SUNDHED PÅ TOPPEN. Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHED PÅ TOPPEN. Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006"

Transkript

1 Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands hjemmestyre INUSSUK Arktisk forskningsjournal SUNDHED PÅ TOPPEN Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006 Birgit Niclasen Katja Løngaard Laila Kærgaard Laursen Christina Schnohr

2 SUNDHED PÅ TOPPEN Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006 INUSSUK - Arktisk forskningsjournal Copyright Forfatterne og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Nuuk 2007 Tilrettelæggelse: Anne Lise Sørensen Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN ISSN Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Grønlands Hjemmestyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktis, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Tom Greiffenberg Professor Peter Bjerregaard Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for, Statens Institut for Folkesundhed Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal Postboks 1029, DK-3900 Nuuk, Grønland DK-1399 København K Telefon: Telefon Fax: Fax: Publiktioner i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 DK-3900 Nuuk

3 Forord Det er fjerde gang Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) undersøgelsen har været gennemført i Grønland. Undersøgelsen har tidligere fundet sted i 1994, 1998 og Formålet med denne rapport er som tidligere, at formidle HBSC-undersøgelsens resultater til de skoler, som i årenes løb har deltaget i undersøgelsen, og som dermed har muliggjort undersøgelsens praktiske del. Forfatterne håber, at også planlæggere af sundhedsfremmende indsatser, kommunale forebyggelseskonsulenter og andre, der interesserer sig for sundhed hos børn og unge i Grønland, vil have glæde af rapporten. For at gøre rapporten tilgængelig for alle har vi igen valgt at udelade mere dybtgående analyser til fordel for en mere generel fremstilling. Mere dybtgående videnskabelige analyser af undersøgelsen vil publiceres senere i form af mindre rapporter og videnskabelige artikler. HBSC Greenland blev indtil 2005 ledet af læge, MPH J. Michael Pedersen, der tidligere har været distriktslæge i Ilullisat. Siden 2005 har distriktslæge Birgit Niclasen, Nuuk, været ansvarlig for undersøgelsen. Den internationale projektleder er professor Candace Currie fra Universitetet i Edinburgh, som har det overordnede videnskabelige ansvar for undersøgelsen. Oddrun Samdal fra Universitetet i Bergen er ansvarlig for den internationale databank, der indeholder data fra alle deltagerlande i HBSC. Den grønlandske del af undersøgelsen er i 2006 sket i samarbejde med Paarisa, det grønlandske forebyggelseskontor, der også har hjulpet økonomisk med trykning af spørgeskemaer, dataindtastning og publicering af denne rapport. En særlig tak til NunaFonden, der har givet støtte til den databearbejdning, der har dannet grundlag for rapporten. Udarbejdelsen af rapporten er sket i samarbejde med en række personer, hvoraf vi vil rette en særlig tak til professor i grønlandsmedicin Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for råd og vejledning. Birgit Niclasen Katja Løngaard Laila Kærgaard Laursen Christina Schnohr

4 Resume af rapportens indhold Rapporten søger både at inddrage nye områder og samtidig følge op på vigtige tendenser fra de tidligere HBSC-undersøgelser. Alle rapportens kapitler starter med en kort begrundelse for, hvorfor forfatterne har valgt at inddrage netop dette område, da det ikke er muligt at inddrage samtlige emner i undersøgelsen i denne rapport. Da spørgsmålsformuleringen har betydning for elevernes svar, har forfatterne fundet det vigtigt at præsentere den originale spørgsmålsformulering på både dansk og grønlandsk. Dermed får læseren mulighed for at forholde sig til spørgsmålenes formulering på begge sprog, hvilket åbner for muligheden for diskussion af, hvordan spørgsmålene kan være blevet forstået. Kapitel 1 omhandler baggrunden for undersøgelsen og dens gennemførelse i 2006, herunder bortfald og repræsentativitet. HBSC er et internationalt forskningsprojekt om børn og unges sundhed og sundhedsvaner. Undersøgelsen er koordineret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og den gennemføres hvert fjerde år i en lang række europæiske lande, samt Israel og Nordamerika. I 2006 deltog 44 lande og regioner. Alle skoler i Grønland med elever i 6. til 11. klasse har fået skriftligt tilbud om at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsens spørgeskema blev besvaret anonymt i en skoletime i foråret I alt havde 53 skoler med elever valgt at deltage. I alt besvarede elever spørgeskemaet, 51% af disse elever var piger. Der deltog således 40% af alle skoleelever i 6. til 11. klasse i Grønland og 67% af elever på de deltagende skoler. I forhold til 2002 var deltagerandelen i bygderne høj (94% af elever på deltagende skoler), lavere i byerne (59%) og lavest i Nuuk (47%). Kapitel 2 omhandler elevernes nære omgivelser det vil sige familie, venner, netværk og følelse af tilhørsforhold eller etnicitet. Kapitlet beskriver elevernes familierelationer, deres forhold til forældre og venner, samt forskellige mål for familiens velstand. I alt 54% af eleverne angav, at de boede sammen med begge deres forældre og yderligere 28% boede sammen med deres mor, mens 7% boede sammen 4

5 med deres far. I alt 11% boede sammen med en bedstefar eller bedstemor. For 11% af eleverne var der ingen andre børn i hjemmet, mens 17% boede med en søster eller bror og 24% boede med 2 søskende. I alt 12% af eleverne boede hverken sammen med deres mor eller deres far og 10% angav at have et andet hjem. Mere end 3 ud af 4 elever var tilfredse med forholdet til forældrene, mens kun 4% var utilfredse. Generelt angav eleverne, at mor vidste mest om deres venner og hvad de lavede i deres fritid. Mor vidste således meget om, hvem elevernes venner var ifølge 50%, flere af pigerne (58%) end af drengene (47%), mens kun 37% af eleverne mente, at far vidste meget om hvem deres venner var. Tre fjerdedele af alle eleverne havde mange nære venner. Generelt var eleverne meget tilfredse med deres venskaber og var meget sammen med deres venner både efter skoletid og om aftenen. 2-3% angav, at de ingen nære venner havde. For hele Grønland gjaldt det, at 82% følte sig som grønlændere, 2% som danskere og 14% som både grønlænder og dansker. Sprog, følelse af tilhørsforhold og forældrenes fødested var tæt koblet. Det var således 78% af dem, der talte flydende grønlandsk, der opfattede sig som grønlændere og 77% af dem, der ikke talte grønlandsk, opfattede sig som danskere. 4% af dem, der ikke talte grønlandsk, opfattede sig som grønlændere. Hvis både far og mor var født i Grønland opfattede 91% sig som grønlændere og 95% af disse angav også at tale grønlandsk. Generelt boede de højere socialgrupper i Nuuk, hvor den højeste materielle velstand også fandtes. Der var relativt flere elever i Nuuk end i by og bygd, der vurderede deres familie som velhavende. En ud af seks elever angav, at de ofte eller altid gik sultne i seng eller i skole på grund af mangel på mad i hjemmet. Kapitel 3 omhandler elevernes opfattelse af skolen herunder skoletrivsel og mobning, samt uddybende analyser omkring tilfredsheden med blandt andet skole, lærere og klassekammerater. Forfatterne har fundet det vigtigt at formidle data på skolespørgsmålene på baggrund af Atuarfitsialaq, den gode skole, der blev implementeret i Fra den første undersøgelse i 1994 til den seneste i 2006 er set et fald i andelen af elever, der virkelig godt eller godt kan lide at gå i skole for både de 13-årige og de 15-årige. For de 15-årige var der i %, der rapporterede at være glade for at gå i skole, mens tallet for de 13-årige var på 5

6 78%. I Nuuk, by og bygd var der henholdsvis 5%, 3% og 4% af eleverne, der slet ikke kunne lide at gå i skole. Det svarer til, at der i gennemsnit vil være en elev i hver klasse, der er meget ked af at gå i skole. Trods det var over halvdelen af eleverne fuldstændig enige eller enige i en række positive udsagn omkring skolen, hvilket blandt andet betød, at 62% af alle elever glædede sig til at komme i skole, og at 65% godt kunne lide skoleaktiviteter. Over halvdelen af eleverne vurderede, at deres lærer mente, at de var bedre end gennemsnittet. Der blev fundet et lille fald i andelen, der følte sig mobbet og 86% af eleverne mobbede sjældent eller aldrig andre elever. Kapitel 4 omhandler livskvalitet, helbred, positiv sundhed, symptomer, selvrapporteret astma og fravær fra skolen på grund af sygdom. Samtlige emner er sat i relation til om man bor i en bygd, i en by eller i Nuuk. Hovedfundene var, at de yngste elever var de mest positive, når de skulle vurdere deres egen sundhed, idet 86% af de yngste drenge og 76% af de yngste piger vurderede, at de havde et virkelig godt eller godt helbred. Andelen af elever, der syntes at deres helbred var virkelig godt, faldt markant med stigende alder. 7 af 10 elever syntes, at de havde høj livskvalitet. Generelt syntes piger, at de havde en lavere livskvalitet end drenge, og forekomsten af dårlig livskvalitet øgedes ligesom dårligt helbred med stigende alder. Præcis halvdelen af eleverne havde været fraværende på grund af sygdom i de sidste 30 dage, og 7% havde været væk i 5 dage eller mere. Flere drenge (54% af drenge mod 47% af piger) havde været fraværende med sygdom, men piger oplevede oftere symptomer end drenge. Dette gjaldt for såvel de fysiske symptomer (hovedpine, rygsmerter, ondt i maven) som for de mere trivselsmæssige symptomer (at være deprimeret, nervøs eller have søvnbesvær). I alt oplevede 55% af pigerne flere end ét symptom om ugen, hvilket gjaldt 41% af drengene. Total set oplevede godt halvdelen af skoleeleverne symptomer mindre end en gang om ugen, hver femte elev oplevede symptomer mindst én gang om ugen, mens resten af eleverne (12%) oplevede to eller flere symptomer pr. uge (17%). For alle symptomer med undtagelse af ondt i maven gjaldt det, at der var højere forekomst af symptomer, des ældre eleven var. Kapitel 5 omhandler kost, overvægt og fysisk aktivitet med særligt fokus på børn og unges indtag af grønlandsk og importeret kost, samt indtag af 6

7 slik, sodavand, frugt og grønt (de fire sidstnævnte benævnes kostindikatorer). Desuden rapporteres resultater omkring overvægt og fysisk inaktivitet i relation til bosted og sociale forhold. Siden undersøgelsen i 2002 har der været øget fokus på skolebørns kostvaner og vigtigheden af gode spisevaner generelt, blandt andet vigtigheden af at spise morgenmad for at have energi og kunne koncentrere sig i skolen. Dette fokus er opretholdt, da et af kapitlets hovedfund var, at selvom 63% af eleverne fik morgenmad på 4 eller 5 hverdage, var der fortsat 11%, der aldrig spiste morgenmad. Kostvanerne var generelt set bedst i Nuuk og byerne. Elever i bygderne havde ikke kun de mindst sunde spisevaner, når man så på kostindikatorerne, de havde også det højeste daglige indtag af fastfood/færdigretter, et lavt indtag af mælkeprodukter, og en stor del spiste ikke traditionelle grønlandske fødevarer. Der var betydelige forskelle på drenge og piger i kropsopfattelse og tilfredshed med egen krop. Piger var oftere på slankekur, og en større andel af drenge (63%) betragtede deres krop som passende. Der var gennemsnitligt 22% af drengene, der syntes de var for tykke, mens denne andel var 26% for de yngste piger og steg markant til 47% af de ældste piger. I 2002 lå Grønland blandt de tre lande i HBSC undersøgelsen med den højeste andel af overvægtige elever. I 2006 var flere elever blevet fede end i Samlet set var der 81% normalvægtige, 16% overvægtige og 3% fede blandt de omkring grønlandske elever (69% af alle deltagere), der besvarede spørgsmålet om højde og vægt. En del elever var relativt fysisk inaktive, idet 22% af drengene og 25% af pigerne angav at se fjernsyn mindst 4 timer om dagen. Andelen, der så meget lidt tv, oversteg kun den inaktive andel med meget få procent. 13% af drengene og 5% af pigerne angav, at de spillede computer 4-7 timer om dagen. Kapitel 6 omhandler brugen af rusmidler som tobak, alkohol, hash og snifning både mere generelt og i relation til sprog, etnicitet (grønlandsk/dansk), bosted og sociale forhold. I dette kapitel indgik også svar på nogle spørgsmål fra den europæiske rusmiddelundersøgelse ESPAD for elever over 15 år. Hovedfundene i dette kapitel var, at 40% af eleverne aldrig havde prøvet at ryge, 65% af de yngste og 20% af de ældste elever. Generelt var andelen af elever, der ikke havde prøvet at ryge, stigende, men samtidig rapporterede en større andel af eleverne end i 2002 at ryge dagligt. Blandt de yngste røg 7

8 5% dagligt stigende til halvdelen i den ældste gruppe. 45% af eleverne angav, at de aldrig havde prøvet at drikke alkohol, mens 10% af de yngste elever og 75% af de ældste havde prøvet at drikke sig fulde. 77% af eleverne havde aldrig prøvet at ryge hash mod 75% i 2003 og 92% af eleverne svarede, at de aldrig havde prøvet at sniffe. 1% havde sniffet 20 gange eller mere. Eleverne vurderede også risiko ved brug af rusmidler og generelt skelnede eleverne mellem risiko ved et jævnligt/dagligt forbrug og et forbrug engang imellem. 60% af eleverne vurderede jævnlig/daglig snifning, jævnlig/daglig hashrygning og daglig tobaksrygning som værende forbundet med stor risiko for skade. Det var dog bemærkelsesværdigt, at en relativt stor andel svarede ved ikke på spørgsmål om risiko ved brug af rusmidler og der var mest usikkerhed i vurderingen af de mulige skadevirkninger af alkohol. Det fremgik, at alkohol blev indtaget i forventning omkring positive effekter som sandsynligt at få det sjovt (70%), blive glad (55%), blive venskabelig og udadvendt (49%), blive mere afslappet (44%), mens negative effekter for de unge selv vurderedes som overvejende usandsynlige. Adfærden omkring rusmidler hos den enkelte elev lignede vennernes adfærd, og vennerne så således ud til at spille en afgørende rolle i elevernes rusmiddeladfærd. De fleste elever angav, at deres forældre var imod anvendelse af rusmidler. Eleverne troede dog, at forældrene var mindre imod, hvis de drak sig fulde, end at de røg hash eller sniffede. Der var ikke forskel på, hvad eleverne forventede af reaktion fra mor eller far. Kapitel 7 forsøger at give bud på hvilke sundhedsfremmende tiltag og projekter undersøgelsens resultater kan benyttes som vidensgrundlag for. Baggrunden for sundhedsfremmende tanker generelt (Ottawa Charter) og skolens rolle (den sundhedsfremmende skole) beskrives. Det beskrives også, hvad der karakteriserer effektive projekter og hvad der er fundet ikke at have sundhedsfremmende potentiale. Kapitel 8 beskriver spredningen mellem skolerne inden for skoletrivsel (herunder tilfredshed med skolen, mobning og fornemmelse af at være accepteret i klassen), sundhedsadfærd (motion, tandbørstning, forbrug af slik/sodavand samt indtag af grønlandsk mad). Generelt er der stor forskel mellem skolerne. Som eksempel kunne kun 14% af eleverne på en skole virkelig godt lide skolen mod 64% på en anden skole. Det foreslås, at skolerne som en 8

9 start arbejder med at udvikle en sundhedspolitik, og der gives eksempler på, hvor HBSC undersøgelsen kan bidrage med mål for sundhedspolitikken. 9

10

11 Indholdsfortegnelse Forord Resume af rapportens indhold HBSC undersøgelsen generelt og gennemførelsen i Sociale forhold Skolen Helbred og Livskvalitet Kostvaner, tandsundhed, kropsopfattelse og overvægt Brug af rusmidler og forhold tilrusmidler Sundhedsfremme HBSC undersøgelsen og sundhedsfremme i skolerne Referencer

12

13 1. HBSC undersøgelsen generelt og gennemførelsen i 2006 HBSC er et internationalt forskningsprojekt om børn og unges sundhed og sundhedsvaner. Undersøgelsen er koordineret af WHO og den gennemføres hvert fjerde år. Undersøgelsen arbejder med et bredt sundhedsbegreb og ser skolebørns sundhed og sundhedsvaner i forhold til omgivelserne, primært familien, kammerater og skolen. Den giver et værdifuldt billede af skolebørns sundhed og sundhedsadfærd og har derfor stor værdi også i Grønland. I Grønland er undersøgelsen godkendt af den nationale videnskabsetiske komite. Ved første HBSC undersøgelse i 1984 deltog ni lande, ved undersøgelsen i 2002 var der deltagelse af 35 lande og regioner og i 2006 deltog 44 lande og regioner. Foruden Grønland deltager blandt andet de øvrige medlemslande i Arktisk Råd (med undtagelse af Færøerne). HBSC Greenland har flere målsætninger, der hver især understøtter muligheder for at bevare og forbedre børn og unges sundhed, både set fra et samfundsperspektiv og udfra det enkelte barns eller unges perspektiv. 1) Undersøgelsen overvåger en bred vifte af områder med betydning for sundheden hos børn og unge i Grønland. Denne overvågning publiceres i en national rapport som denne, der udgives efter hver dataindsamling. 2) Undersøgelsen giver mulighed for forskning, med henblik på at afdække sammenhænge mellem sundhed, adfærd, sociale forhold og andre faktorer, der har betydning for børn og unges egen oplevelse af deres sundhed og sundhedsadfærd. 3) Undersøgelsen giver mulighed for sundhedsfremme såvel på internationalt som på nationalt og kommunalt niveau. Ved at give en skriftlig tilbagemelding til hver af de deltagende skoler, får skolerne mulighed for at se hvordan deres sundhed er i forhold til landsgennemsnittet. Dette giver mulighed for sammenligning og for lokalt at sætte sig sundhedsmål at arbejde med. 13

14 I Grønland tilbydes alle klasser at deltage. I de fleste andre lande deltager en udvalgt stikprøve, hvor man indsamler oplysninger fra knap elever i tre aldersgrupper, 11, 13 og 15 år. På grund af et relativt lille antal elever i Grønland er HBSC Greenland en landsdækkende tværsnitsundersøgelse. Det giver mulighed for at sammenligne og følge udviklingen mellem forskellige kommuner og regioner. Mulighed for at se på udviklingen over tid blev udnyttet i Inussukrapporten Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til 2002, der opridsede fundene fra de tidligere HBSC undersøgelser i 1994, 1998 og 2002 (Schnohr et al., 2005). Der foreligger også selvstændige nationale rapporter fra de tidligere undersøgelser i 1994 og 1998: Sundhedsadfærd blandt grønlandske skolebørn (Pedersen, 1997) og Den grønlandske folkeskole et arbejdsmiljø for skolebørn (Pedersen, 2000). Den internationale undersøgelse præsenteres på hjemmesiden www. hbsc.org. De grønlandske data indgår i en international rapport, som senest blev udgivet i 2004 (Currie et al., 2004) og en ny forventes udgivet i november Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen har ikke begrænset sig til én referenceramme eller ét perspektiv på unges sundhed, men forskellige videnskabelige indgangsvinkler er integreret i undersøgelsen. Sundhed betragtes som noget, der skabes udfra det enkelte barns eller unges arvelige forudsætninger og livsstil under påvirkning af en lang række sociale, kulturelle, økonomiske og politiske faktorer. Generelt er man blevet mere opmærksom på barndommens store betydning for sundhedsadfærden i voksenlivet, blandt andet fordi vores holdninger til sundhed og den overordnede livsstil ofte grundlægges i barndommen og i de tidlige ungdomsår gennem påvirkninger fra vores omgivelser. De tidlige påvirkninger og valg er medbestemmende for vores sundhed gennem hele livet. Et eksempel på dette er overvægt, hvis årsag er delvist arvelig, men selve udviklingen af overvægt grundlægges gennem forudsætninger og valg truffet i barndommen, blandt andet spisevaner og motionsvaner. Et andet eksempel er de komplekse årsager, der ligger bag de sociale forholds betydning for sundheden og tendensen til, at forældrenes sociale forhold har 14

15 betydning for sundheden og livsvilkårene hos den efterfølgende generation. Dette benævnes ofte den sociale arv. De sociale forholds betydning for sundheden har dannet grundlag for denne spøgefulde opskrift på at få et godt liv: Den vigtigste forudsætning for at få et langt, sundt og godt liv er at vælge sine forældre med omhu. Selvom dette af naturlige årsager ikke kan lade sig gøre, peger det på vigtigheden af, at sætte tidligt ind med sundhedsfremmende indsatser for at sikre alle børn og unge en sund opvækst, gode vaner og lige muligheder for at få et godt liv. Skolen kan ses som en naturlig arena for brede sundhedsfremmende initiativer og som en naturlig forlængelse af HBSC undersøgelsen har WHO initieret og understøttet et netværk af sundhedsfremmende skoler i Europa, the European Network of Health Promoting Schools. Undersøgelsens perspektiver i Grønland diskuteres videre i kapitel 7 og i kapitel 8. Spørgeskemaet Undersøgelsens spørgsmål udvikles på engelsk, da undersøgelsen er internationalt koordineret. Proceduren med oversættelse og tilbageoversættelse er grundig og langvarig, da spørgsmålenes betydning skal oversættes så præcist som muligt. Dette er en udfordring særligt for den grønlandske del, da der er mange nuancer og dialekter i det grønlandske sprog. Forud for undersøgelsen i 2006 blev der foretaget en nyoversættelse af det internationale spørgeskema fra engelsk til grønlandsk og til dansk. Da undersøgelsens spørgeskema er udviklet i det internationale HBSC netværk, er det ikke alle spørgsmål, der er lige relevante for Grønland. De enkelte lande har mulighed for at supplere med spørgsmål af national interesse, hvilket samtlige deltagerlande benytter sig af. De tidligere brugte nationale temaer fremgår af Inussukrapporten fra 2005 (Schnohr et al., 2005). I 2006 har der været inddraget nationale spørgsmål omkring snifning og astma, ligesom der er medtaget spørgsmål om kost og etnicitet, som har været benyttet i befolkningsundersøgelser af voksne i Grønland. Da HBSC undersøgelsen nu er den eneste landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt skoleelever, er der inkluderet en række spørgsmål for elever over 15 år omkring rusmidler fra ESPAD undersøgelsen (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs). ESPAD er en international rusmiddelundersøgelse blandt større 15

16 skolebørn, som blev udført af Grønlandsk Statistik i 1999 og 2003 på initiativ af forebyggelseskontoret, Paarisa (Statistics Greenland, 2003). Undersøgelsens gennemførelse og den nationale rapport for 2006 Skolebestyrelsen på den enkelte skole afgjorde på vegne af alle forældre, om skolen ønskede at deltage i undersøgelsen, mens den enkelte elev selv tog stilling til, om han/hun ønskede at besvare undersøgelsens spørgeskema. Spørgeskemaet blev besvaret på foranledning af læreren i én bestemt klassesituation. Eleven valgte selv, om han/hun ønskede at udfylde skemaet på dansk eller grønlandsk, da begge udgaver var tilgængelige. Elever, der var fraværende den pågældende dag, fik ikke mulighed for at udfylde skemaet senere. Efter skemaet var udfyldt, blev det lagt i en kuvert, der blev lukket og først åbnet igen af projektledelsen. Undersøgelsen er anonym, det vil sige at det ikke er muligt at identificere den enkelte elev, der har deltaget. I 2006 blev undersøgelsen gennemført i marts-april måned. Denne rapport med resultater fra undersøgelsen i 2006 beskriver både nogle nye emner, som er fundet interessante, samtidig med at der følges op på nogle af de vigtigste fund fra de tidligere undersøgelser. Generelt har forfatterne valgt at beskrive resultaterne i forhold til køn, alder, bosted (Nuuk/by/ bygd) og følelse af tilhørsforhold (det vil sige, om eleven opfatter sig selv som dansk eller grønlandsk). I rapporten præsenteres resultaterne med en sammenlægning af besvarelserne fra de 11-og 12-årige, de 13-og 14-årige og de årige for at lette sammenligningen med resultaterne fra tidligere undersøgelser (Schnohr et al., 2005). De respektive aldersgrupper kan betragtes som tre forskellige faser i ungdommen. Den første kan betragtes som starten af puberteten, den anden som en periode med store fysiske og følelsesmæssige forandringer og udvikling, mens den sidste kan ses som en tid, hvor man modnes og blandt andet træffer beslutninger om fremtiden. Når der i resultatformidlingen er angivet et N, er det antallet af elever, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Når en andel er udregnet, sker det 16

17 på baggrund af N, der kan variere fra spørgsmål til spørgsmål afhængigt af hvor mange elever, der har valgt at svare på det pågældende spørgsmål. Når det angives, at der er fundet en forskel mellem to grupper af elever eller to målinger betyder det, at vi med en statistisk test har sammenlignet værdierne for de to grupper og med denne har fundet en forskel mellem grupperne, der med stor sandsynlighed (95%) ikke beror på en tilfældighed. Når der er fundet en statistisk forskel, er dette skrevet med fed og kursiv eller er benævnet som en statistisk forskel. Som tidligere nævnt vægter undersøgelsen anonymitet højt, hvilket er årsagen til, at rapporten ikke beskriver forholdene på den enkelte skole. Alle deltagende skoler har i stedet fået tilsendt en særlig delrapport, der sammenligner svarene fra netop denne skoles elever med landsgennemsnittet på en række områder. For at bevare anonymiteten er små skoler slået sammen med nærliggende skoler. Disse rapporter beskriver blandt andet forhold til skolen, mobning og rusmidler. Alle deltagende skoler har ønsket at benytte sig af dette tilbud og det er forfatternes håb, at disse skolerapporter vil blive brugt i undervisningen. Konklusioner i rapporten kan ikke umiddelbart overføres på de børn og unge, der ikke går i skole, da flere undersøgelser har fundet at unge, der ikke går i skole, på væsentlige områder adskiller sig fra unge, der går i skole, særligt i forhold til sundhedsvaner og rusmiddelforbrug (Irwin et al., 1997). Deltagelse og svarprocent i 2006 I 2006 blev alle landets skoler med elever i 6. til 11. klasse inviteret til at deltage uanset elevtal og skoletype. 53 skoler med elever valgte at deltage. Ved de tidligere undersøgelser indgik kun skoler med flere end ti elever, hvilket gjorde, at de mindre bygder ikke blev inddraget, og disse dermed blev underrepræsenteret. Ved tidligere undersøgelser indgik specialskoler og skoler udenfor kommunal inddeling heller ikke, men da disse skoler indgik i ESPAD undersøgelsen blev de tilbudt deltagelse i HBSC Deltagerantallet i 2006 og i de tidligere undersøgelser i forhold til det totale antal elever i klasse i Grønland fremgår af tabel 1. Tabellen er lavet ud fra 17

18 opgørelser af antal elever fra KIIIPs (Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke) publikation Folkeskolen i Grønland Antal besvarelser (b) Antal elever i klasse (a) Andel piger blandt deltagerne (%) Deltagerprocent (100 x b/a) Tabel 1.1: Antal besvarelser, antal elever, kønsfordeling, deltagerprocent af total antal elever i klasse. Analyse af deltagelsen i 2006 i forhold til 2002 fordelt på Nuuk, by og bygd ses i tabel 1.2 angivet både for elever på deltagende skoler og for den samlede andel af alle elever i 6. til 11. klasse. En beskrivelse af hvordan udregningen for 2002 er lavet kan læses i den tidligere Inussukrapport om undersøgelsen (Schnohr et al., 2005). Da det kun var 67% af alle skoleelever, der gik på skoler, der deltog i undersøgelsen og dermed havde mulighed for at besvare spørgeskemaet, er deltagerandelen også udregnet for de skoler, der faktisk deltog (tabel 1.2). Den gennemsnitlige deltagerprocent var højere i 2006 end i 2002, både hvad angår andelen af alle skoleelever i Grønland, der deltog og for andelen af mulige bevarelser Nuuk By Bygd I alt Nuuk By Bygd I alt % af elever på deltagende skoler % af alle skoleelever Tabel 1.2: Total og potentiel deltagerandel i Nuuk, by og bygd (% andel). Andelen af besvarelser er vurderet som tilfredsstillende for at undersøgelsens resultater kan anses for at være repræsentative for alle skoleelever i 6. til 11. klasse. Byerne var relativt underrepræsenteret i 2002, mens den laveste deltagerandel i 2006 var i Nuuk. Men da en relativt stor andel af landets elever bor i Nuuk (23%), betyder dette bortfald mindre for den statisti- 18

19 ske sikkerhed bag undersøgelsens konklusioner. I resultatformidlingen vises antal elever, der har svaret på det pågældende spørgsmål, og resultaterne er ikke vægtet efter hvor store andele, der har deltaget fra de forskellige skoler eller på Nuuk/byer/bygder. 19

20 2. Sociale forhold Elevernes familie Familien har stor betydning for et barns selvopfattelse og mulighed for at klare de mange positive og negative udfordringer i hverdagen. Familiestrukturen har i mange samfund ændret sig markant i løbet af de sidste generationer og dette er også tilfældet i Grønland. Tidligere tiders storfamilier, hvor børn boede sammen med flere søskende, forældre og bedsteforældre og ofte havde fætre, kusiner og anden familie tæt på, opleves ikke af så mange børn og unge idag. Familierne er generelt mindre end før, og børn har ofte få søskende, hvis de overhovedet har nogle. Mange børn oplever desuden, at familien ændrer sig under deres opvækst. Der kan være tale om, at forældrene bliver skilt, at mor eller far får en ny kæreste, eller måske flytter man til en anden by. Når man skildrer elevernes familie, bliver der således tale om et øjebliksbillede for nogle. En sammenbragt familie kan ses som en stedfamilie af et barn, og som en biologisk familie af et andet barn i samme familie. Uanset familiens type og sammensætning så har familien og det nærmeste netværk meget stor betydning for børns udvikling. I barndommen er en stabil tilknytning til forældre eller andre omsorgspersoner afgørende for individets følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Familien og hjemmet er det primære sted, hvor vaner og adfærd indlæres og mange af dem bevares hele livet. Det er i samspil med andres normer, at man skaber sine egne. For skolebørn og unge mennesker er netværket et sted, hvor man er i kontakt med sine rollemodeller og får slebet sin personlighed til. Hjemmet er også betydningsfuldt for større børn, selv om de i stigende grad løsriver sig fra familien. HBSC undersøgelsen gør meget ud af at indsamle oplysninger om, hvordan elevernes familier er sammensat for at sætte det i relation til normer, vaner og adfærd. Der indgår således spørgsmål om, hvem eleven bor sammen med, om eleven har flere hjem og detaljer om elevens forhold til mor, far, venner og søskende. 20

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til 2002

Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til 2002 INUSSUK Arktisk forskningsjournal 2 2004 Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til 2002 Christina Schnohr J.Michael Pedersen Maria Carmen Granado Alcón Birgit Niclasen Sundhed og helbred

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Tag dig tid til at læse hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt og svar så godt du kan. Husk at vi er interesseret i din egen mening.

Tag dig tid til at læse hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt og svar så godt du kan. Husk at vi er interesseret i din egen mening. SUNDHEDSADFÆRD HOS SKOLEBØRN Kære elev. Tak fordi du vil hjælpe os med denne undersøgelse! Ved at svare på disse spørgsmål hjælper du os med at finde ud af mere om, hvordan børn og unge i Grønland lever

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

2. Skolen og skoletrivsel

2. Skolen og skoletrivsel 2. Skolen og skoletrivsel Af: Birgit Niclasen og Steven Arnfjord Skolen har en stor betydning for børns sundhed og sundhedsvaner. Skoleoplevelse i og udenfor klasserummet har betydning for, hvordan eleverne

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere