ADHD MAGASINET. TEMA: Teenagere. Danni Elmo, ny ambassadør Side 4. Hvordan kan du forstå dine forældre? En guide til teenagere med ADHD Side 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADHD MAGASINET. TEMA: Teenagere. Danni Elmo, ny ambassadør Side 4. Hvordan kan du forstå dine forældre? En guide til teenagere med ADHD Side 21"

Transkript

1 TEMA: Teenagere Danni Elmo, ny ambassadør Side 4 ADHD MAGASINET NUMMER 1 FEBRUAR 2015 Hvordan kan du forstå dine forældre? En guide til teenagere med ADHD Side 21 Tips og ideer til teenage-årene Side 26 Gratis netværksforløb Side 13 Kom til familiedag Side 35

2 TEMA: Teenagere Danni Elmo, ny ambassadør Side 26 Hvordan kan du forstå dine forældre? Side 22 Sæt netværket i spil Side 13 Kom til familiedag Side 33 NUMMER 1 FEBRUAR 2015 LEDEREN JETTE MYGLEGAARD, FORMAND Livet er mange ting ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev, tlf kl og info@danskbladservice.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: CVRnr: info@adhd.dk REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: redaktionen@adhd.dk Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 2/ marts Udkommer april. Forsidefoto: Danni Elmoe Foto: Michael Marqvard Lund ADHD MAGASINET For nogen tid siden kiggede jeg med på et program, der hed Livet er så mange ting. En kendt person var blevet bedt om at tage fem ting med i studiet, som symboliserede begivenheder, der havde fået stor betydning for vedkommende. Det slog mig, at alle ting var relateret til voksenlivet og til præstationer leveret af personen. Og ganske vist lever de fleste af os den længste tid i livet som voksne, men det er da bemærkelsesværdigt, synes jeg. Og måske var det en tilfældighed. Livet er heldigvis fyldt med massevis af oplevelser for os alle sammen. Vi gives ikke de samme muligheder, og vi er forskellige i vores tilgang til de muligheder, vi gives. De vise ord, om, at det ikke handler om, hvordan du har det, men hvordan du tar, det giver altid god mening for mig. Det er disse ord, jeg selv tyer til, når jeg synes noget er besværligt, uretfærdigt, ufremkommeligt eller bare træls. Teenagere De fleste børn er børn med alt, hvad dertil hører af tryghed, sorgløshed og nysgerrighed, mens de fleste voksne er voksne med alt, hvad dertil hører af pligter, ansvar og store glæder og sorger. Imellem disse to aldre har indsneget sig det væsen, vi kalder teenagere. Teenagere er efter min bedste overbevisning den alder, der for langt de fleste opleves som den tid, hvor man føler sig allermest i live på godt og på ondt. Når jeg i dag som voksen kigger tilbage på mine teenageår, kan det se ud, som om ikke alt var lige velovervejet og nogle ting var måske en smule ude af proportioner. Formodentlig er jeg ikke den eneste, som tænker sådan. Men når jeg vender tilbage til følelserne, der var forbundet med den tid, er fakta, at aldrig har hvert eneste ord og hver eneste handling været mere velovervejet. Aldrig har der været vurderet så meget for og imod, aldrig før eller siden tænkt så mange hvad nu hvis. Vi hører, og siger ofte, at teenagere ikke tænker sig om, går med hovedet under armen eller andre udsagn der udstiller teenagere som uansvarlige og ude af stand til at tænke. Og intet kan være mere forkert. At finde sin identitet Teenagealderen er netop der, hvor der for alvor tænkes. Det er her, der arbejdes med den helt store identitetsdannelse, og er der noget, der kræver hårdt arbejde, er det at finde sin identitet eller sit ståsted i livet. Unge mennesker, der i forvejen er på hårdt arbejde med at finde ud af, hvem de er, kan være særligt pressede, hvis de oveni teenageårenes almindelige udfordringer også skal håndtere ADHD. Måske har de allerede en diagnose, hvilket bestemt ikke gør livet nemmere, hverken for dem selv eller for deres omgivelser. For hvad er hvad, når det kommer til besværlighederne? På samme måde kan det være uhyre vanskeligt for unge, der har ADHD, og ikke har en diagnose. I disse år er det en særlig udfordring at få adskilt hvad er almindelig teenageadfærd, og hvad der skyldes ADHD. Det er vanskeligt for den enkelte unge og for omgivelserne. Af og til bruger man et begreb som under ombygning om teenagere. Det er på mange måder et godt beskrivende udtryk. Desværre giver udtrykket som ofte anledning til resignation fra omverdenen. Altså det nytter ikke noget, vi kommer ingen vegne, vi væbner os med tålmodighed til ombygningen er færdig. Det synes jeg er rigtig ærgerligt og vil opfordre til at vi behandler ombygningen på samme måde, som vi gør, hvis vi er i gang med en ombygning af vores hjem: Det er spændende at se udviklingen, opdage nye facetter, som du ikke havde tænkt fra start af, hyggeligt med nye måder at indrette sig på, mens det står på. Pas på værdierne (læg en presenning over hvis det regner), glæd jer sammen over hvor fantastisk det allerede tegner. Vær stolt og forsvar evt. kritik. Allervigtigst er det at lytte og forstå Allervigtigst tror jeg det er, at vi lytter og prøver at forstå det vigtige budskab vores teenagere har, ADHD eller ej. Vi kan ikke gøre så meget ved, hvordan de har det, men vi kan selv bestemme, hvordan vi tar det. For os, som omgiver dem, er det en periode i deres liv. For dem er det selve livet. 3

3 Danni Elmo bliver ambassadør for ADHD-foreningen AF NICHOLAS CARON FRIVILLIGKONSULENT I ADHD-FORENINGEN Den selvlærte musiker, Melodi Grand Prixdeltager og foredragsholder Danni Elmo glæder sig meget til at være ambassadør i ADHD-foreningen. Det giver ham mulighed for at sige nogle af de ting med pondus, som han selv havde brug for at høre, da han var 15 år. Jeg synes, det er fedt at være forbillede for andre mennesker det inspirerer mig til at blive et bedre menneske. Så er jeg skide stolt over, at jeg har formået, at blive en så spændende person, at I overhovedet gider at have mig rendende. siger Danni Elmo med et smil. Og Danni Elmo mener det, når han siger det, for en af de ting en barndom på skiftende institutioner har lært ham, så er det at være ærlig over for sig selv og sine ønsker. Det lå ellers ikke i kortene, at drengen fra Ringkøbing, som blev diagnosticeret med ADHD allerede som 4-årig, og som har levet på skiftende institutioner, siden han var seks år, en dag skulle blive et kendt navn med så meget overskud, at han kan hjælpe andre, som selv er i en svær situation. Opvæksten var ikke let Opvæksten var ikke let med skiftende institutioner, omsorgssvigt og misbrug. Han har også været ude i et misbrug af forskellige stoffer. F.eks. har han røget hash, siden han var 13 år, og han har også brugt hash til at selvmedicinere sig med. Som 16-årig stoppede han med at tage sin ADHD medicin, fordi de andre unge drillede ham med medicinen Det var skræmmende at skulle flytte i lejlighed Som 17- årig kom Danni Elmo i udslusning fra Hjorthøjgård i Nordjylland. Det betød, at han flyttede i en lille lejlighed, hvor han nu skulle til at klare sig selv. Og det var da lidt skræmmende. Mentalt var han som en 13- årig, men som Danni siger, så var det endnu værre, da han som 10- årig skulle være voksen. Gennembrud og nedtur Sammen med diagnosen ADHD har kærligheden til musikken fulgt Danni Elmo, fra han var ganske lille. Siden hans bedstefar gav ham den første guitar, har musikken fulgt Danni gennem et liv af op- og nedture. Og som han selv siger, så har musikken været hans støttepædagog, og når folk ikke forstod ham, talte han med sin guitar om det, og udtrykte sine følelser igennem musikken. Og kærligheden til musikken og bedstefaren lever stadig. Melodi Grand Prix Som 19-årig var Danni med i Melodi Grand Prix for første gang. Egentlig startede det med sangen, 2 in1, som han skrev til sin kæreste, fordi han ikke havde råd til at give hende en gave. Af omveje udløste sangen en pladekontrakt ved CMC og en 2. plads i det danske Melodi Grand Prix. Alt kørte for den unge Danni Elmo, som ikke var til at skyde igennem, men da CMC gik konkurs, var pladekontrakten ikke det papir værd, den var skrevet på. Og som kompromisløs musiker havde Danni i godt selskab af sin ADHD brændt mange broer bag sig. Men Danni følte sig næsten sikker på en god placering, da han deltog i Melodi Grand Prix for 2. gang. Det gik dog ikke, som han håbede, og Danni fik en stor nedtur. De musikalske drømme blev lagt på hylden I de følgende tre år lagde Danni mere eller mindre de musikalske drømme på hylden, og han blev sandblæser, fik familie, bil, hund og hjem. Spurgt, om det var en god periode, siger Danni Elmo Næ, nej fordi jeg er jo ikke til 8-4. Altså det har jeg aldrig været Det var ikke det, Danni egentlig ville, og han følte, han spildte sit liv. Danni forlader familien I en dårlig periode forlader Danni Elmo familien i, hvad han kalder en ADHD-rus. ADHD har rigtig meget været med til at hjælpe mig med at beslutte tingene. Fordi det er impulsivt. Hvis jeg har lyst til at flyve til Kreta alene, så gør jeg det. Tit er det noget lort, men det kan også være godt. Noget af det vigtigste for Danni Elmo efter en ADHD-rus er, at få sagt undskyld, hvis han har været for meget, eller har taget en dårlig beslutning. 4

4 FOTO: ANJA EKSTRØM PHOTOGRAPHY ADHD - sagen er blevet et af mine hjertebørn, fordi jeg synes, det er så vigtigt Psykiatrisk behandling Danni Elmo er siden kommet i psykiatrisk behandling, men han føler stadig ikke, han får den hjælp, han har brug for. Psykiatrien er ikke opsøgende, og det er Danni Elmo selv, der skal være opsøgende. Men det kan godt være svært at skulle være den ressourcestærke, når man ikke har det godt. Medicinen fungerer heller ikke, men det kan godt være forbundet med Dannis andre diagnoser. Som jeg synger i en af mine sange, så er der ikke så mange gode dage tilbage Utugt og fejltrin æder op mit syge sind utugt - der mener jeg ikke utroskab, men utroskab over for mit eget liv. Danni hjælper andre mennesker I dag er Danni Elmo langsomt ved at arbejde sig op igen, og selv om kampen med hverdagen og diagnoserne stadig fylder meget, så er der kommet overskud til også at hjælpe andre mennesker. Det gør ham nemlig glad at hjælpe andre mennesker, og han føler lidt, at han har brug for at yde noget for andre, for selv at føle sig anerkendt. Blandt andet er han som frivillig involveret i et projekt for at hjælpe hjemløse. Som nyudnævnt ambassadør for ADHD-sagen er Danni Elmo rigtig glad og stolt over at få muligheden for at oplyse om ADHD - sagen er blevet et af mine hjertebørn, fordi jeg synes, det er så vigtigt siger Danni Elmo, der blandt andet tager rundt og fortæller og synger om sit liv med ADHD. Danni har ønsker for fremtiden Danni Elmo føler lidt han lever drømmen, og i fremtiden ønsker han at udvikle sig mere som musiker, sangskriver og at spille noget mere. Hans største drøm er, udover den han lever nu, at udgive sine danske sange og få lov til at udgive så længe han kan spille - og selvfølgelig at høste anerkendelse for sin sangskrivning fra kollegerne. Musikken har været hans støttepædagog, og når folk ikke forstod ham, talte han med sin guitar om det, og udtrykte sine følelser igennem musikken. Danni Elmo 28 årig selvlært musiker og foredragsholder. Kendt fra deltagelsen i Melodi Grand Prix flere gange, hvor det blandt andet er blevet til en andenplads. Danni har levet det meste af barndommen på skiftende institutioner, og hans liv har været en rutsjebanetur, hvor han både har været hjemløs, stjerne, misbruger og seksuelt misbrugt. Danni blev som 4-årig diagnosticeret med ADHD og er senere også blevet diagnosticeret med Borderline og Bipolar affektiv lidelse. Danni lever i dag sammen med sin kæreste og har fra et tidligere forhold sønnen Hjalte. Læs mere om Danni Elmos foredrag om et liv med ADHD og musik på: 5

5 100% eller 0 om li AF ANNA FURBO REWITZ, UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS Jeg har i 2014 været på besøg på foreningens forældretræningskurser Kærlighed i Kaos, som har kørt 12 steder i landet. I Hillerød blev kurset afholdt i Big Bowls lille mødelokale oppe under taget. Her møder jeg en efterårsaften 14 dedikerede forældre til børn med ADHD på 3-9 år. En af dem hedder Jan Englund, og det er ham, historien her handler om. Da Jan kommer ind i lokalet, stirrer jeg lige lidt. Han ligner godt nok Brian Laudrup, ham der, tænker jeg. Lidt efter hører jeg, at han har været professionel fodboldspiller, og det stener jeg lige over et øjeblik. Derudover lægger jeg mærke til Jans og hans kone Suzannes udstråling af positivitet, kærlighed og taknemmelighed til hinanden, til børnene, til kurset og til alle i lokalet. Jeg vil bare sige tak til jer alle sammen. Hvor er det dog befriende at være her sammen med jer. Tænk på hvor meget vi rykker os som forældre til vores børn siger Jan. Lokalet syder generelt af god stemning og aktivitet med masser af gode grin ind imellem de mere alvorlige aspekter omkring hverdagen med et barn med ADHD. På parkeringspladsen efter kurset kommer Jan hen til mig og foreslår, at jeg kan skrive om hans historie. Han er 46 år og har levet et svært liv med udiagnosticeret ADHD frem til midten af 40 erne. I dag er hans liv almindeligt med et godt job, et dejligt hus i Helsinge, et stabilt familieliv med Suzanne og deres to døtre den ene med ADHD. Han har lært at håndtere sin ADHD nu, og der er godt styr på datterens. Men han bærer stadig rundt på konsekvenserne som en tung, usynlig rygsæk, og det har været en lang og sej kamp at nå til det velfungerende liv, han har nu. Jan spørger mig, om hans historie mon kan bruges til at hjælpe andre? Det er jeg sikker på, den kan, svarer jeg. Et par uger senere sidder jeg i køkkenet i Helsinge med optageren tændt. Jan fortæller om sit liv fra a til z. Han er utrolig velformuleret og reflekteret omkring det hele. Hans historie er imponerende, skræmmende og interessant, og der er hele tiden mere at tale om. Da jeg sidder i toget på vej hjem, tjekker jeg optageren 3½ times lyd har jeg! I skrivende stund sidder jeg den første arbejdsdag i det nye år og vil gøre artiklen færdig. Jeg kan ikke bære at koge hele hans historie ned til en enkelt artikel, så jeg beslutter mig for at nøjes med at bringe den første del af interviewet. Historien om Jans barndom og ungdom. Om en opvækst præget af udfordringer, om fodbold og om selvværd. Resten må komme i næste udgave af ADHD Magasinet. Så lad os nu give ordet til Jan: Altid kommet meget til skade Jeg er vokset op i Gladsaxe med mine forældre og min storebror. Min start på livet har været præget af modgang. Jeg blev født med to fingre, der sad sammen. Og så var jeg ørebarn. Mine trommehinder sprang hele tiden, og mine forældre var konstant på hospitalet med mig. Da jeg var 10 måneder gammel fik jeg meningitis, og jeg var kun et par timer fra at dø. Mine fingre blev opereret, da jeg var 5 år, men de blev fejlopereret. Så jeg skulle på hospitalet tre gange om ugen i to år, hvor jeg sad med fingrene nede i syre for at få det døde kød væk. Mine forældre måtte ikke være på hospitalet med mig dengang, så jeg var meget alene. Jeg tror, det har påvirket mig med de svigt, det var for et lille barn at være alene på hospitalet. Som jeg fornemmer det, er jeg altid kommet meget til skade og har været meget uheldig. Der har altid været meget knald på mig. Da jeg var 9-10 år, blev jeg en gang hentet af den samme ambulancemand to gange på en dag. Der er ikke meget, jeg kan huske fra min barndom. Det er mest, hvad jeg fornemmer, og hvad jeg har fået fortalt. Jeg tror, at jeg har været så meget igennem, at jeg har fortrængt det. Min fornemmelse er i hvert fald, at jeg har haft meget smerte og modgang i min barndom. Mine forældre var kun 23 år begge to, da de fik mig. De har kæmpet så meget med mig, men de har ikke vidst, hvad de kæmpede 6

6 vet i sort-hvidt Fodbolden har været en redning Jeg startede med at spille fodbold, da jeg var seks år. Jeg var rigtig glad for at spille, og jeg tror faktisk, at fodbolden har reddet mig. Jeg var fysisk aktiv, og jeg var rigtig god til det. Det gav mig succesoplevelser, for det var der, jeg kunne noget, og på den måde blev jeg anerkendt. Jeg havde min far som træner i de første otte år. Det var godt på mange måder, han var dygtig, og vi vandt rigtig meget. Jeg blev særbehandlet, men ikke på den gode måde. Der blev stillet større krav til mig, for at folk ikke skulle tænke, at jeg blev forfordelt. Foto: Privatfoto med. ADHD var jo ikke kendt på det tidspunkt. Jeg var et problembarn, som det hed dengang, og løb til højre og til venstre hele tiden. Forkert på den i skolen I skolen fik jeg altid af vide, at jeg var forkert på den. Jeg var lige ved at blive smidt ud i 6. klasse, da jeg altid larmede og generede de andre. Jeg sad fx med en blyant og stak den ned i benet på sidemanden hvilket er helt uacceptabelt, men det gjorde jeg. Min mor sagde til skolelederen: Så flytter I bare problemet. Skal vi håndtere det, eller skal vi flytte det hen til nogen andre? Og så blev jeg på den skole. Når jeg kom hjem fra skole, sagde jeg til mor, at jeg havde haft en god dag, men så ringede skolen fem minutter senere og sagde, at den var helt gal. Jeg forstod det ikke, for jeg mente rent faktisk, at jeg havde haft en god dag. Jeg kunne ikke reflektere og tænkte ikke over konsekvenser. Sådan har det altid været for mig. Op gennem årene har det været et tema i mit liv, at jeg altid har fået at vide, at jeg var forkert på den og var et problem. Jeg var det store problembarn hele vejen op til 9. klasse. Men jeg fik en god eksamen på trods af, at jeg brugte mit liv og min tid på fodbold. Og så startede jeg på gymnasiet i Gladsaxe. Jeg blev student i 1987 med et udmærket snit, selvom jeg havde haft rigtig meget fravær pga. fodbolden. Fodbold har været en stor del af mit liv. Jeg kom på udvalgte unionshold, på ynglingelandsholdet og ungdomslandsholdet, og så startede jeg som fuldtids professionel i Brøndby. Jeg trænede fire gange om ugen i Brøndby som ynglingespiller, hvor vi blev danmarksmestre i 1985 og nr. 2 i Derudover blev vi danmarksmestre i 1987 og 1988 med seniorholdet, hvor vi trænede 6-7 gange om ugen. Jeg spillede sammen med Peter Schmeichel, Lars Olsen, Kent Nielsen og andre europamestre. Jeg blev tilbudt at få forlænget min kontrakt med tre år, men det sagde jeg nej til. Det var meget atypisk, men jeg var bange for at gå i stå mentalt. Jeg manglede indhold i mit liv. Jeg havde taget et job i Berlingske abonnementsservice kl om morgenen for at have noget at stå op til. Så jeg sad i toget fra Brøndby hver morgen kl Og så valgte jeg på et tidspunkt at tage en bankuddannelse, for jeg ville have en uddannelse. På dette tidspunkt i interviewet får Jan en lille åbenbaring: Det har jeg faktisk aldrig tænkt over før: Når man har ADHD, er det ikke godt ikke at skulle noget. Jeg spillede jo først om eftermiddagen. Jeg kunne ikke bare sidde ned og sidde. Det kunne jeg ikke. Jeg var nødt til at have noget at lave, få tiden til at gå, møde nogle mennesker, og ikke bare være derhjemme. Det må da have været derfor, jeg tog det der studenterjob, selvom jeg var professionel fodboldspiller. Den tygger vi lige lidt på. Det var nok der, andre var begyndt at ryge hash, siger jeg, mens Jan kigger skræmt på mig. Han drak stort set aldrig en øl på grund af sin sport, så tanken ligger ham meget fjern. Tilbud om at spille i Tyskland Efter jeg sagde nej til at blive i Brøndby, røg jeg til Helsingør og spille. Så brækkede jeg armen og fik den i gips i 21 uger fra håndled til skulder. Træneren Ole Mørk kom ind i Frem, som var rykket 7

7 op i superligaen, og han valgte at tage mig med, selvom jeg stort set ikke havde spillet det år. Ole viste mig ekstremt stor tillid. Jeg havde da også masser af disciplin og løb fire gange om ugen med armen låst i gips for at holde mig i gang. Så jeg var i god form, da jeg endelig kunne spille. Jeg blev kåret som årets spiller i BT i 1990 blandt alle superligaens spillere selvom jeg kom i gang en måned senere end alle andre. Jeg havde en forrygende sæson. Jeg fik et tilbud om at komme til Tyskland og spille i Borussia Mönchengladbach fra den tyske Bundesliga. Klubberne var enige, og de ville gerne købe mig. De sad og forhandlede om natten, og næste morgen blev jeg kaldt ind på kontoret og fik tilbuddet. På det tidspunkt manglede jeg fem måneder af min elevuddannelse i Danske Bank, så jeg spurgte min chef, om jeg kunne få orlov. Det kunne jeg ikke, og så takkede jeg nej til tilbuddet fra Tyskland. Det var meget sort-hvidt for mig. Jeg var stoppet i Brøndby, fordi jeg ville have en uddannelse, så nu skulle jeg også færdiggøre den uddannelse. Jeg stod fast ved min beslutning, sagde nej og så var det det. Jeg var 21 år. Jeg fik desværre aldrig muligheden for at komme afsted senere hen. Jeg valgte at stoppe med fodbolden som 27-årig, hvilket burde have været min bedste alder. Men jeg havde fået nok. Jeg var træt af at bruge mit liv på fodbold og træne 5-7 gange om ugen. Og så er vi tilbage til det her med at tage en beslutning. Den beslutning tog jeg, og jeg har aldrig kigget mig tilbage. Det gør jeg bare. Sådan der. Så er jeg videre. Selvom fodbold har været mit liv fra 6-27 år, jeg har rejst hele verden rundt for at spille, og det har givet mig sindssygt mange oplevelser, som jeg aldrig ville være foruden. Men jeg mistede simpelthen lysten. Det er det sort-hvide igen. Når jeg ikke kunne levere 100%, fordi jeg manglede gnisten, så skulle det ikke være. Alt eller intet Det har været meget kendetegnende for mit liv med det sort-hvide. Enten er det 100 eller også er det 0 enten helt på eller slet ikke. Jeg har altid fået at vide, at jeg var forkert på den og også følt, at jeg var forkert på den så den eneste måde, jeg kunne være ok på, var at levere minimum 100%. Jeg har stillet ekstremt store krav til mig selv. Altid. Det er jo også gået ud over mine parforhold, enten 100% perfekt, ingen fejl, eller også så var det ingenting. Det samme er gået igen med arbejde, det skulle altid være 100%, ellers var det bare ikke godt nok. Så kunne jeg altid finde nogle fejl, for at retfærdiggøre over for mig selv, at det var en okay beslutning, jeg tog. Det er en af de helt store udfordringer, jeg har haft. Jeg har været iskold. Når jeg har gjort noget, så har jeg bare gjort det. Så lukker jeg ned, og så ligger det bag mig. Jeg spørger Jan, om det så lå og fyldte i ham, eller om han godt kunne skubbe det helt væk? Jeg kunne godt skubbe det helt væk, og jeg kunne godt forsvare det over for mig selv. Det er faktisk noget, jeg er ret god til. Jeg kunne lukke alt ude, når jeg gik på banen om søndagen og skulle spille en superliga kamp. Så var det det, jeg var i. Alt andet var væk. Så kunne verden ramle omkring mig. Det er jo en god evne, men på andre områder var det en rigtig dårlig evne. Sådan har jeg altid haft det, og sådan har jeg det egentlig også i dag. Usikker på sig selv På trods af alt succesen i min fodboldtid kunne jeg stadigvæk gå og fortælle mig selv, at jeg ikke var særlig god til fodbold. Det er jo skræmmende. Men jeg har altid kæmpet med mit selvværd. Jeg var jo altid forkert på den som barn. Man vidste nul om ADHD dengang, så jeg kan levende forestille mig, hvordan det blev håndteret. Når jeg fik kritik, så poppede det hele straks op igen, for kritik har jeg fået hele mit liv. Jeg trak mig ind i mig selv, så lukkede jeg af og klarede mig selv. Når noget gik imod mig, så satte jeg næsen i sporet, og så kæmpede jeg endnu hårdere. Det er ikke en rigtig måde at gøre det på, men jeg tror det er en naturlig måde at gøre det på. Jeg har været så usikker på, om jeg var god nok, i bund og grund, og jeg havde ikke lyst til igen at få at vide, at jeg ikke var god nok. Jeg har ikke venner fra skolen og heller ikke fra fodboldtiden. Det er en af mine helt store udfordringer i kraft af den opvækst, jeg har haft. Det signal, jeg sender, når jeg kommer ind i et rum med nye mennesker, er en, der er udadvendt, smilende, sjov, en der har det godt med mig selv og er god til at skabe relationer. Men inde bag ved, der var billedet bare et helt andet. Der kørte en kamp, dagligt og hele tiden på timebasis var det tidligere. Jeg kom altid med kvikke bemærkninger og alt det her, men jo tættere folk kom på mig, jo mere blev jeg bange for, at de lærte mig at kende og fik set en side, de ikke kunne lide. Jeg kunne ikke opretholde facaden, og så blev jeg nødt til at trække mig, før de fandt ud af, hvad det rigtige billede var. For jeg ville hellere selv tage konsekvensen. Det skulle andre ikke nå at gøre. Jeg var bange for, at 8

8 de opdagede hvem jeg i virkeligheden var, at de så, at jeg ikke var en god nok type eller person, når de kom tæt på mig. Det tror jeg handler meget om de mange år, hvor jeg har haft et selvværd, der var på nul eller rettere på minus. Et andet sted i dag Det har forandret sig ekstremt meget. Jeg er et helt andet sted i dag, efter at jeg fik diagnosen for et par år siden. At få den diagnose har haft rigtig stor betydning for mig. Pludselig viste jeg, hvad jeg kæmpede med. Og jeg fik svar på en masse spørgsmål om, hvorfor så meget i mit liv har været så svært og kaotisk. I dag har jeg meget mere ro på. Jeg hviler i mit familieliv, og jeg og har mange rigtigt gode kollegaer, som jeg sætter stor pris på. Jeg er omgivet af venner, der kan lide mig for den, jeg er, og respekterer mig som en god ven, der altid er der. Jeg søger ikke længere anerkendelse hos andre hele tiden, men gør mit bedste og har det fint med det. Hvad andre så tænker, må være deres sag. Jeg har lært at sætte tempoet meget ned og mærke efter, hvordan jeg har det. For det er meget væsentligt for en person med ADHD. Inden jeg tager hjem, spørger jeg Jan, om han har hørt før, at han ligner Brian Laudrup? Ja, siger han og griner. Og jeg har også spillet sammen med ham. Synes du Jans historie er interessant? Kan du bruge den til noget? Vil du gerne se flere af denne slags personlige fortællinger i bladet? Send mig meget gerne en kommentar til historien på afr@adhd.dk Kan du tænke dig at læse mere om Jans liv om arbejde, ægteskab og forældrerollen? Så læs med i næste nummer af ADHD Magasinet. Jan har i dag lært at leve et lettere liv, hvor han føler sig stærk og fri på trods af den usynlige rygsæk. Foto: Privatfoto. 9

9 SPØRG OM ADHD Livet med ADHD Har du spørgsmål til Livet med ADHD? RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD. BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPRO- FESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAM- MEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET Min datter er 12 år, hun blev diagnosticeret med ADHD, da hun var otte. Hun har haft stor hjælp af medicinen. Nu er det dog som om medicinen ikke virker, og hun bliver aggressiv på os lige meget hvad vi vil med hende. Kan medicinen bare holde op med at virke? Det er formodentlig ikke medicinen, der er holdt op med at have effekt, men jeres datter der i sin spirende pubertet, mærker behovet for større selvstændighed, og dette giver derfor nye konflikter i familien. I kan som forældre ikke længere få lov at styre på samme måde, som I har kunnet hidtil. Dette foregår jo inden i jeres datter, og hun har nok ikke selv lagt mærke til forandringen, hvorfor hun formodentlig oplever at det er jer, der er gået helt amok med at styre hende, selvom jeres adfærd ikke er forandret på nogen måde, og I gør som I plejer at gøre. I kan fortælle hende at det er godt, at hun siger til, når hun synes, I styrer for vildt, fordi det er sundt og vigtigt, at hun selv bliver god til at styre sit liv, og sig selv. Helt konkret møder I denne adfærd med at anerkende det sunde behov for selv at styre. Jeres rolle som forældre bliver nu at opstille dilemmaer, som jeres datter så finder løsninger på. Hun vil antagelig ikke umiddelbart godtage, at I har lov til at stille hende disse udfordringer. Men her opstiller I dilemmaet mellem, hvad der sker i forholdet til jeres rolle som forældre, eller for familien, såfremt I ikke kan få lov at opstille disse dilemmaer. Dette bevirker, at hun får mulighed for ligeværdigt at indgå i at skabe overblik over den rolle, I fortsat har som forældre, og den ramme, hun som barn i familien lever indenfor. Konklusion: I forbindelse med pubertet bliver det naturligt, at ønske at styre egen tænkning og adfærd mere selvstændigt, og dette vil naturligt udløse nye former for konflikter i familier, også hvor der er ADHD. Det er her vigtigt at kunne ændre roller i forholdet til hinanden forældre/ung, således barnet i den begyndende pubertet, får mulighed for i øget grad at udvikle sin evne til selvstændighed, således denne står mål med lysten til selvstændighed. Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail: rikke@jhoconsult.dk Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte. Venlig hilsen ADHD-foreningen Vores søn på 15 år har de sidste par år været enormt fokuseret på alkohol, og har været meget fascineret af reality shows o.l., hvor der festes igennem uden grænser. Han har nu haft debut med alkohol, og vi har de tre gange det er sket, været nødt til at hente ham, fordi han var så fuld at han var helt væk, og hans kammerater har ringet efter os, da de ikke længere kunne styre ham. Hvad skal vi gøre for at lære ham et fornuftigt forhold til brug af alkohol? Når man har ADHD, har man ikke den samme automatiserede adfærdsbegrænsende selvkontrol, på samme måde, som man vil have det uden ADHD. Dette betyder, at hvor de, der ikke har ADHD bruger alkohol til at slippe lidt af selvkontrollen og hæmningerne, som typisk sker efter virkningen af 1-2 genstande, har de fleste mennesker med ADHD ikke den oplevelse. Dermed bliver den næste grænse for den søgte effekt af alkohol, der hvor man bliver meget beruset, og slet ikke har nogen styr på egen adfærd. Med ADHD er man derfor nødt til at lægge en helt anden form for strategi i forholdet til sin brug af alkohol. Man skal finde ud af, hvor mange genstande man kan være under indflydelse af, i forholdet til stadigvæk ansvarligt at have fornuft til at styre sig selv, herunder sit evt. yderligere indtag af alkohol. I skal spørge jeres søn om han ved, hvad andre mennesker med sundt alkoholforbrug, positivt bruger alkohol til. Så opdager han, at han ikke har de samme hæmningsbegrænsninger, som hans jævnaldrende bruger alkoholen til at slippe for. I kan bruge eksempler på, hvordan han fx. siger ting mellem andre, uden at tænke over, hvad omgivelserne vil synes om det, så får han et billede af forskellen på egen og andres adfærd. Hjælp ham til at lægge en god plan, og holde fast i den. Når det så går galt igen, udvis empati med, hvor svært det må være for ham, ikke at have holdt fast i egen plan, og hvad dette betyder for ham. Hjælp ham med at undersøge de steder, hvor det gik galt, og med at lægge en sikker og mere stabil plan til næste gang. Konklusion: Alkohol bruges blandt andet til at fjerne hæmninger og begrænsninger i adfærd i samværet med andre. Dette behov er ikke udpræget ved ADHD, og ofte vil årsagen til manglende fornuftig omgang med alkohol være forårsaget af manglende forståelse for, hvad alkohol egentlig bruges til. Den enkelte med ADHD skal, med denne forståelse, finde egne strategier for omgangen med alkohol, der sikrer ansvarlighed også under påvirkning. 11

10 Sæt netværket i spil under uddannelse AF TINE HEDEGAARD UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN Unge med ADHD uddanner sig som andre unge, men nogle oplever udfordringer undervejs, og det bliver svært at gennemføre en uddannelse. Men det behøver ikke være sådan, for med den rette støtte er uddannelse også en mulighed for disse unge med ADHD. Her kan ADHD-foreningens netværksforløb være en løsning. ADHD-foreningen tilbyder unge med ADHD gratis netværksforløb, hvor de får hjælp til at samle deres netværk og involvere dem i løsningen af deres problemer. Netværksforløb er en metode, som ADHD-foreningen har udviklet i samarbejde med Fonden Vita. Tanken er, at der findes mange ressourcer i netværket, og at netværket er i stand til at tage hånd om mange ting på egen hånd, hvis de får lidt støtte til at mødes og få talt om de rigtige ting. Netværket i spil på mange måder Netværket kan sættes i spil på mange måder. For nogle unge er hverdagen den største udfordring i forhold til uddannelse. De klarer sig godt fagligt, men har svært ved at komme op og morgenen, hvilket betyder stort fravær, som i sidste ende kan betyde, at man ikke kan gennemføre uddannelsen. Her kan netværket komme på banen med støtte til at komme op og ud af døren om morgenen. Måske skal den unge vækkes eller have hjælp til at etablere en bedre morgenrutine. Udfordringer i hverdagen kan også betyde, at man ikke kan finde tid til at lave lektier. Netværket kan støtte, fx med de praktiske opgaver eller som fast lektielæse-partner. Kun fantasien sætter grænser, når det handler om, hvad netværket kan gøre for en ung med ADHD. I et netværksforløb er der virkelig mulighed for at afprøve nogle anderledes og helt individuelle muligheder, som betyder, at unge med ADHD får nemmere ved at gennemføre en uddannelse. Andre unge bekymrer sig om det sociale liv på uddannelsen. De synes, det er svært at skulle flytte til en ny by, at det er svært at flytte hjemmefra eller de tænker på, om de kan følge med fagligt. For nogle unge er det andet, tredje eller måske fjerde forsøg på at gennemføre en uddannelse, og de har måske svært ved at tro på, at det vil lykkes denne gang. De har alle brug for at føle, at netværket tror på dem. Hvordan foregår det? Netværksforløbene foregår fuldstændigt på den unges og netværkets eget initiativ, og der er ingen offentlig myndighed involveret. Det kræver altså ingen henvisning eller kontakt til fx kommune eller sagsbehandler at blive en del af et netværksforløb. Først mødes den unge med en igangsætter fra ADHD-foreningen. Ofte er én fra den unges nærmeste netværk med til mødet. Det kan være en forældre, en kæreste eller måske en kontaktperson fra éns uddannelse. På mødet snakker vi om, hvordan et netværksforløb foregår, og vi bliver enige om emnet for forløbet, det vil sige hvilket problem der skal løses. Vi kalder det at formulere en ramme og spørgsmål. Herefter kommer en professionel samordner på banen. Samordneren og den unge finder sammen ud af, hvem netværket består af, altså hvem kan være med til at foreslå løsninger på den unges problem, og der aftales at holde en netværksrådslagning, hvor alle fra netværket er til stede, og bidrager med løsninger. Samordnerens rolle er vigtig, for det er ham/hende, som står for alt det praktiske i forhold til at finde lokale til rådslagningen, sørge for mad, invitere netværket og være vært ved selve mødet. Før mødet tager samordneren desuden personligt ud og snakker med alle i netværket og klæder dem på til mødet. Samordneren sørger for, at alle kender rammen og er klar over, hvad der skal tales om, og hvordan man taler sammen på en god og konstruktiv måde. Det er nemlig vigtigt at være fokuseret på fremtiden, at se muligheder og tænke i løsninger, frem for at snakke om fortiden, dårlige erfaringer og oplevelser. Kontakt Netværksforløbet kan virkelig gøre en stor forskel for den unge, som oplever at få konkret støtte og opbakning fra netværket, og for netværket som oplever at kunne gøre en forskel for den unge. Kender du én, eller har du selv lyst til at høre mere om tilbuddet, så kontakt igangsætter Tine Hedegaard på th@adhd.dk eller tlf

11 Socialrådgiverens side NYE REGLER FOR UDDANNELSESVEJLEDNING OG FOKUS PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE KONTAKT ADHD-FORENINGENS SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON TIRSDAG: TORSDAG OG FREDAG: MAIL: Der er indført nye regler for uddannelsesvejledningen, som er tråd i kraft pr. august Forældre og elever i folkeskolens og friskolernes overbygningsklasser (7., 8., og 9. klasse) har allerede mærket det. Der er afholdt orienteringsmøder på skolerne landet over. De nye tiltag, som involverer både forældre, elever, lærere og skoleledere samt uddannelsesvejlederne, er som sagt godt i gang. Formålet er at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Ressourcerne i Ungdommens uddannelsesvejledning skal i højere grad sættes ind i forhold til unge, som ikke umiddelbart er parat til en ungdomsuddannelse. Når en ung er vurderet klar til uddannelse, er det nu forældrenes ansvar, at deres barns uddannelsesplan bliver lavet. Vurdering af uddannelsesparathed fra 8. klasse Vurderingen af den unges parathed til at starte på en ungdomsuddannelse påbegyndes i 8. klasse. Der er fastsat kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de faglige (standpunktskarakter), sociale og personlige forudsætninger, som skal ligge til grund for vurderingen. Hvis en elev bliver vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, så skal UU-vejlederen og skolens leder i samarbejde sætte ind 15

12 med en støttende indsats med det formål, at eleven bliver uddannelsesparat i 9. klasse. Denne indsats skal fremgå af elevplanen. Det er nu et krav, at lærernes vurdering af elevens sociale og personlige forudsætninger også skal fremgå af elevplanen. Individuel uddannelsesvejledningen er ikke længere til alle Vejledningen omlægges således, at individuel og gruppevejledning alene gives til de elever, som er vurderet ikke-uddannelsesparate. Ungdommens uddannelsesvejledning vil give en kollektiv vejledning til alle elever i og 10. klasse. I denne vejledning indgår bl.a. oplysninger om, hvordan uddannelsesplanen skal laves, brobygningsforløb og introduktion til ungdomsuddannelserne. Der vil også blive oplyst om muligheder for særlige initiativer herunder bl.a. muligheden for at få mentorstøtte i 9. og 10. klasse. Uddannelsesplan og ansøgning De unge skal senest 1. marts udfylde uddannelsesplanen. Det sker på Uddannelsesplanen gælder både som ansøgning til en ungdomsuddannelse, som tilmelding til 10. klasse og som oplysning om, hvad den unge er i gang med indtil det 18. år. Udarbejdelse af uddannelsesplanen er NU forældrenes ansvar Hvis den unge er vurderet uddannelsesparat, har forældrene ansvaret for, at uddannelsesplanen bliver udarbejdet og gjort færdig inden den 1. marts. Den unge skal også underskrive planen ved at logge ind med sit UNI-login. Hvis den unge er vurderet ikke-uddannelsesparat, er det Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) eller skolens leder, der har ansvaret for, at den unge udarbejder en uddannelsesplan, og at den bliver afleveret. Forældrene og den unge skal underskrive planen, og det samme skal UU-vejlederen og skolens leder. Uddannelsesplan og uddannelsespligt Alle årige har pligt til at til at være i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der er rettet mod uddannelse. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvordan den unge opfylder pligten. Hvis en årig ung ikke går i skole, ikke er i gang med en uddannelse og ikke har en uddannelsesplan, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) sørge for, at hun/han udarbejder en uddannelsesplan. Brug også evejledning for yderligere oplysninger om uddannelsesvalg - er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. Der vejledes via chat, telefon og mail og der er tilbud om digitale møder med aktuelle temaer. Ansøgningsfristerne til såvel ungdomsuddannelse som videregående uddannelse nærmer sig. Derfor har evejledning i ugerne op til den 1. marts planlagt en række digitale møder for uddannelsessøgende og deres forældre, som ønsker at høre om valg af gymnasial uddannelse, valg af erhvervsuddannelse og valg af 10.klasse/efterskole. Gå ind på Udarbejdelse af uddannelsesplanen er NU forældrenes ansvar UddannelsesGuiden en oplysningsportal under Undervisningsministeriet UddannelsesGuidens mål er at levere præcis og opdateret information om job, uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. Uddannelsesguiden indeholder desuden en række værktøjer, der kan hjælpe den enkelte bruger til at vælge uddannelse og sortere i sine valg. UddannelsesGuiden huser også evejledningen. Gå ind på Nye erhvervsrettede 10. klasseformer Kort information om de erhvervsrettede 10. klasseformer eud10 og 20/20-ordningen. Bemærk også EUX. Fra 1. august 2015 forpligtes alle kommuner til at tilbyde en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsuddannelserne ved siden af det almindelige 10. klassetilbud. Eud10 10 klasse Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 indeholder den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor seks ugers obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave også være målrettet erhvervsuddannelserne. Hele den valgfri del af 10. klasse skal introducere til erhvervsuddannelserne. Der er i forløbet praktiske mulighed for, at eleverne bliver introduceret til alle hovedområderne i erhvervsuddannelsernes grundforløb. 20/20-ordning (kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb) Den nye 20/20-ordning er en kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges således, at eleverne efter skoleåret har afsluttet såvel 10. klasse som grundforløbets 1. del fuldt ud. Det er en betingelse, at eleverne opfylder adgangskravet til eud-grundforløbet ved start på skoleåret, da eleven følger såvel 10. klasseundervisning som grundforløbsundervisning fleksibelt over skoleåret. Skoleåret kan være tilrettelagt således, at eleven fx er 3 dage i 10. klasse og 2 dage i grundforløbet. EUX er en særlig type erhvervsuddannelse EUX er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der gerne vil have både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen. Denne kombination giver eleverne mulighed for efterfølgende at søge ind på en videregående uddannelse. Uddannelsen er bygget op på samme måde som en erhvervsuddannelse med et grundforløb og et hovedforløb, hvor der veksles mellem teori på skolen og praktik i en virksomhed. Uddannelsen forlænges til ca. 4-5 år, hvor der opnås gymnasialt niveau på en række fag. Bagefter kan den unge enten arbejde som faglært eller som sagt videreuddanne sig på samme vilkår som unge med gymnasial eksamen. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Kirsten Nørgaard på tlf eller mail: socialrdg.@adhd.dk 17

13 DIREKTØRENS KLUMME CAMILLA LOUISE LYDIKSEN, DIREKTØR Mennesket frem for diagnosen Kære medlem Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde for ADHD-foreningen i mere end fem år. Men jeg indrømmer, at jeg til tider stadig kan blive forvirret, når vi taler om ADHD, om hvad det er og om hvordan det ser ud. Nu tænker du sikkert, at det lyder ikke super godt, når selv direktøren i ADHD-foreningen ikke lige har styr på billedet af ADHD. Og det kan jeg kun være enig med dig i. Det er ikke helt godt, men det afspejler en virkelighed uden enkle forklaringer og entydige billeder. Og det understreger, hvorfor der hersker forvirring, og hvorfor det kan være svært at forklare ADHD uden enten at blive meget personlig eller meget generaliserende. For ADHD er ikke bare ADHD. ADHD afhænger af mange faktorer og især af det menneske, som har ADHD. Jeg har netop haft fornøjelsen af at mødes med ADHD-foreningens nye ambassadør, sangeren og musikeren Danni Elmo. Lad mig citere ham: Jeg skal fortælle alle, jeg møder, hvad jeg fejler for at folk kan se det. Ja, og så kan de egentlig stadig ikke se det, men måske og i bedste fald forstå det. Og i værste instans har de bare hørt det, men ikke fattet noget som helst. Så ikke alene kan det være svært at sige. Men det, at man har sagt det højt, er ingen garanti for, at det egentlig er blevet hørt. Og endnu mindre for at det er blevet forstået. Mødet mellem nye mennesker er altid præget af subjektive betragtninger. Men da mennesket med ADHD skal forklare sig, altså beskrive hvordan de er og på den måde udstille svagheder og vanskeligheder, er den subjektive tolkning af situationen allerede skævvredet og uligevægtig fra starten. Tænk, hvis jeg i mødet med nye mennesker skulle indlede sådan: Hej, jeg hedder Camilla, og jeg har det ikke nemt med at holde fokus på emner, jeg finder uinteressante. Og så er jeg et rodehoved og vild med kage. Hvordan tror I lige det ville påvirke mit første møde med andre mennesker? Hvordan ville det f.eks. påvirke mine møder med ADHDforeningens vigtige sparringspartnere? Og så er der en anden dimension, som jeg synes er lige så væsentlig. I samme øjeblik et menneske med ADHD har sagt de fire bogstaver, har modparten allerede dannet sig et indtryk af, hvordan man så er. Det er her, vi fratager personen muligheden for at vise, hvem man i virkeligheden er. Jeg har talt med en ung mand, som fortalte, at han valgte ikke at fortælle sine medstuderende, at han havde ADHD fra studiestart. Godt inde i uddannelsen blev det alligevel kendt, og han blev mødt på to måder. Der var dem, der sagde Nåh så er det derfor, at, hvor oplysningen altså gav en forklaring og dannede grundlag for en forståelse. Men der var også dem, der sagde Det tror jeg ikke på. Og den reaktion må jo nødvendigvis bygge på, at de havde nogle mere eller mindre klare forestillinger dels om ham som person og dels om ADHD. Og de forestillinger kunne ikke umiddelbart forenes. Som jeg ser det giver det anledning til tre spørgsmål, som vi sammen skal forsøge at besvare: Hvordan skal vi sammen få vendt det til tider forvrængede og ligefrem negative billede af ADHD, der tegnes? Hvordan kan vi sørge for, at mennesker med ADHD ikke bliver stemplet af forudindtagede holdninger og billeder af, hvad ADHD er, og hvordan man så er som menneske? Hvordan kan vi hjælpe andre til at være åbne og kigge på det enkelte menneske før bogstaverne? Hvis du vil hjælpe mig og har et godt forslag til de tre spørgsmål ovenfor, så smid mig gerne et par ord på facebook, hvor du fra i dag kan se opslaget Mennesket før diagnosen på vores side. Søg på ADHD-foreningen eller følg dette link: ?fref=ts. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Med intens hilsen Camilla 19

14 Hvordan kan du forstå dine forældre? En guide til teenagere med ADHD JENNY BOHR MASTER I SPECIALPÆDAGOGIK OG UDDANNET ADVANCED TRAINEE VED CENTER FOR COLLABORA- TIVE PROBLEM SOLVING, BOSTON, MASSACHUSETTS. WWW. JB-CPS.DK MEDLEM AF ADHD-FORENINGENS HOVEDBESTYRELSE Citat fra teenager med ADHD: Mine venner er den familie, jeg selv har valgt, derfor hører jeg sammen med mine venner. Éns familie kan man jo ikke selv vælge. Er du teenager med ADHD, så er du måske en af dem, der stadig har en god kontakt og omgang med dine forældre. Måske er du en af de heldige, der lever i en familie, hvor konfliktniveauet er til at holde ud, og hvor der er flere gode stunder end knap så gode? Men det kan også være at din hjemmesituation er knap så rolig, og hvor konflikter og skænderier fylder rigtig meget. Det kan være, at du, som mange af de unge jeg møder i mit arbejde, har superirriterende forældre, der er meget emsige og på nakken af dig. I har mange konflikter og skænderier. Det er som om, at dine forældre aldrig lytter til dig og er ligeglade med, hvad du siger! Måske er der gennemgående en dårlig stemning i dit hjem, og du kan blive overvældet af irritation, eller måske vrede alene ved dine forældres små kommentarer? De bryder sig ikke om dine måder, dine vaner, dit sprog og dine indsatser i skolen, og det er som, om dine forældre aldrig synes du gør det godt nok! Citat fra teenager med ADHD: Hvorfor er der aldrig nogen, der har rost mig, for den jeg er? Det er som om, man altid skal gøre noget for at man er god nok! Dine forældre har måske travlt med at kommentere på dine venner, de er måske ikke gode nok, eller er dårligt selskab, Eller du har forældre, der er emsige om, at du skal have flere venner og gå til ting, du ikke gider, for at møde andre. Det kan være, at du oplever, at dine forældre er uretfærdige og gør forskel på dig og dine søskende, at de altid er på nakken af dig og holder med dine søskende, hvis I har skænderier. Måske har du følelsen af ikke at høre til og tænker, at både du og dine forældre ville ha det bedre, hver for sig. Det kan også være, at du oplever, at dine forældre ikke viser dig tillid og aldrig tror på det, du siger, især når du lover at gøre noget senere? De har måske rigtig mange regler, der hele tiden kommer i vejen for det, du gerne vil. Spisetider, komme-hjem tider, pligter, lektier og ting der skal gøres i bestemte rækkefølger, eller på bestemte måder. I det hele taget har dine forældre en anden oplevelse af, hvad der er vigtigt og ikke mindst sjovt - end du har. Og indimellem, måske ofte, virker det som om, de er ude på at gøre livet surt for dig. De fortæller dig måske ofte, hvor vigtige forskellige ting er, og at de ved det, fordi de er voksne og har gjort sig erfaringer. Og de forstår ikke, at du ikke kan bruge deres erfaringer til noget, men hellere vil gøre dig dine egne erfaringer på din egen måde. Det kan være, du tænker, hvorfor lige mig, hvorfor er det mine forældre, der er så åndsvage og du oplever måske, at andres forældre er meget mere med deres unge. Har bedre forståelse for de unge, ikke skælder så meget ud, eller stiller så store krav og ikke er så emsige. At de andre ikke har så mange regler, og at de taler bedre sammen. Og du har måske lyst til at spørge, som jeg ofte er blevet spurgt af teenagere med ADHD: Hvad er det lige, mine forældre ikke har fattet? Forældre til teenagere med ADHD Forældre til teenagere med ADHD har ofte nogle karakteristiske kendetegn. De husker dårligt og synes helt at have glemt, at de selv har været teenagere. Eller også husker de alt for godt den tid, de selv var teenagere, og ønsker ikke at deres barn skal gentage de tvivlsomme succeser. Nogle forældre er måske ligefrem bange for, at teenageren skal gøre nogle af de samme dumme ting, som de selv gjorde. De taler også et andet sprog, end teenagere gør. Gennem mit arbejde ved jeg, at når en teenager siger til mig, at forældrene ikke lytter, så betyder det, at teenageren gerne vil have, at forældrene skal høre, helt konkret hvad der bliver sagt. Men når forældrene siger, til mig, at teenageren ikke lytter til dem, betyder det at forældrene gerne vil have, at teenageren skal gøre, som de siger. Men skal man rigtig forstå, hvad der sker og have muligheder for at håndtere sine forældre på bedre måder. Så må man forstå, at: Forældre til teenagere med ADHD gør det godt, når de kan. Det betyder bestemt ikke, at alle forældre, gør det godt. Og det er vigtigt at understrege, at der er situationer, hvor det ikke er godt nok, og hvis du selv, eller du kender nogen, der bliver slået eller krænket på anden måde, så skal der søges hjælp! Nederst i artiklen kan du se nogle forslag til hvordan man kan søge hjælp. Men det betyder, at hvis de kunne gøre det godt, så ville de gøre det godt. Der er altså noget, der kommer i vejen for dem. Og for forældre til teenagere med ADHD, kan det være rigtig mange forskellige ting, der kan komme i vejen. I skemaet på næste side, kan du krydse af, hvad du tænker, der kommer i vejen for netop dine forældre. Eller du kan lægge listen frem til dem, så kan de selv fylde den ud. 21

15 Udfordringer, der kan komme i vejen for forældre til teenagere med ADHD Bekymring Mange forældre til teenagere med ADHD, er mere bekymrede end forældre til andre teenagere. Alle statistikker og aviser skriver med rette om, at der er større risiko for at komme galt afsted, når man er teenager med ADHD. For teenagere med ADHD er der øget risiko for at komme ud i misbrug og kriminalitet. Og øget risiko for depression, angst, ensomhed og marginalisering. Forældre der er meget bekymrede, prøver hele tiden at være på forkant, og forhindre alle risici. Og deres tanker er fulde af bekymringer om alt det, der kan gå galt. Måske er de så bekymrede, at de ser tegn på, at det er ved at gå galt hele tiden, og derfor forsøger at holde deres teenagere væk fra de situationer, de finder risikofyldte. Forhøjet stress niveau Mange forældre til teenagere med ADHD, har grundet deres store bekymring, som jo ikke er ny, øjne i nakken og alle steder, og de ser farer og forsøger at guide deres børn og senere deres unge. Samtidig gør de også alt det, andre forældre gør. Passer job, hus/hjem, søskende, og alt dette betyder, at de kan være på overarbejde rent hjernemæssigt. Når man er på overarbejde rent hjernemæssigt, kommer det ofte til udtryk ved, at man har en kort lunte, lettere bliver vred eller ked af det og har sværere ved at danne sig overblik og lettere bliver opgivende. Forvirring Forældre til børn og teenagere med ADHD har nogle særlige udfordringer i deres bestræbelser på at være gode forældre. For hvad vil det sige og hvem bestemmer det? Forældrene ved, at deres børn har brug for en anden opdragelse end andre børn, og at der er brug for andre krav og forventninger, men ikke hvilke. Som forældre til teenagere med ADHD, skal man finde en måde der passer lige præcis til ens barn. Hvor meget skal teenageren bidrage med i hjemmet? Hvad er rimelige forventninger, og hvilke regler kan fungere. Det er svært nok i sig selv, men forældre der har børn med ADHD oplever, at rigtig mange andre blander sig og har meninger om, hvad der er ret og rimeligt. Det kan være familie, venner, børnenes lærere og andre, der bebrejder forældrene at tage særlige hensyn. Forvirrede forældre skifter måder ofte. De prøver vedholdende at holde fast i særlige krav, for derefter at droppe dem, og de tager hensyn til deres børn, som de pludselig i nogle situationer tilsyneladende glemmer. Svært ved at give slip på den rigtige måde? At give slip på sit barn og se barnet forvandle sig til voksen, er en svær tid for forældre. Hvor meget og hvornår skal der gives slip? Teenagere med ADHD, har ofte en ujævn teenageprofil. Nogle kommer tidligere i pubertet end andre, andre kommer senere i pubertet end andre, og så har teenagere med ADHD en mere tydelig blanding af barn og voksen, som gør det særlig svært. På nogle områder er de fremme i skoene og føler sig voksne, mens de på andre områder stadig er små børn. Når forældre er forvirrede, ændrer de ustandseligt på krav og forventninger til deres børn. I nogle situationer forventer de at deres teenager selv tager ansvar og opfører sig voksent, mens de i andre situationer, behandler deres teenagere som om de er små børn. Afmagt Mange forældre til teenagere med ADHD oplever sig magtesløse i forskellige situationer. Sagt med andre ord, de aner simpelthen ikke, hvad de skal gøre, for at gøre det bedst muligt for alle i familien. De søger råd og vejledning, men situationen og deres afmagt gør, at de ikke formår at ændre på deres måder. Forældre, der føler sig afmægtige, fortsætter ofte med deres måder, uden at de har nogen virkning. De opstiller ofte konsekvenser, eller truer med det ene og det andet uden at holde fast i noget af det. De forsøger at føle, at de har kontrollen ved at indgå i magtkampe med deres teenagere. Magtkampe, der kan være lange og seje og som ofte ender i ingenting. Mor Far 22

16 Citat fra teenager med ADHD: Live as if you die tomorrow, dream as if you live forever Når du har udfyldt skemaet Når du har udfyldt skemaet, bliver det måske tydeligt for dig, at dine forældre ikke har negative motiver med det, de gør, selvom det er uhensigtsmæssigt. Dine forældre ønsker at gøre det godt for dig, men der kommer noget i vejen for dem. Men dine forældre er heldige at være forældre til en teenager med ADHD. For er der nogen, der ved noget om et forhøjet stressniveau, hjerner på overarbejde, forvirring og opgivenhed, så er det teenagere med ADHD. Du kan bruge denne viden til at forstå dine forældre, og du kan prøve at tage et medansvar for, hvordan tingene udvikler sig i jeres familie. Du kan vælge, at gå i dialog med dine forældre. Vælg et godt tidspunkt, hvor I har det hyggeligt og roligt og fortæl dem, hvad du oplever. Prøv at lave nogle gode aftaler for regler og pligter og skriv dem ned, så I alle er enige om, hvad I har aftalt. Selvom løsrivelse, opbrud, opgør og skænderier er en naturlig del af teenageårene, så er konfliktniveauet i nogle familier så højt, at det er skadeligt for alle involverede. Du kan være med til at ændre det! Hvis du... Citat fra teenager med ADHD: Måske har du følelsen af ikke at høre til?...bliver slået eller krænket på anden måde, eller du kender nogen der gør. Så er det vigtigt, at I søger hjælp. Måske kender I nogle voksne, I har tillid til og som kan hjælpe, det kan være nogen i familien, læreren i skolen, fodboldtræneren eller andre, I har tillid til. Der findes også forskellige organisationer, der hjælper børn, der bliver slået eller krænket. Hvis du googler: mine forældre slår mig, kommer disse frem. I kan også altid, ringe til børnetelefonen på Læs mere på deres hjemmeside 23

17 KURSUS MAGASINET ADHD-FORENINGEN 2015 Uddann Download kursus magasinet på under kursuskalender Kursus for lærere og pædagoger - Skoleliv med ADHD 21 Inklusion er på alles læber i disse år, og ofte kobles problemerne omkring inklusion sammen med børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. Dette kursus sætter fokus på, hvordan du som lærer eller pædagog kan arbejde med disse børn og være med til at gøre skolelivet bedre for alle parter. At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Tag derfor et kig i ADHD-foreningens kursusmagasin. Kurserne er målrettet forældre til børn med ADHD, familienetværket, søskende, voksne med ADHD og ikke mindst fagfolk. Synes du, at livet som forælder til en teenager med ADHD kan være vanskeligt? Har du brug for at få opdateret din viden omkring denne nye fase i dit barns liv, så er dette kursus for dig. På kurset får du bl.a. Viden om og indsigt i hvilke fysiologiske og psykologiske processer, der finder sted hos teenagere med ADHD Indsigt i hvordan du kan støtte din teenager i forhold til bl.a. sociale relationer, seksualitet, risikoadfærd, uddannelse, mv. Skoleliv med ADHD Kursus nr , februar 2015 Vil du gerne styrke det positive sammenhold i jeres familie? På dette kursus får du kendskab til nogle af de redskaber, som kan støtte barnet med ADHD og hjælpe til en mindre konfliktfyldt hverdag. Stærkere samarbejde i familier med ADHD Kursus nr , april 2015 Har dit barn fået diagnosen ADHD? - Og ved du ikke nok om, hvad det vil sige for din familie og for fremtiden? Så kan du nå at komme på kursus allerede den 28. februar. ADHD-foreningen afholder basiskursus for forældre - og netværket er også meget velkommen. På kurset får du basisviden, og kommer bag om bogstaverne ADHD. Du lærer bl.a. også om, hvordan diagnosen kan være med til at give dig handlemuligheder. Læs meget mere om kurset på Nydiagnosticeret, basiskursus for forældre Kursus nr , 28. februar 1. marts 2015 Teenageliv med ADHD Kursus nr , september 2015 Vil du vide mere? Ta et kig på adhd.dk/kurser eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: bm@adhd.dk - telefon Bestil et skræddersyet kursus eller oplæg om ADHD Hos ADHD-foreningen kan I bestille et kursus eller oplæg, der er tilpasset lige præcis de behov, som I har i jeres hverdag. Og vi holder det naturligvis gerne på jeres arbejdsplads, så omkostningerne kan holdes nede. Lad os tage en uforpligtende snak, så vi i fællesskab kan afdække, hvilke behov I har, og hvordan vi bedst kan imødekomme dette. For mere information kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på tlf eller skriv til: bm@adhd.dk 24

18 else der du r Vi inviterer løbende til temadage Tjek ind på eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: bm@adhd.dk - telefon Kursusoversigt Kommende kurser i foråret 2015 Emne Målgruppe Dato Sted Kursus nr. Forældre og familienetværket Nydiagnosticeret Forældre til børn og unge, 28. febr.-1. marts Jylland Basiskursus for forældre der har fået diagnosen ADHD. Netværket er velkommen Familier Stærkere samarbejde i familier Familier med ADHD april Fyn 5-15 (børn med ADHD 8-12 år) som vil vide mere om ADHD Bedsteforældre Børnebørn med ADHD Bedsteforældre til børn 13. juni Fyn 6-15 med ADHD Voksne Kvinder med ADHD Kvinder med ADHD 14. marts Fyn 4-15 Mænd med ADHD Mænd med ADHD Se Fyn Fagfolk Skoleliv med ADHD Lærere og pædagoger februar Jylland Ret til ændringer forbeholdes Tilmelding Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www. adhd.dk under menupunktet kurser eller anvende QR-koden her: Økonomisk støtte Har du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: eller mail: socialrdg@adhd.dk Mere info Se mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: bm@adhd.dk - telefon Se også kurser for 2015 i Kursus Magasin 2015, som kan findes på adhd.dk under kursuskalender eller i ADHD Magasinet nr. 4/

19 ADHD-foreningens tips og idéer til forældre med et barn med ADHD AF ANNA FURBO REWITZ, UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS Teenageårene kan være en hård tid. Det gælder ikke mindst for dem med ADHD. Der er så mange forandringer i gang i krop og sind, og det er svært at overskue de stigende krav. Især kommunikationen og samarbejdet med de voksne kan derfor blive ekstra konfliktfyldt. Kender du mon dette scenarie: Din teenager kommer ind ad døren, smider sin jakke og taske og går ud i køkkenet og tager noget mad. Dernæst styrer han mod sit værelse for at se fjernsyn eller spille computer. Mor bliver straks irriteret over hans adfærd, og at han tilsyneladende har glemt deres aftale om at lave lektier, når han kom hjem. Hun møder ham på vejen og siger noget i retning af dette: Stop lige op et øjeblik! Du skal ikke begynde at spille nu. Du har jo den matematikopgave for til i morgen. Og her starter så en konflikt, der går fra 0 til 100 på kun et øjeblik. Han råber, mor formaner, han siger grimme navne, mor skælder ud. Hun ender måske med at give op, og han låser måske sin dør. Når far kommer hjem, starter et nyt opgør med drengens opførsel, med lektierne og med hans skærmforbrug. Matematikken bliver lavet omkring sengetid med hiv og sving. Teenageren ender sin dag med skyldfølelse, nederlag og en følelse af afstand til begge sine forældre. Hvordan kan en situation som denne håndteres, så den får et bedre udfald? 26

20 Her kommer nogle forslag til, hvordan situationen kan håndteres anderledes I stedet for at udfordre en teenager, der står med et glas kakaomælk og en pølsemad i hånden, så anerkend hans foretagende. Efter en lang dag, hvor der er blevet stillet mange krav til ham, kan han have brug for at hygge sig med noget mad og slappe af foran skærmen. SE drengen foran dig og beskriv, hvad du ser. En bemærkning kunne fx være: Den eftermiddagsmad ser dejlig ud. Lige præcis det en 13-årig har brug for efter en lang dag. Drengen føler sig anerkendt og mødt. Emnet lektier har nu en bedre chance for at blive positivt modtaget. Stil ham herefter et spørgsmål i stedet for at fortælle ham, hvad han skal gøre. Når du er færdig med din mad, hvad har du så af planer for lektier? Spørgsmålet lægger op til at drive handlingen fremad, og det tager for givet, at barnet vil tage ansvar for sine egne lektier. Med den ene fod i barndommen og den anden fod i ungdommen, har en 13-årig brug for anerkendelse af sin selvstændighed så ofte som muligt. På denne måde kan du være med til at sætte rammerne for hans sunde udvikling bare ved at antage, at han handler forsvarligt. Han var muligvis ikke klar over, hvor ansvarligt han ville håndtere sine lektier, før hans mor stillede spørgsmålet på denne måde. En lille indsats med en stor positiv effekt Hvis du taler til din teenager på denne måde, gør du en stor forskel. I eksemplet ovenfor sker der faktisk alt dette på samme tid: 1) Du ser og anerkender hans behov (for at slappe af) 2) Du viser, at du har tillid til ham 3) Du motiverer hans gode adfærd 4) Du støtter udviklingen af hans ansvarsfølelse 5) Du lægger op til en plan Og så forudsiger du hans succes ved at drive handlingen positivt fremad med dit sprog. En lille velovervejet kommentar kan muligvis ændre scenariet fra et stort skænderi til en chance for at tanke selvværd og ansvarlighed. Teenager i spotlight Når man har en teenager i huset, kan det føles som om han tror, at hele matriklen drejer rundt om ham. Han lader måske til kun at være optaget af sig selv og sit eget sløve selskab. Det kan virkelig gå forældre på nerverne, mens vi selv render rundt med krudt bagi for at få det hele til at hænge sammen. Vi vil så gerne se ham være aktiv og have styr på sit liv. Og så vil vi også bare gerne være sammen med ham. Det føles jo kun som et øjeblik siden, at han holdt i hånden og havde brug for os hele tiden. Men der er ikke noget at sige til, at han er optaget af sig selv. Hans krop forandrer sig, hans tankegang forandrer sig, og hele hans person føles en smule ukendt. Han skal kunne tage ansvar, tage stilling, vælge til og vælge fra. For ham føles det måske som om, at der er en kæmpe projektør over hans hoved, som peger på ham hele tiden. Der er så mange ydre krav, der tårner sig op om ham, og det er som om hele verden kigger på ham. Det gør den måske også på facebook og på Instagram. Fra adfærdsbetjent til adfærdsmentor Vi må huske på, at hvis han ikke engang selv ved, hvem han er, så har han kun ringe muligheder for at håndtere voksnes (og andre unges) negative vurderinger af hans person og handlinger. Vi skal derfor prøve at lægge vores syn på teenageres adfærd som dårlig opførsel fra os. I stedet for at være adfærdspoliti ved at prøve at irettesætte, skal vi træde tilbage og se på det store billede. Din teenager er jo ikke bare en teenager. Han er 1000 ting på én gang. Vi må prøve at støtte ham og være hans mentor, mens han forsøger at få brikkerne til at falde på plads. Selvom du opmuntrer til en plan, så betyder det selvfølgelig ikke, at han svarer pænt, eller at lektierne nødvendigvis bliver lavet, når han har spist. Men chancen er alt andet lige større, når man henvender sig med en venlig opmuntring frem for et krav. Og er man vedholdende i at bruge en positiv og anerkendende kommunikationsform, så vil det i hvert fald rykke noget over tid. En positiv og anerkendende kommunikationsform handler om at huske at: Se barnet og beskrive hvad man ser Lytte til barnet og gentage hvad han har sagt Sørge for at udvikle hans stærke sider Vise at du holder af ham for den han er, frem for det han kan Udpege hans successer Rose ham for selv de små ting Husker man dette mindskes konflikterne og selvværdet vokset. Og det bliver nemmere at sætte grænser og samarbejde om, at de bliver overholdt. Samtidig holder det dig følelsesmæssigt tættere på barnet, som måske i mindre grad får brug for at vende ryggen til. Følg med og støt op Når man alligevel har følelsen af at stå på sidelinjen, mens han gennemlever sine teenageår, så gælder det om at coache ham videre, når han nærmer sig stregen, i stedet for at stå og dømme for overtrådt. En teenager har således hårdt brug for sine forældres anerkendelse og opmuntring. Og det gælder i særlig høj grad for en teenager med ADHD. Prøv med dette mantra: 1. Døm ikke. 2. Spørg dig selv: Hvad har han brug for at lære? 3. Lær ham det! Kodeordet her er som du nok har gættet tålmodighed! Og masser af kærlighed, naturligvis. Om KiK-Kassen KiK-Kassen er et nyt, tilbagevendende indslag i ADHD Magasinet. Udviklingskonsulent Anna Furbo Rewitz skriver om tips og idéer til hverdagslivet med børn med (og uden) ADHD. KiK står for Kærlighed i Kaos, som er navnet på ADHDforeningens forældretræningsprogram, idet KiK-Kassens råd og redskaber ligger i tråd med programmets indhold. Denne gang handler det om kommunikation til teenagere. Kommentarer og ønsker til KiK-Kassen modtages meget gerne på afr@adhd.dk 27

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Citater fra borgere:

Citater fra borgere: Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mit liv med hash STOF UNGE

Mit liv med hash STOF UNGE Mit liv med hash Jeg røg min første joint, da jeg var 16 år. Det skete på min første Roskilde Festival, og jeg husker ærligt ikke meget fra denne aften. Jeg har fået at vide, at jeg brækkede mig, big time..

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Bella får hjælp til at gå i skole

Bella får hjælp til at gå i skole Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere