Fokusgruppeinterviews med unge uledsagede flygtninge
|
|
- Ellen Bonde
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokusgruppeinterviews med unge uledsagede flygtninge Metoden: Der er afholdt 4 fokusgruppeinterviews med unge uledsagede indvandrere. Dog var målgruppen udvidet, idet enkelte deltagere boede med familie i Danmark. Det følgende er skrevet med udgangspunkt i udtalelser fra de uledsagede flygtninge. Interviewene er afholdt på Ungdomsskolen, hvor deltagerne har deres daglige gang. Deltagerne kom fra to forskellige klasser på Ungdomsskolen. Nogle blev syge inden interviewene, og deltog derfor ikke. Af disse årsager var der varierende deltagerantal i grupperne. Under første interview var der 4 deltagere, under det andet 5 deltagere og under de tredje kun 2 deltagere. Interviewene blev afholdt over 2 dage i uge Et enkelt interview blev afholdt d. 14/5, hvor 4 deltagere, der tidligere har gået på ungdomsskolen deltog. De modtager alle undervisning på VUC i dag, og har gjort det i 6 måneder. I teksten signalerer D, at det er en deltager, der taler og I, at det er interviewer, der taler. Hvor der er flere deltagere indover kaldes de D1, D2 osv. Udsagnende er gengivet således, at man ved at læse rapporten ikke kan adskille, hvem der har sagt hvad, da f.eks. D1 et sted ikke er den samme som D1 et andet sted. Interviewene blev foretaget med udgangspunkt i interviewguide, der findes sidst i denne rapport. Beskrivelse af deltagerne: Alle deltagerne var unge mænd mellem 17 og 20 år, der går på Ungdomsskolen mhp. at lære dansk eller på VUC. I analysen af interviewene vil de personer, der deltog i interviewene blive kaldt deltagerne. De betragter sig ikke som danskere, men som afghanere, kurdere osv. Det betyder, at der i interviewene sprogligt blev talt om danskere som en anden gruppe end dem selv. Den gruppe omtales i analysen som danskere. Analyse af interviewene Opholdet i Danmark indtil nu: De unge uledsagede flygtninge har boet på asylcenter, inden de ankom til Viborg. Fra asylcenteret er de kommet til Viborg, hvor de har boet på Center for Unge eller Here to Stay. Ankomsten til Viborg er især beskrevet af dem, der har boet på Center for Unge. De beskriver en god ankomst til Viborg. De blev taget godt imod blandt andet ved, at alle beboerne spiste sammen den første aften. Yderligere blev det nævnt, at det var godt at blive hentet på asylcenteret på Sjælland. Nogle nævner, at de stadig har kontakt med centeret gennem bostøtte eller invitationer til arrangementer på centeret. Det beskrives som godt. D: Jeg boede i center for unge. Når du er 18 år så skal du flytte? I: Var det godt? D: Ja, det er fint nok nu I: Var det hårdt at flytte? D: Til at starte med lidt hårdt. Jeg kunne ikke finde ud af det med husleje og sådan. Men nu har jeg lært det I: Hvordan har du lært det? D: Min kontaktperson 1
2 I: Har det fungeret godt? D: Ja, det har fungeret rigtig godt, men nu jeg har brug for hjælp, men ikke ligesom før I: Hvor kommer den kontaktperson fra? D: Center for Unge Muligheden for at modtage støtte efter man er flyttet fra Center for Unge, beskrives generelt som godt. Her har man mulighed for at lære at klare sig selv. Imens de har boet på Center for Unge eller Here to Stay, er det kendetegnende, at de har ment, at der var for mange regler: D1: Der var for mange regler. F.eks. der kommer gæster så spørger de Hvem er han?, hvorfor kommer han her?. Så skal man give hans adresse og telefonnummer, så skal Center for Unge ringe til hans kontaktperson. Jeg kan ikke lide det sådan D2: Når man bor i sådan et projekt så er der regler så man har ikke frihed. Der er regler så det bestemmer over dig alt for meget I: Hvornår er det, at det bliver for meget? D2: Når du inviterer gæst, når du ikke sover hjemme f.eks. Du må ikke sove udenfor hjemmet, du skal sove i egen lejlighed. Du må ikke invitere gæster i mere end to dage, man må ikke invitere gæster i skoledage. Hvis man inviterer gæster de må kun være der i 2 dage. Hvis de er der i 3 dage kommer kontaktperson D1: Det er meget pinligt for os, at de gør sådan. Vores venner de kommer aldrig igen, aldrig De venner, der omtales, er andre udlændinge som deltagerne har mødt på asylcentrene. Deltageren beskriver, at de mange regler er medvirkende til, at de ikke ønsker at bo på centrene, og ser dem som frihedsbegrænsende. Som et centralt punkt beskrives det af flere respondenter, at de flere gange har oplevet ikke at blive taget seriøst, imens de har boet i Danmark. Det er gennemgående, at man har oplevet lovning på noget, man efterfølgende ikke har fået. Således blev det f.eks. sagt, at man da gerne ville stille op til interview, men at det sikkert ville blive som det plejer at der ikke sker forandringer af den grund. Nu i Viborg: De interviewdeltagere, der deltager i undervisningen på Ungdomsskolen, undervises i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. De fleste af dem bor alene i lejligheder og enkelte bor på Center for Unge eller Here to Stay. Det følgende er baseret på de interviews, hvor dem fra Ungdomsskolen deltog. Sproget bliver gentagne gange nævnt som det, der skaber de største barrierer for deltagerne. De oplever, at sproget har betydning for deres muligheder i forhold til uddannelse, arbejde, det at være social og deltagelse i fritidsaktiviteter. Deltagerne fortæller, at de meget gerne vil udvikle deres danske sprog: D: Da jeg kom her i Viborg så gik jeg sammen med andre udlændinge, hvor vi talte kun dansk. Men nu jeg snakker altid mit eget sprog, fordi jeg ikke har kontakt med danskere, danske elever f.eks. Så det er rigtig slemt tror jeg D2: Altså vores elever vi bliver ikke blandet med danskere så kommer vi til at tale på vores eget sprog. Hvis vi kom nogle steder, hvor vi kunne møde danskere eller hvor vi kom til at besøge dem 2
3 eller blive ven med kunne vi blive bedre til at tale dansk. Men når vi ikke er sammen med danskere bliver vi ikke bedre til dansk Deltagerne italesætter, at deres sproglige udvikling er meget afhængig af deres omgivelser. Således fortæller de, at det er nødvendigt med kontakt til danskere, men at det er svært at skabe: D: Der er ingen mulighed for at vi kan snakke sammen med dem. Vi kan ikke gå direkte og hallo jeg hedder sådan og sådan og jeg vil gerne snakke med dig. Så siger de gå væk jeg kan godt se på deres ansigt, at de gider ikke snakke med os I 3 år tror jeg ikke jeg har snakket over 50 timer med unge danskere Vi skal være sammen med dem 1-2 timer om dagen. Ellers det virker ikke. 1 time er nok tror jeg og D: Vi forstår ikke dem. De snakker alt for hurtigt Hvis vi kommer f.eks. en dag kommer til at snakke med dem hvis jeg siger noget de ikke forstår, så bliver jeg genert, det bliver pinligt De taler derfor også om, at de mangler et socialt sprog. Det sprog de lærer i undervisningen benævner de gammel dansk, og de mener ikke, at det er anvendeligt, når de skal være sociale med danskere. Her oplever de, at de ikke forstår og ikke bliver forstået. I interviewene italesættes tre aspekter af de barrierer, deltagerne oplever i forhold til at skabe kontakt til danskere: - At de sprogligt ikke er dygtige nok - At danskerne ikke ønsker kontakten, og er svære at komme i kontakt med - At det er pinligt at skabe kontakt, fordi de oplever sig som sprogligt svage og har uheldige oplevelser I de tre aspekter er en tanke om, at de selv er ansvarlige for at tage den kontakt, de ønsker, men også en erkendelse af, at det er svært og skrøbeligt, fordi de nemt kommer til at føle, at de fejler i kontakten, hvilket de oplever som pinligt. De tre aspekter går igen i skolen, i forhold til at komme videre fra skolen, i forhold til fritid og i forhold til arbejde. Om det at være i en sportsklub siger en: D: Mig og min ven, når vi spiller vi kan kun nej, ja og okay, det er fint eller det skal jeg nok. Med det siger han, at han ikke er i stand til at kommunikere med dem, han dyrker idræt med, hvorfor det mister noget af pointen for ham. For han vil gerne bruge aktiviteten til at skabe kontakt til danskere og forbedre sine danskkundskaber. Yderligere fortæller de, at sproget er en forhindring i forhold til at indgå i uddannelse: Jeg synes vores sprog er ikke nok for at få en rigtig god uddannelse. Efter to år vi skal vælge en uddannelse. Jeg er meget bekymret jeg kan ikke få en rigtig god uddannelse pga. det der sprog Det er en del, der bekymrer dem meget, fordi de alle er interesserede i at uddanne sig, men har meget svært ved at overskue perspektiverne, fordi det er år ude i fremtiden de taler. Det betyder, at situationen bliver håbløs for dem. Deltagerne vil gerne have fritidsarbejde, men også her udgør sproget en barriere. De har oplevet at få at vide, at deres sproglige kompetencer ikke er tilstrækkelige, til at kunne varetage arbejdet: Jeg har været i praktik i næsten to år. Fordi mit sprog det var ikke nok så sagde de til mig ahh du skal vente og vente i næsten to år i praktik gør rent og rent og rent så jeg blev træt af det. Så sagde jeg til dem jeg gider ikke mere Det er oplevelsen, at de kan finde praktikpladser, og når de er i praktik, ses de som sprogligt kompetente, men hvis der er tale om betalte fritidsjob får de at vide, at de sprogligt ikke er dygtige 3
4 nok. Det bliver frustrerende, fordi de gerne vil have et fritidsarbejde, hvor de kan tjene penge, og forbedre deres danskkundskaber. Der er enkelte deltagere, der har fået et fritidsjob efter de har været i praktik. D: Jeg synes vi udlændige vi har kun praktik, men danskerne de har fritidsjob. Hvis vi finder fritidsjob vi går rigtig glad på arbejde og tjener lidt ekstra penge vi kan bruge til fest eller købe bukser og sådan. Men hvis vi tager til kommunen så de bare hjælper os med praktik. Så når man har været i praktik man spørge efter det så jobcenteret de bare siger nej du er ikke god nok til sprog. Så man bliver træt af det der samfund Ønsket om fritidsarbejde skal også ses i lyset af, at deltagerne oplever, at de ikke har penge nok. Nogle fortæller, at de ikke har penge til at melde sig ind i sportsklubber og andre, at de ikke får købt nyt tøj: D: For mig er det ikke nok med kontanthjælp. Husleje og vi betaler meget for de penge vi får. Jeg kan ikke købe bukser. Nogen siger til mig: Hvorfor køber du ikke genbrug? Det gør jeg ikke. Jeg skal have nyt En deltager fortæller yderligere, at han ikke forstår, hvorfor han får udbetalt de penge han gør, idet beløbet varierer: D: Det er meget forskelligt, det forstår jeg ikke. Nogen gange får jeg 5200, nogen gange får jeg 6000 nogen gange får jeg Det er forskelligt - det forstår jeg ikke I: Hvordan kan du finde ud af hvorfor - ved ud det? D: Nej, det er kommunen. Det er kommunen jeg har ikke snakket med dem om, hvorfor sender i forskellige penge til os? I interviewene omtales, at danskernes måde at være sammen på kan være en hindring for at skabe holdbare relationer til danskere. Det gør sig gældende i forhold til de danske unges festkultur, hvor der drikkes meget alkohol. Deltagerne kan enten ikke deltage i det pga. økonomi eller ønsker det ikke, fordi de ikke kan lide, at der er så meget alkohol involveret, som det er tilfældet: D1: Hvis jeg køber en kasse øl og en slags vodka, det er ikke nok. Har du ikke lidt mere? Hun tænker ikke på penge hun siger bare det er ikke nok D2: Med penge du kan finde venner, du kan gøre alt muligt. Men vi har ingen penge så hvad skal vi gøre. Vi kan ikke finde venner D3: Hvis vi har penge så kan vi holde fest, og så er de sammen med os. Men hvis vi ikke har penge og ikke holder fest, så er der ingen danskere, der vil være sammen med os Det er en af de situationer deltagerne står i ofte, hvor de på den ene side ønsker kontakten, men på den anden side ikke griber den. Og de har svært ved at møde danskerne andre steder som skrevet ovenfor. Blandt deltagerne er der forskellige holdninger til de fag de modtager undervisning i på Ungdomsskolen. Det spænder fra, at man har for mange fag til, at der er for få valgmuligheder, idet nogle gerne vil deltage f.eks. i naturvidenskabelige fag. Fremtid: Flere af deltagerne fortæller, at de gerne vil på VUC, når de er færdige med undervisningen på Ungdomsskolen. Der er forskellige årsager hertil: 4
5 - økonomi: Idet de går på VUC får de SU, hvilket betyder, at de kan tjene flere penge ved siden af undervisningen. På kontanthjælp får de meget lidt udbetalt for de arbejde de udfører o Hvis du får kontanthjælp og du får ekstra job de trækker 80 %. Du får 14 kr. i timen Det skal være ligesom SU for os så du tjener for de andre aktiviteter - danskkundskaber: Flere mener, at de vil blive bedre til dansk, hvis de går på VUC, og dermed nemmere kan klare sig efterfølgende i uddannelsessystemet. Eksempelvis en deltager, der ønsker at blive autolakerer, og i princippet kan starte uddannelsen, når han er færdig på ungdomsskolen: o I: Hvad får dig til at vælge at gå på VUC i stedet for teknisk skole? o D1: Jeg vil lære sprog. Alle sammen vi har problemer med sprog o D2: Jeg vil meget gerne starte på en uddannelse. Jeg bliver færdig nu efter 6 måneder fra her, men jeg synes jeg skal være ved VUC for jeg skal være sammen med danskere i klassen. Jeg skal være lidt bedre til dansk for jeg har været til de der SOSU praktik. Så det var rigtig svært at vi giver vores mening når vi ser en dokumentar. Vi forstår godt, men vi kan ikke give vores mening. Det er rigtig svært for os o D3: Vores forståelse er høj, men vi er ikke så gode til at tale dansk o D2: Så derfor tager jeg til VUC 1 eller 2 år mere, det kommer an på hvor meget jeg lærer Generelt fortæller deltagerne, at den umiddelbare fremtid består i at blive bedre til dansk. Flere fortæller, at de forventer at skulle bruge 2-3 år mere, inden de er klar til at komme videre fra Ungdomsskolen, og beskriver, hvordan de opfatter situationen som håbløs: D: Jeg tror selv jeg regner med at være her ca. 2,5 år mere I: Hvad drømmer du om, når du er færdig her? D: Ligesom de andre her drømmer jeg om at komme videre. At komme på VUC, at komme på gymnasiet, at gå efter uddannelse. Det drømmer jeg også. Men sådan som jeg bor nu her og går på skole, er det bare fuldstændig håbløst at komme videre - det er rigtig svært Opsummerende beskriver deltagerne, at de føler sig begrænsende primært pga. deres sproglige kompetencer, og meget handler om, hvordan de kan forbedre deres sproglige kompetencer. Her nævner de selv mere samvær med danskere. Men her møder de nye forhindringer i forhold til deres egne begrænsninger ved at tage kontakten samt deres tro på, at danskerne ønsker kontakten. De bliver derfor fastlåst i en situation, hvor de ikke skaffer den kontakt, de mener, er nødvendig for at forbedre de sproglige kompetencer. VUC: Et interview blev afholdt med deltagere, der alle modtager undervisning på VUC. Interviewet blev afholdt efter interviewene med deltagerne, der går på Ungdomsskolen. I interviewet med dem fra VUC blev der fokuseret meget på, hvordan de havde oplevet overgangen fra Ungdomsskolen til VUC i forhold til den sproglige udfordring. Det fokus blev anlagt, da deltagerne fra Ungdomsskolen som vist anser den sproglige barriere som ret massiv. De fortæller om overgangen til VUC: D: Vi har haft det meget svært i starten, meget svært. Og det var også svært at forstå hvad læren siger eller hvad personen der rækker hånden op siger. Og vi har stadigvæk det problem nu selvom vi har lært meget dansk. Men vi prøver at lytte til hvad de siger så vi svarer hvad vi kan Deltagerne har fastholdt undervisningen på VUC i 6 måneder, og der blev derfor spurgt ind til, hvad der har været godt ved forløbet på VUC, siden de har fastholdt det: 5
6 D1: Vi har mødt nogle danskere. De er i den samme klasse D2: Og så har vi lært mange ting, vi har lært mange nye ord på VUC. Så vi er blevet bedre til at snakke og udtale, til at skrive D3: Lærerne kan nogle ikke forklare det så danskerne kan hjælpe så vi kan godt forstå det I: Så på den måde oplever i, at det okay, at i er lidt dårligere til dansk? D3: Ja Én af de ting deltagerne fra Ungdomsskolen var i tvivl om, var hvorvidt deres danskniveau på Ungdomsskolen var godt nok til at kunne klare sig, når de ikke længere skulle have undervisning på Ungdomsskolen. Deltagerne fra VUC fortæller herom: D1: Vi har lært nok her D2: Jeg synes, at hvis man går på VUC man lærer mere end her[ungdomsskolen], fordi man bliver blandet med danskere og så vi har ekstraundervisning for at løse opgaver I: Så det har været det rigtige tidspunkt for jer at komme videre? D2: Ja, vi har forskellige fag, dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. For hvert fag vi har sådan forskellige kammerater så vi kommer til at møde forskellige mennesker I: Og hvilken betydning har det? D2: Det betyder, at vi kommer til at kende samfund. I samfundsfag vi har rigtig mange danskere der kommer så vi kommer til at kende dem og møde nye mennesker D3: Men vi bliver ikke blandet. De sidder på den ene side, og vi sidder på den anden side. Det er svært at snakke med dem. Det er det der er problemet I: Er det fint med jer, at det er sådan? D (alle): Ja, det er godt nok De fortæller, at de er mere motiverede for at deltage i undervisningen på VUC, fordi de betragter det som uddannelse. Ungdomsskolen var bare sprog og uden perspektiv. Adspurgt, hvad der kunne gøres deres læring på VUC bedre, peger de ikke på sproglig opbakning, men på opbakning i forhold til at forstå samfundsforhold: D1: Jeg har brug for en, der hjælper med projekter og sådan noget for vi har mange projekter og sådan noget. Store opgaver I: Så hvad er det for en del af projektet du har brug for hjælp til? Er det det sproglige eller D1: Nej, det er sådan f.eks. samfund. Jeg kender ikke så meget samfund. Jeg kender slet ikke så meget om samfundet. Så når jeg får sådan en opgave, når man ikke kender så meget om samfundet så er det svært D2: Vi ved ikke så meget om Danmark så derfor er det svært I: Er det sådan noget med, hvordan samfundet er bygget op med Christiansborg, regioner og kommuner og hvordan valg foregår, hvad siger socialdemokraterne og hvad siger Venstre D (alle): Ja For deltagerne fra VUC er sprogbarrieren mindre markant, og bekymringen er mere omkring læring og opgaveløsning. De oplever, at de har klaret overgangen til VUC og fokuserer på at gennemføre deres forløb der. Det forløb er f.eks. besværliggjort af, at de mangler viden om det danske samfund i samfundsfag, og der føler de behov for hjælp. Deltagernes konkrete ønske - At man får et værested, hvor der f.eks. er bordtennisbord, Playstation og billard 6
7 o D: Hvorfor skal vi ikke lave en klub, hvor vi samles og spiller bordtennis, bordfodbold, pool, playstation og vi har sådan en da jeg kom til Viborg min ven tog mig der [Sted1] jeg synes de er alt for dårlige derovre, altid ballade, de ryger også hash og slås o D: Det vil vi ikke have. Vi vil ikke have sådan et dårligt miljø Vi ønsker os en klub som vi kan møde danskere, og vi kan komme til at hygge os - At man får mulighed for at have et sted, hvor man kan spille indendørs fodbold udenfor klubregi så det ikke koster penge: o D1: Vi ønsker os en lokale, hvor vi kan spille fodbold, vi kan invitere nogle danskere eller vi kan invitere nogle venner vi kan spille sammen med D2: Når vi taler med kommunen de siger ahh, det koster mange penge - At man får et andet lokale på skolen, der gør det mere oplagt, at man har mere interaktion med danskerne o D: Men vi har vores eget område her. Vi har ingen rigtig kontakt med de andre 10. klasser Vi lærer fra de der gamle danskere. Vi lærer ikke fra unge danskere. Så når vi snakker med dem de forstår ikke os - At man er mere sammen med danskerne f.eks. i kraft af fælles timer f.eks. idræt o D: Grunden til at vi går på Ungdomsskolen er, at vi skal blandes med danskere, men de har stadigvæk deres område, og vi har stadigvæk vores område o D: F.eks. vi har ikke timer men idræt og sådan nogle ting skal være sammen med danskere så vi kan snakke med dem og venner sammen med dem - At der afholdes en international dag i Viborg f.eks. med madtema, hvor byen lærer sig selv at kende - At der lyttes mere når de ytrer ønsker samt at der følges op på deres ønsker så de ved hvad der foregår Perspektiver på interviewene I interviewene fremgår, at deltagerne har ønsker til kommunen, der koster penge. Det er udtryk for, at deltagerne ikke mener, at de har nok penge til rådighed. Det er min vurdering, at de forstår, at de ikke nødvendigvis bare kan få, men at det er nødvendigt, at de forstår hvorfor. Herunder at de får tilbagemeldinger under processen samt forståelse for, hvilken kommunal proces, der sættes i gang, når de fremsætter ønsker. Deltagerne befinder sig i en situation, som de et langt stykke af vejen er frustrerede over, og til dels beskriver som håbløs. Der er for lange perspektiver i forhold til uddannelse og job, fordi de oplever, at det ikke magter det danske sprog i tilstrækkelig grad, til at kunne varetage uddannelse og job indenfor overskuelig tid. Ligeledes angiver de sproget som en del af årsagen til, at det er svært at skabe holdbare relationer til danske unge. Min vurdering er, at en af nøglerne til at hjælpe målgruppen videre er at håndtere den situation, at man på den ene side har ønsker (f.eks. blive bedre til dansk, skabe kontakt til danskere), men på den anden side til dels er håbløs i forhold til ønskerne. De problemstillinger, der er med til at skabe situationen, vurderer jeg er: - Manglende viden om og erfaring med danske samfundsstrukturer - Manglende viden om og erfaring med at indgå i holdbare relationer med danskere - Personlig tilbageholdenhed i forhold til at tage initiativ til at skabe holdbare relationer til danske unge 7
8 Interviewguide fokusgruppeinterviews med unge uledsagede indvandrere Introduktion: - Hvem er jeg o Kommune bestilt af integrationsrådet mhp. viden om deres situation så vi kan forbedre tilbud. - Anonymt - Formålet: o Gøre det bedre o Kende deres situation fra deres synspunkt o Undersøge hvad de har brug for, for at kunne begå sig socialt, at kunne uddanne sig og for at komme i arbejde husk deres ønsker ikke lig det de får - Metode: o Vi ser på det forløb de har haft indtil nu Godt/skidt Hvad virker/hvad virker ikke Hvordan har hvad påvirket dem? o Vi ser på ønsker og behov Ift. socialt, uddannelse og arbejde 1. Forløbet indtil nu: a. Beskriv hvad i har oplevet? (jeg tager notater om det der virker vigtigt i forhold til målet med interviewene) 2. Hvordan har oplevelserne været? (især det der fremstår vigtigt) a. Hvad har været godt? b. Hvad har været skidt? c. Hvad virker for dem i forhold til at få det godt? d. Hvad virker ikke? 3. Hvad drømmer i om? a. Socialt b. Uddannelse c. Arbejde 4. Hvad skal der til for, at i kan få det? a. Hvad kan i gøre? b. Hvilken hjælp tror i er nødvendig? 8
9 Spørgsmål til at hjælpe på vej, hvor der ikke opstår spontan kommunikation: - Hvornår startede i med at have danskundervisning? - Hvor er i? uddannelse, bosted, ansvar? - Kender i nogle danskere o Har i været hjemme ved nogen o Hvor møder i dem o Hvordan møder i dem o Hvordan bliver i mødt af dem - Forestiller i jer at blive i landet, byen? - Hvordan blev i modtaget da i kom til Viborg? - Hvad har målet været med det forløb i indtil nu har deltaget i? - Hvad bruger i jeres dag på? - Hvordan har overgangene været o Fra sprogskole til ungdomsskolen o Fra under til over 18 år Herunder sagsbehandlerskifte - Er drømmene realistiske - Hvad er jeres mål her og nu og hvad er de på sigt - Hvem har fulgt jeres forløb fra kommunen (sprogskolen, sagsbehandlere) o Hvordan har de gjort det o Hvordan har det været godt/skidt - Har i fået tilstrækkelig vejledning ift. at kunne klare sig i Danmark - Hvad tænker i der skal til for at kunne klare sig i Danmark - Hvad skal der til for at kunne uddanne sig og få et arbejde i Danmark o Hvilke styrker har i for at nå det o Er der noget der er svært for jer i forhold til at nå det - Har i det godt i Viborg Kommune - Hvad klarer i godt - Hvad kunne i klare bedre o Har i behov for hjælp her 9
Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereHVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?
HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereBilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid
Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereAfrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet
- Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereNej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?
Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereInterview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereBilag 8 Interview med Rasmus (telefon)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og sam 1. Personlige
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereUndersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.
Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereDet er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur
Center for Ungdomsstudier (CUR) Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur KL 18.april 2012 Center for Ungdomsstudier (CUR) Hvad er der
Læs mereBilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige
Læs mereMultikunstnerne eller meget pressede unge
Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereFokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften
Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereQ1 Hvor går du på KUU?
Elevtrivselsundersøgelse - KUU (Kombineret ungdomsuddannelse) efterår 05 Q Hvor går du på KUU? Besvaret: 47 Sprunget over: 0 0% 0% 0% 0% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 00% Lemvig Holstebro Skive Viborg Svarvalg
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereInterviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:
Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg
Læs mereDen skal kun være til unge
08-09-2010 Den skal kun være til unge Kommunikér MÈR præsenterer hjemmesideprojektet på Helsingør Gymnasium - en lille rapport om to fokusgruppeinterviews på produktionsskolen Sundet og Helsingør Gymnasium
Læs mere5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat
5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat Formål Formålet er at give elever på C-niveau indsigt i, hvordan man arbejder med kvalitativ metode. Da der er mindre tid
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereGÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM
Velkommen til Sproghuset, Søndre Skole og MF10 side 2 Undervisningen side 3 Brobygning og Praktik side 4 UU-vejleder og mentor side 4 Ungdomsskolen side 4 Gensidige forventninger side 6 Samarbejde mellem
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereGør en forskel for en ung - bliv mentor
Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere
Læs mereDILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE
Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereBILAG 10: Citater fra interview med virksomheder
BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merePraktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte
Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?
Læs mereBilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.
Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereProjekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats
Social, Job og Sundhed Sagsnr. 297990 Brevid. 2997021 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Brugerundersøgelse på beskæftigelsesområdet den fremskudte beskæftigelsesindsats 27. november
Læs mereJeg kender Jesus -1. Jesus kender mig
Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:
Læs mereI gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere
I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på børn, unge og en fritidsarena i forandring! Holstebro 18.september 2017 Børne-
Læs mereDet handler om andet end fodbold. DBU Sjælland
Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereInterviewguide til. visitation af voksne med dansk som andetsprog til. ordblindeundervisning
Bilag 1 Interviewguide til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, 2010 Anna
Læs mereAnalyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015
Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereI: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb?
Interview 2 David I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? S: øhm mellem teori og... altså det...jeg vil jeg..jeg er ikke så meget begyndt at tænke teori
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:
Læs mereMARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG
MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort
Læs mereFodbolden. indvandrere
Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mere