NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (28 i alt) fra Gymnastiskhøjskolen i Ollerup. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion gav de ansatte generelt udtryk for, at højskolen er en pædagogisk institution, men at den også er noget andet og mere end blot en pædagogisk institution. Der blev argumenteret for, at man på en højskole kan tale om pædagogiske metoder til at opnå bestemte mål og derved kan betegnes som en pædagogisk institution. På den anden side har man som højskole ikke en fastlagt pædagogik, og det særlige ved højskolen er netop friheden til ikke at have en fastlagt og firkantet pædagogik. En anden fremhævede, at fordi man på højskolen ikke har en fælles pædagogisk praksis, men forskellige metoder til at opnå mål i de forskellige faggrupper, så er det svært at vurdere, om man kan tale om en pædagogisk institution eller ej, fordi man på en højskole ikke får en decideret uddannelse, og derved kan tage nogle bestemte pædagogiske virkemidler i brug. Der blev argumenteret for, at højskolens kostskolefunktion har en stor betydning, der rækker ud over den daglige undervisning og er med til at tilføre noget særligt til højskolen. Flere påpegede vigtigheden af at rykke eleverne og give dem andre perspektiver på livet. I kraft af, at man på en højskole ønsker at stille eleverne anderledes til deres liv, kræver det pædagogiske overvejelser og derved kan man tale om højskolen som en pædagogisk institution. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Umiddelbart ja. Man kan tænkte pædagogisk som noget, hvor du har et mål med en elev og denne skal føres derhen. Det er måske noget særlig højskolepædagogisk at vi har en mere åben tilgang, at vi ikke har et fast mål om, hvor eleven skal hen dannelsesmæssigt, men at eleven skal udvikle sig. Man er en pædagogisk institution i kraft af, at vi skal ville noget med vores elever De skal lære dem selv bedre at kende, at de skal vokse. Det handler meget om noget god anderledeshed. Åbne deres øjne for det de vidste, de ikke havde brug for, ud fra det som de er. At man ikke partout trækker noget ned over dem, som vi synes er rigtig, men at vi tager udgangspunkt i dem. De bliver aktive medborger, når de kommer hjem. Gammel højskoleånd. Tager ansvar med deres engagement når de kommer ud. Ud af deres trykke ramme, nogen har et lederbehov, vi prøver at styre dem over mod at være dem der følger efter, så de ikke kun er i en lederrolle. Presse dem ud i situationer, som de ikke er vant til, gøre dem klar til den store verden Der er måske i virkeligheden tale om en kostskolepædagogik og ikke en højskolepædagogik. Kostformer giver særlige pædagogiske muligheder. Hus- og håndarbejdsskoler og også efterskoler, der hvor man kombinerer at man bor og er sammen eleverne med, giver dem kombination af dannelse og uddannelse. Så kan man snakke om kostskolepædagogik. Ordet Institution skurer i min ører - skole er bedre. Vi skal rykke og give dem nogle steder, hvor de bliver usikre og kan udvikle sig, så skal vi også via Side 1 af 32

2 det åbne deres øjne for det potentiale de besidder. Der bliver man nødt til at arbejde med mennesket. Hvis mennesket ikke forstår, hvor stort potentiale det har, har de svært ved at rykke sig. Give dem oplevelser, så de kender til deres eget potentiale, det de brænder for. Spørgsmålet om, hvad vil vi med dem? Vi vil meget med dem! Stille dem anderledes til deres liv. Anderledes efter de har været her end før de kom. Vi vil gerne gøre dem klar til forskellige liv: Mit personlige liv, blive klar over ting om mig selv. Det lokale liv, forenings- og projektregi. Det store liv, tage del i den store historie, medborgerskab. Det med at gøre klar til livet, på mange forskellige niveauer. Personlige, mindre grupper og så det store perspektiv. Så er vi en pædagogisk institution. Det gør vi nogle overvejelser omkring, hvordan vi kan nå dem på alle niveauer. Vi er nødt til at overveje, hvordan vi gør ting, og så skal vi sørge for, at der er noget i deres verden, der åbner deres verden. Hvis gør os overvejelser om der er overensstemmelser mellem det vi har som retning og hvordan vi skruer vores hverdag sammen på. Lever vores hverdagspraksis op til retning og ideer? Er nogle aktiviteter mere pædagogiske end andre? Ja og nej. Vi lever i et spændingsfelt, vi er en pædagogisk institution og er det ikke. Hvis pædagogik er en metode til at opnå et mål, så ja, hvad skal vi gøre for at bringe dem derhen i samvær med os og andre. På den anden side, så lever vi som institution og højskole, ved netop ikke at have en fastlagt pædagogik. Særligt Grundtvig, han hævede sig netop op over at lave en bevidst pædagogik. Begreber som livsoplysning og det hele menneske, så er vi oppe over en meget konkret pædagogisk vision. Det der har gjort højskolerne levedygtige i alle årtierne, man skal konstant definere en pædagogik som på det tidspunkt udlever de tanker, som er grundtvigsk funderet. I modsætning til andre som er deciderede pædagogiske f.eks. Rudolf Steiner, der har en fastlagt firkantet pædagogik. En gammeldags pædagogik, fuldstændig fastlagt. Der har vi som højskole, og den frihed vi har, en frihed til ikke at have en firkantet pædagogik. Så ja, vi er pædagogisk overvejende for at fortolke den tradition, vi er en del af. Der fastlægger vi en pædagogik, som kan skifte fra år til år. Men samtidig, så er vi ikke-pædagogiske. Vi har en frihed, som er et særkende for højskolen Det der gør det svært, skal det være ja eller nej? Hvis man skal give et svar. Et billede på det; hvad er formålet med kostskolen? At trække dig ud af din vante ramme, og opleve noget du ikke troede du skulle opleve. Det du hjemme troede var en stor sø, det erfarer du, når du vender hjem, det kun er et lille gadekær. Hvis man gør det i forhold til andre kulturer, traditioner, så har du udviklet dig. Hvis man skal have den fornemmelse i dag, skal der andre end danskere ind, vi skal opleve en anden kultur, så vi kan få det møde, der gør, at det blot er en gadekær derhjemme. De skal løftes og beriges. Ja vi er pædagogisk institution, men en masse andet. Hvad er vores grundundersøgelser som skole. Vi vil gerne gøre elevernes mere duelige. Hvilke udfordringer står vi over for, det er nødvendigvis ikke en pædagogisk refleksion, men vores omsætning af, hvad vi skal gøre for at ruste dem mere, så begynder vi at blive pædagogiske. Så gransker vi forskellige zoner, noget der er pædagogisk og noget der placerer os i en verden, kontekst, historie med ting du skal kunne for at kunne være i det. Der er noget mere i det. På europæisk plan, så er vi ikke en pædagogisk institution. Men i Danmark er vi en tradition, som kører som en institution. Derfor kan man kalde os en pædagogisk institution i Danmark. Kom der nogle udefra og spurgte, hvad det var, ville jeg ikke bruge den betegnelse. Men i det danske samfund er man indforstået med det. Vi har en bestemt niche i Danmark som højskoler. Det bliver snævert, når man siger det er en pædagogisk institution, fordi vi godt ved, hvad det er i Danmark, så er det vores niche, at være højskoler, så er vi en pædagogisk institution den hedder så højskole. Jeg kan godt forstå det foregående. Men hvad er en institution? Opfattelsen er forskellig, men Side 2 af 32

3 den ene er ikke bedre end den anden. Vi har en højskole i Danmark som er en del af en institutionsverden. Der er andre institutioner vi ikke vil sammenlignes med, men jeg tror det er vigtigt for vores berettigelse, at man ser det i sammenhæng. Det du ikke lærer andre steder. Hvis man tager det alvorligt, så er det en kæmpe pædagogisk udfordring, når man påstår, at det gør man, når man kommer på en højskole. Det synes jeg er et rigtig godt slogan. Det er det vi skal kunne. Men det er en stor pædagogisk udfordring. Ja, en stor udfordring. Men det gør højskolen unik. Ikke mange andre steder er der rum for at opleve sig selv, den gode anderledeshed. Det rum man kan opleve sig selv i, hvordan fungerer jeg med mange mennesker og andre mennesker. Vores mulighed er unik i forhold til mange andre uddannelsesinstitutioner. Hvis man kunne definere en uddannelse, at de kommer her og får en uddannelse. Så ville det være nemmere at definere den pædagogiske praksis. Så ville der være specifikke metoder og redskaber. Det der kendetegner os, vi har ikke en pædagogisk kasse, vi har frie tøjler i forhold til at nå vores individuelle mål i de forskellige faggrupper. Dannelse, men en form for uddannelse i mennesket selv. Vi arbejder i gråzoner, det er svært at sige ja eller nej, fordi vi ikke har en fælles pædagogisk praksis. Vores refleksion er ikke så skarp, som den kunne være. Ligger der en overvejelse bag, at der ikke er andre dele af personalet med? Der ligger det i det, at vi er en skole som er delt sådan op, at de øvrige afdelinger ikke har så meget med eleverne at gøre som på andre højskoler. Det svinger meget fra højskole til højskole. Det meste kommunikation til eleverne går gennem os. Ikke mange fra andre afdelinger har lyst til at tale i mikrofonen, sådan er vi indrettet. Det er en stor skole. Det er et interessant spørgsmål. Nu hedder vi jo en pædagogisk afdeling. Men vi har folk i køkkenet hver dag, faktisk har eleverne et møde med alle afdelinger i hverdagen. Det kunne være et interessant område at kigge på, kommunikationsformen imellem medarbejdere og elever. Nogle er gode til at sidde på en plæneklipper, men som ikke siger noget om emnet, når det er i den dyre ende. Det er jeg ked af, der er nogle, der føler sig hægtet af. Man er ikke i samme vægtklasse og har uens drøftelser. Det er konstaterende, ikke at jeg ønsker det skal være sådan. Jeg så eksemplet på det modsatte sidste gang vi havde møde, der var mange input fra flere forskellige afdelinger. Kunne man sige fem fra hver afdeling mødes og har denne dag. Man kan godt løse det på mange måder, man kunne sagtens bringe mange i spil. Ja, vi er en institution i gymnastik-danmark på en måde. Er vi pædagogiske? Hvis pædagogik er opdragelsesundervisning og uddannelse, så ja. Men er det det samme at snakke uddannelse og dannelse, så danner vi os. Undervisning og visning, vi viser og underviser. Vi lærer folk at lære, vi lærer folk at lære at lære. Opdragelse, ja, men vi går også på opdagelse, når vi går med. I forbindelse med oplægget om pædagogik og livsoplysning, blev der knyttet en del kommentarer. En deltager fremhævede vigtigheden af fortællingen, som også bygger på Grundtvig, og som især bliver dyrket på højskoler, bl.a. ved foredrag. Her har højskolen, i kraft af sin tradition, noget at byde ind med i forhold til andre uddannelsesinstitutioner, der nu også begynder at fokusere på fortællingen. Derudover blev det også fremhævet, at man på højskolen gerne vil give eleverne noget mere, end det de umiddelbart kommer efter. En påpeger, at eleverne vælger højskolen på baggrund af et ønsket fællesskab gennem gymnastikken, men finder senere ud af, at der er meget mere i verden ud over det, og at de får mere ud af deres ophold, end umiddelbart antaget. Side 3 af 32

4 En anden argumenterer for, at hvis man fortalte eleverne på forhånd, hvad man gerne ville give dem udover undervisningen, er det ikke sikkert, at de ville starte på højskolen. Eleverne er vokset op med, at de ikke skal gøre noget, de ikke har lyst til. Det man som højskole gerne vil, er at give dem noget andet, end det de havde forestillet sig og derved åbne op for nye perspektiver. Hvad er højskolepædagogik? I gruppearbejdet om statements diskuterede flere grupper, hvilken betydning det individuelle har for det fælles på en højskole. En gruppe tog udgangspunkt i, at elevens egen udvikling har stor betydning for oplevelsen af fællesskabet. En anden gruppe diskuterede vigtigheden af at lære at træffe beslutninger. På en højskole er man en del af noget større. Når du tager beslutninger for dig selv, tager du også beslutninger for andre, med en hensigt om, at nå det fælles bedste. En anden gruppe lagde vægt på forskellen mellem højskolen og andre uddannelsesinstitutioner. Højskolen er et tilvalg, og der er ingen eksamener. Elevernes eget valg om at gå på højskolen er en stor fordel for underviserne, da det giver et særligt engagement. Højskolepædagogikken er knyttet til en bestemt nysgerrighed, som åbner døre for eleverne og giver dem noget særligt. En af grupperne havde mange forskellige elementer i spil, i forsøget på at definere en højskolepædagogik, og fremhævede blandt andet selvstændighed. Hertil blev det diskuteret, hvordan man på en højskole både disciplinerer eleverne, men samtidig forsøger at lade dem styre selv i et frirum med grænser. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er midlet til at udvide personlig og fælles horisont Højskolepædagogik er - at synliggøre den enkeltes ansvar for at udnytte eget potentiale gennem gensidig inspiration - træde ud i det ukendte med åbne øjne - midlet til at udvide personlig og fælles horisont i forhold til sig selv - åbne øjne - synliggøre ansvaret for at udnytte muligheder og den enkeltes potentiale - friheden til at tage valg - at lære dem det, de ikke havde regnet med - give rum for gensidig respekt - at inspirere gensidigt Højskolepædagogik (kostskolepædagogik) er at lære individet at være en af noget større i spændingsfeltet mellem at yde og nyde Højskolepædagogik er at vække eleverne til nye vinkler i livet med sig selv i fællesskabet Højskolepædagogik er - umulig at definere, fordi den grundlæggende er udefinerbar i 80 % af dens væsen. - Højskolepædagogik stræber mod at skabe ligeværdighed mellem det implicitte og det eksplicitte (tavs viden) - Højskolepædagogik er en balance mellem formel og uformel læring Side 4 af 32

5 Højskolepædagogik er alt! Ringe i vandet, fordi det rummer mange elementer, såsom nysgerrighed, dannelse, livsoplysning, udvikling, fællesskab og selvstændighed Alt afhænger af hinanden og giver synergi til hinanden. Højskolepædagogik er en holistisk tilgang til mennesket: krop, sind, sjæl Optakten til den anden plenumdiskussion tog udgangspunkt i øvelsen om lærerrollen. I forhold til spørgsmålet omkring, hvilke krav der stilles til en højskolelærer, blev der argumenteret for, at man som højskolelærer har en særlig funktion, da man møder eleverne på andre tidspunkter end blot i undervisningssammenhænge. En påpegede, at højskolelærerens fornemmeste funktion er at kunne aflæse eleven og være til rådighed for dem. Flere argumenterede for, at man som højskolelærer har flere forskellige roller, som man bevæger sig imellem, og som er tilpasset de situationer, man er i. Dertil blev det fremhævet, at man skal have en hvis situationsfornemmelse for, hvilke mennesker man har med at gøre. Som højskolelærer hopper du imellem forskellige felter, hvor din rolle skifter alt afhængig af den situation, du er i. Det bliver flere gange påpeget, at man som højskolelærer bliver anset som et autentisk menneske, hvis autentiske undervisning smitter af på eleverne, og som er noget særligt for højskolen. I forhold til statementøvelsen, blev det diskuteret, hvor stor en rolle fagligheden spiller på højskolen. Der blev argumenteret for, at fagligheden er til stede, men det handler om at sætte denne i et større perspektiv. At fagligheden er eksplicit handler også om at skaffe elever til skolen, men man ønsker også at give dem noget mere, end blot det faglige. Ord som dannelse trækker dog ikke elever til, når man skal vælge højskole. Eleverne vælger efter fagligheden, og så bliver det almene aspekt tilført. Der blev i den forbindelse også talt om en tavs viden, der forekommer på en højskole, og hvilken værdi man tilskriver de forskellige former for viden. En påpeger, at den tavse viden er bundet til det kropslige, gennem erfaring, og dette har en stor værdi. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hvad er jeres rolle som lærere i forhold til at fremme den personlige udvikling? Hvornår har jeg balance, hvornår har jeg ikke. Er der noget jeg bliver nødt til at holde mig til. Få dem til at indse, at det ikke kun er deres snævre verden Det kan også være nogle opgaver, hvor de føler de er ude på dybt vand, dette kan jeg ikke klare selv, jeg må søge hjælp hos andre medstuderende. De lærer at åbne op for ressourcer Vi kan ikke stå alene, i kraft af fællesskabet går det op i en højere enhed. Nogen tager sig af noget, som jeg ikke tager mig af. De spejler sig i os som undervisere, og hvad vi nu kommer med. Så er vi synlige eller usynlige i mere eller mindre grad alt afhængig af situationen. Hvis de er ude på dybt vand, er vi meget synlige. Vejlederagtigt, men det kan også være vi stiller rammer op, der får store konsekvenser hvis de gør noget, de ikke synes om Jeg er overbevidst om, at de spejler sig i os. Men jeg har ikke oplevet så autentisk undervisning andre steder. Det kan ikke andet end at smitte af på elever, det autentiske. I samtalen og i de spørgsmål man stiller eleven og den åbenhed, at eleven kan stille spørgsmål, Side 5 af 32

6 der kan man være med til en personlig udvikling Det er vigtigt at vi i en bred ramme vil det samme, men på en forskellig måde De skal møde mange forskellige mennesker, vigtigt i deres ophold. Man kan komme mod et mål, selvom det gøres på forskellig vis. Er det vigtigt, når man ansætter, at der skal være mange typer af lærere? Det er vigtigt at der er forskellige typer. Vi har også forskellige fag. Nogle har musiske fag, fysiske fag, nogle er i den mere almene del, det er vigtigt at der sammensættes en profil. Det er vigtigt, at der er en alders- og kønsspredning, så de ikke udelukkende møder samme mennesker. Det er vigtigt, at de møder forskellige nationaliteter. Jeg synes denne model er interessant, det kendte for eleverne det er de lærere, man møder på normal institution. Der møder man underviseren. Her i højskoleregi har vi samvær og nogle tidspunkter, hvor eleverne har egen tid. Pludselig kan vi stå til en fest, og de kan møde nogle af os. Der er det interessant, hvad er det for en person eleven ser her? Højskolelæreren, en kammerat? I forhold til os lærere, hvilke forventninger har vi til os selv i den situation. Det er måske noget af det vi har for lidt fokus på, samvær og elevernes egen tid ser vi os selv som højskolelærere i privat regi? Jeg tænker, som højskolelærer. Jeg ved, hvornår jeg skal trække stikket. Det ved jeg af erfaring, måske gennem ansættelsessamtaler. Man kan også gå over stregen. Er man altid højskolelærer i forhold til eleven? Ja! Det er jeg enig i, men det skal kombineres med, at du også skal prøve at være dig selv, du skal ikke prøve at spille roller og være andre end dig selv, du er altid højskolelærer. Den tid eleverne er her i. Vi er her meget intenst sammen med dem. Med en tidshorisont der er længere end en folkeskoledag eller noget andet. VI møder dem i hverdagen, hvor vi får forskellige kasketter på. At man altid er højskolelærer, tænkte jeg også før jeg udfyldte skemaet og så de forskellige roller. Det kæver i hvert fald mere overvejelse hos mig, og jeg bor endda på højskolen. Men der er en kæmpe værdi i, at man går rundt mellem eleverne med sin familie og sine børn. De ser os som det autentiske menneske, som underviser, men de bruger mig også på mange andre måder Kræver det noget særligt at være højskolelærer? Det tror jeg ikke. Der er nogle der ikke kan være i det. Det kræver en åbenhed og ærlighed i forhold til det menneske jeg skal kunne være for dem. Det kræver en ærlighed i forhold til, hvem jeg selv er. Den tid man lægger i det. Meget af vores undervisning eller vores aflønning hedder også højskoletid. Tiden er en kæmpe faktor i det at kunne kalde sig højskolelærer Med livet som indsats Det er svært, man skifter kasket hele tiden. Det er noget af en opgave. Man kommer i nogle situationer, hvor man springer fra det ene til det andet. Vi skal gerne kunne springe fra felt til felt hele tiden, og det er noget af en opgave at have. Du kan møde en elev som skal spørge om noget fagligt, så er der en der har slået op med kæresten. Vores fornemmeste oppave er at læse eleven og se, hvad de har brug for. Selvfølgelig er vi højskolelærere, men jeg synes hele tiden vi bevæger os mellem felter. Situationsfornemmelsen. Hvordan er stemningen her, det handler om at aflæse hvilket rum du er i, hvilke mennesker du er sammen med Der er mange roller, jeg bor også her på skolen. Man er her sammen med sin familie og lige omkring undervisning, eller når man har vagt, er jeg meget bevidst om, hvilken rolle jeg har. Selvom jeg ikke er vært skal jeg reagere, hvis der sker noget. Derfor slapper jeg aldrig rigtig af, det kan være lidt stressende. Jeg bor lige ud til poolen, når der er midnatsbad kl. 24, der skal jeg Side 6 af 32

7 også reagere. Der kan man enten lide det eller ikke leve med det. Det skal ens familie også være indforstået med. Jeg skal reagere på det. Alle mine handlinger bliver også observeret, forhåbentlig som en rollemodel. Det er svært at gøre folk begribeligt, der ikke har prøvet det. Det hænger også sammen med, at vi har en del regler på denne højskole, derfor ligger der lidt mere regelobservant hos underviseren. En vogterrolle nogle gange. Jeg havde også lidt svært ved lige at greje det, skemaet. I princippet er skemaet ikke lavet rigtigt. Du skal lave en kolonne uden for den. Kostskolelærer hele tiden. Vi bliver nødt til at sørge for, når der sker nogle ting. Kostskole skulle sprede sig ud, så det hører til det hele. Hvor er fagligheden i idealerne (statementøvelsen)? Ud fra jeres hjemmeside er fagligheden meget i fokus? Vi er meget blandet i faggrupperne, når vi nu sidder og laver disse skemaer. Vi har i vores gruppe tænkt overordnet, hvad vi kan med et pædagogisk middel. Fagligheden kunne man sagtens definere. Fagligheden er indlagt. Man kunne ikke løfte opgaven uden fagene. Det er uren pædagogik. Der hvor de lærer, det er mest der, hvor de ikke lægger mærke til, at de lærer. Når de bliver optaget af en sag, er sagen er i fokus. Ikke spekulere over, hvordan lærer jeg her. Du skal have en sag, et fag. Når man bliver vildt optaget af sit fag, lægger du ikke mærke til læring, men du lærer meget i den proces Mange af de ting, der står der, har jeg også lært derhjemme. Jeg har også lært selvstændighed derhjemme, at være nysgerrig. De kan udvide og ikke udvikle. Udvide, så har de noget i forvejen, som de kan udvide og ikke udvikle, hvis vi tror de ikke har noget. Vi har et fag, det er vores faglige udgangspunkt, men det skal perspektiveres. Vi kan ikke perspektivere, hvis vi ikke har noget at gøre det ud fra. Den lukkede færdighedstilegnelse, der bliver en dobbelteffekt. Perspektivering er det centrale. Vores egen hjemmesiden blev taget op til en time i forhold til kommunikation. Der står ikke gymnastik højskole? Det er en særlig form for kommunikation, der handler om tiltrækning og at få folk i huset. Ved hjælp at vores fag vil vi få dem herhen. Det er rigtig set, at det er en branding og så skriver man måske ikke det hele menneske og fælles horisont. Det er mange der kommer efter det alligevel. Det er svære begreber at have med at gøre, der er ikke meget i at sælge dannelse og perspektivering til en 20årig. Det de brænder for, det faglige, den kan du nemt sælge, og så får du alt det andet med. Skal det forblive usagt, at der ligger denne overbygning? Vi har et åbningsforedrag, hvor der bliver fortalt hvad højskolen er. De fleste højskoler i Danmark er fagspecialiserede og markedsfører sig via fag. Man undersøgte engang, hvorfor folk tager på højskoler; de tager på højskole for at tage på højskole. Man vælger ud fra det fag, man er mest interesseret i, men man vælger også for at få hele pakken. Mange har også været på efterskole og har fået det tætte kostskolemiljø. De vil have hele pakken. Nogle af vores nordiske elever, forventer at de skal banke igennem med gymnastikken, og det andet kommer som en overraskelse. Mange vælger ikke højskolen pga. hjemmesiden. VI får vores elever gennem vores ry. Ikke gennem hjemmesiden. Noget af det jeg synes er super spændende omkring kostskolen, og det at lære på en kostskole - hvor er fagligheden henne? Den ligger lagret, embodied, og det er svært at lure fagligheden. Hvilken viden giver vi status? Hvornår er viden noget. Først når den er sat i kontekst, eller er den noget, når den er erfaret, delt eller følt eller over et glas rødvin. Hvornår er den viden noget. Der ligger et statusperspektiv på viden, hvornår det er noget. Kan det have stor værdi, når det er tavs viden? Det kan vi godt! Vi skaber miljø omkring deres læring, som udfordrer dem på, at de Side 7 af 32

8 justeres og tilpasses i deres daglige hverdag, så meget at deres læring bliver tavs. Vi tager det tavse, det implicitte og prøver at gøre det eksplicit. Vi tager noget, som vi har brug for at gøre eksplicit og andre gange, så er det der bare fordi det er erfaret er det så godt nok? Ja, for nogle gange er den viden som er stærkere overførbar. Den læring du har lært i mønstre, som er relationelle, relateret til bygninger, følelser. Argument for, at der altid er muligheder for at lære i mønster, intuitivt, tavst. Det behøver ikke være udtryk for manglende faglighed. Der kan være en stor målrettethed med at skabe læring, der er bundet tavst til din krop Tavse idealer om, hvordan man er en rigtig højskoleelev? Vi har en stærk kulturoverlevering. En fysisk skole, meget stærk kropskultur, hvordan man agerer i forskellige sammenhænge. Noget en stor faglighed, noget skal vi gå ind i det tavse og arbejde med. Vi har en gammel tradition for at opdele i drenge og piger, og der opstår bestemt fællesskaber. Hvad er en dreng på højskolen og hvad er en pige. Hvilke ting forventer man, hvilket billeder giver man videre fra hold til hold. Der er mange elementer i spil. Vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, meget få er specifikt uddannede til at være højskolelærere. Vi må starte op og lære det selv. Der er en særlig pædagogik her, som er opstået her. Vi er ikke uddannet til at være højskolelærere mange af os. Et personligt temperament spørgsmål, som har med livsstil og erfaring at gøre. Ikke noget vi har læst om i bøger eller skrevet opgaver om, det er knyttet til vores personligheder. Mere tavst end andre steder i uddannelsessystemet. Det almene og det faglige, vi er udsat for krydspres politisk set. På den ene side, der er vi støttet til at lave samvær med eleverne. Der er vi ovre i det almene, det vi skal snige ind, som vi egentlig vægter meget højt. På den anden side er det pres fra politisk side omkring fjumreåret. Det er svært at sprogliggøre relevansen af. På den ene side er vi sat i verden af det her, og på den anden side bliver vi også nedgjort. Derfor afspejler hjemmesiden noget andet, end det der er skrevet. Traditionelt er vi et åndeligt sted. Vi har nogle åndelige og religiøse rødder. Det er ikke nødvendigvis akademisk synligt, men det levende ord er også et religiøst ord. Det har en metafysik. Hvor meget kan vi sige ud fra en videnskabelig diskurs. VI har noget med fra tidligere. Bestemte ord er ret interne og svære at formidle, det kan være svært at gøre det forståeligt for andre. I forhold til højskolepædagogikken, jeg ser i høj grad fagligheden i forhold til en holistisk tankegang. Bl.a. vores elever, der kommer fra foreningslivet. Vi arbejder meget med deres træningskultur her, hvor vi netop med vores model kan pille ved de ting, der sker i deres hjemsituation. Det er med til at præge dem i forhold til deres træning. I forhold til at kommunikere det ud til vores kommende elever, er vores største udfordring, at det der er selvforståelse for os, det er vi for dårlige til at komme ud med Der er meget tavs viden, men fordi vi har vores uddannelse på linjerne, der bliver den meget eksplicit. Den overleverede tavse kultur, noget indforståethed. Vi er med til at gøre det legitimt eller illegitimt. Bl.a. med samtaler i spisesalene. Derfor er vi på stand by. 75 % kommer med efterskoleophold bag sig. 75 % har også familie, der har gået her. Samme tradition præger højskolen meget, mange kender hinanden inden de kommer, har mødt hinanden før og det er overleveret fra hold til hold eller generation til generation og meget af det vi er brandet på. Eleverne er nogle gange mere traditionelle end os. Nogle har forventninger om, hvordan man skal være. F.eks. hvordan fyrene skal være. Der har vi måttet skride ind og ændre noget. De overdrager til hinanden fra hold til hold. Mange ritualer. Side 8 af 32

9 Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med den første matrix-øvelse blev det i høj grad diskuteret, hvornår man kunne tale om, at noget ikke var pædagogisk struktureret på en højskole. Dette hang sammen med en grundlæggende tanke om at få folk samlet, og at man på en højskole er bevidst om, at man netop ønsker at få folk samlet. Det blev fremhævet, at eleverne selv former deres dagligdag og mødes, men at dette stadig er pædagogisk struktureret. En anden gruppe understregede, at der er pædagogiske tanker bag alle aktiviteter på en højskole. I forbindelse med hvilken kultur man ønsker for en gruppe, er hemmeligheden struktur. Denne holdning blev delt af en anden gruppe, der lagde vægt på, at alt i princippet var pædagogisk struktureret. Dog kunne man tale om, at det blev vægtet forskelligt, og at der stadig er rum for den enkelte underviser til at handle. Under fagskema-øvelsen diskuterede en gruppe tværfaglighed i forbindelse med at udnytte hinandens ressourcer. Der blev argumenteret for, at et sammenspil mellem de forskellige faggrene kan give noget særligt til en bestemt disciplin, og at dette ville give en større helhed. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 8 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Fysisk balance øvelse og mental øvelse i frygt Ordet på bordet Aktuelle politiske spørgsmål Verden og mig Undervisningstid på de forskellige team gym. hold Valgfag Verden om mig Dinosaurernes verden Forløbet = Alkohol Dansk for internationale Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Matrix-øvelsen om lærerrollen blev udført individuelt. Mange deltagere har angivet, at man som højskolelærer også har en anden rolle, end de allerede fremsatte i matrix-skemaet, som generelt lægger op til et mere personligt forhold til eleverne, der bygger på et venskab. Dertil er der også flere, der har angivet, at de også fungerer som rollemodeller for eleverne. En deltager har fremhævet, at det er svært at skelne mellem de forskellige roller i de forskellige situationer, da der forekommer naturlige skift. Man kan skifte mellem forskellige roller i den samme situation. Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I gruppearbejdet med elevøvelsen blev den tidligere diskussionen om faglighedens betydning taget op i forhold til elevernes selvudvikling på højskolen. Det blev diskuteret om faget er et mål i sig selv. Hertil blev Side 9 af 32

10 argumentet om, at faget skal få eleverne til at vælge højskolen, men at man derefter tilfører noget mere til oplevelsen, igen fremhævet. Det blev konkluderet at kombinationen skaber et stærkt fundament for højskolen. En anden gruppe diskuterede, hvordan praksis i hverdagen stemmer overens med den pædagogiske praksis som knyttes til skolen blandt andet i forbindelse med traditioner, og at de meget gerne ville have elevernes syn på dette i forbindelse med nye tiltag. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 10 af 32

11 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Linjefag Ryste-sammen ture Forberedelse af arrangementer. Fag Teambuilding Forberedelse af diverse Skema Sangaftener aktiviteter/arrangementer. Specialuge Afslutning Forberedelse af større Specialdage Ryste-sammen arrangementer og projekter. LUP Kaffe sangaftener Elevråd Bissetræning Ryste-sammen-tur Forberedelse til undervisning Morgensamling Skitur Elevråd Idrætsvalgfag Aftensang i opholdsstue. Fællesråd Linieundervisning Kaffe/kage/sang Spring/rytme undervisning Alm. timer Praktisk lederuddannelse i Alm. timer Aktivitetstilbud gymnastisk. Ture ud af huset. Fest Foredrag Fest Weekender Kommunikationsudvalg Morgensamling Foredrag Kor Den skemalagte undervisning. Weekender Forberedelse til lup. Udlandsture Kor Valgfag kor ligger i en pause. Verden og mig Spring Forberedelse til lup LUP spring/rytme (planlægning af Forberedelse til lup Kor time ift. læring og målbeskrivelser) Gymnastisk Forberedelse til LUP Bisse gymnastisk (løn) Verden og mig LUP Morgensamling Kor Kor Gruppearbejde afvikling. Forberedelse til LUP Alm. timer Lup lederuddannelse (læring, Lederuddannelse Valgfag udvikling og perspektivering) Elevråd V&M Verden og mig Fællesråd Side 11 af 32

12 Gymnastisk Idræt Fil Lup Morgensamling Weekenden Kor Spring Foredrag meget envejs Sang Idræt (fodbold) Emneuge Coaching Kursus Gymnastisk Verden og mig Verden og mig diskussionsfag, højskolefag (ubak) Rytmisk gymnastisk Sang Lup lederuddannelse (læring, udvikling og perspektivering) Kor Foredrag Overvejelser bag valg om emner og form. Foredrag Verden og mig diskussionsfag LUP Sang Gymnastisk Rytmisk gymnastisk Sang Ryste-sammen-tur LUP Gymnastisk Rytmisk gymnastisk Sang LUP Verden og mig Foredrag Én fortæller i et fælles samvær. Lederuddannelse Studietur Højskoleaften Opvisningstur Lørdagsundervisning Opvisningsture Studietur Forberedelse af: traditionelt højskole event (OD dag + Ollerup Open) emneuger, studietur, opvisninger Træning Side 12 af 32

13 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter LUP Verden og mig Foredrag Springgymnastisk Sang Verden og mig Kor Lederuddannelse Vores timer i forskellige fag. Meste undervisning X LUP Morgensamling Verden og mig Spring rytme fag Idrætsfag FIL Bisseperiode Ballet teknik Moderne teknik Mogensamlinger Spring/rytme Verden om mig Grundtræning Studietur Bisse Aftenarrangementer Spring i center Aktiviteter ud i fagene fx sceneproduktion i dramalab. Værkstedsfag Ollerup Open Forberedelse til undervisning i Aftenarrangementer Spring i center Aften/weekend-arrangementer Aktivitetsaften Aften- og weekendarrangementer sat i scene af V og M hold Højtidelig afslutningsaften med Spring i center Spring i center Undervise hinanden/fritiden Weekend events Weekendaktiviteter arrangeret af elever, men igangsat/initiativ af en lærer Side 13 af 32

14 gymnastisk. Kommunikationsudvalg Morgensamlinger (elevstyrede) Morgensamling af elever. Ollerup Open Skitur Alm. timer Morgenrengøring Fil Valgfag Lup V&M Idræt Fil Weekender Spring Udspring til elevmøde og afslutning. Debat Opslyning Studietur Opvisningstræning Verden og mig Rytmisk gymnastisk Verden og mig Praktiske opgaver Praktisk struktureret aktivitet. Verden og mig Kreative valgfag Udspring Studietur Rytmisk gymnastisk indslag Kaffe og kage Bissetræning/tradition Fest på skolen Weekendaktiviteter skabt af elever. Elevstyrede weekend-aktiviteter. Udlandsture Gallafest Badetur i januar Fester bar/oprydning Kaffe-kage Måltider Skitur Alm. timer Morgenrengøring Måltider Fest Weekender Spring Fest Ryste-sammentur (her i forhold til opgaveløsning) Praktiske opgaver Opvisningstræning Valgfag Fællesspisning Verden og mig Verden og mig Fest på skolen (de eneste tidspunkter, hvor alkohol er i spil på skolen. Mange overvejelser bag, Udlandsture Træning i fritiden Forberedelse Weekendarrangementer fra verden og mig. Elevweekend Bissetradition (ændre på gamle traditioner, de dårlige. Skolen vil gerne gøre op med uheldige traditioner i elevernes fritid) Alm. timer Bål efter Morgenrengøring Aftenkaffe Rengøring Fest Weekender Spring Fællesspisning Opvisningstræning Middagsmåltid Elevens eget rum Forberedelse til bev. samvær Fællesmåltider Opvisningstræning Måltider Når vi giver dem ekstra opgaver. Når eleverne skal forberede sig til at undervise andre (skolebørn eller lign) LUP Lederudd. og fremtidens Side 14 af 32

15 Opvisningstræning Foredrag Opvisningstræning Udspring Valgfag FIL-projekter V&M personlige projekter. NGO projekter FIL fremtidens idrætslærer udd. NGO world and project management, hvor de i en periode også skal arbejde med eget projekt. Lederuddannelse Værkstedsfag Studietur LUP dans Valgfag Studietur dog frihed i øjeblikket) Opvisning Weekendaktiviteter Overvejelser Middagsmåltid Skolefest Studietur Praktiske opgave Fællesmåltider Aftenkaffe Ryste-sammen-tur Sang med tema fx fællesskab/kærlighed Fest Rengøring Fællesmåltider Weekendarrangementer Valgfag Måltider Fest Køkkentjans Aftenaktiviteter Verden og mig Aften aktiviteter (kaffe, kage, sang) Højskoleaften Kaffe-kage Weekendarrangement Måltider Måltider (morgenmad, frokost aftensmad) Højskolefester Studietur idrætslærer (FIL) Elevernes egen tid bærer præg af de regler, værdier, brug af rum mm. som højskolen bestemmer. Udspring Bisseperiode Træning Udspring Side 15 af 32

16 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Udspring i middagspausen? Udspring Bisse praktisk arbejde Film i opholdsstue Spil i lokale Weekend film Filmhygge i opholdsstuen Svømme, løbe, gåture LAN-club (spille computer) Drikke en øl i opholdsstuen fredag aften Fester Crazy Daisy Fester Middagspauser Fest Weekender Aftenkaffe, sang Weekend aktivitet Kaffeaften m/eller uden sang Fritid på tur Byture Kaffe/sang aften Opvisning Weekendaktiviteter Aftenkaffe Ligeværdig samtale Sangaften, kaffe/kage Fest Crazy Daisy Opholdsstuen Løbe ture Svømning LAN-klub Weekend film Løbeture Morgensvømning Filmhygge i opholdstuen. Svømme, løbe, gåture LAN-club (spil computer) Udspring i middagspausen Crazy Daisy Bytur Byture på Crazy Daisy Gangmøder afholdt af eleverne selv (1. gang med en lærer, ellers ikke) Crazy Daisy Crazy Daisy Filmkigning i små grupper i weekenden. Bytur i Svendborg Skitur Crazy Daisy Frit center (må springe i center) Nål efter Bål Middagspauser Fest Weekender Spring Pauserne Middagspause Side 16 af 32

17 Fritid på tur minus plan. Middagspauser Pauser (skemaet bestemmer pauserne) Arrangementer Byture Pauser Elevweekender (friweekender) Mange weekender! På en stor højskole er der ofte nogle (elever) der arrangerer et eller andet. På en stor højskole som vores, er det de små fællesskaber der fylder mest i elevernes egen tid, uden de store forberedelser eller strukturer Vi har dog tit travlt og inddrager ofte elevernes egen tid til forberedelse mm. Craisy Daisy X Side 17 af 32

18 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Fysisk balance øvelse og mental øvelse i frygt 2) Ordet på Bordet 3) Aktuelle politiske spørgsmål verden og mig 4) Undervisningstid på de forskellige team gym. hold 5) Valgfag Verden om mig 6) Dinosaurernes verden Valgfag 7) Forløbet = Alkohol Uddybning 1) Balance på et gelænder efterfulgt af en samtale om frygt og hvordan man håndterer det 2) Smage på ordet, at kommunikere - Teknisk sprogligt (på dybere niveau) - Personligt - Etiske dimensioner 3) 2 siders spørgeskema m. aktuelle spørgsmål (revideres løbende) 4) Indholdsmæssigt: krav til deres individuelle kunnen. Hårdhed i træning 5) Valgfag verden om mig - Gøre med liv (f.eks. menneske, personlig udvikling, livsoplysning) - Samfundsmæssig (f.eks. verden om mig emne, medborgerskab. Fortælle hvorfor er det vigtigt? - Fællesskab 6) (Tegning af en dinosaur) 7) - Nogle grupper har brugt 20 min til diskussion andre kun 8 - Alle elever får mulighed for at give deres mening til kende - Elever var motiverede puslespil hjælper - Har prøvet med 2 klasser begge gange gik det godt Side 18 af 32

19 8) Dansk for internationale - Sætninger - Forstå korte beskeder - Kommunikere på socialt plan Hvordan (praksis og metode)? 1) Deduktiv undervisning 2) Kreativ kommunikation. Presse i situationer de ikke har været i før. Eks. opgave uden tillægsord. Proces, dogme. Legende afprøvende sprogligt legende fag, ingen bedømmelse 3) Spørgeskema individuel besvarelse 4) Hurtig niveau-deling allerede efter en lille mdr. 5) Oplæg og besøg målgruppe 6) Søge informationer (søgemetoder, nysgerrighed) vurdere, 8) Hvilken relation har faget i en højskolekontekst? Tidligere var der nær sammenhæng mellem sprog, højskole og gymnastisk 1) Der sættes en opgave i gang fra underviserens side af (top styring) Den efterfølgende samtale styres af læreren 2) Basisøvelser med krop, stemme. Der bliver også arbejdet med at være gode modtagere. Perspektiverer altid (hver time) 3) Individuel besvarelse ja eller nej - Tvinges til at tage stilling (afleveres anonymt) - Udarbejder statistik - ved svar deles elever i grupper organisere/styre debat, helst være uenige - Undervisers mening tilkendegives også - Undersøge evt. lovgivning på området 4) 1. hold ligger pres på 2. hold mere afslappende atmosfære 1. hold deres serie er på højt niveau, i top af flow-model 2. hold deres ligger tæt på flow 5) Oplæg omkring emnet - F.eks. indblik i medborgerskab - Film om døden - Info/statistik om ældre i DK Besøg plejehjem - Eks. info om plejehjem af personale snak med de ældre 6) Et A3 papir, hvor halvdelen af papiret var blankt of den anden halvdel Side 19 af 32

20 reflektere (kildekritik, forestille, fantasi) konkret handling (omsætte viden= 7) - 16 statements om alkohol. ENIG UENING - Diskussion 4 sammen - Ikke løftede pegefingre - Dokumentar om alkohol kultur 8) Trial-error (grupper gætter på, reflekterer løsning frem Fejlagtige antagelser bevidsthed om rigtige form Cooperativ læring Antallet af sætninger der siges All Metode, øges (gentagelsen) Hverdagens sætninger og ord Billede og ordgenkendelse (+ ordbilleder) Hvorfor (formål)? 1) Et fysisk behov for at øve sig på balance Højden skaber en naturlig frygt i dem som vi efterfølgende taler om 2) Personlig og social udvikling. Demokratisk mål at overraske Identitetsskabende havde en illustration af en dinosaur gennem informationssøgning og facts om deres udleverede dinosaur, skulle de forestille sig og farvelægge deres dinosaur. 8) Testfrit miljø, de skal ikke videre efter 3 måneder ALL- metode udenadslære (sætninger) 2) Blandet, nogle øvelser dækker begge sider, andre er opdelt i personligt eller socialt. Bliver man bedre til at kommunikere løfter vi os også demokratisk 3) Tage individuel stilling til politiske spørgsmål. I orden at være uenig i demokrati. Tage aktiv del i debat samt styre debat 4) For at give optimal undervisning for den enkelte person og det enkelte indhold 5) Til at reflektere over liv 6) 4) 1. hold skal lære at arbejde med presset, de skal gå efter at vinde samt udvikling 2. hold mere fokus på udvikling og smil 5) Forskellige måder til at tænke anderledes vække op - Opmærksomhed perspektiver - For at kæmpe for fællesskabet 6) Brug for fantasi/forestilling på baggrund af løbende information Side 20 af 32

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Anne Mai om politilinjen:

Anne Mai om politilinjen: Anne Mai om politilinjen: Jeg har været rigtigt glad for mine tre perioder på politilinjen. Jeg har hele tiden gået målrettet efter at blive optaget på politiskolen og har fået de bedst tænkelige forudsætninger

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (12 i alt) fra højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne,

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Indholdsplan. Sommerkursus 2. Uge 27-28 2016

Indholdsplan. Sommerkursus 2. Uge 27-28 2016 splan Sommerkursus 2 Uge 27-28 2016 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgrupper 16 år og opefter. Vi driver sundhedskurser inden for rammerne af de gældende

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere