Intro. Før indlæggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intro. Før indlæggelse"

Transkript

1 Intro I 2009 var jeg indlagt i en periode på knapt 2 mdr på Brøndbylund. Under den sidste del af indlæggelsen havde jeg en meget dygtig psykiatrisk overlæge som læge. Jeg fik den bedst tænkelige behandling og vi havde nogle rigtigt gode samtaler om de pinsler, der nu en gang havde ført til indlæggelsen og hvordan man kunne opnå bedring. Under en af de samtaler fortalte jeg om min første oplevlse med Nietrazipam - jeg havde ikke sovet i flere dage og fandt dem så i skabet på badeværelset hos en ven. Det var tydeligvis sovemedicin så jeg tænkte en kunne ikke skade. Oplevelsen var fantastisk,for første gang i mit liv kunne jeg færdes uden frygt i min egen bevidsthed,jeg faldt ikke i søvn, men kunne mærke hvis jeg besluttede mig for at sove så ville det ske, men i stedet tog jeg på en rejse uden frygt i min bevidsthed - det var en fantastisk oplevelse at kunne se på alle disse ting der pinte mit sind, at opleve dem uden frygt og ligefrem forstå hvorfor de virkede som de gjorde, nærmest som at nå kausaliteten i mit hjertes angst. Jeg beskrev det for lægen som til min overraskelse sagde: Jamen Bo var det ikke uhyggeligt? hvortil jeg svarede: Nej da, det var netop den del af samtalen der inspirerede mig til at forsøge at skrive nærværende. Før indlæggelse Der kan være mange grunde til at en patient bliver indlagt, jeg skal ikke gøre mig klog på andre situationer end min egen. Angst er en underlig størelse, der forandrer sig med alderen. Ofte følger den der lider af det hele vejen igenem livet, og nogle gange bliver den så overvældende, at den tager kontrol over bevidstheden. Sangeren Lou Reed formulerede det på den bedste måde jeg nogen sinde har hørt med sætningen: " Når bevidstheden angriber sig selv..! i sangen "A dime store mystery". Angsten som barn kan være for de særeste ting som en forventning om besøg af spøgelser, zombier, tab af dem man elsker, frygt for svigt osv. Som ung op igennem 20 erne kommer det jeg vil kalde den projekterende angst, hvor det er den eller det der er skyld i ens kvaler, og når man som jeg bliver op i 40 erne og ignnem gradvis selverkendelse tager ansvar for sig eget liv, og i det store og hele akcepterer den præmisse der er forbundet med at være menneske, så bliver angsten introvert, og dybest set meget abstrakt. Det er mere end noget andet en tilstand, hvor bevidstheden overvældes af mørk håbløshed så bevidstheden bliver låst fast i tilstanden. Der er nogle få fysiske symptomer som

2 f.eks., det føles som hjernen trækker sig sammen og udvider sig, og der risler koldt vand igennem musklerne, når jeg når dertil så ringer jeg til en veninde der kommer hjælper mig med at pakke en taske og køre mig til indlæggelse. Jeg er blevet opfordret til at at lade mig indlægge noget før af personalet på afd. inden det kommer så vidt ud fra den logik, at jo hurtigere behandlingen kommer i gang jo kortere tid vil indlæggelsen kræve. Indlæggelsen Når jeg ankommer til modtagelsen, så skal man i en samtale om, hvorfor man i grunden er der, hvad jeg så redegør for efter bedste evne. Starten er altid den sværeste, man er forvirret, alting er kaotisk og jeg oplever, at jeg praktisk talt ingen energi eller overblik har, de mest banale ting er uoverskuelige som f.eks toiletbesøg og at spise altså slet og ret at være til, og sådan er de første dage også under indlæggelsen, men der kommer påfaldende hurtigt en bedring synes jeg af flere grunde, for det første så er der en struktur og orden på afdelingen, som man bare glider ind i, og bliver man overvældet af angst, vrede, sorg og håbløshed, så kontakter jeg min kontakt person og sammen reder vi trådene ud, så godt som det nu en gang er muligt, hvad der giver en følelse af tryghed der gør, at man begynder at slappe af og kommer i bedring og kan faktisk på en uge fremstår som værende rask. Det kan dog godt snyde, da det opsving man oplever reelt er et produkt af de trygge rammer som indlæggelsen giver, men hvis man bliver sendt hjem for tidligt, så falder man hurtigt tilbage i den tilstand der bragte en til indlæggelse. Diagnoser. Der er flere tanker man med fordel bør gøre sig når man som læge giver en diagnose. Når en patient bliver indlagt, så er dette menneske for det meste i en frygtelig psykisk tilstand og derfor kan have symptomer på mange forskelige sindslidelser, men med den rette behandling der fører til udskrivelse, så er det meget muligt at patienten med rette har givet udtryk for at have både den ene og den anden sindslidelse, men det behøver ikke at være ensbetydende med, at disse lidelser præger patienten, eller er aktuelle når patienten udskrives og vurderes som rask, hvorfor det ikke må skønnes at være korrekt at sige, at patienten lider kronisk af dette. Nogle gange bliver patienten spurgt om ting, hvor patienten ikke forstår spørgsmålet. Jeg var i 2007 indlagt med en mand, der bestemt var permanent sindslidende forstået på den måde, at han ingen virkelighedsfornemmelse havde der stod tilnærmelsesvis i fornuftigt forhold for den consensus, som de fleste mennesker lever efter. Men han var et utroligt kærligt, sjovt og gavmildt

3 menneske og gudskelov for, at den slags mennesker også findes. Han var i en samtale med lægen blevet spurgt om han var pædofil, hvortil han havde svaret ja, det var han da bestemt. Noget chokeret spurgte jeg ham, om han var klar over hvad det betød, hvorpå der fulgte en lang, men ganske ukorrekt beskrivelse af pædofili. Jeg sagde nej, sådan er det ikke. Det betyder at man har sex med eller måske bare lyst til at have sex med børn. Han så derefter mistænksomt på mig og sagde, at det var sgu da noget forbandet svineri, og det kunne han da ikke finde på, og det var da iøvrigt en ond måde at være over for børn på. Men den dag i dag og resten af hans liv vil der sandsynligvis stå i hans journal, at han er pædofil. Eftersom patienten på ingen måde har ressourcer til at kræve dette forhold rettet, så vil det stå der til hans død. Medicinering Jeg tror at langt de fleste mennesker under indlæggelse profiterer af medicinering, og for dem der som jeg er kronisk syg, bør der findes en medicinering der bringer bevidstheden til en tilstand imellem god og tålelig. Problemet med medicinering er, at forskellige mennesker reagerer forskelligt på forskellig medicin. Der er de gamle præparater som f.eks Nozinan, Tolmin, Truxal Sisordinol div. Benzodiazepiner. Efter dem kom der en bølge med de såkaldte lykkepiller Prosac, Cipramil osv. inden for de sidste 5-6 år, jeg ved ikke om der er nogen af dem der er ældre er kommet, f.eks Cyprex Abilify & Seroquel Personligt sværger jeg selv til de gamle præparater, slet og ret fordi man ved hvordan de virker og hvilke bivirkninger der er, de har den erfaring på deres side som tiden nu en gang giver. Det eneste katastrofe medicin jeg har fået af de gamle er Sisordinol, men det var da også frygteligt. Jeg oplevede at blive utroligt rastløs, hvor 10 minutter kunne føles som flere timer, men det værste var nok at der ikke kom en naturlig overgang fra søvn til vågen tilstand. Det er svært at forklare, men det var som hjernen drømte videre efter at jeg var vågnet. Ved en lejlighed drømte jeg, at en kær veninde var omkommet ved et trafikuheld. Jeg ringede hendes mand op for at høre hvordan de klarede den, og det var først da jeg var lidt over et minut henne i samtalen, at det gik op for mig at det hele muligvis bare var en drøm. Endelig kom min veninde til telefonen tæt på grædefærdig af lykke, og så sagde jeg DU LEVER.. og fik hende sat ind i sagen. Dagen efter kontaktede jeg den psykiater der havde givet mig det, og sagde det ville jeg aldrig have mere, og hun skiftede det ud med Nozinan som jeg har fået siden, dosis er dog halveret p.g.a. mit hjerte begyndte at slå for langsomt.

4 Der er ingen tvivl om at jeg fik det bedre. På det tidspunkt jeg blev startet op i Cipramil oplevde jeg en bedring, men det er til gengæld også det præparat jeg helst vil af med igen slet og ret fordi det er så hårdt ved potensen, at det praktisk talt er umuligt at opnå sædløsning under coitus, hvad der inden for rimelighedens grænser må beskrives som en rimelig livskvalitet. Af de nye præparater er det svært at sige hvad der er det dårligste og bedste, men jeg synes Cyprex virker lidt på den samme måde, som hvis man står meget tidligt op og drikker en kold lys pilsner. Det summer lidt i hovedet og det er som det flimrer lidt for øjnene i lidt under en time, hvorefter virknigen aftager uden at gøre fra eller til på nær, at man mister sin mætheds fornemmelse og på utroligt kort tid tager en kg på. Abilify var også en mærkelig oplevelse. Det er som om præparatet sætter gang i en masse overflødig aktivitet i hjernen, hvoraf der følger et anseligt søvnbesvær og fysisk apati, der i praksis betød jeg var vågen i timer ad gangen, og sov så i 12 imens mit hjem groede til i rod og skidt. Til sidst blev jeg indlagt og min socialrådgiver bevilgede en hovedrengøring til kr. Efter sidste indlæggelse satte lægen mig på Seroquel prolong, det er til gengæld det bedste præparat jeg nogensinde har fået. 20 minutter efter indtagelsen af første dosis, oplevede jeg en fornemmelse af at akceptere mit liv for at være det som det nu en gang er, og oplevede en lyst til at arbejde på at få det bedste ud af det, hvad der startede med en diæt der gjorde at jeg tabte 25 kg på en måned. Det lyder af meget selv i mine ører, men fakta var at det var hvad der skete, og efterfølgende tabte jeg yderligere 7 kg. Jeg har hele mit liv været plaget af mareridt, de forsvandt. jeg har haft de mest gemen tvangstanker og en adfærd der gjorde Jeg har hele tiden sat mig i situationer der endte med at give et deprimerende resultat, men denne adfærd fandt jeg styrken til at gøre op med og har ikke gentaget den siden. Det kunne så lyde som om jeg har ramt mirakelkuren hvad der delvis er korrekt, forstået på den måde, at de mest invaliderende problemer er løst, men det er dog stadig sådan, at hvis jeg bliver udsat for hvad såkaldte almindelige mennesker vil kalde en ubetydelig belastning, som f.eks flere dages selskab med mennesker der taler meget, der er jeg helt flad flere dage efter og kan ikke andet end holde sengen og se let fordøjelige amerikanske tv serier. Jeg ville gerne dyrke lidt motion og holde en ugeplan for at holde mit hjem rent, men det bliver det ikke, ikke dermed sagt at jeg gror til i rod og svineri, for bistået af mine gode famillie og gode venner så kommer de forbi og vi får sat skik på det hele. Men som jeg indledte dette afsnit med, så virker forskellig

5 medicin forskelligt på forskellige mennesker. Jeg var sidst indlagt med en meget begavet mand der led af OCDC, og som fik den halve dosis af hvad jeg får af Seroquel prolong. Om det var OCDC en eller Seroquel der gjorde det skal jeg ikke kunne sige, men det tog ham 6 timer at komme ud af sengen, og 2 timer at tage et bad. Han mente selv det var en bivirkning af seroquel, men eftersom jeg hverken er læge eller sygeplejerske, skal jeg ikke kunne sige noget fornuftigt om det. En anden patient, en ung kvinde beskrev at hun tog 14 kg på og var træt hele tiden, så som tidligere skrevet, det eneste man kan gøre med medicin er at prøve sig frem til man finder noget der virker, der må man både som læge og patient være klar over, at der ikke er nogen garanti for succes og det er tåbeligt at bebrejde hinanden et dårligt resultat, da man må gå ud fra at lægen har ordineret det i den bedste mening, på samme måde som patienten reagerer som patienter nu en gang reagerer. At forstå et andet menneske jeg tror indledningsvis, at praktisk talt alle mennesker på et eller andet plan er multi emotionelle -og sexsuelle selv om langt de fleste af disse emotioner og præferencer ligger dybt i en latent dvale, hvor fra langt det meste aldrig ville komme til udtryk eller dominere bevidstheden mærkbart. C. G. Jung skrev i sin tid, at man skulle være varsom med at forveksle det normale med det optimale. På samme måde mener jeg at man nok skal gå til et andet menneske med en vis ydmyghed, hvis man reelt mener at man vil kunne forstå et menneske som det i virkeligheden er, ja man kan sige det kan være næsten lige så svært for mennesket at forstå sig selv, da en meget stor del af vores adfærd, måde at tænke og føle på er så at sige på autopilot styret af emotionelle indtryk, og måske oplevelser vi enten tillægger for meget eller ingen betydning. Det ville også være en alt for ambitiøs opgave at påtage sig at tro, man kan nå helt der ind. Psykiatriens opgave er som jeg ser det, at afdække de væsentlige faktorer der forårsager den pinefulde tilstand som har ført patienten til indlæggelse, eller i behandling ved psykolog eller psykiater, om det er en smerte der kommer fra en voldelig forælder eller ægtefælle og rigtigt mange andre ting der kan gå galt, eller om det slet og ret "bare" er en kemisk ubalance i hjernen er ikke så vigtigt, bare man med tiden når frem til en tilstand der gør det tåleligt for patienten at leve og i bedste fald om muligt være med til at bidrage som borger til det samfund som vi alle sammen lever i. Misbrug & psykiatri

6 Det er en kendt sag, at langt de fleste misbrug om det er misbrug af alkohol, hash og de hårde stoffer for det meste er selv medicinering af psykiske sygdomme, jeg har selv haft et periodisk usundt forhold til alkohol i en periode på omkring 11 år, det var det der fik mig i gang med behandling inden for psykiatrien. Jeg har aldrig været alkoholiker, det er lidt en tvist om ord hvorfor jeg tog kontakt til Dansk Sprognævn. Man kan aldrig bruge betegnelsen alkoholiker om en ædru person, det hed dipsomani i 80 erne d.v.s. det samme som kvartals dranker i folkemunde. Jeg er ikke helt sikker på hvilken betegnelse man bruger nu om dage, men mit bud er at det er et "alkohol afhængigheds syndrom" jeg ved ikke om det er en begrebsmæsig valid beskrivelse af fænomenet, men fakta at er den bruges. Inden jeg gik i behandling havde jeg en frygt for, at hvis jeg først kom i behandling så ville de muligvis kunne løse mit alkohol problem, men jeg var overbevist om, at de ville hjernevaske mig til at klippe mit hår kort og tage en HF, og så ville jeg alt taget i betragtning hellere dø med en smule værdighed af druk, denne problematik nævnte jeg for en misbrugs konsulent på en krise linje man kunne ringe til. Vi havde snakket længe om det meste hvorpå hun blev helt stille, og så sagde hun: Bo jeg lover dig DET KOMMER ALDRIG til at ske. De vil ikke tvangsklippe dig eller tvinge dig til at tage en HF, det kommer slet og ret ikke sagen ved, sådan fungerer det bare. Noget skeptisk spurgte jeg om hun var sikker på det, og det var hun. Dagen efter ringede jeg til en ven og spurgte, om hun ville gå med mig på alkohol ambulatoriet der den gang var samlet på Østerbro, det blev senere delt ud på de forskellige hospitaler i Kbh og jeg kom der regelmæssigt i nogle år. De var fantastik gode og, jeg vil til mine dages ende være taknemmelig for den behandling jeg fik der. Senere skiftede jeg til Lænken der fungerede fint til rygeforbudet kom, hvorved dem der brugte det stort set forsvandt og afdelingen på Vesterbro blev nedlagt. Det er mit indtryk, at dem der arbejder med misbrug ofte er dem der refereres til som ildsjæle der virkeligt kæmper for deres patienter, og forstår hvad for et helvede det er de lever i. Behandlingen af en misbruger kan være både umulig og nem, hvis misbrugerens identitet og sociale referencer eksisterer omkring misbruget, så tror jeg det er praktisk talt umuligt at løse misbrugsproblemet, problemet er ikke som sådan at gøre misbrugeren "clean" men for misbrugeren at finde noget at tage sig til med al den tid som før gik med misbruget, det er ikke nemt at sidde og være ikke-misbruger imellem misbrugere og hvis det nu er de eneste mennesker man kender, ja så er det uvilkårligt dem man søger tilbage til, men i det hele taget så kommer der et hul i livet, som det kan være svært at udfylde på en konstruktiv måde.

7 Hvis misbrugeren har et reelt ønske om at komme sit misbrug til livs, så er det forholdsvis nemt at foretage en abstinens fri nedtrapning. Det er bagefter den store opgave ligger, at få afdækket misbruget. Årsagen på den ene side kan være en person der bare har det optimalt med at være under påvirkning, og på den anden side kan der være en sindslidelse der ikke længere bliver dulmet med misbruget, det skal så afklares hvad det er, og hvordan man behandler det, hvad der i sagens natur er en stor opgave, men der er det min erfaring, at både på ambulatorierne og Lænken der er de faktisk utroligt dygtige til at arbejde med den problematik. Problemstillinger inden for psykiatrien De følgende problemstillinger er jeg nået frem til efter flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Jeg har selv oplevet problematikkerne og håber med dette at kunne bidrage med en patients syn som i bedste fald kan anvendes af læge og andet psykiatrisk personale. Jeg skal ikke påråbe mig at have fundet den endegyldige sandhed, men det er mit syn på sagen. kemi mellem læge og patient I alle medmenneskelige relationer opstår en kemi når to mennesker mødes. Den kan være god, dårlig eller for det meste fungere det uden der er nogen grund til at tænke dybere over sagen. Men det sker også at der er en dårlig kemi. Dette forhold eksisterer selvklart også imellem læge og patient. Lægen og patienten kan i sig selv være udmærkede mennesker - men af den ene eller anden grund fungerer samværet eller kemien ikke. I en sådan situation tror jeg ikke, man som læge skal være bange for at lade en anden læge overtage patienten - ud fra erkendelsen af at uanset hvilken stilling vi beklæder her i tilværelsen, er vi alle trods alt "bare" mennesker på godt og ondt. Sprog og udenlandske læger: Der blev uddannet for få læger i 80 erne, hvad vi mærker nu. Der er slet og ret mangel på danske læger, hvorfor der kommer læger fra andre lande. Disse lærer dansk og når prøven er bestået kan de (afhængigt af hvor de kommer fra) begynde deres virke som læge i Danmark. Hvad man i denne situation skal gøre sig klart er at dansk er et af de sværeste sprog at lære og ikke mindst at udtale. Den der har

8 lært sproget forstår nok ordene, men dette er langt fra ensbetydende med at denne også rent faktisk kan føre en samtale med en udtale der er meningsfuld. Dette er i særdeleshed et problem inden for psykiatrien, hvilket jeg har erfaret på egen krop. I psykiatrien består en stor del af arbejdet af netop samtale mellem læge og patient. Det er mildest talt uhensigtsmæssigt, hvis patienten skal bruge meget energi på at forstå lægen samt at gætte sig frem til, hvad der bliver sagt i en sætning, hvor forståelige og ikke forståelige ord blander sig imellem hinanden. Nu kan vi jo ansætte danske læger, som der fakta ikke findes - hvorfor man må få det optimale ud af tingene som de nu en gang er med udenlandske læger. Det er unægteligt et problem som man kan angribe på flere forskellige måder. Personligt ville jeg foretrække at samtalen i så fald forgik på engelsk, da selv dårligt engelsk funger bedre end dårligt dansk. Det fordrer selvfølgelig at begge parter taler fornuftigt engelsk. Alternativt kunne dansktalende ansatte bruge tid på at tale med den udenlandske læge og lære dennes accent at kende. Herefter skulle den ansatte deltage i samtalen mellem den udenlandske læge og en patient, hvor man forud for samtalen informerer patienten om at spørge den ansatte ved tvivl om ords eller sætningers betydning. Den løsning vil ikke kræve ret meget ekstra, da der som regel er en til flere andre ansatte med til samtale imellem læge og patient - hvis bare en af dem forstår alt hvad lægen siger, så er det nemt at løse problemet. Sengepladserne der blev væk Under vores nuværende regering er det besluttet, at behovet for psykiatriske sengepladser er faldet fra til 300. Hvorledes man er kommet frem til dette, må jeg være læseren svar skyldig. Nogle vil måske påstå, at der under den siddende regering har været en bedring på over 80% i den folkelige psykiatriske sundhed. Men det tungest vejende argument må være, at afvikling af sengepladser medfører en stor økonomisk besparelse. Dette medfører at især borgere uden diagnose enten ikke bliver behandlet, eller bliver erklæret raske før de reelt er det. Her er ofte tale om meget sårbare mennesker, der ikke har energi og overskud til at kræve, at få den behandling de har brug for. Hvilket er frygtelig trist og yderst smertefuldt for patienten. logik dikterer nu en gang at det er bedre forretning at investere i dem, der bidrager til samfundet. Der findes meget få problemer der ikke kan løses, hvis blot borgeren er tilstrækkeligt motiveret til at tage sig sammen - en psykiatrisk sengeplads koster trods alt det samme på to dage som en måneds kontant hjælp.

9 Manikeren I Danmark har vi ikke råd til, at hver patient får sin egen stue, hvorfor 2 til 4 mennesker ofte deler en stue. Min erfaring er at dette trods alt fungerer påfaldende godt. Men efter at have delt værelse med en maniker vil kun en tåbe ikke frygte, at komme til at dele værelse med en sådan igen. Jeg ved ikke præcist hvad der foregår i bevidstheden på disse stakkels mennesker, men det er mit indtryk at de tænker utrolig mange forskellige tanker på én gang, i et højt tempo. De snakker konstant om alle disse tanker, der giver mere eller mindre sammenhæng for en udenforstående. Jeg synes ikke man kan byde andre patienter at de skal være sammen med dem 24-7 da det er opslidende, forstyrrer og måske ligefrem forlænger indlæggelsen. Jeg mener det må være fair at manikerne har deres egen afdeling, så ikke-manikerne kan få ro til at komme i bedring. Jeg har været i et miljø med flere manikere de 4-5 gange jeg har været indlagt, men har kun delt stue med en maniker en gang. Da han på under en time mindst havde afbrudt mig ca. 105 gange i den bog jeg læste, henvendte jeg mig til en af de ansatte og sagde: I må få manden til at være stille! Med mindre det han siger, er meget vigtigt - ellers frygter jeg sgu at jeg kvæler ham. Der skete flere ting det næste døgn, men det endte med at han blev overført til "lukket". Jeg så ham aldrig igen. Den realistiske indstiling Igennem årene har de bedste læger jeg har været i kontakt med haft den indstilling, at der ikke er grund til at bevare et problem, hvis der kan findes en løsning - også selv om det strider imod almindelig praksis. Det kræver selvfølgelig at lægen har tillid til sin egen dømmekraft, har højt til loftet og skuldre der er brede nok til, i samarbejde med patienten og de øvrige ansatte, at finde den bedste løsning - også selv om den ikke kan slås op i en bog eller er noget man har gjort før. Jeg har selv oplevet en situation - hvad man nok med rette kan kalde en af mindre betydning, men det svarer til det her beskrevne forhold. En læge skrev i 2007 i min journal at jeg led af en narcissistisk personlighedsspaltning. Dette fandt jeg ikke fair - at stemple mig så brutalt på 2 samtaler af under 15 minutters varighed. Ikke mindst fordi man nemt kan se det som en ringeagtelse, da ethvert dannet menneske kender den græske myte om Narsos. Narcissistisk opfattes af de fleste som sygelig selvoptaget, ude af stand til at indgå i samvær med andre mennesker uden selv at være i fokus hele

10 tiden. Kun de færreste er klar over, hvor bred diagnosen reelt er. For slår man narcissistisk personlighedsspaltning efter i Culbergs Dynamisk psykiatri sidste udgave så er det jo en beskrivelse, som er meget lang og omfattende. Men til trods for dette syntes jeg stadig ikke diagnosen var korrekt. Jeg talte med overlægen fra indlæggelsen i Jeg formoder han var enig med mig - narcissistisk personlighedsspaltning forekom ikke omtalt i den endelige epikrise. Netop i denne situation oplevede jeg at lægen vurderede at der ikke var nogen grund til at holde liv i et problem, da dette kunne løses. Han løste problemet ved ikke at følge op på den fejlagtige diagnose, men slet og ret undlod at nævne den i epikrise Benzodiacepiner og tobaksrygning Til slut vil jeg skrive om disse to fænomener der har været et stort fokus på de sidste 10 år, ja måske endda længere. Optimalt set ville jeg sige at rygeloven skulle være gældene der hvor den tjener et altovervejende fornuftigt formå, problematikken er ikke svær at gennemskue, det er bestemt usundt at ryge, ja det er så usundt, at det er en gåde når det omtales at folk dør konstant omkring en, og mange gør eller får andre følgesygdomme af tobaksrygning - hvorfor vi har fået en rygepolitik. Men som jeg skrev indledningsvis så bør den bestemt gælde der, hvor den overvejende tjener et fornuftigt formål forstået på den måde, at der er praktisk talt ingen der bliver indlagt med et brækket ben, for at de skal holde op med at ryge. Pårørende kan blive hasteindkaldt fordi en der står dem nær er hjernedød ved et trafikuheld. Det er måske heller ikke det rette tidspunkt at vælge, til at begynde at opdrage voksne myndige mennesker om det uhensigtsmæssige i at være tobaksryger. I sådanne og mange andre situationer mener jeg, at man bør lægge sit fokus på det aktuelle problem og så lade opdragelsen blive i bagrunden. Det skal aldrig være sådan at en ikke-ryger udsættes for en rygers røg, men de gamle rygerum der var på hospitalerne fungerede fint og den røg der slap ud derfra var sandsyneligvis marginal i forhold til, hvis man står ved en bus der kører videre fra et stoppested til det næste. Der er også forbundet lidt hykleri omkring rygepolitiken, fordi hvis man har sagt a så må det være oplagt at sige b, og fakta er at der er væsentligt større samfundsmæsige omkostninger i forbindelse med alkohol - som der bare ikke er mode i at lovgive

11 omkring. Om jeg synes man skulle forbyde alkohol? Nej selvfølgelig gør jeg ikke det, men jeg mener man dog bør have fornuft nok til at se tingene i rette perspektiv, og have fornuft nok til at udlede en logik af dette. For ikke så mange år siden brystede vi os af det danske frisind og med en slet skjult hån omtalte Sverige som Forbuds Sverige. Men der har vi da gennemgået en forandring, hvor Sverige nærmest i forhold til Danmark svæver i et frisind der grænser til sand anarkisme i forhold til Danmark. I forhold til resten af sundhedessektoren har man indgået et kompromis mht. tobaksrygning. Inden for psykiatrien på den lukkede er der ryge rum og på de åbne afdelinger kan man gå uden for at ryge. Jeg tvivler på at dette kompromis er er udsprunget at et godt hjerte med vilje til at nå sine med mennesker med rimelige kompromisser, men slet og ret ud fra erkendelsen, at det vil kræve enorme ressourcer hver eneste dag for personalet at skulle diskutere dette med patienten, at gå i rette med de patienter der uvilkårligt vil overtræde forbudet og skulle det endeligt blive indført, at patienten skulle uden for hospitales grund for at ryge, ja så vil det tage utrolige mængder af tid at lokalisere patinter der på må og få forsvinder for at dukke op når de bliver fundet, eller bare kommer tilbage af sig selv. Det ville blive kaos. Jeg ved ikke om man kan drage en parallel til brugen af Benzodiacepiner, men det var nærmest som det kom over natten, at det var noget frygteligt at ordinere til patienten og jo det er med en vis berettigelse. Sagen er kendt ved at Benzodiacepiner i starten sandsynligvis virker bedre end noget andet imod angst og søvnbesvær. Problemet er så for de fleste, at der går påfaldende kort tid før dosis enten skal skrues op eller den dosis man er på reelt kun virker til at holde abstinenserne væk, og jeg formoder at det kan slås efter i de fleste fagbøger, at hvis man kan få patienten til at holde op med at tage Benzodiacepiner så har man den sunde fornuft på sin side, men nu skal man heller ikke glemme at bruge sit hoved til at tænke med, her skal man for det første gøre op med sig selv i samråd med patienten, om der reelt er et ønske om at trappe helt ud af Benzodiaciepin forbruget. Hvis der ikke er det så vil jeg mene at det er et korstog man med fordel kan springe over at være med på. For det første vil det give så mange problemer i behandlingen, at et alt for stort fokus der kunne være brugt på reel behandling drukner i en endeløs diskusioner om dette, eller endnu værre er, at de virkeligt svage patienter der ikke har overskud til at kræve hvad de mener er bedst for dem bliver ført ud i en lang og smertefuld seponering. En ansat fortalte mig om en ung skizofren pige der fik dem taget fra sig, hun var en ung kvinde der ikke formåede at sætte ord på hvordan hun havde det, så et par uger efter sprang hun ud fra en bro og død var hun da også, så der er store omkostninger ved for drastiske tiltag i den sags tjeneste.

12 Jeg kender også til et eksempel på en mand, der efter krigen imod Benzodiacepiner begyndte rent faktisk blev startet op i Nitrazepam både til natten og når han stod op, hvilkt havde fortrinsvis to fordele. For det første kunne manden endeligt sove og så holdt han op med at tæve sin kone, hvorfor der undtagelsvis ikke blev gjort noget forsøg på seponering. Selv har jeg fået Nitrazepam i over 23 år, og nu er jeg ikke lige et menneske som der er ret mange mennesker der gider at gå ind i en diskusion med, hvor jeg aldrig vil skifte standpunkt, det vil slet og ret blive en frugtesløs diskussion og i sidste ende spild af tid, og det ellers gode samarbejde der kunne være med lægen vil ende med at gå op i at parterne i stedet bliver sure på hinanden, og så sker der ikke mere konstruktivt i den sag. Jeg forsøgte om det var muligt at finde en ordning med Embedslægen vedr. min Nitrazepam medicinering, eftersom der står at det fra rådes ikke er det samme som det er forbudt. Jeg vil ikke sige vi havde en konstruktiv dialog, men han belærte mig om, at min hukommelse ville blive bedre, og mine reaktioner ville blive bedre. Jeg er født i 1966, og jeg kan huske da min far viste mig julemærkerne da de udkom i 1969, og kan stort set huske det meste siden da, min hukommelse fejler ikke noget, bevares jeg kan som alle andre løbe rundt og lede efter mine nøgler og min mobil telefon, men hvem kan ikke det? På badeværelset havde jeg et maleri i ramme der var faldet ned, hvorfor jeg havde lagt det sammen med noget vasketøj der var tørt som skulle lægges sammen, hvad jeg netop var i færd med da jeg hørte en lyd. Instinktivt fik jeg rakt armen ud, fik vendt hånden og greb maleriet i luften hurtigere end jeg fik drejet hovedet, det kan man vist ikke med nedsat reaktionstid. Og hermed vil jeg afslutte med min indledning. Det er altid bedre at finde en løsning, end det er at bevare et problem der findes en løsning på. Venligst Bo Mørch Mogensen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Tidligere patient i psykiatrien fortæller

Tidligere patient i psykiatrien fortæller Tidligere patient i psykiatrien fortæller Kampen tilbage til livet (Februar 2012) Jeg kom ind i det psykiatriske system som 20-årig med en svær depression. Gennem de næste 6 ½ år ændrede min diagnose sig

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere