Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet"

Transkript

1 Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Udarbejdet af Majken Gøtske Marts 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Fremgangsmåde...2 Kommentarer til analysen...2 Hvem... 3 Hvad... 3 Hvor... 3 Hvem er de unge?...4 Job... 4 Uddannelse... 4 Kontakt til danskere... 5 Rådgivning og opbakning... 6 Hvad karakteriserer guideforholdene?...7 Tid... 7 Det første møde... 7 Relationen... 7 Hvad fungerer ikke?... 8 Hvor nytter det?...9 Job og uddannelse... 9 Netværk... 9 Lektiehjælp Sprog At opnå indsigt i danskernes liv Integration Rollemodel Ændret livsstil Konkluderende betragtninger

3 Indledning GuideProjektet er et tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk 1, som skal til at vælge uddannelse, er ved at gennemføre en uddannelse og/eller står for at skulle ud på arbejdsmarkedet. Projektet tager sit udgangspunkt i, at mange unge ikke har et netværk med uddannelses- og arbejdserfaring i Danmark. GuideProjektet formidler kontakten til en voksen og erhvervsaktiv guide, der frivilligt stiller eget netværk, egne erfaringer og viden til rådighed for den unge. Det centrale omdrejningspunkt for GuideProjektet er således uddannelse og arbejde. Denne interviewundersøgelse søger at belyse hvilken betydning, guiden har for brugerne, de unge, både i forhold til projektets primære omdrejningspunkt men også de eventuelle bieffekter det at have en guide medfører. Fremgangsmåde Undersøgelsen bygger på interviews med 10 brugere af GuideProjektet. Interviewene er foregået i Dansk Flygtningehjælps lokaler og er foretaget i perioden november 04 til januar 05. Interviewene blev optaget på bånd og er delvist transkriberede. Informanterne er anonyme. Interviewene blev udført på baggrund af en interviewguide, som var struktureret af fire hovedemner: 1) Præsentation af brugeren 2) Guideforholdets karakter 3) Udbyttet af guideforholdet 4) Kulturmøder Alle interviews var dog semistrukturerede, hvilket betyder, at der undervejs blev fulgt op på informanternes udsagn, hvorfor interviewguiden ikke blev fulgt slavisk Dette med henblik på at opnå indsigt i og forståelse af informantens synspunkter, hvilket forudsætter en stor grad af åbenhed i interviewet. Kommentarer til analysen Når de unge omtales som en gruppe de unge er det alene udtryk for et analytisk greb, da de unge naturligvis er individuelt forskellige. Det står dog klart, at trods de individuelle variationer, de unges forskellige behov og oplevelser er det muligt at anskueliggøre nogle generelle tendenser. 1 Herefter omtalt som unge, med mindre de unge omtales i sammenhæng med personer med dansk baggrund (omtalt som danskere) 2

4 I analysen redegøres ikke som sådan for den enkelte unges behov og udbytte af GuideProjektet. Det afgørende har været overordnet at illustrere de behov og oplevelser, som de unge, der repræsenterer brugerne af GuideProjektet, har både som brugere af projektet, men også i deres dagligdag fx. på studiet eller generelt i kontakten med danskere og det danske samfund. I behandlingen af data er følgende tre hovedkategorier valgt under overskriften: GuideProjektets Hvem Hvad Hvor Hvem er de unge? Hvad karakteriserer guideforholdet? Hvor nytter GuideProjektet? Hvem Kategorien er udviklet på baggrund af, at det gennem behandlingen af data stod klart, at de unge er oppe mod nogle andre problematikker og vanskeligheder end deres jævnaldrende. Når det er vigtigt at anskueliggøre, hvem de unge er, er det således udover formelle data som de unges etniske baggrund, alder og beskæftigelse, da det hovedsageligt er for at tydeliggøre de unges vilkår og deres oplevelser af disse. Således søger denne kategori at belyse, hvad de unge finder vanskeligt, hvilke behov de har og hvilke tanker de gør sig om deres liv i Danmark. Dette er vigtigt, fordi et tydeligere billede af brugerne af GuideProjektet gør forventningerne og behovene til guiden mere klart. Hvad Under interviewene og den efterfølgende behandling af disse har det været meget tydeligt, hvor begejstrede de unge har været for deres guide. De unges fortællinger om deres guide er vigtige i sig selv, men det er også væsentligt at vise, at det, på baggrund af den lidt kunstige relation guideforholdet umiddelbart udgør, er muligt at skabe venskaber på trods af forskellige udgangspunkter, intentioner og behov. Enkelte af de unge udtrykker dog knap så anselig begejstring, hvilket naturligvis også vil blive belyst, da det som under hvem - kategorien er med til at anskueliggøre den unges behov og forventninger til guiden. Hvor Denne kategori refererer til de områder, hvor de unge oplever, at guiden har hjulpet dem og øvet indflydelse. Effekten af guideforholdet er ikke direkte målbart, men det slående er, at de unge sjældent er i tvivl om på hvilke områder, guiden har betydning for deres liv. GuideProjektets Hvor belyser de unges situation og behov. GuideProjektet Hvad og Hvor belyser de uddannelsesmæssige og personlige effekter, de unge oplever ved at have en guide. 3

5 Hvem er de unge? De unge i interviewundersøgelsen udgør 5 kvinder og 5 mænd og spreder sig aldersmæssigt fra 17 til 33 år. Gennemsnitsalderen er knap 23. Den første af de unge ankom til Danmark i 1990 og den sidste ankom i Hovedparten kom til Danmark i slutningen af 1990erne. Geografisk er de unge fra Hviderusland, Thailand, Vietnam, Somailia, Irak, Iran, Afghanistan og Tyrkiet (kurder). 5 af de unge er gift, heraf er to gift med personer med dansk baggrund. To af de unge har børn. Baggrunden for, at de unge er i Danmark varierer meget. Enkelte er flygtet fra hjemlandet. Andre er familiesammenført, enten pga. en af deres forældre eller ægteskab med en herboende. Job De unge er alle i gang med at uddanne sig, hvorfor de ikke endnu står over for at skulle finde arbejde. Alligevel er de unge allerede bekymrede for deres jobmuligheder. De har en formodning om, at det bliver vanskeligt, ja ligefrem umuligt, som en udtrykker det, at få job inden for deres respektive uddannelsesområder. Enkelte af de unge er ved at finde praktikplads, hvorfor de på egen krop har erfaret, at det er vanskeligt overhovedet at komme til samtale. De unge mener ikke, at det er pga. manglende kvalifikationer, at de ikke kan eller forventer at svært ved at få job, men at arbejdsgiveren ikke giver dem mulighed for at vise deres værd alene pga. deres ikke danske baggrund, antagelig vurderet ud fra deres udseende og ikke danskklingende navn. Derfor føler de sig prisgivet i forhold til en eventuel arbejdsgiver. En arbejdsgiver, der, ifølge en af de unge, i så fald vælger at yde positiv særbehandling, fordi han ser en særlig kvalitet ved unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det virker frygteligt og håbløst. Nu har jeg ligesom fået 30 afslag, så et eller andet sted tænker man også, hvorfor skal jeg overhovedet uddanne mig, når jeg alligevel skal gå på bistand. Det forkerte navn eller det forkerte udseende. Arbejdsgiveren skal være rigtig large, hvis han skulle ansætte mig. Han skulle være fuldstændig vild med fremmede. På baggrund af dette har flere af de unge fornemmelsen af, at deres ønske om at arbejde inden for deres uddannelsesområde er udsigtsløst. Den manglende anerkendelse af deres kvalifikationer får de unge til at føle, at de ikke er lige så meget værd som danskere, og har betydning for de unges selvtillid og selvværdsfølelse. Uddannelse Ganske få af de unge har så store kvaler med det danske sprog, at de har vanskeligt ved at komme videre i uddannelsessystemet, men størstedelen af de unge har på nuværende tidspunkt valgt uddannelsesretning og er i gang med at uddanne sig. Flere af de unge udtrykker, at det var en svær proces at finde den rette uddannelse, ikke mindst fordi de fandt eller finder det vanskeligt at overskue det Jeg havde problemer med at få en uddannelse her i Danmark. Jeg kendte slet ikke noget til uddannelse. 2 Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), der har brug for at supplere en gymnasial eksamen fra hjemlandet med en dansk gymnasial eksamen. 4

6 danske uddannelsessystem. Hovedparten af de unge har gået på sprogskole og er nu i gang med ungdomsuddannelser enten på handelsskolen (HG international) eller teknisk skole (mediegrafiker). En enkelt går i 10. kl. og en anden er i gang med GIF. 2 To er i gang med en kort videregående uddannelse (finansøkonom og serviceøkonom). Endelig er der en af de unge, som er ved at tage en lang videregående uddannelse på Handelshøjskolen (russisk og international marketing). Når de unge indtræder i det danske uddannelsessystem, er det som oftest for i første omgang at lære dansk på en sprogskole, hvor de medstuderende ligeledes har anden etnisk baggrund end dansk. Derfor synes nogle af de unge, at det er en stor omvæltning, når de påbegynder et studie, hvor der er flest studerende med dansk baggrund. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at de unge oplever, at danskerne er lukkede og derfor er svære at optage kontakt med. Flere af de unge er af den opfattelse, at grunden til, at danskerne udelukker dem, er, at de har et andet navn og udseende fordi de er fremmede. De unge mener, at den manglende kontakt med deres danske medstuderende også har betydning for muligheden for at indgå samarbejde i den faglige kontekst fx ved gruppearbejde og eksamen. Enkelte af de unge fortæller om ubehagelige gruppedannelsesprocesser, hvor de står tilbage alene eller i en restgruppe med andre unge som regel også med anden etnisk baggrund end dansk. Uanset udfaldet af sådanne situationer føler de unge, at det er ydmygende, og at deres position som fremmed bliver manifesteret. Når de unge alligevel arbejder sammen med deres danske medstuderende, har nogle af de unge været ude for, at danskerne ikke anerkender deres faglige bidrag, og dette derfor ikke bliver inddraget fx i den fælles opgave. Endvidere oplever flere, at danskerne arbejder anderledes end dem selv, hvorfor de synes, det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal gebærde sig under gruppearbejdet. Mange af de unge udtrykker, at de sommetider ikke begriber danskernes adfærd, hvorfor gruppearbejdet med og generelt det at omgås danskere kan være svært. Jeg har lavet mange projekter, men jeg er ikke blevet venner med nogle af dem. Det er et lukket område. Jeg føler, det er bare sådan. Når man kommer langt i forløbet på studiet, så går de i grupper, det kan man se, men man snakker ikke om det. Sidste gang sagde de alle sammen nej, da jeg spurgte. Til sidst sagde læreren, at hvis I mener, at I ikke tager ham, så er vi nødt til at omgruppere klassen. Så sagde de okay, så kom jeg bare med i den dårligste gruppe. Jeg synes, det var frustrerende. Alt, hvad jeg lavede, det blev bare skrottet. Til sidst, da vi gik op til eksamen, så sagde læreren, I skulle have hørt efter ham. I havde fået en højere karakter, hvis I havde lyttet til ham. Kontakt til danskere De unge udtrykker, at det kan være svært at vide, hvordan man skal opføre sig, og hvad man kan/skal sige. Ofte forstår de ikke danskernes opførsel, det kan bl.a. være svært at forstå, når danskerne laver sjov. Det er generelt vanskeligt at begribe dansk ironi, fx. hvorfor man bliver kaldt for perker. Der er stor forskel på hvor flydende dansk, de unge taler. Generelt virker de unge dog ikke hæmmede i forhold til deres sprog. Nogle af dem udtrykker alligevel, at det er meget svært at forstå og lære Jeg var usikker på, hvordan jeg skulle gøre. Fx når danskerne køber is, så behøver de ikke at købe til hende, men i vores tradition, hvor jeg er vokset op, er det ikke sådan, når jeg køber en is, så skal jeg også købe til den anden, ellers skal jeg lade være med at købe is. Jeg prøvede mine traditioner her i Danmark, men det virkede ikke. 5

7 sproget, og at det måske er med til at vanskeliggøre kontakten til danskere. Ganske få af de unge drikker alkohol. En føler, at det giver bedre mulighed for at komme i kontakt med danskerne. Nogle af de unge, som ikke drikker alkohol, deltager i fester og går i byen med deres studiekammerater, selv om de oplever, det kan være lidt anstrengende, når deres kammerater hen på aftenen har indtaget meget alkohol. Om vanskeligheden ved at navigere i sådanne situationer fortæller en af de unge, at han på et tidspunkt følte sig nødsaget til at drikke en øl for at blive accepteret af de danskere, han var sammen med. Flere udtrykker, at danskere ikke ved meget om andre kulturer, og at de derfor har svært ved at forstå de unges kultur og baggrund. Det kommer bl.a. til udtryk som i ovenstående eksempel, hvor danskerne ikke forstår, hvorfor de unge ikke drikker, eller hvorfor de tager tidligere hjem til fester og lignende situationer. Dette får ifølge de unge betydning for karakteren af deres kontakt med danskere. I vores land knuser man drengene på gaden, men folk er ikke sådan. Efterhånden, når jeg ser mine venner, så giver jeg dem et knus. Bare man drikker en øl sammen med danskerne, så er det fint. Så bliver de glade. Selv om du er araber, så er det lige meget. Drikker du to øl, så er man en af danskerne. Folk er meget firkantede. Danskerne ved meget og er uddannede, men de ved ikke så meget om andres kultur. De koncentrerer sig ikke meget om at lære noget om andre kulturer. Og medierne hjælper meget og gør danskerne helt forvirret. Rådgivning og opbakning Som en konsekvens af, at flere af de unge kun har meget lidt kontakt med danskere udover studiet, og at deres personlige netværk generelt er meget begrænset, giver flere af de unge udtryk for, at de mangler nogle at spørge til råds. De har brug for støtte, så de får troen på, at de nok skal klare det. De udtrykker, at de har behov for at tale med en uddannet person, som kan agere positiv rollemodel. Generelt har de unge brug for at få forklaret danskeres opførsel, så der ikke opstår misforståelser i kontakten med danskerne. De har brug for at få forklaret, hvordan uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er skruet sammen og hvilke muligheder, der findes. Herunder gælder især hjælp til at navigere i forhold til, at det danske arbejdsmarked tilsyneladende ikke er lige tilgængeligt for alle. Generelt har de unge brug for viden om det danske samfund hvordan det hele fungerer. Jeg har brug for noget, som giver mig energi. Jeg har ikke oplevet jeg har problemer med sproget eller kommunikationen, nej, men bare ligesom du kan godt opmuntring. Da jeg mistede dem (forældrene), blev jeg meget mere ligeglad med mit liv, så kunne jeg gøre hvad som helst og lave kriminalitet og mange andre ting. Men da jeg sad og tænkte, arrh, det går ikke, min familie var jo heroppe og veluddannede, at jeg skal være hernede. Så tænkte jeg, nej det går ikke, så må jeg have et eller andet, som der kan skubbe mig engang imellem. Jeg har mistet mine forældre. Dem har jeg mistet, hvad skal jeg nu gøre. Jeg er ikke så kendt i det danske samfund. 6

8 Hvad karakteriserer guideforholdene? Tid Det længste guideforhold strækker sig over 3 år. Fire af de unge har nu deres anden guide, hvorfor der er forhold, som kun går ½ år tilbage. Gennemsnitligt har guideforholdet stået på det sidste 1½ år. En enkelt ser ikke sin guide længere. En anden har aftalt med sin guide, at de holder en pause, fordi de begge har travlt. Det varierer, hvor tit de unge ser deres guide. Det er typisk en gang om måneden. Nogle af de unge har ikke set deres guide i flere måneder, enkelte ser deres guide oftere. De unge giver udtryk for, at det kan være svært at finde tid til at ses, ikke kun fordi deres guide har travlt med arbejde og familie, men også fordi flere af de unge selv har meget travlt. Vi mødes 5 gange om måneden eller sådan noget. Vi kan ikke undvære hinanden Han havde meget travlt på grund af sit job. Han rejser tit, og derfor kan vi kun mødes en gang om måneden. Jeg ville gerne mødes mere, men han har ikke tid. Nogle gange har jeg ikke ringet tilbage eller svaret på . Jeg havde ikke tid. Det første møde De unge beskriver det første møde med deres guider som en smule akavet, ikke mindst fordi det var et møde mellem to personer, der aldrig havde talt sammen før, men også fordi det for flere af de unge var første gang, at de skulle mødes med en dansker under private former. Flere udtrykker, at det efter kort tid blev naturligt at mødes. Relationen De unge, som stadig ser deres guide, betragter deres guide som mere end bare en guide. Deres forhold har udviklet sig, så nogle af de unge nu opfatter guiden som deres ven eller veninde. Andre føler, at guiden er som en storebror for dem. En pige opfatter guiden som en mor. Guiden omtales af de unge med meget rosende vendinger. De har fået opbygget et tillidsfuldt forhold, hvor de unge føler, at de kan regne med guiden. De er af den opfattelse, at de bliver taget alvorligt, hvis de fx. ringer til guiden, når de har problemer. Generelt udtrykker de unge stor tilfredshed med deres guide, især pga. det tætte og respektfulde forhold, de med tiden har opbygget. Flere oplever, at de kan tale med guiden om personlige problemer. Problemer, som de ikke kan tale med deres egne venner eller veninder om. Guiden er en, som de unge føler, de kan støtte sig til og søge hjælp hos. Guiden er også en, som opmuntrer og skubber lidt til den unge, når det er svært. Flere af de unge udtrykker, at det bedste ved forholdet er, at de har det godt sammen, og at det på den baggrund er sekundært, at de får Hun sagde, du er som min datter, det var en speciel følelse hun har givet til mig. Det er godt at have sådan en, jeg kalder big broh. Det er godt at have sådan en, der lige kan sparke en i røven og sige nu skal du tage dig sammen, sådan en dovenhed som mig. Jeg tror, jeg kender ham bedre end min far, så jeg har rigtig tæt kontakt til ham. Jeg har skaffet en ny kammerat fra en anderledes kultur, som måske er min fremtidskultur. Det er sikkert min søns fremtidskultur. Jeg har skaffet en god ven Hvis han har problemer med sin bil eller sådan, hvis han har brug for hjælp, så hjælper jeg ham. Vi snakkede ganske lidt om vores private liv. Det synes jeg heller ikke, der er behov for, det synes jeg er fint. Jeg vil gerne have det på et niveau, hvor det bare er to personer der mødes og samarbejder. Vi er som venner, men selvfølgelig vi er ikke venner som fra barndommen. Vi er ikke venner fra 7

9 hjælp. Selv om guiden og den unge har vidt forskellige intentioner og ønsker for at indgå i et guideforhold, udtrykker flere af de unge, at forholdet er ligeværdigt, og at de oplever, at begge parter får noget ud af det Hvad fungerer ikke? Det er kun en af de unge, som ikke har en guide længere. Nogle har som nævnt fået en anden guide, fordi samarbejdet af forskellige grunde ikke fungerede. Flere udtrykker, at deres guider har meget travlt, og for nogle betyder det, at samarbejdet ophører. En enkelt mener, at grunden til, at deres samarbejde ophørte, var, at guiden var ældre end hende, hvorfor de ikke havde noget til fælles og dermed ikke noget at tale om. Det er tydeligt, at det spiller en afgørende rolle, om der er god kemi mellem den unge og guiden. Guideforholdet udgør som nævnt i udgangspunktet en kunstig relation. Enkelte af de unge giver udtryk for, at det kunstige i relationen aldrig blev nedbrudt, hvorfor det var anstrengende og formelt. Det betyder, at nogle af de unge har oplevet, at de fortalte masse om dem selv, men at de ikke følte, at de fik noget tilbage af personen bag guiden. Størstedelen udtrykker, at de gerne vil have, at guiden også giver noget af sig selv ved at fortælle om personlige forhold eller i det hele taget at forholde sig til andet end job og uddannelse. Ellers er det ikke muligt at komme tættere på hinanden og eventuelt at skabe et venskab. De unge gennemgår svære og omfattende identitetsprocesser, ikke kun fordi de er unge, men måske især fordi de er flyttet til et nyt land og her forsøger at navigere i det kaos af muligheder og begrænsninger, de møder. De unge finder, at det er svært at finde sine ben at stå på, og at det er svært at forstå sig selv og dermed kan det være svært for andre at forstå den unge. Derfor kan det for enkelte unge være svært for at indgå i et guideforhold. samme kultur. Vi er venner, som har nogen måder, vi når: Han er frivillig og hjælper en udlænding. Jeg selv ville lære dansk og kende godt den danske kultur, og jeg ville integrere mig godt i det danske samfund Min første guide havde meget travlt, og vi kunne ikke snakke så meget sammen. Det fungerede ikke rigtigt. Vi har aftalt, at hvis hun hørte noget, så ville hun kontakte mig, men jeg har ikke hørt fra hende. Jeg synes, det er guiden, som sætter rammerne for, om det skal være formelt eller ikke så meget formelt. Min guide gjorde det lidt for formelt. Der var en situation, hvor jeg spurgte om noget, og min guide sagde, jamen Rie sagde til mig, at vi kun skal snakke om jobsøgning og sådan, vi skal ikke snakke om det. Hvis man får andre problemstillinger eller spørgsmål, så synes jeg, guiden ligesom ikke skal holde sig i et lille rum. Jeg synes, jeg åbnede mig rigtig meget for hende Jeg fortalte alt om min baggrund, barndom, alt, problemer i mit privatliv. Bagefter fandt jeg ud af, at vi havde fælles problemer, men hun fortalte det ikke til mig, så blev jeg rigtig ked af det. Min guide forstod mig ikke, men jeg forstod heller ikke mig selv. Jeg tror, at hvis vi kom til at snakke nu, så ville vi passe bedre sammen end før. Nu ved jeg godt, hvordan jeg skal tale og opføre mig. 8

10 Hvor nytter det? Job og uddannelse De unge er som nævnt alle i gang med uddannelse, hvorfor de på nuværende tidspunkt ikke kan anskueliggøre, hvad det betyder at have en guide i forhold til arbejdsmarkedet. En enkelt guide har skaffet den unge et fritidsjob og har også hjulpet med at finde en praktikplads. En pige fortæller, at hendes guide og dennes mand er ved at lære hende at cykle; når hun har lært det, kan hun arbejde som social og sundhedshjælper, hvor det er nødvendigt, hun kan cykle. Flere af de unge udtrykker, at det er meget vigtigt, at guiden arbejder inden for det område, som de interesserer sig for. På den måde kan de få besvaret spørgsmål om uddannelsen og ikke mindst høre om, hvad man arbejder med inden for branchen. En enkelt udtrykker, at det er lige meget, hvad guiden arbejder med, bare han kan lære noget ham. Samtidig med, at de unge kan få besvaret spørgsmål vedrørende job og uddannelse, udtrykker flere, at når guiden og de selv har samme interesse inden for jobområdet, har de et godt udgangspunkt for at samtale. Desuden kan det medvirke til, at parterne finder ud af, at de ikke er så forskellige, som de måske troede. De unge ønsker at uddanne sig. Flere siger, at guiden har givet dem muligheden for at læse eller i hvert fald fremskyndet processen. Guiden kender naturligvis ikke alle uddannelsesmuligheder, men har tilsyneladende nemmere ved at undersøge og anskueliggøre for disse. Flere udtrykker også, at efter de har fået guiden, er det blevet mere tydeligt for dem, hvad de egentlig vil, og dermed hvilken vej de skal gå. Netværk Eksemplet ved siden af illustrerer hvor afgørende betydning det at have et netværk har. Det viser sig, at den unge kommer hurtigere i gang med sin uddannelse, fordi hans guide til en privat fest møder studielederen på den pågældende uddannelsesinstitution. På denne måde bliver der åbnet nogle døre for den unge nogle døre, som måske nok ville have åbnet sig, men først på længere sigt. En anden guide har tilbudt den unge, som læser til mediegrafiker, at han vil vise hans mappe, når den er færdig, til sine kollegaer og andre inden for branchen. Dette er selvsagt en stor chance for at promovere sig selv i en svært tilgængelig branche. En enkelt har besøgt det sted, hvor hans guide arbejder frivilligt. Han håber, at han får mulighed for at arbejde samme sted, når han bliver færdig med sin uddannelse, så han også kan hjælpe andre. Hvis du er færdig med din uddannelse, så prøver vi begge to at finde et job til dig Jeg er sikker på, at hun vil hjælpe mig Nu søger jeg en masse ting og får flere kurser. Hvis jeg søgte et job, så ville jeg måske få nej, og jeg ville blive forvirret. Men jeg har fået flere ambitioner og vil bare søge mere. Hvis hun ikke var der, så var jeg ikke så meget fremme nu med min uddannelse, med mit sprog og med de mange informationer jeg har fra hende. Når vi talte om juridiske begreber og juridiske tankegange, så kan man opdage, okay de to personer har fællesnævnere, når vi talte om juridiske problemer eller tankegange Jeg fik mere selvtillid. I starten var jeg også bange og bankede på døren: Hallo, jeg søger job og uddannelse. Men han har hjulpet mig, han har skubbet mig: Hallo, du skal lige bevæge dig for ellers kommer tingene ikke til dig, du skal bevæge dig Han har hjulpet mig rigtig meget altså, hvor jeg havde søgt serviceøkonom her i København, og de har lagt en masse krav om, at jeg skulle tage 3-4 kurser, og jeg skal vente 2 år med at komme ind, det er helt sindssygt. Men med hans netværk så fik jeg chancen for at komme ind i X på samme uddannelse, hvor jeg bare surprise fik en plads, dagen før uddannelsen begynder. I januar fik jeg besked fra uddannelsen om, at jeg skulle vente et år, så vi blev enige om, at jeg bare skulle vente et år og starte næste september. D. 8. september ringede han til mig om aftenen og sagde, ved du hvad, jeg har fundet noget til dig, du skal bare i morgen mødes med øh han havde lært at kende en ny studieleder tag til X i morgen og snak med hende. Så gik jeg der, og hun sagde, du kan starte i morgen, uden at have nogen ansøgning overhovedet, med det samme, jeg var helt overrasket. Han havde kendt den dame til en fest, han havde bare fortalt uden at vide noget om, han kendte hende ikke overhovedet, han havde bare fortalt, og så lige pludselig havde hun fortalt, at hun var studieleder. 9

11 Flere af de unge forklarer, at deres guide har åbnet sit netværk for dem. De har været på guidens arbejdsplads og er blevet præsenteret for guidens kollegaer og har været med til arrangementer på guidens arbejde. Andre har mødt nogle af guidens venner eller familie, som har været beskæftiget inden for det område den unge har været interesseret i. Det har været med til at tydeliggøre, hvad den unge ønskede at uddanne sig som. Hendes mor var lægesekretær, så jeg gå til hendes arbejdsplads for at se, hvordan er det. Så jeg skiftede min mening. Lektiehjælp Mange af de unge får hjælp til deres lektier og opgaver på studiet. Enkelte mener ikke, at de har brug for hjælp. Enkelte får hjælp til at skrive ansøgninger, men det er selv sagt også kun ganske få, der for alvor har haft brug for at skrive en ansøgning. Flere af dem mener, at de sagtens kan spørge guiden til råds, hvis det bliver aktuelt. Sprog De unges danskkundskaber er som nævnt meget forskellige. Enkelte har vanskeligt ved at formulere sig, hvilket ifølge dem selv gør det svært at kommunikere med guiden, men langt størstedelen formulerer sig godt og har ikke de store problemer i forhold til det mundtlige. Derfor er det meget forskelligt, hvilken betydning de unge tillægger guiden i forhold til deres danske sprog. Det er naturligvis også meget afhængig af, hvor tit den unge og guiden mødes. Derfor mener størstedelen af de unge, at deres sprog ikke er blevet bedre, fordi de mødes sjældent. Enkelte udtrykker dog, at deres sprog bliver bedre, og at de på den måde har fået mere selvtillid. Jeg tror, han forstår mig, men der er sproglige problemer, som gør det svært for ham, men jeg tror, han forstår næsten alt Han kommer fra Canada, han har også hjulpet mig med det engelske, nogle gange taler vi på engelsk og han retter mig også Hun sagde, du kan godt. Hun giver fx meget energi til mig, du kan gøre det. Fx første gang jeg sagde at jeg ikke er så god til dansk og jeg skulle til prøve, så sagde hun, nej sådan må du ikke tænke, du kan. At opnå indsigt i danskernes liv Det at lære en dansker at kende har flere væsentlige bieffekter i forhold til at opnå indsigt i og forståelse af danskernes liv. Der er flere af de unge, som for første gang har været på besøg i et dansk hjem Nogle af de unge har mødt guidens familie. I et enkelt tilfælde har den unges familie og guidens familie spist middag sammen. De unge udtrykker, at de har opnået kendskab til danske traditioner gennem deres guide. Det generelle indtryk er, at de unge finder ud af, at danskere alligevel ikke er så lukkede og fremmedfjendske. De unge giver alle udtryk for, at guiden fungerer som en rådgiver. De fremhæver, at guiden kan forklare danskernes opførsel og samtidig råde om, hvordan man skal opføre sig. En af de unge fortæller, at han nu bedre kan vejlede sin kone, som også har en anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig lærer de unge mere om det danske Man har en som hjælper en med det, man ikke kender til. Jeg er altid den, som kommer fra Iran, så for første gang var det en dansker, jeg snakkede med i byen. Så følte jeg, at jeg ikke var så fremmed. Jeg var glad for bare at sidde sammen med en dansker. Det meste er også den danske ironi, der skal gå et stykke tid, før man forstår det. Jeg tror, det er det, guiden prøver lidt at lege med det her, det er sådan. Nogle gange, hvis mine danske venner har opført sig på en måde, og jeg ikke kan forstå det. Jeg siger det til ham, og jeg tager det meget personligt, så siger han, danskerne de opfører sig sådan her. 10

12 samfund, flere af de unge fremhæver, at de nu ved mere om politik. Hovedparten af de unge udtrykker i forbindelse med, at guiden fungerer som rådgiver, at det er positivt og kvalificerende, at guiden er ældre. Dette skal ses på baggrund af, at guiden har erfaring, har færdiggjort sin uddannelse og nu er på arbejdsmarkedet, og således er kompetent til at rådgive. Man får 30 afslag. Man bliver stresset, og så tænker man, nu bliver det integration I Danmark ikke til noget. Så kommer han ind og siger rolig nu, det skal nok gå. Han forebygger en række problemer, der kan opstå. De har revet flere bluser i stykker 3 Integration Den rådgivning, som guiden yder, har som nævnt betydning for, hvordan de unge forstår danskerne, og ifølge dem selv deres integration i det danske samfund. Med andre ord ved at have en guide, bliver de bedre integrerede i det danske samfund. Ikke kun fordi de lærer en masse om danskere og samfundet, men også fordi guiderne lærer noget om de unge og derfor nedbrydes barrierer måske også den anden vej. En vej at få plads ind i det danske samfund, ind i dansk kultur Når vi møder hinanden, så tror jeg, barriererne selv bliver væk. Jeg har lært noget af ham, og han har måske lært noget af mig, pga. noget med fordommene mod udlændinge. Rollemodel Flere af de unge giver udtryk for, at deres guide er som et forbillede for dem. De har fornemmelsen af, at de kan ende som guiden, hvilket giver dem troen på, at det godt kan lade sig gøre at få arbejde og et godt liv i Danmark. De unge føler sig priviligeret over, at de har mulighed for at tale med en højtuddannet person. Det er ikke noget, som ifølge dem selv bare sker, specielt fordi deres bagland sjældent er uddannet og generelt etableret i det danske system. Ændret livsstil Flere af de unge udtrykker, at deres liv har ændret sig radikalt, efter de har fået en guide. De oplever, at guiden tror på dem, og det har givet dem mere selvtillid. Guiden motiverer og får dem til at tro på, at det nok skal lade sig gøre de skal nok få færdiggjort deres uddannelse og få det job og, ikke mindst, det liv, de drømmer om. Han fortalte mig, at i starten har han også været sådan en, han hadede skolen, og det samme her. At stå op kl 7 om morgenen, det er ikke mig. Det er sådan nogle ting, vi passer godt sammen. Selv om han har været sådan en, har han taget sin eksamen. Han er kommet herop, hvor han tjener de penge som han, han slapper af, han er kommet helt derop, så kan jeg godt se, at det er et eksempel for mig faktisk. Han er faktisk et eksempel, selv om han er ligesom mig, han har knoklet og er kommet det her sted og det niveau. Når han kan, så kan jeg også Min livsstil er ændret, og hvordan jeg kan snakke med folk. Det er det, der gør en forskel med en guide. Hvis jeg ikke havde haft en guide, så havde jeg måske fortsat med mit liv og været samme person og arbejdet, arbejdet Han motiverer mig mange gange. Han støtter mig på grund af mine holdninger til uddannelse, han tror på mig. 3 Persisk talemåde. Refererer til, at guiderne er erfarne 11

13 Konkluderende betragtninger Med gruppen af informanter i denne interviewundersøgelse har det været vanskeligt at dokumentere, at guiden har betydning i forhold til arbejdsmarkedet, da de unge stadig er i gang med at uddanne sig. Men på uddannelsesområdet står det klart, at de unge har fået og får hjælp i forhold til deres uddannelse og ikke mindst gennemførelsen af denne. I den forbindelse er det især de personlige effekter ved at være bruger af GuideProjektet, som spiller ind. Få unge har konkret brug for hjælp til lektier/opgaver på studiet. De unge har i langt højere grad brug for støtte til at forstå deres danske medstuderende og især til at tro på sig selv. Flere af de unge udtrykker, at de ved at have en guide har fået mere selvtillid og tro på, at de nok skal komme igennem deres uddannelse og derefter få sig et job. Det er faktisk sådan støtteagtig. I min situation betyder det meget, fordi jeg har mistet min familie og ikke har forældre og sådan noget. Jeg er opvokset sådan, at mine forældre har været sådan 4 vægge for mig. Alle 4 vægge er ligesom væltede. Jeg har ikke nogen vægge i min lejlighed. Så er det ham, som bygger for mig de der 4 vægge igen, sådan støtteagtigt. Men en guide og også kontoret herovre, som man kan stole på og fortælle alt muligt, så er det faktisk godt at have sådan en der, også hvis man ikke er så godt kendt i København og sådan noget, så er det godt at have sådan en som X. De unge har mødt en dansker, som kan forklare og give dem indsigt i danskernes tilværelse og det danske samfund generelt. De unge har fået en dansk ven eller veninde. De har fået en fortrolig. En fortrolig, som de kan dele deres tanker og vanskeligheder med. En fortrolig En ven eller veninde En storebror eller storesøster En far eller mor 12

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere