Magasin 2011 Den største gave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasin 2011 Den største gave"

Transkript

1 Magasin 2011 Den største gave Løsningen ligger i hjernen Jeg havde det som Tornerose Den tavse sygdom Psykisk sundhed er ikke en selvfølge Jeg har det fint, far Samarbejde giver hurtigere udvikling af lægemidler Fra idé til patient 13

2 Indhold Erkendelse er det første skridt Løsningen ligger i hjernen Den største gave 06 Hjemmesiden Hope.dk rækker hånden ud efter den halve million mennesker i Danmark, der har et skadeligt alkoholforbrug. Hemmeligheden bag et alkoholmisbrug gemmer sig dybt inde i hjernen. Og måske er det også her, løsningen ligger og venter. René Jensen havde igennem mange år et stort og accelerende alkoholforbrug. Selvom det lykkedes ham at passe sit arbejde, oplevede han, at han isolerede sig mere og mere. Syv år efter, han holdt op med at drikke, betegner han livet som en gave Den tavse sygdom Selvom depression er en af de mest almindelige sygdomme, er den stadig stærkt stigmatiseret. Jeg havde det som Tornerose Melanie Baybut bor i naturskønne omgivelser i Western Cape i Sydafrika. For tre år siden fik hun stillet diagnosen kronisk træthedssyndrom og depression. 2

3 26 Psykisk sundhed er ikke en selvfølge Japan og Colombia er eksempler på lande, hvor også adgangen til behandling af hjernesygdomme er ved at blive bedre. 36 Jeg har det fint, far 48 Om Lundbeck Livet ændrede sig dramatisk for familien Todd, da deres søn Adam begyndte at få krampeanfald i en alder af tre år. Lundbecks historie og fakta. 42 Samarbejde giver hurtigere udvikling af lægemidler Lundbeck har inden for den seneste tid indgået flere samarbejdsaftaler om udvikling af nye og forbedrede lægemidler. Et af disse projekter er NEWMEDS. 46 Fra idé til patient Lundbeck forsker, udvikler, producerer, markedsfører og sælger lægemidler i hele verden. Besøg Lundbecks website Design: Make Foto: Jens Honoré Patienterne er ikke honoreret af Lundbeck. Tryk: Arco Grafisk A/S februar

4 Der er stadig brug for vores indsats I Lundbeck arbejder vi til stadighed for at forbedre vilkårene for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Alle, der har hjernesygdomme tæt inde på livet, ved, hvor invaliderende disse sygdomme er for den enkelte, familien og de pårørende. Hver gang vi får henvendelser fra patienter, bliver vi bekræftet i, hvor alvorlige sygdomme der er tale om, og hvor væsentligt det er, at der udvikles og tilbydes effektive behandlinger. Vi ønsker ikke blot at være med til at forbedre de behandlinger, der tilbydes patienter. Vi ønsker også at være med til at gøre nationale sundhedsmyndigheder opmærksom på, hvor alvorlige hjernesygdomme er, og hvad der kan gøres for at forbedre livskvaliteten for dem, der rammes. På den måde håber vi, at vi kan være med til at sikre, at flere mennesker får adgang til den behandling, de har så hårdt brug for. Mange udækkede behov Vi har i dette års Lundbeck Magasin valgt at belyse nogle af de steder, hvor der fortsat er store udækkede behandlingsbehov. Det gælder de lande verden over, hvor der af forskellige årsager endnu ikke er tilstrækkelig bred adgang til sundhed, og det gælder også de mange hjernesygdomme, hvor der stadig er behov for bedre lægemidler. Heldigvis er der verden over igennem de senere år kommet mere fokus på bedre adgang til sundhed i almindelighed. Det er vores håb, at man hen ad vejen i denne proces også får skabt bedre adgang til behandling af hjernesygdomme. Disse sygdomme er blandt de absolut dyreste for samfundet i form af antal tabte leveår 1, mens der ikke kan sættes en pris på det tab af livskvalitet, som disse sygdomme forårsager for dem, der er direkte ramt, såvel som deres pårørende. Vi bringer i dette magasin to eksempler på lande, der er begyndt at rette mere fokus mod disse sygdomsområder i et af tilfældene endog på trods af vanskelige økonomiske og politiske vilkår. Det hilser vi velkommen. Vi håber, at du vil finde det interessant at læse om sundhedsforholdene i Japan og Colombia. Vores patienter vil altid være vores vigtigste interessenter, og det er vores viden om deres behov, der driver os i vores arbejde for at udvikle nye og bedre lægemidler. Vi er derfor glade og taknemmelige for, at tre personer, der lider af henholdsvis epilepsiformen Lennox-Gastaut syndrom, depression og tidligere alkoholmisbrug, har haft lyst til at dele deres historier med os og med dig. Adam, Melanie og Renés historier fortæller, hvordan det er at leve med alvorlig sygdom, men også, at der er lys for enden af tunnelen. Vi ved, at der skal mange ressourcer og megen ekspertise til for at udvikle endnu bedre lægemidler. Derfor er øget eksternt samarbejde en vigtig del af vores nye forskningsstrategi, hvor vi i højere grad vil fokusere på de biologiske sammenhænge og mekanismer, som menes at være grundlæggende årsager til mange hjernesygdomme. Samarbejdet NEWMEDS, som beskrives i dette magasin, er et godt eksempel på, hvordan mulighederne for at udvikle forbedrede lægemidler øges, når man samler en gruppe eksperter på tværs af organisationer. Jeg håber, at du vil nyde at læse Lundbeck Magasin 2011, og at det vil give dig et indblik i, hvad det er, der driver ledelse og medarbejdere i Lundbeck. Ulf Wiinberg Koncernchef og adm. direktør 1) Tabte leveår henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition af DALY (Disability- Adjusted Life Year tabte sygdomsjusterede leveår), hvor én DALY skal betragtes som et tabt sundt leveår 4

5 5

6 6

7 René Jensen havde igennem mange år et stort og accelererende alkoholforbrug. Selvom det lykkedes ham at passe sit arbejde, oplevede han, at han isolerede sig mere og mere. Syv år efter, han holdt op med at drikke, betegner han livet som en gave. Den største gave 7

8 Mens min kone Brita og jeg går og sætter det hus i stand, som vi købte sidste år, tænker jeg på, hvor godt mit liv er nu. Jeg har en sund og glad familie, en dejlig hund, et godt arbejde, og nu et hus i nærheden af skov og natur, som jeg sætter stor pris på. Men det kunne sagtens have set helt anderledes ud. Jeg drak i mange år, og jeg er stensikker på, at hvis jeg ikke var stoppet med at drikke, så havde jeg været død nu. Rastløshed og fest Jeg sidder nu godt syv år efter, jeg drak min sidste dråbe alkohol, og kan stadig ikke forstå, hvorfor jeg blev alkoholiker. Jeg kan sætte dato på, hvornår jeg holdt op, men ikke hvornår jeg begyndte. Jeg leder ikke efter grunde mere, fordi hvis jeg beslutter mig for, at det var noget bestemt, der satte det i gang, så vil jeg være i risiko for at begynde igen, hvis jeg oplever den situation eller begivenhed en gang til. Jeg kan ikke se, at der skulle være noget specielt i min barndom. Jeg havde godt nok en onkel, der drak, og en, der begik selvmord. Men mit barndomshjem var kærligt og omsorgsfuldt, min søster og jeg manglede ikke noget, og mine forældre havde et helt almindeligt forhold til alkohol. Men jeg har altid været rastløs, har hele tiden skullet bevæge mig. Da jeg kom i gymnasiet i 1970 erne passede det min rastløshed fint, for det var én stor fest gennem de tre år. Jeg blev nok lidt hurtigere fuld end andre mennesker. Efter gymnasiet og efter at have knoklet på fabrik kørte jeg rundt i Europa på motorcykel i et halvt års tid. Jeg drak på turen, men det gjorde alle unge. Men jeg havde nok allerede dengang et meget stort forbrug. Da jeg startede i forsikringsbranchen i 1979 var det normalt at gå i cowboybukser og drikke fredagsøl. Jeg stod så mange gange foran spejlet om aftenen og sagde til mig selv, at i morgen gør jeg det ikke. Og så startede jeg alligevel morgenen med at kaste op og begynde forfra med at drikke. Det var også dengang, jeg udviklede min anden sygdom workaholic. Vi arbejdede rigtig meget, og det var jo en god undskyldning for at gå ud og få nogle øl, når vi så endelig gik hjemad. Men mens de andre måske gik ud en enkelt gang om ugen, så begyndte jeg at gå ud med flere forskellige kolleger, så det pludselig blev onsdag, torsdag og fredag. Og det var ok at møde træt på kontoret, for vi arbejdede jo meget. I den periode gik jeg ind og ud af parforhold. Men det lykkedes mig at holde mit stigende alkoholforbrug skjult på arbejdet. Og ja, jeg oplevede da også at være så fuld, at jeg prøvede at bryde ind af en hoveddør, der ikke var min, og ikke at kunne holde på urin og afføring. Det gjaldt om at drikke noget stærkt For 15 år siden mødte jeg Brita. Vi var gode venner, der havde været vant til at feste sammen. Vi blev gift, og Brita holdt op med at feste. Men jeg fortsatte. For omkring ti år siden sagde Brita til mig, at det var for meget. Nogle af mine kolleger sagde også til mig, at jeg lugtede af sprut. Jeg endte med at gå til en alkoholterapeut. Det var ikke fordi, at jeg selv syntes, at jeg havde et stort problem, for jeg kunne jo sagtens passe mit arbejde, men mest for at få ro fra omgivelserne. Jeg gik hos terapeuten i 18 måneder, og i den periode drak jeg ikke offentligt. Jeg skjulte det i stedet for at undgå bemærkninger. Jeg løb ned i kiosken for at købe cigaretter, og imens bundede jeg en stærk øl eller to, eller jeg skjulte flasker rundt omkring. Jeg stressede rundt for at finde spiritus. Hvis du på det tidspunkt så en mand i en park i jakkesæt med en avis og en cola så var det mig. Blot var colaen halvt fyldt med spiritus. Det gjaldt om at drikke noget, der var stærkt. For så kunne det gå hurtigt, og så var der ikke nogen, der opdagede, at jeg var væk. 8

9 Jeg gik hos terapeuten et par gange om ugen. Jeg drak ikke dagen før men jeg sørgede altid for at tage derhen om formiddagen, så jeg kunne drikke om eftermiddagen. Jeg drak aldrig, mens jeg var på arbejde. Men jeg havde mange sygedage. Og jeg kunne sagtens nå at være fuld flere gange på en dag. Alkoholikere udvikler en måde, hvorpå de kan få folk hurtigt ekspederet videre, så de ikke kan nå at spørge til noget. Jeg skulle bare have mine kolleger ud af mit kontor igen, så jeg sagde straks ja til alt, hvad de bad mig om og fik på den måde mere og mere arbejde. Jeg blev socialt afstumpet. Jeg interesserede mig ikke for andet end min egen druk. Man bliver isoleret. Man har ikke energi til et netværk. Jeg stod så mange gange foran spejlet om aftenen og sagde til mig selv, at i morgen gør jeg det ikke. Og så startede jeg alligevel morgenen med at kaste op og begynde forfra med at drikke. Men alkoholterapeuten syntes, at det gik bedre, og vi reducerede mine besøg til kun én gang om ugen. Det passede mig fint så var det jo kun én aften om ugen, jeg skulle lade være med at drikke. Lad mig hjælpe dig I 2002 fik jeg en ny chef. Han tog fat i mig og sagde, at han kunne se, at der var noget galt. Jeg fortalte ham, at det bare var stress og jag. Chefen sagde ok, men det tror jeg ikke på. Det er også noget andet. Noget tid efter blev jeg kaldt ind til chefen igen. Det første jeg så, var, at der på hans whiteboard stod: Vi vil gerne beholde dig, hvis du selv vil hjælpe til. Så sagde han til mig, at han selv havde en med problemer, der stod ham meget nær, og som han ikke kunne hjælpe, men han ville gerne hjælpe mig, hvis jeg ville lade mig hjælpe. Så revnede rygsækken, og alle de store sten faldt ud. Den dag var jeg modtagelig og begyndte at komme ud af fornægtelsen. Hvor er jeg taknemmelig og glad for, at han havde vilje og mod til at tage fat i mig, og så ramte den helt rigtige dag. Chefen bad mig tage hjem og tale med Brita. To dage efter modtog jeg det dejligste brev fra ham, hvori der uden løftede pegefingre eller trusler blot stod hvor er det dejligt, at du vil lade mig hjælpe dig, og besked om, hvem jeg skulle kontakte for at komme i behandling. Kort tid efter var jeg på vej til et døgnbehandlingssted, hvor jeg skulle tilbringe 5-6 uger. Jeg var skeptisk. Alkoholikere er jo sådan nogle, der sidder på en bænk og drikker dagen lang og det var jo ikke mig. Men jeg blev overrasket. Det viste sig at være mennesker på min alder, som også havde familie og venner. Og de var intelligente og de grinede rigtigt ikke bare falsk, som jeg var vant til at gøre for at skjule, hvordan det var fat med mig. Mennesker med alkoholproblemer vil helst isolere sig, så derfor deler man værelse med en anden på behandlingsstedet. Jeg startede med at skulle udfylde et skema om mine alkoholvaner. Jeg udfyldte det, så det hele så fint ud. Min værelseskammerat så på det og sagde du har jo udfyldt det, så du får topkarakterer. Riv det i stykker og så skriv det igen, men gør det for dig selv denne gang og ikke for at please andre. Det gjorde jeg så og det var første skridt til at det kom ud af munden og ned i maven. Jeg var parat til at erkende mit problem. Det var kun min kone og min chef, der vidste hvor jeg var. Efter min opfattelse troede alle andre, at jeg var fraværende på grund af stress. Så pludselig en dag sad min svigerfar i receptionen, da jeg gik forbi. Han var kommet for at hjælpe sin nabos datter med at blive indlagt. Han spurgte mig, hvad jeg lavede der, og samtidig kom lederen af behandlingshjemmet ud ad sin dør. Hun kendte min lukkethed, og da hun opdagede, at det var min svigerfar, syntes hun, at det var en god idé, at jeg fortalte ham, hvorfor jeg var der. Så var jeg jo nødt til at fortælle ham sandheden. Og det hjalp også på erken- 9

10 10

11 delsen nu var det ude, at jeg havde et alkoholproblem. Var det en katastrofe? Nej, det var nærmere en befrielse. Hvis der er en højere magt, så har han sendt mig nogle pudsige engle til at lære mig om erkendelse af og åbenhed om min alkoholisme: min chef, lederen af behandlingsstedet, min værelseskammerat og min svigerfar! Livet er en gave Fredag den 14. marts 2003 kom jeg hjem fra behandlingsstedet. Det er som at komme ud af en kuvøse med en rygsæk fuld af erfaringer. Du kan vælge at gå baglæns ind i dit nye liv med rygsækken og ærgre dig over alt det, du har mistet. Eller du kan gå forlæns og fokusere på det positive i livet. Jeg valgte at gå forlæns. Jeg kan ikke ændre det, der er sket, men jeg har kunnet finde glæden igen. Min chef havde været med til udskrivningssamtalen og ringede til mig, da jeg kom hjem. Min største frygt ved at vende tilbage til arbejdet var, at jeg ikke havde været åben omkring mit problem. Min chef foreslog, at jeg skulle fortælle om det til et salgsmøde for 30 sælgere en uge efter, at jeg var kommet tilbage. Jeg gik ind til mødet og sagde Jeg har en ny titel at tilføje på mit visitkort. Og så skrev jeg på tavlen ædru alkoholiker. Jeg talte i en time og det eneste, jeg blev mødt med bagefter, var kram og forståelse. Og der var to kolleger, der kontaktede mig efterfølgende og fortalte, at de også havde problemer med alkohol. Det passer jo meget godt med, at man siger, at 10 procent har problemer med alkohol. Åbenhed er også en proces, en erkendelse. Jeg sov i 14 timer efter mødet. Det var første gang i mange år, at jeg havde været åben og hudløs ærlig. Under behandlingen tænkte jeg på, hvordan jeg skulle kunne fungere socialt, når jeg ikke længere drak. Jeg ville jo ikke være sjov mere. Men det gik i forløbet op for mig, at jeg jo ikke var spor sjov. Jeg tænkte jo bare på at komme til at drikke. Jeg bliver mere og mere glad for livet. Jeg har genoptaget lystfiskeri, og vi har fået en hund, som jeg har med mig ud i naturen. Jeg har den store glæde, at vi har fået en søn, der nu er 3½ år, og at vi er bonusfamilie for en dreng på nu fem år. Det er en stor gave, som jeg ikke kunne have fået, mens jeg var alkoholiker. Nu har jeg familie da jeg drak, var jeg i bund og grund alene. Jeg var så heldig, at Brita holdt ud, at hun var omsorgsfuld og stædig og tapper. Sikke en gave, jeg har fået. Jeg nåede også at kunne være noget for min mor i de sidste to år, hun levede; hun var meget syg af kræft. Det havde jeg aldrig kunnet gøre, mens jeg drak. At jeg er holdt op med at drikke betyder ikke, at jeg ikke har nogen problemer, men at jeg nu kan finde ud af at tackle dem. Men jeg ville ikke bytte en af mine værste dage i dag med en af mine bedste dage, da jeg drak. Alkoholafhængighed Alkohol er gift for de fleste af kroppens organer, der derfor kan tage skade af alkoholindtag. Overforbrug af alkohol har alvorlige sociale konsekvenser, og samtidig øger det risikoen for en række sygdomme som hjertekarsygdomme, hjernesvind, mavesår, skrumpelever og visse kræftformer. Hvert tiende dødsfald i den vestlige verden er alkoholrelateret. 11

12 Erkendelse er det første skridt Hjemmesiden Hope.dk rækker ud efter den halve million mennesker i Danmark, der har et skadeligt alkoholforbrug. For syv år siden fik Allan Jonas og en gruppe medstuderende på Multimediedesign-uddannelsen en god idé. De ville lave en internetbaseret informations- og rådgivningsservice til personer med alkoholproblemer og deres pårørende. Gruppens medlemmer havde selv oplevet alkohol- og anden misbrug på den ene eller anden måde i deres familier, og de mente, at man med anonym rådgivning og information ville kunne nå en målgruppe, som behandlingssystemet ikke kan nå. Vi var heldige at få organisationen Blå Kors 1 til at støtte idéen og fik hurtigt etableret vores hjemmeside. Der gik ikke længe, før vi var oppe på unikke besøgende om måneden, fortæller projektmedarbejder i Hope, Allan Jonas. Erkendelse, rådgivning, henvisning Vores målsætning er at sætte gang i en proces, der fører til, at den pågældende søger professionel hjælp, siger Allan Jonas. Det kan godt være en lang vej, der typisk går over erkendelse af sit problem via rådgivning til henvendelse til en behandler. Vores hjemmeside hjælper med til erkendelsen og rådgivningen, og når brugerne på hjemmesiden føler sig klar til at opsøge behandling, kan de finde kontaktoplysninger på 122 private og offentlige behandlingssteder. Fordelen ved hjemmesiden er, ifølge Allan Jonas, at personer med alkoholproblemer og pårørende kan få anonym rådgivning. Det første vanskelige skridt er erkendelsen. Du er ikke alene med dine problemer og tanker. Det er muligt at ændre på det; andre har gået vejen og er kommet ud af det. Du har et problem og skal have hjælp, forklarer Allan Jonas. For mange er det en længere proces, der måske indebærer flere besøg på vores hjemmeside, hvor de kan læse i ro og mag. Hjemmesiden tilbyder flere forskellige indgange til viden om alkohol og dens skadevirkninger. Der er information og statistik, adgang til personlige fortællinger og et debat forum, hvor man kan snakke anonymt med andre i lignende situationer. Og så er der et rådgivningspanel, hvor man kan skrive spørgsmål til alkoholbehandlere, læger og pårørendeterapeuter. Vores succesparametre er antallet af personer, der skriver spørgsmål til vore rådgivere, og antallet, der søger efter adresser på behandlingssteder, siger Allan Jonas. Vi ved selvfølgelig ikke, hvad der sker bagefter, men de første skridt er i hvert fald taget. 12

13 Om Hope Netværket Hope blev etableret i 2003 og drives af fem organisationer, der har sat sig sammen for at fostre gode initiativer inden for alkoholoplysning. En bevilling fra den danske Sundhedsstyrelse har de sidste 6-7 år betalt for driften, mens der er søgt midler til udviklingsprojekter blandt private fonde. Anbefalinger vedrørende alkohol Den danske Sundhedsstyrelse har for nyligt skærpet sit råd vedrørende maksimum indtagelse af alkohol til syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Drikker man mere end det, forhøjes risikoen for over 60 forskellige sygdomme. Skadeligt alkoholforbrug Hopes målgruppe er ikke de hårdest ramte. De hårdest ramte er som oftest ikke brugere af internettet, siger Allan Jonas, og som regel bliver de også opfanget andre steder i systemet. Vores målgruppe er de ca danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen har et skadeligt alkoholforbrug. Et skadeligt alkoholforbrug er kendetegnet ved, at man drikker, selvom det forårsager sociale, personlige og juridiske problemer. Skaden er således både fysisk og psykisk 2. Et skadeligt forbrug inkluderer vold, spirituskørsel, brudte forhold og lignende ikke kun skader på krop og organer, supplerer Allan Jonas. Alkohol er faktisk den største skadesforvolder, større end narkotiske stoffer. Allan Jonas påpeger, at der er et lige antal kvinder og mænd, der har et skadeligt alkoholforbrug, og at de er at finde i alle socialgrupper. Men det er mere skjult blandt kvinder og i de højere socialgrupper, tilføjer Allan Jonas. Det er vigtigt at få fat i den pæne gruppe dem, der ikke drikker offentligt, men i hjemmet. Flertallet i denne gruppe er regelmæssige brugere af internettet, og derfor mener vi, at vi kan nå dem med vores hjemmeside. Det er mennesker, der stadig har et arbejde og familie og venner, men deres alkoholforbrug er begyndt at tære på dem selv og deres omgivelser. Vi vil gerne være med til at hjælpe dem, inden deres adfærd gør uoprettelig skade på deres børn og ægtefæller, og inden de mister deres arbejde. Andre deler gerne erfaringer I starten tog Allan Jonas og hans kolleger fra Hope kontakt til nogle personer, der gerne ville fortælle om deres erfaringer med alkohol på hjemmesiden. Siden har der været flere end 300, der gerne vil stå frem og dele deres historie på siden. Vi foreslår folk at skrive ned fordi de selv opnår afklaring, og deres erfaringer hjælper jo også andre. Hvorfor vil folk hjælpe andre? Jeg tror, at det er fordi, at det er en lang proces at komme ud af et skadeligt alkoholforbrug, og når man er ude på den anden side, så er man taknemmelig og ønsker for andre, at de også skal få det bedre, forklarer Allan Jonas og understreger: I forbindelse med vores rådgivning bruger vi imidlertid professionelle, fx de kommunalt ansatte misbrugsrådgivere. Det gør vi, fordi de kender til forskellige behandlingsmuligheder, hvorimod den, der er kommet ud af sit skadelige forbrug, som regel kun kender og kan anbefale den metode, han eller hun selv har brugt. Men det er jo ikke sikkert, at det er det rigtige for en anden, og man skal ikke tage nogen chancer, hvis en person først er parat til at få hjælp og behandling. De nærtståendes ansvar Det starter ofte med, at man lugter alkohol og personen forandrer sig, forklarer Allan Jonas. En god ven bør sige noget til den pågældende. Men vi tør ikke, for det er tabu. Det føles som en voldsom anklage at sige har du ikke et problem med alkohol? til en kollega. Kan forholdet nogensinde blive det samme igen, når man har sagt det? Men vi skal huske at blande os, selvom der er et socialt sikkerhedsnet. For det træder først i kraft, når skaden er sket. Vi har alle sammen et ansvar for at forsøge at hindre, at det når så vidt. Allan Jonas tilføjer, at det er hans erfaring, at det er almindeligt, at der går ti år fra en person begynder på et skadeligt forbrug af alkohol, til han eller hun kommer i behandling. Meget ofte er det et krav fra omgivelserne, der sætter erkendelsesprocessen i gang. Stadig mere at tage fat på Allan Jonas er glad, når Hope får omtale, der fører til besøg på hjemmesiden: Vi ved, at folk besøger vores side, fordi det er relevant for dem, ellers var de der ikke. På spørgsmålet om, hvorvidt Hope har nået sit mål, og de nu kan læne sig tilbage, svarer Allan Jonas: Nu da den borgervendte information fungerer godt, vil vi se på, om vi kan styrke den mere politiske side af vores sag ved fx at etablere en patientforening. Og så er der den alarmerende kendsgerning, at alkoholproblemer blandt ældre er voldsomt stigende. Ældre tager deres alkoholvaner med sig fra da de var unge, men de kan ikke tåle så meget, når de bliver ældre, og der sker fx mange faldulykker blandt de ældre. Og da der bliver flere og flere ældre, overvejer vi, om vi skal lave en hjemmeside specielt for ældre. Som repræsentanterne for WHO 3 sagde, da vi var til konference med dem for nylig: Vi kan gøre viden tilgængelig, men det er NGO erne, der skal ud og formidle det. Så der er stadig meget mere, vi kan tage fat på. 1) Blå Kors Danmark er en kirkelig, social organisation, som tilbyder støtte, rådgivning og behandling til alkoholafhængige og deres familier 2) American Psychiatric Association The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders IV 3) Verdenssundhedsorganisationen 13

14 Løsningen ligger i hjernen Hemmeligheden bag et alkoholmisbrug gemmer sig dybt inde i hjernen. Og måske er det også her, løsningen ligger og venter. 14

15 Wim van den Brink Wim van den Brink er professor i psykiatri og afhængighed på Academic Medical Center, University of Amsterdam. Derudover er han medstifter af Amsterdam Institute for Addiction Research, hvor han siden 1995 har været direktør. Wim van den Brink står bag mere end 350 internationale og 150 hollandske artikler til videnskabelige tidsskifter og bøger. I 2005 modtog Wim van den Brink den første videnskabspris fra Netherlands Psychiatric Association. Nogle mennesker opnår en intens følelse af lykke ved at betragte en smuk solnedgang. Andre skal ud at køre på motorcykel eller klatre i bjerge for at få det samme kick. Og så er der dem, der virkelig har svært ved at mærke suset. De søger efter det men må ty til rusmidler som alkohol for at få de store øjeblikke. I alle tilfælde er det noget, der foregår oppe i hjernen, siger Wim van den Brink, professor i psykiatri og afhængighed på Academic Medical Center på Amsterdams Universitet og medstifter af The Amsterdam Institute for Addiction Research. Igennem en årrække har han forsket i de mekanismer i hjernen, der kan føre til misbrug og afhængighed af rusmidler heriblandt nikotin og alkohol, som han betegner som de mest sundhedsskadelige. Den intense glæde, som man kan opnå på så mange måder, kan forklares med en udløsning af stoffet dopamin i det såkaldte belønningssystem i hjernen. Har man for lav en dopaminproduktion eller for få dopaminreceptorer, så er man i risikozonen for at blive en sensation seeker, dvs. en, der søger oplevelser, der giver en rus. Og i den sammenhæng er alkohol og narkotika ved siden af sex de mest potente midler til at opnå den stimulation, der skal til. Afhængighed er en adfærd, der kan defineres som en trang, der ikke kan kontrolleres. Du drikker mere, end du har planlagt. Forsøger at stoppe, men kan ikke. Trangen fører til et tab af kontrol, og så har du det, som man ofte kalder den psykologiske afhængighed, siger Wim van den Brink og tilføjer: Trangen hænger nøje sammen med motivationssystemet i hjernen. Det er overaktiveret, mens impulskontrollen er underaktiveret. Han fortsætter: Før i tiden troede man, at det var de rent fysiske abstinenser som morgenrysten, der drev alkoholmisbruget. Men det er ikke tilfældet. Selv mange år efter, at folk er holdt op med at drikke, kan de let falde tilbage i afhængighed. Afhængighed hænger først og fremmest sammen med en trang i hjernen og et refleksbetinget hukommelsessystem, der let kan genaktiveres, hvis man bliver udsat for situationer, som man forbinder med alkohol, indtager selv små mængder alkohol, eller er ude for en stressoplevelse. Alkoholafhængighed er ikke direkte relateret til et vist forbrug. Det er højst individuelt. Og selv om mængden af alkohol selvfølgelig har en indflydelse på udviklingen af afhængighed, kan man i princippet være afhængig uden at være decideret misbruger og omvendt. Genernes rolle Ifølge Wim van den Brink er risikoen for at ende i alkohol-afhængighed procent genetisk bestemt. Det viser en lang række studier af enæggede tvillinger. Men studierne siger ikke noget om, hvilke gener der placerer dig i risikogruppen. Derfor har forskerne i flere år været på jagt efter kandidat-gener for afhængighed. Og her har det vist sig, at bl.a. dopamin-, serotonin-, det glutaminerge og opioid-systemerne er særlig interessante. Gener tilknyttet disse områder synes at kunne udløse systemerne for belønning, trang og hæmninger, som kan forårsage tab af kontrol og dermed afhængighed. Nu, hvor vi kender hele det menneskelige genom, kan vi også sammenligne samtlige gener hos alkoholafhængige og ikke-alkoholafhængige for at finde nye interessante gener, fortæller Wim van den Brink. Men generne er i sig selv ikke den fulde 15

16 Nu, hvor vi kender hele det menneskelige genom, kan vi også sammenligne samtlige gener hos alkoholafhængige og ikke-alkoholafhængige for at finde nye interessante gener. forklaring på, hvorfor nogle mennesker har svært ved at styre deres alkoholforbrug. Miljøet spiller sammen med generne en væsentlig rolle. Generne gør nogle mennesker mere sårbare over for at udvikle et misbrug og afhængighed. Men der er andre risikofaktorer. Vi ved for eksempel, at en barndom med mishandling og omsorgssvigt oftere fører til kronisk forstyrrede stressreaktioner og dermed til misbrug og afhængighed senere i livet. Samtidig er det kendt, at lav alkoholrespons er en risikofaktor. Skal man drikke mere end andre for at blive fuld, og får man ingen tømmermænd, er der risiko for, at man bliver meget glad for alkohol. Verdens mest udbredte rusmiddel Alkohol er det mest udbredte rusmiddel og indgår som en fast del af de sociale omgangsformer i en lang række kulturer verden over. Det er heller ikke al alkoholforbrug, der er skadeligt. Faktisk mener man, at en meget moderat indtagelse af alkohol i visse tilfælde kan forlænge livet. Det gælder især for midaldrende og ældre mænd, hvor hjerte-karsygdomme udgør en forhøjet risiko. Men i alle tilfælde gælder det højst et glas om dagen for kvinder og mindre end to for mænd, siger Wim van den Brink. Farligere end heroin En række forskere verden over heriblandt Amsterdam Institute for Addiction Research har rangeret alkohol som det absolut farligste rusmiddel, farligere end fx hash, kokain og heroin. Ud over den høje risiko for at udvikle en afhængighed, er der en høj risiko for akut forgiftning og høj risiko for kroniske skader ved misbrug af alkohol. Praktisk talt alle organer tager skade, og der er ikke tale om, at vin er bedre end øl eller hård spiritus. Det er alkoholen i sig selv og dets nedbrydningsprodukter, der er skadelige, siger Wim van den Brink og tilføjer: Dertil kommer den vold, som alkohol afføder. Den er ekstremt aggressiv og udmønter sig fx i vold i hjemmet, i nattelivet, ved fodboldkampe osv. Lukker for lystfølelsen Alkoholforbruget er steget i de seneste årtier, men det er vores viden om alkohol også. 16

17 Fakta om alkohol 23 millioner europæere er alkoholafhængige 60 millioner europæere har et skadeligt alkoholforbrug 2,5 millioner dødsfald hvert år skyldes alkohol heraf udgør en tredjedel ulykker som følge af alkohol På globalt plan har EU den højeste andel af personer, der forbruger alkohol og de højeste niveauer for alkoholforbrug Rusland og dele af det gamle Østeuropa tegner sig for den største hyppighed af alkoholrelaterede dødsfald, mens bl.a. Mellemøsten, Nordafrika, Indien og Vesteuropa har færrest dødsfald med forbindelse til alkohol procent af alle tilfælde af spiserørskræft, leverkræft, skrumpelever, mord, epilepsi og færdselsuheld skyldes alkohol. Behandling af alkoholmisbrug Det traditionelle middel mod alkoholmisbrug, Antabus, virker ved at hæmme alkoholnedbrydningen i leveren og forårsager derved en tilstand af forgiftning, så man bliver syg af at drikke alkohol. De nye typer af medicin mod alkoholafhængighed virker ved at dræbe lystfølelsen ved at drikke alkohol eller ved at reducere trangen. Derved mister alkohol sin store attraktion. Vi befinder os på et meget interessant punkt rent forskningsmæssigt. Først nu begynder vi for alvor at forstå de forskellige processer i hjernen, der fører til misbrug og afhængighed. Det betyder også, at vi kan udvikle nye lægemidler og nye behandlingsmetoder til misbrugere, siger Wim van den Brink. Han hentyder bl.a. til de nye lægemidler, der påvirker opioid-systemet. De virker som en alkoholantagonist, der populært sagt er en nøgle, der låser for udløsningen af den lystfølelse, som man opnår, når der udløses endorfiner ved indtagelse af alkohol. På den måde kan man bryde mekanismen bag afhængigheden, så det helt enkelt bliver mindre interessant at drikke. Hele opioid-systemet og tanken om at kunne lukke for lystfølelsen er meget interessant. Det kan godt være, at man ikke kan få misbrugerne til at holde helt op med at drikke. Men måske skal vi begynde at tænke på en helt ny måde. Måske kan vi vinde meget ved at reducere skaderne i stedet for at satse på 100 procents afholdenhed. Hvis vi kan få misbrugere til at reducere deres forbrug fra fx genstande om ugen til 20-25, så er vi nået langt. På den måde kan de genvinde magten over deres eget liv. Det vil være en løsning for visse grupper af misbrugere. Stimulation af hjernen Der er også andre behandlingsmuligheder. Wim van den Brink nævner neuromodulation og deep brain stimulation. I 1970 erne opdagede man, at man ved meditation kunne sænke hjerterytmen. På samme måde mener man, at man ved hjælp af meditation og EEG 1 feedback kan lære folk at styre nogle af de processer i hjernen, der har betydning for afhængighed. Fx kan man styrke impulskontrollen, så folk bliver bedre til at sige nej. Deep brain stimulation, hvor man ved hjælp af elektroder stimulerer visse dele af hjernen, er en anden mulighed. Det har været brugt med stort held til behandling af Parkinsons sygdom og tvangstanker (OCD). Hvis man på den måde kan hæmme aktiviteten i systemerne for belønning og trang, kan man afbryde det kredsløb, der ligger bag misbruget. Da man brugte metoden på patienter med tvangstanker, viste det sig, at folk pludselig kunne holde op med at drikke eller ryge uden det store besvær. På samme måde kan man undersøge virkningen på svært overvægtige. Wim van den Brink afslutter: Endnu har man ingen sikre beviser på effektiviteten af deep brain stimulation, men resultaterne er lovende. Set sammen med udviklingen inden for hjerne- og genforskningen generelt er det helt klart, at vi forskningsmæssigt står på kanten af en meget spændende tid med mange muligheder for at hjælpe misbrugere på helt nye måder. 1) Et elektroencefalogram (EEG) er en test, hvor man måler og registrerer hjernens elektriske aktivitet 17

18 18

19 Melanie Baybut bor i naturskønne omgivelser i Western Cape i Sydafrika. For tre år siden fik hun stillet diagnosen kronisk træthedssyndrom og depression. Her fortæller hun sin historie. Jeg havde det som Tornerose uden en prins til at redde mig 19

20 Jeg er en kvinde på 42 år, som er lykkelig gift og har to børn en søn på 18 og en datter på 20. Livet er ligesom i enhver anden familie nogle gange ret stressende, og som forældre er vi så heldige begge at have gode jobs. Jeg arbejder for et mindre ingeniørfirma med kun tre ansatte. Jeg laver administrativt arbejde og er utrolig glad for det. Min mand og jeg kan godt lide at holde os i form, og man kan vel godt sige, at vi er en sund familie. Vi har kun en forsikring, der dækker hospitalsindlæggelse, og vi går stort set aldrig til lægen. Pludselig udmattelse For tre år siden begyndte jeg aktivt at spille squash, også på konkurrenceplan, og det var jeg utroligt glad for. Jeg spillede omkring 3-4 gange om ugen, da jeg pludselig begyndte at føle mig meget træt efter hver kamp, og endda også i løbet af en normal dag. Jeg gik til lægen, idet jeg tænkte, at jeg måske led af jernmangel. Han tog nogle blodprøver og kunne se, at mit niveau af hvide blodlegemer var helt nede på 1,7, hvor det burde ligge på 4-7. Jeg begyndte at få hjertebanken, og pludselig holdt min krop helt op med at fungere. Jeg blev indlagt til observation på hospitalet i 24 timer. Jeg fik foretaget nogle flere tests, og diagnosen lød, at jeg for mange år siden havde haft mononukleose og nu led af kronisk træthedssyndrom, som også kaldes myalgisk encephalomyelitis (ME). Jeg havde det som Tornerose, men der var ingen prins til at redde mig. Jeg gik omkring og græd inde i mig selv, fordi jeg ikke kunne være der for min mand og mine børn. Speciallægen på hospitalet var ikke så imødekommende og fortalte mig, at jeg kunne slå ME op på internettet. Jeg følte mig fortabt, ensom, træt og deprimeret på samme tid. Fysisk var jeg så træt, at jeg stod op for at gå på arbejde, kun for at kunne vende hjem igen for at sove. Jeg havde det som Tornerose, men der var ingen prins til at redde mig. Jeg gik omkring og græd inde i mig selv, fordi jeg ikke kunne være der for min mand og mine børn. Mine venner kom ikke på besøg, fordi jeg bare sov hele tiden. Vi har den flotteste natur lige uden for døren, men jeg var ikke længere i stand til at gå ture. Det var ren tortur at skulle ud om aftenen eller besøge venner. Jeg trak mig helt tilbage. Jeg havde ikke kræfter til noget som helst. Min familie var meget bekymret, da jeg normalt er meget sprudlende og udadvendt. Jeg sover normalt ikke om dagen, og på det tidspunkt sov jeg hele dagen og hele natten. For første gang i mit liv havde jeg ikke styr på mit eget liv. Jeg følte mig hjælpeløs. Min datter, som på det tidspunkt var 17 år, overtog de huslige pligter, og det gjorde mig blot endnu mere trist. Det var utrolig hårdt for hele familien. For os er moderen og hjemmet en og samme ting. Hvis moderen er syg, er hele huset sygt. Hvis moderen er trist, er hele huset trist. 20

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere