Denne note er skrevet til faget IT i gymnasiet. Formålet er at give en introduktion til og oversigt over emnet interaktionsdesign.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne note er skrevet til faget IT i gymnasiet. Formålet er at give en introduktion til og oversigt over emnet interaktionsdesign."

Transkript

1 Interaktionsdesign Jesper Kjeldskov, Mikael B. Skov og Jan Stage Aalborg Universitet, Institut for Datalogi Denne note er skrevet til faget IT i gymnasiet. Formålet er at give en introduktion til og oversigt over emnet interaktionsdesign. 1. Introduktion Interaktionsdesign er en vigtig aktivitet i udviklingen af et interaktivt IT-system. Et ITsystem er interaktivt, når det modtager input fra en bruger og leverer output tilbage til en bruger. Figur 1. En pengeautomat. Billedet til venstre viser en bruger, som anvender systemet. Billedet til højre viser brugergrænsefladen, som håndterer input og output Eksempel: en pengeautomat er et interaktivt IT-system, vi kan bruge til at hæve penge fra en konto i en bank. Figur 1 viser et eksempel på en pengeautomat. Det at hæve penge kaldes i en bank for en transaktion. En bruger af en pengeautomat putter først sit kort i automaten. Dette er det første input til systemet, da automaten læser brugerens kontonummer fra kortet. Det næste input er pin-koden, som brugeren indtaster på tastaturet. Systemet kommer nu ud med et output, som enten er et OK eller en afvisning, hvis pin-koden var forkert. Hvis det var OK, skal brugeren give endnu et input, som er det beløb, der ønskes hævet. Hvis der ellers er penge på kontoen, leverer systemet to slags output: brugeren får sit kort tilbage, og pengene udbetales. Hvis brugeren har bedt om det (input) kommer der også en kvittering (output).

2 Dette eksempel viser, hvordan interaktionen kan foregå mellem en bruger og et system. Brugeren aktiverer funktioner i systemet, for eksempel hæv penge eller udskriv kvittering. Brugeren giver også input til nogle af disse funktioner, for eksempel pin-koden til kortet eller det beløb, der ønskes hævet. Systemet svarer med de relevante output, for eksempel beskeden om, at man nu skal indtaste pin-koden, at pin-koden er OK, returneringen af hævekortet eller udbetalingen af det beløb, der hæves. Dette samspil kaldes interaktionen, og i eksemplet med pengeautomaten er det nærmest som en dialog mellem brugeren og systemet. Øvelse: nogle banker tilbyder, at blinde og svagtseende kan benytte en talende pengeautomat. Brugeren medbringer et sæt øretelefoner, som tilsluttes automaten. Så bliver skærmen blank, og det, der normalt ses på skærmen, læses op i stedet. Forklar hvordan interaktionen med en talende pengeautomat er forskellige fra interaktionen med en almindelig pengeautomat. Det kan hjælpe at tage funktioner, input og output en ad gangen og for hver overveje, om der er forskel og hvad forskellen er. Øvelse: forestil dig, at du står i Slagelse og gerne vil til Kolding med tog. Gå ind på dsb.dk og find ud af, hvornår det næste tog går, og hvad billetten koster. Beskriv for dette system, hvad der er funktioner, input og output. Det blev ovenfor nævnt, at interaktionsdesign er en vigtig aktivitet i udviklingen af et interaktivt system. I denne aktivitet tager designerne udgangspunkt i de funktioner, systemet skal kunne udføre. Deres opgave er så, at designe interaktionen på en måde, så en bruger kan anvende systemets funktioner i sine aktiviteter på en nyttig måde Grundbegreber Dette afsnit præsenterer to begreber, der er grundlæggende, når vi skal tale om design og brug af interaktive systemer: interaktion og usability. Interaktion: samspillet mellem en bruger og et IT-system, hvor brugeren aktiverer systemets funktioner og giver input, og hvor systemet udfører de aktiverede funktioner og leverer output til brugeren. Dette samspil er illustreret i Figur 2. funktionsaktivering input IT-system Menneske output Figur 2. Interaktion mellem en bruger og et IT-system Begrebet interaktion blev ovenfor forklaret med en pengeautomat som eksempel, hvor det også blev beskrevet, hvad der er funktioner, input og output. De faciliteter på computeren, der gør det muligt at interagere med et IT-system, kaldes for brugergrænsefladen. Det er typisk tastatur, mus, vinduer på skærmen, printer osv. Usability: en egenskab ved et IT-system. Høj usability betyder, at en bruger af systemet kan anvende dets funktioner på en effektiv og tilfredsstillende måde i sine aktiviteter. Denne definition kæder brugen af systemet sammen med brugerens aktiviteter. Med aktiviteter har der traditionelt været tænkt på brugerens arbejde. Når definitionen ikke siger arbejde men i stedet aktiviteter skyldes det at IT-systemet i stigende grad bruges til mange

3 andre aktiviteter end arbejde. Tænk for eksempel på computerspil og sociale systemer, der bruges til mange andre ting end arbejde. Hvis et system gør det vanskeligt for brugeren at anvende det i sine aktiviteter, siger man, at det har lav usability. Når et system har lav usability vil der være et antal usability-problemer i systemet. Hvis brugere af pengeautomaten for eksempel ikke kan finde ud af, hvordan de starter hævningen, vil det være et usability-problem. Øvelse: lav en liste med usability-problemer, som du kan forestille dig, at en bruger kan opleve ved hævning i en pengeautomat. Det må gerne være usability-problemer, som du selv har oplevet. I udviklingen af interaktive IT-systemer er målet at designe en interaktion, som giver høj usability. Når vi laver interaktionsdesign søger vi at nå dette mål Historisk baggrund Interaktionsdesign hænger tæt sammen med de muligheder, som informationsteknologien stiller til rådighed. Disse muligheder har ændret sig i historiens løb, og det har interaktionsdesignet derfor også. I Figur 3 er denne udvikling illustreret som fire faser. Figur 3. Fire faser i udviklingen af informationsteknologien og samspillet med brugeren (efter Harper et al., 2008) I fase 1 blev IT-systemer udført på en såkaldt mainframe computer. Det var en meget stor computer, der let kunne fylde et helt rum. IT-systemerne var typisk rettet mod specialiserede anvendelser, for eksempel store, komplicerede beregninger inden for ingeniørvidenskab eller økonomi. Anvendelsen foregik på den måde, at en tekniker læste det relevante IT-system og brugerens input ind, og startede udførelsen. Når udførelsen var færdig, producerede teknikeren det relevante output og leverede det tilbage til brugeren. Under udførelsen af systemet var der således ingen interaktion mellem systemet og brugeren. I fase 2 flyttede computeren ud til brugeren, og der tales derfor om the personal computer eller pc en. IT-systemet blev udført lokalt på denne computer. Systemet kunne stadig godt være til avancerede beregninger som med mainframe-computeren, men anvendelsen blev nu styret af brugeren selv. Med denne teknologi blev det også muligt at lave systemer, der krævede mere interaktion. Et tidligt eksempel er systemer til tekstbehandling, og senere kom andre office-systemer til regneark, databaser osv. I fase 1 og starten af fase 2 var computeren som regel enkeltstående. Men i 1980 erne skete der også det, at computerne blev koblet sammen i net, i første omgang som en teknisk løsning. Men senere kom Internettet, hvor sammenkoblingen af computere gav helt nye muligheder.

4 I fase 3 er computeren blevet mobil med trådløs kommunikation, og den enkelte bruger har flere computere, som kommunikerer med hinanden. Mange af de IT-systemer, der findes til pc en, kan også fås til en mobil computer. Men der er også mange nye systemer, som knytter sig til det at computeren er mobil, for eksempel et navigationssystem. Mobiliteten giver mulighed for at bruge og producere information anytime, anywhere. I fase 4 forventes det, at computeren gennemtrænger alle vores aktiviteter. Der tales om de allestedsnærværende systemer, eller på engelsk pervasive systems. Det er også karakteristisk, at computeren ikke i sig selv er synlig, brugeren oplever kun brugergrænsefladen, så derfor tales der også om ubiquitous computing Tre moderne eksempler I dette afsnit giver vi tre eksempler på moderne IT-systemer med fokus på designet af interaktionen. Eksempel 1: der findes en lang række IT-systemer, som er tilgængelige på internettet. De benyttes ved hjælp af en webbrowser, der kører på brugerens egen computer. Systemets funktioner aktiveres via browseren, og den sørger også for at sende input videre til systemet. Browseren præsenterer også output fra systemet for brugeren. For brugeren opleves det som et enkeltbrugersystem, der kører på brugerens stationære computer. Et eksempel på denne type system er dsb.dk. Det er en portal, som stiller en bred samling af funktioner til rådighed for brugeren. Det kan for eksempel være at finde en togafgang og bestille en billet. Eksempel 2: et stigende antal IT-systemer kører på en mobil platform. Det kan være en laptop computer, der i princippet fungerer som pc en. Men der findes også en stor mængde specialiserede mobile systemer. Et eksempel på denne type system er en mobiltelefon. Den giver brugerne mulighed for at anvende en samling af telefontjenester, mens de er mobile. Eksempel 3: siden fremkomsten af internettet bliver der udviklet en ny type IT-systemer, der betegnes som sociale systemer. I Figur 2 blev interaktion beskrevet som noget, der foregår mellem et menneske og en computer. Med sociale systemer, skal vi imidlertid også forstå interaktionen mellem mennesker, som foregår via et IT-system. Et simpelt eksempel på dette er -systemer, som sætter os i stand til sende s til og læse s fra andre mennesker. Et mere avanceret eksempel er facebook. I begge tilfælde er for den enkelte bruger en interaktion med systemet, som illustreret i Figur 2. Men der er også en interaktion med et andet menneske, der formidles gennem systemet, som illustreret i Figur 4. Menneske IT-system Menneske Figur 4. Samspil mellem mennesker via et socialt system Øvelse: beskriv systemer, som du bruger, af samme type som de tre eksempler ovenfor. Beskriv systemets funktioner og interaktionen med det. For sociale systemer beskriv også, hvordan du interagerer med andre mennesker via systemet.

5 1.4. Systemer til styring af komplekse teknologier Computeren har den grundlæggende egenskab, at den kan behandle store mængder information meget hurtigt. Derfor er der udviklet mange IT-systemer, som hjælper brugeren med at styre en kompliceret proces. Et eksempel er styringen af et fly. Der er systemer til opsamling af informationer om flyet og omgivelserne, som præsenteres for piloten. Der er også systemer til styring af flyets forskellige komponenter. Systemerne skal hjælpe piloten med at flyve flyet på en sikker og effektiv måde. Figur 5 viser til venstre et udsnit af instrumenterne i et moderne fly. Et andet eksempel er styringen af et kraftværk. Her er der også systemer til opsamling af informationer om processen i kraftværket, og der er systemer til styring af processen. Systemerne skal sætte operatørerne i stand til at styre processen på en effektiv og sikker måde. Figur 5 viser til højre et udsnit af kontrolrummet på et atomkraftværk. Figur 5. Cockpittet i en Boeing 737 og kontrolrummet på et atomkraftværk Øvelse: overvej hvilke usability-problemer der kan opstå i denne type styresystemer og hvad konsekvenserne vil være. 2. Design af interaktion Interaktionsdesign er en vigtig aktivitet i udviklingen af et IT-system. I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan denne aktivitet forløber. Interaktionsdesignet tager udgangspunkt i et ønske om en interaktion mellem et system og en bruger, som typisk er formuleret bredt og upræcist. Det færdige resultat er et design af den ønskede interaktion. Arbejdet med at komme fra udgangspunktet til resultatet kan opdeles i fire delaktiviteter som vist i Figur 6. I det følgende beskrives indholdet i hver af disse aktiviteter Identificer behov og krav Formålet med denne aktivitet er at få fastlagt de præcise behov og krav til brugernes interaktion. Der har i tidens løb været mange eksempler på IT-systemer, som har voldt store problemer, fordi udviklerne ikke har forstået brugerne og de aktiviteter, brugerne skal udføre

6 ved hjælp af systemet. Alt for ofte fokuseres der kraftigt på tekniske udfordringer og meget mindre på den faktiske brug af systemet. Udgangspunkt Identificer behov og krav Generer design Evaluer design Byg interaktiv version Resultat: Færdigt design Figur 6. Aktiviteter i interaktionsdesign (fra Rogers et al., 2011) Øvelse: søg information om problemerne i et nyere stort IT-system, for eksempel Rejsekortet eller Tinglysningssystemet. Undersøg hvorfor problemerne er opstået. Mange moderne systemer har en stor og meget varieret brugergruppe. Et eksempel på dette er hjemmebank, hvor brugerne i princippet er alle de indbyggere, som har en konto i en bank. Så det er næsten alle indbyggere. Det er en stor udfordring at designe en interaktion, som fungerer for alle disse brugere, fordi de er så forskellige. For at får overblik over gruppen af brugere, kan man lave det, der kaldes stakeholder-analyse. En stakeholder er en person, der har interesse i et IT-systemet eller brugen af det. Vi kan forestille os, at vi skal udvikle et IT-system, som et flyselskabs ansatte og ansatte i rejsebureauer kan bruge til bookning af flybilletter. Vi kan generelt tale om tre typer af stakeholders, der kan beskrives således, med eksempler fra systemet til bookning af flybilletter: Primære stakeholders: personer, der direkte bruger systemet Eksempel: ansatte i flyselskabets bookingafdeling, ansatte i rejsebureauer Sekundære stakeholders: personer, der ikke bruger systemet, men som direkte påvirkes eller berøres af brugen Eksempel: kunder (bestiller billetter), flyselskabets ledelse (får information om salget) Tertiære stakeholders: personer, der indirekte påvirker eller påvirkes af brugen af systemet Eksempel: konkurrenter, luftfartsmyndigheder, kunders rejsepartnere, flyselskabets aktionærer Øvelse: overvej, hvordan det ændrer de tre grupper af stakeholdere, hvis vi i stedet designer et system, som kunderne selv kan benytte til bookning af billetter. For at få en forståelse af brugernes behov anvendes forskellige teknikker. Det mest typiske er interviews med forskellige udvalgte stakeholdere, især de primære og sekundære. Formålet med interviewet er at forstå de kommende brugeres ønsker til systemet og de aktiviteter, systemet skal hjælpe brugerne med at udføre.

7 Kravene til systemet kan beskrives på mange måder. To typiske teknikker er personas og scenarier. En persona er en beskrivelse af en konkret person på en form, så man kan forestille sig, at det var en virkelig person. Ideen med at bruge personas er at tvinge designere af IT-systemer til at tænke på rigtige brugere, når de beskriver kravene til systemet, så de ikke kun fokuserer på de tekniske krav. I tilknytning til borger.dk blev der i 2012 lavet en beskrivelse af 6 personas med det formål at forstå og beskrive ligheder og forskelle mellem borgernes brug af og forhold til IT herunder offentlig selvbetjening. I denne notes Bilag 1 er der et eksempel på en persona for en ung mand på 20 år. Øvelse: lav en persona, som beskriver en typisk gymnasieelev. Læg vægt på at få de dele med, som er vist i Bilag 1. Et scenarium er en beskrivelse af et menneskes aktivitet. Den beskriver overordnet men trin for trin, hvad en bruger gør med et IT-system. Det beskriver også den sammenhæng, brugeren er i, når systemet anvendes. Dette er et eksempel på et scenarium for et kalendersystem: Eksempel på scenarium: Brugeren skal bruge systemet i en situation, hvor der skal fastlægges et møde for en gruppe af personer. Brugeren starter med at indtaste navnene på alle mødedeltagere sammen med begrænsninger såsom mødets varighed, omtrentligt tidspunkt og stedet hvor det skal foregå. Systemet checker så i forhold til de individuelle kalendere og den centrale afdelingskalender. Brugeren præsenteres for en serie af mulige datoer, hvor alle er tilgængelige på samme tid. Derefter kan mødetidspunktet vælges, og det skrives ind i deltagernes individuelle kalendere. Dog vil nogle personer ønske at blive spurgt, før tidspunktet lægges fast. Systemet kunne måske automatisk sende dem en , hvor de bedes om at bekræfte aftalen, før den lægges fast. Øvelse: forestil dig at du er med til at designe et system til styring af skemaet for en gymnasieklasse. Lav et scenarium for planlægning af en enkelt aktivitet, for eksempel en udflugt eller fest. Beskrivelsen af stakeholders, personas og scenarier udgør kravene til systemet. Hvis det er relevant, kan beskrivelse af scenarier gøres mere detaljeret. Det er især relevant ved større, komplekse systemer Generer design Formålet med denne aktivitet er at komme op med et design af brugernes interaktion med systemet. Det består dels af en overordnet ide til interaktionen, dels af detaljerede beskrivelser af de enkelte dele, som indgår i interaktionen, herunder især designet af brugergrænsefladen. Den overordnede ide beskriver på en overordnet måde, hvordan brugeren skal interagere med systemet. For pengeautomaten har den overordnede ide været, at systemet skal tage brugeren igennem en række af trin, hvor hvert trin er meget simpelt og giver brugeren mest mulig hjælp. Var det derimod en webside til en møbelforretning for møbler, skulle den overordnede ide være at inspirere kunderne med nye ideer og hjælp til boligindretning. Denne aktivitet tager udgangspunkt i de beskrevne krav. Det svarer i Figur 6 til pilen fra aktiviteten Identificer behov og krav til denne aktivitet. I denne aktivitet kan det vise sig, at der mangler information om behov og krav. Det kan for eksempel være om brugen af en bestemt del af systemet. I så fald er man nødt til at gå tilbage og udbygge beskrivelsen af

8 kravene, for eksempel med et nyt scenarium. I Figur 6 svarer det til den pil, der går tilbage fra denne aktivitet til den foregående. Designet kan fastholdes på mange måder. Den enkleste er at lave skitser, der illustrerer den overordnede ide i interaktionen og de situationer, systemet bruges i. Det sidste er især vigtigt, når der designes mobile systemer. Der kan også laves skitser af brugerens interaktion med systemet beskrevet som et antal små skitser, der beskriver trin for trin, hvad der foregår; det kalder nogen for storyboards. Endelig kan der laves skitser af den detaljerede interaktion. Hvis det er et traditionelt skærmbaseret system, laves der skitser af hvert skærmbillede. Denne aktivitet er krævende, fordi der skal skabes ideer til noget nyt. Det er ikke let. Ideelt set skal der skabes flere ideer, som der så kan vælges mellem, og det er endnu vanskeligere. For at komme over denne tærskel kan der skabes en enkelt ide, som der så gås videre med. Der laves så en interaktiv version, som evalueres. Ud fra denne evaluering laves der så et nyt eller revideret design. Det svarer til pilen i Figur 6 fra Evaluer design tilbage til denne aktivitet Byg interaktiv version Figur 7. Emulator til en mobiltelefon Formålet med denne aktivitet er at bygge en version af designet, som et tilstrækkeligt god til at kunne evalueres. Det er vigtigt at versionen er interaktiv, så den kan afprøves af en bruger. Grundlaget for denne aktivitet er det design, der er genereret i den foregående aktivitet. Under bygningen af den interaktive version kan det vise sig, at designet ikke er tilstrækkeligt præcist. I så fald vil det være nødvendigt at gå tilbage til aktiviteten Generer design. Dette svarer til de to pile i Figur 6. Den interaktive version kan bygges på mange måder. Det mest almindelige er at lave en form for prototype, som har nogle af det færdige systems egenskaber. Der kan skelnes mellem tre typer: Papirprototype Fysisk prototype

9 Kørende prototype En papirprototype er, som navnet viser, typisk lavet på papir. Den illustrerer de enkelte skærmbilleder i systemet og måske også detaljer i interaktionen. Papirprototypen er umiddelbart ikke interaktiv, men en designer kan skifte sider og flytte rundt på siden, når brugeren udfører en handling, for at simulere en kørende prototype. Styrken ved papirprototyper er, at de er billige og hurtige at lave. En fysisk prototype er en model af et apparat i rigtig størrelse. Hvis der udvikles et nyt apparat, for eksempel til mobil brug, er det vigtigt at en kommende bruger kan opleve, hvordan det vil være at håndtere apparatet rent fysisk. Det kan opnås med en fysisk prototype. En fysisk prototype kan kombineres med en papirprototype, som så illustrerer interaktionen på det fysiske apparat. En kørende prototype fungerer mere eller mindre som det færdige system. Til nogle mobiltelefoner findes der for eksempel emulatorer, der gør det muligt at illustrere på en pc, hvordan interaktionen med det mobile apparat vil fungere, se et eksempel på Figur 7. Emulatoren vil aldrig give helt dan samme oplevelse som den færdige telefon, men mange problemer i interaktionen kan opdages på denne måde. For IT-systemer til en pc findes der også mange værktøjer til at lave en kørende prototype. I løbet af relativt få timer er det muligt at lave en kørende version af en del af designet. Øvelse: overvej hvad en prototype kan bruges til at undersøge, og hvad den ikke egner sig til Evaluer design Formålet med denne aktivitet er at evaluere en interaktiv version af et design. Udgangspunktet er den interaktive version. Resultatet er en vurdering af designets usability, typisk udtrykt som en overordnet vurdering og en liste med usability-problemer, som er identificeret ved brugen af den interaktive version. Der findes et utal af forskellige definitioner af begrebet usability. En typisk definition er denne (fra Molich, 2002): Let at lære Let at huske Effektivt at bruge Forståeligt Tilfredsstillende at bruge Det første element lægger vægt på indlæring. Ideen er, at hvis brugere skal have nytte af et system, så må det ikke tage urimeligt lang tid at bruge. Der tales nogle gang om walk up and use som ideal for et system med høj brugbarhed. En pengeautomat er et eksempel på et system, hvor der ikke må være behov for nogen væsentlig indlæring. Det andet element lægger vægt på, at når først brugeren har lært at anvende et system, så skal denne kompetence ikke forsvinde for hurtigt. Mange systemer bruges ofte. Men andre bruges kun en gang imellem. Et eksempel på dette er skatteopgørelse, som de fleste kun bruger en gang om året. Det tredje element handler om den almindelige anvendelse af systemet, som skal være effektiv; det vil sige, at en opgave skal kunne løses hurtigt ved hjælp af systemet, og systemet skal hjælpe brugeren med at nå frem til en korrekt løsning. Hvis opgaven er at bestille en

10 flybillet, skal systemet hjælpe brugeren med at gøre dette hurtigt, idet det ellers risikeres, at brugeren finder et andet firma. Systemet skal også hjælpe brugeren med at gøre det korrekt, da det ellers er tvivlsomt, om en kunde kommer tilbage. Det fjerde element lægger vægt på, at brugeren skal forstå, hvad systemet gør. Det er for eksempel kritisk, hvis brugeren af et tekstbehandlingssystem tror, at et dokument er blevet gemt, men det ikke er tilfældet. Det femte og sidste element lægger vægt på den subjektive oplevelse, når systemet bruges. Der er mange andre områder, hvor den subjektive oplevelse spiller en meget vigtig rolle. Tænk for eksempel på biler, hvor funktionen og de første fire elementer er meget ens fra bil til bil. Men den store forskel er den subjektive oplevelse. Inden for IT-systemer er der også en stigende opprioritering af tilfredsheden ved at bruge systemet. Øvelse: tag et system, du kender godt og vurder, om det er brugbart. Du kan tage hvert af de fem elementer i definitionen og overveje, hvordan systemet klarer sig på det punkt. Evalueringen af et designs usability foregår i en usability-evaluering, som typisk omfatter følgende 6 trin: 1. Grundlag 2. Planlægning 3. Forberedelse 4. Udførelse 5. Fortolkning 6. Dokumentation Grundlag og planlægning fastlægger formålet og fremgangsmåden i evalueringen. Det vigtigste er at afgrænse, hvilken del af systemet, der skal evalueres, hvilke brugere, der skal deltage, og hvilke aktiviteter de skal udføre, mens de bruger systemet. Figur 8. Situation fra en usability-evaluering med bruger og testleder Forberedelse er den praktiske klargøring umiddelbart før evalueringen. Udførelse består i at en eller flere brugere anvender systemet imens de bliver observeret. Under fortolkningen identificeres usability-problemer ud fra observationen af brugernes anvendelse af systemet. Dokumentation består endelig i at fastholde resultaterne af evalueringen på en måde, som er relevant for de øvrige aktiviteter.

11 Under udførelsen bruger et antal brugere systemet til at løse en eller flere opgaver. Hvis det er systemet til bookning af flybilletter, kan opgaverne være at bestille en ny billet, ændre en eksisterende billet eller afbestille en billet. Under løsningen af opgaverne bruges en teknik, som hedder tænke højt. Det betyder, at brugeren under brugen af systemet siger, hvad de gerne vil opnå, hvad de tror, der sker osv. Brugen observeres af en testleder, som minder brugeren om at tænke højt og stiller spørgsmål om brugerens hensigt og forståelse af, hvad der foregår med systemet. Fortolkningen består i at identificere usability-problemer ud fra brugerens arbejde med systemet. Et usability-problem kan generelt identificeres på denne måde: Brugeren forhindres eller sinkes i at realisere hensigten/målet med at anvende systemet. Forhindringen er oplevet af en konkret bruger Så hvis en af brugerne går i stå under løsningen af en opgave ved hjælp af systemet, beskrives det som et usability-problem. I Bilag 2 findes et mere detaljeret skema, som kan bruges i fortolkningsaktiviteten til identifikation af usability-problemer. Følgende eksempler på usability-problemer er fra en evaluering af en webside for et stort møbelfirma: Forstår ikke, hvad menupunktet kundeservice i menubaren foroven betyder. Forventer at man kan finde åbningstider under dette menupunkt. Ved ikke hvordan en vare på siden købes. Er således usikker på, hvordan man handler online, efter man har fundet en vare. Ser ikke kravet til længden af passwordet (mindst 6 tegn). Opdager først dette efter en fejlmeddelelse på grund af for kort password. Kan ikke finde frem til hele serier af køkkenelementer (et helt køkken) men kun til enkelte køkkenmøbler. Øvelse: vælg en webside, som er interaktiv, det vil sige, at der både kan findes information og skal indtastes information, for eksempel ved køb af varer. Lav en eller to typiske opgaver, som kan løses ved hjælp af websiden. Få en eller to andre personer til at løse opgaverne på websiden, imens du observerer dem. Lav en liste over de usability-problemer, som brugerne oplevede under brugen Nye arbejdsformer I begyndelsen af afsnit 2 blev det beskrevet, at interaktionsdesignet tager udgangspunkt i identifikation af behov og krav. Det har længe været en anbefalet arbejdsform og er også fornuftigt i mange tilfælde. Der er imidlertid projekter, hvor der med succes har været anvendt en helt anden arbejdsform. Når det for eksempel gælder helt nye systemer, så giver det ikke mening at spørge brugerne om deres ønsker eller at studere deres aktiviteter. Helt nye systemer er ofte udviklet ud fra en god ide. Det vil sige, at Generer design har været den første aktivitet. Mange banebrydende systemer er udviklet på den måde. Omvendt er der situationer, hvor der allerede findes et system, som skal forbedres. I det tilfælde vil det være fornuftigt at starte med aktiviteten Evaluer design på det eksisterende sytem. Generelt skal man altså forestille sig, at man kan starte i enhver af aktiviteterne i Figur 6 og så arbejde sig videre derfra ved at følge pilenes retning. Når bare det er fornuftigt i forhold til det udviklingsprojekt, man skal i gang med.

12 3. Emerging Technologies Det blev i forbindelse med Figur 3 beskrevet, hvordan udviklingen i informationsteknologien har påvirket mulighederne for udvikling af interaktive systemer. Denne udvikling vil givetvis fortsætte, og nye teknologiske muligheder vil danne grundlag for udviklingen af helt nye typer af systemer. Vi ser allerede nu de første spirer til IT-systemer, som er allestedsnærværende og integrerede i de teknologiske produkter, der omgiver os. Med nye teknologier og typer af IT-systemer følger også nye begreber om kvalitet. Ovenfor er det blevet beskrevet, hvad usability er og hvordan det evalueres. Denne egenskab knytter sig imidlertid til de systemer, vi kender i dag, og hvor det er en vigtig kvalitet. Med nye typer af teknologier og systemer vil også følge andre kvalitetsbegreber. Vi ser allerede i dag et begreb om brugeroplevelse, user experience, som rækker ud over usabilitybegrebet. I definitionen af usability var den subjektive oplevelse, at systemet er tilfredsstillende at bruge, et af fem elementer. For øjeblikket er det nye begreb user experience under udvikling. Figur 9. Elementer af usability (inderste cirkel) og user experience (yderste cirkel) (fra Rogers et al., 2011) Roger et al. (2011) definerer user experience som illustreret i Figur 9. Den inderste cirkel er deres definition af usability, og den yderste er deres definition af user experience. Der er tale om begreber, som er langt rigere og bredere end tilfredsstillende at bruge, og disse begreber er vigtige, når vi skal forstå og evaluere kvaliteten af systemer, som ikke bare er simple værktøjer til understøttelse af en brugers arbejde, men systemer, som vi bruger for at få fornøjelser og spændende oplevelser.

13 Litteratur Harper, R., Rodden, T., Rogers, Y. & Sellen, A. (2008) Being Human: Human-Computer Interaction in the year Cambridge: Microsoft Research. Molich, R. (2002) Brugervenlige edb-systemer. Teknisk Forlag. Rogers, Y., Sharp, H. & Preece, J. (2011) Interaction Design: Beyond Human-Computer Interaction, third ed. New York: John Wiley and Sons.

14 Bilag 1. Eksempel på persona Uddrag fra Nielsen, L. og Landbo, E. (2012) Personas for borger.dk: proces og baggrund. Johannes De unge borgere Johannes er 20 år. Han begyndte for et halvt år siden på Tietgenskolen i Odense og læser nu International Handel og Markedsføring. Han kommer fra en lille by uden for Aalborg, og flyttede fra forældre og venner for at læse i Odense. Det har han ikke fortrudt, selvom det i starten var lidt svært. Men heldigvis fandt han ret hurtigt en lejlighed, som han nu deler med en af sine studiekammerater så er der flere penge til at ha det sjovt i weekenden. Han var også heldig med at finde et weekend-job, hvor han gør rent i en børnehave. Han er begyndt at spille fodbold, og det har han oplevet som en god måde at få nye venner på, når man ikke kender nogen i byen. Ellers bruger han fritiden på at spille online computerspil. Kontakt til den offentlige sektor Johannes synes ikke, at han bruger det offentlige ret meget. Da han skulle flytte, googlede han flytning, men kunne ikke finde ud af, hvem han skulle melde flytning til; skulle han melde, at han flyttede fra sin hjemby eller at han skulle flytte til Odense. Det var han ikke sikker på. Google er jo min gode ven. Der er altid nogen, der har samme problem som en selv, så jeg plejer at finde, hvad jeg søger der. I forhold til det offentlige ville jeg også starte på Google. Jeg synes, at det er svært at gennemskue, hvem der har ansvaret for hvad i det offentlige. Johannes seneste kontakt med det offentlige var i forbindelse med, at han skulle have SU. Han synes egentlig ikke, at det havde noget med det offentlige at gøre; for ham hænger det mere sammen med skolen. Han tænker ikke så meget over det med skat, løn og pension. Han ved bare, at der går et beløb ind hver måned, og det skal han så leve for. Nu hvor han har fået job, så tænker han, at han skal ændre på sin indtægt på skat.dk, men han udskyder det, til han kommer hjem til sin mor, så hun kan hjælpe ham. Johannes er usikker på det med SKAT. Han har prøvet at logge sig ind med NemID, men kan simpelthen ikke finde ud af, hvor han skal starte, når han er derinde. Det sværeste er boligstøtte, han har fået en bofælle, og vil nu gerne undersøge, om han kan få boligstøtte. Det bliver ikke sjovt, men pengene vil han gerne have, så han vil tjekke muligheden ud. Boligstøtte, jeg begyndte via telefonen, og så gik jeg på nettet. Jeg synes, det startede nemt, jeg skulle logge mig ind med NemID, men til slut var jeg nødt til at være nede forbi Borgerservice også. Johannes har også en digital postkasse som han bruger til sine lønsedler og meddelelser fra SU, men han åbner den sjældent, kun for lige at tjekke sine lønsedler. Han tjekker sin bankkonto fra mobiltelefonen og betaler også regninger via telefonen.

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer INDHOLDSFORTEGNELSE Bliv en del af det digitale Danmark... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Godt i gang som digital borger NemID...11 Bestil

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

Camilla & Jesper. De selvkørende 1

Camilla & Jesper. De selvkørende 1 Camilla & Jesper De selvkørende 1 Hvis de bare lader mig være i fred, så skal jeg nok selv finde ud af det. Jeg kan jo betale min egen skat. Jeg kan selv finde en daginstitution. Jo mindre kontakt, jo

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

Kontakt til den offentlige sektor

Kontakt til den offentlige sektor Camilla & Jesper De selvkørende 1 Hvis de bare lader mig være i fred, så skal jeg nok selv finde ud af det. Jeg kan jo betale min egen skat. Jeg kan selv finde en daginstitution. Jo mindre kontakt, jo

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. IT- Kurser Efterår 2013 Betjent åbningstid Mandag kl. 11-21 KulturArkaden Tirsdag kl. 11-21 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 11-21 4760 Vordingborg Torsdag kl. 11-21 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 11 21 Lørdag

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på Android

Brugermanual til MOBI:DO Make på Android Brugermanual til MOBI:DO Make på Android Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en guide der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2013 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag

Læs mere

og hurtigt klikke dig frem til de helt rette hjemmesider eller de instanser, du leder efter. Herunder viser vi en håndfuld gode

og hurtigt klikke dig frem til de helt rette hjemmesider eller de instanser, du leder efter. Herunder viser vi en håndfuld gode Modul 0 Internet Sådan bruger du Borger.dk Borger.dk er din internetportal, som giver let adgang til tusindvis af offentlige hjemmesider og servicer. Her viser vi, hvordan du bruger Borger.dk og fx kommunikerer

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig Lær IT Forår 2015 GRATIS KURSER -dog er tilmelding nødvendig Velkommen til forårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle både for nybegyndere og for dem der trænger til at få opgraderet

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET 1 Nemt på Nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på Nettet er et

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

Digital Postkasse/e-Boks

Digital Postkasse/e-Boks Nemt på nettet Digital Postkasse/e-Boks Horsens Kommunes Biblioteker Redigeret januar 2013 itborger@horsens.dk Indledning Mere og mere kommunikation med det offentlige foregår over nettet. Ting, som man

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad

Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre.

Læs mere

Løsningsbeskrivelse for log-in og signering med NemID. Valg af målgruppe og navigation omkring NemID på jeres tjeneste.

Løsningsbeskrivelse for log-in og signering med NemID. Valg af målgruppe og navigation omkring NemID på jeres tjeneste. Løsningsbeskrivelse for log-in og signering med NemID Valg af målgruppe og navigation omkring NemID på jeres tjeneste. Om dette dokument Indhold I dette dokument kan du finde en overordnet løsningsbeskrivelse

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Lær IT. Efterår 2015

Lær IT. Efterår 2015 Lær IT Efterår 2015 IS G RAT ER endig K U RStilmelding nødv r -dog e Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle, både for nybegyndere og dem der trænger til at

Læs mere

Brugervejledning til trådløs router Sådan opsætter du din trådløse router i fiberboksen fra GE Fibernet

Brugervejledning til trådløs router Sådan opsætter du din trådløse router i fiberboksen fra GE Fibernet Brugervejledning til trådløs router Sådan opsætter du din trådløse router i fiberboksen fra GE Fibernet Fiberbredbånd TV Telefoni www.gefibernet.dk Indhold 4 Aktivering af det trådløse netværk 7 Opkobling

Læs mere

Svar på de mest almindelige Citrix spørgsmål

Svar på de mest almindelige Citrix spørgsmål Svar på de mest almindelige Citrix spørgsmål Henrik Meyer og Ajâja Hyttel Oprettet: 24/6-13 Sidst revideret 14/5-14 h t t p s : / / c i t r i x. a a b n e t. d k Hvad er nyt i Citrix?... 2 Hvis du ikke

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

EFTERÅR/VINTER kurser

EFTERÅR/VINTER kurser EFTERÅR/VINTER kurser 2015 Nyheder: Digital post - avanceret brug og Sikkerhed Stevns Bibliotekerne Velkommen til endnu en sæson med Internemt! Stevns Kommune - og Stevns Bibliotekerne - byder i efteråret

Læs mere

FRA USECASE TIL TESTCASE HP TEST BRUGERKONFERENCE, 10. APRIL 2014

FRA USECASE TIL TESTCASE HP TEST BRUGERKONFERENCE, 10. APRIL 2014 FRA USECASE TIL TESTCASE HP TEST BRUGERKONFERENCE, 10. APRIL 2014 LIDT OM MIG SELV Erfaring NIELS-HENRIK HANSEN 35+ års samlet IT erfaring 15+ år som test manager Certificeret Inspection Leader ISEB Foundation

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Arbejde i faner Google Apps arbejder i faner, derfor er det vigtigt, du er bekendt med det. Mappen

Læs mere

Hjemmeside på SkoleKom

Hjemmeside på SkoleKom Hjemmeside på SkoleKom 1 Om vejledningen Har din lærer givet tilladelse, kan du nu lave din helt egen personlige hjemmeside på SkoleKom. En hjemmeside på SkoleKom er let at gå til, og har du arbejdet lidt

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK DANSKE BANK HOLMENS KANAL DK 09 KØBENHAVN K TELEFON 45 3 4 WWW.DANSKEBANK.DK SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS 7876 05.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 6 6 8 København DANSKE BANK DANSKE

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

sådan kommer Du i gang med mobilepay business Danske bank 1

sådan kommer Du i gang med mobilepay business Danske bank 1 sådan kommer Du i gang med mobilepay business Danske bank 1 2 Danske bank velkommen til mobilepay business MobilePay Business er en betalingsløsning, som giver din virksomhed mulighed for at modtage betalinger

Læs mere

Du skal downloade Swipp-app en fra App Store eller Google Play og tilmelde dig i Swipp-app en med NemID.

Du skal downloade Swipp-app en fra App Store eller Google Play og tilmelde dig i Swipp-app en med NemID. Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag til fredag kl. 08.00 20.00, lørdag og søndag fra kl. 11.00 17.00 eller sende os på kundeservice@swipp.dk. FAQ TILMELDING OG BRUG AF SWIPP Hvordan

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk. It for alle It-kurser efterår 2010

Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk. It for alle It-kurser efterår 2010 Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk It for alle It-kurser efterår 2010 05.2010 Parkvej 2 4140 Borup Tlf.: 5667 2727 borupbib@koege.dk Herfølge Bibliotek Billesborgvej

Læs mere

Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-18, lørdag kl. 10-22 og søndag 10-18.

Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-18, lørdag kl. 10-22 og søndag 10-18. Swipp brugere Ofte Stillede Spørgsmål Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-18, lørdag kl. 10-22 og søndag 10-18. 1. Tilmelding og brug af Swipp 1.1.

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Sonofon Erhverv. Kom godt i gang. med SMS fra Outlook Brugervejledning. 1107V01-93.010.014 gældende fra 29. oktober

Sonofon Erhverv. Kom godt i gang. med SMS fra Outlook Brugervejledning. 1107V01-93.010.014 gældende fra 29. oktober Sonofon Erhverv Kom godt i gang med SMS fra Outlook Brugervejledning 1107V01-93.010.014 gældende fra 29. oktober Grundlæggende funktionalitet Med SMS fra Outlook kan du enkelt sende både SMS, MMS og fax

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID Generelt om anskaffelse af NemID Foregår i to trin: Bestilling og aktivering på nemid.nu Du skal have gyldigt kørekort eller pas Efter bestilling

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK 1

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK 1 SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK 1 2 DANSKE BANK VELKOMMEN TIL MOBILEPAY BUSINESS MobilePay Business er en betalingsløsning, som giver din virksomhed mulighed for at modtage betalinger

Læs mere

PRODUKTINDEKS. S3 support 26. Vil jeg få en fejlmelding på min S3, hvis der opstår problemer? 27. Vil jeg modtage teknisk support på min ipad mini?

PRODUKTINDEKS. S3 support 26. Vil jeg få en fejlmelding på min S3, hvis der opstår problemer? 27. Vil jeg modtage teknisk support på min ipad mini? OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL PRODUKTINDEKS Apparat Generelt 1. Hvad er S3 scannerens positionering? 2. Hvad måler S3 scanneren? 3. Hvad er forskellen på S2 Everest og S3? 4. Hvilke dele følger med S3 scanneren?

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Kort og godt om NemID En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Hvad er NemID? NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders

Læs mere

Gør det selv. Vejledning. Skift adgangskode til Norddjurs PC og Citrix fra Citrix IT-AFDELINGEN

Gør det selv. Vejledning. Skift adgangskode til Norddjurs PC og Citrix fra Citrix IT-AFDELINGEN Af: Anders C. H. Pedersen E-mail: Achp@norddjurs.dk Revideret: 12. november 2014 IT-AFDELINGEN Vejledning Gør det selv Skift adgangskode til Norddjurs PC og Citrix fra Citrix Norddjurs Kommune. Torvet

Læs mere

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat Rikard Karlsson, produktionschef hos Elektrolux, Ljungby, Sverige: REEFTlink er en komplet, dynamisk og fremtidssikret løsning, der dækker hele vores behov for Lean og Takt-baseret produktionsstyring.

Læs mere

Creativity Design Undersøgelse Case 1: Auction Travels INDEX 1 WORK BREAKDOWN STRUCTURE (WBS) 2 RISIKOANALYSE 3 INTERESSENTANALYSE 4 BRUGERPROFILER 4

Creativity Design Undersøgelse Case 1: Auction Travels INDEX 1 WORK BREAKDOWN STRUCTURE (WBS) 2 RISIKOANALYSE 3 INTERESSENTANALYSE 4 BRUGERPROFILER 4 Index INDEX 1 WORK BREAKDOWN STRUCTURE (WBS) 2 PROJECT KEY PURPOSE STATEMENT 2 DELIVERABLES STATEMENT 2 ACTIVITIES FOR EACH DELIVERABLES 2 UNDERSØGELSE: 2 RISIKOANALYSE 3 PLAN B 3 FOR TYNDT KONCEPT ERROR!

Læs mere

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Nanna er 34 år og bor alene med sine katte i en boligforening i København. Hun er på førtidspension pga. posttraumatisk stress og depression. Hun har færdiggjort

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Du kan også bruge Dropbox sammen med din Iphone, Android telefon eller anden smartphone.

Du kan også bruge Dropbox sammen med din Iphone, Android telefon eller anden smartphone. Dropbox Introduktion til Dropbox Dropbox er en online tjeneste, hvor man ganske gratis kan få noget lagerplads til sine dokumenter, billeder og meget mere. Der er mange muligheder med Dropbox, som bliver

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse

Læs mere

Første indstilling af ipad

Første indstilling af ipad Første indstilling af ipad Hvordan indstilles en helt ny ipad til elever i 3.- 8. klasse i Rudersdal kommune Ibrugtagningsvejledning - ver. 2.2, side 1 Ny elev-ipad Rudersdal Den udleverede ipad er et

Læs mere

AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range

AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range INDLEDNING: Vær opmærksom på at AF2208N er en forstærker. Det vil sige at den er og kan aldrig være bedre, end det signal den får ind. Så

Læs mere

ipad for let øvede modul 7

ipad for let øvede modul 7 24102014AS ipad for let øvede modul 7 Skype Skype er et program, der gør det muligt at kommunikere med en anden person med både billede og lyd. Kommunikationen sker over internettet, og der er gratis at

Læs mere

Kom godt i gang med SMS fra Outlook

Kom godt i gang med SMS fra Outlook Grundlæggende funktionalitet Med SMS fra Outlook kan du enkelt sende både SMS, MMS og fax fra Outlook. Programmet er integreret med din personlige Outlook-kontaktliste, og gør afsendelse af meddelelser

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING Din kontakt med det offentlige starter på nettet www.borger.dk DET OFFENTLIGE BLIVER MERE DIGITALT Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer

Læs mere

ADRESSEFORESPØRGSEL ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

ADRESSEFORESPØRGSEL ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 ADRESSEFORESPØRGSEL ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Johanne er 32 og har for to år siden forladt sin kæreste. Ekskæresten Søren skylder hende dog penge fra et forfaldent lån, de har taget sammen, og

Læs mere

Sådan gør du. Lær at bruge banken på en ny måde. Trin for trin

Sådan gør du. Lær at bruge banken på en ny måde. Trin for trin Sådan gør du Lær at bruge banken på en ny måde Trin for trin danske BANK sådan gør du Trin for trin Vores samfund bliver mere og mere digitalt. Og det bliver banken også. Så hvordan betaler du regninger,

Læs mere

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox Den digitale Underviser Clouds Dropbox Indhold Indhold... 1 Dropbox... 1 Installer Dropbox... 2 Åbn Dropbox fra egen computer... 2 Åbn Dropbox fra en anden computer... 3 Lagre filer i Dropbox (offline

Læs mere

IT-VEJLEDNING TIL MAC

IT-VEJLEDNING TIL MAC IT-VEJLEDNING TIL MC IT-vejledninger Indhold Din konto Trådløst internet Mail Videresend din mail Fronter Print / kopi IT regler Selvbetjening Fjernskrivebord Studiekort Bibliotek Videoovervågning Kontakt

Læs mere

Information til nye kunder

Information til nye kunder Indhold I denne mini- guide finder du svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når pleje.net skal implementeres. Guiden er inddelt i seks afsnit, som indeholder: 1. Oprettelse af brugere og brugergrupper

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED Side 1 til tænd-sluk enheden Introduktion Med tænd-sluk enheden fra LOCKON kan du styre strømmen i din bolig. Du kender princippet fra de traditionelle tænd-sluk ure, der

Læs mere

Kommunen på sociale medier - hvordan? - Og hvad siger borgerne? SnitkerGroup 8. + 9. januar 2013. af brugervenlighedskonsulent Thomas Visby Snitker

Kommunen på sociale medier - hvordan? - Og hvad siger borgerne? SnitkerGroup 8. + 9. januar 2013. af brugervenlighedskonsulent Thomas Visby Snitker Kommunen på sociale medier - hvordan? - Og hvad siger borgerne? SnitkerGroup 8. + 9. januar 2013 af brugervenlighedskonsulent Thomas Visby Snitker Kort om SnitkerGroup Markedsledende i Danmark indenfor

Læs mere

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08 Kurser efterår 2014 4102/08 Kom i gang med din ipad eller iphone - for begyndere Galten Bibliotek tirsdag d. 23.9. kl. 10.00-12.00 Hørning Bibliotek mandag d. 27.10. kl. 10.00-12.00 Ry Bibliotek onsdag

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer 17112014AS ipad for let øvede modul 10 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås nogle af de muligheder, der er for samspil mellem computeren og ipad'en. På ipad'en findes app'en itunes Store.

Læs mere

Quick Guide for Mobil Reception (Omhandler mobil reception også kaldet isymphony)

Quick Guide for Mobil Reception (Omhandler mobil reception også kaldet isymphony) Quick Guide for Mobil Reception (Omhandler mobil reception også kaldet isymphony) Generelt Mobil Reception er et værktøj som bruges til at overvåge medarbejdere, kø er og meget andet samt styre dit omstillingsanlæg

Læs mere

Vejledning til brug af IT for nye elever

Vejledning til brug af IT for nye elever Vejledning til brug af IT for nye elever Vers.1. Okt 2014 IT Center Syd byder dig velkommen til Sønderborg Statsskole Denne vejledning er lavet for at gøre det nemmere for dig som elev, at benytte de forskellige

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

M Mobility Mobil IP. Installations- & brugervejledning Desktop version Windows 12. august 2014

M Mobility Mobil IP. Installations- & brugervejledning Desktop version Windows 12. august 2014 M Mobility Mobil IP Installations- & brugervejledning Desktop version Windows 12. august 2014 Indhold Introduktion Download program software Installation af M Mobility Mobil IP Softphone program Åbningsskærm

Læs mere

Vejledning til hjælp med Digital Post

Vejledning til hjælp med Digital Post Vejledning til hjælp med Digital Post 2014 1 2 1. november 2014 skal alle borgere over 15 år som udgangspunkt kunne modtage digital post fra det offentlige. Som it-frivillig i Ældre Sagen vil du formentligt

Læs mere

Digitale stedprøver på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Håndbog for studerende

Digitale stedprøver på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Håndbog for studerende Digitale stedprøver på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Håndbog for studerende 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Retningslinjer... 4 Før prøven... 4 Under prøven... 5 Efter prøven... 6 Programmer

Læs mere

PDC Helpdesk Brugervejledning

PDC Helpdesk Brugervejledning PDC Helpdesk Brugervejledning PDC Helpdesk November 2013 Indhold 1 Introduktion... 3 2 Brug af browser eller e-mails... 3 3 Log på PDC Helpdesk... 4 4 Oversigts side for sager... 5 4.1 Oversigt over eksisterende

Læs mere

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012 Picto Selector Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde Version: Oktober 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Picto Selector?...4 USB?...4 Hent programmet...4 Installer programmet på din computer...5

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever UNI C UNI C, 03.02.2011 Indhold 1 Kom godt i gang... 5 1.1 Start

Læs mere