Figur 3 Antal kortbetalinger i danske internetforretninger. Baseret på tal fra PBS (www).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 3 Antal kortbetalinger i danske internetforretninger. Baseret på tal fra PBS (www)."

Transkript

1 Kapitel 3 - Internethandel i Danmark Når man hører om e-handel i nyhedsmedierne sker det ofte under overskrifter som Eksplosiv vækst i handel på nettet 15 eller Milliardvækst på vej i europæisk e-handel. 16 Sandheden er, at ingen kender det præcise omfang af internethandel i Danmark. Danmarks Statistik, der fører statistik over området i begrænset omfang, vurderer, at internetsalget udgør 0,7% af detailhandlens samlede omsætning. 17 Derudover er det eneste konkrete tal PBS ofte citerede opgørelse over antallet af kortbetalinger i danske internetforretninger. Siden PBS i april 1999 åbnede op for brug af Dankort til betalinger på Internettet, er der ført statistik over antallet af transaktioner. 18 Statistikken viser en konstant og markant vækst, senest mere end en fordobling fra 2001 til 2002 (se Figur 3). Det er imidlertid af flere grunde problematisk at bruge disse tal til at udtale sig om, hvor meget internethandel vi har i Danmark. Figur 3 Antal kortbetalinger i danske internetforretninger. Baseret på tal fra PBS (www). For det første kan man ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem kortbetalinger og internethandel. Det er en meget snæver definition af internethandel, der alene omfatter handler, der afregnes med et betalingskort. Mange forbrugere foretrækker af forskellige grunde at betale ved bankoverførsel, postopkrævning eller på anden vis: 15 DR Online: Eksplosiv vækst i handel på nettet, DR Online Penge 12. februar Myrthu, Bjarke: Milliardvækst på vej i europæisk e-handel, Børsen 11. September De nyeste tal fra Danmarks Statistik (2001) viser, at 7% af alle virksomheder i Danmark sælger varer på Internet, og at internetsalgets andel udgør 0,9% af branchernes samlede omsætning. Ser man alene på detailhandel, hotel og restauration mv., sælger 12% på Internettet, og internetsalgets andel udgør 0,7%, men disse tal er forbundet med en del statistisk usikkerhed (Danmarks Statistik 2002a: 340). Efter denne målestok placerer Danmark sig internationalt set i den forreste del af feltet. USA og England ligger i spidsen med lidt over 1%, men på grund af forskelle i definitioner og datagrundlag skal både tal og sammenligning tages med forbehold april 1999 vedtog Folketinget en ny lov om betalingskort den såkaldte Dankortlov der gav pengeinstitutterne mulighed for at opkræve et gebyr, hver gang et Dankort bliver brugt på Internettet. Det var resultatet af lang tids tovtrækkeri mellem pengeinstitutterne og internetforretningerne. Loven trådte i kraft 9. april, og samme dag blev den første betaling med Dankort foretaget på Internettet det skete hos Interflora (www), hvor en buket blomster blev bestilt til daværende erhvervsminister Pia Gjellerup med en tak for ændringen af betalingskortloven. Egeskov, Lisbeth: Dankort på Internet i april, Computerworld Online, 22. marts 1999 og Nielsen, Claus T.: 1,95 for Dankort på Internet, Computerworld Online, 9. april Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 21

2 [Muligheden for at sælge pr. efterkrav] er meget vigtigt. Det er stadigvæk størstedelen af vores kunder, der kører efterkrav. Der er også noget psykologisk i det. Nogle kunder kan ikke li at betale for noget, før de har det. Reelt set betaler de heller ikke før de betaler samtidig med, at vi sender varen. Men ved efterkrav siger de: Her har vi kassen nu betaler vi. Allan Carøe Sørensen, direktør, Midt-Data A/S Jeg vil senere komme nærmere ind på kundernes tilbageholdenhed med at bruge betalingskort på Internettet. For nærværende skal det blot konstateres, at meget af det, man normalt vil regne for internethandel, ikke bliver talt med i PBS statistik. For det andet kan man ikke se, hvad der gemmer sig bag den enkelte betaling. Det kan være betaling for et par sokker til 50 kroner eller for en computer til kroner. Det er altså ikke muligt direkte at værdisætte en kortbetaling, men det gennemsnitlige beløb, der handles for på nettet, er 400 kr. og det har en svagt faldende tendens. 19 For det tredje dækker statistikken over en meget stor spredning nogle få virksomheder sidder på en meget stor del af det samlede antal transaktioner, mens andre virksomheder har et yderst begrænset antal transaktioner. Det illustreres tydeligt af, at teleselskabet Telmore (www), der har skabt en niche ved at sælge billig taletid til mobiltelefonen på Internet, fylder meget i den samlede statistik. De alene står for 36% af alle Dankort-transaktioner på Internettet i Det betyder, at der er stor forskel fra virksomhed til virksomhed: Vi er allerede de største indenfor e-handel i Danmark. [ ] Vi har 40 procent af transaktionerne på nettet. Der er 2500 e-virksomheder i Danmark, og derfor er det jo tydeligt, at det går rigtigt godt for os og mindre godt for de resterende virksomheder. Frank Rasmussen, direktør, Telmore A/S 21 Det må i samme åndedræt nævnes, at det ikke i sig selv er dårligt for dansk internethandel, at én virksomhed står for så stor en del af kortbetalingerne. Tværtimod kan succeshistorier som denne være med til at vise vejen for andre virksomheder. Endelig skal man være påpasselig, når man bruger de høje vækstrater til at bedømme omfang af og potentiale for internethandel i Danmark. De flotte procentvise stigninger skyldes først og fremmest, at startniveauet var meget lavt. 22 Desuden skal man holde sig for øje, at kortbetalinger på Internettet stadig udgør en forsvindende lille del af det samlede antal kortbetalinger. I 2002 blev der ifølge PBS foretaget lige under 3,3 millioner kortbetalinger (Dankort og Visa/Dankort) i de danske internetforretninger. I samme periode ( ) steg antallet af 19 Kilde: Jakob Rasborg, Kommunikationschef, Dankort A/S (www). Rettighederne til Dankortet blev pr. 1. januar 2001 overført fra PBS Danmark A/S til Dankort A/S. Det skete som et led i en liberalisering af det danske marked for betalingskort. Dankort A/S ejes af 137 pengeinstitutter. 20 Schultz, Jakob: Fremgang for e-handel i Danmark skyldes ét firma, ComON, 29. januar Som citeret i Schultz, Jakob: Vil omsætte for halv milliard i år, ComON, 12. februar De nævnte 40% er tallet for december måned Statistik over Internet-kortbetalinger i Danmark før Dankortet kom på banen har ikke kunnet findes, men sandsynligvis har omfanget været yderst begrænset. I de tre sidste kvartaler af 1999 blev Visa, Eurocard & MasterCard eksempelvis anvendt mindre end gange. Diners Club var det første internationale kort, der tilbød en betalingsløsning på Internet i Danmark (fra november 1996). I løbet af 1997 kom PBS på banen med løsninger til Visa, Eurocard & MasterCard. Men brug af betalingskort i danske internetforretninger tog først fart, da Dankortet blev gangbar valuta på Internet 9. april Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 22

3 Dankort-transaktioner samlet fra 371 til 477 millioner. 23 Altså udgør kortbetalingerne på Internettet bare 3% af den samlede stigning i perioden og et godt stykke under 1% af de samlede antal kortbetalinger i Tallene indikerer en ikke ubetydelig vækst, men viser samtidig, at internethandel stadig udgør en meget lille del af den samlede detailhandel i Danmark. Konklusionen må være, at man ikke med udgangspunkt i de foreliggende data kan drage præcise slutninger om omfanget og betydningen af internethandel i Danmark. Dette forhold bør holdes in mente, når der i det følgende gøres status inden for de tre varekategorier, som blev introduceret i afsnit 2.4 ( Fysiske varer, digitale varer og serviceydelser ). I mangel af brugbare statistikker må man se på de faktiske forhold. Følgende vurdering af initiativerne på de pågældende områder er baseret på en konkret gennemgang af internetaktiviteten i udvalgte forretningsområder. Denne vurdering er suppleret med viden opbygget gennem interviews, relevant litteratur og egne erfaringer Forventninger til internethandel før og nu Forventningerne til internethandel var helt frem til foråret 2000 skyhøje. Internettet var det nye Klondike, og guldfeberen rasede for fuld tryk. Guldet lå lige for fødderne, man skulle bare bøje sig ned og samle det op helst før konkurrenterne fik samme idé. Der blev foretaget voldsomme investeringer i alt, der havde det mindste med Internettet at gøre, og i takt med at analyseinstitutterne overgik hinanden i optimistiske vurderinger af størrelsen på det fremtidige marked for internethandel, besluttede flere og flere virksomheder, at det var signaler, som de ikke kunne sidde overhørig. Resultatet var, at der også i Danmark åbnede en mængde internetbutikker. En del var de såkaldte dotcom virksomheder rene internetforetagender, der var fri for de omkostninger, en fysisk tilstedeværelse repræsenterede. Nogle af dem var ambitiøse satsninger med store mængder kapital i ryggen, men mange blev åbnet af iværksættere, som åbnede internetbutik i soveværelset eller i kælderen og drev virksomheden på hobbybasis. De eksisterende virksomheder ønskede også at ride med på den lovede vækstbølge og samtidig sikre deres forretning mod at blive løbet over ende af de nye dot-com virksomheder. Motivationen for at åbne en internetbutik var altså en stor lovet vækst, og at man ville sikre sin forretning mod konkurrenterne: I var det jo det nyeste af det nye, og det var der, al handel ville være inden år Det var skruet meget stort op, og derfor valgte vi simpelthen, at det skulle vi også. Jesper Jespersen, Web Store Manager, BR-Legetøj A/S 2 3 Tal fra Finansrådet (www): Betalingsformidling samt home- og officebanking. 2 4 Se afsnit 1.2 ( Teoretiske, metodiske og empiriske overvejelser ) for en uddybning. Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 23

4 Men sådan gik det ikke. Det lovede boom i handel på Internettet blev udskudt gang på gang kunderne holdt sig simpelthen væk. 25 Da luften for alvor gik ud af ballonen i slutningen af 2000 og begyndelsen af 2001, forsvandt den strøm af risikovillig kapital, der holdt de rene internetvirksomheder i luften, og de traditionelle virksomheder skar voldsomt ned på deres internetaktiviteter: Når der ikke er noget resultat her og nu, vil man hellere bruge energien på de butikker, man ved, man får noget ud af. [ ] Fordi, hvad det har kostet her i starten og bygge det hele op, så har vi kunnet åbne nogle Toys R Us varehuse, som i realiteten ville have genereret meget mere for samme pris. Og det er det, man skal gøre op med og de har jo også set så mange, der har knækket nakken på det her. Det kunne man jo læse om, især i år Der var jo flere, der gik nedenom og hjem, end der åbnede. Jesper Jespersen, Web Store Manager, BR-Legetøj A/S Af de internetbutikker, som blev etableret i slutningen af 1990 erne, er der ikke ret mange tilbage. De tilbageværende har oplevet en meget skarpere fokusering på forretningen. Yderligere investeringer i internethandel skal kunne betale sig ud fra en ren økonomisk betragtning. Konsekvensen er, at der er blevet skruet voldsomt ned for ambitionerne, og udviklingen af eksisterende internetbutikker er gået i stå: Visionerne er, at vi skal fortsætte, som vi gør. Vi har ikke tænkt os at lave de helt store guldløsninger nu og her. Altså, det kører, som det gør, og så må vi se tiden an. [ ] Vi har fundet ud af, at det er ikke et handelsredskab men et informationsredskab, som gør, at vi kan generere noget mersalg i de fysiske butikker. Så det er den eneste vision, der er nu. Jesper Jespersen, Web Store Manager, BR-Legetøj A/S Der er også lagt en alvorlig dæmper på andre virksomheders lyst til at satse på at udvikle Internettet som salgskanal. Også her er det en benhård prioritering af forretningen, som styrer investeringerne: Du kommer ikke til at se [Avisen] være helt fremme i det teknologiske førerfelt og prøve at være banebrydende på det område. Vi vil hellere komme lidt bagfra, lade andre tage skraldet, og så kommer vi, når vi kan se, der er fornuft i det. [ ] Der skal være en overvejende sandsynlighed for, at den krone, vi investerer, også kommer tilbage. Der er meget jysk snusfornuft over det, det kan jeg love dig for. E-business projektleder, Avisen 26 Dansk Supermarked er jo ikke kendt for at være de første, som gør noget. Vi er til gengæld gode til at følge efter, hvis der er nogen, der kan tjene penge på det. Og der er ikke ret mange, der har tjent penge på det her endnu. De erfaringer, der er gjort rundt omkring også i udlandet det er, at der er en hulens masse omkostninger forbundet med det her. Og der er jo ikke rigtig nogen, som har formået at tjene penge på det. Kent Skovgaard, Intern Revision, Dansk Supermarked Gruppen 25 Blandt andet fordi virksomhederne ikke forstod at skabe fordele for kunderne, men baserede opbygningen af deres forretning på omkostningsbetragtninger. Søvsø, Kasper & Felthaus, Jesper: Kunden er sorteper, Børsen, 23. januar Avisen er et stort dansk dagblad som har deltaget i undersøgelsen under forudsætning af anonymitet. Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 24

5 Selvom Dansk Supermarked og Avisen, som de også selv antyder, hører til i den konservative del af dansk erhvervsliv, er de langt fra alene om at indtage denne position. Investeringer i internethandel sker ikke længere, fordi vi kan, men fordi vi kan tjene penge på det, eller som Porter udtrykker det: The creation of true economic value once again becomes the final arbiter of business success. (Porter 2001: 65) Virksomheder som i dag ønsker at etablere handel på Internettet, står altså over for et krav om, at investeringen giver afkast på lige fod med andre dele af forretningen Internethandel i dag Set i et historisk perspektiv er det således ikke overraskende, at det danske e-handelslandskab ser ud, som det gør. Af de internetbutikker, der blev etableret i den første bølge, er der enkelte, som lever og har det godt. En del virksomheder har beholdt deres internetbutik, men prioriterer den ikke længere særlig højt. De fleste er helt væk. Der kommer stadig nye internetbutikker til, men ambitionsniveauet er helt anderledes end tidligere. Det handler ikke længere om at opbygge et kendt varemærke og global tilstedeværelse i løbet af de første seks måneder. I stedet er fokus på at lave en god forretning med loyale kunder og sorte tal på bundlinien. Det er blevet både nemmere og billigere at etablere sig på Internettet, 27 så der dukker stadig en del hobby-lignende virksomheder op. Men det synes ikke at være så udbredt som tidligere. Guldgravermentaliteten er væk. Nu ved man, at det kræver mere end bare en internetbutik at skabe en god forretning på Internet. De fleste forretningsområder er efterhånden repræsenteret på Internettet. Man skal imidlertid ikke bruge lang tid på virksomhedernes hjemmesider for at se, at der er meget stor forskel på deres engagement. De fleste virksomheder har efterhånden en hjemmeside, 28 men for mange er det bare en statisk side med information om virksomheden og de produkter, den handler med. Selv blandt de virksomheder, som tilbyder deres kunder at handle i en internetbutik, er der stor forskel på indsatsen. Det er mit indtryk, at mange (hvis ikke flertallet) af internetbutikkerne har så mange mangler eller deciderede fejl, at det er yderst tvivlsomt, om de genererer nogen omsætning af betydning, og indsatsen kan næppe ses som en seriøs satsning på at udvikle Internettet som salgskanal. Der synes dog at blive flere og flere velfungerende internetbutikker. En velfungerende butik er imidlertid ikke ensbetydende med, at det en god forretning, men den er en forudsætning, hvis man vil kapre og fastholde kunder på Internettet. Status for internethandel varierer alt efter, hvilken slags varer man ser på. Men der findes gode og dårlige eksempler inden for alle kategorier. Fysiske varer synes, som udgangspunkt, at være svære at sælge på Internettet. De virksomheder som alligevel har en gjort det til en god forretning at sælge fysiske varer, har typisk fundet en profitabel niche at markedsføre sig i. Eller også har de kunnet bruge nogle af deres styrker til skabe fordele for 27 Det er flere steder muligt at købe færdige butikssystemer, hvor man kan sætte en internetbutik op på en eftermiddag. Der mangler selvfølgelig en række funktioner og vigtig integration med virksomhedens andre systemer, men det er billigt. For eksempel tilbyder internetportalen Jubii en simpel shopløsning fra 99 kroner om måneden. Jubii (www): Jubii Shopping 28 67% i 2001 (Danmarks Statistik 2002: 340). Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 25

6 deres kunder. Et eksempel på en succesfuld nichevirksomhed er Aarstiderne.com, som leverer økologiske grøntsager mm. på abonnementsbasis direkte til mere end kunder. 29 FDB og COOP Danmarks NetTorvet er et eksempel, på at en virksomhed har brugt en eksisterende infrastruktur til at skabe en internetsucces. 30 For det første henvender NetTorvet sig primært til FDBs 1,4 millioner medlemmer. For det andet bliver varer, der bestilles i butikken, ikke sendt til kunden. I stedet afhentes og betales varerne i den lokale FDB butik, når kunden alligevel skal ud og købe dagligvarer. På den måde undgår man kundernes usikkerhed omkring on-line betalinger, og man kommer elegant uden om leveringsproblematikken, som er en af de store barrierer for salg af fysiske varer på Internettet. Mere traditionelle tilgange til internethandel med fysiske varer kan også lykkes. Det ses for eksempel på forretningsområdet for computere og computerudstyr. Her har en meget hård konkurrence tvunget profitmarginerne i bund og dermed gjort det attraktivt for virksomhederne at bruge internethandel til også at drive omkostningerne i bund. Computerbranchen er desuden hjulpet godt på vej af en favorabel sammensætning af kunder og produkter. De fleste af deres produkter er mærkevarer eller lader sig beskrive entydigt med få tekniske specifikationer, og det gør dem relativt velegnede til internethandel. 31 Mange af deres kunder føler sig i forvejen hjemme på Internettet, og de er derfor nemmere at lokke i netbutikkerne end den gennemsnitlige forbruger. Resultatet er, at nogle få internetbutikker har opnået en tilstrækkelig volumen til at kunne opnå betydelige forhandlerrabatter. Kombineret med de lave omkostninger gør det dem til alvorlige konkurrenter til de fysiske butikker, som tidligere dominerede markedet. Men NetTorvet, Aarstiderne.com og enkelte computerbutikker synes at være stjerner på en ellers temmelig mørk internethimmel. Der er stadig langt imellem succeshistorierne, og sporene fra de mange mislykkede interneteventyr skræmmer stadig. På den baggrund er det ikke overraskende, at mange traditionelle virksomheder, der handler med fysiske varer, indtil videre har valgt at se bort fra Internet som salgskanal. Handel med digitale varer er heller ikke meget udbredt. Det er der flere mulige grunde til. For det første eksisterer der en udpræget gratiskultur på Internettet. Brugerne er ikke vant til at skulle betale for det, de henter på Internettet. Det gælder, hvad enten det er nyheder, underholdning eller andre former for digitale varer. For det andet har der indtil for nylig ikke eksisteret internetløsninger til betaling af småbeløb, de såkaldte mikrobetalinger. 32 Endelig holder mange sig tilbage, fordi det er vanskeligt at sikre sin ophavsret til de produkter, der sælges. Det gælder for eksempel musikbranchen, 29 Tal fra Aarstiderne (www): Thinking Outside The Box. Aarstiderne vandt e-handelsprisen 2003 i kategorien e-handel til forbrugere. 30 Coop Danmark (www): NETtorvet indeholder MedlemsButikken, der kun er for Coop Danmarks medlemmer, og NETtilbud, der er for alle. NetTorvet, der udelukkende sælger non-food produkter, er en af de største danske internetbutikker med en omsætning på 100 millioner årligt Christensen, Johan: Små brugser har succes med netsalg, Computerworld Online, 20. marts Se afsnit ( Produktkvalitet ). 32 I dag findes der en række konkurrerende systemer til at håndtere mikrobetalinger. De tre største er: Valus (www), som er internetmediernes system, CoinClick (www), som er bankernes system og ewire (www), som har et par store kunder i TDC Forlag og IDG Online. Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 26

7 som af frygt for øget piratkopiering har gjort alt, hvad de kan for at bremse forsøg på at sælge musik i digital form på Internettet. Det paradoksale er, at pladeselskabernes tøven meget vel kan give bagslag: Jeg mener, at musikbranchen har fejlet med hensyn til at udvikle nye distributionskanaler. I stedet for at se Internet og fildeling som en mulighed, har branchen udråbt den nye teknologi til fjende nummer et. Branchen har med sin aggressive fremfærd distanceret sig fra forbrugerne. Det har betydet, at forbrugerne er gået andetsteds for at finde musik på nettet. Peter Lotz, lektor i brancheøkonomi, Handelshøjskolen i København 33 Der er dog tegn på, at alvoren er ved at gå op for pladebranchen. Senest har Apple Computer (www) som de første lanceret en musikbutik på Internettet, hvor man kan købe musik fra verdens fem største pladeselskaber. Her kan spores et holdningsskifte, hvor man flytter fokus fra at bekæmpe den ulovlige fildeling på Internettet til at tilbyde et lovligt alternativ. 34 Forsøg på at sælge bøger, musik og film i digital form og levere via Internet er stort set ikke eksisterende i Danmark. I afsnit 2.4 ( Fysiske varer, digitale varer og serviceydelser ) blev digitale varer defineret som varer, der kan digitaliseres, men som ikke nødvendigvis bliver digitaliseret. Det betyder som nævnt, at informationsprodukter i fysisk form også hører hjemme i denne kategori. Der er en del internetbutikker, som sælger cd er, dvd film og lignende standardvarer (eng: commodity goods). Priserne for cd er og dvd film er typisk en smule lavere end i de fysiske butikker, og derfor har de en vis succes med at tiltrække kunder. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om der er nogen af dem, som for alvor tjener penge. Avancerne på standardvarer er typisk meget små, så det kræver en stor volumen for at være en god forretning. Boghandlerne var nogen af de første i Danmark, der tog initiativ til at sælge varer på Internettet. Kundernes fordele ved at købe danske bøger på Internettet frem for en fysisk butik synes dog begrænsede for eksempel er det begrænset med information om den enkelte bog (oftest kun titel, forfatter og pris), og prisen er den samme, som i butikkerne. Sammenlignet med tilsvarende udenlandske internetbutikker har udviklingen i de danske bogbutikker på det nærmeste stået stille. 35 Tidligere var markedet for digitale varer en udpræget opmærksomhedsøkonomi, hvor virksomhederne byttede indhold væk for forbrugernes opmærksomhed, som de kunne sælge videre til annoncører eller 33 Som citeret i Hermansen, Jussi: Brancheøkonom: Pladeselskaber lever i fortiden, Computerworld Online, 9. oktober Se også Ingemann, Kim: Pladeindustrien vil satse på nettet, Computerworld Online, 10. april Leonard, David: Songs in the Key of Steve, Fortune.com, 28. April Apple Computers musiktjeneste er endnu ikke tilgængelig uden for USA. Det skyldes, at rettighederne til musik ikke er globale, så der skal forhandles regionale/nationale aftaler på plads. I Danmark arbejder Phonofile (www) i samarbejde med rettighedshaverne og Statsbiblioteket i Århus på en løsning, som vil gøre dansk musik tilgængelig on-line. 35 Igen: Etableringen af internetbutikker i bogbranchen kan ses som et defensivt træk, der havde til formål at hindre, at nye aktører kunne entrere markedet og snuppe en stor del af kagen, som det var tilfældet i USA, da Amazon (www) opstod og tog den fysisk baserede bogbranche på sengen. Da det blev klart, at noget tilsvarende ikke ville ske i Danmark, stoppede udviklingen af internetbutikkerne stort set. Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 27

8 bruge til at skabe mere opmærksomhed om andre produkter i virksomhedens eget sortiment. Det er stadig en meget udpræget forretningsmodel på Internettet, men den er kommet under pres, fordi forbrugernes opmærksomhed er en knap faktor, og der er mange informationsudbydere, som må deles om den. Økonom og Nobelprisvinder Herbert Simon formulerede det præcist: A wealth of information creates a poverty of attention (Shapiro & Varian 1999: 6). Den dominerende forretningsmodel er altså ikke videre profitabel. Det betyder, at vi vil se flere og flere tiltag, hvor forbrugere vil blive afkrævet kontant betaling for information, underholdning og andre digitale varer på Internettet. En af de virksomheder, som er godt i gang med omstigning til betalingsmodellen er internetportalen Jubii, som har succes med at opkræve betaling for software og digitale tjenester. 36 Brugerne betaler for at hente programmer og for forbedrede udgaver af de gratis funktioner på Jubii.dk for eksempel chat, internetradio og . On-line spil er en anden digital vare, der er meget velegnet til salg på Internettet. Dansk Tipstjeneste har monopol på spil om kontanter i Danmark, men det betyder ikke, at de kan sidde udviklingen overhørig, og i løbet af 2002 har Dansk Tipstjeneste fået alle deres spil på Internettet. Internetlanceringen anses for en vigtig strategisk nyskabelse, først og fremmest fordi spillerne efterspørger denne spilleform, men også fordi stadig flere udenlandske spilleudbydere tilbyder mulighed for at spille på forskellige sportsspil via Internettet. (Dansk Tipstjeneste 2003: 6) 37 Serviceydelser er umiddelbart den af de tre varetyper introduceret i afsnit 2.4, som er nemmest at sælge på Internettet. Det skyldes, at der i realiteten er tale om, at køber og sælger indgår en aftale via Internettet. Det er billigt for sælger at betjene kunden via Internet, og der er ingen fordyrende levering af varen. Hvis sælger og køber deler besparelsen, giver det dem begge et incitament til at bruge Internettet til at gennemføre handlen. Kan man også forbedre information om ydelsen, eller måske endda ydelsen selv ved at sælge den på Internettet, er fundamentet lagt for en god forretning. Nogle af de mest bemærkelsesværdige succeser i dansk internethandel hører da også hjemme i denne kategori. Pengeinstitutterne har længe haft succes med at lade deres kunder foretage bankforretninger i netbanker. 38 På det seneste har rejsebranchen oplevet, at kunderne i stor stil lader sig betjene via Internettet, 39 og kunderne strømmer til teleselskaber, der sælger billig taletid til mobiltelefonen på Internettet Dietrichsen, Søren: Jubii fordobler omsætning ved at droppe medlemsklub, Erhvervsbladet, 7. november Se også Bertelsen, Jens: Jubii Nation lukker, Computerworld Online, 1. oktober 2002 og Jensen, Dan: Jubii får gennembrud indenfor e-handel, Computerworld Online, 26. februar Her kan man i øvrigt genkende den tidligere nævnte tendens til først at lancere en internetsatsning, når man føler sig truet på sin kerneforretning. Se afsnit 3.1 ( Forventninger til internethandel ). Se også Brandt, Henrik: Tipstjenesten: Milliarder på spil, Jyllands-Posten, 4. februar De danske netbanker har 1,65 millioner aktive brugere pr. 1. januar Tal fra Finansrådet (www): Betalingsformidling samt home- og officebanking. Se også Pedersen, Karim: Hver tredje dansker bruger netbank, ComON, 24. februar Rejseportalen MyTravel (www), som står for næsten hver anden danske charterrejse, solgte i januar 26% af sine rejser på Internettet - også andre rejsebureauer er godt med. Fogt, Lars: Hver fjerde rejse købes på nettet Berlingske Tidende, 27. februar De to største er CBB Mobil (www) og Telmore (www). Telmore var i 2002 en af de største og hurtigst voksende internetforretninger, målt på antallet af kortbetalinger. Schultz, Jakob: Vil omsætte for halv milliard i år, ComON, 12. februar Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 28

9 Samlet set synes serviceydelser at være den varetype, som på kort sigt har størst mulighed for at blive en succes på Internettet. Ovenstående viser et billede af Dansk internethandel som en broget flok. En række virksomheder har formået at gøre deres internetsatsning til en god oplevelse for deres kunder og en god forretning for virksomheden. Men det synes at være mere undtagelsen end reglen. Mange internetbutikker giver ingen fordele til deres kunder og/eller oplever ingen fordele (i form af øget profit eller andet) for virksomheden selv. Det er imidlertid ikke det samme, som at man helt kan afskrive internethandel. Det er bare nødvendigt med mere realistiske forventninger til væksten. Det har taget længere tid end forventet at få gang i danskernes handel på Internettet. Men efterhånden som barriererne for e-handel (både for virksomheder og forbrugere) opblødes eller forsvinder, vil der formentlig blive flere og flere succeshistorier at fortælle. Når både virksomheder og forbrugere begynder at se og opleve reelle fordele ved at handle på Internet, er der en god mulighed for, at udviklingen i internethandel vil komme ind i en positiv spiral, hvor parterne gensidigt stimulerer hinandens interesse for internethandel. Der er ikke, og vil sikkert heller ikke blive, tale om de eksponentielle vækstrater, som blev stillet i udsigt, da dot-com bølgen skyllede ind over det danske erhvervsliv. Men interessen er jævnt stigende også blandt de forbrugere og virksomheder, som i første omgang valgte internethandel fra Rammebetingelser for internethandel Hvorvidt det er muligt at realisere en fortsat vækst inden for internethandel, bestemmes ikke bare af virksomhedernes evne til at etablere internetbutikker og forbrugernes vilje til at bruge dem. Man må også se på de betingelser, der bredt set eksisterer for internethandel i Danmark. Når man ønsker at beskrive rammebetingelserne for internethandel i Danmark, er der mange faktorer, man kan tage fat på. Det kan være omkostningsniveau, skatteforhold, arbejdsmarked, befolkningens uddannelsesniveau og så videre. Disse tal siger imidlertid ikke så meget, da alle virksomheder er underlagt de samme vilkår, hvad enten de findes på Internettet eller ej. 41 I det følgende har jeg i stedet valgt at fokusere på de politiske rammebetingelser, markedets størrelse og den tekniske infrastruktur, som har umiddelbar indflydelse på internethandel i Danmark Politiske rammebetingelser De politiske rammer afhænger af viljen og evnen i det politiske system til at fremme internethandel. Nogle af de første IT-politiske skrifter, der forholder sig til Internettet og de muligheder, der følger med, er den strategiske udredning fra Forskningsministeriet (1994) om Info-samfundet år 2000 og 41 Set i forhold til international/global handel betyder omkostningsniveau og skatteforhold osv. imidlertid mere, fordi danske virksomheder skal konkurrere med virksomheder i andre lande, hvor forholdene er anderledes (ofte lavere omkostninger og lavere virksomhedsskat). Det ligger uden for rammerne af dette speciale at gå ind i denne diskussion, men det skal nævnes, at der er en lang række problemstillinger, som må håndteres politisk, hvis der for alvor kommer gang i den internationale internethandel. Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 29

10 den deraf følgende handlingsplan Fra vision til handling Informationssamfundet år 2000 (Forskningsministeriet 1995). I handlingsplanen lyder det blandt andet: Vi er midt i en revolution. En global kortslutning af tid, sted, personer og processer. [ ] Geografisk afstand får på masser af områder overhovedet ingen betydning. Produktionsprocesser bliver i mange tilfælde effektiviseret i dramatisk omfang. Helt nye kvalifikationsmæssige krav til de ansatte melder sig ofte som følge heraf. Vilkårene for kulturudvikling og uddannelse ændres på centrale punkter radikalt. Set i globalt perspektiv melder info-samfundet sig under alle omstændigheder som en realitet, vi ikke kommer uden om. Spørgsmålet er alene, hvordan vi vil forholde os hertil. Der er ikke nogen tvivl om, at der også på det tidlige tidspunkt er en bevidsthed om de omvæltninger, som informationsteknologi i almindelighed og Internet i særdeleshed bringer med sig. Men det er i denne sammenhæng interessant, at mulighederne for handel på Internettet ikke bliver nævnt med ét eneste ord i handlingsplanen. Opfølgeren til Info-samfundet år 2000 kommer i slutningen af I Det Digitale Danmark (Forskningsministeriet 1999) har e-handel fået en central placering. Det er ét af fem overordnede mål, at Danmark skal være blandt de fem lande i verden, som har størst e-handelsomsætning pr. indbygger i 2003 og Danmark skal kunne tilbyde konkurrencedygtige rammebetingelser for virksomhederne i netværkssamfundet. 42 I juni 2002 kommer IT for alle Danmarks fremtid en redegørelse og handlingsplan for IT-politikken i Danmark (Videnskabsministeriet 2002a). 43 Her defineres det klart, at målet med den danske IT-politik er, at bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, at reformere den offentlige sektor samt at kvalificere danskerne til fremtidens videnssamfund. I forlængelse af IT for alle kommer der i september 2002 en handlingsplan, der specifikt handler om e-handel (Videnskabsministeriet 2002b). Her beskrives e-handel som en ressourcebesparende og optimerende faktor, som en konkurrence- og produktivitetsskabende faktor samt som katalysator for nye forretningsmuligheder. Desuden beskrives status og fremtidige visioner på området: Den elektroniske handel i Danmark er modnet betydeligt de seneste 2-3 år og står nu overfor nye udfordringer. Elektronisk handel skal for alvor integreres i virksomhedernes måde at drive forretning på. Forbrugerne skal sikres de bedst mulige e-handelsvilkår, og den offentlige sektor skal effektivisere sit indkøb via elektronisk handel. Det handler om at flytte fokus fra udbredelse til anvendelse fra kvantitet til kvalitet. Helge Sander, Minister for videnskab, teknologi og udvikling 44 Der er mange flotte ord, og de gode intentioner er til stede, men der kræves også handling i form af lovgivning og økonomisk støtte. Regeringens politik er klart, at udvikling på området først og fremmest skal ske på privat initiativ og på markedsvilkår. Regeringen vil primært stimulere udviklingen 42 Forskningsministeriet (1999: 11). Fra politisk hold tænkes der på e-handel i bred forstand og ikke blot den delmængde, internethandel mellem virksomheder og forbrugere, som dette speciale handler om. Se afsnit 2.3 ( E-business, e-handel eller internethandel ) for en begrebsafklaring. 43 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (www) kaldes populært for Videnskabsministeriet. 44 Fra forordet til rapporten Handlingsplan for e-handel 2002, Videnskabsministeriet (2002b: 5) Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 30

11 ved at fjerne hindringer og fremme et forpligtende samarbejde mellem offentlige og private aktører. (Videnskabsministeriet 2002a: 10). Der bliver dog i begrænset omfang ydet støtte til initiativer, som kan fremme udbredelsen af e-handel. Det gælder for eksempel en styrkelse af e-mærket 45 og midler til en pulje, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang med e-handel. På lovgivningsområdet har man formået at tilpasse lovgivningen, så der i det store hele [er] meget fornuftige og klare juridiske rammer for udviklingen af e-handel i Danmark (Videnskabsministeriet 2002b: 54). Senest har ny lovgivning skabt rammerne for brugen af en digital signatur, en modernisering af Dankortet og fradragsberettigelse for bredbåndsforbindelser Markedets størrelse Størrelsen på markedet (både økonomisk og geografisk) spiller en vigtig rolle for internetbutikkerne. Modsat de fysiske butikker, er der ingen naturlig øvre grænse for, hvor mange kunder og hvor stort et geografisk område en enkelt butik kan betjene. Set i forhold til fysiske butikker vokser etableringsomkostninger og faste driftsomkostninger kun langsomt, når der kommer flere kunder til. Omkostningerne for en internetbutik er i vid udstrækning de samme, uanset om den har et tusind eller ti tusind kunder om måneden. Et stort antal kunder stiller selvfølgelig, som for alle andre virksomheder, krav til virksomhedens organisering, og der er da også, teknisk og ressourcemæssigt, forskel på, hvor mange kunder virksomheden skal håndtere. Men hvis virksomhedens systemer (både IT og andre) kan håndtere den volumen, er der få omkostninger ved at betjene flere kunder. I hvert fald sammenlignet med de fysiske butikker, som skal betale husleje, varelager, lønninger til salgspersonale og så videre i mange separate butikker. Når den marginale omkostning, virksomheden har ved at betjene en ekstra kunde, er lav, betyder det, at jo flere potentielle kunder en internetbutik har, desto bedre er muligheden for at gøre det til en god forretning. Internettet transcenderer geografiske grænser, men der er andre forhold, som begrænser internetbutikkernes rækkevidde. For eksempel forventer kunderne, at internetbutikkerne taler deres sprog og tager imod den valuta, de normalt handler med. De fleste danske internetbutikker præsenterer alene deres varer på dansk. Deres potentielle kunder er altså groft sagt fem millioner danskere. En tysk internetbutik når, med stort set samme indsats, et kundeunderlag på mere end 80 millioner tyskere, og en internetbutik i USA får adgang til rundt regnet 280 millioner amerikanere, der taler samme sprog og bruger samme valuta. Det betyder, at hvis en virksomhed behøver kunder om året for at være en god forretning så skal den have én kunde for hver 50 danskere, én kunde for hver 800 tyskere eller bare én kunde for hver amerikanere. Det er selvfølgelig en grov simplificering, for der er selvsagt mange andre forhold, som også spiller ind. Blandt andet vil konkurrencen på de store markeder 45 Se Thomsen, Casper: IT-ministerium giver 2,5 mio. til e-handelsfiasko, Computerworld Online, 15 januar E-mærket er en mærkningsordning for internetbutikker. Mere om e-mærket i afsnit under behandlingen af virksomhedens operationelle overvejelser. 46 Jensen, Dan: TDC skal levere digital signatur, Computerworld Online, 6. februar Økonomi- og Erhvervsministeriet: Pressemeddelelse: Dankortet sikret, 24. april Bertelsen, Jens: Staten godkender bredbånd til ansatte, Computerworld Online, 23. april Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 31

12 selvsagt være større. Der er imidlertid ingen tvivl om, at den logik har en betydning. Heldigvis for de danske internetbutikker foretrækker danskerne at handle i danske butikker. 47 Dels fordi de taler det samme sprog og kan handle med kroner, dels fordi de sikres en række rettigheder gennem den danske forbrugerlovgivning, og dels fordi den korte fysiske afstand gør levering (og eventuel returnering) økonomisk overkommelig. På trods af (eller måske netop på grund af) markedets stigende globalisering kan man altså spore en tendens til, at danskerne vælger det nemme og det sikre og handler i danske internetbutikker. Men varesortimentet er større og anderledes i de udenlandske internetbutikker, og med danskernes gode sprogkundskaber, en måske kommende dansk deltagelse i den fælles europæiske valuta og fordelagtige priser i de udenlandske butikker 48 kan udenlandske virksomheder, særligt i andre EU lande, vise sig at blive alvorlige konkurrenter til de danske internetbutikker. Omvendt kan danske internetbutikker selvfølgelig også sælge deres varer til forbrugere i andre lande. Men det kræver en aktiv indsats i form af en sproglig oversættelse af internetbutikken, og med et relativt lille hjemmemarked som base er det alt andet lige vanskeligere for en dansk internetbutik at sælge til forbrugere i udlandet, end det er for en udenlandsk virksomhed at sælge til forbrugere i Danmark. Markedets befolknings- og butikstæthed har også stor betydning for internethandel. I Danmark bor der for eksempel flere end 6 gange så mange indbyggere pr. km 2 som i Sverige (Danmarks Statistik 2002a: 509). Samtidig er der omkring 20% flere butikker i Danmark end i Sverige målt pr. indbygger (ICSC 2002: 22). 49 Sammenholder man de to tal, kan man se, at der i Sverige er meget længere mellem butikkerne, end det er tilfældet i Danmark. Derfor må svenske forbrugere gennemsnitligt køre længere for at komme frem til butikkerne, og det er en medvirkende årsag til, at der i Sverige er en lang tradition for at handle via postordre. Også i USA er der en lang tradition for at handle via postordre i en grad, som vi slet ikke kender her i Danmark, hvor postordresalget udgør en meget lille del af den samlede detailhandel. 50 Internethandel ligner på mange områder postordre og det må formodes, at forbrugere, som er trygge ved den handelsform, også vil være relativt villige til at handle på Internettet. På trods af hjemmemarkedets beskedne størrelse og den begrænsede erfaring med postordre, er Danmark godt med i international sammenhæng, når det gælder befolkningens internethandel. Ifølge tal fra OECD rapporten Measuring The Information Economy (OECD 2002) placerer Danmark sig i førerfeltet (sammen med blandt andre USA og Sverige), hvad angår andelen af internetbrugere, som bestiller varer på Internettet (Figur 4). 47 Tal fra Danmarks Statistik viser, at 81% af danskernes internethandel sker inden for landets grænser, og kun 4% sker til lande uden for EU. Se Svith, Flemming: Behersket fremgang for dansk e-handel, Jyllands-Posten, 19. februar Blandt andet på grund af lavere moms og afgifter. 49 ICSC (International Council of Shopping Centres) er en international brancheorganisation for butikscentre. Tal fra ,7% i Udregnet på baggrund af tal fra Konkurrencestyrelsen (2000). Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 32

13 Figur 4 - Kilde: OECD (2002:67) Teknisk infrastruktur Når man taler om infrastruktur i forhold til internethandel, er det først og fremmest en forudsætning, at man har adgang til en computer, der er tilsluttet Internettet. I dag har 76% af alle danskere adgang til Internettet, og 56% bruger Internettet mindst en gang om ugen. 52 Statistikken viser, at langt størstedelen (86%) af internethandlen finder sted fra hjemmet. Derfor er det interessant, at 6 ud af 10 (59%) husstande har adgang til Internettet. Af de familier, som ikke har adgang til Internet i hjemmet, forventer 32% at blive koblet på Internettet inden for et år. 53 Set i et internationalt perspektiv, er Danmark et af de lande, hvor flest har adgang til Internettet. En af de faktorer, som har betydning for anvendelsen af Internettet, er forbindelsens beskaffenhed. 70% har adgang til Internettet via et telefonmodem. Det er en forholdsvis langsom forbindelse, der typisk afregnes til minuttakst. For forbrugeren betyder det, at handel på Internettet er forbundet med ventetid (langsom forbindelse) og højere telefonregning (minuttakst). De omkring 30% af Internetbrugere, som har en hurtigere forbindelse (bredbånd), betaler typisk et fast beløb for at være konstant tilsluttet Internettet. Det betyder kortere ventetid og ingen direkte meromkostninger for forbrugeren. Undersøgelser viser, at internetbrugere med en bredbåndsforbindelse bruger mere tid på Internettet 51 (1) 2002 instead of (2) 2000 instead of (3) Individuals belonging to households in urban areas. 52 Fakta i dette afsnit er fra Danmarks Statistik (2002b). 53 Af de, som ikke har internetadgang, siger 57%, at de ikke har nogen planer om at få det. De største barrierer er, at de ikke har brug for det samt prisen. Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 33

14 herunder også på internethandel. 54 Derfor vil en større udbredelse af bredbåndsforbindelser sikkert øge internethandlen. I Danmark får flere og flere forbrugere bredbåndsforbindelser. Det skyldes, at den slags forbindelser efterhånden er tilgængelige i hele landet (tidligere var det kun i de største byer), samt at priserne er faldende. Som nævnt i afsnit ( Politiske rammebetingelser ), er der desuden fra politisk hold åbnet op for, at virksomheder kan tilbyde deres medarbejdere en bredbåndsforbindelse derhjemme mod et fradrag i deres bruttoløn. I 1997 etablerede den daværende regering en lignende ordning for hjemmecomputere. I 1999 havde danske husstande en hjemme-pc stående, anskaffet efter denne ordning (Forskningsministeriet 1999: 49). Det er uvist, om medarbejder bredbånd bliver lige så populært, men det vil ganske givet betyde, at flere danskere får en hurtigere internetadgang end i dag. En anden forudsætning for, at internethandel kan virke optimalt, er, at forbrugerne er istand til at betale elektronisk for de varer, de køber. I 1983 fik danskerne Dankortet. Det var et helt unikt fælles system for alle danske pengeinstitutter. Det betød, at udviklingen af Dankortet med tilhørende infrastruktur blev meget billig, og på grund af kortets pin-kode er sikkerheden høj. I starten var både forbrugere, detailhandel og politikere skeptiske over for dankortsystemet. Konsekvenserne af et landsdækkende elektronisk betalingssystem (som var det første i verden af sin slags) syntes uoverskuelige og skræmmende. Man var blandt andet bange for kriminalitet med falske og stjålne kort, overvågning, opdeling af borgerne i A- og B- mennesker, konsekvenser for erhvervsstrukturen og påvirkning af forbrugerpriserne. Den negative omtale af dankortsystemet betød, at danskerne kun langsomt tog Dankortet til sig. Efter en langsom begyndelse de første 5 år tog udviklingen fart mod slutningen af 80 erne. I dag er der 3,3 millioner Dankort i omløb mere end 1 kort i gennemsnit pr. familie. 55 Dankortets store udbredelse betyder, at stort set alle voksne danskere er i stand til at betale elektronisk for varer, de køber på Internettet. Den største barriere er således ikke adgang til at betale elektronisk, men viljen til at gøre det. For mange (26%) er bekymring for sikkerheden ved betaling den vigtigste grund til ikke at handle på Internettet. Det er fristende at se en parallel til den frygt for det ukendte, der i starten bremsede udbredelsen af Dankortet. Der er brug for flere synlige initiativer, som oplyser forbrugerne om den reelle risiko (eller mangel på samme) ved at bruge deres betalingskort på Internettet. 54 UCLA Center for Communication Policy (2003): UCLA Internet Report - Surveying the Digital Future, s. 25. Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene viser, at de bruger mere tid i internetbutikkerne. Det er ikke undersøgt, om de også køber mere i internetbutikkerne. 55 Afsnittet om Dankortets tilblivelse er baseret på en analyse fra Finansrådet (1995) og tal fra Danmarks Statistik (2002a: 463). Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 34

15 Efter denne diskussion af den historiske kontekst og de overordnede rammer for internethandel skifter undersøgelsen i det følgende niveau. Den strukturelle ramme er sat for den videre diskussion af problemstillingen, der i det følgende vil blive anskuet fra virksomhedernes og forbrugernes synsvinkel. Kapitel 3 - Internethandel i Danmark 35

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 - Indledning I dette speciale vil jeg analysere grundliggende forudsætninger for og konkrete erfaringer med internethandel mellem virksomheder og forbrugere i Danmark. Baggrunden er min egen

Læs mere

Sådan e-handler du sikkert

Sådan e-handler du sikkert Sådan e-handler du sikkert E-handel har for alvor fået fat i danskerne. Vi handler som aldrig før bag computeren eller med mobilen i hånden. I 2020 vil e-handel udgøre omkring halvdelen af al detailhandel

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Dansk e-handelsanalyse

Dansk e-handelsanalyse Dansk e-handelsanalyse 1. kvartal 2011 Gennemført af Epinion for FDIH Udgivet af: Partnere: Copyright 2010 Dansk e-handelsanalyse Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse side 3 Tendenser side 4 Hvor

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører 8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,

Læs mere

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal

Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Max Riis Christensen max@makesyoulocal.com mobil +45 3017 3950 twitter.com/makesyoulocal Lancering i udlandet eller succes i udlandet? - Internationalisering er meget mere end oversættelser og betalingsmetoder,

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens forbrugere og butikker Fremtidens forbrugere og butikker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Demografi Danmark Absolutte tal 2013-2023 2013 2023 Ændring 0-9 643670

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Det strategiske aspekt:

Det strategiske aspekt: 1 af 1 sider Det strategiske aspekt: I forbindelse med opstart af internetbutik er der mange overvejelser der skal foretages: 1. Strategisk analyse: Eksterne faktorer o Er der økonomiske forhold der gør

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller E-tailhandel E-tailhandel beskriver situationen, hvor detailhandleren sælger sine fysiske og evt. digitale varer i mindre mængder til den endelige forbruger via en Internetbutik. Hvad foregår der her?

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Dansk e-handelsanalyse

Dansk e-handelsanalyse Dansk e-handelsanalyse 2. kvartal 2010 Gennemført af Epinion for FDIH Udgivet af: Partnere: Copyright 2010 Dansk e-handelsanalyse Indholdsfortegnelse Emne Den nye e-handelsanalyse side 3 Tendenser 4 Hvor

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013?

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? December måned, online butikkernes travleste tid, er forbi, og derfor har vi hos webbureauet webdanmark.com analyseret på tallene og identificeret 5 vigtige

Læs mere

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Kom godt i gang med din webs Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.30 Rammer og tendenser

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan betaler du let med mobilen 12 r side Guide til de forskellige muligheder Guide: Sådan betaler du let med mobilen INDHOLD:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

Digitale fotos som papirbilleder

Digitale fotos som papirbilleder Digitale fotos som papirbilleder Morten Rask, Erhvervsforsker, Aalborg Universitet, www.morten-rask.dk, September - November 2003 1 Når feriebillederne er kommet fra det digitale kamera ind på computeren

Læs mere

Her søger du om at modtage betalingskort i din forretning!

Her søger du om at modtage betalingskort i din forretning! Betalingskortaftale Her søger du om at modtage betalingskort i din forretning! Betalingskortaftale for Dankort indgår du med: Betalingskortaftale for internationale kort indgår du med: Nets Denmark A/S

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

ODIN. eshop for IT-forhandlere

ODIN. eshop for IT-forhandlere ODIN eshop for IT-forhandlere Når vi snakker om løsninger indenfor IT branchen så er det svært at komme udenom Emini. Vi har arbejdet sammen med dem i flere år og for Scribona har vores webløsning været

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Shopping på alle platforme

Shopping på alle platforme Direktøren for Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning, Betina Simonsen, ser et stort potentiale i handel fra mobiltelefoner. Foto: Flemming Hansen Tilstedeværelse på mange platforme er afgørende

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Markedsføring med IT som værktøj

Markedsføring med IT som værktøj Markedsføring med IT som værktøj Søren Koed Lars Frandsen Præsentation Hvem er vi? Søren Koed & Lars Frandsen Cand.merc studerende i international virksomhedsøkonomi HA afgangsprojekt indenfor internettets

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel Agenda Om FDIH E business er Danmarks vækstmotor FDIH E Handelsanlyse: Hvem handler på nette,hvad handler de og hvorfor? Eksporteventyr www.fdih.dk

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere