Sundhedssekretariatet. ETOS Svendborg Elevers trivsel og sundhed

Transkript

1 Sundhedssekretariatet ETOS Sendborg 2013 Eleers trisel og sundhed

2 2

3 ETOS Sendborg Eleers trisel og sundhed Sendborg Kommune Sundhedssekretariatet Singet Sendborg Udarbejdet af Anne Bøgegaard Redaktion: Anne Højmark Jensen Design: Roland Skalshøi Kirkeby, Grafisk Afdeling, Sendborg Kommune Foto: Colourbox.dk og Geir Haukursson Emneord: Helbred og trisel, mental sundhed, krop og kropsopfattelse samt sundhedsadfærd. Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: 1. september 2013 Format: pdf Copyright: Sendborg Kommune, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangielse Udgiet af: Sendborg Kommune, september 2013 sb

4 4

5 Forord Ifølge Sundhedsloen skal kommunen bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opækst samt skabe gode forudsætninger for en sund oksentilærelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges, sådan at der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en indiidorien-teret indsats, der retter sig mod alle børn samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige beho (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I Sendborg Kommune fastlægges den oerordnede ramme for indsatsen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet i kommunens sundhedspolitik. Her fremgår det blandt andet, at idet gode aner grundlægges tidligt i liet, il Sendborg Kommune lægge særlig ægt på, at børn får grundlag for at skabe sig en god og sund lisstil (Sendborg Kommune, 2007). Der er gang i en lang række indsatser i kommunalt regi, der skal støtte op om børn og unges sundhed blandt andet Mad- og måltidspolitikken, Cykelpolitikken, Sundhedsplejens og Tandplejens tilbud, Solsikker kommune, hor blandt andet dagtilbuddene er opmærksomme på solbeskyttelse, LOMA, hor eleerne laer mad til hinanden, Idrætsskoler, Sunde Unge Sendborg (SUS) for oerægtige børn og unge, forebyggelse af rygestart, information fra SSP-konsulenter og Ungdomsrådginingen, Sund Sex skolen samt en masse forskellige lokale indsatser i kommunens dagtilbud og skoler. For at kunne målrette indsatserne yderligere har Sundheds- og Forebyggelsesudalget besluttet at gennemføre en trisels- og sundhedsundersøgelse i samarbejde med direktørområdet Børn og Unge, for at få et billede af børnenes og de unges trisel og sundhedstilstand. Dered il det blie tydeligt, hilke risikofaktorer, der bør arbejdes med. Samtidig il det blie mere klart, hor udfordringerne, i forbindelse med børns og unges trisel og sundhed, er størst. I slutningen af 2010 ble den første trisels- og sundhedsundersøgelse, blandt alle eleer i 5., 7. og 9. klasse i Sendborg Kommune, gennemført. For at monitorere udiklingen på området, er undersøgelsen gentaget i foråret 2013 og resultaterne fra denne undersøgelse il blie præsenteret i denne rapport. Resultaterne af trisels- og sundhedsundersøgelsen skal fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk samt eleer og forældre. Undersøgelsen er bleet døbt ETOS Sendborg, og dette nan il blie brugt i resten af rapporten. Etos betyder et sæt af fundamentale moralske ærdier, der kendetegner en person, et samfund, en kultur eller lign. (Den Danske Ordbog, 2011), og står i den her sammenhæng samtidig for Eleers Trisel og Sundhed. Sundhedssekretariatet, september

6 Indholdsfortegnelse 1.0 Resume Metode Dataindsamling Deltagelse Studiepopulation og demografiske faktorer Køn Alder Familieforhold Socioøkonomisk status Helbred & trisel Eleernes selurderede helbred Opleelse af symptomer i herdagen Skoletilfredshed Mobning Fraær Opsummering Mental sundhed Almen listilfredshed Ensomhed Selærd Opsummering Krop og kropsopfattelse BMI Holdning til egen krop Antal besarelser Sarpr klasse Holdning til egen krop sammenholdt med BMI Ønske om at ændre ægt Opsummering Sundhedsadfærd blandt børn og unge Kost Måltidsaner Spiseaner Drikkeaner Opsummering

7 7.2 Fysisk aktiitet Selurderet fysisk form Glæde ed idræt i skolen Aktiitetsnieau i fritiden Antal dage med fysisk aktiitet Fysisk inaktiitet Transport til og fra skole Opsummering Rygning Passi rygning Nære personers rygeaner Erfaringer med rygning Ønske om rygestop Opsummering Alkohol, hash og stoffer Erfaringer med alkohol Alkoholaner blandt de, der har prøet at drikke en hel genstand eller mere Aftale med forældre om indtag af alkohol Erfaringer med hash og stoffer Opsummering Kroppens udikling og seksualitet ocent for trin Viden om kroppens udikling i forbindelse med puberteten Viden om seksualitet og onani ,1 % 54,8 % 61,9 % Viden om præention Viden om seksuelt oerførte sygdomme Seksuel debut Opsummering Ørig sundhedsadfærd Tandbørstning Sindsstemning forud for tandlægebesøg Søn Brug af cykelhjelm Solariebrug Opsummering Opsamling og perspektier

8 1.0 Resume Population og dataindsamling I dette afsnit præsenteres dataindsamlingen og populationen. Undersøgelsen er bleet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle eleer i 5., 7. og 9. klasse på såel offentlige som priatog friskoler i Sendborg Kommune. For at få en høj sarprocent, er undersøgelsen gennemført i skoletiden i perioden 25. februar 2013 til 22. marts Alle skoler er bleet opfordret til at deltage, og der er bleet lagt op til, at der ble afsat en underisningstime til at besare spørgeskemaet. Spørgeskemaet er udsendt til 2025 eleer blandt 22 skoler i Sendborg Kommune. I alt har 1509 eleer besaret spørgeskemaet fyldestgørende. Dette gier en sarprocent på 74 %. Sarprocenten for eleerne i 5. og 7. klasse er meget tilfredsstillende, mens sarprocenten for 9. klasserne er en smule laere. Det skal her nænes, at skolerne generelt har gjort et stort og flot stykke arbejde for at sikre stor deltagelse, også selom at undersøgelsen lå i perioden op til lockouten på lærerområdet i ETOS Sendborg er en tærsnitsundersøgelse og gier kun et øjebliksbillede af eleernes trisel og sundhed. Generelt ligger eleerne i ETOS Sendborg på samme nieau eller bedre end på landsplan i forhold til helbred og trisel. Ikke desto mindre er det her 9. ele, der har ondt i ryggen og næsten her 4. ele føler sig træt i skolen. Inden for en 30 dagsperiode er det samlet set 44 % af eleerne, der er bleet hjemme som følge af sygdom. I 9. klasse er det 20 %, af eleerne, der angier, at de inden for en 30 dagsperiode har æret fraærende som følge af pjæk. Mere positit er det, at hoedparten af eleerne synes, at de har et godt eller irkelig godt helbred og er glade for at gå i skole. Mental sundhed I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres mentale sundhed. Emnet er nyt siden ETOS 2010 og medtages for at indfange flere elementer i det brede sundhedsbegreb. Eleerne er bleet spurgt til almen listilfredshed, ensomhed og selærd. 40 % af eleerne føler en høj tilfredshed med deres li, horimod en mindre andel af eleerne er middelhøjt og lat tilfredse med liet i forhold til landsgennemsnittet. Her 3. pige og her 6. dreng føler sig ensom af og til, men hoedparten af eleerne angier, at de har et højt selærd. Resultaterne i ETOS Sendborg iser, at drengene i Sendborg Kommune har bedre mental sundhed, når det gælder listilfredshed og selærd. Helbred og trisel I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres selurderede helbred, opleelse af 10 forskellige symptomer på fysisk og psykisk ubehag i herdagen, glæde ed at gå i skole samt fraær som følge af sygdom og pjæk. 8

9 Krop og kropsopfattelse I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres højde og ægt samt deres holdning til egen krop og eentuelt ønske om at ændre deres kropsægt. Blandt eleerne i ETOS Sendborg sker der med klassetrin en stigning i andelen af oerægtige. I 9. klasse er her 8. dreng og her 10. pige oerægtige. I forhold til på landsplan, ligger eleerne i Sendborg Kommune på omtrent samme nieau, men siden 2010 er der sket et fald i andelen af oerægtige i Sendborg Kommune. Selom det kun er her 10. pige i 9. klasse, der reelt er oerægtig, er det mere end haldelen af pigerne, der sel synes, at de er for tykke. En relatit stor andel af de oerægtige er opmærksomme på, at de er oerægtige, og at de ønsker også at tabe sig. Kost I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres måltidsaner samt til deres indtag af en lang række mad- og drikkearer. ETOS Sendborg iser, at der med stigende alder sker en negati udikling i eleernes spiseaner. En større andel af eleer i 9. klasse end i 5. klasse spiser færre gode kilder til fibre og D-itamin, eksempelis frugt og grønt, fisk samt mælk. I forhold til ETOS 2010 er der dog en større andel af eleer, der dagligt spiser gode kilder til fibre og D-itamin. Samtidig er der også en større andel af drenge, der dagligt drikker mælk. Fysisk aktiitet ETOS Sendborg iser, at hoedparten af eleerne sel urderer, at deres fysiske form er god eller irkelig god, og at hoedparten af drengene er glade for idræt i skolen. De mere negatie tal iser, at eleerne med stigende klassetrin blier mindre fysiske aktie og bruger mere tid på stillesiddende aktiiteter. Således er der kun 11 % af pigerne og 16 % af drengene, der leer op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minutters daglig fysisk aktiitet. Endelig iser ETOS Sendborg, at det er en stor andel af eleerne, der cykler til og fra skole. Der er dog fortsat en stor del af eleerne, der blier kørt til og fra skole i bil eller bus. Rygning I dette afsnit er eleerne blandt andet bleet spurgt til, hor ofte de udsættes for passi rygning i hjemmet, om de nogensinde har prøet at ryge, og i så fald hem de ar sammen med. Endelig er de, der har prøet at ryge bleet spurgt til, hor ofte de ryger samt om de ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Her 9. ele udsættes dagligt for passi rygning i hjemmet, hilket er laere end i Et andet positit tal er, at andelen, der har prøet at ryge, er laere end på landsplan. Der er dog sket en stigning i andelen af eleer, der har prøet at ryge og i andelen af dagligrygere siden Således er det 9,5 % af eleerne i 9. klasse, der ryger dagligt. På landsplan anslås andelen af dagligrygere i 9. klasse til at ære 10 % (Rasmussen & Due, 2011: 35). Det er 33 ud af 62 eleer, der gerne il stoppe med at ryge, men kun 6 eleer, der ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. I dette afsnit er eleerne blandt andet bleet spurgt til deres selurderede fysiske form, glæde ed idræt i skolen, om de dyrker motion i deres fritid, tidsforbrug på stillesiddende aktiiteter samt hordan de oftest kommer til og fra skole. 9

10 Alkohol og stoffer I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til, om de nogensinde har drukket en hel genstand eller mere ed samme lejlighed, om de har æret fulde mindst to gange og om hor ofte de drikker alkohol. Desuden er der bleet spurgt til, om eleerne har en aftale med deres forældre omkring indtag af alkohol. Eleer i 7. og 9. klasse er også bleet spurgt til, om de har prøet hash, andre narkotiske stoffer samt dopingmidler. 83 % af eleerne i 9. klasse har prøet at drikke en hel genstand eller mere ed samme lejlighed, hilket er laere end i I forhold til andelen af eleer, der har æret fulde mindst to gange, ligger eleerne laere end deres jænaldrende på landsplan. Dog er der en større andel af eleer, især drenge, der ugentligt drikker alkohol end der er på landsplan. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der kan ære en ganlig effekt af at lae aftaler mellem børn og forældre omkring indtag af alkohol. Resultaterne af ETOS Sendborg iser, at 20 % af drengene og 17 % af pigerne i 9. klasse har prøet hash mindst én gang. Ud af denne procentdel er det 13 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse, der har røget hash flere gange. Kroppens udikling og seksualitet I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til, om de opleer at hae nok iden om emnerne Kroppens udikling i puberteten, Seksualitet og onani, Præention samt Seksuelt oerførte sygdomme. Desuden er de også bleet spurgt til, horfra de har deres iden om de pågældende emner. Eleerne i 7. og 9. klasse er bleet spurgt om, horidt de har haft deres seksuelle debut og om de i så fald brugte præention første gang, de hade samleje. Undersøgelsen iser, at eleerne med alderen får mere iden og måske også en større interesse for kroppens udikling og seksualitet. I forhold til ETOS 2010 er der en større andel af drenge i 9. klasse, der har haft deres seksuelle debut. 85 % af eleerne brugte præention ed første samleje. Dog brugte her 6. dreng og pige i 9. klasse ikke præention ed første samleje. Ørig sundhedsadfærd I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til tandbørstningsaner, sindsstemning forud for tandlægebesøg, soeaner, brug af cykelhjelm samt solariebrug. Resultaterne iser, at her 6. pige og her 5. dreng bør børste tænder oftere, end de gør nu, for at lee op til anbefalingen om at børste tænder to gange om dagen. Manglende tandbørstning kan muligis ære grunden til, at her 8. ele ikke føler, at de har rene tænder. Desuden er her 5. dreng og her 3. pige nerøse, bekymrede eller bange, når de skal til tandlæge. I forhold til søn får 62 % af eleerne i 5. klasse den mængde søn, der anbefales, mens det i 9. klasse er 17 %. Undersøgelsen iser også, at der med stigende alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm. Fra 72 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, til mindre end her 10. ele i 9. klasse. 5 % af pigerne i 9. klasse har taget solarium mindst én gang om måneden inden for det seneste år. Det er dog positit, at procentdelen af piger, der har taget solarium mindst én gang om måneden inden for det seneste år, er faldet siden Opsamling og perspektier Generelt iser undersøgelsen, at efterhånden som eleerne blier ældre, blier deres aner og adfærd langt mere uhensigtsmæssig. Der er fortsat en æsentlig andel af eleerne, der har en adfærd, der på sigt kan medføre æsentlige sundhedsproblemer, horaf nogle eksempelis er oerægt, uhensigtsmæssige spiseaner og fysisk inaktiitet. Dertil kommer uhensigtsmæssig adfærd i forhold til tobak og stort forbrug af alkohol med risiko for blandt andet kønssygdomme og uønskede graiditeter

11 2.0 Metode 2.1 Dataindsamling For at kunne planlægge og prioritere sundhedsindsatserne i Sendborg Kommune er det igtigt at hae releante og nye data. Dette er baggrunden for, at Sendborg Kommune i 2013 laer en opfølgning på den første ETOS fra I ETOS Sendborg 2013 undersøges eleernes trisel, sundhedstilstand og adfærd inden for temaerne; Helbred og trisel, Mental sundhed, Krop og kropsopfattelse, Kost, Fysisk aktiitet, Rygning, Alkohol og stoffer, Kroppens udikling og seksualitet og Ørig sundhedsadfærd. Mental sundhed er et nyt tema i ETOS Undersøgelsen er bleet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle eleer i 5., 7. og 9. klasse på såel offentlige som priat- og friskoler i Sendborg Kommune. For at få så høj en sarprocent som muligt, er undersøgelsen bleet gennemført i skoletiden. Alle skoler er bleet opfordret til at deltage, og der er bleet lagt op til, at der ble afsat en underisningstime til at besare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start modtog skolerne et link til spørgeskemaet samt kyndig ejledning i, hordan skemaet skulle udfyldes. Spørgeskemaet ar åbent for besarelse i perioden 25. februar 2013 til 22. marts Spørgeskemaet er udiklet af Sendborg Kommunes Sundhedssekretariat og er en opdateret ersion af spørgeskemaet benyttet under den første ETOS undersøgelse i 2010 (jf. bilag 1). Sendborg kommune har i 2013 fået tilladelse til at benytte standardiserede spørgsmål fra Skolebørnsundersøgelsen. Skolebørnsundersøgelsen er en national repræsentati undersøgelse og løbende gennemført siden Senest i 2010, hor 4922 eleer fra 5., 7. og 9. klasse deltog (Rasmussen & Due, 2011). Data fra ETOS 2013 il så idt muligt blie sammenlignet med tilsarende data fra Skolebørnsundersøgelsen (landsundersøgelsen), for på den måde at relatere sundhedstilstanden blandt eleer i Sendborg Kommune til alderstilsarende eleer i resten af landet. Desuden il resultaterne sammenlignes med tal fra ETOS 2010, såfremt der er sammenlignelige resultater, for at se på forskelle og udiklingen i målgruppen oer tid i forhold til de enkelte spørgsmål. Efter hert tema il der ære en opsummering, hor der samles op på resultaterne. Idet ETOS Sendborg er en tærsnitsundersøgelse, er det ikke muligt at sige noget om årsags-irkningssammenhæng, eksempelis om man er oerægtig, fordi man er inakti - eller om man er inakti, fordi man er oerægtig. Undersøgelsen il supplere den eksisterende iden om børn og unge, og undersøgelsen il fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk, eleer og forældre. Målgruppen er udalgt på baggrund af klassetrin (5., 7. og 9. klasser), således at de matcher eleerne i oennænte landsundersøgelse. Den aldersmæssige spredning gier et bredere spektrum, end his det ar tre fortløbende klassetrin, eksempelis 7., 8. og 9. klasse. Eentuelle aldersbetingede adfærdsforskelle il blie mere tydelige. Eleer i 5. klasse er bleet stillet færre spørgsmål end de ældre eleer, da spørgsmål i forhold til kroppens udikling og seksualitet samt narkotiske stoffer er udeladt. Sidst i spørgeskemaet ble eleerne spurgt om, de har forslag til tiltag, der efter deres mening kan bidrage til at fremme sundheden på deres skole. Der er kommet mange gode og kreatie forslag, og et udalg af forslagene er indsat som citater i rapporten. De udalgte citater repræsenterer i størstedelen af tilfældene forslag, der er bleet nænt mange gange af eleerne. Citaterne er bleet rettet til grammatisk, for at forbedre læseenligheden

12 2.2 Deltagelse I alt kom der 1559 helt eller er delist gennemførte besarelser ind. Efterfølgende er besarelserne gennemgået, og 50 besarelser er bleet slettet, da de urderes ugyldige. Dette sarer til i alt 1509 besarelser. Desuden er datasættet bleet gennemgået for urealistiske ærdier, eksempelis at ære 233 cm høj eller eje 6 kg. I disse tilfælde er den enkelte ærdi bleet slettet, mens resten af besarelsen er bibeholdt. Spørgeskemaet er udsendt til 2025 eleer på 5., 7. og 9. klassetrin i Sendborg Kommune - 85 flere eleer end i Med 1509 gyldige besarelser gier det en sarprocent på 74 %. Fordi ikke alle besarelser er færdiggjort, il antallet af respondenter ariere gennem rapporten. Antallet af respondenter på hert enkelt spørgsmål er angiet i formen n = x. Sarprocenten for de enkelte deltagende skoler singer fra 13 % til 100 %. En mere nøje opgørelse heraf fremgår af bilag 2, mens sarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. I alt ar 22 skoler (16 offentlige og 6 priate) initeret til at deltage. Heraf deltog 18 skoler (14 offentlige og 4 priate). Sarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. 1 Det ides ikke, om de urealistiske ærdier er fejl eller om det er udtryk for, at eleen ikke har taget undersøgelsen seriøst. Er sidstnænte gældende, il det betyde usikkerheder i undersøgelsens resultater. Det må dog formodes, at dette fænomen også forekommer i de nationale undersøgelser, horfor denne fejlmargin også indgår der

13 Sarprocenten for eleerne i 5. og 7. klasse er meget tilfredsstillende, mens sarprocenten for 9. klasserne er en smule laere. Det skal her nænes, at skolerne generelt har gjort et stort og flot stykke arbejde for at sikre stor deltagelse, også selom undersøgelsen lå i perioden op til lockouten på lærerområdet i Ved at indsamle data blandt de tilstedeærende eleer, il der mangle besarelser fra de eleer, der ikke ar til stede på dagen for dataindsamlingen. Dette kan i teorien ære dem, der har den dårligste helbredstilstand. Er dette tilfældet kan det beirke, at resultaterne fremstår bedre end de reelt er. Omendt har i i ETOS 2013 initeret flere end i 2010, hilket betyder, at sammenligningen med andre eleer, blier mindre påirket af statistiske usikkerheder. Desuden er der initeret flere specialskoleeleer, hilket gør sammenligningsgrundlaget bredere 13

14 3.0 Studiepopulation og demografiske faktorer Dette afsnit il fungere som beskrielse af eleerne i forhold til køn, alder og familieforhold. Sidstnænte inkluderer information om, hem eleen bor sammen med. Der er også inkluderet socioøkonomisk status. 3.1 Køn I tabel 4 sammenholdes kønsfordelingen i målgruppen med kønsfordelingen blandt de eleer, der har besaret spørgeskemaet. I Sendborg Kommune er der en lille oerægt af piger i forhold til drenge, hilket også afspejler sig i ETOS 2013, hor der er en oerægt af piger, der har besaret undersøgelsen. Der er også sket en udikling i Sendborg Kommune fra 2010 til 2013 med flere piger og færre drenge, hilket muligis kan tilskries til- og fraflytning i kommunen. En anden mulig årsag til, at en større andel af piger har besaret undersøgelsen både i 2010 og 2013 er, at piger sandsynligis både er mere interesserede i sundhed og i at sare på sådanne undersøgelser. Det er kendt fra andre undersøgelser, at det kan ære sært at rekruttere drenge til undersøgelser om sundhed (Region Syddanmark, 2011). 2 Kønsfordelingen i Sendborg Kommune er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på årige indbyggere i Sendborg Kommune, første kartal 2013 (Danmarks statistik, 2013). 14

15 3.2 Alder Aldersfordelingen blandt eleerne fremgår af figur 1, hor eleerne i 5., 7., og 9. klasse hoedsagligt er henholdsis 11, 13 og 15 år på tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen. Årsagen til, at der er flere 13-årige i undersøgelsen er, at der er flere eleer fra 7. klasse end fra 5. og 9. klasse, der har saret på spørgeskemaet (jf. tabel 3). Figur 1: Oersigt oer aldersfordelingen blandt eleerne, opgjort i antal (n= 1509). 3.3 Familieforhold I dette afsnit il baggrundsariabler for populationen blie fremstillet, heri blandt familieform. Eleerne er bleet spurgt om, hem de bor hos og herudfra er eleerne inddelt i tre kategorier : Den traditionelle familie, hor eleen bor sammen med begge forældre. Eneforsørger-famillie/ sammenbragt familie, hor eleen kommer fra enten et eller to hjem med kun én forælder, eller på skift mellem forældrene, hor mindst én forælder har ny sammenleer og Andre familieformer (plejefamilie, børnehjem, bedsteforældre m.). Figur 2 iser den procentise fordeling af eleer efter familieform. 67 % af eleerne bor sammen med deres forældre i en traditionel familieform, mens 30 % bor på skift hos mor eller far i det, der kaldes en sammenbragt familie eller i et eller to hjem med en enlig forælder. Kun 3 % bor hos andre end deres forældre. Der er en lidt større procentdel af eleer, der bor hos eneforsørger forældre eller sammenbragt familie i forhold til landsundersøgelsen. Tallene er meget tilsarende ETOS Oprindeligt er spørgsmålet inddelt i fire kategorier, hor enlig forælder og rekonstrueret familie er separat inddelt. På baggrund af en teknisk fejl i opstillingen af spørgsmålet i det elektroniske spørgeskema, er der dog algt at ligge disse to grupper sammen. 15

16 Figur 2: Eleernes familieform (n=1509), sammenlignet med landsundersøgelsen. Eleerne er også bleet spurgt om deres forældres beskæftigelse. 84 % af eleerne angier, at deres mor er i arbejde, sammenlignet med 81 % på landsplan. 86 % af fædrene arbejder, mens næsten her 10. ele angier, at han ikke gør. Tallene er næsten identiske med landsundersøgelsen. 3.4 Socioøkonomisk status Økonomiske ressourcer i hjemmet er opgjort ed brug af et konstrueret indeks (Family Affluence Scale ) for familiens materielle leeilkår. Der er spurgt ind til; Har dine forældre en bil?, Har du dit eget ærelse for dig sel?, Har din familie en computer? Og har du æret på ferie med din familie de seneste 12 måneder? Herefter er eleerne inddelt i tre socioøkonomiske grupper: høj (familien har alle goder), middel (familien har næsten alle goder) og la (familien har kun to af de adspurgte goder). Figur 3 iser, at 60 % af eleerne kommer fra hjem med et højt materiel leeilkår, mens 32 % kommer fra hjem, der er placeret middel på Family Affluence Scale. 8 % af eleerne kommer fra et hjem med få socioøkonmiske ressourcer, hor 5 % i landsundersøgelsen kommer fra et hjem med få socio- økonomiske ressourcer. 16

17 Figur 3: Socioøkonomisk status (n=1509), sammenlignet med landsundersøgelsen. Det er æsentligt at fremhæe omkring spørgsmålet, om forskellige goder i familien til inddeling i et indeks, at sarkategorierne ar Ja eller Nej, hor andre undersøgelser har anendt flere sarkategorier (Boyce & Dallago, 2004). Af den grund iser figur 3 kun om eleernes forældre har bil, om eleerne har eget ærelse, om familien har computer og om eleerne har æret på ferie med familien inden for de seneste 12 år. Figur 3 angier således ikke noget om, hor mange biler og computere familien har samt hor mange gange familien har æret på ferie inden for de sidste 12 måneder. 17

18 4.0 Helbred & trisel I dette afsnit præsenteres resultaterne fra eleernes selurderede helbred, symptomer i herdagen, deres skoletrisel og information omkring mobning. 4.1 Eleernes selurderede helbred Selurderet helbred er ofte benyttet i folkesundhedsundersøgelser. Blandt oksne mennesker benyttes spørgsmålet, da der er en korreleret sammenhæng mellem dårligt selurderet helbred og risiko for sygdom og tidlig død (Idler & Benyamin, 1997). På trods af at selurderet heldbred ikke er et medicinsk begreb, ægtes spøgsmålet alligeel som af prognostisk betydning, horfor det er medtaget i undersøgelsen for at belyse eleernes opfattelse af eget helbred. Eleerne er bleet spurgt om, hordan de synes, at deres helbred er. Sarmulighederne ar Virkelig godt, Godt, Nogenlunde eller Dårligt. I ETOS 2010 ar der også sarkategorien Meget dårligt. Sarprocenten for Meget dårligt og Dårligt fra ETOS 2010 er slået sammen i nedenstående figur, således at det afspejler sarkategorierne i denne undersøgelse. Figur 4: Eleernes selurderede helbred (n=1496), sammenlignet med ETOS Figur 4 iser, at oer 80 % af eleerne i Sendborg Kommune sarer, at de har et irkelig godt eller godt helbred. Omtrent her 7. ele sarer, at deres helbred er nogenlunde, mens få procent sarer, at deres helbred er dårligt. Eleer i Sendborg kommune har en højere tendens til at sare, at de har et irkelig godt helbred, henholdsis 38 % i forhold til 32 % i landsundersøgelsen. Dog er dette tal faldet fra 44 % i ETOS 2010 til 38 % i denne undersøgelse. 18

19 4.2 Opleelse af symptomer i herdagen I undersøgelsen er eleerne bleet spurgt til, hor ofte de inden for de sidste seks måneder har opleet 10 forskellige symptomer på fysisk og psykisk ubehag, som er almindeligt udbredte i den pågældende aldersgruppe (Rasmussen & Due, 2011). De symptomer, eleerne er bleet spurgt til, fremgår af figur 5. Spørgsmålene omkring symptomer på fysisk og psykisk ubehag i herdagen tager afsæt i skalaen HBSC-SCL, som er udiklet af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen (Rasmussen & Due, 2011). I skalaen er det kun de otte førstnænte symptomer, der indgår, mens de to sidstnænte er tilføjet i forbindelse med ETOS 2010 og denne undersøgelse. Sarmulighederne ed spørgsmålet ar Næsten her dag, Mere end én gang om ugen, Næsten her uge, Næsten her måned eller Sjældent eller aldrig. Figur 5: Oersigt oer, hor stor en andel af eleerne, der opleer symptomer på fysisk og psykisk ubehag mere end én gang om ugen, opgjort blandt drenge (n=713) og piger (n=784), Som det ses af figur 5, opleer piger oftere de pågældende symptomer end drenge. Den udprægede kønsforskel genfindes på landsplan. Dog opleer en større andel af eleer på landsplan hyppigere de pågældende symptomer end i Sendborg Kommune. Således, at 9 % opleer at hae hoedpine i Sendborg Kommune mod 23 % på landsplan, 6 % har maepine mod 12 % på landsplan, ondt i ryggen er 11 % mod 21 %. Dertil kommer, at 12 % opleer at ære kede af det mod 19 % på landsplan, 15 % er irritabel eller i dårligt humør mod 32 % på landsplan, 12 % føler sig nerøse mod 22 %. 20 % af eleerne i Sendborg Kommune har sært ed at falde i søn, hilket er laere end på landsplan (38 %), og 6 % af eleerne føler sig simle mod 13 % fra landsundersøgelsen. Næsten her 4. ele føler sig ugentligt træt i skolen og her 11. ele har ikke haft lyst til at spise. 5 HBSC-Symptom Check List. 19

20 4.3 Skoletilfredshed Skolen er en stor del af børn og unges herdag. Med andre ord tilbringer børn og unge mange timer i skolen, og derfor er det igtigt at børn og unge tries i skolen. Hordan eleerne tries i skolen har betydning for deres almene tilstand, såsom elære, opleelse af fysiske og psykiske symptomer samt indlæring i skolen (Weare, 2001; Wells et al., 2003). Dårlig trisel kan hænge sammen med rygning (Rasmussen, Damsgaard, Holstein, Poulsen, & Due, 2005), usund kost og alkohol. Derudoer er eleer, der tries dårligt i skolen, langt hyppigere belastet af symptomer såsom hoedpine, maepine, sønløshed, simmelhed, nerøsitet og dårligt humør end de eleer, der tries godt i skolen (Krølner, 2001) (jf. afsnit 4.2). Eleerne er bleet spurgt, had de synes om skolen for øjeblikket med fire sarmuligheder: Jeg kan irkelig godt lide den, Jeg synes, den er nogenlunde, Jeg kan ikke rigtigt lide den eller Jeg kan slet ikke lide den. Det er æsentligt at pointere, at de sar, som eleerne har giet, er et øjebliksbillede, og at der er mange forhold, der kan hae betydning for, hordan eleerne opleer skolen. Eksempelis mobning, kærestesorger eller bekymring oer eksamen. 89 % af eleerne angier, at de enten irkelig godt kan lide skolen eller synes, at skolen er nogenlunde. I forhold til landsundersøgelsen er det 83 % af eleerne, der har angiet denne tilfredshed med skolen. Skoletilfredsheden falder med stigende klassetrin. I 5. klasse er der en lille oerægt i procentdelen af piger, der irkelig godt kan lide skolen, hor der i 7. og 9. klasse er en lille oerægt i procentdelen af drenge, der irkelig godt kan lide skolen. Figur 6: Oersigt oer procentdelen af eleer, der synes irkelig godt om skolen blandt drenge (n=710) og piger (n=780) opgjort på klassetrin, sammenlignet med landsundersøgelsen. 4.4 Mobning Mobning er et nyt emne i forhold til ETOS 2010, og er medtaget i denne undersøgelse, idet mobning kan medføre øget fremkomst af problemer med helbred, trisel og selærd (Due et al., 1999). Mange skoler har æret effektie til at begrænse mobning og der er sket en positi udikling med hensyn til mobning i den sidste hale snes år. Dermed nærmer nieauet for mobning sig en Europæisk bundrekord (Currie et al. 2012). Det er dog stadig essentielt at hae fokus på mobning, således at tidligere tendenser ikke rekonstrueres. I undersøgelsen ble eleerne spurgt til, om de i de sidste par måneder er bleet mobbet eller har mobbet andre. Figur 7 og 8 angier henholdsis, hor stor en andel af eleerne i Sendborg Kommune, der er bleet mobbet, og hor stor en andel, der har mobbet andre i de seneste måneder, sammenlignet med i landsundersøgelsen. 20