Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft."

Transkript

1 Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen og Thorkild Thejsen Der er brug for mere faglighed og bedre læsning i folkeskolen, hedder det igen og igen. Andre efterlyser mere it. Eller kinesisk, mere disciplin, tydelig ledelse, flere timer og færre elever i klasserne. Eller flere! Til gengæld er der sjældent fokus på de midler, der skal hjælpe os på vej, så vi når de politiske og pædagogiske mål. Og her tænker vi ikke kun på økonomiske midler, som selvfølgelig er vigtige for at kunne nå målene. Vi tænker på læremidler på de lærebøger, spil, hjemmesider, online-tjenester og engangsmaterialer, der bliver brugt i skolens undervisning. Skolen skal have et løft, hedder det. Et læseløft. Et kundskabsløft. Et kvalitetsløft. Men der tales ikke meget om nogle af undervisningens vigtigste løftestænger om skolebogen og alle de andre læremidler. Derfor er det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk og fagbladet Folkeskolen gået sammen om at sætte læremidler på den pædagogiske og skolepolitiske dagsorden. Målet er at give skolen et læremiddelløft; og midlet er Læremiddeltjek, et nyudviklet, digitalt værktøj til vurdering af læremidler, som vil blive gratis til rådighed for alle på folkeskolen.dk. Læremidler fylder meget i skolens hverdag, men i den offentlige debat bliver spørgsmålet om læremidler ofte reduceret til et spørgsmål om it eller bøger. Det skyldes ikke mindst, at vi ikke har et fælles sprog om læremidler, så vi kan sætte ord på kvaliteter og mangler. Lærerne har brug for fælles kriterier, når de skal vurdere, om læremidlerne hjælper eleverne til at tilegne sig det faglige indhold. Skolebøger og andre læremidler er også en fast bestanddel på forældremøder, hvor lærerne fortæller om, hvordan klassen arbejder med fx engelsksystemet, og hvordan de forventer, at forældrene hjælper med lektierne. Men hvad skal lærerne fremhæve, hvis fx dansksystemet er nyt og uprøvet? Hvordan skal de tale om, at historiebogen eller materialerne til kristendomskundskab ikke lever op til Fælles Mål 2009, så de skal suppleres med noget andet? Og hvad skal den nyuddannede lærer svare, når Eriks far ved skole-hjem-samtalen påstår, at der findes en bedre tyskbog, eller Fatimas mor efterlyser et andet matematiksystem, fordi datteren ikke forstår tekst-opgavernes abstrakte fagsprog? Dér og i skolebestyrelsen ville det være godt at have kendskab til forskellige læremidler og at kunne sammenligne dem. Det ville være godt med fælles vurderingskriterier, som grundlag for en kvalificeret diskussion. I Politikens kronik skrev professor Niels Egelund 2. juledag lettere sarkastisk: Det har i en del år ligefrem været betragtet som et adelsmærke, at man selv sammenstykkede sit undervisningsmateriale. Til det kan siges, at de færreste lærere har et uddannelsesniveau og en erfaring, der gør, at de kan sammensætte et fagligt gennemtænkt materiale. Niels Egelund kan have en pointe. Der er flere tegn på problematisk brug af læremidler. Forældre finder sammenkrøllede kopiark i bunden af børnenes skoletasker. Der er elever, der har vanskeligt ved at løse

2 de opgaver, de får for, og gruppearbejdet går i stå, fordi læremidlerne ikke indeholder klare instrukser, eller det ikke fremgår, hvad det er, der skal laves og hvad det er, der skal læres. Problemerne opstår, når lærerne er under tidspres og er nødt til at sammenstykke ekstraopgaver og elevvejledninger til skolebøger, hvor den faglige progression måske ikke er god nok, eller der ikke er opgaver både til de fagligt svage og de fagligt dygtige elever. Og det bliver ikke bedre, når læreren er syg, og vikaren så ikke kan gennemskue sigtet med de læremidler, der skal holde sammen på undervisningen under lærerens fravær. Man kan tilføje, at mange lærere heller ikke er klædt på til at analysere og vurdere læremidler, for det har der ganske simpelt ikke været fokus på i uddannelsessystemet, og der er ikke megen hjælp at hente i læreruddannelsen og fra forskere. Derfor er det ikke klart, hvordan vi kommer videre, når Niels Egelund skriver: Vi bør nok også overveje kvaliteten af vore undervisningsmidler. Hvem er vi? Er det staten, forlagene, forskerne, lærerne, læreruddannelsen eller professionshøjskolernes centre for undervisningsmidler? Skal vi have statskontrollerede læremidler som i Kina? Skal vi overlade det hele til forlagene og de frie markedskræfter? Skal skoler og kommuner være bedre til at investere i læremidler? Skal læreruddannelsen sætte særligt fokus på læremidler, som man fx gør i læreruddannelsen på Fyn? Eller skal politikerne afsætte flere økonomiske midler til centrene for undervisningsmidler, som skal vejlede i anskaffelse af læremidler, men som i disse år beskæres kraftigt? Svaret er i hvert fald ikke statskontrol. Det har man prøvet i Norge, og erfaringen er, at det har en cementerende og negativ effekt på udviklingen. I et moderne, demokratisk samfund, skal læremidler følge med udviklingen af ny faglig og pædagogisk viden, og det sker ikke, når staten skal være kontrollant. Et mere konstruktivt svar er, at alle aktører skal i spil, fordi den teknologiske udvikling gør, at kravene til valg og vurdering af læremidler er blevet skærpet betydeligt. På baggrund af forskning i læremidler i Norden, kan vi således skitsere en række aktuelle udfordringer for lærere, ledere og læremiddelproducenter. Som situationen er i dag, følger indkøb og brug af læremidler ofte en zigzag-kurs styret af pædagogiske modestrømninger, politisk pres og udviklingen af ny teknologi. Og selv om man kan finde gratis opgaver fra nettet, bliver der brugt mange penge på engangskopier og copyright, fordi der ikke foregår en fælles dialog om kvaliteter og muligheder, og fordi der ikke er nogen, der har et samlet over- og indblik i, hvad der findes. Det hjælper ikke Andreas i 2. klasse, at kommunens skoler har adgang til oplæsningsprogrammer, der kompenserer for et læsehandicap, fx i forbindelse med nationale test, hvis læreren ikke kender programmet eller ved, at kommunen har en abonnementsordning. I lyset af Pisa-undersøgelserne er det et problem for sig, at der er for få forslag til elevaktiviteter i læremidlerne, der støtter en alsidig udvikling af læsekompetencer. Det er ikke nok at træne læsning i de små klassers dansktimer, det skal foregå i alle fag og på alle klassetrin. At lære et fag er også at lære et fagsprog, derfor er det nødvendigt at undersøge, om og hvordan fagets sprog bygges op i læremidlet. Vores første læremiddeltjek viser, at der er meget store forskelle på, hvor forståelige fx læremidlernes ordforklaringer er! Gustav kender måske nok ordet forbinde, når han hører det i dansktimen, men i matematik betyder det noget andet. Forudsætningen for, at en undervisning lykkes, så han lærer det, er, at han og klassekammeraterne får en systematisk og vedvarende støtte i den vanskelige overgang fra hverdagssprog til fagsprog. Man kan teste, om Hassan kan stave til landbrug, og man kan teste, hvor hurtigt, han kan læse det. Men hvis han ikke forstår, hvad det betyder, når det optræder i en geografi- eller

3 historieopgave, bliver han hægtet af. Her spiller lærerens præsentationer og forklaringer selvfølgelig en central rolle, men både lærere og elever har brug for læremidler, der støtter denne vanskelige læringsproces. De fleste læremidler indeholder opgaver, hvor elever skal finde og kombinere informationer for at vise, at de har læst og forstået det læste. Der er imidlertid langt imellem opgaver, der udvikler elevernes forståelse, så de også er i stand til at anvende og reflektere over skrevne tekster. Endelig er det et stort problem, at der mangler forskning i læremidler. Sammen med tre forskningsmiljøer i Norden (Høgskolen i Vestfold, Stockholm Universitet og Åbo Akademi) skal Læremiddel.dk i 2011 kortlægge international forskning i læremidler, men vi ved allerede nu, at der er ganske lidt forskning i læremidler i Danmark. Vi har derfor ikke tilstrækkelig viden om, hvornår et læremiddel er godt eller dårligt for hvem og i hvilke sammenhænge. En skolebog er ikke nødvendigvis dårlig, fordi nogen synes, at den ser kedelig ud; ligesom den ikke automatisk er god, fordi den har flotte billeder til opgaverne og sjove tegninger til ordforklaringerne. Og et digitalt læremiddel behøver ikke at være fagligt godt, fordi mange børn synes, at spillene er spændende. Skolen hviler på en 500 år gammel bogkultur. Skolebogen er en indgroet del af den måde, vi forstår undervisning på, og vi skal tænke os godt om i overgangen fra rent bogbaserede til it-baserede læremidler. Mere af den samme, gamle slags er ikke nødvendigvis godt. Men nyt er heller ikke godt, bare fordi det er nyt. Den øgede brug af it-programmer skaber et øget behov for at kunne diskutere og sammenligne forskellige typer læremidler og deres effekt. Skal skolen vælge et nyt bogssystem? Skal den vælge en kombination af bog og web? Eller skal man gå radikalt til værks og vælge en ren it-løsning og dermed slukke for skolens analoge signal, som det hedder med et nyt, smart slogan? Og hvis skolen vælger eller påtvinges?! en overvejende it-baseret løsning, skal man i så fald prioritere digitale læringsresurser, som lærerne selv kan kombinere? Eller skal skolen købe ibøger eller ebøger, der støtter eller styrer! lærerens undervisning, fordi forfattere og forlag allerede har truffet en lang række valg om mål, indhold og metoder? Man kan altid diskutere, om en skole eller kommune bruger penge nok på nye læremidler. Men det er vanskeligt at diskutere, om det er de rigtige læremidler, der investeres i, når vi ikke har et fælles sprog til at føre diskussionen med, og når vurderingskriterierne er forskellige eller helt fraværende. Derfor er Læremiddel.dk og fagbladet Folkeskolen gået samme om at udvikle Læremiddeltjek, som et digitalt værktøj, der bliver offentligt tilgængeligt på folkeskolen.dk. Læremiddeltjek er blevet til i et samarbejde mellem forskere, formidlere og brugere. De problemfelter, som forskerne har identificeret, er blevet diskuteret med skolens praktikere og omsat til seks overordnede kriterier og en spørgeguide. De seks kriterier tilgængelighed, progression, differentiering, lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet indeholder hver tre gange tre spørgsmål, der guider brugeren gennem en systematisk evaluering, hvor man kommer omkring lærermidlet fra både et elev-, et lærer- og et samfundsperspektiv. Det første kriterium er tilgængelighed, fordi alle elever skal have adgang til undervisningens indhold. Anvender man et nyt it-baseret læremiddel, er den umiddelbare bling-bling-effekt fx ikke nok. Det kan godt være, at lyd og billeder fænger ved første blik, men læremidlet skal give eleverne adgang til et fagligt indhold, der giver mening, når de fordyber sig. På samme måde er glittet papir og morsomme øvel-

4 ser ikke nok i bøgerne. Læremidler skal have en fun-faktor, men det skal være sjovt i den forstand, at de skal give eleverne smag for den viden om verden, som skolen tilbyder. Progression er det andet kriterium. Eleverne skal kunne gå til et indhold og bevæge sig frem mod en stadig større forståelse, som man kan opsætte mål for i undervisningen. Nogle læremidler har en progression, hvor man gennemgår et emne trin for trin. Andre læremidler tilbyder en kombination af udtryk, indhold og aktiviteter, der snarere kan beskrives som en voksende kompleksitet eller en spiral. Men uanset, hvilken progression, der er tale om, er det vigtigt at vurdere, om læremidlet bidrager til progression i elevernes læring. Det tredje kriterium er differentiering. Her understreger vi, at eleverne skal have forskellige veje at gå ad i deres læring. Vi tjekker både udtryk, indhold og aktiviteter, så vi får undersøgt, om læremidlet indeholder relevante udfordringer til både svage og stærke elever. Kriteriet for lærerstøtte handler om, hvor meget og hvordan læremidlet støtter lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Derefter fokuseres der med kriteriet for sammenhæng på, om læremidlet er med til at skabe en klar og sammenhængende struktur i undervisningen. Med det sidste kriterium vurderes læremidlets legitimitet, dvs. om og hvordan det lever op til folkeskoleloven, Fælles Mål 2009 og ny faglig og pædagogisk viden. Hensigten med Læremiddeltjek er ikke at uddele kokkehuer, men derimod at bidrage til en bredere forståelse af læremidler, så brugerne selv kan være med til at vurdere deres kvaliteter i forhold til netop deres praksis. Det tager tid at sætte sig ind i, hvad læremidlerne indeholder, og hvad man kan med dem, men tiden er givet godt ud, og den enkelte lærer behøver selvfølgelig ikke at sidde med det alene, og man behøver heller ikke at komme rundt om alle kriterier hver gang. Læremiddeltjek er et værktøj, der kan bruges i et samarbejde og en dialog om læremidlerne. Og det gælder ikke blot i skolens team, men også i skolebestyrelser, i læreruddannelsen og i forlagsbranchen, der alle har en fælles interesse i at øge kvaliteten. Læremiddel.dk og Folkeskolen er gået sammen om Læremiddeltjek, fordi vi vil have alle aktører i spil, og det kræver en samlet og systematisk indsats. Samtidig tilbyder vi en mere dybdegående behandling af læreplaner og læremidler i skolens fag med serien Mål og midler, en stribe udgivelser, der udkommer i løbet af 2011 og 2012 på forlaget Klim. Vi begynder med et tjek af læremidler til de to store fag dansk og matematik. Inden vi går videre i fagrækken, håber vi, at lærere, skolebibliotekarer og skoleledere, undervisere fra lærer-uddannelsen, forlagsfolk og andre, der interesserer sig for folkeskolens undervisning, vil deltage i debatten. Vi bilder os ikke ind, at vi kommer med et vidundermiddel, der løser alle problemer. Læremiddeltjek er ikke en facitliste, men en invitation til at drøfte læremidler og med dem effekten af de investeringer, der bør og skal gøres i fremtidens skole.

5 Thomas Illum Hansen er ph.d., leder af Nationalt Videncenter For Læremidler, Læremiddel.dk. Erik Knud-sen er cand.scient.pol., rektor for University College Lillebælt. Thorkild Thejsen er lærer og journalist, exam.pæd. PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Nye udviklingsområder. Beretning om Læremiddel.dk s første år fra september 2010 til september 2011 uden en ministeriel bevilling.

Nye udviklingsområder. Beretning om Læremiddel.dk s første år fra september 2010 til september 2011 uden en ministeriel bevilling. Årsberetning Nye udviklingsområder. Beretning om Læremiddel.dk s første år fra september 2010 til september 2011 uden en ministeriel bevilling. Nye udviklingsområder Det fjerde møde i Læremiddel.dk s følgegruppe

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010 28-10-2010 side 1 It uden benspænd Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing Odense 28.10.2010 Niels Lyhne-Hansen Center for Undervisningsmidler 28-10-2010 side 2 Formidlingsstrategi

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012 Digitalisering på skoleområdet BKF Fællesmøde 20.4.2012 Rammen Faghæfte 48 it er et mål i sig selv KL-strategi-vision: At daginstitutioner, folkeskoler og biblioteker udnytter teknologi til at øge børn

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Læremiddeltjek Dansk Faglig læsning. Læremiddeltjek af Danskfaget.dk, d dansk, Fandango, Pegasus og Plot

Læremiddeltjek Dansk Faglig læsning. Læremiddeltjek af Danskfaget.dk, d dansk, Fandango, Pegasus og Plot Læremiddeltjek Dansk Faglig læsning Læremiddeltjek af Danskfaget.dk, d dansk, Fandango, Pegasus og Plot Indholdsfortegnelse Forord 6 Læremidler er røvtriste! 6 Fra tjekliste til tjekmodel 6 Læremiddeltjek

Læs mere

Digitale læremidler og læremiddelkulturer

Digitale læremidler og læremiddelkulturer Digitale læremidler og læremiddelkulturer Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Måde, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

INNOVATIONSVEKTORER OG UDVIKLINGSPRINCIPPER

INNOVATIONSVEKTORER OG UDVIKLINGSPRINCIPPER INNOVATIONSVEKTORER OG UDVIKLINGSPRINCIPPER SUBVEKTORER INNOVATIONSVEKTOR 1 DISTRIBUTION INDIVID FÆLLESSKAB PRAKSIS Skab et sammenhængende møde med det digitale på tværs af distributionskæden DEN ENKELTES

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg.

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Den Digitale Skole - Testingsport Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Testingsport.dk Brian Bo Madsen & Leon Thore G. Henriksen. Uddannet skolelærere Silkeborg Seminarium Idrætslærere I

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Digitale læringsressourcer

Digitale læringsressourcer DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Digitale læringsressourcer i folkeskolen og degymnasialeungdomsuddannelser! Januar2009 1 Digitalelæringsressourcer

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

TILSKUD 4.000. aktiviteter fordelt på alle fag. Digitalt

TILSKUD 4.000. aktiviteter fordelt på alle fag. Digitalt TILSKUD 4.000 aktiviteter fordelt på alle fag Digitalt interak og lærings tivt u for 0.-4 nivers. klasse Har du svaret på spørgsmålene? DIGITALT LÆRINGSUNIVERS Villeby er et stærkt interaktivt, digitalt

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod Lærervejledning Runerod - et digitalt læringsspil til matematik L Ærervejledning Om Runerod Runerod er et digitalt læringsspil, som foregår i en parallelverden, som hedder Runerod. Spillet indeholder opgaver/missioner,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere