NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (28 i alt) fra Gymnastiskhøjskolen i Ollerup. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion gav de ansatte generelt udtryk for, at højskolen er en pædagogisk institution, men at den også er noget andet og mere end blot en pædagogisk institution. Der blev argumenteret for, at man på en højskole kan tale om pædagogiske metoder til at opnå bestemte mål og derved kan betegnes som en pædagogisk institution. På den anden side har man som højskole ikke en fastlagt pædagogik, og det særlige ved højskolen er netop friheden til ikke at have en fastlagt og firkantet pædagogik. En anden fremhævede, at fordi man på højskolen ikke har en fælles pædagogisk praksis, men forskellige metoder til at opnå mål i de forskellige faggrupper, så er det svært at vurdere, om man kan tale om en pædagogisk institution eller ej, fordi man på en højskole ikke får en decideret uddannelse, og derved kan tage nogle bestemte pædagogiske virkemidler i brug. Der blev argumenteret for, at højskolens kostskolefunktion har en stor betydning, der rækker ud over den daglige undervisning og er med til at tilføre noget særligt til højskolen. Flere påpegede vigtigheden af at rykke eleverne og give dem andre perspektiver på livet. I kraft af, at man på en højskole ønsker at stille eleverne anderledes til deres liv, kræver det pædagogiske overvejelser og derved kan man tale om højskolen som en pædagogisk institution. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Umiddelbart ja. Man kan tænkte pædagogisk som noget, hvor du har et mål med en elev og denne skal føres derhen. Det er måske noget særlig højskolepædagogisk at vi har en mere åben tilgang, at vi ikke har et fast mål om, hvor eleven skal hen dannelsesmæssigt, men at eleven skal udvikle sig. Man er en pædagogisk institution i kraft af, at vi skal ville noget med vores elever De skal lære dem selv bedre at kende, at de skal vokse. Det handler meget om noget god anderledeshed. Åbne deres øjne for det de vidste, de ikke havde brug for, ud fra det som de er. At man ikke partout trækker noget ned over dem, som vi synes er rigtig, men at vi tager udgangspunkt i dem. De bliver aktive medborger, når de kommer hjem. Gammel højskoleånd. Tager ansvar med deres engagement når de kommer ud. Ud af deres trykke ramme, nogen har et lederbehov, vi prøver at styre dem over mod at være dem der følger efter, så de ikke kun er i en lederrolle. Presse dem ud i situationer, som de ikke er vant til, gøre dem klar til den store verden Der er måske i virkeligheden tale om en kostskolepædagogik og ikke en højskolepædagogik. Kostformer giver særlige pædagogiske muligheder. Hus- og håndarbejdsskoler og også efterskoler, der hvor man kombinerer at man bor og er sammen eleverne med, giver dem kombination af dannelse og uddannelse. Så kan man snakke om kostskolepædagogik. Ordet Institution skurer i min ører - skole er bedre. Vi skal rykke og give dem nogle steder, hvor de bliver usikre og kan udvikle sig, så skal vi også via Side 1 af 32

2 det åbne deres øjne for det potentiale de besidder. Der bliver man nødt til at arbejde med mennesket. Hvis mennesket ikke forstår, hvor stort potentiale det har, har de svært ved at rykke sig. Give dem oplevelser, så de kender til deres eget potentiale, det de brænder for. Spørgsmålet om, hvad vil vi med dem? Vi vil meget med dem! Stille dem anderledes til deres liv. Anderledes efter de har været her end før de kom. Vi vil gerne gøre dem klar til forskellige liv: Mit personlige liv, blive klar over ting om mig selv. Det lokale liv, forenings- og projektregi. Det store liv, tage del i den store historie, medborgerskab. Det med at gøre klar til livet, på mange forskellige niveauer. Personlige, mindre grupper og så det store perspektiv. Så er vi en pædagogisk institution. Det gør vi nogle overvejelser omkring, hvordan vi kan nå dem på alle niveauer. Vi er nødt til at overveje, hvordan vi gør ting, og så skal vi sørge for, at der er noget i deres verden, der åbner deres verden. Hvis gør os overvejelser om der er overensstemmelser mellem det vi har som retning og hvordan vi skruer vores hverdag sammen på. Lever vores hverdagspraksis op til retning og ideer? Er nogle aktiviteter mere pædagogiske end andre? Ja og nej. Vi lever i et spændingsfelt, vi er en pædagogisk institution og er det ikke. Hvis pædagogik er en metode til at opnå et mål, så ja, hvad skal vi gøre for at bringe dem derhen i samvær med os og andre. På den anden side, så lever vi som institution og højskole, ved netop ikke at have en fastlagt pædagogik. Særligt Grundtvig, han hævede sig netop op over at lave en bevidst pædagogik. Begreber som livsoplysning og det hele menneske, så er vi oppe over en meget konkret pædagogisk vision. Det der har gjort højskolerne levedygtige i alle årtierne, man skal konstant definere en pædagogik som på det tidspunkt udlever de tanker, som er grundtvigsk funderet. I modsætning til andre som er deciderede pædagogiske f.eks. Rudolf Steiner, der har en fastlagt firkantet pædagogik. En gammeldags pædagogik, fuldstændig fastlagt. Der har vi som højskole, og den frihed vi har, en frihed til ikke at have en firkantet pædagogik. Så ja, vi er pædagogisk overvejende for at fortolke den tradition, vi er en del af. Der fastlægger vi en pædagogik, som kan skifte fra år til år. Men samtidig, så er vi ikke-pædagogiske. Vi har en frihed, som er et særkende for højskolen Det der gør det svært, skal det være ja eller nej? Hvis man skal give et svar. Et billede på det; hvad er formålet med kostskolen? At trække dig ud af din vante ramme, og opleve noget du ikke troede du skulle opleve. Det du hjemme troede var en stor sø, det erfarer du, når du vender hjem, det kun er et lille gadekær. Hvis man gør det i forhold til andre kulturer, traditioner, så har du udviklet dig. Hvis man skal have den fornemmelse i dag, skal der andre end danskere ind, vi skal opleve en anden kultur, så vi kan få det møde, der gør, at det blot er en gadekær derhjemme. De skal løftes og beriges. Ja vi er pædagogisk institution, men en masse andet. Hvad er vores grundundersøgelser som skole. Vi vil gerne gøre elevernes mere duelige. Hvilke udfordringer står vi over for, det er nødvendigvis ikke en pædagogisk refleksion, men vores omsætning af, hvad vi skal gøre for at ruste dem mere, så begynder vi at blive pædagogiske. Så gransker vi forskellige zoner, noget der er pædagogisk og noget der placerer os i en verden, kontekst, historie med ting du skal kunne for at kunne være i det. Der er noget mere i det. På europæisk plan, så er vi ikke en pædagogisk institution. Men i Danmark er vi en tradition, som kører som en institution. Derfor kan man kalde os en pædagogisk institution i Danmark. Kom der nogle udefra og spurgte, hvad det var, ville jeg ikke bruge den betegnelse. Men i det danske samfund er man indforstået med det. Vi har en bestemt niche i Danmark som højskoler. Det bliver snævert, når man siger det er en pædagogisk institution, fordi vi godt ved, hvad det er i Danmark, så er det vores niche, at være højskoler, så er vi en pædagogisk institution den hedder så højskole. Jeg kan godt forstå det foregående. Men hvad er en institution? Opfattelsen er forskellig, men Side 2 af 32

3 den ene er ikke bedre end den anden. Vi har en højskole i Danmark som er en del af en institutionsverden. Der er andre institutioner vi ikke vil sammenlignes med, men jeg tror det er vigtigt for vores berettigelse, at man ser det i sammenhæng. Det du ikke lærer andre steder. Hvis man tager det alvorligt, så er det en kæmpe pædagogisk udfordring, når man påstår, at det gør man, når man kommer på en højskole. Det synes jeg er et rigtig godt slogan. Det er det vi skal kunne. Men det er en stor pædagogisk udfordring. Ja, en stor udfordring. Men det gør højskolen unik. Ikke mange andre steder er der rum for at opleve sig selv, den gode anderledeshed. Det rum man kan opleve sig selv i, hvordan fungerer jeg med mange mennesker og andre mennesker. Vores mulighed er unik i forhold til mange andre uddannelsesinstitutioner. Hvis man kunne definere en uddannelse, at de kommer her og får en uddannelse. Så ville det være nemmere at definere den pædagogiske praksis. Så ville der være specifikke metoder og redskaber. Det der kendetegner os, vi har ikke en pædagogisk kasse, vi har frie tøjler i forhold til at nå vores individuelle mål i de forskellige faggrupper. Dannelse, men en form for uddannelse i mennesket selv. Vi arbejder i gråzoner, det er svært at sige ja eller nej, fordi vi ikke har en fælles pædagogisk praksis. Vores refleksion er ikke så skarp, som den kunne være. Ligger der en overvejelse bag, at der ikke er andre dele af personalet med? Der ligger det i det, at vi er en skole som er delt sådan op, at de øvrige afdelinger ikke har så meget med eleverne at gøre som på andre højskoler. Det svinger meget fra højskole til højskole. Det meste kommunikation til eleverne går gennem os. Ikke mange fra andre afdelinger har lyst til at tale i mikrofonen, sådan er vi indrettet. Det er en stor skole. Det er et interessant spørgsmål. Nu hedder vi jo en pædagogisk afdeling. Men vi har folk i køkkenet hver dag, faktisk har eleverne et møde med alle afdelinger i hverdagen. Det kunne være et interessant område at kigge på, kommunikationsformen imellem medarbejdere og elever. Nogle er gode til at sidde på en plæneklipper, men som ikke siger noget om emnet, når det er i den dyre ende. Det er jeg ked af, der er nogle, der føler sig hægtet af. Man er ikke i samme vægtklasse og har uens drøftelser. Det er konstaterende, ikke at jeg ønsker det skal være sådan. Jeg så eksemplet på det modsatte sidste gang vi havde møde, der var mange input fra flere forskellige afdelinger. Kunne man sige fem fra hver afdeling mødes og har denne dag. Man kan godt løse det på mange måder, man kunne sagtens bringe mange i spil. Ja, vi er en institution i gymnastik-danmark på en måde. Er vi pædagogiske? Hvis pædagogik er opdragelsesundervisning og uddannelse, så ja. Men er det det samme at snakke uddannelse og dannelse, så danner vi os. Undervisning og visning, vi viser og underviser. Vi lærer folk at lære, vi lærer folk at lære at lære. Opdragelse, ja, men vi går også på opdagelse, når vi går med. I forbindelse med oplægget om pædagogik og livsoplysning, blev der knyttet en del kommentarer. En deltager fremhævede vigtigheden af fortællingen, som også bygger på Grundtvig, og som især bliver dyrket på højskoler, bl.a. ved foredrag. Her har højskolen, i kraft af sin tradition, noget at byde ind med i forhold til andre uddannelsesinstitutioner, der nu også begynder at fokusere på fortællingen. Derudover blev det også fremhævet, at man på højskolen gerne vil give eleverne noget mere, end det de umiddelbart kommer efter. En påpeger, at eleverne vælger højskolen på baggrund af et ønsket fællesskab gennem gymnastikken, men finder senere ud af, at der er meget mere i verden ud over det, og at de får mere ud af deres ophold, end umiddelbart antaget. Side 3 af 32

4 En anden argumenterer for, at hvis man fortalte eleverne på forhånd, hvad man gerne ville give dem udover undervisningen, er det ikke sikkert, at de ville starte på højskolen. Eleverne er vokset op med, at de ikke skal gøre noget, de ikke har lyst til. Det man som højskole gerne vil, er at give dem noget andet, end det de havde forestillet sig og derved åbne op for nye perspektiver. Hvad er højskolepædagogik? I gruppearbejdet om statements diskuterede flere grupper, hvilken betydning det individuelle har for det fælles på en højskole. En gruppe tog udgangspunkt i, at elevens egen udvikling har stor betydning for oplevelsen af fællesskabet. En anden gruppe diskuterede vigtigheden af at lære at træffe beslutninger. På en højskole er man en del af noget større. Når du tager beslutninger for dig selv, tager du også beslutninger for andre, med en hensigt om, at nå det fælles bedste. En anden gruppe lagde vægt på forskellen mellem højskolen og andre uddannelsesinstitutioner. Højskolen er et tilvalg, og der er ingen eksamener. Elevernes eget valg om at gå på højskolen er en stor fordel for underviserne, da det giver et særligt engagement. Højskolepædagogikken er knyttet til en bestemt nysgerrighed, som åbner døre for eleverne og giver dem noget særligt. En af grupperne havde mange forskellige elementer i spil, i forsøget på at definere en højskolepædagogik, og fremhævede blandt andet selvstændighed. Hertil blev det diskuteret, hvordan man på en højskole både disciplinerer eleverne, men samtidig forsøger at lade dem styre selv i et frirum med grænser. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er midlet til at udvide personlig og fælles horisont Højskolepædagogik er - at synliggøre den enkeltes ansvar for at udnytte eget potentiale gennem gensidig inspiration - træde ud i det ukendte med åbne øjne - midlet til at udvide personlig og fælles horisont i forhold til sig selv - åbne øjne - synliggøre ansvaret for at udnytte muligheder og den enkeltes potentiale - friheden til at tage valg - at lære dem det, de ikke havde regnet med - give rum for gensidig respekt - at inspirere gensidigt Højskolepædagogik (kostskolepædagogik) er at lære individet at være en af noget større i spændingsfeltet mellem at yde og nyde Højskolepædagogik er at vække eleverne til nye vinkler i livet med sig selv i fællesskabet Højskolepædagogik er - umulig at definere, fordi den grundlæggende er udefinerbar i 80 % af dens væsen. - Højskolepædagogik stræber mod at skabe ligeværdighed mellem det implicitte og det eksplicitte (tavs viden) - Højskolepædagogik er en balance mellem formel og uformel læring Side 4 af 32

5 Højskolepædagogik er alt! Ringe i vandet, fordi det rummer mange elementer, såsom nysgerrighed, dannelse, livsoplysning, udvikling, fællesskab og selvstændighed Alt afhænger af hinanden og giver synergi til hinanden. Højskolepædagogik er en holistisk tilgang til mennesket: krop, sind, sjæl Optakten til den anden plenumdiskussion tog udgangspunkt i øvelsen om lærerrollen. I forhold til spørgsmålet omkring, hvilke krav der stilles til en højskolelærer, blev der argumenteret for, at man som højskolelærer har en særlig funktion, da man møder eleverne på andre tidspunkter end blot i undervisningssammenhænge. En påpegede, at højskolelærerens fornemmeste funktion er at kunne aflæse eleven og være til rådighed for dem. Flere argumenterede for, at man som højskolelærer har flere forskellige roller, som man bevæger sig imellem, og som er tilpasset de situationer, man er i. Dertil blev det fremhævet, at man skal have en hvis situationsfornemmelse for, hvilke mennesker man har med at gøre. Som højskolelærer hopper du imellem forskellige felter, hvor din rolle skifter alt afhængig af den situation, du er i. Det bliver flere gange påpeget, at man som højskolelærer bliver anset som et autentisk menneske, hvis autentiske undervisning smitter af på eleverne, og som er noget særligt for højskolen. I forhold til statementøvelsen, blev det diskuteret, hvor stor en rolle fagligheden spiller på højskolen. Der blev argumenteret for, at fagligheden er til stede, men det handler om at sætte denne i et større perspektiv. At fagligheden er eksplicit handler også om at skaffe elever til skolen, men man ønsker også at give dem noget mere, end blot det faglige. Ord som dannelse trækker dog ikke elever til, når man skal vælge højskole. Eleverne vælger efter fagligheden, og så bliver det almene aspekt tilført. Der blev i den forbindelse også talt om en tavs viden, der forekommer på en højskole, og hvilken værdi man tilskriver de forskellige former for viden. En påpeger, at den tavse viden er bundet til det kropslige, gennem erfaring, og dette har en stor værdi. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Hvad er jeres rolle som lærere i forhold til at fremme den personlige udvikling? Hvornår har jeg balance, hvornår har jeg ikke. Er der noget jeg bliver nødt til at holde mig til. Få dem til at indse, at det ikke kun er deres snævre verden Det kan også være nogle opgaver, hvor de føler de er ude på dybt vand, dette kan jeg ikke klare selv, jeg må søge hjælp hos andre medstuderende. De lærer at åbne op for ressourcer Vi kan ikke stå alene, i kraft af fællesskabet går det op i en højere enhed. Nogen tager sig af noget, som jeg ikke tager mig af. De spejler sig i os som undervisere, og hvad vi nu kommer med. Så er vi synlige eller usynlige i mere eller mindre grad alt afhængig af situationen. Hvis de er ude på dybt vand, er vi meget synlige. Vejlederagtigt, men det kan også være vi stiller rammer op, der får store konsekvenser hvis de gør noget, de ikke synes om Jeg er overbevidst om, at de spejler sig i os. Men jeg har ikke oplevet så autentisk undervisning andre steder. Det kan ikke andet end at smitte af på elever, det autentiske. I samtalen og i de spørgsmål man stiller eleven og den åbenhed, at eleven kan stille spørgsmål, Side 5 af 32

6 der kan man være med til en personlig udvikling Det er vigtigt at vi i en bred ramme vil det samme, men på en forskellig måde De skal møde mange forskellige mennesker, vigtigt i deres ophold. Man kan komme mod et mål, selvom det gøres på forskellig vis. Er det vigtigt, når man ansætter, at der skal være mange typer af lærere? Det er vigtigt at der er forskellige typer. Vi har også forskellige fag. Nogle har musiske fag, fysiske fag, nogle er i den mere almene del, det er vigtigt at der sammensættes en profil. Det er vigtigt, at der er en alders- og kønsspredning, så de ikke udelukkende møder samme mennesker. Det er vigtigt, at de møder forskellige nationaliteter. Jeg synes denne model er interessant, det kendte for eleverne det er de lærere, man møder på normal institution. Der møder man underviseren. Her i højskoleregi har vi samvær og nogle tidspunkter, hvor eleverne har egen tid. Pludselig kan vi stå til en fest, og de kan møde nogle af os. Der er det interessant, hvad er det for en person eleven ser her? Højskolelæreren, en kammerat? I forhold til os lærere, hvilke forventninger har vi til os selv i den situation. Det er måske noget af det vi har for lidt fokus på, samvær og elevernes egen tid ser vi os selv som højskolelærere i privat regi? Jeg tænker, som højskolelærer. Jeg ved, hvornår jeg skal trække stikket. Det ved jeg af erfaring, måske gennem ansættelsessamtaler. Man kan også gå over stregen. Er man altid højskolelærer i forhold til eleven? Ja! Det er jeg enig i, men det skal kombineres med, at du også skal prøve at være dig selv, du skal ikke prøve at spille roller og være andre end dig selv, du er altid højskolelærer. Den tid eleverne er her i. Vi er her meget intenst sammen med dem. Med en tidshorisont der er længere end en folkeskoledag eller noget andet. VI møder dem i hverdagen, hvor vi får forskellige kasketter på. At man altid er højskolelærer, tænkte jeg også før jeg udfyldte skemaet og så de forskellige roller. Det kæver i hvert fald mere overvejelse hos mig, og jeg bor endda på højskolen. Men der er en kæmpe værdi i, at man går rundt mellem eleverne med sin familie og sine børn. De ser os som det autentiske menneske, som underviser, men de bruger mig også på mange andre måder Kræver det noget særligt at være højskolelærer? Det tror jeg ikke. Der er nogle der ikke kan være i det. Det kræver en åbenhed og ærlighed i forhold til det menneske jeg skal kunne være for dem. Det kræver en ærlighed i forhold til, hvem jeg selv er. Den tid man lægger i det. Meget af vores undervisning eller vores aflønning hedder også højskoletid. Tiden er en kæmpe faktor i det at kunne kalde sig højskolelærer Med livet som indsats Det er svært, man skifter kasket hele tiden. Det er noget af en opgave. Man kommer i nogle situationer, hvor man springer fra det ene til det andet. Vi skal gerne kunne springe fra felt til felt hele tiden, og det er noget af en opgave at have. Du kan møde en elev som skal spørge om noget fagligt, så er der en der har slået op med kæresten. Vores fornemmeste oppave er at læse eleven og se, hvad de har brug for. Selvfølgelig er vi højskolelærere, men jeg synes hele tiden vi bevæger os mellem felter. Situationsfornemmelsen. Hvordan er stemningen her, det handler om at aflæse hvilket rum du er i, hvilke mennesker du er sammen med Der er mange roller, jeg bor også her på skolen. Man er her sammen med sin familie og lige omkring undervisning, eller når man har vagt, er jeg meget bevidst om, hvilken rolle jeg har. Selvom jeg ikke er vært skal jeg reagere, hvis der sker noget. Derfor slapper jeg aldrig rigtig af, det kan være lidt stressende. Jeg bor lige ud til poolen, når der er midnatsbad kl. 24, der skal jeg Side 6 af 32

7 også reagere. Der kan man enten lide det eller ikke leve med det. Det skal ens familie også være indforstået med. Jeg skal reagere på det. Alle mine handlinger bliver også observeret, forhåbentlig som en rollemodel. Det er svært at gøre folk begribeligt, der ikke har prøvet det. Det hænger også sammen med, at vi har en del regler på denne højskole, derfor ligger der lidt mere regelobservant hos underviseren. En vogterrolle nogle gange. Jeg havde også lidt svært ved lige at greje det, skemaet. I princippet er skemaet ikke lavet rigtigt. Du skal lave en kolonne uden for den. Kostskolelærer hele tiden. Vi bliver nødt til at sørge for, når der sker nogle ting. Kostskole skulle sprede sig ud, så det hører til det hele. Hvor er fagligheden i idealerne (statementøvelsen)? Ud fra jeres hjemmeside er fagligheden meget i fokus? Vi er meget blandet i faggrupperne, når vi nu sidder og laver disse skemaer. Vi har i vores gruppe tænkt overordnet, hvad vi kan med et pædagogisk middel. Fagligheden kunne man sagtens definere. Fagligheden er indlagt. Man kunne ikke løfte opgaven uden fagene. Det er uren pædagogik. Der hvor de lærer, det er mest der, hvor de ikke lægger mærke til, at de lærer. Når de bliver optaget af en sag, er sagen er i fokus. Ikke spekulere over, hvordan lærer jeg her. Du skal have en sag, et fag. Når man bliver vildt optaget af sit fag, lægger du ikke mærke til læring, men du lærer meget i den proces Mange af de ting, der står der, har jeg også lært derhjemme. Jeg har også lært selvstændighed derhjemme, at være nysgerrig. De kan udvide og ikke udvikle. Udvide, så har de noget i forvejen, som de kan udvide og ikke udvikle, hvis vi tror de ikke har noget. Vi har et fag, det er vores faglige udgangspunkt, men det skal perspektiveres. Vi kan ikke perspektivere, hvis vi ikke har noget at gøre det ud fra. Den lukkede færdighedstilegnelse, der bliver en dobbelteffekt. Perspektivering er det centrale. Vores egen hjemmesiden blev taget op til en time i forhold til kommunikation. Der står ikke gymnastik højskole? Det er en særlig form for kommunikation, der handler om tiltrækning og at få folk i huset. Ved hjælp at vores fag vil vi få dem herhen. Det er rigtig set, at det er en branding og så skriver man måske ikke det hele menneske og fælles horisont. Det er mange der kommer efter det alligevel. Det er svære begreber at have med at gøre, der er ikke meget i at sælge dannelse og perspektivering til en 20årig. Det de brænder for, det faglige, den kan du nemt sælge, og så får du alt det andet med. Skal det forblive usagt, at der ligger denne overbygning? Vi har et åbningsforedrag, hvor der bliver fortalt hvad højskolen er. De fleste højskoler i Danmark er fagspecialiserede og markedsfører sig via fag. Man undersøgte engang, hvorfor folk tager på højskoler; de tager på højskole for at tage på højskole. Man vælger ud fra det fag, man er mest interesseret i, men man vælger også for at få hele pakken. Mange har også været på efterskole og har fået det tætte kostskolemiljø. De vil have hele pakken. Nogle af vores nordiske elever, forventer at de skal banke igennem med gymnastikken, og det andet kommer som en overraskelse. Mange vælger ikke højskolen pga. hjemmesiden. VI får vores elever gennem vores ry. Ikke gennem hjemmesiden. Noget af det jeg synes er super spændende omkring kostskolen, og det at lære på en kostskole - hvor er fagligheden henne? Den ligger lagret, embodied, og det er svært at lure fagligheden. Hvilken viden giver vi status? Hvornår er viden noget. Først når den er sat i kontekst, eller er den noget, når den er erfaret, delt eller følt eller over et glas rødvin. Hvornår er den viden noget. Der ligger et statusperspektiv på viden, hvornår det er noget. Kan det have stor værdi, når det er tavs viden? Det kan vi godt! Vi skaber miljø omkring deres læring, som udfordrer dem på, at de Side 7 af 32

8 justeres og tilpasses i deres daglige hverdag, så meget at deres læring bliver tavs. Vi tager det tavse, det implicitte og prøver at gøre det eksplicit. Vi tager noget, som vi har brug for at gøre eksplicit og andre gange, så er det der bare fordi det er erfaret er det så godt nok? Ja, for nogle gange er den viden som er stærkere overførbar. Den læring du har lært i mønstre, som er relationelle, relateret til bygninger, følelser. Argument for, at der altid er muligheder for at lære i mønster, intuitivt, tavst. Det behøver ikke være udtryk for manglende faglighed. Der kan være en stor målrettethed med at skabe læring, der er bundet tavst til din krop Tavse idealer om, hvordan man er en rigtig højskoleelev? Vi har en stærk kulturoverlevering. En fysisk skole, meget stærk kropskultur, hvordan man agerer i forskellige sammenhænge. Noget en stor faglighed, noget skal vi gå ind i det tavse og arbejde med. Vi har en gammel tradition for at opdele i drenge og piger, og der opstår bestemt fællesskaber. Hvad er en dreng på højskolen og hvad er en pige. Hvilke ting forventer man, hvilket billeder giver man videre fra hold til hold. Der er mange elementer i spil. Vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, meget få er specifikt uddannede til at være højskolelærere. Vi må starte op og lære det selv. Der er en særlig pædagogik her, som er opstået her. Vi er ikke uddannet til at være højskolelærere mange af os. Et personligt temperament spørgsmål, som har med livsstil og erfaring at gøre. Ikke noget vi har læst om i bøger eller skrevet opgaver om, det er knyttet til vores personligheder. Mere tavst end andre steder i uddannelsessystemet. Det almene og det faglige, vi er udsat for krydspres politisk set. På den ene side, der er vi støttet til at lave samvær med eleverne. Der er vi ovre i det almene, det vi skal snige ind, som vi egentlig vægter meget højt. På den anden side er det pres fra politisk side omkring fjumreåret. Det er svært at sprogliggøre relevansen af. På den ene side er vi sat i verden af det her, og på den anden side bliver vi også nedgjort. Derfor afspejler hjemmesiden noget andet, end det der er skrevet. Traditionelt er vi et åndeligt sted. Vi har nogle åndelige og religiøse rødder. Det er ikke nødvendigvis akademisk synligt, men det levende ord er også et religiøst ord. Det har en metafysik. Hvor meget kan vi sige ud fra en videnskabelig diskurs. VI har noget med fra tidligere. Bestemte ord er ret interne og svære at formidle, det kan være svært at gøre det forståeligt for andre. I forhold til højskolepædagogikken, jeg ser i høj grad fagligheden i forhold til en holistisk tankegang. Bl.a. vores elever, der kommer fra foreningslivet. Vi arbejder meget med deres træningskultur her, hvor vi netop med vores model kan pille ved de ting, der sker i deres hjemsituation. Det er med til at præge dem i forhold til deres træning. I forhold til at kommunikere det ud til vores kommende elever, er vores største udfordring, at det der er selvforståelse for os, det er vi for dårlige til at komme ud med Der er meget tavs viden, men fordi vi har vores uddannelse på linjerne, der bliver den meget eksplicit. Den overleverede tavse kultur, noget indforståethed. Vi er med til at gøre det legitimt eller illegitimt. Bl.a. med samtaler i spisesalene. Derfor er vi på stand by. 75 % kommer med efterskoleophold bag sig. 75 % har også familie, der har gået her. Samme tradition præger højskolen meget, mange kender hinanden inden de kommer, har mødt hinanden før og det er overleveret fra hold til hold eller generation til generation og meget af det vi er brandet på. Eleverne er nogle gange mere traditionelle end os. Nogle har forventninger om, hvordan man skal være. F.eks. hvordan fyrene skal være. Der har vi måttet skride ind og ændre noget. De overdrager til hinanden fra hold til hold. Mange ritualer. Side 8 af 32

9 Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med den første matrix-øvelse blev det i høj grad diskuteret, hvornår man kunne tale om, at noget ikke var pædagogisk struktureret på en højskole. Dette hang sammen med en grundlæggende tanke om at få folk samlet, og at man på en højskole er bevidst om, at man netop ønsker at få folk samlet. Det blev fremhævet, at eleverne selv former deres dagligdag og mødes, men at dette stadig er pædagogisk struktureret. En anden gruppe understregede, at der er pædagogiske tanker bag alle aktiviteter på en højskole. I forbindelse med hvilken kultur man ønsker for en gruppe, er hemmeligheden struktur. Denne holdning blev delt af en anden gruppe, der lagde vægt på, at alt i princippet var pædagogisk struktureret. Dog kunne man tale om, at det blev vægtet forskelligt, og at der stadig er rum for den enkelte underviser til at handle. Under fagskema-øvelsen diskuterede en gruppe tværfaglighed i forbindelse med at udnytte hinandens ressourcer. Der blev argumenteret for, at et sammenspil mellem de forskellige faggrene kan give noget særligt til en bestemt disciplin, og at dette ville give en større helhed. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 8 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Fysisk balance øvelse og mental øvelse i frygt Ordet på bordet Aktuelle politiske spørgsmål Verden og mig Undervisningstid på de forskellige team gym. hold Valgfag Verden om mig Dinosaurernes verden Forløbet = Alkohol Dansk for internationale Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Matrix-øvelsen om lærerrollen blev udført individuelt. Mange deltagere har angivet, at man som højskolelærer også har en anden rolle, end de allerede fremsatte i matrix-skemaet, som generelt lægger op til et mere personligt forhold til eleverne, der bygger på et venskab. Dertil er der også flere, der har angivet, at de også fungerer som rollemodeller for eleverne. En deltager har fremhævet, at det er svært at skelne mellem de forskellige roller i de forskellige situationer, da der forekommer naturlige skift. Man kan skifte mellem forskellige roller i den samme situation. Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I gruppearbejdet med elevøvelsen blev den tidligere diskussionen om faglighedens betydning taget op i forhold til elevernes selvudvikling på højskolen. Det blev diskuteret om faget er et mål i sig selv. Hertil blev Side 9 af 32

10 argumentet om, at faget skal få eleverne til at vælge højskolen, men at man derefter tilfører noget mere til oplevelsen, igen fremhævet. Det blev konkluderet at kombinationen skaber et stærkt fundament for højskolen. En anden gruppe diskuterede, hvordan praksis i hverdagen stemmer overens med den pædagogiske praksis som knyttes til skolen blandt andet i forbindelse med traditioner, og at de meget gerne ville have elevernes syn på dette i forbindelse med nye tiltag. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 10 af 32

11 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Linjefag Ryste-sammen ture Forberedelse af arrangementer. Fag Teambuilding Forberedelse af diverse Skema Sangaftener aktiviteter/arrangementer. Specialuge Afslutning Forberedelse af større Specialdage Ryste-sammen arrangementer og projekter. LUP Kaffe sangaftener Elevråd Bissetræning Ryste-sammen-tur Forberedelse til undervisning Morgensamling Skitur Elevråd Idrætsvalgfag Aftensang i opholdsstue. Fællesråd Linieundervisning Kaffe/kage/sang Spring/rytme undervisning Alm. timer Praktisk lederuddannelse i Alm. timer Aktivitetstilbud gymnastisk. Ture ud af huset. Fest Foredrag Fest Weekender Kommunikationsudvalg Morgensamling Foredrag Kor Den skemalagte undervisning. Weekender Forberedelse til lup. Udlandsture Kor Valgfag kor ligger i en pause. Verden og mig Spring Forberedelse til lup LUP spring/rytme (planlægning af Forberedelse til lup Kor time ift. læring og målbeskrivelser) Gymnastisk Forberedelse til LUP Bisse gymnastisk (løn) Verden og mig LUP Morgensamling Kor Kor Gruppearbejde afvikling. Forberedelse til LUP Alm. timer Lup lederuddannelse (læring, Lederuddannelse Valgfag udvikling og perspektivering) Elevråd V&M Verden og mig Fællesråd Side 11 af 32

12 Gymnastisk Idræt Fil Lup Morgensamling Weekenden Kor Spring Foredrag meget envejs Sang Idræt (fodbold) Emneuge Coaching Kursus Gymnastisk Verden og mig Verden og mig diskussionsfag, højskolefag (ubak) Rytmisk gymnastisk Sang Lup lederuddannelse (læring, udvikling og perspektivering) Kor Foredrag Overvejelser bag valg om emner og form. Foredrag Verden og mig diskussionsfag LUP Sang Gymnastisk Rytmisk gymnastisk Sang Ryste-sammen-tur LUP Gymnastisk Rytmisk gymnastisk Sang LUP Verden og mig Foredrag Én fortæller i et fælles samvær. Lederuddannelse Studietur Højskoleaften Opvisningstur Lørdagsundervisning Opvisningsture Studietur Forberedelse af: traditionelt højskole event (OD dag + Ollerup Open) emneuger, studietur, opvisninger Træning Side 12 af 32

13 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter LUP Verden og mig Foredrag Springgymnastisk Sang Verden og mig Kor Lederuddannelse Vores timer i forskellige fag. Meste undervisning X LUP Morgensamling Verden og mig Spring rytme fag Idrætsfag FIL Bisseperiode Ballet teknik Moderne teknik Mogensamlinger Spring/rytme Verden om mig Grundtræning Studietur Bisse Aftenarrangementer Spring i center Aktiviteter ud i fagene fx sceneproduktion i dramalab. Værkstedsfag Ollerup Open Forberedelse til undervisning i Aftenarrangementer Spring i center Aften/weekend-arrangementer Aktivitetsaften Aften- og weekendarrangementer sat i scene af V og M hold Højtidelig afslutningsaften med Spring i center Spring i center Undervise hinanden/fritiden Weekend events Weekendaktiviteter arrangeret af elever, men igangsat/initiativ af en lærer Side 13 af 32

14 gymnastisk. Kommunikationsudvalg Morgensamlinger (elevstyrede) Morgensamling af elever. Ollerup Open Skitur Alm. timer Morgenrengøring Fil Valgfag Lup V&M Idræt Fil Weekender Spring Udspring til elevmøde og afslutning. Debat Opslyning Studietur Opvisningstræning Verden og mig Rytmisk gymnastisk Verden og mig Praktiske opgaver Praktisk struktureret aktivitet. Verden og mig Kreative valgfag Udspring Studietur Rytmisk gymnastisk indslag Kaffe og kage Bissetræning/tradition Fest på skolen Weekendaktiviteter skabt af elever. Elevstyrede weekend-aktiviteter. Udlandsture Gallafest Badetur i januar Fester bar/oprydning Kaffe-kage Måltider Skitur Alm. timer Morgenrengøring Måltider Fest Weekender Spring Fest Ryste-sammentur (her i forhold til opgaveløsning) Praktiske opgaver Opvisningstræning Valgfag Fællesspisning Verden og mig Verden og mig Fest på skolen (de eneste tidspunkter, hvor alkohol er i spil på skolen. Mange overvejelser bag, Udlandsture Træning i fritiden Forberedelse Weekendarrangementer fra verden og mig. Elevweekend Bissetradition (ændre på gamle traditioner, de dårlige. Skolen vil gerne gøre op med uheldige traditioner i elevernes fritid) Alm. timer Bål efter Morgenrengøring Aftenkaffe Rengøring Fest Weekender Spring Fællesspisning Opvisningstræning Middagsmåltid Elevens eget rum Forberedelse til bev. samvær Fællesmåltider Opvisningstræning Måltider Når vi giver dem ekstra opgaver. Når eleverne skal forberede sig til at undervise andre (skolebørn eller lign) LUP Lederudd. og fremtidens Side 14 af 32

15 Opvisningstræning Foredrag Opvisningstræning Udspring Valgfag FIL-projekter V&M personlige projekter. NGO projekter FIL fremtidens idrætslærer udd. NGO world and project management, hvor de i en periode også skal arbejde med eget projekt. Lederuddannelse Værkstedsfag Studietur LUP dans Valgfag Studietur dog frihed i øjeblikket) Opvisning Weekendaktiviteter Overvejelser Middagsmåltid Skolefest Studietur Praktiske opgave Fællesmåltider Aftenkaffe Ryste-sammen-tur Sang med tema fx fællesskab/kærlighed Fest Rengøring Fællesmåltider Weekendarrangementer Valgfag Måltider Fest Køkkentjans Aftenaktiviteter Verden og mig Aften aktiviteter (kaffe, kage, sang) Højskoleaften Kaffe-kage Weekendarrangement Måltider Måltider (morgenmad, frokost aftensmad) Højskolefester Studietur idrætslærer (FIL) Elevernes egen tid bærer præg af de regler, værdier, brug af rum mm. som højskolen bestemmer. Udspring Bisseperiode Træning Udspring Side 15 af 32

16 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Udspring i middagspausen? Udspring Bisse praktisk arbejde Film i opholdsstue Spil i lokale Weekend film Filmhygge i opholdsstuen Svømme, løbe, gåture LAN-club (spille computer) Drikke en øl i opholdsstuen fredag aften Fester Crazy Daisy Fester Middagspauser Fest Weekender Aftenkaffe, sang Weekend aktivitet Kaffeaften m/eller uden sang Fritid på tur Byture Kaffe/sang aften Opvisning Weekendaktiviteter Aftenkaffe Ligeværdig samtale Sangaften, kaffe/kage Fest Crazy Daisy Opholdsstuen Løbe ture Svømning LAN-klub Weekend film Løbeture Morgensvømning Filmhygge i opholdstuen. Svømme, løbe, gåture LAN-club (spil computer) Udspring i middagspausen Crazy Daisy Bytur Byture på Crazy Daisy Gangmøder afholdt af eleverne selv (1. gang med en lærer, ellers ikke) Crazy Daisy Crazy Daisy Filmkigning i små grupper i weekenden. Bytur i Svendborg Skitur Crazy Daisy Frit center (må springe i center) Nål efter Bål Middagspauser Fest Weekender Spring Pauserne Middagspause Side 16 af 32

17 Fritid på tur minus plan. Middagspauser Pauser (skemaet bestemmer pauserne) Arrangementer Byture Pauser Elevweekender (friweekender) Mange weekender! På en stor højskole er der ofte nogle (elever) der arrangerer et eller andet. På en stor højskole som vores, er det de små fællesskaber der fylder mest i elevernes egen tid, uden de store forberedelser eller strukturer Vi har dog tit travlt og inddrager ofte elevernes egen tid til forberedelse mm. Craisy Daisy X Side 17 af 32

18 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Fysisk balance øvelse og mental øvelse i frygt 2) Ordet på Bordet 3) Aktuelle politiske spørgsmål verden og mig 4) Undervisningstid på de forskellige team gym. hold 5) Valgfag Verden om mig 6) Dinosaurernes verden Valgfag 7) Forløbet = Alkohol Uddybning 1) Balance på et gelænder efterfulgt af en samtale om frygt og hvordan man håndterer det 2) Smage på ordet, at kommunikere - Teknisk sprogligt (på dybere niveau) - Personligt - Etiske dimensioner 3) 2 siders spørgeskema m. aktuelle spørgsmål (revideres løbende) 4) Indholdsmæssigt: krav til deres individuelle kunnen. Hårdhed i træning 5) Valgfag verden om mig - Gøre med liv (f.eks. menneske, personlig udvikling, livsoplysning) - Samfundsmæssig (f.eks. verden om mig emne, medborgerskab. Fortælle hvorfor er det vigtigt? - Fællesskab 6) (Tegning af en dinosaur) 7) - Nogle grupper har brugt 20 min til diskussion andre kun 8 - Alle elever får mulighed for at give deres mening til kende - Elever var motiverede puslespil hjælper - Har prøvet med 2 klasser begge gange gik det godt Side 18 af 32

19 8) Dansk for internationale - Sætninger - Forstå korte beskeder - Kommunikere på socialt plan Hvordan (praksis og metode)? 1) Deduktiv undervisning 2) Kreativ kommunikation. Presse i situationer de ikke har været i før. Eks. opgave uden tillægsord. Proces, dogme. Legende afprøvende sprogligt legende fag, ingen bedømmelse 3) Spørgeskema individuel besvarelse 4) Hurtig niveau-deling allerede efter en lille mdr. 5) Oplæg og besøg målgruppe 6) Søge informationer (søgemetoder, nysgerrighed) vurdere, 8) Hvilken relation har faget i en højskolekontekst? Tidligere var der nær sammenhæng mellem sprog, højskole og gymnastisk 1) Der sættes en opgave i gang fra underviserens side af (top styring) Den efterfølgende samtale styres af læreren 2) Basisøvelser med krop, stemme. Der bliver også arbejdet med at være gode modtagere. Perspektiverer altid (hver time) 3) Individuel besvarelse ja eller nej - Tvinges til at tage stilling (afleveres anonymt) - Udarbejder statistik - ved svar deles elever i grupper organisere/styre debat, helst være uenige - Undervisers mening tilkendegives også - Undersøge evt. lovgivning på området 4) 1. hold ligger pres på 2. hold mere afslappende atmosfære 1. hold deres serie er på højt niveau, i top af flow-model 2. hold deres ligger tæt på flow 5) Oplæg omkring emnet - F.eks. indblik i medborgerskab - Film om døden - Info/statistik om ældre i DK Besøg plejehjem - Eks. info om plejehjem af personale snak med de ældre 6) Et A3 papir, hvor halvdelen af papiret var blankt of den anden halvdel Side 19 af 32

20 reflektere (kildekritik, forestille, fantasi) konkret handling (omsætte viden= 7) - 16 statements om alkohol. ENIG UENING - Diskussion 4 sammen - Ikke løftede pegefingre - Dokumentar om alkohol kultur 8) Trial-error (grupper gætter på, reflekterer løsning frem Fejlagtige antagelser bevidsthed om rigtige form Cooperativ læring Antallet af sætninger der siges All Metode, øges (gentagelsen) Hverdagens sætninger og ord Billede og ordgenkendelse (+ ordbilleder) Hvorfor (formål)? 1) Et fysisk behov for at øve sig på balance Højden skaber en naturlig frygt i dem som vi efterfølgende taler om 2) Personlig og social udvikling. Demokratisk mål at overraske Identitetsskabende havde en illustration af en dinosaur gennem informationssøgning og facts om deres udleverede dinosaur, skulle de forestille sig og farvelægge deres dinosaur. 8) Testfrit miljø, de skal ikke videre efter 3 måneder ALL- metode udenadslære (sætninger) 2) Blandet, nogle øvelser dækker begge sider, andre er opdelt i personligt eller socialt. Bliver man bedre til at kommunikere løfter vi os også demokratisk 3) Tage individuel stilling til politiske spørgsmål. I orden at være uenig i demokrati. Tage aktiv del i debat samt styre debat 4) For at give optimal undervisning for den enkelte person og det enkelte indhold 5) Til at reflektere over liv 6) 4) 1. hold skal lære at arbejde med presset, de skal gå efter at vinde samt udvikling 2. hold mere fokus på udvikling og smil 5) Forskellige måder til at tænke anderledes vække op - Opmærksomhed perspektiver - For at kæmpe for fællesskabet 6) Brug for fantasi/forestilling på baggrund af løbende information Side 20 af 32

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (26 i alt) fra Nordfyns Højskole, Uldum Højskole og Vestjyllands Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (25 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (21 i alt) fra Ikast Idrætshøjskole og Silkeborg Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer)

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Sociale: Gode venner og oplevelser. Man skal indordne sig

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere