Sundhedssekretariatet. ETOS Svendborg Elevers trivsel og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedssekretariatet. ETOS Svendborg 2013. Elevers trivsel og sundhed"

Transkript

1 Sundhedssekretariatet ETOS Sendborg 2013 Eleers trisel og sundhed

2 2

3 ETOS Sendborg Eleers trisel og sundhed Sendborg Kommune Sundhedssekretariatet Singet Sendborg Udarbejdet af Anne Bøgegaard Redaktion: Anne Højmark Jensen Design: Roland Skalshøi Kirkeby, Grafisk Afdeling, Sendborg Kommune Foto: Colourbox.dk og Geir Haukursson Emneord: Helbred og trisel, mental sundhed, krop og kropsopfattelse samt sundhedsadfærd. Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: 1. september 2013 Format: pdf Copyright: Sendborg Kommune, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangielse Udgiet af: Sendborg Kommune, september 2013 sb

4 4

5 Forord Ifølge Sundhedsloen skal kommunen bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opækst samt skabe gode forudsætninger for en sund oksentilærelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges, sådan at der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en indiidorien-teret indsats, der retter sig mod alle børn samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige beho (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I Sendborg Kommune fastlægges den oerordnede ramme for indsatsen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet i kommunens sundhedspolitik. Her fremgår det blandt andet, at idet gode aner grundlægges tidligt i liet, il Sendborg Kommune lægge særlig ægt på, at børn får grundlag for at skabe sig en god og sund lisstil (Sendborg Kommune, 2007). Der er gang i en lang række indsatser i kommunalt regi, der skal støtte op om børn og unges sundhed blandt andet Mad- og måltidspolitikken, Cykelpolitikken, Sundhedsplejens og Tandplejens tilbud, Solsikker kommune, hor blandt andet dagtilbuddene er opmærksomme på solbeskyttelse, LOMA, hor eleerne laer mad til hinanden, Idrætsskoler, Sunde Unge Sendborg (SUS) for oerægtige børn og unge, forebyggelse af rygestart, information fra SSP-konsulenter og Ungdomsrådginingen, Sund Sex skolen samt en masse forskellige lokale indsatser i kommunens dagtilbud og skoler. For at kunne målrette indsatserne yderligere har Sundheds- og Forebyggelsesudalget besluttet at gennemføre en trisels- og sundhedsundersøgelse i samarbejde med direktørområdet Børn og Unge, for at få et billede af børnenes og de unges trisel og sundhedstilstand. Dered il det blie tydeligt, hilke risikofaktorer, der bør arbejdes med. Samtidig il det blie mere klart, hor udfordringerne, i forbindelse med børns og unges trisel og sundhed, er størst. I slutningen af 2010 ble den første trisels- og sundhedsundersøgelse, blandt alle eleer i 5., 7. og 9. klasse i Sendborg Kommune, gennemført. For at monitorere udiklingen på området, er undersøgelsen gentaget i foråret 2013 og resultaterne fra denne undersøgelse il blie præsenteret i denne rapport. Resultaterne af trisels- og sundhedsundersøgelsen skal fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk samt eleer og forældre. Undersøgelsen er bleet døbt ETOS Sendborg, og dette nan il blie brugt i resten af rapporten. Etos betyder et sæt af fundamentale moralske ærdier, der kendetegner en person, et samfund, en kultur eller lign. (Den Danske Ordbog, 2011), og står i den her sammenhæng samtidig for Eleers Trisel og Sundhed. Sundhedssekretariatet, september

6 Indholdsfortegnelse 1.0 Resume Metode Dataindsamling Deltagelse Studiepopulation og demografiske faktorer Køn Alder Familieforhold Socioøkonomisk status Helbred & trisel Eleernes selurderede helbred Opleelse af symptomer i herdagen Skoletilfredshed Mobning Fraær Opsummering Mental sundhed Almen listilfredshed Ensomhed Selærd Opsummering Krop og kropsopfattelse BMI Holdning til egen krop Antal besarelser Sarpr klasse Holdning til egen krop sammenholdt med BMI Ønske om at ændre ægt Opsummering Sundhedsadfærd blandt børn og unge Kost Måltidsaner Spiseaner Drikkeaner Opsummering

7 7.2 Fysisk aktiitet Selurderet fysisk form Glæde ed idræt i skolen Aktiitetsnieau i fritiden Antal dage med fysisk aktiitet Fysisk inaktiitet Transport til og fra skole Opsummering Rygning Passi rygning Nære personers rygeaner Erfaringer med rygning Ønske om rygestop Opsummering Alkohol, hash og stoffer Erfaringer med alkohol Alkoholaner blandt de, der har prøet at drikke en hel genstand eller mere Aftale med forældre om indtag af alkohol Erfaringer med hash og stoffer Opsummering Kroppens udikling og seksualitet ocent for trin Viden om kroppens udikling i forbindelse med puberteten Viden om seksualitet og onani ,1 % 54,8 % 61,9 % Viden om præention Viden om seksuelt oerførte sygdomme Seksuel debut Opsummering Ørig sundhedsadfærd Tandbørstning Sindsstemning forud for tandlægebesøg Søn Brug af cykelhjelm Solariebrug Opsummering Opsamling og perspektier

8 1.0 Resume Population og dataindsamling I dette afsnit præsenteres dataindsamlingen og populationen. Undersøgelsen er bleet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle eleer i 5., 7. og 9. klasse på såel offentlige som priatog friskoler i Sendborg Kommune. For at få en høj sarprocent, er undersøgelsen gennemført i skoletiden i perioden 25. februar 2013 til 22. marts Alle skoler er bleet opfordret til at deltage, og der er bleet lagt op til, at der ble afsat en underisningstime til at besare spørgeskemaet. Spørgeskemaet er udsendt til 2025 eleer blandt 22 skoler i Sendborg Kommune. I alt har 1509 eleer besaret spørgeskemaet fyldestgørende. Dette gier en sarprocent på 74 %. Sarprocenten for eleerne i 5. og 7. klasse er meget tilfredsstillende, mens sarprocenten for 9. klasserne er en smule laere. Det skal her nænes, at skolerne generelt har gjort et stort og flot stykke arbejde for at sikre stor deltagelse, også selom at undersøgelsen lå i perioden op til lockouten på lærerområdet i ETOS Sendborg er en tærsnitsundersøgelse og gier kun et øjebliksbillede af eleernes trisel og sundhed. Generelt ligger eleerne i ETOS Sendborg på samme nieau eller bedre end på landsplan i forhold til helbred og trisel. Ikke desto mindre er det her 9. ele, der har ondt i ryggen og næsten her 4. ele føler sig træt i skolen. Inden for en 30 dagsperiode er det samlet set 44 % af eleerne, der er bleet hjemme som følge af sygdom. I 9. klasse er det 20 %, af eleerne, der angier, at de inden for en 30 dagsperiode har æret fraærende som følge af pjæk. Mere positit er det, at hoedparten af eleerne synes, at de har et godt eller irkelig godt helbred og er glade for at gå i skole. Mental sundhed I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres mentale sundhed. Emnet er nyt siden ETOS 2010 og medtages for at indfange flere elementer i det brede sundhedsbegreb. Eleerne er bleet spurgt til almen listilfredshed, ensomhed og selærd. 40 % af eleerne føler en høj tilfredshed med deres li, horimod en mindre andel af eleerne er middelhøjt og lat tilfredse med liet i forhold til landsgennemsnittet. Her 3. pige og her 6. dreng føler sig ensom af og til, men hoedparten af eleerne angier, at de har et højt selærd. Resultaterne i ETOS Sendborg iser, at drengene i Sendborg Kommune har bedre mental sundhed, når det gælder listilfredshed og selærd. Helbred og trisel I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres selurderede helbred, opleelse af 10 forskellige symptomer på fysisk og psykisk ubehag i herdagen, glæde ed at gå i skole samt fraær som følge af sygdom og pjæk. 8

9 Krop og kropsopfattelse I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres højde og ægt samt deres holdning til egen krop og eentuelt ønske om at ændre deres kropsægt. Blandt eleerne i ETOS Sendborg sker der med klassetrin en stigning i andelen af oerægtige. I 9. klasse er her 8. dreng og her 10. pige oerægtige. I forhold til på landsplan, ligger eleerne i Sendborg Kommune på omtrent samme nieau, men siden 2010 er der sket et fald i andelen af oerægtige i Sendborg Kommune. Selom det kun er her 10. pige i 9. klasse, der reelt er oerægtig, er det mere end haldelen af pigerne, der sel synes, at de er for tykke. En relatit stor andel af de oerægtige er opmærksomme på, at de er oerægtige, og at de ønsker også at tabe sig. Kost I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til deres måltidsaner samt til deres indtag af en lang række mad- og drikkearer. ETOS Sendborg iser, at der med stigende alder sker en negati udikling i eleernes spiseaner. En større andel af eleer i 9. klasse end i 5. klasse spiser færre gode kilder til fibre og D-itamin, eksempelis frugt og grønt, fisk samt mælk. I forhold til ETOS 2010 er der dog en større andel af eleer, der dagligt spiser gode kilder til fibre og D-itamin. Samtidig er der også en større andel af drenge, der dagligt drikker mælk. Fysisk aktiitet ETOS Sendborg iser, at hoedparten af eleerne sel urderer, at deres fysiske form er god eller irkelig god, og at hoedparten af drengene er glade for idræt i skolen. De mere negatie tal iser, at eleerne med stigende klassetrin blier mindre fysiske aktie og bruger mere tid på stillesiddende aktiiteter. Således er der kun 11 % af pigerne og 16 % af drengene, der leer op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minutters daglig fysisk aktiitet. Endelig iser ETOS Sendborg, at det er en stor andel af eleerne, der cykler til og fra skole. Der er dog fortsat en stor del af eleerne, der blier kørt til og fra skole i bil eller bus. Rygning I dette afsnit er eleerne blandt andet bleet spurgt til, hor ofte de udsættes for passi rygning i hjemmet, om de nogensinde har prøet at ryge, og i så fald hem de ar sammen med. Endelig er de, der har prøet at ryge bleet spurgt til, hor ofte de ryger samt om de ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Her 9. ele udsættes dagligt for passi rygning i hjemmet, hilket er laere end i Et andet positit tal er, at andelen, der har prøet at ryge, er laere end på landsplan. Der er dog sket en stigning i andelen af eleer, der har prøet at ryge og i andelen af dagligrygere siden Således er det 9,5 % af eleerne i 9. klasse, der ryger dagligt. På landsplan anslås andelen af dagligrygere i 9. klasse til at ære 10 % (Rasmussen & Due, 2011: 35). Det er 33 ud af 62 eleer, der gerne il stoppe med at ryge, men kun 6 eleer, der ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. I dette afsnit er eleerne blandt andet bleet spurgt til deres selurderede fysiske form, glæde ed idræt i skolen, om de dyrker motion i deres fritid, tidsforbrug på stillesiddende aktiiteter samt hordan de oftest kommer til og fra skole. 9

10 Alkohol og stoffer I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til, om de nogensinde har drukket en hel genstand eller mere ed samme lejlighed, om de har æret fulde mindst to gange og om hor ofte de drikker alkohol. Desuden er der bleet spurgt til, om eleerne har en aftale med deres forældre omkring indtag af alkohol. Eleer i 7. og 9. klasse er også bleet spurgt til, om de har prøet hash, andre narkotiske stoffer samt dopingmidler. 83 % af eleerne i 9. klasse har prøet at drikke en hel genstand eller mere ed samme lejlighed, hilket er laere end i I forhold til andelen af eleer, der har æret fulde mindst to gange, ligger eleerne laere end deres jænaldrende på landsplan. Dog er der en større andel af eleer, især drenge, der ugentligt drikker alkohol end der er på landsplan. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der kan ære en ganlig effekt af at lae aftaler mellem børn og forældre omkring indtag af alkohol. Resultaterne af ETOS Sendborg iser, at 20 % af drengene og 17 % af pigerne i 9. klasse har prøet hash mindst én gang. Ud af denne procentdel er det 13 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse, der har røget hash flere gange. Kroppens udikling og seksualitet I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til, om de opleer at hae nok iden om emnerne Kroppens udikling i puberteten, Seksualitet og onani, Præention samt Seksuelt oerførte sygdomme. Desuden er de også bleet spurgt til, horfra de har deres iden om de pågældende emner. Eleerne i 7. og 9. klasse er bleet spurgt om, horidt de har haft deres seksuelle debut og om de i så fald brugte præention første gang, de hade samleje. Undersøgelsen iser, at eleerne med alderen får mere iden og måske også en større interesse for kroppens udikling og seksualitet. I forhold til ETOS 2010 er der en større andel af drenge i 9. klasse, der har haft deres seksuelle debut. 85 % af eleerne brugte præention ed første samleje. Dog brugte her 6. dreng og pige i 9. klasse ikke præention ed første samleje. Ørig sundhedsadfærd I dette afsnit er eleerne bleet spurgt til tandbørstningsaner, sindsstemning forud for tandlægebesøg, soeaner, brug af cykelhjelm samt solariebrug. Resultaterne iser, at her 6. pige og her 5. dreng bør børste tænder oftere, end de gør nu, for at lee op til anbefalingen om at børste tænder to gange om dagen. Manglende tandbørstning kan muligis ære grunden til, at her 8. ele ikke føler, at de har rene tænder. Desuden er her 5. dreng og her 3. pige nerøse, bekymrede eller bange, når de skal til tandlæge. I forhold til søn får 62 % af eleerne i 5. klasse den mængde søn, der anbefales, mens det i 9. klasse er 17 %. Undersøgelsen iser også, at der med stigende alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm. Fra 72 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, til mindre end her 10. ele i 9. klasse. 5 % af pigerne i 9. klasse har taget solarium mindst én gang om måneden inden for det seneste år. Det er dog positit, at procentdelen af piger, der har taget solarium mindst én gang om måneden inden for det seneste år, er faldet siden Opsamling og perspektier Generelt iser undersøgelsen, at efterhånden som eleerne blier ældre, blier deres aner og adfærd langt mere uhensigtsmæssig. Der er fortsat en æsentlig andel af eleerne, der har en adfærd, der på sigt kan medføre æsentlige sundhedsproblemer, horaf nogle eksempelis er oerægt, uhensigtsmæssige spiseaner og fysisk inaktiitet. Dertil kommer uhensigtsmæssig adfærd i forhold til tobak og stort forbrug af alkohol med risiko for blandt andet kønssygdomme og uønskede graiditeter

11 2.0 Metode 2.1 Dataindsamling For at kunne planlægge og prioritere sundhedsindsatserne i Sendborg Kommune er det igtigt at hae releante og nye data. Dette er baggrunden for, at Sendborg Kommune i 2013 laer en opfølgning på den første ETOS fra I ETOS Sendborg 2013 undersøges eleernes trisel, sundhedstilstand og adfærd inden for temaerne; Helbred og trisel, Mental sundhed, Krop og kropsopfattelse, Kost, Fysisk aktiitet, Rygning, Alkohol og stoffer, Kroppens udikling og seksualitet og Ørig sundhedsadfærd. Mental sundhed er et nyt tema i ETOS Undersøgelsen er bleet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle eleer i 5., 7. og 9. klasse på såel offentlige som priat- og friskoler i Sendborg Kommune. For at få så høj en sarprocent som muligt, er undersøgelsen bleet gennemført i skoletiden. Alle skoler er bleet opfordret til at deltage, og der er bleet lagt op til, at der ble afsat en underisningstime til at besare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start modtog skolerne et link til spørgeskemaet samt kyndig ejledning i, hordan skemaet skulle udfyldes. Spørgeskemaet ar åbent for besarelse i perioden 25. februar 2013 til 22. marts Spørgeskemaet er udiklet af Sendborg Kommunes Sundhedssekretariat og er en opdateret ersion af spørgeskemaet benyttet under den første ETOS undersøgelse i 2010 (jf. bilag 1). Sendborg kommune har i 2013 fået tilladelse til at benytte standardiserede spørgsmål fra Skolebørnsundersøgelsen. Skolebørnsundersøgelsen er en national repræsentati undersøgelse og løbende gennemført siden Senest i 2010, hor 4922 eleer fra 5., 7. og 9. klasse deltog (Rasmussen & Due, 2011). Data fra ETOS 2013 il så idt muligt blie sammenlignet med tilsarende data fra Skolebørnsundersøgelsen (landsundersøgelsen), for på den måde at relatere sundhedstilstanden blandt eleer i Sendborg Kommune til alderstilsarende eleer i resten af landet. Desuden il resultaterne sammenlignes med tal fra ETOS 2010, såfremt der er sammenlignelige resultater, for at se på forskelle og udiklingen i målgruppen oer tid i forhold til de enkelte spørgsmål. Efter hert tema il der ære en opsummering, hor der samles op på resultaterne. Idet ETOS Sendborg er en tærsnitsundersøgelse, er det ikke muligt at sige noget om årsags-irkningssammenhæng, eksempelis om man er oerægtig, fordi man er inakti - eller om man er inakti, fordi man er oerægtig. Undersøgelsen il supplere den eksisterende iden om børn og unge, og undersøgelsen il fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk, eleer og forældre. Målgruppen er udalgt på baggrund af klassetrin (5., 7. og 9. klasser), således at de matcher eleerne i oennænte landsundersøgelse. Den aldersmæssige spredning gier et bredere spektrum, end his det ar tre fortløbende klassetrin, eksempelis 7., 8. og 9. klasse. Eentuelle aldersbetingede adfærdsforskelle il blie mere tydelige. Eleer i 5. klasse er bleet stillet færre spørgsmål end de ældre eleer, da spørgsmål i forhold til kroppens udikling og seksualitet samt narkotiske stoffer er udeladt. Sidst i spørgeskemaet ble eleerne spurgt om, de har forslag til tiltag, der efter deres mening kan bidrage til at fremme sundheden på deres skole. Der er kommet mange gode og kreatie forslag, og et udalg af forslagene er indsat som citater i rapporten. De udalgte citater repræsenterer i størstedelen af tilfældene forslag, der er bleet nænt mange gange af eleerne. Citaterne er bleet rettet til grammatisk, for at forbedre læseenligheden

12 2.2 Deltagelse I alt kom der 1559 helt eller er delist gennemførte besarelser ind. Efterfølgende er besarelserne gennemgået, og 50 besarelser er bleet slettet, da de urderes ugyldige. Dette sarer til i alt 1509 besarelser. Desuden er datasættet bleet gennemgået for urealistiske ærdier, eksempelis at ære 233 cm høj eller eje 6 kg. I disse tilfælde er den enkelte ærdi bleet slettet, mens resten af besarelsen er bibeholdt. Spørgeskemaet er udsendt til 2025 eleer på 5., 7. og 9. klassetrin i Sendborg Kommune - 85 flere eleer end i Med 1509 gyldige besarelser gier det en sarprocent på 74 %. Fordi ikke alle besarelser er færdiggjort, il antallet af respondenter ariere gennem rapporten. Antallet af respondenter på hert enkelt spørgsmål er angiet i formen n = x. Sarprocenten for de enkelte deltagende skoler singer fra 13 % til 100 %. En mere nøje opgørelse heraf fremgår af bilag 2, mens sarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. I alt ar 22 skoler (16 offentlige og 6 priate) initeret til at deltage. Heraf deltog 18 skoler (14 offentlige og 4 priate). Sarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. 1 Det ides ikke, om de urealistiske ærdier er fejl eller om det er udtryk for, at eleen ikke har taget undersøgelsen seriøst. Er sidstnænte gældende, il det betyde usikkerheder i undersøgelsens resultater. Det må dog formodes, at dette fænomen også forekommer i de nationale undersøgelser, horfor denne fejlmargin også indgår der

13 Sarprocenten for eleerne i 5. og 7. klasse er meget tilfredsstillende, mens sarprocenten for 9. klasserne er en smule laere. Det skal her nænes, at skolerne generelt har gjort et stort og flot stykke arbejde for at sikre stor deltagelse, også selom undersøgelsen lå i perioden op til lockouten på lærerområdet i Ved at indsamle data blandt de tilstedeærende eleer, il der mangle besarelser fra de eleer, der ikke ar til stede på dagen for dataindsamlingen. Dette kan i teorien ære dem, der har den dårligste helbredstilstand. Er dette tilfældet kan det beirke, at resultaterne fremstår bedre end de reelt er. Omendt har i i ETOS 2013 initeret flere end i 2010, hilket betyder, at sammenligningen med andre eleer, blier mindre påirket af statistiske usikkerheder. Desuden er der initeret flere specialskoleeleer, hilket gør sammenligningsgrundlaget bredere 13

14 3.0 Studiepopulation og demografiske faktorer Dette afsnit il fungere som beskrielse af eleerne i forhold til køn, alder og familieforhold. Sidstnænte inkluderer information om, hem eleen bor sammen med. Der er også inkluderet socioøkonomisk status. 3.1 Køn I tabel 4 sammenholdes kønsfordelingen i målgruppen med kønsfordelingen blandt de eleer, der har besaret spørgeskemaet. I Sendborg Kommune er der en lille oerægt af piger i forhold til drenge, hilket også afspejler sig i ETOS 2013, hor der er en oerægt af piger, der har besaret undersøgelsen. Der er også sket en udikling i Sendborg Kommune fra 2010 til 2013 med flere piger og færre drenge, hilket muligis kan tilskries til- og fraflytning i kommunen. En anden mulig årsag til, at en større andel af piger har besaret undersøgelsen både i 2010 og 2013 er, at piger sandsynligis både er mere interesserede i sundhed og i at sare på sådanne undersøgelser. Det er kendt fra andre undersøgelser, at det kan ære sært at rekruttere drenge til undersøgelser om sundhed (Region Syddanmark, 2011). 2 Kønsfordelingen i Sendborg Kommune er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på årige indbyggere i Sendborg Kommune, første kartal 2013 (Danmarks statistik, 2013). 14

15 3.2 Alder Aldersfordelingen blandt eleerne fremgår af figur 1, hor eleerne i 5., 7., og 9. klasse hoedsagligt er henholdsis 11, 13 og 15 år på tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen. Årsagen til, at der er flere 13-årige i undersøgelsen er, at der er flere eleer fra 7. klasse end fra 5. og 9. klasse, der har saret på spørgeskemaet (jf. tabel 3). Figur 1: Oersigt oer aldersfordelingen blandt eleerne, opgjort i antal (n= 1509). 3.3 Familieforhold I dette afsnit il baggrundsariabler for populationen blie fremstillet, heri blandt familieform. Eleerne er bleet spurgt om, hem de bor hos og herudfra er eleerne inddelt i tre kategorier : Den traditionelle familie, hor eleen bor sammen med begge forældre. Eneforsørger-famillie/ sammenbragt familie, hor eleen kommer fra enten et eller to hjem med kun én forælder, eller på skift mellem forældrene, hor mindst én forælder har ny sammenleer og Andre familieformer (plejefamilie, børnehjem, bedsteforældre m.). Figur 2 iser den procentise fordeling af eleer efter familieform. 67 % af eleerne bor sammen med deres forældre i en traditionel familieform, mens 30 % bor på skift hos mor eller far i det, der kaldes en sammenbragt familie eller i et eller to hjem med en enlig forælder. Kun 3 % bor hos andre end deres forældre. Der er en lidt større procentdel af eleer, der bor hos eneforsørger forældre eller sammenbragt familie i forhold til landsundersøgelsen. Tallene er meget tilsarende ETOS Oprindeligt er spørgsmålet inddelt i fire kategorier, hor enlig forælder og rekonstrueret familie er separat inddelt. På baggrund af en teknisk fejl i opstillingen af spørgsmålet i det elektroniske spørgeskema, er der dog algt at ligge disse to grupper sammen. 15

16 Figur 2: Eleernes familieform (n=1509), sammenlignet med landsundersøgelsen. Eleerne er også bleet spurgt om deres forældres beskæftigelse. 84 % af eleerne angier, at deres mor er i arbejde, sammenlignet med 81 % på landsplan. 86 % af fædrene arbejder, mens næsten her 10. ele angier, at han ikke gør. Tallene er næsten identiske med landsundersøgelsen. 3.4 Socioøkonomisk status Økonomiske ressourcer i hjemmet er opgjort ed brug af et konstrueret indeks (Family Affluence Scale ) for familiens materielle leeilkår. Der er spurgt ind til; Har dine forældre en bil?, Har du dit eget ærelse for dig sel?, Har din familie en computer? Og har du æret på ferie med din familie de seneste 12 måneder? Herefter er eleerne inddelt i tre socioøkonomiske grupper: høj (familien har alle goder), middel (familien har næsten alle goder) og la (familien har kun to af de adspurgte goder). Figur 3 iser, at 60 % af eleerne kommer fra hjem med et højt materiel leeilkår, mens 32 % kommer fra hjem, der er placeret middel på Family Affluence Scale. 8 % af eleerne kommer fra et hjem med få socioøkonmiske ressourcer, hor 5 % i landsundersøgelsen kommer fra et hjem med få socio- økonomiske ressourcer. 16

17 Figur 3: Socioøkonomisk status (n=1509), sammenlignet med landsundersøgelsen. Det er æsentligt at fremhæe omkring spørgsmålet, om forskellige goder i familien til inddeling i et indeks, at sarkategorierne ar Ja eller Nej, hor andre undersøgelser har anendt flere sarkategorier (Boyce & Dallago, 2004). Af den grund iser figur 3 kun om eleernes forældre har bil, om eleerne har eget ærelse, om familien har computer og om eleerne har æret på ferie med familien inden for de seneste 12 år. Figur 3 angier således ikke noget om, hor mange biler og computere familien har samt hor mange gange familien har æret på ferie inden for de sidste 12 måneder. 17

18 4.0 Helbred & trisel I dette afsnit præsenteres resultaterne fra eleernes selurderede helbred, symptomer i herdagen, deres skoletrisel og information omkring mobning. 4.1 Eleernes selurderede helbred Selurderet helbred er ofte benyttet i folkesundhedsundersøgelser. Blandt oksne mennesker benyttes spørgsmålet, da der er en korreleret sammenhæng mellem dårligt selurderet helbred og risiko for sygdom og tidlig død (Idler & Benyamin, 1997). På trods af at selurderet heldbred ikke er et medicinsk begreb, ægtes spøgsmålet alligeel som af prognostisk betydning, horfor det er medtaget i undersøgelsen for at belyse eleernes opfattelse af eget helbred. Eleerne er bleet spurgt om, hordan de synes, at deres helbred er. Sarmulighederne ar Virkelig godt, Godt, Nogenlunde eller Dårligt. I ETOS 2010 ar der også sarkategorien Meget dårligt. Sarprocenten for Meget dårligt og Dårligt fra ETOS 2010 er slået sammen i nedenstående figur, således at det afspejler sarkategorierne i denne undersøgelse. Figur 4: Eleernes selurderede helbred (n=1496), sammenlignet med ETOS Figur 4 iser, at oer 80 % af eleerne i Sendborg Kommune sarer, at de har et irkelig godt eller godt helbred. Omtrent her 7. ele sarer, at deres helbred er nogenlunde, mens få procent sarer, at deres helbred er dårligt. Eleer i Sendborg kommune har en højere tendens til at sare, at de har et irkelig godt helbred, henholdsis 38 % i forhold til 32 % i landsundersøgelsen. Dog er dette tal faldet fra 44 % i ETOS 2010 til 38 % i denne undersøgelse. 18

19 4.2 Opleelse af symptomer i herdagen I undersøgelsen er eleerne bleet spurgt til, hor ofte de inden for de sidste seks måneder har opleet 10 forskellige symptomer på fysisk og psykisk ubehag, som er almindeligt udbredte i den pågældende aldersgruppe (Rasmussen & Due, 2011). De symptomer, eleerne er bleet spurgt til, fremgår af figur 5. Spørgsmålene omkring symptomer på fysisk og psykisk ubehag i herdagen tager afsæt i skalaen HBSC-SCL, som er udiklet af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen (Rasmussen & Due, 2011). I skalaen er det kun de otte førstnænte symptomer, der indgår, mens de to sidstnænte er tilføjet i forbindelse med ETOS 2010 og denne undersøgelse. Sarmulighederne ed spørgsmålet ar Næsten her dag, Mere end én gang om ugen, Næsten her uge, Næsten her måned eller Sjældent eller aldrig. Figur 5: Oersigt oer, hor stor en andel af eleerne, der opleer symptomer på fysisk og psykisk ubehag mere end én gang om ugen, opgjort blandt drenge (n=713) og piger (n=784), Som det ses af figur 5, opleer piger oftere de pågældende symptomer end drenge. Den udprægede kønsforskel genfindes på landsplan. Dog opleer en større andel af eleer på landsplan hyppigere de pågældende symptomer end i Sendborg Kommune. Således, at 9 % opleer at hae hoedpine i Sendborg Kommune mod 23 % på landsplan, 6 % har maepine mod 12 % på landsplan, ondt i ryggen er 11 % mod 21 %. Dertil kommer, at 12 % opleer at ære kede af det mod 19 % på landsplan, 15 % er irritabel eller i dårligt humør mod 32 % på landsplan, 12 % føler sig nerøse mod 22 %. 20 % af eleerne i Sendborg Kommune har sært ed at falde i søn, hilket er laere end på landsplan (38 %), og 6 % af eleerne føler sig simle mod 13 % fra landsundersøgelsen. Næsten her 4. ele føler sig ugentligt træt i skolen og her 11. ele har ikke haft lyst til at spise. 5 HBSC-Symptom Check List. 19

20 4.3 Skoletilfredshed Skolen er en stor del af børn og unges herdag. Med andre ord tilbringer børn og unge mange timer i skolen, og derfor er det igtigt at børn og unge tries i skolen. Hordan eleerne tries i skolen har betydning for deres almene tilstand, såsom elære, opleelse af fysiske og psykiske symptomer samt indlæring i skolen (Weare, 2001; Wells et al., 2003). Dårlig trisel kan hænge sammen med rygning (Rasmussen, Damsgaard, Holstein, Poulsen, & Due, 2005), usund kost og alkohol. Derudoer er eleer, der tries dårligt i skolen, langt hyppigere belastet af symptomer såsom hoedpine, maepine, sønløshed, simmelhed, nerøsitet og dårligt humør end de eleer, der tries godt i skolen (Krølner, 2001) (jf. afsnit 4.2). Eleerne er bleet spurgt, had de synes om skolen for øjeblikket med fire sarmuligheder: Jeg kan irkelig godt lide den, Jeg synes, den er nogenlunde, Jeg kan ikke rigtigt lide den eller Jeg kan slet ikke lide den. Det er æsentligt at pointere, at de sar, som eleerne har giet, er et øjebliksbillede, og at der er mange forhold, der kan hae betydning for, hordan eleerne opleer skolen. Eksempelis mobning, kærestesorger eller bekymring oer eksamen. 89 % af eleerne angier, at de enten irkelig godt kan lide skolen eller synes, at skolen er nogenlunde. I forhold til landsundersøgelsen er det 83 % af eleerne, der har angiet denne tilfredshed med skolen. Skoletilfredsheden falder med stigende klassetrin. I 5. klasse er der en lille oerægt i procentdelen af piger, der irkelig godt kan lide skolen, hor der i 7. og 9. klasse er en lille oerægt i procentdelen af drenge, der irkelig godt kan lide skolen. Figur 6: Oersigt oer procentdelen af eleer, der synes irkelig godt om skolen blandt drenge (n=710) og piger (n=780) opgjort på klassetrin, sammenlignet med landsundersøgelsen. 4.4 Mobning Mobning er et nyt emne i forhold til ETOS 2010, og er medtaget i denne undersøgelse, idet mobning kan medføre øget fremkomst af problemer med helbred, trisel og selærd (Due et al., 1999). Mange skoler har æret effektie til at begrænse mobning og der er sket en positi udikling med hensyn til mobning i den sidste hale snes år. Dermed nærmer nieauet for mobning sig en Europæisk bundrekord (Currie et al. 2012). Det er dog stadig essentielt at hae fokus på mobning, således at tidligere tendenser ikke rekonstrueres. I undersøgelsen ble eleerne spurgt til, om de i de sidste par måneder er bleet mobbet eller har mobbet andre. Figur 7 og 8 angier henholdsis, hor stor en andel af eleerne i Sendborg Kommune, der er bleet mobbet, og hor stor en andel, der har mobbet andre i de seneste måneder, sammenlignet med i landsundersøgelsen. 20

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Metode...6 2.1 Dataindsamling...6 2.2 Deltagelse...7 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne...9

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Rejsen over Limfjorden

Rejsen over Limfjorden Rejsen oer Limfjorden Indledning Der har gennem de senere år æret stor diskussion om at forandre infrastrukturen omkring Limfjorden i Aalborg ed at oprette en 3. Limfjordsforbindelse. Et spørgsmål som

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 11 juni 2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA) 1999 Had er AMFORA? Resumé AMFORA er en statistik oer,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1 Kinematik Kinematik Indhold. Retlinet beægelse.... Jæn retlinet beægelse...3 3. Ujæn beægelse...4 4. Konstant accelereret beægelse...5 5. Tilbagelagt ej ed en konstant accelereret beægelse...8 6. Frit

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 7 2. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL... 9 2.1 SPØRGESKEMAETS STRUKTUR... 12 2.2 DATAINDSAMLING OG BORTFALD... 13 3. INDSATSOMRÅDER...

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Nyt fra Områdeløft. i Sundholmskvarteret. i forandring VIND. en mikrohave. side 11

Nyt fra Områdeløft. i Sundholmskvarteret. i forandring VIND. en mikrohave. side 11 Nyt fra Sundholmskarteret Nyt fra Områdeløft Noember 2010 Sundholmskarteret i forandring BORGMESTEREN Områdeløftet i Sundholmskarteret begyndte for to år siden, og om små fire år kan i se de endelige resultater.

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere