryg og fleksibel ramme for, at særlig udsatte unge kan prøve af, hvad det vil sige at have et arbejde og tjene sine egne penge. Samtidig er formålet, at de unge ved at løfte nogle arbejdsopgaver i boligområdet, får en anden indsigt i, og respekt for, det arbejde, der gøres for at holde området pænt og rent. Derudover kan de være med til at skabe en kultur blandt de unge, omkring at holde orden og ikke ødelægge afdelingens ting. Endelig skal aktiviteten bidrage til, at de unge bliver set som andet end ballademagere og på den måde øge trygheden på tværs af generationer og etniciteter i boligområdet. Mål Målet er, at de unge efter at have deltaget i projektet kan sluses videre til et ordinært fritidsjob, og på den måde blive bedre rustet til uddannelse og job senere hen. Succeskriterier - Der er fra 2015 hele tiden 5 unge ansat i Tag Teten - De unge har hvert år udført minimum 30 lommepengejobs hver - Minimum 2 unge fra Tag Teten bliver hvert år sluset ud i et ordinært fritidsjob 16

17 Indholdet og praksis Aktiviteten er inspireret af en lignende aktivitet i helhedsplanen i Charlottekvarteret i Hedehusene, hvor områdets unge lønnes for at lave småopgaver i boligområdet og i de omkringliggende parcelhuskvarterer. De unge er en del af et hold, med selvdesignet logo, der er printet på t-shirts og på en minibus, kvarteret har investeret i. De er selv inddraget i at finde egnede opgaver og opgavetyperne og aftagerne udvides hele tiden. Væsentligt for aktiviteten er det, at de unge ikke må konkurrere med håndværkere eller andre fagfolk, men at de tilbyder at gøre det, som folk normalt ikke ville betale penge for. Lønnen betales af dem, der køber ydelsen, men udbetales til de unge gennem helhedsplanen. Således er det ikke helhedsplanen der bærer lønomkostningerne til de unge, med mindre det er et job udført for helhedsplanen. Forberedelse og relationsopbygning I helhedsplanens første år skal der dannes relationer til de unge gennem ad hoc aktiviteter, hvor Tag Teten tanken modnes sammen med de unge. Samtidig indledes der snakke med mulige arbejdsgivere, herunder ejendomsmesteren og byggelederen på renoveringsprojektet. I starten af 2014 udbydes 3-5 stillinger afhængig af, hvor mange arbejdsopgaver det er lykkedes at skaffe. De unge skal søge stillingerne og de aflønnes ud fra mindstelønnen for unge under 18 år. Der sættes penge af i budgettet til at udvikle logo og trykke t-shirts og evt. jakker. At de unge får en uniform er dels med til at give dem en identitet omkring deres arbejde, men er også med til at skabe tryghed, fordi det sender et signal til omgivelserne omkring, at de er på arbejde. Drift Fra 2015 er det primære i aktiviteten at sørge for kontinuerligt at have arbejdsopgaver til de unge i Tag Teten. Der skal desuden arbejdes målrettet med at gøre dem parate til at tage et ordinært fritidsjob. Der stiles efter, at de unge maksimalt skal være tilknyttet Tag Teten i et år inden de kommer videre, men det må bero på en vurdering af den enkelte unge. Samtidig er der en stor opgave i, at fastholde og motivere de unge i arbejdet og hjælpe dem med at ordne alt det praktiske omkring frikort, at oprette NEM-konto osv. Som er nødvendigt når man begynder at tjene sine egne penge. For at styrke relationen til de unge laves med mellemrum ture og arrangementer med dem. For også at styrke de unges kompetencer og motivation i forhold til uddannelse skal der indbygges et belønningssystem i Tag Teten. Jo større fremskridt i skolen, jo flere lommepengejobs. For at hjælpe de unge på vej skal der brobygges til lektiecaféen i ungdomsklubben Chillout, der hører under Espergærde Fritidscenter. Medarbejderressourcer Netværkskoordinatoren er tovholder på aktiviteten og det forventes at der bruges ca. 10 timer om ugen på aktiviteten. Samarbejdsrelationer Netværkskoordinatoren skal indgå i et samarbejde med SSPK, Espergærde Fritidscenter samt med ejendomsmesteren og byggepladslederen på renoveringsprojektet. Der forventes 17

18 desuden, at der udvikles langt flere samarbejdsrelationer i løbet af projektet, eksempelvis med omkringliggende villaejere og erhvervsdrivende. Forankring Aktiviteten forventes ikke umiddelbart at kunne forankres, fordi den kræver mange medarbejderressourcer, men effekterne skulle gerne forankres i form af flere positive rollemodeller i boligområdet, og i form af bedre muligheder for de unge, der har været igennem Tag Teten. 4.3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati Problemkompleks Afdelingen er i nogle opgange udfordret af mange konflikter beboerne imellem og der er en generel mangel på forståelse for hinanden samt en mangel på respekt og omsorg for det fælles. Det smitter af i hele boligområdet og skaber utryghed og manglende lyst til at indgå i et fællesskab i boligområdet. Det viser sig blandt andet gennem den manglende tilslutning til beboerdemokratiet både i form af deltagelse i det årlige beboermøde, men også i form af manglende lyst til at stille op til bestyrelsen. Det viser sig også i høje fraflytningsprocenter, som peger på, at afdelingen for mange blot er et stop på vejen, og ikke et sted man ønsker at investere sin tid og kræfter i. Formål Formålet er, at øge den interne glæde ved at bo i Tibberupparken, og derved øge engagementet i afdelingens udvikling og i det fælles, herunder beboerdemokratiet. En forbedring af den interne stolthed og glæde skal på sigt også være med til at forbedre det eksterne image. Mål Målet er - at fraflytningsprocenten sænkes - at flere deltager i det årlige afdelingsmøde - at opbakningen til fælles aktiviteter i afdelingen øges Succeskriterier - at fraflytningsprocenten i 2017 er under 10 % - at minimum 25 % af husstandene er repræsenteret ved det årlige afdelingsmøde i årene 2015, 16 og At min. 25 % af husstandene er repræsenteret ved den årlige sommerfest i 2015, 16 og 17. Aktiviteter 1. Bedre Naboskab 2. Pop-up aktiviteter 18

19 Medarbejderressourcer Aktivitet 1 varetages af Brobyggeren og Netværkskoordinatoren i fællesskab og aktivitet 2 varetages primært af Netværkskoordinatoren. Forankring Aktiviteterne forankres i afdelingen med støtte fra afdelingskontoret BEDRE NABOSKAB Problemkompleks De konflikter der præger afdelingen, bunder blandt andet i den relativt høje andel af beboere, der på den ene eller anden måde ikke er integreret i samfundet og som har svært ved at indordne sig under de sociale spilleregler, der er nødvendige, når man bor tæt og skal deles om udearealer og faciliteter. Det bunder også i, at afdelingen huser flere socialt dårligt stillede familier, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og har brug for hjælp til det, før de kan engagere sig i afdelingens sociale liv. Endelig hænger det også sammen med, at der er en lille kernegruppe, der kender hinanden, men ellers er kendskabet til hinanden meget lille, på trods af, at man bor tæt sammen, og deler mange ting. Konflikterne og oplevelsen af manglende respekt tærer på naboskabet og får det sociale kit til at smuldre, hvilket forstærker den manglende ejerskabsfølelse og tilknytning til boligområdet. Målgruppe Alle beboere Formål Formålet er at øge kendskabet til hinanden i afdelingen og på den måde gøre det sociale kit stærkere. Samtidig skal aktiviteten bidrage til at mindske konflikter og øge beboernes ressourcer, lyst og evne til at deltage i fælles aktiviteter. Det skal i sidste ende bidrage til et større ejerskab til afdelingen og det fælles. Mål Målet er - At bidrage til at beboere med en vanskelig hverdag får nemmere ved at mestre den og derved også få mere overskud til at tage hensyn til deres omgivelser. - At der bliver et større kendskab og dermed forståelse for hinanden på tværs af sociale skel, alder og etnicitet Succeskriterier - At antallet af naboklager og husordenssager er faldet i projektperioden Indholdet og praksis Postkort til din nabo 19

20 Da der bor mange forskellige familier i afdelingen, ønsker vi at søsætte et naboskabsprojekt i afdelingen, der er identisk med et projekt fra Haraldsgadekvarteret på Nørrebro. Vi vil fotografere og trykke unikke postkort med familierne i kvarteret, der fortæller en historie fra en nabo i afdelingen. Gennem billede på forsiden og tekst på bagsiden fortæller beboere at kendskab gir venskab. Den enkelte familie vælger selv, hvordan billedet skal tages og hvor, hvorefter postkortene trykkes professionelt, ligesom der er en professionel fotograf med på projektet. Projektet sætter fokus på naboskabet, og er sammen med de øvrige fælles aktiviteter i afdelingen med til at fortælle historien om, at Tibberupparken vil være et sted, hvor der er godt naboskab. Beboerrådgivning og konfliktmægling Aktiviteten kommer til at fungere som en løbende beboerrådgivnings og konfliktmæglerfunktion, hvor beboerne kan få hjælp og rådgivning omkring, hvor de kan gå hen med deres problemstillinger eller få hjælp til at løse en konkret konflikt. Der vil blive lagt vægt på at brobygge til eksisterende kommunale eller private tilbud og det skal således ikke forstås som en sagsbehandlerfunktion, om end der skal være en tæt kontakt til de kommunale instanser. Medarbejderressourcer Netværkskoordinatoren, skal stå for postkortudarbejdelsen og deltage i opstartsfasen. Det forventes at tage ca. 2 timer om ugen i gennemsnit i det første år, med ca. 40 timer koncentreret omkring postkortudarbejdelsen. Brobyggeren forventes at lægge ca. 2 timer, i gennemsnit, om ugen til beboerrådgivning og konflikthåndtering i hele projektperioden. Samarbejdsrelationer Brobyggeren samarbejder med ejendomsfunktionærer og afdelingskontoret, der kan henvise til Brobyggeren efter behov. Forankring Konflikthåndteringsfunktionen kan evt. forankres i BDK, som en ydelse til alle medlemmer. Postkortene er som udgangspunkt en én-gangs-aktivitet, som dog kan overvejes gentaget af afdelingsbestyrelsen senere POP-UP AKTIVITETER Problemkompleks Tibberupparken er præget af, at det er en mindre gruppe beboere, der driver, og deltager i, alle aktiviteter i afdelingen. Det er en udfordring for sammenhængskraften i området og kan have en negativ indflydelse på ansvarsfølelsen overfor det fælles, når man ikke kender hinanden. Det ses allerede i afdelingen i dag, hvor nogle opgange er meget velfungerende og velholdte og beboerne kender hinanden og laver ting sammen, mens andre opgange er præget af dårligt naboskab, med konflikter og større problemer med at holde opgangene pæne. Samtidig skal der igangsættes en stor renoveringsproces, der ofte afføder frustrationer, og hvor nogle positive aktiviteter kan fungere som en fælles ventil og samlingspunkt. 20

21 Målgruppe Målgruppen er alle beboere i Tibberupparken. Formål Formålet er at skabe positive samlingspunkter i renoveringsprocessen og på sigt øge beboernes tilknytning til afdelingen og dermed også ansvarsfølelsen overfor det fælles. Mål Målet er at kredsen af initiativtagere såvel som deltagere i fælles aktiviteter øges Succeskriterier - at mindst 2 nye frivillige årligt har taget initiativ til en pop-up-aktivitet - at mindst 30 deltager i hver pop-up aktivitet Indhold og praksis I de lejligheder der, i løbet af renoveringsprocessen, kommer til at stå tomme i forbindelse med, at beboerne genhuses, skal kunne bruges til forskellige pop-up aktiviteter arrangeret og gennemført af frivillige i afdelingen. Ideen kommer fra Aalborg Øst, hvor de, i forbindelse med en stor renovering, har lavet såkaldte kulturopgange. Startskuddet bliver den indledende proces omkring frivillighedsmodellen, hvor potentielle aktiviteter kan bringes på bane og frivillige identificeres. Tanken med aktiviteterne er, at de er brugerstyrede og af midlertidig karakter. Det kan være kreative værksteder for børnene, fællesspisning for enlige forældre, beboere der mødes om et bestemt projekt eller en interesse eller som et sted, hvor man inviterer kreative kræfter udefra til at komme og udfolde sig og give idéer til bebyggelsen. Medarbejderen vil dog også fungere som igangsætter og inspirator på aktiviteter, som en illustration af hvad mulighederne kunne være. Fotoprojekt Der lægges ud med at lave et fotoprojekt med de unge fra Tibberupparken i foråret 2014, der fortæller om Tibberupparken, set fra de unges perspektiv med fokus på tryghed/utryghed, smukt/grimt, godt/dårligt, forsider og bagsider. Projektet laves i samarbejde med en professionel fotograf eller kunstner. Billederne udstilles i en tom lejlighed, som de unge inddrages i at indrette til formålet. Fotoprojektet skal foruden at portrættere Tibberupparken, være en forløber for Tag Teten. Medarbejderressourcer Aktiviteten gennemføres af Netværkskoordinatoren, der forventes at lægge 10 timer om ugen i gennemsnit det første år, med ca. 60 timer koncentreret omkring fotoprojektet og 40 timer til opstartsworkshoppen. I projektets øvrige år anslås timeforbruget til 6 timer i gennemsnit om ugen. Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationerne vil opstå løbende med kunstnere, håndværkere og kulturinstitutioner alt efter aktiviteternes karakter. Der kan også samarbejdes med 21

Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Forord Resumé Baggrund beskrivelse af

Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Forord Resumé Baggrund beskrivelse af Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken... 1 1 Forord... 2 2 Resumé... 2 3 Baggrund beskrivelse af boligområdet og de sociale udfordringer... 3 3.1 Beboersammensætningen...

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden

Ansøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden Ansøgning om prækvalifikation Egeparken Bjerringbro Andelsboligforening Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Ansøgning til Landsbyggefonden August 2011 Udarbejdet af Boligkontoret Danmark 1 Helhedsorienteret

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 1.4: Trygt Furesø 1 Trygt Furesø Furesø s strategi og indsatser for færre indbrud og øget tryghed Under Byrådets

Læs mere

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HVAD ER? #FOKUS I Varetagelse af Helsingør Kommunes generelle forebyggelsesstrategi. Særlig indsats til unge som udviser risikoadfærd eller bekymringstegn

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018. Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

August 2014. Sammen kan vi mere

August 2014. Sammen kan vi mere August 2014 Sammen kan vi mere Boligsocial helhedsplan Vapnagaard 2015-2017 1.FORORD...2 2.RESUMÉ...2 3.BAGGRUND BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDETOGDESOCIALEUDFORDRINGER...4 3.1BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDET...4 Fællesfaciliteterogfællesområder...4

Læs mere

Ellekonebakken. Ansøgning om prækvalifikation. Ansøgning til Landsbyggefonden. August Udarbejdet af Boligkontoret Danmark

Ellekonebakken. Ansøgning om prækvalifikation. Ansøgning til Landsbyggefonden. August Udarbejdet af Boligkontoret Danmark Ansøgning om prækvalifikation Ellekonebakken Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Ansøgning til Landsbyggefonden August 2011 Udarbejdet af Boligkontoret Danmark 1 En boligafdeling med ghettoproblematikker

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Udkast til Ungestrategi Bilag

Udkast til Ungestrategi Bilag Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,

Læs mere

Indkomsterstattende Ydelser/pension

Indkomsterstattende Ydelser/pension Fællessekretariat Viborg Et samarbejde mellem Boligselskabet Viborg, Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Viborg Kjellerup & Viborg Kommune Ansøgning til Landsbyggefonden September 2011 Udarbejdet

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale

Læs mere

Flere unge i fritidsjob

Flere unge i fritidsjob Flere unge i fritidsjob! NU ET MANIFEST ET OPRÅB Det hér er et opråb fra Nørrebro om forandring! Vi råber op, fordi vi har en drøm om, at flere unge skal lykkes med at bryde den negative sociale arv.

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør   - SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,

Læs mere

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Endelig helhedsplan Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Lejerbo november 2008 Forord Frøgården står i dag over for store udfordringer i forbindelse med at skabe en højere grad af forståelse for det at bo i en almen

Læs mere

Plan for det psykosociale område

Plan for det psykosociale område Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune

Læs mere

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation

Ansøgning om prækvalifikation Ansøgning om prækvalifikation Højvangen i Skanderborg Grønnedalsparken/ Poul La Cours Vej Skanderborg Andelsboligforening & Midtjysk Boligselskab Ansøgning til Landsbyggefonden - oktober 2011 - Udarbejdet

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

GUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål.

GUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål. Indsatsområde Vision GUIDE Problemkompleks Overordnet mål Overordnet succeskriterium Formål Succeskriterium Tryghed og Trivsel Vision: er trygt, præget af tillid og fællesskaber og åbner sig ud mod det

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Tibberupparken Journal nr.: Jnr: 100884 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 2014 2015 2016 2017 Landsbyggefonden Medfinans.

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative

Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative hændelser som giver dårlig presse. Især indsats overfor

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial helhedsplan i i Svendborg. (Skovparken, Elmevænget, Bispeløkken/Priorvej, Munkevænget,

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial helhedsplan i i Svendborg. (Skovparken, Elmevænget, Bispeløkken/Priorvej, Munkevænget, Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial helhedsplan i 2018 2021 i Svendborg. (Skovparken, Elmevænget, Bispeløkken/Priorvej, Munkevænget, Sandalsparken, Jægermarken, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej,

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet tryghed og trivsel

Delaftale for indsatsområdet tryghed og trivsel Delaftale for indsatsområdet tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale aftale, som delaftalen vedrører

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere