Intro. Før indlæggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intro. Før indlæggelse"

Transkript

1 Intro I 2009 var jeg indlagt i en periode på knapt 2 mdr på Brøndbylund. Under den sidste del af indlæggelsen havde jeg en meget dygtig psykiatrisk overlæge som læge. Jeg fik den bedst tænkelige behandling og vi havde nogle rigtigt gode samtaler om de pinsler, der nu en gang havde ført til indlæggelsen og hvordan man kunne opnå bedring. Under en af de samtaler fortalte jeg om min første oplevlse med Nietrazipam - jeg havde ikke sovet i flere dage og fandt dem så i skabet på badeværelset hos en ven. Det var tydeligvis sovemedicin så jeg tænkte en kunne ikke skade. Oplevelsen var fantastisk,for første gang i mit liv kunne jeg færdes uden frygt i min egen bevidsthed,jeg faldt ikke i søvn, men kunne mærke hvis jeg besluttede mig for at sove så ville det ske, men i stedet tog jeg på en rejse uden frygt i min bevidsthed - det var en fantastisk oplevelse at kunne se på alle disse ting der pinte mit sind, at opleve dem uden frygt og ligefrem forstå hvorfor de virkede som de gjorde, nærmest som at nå kausaliteten i mit hjertes angst. Jeg beskrev det for lægen som til min overraskelse sagde: Jamen Bo var det ikke uhyggeligt? hvortil jeg svarede: Nej da, det var netop den del af samtalen der inspirerede mig til at forsøge at skrive nærværende. Før indlæggelse Der kan være mange grunde til at en patient bliver indlagt, jeg skal ikke gøre mig klog på andre situationer end min egen. Angst er en underlig størelse, der forandrer sig med alderen. Ofte følger den der lider af det hele vejen igenem livet, og nogle gange bliver den så overvældende, at den tager kontrol over bevidstheden. Sangeren Lou Reed formulerede det på den bedste måde jeg nogen sinde har hørt med sætningen: " Når bevidstheden angriber sig selv..! i sangen "A dime store mystery". Angsten som barn kan være for de særeste ting som en forventning om besøg af spøgelser, zombier, tab af dem man elsker, frygt for svigt osv. Som ung op igennem 20 erne kommer det jeg vil kalde den projekterende angst, hvor det er den eller det der er skyld i ens kvaler, og når man som jeg bliver op i 40 erne og ignnem gradvis selverkendelse tager ansvar for sig eget liv, og i det store og hele akcepterer den præmisse der er forbundet med at være menneske, så bliver angsten introvert, og dybest set meget abstrakt. Det er mere end noget andet en tilstand, hvor bevidstheden overvældes af mørk håbløshed så bevidstheden bliver låst fast i tilstanden. Der er nogle få fysiske symptomer som

2 f.eks., det føles som hjernen trækker sig sammen og udvider sig, og der risler koldt vand igennem musklerne, når jeg når dertil så ringer jeg til en veninde der kommer hjælper mig med at pakke en taske og køre mig til indlæggelse. Jeg er blevet opfordret til at at lade mig indlægge noget før af personalet på afd. inden det kommer så vidt ud fra den logik, at jo hurtigere behandlingen kommer i gang jo kortere tid vil indlæggelsen kræve. Indlæggelsen Når jeg ankommer til modtagelsen, så skal man i en samtale om, hvorfor man i grunden er der, hvad jeg så redegør for efter bedste evne. Starten er altid den sværeste, man er forvirret, alting er kaotisk og jeg oplever, at jeg praktisk talt ingen energi eller overblik har, de mest banale ting er uoverskuelige som f.eks toiletbesøg og at spise altså slet og ret at være til, og sådan er de første dage også under indlæggelsen, men der kommer påfaldende hurtigt en bedring synes jeg af flere grunde, for det første så er der en struktur og orden på afdelingen, som man bare glider ind i, og bliver man overvældet af angst, vrede, sorg og håbløshed, så kontakter jeg min kontakt person og sammen reder vi trådene ud, så godt som det nu en gang er muligt, hvad der giver en følelse af tryghed der gør, at man begynder at slappe af og kommer i bedring og kan faktisk på en uge fremstår som værende rask. Det kan dog godt snyde, da det opsving man oplever reelt er et produkt af de trygge rammer som indlæggelsen giver, men hvis man bliver sendt hjem for tidligt, så falder man hurtigt tilbage i den tilstand der bragte en til indlæggelse. Diagnoser. Der er flere tanker man med fordel bør gøre sig når man som læge giver en diagnose. Når en patient bliver indlagt, så er dette menneske for det meste i en frygtelig psykisk tilstand og derfor kan have symptomer på mange forskelige sindslidelser, men med den rette behandling der fører til udskrivelse, så er det meget muligt at patienten med rette har givet udtryk for at have både den ene og den anden sindslidelse, men det behøver ikke at være ensbetydende med, at disse lidelser præger patienten, eller er aktuelle når patienten udskrives og vurderes som rask, hvorfor det ikke må skønnes at være korrekt at sige, at patienten lider kronisk af dette. Nogle gange bliver patienten spurgt om ting, hvor patienten ikke forstår spørgsmålet. Jeg var i 2007 indlagt med en mand, der bestemt var permanent sindslidende forstået på den måde, at han ingen virkelighedsfornemmelse havde der stod tilnærmelsesvis i fornuftigt forhold for den consensus, som de fleste mennesker lever efter. Men han var et utroligt kærligt, sjovt og gavmildt

3 menneske og gudskelov for, at den slags mennesker også findes. Han var i en samtale med lægen blevet spurgt om han var pædofil, hvortil han havde svaret ja, det var han da bestemt. Noget chokeret spurgte jeg ham, om han var klar over hvad det betød, hvorpå der fulgte en lang, men ganske ukorrekt beskrivelse af pædofili. Jeg sagde nej, sådan er det ikke. Det betyder at man har sex med eller måske bare lyst til at have sex med børn. Han så derefter mistænksomt på mig og sagde, at det var sgu da noget forbandet svineri, og det kunne han da ikke finde på, og det var da iøvrigt en ond måde at være over for børn på. Men den dag i dag og resten af hans liv vil der sandsynligvis stå i hans journal, at han er pædofil. Eftersom patienten på ingen måde har ressourcer til at kræve dette forhold rettet, så vil det stå der til hans død. Medicinering Jeg tror at langt de fleste mennesker under indlæggelse profiterer af medicinering, og for dem der som jeg er kronisk syg, bør der findes en medicinering der bringer bevidstheden til en tilstand imellem god og tålelig. Problemet med medicinering er, at forskellige mennesker reagerer forskelligt på forskellig medicin. Der er de gamle præparater som f.eks Nozinan, Tolmin, Truxal Sisordinol div. Benzodiazepiner. Efter dem kom der en bølge med de såkaldte lykkepiller Prosac, Cipramil osv. inden for de sidste 5-6 år, jeg ved ikke om der er nogen af dem der er ældre er kommet, f.eks Cyprex Abilify & Seroquel Personligt sværger jeg selv til de gamle præparater, slet og ret fordi man ved hvordan de virker og hvilke bivirkninger der er, de har den erfaring på deres side som tiden nu en gang giver. Det eneste katastrofe medicin jeg har fået af de gamle er Sisordinol, men det var da også frygteligt. Jeg oplevede at blive utroligt rastløs, hvor 10 minutter kunne føles som flere timer, men det værste var nok at der ikke kom en naturlig overgang fra søvn til vågen tilstand. Det er svært at forklare, men det var som hjernen drømte videre efter at jeg var vågnet. Ved en lejlighed drømte jeg, at en kær veninde var omkommet ved et trafikuheld. Jeg ringede hendes mand op for at høre hvordan de klarede den, og det var først da jeg var lidt over et minut henne i samtalen, at det gik op for mig at det hele muligvis bare var en drøm. Endelig kom min veninde til telefonen tæt på grædefærdig af lykke, og så sagde jeg DU LEVER.. og fik hende sat ind i sagen. Dagen efter kontaktede jeg den psykiater der havde givet mig det, og sagde det ville jeg aldrig have mere, og hun skiftede det ud med Nozinan som jeg har fået siden, dosis er dog halveret p.g.a. mit hjerte begyndte at slå for langsomt.

4 Der er ingen tvivl om at jeg fik det bedre. På det tidspunkt jeg blev startet op i Cipramil oplevde jeg en bedring, men det er til gengæld også det præparat jeg helst vil af med igen slet og ret fordi det er så hårdt ved potensen, at det praktisk talt er umuligt at opnå sædløsning under coitus, hvad der inden for rimelighedens grænser må beskrives som en rimelig livskvalitet. Af de nye præparater er det svært at sige hvad der er det dårligste og bedste, men jeg synes Cyprex virker lidt på den samme måde, som hvis man står meget tidligt op og drikker en kold lys pilsner. Det summer lidt i hovedet og det er som det flimrer lidt for øjnene i lidt under en time, hvorefter virknigen aftager uden at gøre fra eller til på nær, at man mister sin mætheds fornemmelse og på utroligt kort tid tager en kg på. Abilify var også en mærkelig oplevelse. Det er som om præparatet sætter gang i en masse overflødig aktivitet i hjernen, hvoraf der følger et anseligt søvnbesvær og fysisk apati, der i praksis betød jeg var vågen i timer ad gangen, og sov så i 12 imens mit hjem groede til i rod og skidt. Til sidst blev jeg indlagt og min socialrådgiver bevilgede en hovedrengøring til kr. Efter sidste indlæggelse satte lægen mig på Seroquel prolong, det er til gengæld det bedste præparat jeg nogensinde har fået. 20 minutter efter indtagelsen af første dosis, oplevede jeg en fornemmelse af at akceptere mit liv for at være det som det nu en gang er, og oplevede en lyst til at arbejde på at få det bedste ud af det, hvad der startede med en diæt der gjorde at jeg tabte 25 kg på en måned. Det lyder af meget selv i mine ører, men fakta var at det var hvad der skete, og efterfølgende tabte jeg yderligere 7 kg. Jeg har hele mit liv været plaget af mareridt, de forsvandt. jeg har haft de mest gemen tvangstanker og en adfærd der gjorde Jeg har hele tiden sat mig i situationer der endte med at give et deprimerende resultat, men denne adfærd fandt jeg styrken til at gøre op med og har ikke gentaget den siden. Det kunne så lyde som om jeg har ramt mirakelkuren hvad der delvis er korrekt, forstået på den måde, at de mest invaliderende problemer er løst, men det er dog stadig sådan, at hvis jeg bliver udsat for hvad såkaldte almindelige mennesker vil kalde en ubetydelig belastning, som f.eks flere dages selskab med mennesker der taler meget, der er jeg helt flad flere dage efter og kan ikke andet end holde sengen og se let fordøjelige amerikanske tv serier. Jeg ville gerne dyrke lidt motion og holde en ugeplan for at holde mit hjem rent, men det bliver det ikke, ikke dermed sagt at jeg gror til i rod og svineri, for bistået af mine gode famillie og gode venner så kommer de forbi og vi får sat skik på det hele. Men som jeg indledte dette afsnit med, så virker forskellig

5 medicin forskelligt på forskellige mennesker. Jeg var sidst indlagt med en meget begavet mand der led af OCDC, og som fik den halve dosis af hvad jeg får af Seroquel prolong. Om det var OCDC en eller Seroquel der gjorde det skal jeg ikke kunne sige, men det tog ham 6 timer at komme ud af sengen, og 2 timer at tage et bad. Han mente selv det var en bivirkning af seroquel, men eftersom jeg hverken er læge eller sygeplejerske, skal jeg ikke kunne sige noget fornuftigt om det. En anden patient, en ung kvinde beskrev at hun tog 14 kg på og var træt hele tiden, så som tidligere skrevet, det eneste man kan gøre med medicin er at prøve sig frem til man finder noget der virker, der må man både som læge og patient være klar over, at der ikke er nogen garanti for succes og det er tåbeligt at bebrejde hinanden et dårligt resultat, da man må gå ud fra at lægen har ordineret det i den bedste mening, på samme måde som patienten reagerer som patienter nu en gang reagerer. At forstå et andet menneske jeg tror indledningsvis, at praktisk talt alle mennesker på et eller andet plan er multi emotionelle -og sexsuelle selv om langt de fleste af disse emotioner og præferencer ligger dybt i en latent dvale, hvor fra langt det meste aldrig ville komme til udtryk eller dominere bevidstheden mærkbart. C. G. Jung skrev i sin tid, at man skulle være varsom med at forveksle det normale med det optimale. På samme måde mener jeg at man nok skal gå til et andet menneske med en vis ydmyghed, hvis man reelt mener at man vil kunne forstå et menneske som det i virkeligheden er, ja man kan sige det kan være næsten lige så svært for mennesket at forstå sig selv, da en meget stor del af vores adfærd, måde at tænke og føle på er så at sige på autopilot styret af emotionelle indtryk, og måske oplevelser vi enten tillægger for meget eller ingen betydning. Det ville også være en alt for ambitiøs opgave at påtage sig at tro, man kan nå helt der ind. Psykiatriens opgave er som jeg ser det, at afdække de væsentlige faktorer der forårsager den pinefulde tilstand som har ført patienten til indlæggelse, eller i behandling ved psykolog eller psykiater, om det er en smerte der kommer fra en voldelig forælder eller ægtefælle og rigtigt mange andre ting der kan gå galt, eller om det slet og ret "bare" er en kemisk ubalance i hjernen er ikke så vigtigt, bare man med tiden når frem til en tilstand der gør det tåleligt for patienten at leve og i bedste fald om muligt være med til at bidrage som borger til det samfund som vi alle sammen lever i. Misbrug & psykiatri

6 Det er en kendt sag, at langt de fleste misbrug om det er misbrug af alkohol, hash og de hårde stoffer for det meste er selv medicinering af psykiske sygdomme, jeg har selv haft et periodisk usundt forhold til alkohol i en periode på omkring 11 år, det var det der fik mig i gang med behandling inden for psykiatrien. Jeg har aldrig været alkoholiker, det er lidt en tvist om ord hvorfor jeg tog kontakt til Dansk Sprognævn. Man kan aldrig bruge betegnelsen alkoholiker om en ædru person, det hed dipsomani i 80 erne d.v.s. det samme som kvartals dranker i folkemunde. Jeg er ikke helt sikker på hvilken betegnelse man bruger nu om dage, men mit bud er at det er et "alkohol afhængigheds syndrom" jeg ved ikke om det er en begrebsmæsig valid beskrivelse af fænomenet, men fakta at er den bruges. Inden jeg gik i behandling havde jeg en frygt for, at hvis jeg først kom i behandling så ville de muligvis kunne løse mit alkohol problem, men jeg var overbevist om, at de ville hjernevaske mig til at klippe mit hår kort og tage en HF, og så ville jeg alt taget i betragtning hellere dø med en smule værdighed af druk, denne problematik nævnte jeg for en misbrugs konsulent på en krise linje man kunne ringe til. Vi havde snakket længe om det meste hvorpå hun blev helt stille, og så sagde hun: Bo jeg lover dig DET KOMMER ALDRIG til at ske. De vil ikke tvangsklippe dig eller tvinge dig til at tage en HF, det kommer slet og ret ikke sagen ved, sådan fungerer det bare. Noget skeptisk spurgte jeg om hun var sikker på det, og det var hun. Dagen efter ringede jeg til en ven og spurgte, om hun ville gå med mig på alkohol ambulatoriet der den gang var samlet på Østerbro, det blev senere delt ud på de forskellige hospitaler i Kbh og jeg kom der regelmæssigt i nogle år. De var fantastik gode og, jeg vil til mine dages ende være taknemmelig for den behandling jeg fik der. Senere skiftede jeg til Lænken der fungerede fint til rygeforbudet kom, hvorved dem der brugte det stort set forsvandt og afdelingen på Vesterbro blev nedlagt. Det er mit indtryk, at dem der arbejder med misbrug ofte er dem der refereres til som ildsjæle der virkeligt kæmper for deres patienter, og forstår hvad for et helvede det er de lever i. Behandlingen af en misbruger kan være både umulig og nem, hvis misbrugerens identitet og sociale referencer eksisterer omkring misbruget, så tror jeg det er praktisk talt umuligt at løse misbrugsproblemet, problemet er ikke som sådan at gøre misbrugeren "clean" men for misbrugeren at finde noget at tage sig til med al den tid som før gik med misbruget, det er ikke nemt at sidde og være ikke-misbruger imellem misbrugere og hvis det nu er de eneste mennesker man kender, ja så er det uvilkårligt dem man søger tilbage til, men i det hele taget så kommer der et hul i livet, som det kan være svært at udfylde på en konstruktiv måde.

7 Hvis misbrugeren har et reelt ønske om at komme sit misbrug til livs, så er det forholdsvis nemt at foretage en abstinens fri nedtrapning. Det er bagefter den store opgave ligger, at få afdækket misbruget. Årsagen på den ene side kan være en person der bare har det optimalt med at være under påvirkning, og på den anden side kan der være en sindslidelse der ikke længere bliver dulmet med misbruget, det skal så afklares hvad det er, og hvordan man behandler det, hvad der i sagens natur er en stor opgave, men der er det min erfaring, at både på ambulatorierne og Lænken der er de faktisk utroligt dygtige til at arbejde med den problematik. Problemstillinger inden for psykiatrien De følgende problemstillinger er jeg nået frem til efter flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Jeg har selv oplevet problematikkerne og håber med dette at kunne bidrage med en patients syn som i bedste fald kan anvendes af læge og andet psykiatrisk personale. Jeg skal ikke påråbe mig at have fundet den endegyldige sandhed, men det er mit syn på sagen. kemi mellem læge og patient I alle medmenneskelige relationer opstår en kemi når to mennesker mødes. Den kan være god, dårlig eller for det meste fungere det uden der er nogen grund til at tænke dybere over sagen. Men det sker også at der er en dårlig kemi. Dette forhold eksisterer selvklart også imellem læge og patient. Lægen og patienten kan i sig selv være udmærkede mennesker - men af den ene eller anden grund fungerer samværet eller kemien ikke. I en sådan situation tror jeg ikke, man som læge skal være bange for at lade en anden læge overtage patienten - ud fra erkendelsen af at uanset hvilken stilling vi beklæder her i tilværelsen, er vi alle trods alt "bare" mennesker på godt og ondt. Sprog og udenlandske læger: Der blev uddannet for få læger i 80 erne, hvad vi mærker nu. Der er slet og ret mangel på danske læger, hvorfor der kommer læger fra andre lande. Disse lærer dansk og når prøven er bestået kan de (afhængigt af hvor de kommer fra) begynde deres virke som læge i Danmark. Hvad man i denne situation skal gøre sig klart er at dansk er et af de sværeste sprog at lære og ikke mindst at udtale. Den der har

8 lært sproget forstår nok ordene, men dette er langt fra ensbetydende med at denne også rent faktisk kan føre en samtale med en udtale der er meningsfuld. Dette er i særdeleshed et problem inden for psykiatrien, hvilket jeg har erfaret på egen krop. I psykiatrien består en stor del af arbejdet af netop samtale mellem læge og patient. Det er mildest talt uhensigtsmæssigt, hvis patienten skal bruge meget energi på at forstå lægen samt at gætte sig frem til, hvad der bliver sagt i en sætning, hvor forståelige og ikke forståelige ord blander sig imellem hinanden. Nu kan vi jo ansætte danske læger, som der fakta ikke findes - hvorfor man må få det optimale ud af tingene som de nu en gang er med udenlandske læger. Det er unægteligt et problem som man kan angribe på flere forskellige måder. Personligt ville jeg foretrække at samtalen i så fald forgik på engelsk, da selv dårligt engelsk funger bedre end dårligt dansk. Det fordrer selvfølgelig at begge parter taler fornuftigt engelsk. Alternativt kunne dansktalende ansatte bruge tid på at tale med den udenlandske læge og lære dennes accent at kende. Herefter skulle den ansatte deltage i samtalen mellem den udenlandske læge og en patient, hvor man forud for samtalen informerer patienten om at spørge den ansatte ved tvivl om ords eller sætningers betydning. Den løsning vil ikke kræve ret meget ekstra, da der som regel er en til flere andre ansatte med til samtale imellem læge og patient - hvis bare en af dem forstår alt hvad lægen siger, så er det nemt at løse problemet. Sengepladserne der blev væk Under vores nuværende regering er det besluttet, at behovet for psykiatriske sengepladser er faldet fra til 300. Hvorledes man er kommet frem til dette, må jeg være læseren svar skyldig. Nogle vil måske påstå, at der under den siddende regering har været en bedring på over 80% i den folkelige psykiatriske sundhed. Men det tungest vejende argument må være, at afvikling af sengepladser medfører en stor økonomisk besparelse. Dette medfører at især borgere uden diagnose enten ikke bliver behandlet, eller bliver erklæret raske før de reelt er det. Her er ofte tale om meget sårbare mennesker, der ikke har energi og overskud til at kræve, at få den behandling de har brug for. Hvilket er frygtelig trist og yderst smertefuldt for patienten. logik dikterer nu en gang at det er bedre forretning at investere i dem, der bidrager til samfundet. Der findes meget få problemer der ikke kan løses, hvis blot borgeren er tilstrækkeligt motiveret til at tage sig sammen - en psykiatrisk sengeplads koster trods alt det samme på to dage som en måneds kontant hjælp.

9 Manikeren I Danmark har vi ikke råd til, at hver patient får sin egen stue, hvorfor 2 til 4 mennesker ofte deler en stue. Min erfaring er at dette trods alt fungerer påfaldende godt. Men efter at have delt værelse med en maniker vil kun en tåbe ikke frygte, at komme til at dele værelse med en sådan igen. Jeg ved ikke præcist hvad der foregår i bevidstheden på disse stakkels mennesker, men det er mit indtryk at de tænker utrolig mange forskellige tanker på én gang, i et højt tempo. De snakker konstant om alle disse tanker, der giver mere eller mindre sammenhæng for en udenforstående. Jeg synes ikke man kan byde andre patienter at de skal være sammen med dem 24-7 da det er opslidende, forstyrrer og måske ligefrem forlænger indlæggelsen. Jeg mener det må være fair at manikerne har deres egen afdeling, så ikke-manikerne kan få ro til at komme i bedring. Jeg har været i et miljø med flere manikere de 4-5 gange jeg har været indlagt, men har kun delt stue med en maniker en gang. Da han på under en time mindst havde afbrudt mig ca. 105 gange i den bog jeg læste, henvendte jeg mig til en af de ansatte og sagde: I må få manden til at være stille! Med mindre det han siger, er meget vigtigt - ellers frygter jeg sgu at jeg kvæler ham. Der skete flere ting det næste døgn, men det endte med at han blev overført til "lukket". Jeg så ham aldrig igen. Den realistiske indstiling Igennem årene har de bedste læger jeg har været i kontakt med haft den indstilling, at der ikke er grund til at bevare et problem, hvis der kan findes en løsning - også selv om det strider imod almindelig praksis. Det kræver selvfølgelig at lægen har tillid til sin egen dømmekraft, har højt til loftet og skuldre der er brede nok til, i samarbejde med patienten og de øvrige ansatte, at finde den bedste løsning - også selv om den ikke kan slås op i en bog eller er noget man har gjort før. Jeg har selv oplevet en situation - hvad man nok med rette kan kalde en af mindre betydning, men det svarer til det her beskrevne forhold. En læge skrev i 2007 i min journal at jeg led af en narcissistisk personlighedsspaltning. Dette fandt jeg ikke fair - at stemple mig så brutalt på 2 samtaler af under 15 minutters varighed. Ikke mindst fordi man nemt kan se det som en ringeagtelse, da ethvert dannet menneske kender den græske myte om Narsos. Narcissistisk opfattes af de fleste som sygelig selvoptaget, ude af stand til at indgå i samvær med andre mennesker uden selv at være i fokus hele

10 tiden. Kun de færreste er klar over, hvor bred diagnosen reelt er. For slår man narcissistisk personlighedsspaltning efter i Culbergs Dynamisk psykiatri sidste udgave så er det jo en beskrivelse, som er meget lang og omfattende. Men til trods for dette syntes jeg stadig ikke diagnosen var korrekt. Jeg talte med overlægen fra indlæggelsen i Jeg formoder han var enig med mig - narcissistisk personlighedsspaltning forekom ikke omtalt i den endelige epikrise. Netop i denne situation oplevede jeg at lægen vurderede at der ikke var nogen grund til at holde liv i et problem, da dette kunne løses. Han løste problemet ved ikke at følge op på den fejlagtige diagnose, men slet og ret undlod at nævne den i epikrise Benzodiacepiner og tobaksrygning Til slut vil jeg skrive om disse to fænomener der har været et stort fokus på de sidste 10 år, ja måske endda længere. Optimalt set ville jeg sige at rygeloven skulle være gældene der hvor den tjener et altovervejende fornuftigt formå, problematikken er ikke svær at gennemskue, det er bestemt usundt at ryge, ja det er så usundt, at det er en gåde når det omtales at folk dør konstant omkring en, og mange gør eller får andre følgesygdomme af tobaksrygning - hvorfor vi har fået en rygepolitik. Men som jeg skrev indledningsvis så bør den bestemt gælde der, hvor den overvejende tjener et fornuftigt formål forstået på den måde, at der er praktisk talt ingen der bliver indlagt med et brækket ben, for at de skal holde op med at ryge. Pårørende kan blive hasteindkaldt fordi en der står dem nær er hjernedød ved et trafikuheld. Det er måske heller ikke det rette tidspunkt at vælge, til at begynde at opdrage voksne myndige mennesker om det uhensigtsmæssige i at være tobaksryger. I sådanne og mange andre situationer mener jeg, at man bør lægge sit fokus på det aktuelle problem og så lade opdragelsen blive i bagrunden. Det skal aldrig være sådan at en ikke-ryger udsættes for en rygers røg, men de gamle rygerum der var på hospitalerne fungerede fint og den røg der slap ud derfra var sandsyneligvis marginal i forhold til, hvis man står ved en bus der kører videre fra et stoppested til det næste. Der er også forbundet lidt hykleri omkring rygepolitiken, fordi hvis man har sagt a så må det være oplagt at sige b, og fakta er at der er væsentligt større samfundsmæsige omkostninger i forbindelse med alkohol - som der bare ikke er mode i at lovgive

11 omkring. Om jeg synes man skulle forbyde alkohol? Nej selvfølgelig gør jeg ikke det, men jeg mener man dog bør have fornuft nok til at se tingene i rette perspektiv, og have fornuft nok til at udlede en logik af dette. For ikke så mange år siden brystede vi os af det danske frisind og med en slet skjult hån omtalte Sverige som Forbuds Sverige. Men der har vi da gennemgået en forandring, hvor Sverige nærmest i forhold til Danmark svæver i et frisind der grænser til sand anarkisme i forhold til Danmark. I forhold til resten af sundhedessektoren har man indgået et kompromis mht. tobaksrygning. Inden for psykiatrien på den lukkede er der ryge rum og på de åbne afdelinger kan man gå uden for at ryge. Jeg tvivler på at dette kompromis er er udsprunget at et godt hjerte med vilje til at nå sine med mennesker med rimelige kompromisser, men slet og ret ud fra erkendelsen, at det vil kræve enorme ressourcer hver eneste dag for personalet at skulle diskutere dette med patienten, at gå i rette med de patienter der uvilkårligt vil overtræde forbudet og skulle det endeligt blive indført, at patienten skulle uden for hospitales grund for at ryge, ja så vil det tage utrolige mængder af tid at lokalisere patinter der på må og få forsvinder for at dukke op når de bliver fundet, eller bare kommer tilbage af sig selv. Det ville blive kaos. Jeg ved ikke om man kan drage en parallel til brugen af Benzodiacepiner, men det var nærmest som det kom over natten, at det var noget frygteligt at ordinere til patienten og jo det er med en vis berettigelse. Sagen er kendt ved at Benzodiacepiner i starten sandsynligvis virker bedre end noget andet imod angst og søvnbesvær. Problemet er så for de fleste, at der går påfaldende kort tid før dosis enten skal skrues op eller den dosis man er på reelt kun virker til at holde abstinenserne væk, og jeg formoder at det kan slås efter i de fleste fagbøger, at hvis man kan få patienten til at holde op med at tage Benzodiacepiner så har man den sunde fornuft på sin side, men nu skal man heller ikke glemme at bruge sit hoved til at tænke med, her skal man for det første gøre op med sig selv i samråd med patienten, om der reelt er et ønske om at trappe helt ud af Benzodiaciepin forbruget. Hvis der ikke er det så vil jeg mene at det er et korstog man med fordel kan springe over at være med på. For det første vil det give så mange problemer i behandlingen, at et alt for stort fokus der kunne være brugt på reel behandling drukner i en endeløs diskusioner om dette, eller endnu værre er, at de virkeligt svage patienter der ikke har overskud til at kræve hvad de mener er bedst for dem bliver ført ud i en lang og smertefuld seponering. En ansat fortalte mig om en ung skizofren pige der fik dem taget fra sig, hun var en ung kvinde der ikke formåede at sætte ord på hvordan hun havde det, så et par uger efter sprang hun ud fra en bro og død var hun da også, så der er store omkostninger ved for drastiske tiltag i den sags tjeneste.

12 Jeg kender også til et eksempel på en mand, der efter krigen imod Benzodiacepiner begyndte rent faktisk blev startet op i Nitrazepam både til natten og når han stod op, hvilkt havde fortrinsvis to fordele. For det første kunne manden endeligt sove og så holdt han op med at tæve sin kone, hvorfor der undtagelsvis ikke blev gjort noget forsøg på seponering. Selv har jeg fået Nitrazepam i over 23 år, og nu er jeg ikke lige et menneske som der er ret mange mennesker der gider at gå ind i en diskusion med, hvor jeg aldrig vil skifte standpunkt, det vil slet og ret blive en frugtesløs diskussion og i sidste ende spild af tid, og det ellers gode samarbejde der kunne være med lægen vil ende med at gå op i at parterne i stedet bliver sure på hinanden, og så sker der ikke mere konstruktivt i den sag. Jeg forsøgte om det var muligt at finde en ordning med Embedslægen vedr. min Nitrazepam medicinering, eftersom der står at det fra rådes ikke er det samme som det er forbudt. Jeg vil ikke sige vi havde en konstruktiv dialog, men han belærte mig om, at min hukommelse ville blive bedre, og mine reaktioner ville blive bedre. Jeg er født i 1966, og jeg kan huske da min far viste mig julemærkerne da de udkom i 1969, og kan stort set huske det meste siden da, min hukommelse fejler ikke noget, bevares jeg kan som alle andre løbe rundt og lede efter mine nøgler og min mobil telefon, men hvem kan ikke det? På badeværelset havde jeg et maleri i ramme der var faldet ned, hvorfor jeg havde lagt det sammen med noget vasketøj der var tørt som skulle lægges sammen, hvad jeg netop var i færd med da jeg hørte en lyd. Instinktivt fik jeg rakt armen ud, fik vendt hånden og greb maleriet i luften hurtigere end jeg fik drejet hovedet, det kan man vist ikke med nedsat reaktionstid. Og hermed vil jeg afslutte med min indledning. Det er altid bedre at finde en løsning, end det er at bevare et problem der findes en løsning på. Venligst Bo Mørch Mogensen

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Det gjorde Charlotte Bircow for at bekæmpe kræften Spis sundt Kosten er super vigtig, mens man er i kemobehandling. Immunforsvaret skal op igen, maven skal fungere, og man skal samle energi. Jeg spiste

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere