Friskoleavis. Elementernes Sang. Vibeunger går til fastelavnsfest. I mellemrummet. Naturen vågner. Kære skoledagbog. Marts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friskoleavis. Elementernes Sang. Vibeunger går til fastelavnsfest. I mellemrummet. Naturen vågner. Kære skoledagbog. Marts 2013. 3."

Transkript

1 Friskoleavis Elementernes Sang Vibeunger går til fastelavnsfest I mellemrummet Naturen vågner Kære skoledagbog. Marts Udgave

2 Friskoleavisen Marts 2013 Avisen har til formål at informere om nyheder vedrørende Vejlernes Naturfriskole, Naturbørnehaven Viben, Naturdagplejerne Mejsen og Musvitten, samt stof fra lokalområdet til børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede. - Avisen vil følge årstiderne og blive udgivet 4 gange årligt. Avisen vil indeholde: Nyt fra skolelederen Nyt fra bestyrelsen Nyt fra skolen Nyt fra Viben Nyt fra Mejsen og Musvitten Friskolekalender samt Kultur/foreningskalender Naturvejlederen Tips & Tricks Hvad børn dog siger... Og meget mere Forslag til indlæg, ris & ros kan sendes til Silvana Hansen: Næste deadline er den 14. juni 2013 med udgivelse den 28. Juni 2013 Friskoleavisen er udgivet af: Vejlernes Naturfriskole Højstrupvej Vesløs Tlf Udkommer: Kvartalsvis 3. Oplag: 200 Layout og redigering: Marianne Margon Vinther, Jane Kær Rishøj, Ulla Simonsen, Mille Dissing, Silvana Hansen Tryk: Fjerritslev Tryk For/bagsideillustration: Mille Dissing Side 2

3 Friskoleavisen Marts 2013 Sådan ligger landet Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet! Sådan skrev H.C. Andersen i sit, måske, kendteste eventyr Den grimme ælling. Det er længe siden! Det var dengang, hvor de fleste danskere boede på landet, hvor det var landsbyen, der var den kendte, trygge og værdifulde ramme om livet det var før Låsby-Svendsen, den rådne banan og udkantsdanmark blev faste vendinger i vores sprog. Ord skaber virkelighed. De ord, der beskriver vores verden, bliver ofte udtalt af folk, der ikke kender vores virkelighed og ikke kunne tænke sig at bo på landet. I film beskrives folk på landet ofte som lyssky, forstyrrede særlinge, der ikke ville have en chance for at begå sig i den virkelige verden. Vi skal være opmærksomme på hvilken betydning, det har for vores børn at vokse op det forkerte sted sammen med tabere, landsbytosser og øko-nostalgikere. For det er jo det billede, de får kastet i ansigtet, når de ser tv, hører radio eller ser film. Michael Stoltze, biolog og forfatter, skrev den 18. maj 2010 i Kristelig Dagblad: Kimen til vores kultur blev lagt, da vi begyndte at dyrke jorden for godt 6000 år siden. Nu skylder vi det trængte landbrug respekt og opmærksomhed, så det kan gå nye og bedre veje til glæde for os alle. Vi er alle bønder, og det skal vi være stolte af. Menneskestrømmen fra land til by er et globalt fænomen. Siden 2007 har mere end halvdelen af verdens befolkning været byboere, og andelen stiger hurtigt. Nogle vil hævde, at vinderne bor i byen, og taberne bor på landet. Her er vi inde ved sagens kerne. Menneskestrømmen fra land til by skal ikke vendes det er i hvert fald ikke et mål i sig selv. Folk må bosætte sig, hvor de har lyst. Men vi må aldrig glemme, at vi lever af landet. Alting kommer fra naturen og det dyrkede land, og som byboere må vi forstå landet og den natur, vi er en del af. Ellers bliver vores land ikke helt, men delt. Der er altså brug for nye veje. De må begynde på Christiansborg med en erkendelse af det enorme aftryk, landbruget afsætter på Danmarkskortet, og en bevidsthed om den store betydning, landbruget har for vores kultur. I Modsætning til Michael Stoltze mener jeg, at indsatsen skal starte med os selv vi skal gøre op med det negative syn på os bønder. Vi skal huske at udbrede VORES oplevelse af det værdifulde i at vokse op og leve på landet sammen med mange andre velfungerende, omsorgsfulde, ressourcestærke mennesker store som små. Det er ikke kun landbruget, som erhverv der er truet det er vores landsbykultur vores identitet der er udsat for ringeagt. Hvad gør jeg ved det? Jeg har boet det meste af mit liv på landet. Jeg har VALGT at bo på landet, det er værdifuldt for mig, at mine børn vokser op på landet. Jeg ved af erfaring, at Den Morten Korch ske virkelighed er lige så langt fra sandheden, som den rådne banan er det. Landet er ikke bare et ord det er levende mennesker, det er os. Vi er her og her gør vi vores indsats, derfor er det et godt sted at være - også for vores børn. Når vores børn ser os gøre noget for vores samfund, f.eks. er aktive i idrætsforeninger, spejderbevægelse eller lave en skole, så erfarer de på egen krop, hvilke værdier vi har. Vi har sammen skabt en succes. Vores skole er et eksempel til efterfølgelse. Ved at tage ansvar for vores (landsby) liv, har vi skabt 15 lokale arbejdspladser og en god ramme om 100 børns dagligdag. Lidt bønder er vi danskere dog endnu, for når vi, i fjernsynet, kan se Bonderøven, Søren Ryge, Friland o.s.v., så sidder familien Danmark og synes, at der er så dejligt derude på landet og det er der! herfra MIN verden går. Venligst Skoleleder Niels Jørgen Andersen Side 3

4 Formandsberetning 2013 (den korte version) Det er nu præcis 2 år siden, vi fik godkendt Vejlernes Naturfriskole. 2 år er lang tid, og så alligevel ikke, og selvom det bliver svært at fange folks opmærksomhed, efter at Karen Barfoed har været på, vil jeg alligevel forsøge. Min beretning er delt op i 2 afdelinger - én der handler om det, vi har lavet og én der handler om det vi skal i gang med. Vi har bl.a. arbejdet med ny låge, og nyt hegn ved indgangen, samt maling af cykelskuret, mobile komfurer i SFO og Nyt biblioteksrum. Der er kommet solsejl over sandkassen, og der er kommet halvtag på hos Jeanette og Kathrine. Kristine har fået nyt dagplejerum, hvilket kostede os vores billedkunstlokale, men vi har så lejet os ind hos Gitte og Flemming i "den gamle rustfri smedje". Så har vi fået projektorer op i alle klasselokaler - og når jeg siger fået, ja så er det helt bogstaveligt! Så er de nye omklædningsrum ved at være klar, og de er blevet rigtig flotte! Vi har købt 15 bærbare computere, så de kan tages med ud i klasserne, 100 usb-nøgler, så eleverne kan gemme det de laver. Vi har købt nyt lyd- og lysudstyr, ny plæneklipper, solceller til både skolen og Viben og så har vi også brugt penge på en dejlig Bornholmertur til de store elever. Så har vi måttet sige farvel til Vibeke og Martin, vi ønsker dem alt muligt held og lykke med deres nye job, og som erstatning for dem, har vi fået 2 nye dygtige lærere :-). Vi har haft 2 arbejdslørdage sidste år, og vi planlægger 2 igen i år! Af de ting vi skal i gang med er, en multibane og bålhytte/shelter, og vi har stort set alle de penge, som projektet koster, takket være støttegruppen, et sponsorat fra Sparekassen Thy på 5000,- kr. og ,- kr. fra Klim Sparekasse. Desuden har vi fået ,- kr. af Aage V. Jensens fond, så der er arbejde nok, som allerede er planlagt. Vi skal også i gang med nogle arbejdsgrupper igen. Vi har allerede avisgruppen og støttegruppen, som begge kører helt selvstændigt, men vi kommer til at mangle folk til at varetage mere konkrete opgaver, så vær opmærksom på, om der kommer noget, I vil være behjælpelige med eller evt. være tovholdere for nye arbejdsgrupper. Valgt til bestyrelsen: Mie Mommer (genvalgt) Jørgen Nielsen (genvalgt) Helge Thorhauge Heidi Brøns Nørager (1. suppleant) Ulla Persson (2. Suppleant) Bestyrelsen nu: Ole Bundgaard Peter Schmidt Nielsen Jørgen Nielsen Silvana Hansen Thor Rishøj Mie Mommer Helge Thorhauge Ole Bundgaard Formand Side 4

5 Friskoleavisen Marts 2013 Vibeunger går til fastelavnsfest I skrivende stund føles det som om fastelavn allerede er længe siden Ikke desto mindre er fastelavn en af vore faste traditioner ude i daginstitutionerne og selvfølgelig også i Viben. I en travl hverdag tænker man måske ikke så meget over, hvordan fastelavn egentlig er blevet til en tradition for os. Når man googler Gyldendals leksikon / Fastelavn, kan man læse følgende: fastelavn, opr. aftenen før den kristne faste, som begynder onsdagen i den syvende uge før påskedag, askeonsdag. I Danmark kom fastelavn dog snart til at betegne de tre forudgående dage, hvor man åd og drak for at have noget at stå imod med: flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag ("hvide", fordi man fik mælkemad med fastelavnsboller). Med Reformationen i Danmark i 1536 ophørte fastepligten, men helt op til 1800-t. bevarede fasten sit præg af bodsog andagtstid. Det var dog ikke ensbetydende med, at fastelavnen var slut askeonsdag; mange steder fortsatte festlighederne helt til om søndagen. Man kaldte det "den gale uge". Den mest almindelige skik var at "ride fastelavn": De unge mænd red rundt til sognets gårde, hvor de blev beværtet med brændevin og samlede ind til fastelavnsgildet, som alle beboere blev indbudt til. Rytterne var i hvide skjorter, og hestene pyntede med kulørte bånd og bjælder. I forbindelse med fastelavnen var der forskellige konkurrencer, hvor vinderen blev kåret til konge, prins eller greve og vandt visse privilegier som fx skattefrihed det følgende år: Man slog katten af tønden, holdt ringridning eller stak til stråmanden (en udstoppet figur). I havnebyerne arrangerede fiskerne bådeoptog (en fiskerbåd på en vogn blev trukket gennem byens gader) eller dystløb, hvor to mænd fra hver sin båd med lange stager forsøgte at skubbe hinanden i vandet. Vold mod dyr var et fast element i ældre fastelavnsskikke: Katten i tønden var oprindelig en levende kat; man trak hovedet af en gås eller en hane, som var ophængt i benene og havde fået halsen indsmurt i sæbe; eller man slog en potte itu, med bind for øjnene og en hane under potten, levende begravet, så kun hovedet ragede op. I købstæder og større landsbyer brugte man at "løbe fastelavn", sådan som det fortsat kan opleves på Ærø: Deltagerne går forklædt fra hus til hus, hvor de bliver trakteret, og værterne skal forsøge at genkende dem. Fastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne en skolefridag, men med lørdagsundervisningens afskaffelse blev den inddraget. Traditionerne med at slå katten af tønden, bide til bolle og rasle ved dørene er i starten af 2000-t. stadig meget levende, dog finder de ofte sted fastelavnssøndag. I modsætning til tidligere er det nu næsten kun børn, som er aktive i løjerne. Ikke mindst arrangementerne i skoler og børnehaver er med til at bevare traditionen. Trods sit helt igennem verdslige præg synes fastelavnen at have en kultisk oprindelse i ældgamle vinter- og nytårsskikke i Europa og den nære orient. Ifølge en arkaisk opfattelse går året i ring, og mellem det gamle og det nye år har man i mange primitive kalendere en periode, hvor tidens hjul er gået i stå. Det var i denne undtagelsesperiode, dette tidens ingenmandsland, at man med omvendte, bagvendte og magiske ritualer så at sige skabte det nye år. Fastelavnsrisningen er en rest af sådan et nytårsritual. I ældre tid brugtes det kun på mennesker og dyr af hunkøn, og piskningen med pile- eller birkeris skulle vække deres frugtbarhed. De figurer, som fastelavnsriset traditionelt pyntes med (svøbelsesbørn, blomster og frugter), peger tilbage på skikkens oprindelige formål. Kilde: Gyldendals leksikon Fastelavn er altså en sammensmeltning af kristen og hedensk tradition. Et sammensurium af ting snuppet fra forskellige tidspunkter i historien. Som uddannet pædagog ved vi at hver eneste aktivitet, vi sætter i gang med børnene, skal være velovervejet Hvad ønsker vi at børnene får ud af denne aktivitet? Ovenstående baggrundsmateriale er naturligvis alt for stor en mundfuld for et børnehavebarn. Men opdelt i udvalgte bidder, lagt ind som elementer i historier om fastelavn i gamle dage, kommer det til at danne en del af den basisviden/kulturforståelse, som børnene bygger deres kommende fastelavns-oplevelser på. - Og basisviden og kulturforståelse er bestemt et gode. Undervejs får børnene også stimuleret nogle sanser. De får sansmæssige oplevelser gennem det de ser (de andres udklædning den fint pyntede gymnastiksal ). Det de hører (høje brag når der slås til tønden, latter og måske frække løsslupne ord). De får kropslige oplevelser (at stå i kø, gå bagved i rækken, at løfte armen og slå til tønden med en kølle). Iblandet er også følelsesmæssige oplevelser (forventning, glæde, overraskelse, forskrækkelse, usikkerhed / tryghed osv.)til sidst venter der jo også smagsmæssige oplevelser (Karameller og fastelavnsboller) I Viben er fastelavnsfesten på mange planer godt forberedt. Ved frokostbordet har vi talt om fastelavn i gamle dage, hørt om den ægte kat, der var i tønden. Børnene hørte om, at fastelavnsriset egentlig var til at rise med dvs. slå Side 5

6 Friskoleavisen Marts 2013 på mor og far, for at de skulle få mange børn og at man i gamle dage gik på en slags slankekur/faste efter fastelavnsfesten. Så måske var det bare med at spise alle de boller og anden god mad man kunne, inden festen var slut. Vi har talt om alle de skønne og skøre ideer og ønskerne for fastelavnstøjet. Vi har talt om, hvordan VORES fastelavnsfest forløber. Vi har klippet og klistret pynt til tønderne (god øvelse for finmotorikken), og vi voksne har lagt planer for personaledækningen på selve dagen, for fastelavn er typisk en dag, der kræver flere resurser end ellers. Og så sker det. En mandag morgen dukker små mennesker op i børnehaven iklædt Det bedste af det bedste : Prinsessekjolen, superheltedragten eller farlig-løvekostume. Det er nu, der er udsigt til fastelavn i skolens sal. På sådan en dag er der en særlig stemning i børnehaven. Forventningsfuldhed, en smule overgearethed, generthed - og en og anden lille purk har øjnene fulde af undren, for hvordan er det da mine legekammerater ser ud i dag, og selv de voksne ser da mærkelige ud i dag: På forunderlig vis bliver klokken dog snart 10, og i god tid går vi over i salen. Når vi kommer først, får børnene ro til at se salen an, finde deres tønde og blive klar til dvs. opnå den nødvendige tryghed, der skal til, for at glædes over at se skolebørn og skolevoksne i deres kostumer. Flot og spændende er det! I dag er salen indtaget af et par hippier, en tyv, en skygge, en ridder, en mindcraftfigur, en klovn og en julegave med ben, og og og Hendrik spiller op til sang og dans og snart fyldes salen af udklædte børn og høje brag. Et par af de små bliver overvældet af alle de mange indtryk og hjælpes op i fællesrummet af en børnehave-voksen i tryg afstand af strabadserne i salen. Men langt de fleste børn er bevæbnet til tænderne med ekstra mod. - Nu skal tønden ha Birthe har Snehvides kjole på, Marian med spids heksehat og Kirsten er ikke kommet ud af nattøjet. En helt særlig dag bliver det til, fordi vi skal i salen og slå på tønden med karameller i, men også fordi alle leger udklædningsleg samtidigt. Men egentlig gør børnene jo blot noget, der falder dem helt naturligt. For børn mellem 3-4 og 6 år leger jo dagligt rollelege, hvor de træder ind i en anden rolle, og hvor de afprøver og bearbejder forskellige aspekter af livet. I dag har fantasien blot fået ekstra hjælpemidler i form af tøj og de helt rigtige accessories. Sådan en morgen kan føles lang for hvornår bliver klokken da 10? Hvornår kan vi gå i salen? Skal vi virkelig spise først, spørger en af prinsesserne, mens en grøn Ninjaturtel med svulmende muskler slås højlydt mod en hurtig sort Batman. Og det får den i lang tid Når skolebørnenes tønder for længst er slået i stykker, og deres karameller er spist, slår de små endnu. Niels Jørgen, forklædt som spejderdreng, må trække lidt i tøndens ringe. Men så sker der også noget. Bang Bang Hov Der faldt bunden ud, og alle karamellerne spredes ud på gulvet. De modigste kaster sig ind i kampen for at få lidt godt til munden, andre står lidt betuttet og kikker. Heldigvis har betænksomme voksne gemt et lager af karameller til de, der ikke var heldige eller modige nok til at kaste sig ind i klumpen af børn. Men det sker faktisk også - op til flere gange, at de der var mest heldige med karamelhøsten, gladelig deler ud af deres overflod. Side 6

7 Friskoleavisen Marts 2013 Nu kan der kåres kattekonge og kattedronninger. En af kattedronningerne er fra børnehaven, af hankønsvæsen og i dagens anledning også sortklædt Kamp-Ninja. Han smiler lidt usikkert og kikker derefter med bekymring på kronen. Den prinsesse krone passer med garanti IKKE på hans hoved. Oppe i fællesrummet venter fastelavnsboller, som søde friskolevenner har bagt til os. Nu skal vi snart tilbage til børnehaven, ha lidt rugbrød og derefter ud for at lege i den friske luft. Udklædningstøjet? Ja, det kom af og på rigtig mange gange den dag, men det gør ikke noget Det var jo en helt særlig dag I dagene der fulgte, blev der genfortalt mange oplevelser fra fastelavnsfesten, og nede i haven blev der leget slå katten af tønden med et par rekvisitter, der med lidt fantasi sagtens kunne gøre det ud for tønde og køller. Et par af de små opfindsomme måtte have en hest (læs: orange løbecykel) til hjælp og sådan blev en lidt overvældende el. uoverskuelig fastelavnsfest bearbejdet og sat ind på rette hylde i børnenes basisviden og univers. Kirsten Søgaard Jeppesen Leder i Viben JEG SER VIBEN FRA FLUEPERSPEKTIV I har måske set en flue på væggen i Viben? Endda en ret stor en.,nemlig mig. Der er et lovkrav om, at alle daginstitutioner skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Friskolen og Viben er nu godt og vel et år gammel. Kirsten og personalet har travlt med at finde deres rytme og traditioner. Men kommunen venter altså spændt på Vibens læreplan. Hvad er en læreplan? En pædagogisk læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af vores børnegruppe beskrive Vibens arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Da jeg har en del pædagogisk erfaring, er Jeg er blevet valgt af bestyrelsen til at: Holde oplæg om læreplaner for personalet i Viben. Så har Kirsten og personalet ro til at koncentrere sig om hverdagen. Hjælpe med at beskrive alt det som personalet er smadderdygtige til, og som de går og gør, i det daglige. Til hvert personalemøde holder jeg et oplæg. Personalet kommer med input fra daglig praksis, samt hvilke mål de har for de enkelte områder i læreplanerne. Jeg samler det skriftlige arbejde (fælles mål, hvordan gør vi, og idé- katalog) til næste personalemøde, og sådan fortsætter vi, til vi er færdige. Vi har nu brugt ca. ½ år, og vi er næsten færdige. Jeg prøver at være en pædagogisk sparringspartner. Hvad er drømme? og hvad er virkelighed? Jeg spørger indimellem personalet: Hvad har I brug for, vi som bestyrelse gør? Og mangler I noget? Gør vi det godt nok i bestyrelsen? Jeg deltager indimellem i hverdagen, fordi jeg synes det er vigtigt at kende Vibens hverdag og præmisser, samt have et vist kendskab til kvaliteter og kompetencer. Jeg har selvfølgelig tavshedspligt omkring børn og forældre. Venlig hilsen Mie Mommer Side 7

8 Friskoleavisen Uddrag fra to frie landsbydegnes dagbog Kære skoledagbog, det her er ikke let: Fortæl om dit arbejd - så en ligeud slet og ret. Hvordan så n med arbejdstider og med børn? Ka alle nu samarbejd og hver ta sin tørn? Forældreopbakning har I så det? Og en julefrokost, der er nøj we? Vi spør og I må ikke bliv mut Har I jer s jobskifte aldrig fortrudt? Jo, ser I vi må stå tidligt op, men er så glad i både sind og krop, for kaffen den er allered klar på skolen og nog n kolleger så rar står klar, på spring måske med æresport? ka man bliv mødt og DET er STORT!! Og børn de møder forældre med, for der er hyg ligt på vores sted! Så snakken den går om stort og småt klaveret spiller og det spiller godt! Med strik og sjip og kængurohop - med spil og tagfat til klokken ringer: STOP I familien træner vi færdighed. Og efter det, ska vi ud og sid i SFO en til Musik og fortælling. Så ned på gulvet i én pærevælling. Historier og sange fra fjern og fra nær. De nye og gamle om det, vi har kær! Nu ud, skolebørn til frikvarter, mens Vibeunger spør : Ka vi godt få mer af den der Brusse eller Haletagfat? så her er der ikke tid at bliv sat. Når klokken ringer er det madpakketid måske til historie én med bid. Vi arbejder igen til sveden sprøjter. Som når vandet koger og kedlen fløjter! Vi har børn, der udfordres børn, der rykkes. Vi har undervisning, der som regel lykkes! Og frem for alt: Vi kan arbejde sammen, for børn og elever tør vi sætte rammen. Vor bestyrelse udstikker muligheder og se, hvad der sker sikke herligheder! Vi har ét stort ét fælles projekt: (vi føler det rundtomkring skaber respekt) At vi nu har liv her, hvor der var dømt død gør vores fri-skole-dagbogs-skriverier (næsten) sukkersød!! Og på spørgsmålene om, hvorvidt vi mon ikke har superforældre og fester må vi nikke! Med hensyn til spørgsmål om arbejdstid, så glædes vi over det rimer på flid. Vi slipper for optælling og laveste ydelse. Kan tænke projektet og dermed nydelse! Så summa summarum vi har ikke fortrudt vores jobskifte til fri blot et mikro-minut!! Marts 2013 Det er jo ingen sag at møde på arbejde, når man bliver mødt af klaverspil, glade børn, kaffeduft, morgenfriske forældre og rare kolleger. Derfor kan vi også uden at blinke sige, at vi aldrig har fortrudt skiftet til Vejlernes Naturfriskole. Men hvad er det så, der gør friskolelærerlivet så indbydende? Hvori ligger forskellen? Det vil være umuligt at fortælle om alle fordelene her, men vi vil alligevel forsøge: Lærerværelset findes ikke! Vi sætter så stor pris på samværet med eleverne og deres forældre, at vi helt har droppet at have et lærerværelse. Det resulterer bl.a. i, at morgenkaffen drikkes i fælles selskab. Typisk møder vi ind klokken 8.00, og i løbet af den næste halve time modtages små beskeder og oplysninger, m.m. Familiegrupperne! Klokken 8.30 starter 1. time, hvor eleverne er sammen i familier, der er sammensat på tværs af klasserne. Vores intention er, at alle lærer alle at kende på kryds og tværs, man hjælper hinanden i familierne, så den der lige har lært noget, lærer videre til den, der har behov, til gavn for alles læring. Fire gange om året etableres nye familier, så eleverne både er i homogene og heterogene grupper. Musik & Fortælling! Efterfølgende går vi til Musik & Fortælling, der er skolens daglige platform, hvor hele institutionen mødes. Her synges, fremlægges, fortælles, m.m. Fredag deltager Mejser og Musvitter også. Gode frikvarterer! Så er der frikvarter. Vi har nogle gode frikvarterer med få konflikter. Små og store leger, skolebørn og børnehavebørn nyder hinandens selskab. Klokken ringer klokken ind, eleverne går i egne klasser og spiser deres medbragte madpakker. Organiseringen af undervisningen! Herefter følger to dobbeltlektioner i klasserne adskilt af endnu et frikvarter og en spisetid. Her har eleverne dansk, matematik, historie, engelsk, m.m. 6 timer om ugen har alle skolens elever værksted. Gennem et 7 års skoleforløb hos os har eleverne fået minimum det antal timer i håndarbejde, idræt, sløjd, billedkunst, hjemkundskab og natur/teknik, som Fælles Mål foreskriver. Vi arbejder ofte på tværs af klasser. Side 8

9 Forældreopbakning! Det er forældrenes skole, og det mærkes tydeligt på deres engagement og interesse. Som eksempel kan nævnes hjælp til kørsel, bagning, strikning, syning, arbejdskraft, skaffedyr, m.m.m. I det hele taget oplever vi et enormt initiativ og velvillighed fra vores forældregruppe. Samarbejdet! Der samarbejdes alle steder. Eleverne samarbejder på tværs af klasserne, forældre hjælper gerne, når der er et behov. Vi har et lille lærerkollegie, bestående af 6 voksne. Her er samarbejdet i top, som eksempel kan nævnes, at klasse har haft kristendom sammen i hele indeværende skoleår, det er bl.a. blevet til 45 ikoner, der har været udstillet i kirken og på plejehjemmet i Vesløs. Eleverne har ligeledes lavet kortfilm på tværs af klasserne, hvor temaet var retfærdighed. Medbestemmelse! Alle har noget at skulle have sagt. Her er ikke noget, vi plejer. Vi føler os ligeværdige. Vi har mulighed for at have stor indflydelse på skolens dagligdag, har man gode idéer, har man også mulighed for medbestemmelse. Vejen gennem bestyrelsen til udførelse er kort. Frivillige hjælpere! Den 1. torsdag i hver måned mødes en gruppe seniorer. Når de er i huset, bliver der vasket vinduer, vandet blomster, i det hele taget hjulpet til, hvor vi beder om det. Udover denne gruppe arbejdes der med frivillige hænder i mange kroge, og har vi ønsker, er der ikke langt fra idé til udførelse. Nøglefrihed! Tillid er nøgleordet, og det er med det ord i mente, at vi ikke låser døre, skabe, m.m. Vores elever opdrages under mottoet Frihed under ansvar, og derfor løber vi ikke rundt og leder efter nøglebundtet, for vi bruger det ikke. Vi kunne blive ved og ved, men det hele handler om Ånden! På VORES skole kan man mærke ånden. Man føler sig som en del af noget større, og vi er meget glade for at have fået lov til at være med. En bedre arbejdsplads kunne vi ikke ønske os! Kaja Andersen & Ditte Søndergård Dage med de helt små I februar måned har Musvitten og Mejsen været på mange gåture. Vi har bl.a. været så heldige at blive inviteret ind til Røjbæk på Sdr. Øsløsvej. De har en masse får og rigtig mange lam. Vi fik lov til at se, røre og endda give et af lammene sutteflaske. I februar holdte vi også fastelavn, hvor alle børnene var flot klædt ud, og der blev slået katten af tønden. Bagefter blev der hygget med fastelavnsboller og frugt. Vi har desuden været på besøg hos Anette, hvor vi så heste, vildsvin og høns. På vegne af dagplejerne Kristine Klitgård Lund Side 9

10 NATUREN VÅGNER- Hvordan opdager vi, at naturen vågner af sit vinterhi? Hvad lægger vi særligt mærke til? Naturen Vågner er et projekt for klasse og de ældste børnehavebørn. Og det er med store forventninger, at børnehavebørnene kommer op på skolen, det kan ses og mærkes, at det er spændende at være med til. Vi skal ud og opdage, at der sker Barn fra 1. klasse: Jeg tror bare nemmere, jeg kan huske det, hvis jeg siger pomfrit...pomfrit... Vi så billeder af vintergækker og erantis, hvor vi efterfølgende gik på opdagelse ude for at finde de første forårsblomster, og vi var heldige, vi fandt vintergækken. forandringer i naturen, når foråret melder sig. Vi skal høre fuglene begynde at synge og se de første skud op af jorden. Vi skal se gæslinger på pilen, og vi skal måle temperaturen i jorden og i luften. Vi skal plante for at se plantens udvikling. Vi skal udregne, hvor meget dagene bliver længere, og hvorfor gør de det? Hvilken påvirkning har det på planter og dyr, at dagene bliver længere, og der er mere lys? Projektet strækker sig over 5 torsdage, hvor vi nøje følger naturens forandringer. Den første torsdag hørte vi om musvitten, vi så og hørte musvittens sang i et oplæg inde, inden vi gik ud for at opleve den og lytte efter den i Præstens have. Musvittens sang kan vi kende, hvis vi hurtigt siger musvit...musvit, det lyder næsten som om, det er det, den synger. Side 10

11 Barn fra 3. klasse: KOM OG SE...Skynd jer at komme og se, jeg har fundet det... (og der var VINTERGÆKKEN) Vi undersøgte, hvordan og hvorfor dagene bliver længere ved hjælp af illustrationer omkring, hvordan solen drejer rundt om jorden. Når naturen vågner, er det også et sikkert forårstegn, at der kommer gæslinger på pilen. Vi forsøgte, at finde gæslinger, men uden held. Næste morgen møder et barn fra 2. klasse op med en pilegren med gæslinger, det er fantastisk, som børnene bliver grebet af projektet, og fortsætter med at undersøge, når de kommer hjem. Ugens fugl var sanglærken, som også med sin sang er et sikkert forårstegn. Sanglærkens kvidren lyder som trruvii eller tchriup og sangen er en næsten uendelig konstant kvidren, som den synger højt til vejrs på svirrende vinger. Vi talte om, at det vil svare til, at vi synger højt hele tiden, mens vi løber så stærkt vi kan. Det var der nogle, der prøvede i Præstens have, men de blev ret hurtigt forpustede... Vi fordybede os i historier om trækfugle, hvorfor de flyver væk, når vi har vinter og deres lange flyveture for at få sommer. Havternen flyver op til 70 tusinde kilometer om året, og nogle havterner bliver over tredive år gamle. Nogle af dem flyver altså i løbet af deres liv afstande, der svarer til tre gange månen tur/retur! Den udnytter nemlig sommeren nordpå for at yngle og sommeren sydpå, ved Sydpolen, for at have masser af mad, når den overvintrer. Havternen lægger kun 1-3 æg. Barn fra 2. klasse: SÅ LANGT FOR BARE ÉT ÆG...??? Bevæger vi os ned mod fjorden, kan vi høre en underlig, næsten, bøvsende lyd, det er sælerne, der også fortæller, at de kan mærke, foråret er på vej, og at isen er på vej væk fra fjorden. Barn fra 1. klasse: JEG VED HVAD DET ER FOR NOGEN... min bedstefar har selv set dem... Børnene deltager ivrigt i oplæggene med deres erfaringer om de forskellige fugle og planter. Alle har erfaringer med, som de gerne deler. Det er spændende for børnene at få sat navne på de ting, dyr og planter, som de ofte har set. På vores tur til Præstens have medbragte vi et termometer, som vi først målte lufttemperaturen med, for derefter at grave det ned og se, om temperaturen er den samme ovenfor jorden som nede i jorden. Vi fik startet på at tømre så-kasser, som vi skal nyde at se blomster vokse i på skolen. Alle fik prøvet at save, og det var samarbejde på højt plan. Torsdag d. 28/2 startede vi dagen med, at høre om hvilke dyrelyde, vi nu kan opleve, når vi bevæger os ud i det dejlige forår. Torsdag d. 7/3 startede vi igen inde med et oplæg. Ugens fugl var gulspurven, det er en utrolig smuk fugl i stærke gule farver. Gulspurvens sang er let at kende, det lyder, som om den tæller til 7. Vi så billeder af påskeliljen, det er oprindeligt ikke en plante fra Danmark, vi har importeret planten sydfra. Børnene fik af vide, at påskeliljen er en løgplante, og ikke som de frø, vi plantede sidste uge. I Præstens have gik vi på udkik efter påskeliljen, men den er først på vej op af jorden, så vi venter med spænding til næste torsdag. Side 11

12 Sidste uge såede vi spinat, ærter, salat og porre, og det skulle selvfølgelig undersøges, hvor meget det var vokset både over jorden, og hvor lange rødderne var. Flere af børnene fik også lyst til at smage. Husk at komme ud og nyde foråret... FORTSÆTTES... Lillian Sekkelund VORES MÅLINGER: TORSDAG D 21/2: SOL OP: 7.36 SOL NED: LÆNGDE: 9 T 57 MIN. TEMPERATUR LUFT: 2 TEMPERATUR JORD: 0 TORSDAG D. 28/2: SOL OP: 7.18 SOL NED: LÆNGDE: 10 T 30 MIN. TEMPERATUR LUFT: 8,5 TEMPERATUR JORD: 4 TORDSAG D. 7/3: SOL OP: 6.59 SOL NED: LÆNGDE: 11 T 8 MIN. TEMPERATUR LUFT: 8 TEMPERATUR JORD: 4 Hvad børn dog siger.. Barn viser et billede af en ørentvist. Hvad er det nu den her hedder? Voksen: Jamen det er da en ørentvist Barn: Hjemme hos os hedder det altså en numsebider Side 12

13 I mellemrummet Siden nytår har jeg haft den store fornøjelse at arbejde i Friskolens SFO hver eftermiddag. Det har givet mig et fantastisk indblik i en institutionsform, hvor omstillingsparathed får en helt ny dimension. En boble af liv og aktivitet lige der midt i mellem skole og hjem. Det er børnenes fritid, men også en platform for social udvikling, hvor man skal overholde fastlagte spilleregler og lære at begå sig i fællesskabet. Et sted hvor der altid findes en finurlig blanding af leg, kreativ aktivitet og kedsomhed. legepladsen, underlagt vejr og vind og årstidernes skiften. Dog er det uomtvisteligt, at der efter denne halve time falder lidt mere ro på flokken. Når alle mand kommer ind, og det er konstateret, hvem der er syge, på ferie, taget med en kammerat hjem, til tandlæge, til fødselsdag eller bare blevet hentet tidligt i dag, skal legeaftalerne ihus. Der er kø ved telefonen. Nogen ringer bedst med hovedet ned af, andre mens de spinder rundt om sig selv, og de fleste synes, det er dejligt med lidt privatliv med telefonen i puderummet. Her er man lidt fri for de voksnes irriterende formaninger om, hvor mange gange man må ringe mor op på arbejdet. Når så legeaftalerne er faldet på plads, man har fået lidt at spise og er tjekket ind i SFO en, begynder det så småt, for de fleste, at krible lidt i kroppen. NU skal der gerne ske noget. Nogen holder af at udfolde sig i salen eller på boldbanen, hvis vejret er til det. Andre kunne tænke sig at snitte et spyd, eller spille et spil, tage en tur ved fodboldbordet, lave perlesmykker, knytte armbånd, sy, male, klippe kort, fingerstrikke, eller noget helt andet. Og SFO-tid er børnenes tid så selvfølgelig må vi Da vi startede friskolen, tror jeg de fleste var fuldstændig enige om en ting, at Spiloppen fra Øsløs skoles tid skulle der ikke røres ved. Men hvad vi har måttet erfare er, at vi som friskole er underlagt helt andre betingelser og udfordringer end tidligere. Det har dog samtidigt åbnet en mulighed for at lave en ny fantastisk SFO. Vi har 45 tilmeldte skolebørn fra klasse. Disse børn er så privilegerede, at de har en god lang skoledag, som rummer mange af de elementer af leg og udeliv, som den gamle spilop var garant for. Dvs. når børnene møder ind i SFO en aldrig tidligere end og nogle først 14.30, er mange mætte af oplevelser efter skoledagen og når knap nok at mellemlande hos os, før legeaftaler, fritidsaktiviteter og hjemmet kalder. Selvom skolen sætter naturen højt, og børnene ofte er ude, foregår de fleste dage naturligvis også på skolebænken. Derfor, inden vi slår os løs, skal alle mand ud af huset til spilopfrikvarteret, som har vist sig at være en rigtig god ide at holde fast i. Ikke alle børn er lige begejstrede for denne halve times friske luft på det! Døren går op, og forventningsfulde energibomber kommer trillende ind af døren med jublende stemmer. Må jeg være med? Lyder det fra alle hjørner. Børnehaven afslutter nemlig hver dag i SFO en. Nu bobler skolen af liv, leg og børn i alle aldre fra 2½ år, med sutteklud og ble, til 11-årige med mobiltelefoner og niiiiicee ringetoner. Disse børn skal nu finde hinanden, indordne sig hierarkier, huske at tage hensyn og Side 13

14 huske de spilleregler, vi voksne har sat op for deres samvær. Det er også her vi voksne mødes og skal finde hinanden efter to vidt forskellige arbejdsdage i henholdsvis skolen og børnehaven. Ved denne tid begynder også forældre for alvor at strømme ind. Nogen stående i døren med forventningsfulde blikke spørgende til, hvor deres lille pode befinder sig i dag. tjooo.. de bevæger sig jo sådan nogen, kommer det spøgende fra en kollega, imens hun gennemsøger huset efter et barn. Fem drenge udlever en brydekamp lige der midt på gulvet. Tre små hoveder ved siden af titter frem under et tæppe, der bliver trukket af sted af to store prustende drenge. Og nu kommer der så kluk-lyde fra under bordet, hvor barnet der ikke lod sig finde, sidder og gemmer sig. Så er det bustid en voksen går med for at sikre sig, at tre små busbørn kommer sikkert af sted, en anden skal have samlet et hold af børn, der skal nå at skifte tøj inden gymnastik, en tredje er gået ned for at skifte en ble, og så er det desuden tid til at få ryddet op på snittespåner, maling, garnrester, perler, eftermiddagsmad, lego og puder. Måske har biblioteket være ramme om et storslået modeshow den sidste time, så her skal hylder og reoler igen fyldes med bøger og tæpperne lægges sammen. Og så pludselig er klokken blevet 4 det hele ligner igen en skole, de sidste børn summer stadig i små grupper og kollegerne takker dagen af. Tilbage til den sidste time er det blevet tid til et spil bordfodbold eller uno med de børn, der pludselig er blevet uden kammerater, eller måske en højtlæsningsbog til trætte og ventende børn, der spekulerer på, hvornår det bliver deres tur til at komme hjem. Mille Dissing Svømning Svømning Svømning Børnene i 4., 5. og 6. klasse har her i februar/marts måned svømmeundervisning 5 gange i Han Herred Fritidscenter. Skolen råder i øjeblikket over 2 super undervisere, også på det område, - nemlig Bodil og Ditte, men da de ikke må klæde om sammen med drengene, blev jeg bedt om at være assistent. Det er absolut positivt, at skolen tilbyder svømmeundervisning, men Rådet for Større Badesikkerhed er ikke i tvivl om, at det er forældrenes ansvar, at børnene tilegner sig den nødvendige vandtilvænning og de grundlæggende færdigheder, og det er skolens opgave at videreudvikle disse færdigheder - og det er netop det, vi forsøger disse 5 torsdage i Fjerritslev. Hvornår kan man svømme? En fælles nordisk definition fra 1998 siger det klart: Når man kan hoppe i vandet, få hovedet under vand, komme op til overfladen og derefter svømme 200 m heraf de 50 m på ryggen. De krav kan selv de bedste svømmere på vore hold ikke klare, og det er heller ikke det vigtigste. Vi vil forsøge at gøre alle så fortrolige med vandet, at de ikke går i panik, hvis uheldet er ude. Ja, så underviser vi også i brystsvømning, crawl og meget andet, og der er faktisk rigtig mange gode svømmere. Men en flok dejlige børn er det, som har det godt med hinanden og retter ind, når Bodil og Ditte giver besked og så behandler de pensionisten godt. Jens Chr. Toft Side 14

15 Med Elementernes Sang i bakspejlet. Når vi arbejder med teater, kan vi se børnene på en anden måde. De bliver til scenefolk, teknikere, PR- folk, dansere, sangere, skuespillere og musikere. Et barn, som normalt virker lidt forsagt, ser man pludselig stå i rampelyset, klar i mælet, med god timing og selvsikker fremførelse. Nogle friske fyre udviser ansvarsfølelse og tæft omkring afviklingen af lys, bagtæpper og scenearbejde under forestillingen (man tager endda et middelstort teknisk uheld med knusende ro). Et par håndfulde skuespillere får opfyldt deres ønske om at prøve kræfter med scenen, nogle af dem bliver endda udfordret med mange replikker og lang spilletid. Alle med succes. Danserne og sangerne løfter deres opgave med stort overskud. Indskolingsklasserne og storegruppen fra børnehaven har hver deres vigtige masseoptrin, og på den måde en indlysende rolle i handlingen. Pædagoger, lærere og pedel har nøglen til hver sit område. Alle med samme retning, mål og entusiasme. Alt sammen forløst ved det selvsamme, som er kodeordet i stykket: SAM AR BEJ DE! Da Ditte og jeg, før sommerferien sidste år, tog den første brainstorm på stykket, anede vi ikke, at temaet mobning skulle gå hen og blive et meget belyst emne i medierne den kommende vinter. Det gør stykket aktuelt, hvilket jo er fint og kærkomment. Desværre er netop fænomenet mobning i virkeligheden altid aktuelt, og når man arbejder med mennesker, ser man det spire som skadevoldende ukrudt, bedst som man troede det udryddet. Vi prøver i stykket at kaste lidt lys på det. Vores andet tema er på en måde også altid hot stuff, nemlig de fire elementer, som først går af mode, når Universets sidste supernova er glødet ud om en fantasillion års tid. Vores lille musical er altså åbenbart gjort af et holdbart materiale. Disse temaer afføder et væld af dramatiske muligheder og store dybder, som gjorde skrivningen af stykket til en leg. Det ene tog det andet, og før vi så os om, havde Ditte skrevet manuskriptet og jeg begået sangene - det kom som skidt fra en spædekalv. Jeg tror denne medvind og retningsstabilitet forplantede sig i de udøvende, for vi havde et travlt, produktivt og godt forløb fra nytår og til premieren. Godt begyndt er halvt fuldendt, og resultatet blev tilfredsstillende. Det kan altid blive bedre, og sådan er det, men dét er også med til at drive værket. Det gode resultat skyldtes dog overvejende én ting, nemlig at alle, børn som voksne, tog det alvorligt, gjorde deres bedste og sammen løftede i flok. Fremover regner vi med, at skoleforestillingerne skal køre i en toårig cyklus: Det ene år som i showbizz med auditions og selvvalgte opgaver(som i år). Det andet år med obligatoriske roller til ældste klasse med resten af skolen som backing, for at alle på den måde får prøvet at stå overfor publikum i deres skoletid. Der kunne jo være nogen med en skuespiller i maven, som ville hilse en obligatorisk rolle velkommen. Hendrik Nikolajsen. Side 15

16 Skolefest 2013 Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive et par ord om skolens årlige skuespil, hvilket jeg indvilligede i. Før i tiden var et skuespil noget, der blev spillet af ældste klasse, og et klassisk stykke, de fleste kendte, men den tid er godt nok forbi. I år var det et spil om mobning at vi skal passe på hinanden og tingene omkring om. Stykket og musikken var faktisk skrevet af 2 af vores egne lærere Ditte og Hendrik. Det startede med, hvordan verden er i dag med nyheder (Sanne) reklamer, den kække reporter, den onde borgmester(julie), der vil bestemme, og ikke mindst den mystiske pedel (Mira) der ved ting, vi andre kun drømmer om. Ligeledes handler det om den populære pige(clara) og den nørdede dreng(magnus), som skal redde verden, men kun kan gøre det i fællesskab. Hvordan de kæmper sig igennem flere verdner, hvor de skal indsamle nøgler fra de 4 elementer ild, vand, jord og luft. Nøglerne bruges til at redde verden. Når så der var sceneskifte, blev der vist klip lavet på forhold med projektor, både som hjemmelavede tegne/stop- motionsfilm og nyheder filmet på forhånd. Det hele var lavet, så alle børnene i skolen var med i projektet, nogle stod og sang, nogle lavede kulisser og nogle børn var sten, ild, vand m.m. Der er vist ikke det, de børn fra Vejlernes Naturfriskole ikke kan, det er godt vi har nogle fantastiske lærere. Jeg må nok sige, at det var et fantastisk stykke nok et af de bedste skolespil til dato. Bagefter var der kaffe, kage og hygge til os alle sammen. Pernille, Paulinas mor (0. klasse) Side 16

17 Naturen netop nu Nu, hvor vi er begyndt på marts, er de første fugle allerede begyndt at synge. En af dem er rørdrummen, hvis sang kaldes pauken, hvormed hannen forsvarer sit territorium og lokker hunnen til. Den lyder som en fløjtetønde, eller som når man puster i en flaske. Den dybe lyd trænger godt igennem den tætte rørskov, og den kan høres på flere kilometers afstand. Den høres mest morgen og aften, men senere på sæsonen, som strækker sig frem til St. Hans, kan den også høres om dagen. Det er mest på den måde, man observerer fuglen, da den lever skjult i rørskoven. Når man endelig ser fuglen er det mest flyvende lavt over rørskoven, især i yngletiden om foråret, når den flyver mellem forskellige fourageringspladser. Som andre hejrer flyver rørdrummen med bøjet hals, men virker mere kompakt under flugten end fiskehejren på grund af den tykke fjerdragt. Hvis man er heldig, kan man fra et af fugletårnene i Vejlerne se den stå i kanten af rørskoven. Her kan man se dens gullige, sortstribede fjerdragt, som falder godt sammen med rørskoven, især når den i skræmmestillingen retter sig op og bliver høj og tynd. Føden består mest af fisk og padder fra vandet, men den kan også tage insekter, smågnavere, krybdyr og fugleunger. Strenge vintre med lange perioder med frost kan gå hårdt ud over de rørdrummer, som bliver her vinteren igennem. Efter flere milde vintre blev ynglebestanden i Vejlerne således 2009 talt til 114 paukende/territoriehævdende rørdrummer. Efter den strenge vinter var antallet i 2010 faldet til 61. Efter endnu en streng vinter var dette tal reduceret til 57, men i 2012 var antallet steget til 91 oven på den mildere vinter I de strenge vintre har de fugle, som trækker sydpå en større chance for at overleve, men dem der bliver her om vinteren har, forudsat at de overlever, mulighed for at besætte de bedste yngleterritorier. Marts og april er også en god tid at se hugorme og firben. Når solen skinner, kommer de frem fra deres overvintringssteder, som er på sydsiden af skovbryn og skrænter, hvor der hurtigt bliver varmt. Til maj parrer de sig, hvorefter de spredes og søger føde. Fra slutningen af september og ind i oktober kan man igen på solskinsdage se dem samle sig på overvintringsstederne. Gode steder at se især hugormene på de nævnte årstider er Skårup Odde og cykelstien øst for Tømmerby Fjord nord for Vesløs. Her i foråret skal skrubtudser og frøer også til søer og vandhuller for at yngle, og da kan man især høre frøernes kvækken, når hannerne prøver at lokke hunnerne til. Tidspunktet for hvornår frøerne kvækker, afhænger blandt andet af temperaturen, og tidspunktet kan variere fra slutningen af marts til midten/slutningen af april. Sidst, på vores tur med skolen til Skærpensig, kom vi for sent til at kunne høre frøerne. De var ellers i fuld gang inden Påske. Vi fandt da til gengæld æg, så vi kunne følge haletudserne i akvarier. Vi må håbe, at vi er mere heldige i år og når at høre deres kvækken. Med de blomstrende erantis og vintergækker vil vi også snart se de første humlebier besøge blomsterne på dage med solskin. De første Der er mange forskellige gæs i Vejlerne i øjeblikket, blandt andet grågæs, kortnæbbet gås, bramgås og blisgås. Grågåsen bliver her og yngler, medens de andre trækkere videre nordpå. Viberne er kommet, og de første rørhøge er også set og jeg har hørt traner. Snart kommer klyder og andre vadefugle, og på Bulbjerg er riderne ved at etablere sig på redepladserne. Side 17

18 sommerfugle vil da også kunne ses. Det er nældens takvinge og dagpåfugleøje, som er nogle af de få sommerfugle, som overvintrer som færdigudviklede insekter. Bier kan også besøge hanblomsterne på el og hassel, som også blomstrer på denne tid, men det er kun for at samle pollen, og det er ikke noget, som de vindbestøvede planter har gavn af, da bierne her ikke besøger hunblomsterne. Foråret er på vej og det er bare med at få gummistøvlerne på og komme ud i naturen. Albert Schmidt Viben Skrevet af Thea Gade Løgsted og Sofia Cäcilia Cambrosio, Klasse Vi har været på besøg i Vejlernes Naturbørnehave, Viben, her har vi snakket med nogle af børnene og en af pædagogmedhjælperne. Børnene fortæller, at det er sjovt at holde fødselsdag, fordi de får kage, slik og balloner. Når vi spørger dem om hvilke ting de laver svarer de, at de laver mad på bål, og saver i ting og klipper. Når de møder om morgenen spiser de morgenmad, og så går de op til musik og fortælling, og efter det går de ud og leger. Vi spurgte Matilde Gade om, hvordan det er at gå i børnehave, hun syntes at det er sjovt at lege med alle de andre, og vi spurgte også Marthinus Sekkelund, han syntes, det var sjovt. Vi spurgte pædagogmedhjælper Karina Gade om, hvordan det er at være pædagog i børnehaven, hun syntes, det er dejligt at være i en naturbørnehave, der er ikke de samme konflikter, og man kan lave bål. I børnehaven er der pt. 23 børn. Avisgruppen beklager, at dette indlæg manglede i sidste udgave Hvad børn dog siger. Gæt et erhverv med vibeøjne når min far er på arbejde så bruger han den der dinge-ling. og han spiser også madpakke når min far er på arbejde tager han hen til John og så bliver bilen helt hvid. han er jo også tømmermand når min far er på arbejde ordner han biler henne ved morfar. Og han serverer også mælk rundt. hen til Lidl: Side 18

19 Skolevæsenet i Øsløs- Vesløs-Arup gennem 300 år Fortsættelse fra Fortællinger fra Øsløs Skole Vesløs: Som omtalt i min første artikel (se 1. udgave af Vejlernes Naturfriskoleavis) fik Vesløs sit første skolehus 1702, skænket af Vesløsgaards daværende ejer Zakarias Von Kahlen. Dette skolehus var i brug til 1857, da der blev opført en ny skolebygning. Den første skolelærer, efter indførelsen af folkeskoleloven 1814, var Ubbe Madsen, der blev ansat som enelærer og kirkesanger i Han sad i embedet til 1834, derudover vides der ikke meget om ham. Den næste lærer var Johannes Holm, der skildres af lokalhistorikeren Niels Sodborg i to artikler i Historisk Årbog for Thisted Amt 1906 og Derfor ved vi lidt mere om ham. Johannes Holm var født 1800, hvor vides ikke. Han blev uddannet som tømrersvend i København, og her blev han også som privatist uddannet til lærer. Senere blev han lærer i Vust. Her arrangerede han en række møder med reliøst indhold inspireret af Grundtvig. Her fandt han også sin kommende hustru Bolette Marie, der var blandt tilhørerne blev han så ansat som enelærer og kirkesanger i Vesløs. Han var en fremragende landmand, der på den lille skolelod, som den første på egnen, dyrkede kålrabi, og desuden syslede han med flere tekniske opfindelser. Deriblandt et køretøj, der var en slags forløber for cyklen. På grund af sin stærke tro fik han flere anfald af religiøse anfægtelser, der efterhånden svækkede ham psykisk blev han af sognerådet pålagt at holde vikar. Den første var Fredrik Brønderslev, der faldt i slaget ved Fredericia Den næste vikar var seminarist Jørgensen, der 1850 afløste Holm som lærer i sognet. Johannes Holm blev afskediget med en lille pension, og kort tid efter flyttede han med sin hustru Bolette Marie til Løgstør, men 2 år efter flyttede parret tilbage, hvor de flyttede ind i et af sognets fattighuse. Johannes Holm døde 1868 som en syg og fattig mand. Han vendte en kort tid tilbage som lærer for børnene i Vesløshuse i midten af 1850erne. Bolette Marie døde som alkoholiker Johannes Holm blev af mange kaldt en dygtig lærer. Lærer Jørgensen blev i sit embede til Den næste i rækken var Lars Christian Christensen, der kunne flytte ind i en ny skolebygning. Han var født i Gøttrup 1837, som søn af Christian Christensen, der inden han flyttede, 3 år var lærer i Øsløs. Han var gift med Andrea Marie født Abrahamsen. Lars Christensen var en dygtig landmand og var endvidere ejendomshandler. Politisk tilhørte han partiet Venstre, der førte en hård kamp mod Kongen og Estrups højreregime. 1901, da parlamentarismen endelig havde sejret, repræsenterede han egnen i takketoget til Amalienborg. Han var ifølge sine gamle elever en dygtig lærer. Han tog sin afsked 1903 og flyttede til Thisted. Her døde han 1916 og ligger sammen med sin hustru, der døde før 1890, begravet på Vesløs Kirkegård. Han blev afløst af Niels Sodborg, der tidligere var lærer i Øsløs Nordre Skole. Han var født i Skyum Han var gift med Ane Sodborg, der også stammede fra Thy. Han involverede sig hurtigt i sognets kulturelle liv, og der er næppe nogen af sognets foreninger, som han ikke var involveret i. Derudover var han en meget benyttet foredragsholder og en meget aktiv lokalhistoriker, det resulterede i utallige artikler i Historisk Årbog for Thisted Amt. På trods af sine mange aktiviteter var han også en dygtig og afholdt lærer blev Thisted-Fjerritslev banen etableret og det førte sammen med Vesløsgaards udstykning med etablering af 27 husmandsbrug til en voldsom stigning i befolkningstallet. Så 1914 blev der opført en ny skole, der allerede 1919 måtte udvides til 4 klasser, og der blev ansat en lærerinde. Den første var Frk. Lucie Rønø, der 1921 blev afløst af frk. Jenny Jensen, der var ansat på skolen til efter Niels Sodborg tog sin afsked 1938, og parret flyttede til et hus i stationsbyen. Han fortsatte sin omfattende foredragsvirksomhed og lokalhistoriske arbejde. Han døde 1943 kun en måned efter, at han blev udnævnt til æresmedlem af Historisk Samfund for Thisted Amt, som han selv var med til at starte Under stor deltagelse blev han begravet på frimenighedskirkegården i Vesløs. Hans afløser var Marinus Sloth der var førstelærer fra Han var en meget dygtig og afholdt lærer, der søgte nye udfordringer i hovedstadsområdet, og som nygift forlod han egnen. Han blev afløst af Jens Abildskov Hansen som førstelærer. Han stammede fra Silkeborgegnen og blev på skolen i en menneskealder blev skolen kraftigt udvidet og blev overbygningsskole under navnet Vesløs Folke-og Realskole, der beskrives i en senere artikel. Vesløshuse: Som nævnt under omtalen af Johannes Holm, blev der også undervist i Vesløshuse. Bebyggelsen af området var begyndt 1844 og i løbet af få år var der rejst ca. 10 ejendomme. Undervisningen blev i de første år foretaget af en såkaldt vandrelærer i private hjem blev der opført en primitiv skolebygning, der administrativt hørte under Tovsig Skole i Østerild Sogn. Skolens lærer Jacob Christian Pedersen Søe underviste børnene fra Vesløshuse 3 dage om ugen i sommerhalvåret blev der opført en ny Tovsig Skole, der blev drevet af 3 kommuner, Hunstrup-Østerild, Tømmerby-Lild og Øsløs-Vesløs-Arup. Lærer i mange år var Magnus Sørensen. Efter nedlæggelsen 1954 blev børnene fra Vesløshuse undervist i Vesløs. Ingvard Jakobsen Side 19

20

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet Hørning d. 1.2.2012 Kære Forældre Vinterferie I uge 7 er der pasning på Højbo SFO. Der er ingen tilmelding, åbningstiderne er som vanligt fra

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Arrangementer for børn

Arrangementer for børn Varde Bibliotek tlf. 75221088 Rådhusstræde 2 6800 Varde biblioteket@vardebib.dk Arrangementer for børn Bibliotekerne i Varde Kommune Januar-juli 2013 Læs mere på www.vardebib.dk Arrangementer for børn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage. Billede på forsiden: fælles fødselsdagstur for okt., nov., og dec. børnene. Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen

Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen Velkommen til Bankagerskolens SFO Delfinen Bankagerskolens SFO Delfinen Bankagervej 99 8700 Horsens Tlf. 76 29 33 50 Velkommen SFO Delfinen er en funktionsopdelt skolefritidsordning, der er en del af Bankagerskolen.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Lokalcenter Fuglebakken

Lokalcenter Fuglebakken Aktiviteter på Fuglebakken Ann Toustrup Eriksen, Leder af plejebolienheden Fuglebakken Der er mange aktiviteter på Fuglebakken, og de er meget forskelligartet, da der er mange forskellige ønsker. Såfremt

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen:

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Ferie lukket: Hele SFO en holder ferie lukket i uge 29. Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Skorstensfejeren kasserede vores gamle brændeovn i hytten på marken. Men så kom Felix s bedstefar og

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 FÆLLES Sommerferien nærmer sig og vi vil være i det Gl. Hus hele ferien. Med mindre andet er aftalt skal børnene være her senest klokken 9.30. Hvis tilmeldte børn ikke møder i

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS.

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Torsdag d. 9. december inviterer vi alle Stjernehusets børn, forældre og søskende til Julehygge. Traditionen tro stiller vi an med små værksteder, hvor der kan

Læs mere

Kælderen er deres mellemrum. Vi lader mellemrummet fylde og fylder det ud.

Kælderen er deres mellemrum. Vi lader mellemrummet fylde og fylder det ud. KÆLDEREN På vej I et virvar af venskaber, hormoner og mobiltelefoner, møder vi dem. Kælderbørnene. På vej. Mellem skole og hjem, mellem stor og endnu større, mellem leg og alvor, mellem gode venner og

Læs mere

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L KONTAKT 12/13 nr. A P R I L Indhold: Aktuelt i april s. 2 Fritternyt s. 3 4.a syr slanger s. 3 Besøg af Vejen Musiksko le s. 4 8.årgang i Odense s. 4 A-dage i E 3 s. 5 Foredrag med forfatter s. 6 Skolefest

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Program for legestuen ved Fredens Kirke Program for legestuen ved Fredens Kirke Forår 2014. Legestuen foregår året rundt (undtaget i ferierne; sommerferie juli-august) Legestuen er et tilbud til alle børn fra 0 år til 6 år sammen med mor / far

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave.

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave. Kære forældre Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til. Vi glæder os til at modtage jeres barn og til at samarbejde med jer. I prioriterer vi udelivet, legen og den motoriske udvikling højt.

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie.

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Fredagsbrev Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010 Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi har savnet jer og glæder os til endnu et fantastisk, sjovt og lærerigt år på Århus

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole. Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.dk/ Månedsbrev april 2015 Nyt fra kontoret I byggeudvalget

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere