Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg
|
|
- Jens Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4. maj 2004 Gr.A Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg Kapitel 1 Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg I foregående afsnit er forslag 1 bearbejdet, hvor der kun er benyttet fjernevarme til opvarmning af bygningens brugsvand. I dette afsnit undersøges, hvorvidt et alternativt opvarmningssystem kan anvendes. I den forbindelse undersøges, hvorvidt en etablering af et solvarmeanlæg kombineret med fjernvarme som suppleringsvarme kan anvendes til opvarmning af brugsvandet og stadig være rentablet. Inden projekteringen kan foretages, er det dog nødvendigt at undersøge, om der er grundlag for etablering af et solvarmeanlæg. Da anlægget skal forsyne 40 ungdomslejligheder vurderes, at der vil forekomme et stort brugsvandforbrug, som kan forsøges delvist opvarmet ved solenergi. På grund af forsyningsmængdens størrelse vurderes, at det vil være nødvendigt at etablere et forholdsvist stort solfangerareal. Ud fra opbygningen af bygningen og området omkring ndes det mest hensigtmæssigt, at solfangerarealet kan monteres på bygningens tag. Desuden bevirker bygningens placering, at én af tagaderne på Blok B vil være sydvendt, hvilket vil være en særdeles oplagt placering af solfangeranlægget. Ved etableringen af et solvarmeanlæg skal de gældende lovkrav være opfyldt samtidig med, at der ikke må ske en forringelse af brugsvandet. Desuden ønskes, at varmtvandsbehovet i sommermånederne tilnærmelsesvis vil være dækket af energien fra solvarmen. Dimensioneringen af anlægget vil blive foretaget ud fra 3 simuleringer i beregningsprogrammet Kviksol: Simulering I - skitseprojektering Simulering II - økonomisk optimering Simulering III - detailprojektering Den første simulering, Simulering I, vil blive foretaget ud fra overslags- og erfaringsmæssige beregninger af de enkelte komponenter i solvarmeanlægget. Simulering II vil være en optimering ud fra et økonomisk grundlag. Hertil anvendes et priskatalog til at beregne overslagsmæssige priser for større solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning. Sidste simulering vil være en detailprojektering af det udvalgte anlæg i Simulering II. 1
2 1. Forslag 2 - Projektering af solfangeranlæg Gr.A maj Opbygning og styring af solfangeranlæg Solfangeranlægget anvendes for det konkrete projekt udelukkende til opvarmning af brugsvandet i bygningen. Anlægget udføres derfor med en varmtvandsbeholder, hvor varmetilførslen primært ønskes leveret af solenergien. Varmeoverførelsen vil ske gennem en spiralveksler, der monteres i den nederste del af varmtvandsbeholderen også kaldet soldelen, se gur xx (guren er ikke lavet men kommer til at være nederst i dette afsnit). I visse måneder vil solenergien ikke være tilstrækkelig til at opretholde den ønskede temperatur, hvorved det er nødvendigt at supplere med energi fra fjernvarmeforsyningen, som også leveres via en spiralveksler. Herved vil anlægget bl.a. bestå af følgende komponenter: Solfanger Varmtvandsbeholder Spiralvekslere Rør, ventil, pumpe osv. Ydermere vil anlægget have monteret to temperaturfølere, en i toppen af solfangeren og en i bunden af lagertanken. Dette skyldes, at anlægget vælges driftstyret således, at når temperaturen i toppen af solfangerne er 6 C varmere end vandet i bunden af beholderen, pumpes væsken ind i den underste spiral og opvarmer vandet i beholderen indtil temperaturen i solfangerne bliver 2 C lavere end beholderens vand. Desuden vil tanken også have monteret en temperaturføler i suppleringsdelen, hvor vandet tappes. Denne har til formål at sikre, at temperaturen i suppleringsdelen som minimum har en temperatur på 55 C. Temperaturen opretholdes ved supplering med fjernvarme via spiralveksleren, der installeres med en settemperatur på 55,5 C. Da temperaturen i beholderens suppleringsdel opnår høje temperaturer, vil det være nødvendigt med en sikkerhedsforanstaltning i form af en blandesløjfe for at sikre mod skoldning, hvilket ses på gur xx. Blandesløjfen har den egenskab, at hvis det tappede vand opnår en temperatur på over 55 C, så vil sløjfen opblande vandet med koldt brugsvand, således at temperaturen sænkes. Her indsættes en skitsetegning/principdiagram af anlægget!! Her kommer efterfølgende til at stå noget om: Simuleringerne, kortfattet Vurdering af det endelige anlæg vs anlæg bare med fjernvarme 2
3 4. maj 2004 Gr.A-104 A. Solfangeranlæg Bilag A Solfangeranlæg I dette afsnit opstilles enkelte forudsætninger, som vil have tilknytning til de beregninger, der foretages af solfangeranlægget. Det være sig forudsætninger omkring temperaturerne og mediet i anlægget samt brugernes døgnforbrug i form af et tappeprogram. A.1 Forudsætninger Til dimensioneringen af solvarmeanlægget vil følgende forudsætninger være gældende: Der dimensioneres et solvarmeanlæg til 40 lejligheder Lagertemperaturen sættes til t L = 55 C Koldtvandstemperaturen sættes til t K = 10 C Suppleringsvarmen leveres med fjernvarme, hvor den dimensionsgivende fremløbstemperatur er 60 C, og returtemperaturen ønskes til ca. 40 C Som medie i solfangeren benyttes en 40 % glycol/vandblanding med et frysepunkt på -21 C Tappeprogram For at kunne bestemme den nødvendige ydelse for varmeanlægget er det nødvendigt at kende til spidsbelastninger samt forbruget af varmt vand. Fordelingen af forbruget er fastsat ved at benytte et standardtappeprogram for etageboliger, se gur A.1. 3
4 A. Solfangeranlæg Gr.A maj 2004 Figur A.1 Standardtappeprogram for etagebolig [Kviksol, program, 2004]. 4 Som det fremgår af guren er forbruget størst omkring morgen og aften og ellers jævnt fordelt over ugen og året. Dette vurderes til at være et godt bud på, hvordan forbruget er fordelt, hvorfor dette tappeprogram benyttes. Ifølge Vand og Aøb Ståbi kan forbruget pr. lejlighed sættes til 90 l/døgn, hvilket er gældende for små lejligheder med brusebad[va Ståbi, 2000]. Dermed kan forbruget i de forskellige timer af året ndes. Et eksempel på dette ses i tabel A.1.
5 4. maj 2004 Gr.A-104 A. Solfangeranlæg Time Andel Forbrug [l/time] 1 2 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 I alt ,9 l/døgn Tabel A.1 Forbruget fordelt pr. time over døgnet for januar måned. Som det fremgår af tabellen, er det samlede forbrug 93,9 l/døgn, hvilket skyldes, at forbruget ikke er ens i hver måned, se evt gur A.1. 5
6 A. Solfangeranlæg Gr.A maj
7 4. maj 2004 Gr.A-104B. Skitseprojektering af solfangeranlægget Bilag B Skitseprojektering af solfangeranlægget I nedenstående afsnit beregnes de overslagsmæssige værdier for solfangeranlægget, der er nødvendige at have kendskab til for at Simulering I kan udføres. Herved vil følgende indgående parametre i anlægget blive bestemt, hvor komponenterne kan ses på gur B.1: Solfangerareal Soldel Volumen Overføringsevnen (UA) for spiralveksler Suppleringsdel Volumen Overføringsevnen (UA) for spiralveksler Varmetabet (UA) for varmtvandsbeholder Cirkulationstab De indgående komponenter i solfangeranlægget: Figur B.1 Skitsetegning af solfangeranlæggets komponenter [kviksol,program,2004] 7
8 B. Skitseprojektering af solfangeranlæggetgr.a maj 2004 B.1 Solfangerareal Til bestemmelse af solfangerarealet kan følgende gur anvendes: Figur B.2 Diagram til bestemmelse af solfangerarealet [Note,2004] På guren er det typiske anvendelsesområde angivet ved området indenfor ellipsen.hertilsvarerenx-værdipå30 m solfangerarealpr. 2 m varmtbrugsvand pr. døgn. Ud fra denne værdi kan solfangerareal bestemmes 3 ved nedenstående formel B.1, hvor døgnforbruget F er bestemt ud fra standarddøgnforbruget pr. lejlighed på 93,9 l/døgn multipliceret med antallet af lejligheder. 30 = A solf F (B.1) A solf = 30 F = 30 3, 8 = 115m 2 hvor A solf er solfangerarealet [m 2 ] F er døgnforbruget af varmt brugsvand [m 3 /døgn] Det vælges at anvende en solfangertype fra fabrikat NilSol Aps af typen Danmax 2, hvor databladet for den anvendte solfanger er vist i appendiks xx. Disse har et areal på 2,02 m pr. panel, hvorfor der skal anvendes 57 paneler. Det vurderes, at den eneste fordelagtige 2 placering af solfangerne vil være, hvis samtlige solfangerpaneler placeres på den del af taget, der hælder mod syd, og hvis de monteres med en hældning på 45. Det vurderes i første omgang, at det er muligt, at placere de 57 paneler på den sydvendte tagade. Senerehen vil placeringerne samt hældningerne blive nærmere undersøgt. 8 B.2 Solvarmedel I det følgende bestemmes størrelsen af varmtvandsbeholderens solvarmedel samt dennes spiralvekslers varmeoverføringsevne (UA). Disse fastlægges ud fra overslagsmæssige erfaringsmetoder.
9 4. maj 2004 Gr.A-104B. Skitseprojektering af solfangeranlægget Soldelens volumen Volumen af varmtvandsbeholderens solvarmedel V sol kan overslagsmæssigt bestemmes efter nedenstående formel, da faktoren A solf /F er sat til 30, se afsnit B.1. 1, 0 F < V sol < 1, 5 F 3, 8 < V sol < 5, 7 Ud fra ovenstående formel vælges en volumen på 4,75 m 3 fundet ved lineær interpolation. Af denne værdi sættes voluminet under solvekslerens højeste punkt til at udgøre 50 % [Note,foreæsning,2004]. UA for spiralveksler i soldelen I soldelen er placeret en spiralveksler, der skal overføre varmen fra solfangeranlægget til vandet i beholderen, se evt. gur B.1. Rørene udføres i kobber, hvor deres varmeoverføringsevne betegnes UA. Denne værdi bestemme i det følgende, hvor der tages udgangspunkt i erfaringsværdier fra "Prøvestationen for Solenergi". Her er en overslagsmæssig formel for UA bestemt ud fra solfangerarealet og lagertemperaturen: H = UA = K1 + K2 T L = 16, , , ,0864 t L (B.2) = t L hvor K1 er 16,7018 A 1,0648 solf [W/K] K2 er 0,4411 A 1,0864 solf [W/K 2 ] t L er lagertemperaturen [ K] B.3 Suppleringsdel I det følgende bestemmes størrelsen af varmtvandsbeholderens suppleringsdel samt dennes vekslers varmeoverføringsevne. Disse fastlægges ud fra overslagsmæssige beregninger. Suppleringsdelens volumen I det følgende dimensioneres suppleringsdelens volume, hvor volumen bestemmes ved at betragte suppleringsdelen som en almindelig varmtvandsbeholder med indbygget veksler. Herved dimensioneres volumen således, at anlægget udelukkende kan opvarmes ved fjernvarme. Beholderen vil således have tilstrækkelig kapacitet til at levere varmt vand i de perioder, hvor solvarmefangeranlægget ikke leverer varme. Volumenstørrelsen afhænger af den eekt beholderen er påkrævet samt antallet af normallejligheder, hvilket ses på gur B.3. 9
10 B. Skitseprojektering af solfangeranlæggetgr.a maj 2004 Figur B.3 Vejledende dimansioneringsdiagram for varmtvandsbeholdere med indbygget spiralvarmeveksler [VA Ståbi,]. Da hverken eekten eller volumen er oplyst anvendes gur 7.21 i Vand og Aøb Ståbi til at give et overslag på det eektive volumen som funktion af antal normallejligheder. Af guren ndes et volumen på ca l, idet antallet af normallejligheder er 22,9 [VA Ståbi,]. UA for spiralveksler i suppleringsdel I beholderens suppleringsdel forendes en veksler, der skal sørge for, at temperaturen i suppleringsdelen altid vil være mindst 55 C. I det følgende udregnes UA-værdien for veksleren. Dette gøres ud fra vekslerens eekt samt de temperaturer, der er fastsat for beholderen. Spiralveksleren dimensioneres ud fra det fundne beholdervolumen, idet disse værdier er sammenhørende. Først bestemmes dog det nødvendige beholdervolumen pr. normallejlighed. V lej = V eff N lejl = , 9 48l/lejl Ud fra gur B.3 kan den nødvendige eekt pr. normallejlighed P eff,lejl aæses til 1,8 kw/lejl. Er cirkulationsvarmetabet mindre end eller lig med 0,15 kw pr. normallejlighed kan den aæste værdi benyttes uden korrektioner. Cirkulationsvarmetabet sættes lig cirkulationstabet på 0,06 kw pr. normallejlighed fundet under forslag 1. Da denne værdi er mindre end de 0,15, er det ikke nødvendigt at korrigere for et overskydende cirkulationstab. Herved ndes beholderens eektive eekt til: 10 P eff = P eff,lejl N = 1, 8 22, 9 = 41, 2kW Det er dog nødvendigt at korrigere ovenstående værdi, således at der tages højde for tilkalkningen af rørene. Ud fra primærtemperaturen og et skøn på intervallet mellem rensningerne regnes med at sikkerhedstillæg på 30 %, hvilket
11 4. maj 2004 Gr.A-104B. Skitseprojektering af solfangeranlægget også blev brugt under forslag 1 [VA Ståbi,]. Herved bliver den ønskede mærkeeekt P ønske : P ønske = 41, 2 1, 3 = 53, 6kW Suppleringsvekslerens UA-værdi kan herved bestemmes ved følgende formel, hvor der dimensioneres efter temperatursættet t F /t R /t L = 60/40/10 C: UA = P ønske t F t R ln t F t L t R t L = 53, ln = 1369W/K hvor t F er fremløbstemperaturen [ C] t R er returtemperaturen [ C] t L er lagertemperaturen [ C] B.4 UA for varmtvandsbeholder I det følgende bestemmes varmtvandsbeholderens samlede volumen samt varmetabet U A fra beholderen til omgivelserne. Varmtvandsbeholderen består af sol- og suppleringsdelen, hvorfor det samlede volumen af beholderen bliver 5,85 m. Til dimensioneringen af beholderens varmetab anvendes et højde/diameter-forhold 3 på 1, da dette sættes som en retningslinie for beholdere > 3000 l [note,forelæsning,2004]. Herved bliver højden h og den indre diameter d af beholderen: V = h π 4 d2 d = h = 3 4 V π = 3 4 5, 85 π = 2, 0m Til bestemmelse af beholderens varmetab anvendes ovenstående mål samt de materialeparametre, som ses i tabel B.1. 11
12 B. Skitseprojektering af solfangeranlæggetgr.a maj 2004 Betegnelser Symbol Størrelse Isoleringens varmeledningsevne λ 0,04 W/mK Tykkelse af topisolering e t 0,2 m Tykkelse af bundisolering e b 0,1 m Tykkelse af sideisolering e s 0,1 m Udvendig overgangsisolans R u 0,13 m 2 K/W Setpunkt for tilskudsenergi t T 55,5 C Koldtvandstemperatur t K 10 C Middeltemperatur t M = (t T t K )/2 22,8 C 12 Tabel B.1 Materialeparametre for varmtvandsbeholderen. forudsættes at være uafhængig af temperaturniveauet. Varmetabet for varmebeholderen er sammensat af transmissionstabet gennem isoleringsmaterialet og tabet fra alle gennembrydninger af isoleringsmaterialet. Først bestemmes varmetabet gennem isoleringen, som deles op i side, top og bund, hvorefter der korrigeres for gennembrydninger. Ved beregningerne ses der bort fra små temperaturforskelle mellem vandet og beholderematerialet, hvorved der ikke vil forekomme et varmetab mellem disse. Desuden ses der bort fra godstykkelsen af beholderen. Med disse forudsætninger kan varmetabskoecienten pr. højdeenhed for siderne beregnes ved følgende [kompendium,2004]: U side = = π 1 d+2es ln + 0,13 2 λ d d+2e s π 1 2,0+2 0,1 ln + 0,13 2 0,04 2,0 2,0+2 0,1 = 2, 51W/mK Ligeledes kan varmetabskoecienten for toppen beregnes ved nedenstående tilnærmet udtryk [kompendium,2004]: UA top = = π (d + e 4 s) 2 e t λ + 0, 13 π 4 (2, 0 + 0, 1)2 0,2 + 0, 13 = 0, 68W/K 0,04 Tilsvarende beregnes varmetabskoecienten fra bunden af udtrykket [kompendium,2004]: UA bund = = π (d + e 4 s) 2 e t λ + 0, 13 π 4 (2, , 1)2 0,1 + 0, 13 = 1, 32W/K 0,04 Herved kan den samlede varmetabskoecient bestemmes, hvor der korrigeres for temperaturgradient: UA = UA top tt tm + U side h side + UA bund tk tm = 0, 68 55,5 22,8 + 2, 519 2, 0 + 1, ,8 = 7, 25W/K
13 4. maj 2004 Gr.A-104B. Skitseprojektering af solfangeranlægget Ydermere er det nødvendigt at korrigere den fundne værdi, idet der således tages hensyn til kuldebroer ved beholderens gennembrydninger. Tillægget, der bestemmes ved følgende formel, er baseret på erfaringer og er afhængig af antallet af kuldebroer, som sættes til 4 [note,forelæsning,2004]: tillæg kulderbroer = 0, 02 (n + 1) V 1/2 = 0, 02 (4 + 1) 5, 85 1/2 = 0, 24W/K hvor n er antallet af kuldebroer [ ] Herved kan det samlede varmetab for varmtvandsbeholderen bestemmes ved henholdsvis stilstand og drift. UA stilstand = UA + tillæg kuldebroer = 7, , 24 = 7, 49W/K UA drift = UA stilstand + 0, 01 V 1/2 = 7, , 01 5, 85 1/2 = 7, 51W/K B.5 Cirkulationstab Da anlægget udformes med cirkulation er det nødvendigt at have kendskab til cirkulationstabet. Til bestemmelse af cirkulationstabet anvendes enkelte værdier fundet i afsnit xx, hvor vandinstallationerne dimensioneres. Det være sig det samlede varmetab fra cirkulationssystemet Φ, den samlede vandstrøm m og temperaturen ved hhv. udløb t F og indløb t R til beholderen samt omgivelsestemperaturen t O. Herved kan varmetabsfaktoren UL bestemmes ved følgende formel: UL = m c ln (1 t F + t R t F t O ) = 0, 11 4, 2 ln ( , 4 ) = 65, 1W/K hvor m c er den samlede massestrøm = 0,11 [kg/s] er varmefylden [kj/(kg K)] B.6 Simulering I - skitseprojektering Ud fra ovenstående data anvendes programmet Kviksol til en simulering af skitseprojekteringen. Der undersøges ved simuleringen om varmtvandsbeholderen får leveret tilstrækkelig eekt således, at behovet kan dækkes. Desuden undersøges, hvorvidt energitilførslen fra solfangeranlægget er tilstrækkelig til at dække varmebehovet i sommermånederne. Det er ved en første simulering fundet, at anlægget kan levere 99 % af det totale energibehov. Behovet vil ikke helt være dækket i vintermånederne, hvorved 13
14 B. Skitseprojektering af solfangeranlæggetgr.a maj 2004 suppleringsvekslerens ydeevne forøges således, at det totale varmebehov dækkes 100 %. Herved er følgende resultater fremkommet for skitseprojekteringen: Figur B.4 Simuleringsresultater for skitseprojekteringen. Af ovenstående resultater ses, at solvarmeanlægget maksimalt kan yde 90 % af det aktuelle varmebehov, hvorved det vil være nødvendigt med supplering fra fjernvarme hele året. Den samlede procentvise udnyttelse over hele året er på 49,6 %, hvor den tilførte energi pr. solfangerareal er 398 kw h/m2. Ud fra skitseprojekteringen vil næste simulering være en økonomisk optimering af anlægget, hvorved det mest økonomisk fordelagtig anlæg vælges til detailprojektering. 14
15 4. maj 2004 Gr.A-104 C. Økonomisk optimering af anlægget Bilag C Økonomisk optimering af anlægget I det følgende afsnit foretages en optimering af solvarmeanlægget ud fra et økonomisk synspunkt. I vurderingen af anlæggenes egnethed tages udgangspunkt i data for solvarmeanlægget fundet under skitseprojekteringen. De parametre, der vælges at optimere, er henholdsvis solfangerarealet samt beholdervolumen, idet det forventes, at en ændring af solvarmeanlæggets størrelse vil have indydelse på ydelsen og udgifterne, da et mindre anlæg som regel vil give en større anlægsydelse pr. m solfanger samtidig med, at et større anlæg vil give mindre anlægsudgifter pr. 2 m solfanger. Der må således forekomme en økonomisk optimal dækningsgrad, hvor 2 energibesparelsen pr. investerede kr. er størst. Dette afdækkes slutteligt ved at se på tilbagebetalingstiden for de enkelte anlæg. For at bestemme solfangeranlæggets økonomi tages udgangspunkt i en regnearksl, der kan anvendes til beregning af priser på større solvarmeanlæg. Ved anvendelse af regnearket bestemmes rentabiliteten af anlægget, hvor både projektering, etablering og drift medtages. Desuden gøres en antagelse om, at de indvendige og udvendige rørlængder er ens for alle anlæggene, og at energiprisen er 0,55 kr/kw h incl. moms. Gennem simuleringerne ændres som sagt på beholdervolumen og solfangerarealet, hvor hver enkel kombination af disse undersøges. De enkelte værdier, der er undersøgt, er opskrevet i nedenstående tabel: Antal solfangerpaneler [stk] 30, 40, 50, 57, 70, 80, 90, 100 Beholdervolumen [m 3 ] 4, 5, 5,85, 7, 9, 11, 15 Tabel C.1 Parametre der ændres ved simuleringerne. ét panel udgør 2,02 m 2. ved beholdervoluminer på 4 og 5 m 3 vil den leverede energi ikke helt kunne dække behovet. C.1 Vurdering af optimeringen Ved at undersøge de enkelte kombinationer i Kviksol fås bla. en værdi for anlæggets ydelse i forhold til det aktuelle behov, hvor det forventes, at et større 15
16 C. Økonomisk optimering af anlægget Gr.A maj 2004 anlæg vil kunne dække bygningens behov bedre end et mindre anlæg. Nedenstående graf viser således anlæggets ydelse bestemt ud fra kombinationerne af antallet af solfangerpaneler og beholdervolumen. Hertil er anvendt, at ved en ændring af lagervolumen skal varmetabet korrigeres tilsvarende. Desuden er varmeoverføringsevnen U A for soldelens spiralveksler også korrigeret ud fra det ændrede solfangerareal. Figur C.1 Ydelse som funktion af antallet af solfangerpaneler og beholdervolumen. 16 Af gur ses tydeligt, hvorledes ydelsen øges med anlægsstørrelsen. Dog vil en større beholder ved et lille solfangerareal ikke give en meget større ydelse, hvilket skyldes, at solfangerne ikke har tilstrækkelig kapacitet til at udnytte den større lagringmulighed. Beholderens indydelse på ydelsen er mere markant ved større solfangerarealer, hvilket er illustreret ved, at diagrammet krummer mere ved større anlæg. Anlægsydelsen kan også vurderes ud fra solfangerstørrelsen, hvilket er forsøgt illustreret ved nedenstående gur.
17 4. maj 2004 Gr.A-104 C. Økonomisk optimering af anlægget Figur C.2 Anlægsydelsen pr. m 2 solfanger som funktion af antallet af solfangerpaneler og beholdervolumen. Som forventet er anlægsydelsen stigende med et mindre solfangerareal, hvorved den totale eektivitet vil være større pr. solfangerpanel. Dette skyldes, at ved større anlæg vil en større del af den producerede energi gå tabt, som følge af at bygningen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at anvende hele den lagrede energien. Ud fra betragtningerne af gur C.2 vil et mindre anlæg tydeligvis være at foretrække. I valget af anlægstørrelsen er det dog nødvendigt at sammenholde anlægsydelsen med anlægsudgifterne, hvorved det mest rentable anlæg kan bestemmes. Anlægsudgifterne pr. solfangerareal er illustreret ved nedenstående gur. 17
18 C. Økonomisk optimering af anlægget Gr.A maj 2004 Figur C.3 Anlægsudgifterne pr. m 2 solfanger som funktion af antallet af solfangerpaneler og beholdervolumen. Afgurenerdettydeligt,atetmindreanlægvilhaveenlangtstørreinvestering pr. solfangerareal, hvilket var forventeligt. I dette tilfælde vil beholderstørrelsen have størst indvirkning ved et mindre solfangeranlæg. Det mest økonomiske optimale anlæg kan slutteligt bestemmes ved at vurdere anlæggene ud fra tilbagebetalingstiden. Dette er således en kombination af ovenstående gurer, hvor energibesparelsen pr. investerede kr. vurderes: 18 Figur C.4 Tilbagebetalingstiden som funktion af antallet af solfangerpaneler og beholdervolumen. Figur C.4 illustrerer tydeligt hvilke anlæg, der er mest rentable. Det mest
19 4. maj 2004 Gr.A-104 C. Økonomisk optimering af anlægget optimale antal solfangerpaneler set i forhold til investeringen ligger mellem 50 og 60 stk. Det vælges at anvende 50 stk i den videre detailprojektering, hvilket svarertileteektivtarealpå101 m.sombeholdervolumenvælgesenstørrelse på 5,85 2 m, idet gur C.4 har et adt plateau fra 4 til 5,85 3 m ved 50 paneler, hvor tilbagebetalingstiden er 23 3 år for alle tre beholderstørrelsen (4, 5 og 5,85). De 5,85 vælges også af den grund, at mindre beholderstørrelser ikke helt vil kunne levere den fornødne energi, hvorfor det vil være nødvendigt at korrigere f.eks. varmeoverføringsevnen af suppleringsveksleren. C.2 Simulering II - økonomisk optimering I det følgende præsenteres resultaterne fra Kviksol, som er fremkommet ved at anvende det mest økonomiske rentable solfangeranlæg fundet under den økonomiske optimering. Det være sig med 50 solfangerpaneler og en beholderstørrelse på 5,85 m. 3 Figur C.5 Simuleringsresultater for den økonomiske optimering. 19
20 C. Økonomisk optimering af anlægget Gr.A maj 2004 I forhold til simulering I er der ikke sket nogen drastiske ændring af simuleringsresultaterne, idet in-data parametrene er nogenlunde ens. Ydelsen er faldet fra 49,6 % til 46,7 %, da det mindre solfangerareal vil producere mindre energi til opvarmningen af brugsvandet. Desuden er energiforbruget pr. solfangerareal ca. 30 kw h/m større ved det optimerede anlæg således, at der opnås en værdi på 426,4 2 kw h/m. Anlæggets bruttobehov er lidt mindre, idet den mindre varmtvandsbeholder 2 har et mindre varmetab til omgivelserne 20
21 4. maj 2004 Gr.A-104 D. Detailprojektering Bilag D Detailprojektering Under detailprojekteringen kommer følgende: Placering og orientering af solfangere. Herunder skygge forhold K-værdier for spiralveksleren ved Tilnærmet UA-metode MatLab Dimensionering af varmtvandsbeholder højde/diameter Godstykkelse Overtryk Varmetab Placering af spiralveksler Rørdimensionering Rørlængde/dimension/tryktab Pumpedimensionering Ekspansionsbeholder (Indreguleringsventil) Sidste simulering og priskalkulation 21
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mere4. Installationsteknik
4. Installationsteknik 4. Installationsteknik Det er valgt at afgrænse dette projekt til kun at se på bygning B under fagområdet installationsteknik. Endvidere er det antaget at der er lejligheder i hele
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereForbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg
Læs mereA. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget
A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer
Læs mereEftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1
Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereA. Skitseprojektering af solfangeranlæg
A. Skitseprojektering af solfangeranlæg I dette afsnit foretages skitseprojektering af solfangeranlægget. Dette indebærer en kort beskrivelse af det overordnede solfangersystem samt placeringsmulighederne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereSolvarme i forbindelse med bygninger
Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN VARMT BRUGSVAND
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMT BRUGSVAND Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMT BRUGSVAND Indhold Varmt brugsvand 96 Varmt brugsvand med fjernvarme 96 Gennemstrømningsvandvarmer
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereVarmt brugsvandsanlæg
Varmt brugsvandsanlæg Leon Buhl Teknologisk institut Industri & Energi Sikring af temperatur - bakterier 8.4.1.2 Varmt vand. (BR) Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst
Læs mereFORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE
FORRÅDS- OG VARMT- VANDSBEHOLDERE 82 1 FORRÅDSBEHOLDERE KN forrådsbeholdere type FO er beregnet for opbevaring af varmt brugsvand i fjernvarmeanlæg og centralvarmeanlæg, hvor veksler anvendes som opvarmnings
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereSOLVARMEANLÆG FORÅR 2010
SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer
Læs mereKombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereFysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.
Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har
Læs mereDin personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning
System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereUdformning af varmtvandsinstallationen
Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede
Læs mereNBE SUN COMFORT Version 6.00
Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk
Læs mereNBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.
SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereD Brugsvandsinstallationer
Installationsteknik D. Brugsvandsinstallationer D Brugsvandsinstallationer I dette afsnit vil rørsystemet til brugsvand blive dimensioneret under antagelse af, at rørføringen til varmt og koldt vand er
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs merePANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT
PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereKondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet
Gas Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet Gaskedel og solvarme i ét Den bedste opvarmning Der findes mange opvarmningstyper, nogle er meget energibesparende, nogle er baseret på vedvarende energi
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose
SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereIntelligente solvarmeanlæg med oliefyr eller gaskedel som backupenergi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 24, 215 Intelligente solvarmeanlæg med oliefyr eller gaskedel som backupenergi Andersen, Elsa Publication date: 21 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et
Læs mereBasisdokument vedr. solvarmeøkonomi
Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering
Læs mereSol til vand og varme. SOLFANGERE til væskebaseret opvarmning
Sol til vand og varme SOLFANGERE til væskebaseret opvarmning Det handler i høj grad om CO 2 -udslip og hvordan vi forholder os til det. Solvarme skåner miljøet for CO 2... Udnyttelse af solens energi er
Læs mereDanfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk
Danfoss Redan A/S www.redan.danfoss.dk Key Account Manager Peter Hemmsen Indledning. Hvordan kan det lade sig gøre at overholde Vandnormen med primær fremløbstemperatur 50. Fokus på brugsvandsdelen Måden
Læs mereSolvarmeløsninger fra Bosch
Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Priserne på fossil energi stiger, og udviklingen vil ingen ende tage. Stigende CO 2 -udslip truer vores klima,
Læs mereK% Æ"N ^v-a TC^^-^ /""<N,-V^ js AFDELING MIDTJYLLAND, Vestergade 48 H - 8000
K% Æ"N ^v-a TC^^-^ /"" f) CY/vf ( U ^J P^fl - 8000 - Arhus C Tlf. +45-86 9 56 44 Fax +45 86 3 63 06 E-Mail: Planmidt@post6.tele.dk U L J U U.! /V^?
Læs mereFjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.
Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan
Læs mereHvad er det så vi skal huske?
Hvad er det så vi skal huske? Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Miljøomkostninger f.eks. Bortskaffelse af affald Timeløn for professionelle håndværkere Myndighedsgebyrer
Læs mereBevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke
Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,
Læs mereVejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Læs mereBrabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10
Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereA Workshop om Lavtemperaturfjernvarme
BILAG A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme Gruppen blev inviteret til at deltage i en workshop om lavtemperaturfjernvarme hos Brønderslev Forsyning. Baggrunden for workshoppen var problemstillingen om,
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03
Læs mereSOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78
SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 ARTIKEL I VVS IJR, 10 OKTOBER 1978 1. Indledning Den st0rste
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereDin personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning
System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mere13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser
Solvarmedagen 13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser 13:30 Fremvisning af solvarmeanlæg fra: Batec Solvarme
Læs mereDemonstration og integration af komplet solvarmeanlæg i altanlukninger
Demonstration og integration af komplet solvarmeanlæg i altanlukninger Ole Hviid Søren Østergaard Jensen Poul Andreasens Tegnestue SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Demonstration og integration
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning
Læs mereTa hånd om varmeforbruget - spar 55%
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN TEKNISK ISOLERING
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 TEKNISK ISOLERING Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond TEKNISK ISOLERING Indhold Teknisk isolering 162 Rør til radiatorer 165 Energibesparelse 165
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at
Læs mereFjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS
Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5
Læs mereECL Comfort 110 230 V a.c. og 24 V a.c.
Datablad ECL Comfort 110 230 V a.c. og 24 V a.c. Beskrivelse og anvendelse Regulatoren er udviklet med henblik på let montering: et kabel, en tilslutning. ECL Comfort 110-regulatoren har et specialfremstillet
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereSUN-PRO.dk. Solvarmeanlæg. Uafhængig af energipriser. Solvarme fra Q-PRO
SUN-PRO.dk Solvarmeanlæg Uafhængig af energipriser SUN-PRO.dk Supplerer din primære varmekilde Med en god primær varmekilde, som f.eks. et olieeller gasfyr, er det oplagt at installere et solvarmeanlæg
Læs mereRAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013
Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 4 Lavtemperatur solvarme og ATES Cenergia ApS Marts 2009 Lavtemperatur solfangere Akkumulering af solvarme
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereBILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole
BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning
Læs mereCondens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand
Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard
Læs meresystem Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%
system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereSpar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A
Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mere- mere end funktionel
Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs merePræsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt
Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen
Læs mereNBE SUN COMFORT Version 6.00
Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk
Læs mereVarmeanlæg (projekt 1)
Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...
Læs mereAnvend solens energi til varmt vand og opvarmning
solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer
Læs mereMed naturens egen energi
Denmark Med naturens egen energi Solcellepaneler Solvarme www.izen.dk IZEN Energy Systems blev grundlagt i 1987, og lige siden har vores mission været "at producere vedvarende energi til alle med de bedste
Læs mereVandvarmere Combi 60-110 -160 l
Creating hot water Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Combi vandvarmere 60-110 -160 liter Combivandvarmer til el og central- eller fjernvarme Konstruktion Combivandvarmeren er opbygget som en stålbeholder,
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereMaskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology
Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vollsmose Alle 12 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-544983 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå
Læs mere