Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet"

Transkript

1 Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Udarbejdet af Majken Gøtske Marts 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Fremgangsmåde...2 Kommentarer til analysen...2 Hvem... 3 Hvad... 3 Hvor... 3 Hvem er de unge?...4 Job... 4 Uddannelse... 4 Kontakt til danskere... 5 Rådgivning og opbakning... 6 Hvad karakteriserer guideforholdene?...7 Tid... 7 Det første møde... 7 Relationen... 7 Hvad fungerer ikke?... 8 Hvor nytter det?...9 Job og uddannelse... 9 Netværk... 9 Lektiehjælp Sprog At opnå indsigt i danskernes liv Integration Rollemodel Ændret livsstil Konkluderende betragtninger

3 Indledning GuideProjektet er et tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk 1, som skal til at vælge uddannelse, er ved at gennemføre en uddannelse og/eller står for at skulle ud på arbejdsmarkedet. Projektet tager sit udgangspunkt i, at mange unge ikke har et netværk med uddannelses- og arbejdserfaring i Danmark. GuideProjektet formidler kontakten til en voksen og erhvervsaktiv guide, der frivilligt stiller eget netværk, egne erfaringer og viden til rådighed for den unge. Det centrale omdrejningspunkt for GuideProjektet er således uddannelse og arbejde. Denne interviewundersøgelse søger at belyse hvilken betydning, guiden har for brugerne, de unge, både i forhold til projektets primære omdrejningspunkt men også de eventuelle bieffekter det at have en guide medfører. Fremgangsmåde Undersøgelsen bygger på interviews med 10 brugere af GuideProjektet. Interviewene er foregået i Dansk Flygtningehjælps lokaler og er foretaget i perioden november 04 til januar 05. Interviewene blev optaget på bånd og er delvist transkriberede. Informanterne er anonyme. Interviewene blev udført på baggrund af en interviewguide, som var struktureret af fire hovedemner: 1) Præsentation af brugeren 2) Guideforholdets karakter 3) Udbyttet af guideforholdet 4) Kulturmøder Alle interviews var dog semistrukturerede, hvilket betyder, at der undervejs blev fulgt op på informanternes udsagn, hvorfor interviewguiden ikke blev fulgt slavisk Dette med henblik på at opnå indsigt i og forståelse af informantens synspunkter, hvilket forudsætter en stor grad af åbenhed i interviewet. Kommentarer til analysen Når de unge omtales som en gruppe de unge er det alene udtryk for et analytisk greb, da de unge naturligvis er individuelt forskellige. Det står dog klart, at trods de individuelle variationer, de unges forskellige behov og oplevelser er det muligt at anskueliggøre nogle generelle tendenser. 1 Herefter omtalt som unge, med mindre de unge omtales i sammenhæng med personer med dansk baggrund (omtalt som danskere) 2

4 I analysen redegøres ikke som sådan for den enkelte unges behov og udbytte af GuideProjektet. Det afgørende har været overordnet at illustrere de behov og oplevelser, som de unge, der repræsenterer brugerne af GuideProjektet, har både som brugere af projektet, men også i deres dagligdag fx. på studiet eller generelt i kontakten med danskere og det danske samfund. I behandlingen af data er følgende tre hovedkategorier valgt under overskriften: GuideProjektets Hvem Hvad Hvor Hvem er de unge? Hvad karakteriserer guideforholdet? Hvor nytter GuideProjektet? Hvem Kategorien er udviklet på baggrund af, at det gennem behandlingen af data stod klart, at de unge er oppe mod nogle andre problematikker og vanskeligheder end deres jævnaldrende. Når det er vigtigt at anskueliggøre, hvem de unge er, er det således udover formelle data som de unges etniske baggrund, alder og beskæftigelse, da det hovedsageligt er for at tydeliggøre de unges vilkår og deres oplevelser af disse. Således søger denne kategori at belyse, hvad de unge finder vanskeligt, hvilke behov de har og hvilke tanker de gør sig om deres liv i Danmark. Dette er vigtigt, fordi et tydeligere billede af brugerne af GuideProjektet gør forventningerne og behovene til guiden mere klart. Hvad Under interviewene og den efterfølgende behandling af disse har det været meget tydeligt, hvor begejstrede de unge har været for deres guide. De unges fortællinger om deres guide er vigtige i sig selv, men det er også væsentligt at vise, at det, på baggrund af den lidt kunstige relation guideforholdet umiddelbart udgør, er muligt at skabe venskaber på trods af forskellige udgangspunkter, intentioner og behov. Enkelte af de unge udtrykker dog knap så anselig begejstring, hvilket naturligvis også vil blive belyst, da det som under hvem - kategorien er med til at anskueliggøre den unges behov og forventninger til guiden. Hvor Denne kategori refererer til de områder, hvor de unge oplever, at guiden har hjulpet dem og øvet indflydelse. Effekten af guideforholdet er ikke direkte målbart, men det slående er, at de unge sjældent er i tvivl om på hvilke områder, guiden har betydning for deres liv. GuideProjektets Hvor belyser de unges situation og behov. GuideProjektet Hvad og Hvor belyser de uddannelsesmæssige og personlige effekter, de unge oplever ved at have en guide. 3

5 Hvem er de unge? De unge i interviewundersøgelsen udgør 5 kvinder og 5 mænd og spreder sig aldersmæssigt fra 17 til 33 år. Gennemsnitsalderen er knap 23. Den første af de unge ankom til Danmark i 1990 og den sidste ankom i Hovedparten kom til Danmark i slutningen af 1990erne. Geografisk er de unge fra Hviderusland, Thailand, Vietnam, Somailia, Irak, Iran, Afghanistan og Tyrkiet (kurder). 5 af de unge er gift, heraf er to gift med personer med dansk baggrund. To af de unge har børn. Baggrunden for, at de unge er i Danmark varierer meget. Enkelte er flygtet fra hjemlandet. Andre er familiesammenført, enten pga. en af deres forældre eller ægteskab med en herboende. Job De unge er alle i gang med at uddanne sig, hvorfor de ikke endnu står over for at skulle finde arbejde. Alligevel er de unge allerede bekymrede for deres jobmuligheder. De har en formodning om, at det bliver vanskeligt, ja ligefrem umuligt, som en udtrykker det, at få job inden for deres respektive uddannelsesområder. Enkelte af de unge er ved at finde praktikplads, hvorfor de på egen krop har erfaret, at det er vanskeligt overhovedet at komme til samtale. De unge mener ikke, at det er pga. manglende kvalifikationer, at de ikke kan eller forventer at svært ved at få job, men at arbejdsgiveren ikke giver dem mulighed for at vise deres værd alene pga. deres ikke danske baggrund, antagelig vurderet ud fra deres udseende og ikke danskklingende navn. Derfor føler de sig prisgivet i forhold til en eventuel arbejdsgiver. En arbejdsgiver, der, ifølge en af de unge, i så fald vælger at yde positiv særbehandling, fordi han ser en særlig kvalitet ved unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det virker frygteligt og håbløst. Nu har jeg ligesom fået 30 afslag, så et eller andet sted tænker man også, hvorfor skal jeg overhovedet uddanne mig, når jeg alligevel skal gå på bistand. Det forkerte navn eller det forkerte udseende. Arbejdsgiveren skal være rigtig large, hvis han skulle ansætte mig. Han skulle være fuldstændig vild med fremmede. På baggrund af dette har flere af de unge fornemmelsen af, at deres ønske om at arbejde inden for deres uddannelsesområde er udsigtsløst. Den manglende anerkendelse af deres kvalifikationer får de unge til at føle, at de ikke er lige så meget værd som danskere, og har betydning for de unges selvtillid og selvværdsfølelse. Uddannelse Ganske få af de unge har så store kvaler med det danske sprog, at de har vanskeligt ved at komme videre i uddannelsessystemet, men størstedelen af de unge har på nuværende tidspunkt valgt uddannelsesretning og er i gang med at uddanne sig. Flere af de unge udtrykker, at det var en svær proces at finde den rette uddannelse, ikke mindst fordi de fandt eller finder det vanskeligt at overskue det Jeg havde problemer med at få en uddannelse her i Danmark. Jeg kendte slet ikke noget til uddannelse. 2 Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), der har brug for at supplere en gymnasial eksamen fra hjemlandet med en dansk gymnasial eksamen. 4

6 danske uddannelsessystem. Hovedparten af de unge har gået på sprogskole og er nu i gang med ungdomsuddannelser enten på handelsskolen (HG international) eller teknisk skole (mediegrafiker). En enkelt går i 10. kl. og en anden er i gang med GIF. 2 To er i gang med en kort videregående uddannelse (finansøkonom og serviceøkonom). Endelig er der en af de unge, som er ved at tage en lang videregående uddannelse på Handelshøjskolen (russisk og international marketing). Når de unge indtræder i det danske uddannelsessystem, er det som oftest for i første omgang at lære dansk på en sprogskole, hvor de medstuderende ligeledes har anden etnisk baggrund end dansk. Derfor synes nogle af de unge, at det er en stor omvæltning, når de påbegynder et studie, hvor der er flest studerende med dansk baggrund. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at de unge oplever, at danskerne er lukkede og derfor er svære at optage kontakt med. Flere af de unge er af den opfattelse, at grunden til, at danskerne udelukker dem, er, at de har et andet navn og udseende fordi de er fremmede. De unge mener, at den manglende kontakt med deres danske medstuderende også har betydning for muligheden for at indgå samarbejde i den faglige kontekst fx ved gruppearbejde og eksamen. Enkelte af de unge fortæller om ubehagelige gruppedannelsesprocesser, hvor de står tilbage alene eller i en restgruppe med andre unge som regel også med anden etnisk baggrund end dansk. Uanset udfaldet af sådanne situationer føler de unge, at det er ydmygende, og at deres position som fremmed bliver manifesteret. Når de unge alligevel arbejder sammen med deres danske medstuderende, har nogle af de unge været ude for, at danskerne ikke anerkender deres faglige bidrag, og dette derfor ikke bliver inddraget fx i den fælles opgave. Endvidere oplever flere, at danskerne arbejder anderledes end dem selv, hvorfor de synes, det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal gebærde sig under gruppearbejdet. Mange af de unge udtrykker, at de sommetider ikke begriber danskernes adfærd, hvorfor gruppearbejdet med og generelt det at omgås danskere kan være svært. Jeg har lavet mange projekter, men jeg er ikke blevet venner med nogle af dem. Det er et lukket område. Jeg føler, det er bare sådan. Når man kommer langt i forløbet på studiet, så går de i grupper, det kan man se, men man snakker ikke om det. Sidste gang sagde de alle sammen nej, da jeg spurgte. Til sidst sagde læreren, at hvis I mener, at I ikke tager ham, så er vi nødt til at omgruppere klassen. Så sagde de okay, så kom jeg bare med i den dårligste gruppe. Jeg synes, det var frustrerende. Alt, hvad jeg lavede, det blev bare skrottet. Til sidst, da vi gik op til eksamen, så sagde læreren, I skulle have hørt efter ham. I havde fået en højere karakter, hvis I havde lyttet til ham. Kontakt til danskere De unge udtrykker, at det kan være svært at vide, hvordan man skal opføre sig, og hvad man kan/skal sige. Ofte forstår de ikke danskernes opførsel, det kan bl.a. være svært at forstå, når danskerne laver sjov. Det er generelt vanskeligt at begribe dansk ironi, fx. hvorfor man bliver kaldt for perker. Der er stor forskel på hvor flydende dansk, de unge taler. Generelt virker de unge dog ikke hæmmede i forhold til deres sprog. Nogle af dem udtrykker alligevel, at det er meget svært at forstå og lære Jeg var usikker på, hvordan jeg skulle gøre. Fx når danskerne køber is, så behøver de ikke at købe til hende, men i vores tradition, hvor jeg er vokset op, er det ikke sådan, når jeg køber en is, så skal jeg også købe til den anden, ellers skal jeg lade være med at købe is. Jeg prøvede mine traditioner her i Danmark, men det virkede ikke. 5

7 sproget, og at det måske er med til at vanskeliggøre kontakten til danskere. Ganske få af de unge drikker alkohol. En føler, at det giver bedre mulighed for at komme i kontakt med danskerne. Nogle af de unge, som ikke drikker alkohol, deltager i fester og går i byen med deres studiekammerater, selv om de oplever, det kan være lidt anstrengende, når deres kammerater hen på aftenen har indtaget meget alkohol. Om vanskeligheden ved at navigere i sådanne situationer fortæller en af de unge, at han på et tidspunkt følte sig nødsaget til at drikke en øl for at blive accepteret af de danskere, han var sammen med. Flere udtrykker, at danskere ikke ved meget om andre kulturer, og at de derfor har svært ved at forstå de unges kultur og baggrund. Det kommer bl.a. til udtryk som i ovenstående eksempel, hvor danskerne ikke forstår, hvorfor de unge ikke drikker, eller hvorfor de tager tidligere hjem til fester og lignende situationer. Dette får ifølge de unge betydning for karakteren af deres kontakt med danskere. I vores land knuser man drengene på gaden, men folk er ikke sådan. Efterhånden, når jeg ser mine venner, så giver jeg dem et knus. Bare man drikker en øl sammen med danskerne, så er det fint. Så bliver de glade. Selv om du er araber, så er det lige meget. Drikker du to øl, så er man en af danskerne. Folk er meget firkantede. Danskerne ved meget og er uddannede, men de ved ikke så meget om andres kultur. De koncentrerer sig ikke meget om at lære noget om andre kulturer. Og medierne hjælper meget og gør danskerne helt forvirret. Rådgivning og opbakning Som en konsekvens af, at flere af de unge kun har meget lidt kontakt med danskere udover studiet, og at deres personlige netværk generelt er meget begrænset, giver flere af de unge udtryk for, at de mangler nogle at spørge til råds. De har brug for støtte, så de får troen på, at de nok skal klare det. De udtrykker, at de har behov for at tale med en uddannet person, som kan agere positiv rollemodel. Generelt har de unge brug for at få forklaret danskeres opførsel, så der ikke opstår misforståelser i kontakten med danskerne. De har brug for at få forklaret, hvordan uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er skruet sammen og hvilke muligheder, der findes. Herunder gælder især hjælp til at navigere i forhold til, at det danske arbejdsmarked tilsyneladende ikke er lige tilgængeligt for alle. Generelt har de unge brug for viden om det danske samfund hvordan det hele fungerer. Jeg har brug for noget, som giver mig energi. Jeg har ikke oplevet jeg har problemer med sproget eller kommunikationen, nej, men bare ligesom du kan godt opmuntring. Da jeg mistede dem (forældrene), blev jeg meget mere ligeglad med mit liv, så kunne jeg gøre hvad som helst og lave kriminalitet og mange andre ting. Men da jeg sad og tænkte, arrh, det går ikke, min familie var jo heroppe og veluddannede, at jeg skal være hernede. Så tænkte jeg, nej det går ikke, så må jeg have et eller andet, som der kan skubbe mig engang imellem. Jeg har mistet mine forældre. Dem har jeg mistet, hvad skal jeg nu gøre. Jeg er ikke så kendt i det danske samfund. 6

8 Hvad karakteriserer guideforholdene? Tid Det længste guideforhold strækker sig over 3 år. Fire af de unge har nu deres anden guide, hvorfor der er forhold, som kun går ½ år tilbage. Gennemsnitligt har guideforholdet stået på det sidste 1½ år. En enkelt ser ikke sin guide længere. En anden har aftalt med sin guide, at de holder en pause, fordi de begge har travlt. Det varierer, hvor tit de unge ser deres guide. Det er typisk en gang om måneden. Nogle af de unge har ikke set deres guide i flere måneder, enkelte ser deres guide oftere. De unge giver udtryk for, at det kan være svært at finde tid til at ses, ikke kun fordi deres guide har travlt med arbejde og familie, men også fordi flere af de unge selv har meget travlt. Vi mødes 5 gange om måneden eller sådan noget. Vi kan ikke undvære hinanden Han havde meget travlt på grund af sit job. Han rejser tit, og derfor kan vi kun mødes en gang om måneden. Jeg ville gerne mødes mere, men han har ikke tid. Nogle gange har jeg ikke ringet tilbage eller svaret på . Jeg havde ikke tid. Det første møde De unge beskriver det første møde med deres guider som en smule akavet, ikke mindst fordi det var et møde mellem to personer, der aldrig havde talt sammen før, men også fordi det for flere af de unge var første gang, at de skulle mødes med en dansker under private former. Flere udtrykker, at det efter kort tid blev naturligt at mødes. Relationen De unge, som stadig ser deres guide, betragter deres guide som mere end bare en guide. Deres forhold har udviklet sig, så nogle af de unge nu opfatter guiden som deres ven eller veninde. Andre føler, at guiden er som en storebror for dem. En pige opfatter guiden som en mor. Guiden omtales af de unge med meget rosende vendinger. De har fået opbygget et tillidsfuldt forhold, hvor de unge føler, at de kan regne med guiden. De er af den opfattelse, at de bliver taget alvorligt, hvis de fx. ringer til guiden, når de har problemer. Generelt udtrykker de unge stor tilfredshed med deres guide, især pga. det tætte og respektfulde forhold, de med tiden har opbygget. Flere oplever, at de kan tale med guiden om personlige problemer. Problemer, som de ikke kan tale med deres egne venner eller veninder om. Guiden er en, som de unge føler, de kan støtte sig til og søge hjælp hos. Guiden er også en, som opmuntrer og skubber lidt til den unge, når det er svært. Flere af de unge udtrykker, at det bedste ved forholdet er, at de har det godt sammen, og at det på den baggrund er sekundært, at de får Hun sagde, du er som min datter, det var en speciel følelse hun har givet til mig. Det er godt at have sådan en, jeg kalder big broh. Det er godt at have sådan en, der lige kan sparke en i røven og sige nu skal du tage dig sammen, sådan en dovenhed som mig. Jeg tror, jeg kender ham bedre end min far, så jeg har rigtig tæt kontakt til ham. Jeg har skaffet en ny kammerat fra en anderledes kultur, som måske er min fremtidskultur. Det er sikkert min søns fremtidskultur. Jeg har skaffet en god ven Hvis han har problemer med sin bil eller sådan, hvis han har brug for hjælp, så hjælper jeg ham. Vi snakkede ganske lidt om vores private liv. Det synes jeg heller ikke, der er behov for, det synes jeg er fint. Jeg vil gerne have det på et niveau, hvor det bare er to personer der mødes og samarbejder. Vi er som venner, men selvfølgelig vi er ikke venner som fra barndommen. Vi er ikke venner fra 7

9 hjælp. Selv om guiden og den unge har vidt forskellige intentioner og ønsker for at indgå i et guideforhold, udtrykker flere af de unge, at forholdet er ligeværdigt, og at de oplever, at begge parter får noget ud af det Hvad fungerer ikke? Det er kun en af de unge, som ikke har en guide længere. Nogle har som nævnt fået en anden guide, fordi samarbejdet af forskellige grunde ikke fungerede. Flere udtrykker, at deres guider har meget travlt, og for nogle betyder det, at samarbejdet ophører. En enkelt mener, at grunden til, at deres samarbejde ophørte, var, at guiden var ældre end hende, hvorfor de ikke havde noget til fælles og dermed ikke noget at tale om. Det er tydeligt, at det spiller en afgørende rolle, om der er god kemi mellem den unge og guiden. Guideforholdet udgør som nævnt i udgangspunktet en kunstig relation. Enkelte af de unge giver udtryk for, at det kunstige i relationen aldrig blev nedbrudt, hvorfor det var anstrengende og formelt. Det betyder, at nogle af de unge har oplevet, at de fortalte masse om dem selv, men at de ikke følte, at de fik noget tilbage af personen bag guiden. Størstedelen udtrykker, at de gerne vil have, at guiden også giver noget af sig selv ved at fortælle om personlige forhold eller i det hele taget at forholde sig til andet end job og uddannelse. Ellers er det ikke muligt at komme tættere på hinanden og eventuelt at skabe et venskab. De unge gennemgår svære og omfattende identitetsprocesser, ikke kun fordi de er unge, men måske især fordi de er flyttet til et nyt land og her forsøger at navigere i det kaos af muligheder og begrænsninger, de møder. De unge finder, at det er svært at finde sine ben at stå på, og at det er svært at forstå sig selv og dermed kan det være svært for andre at forstå den unge. Derfor kan det for enkelte unge være svært for at indgå i et guideforhold. samme kultur. Vi er venner, som har nogen måder, vi når: Han er frivillig og hjælper en udlænding. Jeg selv ville lære dansk og kende godt den danske kultur, og jeg ville integrere mig godt i det danske samfund Min første guide havde meget travlt, og vi kunne ikke snakke så meget sammen. Det fungerede ikke rigtigt. Vi har aftalt, at hvis hun hørte noget, så ville hun kontakte mig, men jeg har ikke hørt fra hende. Jeg synes, det er guiden, som sætter rammerne for, om det skal være formelt eller ikke så meget formelt. Min guide gjorde det lidt for formelt. Der var en situation, hvor jeg spurgte om noget, og min guide sagde, jamen Rie sagde til mig, at vi kun skal snakke om jobsøgning og sådan, vi skal ikke snakke om det. Hvis man får andre problemstillinger eller spørgsmål, så synes jeg, guiden ligesom ikke skal holde sig i et lille rum. Jeg synes, jeg åbnede mig rigtig meget for hende Jeg fortalte alt om min baggrund, barndom, alt, problemer i mit privatliv. Bagefter fandt jeg ud af, at vi havde fælles problemer, men hun fortalte det ikke til mig, så blev jeg rigtig ked af det. Min guide forstod mig ikke, men jeg forstod heller ikke mig selv. Jeg tror, at hvis vi kom til at snakke nu, så ville vi passe bedre sammen end før. Nu ved jeg godt, hvordan jeg skal tale og opføre mig. 8

10 Hvor nytter det? Job og uddannelse De unge er som nævnt alle i gang med uddannelse, hvorfor de på nuværende tidspunkt ikke kan anskueliggøre, hvad det betyder at have en guide i forhold til arbejdsmarkedet. En enkelt guide har skaffet den unge et fritidsjob og har også hjulpet med at finde en praktikplads. En pige fortæller, at hendes guide og dennes mand er ved at lære hende at cykle; når hun har lært det, kan hun arbejde som social og sundhedshjælper, hvor det er nødvendigt, hun kan cykle. Flere af de unge udtrykker, at det er meget vigtigt, at guiden arbejder inden for det område, som de interesserer sig for. På den måde kan de få besvaret spørgsmål om uddannelsen og ikke mindst høre om, hvad man arbejder med inden for branchen. En enkelt udtrykker, at det er lige meget, hvad guiden arbejder med, bare han kan lære noget ham. Samtidig med, at de unge kan få besvaret spørgsmål vedrørende job og uddannelse, udtrykker flere, at når guiden og de selv har samme interesse inden for jobområdet, har de et godt udgangspunkt for at samtale. Desuden kan det medvirke til, at parterne finder ud af, at de ikke er så forskellige, som de måske troede. De unge ønsker at uddanne sig. Flere siger, at guiden har givet dem muligheden for at læse eller i hvert fald fremskyndet processen. Guiden kender naturligvis ikke alle uddannelsesmuligheder, men har tilsyneladende nemmere ved at undersøge og anskueliggøre for disse. Flere udtrykker også, at efter de har fået guiden, er det blevet mere tydeligt for dem, hvad de egentlig vil, og dermed hvilken vej de skal gå. Netværk Eksemplet ved siden af illustrerer hvor afgørende betydning det at have et netværk har. Det viser sig, at den unge kommer hurtigere i gang med sin uddannelse, fordi hans guide til en privat fest møder studielederen på den pågældende uddannelsesinstitution. På denne måde bliver der åbnet nogle døre for den unge nogle døre, som måske nok ville have åbnet sig, men først på længere sigt. En anden guide har tilbudt den unge, som læser til mediegrafiker, at han vil vise hans mappe, når den er færdig, til sine kollegaer og andre inden for branchen. Dette er selvsagt en stor chance for at promovere sig selv i en svært tilgængelig branche. En enkelt har besøgt det sted, hvor hans guide arbejder frivilligt. Han håber, at han får mulighed for at arbejde samme sted, når han bliver færdig med sin uddannelse, så han også kan hjælpe andre. Hvis du er færdig med din uddannelse, så prøver vi begge to at finde et job til dig Jeg er sikker på, at hun vil hjælpe mig Nu søger jeg en masse ting og får flere kurser. Hvis jeg søgte et job, så ville jeg måske få nej, og jeg ville blive forvirret. Men jeg har fået flere ambitioner og vil bare søge mere. Hvis hun ikke var der, så var jeg ikke så meget fremme nu med min uddannelse, med mit sprog og med de mange informationer jeg har fra hende. Når vi talte om juridiske begreber og juridiske tankegange, så kan man opdage, okay de to personer har fællesnævnere, når vi talte om juridiske problemer eller tankegange Jeg fik mere selvtillid. I starten var jeg også bange og bankede på døren: Hallo, jeg søger job og uddannelse. Men han har hjulpet mig, han har skubbet mig: Hallo, du skal lige bevæge dig for ellers kommer tingene ikke til dig, du skal bevæge dig Han har hjulpet mig rigtig meget altså, hvor jeg havde søgt serviceøkonom her i København, og de har lagt en masse krav om, at jeg skulle tage 3-4 kurser, og jeg skal vente 2 år med at komme ind, det er helt sindssygt. Men med hans netværk så fik jeg chancen for at komme ind i X på samme uddannelse, hvor jeg bare surprise fik en plads, dagen før uddannelsen begynder. I januar fik jeg besked fra uddannelsen om, at jeg skulle vente et år, så vi blev enige om, at jeg bare skulle vente et år og starte næste september. D. 8. september ringede han til mig om aftenen og sagde, ved du hvad, jeg har fundet noget til dig, du skal bare i morgen mødes med øh han havde lært at kende en ny studieleder tag til X i morgen og snak med hende. Så gik jeg der, og hun sagde, du kan starte i morgen, uden at have nogen ansøgning overhovedet, med det samme, jeg var helt overrasket. Han havde kendt den dame til en fest, han havde bare fortalt uden at vide noget om, han kendte hende ikke overhovedet, han havde bare fortalt, og så lige pludselig havde hun fortalt, at hun var studieleder. 9

11 Flere af de unge forklarer, at deres guide har åbnet sit netværk for dem. De har været på guidens arbejdsplads og er blevet præsenteret for guidens kollegaer og har været med til arrangementer på guidens arbejde. Andre har mødt nogle af guidens venner eller familie, som har været beskæftiget inden for det område den unge har været interesseret i. Det har været med til at tydeliggøre, hvad den unge ønskede at uddanne sig som. Hendes mor var lægesekretær, så jeg gå til hendes arbejdsplads for at se, hvordan er det. Så jeg skiftede min mening. Lektiehjælp Mange af de unge får hjælp til deres lektier og opgaver på studiet. Enkelte mener ikke, at de har brug for hjælp. Enkelte får hjælp til at skrive ansøgninger, men det er selv sagt også kun ganske få, der for alvor har haft brug for at skrive en ansøgning. Flere af dem mener, at de sagtens kan spørge guiden til råds, hvis det bliver aktuelt. Sprog De unges danskkundskaber er som nævnt meget forskellige. Enkelte har vanskeligt ved at formulere sig, hvilket ifølge dem selv gør det svært at kommunikere med guiden, men langt størstedelen formulerer sig godt og har ikke de store problemer i forhold til det mundtlige. Derfor er det meget forskelligt, hvilken betydning de unge tillægger guiden i forhold til deres danske sprog. Det er naturligvis også meget afhængig af, hvor tit den unge og guiden mødes. Derfor mener størstedelen af de unge, at deres sprog ikke er blevet bedre, fordi de mødes sjældent. Enkelte udtrykker dog, at deres sprog bliver bedre, og at de på den måde har fået mere selvtillid. Jeg tror, han forstår mig, men der er sproglige problemer, som gør det svært for ham, men jeg tror, han forstår næsten alt Han kommer fra Canada, han har også hjulpet mig med det engelske, nogle gange taler vi på engelsk og han retter mig også Hun sagde, du kan godt. Hun giver fx meget energi til mig, du kan gøre det. Fx første gang jeg sagde at jeg ikke er så god til dansk og jeg skulle til prøve, så sagde hun, nej sådan må du ikke tænke, du kan. At opnå indsigt i danskernes liv Det at lære en dansker at kende har flere væsentlige bieffekter i forhold til at opnå indsigt i og forståelse af danskernes liv. Der er flere af de unge, som for første gang har været på besøg i et dansk hjem Nogle af de unge har mødt guidens familie. I et enkelt tilfælde har den unges familie og guidens familie spist middag sammen. De unge udtrykker, at de har opnået kendskab til danske traditioner gennem deres guide. Det generelle indtryk er, at de unge finder ud af, at danskere alligevel ikke er så lukkede og fremmedfjendske. De unge giver alle udtryk for, at guiden fungerer som en rådgiver. De fremhæver, at guiden kan forklare danskernes opførsel og samtidig råde om, hvordan man skal opføre sig. En af de unge fortæller, at han nu bedre kan vejlede sin kone, som også har en anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig lærer de unge mere om det danske Man har en som hjælper en med det, man ikke kender til. Jeg er altid den, som kommer fra Iran, så for første gang var det en dansker, jeg snakkede med i byen. Så følte jeg, at jeg ikke var så fremmed. Jeg var glad for bare at sidde sammen med en dansker. Det meste er også den danske ironi, der skal gå et stykke tid, før man forstår det. Jeg tror, det er det, guiden prøver lidt at lege med det her, det er sådan. Nogle gange, hvis mine danske venner har opført sig på en måde, og jeg ikke kan forstå det. Jeg siger det til ham, og jeg tager det meget personligt, så siger han, danskerne de opfører sig sådan her. 10

12 samfund, flere af de unge fremhæver, at de nu ved mere om politik. Hovedparten af de unge udtrykker i forbindelse med, at guiden fungerer som rådgiver, at det er positivt og kvalificerende, at guiden er ældre. Dette skal ses på baggrund af, at guiden har erfaring, har færdiggjort sin uddannelse og nu er på arbejdsmarkedet, og således er kompetent til at rådgive. Man får 30 afslag. Man bliver stresset, og så tænker man, nu bliver det integration I Danmark ikke til noget. Så kommer han ind og siger rolig nu, det skal nok gå. Han forebygger en række problemer, der kan opstå. De har revet flere bluser i stykker 3 Integration Den rådgivning, som guiden yder, har som nævnt betydning for, hvordan de unge forstår danskerne, og ifølge dem selv deres integration i det danske samfund. Med andre ord ved at have en guide, bliver de bedre integrerede i det danske samfund. Ikke kun fordi de lærer en masse om danskere og samfundet, men også fordi guiderne lærer noget om de unge og derfor nedbrydes barrierer måske også den anden vej. En vej at få plads ind i det danske samfund, ind i dansk kultur Når vi møder hinanden, så tror jeg, barriererne selv bliver væk. Jeg har lært noget af ham, og han har måske lært noget af mig, pga. noget med fordommene mod udlændinge. Rollemodel Flere af de unge giver udtryk for, at deres guide er som et forbillede for dem. De har fornemmelsen af, at de kan ende som guiden, hvilket giver dem troen på, at det godt kan lade sig gøre at få arbejde og et godt liv i Danmark. De unge føler sig priviligeret over, at de har mulighed for at tale med en højtuddannet person. Det er ikke noget, som ifølge dem selv bare sker, specielt fordi deres bagland sjældent er uddannet og generelt etableret i det danske system. Ændret livsstil Flere af de unge udtrykker, at deres liv har ændret sig radikalt, efter de har fået en guide. De oplever, at guiden tror på dem, og det har givet dem mere selvtillid. Guiden motiverer og får dem til at tro på, at det nok skal lade sig gøre de skal nok få færdiggjort deres uddannelse og få det job og, ikke mindst, det liv, de drømmer om. Han fortalte mig, at i starten har han også været sådan en, han hadede skolen, og det samme her. At stå op kl 7 om morgenen, det er ikke mig. Det er sådan nogle ting, vi passer godt sammen. Selv om han har været sådan en, har han taget sin eksamen. Han er kommet herop, hvor han tjener de penge som han, han slapper af, han er kommet helt derop, så kan jeg godt se, at det er et eksempel for mig faktisk. Han er faktisk et eksempel, selv om han er ligesom mig, han har knoklet og er kommet det her sted og det niveau. Når han kan, så kan jeg også Min livsstil er ændret, og hvordan jeg kan snakke med folk. Det er det, der gør en forskel med en guide. Hvis jeg ikke havde haft en guide, så havde jeg måske fortsat med mit liv og været samme person og arbejdet, arbejdet Han motiverer mig mange gange. Han støtter mig på grund af mine holdninger til uddannelse, han tror på mig. 3 Persisk talemåde. Refererer til, at guiderne er erfarne 11

13 Konkluderende betragtninger Med gruppen af informanter i denne interviewundersøgelse har det været vanskeligt at dokumentere, at guiden har betydning i forhold til arbejdsmarkedet, da de unge stadig er i gang med at uddanne sig. Men på uddannelsesområdet står det klart, at de unge har fået og får hjælp i forhold til deres uddannelse og ikke mindst gennemførelsen af denne. I den forbindelse er det især de personlige effekter ved at være bruger af GuideProjektet, som spiller ind. Få unge har konkret brug for hjælp til lektier/opgaver på studiet. De unge har i langt højere grad brug for støtte til at forstå deres danske medstuderende og især til at tro på sig selv. Flere af de unge udtrykker, at de ved at have en guide har fået mere selvtillid og tro på, at de nok skal komme igennem deres uddannelse og derefter få sig et job. Det er faktisk sådan støtteagtig. I min situation betyder det meget, fordi jeg har mistet min familie og ikke har forældre og sådan noget. Jeg er opvokset sådan, at mine forældre har været sådan 4 vægge for mig. Alle 4 vægge er ligesom væltede. Jeg har ikke nogen vægge i min lejlighed. Så er det ham, som bygger for mig de der 4 vægge igen, sådan støtteagtigt. Men en guide og også kontoret herovre, som man kan stole på og fortælle alt muligt, så er det faktisk godt at have sådan en der, også hvis man ikke er så godt kendt i København og sådan noget, så er det godt at have sådan en som X. De unge har mødt en dansker, som kan forklare og give dem indsigt i danskernes tilværelse og det danske samfund generelt. De unge har fået en dansk ven eller veninde. De har fået en fortrolig. En fortrolig, som de kan dele deres tanker og vanskeligheder med. En fortrolig En ven eller veninde En storebror eller storesøster En far eller mor 12

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

02-12-2013. sove. Tjekke FB. Tjekker. vågne. vågne. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre lektier. FB Tjekke FB.

02-12-2013. sove. Tjekke FB. Tjekker. vågne. vågne. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre lektier. FB Tjekke FB. VOX-POP Erfaringer fra tilfældige 6.-8. klasser i det indre København Digital trivsel og forældresamarbejde Kolding den 26. november 2013 Gitte Jakobsen, Red Barnet vågne morgenid mad 1. Frikvarter skole

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere