SUNDHED PÅ TOPPEN. Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHED PÅ TOPPEN. Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006"

Transkript

1 Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands hjemmestyre INUSSUK Arktisk forskningsjournal SUNDHED PÅ TOPPEN Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006 Birgit Niclasen Katja Løngaard Laila Kærgaard Laursen Christina Schnohr

2 SUNDHED PÅ TOPPEN Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006 INUSSUK - Arktisk forskningsjournal Copyright Forfatterne og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Nuuk 2007 Tilrettelæggelse: Anne Lise Sørensen Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN ISSN Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Grønlands Hjemmestyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktis, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Tom Greiffenberg Professor Peter Bjerregaard Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for, Statens Institut for Folkesundhed Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal Postboks 1029, DK-3900 Nuuk, Grønland DK-1399 København K Telefon: Telefon Fax: Fax: Publiktioner i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 DK-3900 Nuuk

3 Forord Det er fjerde gang Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) undersøgelsen har været gennemført i Grønland. Undersøgelsen har tidligere fundet sted i 1994, 1998 og Formålet med denne rapport er som tidligere, at formidle HBSC-undersøgelsens resultater til de skoler, som i årenes løb har deltaget i undersøgelsen, og som dermed har muliggjort undersøgelsens praktiske del. Forfatterne håber, at også planlæggere af sundhedsfremmende indsatser, kommunale forebyggelseskonsulenter og andre, der interesserer sig for sundhed hos børn og unge i Grønland, vil have glæde af rapporten. For at gøre rapporten tilgængelig for alle har vi igen valgt at udelade mere dybtgående analyser til fordel for en mere generel fremstilling. Mere dybtgående videnskabelige analyser af undersøgelsen vil publiceres senere i form af mindre rapporter og videnskabelige artikler. HBSC Greenland blev indtil 2005 ledet af læge, MPH J. Michael Pedersen, der tidligere har været distriktslæge i Ilullisat. Siden 2005 har distriktslæge Birgit Niclasen, Nuuk, været ansvarlig for undersøgelsen. Den internationale projektleder er professor Candace Currie fra Universitetet i Edinburgh, som har det overordnede videnskabelige ansvar for undersøgelsen. Oddrun Samdal fra Universitetet i Bergen er ansvarlig for den internationale databank, der indeholder data fra alle deltagerlande i HBSC. Den grønlandske del af undersøgelsen er i 2006 sket i samarbejde med Paarisa, det grønlandske forebyggelseskontor, der også har hjulpet økonomisk med trykning af spørgeskemaer, dataindtastning og publicering af denne rapport. En særlig tak til NunaFonden, der har givet støtte til den databearbejdning, der har dannet grundlag for rapporten. Udarbejdelsen af rapporten er sket i samarbejde med en række personer, hvoraf vi vil rette en særlig tak til professor i grønlandsmedicin Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for råd og vejledning. Birgit Niclasen Katja Løngaard Laila Kærgaard Laursen Christina Schnohr

4 Resume af rapportens indhold Rapporten søger både at inddrage nye områder og samtidig følge op på vigtige tendenser fra de tidligere HBSC-undersøgelser. Alle rapportens kapitler starter med en kort begrundelse for, hvorfor forfatterne har valgt at inddrage netop dette område, da det ikke er muligt at inddrage samtlige emner i undersøgelsen i denne rapport. Da spørgsmålsformuleringen har betydning for elevernes svar, har forfatterne fundet det vigtigt at præsentere den originale spørgsmålsformulering på både dansk og grønlandsk. Dermed får læseren mulighed for at forholde sig til spørgsmålenes formulering på begge sprog, hvilket åbner for muligheden for diskussion af, hvordan spørgsmålene kan være blevet forstået. Kapitel 1 omhandler baggrunden for undersøgelsen og dens gennemførelse i 2006, herunder bortfald og repræsentativitet. HBSC er et internationalt forskningsprojekt om børn og unges sundhed og sundhedsvaner. Undersøgelsen er koordineret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og den gennemføres hvert fjerde år i en lang række europæiske lande, samt Israel og Nordamerika. I 2006 deltog 44 lande og regioner. Alle skoler i Grønland med elever i 6. til 11. klasse har fået skriftligt tilbud om at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsens spørgeskema blev besvaret anonymt i en skoletime i foråret I alt havde 53 skoler med elever valgt at deltage. I alt besvarede elever spørgeskemaet, 51% af disse elever var piger. Der deltog således 40% af alle skoleelever i 6. til 11. klasse i Grønland og 67% af elever på de deltagende skoler. I forhold til 2002 var deltagerandelen i bygderne høj (94% af elever på deltagende skoler), lavere i byerne (59%) og lavest i Nuuk (47%). Kapitel 2 omhandler elevernes nære omgivelser det vil sige familie, venner, netværk og følelse af tilhørsforhold eller etnicitet. Kapitlet beskriver elevernes familierelationer, deres forhold til forældre og venner, samt forskellige mål for familiens velstand. I alt 54% af eleverne angav, at de boede sammen med begge deres forældre og yderligere 28% boede sammen med deres mor, mens 7% boede sammen 4

5 med deres far. I alt 11% boede sammen med en bedstefar eller bedstemor. For 11% af eleverne var der ingen andre børn i hjemmet, mens 17% boede med en søster eller bror og 24% boede med 2 søskende. I alt 12% af eleverne boede hverken sammen med deres mor eller deres far og 10% angav at have et andet hjem. Mere end 3 ud af 4 elever var tilfredse med forholdet til forældrene, mens kun 4% var utilfredse. Generelt angav eleverne, at mor vidste mest om deres venner og hvad de lavede i deres fritid. Mor vidste således meget om, hvem elevernes venner var ifølge 50%, flere af pigerne (58%) end af drengene (47%), mens kun 37% af eleverne mente, at far vidste meget om hvem deres venner var. Tre fjerdedele af alle eleverne havde mange nære venner. Generelt var eleverne meget tilfredse med deres venskaber og var meget sammen med deres venner både efter skoletid og om aftenen. 2-3% angav, at de ingen nære venner havde. For hele Grønland gjaldt det, at 82% følte sig som grønlændere, 2% som danskere og 14% som både grønlænder og dansker. Sprog, følelse af tilhørsforhold og forældrenes fødested var tæt koblet. Det var således 78% af dem, der talte flydende grønlandsk, der opfattede sig som grønlændere og 77% af dem, der ikke talte grønlandsk, opfattede sig som danskere. 4% af dem, der ikke talte grønlandsk, opfattede sig som grønlændere. Hvis både far og mor var født i Grønland opfattede 91% sig som grønlændere og 95% af disse angav også at tale grønlandsk. Generelt boede de højere socialgrupper i Nuuk, hvor den højeste materielle velstand også fandtes. Der var relativt flere elever i Nuuk end i by og bygd, der vurderede deres familie som velhavende. En ud af seks elever angav, at de ofte eller altid gik sultne i seng eller i skole på grund af mangel på mad i hjemmet. Kapitel 3 omhandler elevernes opfattelse af skolen herunder skoletrivsel og mobning, samt uddybende analyser omkring tilfredsheden med blandt andet skole, lærere og klassekammerater. Forfatterne har fundet det vigtigt at formidle data på skolespørgsmålene på baggrund af Atuarfitsialaq, den gode skole, der blev implementeret i Fra den første undersøgelse i 1994 til den seneste i 2006 er set et fald i andelen af elever, der virkelig godt eller godt kan lide at gå i skole for både de 13-årige og de 15-årige. For de 15-årige var der i %, der rapporterede at være glade for at gå i skole, mens tallet for de 13-årige var på 5

6 78%. I Nuuk, by og bygd var der henholdsvis 5%, 3% og 4% af eleverne, der slet ikke kunne lide at gå i skole. Det svarer til, at der i gennemsnit vil være en elev i hver klasse, der er meget ked af at gå i skole. Trods det var over halvdelen af eleverne fuldstændig enige eller enige i en række positive udsagn omkring skolen, hvilket blandt andet betød, at 62% af alle elever glædede sig til at komme i skole, og at 65% godt kunne lide skoleaktiviteter. Over halvdelen af eleverne vurderede, at deres lærer mente, at de var bedre end gennemsnittet. Der blev fundet et lille fald i andelen, der følte sig mobbet og 86% af eleverne mobbede sjældent eller aldrig andre elever. Kapitel 4 omhandler livskvalitet, helbred, positiv sundhed, symptomer, selvrapporteret astma og fravær fra skolen på grund af sygdom. Samtlige emner er sat i relation til om man bor i en bygd, i en by eller i Nuuk. Hovedfundene var, at de yngste elever var de mest positive, når de skulle vurdere deres egen sundhed, idet 86% af de yngste drenge og 76% af de yngste piger vurderede, at de havde et virkelig godt eller godt helbred. Andelen af elever, der syntes at deres helbred var virkelig godt, faldt markant med stigende alder. 7 af 10 elever syntes, at de havde høj livskvalitet. Generelt syntes piger, at de havde en lavere livskvalitet end drenge, og forekomsten af dårlig livskvalitet øgedes ligesom dårligt helbred med stigende alder. Præcis halvdelen af eleverne havde været fraværende på grund af sygdom i de sidste 30 dage, og 7% havde været væk i 5 dage eller mere. Flere drenge (54% af drenge mod 47% af piger) havde været fraværende med sygdom, men piger oplevede oftere symptomer end drenge. Dette gjaldt for såvel de fysiske symptomer (hovedpine, rygsmerter, ondt i maven) som for de mere trivselsmæssige symptomer (at være deprimeret, nervøs eller have søvnbesvær). I alt oplevede 55% af pigerne flere end ét symptom om ugen, hvilket gjaldt 41% af drengene. Total set oplevede godt halvdelen af skoleeleverne symptomer mindre end en gang om ugen, hver femte elev oplevede symptomer mindst én gang om ugen, mens resten af eleverne (12%) oplevede to eller flere symptomer pr. uge (17%). For alle symptomer med undtagelse af ondt i maven gjaldt det, at der var højere forekomst af symptomer, des ældre eleven var. Kapitel 5 omhandler kost, overvægt og fysisk aktivitet med særligt fokus på børn og unges indtag af grønlandsk og importeret kost, samt indtag af 6

7 slik, sodavand, frugt og grønt (de fire sidstnævnte benævnes kostindikatorer). Desuden rapporteres resultater omkring overvægt og fysisk inaktivitet i relation til bosted og sociale forhold. Siden undersøgelsen i 2002 har der været øget fokus på skolebørns kostvaner og vigtigheden af gode spisevaner generelt, blandt andet vigtigheden af at spise morgenmad for at have energi og kunne koncentrere sig i skolen. Dette fokus er opretholdt, da et af kapitlets hovedfund var, at selvom 63% af eleverne fik morgenmad på 4 eller 5 hverdage, var der fortsat 11%, der aldrig spiste morgenmad. Kostvanerne var generelt set bedst i Nuuk og byerne. Elever i bygderne havde ikke kun de mindst sunde spisevaner, når man så på kostindikatorerne, de havde også det højeste daglige indtag af fastfood/færdigretter, et lavt indtag af mælkeprodukter, og en stor del spiste ikke traditionelle grønlandske fødevarer. Der var betydelige forskelle på drenge og piger i kropsopfattelse og tilfredshed med egen krop. Piger var oftere på slankekur, og en større andel af drenge (63%) betragtede deres krop som passende. Der var gennemsnitligt 22% af drengene, der syntes de var for tykke, mens denne andel var 26% for de yngste piger og steg markant til 47% af de ældste piger. I 2002 lå Grønland blandt de tre lande i HBSC undersøgelsen med den højeste andel af overvægtige elever. I 2006 var flere elever blevet fede end i Samlet set var der 81% normalvægtige, 16% overvægtige og 3% fede blandt de omkring grønlandske elever (69% af alle deltagere), der besvarede spørgsmålet om højde og vægt. En del elever var relativt fysisk inaktive, idet 22% af drengene og 25% af pigerne angav at se fjernsyn mindst 4 timer om dagen. Andelen, der så meget lidt tv, oversteg kun den inaktive andel med meget få procent. 13% af drengene og 5% af pigerne angav, at de spillede computer 4-7 timer om dagen. Kapitel 6 omhandler brugen af rusmidler som tobak, alkohol, hash og snifning både mere generelt og i relation til sprog, etnicitet (grønlandsk/dansk), bosted og sociale forhold. I dette kapitel indgik også svar på nogle spørgsmål fra den europæiske rusmiddelundersøgelse ESPAD for elever over 15 år. Hovedfundene i dette kapitel var, at 40% af eleverne aldrig havde prøvet at ryge, 65% af de yngste og 20% af de ældste elever. Generelt var andelen af elever, der ikke havde prøvet at ryge, stigende, men samtidig rapporterede en større andel af eleverne end i 2002 at ryge dagligt. Blandt de yngste røg 7

8 5% dagligt stigende til halvdelen i den ældste gruppe. 45% af eleverne angav, at de aldrig havde prøvet at drikke alkohol, mens 10% af de yngste elever og 75% af de ældste havde prøvet at drikke sig fulde. 77% af eleverne havde aldrig prøvet at ryge hash mod 75% i 2003 og 92% af eleverne svarede, at de aldrig havde prøvet at sniffe. 1% havde sniffet 20 gange eller mere. Eleverne vurderede også risiko ved brug af rusmidler og generelt skelnede eleverne mellem risiko ved et jævnligt/dagligt forbrug og et forbrug engang imellem. 60% af eleverne vurderede jævnlig/daglig snifning, jævnlig/daglig hashrygning og daglig tobaksrygning som værende forbundet med stor risiko for skade. Det var dog bemærkelsesværdigt, at en relativt stor andel svarede ved ikke på spørgsmål om risiko ved brug af rusmidler og der var mest usikkerhed i vurderingen af de mulige skadevirkninger af alkohol. Det fremgik, at alkohol blev indtaget i forventning omkring positive effekter som sandsynligt at få det sjovt (70%), blive glad (55%), blive venskabelig og udadvendt (49%), blive mere afslappet (44%), mens negative effekter for de unge selv vurderedes som overvejende usandsynlige. Adfærden omkring rusmidler hos den enkelte elev lignede vennernes adfærd, og vennerne så således ud til at spille en afgørende rolle i elevernes rusmiddeladfærd. De fleste elever angav, at deres forældre var imod anvendelse af rusmidler. Eleverne troede dog, at forældrene var mindre imod, hvis de drak sig fulde, end at de røg hash eller sniffede. Der var ikke forskel på, hvad eleverne forventede af reaktion fra mor eller far. Kapitel 7 forsøger at give bud på hvilke sundhedsfremmende tiltag og projekter undersøgelsens resultater kan benyttes som vidensgrundlag for. Baggrunden for sundhedsfremmende tanker generelt (Ottawa Charter) og skolens rolle (den sundhedsfremmende skole) beskrives. Det beskrives også, hvad der karakteriserer effektive projekter og hvad der er fundet ikke at have sundhedsfremmende potentiale. Kapitel 8 beskriver spredningen mellem skolerne inden for skoletrivsel (herunder tilfredshed med skolen, mobning og fornemmelse af at være accepteret i klassen), sundhedsadfærd (motion, tandbørstning, forbrug af slik/sodavand samt indtag af grønlandsk mad). Generelt er der stor forskel mellem skolerne. Som eksempel kunne kun 14% af eleverne på en skole virkelig godt lide skolen mod 64% på en anden skole. Det foreslås, at skolerne som en 8

9 start arbejder med at udvikle en sundhedspolitik, og der gives eksempler på, hvor HBSC undersøgelsen kan bidrage med mål for sundhedspolitikken. 9

10

11 Indholdsfortegnelse Forord Resume af rapportens indhold HBSC undersøgelsen generelt og gennemførelsen i Sociale forhold Skolen Helbred og Livskvalitet Kostvaner, tandsundhed, kropsopfattelse og overvægt Brug af rusmidler og forhold tilrusmidler Sundhedsfremme HBSC undersøgelsen og sundhedsfremme i skolerne Referencer

12

13 1. HBSC undersøgelsen generelt og gennemførelsen i 2006 HBSC er et internationalt forskningsprojekt om børn og unges sundhed og sundhedsvaner. Undersøgelsen er koordineret af WHO og den gennemføres hvert fjerde år. Undersøgelsen arbejder med et bredt sundhedsbegreb og ser skolebørns sundhed og sundhedsvaner i forhold til omgivelserne, primært familien, kammerater og skolen. Den giver et værdifuldt billede af skolebørns sundhed og sundhedsadfærd og har derfor stor værdi også i Grønland. I Grønland er undersøgelsen godkendt af den nationale videnskabsetiske komite. Ved første HBSC undersøgelse i 1984 deltog ni lande, ved undersøgelsen i 2002 var der deltagelse af 35 lande og regioner og i 2006 deltog 44 lande og regioner. Foruden Grønland deltager blandt andet de øvrige medlemslande i Arktisk Råd (med undtagelse af Færøerne). HBSC Greenland har flere målsætninger, der hver især understøtter muligheder for at bevare og forbedre børn og unges sundhed, både set fra et samfundsperspektiv og udfra det enkelte barns eller unges perspektiv. 1) Undersøgelsen overvåger en bred vifte af områder med betydning for sundheden hos børn og unge i Grønland. Denne overvågning publiceres i en national rapport som denne, der udgives efter hver dataindsamling. 2) Undersøgelsen giver mulighed for forskning, med henblik på at afdække sammenhænge mellem sundhed, adfærd, sociale forhold og andre faktorer, der har betydning for børn og unges egen oplevelse af deres sundhed og sundhedsadfærd. 3) Undersøgelsen giver mulighed for sundhedsfremme såvel på internationalt som på nationalt og kommunalt niveau. Ved at give en skriftlig tilbagemelding til hver af de deltagende skoler, får skolerne mulighed for at se hvordan deres sundhed er i forhold til landsgennemsnittet. Dette giver mulighed for sammenligning og for lokalt at sætte sig sundhedsmål at arbejde med. 13

14 I Grønland tilbydes alle klasser at deltage. I de fleste andre lande deltager en udvalgt stikprøve, hvor man indsamler oplysninger fra knap elever i tre aldersgrupper, 11, 13 og 15 år. På grund af et relativt lille antal elever i Grønland er HBSC Greenland en landsdækkende tværsnitsundersøgelse. Det giver mulighed for at sammenligne og følge udviklingen mellem forskellige kommuner og regioner. Mulighed for at se på udviklingen over tid blev udnyttet i Inussukrapporten Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til 2002, der opridsede fundene fra de tidligere HBSC undersøgelser i 1994, 1998 og 2002 (Schnohr et al., 2005). Der foreligger også selvstændige nationale rapporter fra de tidligere undersøgelser i 1994 og 1998: Sundhedsadfærd blandt grønlandske skolebørn (Pedersen, 1997) og Den grønlandske folkeskole et arbejdsmiljø for skolebørn (Pedersen, 2000). Den internationale undersøgelse præsenteres på hjemmesiden www. hbsc.org. De grønlandske data indgår i en international rapport, som senest blev udgivet i 2004 (Currie et al., 2004) og en ny forventes udgivet i november Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen har ikke begrænset sig til én referenceramme eller ét perspektiv på unges sundhed, men forskellige videnskabelige indgangsvinkler er integreret i undersøgelsen. Sundhed betragtes som noget, der skabes udfra det enkelte barns eller unges arvelige forudsætninger og livsstil under påvirkning af en lang række sociale, kulturelle, økonomiske og politiske faktorer. Generelt er man blevet mere opmærksom på barndommens store betydning for sundhedsadfærden i voksenlivet, blandt andet fordi vores holdninger til sundhed og den overordnede livsstil ofte grundlægges i barndommen og i de tidlige ungdomsår gennem påvirkninger fra vores omgivelser. De tidlige påvirkninger og valg er medbestemmende for vores sundhed gennem hele livet. Et eksempel på dette er overvægt, hvis årsag er delvist arvelig, men selve udviklingen af overvægt grundlægges gennem forudsætninger og valg truffet i barndommen, blandt andet spisevaner og motionsvaner. Et andet eksempel er de komplekse årsager, der ligger bag de sociale forholds betydning for sundheden og tendensen til, at forældrenes sociale forhold har 14

15 betydning for sundheden og livsvilkårene hos den efterfølgende generation. Dette benævnes ofte den sociale arv. De sociale forholds betydning for sundheden har dannet grundlag for denne spøgefulde opskrift på at få et godt liv: Den vigtigste forudsætning for at få et langt, sundt og godt liv er at vælge sine forældre med omhu. Selvom dette af naturlige årsager ikke kan lade sig gøre, peger det på vigtigheden af, at sætte tidligt ind med sundhedsfremmende indsatser for at sikre alle børn og unge en sund opvækst, gode vaner og lige muligheder for at få et godt liv. Skolen kan ses som en naturlig arena for brede sundhedsfremmende initiativer og som en naturlig forlængelse af HBSC undersøgelsen har WHO initieret og understøttet et netværk af sundhedsfremmende skoler i Europa, the European Network of Health Promoting Schools. Undersøgelsens perspektiver i Grønland diskuteres videre i kapitel 7 og i kapitel 8. Spørgeskemaet Undersøgelsens spørgsmål udvikles på engelsk, da undersøgelsen er internationalt koordineret. Proceduren med oversættelse og tilbageoversættelse er grundig og langvarig, da spørgsmålenes betydning skal oversættes så præcist som muligt. Dette er en udfordring særligt for den grønlandske del, da der er mange nuancer og dialekter i det grønlandske sprog. Forud for undersøgelsen i 2006 blev der foretaget en nyoversættelse af det internationale spørgeskema fra engelsk til grønlandsk og til dansk. Da undersøgelsens spørgeskema er udviklet i det internationale HBSC netværk, er det ikke alle spørgsmål, der er lige relevante for Grønland. De enkelte lande har mulighed for at supplere med spørgsmål af national interesse, hvilket samtlige deltagerlande benytter sig af. De tidligere brugte nationale temaer fremgår af Inussukrapporten fra 2005 (Schnohr et al., 2005). I 2006 har der været inddraget nationale spørgsmål omkring snifning og astma, ligesom der er medtaget spørgsmål om kost og etnicitet, som har været benyttet i befolkningsundersøgelser af voksne i Grønland. Da HBSC undersøgelsen nu er den eneste landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt skoleelever, er der inkluderet en række spørgsmål for elever over 15 år omkring rusmidler fra ESPAD undersøgelsen (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs). ESPAD er en international rusmiddelundersøgelse blandt større 15

16 skolebørn, som blev udført af Grønlandsk Statistik i 1999 og 2003 på initiativ af forebyggelseskontoret, Paarisa (Statistics Greenland, 2003). Undersøgelsens gennemførelse og den nationale rapport for 2006 Skolebestyrelsen på den enkelte skole afgjorde på vegne af alle forældre, om skolen ønskede at deltage i undersøgelsen, mens den enkelte elev selv tog stilling til, om han/hun ønskede at besvare undersøgelsens spørgeskema. Spørgeskemaet blev besvaret på foranledning af læreren i én bestemt klassesituation. Eleven valgte selv, om han/hun ønskede at udfylde skemaet på dansk eller grønlandsk, da begge udgaver var tilgængelige. Elever, der var fraværende den pågældende dag, fik ikke mulighed for at udfylde skemaet senere. Efter skemaet var udfyldt, blev det lagt i en kuvert, der blev lukket og først åbnet igen af projektledelsen. Undersøgelsen er anonym, det vil sige at det ikke er muligt at identificere den enkelte elev, der har deltaget. I 2006 blev undersøgelsen gennemført i marts-april måned. Denne rapport med resultater fra undersøgelsen i 2006 beskriver både nogle nye emner, som er fundet interessante, samtidig med at der følges op på nogle af de vigtigste fund fra de tidligere undersøgelser. Generelt har forfatterne valgt at beskrive resultaterne i forhold til køn, alder, bosted (Nuuk/by/ bygd) og følelse af tilhørsforhold (det vil sige, om eleven opfatter sig selv som dansk eller grønlandsk). I rapporten præsenteres resultaterne med en sammenlægning af besvarelserne fra de 11-og 12-årige, de 13-og 14-årige og de årige for at lette sammenligningen med resultaterne fra tidligere undersøgelser (Schnohr et al., 2005). De respektive aldersgrupper kan betragtes som tre forskellige faser i ungdommen. Den første kan betragtes som starten af puberteten, den anden som en periode med store fysiske og følelsesmæssige forandringer og udvikling, mens den sidste kan ses som en tid, hvor man modnes og blandt andet træffer beslutninger om fremtiden. Når der i resultatformidlingen er angivet et N, er det antallet af elever, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Når en andel er udregnet, sker det 16

17 på baggrund af N, der kan variere fra spørgsmål til spørgsmål afhængigt af hvor mange elever, der har valgt at svare på det pågældende spørgsmål. Når det angives, at der er fundet en forskel mellem to grupper af elever eller to målinger betyder det, at vi med en statistisk test har sammenlignet værdierne for de to grupper og med denne har fundet en forskel mellem grupperne, der med stor sandsynlighed (95%) ikke beror på en tilfældighed. Når der er fundet en statistisk forskel, er dette skrevet med fed og kursiv eller er benævnet som en statistisk forskel. Som tidligere nævnt vægter undersøgelsen anonymitet højt, hvilket er årsagen til, at rapporten ikke beskriver forholdene på den enkelte skole. Alle deltagende skoler har i stedet fået tilsendt en særlig delrapport, der sammenligner svarene fra netop denne skoles elever med landsgennemsnittet på en række områder. For at bevare anonymiteten er små skoler slået sammen med nærliggende skoler. Disse rapporter beskriver blandt andet forhold til skolen, mobning og rusmidler. Alle deltagende skoler har ønsket at benytte sig af dette tilbud og det er forfatternes håb, at disse skolerapporter vil blive brugt i undervisningen. Konklusioner i rapporten kan ikke umiddelbart overføres på de børn og unge, der ikke går i skole, da flere undersøgelser har fundet at unge, der ikke går i skole, på væsentlige områder adskiller sig fra unge, der går i skole, særligt i forhold til sundhedsvaner og rusmiddelforbrug (Irwin et al., 1997). Deltagelse og svarprocent i 2006 I 2006 blev alle landets skoler med elever i 6. til 11. klasse inviteret til at deltage uanset elevtal og skoletype. 53 skoler med elever valgte at deltage. Ved de tidligere undersøgelser indgik kun skoler med flere end ti elever, hvilket gjorde, at de mindre bygder ikke blev inddraget, og disse dermed blev underrepræsenteret. Ved tidligere undersøgelser indgik specialskoler og skoler udenfor kommunal inddeling heller ikke, men da disse skoler indgik i ESPAD undersøgelsen blev de tilbudt deltagelse i HBSC Deltagerantallet i 2006 og i de tidligere undersøgelser i forhold til det totale antal elever i klasse i Grønland fremgår af tabel 1. Tabellen er lavet ud fra 17

18 opgørelser af antal elever fra KIIIPs (Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke) publikation Folkeskolen i Grønland Antal besvarelser (b) Antal elever i klasse (a) Andel piger blandt deltagerne (%) Deltagerprocent (100 x b/a) Tabel 1.1: Antal besvarelser, antal elever, kønsfordeling, deltagerprocent af total antal elever i klasse. Analyse af deltagelsen i 2006 i forhold til 2002 fordelt på Nuuk, by og bygd ses i tabel 1.2 angivet både for elever på deltagende skoler og for den samlede andel af alle elever i 6. til 11. klasse. En beskrivelse af hvordan udregningen for 2002 er lavet kan læses i den tidligere Inussukrapport om undersøgelsen (Schnohr et al., 2005). Da det kun var 67% af alle skoleelever, der gik på skoler, der deltog i undersøgelsen og dermed havde mulighed for at besvare spørgeskemaet, er deltagerandelen også udregnet for de skoler, der faktisk deltog (tabel 1.2). Den gennemsnitlige deltagerprocent var højere i 2006 end i 2002, både hvad angår andelen af alle skoleelever i Grønland, der deltog og for andelen af mulige bevarelser Nuuk By Bygd I alt Nuuk By Bygd I alt % af elever på deltagende skoler % af alle skoleelever Tabel 1.2: Total og potentiel deltagerandel i Nuuk, by og bygd (% andel). Andelen af besvarelser er vurderet som tilfredsstillende for at undersøgelsens resultater kan anses for at være repræsentative for alle skoleelever i 6. til 11. klasse. Byerne var relativt underrepræsenteret i 2002, mens den laveste deltagerandel i 2006 var i Nuuk. Men da en relativt stor andel af landets elever bor i Nuuk (23%), betyder dette bortfald mindre for den statisti- 18

19 ske sikkerhed bag undersøgelsens konklusioner. I resultatformidlingen vises antal elever, der har svaret på det pågældende spørgsmål, og resultaterne er ikke vægtet efter hvor store andele, der har deltaget fra de forskellige skoler eller på Nuuk/byer/bygder. 19

20 2. Sociale forhold Elevernes familie Familien har stor betydning for et barns selvopfattelse og mulighed for at klare de mange positive og negative udfordringer i hverdagen. Familiestrukturen har i mange samfund ændret sig markant i løbet af de sidste generationer og dette er også tilfældet i Grønland. Tidligere tiders storfamilier, hvor børn boede sammen med flere søskende, forældre og bedsteforældre og ofte havde fætre, kusiner og anden familie tæt på, opleves ikke af så mange børn og unge idag. Familierne er generelt mindre end før, og børn har ofte få søskende, hvis de overhovedet har nogle. Mange børn oplever desuden, at familien ændrer sig under deres opvækst. Der kan være tale om, at forældrene bliver skilt, at mor eller far får en ny kæreste, eller måske flytter man til en anden by. Når man skildrer elevernes familie, bliver der således tale om et øjebliksbillede for nogle. En sammenbragt familie kan ses som en stedfamilie af et barn, og som en biologisk familie af et andet barn i samme familie. Uanset familiens type og sammensætning så har familien og det nærmeste netværk meget stor betydning for børns udvikling. I barndommen er en stabil tilknytning til forældre eller andre omsorgspersoner afgørende for individets følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Familien og hjemmet er det primære sted, hvor vaner og adfærd indlæres og mange af dem bevares hele livet. Det er i samspil med andres normer, at man skaber sine egne. For skolebørn og unge mennesker er netværket et sted, hvor man er i kontakt med sine rollemodeller og får slebet sin personlighed til. Hjemmet er også betydningsfuldt for større børn, selv om de i stigende grad løsriver sig fra familien. HBSC undersøgelsen gør meget ud af at indsamle oplysninger om, hvordan elevernes familier er sammensat for at sætte det i relation til normer, vaner og adfærd. Der indgår således spørgsmål om, hvem eleven bor sammen med, om eleven har flere hjem og detaljer om elevens forhold til mor, far, venner og søskende. 20

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere