velkommmen til den digitale udgave af samarbejdsaftalen

Transkript

1 velkommmen til den digitale udgave af Dette er en interaktiv PDF - det vil sige at den fungerer som en hjemmeside. Du skal derfor bruge musen til at klikke dig rundt i aftalen. Det gør du ved at klikke på menupunkterne på toppen af siden - og undermenuen i venste side. se model for samarbejde sammenhængende Hvis skriften er blå er det et link. forløb og Klik her for at starte! samarbejde på tværs Andre parter Praktiserende læge Pårørende Misbrugskonsulent Socialrådgiver Socialpsykiatri og Jobcenter Frederiksberg Kommune Sundhedscenter Samarbejdsaftale om voksne mennesker med sindslidelse mellem Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune Sengeafsnit Botilbud/ Plejehjem Ambulant Akutmodtasgelse Psykiatrisk Center Frederiksberg

2 sammenhængende forløb og samarbejde på tværs Samarbejdsaftale om voksne mennesker med sindslidelse mellem Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune se model for samarbejde Andre parter Praktiserende læge Pårørende Sengeafsnit Misbrugskonsulent Socialrådgiver Socialpsykiatri og Jobcenter Frederiksberg Kommune Sundhedscenter Botilbud/ Plejehjem Ambulant Akutmodtasgelse Psykiatrisk Center Frederiksberg

3 Sådan bruger du Sådan bruger du Formål og ansvar overordnede retningslinier for samarbejde Overordnet og lokale aftaler Samarbejdsaftalen forholder sig til samarbejdsforholdene på et overordnet niveau. De lokale samarbejdsparter på Psykiatrisk Center Frederiksberg og i Frederiksberg Kommune opfordres derfor til i fællesskab at indgå supplerende aftaler om den konkrete udmøntning af retningslinjerne, som skal sikre, at begge parter lever op til deres del af samarbejdet. De supplerende aftaler kan f.eks. udarbejdes i form af en tjekliste. Behandlingsforløbet fra henvisning til opfølgning Samarbejdsaftalen er bygget op omkring de tre faser indlæggelse, og udskrivning. Her kan du få et overblik over hvem, der skal gøre hvad, hvornår og hvordan for at skabe et sammenhængende og koordineret sforløb fra start til slut. særlige behov I kan du også få et overblik over de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til fire specifikke patientgrupper, der ofte har behov for mere komplekse sforløb med tilhørende kommunale støttetilbud: A. Børn i familier med psykisk sygdom B. i botilbud C. og misbrug (dobbeltdiagnoser) D. og dom til

4 Introduktion Sådan bruger du Formål og ansvar overordnede retningslinier for samarbejde Dette er en samarbejdsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg. Aftalen omhandler en af voksne sindslidende borgere, der modtager eller skønnes at kunne få brug for kommunal støtte. Formålet Formålet med aftalen er ganske simpelt at beskrive samarbejdet: Hvem gør hvad hvornår og hvordan. Du kan derfor betragte dokumentet her som en slags håndbog, der skal give dig klarhed og sikre borgerne den bedste. Ansvarsområder Aftalens overordnede princip er simpelt: Den instans, der har kontakten med borgeren, har også ansvaret for at sætte et forløb i gang og for at inddrage alle relevante parter. Samtykke Grundlaget for samarbejdet er, at der fore-ligger samtykke fra patienten dog med undtagelser, der fremgår af gældende ret. Læs mere i bilag 1: Samtykkeregler og samtykkeerklæringer Herudover har de to parter følgende ansvarsområder: Psykiatrisk Center Frederiksberg behandler borgere med bopæl i de kommuner, der hører under centrets område. Centret modtager borgere med behov for psykiatrisk hospitals og beslutter, hvordan udredning og tilrettelægges (indlæggelse, ambulant eller som opsøgende virksomhed) og bestemmer varigheden, samt om borgeren skal henvises til i specialfunktion. Frederiksberg Kommune beslutter, om der skal iværksættes kommunale støttetilbudog i givet fald hvilke. Kommunen har samtidig ansvaret for at vurdere, om det er nødvendigt med en handleplan i henhold ti Servicelovens 141. Både Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg skal hurtigst muligt informere hinanden om organisatoriske ændringer, der kan påvirke samarbejdet.

5 Overordnede retningslinjer for samarbejde Sådan bruger du formål og ansvar overordnede retningslinier for samarbejde Kommunikation For at undgå misforståelser bør alle aftaler blive kommunikeret skriftligt. Som udgangspunkt skal denne kommunikation foregår elektronisk. Inden personfølsomme data udveksles, skal man sikre sig, at der er givet samtykke fra den pågældende borger. Koordinering Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune udvælger hver én eller flere koordinatorer per sag. Disse fungerer som borgerens primære indgang, og derfor skal deres være elektronisk tilgængelige døgnet rundt for relevante medarbejdere i kommunen og i Psykiatrisk Center Frederiksberg. Samarbejde med andre sundhedsaktører Psykiatriske specialfunktioner bliver varetaget på regionsniveau og ikke af Psykiatrisk Center Frederiksberg. Men centret beslutter, om der er behov for de regionale tilbud og henviser til dem. Borgere, der er omfattet af den udvidede ret til psykiatrisk, kan vælge at blive behandlet på et privat ssted, hvis offentlig ikke er påbegyndt senest to måneder fra henvisningen. Dette kræver dog, at der er et godkendt privat ssted, som kan påbegynde tidligere end et ssted i regionen. Hvis borgeren vælger at bruge det frie sygehusvalg til at søge på et andet psykiatrisk center, vil samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og det pågældende psykiatriske center ske efter principperne i denne samarbejdsaftale.

6 Et samarbejde med mennesket i centrum og deres pårørende har en klar interesse i at få en effektiv, der virker. Om det er kommunale eller regionale støttetilbud, hvem der behandler hvad, og hvem der har sansvaret, er mindre væsentligt så længe de får den optimale og hjælp. Misbrugskonsulent Socialrådgiver Det er dette grundlæggende borgerbehov, som tager udgangspunkt i. Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune har begge ansvar for at indfri dette behov ved at sikre en effektiv og koordineret behanling på tværs af myndigheder med mennesket i centrum. Behovet for koordinering og samarbejde er særlig påkrævet i de tilfælde, hvor personer og familier har behov for mere komplekse sforløb med tilhørende kommunale støttetilbud. Samarbejdsaftalen har derfor et særligt fokus på de patientgrupper, hvor der typisk forekommer sådanne sforløb. Andre parter Praktiserende læge Pårørende Sengeafsnit Socialpsykiatri og Jobcenter Frederiksberg Kommune Sundhedscenter Botilbud/ Plejehjem len er et eksempel på, hvordan et menneske med sindslidelse kan have behov, der kræver én sammenhængende og koordineret indsats fra flere forskellige parter: Ambulant Psykiatrisk Center Frederiksberg Akutmodtasgelse

7 kontakt liste Psykiatrisk Center Frederiksberg Frederiksberg Kommune Centerchef, klinikchef og udviklingschef Afdelinger/afsnit Den Centrale Visitation, Region Hovedstadens Psykiatri Distriktpsykiatri Opsøgende psykiatrisk team

8 til indgang til andre indgange til Henvisning til Psykiatrisk Center Frederiksberg Når en borger henvises til i Region Hovedstadens Psykiatri sker det ved, at lægen sender henvisningen til den centrale visitation for psykiatrien (CVI). Indtil CVI har vurderet henvisningen, er den henvisende læge ansvarlig for en. CVI vurderer indledningsvis, om den psykiske lidelse har en sværhedsgrad, der kræver på hospitalsniveau. Hvis ja, så får pågældende en tid på Psykiatrisk Center Frederiksberg, og en kopi sendes til henviser. Hvis nej, så tilbagevises borgeren til henviser. Hvis borgeren opnår ret til, og vælger at benytte den udvidede ret til psykiatrisk i privat regi, overtager det private ssted ansvaret og det eventuelle samarbejde med Frederiksberg Kommune og egen læge. Psykiatrisk Center Frederiksberg skal orientere henviser herom. I forbindelse med henvisningen er det Psykiatrisk Center Frederiksbergs ansvar at undersøge, hvorvidt borgeren modtager kommunale støttetilbud, f.eks. hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, støtte/ kontaktperson, botilbud, aktivitets- og samværstilbud eller lign. Borgere med kommunale støttetilbud Såfremt den henviste borger modtager kommunale støttetilbud, oplyser koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg koordinator i Frederiksberg Kommune om, at pågældende er indlagt. Det kan dog allerede være sket ved pågældendes kontakt med skadestuen. Hjemløse Når en hjemløs kontakter/bringes til Psykiatrisk Center Frederiksberg, skal centrets koordinator kontakte den hjemløses opholds eller handlekommune. Såfremt der er behov for særlige samarbejdsrelationer aftales dette særskilt. Se bilag 4: Hjemløshed og udskrivelse. Henvisning til CVI Generelt sendes alle henvisninger til psykiatriens centrale visitiation - CVI.

9 andre e til indgang til andre indgange til Psykiatrisk Akutmodtagelse En person, der henvender sig i psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Frederiksberg kan enten blive indlagt, henvist til ambulant eller afsluttet. Såfremt vedkommende indlægges eller henvises til ambulant, skal Psykiatrisk Center Frederiksberg undersøge, om borgeren modtager kommunal støtte. Såfremt dette er tilfældet skal koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg orientere koordinator i Frederiksberg Kommune om sstart. Vagthavende læge i akutmodtagelsen har ansvar for at undersøge, om der er børn i familien hos den borger, der henvender sig, og hvorvidt der er grundlag for at underrette kommunen om et evt. behov for kommunale støttetilbud. Se afsnittet: Børn i familier med psykisk sygdom Psykiatrisk Udrykningstjeneste Det psykiatriske akutberedskab er et supplement til de psykiatriske akutmodtagelser i de tilfælde, hvor akutmodtagelserne ikke kan benyttes på grund af pågældendes tilstand. Akutberedskabet rykker uden for normal kommunal åbningstid ud til borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Alle, herunder også kommuner, som oplever, at et menneske har brug for akut psykiatrisk hjælp, kan henvende sig til lægevagten, som bedømmer, hvorvidt der skal ske en viderehenvisning til Det psykiatriske akutberedskab.

10 udredning og udredning og særligt for ambulant Inden en borger påbegynder en, kan Psykiatrisk Center Frederiksberg indhente oplysninger om tidligere sforløb, medicinering mv. hos borgerens læge eller speciallæge. Derudover skal den sansvarlige overlæge ved modtagelsen af borgeren sikre, at kommunen er blevet underrettet, hvis borgeren modtager kommunale støttetilbud, eller hvis der er børn i familien og kommunale støttetilbud derfor kan blive nødvendige. Se afsnittet: Børn i familier med psykisk sygdom Under sforløbet har Psykiatrisk Center Frederiksbergs koordinator ansvar for at underrette kommunens koordinator, hvis borgeren flytter afdeling og afsnit. I denne sammenhæng oplyses navn og på en evt. ny koordinator fra centeret. Tidlig indsats Derudover skal centrets koordinator kontakte Frederiksberg Kommunes koordinator så tidligt som muligt, hvis det skønnes at kommunale støttetilbud kan blive nødvendige under eller efter en. sforberedelsen påbegyndes så tidligt som muligt i indlæggelsesforløbet, da varslingsfristen ift. færdigen er 8 dage. Ved behov for fælles rehabiliteringsforløb skal dette påbegyndes så tidligt som muligt i forløbet ved afholdelse af et koordinerende planlægningsmøde. Her bliver borgeren inddraget i overvejelserne om en og planlægningen. Koordinator i Frederiksberg Kommune og koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg er gensidigt ansvarlige for at indkalde til mødet.

11 særligt for ambulant udredning og særligt for ambulant Ved behov for (gen)indlæggelse af borgere, der modtager ambulant, inddrages koordinator i Frederiksberg Kommune, såfremt borgeren modtager kommunale støttetilbud, eller skønnes at kunne få brug for dette. Ved aftalt og ikke aftalt indlæggelse informerer koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg koordinator i Frederiksberg Kommune om dette, hvis der er igangværende kommunale støttetilbud. Centrets koordinator skal informere kommunens koordinator om navn og på evt. ny koordinator i forbindelse med (gen)indlæggelse. Hvis Frederiksberg Kommune under det ambulante sforløb får mistanke om en forværring, der er så alvorlig, at der ifølge lov om tvang i psykiatrien kræves handling, så har kommunens koordinator ansvaret for at informere koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg. I andre tilfælde, hvor tilstanden er forværret, men ikke kræver handling ifølge lov om tvang i psykiatrien, kan kommunens koordinator informere centrets koordinator. Dette kræver dog samtykke fra patienten. I tilfælde af større ændringer i fx medicinering og/eller i pågældendes tilstand under det ambulante sforløb, skal Psykiatrisk Center Frederiksberg sende notater til patientens egen læge. Dette skal ske elektronisk og minimum 1 gang årligt.

12 udskrivning udskrivning udskrivning udskrivningsaftalen skal indeholde Opfølgning epikrisen skal indeholde Særlige udskrivningsforhold Samarbejdet og koordinationen mellem Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune i forbindelse med udskrivningen har til formål at begrænse uhensigtsmæssige genindlæggelser. I denne sammenhæng er det Psykiatrisk Center Frederiksbergs ansvar at sikre, at både patient og pårørende ved, hvor de kan få svar på spørgsmål om sygdomsforløbet og det videre sforløb efter udskrivning. Underretnings- og koordineringspligt ved udskrivning Når en borger udskrives, og der alene er tale om, at et tidligere iværksat kommunalt støttetilbud skal genoptages, kan det være tilstrækkeligt, at koordinator (F) på Psykiatrisk Center Frederiksberg blot underretter koordinator (1/4) i Frederiksberg Kommune om udskrivningen. Men i de tilfælde, hvor enten Psykiatrisk Center Frederiksberg eller Frederiksberg Kommune vurderer, at det er nødvendigt med en koordinerende indsats, skal koordinator (D) på Psykiatrisk Center Frederiksberg i samarbejde med koordinator i Frederiksberg Kommune indkalde til et udskrivningsmøde. smøde og aftale om opfølgning På udskrivningsmødet deltager centret, kommunen, egen læge, borgeren selv og andre relevante parter. Det er koordinator (E) på Psykiatrisk Center Frederiksberg og koordinator (Områdeleder) i Frederiksberg Kommune, der er forpligtet til at sørge for, at splanen (efter sundhedsloven) og handleplanen (efter serviceloven) koordineres, og at en eventuel udskrivningsaftale drøftes med henblik på at begrænse uhensigtsmæssige genindlæggelser. På udskrivningsmødet skal det fastlægges, om der er behov for opfølgning, og hvordan den skal udmøntes. Det kan også drøftes, om der evt. vil være behov for en udskrivningsaftale i henhold til psykiatriloven. saftale Hvis sindslidende borgere ikke selv vil søge eller sociale tilbud efter udskrivning, kan det være nødvendigt med en udskrivningsaftale jf. 13a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

13 udskrivning udskrivning udskrivning udskrivningsaftalen skal indeholde Opfølgning epikrisen skal indeholde Særlige udskrivningsforhold << (fra forrige side) Det er overlægen på Psykiatrisk Center Frederiksberg, der har ansvaret for at sikre en eventuel udskrivningsaftale mellem borgeren, centret samt andre relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner, egen læge og andre relevante parter. I tilfælde af, at der skal indgås en udskrivningsaftale tager koordinator (D) på Psykiatrisk Center Frederiksberg kontakt til koordinator (1) i Frederiksberg Kommune. Dette kræver dog samtykke fra den pågældende borger. Hvis borgeren ikke giver samtykke overvejes behovet for en koordinationsplan.

14 udskrivningsaftalen skal indeholde udskrivning udskrivning udskrivningsaftalen skal indeholde Opfølgning epikrisen skal indeholde Særlige udskrivningsforhold Dato og tidspunkt for borgerens første møde med ambulatorium, hjemmehjælp, egen læge eller andre Hvilke myndigheder, der er blevet involveret Hvilke støttetilbud, der er tale om (smæssige og sociale) Hvem der har ansvaret for at følge borgeren og dennes tilstand efter udskrivning, herunder at kontakte borgeren, hvis han/hun ikke møder op som aftalt Hvem der er ansvarlig for at tilkalde læge, hvis der er behov for at vurdere, om indlæggelse eventuelt med tvang er nødvendig. saftalens varighed, hvornår den revurderes, og hvem der er ansvarlig for revurderingen Navne på involverede pårørende

15 Baggrund Opfølgning udskrivning udskrivning udskrivningsaftalen skal indeholde Opfølgning epikrisen skal indeholde Særlige udskrivningsforhold Koordinationsplan Det er overlægen på Psykiatrisk Center Frederiksberg, der har ansvaret for, at centret sammen med kommunen, egen læge, og andre relevante parter udarbejder en koordinationsplan for støttetilbuddene. Dette sker i praksis ved, at Centrets koordinator tager kontakt til kommunens koordinator og de andre parter. Planen skal indeholde samme oplysninger som udskrivningsaftalen. Koordinator (D) på Psykiatrisk Center Frederiksberg sender kopi af denne til de involverede offentlige parter og orienterer de øvrige mundtligt. Varsling Med det samme den behandlende læge har et rimeligt skøn over, hvornår en borger vil være færdigbehandlet i en grad, der tillader udskrivning, varsler centrets koordinator (D/F) kommunens koordinator. Færdigbehandlet dækker over, at det ikke skønnes, at patienten profiterer af under indlæggelse, og at en mere hensigtsmæssigt foregår ambulant. Varslingen skal ske så tidligt som muligt og mindst otte dage før patienten er færdigbehandlet og udskrives. Når en sindslidende selv ønsker udskrivelse, og der ikke er grundlag for tvangstilbageholdelse, orienterer koordinator (D/F) på Psykiatrisk Center Frederiksberg koordinator (1/4) i Frederiksberg Kommune herom såfremt borgeren har givet samtykke. (Notat om varsling og varslingsfrister i Region Hovedstadens Psykiatri er vedlagt som bilag 3) Ambulant opfølgning på indlæggelse Ved behov for ambulant opfølgning underretter koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg koordinator i Frederiksberg Kommune og oplyser om navnet på koordinator i det ambulante tilbud. Afslutning af sforløb Når et sforløb er afsluttet har den sansvarlige læge ansvaret for, at epikrise med splan sendes til egen læge senest tre dage efter afsluttet forløb og det uanset om der er tale om indlæggelse eller et ambulant sforløb.

16 Epikrisen skal indeholde udskrivning udskrivning udskrivningsaftalen skal indeholde Opfølgning epikrisen skal indeholde Særlige udskrivningsforhold Henvisningsdiagnose/-årsager Fund samt diagnose Resumé af undersøgelses og sforløbet Medicineringsplan, herunder oplysninger om evt. ændringer i patientens dosisdispenserede medicin Plan for efterforløbet, herunder rehabiliteringsplan (hospital, praksis, kommune) og en beskrivelse af egen læges opgaver Oplysninger om sygdommen, anbefalinger og prognose, herunder hvad der er oplyst til patienten Navnet på den sansvarlige læge på det psykiatriske center

17 særlige udskrivningsforhold udskrivning udskrivning udskrivningsaftalen skal indeholde Opfølgning epikrisen skal indeholde Særlige udskrivningsforhold Selvmordstruede af selvmordstruede følger de almindelige retningslinjer, men herudover har koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg ansvar for specifikt at orientere koordinator i Frederiksberg Kommune om, at patienten har forsøgt selvmord, samt at der på et senere tidspunkt kan være risiko for nyt forsøg. Underretningen sker for at sikre, at kommunen kan iværksætte evt. forebyggelse og støttetilbud. Hjemløse I forbindelse med udskrivning af en hjemløs person med sindslidelse, skal det på baggrund af kommunens vurdering af behovet for kommunale støttetilbud på et udskrivningsmøde aftales, hvad der skal ske, når pågældende er færdigbehandlet. Såfremt kommunen vurderer, at pågældende kan klare sig selv, informeres han eller hun om muligheder for herberg. I de tilfælde, hvor en færdigbehandlet hjemløs person ikke længere ønsker at opholde sig på det psykiatriske center, selv om kommunen ikke har givet et botilbud til den pågældende, har centret ikke andet valg end at udskrive pågældende, medmindre der er grundlag for tvangstilbageholdelse. Se bilag 4: Hjemløshed og udskrivelse

18 børn i familie med psykisk sygdom patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til Underretningspligt Offentligt ansatte har pligt til at underrette kommunen, hvis de bliver bekendt med, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Når et menneske med sindslidelse påbegynder, er der særligt behov for opmærksomhed i forhold til familien. Det vagthavende personale skal derfor altid og uden undtagelse undersøge: Om der er børn i familien Om der er nogen, der tager sig af børnene, og i så fald hvem Om der er nogen i barnets eller den voksnes netværk, der skal orienteres om indlæggelsen (fx bedsteforældre, børnehave, skole, sagsbehandler mv.) Pligten til at undersøge pågældendes familiemæssige forhold gælder både ved akut og planlagt indlæggelse samt ved begyndelse af ambulant. Forældresamtale Alle patienter med mindreårige børn tilbydes forældresamtale med afdelingens socialrådgiver. Formålet er at tale om det at magte forældreansvar samtidig med psykisk sygdom, at orientere om den sociale lovgivnings muligheder og eventuelt at etablere kontakt til Frederiksberg Kommune, som har pligt til at vurdere sagen og evt. at iværksætte kommunale støttetilbud. Underretningsansvar Den vagthavende læge vurderer, om Psykiatrisk Center Frederiksberg selv kan yde den nødvendige støtte til pågældende og dennes barn/børn, eller om koordinator i Frederiksberg Kommune skal underrettes. Underretningen til koordinator med borgerens samtykke bliver foretaget af koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg efter samråd med den behandlende overlæge. Ved underretning uden samtykke bliver beslutningen om underretningen truffet af den behandlende overlæge, og borgeren informeres om forhold, der taler direkte imod.

19 patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til << (fra forrige side) Psykiatrisk Center Frederiksberg har ansvaret for løbende at vurdere, om der er behov for at underrette kommunen om ændringer i pågældendes tilstand, der kan have betydning for børnene i familien. Minimum to årlige møder I forhold til den langsigtede indsats over for de børn og unge, der har forældre med sindslidelse, har koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg (C) og koordinator i Frederiksberg Kommune (1) ansvaret for, at der afholdes møde mindst to gange årligt for at videndele og sikre en smidig og helhedsorienteret indsats over for børnene. Underretningen skal indeholde En kort faktuel beskrivelse af barnet/børnene Grunden til bekymring, eventuel beskrivelse af konkret situation Tidsperspektivet - hvor længe har den bekymrende tilstand stået på? En kort beskrivelse af, hvordan forældrene ser på problemet, og hvordan de reagerer En underretning skal være skriftlig for at undgå misforståelser.

20 Mennesker med sindslidelse i botilbud patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til Sindslidende i botilbud skal - præcis som alle andre i Region Hovedstaden - have en, der matcher deres behov. Behandlingen foregår som udgangspunkt ambulant ved at borgeren møder op på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Men en kan også foregå som udgående ambulant i selve botilbuddet. På baggrund af en individuel vurdering afgør Centret og botilbuddet, hvor skal foregå. Samtidig kan centret og Frederiksberg Kommune assistere botilbuddet via supervision og undervisning i emner af mere generel karakter. Notat om ambulant, psykiatrisk speciallæge til beboere på regionale og kommunale botilbud er vedlagt som bilag 2. Planlagt og akut indlæggelse I forhold til indlæggelse af personer med sindslidelse i botilbud tilstræbes generelt en høj grad af planlagte indlæggelser. Det foregår i samarbejde med den læge, der har ansvar for den ambulante af borgeren. Hvis der opstår behov for akut indlæggelse, er udgangspunktet at den pågældende ledsages af en medarbejder fra botilbuddet til psykiatrisk akutmodtagelse. Under såvel akutte som planlagte indlæggelser aftales der mødeaktiviteter mellem den behandlende læge på Psykiatrisk Center Frederiksberg, beboeren og dennes kontaktperson i botilbuddet. Desuden afgøres det, om en medarbejder fra botilbuddet skal følge med under indlæggelsen.

21 patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til << (fra forrige side) Sindslidende i botilbud skal - præcis som alle andre i Region Hovedstaden - have en, der matcher deres behov. Behandlingen foregår som udgangspunkt ambulant ved at borgeren møder op på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Men en kan også foregå som udgående ambulant i selve botilbuddet. På baggrund af en individuel vurdering afgør Centret og botilbuddet, hvor skal foregå. Samtidig kan centret og Frederiksberg Kommune assistere botilbuddet via supervision og undervisning i emner af mere generel karakter. Notat om ambulant, psykiatrisk speciallæge til beboere på regionale og kommunale botilbud er vedlagt som bilag 2. Planlagt og akut indlæggelse I forhold til indlæggelse af personer med sindslidelse i botilbud tilstræbes generelt en høj grad af planlagte indlæggelser. Det foregår i samarbejde med den læge, der har ansvar for den ambulante af borgeren. Hvis der opstår behov for akut indlæggelse, er udgangspunktet at den pågældende ledsages af en medarbejder fra botilbuddet til psykiatrisk akutmodtagelse. Under såvel akutte som planlagte indlæggelser aftales der mødeaktiviteter mellem den behandlende læge på Psykiatrisk Center Frederiksberg, beboeren og dennes kontaktperson i botilbuddet. Desuden afgøres det, om en medarbejder fra botilbuddet skal følge med under indlæggelsen. Opgaver ved ambulant I forhold til udgående ambulant sender den behandlende læge sine journalnotater i kopi til botilbuddet. Her skal lægen beskrive, hvad personalet i botilbuddet skal være opmærksomme på: Fx medicinens virkning og bivirkninger. Personalet skal notere deres observationer systematisk. Nærmere retningslinjer aftales lokalt. vedr. borgere i botilbud med sindslidelse Når en person med sindslidelse i botilbud skal udskrives, kontakter Psykiatrisk Center Frederiksberg botilbuddet for at indgå relevante aftaler om udskrivningen. Hvis der under indlæggelsen er sket medicinændringer, skal personalet og den psykiater, som er ansvarlig for den ambulante, informeres. Den psykiater i centret, der har ansvar for den ambulante, definerer de præcise samarbejdsprocedurer med botilbuddet.

22 DOBBeltDIAGNOSER: MENNESKEr MED SINDS- LIDELSE OG MISBRUG patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til I forhold til mennesker med både sindslidelse og misbrug gælder der, at Frederiksberg Kommune som udgangspunkt har ansvaret for at varetage misbrugsen, og Psykiatrisk Center Frederiksberg har ansvaret for at varetage den psykiatriske. Samtidig indsats For at sikre størst mulige effekt bør begge diagnoser dog behandles samtidigt af både kommune og center efter Sundhedsstyrelsens vejledning om lægelig af stofmisbrugere i substitutions. De overordnede principper i vejledning er, at følgende mennesker med sindslidelse og misbrug skal behandles i det kommunale misbrugsssystem: Mennesker med ikke-psykotiske lidelser (angst, lettere til moderate affektive lidelser samt personlighedsforstyrrelser) med kaotisk stofmisbrug. Mennesker med ikke-psykotiske lidelser (angst, lettere til moderate affektive lidelser) samt stabiliseret/velbehandlet stofmisbrug. Der kan i dette tilfælde evt. delegeres til pågældendes egen læge. Der findes også tilfælde, hvor det primært er det psykiatriske ssystem, der har ansvaret for at varetage den samlede. Dette gælder når der er tale om: Mennesker med kroniske psykoser som er svært adfærdsforstyrrede samt har et omfattende kaotisk stofmisbrug Mennesker med kroniske psykoser med rimeligt tilpasset adfærd samt et stabiliserede/velbehandlet stofmisbrug. Mens en person med dobbeltdiagnose er indlagt på Psykiatrisk Center Frederiksberg har centret ansvar for såvel misbrugsen som en af den psykiske lidelse.

23 patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til << (fra forrige side) Ambulant I det omfang et menneske med sindslidelse og misbrug (dobbeltdiagnose) bliver behandlet ambulant, og der er tvivl om, hvilken myndighed, der har sansvaret skal Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg afholde et møde, hvor det konkrete samarbejde aftales. Koordinator i Frederiksberg Kommune og koordinator i Psykiatrisk Center Frederiksberg har gensidigt ansvar for at indkalde eventuelt andre relevante parter til mødet. vedr. borgere med sindslidelse og misbrug (dobbeltdiagnoser) Psykiatrisk Center Frederiksberg har ansvaret for at kontakte Frederiksberg Kommune, hvis der er behov for kommunale støttetilbud til en person med sindslidelse og misbrug, der har været indlagt til afrusning. Kommunen vurderer støttebehovet og iværksætter eventuelle støttetilbud.

24 Mennesker med sindslidelse og dom til patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til Behandlings- og støtteforløb med mennesker med sindslidelse og sdom består oftest af flere forskellige indsatser fra både psykiatrien, og kommunen og andre relevante myndigheder. Derfor er det meget vigtigt, at en koordineres, og at der er en klar ansvarsfordeling. Behandlingsplan For at sikre denne koordinering skal den sansvarlige overlæge udarbejde en overordnet splan, der indeholder: Behandlingsplan under indlæggelse Observationer i forhold til risikoog misbrugsadfærd Særlige restriktioner og konsekvenser ved overtrædelse af disse Ansvar under indlæggelse Under indlæggelse af mennesker med sindslidelse og dom til på Psykiatrisk Center Frederiksberg har den behandlende overlæge ansvaret for patienten. Ved ambulant har overlægen det smæssige ansvar i forhold til dommen ofte sammen med tilsyn fra kriminalforsorgen. Koordinator på Psykiatrisk Center Frederiksberg og koordinator i Frederiksberg Kommune kan i løbet af indlæggelsen og efter behov gensidigt indkalde til et koordineringsmøde. Der er dog en række minimumskrav til afholdelse af koordineringsmøde.

25 patienter med særlige behov Børn i familie med psykisk sygdom i botilbud Dobbeltdiagnoser: og misbrug og dom til << (fra forrige side) Koordinerende møde Når dommen træder i kraft og mindst én gang årligt har den sansvarlige overlæge på centret ansvar for at indkalde til et koordinerende møde sammen med fx Frederiksberg Kommune, socialpsykiatrien, kriminalforsorgen, politiet, bistandsværge, egen læge, pårørende og patienten selv. Her drøftes splanen samt en evt. kommende udskrivning, og den sociale handleplan og kriminalforsorgens handleplan koordineres. Se bilag 4: Aftaler, der supplerer Desuden skal der indgås konkrete aftaler om ansvarsfordeling mellem den sansvarlige overlæge på Psykiatrisk Center Frederiksberg og kriminalforsorgen. Særligt opfølgningsbehov I forhold til den langsigtede indsats skal Psykiatrisk Center Frederiksberg være særlig opmærksom på patienter med dom. Dette gælder også i årene efter at dommen er ophørt for derved at forebygge en forværring i den pågældendes psykiske tilstand og dermed også risikoen for fornyet kriminalitet. Når et menneske med sindslidelse og dom til udskrives, skal det vurderes, om der er behov for en udskrivningsaftale efter lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Hvis behovet er der, men patienten ikke vil indgå en aftale, udarbejdes en koordinationsplan. I forbindelse med udskrivning aftales det øvrige samarbejde mellem Kriminalforsorgen og Frederiksberg Kommune ift. den enkelte patients problemer.

26 Samtykkeregler og samtykkeerklæringer BILAG bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Der gælder forskellige regelsæt for kommuner og psykiatriske centre i forbindelse med videregivelse af oplysninger. Kommunerne er underlagt reglerne i forvaltningsloven og persondataloven, og det sundhedsfaglige personale i de psykiatriske centre er underlagt reglerne i sundhedsloven og persondataloven. Både den afgivende og modtagende myndighed er ansvarlig for, at de ikke overskrider tavshedspligten. Kommunens videregivelse af oplysninger Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger står i forvaltningslovens 27 og 28 samt persondataloven. Hovedreglen er tavshedspligt Reglerne i forvaltningslovens betyder, at borgerne har krav på, at kommunen overholder sin tavshedspligt. Kommunen, der er en offentlig myndighed, må derfor som udgangspunkt ikke videregive oplysninger om borgernes private og helbredsmæssige forhold til andre offentlige myndigheder eller andre, f.eks. pårørende. Videregivelse med samtykke Der er en undtagelse fra denne regel som betyder, at kommunen gerne må videregive sådanne oplysninger, hvis borgeren har givet samtykke. Samtykket skal være skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger, der kan videregives, til hvem oplysningerne kan videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan fraviges, når sagens omstændigheder eller omstændighederne i øvrigt taler for det. Samtykket gælder i op til et år. Videregivelse uden samtykke Der kan også ske videregivelse selv om borgeren ikke har givet samtykke, hvis det står i en anden lov, at oplysningerne skal videregives.

27 << (fra forrige side) BILAG bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Det psykiatriske centers videregivelse af oplysninger Det psykiatriske center er som forvaltningsenhed underlagt reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i forvaltningsloven og persondataloven. Det sundhedsfaglige personale i det psykiatriske center er underlagt reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i sundhedslovens kapitel 9 og psykiatrilovens kapitel 4a samt i persondataloven. Hovedreglen er tavshedspligt Reglerne i sundhedsloven betyder, at patienterne har krav på, at det sundhedsfaglige personale i det psykiatriske center overholder sin tavshedspligt. Det psykiatriske center er ligesom kommunen en offentlig myndighed og må derfor som udgangspunkt ikke videregive oplysninger om patienternes helbredsforhold, private forhold eller andre fortrolige oplysninger. Det står i sundhedslovens 40. Videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med - med samtykke Der er undtagelser til denne regel, som betyder, at det sundhedsfaglige personale i det psykiatriske center gerne må videregive oplysninger om patienternes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, hvis patienten har givet samtykke. Det står i sundhedslovens 41, stk. 1. Samtykket kan være både mundtligt og skriftligt. Samtykket skal skrives ind i journalen ifølge 42 og forudsætter, at patienten er habil. Videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med - uden samtykke Selv om patienten ikke har givet samtykke til, at oplysninger kan videregives, er der nogle situationer, hvor det psykiatriske center alligevel kan videregive oplysningerne. Det står i sundhedslovens 41, stk. 2. De vigtigste situationer efter loven er: Videregivelse når det er nødvendigt af hensyn til et sforløb, der er i gang, og når videregivelsen sker for at varetage patientens interesse og behov. Videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på det psykiatriske center, til patientens alment praktiserende læge eller speciallæge, som har henvist patienten til.

28 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Patienten kan imidlertid frabede sig, at oplysningerne videregives ifølge sundhedslovens 42, stk. 3. Videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål Videregivelse med samtykke Efter sundhedslovens 43 kan det sundhedsfaglige personale i det psykiatrisk center videregive oplysninger til andre, f.eks. kommuner eller pårørende, hvis patienten har givet samtykke. Videregivelse uden samtykke Oplysningerne kan i visse situationer videregives selv om patienten ikke har givet samtykke. De vigtigste er: Det følger af lov, at oplysningerne skal videregives og oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sags. Videregivelsen sker for at varetage et væsentligt hensyn til patienten eller andre, f.eks. patientens børn (værdispringsreglen). Samtykke efter 43 skal være skriftligt, indføres i journalen og gælder i op til et år. Kravet om samtykke kan fraviges, når sagens karakter og omstændighederne i øvrigt taler for det. I øvrigt kan samtykket til enhver tid tilbagekaldes. Videregivelse efter psykiatriloven Det sundhedsfaglige personale i det psykiatriske center kan videregive oplysninger til kommunen, uden at der foreligger samtykke fra den patient, som oplysningerne angår, hvis det er nødvendigt at drøfte patientens forhold som led i indgåelse af og tilsyn med overholdelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner efter psykiatrilovens kapitel 4a. Denne videregivelsesregel svarer til principperne for adgangen til at udveksle oplysninger inden for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Samtykkeerklæringer Kommuner og psykiatriske centre anvender deres respektive samtykkeerklæringer til brug for videregivelse af oplysninger.

29 Ambulant, psykiatrisk special bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Ambulant, psykiatrisk speciallæge til beboere på regionale og kommunale botilbud Formål Formålet med ambulant speciallæge af beboere på regionale og kommunale botilbud er, at beboerne får en psykiatrisk, som lever op til deres behov på lige vilkår med enhver anden borger i Region Hovedstaden. Formålet er endvidere at sikre samarbejde og koordinering mellem speciallæge i psykiatri og personalet på botilbudene, her med særligt fokus på processer i tilknytning til medicinsk. Inden for børne- og ungdomspsykiatrien er det endvidere relevant at sikre samarbejdsprocesser mellem psykiater og personale vedrørende miljøterapi og den pædagogiske indsats. Definitioner/afgrænsninger Målgruppen for ambulant speciallæge af beboere på kommunale og regionale botilbud er et bredt diagnostisk spektrum. Det spænder over voksne med sindslidelse, børn og unge med sinds- lidelse, ældre med sindslidelse (gerontopsykiatri), kriminelle sindslidende (retspsykiatri) og udviklingshæmmede med sindslidelse. Beboere på botilbud modtager ambulant i distriktspsykiatrien eller ambulatoriet i det omfang, de er i stand til det. I tilfælde hvor beboeren er for dårlig, eller det ressourcemæssigt er mere hensigtsmæssigt, kan en finde sted i botilbudet. Ambulant, psykiatrisk speciallæge i botilbuddet ydes således med udgangspunkt i patientens behov for. Tilrettelæggelse af funktionen Den ambulante af beboere på regionale og kommunale botilbud foretages som hovedregel af en speciallæge i psykiatri. Funktionen kan varetages af en reservelæge i et hoveduddannelsesforløb under supervision af speciallæge i psykiatri. Den enkelte beboer skal ligesom andre ambulante patienter i psykiatrien være tilknyttet en fast psykiater.

30 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Valg af Den ambulante speciallæge af beboere på botilbud finder sted i distriktspsykiatrisk center eller ambulatorium, i det omfang beboeren er i stand til det. I tilfælde, hvor beboeren er for dårlig, eller det ressourcemæssigt er mere hensigtsmæssigt, kan en finde sted på botilbudet. Denne vurdering bliver foretaget af en læge og aftales individuelt mellem det psykiatriske center, botilbudet og patienten. Hvis en sker på botilbudet, skal der stilles et passende lokale til rådighed med de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger (f.eks. alarm). Endvidere bør psykiateren have adgang til almindelige kontorfaciliteter, herunder telefon, pc mv. Henvisning Det er ikke alle beboere på et botilbud, der har behov for psykiatrisk, og der vil være beboere, som ønsker, at deres psykiatriske varetages af en praktiserende psykiater. Henvisning til psykiatrisk sker som udgangspunkt via egen læge. På det børne- og ungdomspsykiatriske område kan også kommunen henvise til psykiatrisk. Enhver henvisning sker under forudsætning af, at der er indhentet informeret samtykke fra beboer og vedkommendes forældre/værge for børn og unge under 18. Personalet er forpligtet til at informere beboerens egen læge om henvisning til psykiatrisk. Indholdsbeskrivelse Afhængigt af den enkelte beboers behov omfatter den ambulante : Psykiatrisk undersøgelse og diagnosticering Varetagelse af den psykiatriske medikamentelle, herunder løbende stillingtagen til denne (min. en årlig medicinstatus) Samtaler med beboere Samtaler med pårørende Udarbejdelse, opfølgning og justering af splaner Ordinering af og opfølgning på laboratorieprøver Opringninger fra beboer eller personale vedr. akutte patientrelaterede problemstillinger Indhentning af samtykkeerklæringer.

31 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer I forhold til samarbejde med personale og 3. part omfatter den ambulante følgende: Samarbejde med beboeres egen læge og evt. speciallæge Samarbejde med personale med henblik på fastholdelse af Samarbejde med personale om observation af beboerens psykiatriske tilstand og adfærd Supervision af personale om psykiatriske problemstillinger vedr. en specifik beboer, herunder virkning og bivirkninger ved den medikamentelle Deltagelse i skonferencer og samarbejde med relevante parter om varetagelse af psykiatriske problemstillinger, herunder misbrugsproblemer samt sdomme Varetagelse af sansvaret for beboere med sdom. Hvis beboeren ved indflytning på et botilbud er i psykiatrisk, der skal fortsætte som ambulant psykiatrisk, skal der snarest efter indflytningen og efter indhentning af informeret samtykke til at involvere en psykiater foretages en medicinstatus. Supervision og undervisning af personale i emner af generel karakter er ikke omfattet af den ambulante speciallæge. Der kan dog laves individuelle aftaler om undervisning mod særskilt honorering. Terapeutisk referenceramme Den ambulante speciallæge af beboere på botilbud bliver varetaget inden for en evidensbaseret bio-psyko-social referenceramme og med fokus på psyko-social rehabilitering. Omfang Hvor ofte den enkelte beboer har behov for at blive tilset af en psykiater kan variere afhængig af diagnosen og tidspunktet i sforløbet. Det beror derfor på en vurdering af den enkelte beboers behov.

32 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Medicinering Ordination og opfølgning på medicinering sker i henhold til gældende vejledninger og instrukser på området (se referencer). Af hensyn til beboerens sikkerhed skal alle beboere i psykiatrisk som minimum have en årlig medicinstatus. I forbindelse med den årlige medicinstatus samt medicinstatus ved indflytning er psykiateren forpligtiget til at indhente informationer om beboerens eventuelle somatiske medicin. Det kan aftales, at personalet i botilbuddet indhenter disse oplysninger. Den ordinerende læge har pligt til at sikre sig, at ordineret medicin ikke interagerer med allerede ordineret medicin. Det gælder psykofarmaka så vel som somatisk medicin. Psykiater skal derfor informere beboerens egen læge og eventuelt anden speciallæge om ordineret medicin samt ændringer af dosis. Der opfordres til at psykiater, botilbudets personale og beboerens egen læge etablerer et smidigt og gensidigt forpligtende samarbejde, der sikrer en effektiv informationsudveksling om medicinering og medicinstatus til gavn for beboerens sikkerhed. Dokumentation Kravene til dokumentation svarer til dokumentationskravene for enhver anden ambulant. Der skal føres journal i forbindelse med en (jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om lægers journalføring, Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og Region Hovedstadens Psykiatris instruks om ordination og opfølgning på psykofarmakologisk på sociale tilbud). Journalen skal være elektronisk/maskinskrevet. Kopi af journalnotatet skal sendes til botilbudet og opbevares i beboermappen eller elektronisk. Samarbejdet mellem speciallæge og personalet i botilbudet bør tilrettelægges, så der bliver afsat tid til drøftelse af beboeres status, herunder i særlige tilfælde drøftelse af beboere, som ikke er i psykiatrisk. Hvis drøftelsen medfører, at beboeren visiteres til, skal der oprettes en journal på beboeren, og patientens egen læge skal orienteres.

33 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Til enhver lægemiddelordination hører dokumentation i journalen af: Indikation Præparatnavn og generisk navn Lægemiddelform og styrke Dosis Administrationsvej Administrationshyppighed Behandlingsvarighed Løbende systematisk monitorering af effekt og bivirkninger Patientinformation Informeret samtykke Stillingtagen til allergi Kontraindikationer og interaktioner Håndkøbsmedicin Patientens selvadministration Patientens psykofarmakologiske under hensyntagen til patientens samlede medicinering Se i øvrigt Region Hovedstadens Psykiatris instruks Ordination og opfølgning på psykofarmakologisk på sociale tilbud. Udveksling af information For at sikre, at medicinhåndtering bliver kommunikeret mellem lægekonsulent og botilbudets personale, bør der udvikles en rutine for denne formidling af information. Der laves nøjagtige aftaler på området i sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne. Psykiatrisk center sørger for, at : Psykiaterens journalnotater bliver sendt i kopi til botilbudet og opbevaret i den enkelte beboers beboermappe. Psykiateren er ansvarlig for, at journalnotatet beskriver hvilke observationer, personalet skal foretage i forhold til en, og hvornår observationerne skal finde sted. Notaterne skal skrives tydeligt i et forståeligt sprog, som retter sig mod botilbudets personale. Psykiateren skriver ændringer i medicinering på et medicinark i beboermappen.

34 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Kommunerne sørger for, at: Personalet er ansvarlig for, at deres observationer vedrørende f.eks. virkninger og bivirkninger ved den medikamentelle bliver noteret på et psykiatrisk notatark i beboermappen. Notaterne skal indeholde tidspunkt for observationen samt navn på observatøren. > Til højre er et eksempel på en fanebladsindeling af beboermappen, der har til formål at sikre udveksling af relevante informationer mellem psykiater og personale til gavn for beboerens sikkerhed. I forbindelse med udveksling af informationer om medicinering og mellem psykiater og botilbudets personale gælder sundhedslovens 41, stk. 2, nr. 1 og 2 om videregivelse af helbredsoplysninger. Hvis personalet er involveret i den psykiatriske, f.eks. ved medicingivning eller observation af medicinens virkning og eventuelle bivirkninger, er der ikke krav om indhentning af informeret samtykke fra beboeren til udveksling af informationer om smæssige forhold. Eksempel på en fanebladsinddeling af beboermappen:

35 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Beboeren skal dog informeres om, at han/hun har ret til at modsige sig videreformidling af oplysninger. Information om denne ret kan ske mundtligt eller i form af generelt informationsmateriale. Hvis psykiateren ønsker at indhente af oplysninger om somatisk medicin hos beboerens egen læge eller anden speciallæge i forbindelse med årlig medicinstatus, kræver det informeret samtykke fra beboeren. Det gælder dog kun i de situationer, hvor patientens egen læge ikke er involveret i det aktuelle psykiatriske sforløb. Hvis beboeren modsætter sig den nødvendige videregivelse af helbredsoplysninger, skal han/hun informeres om, hvilke konsekvenser det kan få for en. I de tilfælde, hvor der i henhold til psykiatrilovens kapitel 4 a ved udskrivning fra psykiatrisk center er udarbejdet en udskrivningsaftale eller koordinationsplan for beboeren, kan det psykiatriske center videregive de nødvendige oplysninger til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., ligesom der kan udveksles de nødvendige oplysninger mellem disse personer og myndigheder. I forhold til beboere med sdom har botilbudet pligt til straks at informere den ansvarlige overlæge på det psykiatriske center, hvis der sker medicinsvigt. Hvis psykiateren i forbindelse med den psykiatriske finder somatiske tilstande, der kræver, er det psykiaterens opgave at informere beboeren, botilbudets personale samt henvise til patientens egen læge. Registrering Den behandlende indsats overfor beboere i botilbud følger de retningslinier, der gælder for registrering af ambulant. Der henvises til Region Hovedstadens Psykiatris Patientregistrering i Psykiatrien, Vejledning, hvor den konkrete registreringspraksis for Region Hovedstadens Psykiatri beskrives i detaljer. Samarbejde ved indlæggelse og udskrivning Ved behov for akut indlæggelse bliver beboeren som udgangspunkt ledsaget af botilbudets personale til indlæggelse via den psykiatriske akutmodtagelse.

36 << (fra forrige side) bilag bilag 1: samtykkeregler og samtykkeerklæringer 2: ambulant, psykiatrisk special bilag 3: varslaing og varslingsfrister 4: aftaler der supplerer Planlagte indlæggelser sker i samarbejde med den psykiater, som er ansvarlig for den ambulante af beboeren. Aftaler om sforløbet indgås mellem den psykiater, der er ansvarlig for den ambulante og den sansvarlige psykiater på det psykiatriske center/, som beboeren bliver indlagt på. Under akutte såvel som planlagte indlæggelser bliver der lavet individuelle aftaler om besøg af beboerens kontaktperson samt mødeaktivitet mellem den behandlende psykiater på det psykiatriske center, beboer og kontaktperson. Før udskrivning kontakter det psykiatriske center botilbudet for at lave relevante aftaler om udskrivningen. Hvis der under indlæggelsen er sket medicinændringer, skal personalet og den psykiater, der er ansvarlig for den ambulante, informeres. Ved udskrivning sendes kopi af lægenotater til botilbudet samt til den psykiater, der er ansvarlig for den ambulante. I forhold til kommunale botilbud beskrives de præcise samarbejdsprocedurer mellem det psykiatriske center, psykiateren med ansvar for den ambulante og botilbudets personale i sundhedsaftalerne. Samarbejde med misbrugscenter Eventuel misbrugs bliver som udgangspunkt varetaget af det regionale eller kommunale misbrugscenter. Behandlingen kan dog uddelegeres til den behandlende psykiater. Psykiateren er forpligtet til at udveksle relevante oplysninger med det involverede misbrugscenter. Ansvar Region Hovedstadens Psykiatri er ansvarlig for yde ambulant, psykiatrisk speciallæge på regionale og kommunale botilbud. Region Hovedstadens Psykiatri er desuden ansvarlig for at implementere samarbejdet om beboere på de regionale botilbud. Kommunerne er ansvarlige for at implementere samarbejdet på de kommunale botilbud.