Bachelorprojektet er udarbejdet af: Beinta Gaard (JM10S114) Hold JM11V modul 14. Jordemoderuddannelsen på University College Syddanmark, Esbjerg

Transkript

1 PROBLEMER MED SEKSUALITET OG PARFORHOLD EFTER FØDSLEN? - Et projekt om kvinders oplevelse af seksualitet og parforhold efter fødslen og jordemoderens italesættelse Bachelorprojektet er udarbejdet af: Beinta Gaard (JM10S114) Hold JM11V modul 14 Jordemoderuddannelsen på University College Syddanmark, Esbjerg Vejleder: Else Broberg Jensen Projektet udgør 20 ECTS point Afleveringsdato: 2. juni 2014 Antal anslag: Projektet må gerne udlånes

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Metodeafsnit Søgestrategi Disposition for projektet Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik og fænomenologi Socialkonstruktivisme Argumentation for valg af teori og empiri Præsentation og metodisk analyse af empiri Præsentation af artikler og bøger til brug i analysen og diskussionen Præsentation og metodisk analyse af: Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth Generering af primær empiri Indsamling af data Baggrund for generering af egen empiri og analysen af denne Overvejelser og forberedelser i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskema Egne overvejelser i forbindelse med kategorisering af tilbagemeldingerne Validitet Forforståelse Uddybning af tematisering af spørgeskema Analyseafsnit Analyse af egen empiri med den præsenterede videnskabsteori Fortolkning: Kropsbillede og selvfølelse Fortolkning: Italesættelse af seksualitet ved jordemoderen Diskussion Kropsbillede og selvfølelse Italesættelse af seksualitet ved jordemoderen

3 6.3 Kritisk refleksion over projektet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

4 1. Indledning Let s talk about sex baby, let s talk about you and me, let s talk about all the good things, and the bad thing, that may be. Let s talk about sex. Let s talk about sex. Let s talk about sex. Let s talk about sex (Salt n Pepa 1991). Disse ord stammer fra hip-hop trioen Salt n Pepa s hit fra 1991, Let s Talk About Sex. Viser denne over 20 år gamle sang sig, at have fat i noget af det rigtige når det kommer til sex og seksualitet? Skal vi bare være bedre til at tale om det? I jordemoderkonsultationen er det nærmeste jeg har hørt en jordemoder tale om seksualitet og parforhold, når pjecen omkring sex og samliv, Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? (Sex & Samfund) udleveres, og kort gennemgås med den gravide i starten af graviditeten. Ifølge Brunstad og Tegnander (2010:120) føler sundhedspersonale og herunder jordemødre, sig ikke klædt godt nok på til at tale om seksualitet og afventer helst at parret eller patienten de sidder over for, selv tager initiativ til at tale om seksuelle problemstillinger. Noget tyder altså på at emnet seksualitet kan være svært for alle parter at tage hul på. På baggrund af dette finder jeg det meget relevant at jordemoderen, som er den gravides primære sundhedskontakt (SST 2013:26), føler sig godt nok rustet til, at turde italesætte seksualitet og eventuelle problemstillinger med den gravide eller barslende kvinde og dennes partner. På trods af de fysiologiske og psykologiske forandringer en graviditet bringer med sig (Henderson & Macdonald 2004:126), er de fleste kommende forældrepar jeg har mødt i jordemoderkonsultationen fulde af forventning og glæde over at de snart skal være forældre. Hvad mange af dem nok ikke ved er, at barnet med 33% sandsynlighed kommer til at opleve mor og far gå fra hinanden inden hans eller hendes 18. leveår (Mikkelsen 2012). Problemer i parforholdet kan bl.a. føre til tilknytningsmæssige vanskeligheder i forælder-barn relationen (ibid), og ydermere kan mangel på sundhed i parrelationen svække livskvaliteten og føre til dårligere arbejdsmæssige præstationer (Trillingsgaard 2007:4). Derfor finder jeg det jordemoderfagligt relevant, at forsøge at forebygge parforholdsproblemer efter fødslen. 3

5 Som jordemødre er vi uddannede til at kunne rådgive gravide og deres familier på en sundhedsfremmende og forebyggende måde (Jordemoderuddannelsen 2009). Vi varetager den fødsels- og forældreforberedende undervisning omkring familiedannelse, som ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) anbefales at ligge først i graviditeten (SST 2013:148), og vi taler med de nybagte forældre til efterfødselssamtalen (ibid: ). Vi har som jordemødre i princippet gode muligheder for, at bringe emner som seksualitet, parforhold og familiedannelse op med den gravide og hendes partner gennem hele graviditeten og efter fødslen. Selvom mulighederne for at tale om seksualitet og parforhold er til stede og jordemoderen er den primære sundhedsprofessionelle til at tage emnet op (Henderson & Macdonald 2004:109), understøtter Brunstad og Tegnander (2010:120) mine oplevelser i konsultationen, om at emnet synes at være svært for mange jordemødre at bringe på bane. Føler jordemoderen til efterfødselssamtalen sig ikke kompetent eller godt nok rustet til at tale om parforholdsproblemer med de nybagte forældre, har hun muligheden for at henvise til nogen, som har større erfaring inden for området. For at forebygge kommunikationsproblemer og parforholdsbrud tilbyder Center for Familieudvikling et kursus for par i kommunikation kaldet PREP, en forkortelse af Prevention and Relationship Enhancement Programme (Center for Familieudvikling). Tea Trillingsgaard, ph.d. og cand. psych., har i sit ph.d. studie undersøgt, om the window of opportunity i forbindelse med at forebygge parforholdsbrud, nu også findes i starten af graviditeten, jævnfør SST s aktuelle anbefalinger (SST 2013:148). Studiet viste, at der ikke var forskel i utilfredsheden i parforholdet for de par som har taget imod det kommunale tilbud om forældre- og fødselsforberedelse, og de par som har taget et PREPkursus i graviditeten (Mikkelsen 2012). Ud fra denne viden forstår jeg, at kurset, der forebygger skilsmisser og parforholdsbrud, ikke har nogen forebyggende effekt hos de gravide par der endnu ikke har parforholdsproblemer. I stedet for at bruge kurset i graviditeten, kan parrene først gøre brug af det når problemerne opstår (ibid). Forskning viser derfor både at parforholdet er under stort pres når det introduceres for et lille nyt barn (Mikkelsen 2012), men samtidig også at det kursus der meget overbevisende har nedbragt skilsmisseraterne (PREP), tilsyneladende ikke kan bruges præventivt af de par der venter barn og endnu ikke har parforholdsproblemer (Mikkelsen 2012). 4

6 Ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG 2009:8) ønskede 92% af de kvinder der deltog i et studie hos en gynækolog, at tale om seksualitet (Wendt et al 2007). Dog oplevede 76-99% af disse kvinder (afhængig af hvilken problematik de stod over for), at de ikke blev adspurgt om dette emne af hverken læge eller sygeplejerske (ibid). I denne undersøgelse tyder det på, at den manglende italesættelse af seksualitet viser sig mere generelt i sundhedsvæsnet. Jeg finder det derfor interessant fortsat at undersøge hvorvidt de kvinder vi som jordemødre møder i konsultationerne, har behov for at tale om seksualitet, og om vi reelt ikke er gode nok til at tage emnet op. For at kunne forstå grundene til hvorfor der opstår problemer i parforhold med børn, finder jeg det væsentligt at tage det samfundsmæssige syn på kvinder med i betragtning. Dette fordi jeg mener det kan diskuteres, hvorvidt tanker og følelser omhandlende forandringer i seksualiteten efter ankomsten af den lille ny, er en biologisk forudsætning for kvinden efter at have fået barn eller om det er en konstrueret virkelighed skabt af samfundet og medierne. Biologisk set oplever kvinder der lige har født, hormonelle forandringer i kroppen (Graugaard 2006: 322). Her er der tale om et fald i progesteron og kønshormonet østrogen hvilket kan give kvinden tørhed i skeden og som følge, større risiko for samlejesmerter. Ydermere har hormonforstyrrelserne også en tendens til at få sexlysten til at dale (ibid). Set med socialkonstruktivistiske briller vil de sociale forhold kvinden ses i lyset af, afgøre grunden til de forandringer hun oplever omkring sin seksualitet og parforhold, og biologien vil derfor ikke have den største betydning (Thisted 2012:67). For at skabe et nuanceret billede af kvindens seksualitet mener jeg at det, i den anledning, er relevant at være opmærksom på det biologiske aspekt, men i dette projekt vil jeg hovedsageligt have fokus på hvorvidt den sociale kontekst kvinden befinder sig i, ligeledes har betydning for hvordan hun oplever sin seksualitet efter fødslen. Sammenfattende finder jeg det meget jordemoderfagligt relevant, at få kastet samfundsmæssigt lys over hvilke oplevelser kvinder har omkring seksualitet og samliv, og dernæst om vi som jordemødre, gennem en socialkonstruktivistisk forståelse, kan forebygge seksualitetsrelaterede problemer og i sidste instans, parforholdsbrud, hos disse kvinder. Denne opmærksomhed har ledt mig til følgende problemformulering: 5

7 2. Problemformulering Hvordan kan et socialkonstruktivistisk perspektiv bidrage til øget forståelse for kvinders oplevelse af seksualitet og parforhold efter fødslen? Og hvordan kan jordemødre anvende en sådan øget forståelse i forebyggelsen af problemer omkring seksualitet og samliv efter fødslen? 2.1 Problemafgrænsning For at opnå indsigt i kvinders problemer omkring seksualitet og samliv efter fødslen, vil jeg indsamle empiri i form af en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse. Dette foregår i et gruppeforum på det sociale netværk Facebook. Da opgaven har begrænset omfang og en begrænset tidsramme, har jeg valgt kun at beskæftige mig med kvinders oplevelser af problemer omhandlende seksualiteten og parrelationen efter fødslen. Derfor indsamles data i et forum, der alene benyttes af kvinder. For at opnå en dybere forståelse for en mulig samfundsmæssig påvirkning af de tanker kvinder gør sig om deres seksualitet efter fødslen, vil jeg inddrage socialkonstruktivistiske perspektiver som analyseredskab. Jeg kunne have valgt blot at se kvindernes problemstillinger i lyset af de biologiske faktorer på spil efter fødslen, men da jeg er interesseret i at finde ud af, hvor stor en rolle samfundet spiller i denne forbindelse, afgrænser jeg mig fra kvinders biologi. 2.2 Begrebsafklaring Socialkonstruktivistisk perspektiv: Dette begreb skal forstås som et perspektiv at anskue verden igennem. Socialkonstruktivisme skal i dette projekt ikke tolkes som en konkret teoretisk tilgang i opgaven, men som en brille man kan tage af og på når en given situation skal analyseres (Jacobsen et al 2004:153). Problemer: I spørgeskemaundersøgelsen har jeg valgt at benytte termen problemer, hvor jeg i stedet kunne have valgt udfordringer. Problemer har jeg valgt, da ordets meningsbetydning associerer mod noget mere alvorligt end udfordringer gør. Problemer defineres dog ikke yderligere over for informanterne i projektet, da det er informanternes subjektive opfattelse af problemer der er essentiel. 6

8 Seksualitet: World Health Organization (WHO) udarbejdede i 1975 en definition af seksualitet, som her er oversat til dansk: Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykiske og sociale komponenter. Seksuel sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig seksualitet og er derfor en essentiel del af den reproduktive sundhed. Den omfatter integration af et individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed og almenmenneskelige relationer. Jeg anerkender dog, at seksualitet kan rumme en helt anden betydning, hvis man spørger det enkelte individ om dets forståelse af begrebet. Da jeg forholder mig hermeneutisk og fænomenologisk til besvarelsen af min problemformulering, kan seksualitet ikke defineres endeligt i denne opgave, hvorfor yderligere definition ikke foretages. Forforståelse: Hans-Georg Gadamer beskæftigede sig med forforståelsen, som han også kaldte fordomme (Birkler 2009:96). Begrebet dækker over den forståelse, eller forventning man som menneske har med sig, inden man danner ny viden (ibid). Sundhedsfremme og forebyggelse: Ifølge Jensen og Johnsen (2009:7) er målet med sundhedsfremme, at skabe en følelse af sammenhæng for individet. Her er altså tale om at [ styrke folks livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen] (ibid). Forebyggelse er risikotænkning, og handler om at undgå sygdom med fokus på samfundet og strukturen frem for enkeltindividet (ibid). 3. Metodeafsnit I dette afsnit vil jeg redegøre for min søgestrategi og opstille en disposition for projektet. Dernæst vil jeg begrunde og redegøre for mit valg af videnskabsteori til projektet, samt valg af empiri. 3.1 Søgestrategi Da jeg ønsker at arbejde med individuel forståelse og oplevelse af seksualitet efter familieforøgelse, har jeg valgt en hermeneutisk tilgang til besvarelsen af min problemformulering. Dette forudsætter derfor en søgen efter kvalitative studier (Birkler 7

9 2009:95). Ydermere ser jeg helst, at studierne er skandinaviske for at højne overførbarheden til dansk kontekst. Da jeg selv genererer empiri til dette projekt, søger jeg efter artikler der vil fungere som sekundær empiri, men som kan være med til at nuancere resultaterne i min primære empiri. Jeg søgte i fire forskellige sundhedsfaglige databaser, hhv. PubMed, PsycINFO, CINAHL og SweMed+, for at finde relevante kvalitative artikler jeg kunne bruge til at at belyse og besvare min problemformulering. Jeg foretog hovedsageligt fritekstsøgninger med AND eller NOT mellem mine emneord. Dette for henholdsvist at åbne yderligere op for resultater eller lukke af for artikler indeholdende emner, der ikke var relevante for min problemformulering. I PubMed brugte jeg ydermere MeSH termer i mine søgninger. I vedlagte Bilag 1 (Søgeprotokol) kan nærmere detaljer om kombinationerne af søgeordene findes. PubMed Ved brug af søgeordene sexuality, sexual behavior, postpartum, labor og puerperium fandt jeg i alt én artikel, der kunne være relevant. Artiklen omhandlede kvinders oplevelse af seksualitet i graviditeten og efter fødslen. Da jeg afgrænser mig fra gravide kvinders oplevelse af seksualitet, og kun undersøger seksualitet og parforhold efter fødslen, er det ikke relevant at gå yderligere i dybden med denne artikel. PsycINFO Jeg brugte søgeordene sexuality, childbirth, postpartum og ekskluderede pregnancy fra søgningerne. Jeg inkluderede sexuality i major headings for at indsnævre resultatet yderligere og bringe flere relevante resultater frem. Jeg fandt frem til 2 nye artikler. Den ene artikel fokuserer på parforholdet og de problemer de i øvrigt har efter at have fået børn hvilket er en bredere problemstilling end den jeg fokuserer på i mit projekt. Da den ikke behandler kvinders egne synspunkter i forhold til min problemstilling er denne artikel ikke relevant for mit projekt. Den anden artikel handlede om brasilianske kvinder, hvilket ikke er overførbart til dansk kontekst hvorfor denne også udelukkes. 8

10 CINAHL Jeg foretog en fritekstsøgning med ordene sexuality og childbirth med sexuality og post natal period som major headings for at søge resultater så tæt op af mit emne som muligt. Her fandt jeg 6 artikler, hvor ingen var relevante. SweMed+ Her søgte jeg en fritekstsøgning med ordene sexualitet og fødsel og fandt 2 artikler hvor den ene er relevant at bruge som sekundær empiri: Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth, fra 2005 (Olsson et al). 3.2 Disposition for projektet Formålet med projektet er, gennem et socialkonstruktivistisk perspektiv at undersøge, hvilker tanker kvinder der lige har født, gør sig om emnet seksualitet og parforhold efter fødslen. Ydermere ønsker jeg belyse om jordemoderen, med en sådan viden, kan forebygge parforholdsproblemer og parforholdsbrud hos nybagte forældre. Projektets fundament udspringer af human- og samfundsvidenskaben, og problemformuleringen ønskes derfor besvaret ud fra følgende empiri og teori: For at blive klogere på kvinders tanker om seksualitet og parforhold efter fødslen, har jeg udarbejdet et kvalitativt spørgeskema med åbne svarmuligheder og plads til yderligere uddybning. Besvarelserne fra spørgeskemaet vil stå som projektets fundament, og være grundlaget for analysen. Som sekundær empiri, for at stille resultaterne fra spørgeskemaet op mod allerede eksisterende evidens, benyttes en forskningsartikel af Olsson et al (2005), Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth. Da undersøgelsen er foretaget af svenske jordemødre i Stockholm-området, er sammenligningsgrundlaget med Danmark, og de informanter der besvarer mit spørgeskema, stort. Derfor ville det være pålideligt at stille resultaterne jeg finder i spørgeskemaet op i mod resultaterne fra dette studie. Dette studie, modsat spørgeskemaet, beskæftiger sig dog ikke med om informanterne har oplevet italesættelse af seksualitet og 9

11 parforhold hos jordemoderen. Tilmed inddrages også Anbefalinger for svangreomsorgen (SST 2013), samt Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? (Sex&Samfund) i projektet. Teorien jeg anvender til at analysere og fortolke med, henter jeg i videnskabsteorien. Jeg har valgt at benytte hermeneutik og fænomenologi som analyseredskab af besvarelserne fra spørgeskemaet. For også at opnå større forståelse for det bagvedliggende i besvarelserne, anskues kvindernes oplevelser gennem et socialkonstruktivistisk perspektiv med diskursanalyse som analysemetode. I diskussionen ønsker jeg at fortolke og nuancere de resultater jeg har fundet. Dette gøres ved at inddrage bl.a. en artikel fra af Niels Ebdrup, hvor en forsker i sociale medier giver indsigt i hvordan Facebook bruges af mange danskere til at vise en poleret overflade udadtil. Jeg inddrager også elementer fra fotografiprojektet af Ashlee Wells Jackson på hvor budskabet er at hylde kvindekroppen, også efter de forandringer der forekommer postpartum. Slutteligt vil jeg i konklusionen og perspektiveringen, konkludere på projektets resultater og om problemformuleringen blev besvaret, samt præsentere en perspektivering af det konkluderede i en jordemoderfaglig kontekst. 3.3 Videnskabsteoretiske overvejelser Jordemoderfaget er en sundhedsfaglig profession hvis beslutningstagen ofte beror på videnskab (Birkler 2009:9). Videnskabsteorien opdeles i tre hovedvidenskaber, naturvidenskaben, humanvidenskaben og samfundsvidenskaben (ibid:45). I naturvidenskaben ønsker man at forklare en given sammenhæng eller tendens (ibid:52). For at forklare noget, måler man i naturvidenskaben på det der kan lade sig gøre at måle på, og det der endnu ikke kan måles på, forsøges at gøres til noget målbart (ibid:56). Positivismen, der forgrener sig i naturvidenskaben, har til hovedformål at skabe viden ud fra stringente objektive anskuelser, hvor der argumenteres og analyseres med logik og matematik. De svar der findes frem til skal kunne efterprøves og give et resultat oplevet ved tidligere lignende målinger (ibid:52-53). I human- og samfundsvidenskaben forsøger man at forstå den situation, genstand eller person man skaber viden om (ibid:93). Dette gøres gennem hermeneutikken, 10

12 hermeneuein, som på græsk betyder at tolke, eller at fortolke (Thisted 2012:48) og gennem den filosofiske retning fænomenologi, som er læren om fænomener (ibid:54). Da jeg i min problemformulering ønsker at få forståelse for en sammenhæng, vil de videnskabsteoretiske overvejelser hentes i human- og samfundsvidenskaben Hermeneutik og fænomenologi Når jeg ønsker at tolke eller fortolke en given sammenhæng for at opnå forståelse eller danne ny viden, er hermeneutikken en overordnet videnskabsteoretisk retning, jeg med fordel kan benytte. Fænomenologien og den moderne hermeneutik har nogle af sine rødder i Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer (Birkler 2009:95). Heidegger lagde med sin fænomenologiske filosofi, væren-i-verden, vægt på, at den menneskelige virkelighed udsprang af den oplevelse af en given situation, mennesket befandt sig i (Thisted 2012:56). Heidegger opfatter mennesket som tilværen, hvor forudsætningen for at livet skal give mening, kræver tilstedeværelse i verden (ibid). Heidegger mener således, at livet i verden kendetegnes ved og som en meningsfuld tilværelse i verden (ibid:57). Hans-Georg Gadamer førte Heideggers fænomenologiske menneskesyn et skridt tættere på hermeneutikken og arbejdede, som tidligere elev af Heidegger, ud fra nogle af de samme filosofiske anskuelser Heidegger havde (ibid). Den oprindelige hermeneutik søgte at fortolke tekster, hvor den moderne hermeneutik også fortolker mennesker i alle sammenhænge af livet (ibid). Som et nøglebegreb i hermeneutikken og som en del af forforståelse er forståelsesspiralen, eller den hermeneutiske cirkel. Denne kendetegnes ved, at man som menneske anskuer noget nyt og ukendt med den forforståelse man har med sig, og igennem processen får nye delforståelser. Disse skaber herved en ny forståelse, som atter bliver til forforståelse i en ny og anden sammenhæng (Birkler 2009:98). For at jeg kan opnå forståelse for kvinders oplevelser af deres seksualitet efter en fødsel og om samfundet spiller en rolle i denne oplevelse, er den hermeneutiske fortolkningsvidenskab et godt redskab, da der her lægges vægt på at fortolke det enkelte menneske i den sociale og samfundsmæssige kontekst vedkommende befinder sig i (Thisted 2012:60). Jeg har udarbejdet et kvalitativt spørgeskema besvaret af kvinder med parforholdsproblemer efter fødslen. For at kunne tolke disse vil en hermeneutisk tekstanalyse, hvor besvarelserne indgår i dialog med fortolkeren, være nærliggende at 11

13 lægge ud med (ibid:62). Heri er det vigtigt at teksten der fortolkes, analyseres som enkeltdele af en større helhed for at finde frem til budskabet (ibid). Når et andet menneskes livsverden forsøges forstået eller fortolket, vil forskerens forforståelse også være i spil (ibid). Forforståelsen er den viden jeg som menneske har med mig, inden jeg stifter yderligere bekendtskab med noget nyt (Birkler 2009:96). Forforståelse er således de fordomme jeg bringer med mig for, på forhånd, at forsøge at fortolke det jeg endnu ikke forstår (ibid: ) Socialkonstruktivisme Over for realismen, der hævder at virkeligheden er objektiv og upåvirkelig af menneskets bevidsthed om den, står socialkonstruktivismen, som argumenterer for at virkeligheden aldrig bare er virkeligheden, men altid vil være en fortolket udgave af denne (Fuglsang et al 2013:403). Samfundet er, socialkonstruktivistisk set, foranderlig og vil altid være et produkt af menneskets gøren (ibid). Blandt andet kan fx menneskets køn, identitet og seksualitet ses som værende fænomener, der er socialt konstruerede (ibid:404). Jeg finder det derfor interessant at inddrage socialkonstruktivismen i mit projekt, for at belyse hvordan samfundet spiller ind på kvinders oplevelse af egen seksualitet efter fødslen. Den danske filosof Finn Collin, opdeler socialkonstruktivismen i to varianter den epistemologiske og den ontologiske variant (ibid:406). Ifølge Collin er menneskets viden om virkeligheden konstrueret i den epistemologiske variant, hvor det i den ontologiske variant er virkeligheden der er en konstruktion ud fra den viden vi som mennesker i forvejen har (ibid:407). Dog er begge varianter en anti-realistisk erkendelsesteori der stiller sig op mod realismen, hvor virkeligheden er objektiv og statisk på trods af den menneskelige bevidsthed herom (ibid). I mit projekt ønsker jeg at belyse i hvilken grad samfundet spiller en rolle, når kvinder der lige har født spørges ind til deres seksualitet og deres parforhold. Dette kan gøres på flere måder, men da mit videnskabelige fokus i projektet er kvalitativt, finder jeg det interessant at undersøge i hvor omfattende en grad, rammerne vi som mennesker lever i, kan influere på vores selvopfattelse. Derfor inddrages socialkonstruktivismen som et perspektiv i mit projekt (Jacobsen et al 2004:153). 12

14 Diskursanalyse Når jeg gennem en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse ønsker at forstå, hvad der samfundsmæssigt ligger til grund for kvinders opfattelse af seksualitet og parforhold efter fødslen, finder jeg det relevant at inddrage diskursanalyse som en socialkonstruktivistisk analysestrategi. Diskurs betyder samtale og studerer det sagte, det vil sige sproget, mellem mennesker, og hvilke mønstre der skabes heri (Vallgårda og Koch 2011:120). I filosoffen Michel Foucaults optik, kunne diskurser i praksis være fx medicinske eller videnskabelige. Han praktiserede at analysere hvorledes disse diskurser virkede på omgivelserne, altså hvilken betydning det mennesker siger og gør har, frem for hvilke specifikke ord der siges (Andersen og Timm 2010:45). Diskursanalyser ser samtalen mellem mennesker som en begivenhed i sig selv med skabende muligheder (Vallgårda og Koch 2011:120). Specielt for diskursanalyse er, at der ikke findes en bestemt måde at analysere på for at finde frem til det mest videnskabeligt korrekte svar (ibid:119). Snarere er diskursanalyse et perspektiv man som forsker stiller spørgsmål og analyserer en persons udsagn igennem, for at finde frem til sandheden fra denne persons perspektiv (ibid:132). 3.4 Argumentation for valg af teori og empiri For at besvare min problemformulering har jeg valgt at analysere min empiri med den præsenterede videnskabsteori. Socialkonstruktivismen hævder at virkeligheden et menneske eksisterer i, er en konstrueret virkelighed, skabt gennem fx en given social kontekst, som kan dække over bl.a. medier som aviser, blade, tv og internet (Brodtkorb & Rugkåsa 2009:283). Denne sociale kontekst har indflydelse på hvordan individet agerer, da de står i relation til hinanden (ibid). Da jeg ønsker at opnå større forståelse for de tanker som kvinder der lige har født gør sig om seksualitet og parforhold, finder jeg det interessant at se på samfundet og dets normer. Samfundet, og de sociale rammer kvinderne lever i, udgør deres fortolkning af virkeligheden. Derfor finder jeg det væsentligt at have fokus på spørgsmålet om samfundets påvirkning af kvindernes oplevelser og tanker, gennem socialkonstruktivistiske briller. 13

15 Da den primære empiri jeg arbejder ud fra er et spørgeskema, foregår diskursanalysen af det skriftlige materiale jeg har indsamlet, samt den valgte sekundære empiri, primært af SST s Anbefalinger for svangreomsorgen (2013), og Sex&Samfunds Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? For at bruge diskursanalyse på dette materiale er det vigtigt at tage den aktuelle diskurs, eller samfundsrammen, og den virkelighed informanterne oplever med i analysen. Dette for at forstå den bagvedliggende mening, når der svares noget bestemt på de spørgsmål der stilles i spørgeskemaet eller i interviewene. 4. Præsentation og metodisk analyse af empiri I det følgende vælger jeg at præsentere min sekundære empiri først, for efterfølgende at koncentrere mig om min primære empiri. 4.1 Præsentation af artikler og bøger til brug i analysen og diskussionen For at nuancere det socialkonstruktivistiske perspektiv i dette projekt, vil jeg i analysen og diskussionen inddrage den amerikanske fotograf Ashlee Wells Jacksons projekt, hvor mødre stiller op og lader sig fotografere i undertøj for at skabe bevidsthed omkring normale kvinders kroppe efter en eller flere fødsler. Parforhold og livet med børn (2008) er en bog skrevet af cand. psych. Kisser Paludan, omhandlende parrelationen efter familieforøgelse. For at nuancere analysen vil jeg inddrage en lille del fra bogen heri. For at få indblik i hvad forskning i sociale medier viser om det det sociale netværk Facebook, inddrages en artikel fra (Ebdrup 2010). I diskussionen vil jeg inddrage PLISSIT-modellen, udarbejdet af psykologen Jack Annon i 1976 (Blonna & Watter 2005:286), som kommunikationsredskab for jordemoderen i konsultationen. PLISSIT står for Permission, Limited Information, Specific Suggestions og Intensive Therapy og er en kommunikationsmodel der kan bruges af sundhedsprofessionelle, som et redskab til at italesætte seksuelle problemer (DSOG 2009:17). Jordemoderens uddannelsesniveau placerer kommunikationen på de to øverste trin, Permission og Limited Information, hvor de to andre trin, Specific Suggestion og Intensive Therapy kræver en større viden om seksuelle dysfunktioner (ibid:17-18). 14

16 PLISSIT-modellen (billede lånt fra Præsentation og metodisk analyse af: Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth I følgende afsnit vil jeg foretage en metodeanalyse af ovennævnte artikel. En grundig gennemgang af kravene for kvalitativ forskning, herunder en gennemgang af kvalitetskrav for metode, analyse, diskussion og validitet, udfoldes i analysen af den primære empiri, hvorfor det ikke uddybes yderligere i dette afsnit. Artiklen Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth (Olsson et al 2005) har givet mig et indblik i hvilke tanker kvinder gør sig, når samtalen falder på seksualitet, samliv og partnerskab. Artiklen har yderligere vækket min interesse for, at finde ud af hvor jordemoderen har sin rolle i den forbindelse. Baggrund Forfatternes baggrund for at udføre undersøgelsen er tydeligt beskrevet i introduktionen. De viser hvad allerede eksisterende evidens har fundet ud af på området, og forfatterne kommer ind på hvorfor problemstillingen af flere årsager er relevant at undersøge 15

17 nærmere. Introduktionen er stillet op så den gradvist afgrænses og slutteligt leder over til formålet med undersøgelsen (Lindahl & Juhl 2002). Metode Gennem fokusgruppeinterviews formår forfatterne at finde frem til det de ønsker med artiklen; hvad kvinders tanker om seksualitet efter fødslen er. Disse resultater opdeles herefter i kategorier, der overordnet beskriver hvilke temaer kvindernes udsagn hører ind under. Denne opstilling i temaer gør ydermere resultaterne overskuelige for læseren at sætte sig ind i. Selve databehandlingen af råmaterialet er beskrevet tydeligt, og brugen af flere forskere til at gennemgå udsagnene, og på den måde sikre korrekt forståelse højner validiteten og reliabiliteten i artiklen. Resultater Forfatterne fandt 4 overordnede temaer: kropsbillede efter fødslen, stressfaktorer der ændrer familielivet, uoverensstemmelser med partneren angående sexlyst, og bekræftelse/forsikring. Kropsbillede: Kvinderne havde oplevet fysiske forandringer ved deres krop og følte sig mindre attraktive. Forandringerne virkede for mange af dem permanente og nogle overvejede plastikkirurgi for at få en krop de ville blive mere tilfredse med. Stressfaktorer: Kvinderne oplevede flere stressfaktorer ved familielivet, og foretrak at sove frem for at have sex med partneren, når der var tid tilovers. Hvis der forsøgtes sex var flere kvinder nervøse for, om barnet ville vågne og afbryde. Seksuelle uoverensstemmelser: Efter fødslen af barnet følte kvinderne kun lidt eller ingen lyst til sex. Dette menes at skyldes træthed, tidsmangel, amning og vaginale bristninger. Nogle af kvinderne havde samleje med deres partner på trods af dette. Bekræftelse/forsikring: Kvinderne oplevede stort behov for at blive bekræftet, særligt af en læge eller jordemoder, i at de så normale ud. Mødet med jordemoderen efter fødslen varede, i kvindernes optik, i for kort tid. De ønskede at tale om det ændrede kropsbillede og få bekræftelse i at deres krop var tilbagevendt til udgangspunktet. 16

18 De fundne resultater stemmer fint overens med de citater, der benyttes i artiklen. Der redegøres dog ikke for, hvorfor de specifikke citater er udvalgt, men til gengæld udvælges citater fra alle seks fokusgrupper og repræsenterer angiveligvis derfor de fleste af deltagernes synspunkter. Diskussion Forfatterne lægger stor vægt på, at deres resultater stemmer overens med andre forskningsresultater på området og argumenterer for, at jordemødre bør gøre en forebyggende indsats mod de problemer kvinderne oplever og ruste dem bedre, til det der venter dem efter fødslen. Forfatterne bruger resultater fra andre undersøgelser om samme emne til at underbygge deres egne fund. Metoden de brugte gennemgås i diskussionen, og forfatternes egne tanker om problemer og måder at sikre validiteten i deres fund på redegøres der for, hvilket højner validiteten (Lindahl & Juhl 2002). Forfatterne ytrer, at yderligere forskning er nødvendig for at forstå problematikkerne i dybden, og hvordan man i fremtiden kunne udarbejde nye undersøgelser til at underbygge denne. Validitet Fire svenske jordemødre har forfattet denne forskningsartikel som er godkendt af etisk komite hos Karolinska Instituttet i Stockholm, Sverige. Undersøgelsen bestod af seks fokusgruppeinterviews af i alt 27 kvinder, udvalgt af konsultationsjordemødrene i området. Emnet de blev interviewet om, var seksualitet efter fødslen. Det står klart hvad forfatternes formål med undersøgelsen var, og sammenhængen med formål og hvad der reelt bliver undersøgt og valg af undersøgelsesmetode stemmer godt overens, hvorfor den interne validitet øges (Lindahl & Juhl 2002). Da det står skrevet at forfatterne er jordemødre, må man som læser af artiklen forvente at en faglig forforståelse er i spil. Forfatternes forforståelse sættes i perspektiv i introduktionen, hvor flere problematikker vedrørende kvinders seksualitet efter fødslen belyses, gennem allerede eksisterende evidens på området. Som læser får jeg derfor både en idé om forfatternes forforståelse vedrørende denne problematik, men samtidig forståelse for, at problemet der ønskes belyst i denne undersøgelse, er samfundsmæssigt- og jordemoderfagligt relevant at undersøge nærmere. Forfatterne har redegjort for deres metode, valg af omgivelser og har givet deltagerne mulighed for at fravælge fokusgruppeinterview om seksualitet, hvis de 17

19 var tryggere ved et én-til-én interview i stedet. Den eksterne validitet er høj da forfatterne har været grundige med at dokumentere deres valg af metode, og deres overvejelser undervejs i undersøgelsen. Dette giver et overblik om resultaterne derfor kan overføres til andre lignende undersøgelser i andre sammenlignelige lande (ibid). 4.3 Generering af primær empiri Jeg vil i dette afsnit udfolde hvordan jeg har indsamlet den data der udgør min primære empiri, og hvilke overvejelser jeg har gjort mig i den forbindelse Indsamling af data Da jeg har valgt et kvalitativt spørgeskema som primær empiri og dermed fundamentet for mit projekt, har jeg gjort mig nogle overvejelser om, hvorfra data skal genereres. Jeg har valgt det sociale netværk Facebook som forum for mit spørgeskema. Dette fordi Facebook antageligvis, benyttes af mange forskellige mennesker, fordelt i alle aldre over hele landet. Jeg har valgt at lægge mit spørgeskema ud i en gruppe på Facebook bestående af kvinder jeg ikke selv er personligt bekendt med, der alle havde termin omkring september Gruppen består aldersmæssigt, socioøkonomisk, samt geografisk af en mangfoldig blanding af kvinder hvorfor jeg mener spørgeskemaets eksterne validitet højnes (Lindahl & Juhl 2002). Spørgeskemaet blev udarbejdet ved brug af en hjemmeside ( der beskæftiger sig med spørgeskemaer. Heri kunne informanternes ip-adresser hemmeliggøres, hvorfor de indsamlede svar 1 forblev fuldstændigt anonyme, og informanterne skulle således kun klikke på det link jeg havde lagt ud for at blive ført til hjemmesiden og anonymt kunne besvare spørgsmålene. De færdige besvarelser blev efterfølgende lagret på samme hjemmeside. Der er derfor ingen navne eller e- mailadresser tilgængeligt for mig, når svarene herefter analyseres, hvorfor validiteten højnes (ibid) Baggrund for generering af egen empiri og analysen af denne Da der findes nyere artikler der beskæftiger sig med kvinders seksualitet efter fødslen, kunne det være nærliggende blot at analysere disse i mit projekt. Dog finder jeg det rigtig vigtigt at undersøge om vi som jordemødre, er gode nok til at forebygge de 1 Alle besvarelserne fra spørgeskemaet kan fremvises ved behov. Kontakt: beinta.gaard@gmail.com 18

20 problematikker flere kvinder oplever omkring deres seksualitet efter fødslen. Efter en gennemlæsning af de artikler, der findes på dette område har jeg erfaret, at lige netop jordemoderens forebyggende rolle ikke bliver undersøgt. Der spørges ikke direkte ind til jordemoderens rolle i forbindelse med italesættelsen af seksualitet og parforhold hos den gravide kvinde og hendes partner, hvorfor jeg finder det meget relevant at udarbejde et spørgeskema, der kan give indblik i lige netop dette aspekt. I min analyse af de 21 tilbagemeldinger jeg har fået på spørgeskemaet, foretager jeg en kategorisering af svarene, så disse bliver temaopdelte. Dette giver et større overblik over hvad der bliver sagt, og hvor de vigtige emner synes at ligge. Jeg vil foruden min egen empiri, inddrage en kvalitativ artikel af Olsson et al (2005); Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth, samt SST s Anbefalinger for svangreomsorgen (2013) i analysen, hvilket højner validiteten da det bidrager til empiritriangulering (Lindahl & Juhl 2002) Overvejelser og forberedelser i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskema Indledning Med udgangspunkt i jordemoderens forebyggende rolle i forbindelse med seksualitetsog parforholdsproblemer, har jeg udarbejdet et kvalitativt spørgeskema. Spørgeskemaet er sammenligneligt med et struktureret interview, hvor informanterne har åbne svarmuligheder og samtidig plads til yderligere uddybning. Rammerne Spørgeskemaet blev offentliggjort og lagt ud d. 15/ kl i to grupper på Facebook bestående af kvinder der havde termin ultimo august, hele september eller primo oktober Skemaet blev lukket for deltagelse d. 20/ kl Formålet Formålet med spørgeskemaet er at indsamle kvalitativ empiri og ud fra denne, analysere kvinders oplevelser af de problemer de står med, når det handler om deres egen seksualitet, samt de seksuelle problemer de oplever i parforholdet efter familieforøgelse. Kvinderne spørges også ind til deres oplevelse af jordemoderens initiativ til at tage emnet 19

21 seksualitet og parforhold op i konsultationerne og efter fødslen. Dette for at skabe øget forståelse for seksualitet efter fødslen og for at undersøge om disse problemer kan forebygges af jordemoderen. Forudsætning for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen Informanterne skal have oplevet seksualitets- og samlivsproblemer i parforholdet efter familieforøgelse og være villige til at svare på spørgsmål omhandlende dette. Informanterne har født for mindre end et år siden og mere end 3 måneder siden (de skal have været til 8-ugers undersøgelsen ved egen læge). Informanterne er kvinder i et parforhold. Der spørges også ind til kvindernes paritet Egne overvejelser i forbindelse med kategorisering af tilbagemeldingerne Jeg forholder mig hermeneutisk og fænomenologisk til kategoriseringen af udsagnene for at være så tro mod informanterne som muligt. Derved mener jeg, at udsagnene står uberørt og kategoriseres ud fra helheden i citatet. Jeg bevidstgør mig selv ved hvert spørgsmål om min egen forforståelse ved, på hermeneutisk vis, at spørge mig selv hvorfor jeg mener som jeg gør, når jeg konkluderer på citaterne. Spørgsmålene og svarene er blevet printet ud og nærlæst forinden denne proces. Herefter organiserer jeg dem, så jeg på den måde kan finde hvilke svar der går igen. Dette giver mig samtidig et overblik over om jeg opnår datamætning, hvilket vil højne den eksterne validitet (Hovmand & Præstegaard 2002). Ved at sætte spørgsmålstegn ved min analyse af citaterne er jeg hele tiden min forforståelse bevidst. Ud fra denne bevidsthed kan jeg kategorisere med den hele mening i de udsagn jeg får, og ikke kun enkeltdelene eller hvad jeg har en forventning om, at informanterne mener med udsagnene. Dette fordi det er vigtigt at jeg forholder mig så hermeneutisk og fænomenologisk til kategoriseringen og analysen som det kan lade sig gøre. Jeg ønsker at se på hvilke temaer jeg finder i mit spørgeskema og analysere disse op mod den kvalitative artikel (Olsson et al 2005) jeg benytter som sekundær empiri. Dette forventer jeg vil nuancere de svar jeg finder frem til, og øge validiteten i projektet. Jeg vil ydermere analysere de svar jeg har indsamlet, set ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. Socialkonstruktivismen vil være med til at sætte min primære empiri i spil med den aktuelle jordemoderpraksis der bruges i dag, og derved gøre undersøgelsen jordemoderfaglig- og samfundsmæssig relevant at forholde sig til. 20

22 4.3.5 Validitet Den viden jeg skaber skal være valid, dvs. den skal være troværdig og reproducerbar. For at gøre resultaterne valide, må jeg mens jeg analyserer, spørge ind til gyldigheden i det jeg gerne vil vide (Malterud 2008:178). For at være tro mod informanterne, skal jeg være bevidst om hvad det er jeg gerne vil vide når svarene fra spørgeskemaet analyseres Forforståelse En forskers rolle i en kvalitativ undersøgelse, er anderledes end rollen hos en forsker, der arbejder udelukkende kvantitativt (Hovmand og Præstegaard 2002). I kvalitativ forskning findes der ikke blot én målbar virkelighed eller sandhed, men flere subjektive forståelser og oplevelser af disse (ibid). Når kvalitativ forskning på denne måde inddrager flere subjektive meninger, fra både informant og forsker, er det vigtigt at forskeren hele tiden er sin forforståelse bevidst og bruger og redegør for den i analyseprocessen (ibid). Forforståelse kan her forstås som forskerens egne erfaringer, faglige baggrund, fordomme, samt teoretiske fundament (Malterud 2008:47). Forforståelsen er vigtig at have med sig som forsker, da den ofte udgør en stor motivationsfaktor for at forske i et givent emne. Forforståelsen kan dog også have den bagside, at de antagelser der ligger forud for forskningen, kan overskygge den nye viden man gør sig (ibid:46). Hvis en forsker overser de reelle resultater empirien kommer med, sænkes validiteten i projektet betydeligt og resultaterne kan ses som værende falske (ibid:48). Når der udføres hermeneutisk analyse går forståelse og forforståelse hånd i hånd. Her er det relevant at inddrage Gadamers argument om forskerens fordomme når et subjekt forsøges forstået (Vallgårda og Koch 2011:157). Gadamers fordomsbegreb er ikke et negativt ladet ord, som det oftest associeres med, men derimod et foranderligt ord, der beskriver forskerens opfattelse af et subjekt forinden der forskes i det (ibid). Fordomme skal i denne kontekst derfor ikke ses som noget negativt, men blot en forudsætning man som menneske og forsker har, for at forsøge at forstå, inden en forståelse gennem fx ny viden eller evidens er opnået (ibid) Uddybning af tematisering af spørgeskema Mit projekt har et kvalitativt fokus, men jeg har på trods af dette valgt at udarbejde to kvantitative modeller, jeg vil inddrage i projektet. 21

23 Model 1 viser procentfordelingen af de tilbagemeldinger jeg har fået om seksualitets- og parforholdsproblemer efter fødslen, fordelt på de temaer der er dukket op i analysen. Modellen viser således hvilket tema vejer tungest, og dermed også hvilket tema kunne være interessant at gå i dybden med i analysen, eftersom dette tema vil være det der fylder mest hos informanterne. %-DEL AF ANTAL AF SVAR UNDER HVERT TEMA Kropsbillede og selvfølelse Negative følelser om forhold og partner Omstændighederne/rammerne Positive ændringer i forholdet Italesættelse af seksualitet ved jordemoder Fysiske påvirkninger Afsavn 18% 3% 37% 5% 5% 19% 13% Model 1 Kropsbillede og selvfølelse er det tema, der vejer tungest. 37% af de besvarelser fundet i spørgeskemaet omhandler i større eller mindre grad, informantens syn på sig selv, sin krop og de negative følelser, der findes herom. Dernæst kommer omstændighederne og de rammer der er givet informanterne. Dette tema fylder 19% af besvarelserne og indeholder udsagn om informanternes hverdag, træthed, jobsituation eller ældre børn. Alt sammen kan være faktorer, der besværliggør informanternes mulighed for intimitet med partneren. De negative følelser rettet mod partneren eller forholdet med partneren fylder 13% af besvarelserne. Her er tale om følelser som manglende lyst til sex, manglende lyst til partneren, dårlig kommunikation i parforholdet og oplevelsen af at være venner i stedet for kærester med partneren. 22

24 De positive ændringer i parforholdet som en ændret og øget kærlighed til partneren og de fysiske forandringer hos informanterne der medfører smerter, ubehag og ømhed under samleje fylder begge 5% af besvarelserne i spørgeskemaet. Sidst, med 3% af besvarelserne, ses temaet afsavn, hvor informanterne føler de savner intimitet og nærhed med partneren. Italesættelsen af seksualitet ved jordemoderen indebærer informanternes oplevelser af hvorvidt seksualitet og parforhold er blevet italesat af jordemoderen. Dette enten i forbindelse med konsultationerne i graviditeten, eller efter fødslen til udskrivningssamtalen eller efterfødselssamtalen. Da dette meget konkrete spørgsmål fylder 2 ud af 9 rubrikker i spørgeskemaet vil svarene procentvis fylde meget i ovenstående model. Det interessante er at se på hvor mange af informanterne har oplevet en italesættelse (i større eller mindre grad) og hvor mange ikke har oplevet nogen form for italesættelse af seksualitet og parforhold. Dette ses illustreret i Model 2 herunder. ITALESÆTTELSE AF SEKSUALITET OG PARFORHOLD HOS JORDEMODER Ingen italesættelse Nogen italesættelse 26% 74% Model 2 Model 2 viser fordelingen af de informanter der i større eller mindre grad, har fået information omhandlende seksualitet og samliv hos jordemoderen, samt de som slet ikke er blevet informeret herom. 23

25 5. Analyseafsnit I det følgende afsnit vil jeg analysere udsagnene fra temaet Kropsbillede og selvfølelse. Dette gøres indledningsvist fænomenologisk da udsagnene står uberørt, og derefter hermeneutisk. Analysen foretages dog overvejende ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. Temaet Italesættelse af seksualitet ved jordemoderen analyseres både ud fra et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk perspektiv. For at nuancere analysen inddrages sekundær empiri, herunder artiklen Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth (Olsson et al 2005). 5.1 Analyse af egen empiri med den præsenterede videnskabsteori Ved grundig gennemlæsning af besvarelserne i mit spørgeskema, dannede der sig undervejs nogle tydelige temaer. Inden min undersøgelse havde jeg forventet, at flere af informanterne havde et problematisk og uhensigtsmæssigt forhold til hvordan de selv oplevede deres krop. Dette ville stemme overens med resultaterne fundet i den svenske forskningsartikel Women s thoughts about sexual life after childbirth: focus group discussions with women after childbirth af Olsson et al (2005). Umiddelbart viste denne antagelse sig også at være rigtig hos mange af informanterne. Jeg vil hovedsageligt analysere udsagn fra det tema, der viser sig at fylde mest hos informanterne op i mod min problemformulering: Hvordan kan et socialkonstruktivistisk perspektiv bidrage til øget forståelse for kvinders oplevelse af seksualitet og parforhold efter fødslen? Og hvordan kan jordemødre anvende en sådan øget forståelse i forebyggelsen af problemer omkring seksualitet og samliv efter fødslen? Efterfølgende vil jeg inddrage hermeneutisk analyse, samt et socialkonstruktivistisk perspektiv, for at sætte resultaterne ind i en jordemoderfaglig kontekst. I hermeneutisk analyse er informanternes udsagn ikke den endegyldige sandhed, men ved at lægge min forforståelse ned over citaterne, kan jeg komme frem til en ny sandhed og en ny forforståelse (Vallgårda og Koch 2011: ). Herefter vil jeg analysere udsagnene med et socialkonstruktivistisk og diskursanalytisk perspektiv, som løbende ses i relation til de fire områder; Anbefalinger for svangreomsorgen (SST 2013), Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? (Sex&Samfund), jordemoderen og samfundet. 24

26 5.1.1 Fortolkning: Kropsbillede og selvfølelse Flere af informanterne udtaler, at deres syn på egen krop efter fødslen har ændret sig til det værre. Nogle påpeger at brysterne, som tidligere var erogene zoner, nu blot er blevet madpakker og forbudt område for partneren. Flere af informanterne føler sig utiltrækkende, usexede, og nogle føler væmmelse over egen krop. Af fysiske forandringer nævnes løs hud, strækmærker og overvægt. Derudover nævnes følelsen af at være alene og at selvtilliden er nedadgående. Min lyst er fuldstændig forsvundet. Jeg vil hellere sove, end jeg vil have sex. Jeg føler mig utiltrækkende, og alt min energi bruges på at være mor (K12, 1. para) Denne kvindes lyst er helt væk, og søvn vægtes højere end sex. Hun føler sig ikke tiltrækkende og har hovedsageligt kun en rolle som mor. Hun har, i forbindelse med spørgsmålet om hvorvidt hendes seksualitet har forandret sig efter fødslen, haft fokus på sin manglende lyst og manglende tid og/eller overskud til andet end at være mor. Gennem Gadamers nøglebegreb forforståelse, må jeg afklare hvad lyst i dette udsagn dækker over. Er det lyst til sex, lyst til nærvær og intimitet, eller er det lyst til partneren? I en spørgeskemaundersøgelse kan det være svært at få et helt konkret svar fra informanten, da forskeren ikke har mulighed for at spørge ind til hvad informanten mener med det der svares. Her kommer forskerens forforståelse i spil. Begrebsafklaring kan altså i kvalitativ sammenhæng lettere lade sig gøre i et interview. Min forforståelse er dog, at siden spørgsmålet informanten har besvaret retter sig mod seksualitet, må jeg formode at det er lysten til sex der er forsvundet. Jeg antager også, at hun tidligere har haft lyst til sex, eftersom lysten må have været til stede, for at kunne forsvinde. Det får mig til at stille spørgsmålet, om det at få børn afføder en følelse af at være utiltrækkende? Og hvilken del af det at få børn afføder denne følelse? Hvis det er tilfældet, hvad er det så der gør, at vi opfatter nogen som værende utiltrækkende? Samfundet kan siges at være bygget op om nogle normer, værdier og sociale kontekster vi indretter os efter, hvilket gør samfundet menneskeskabt (Brodtkord & Rugkåsa 2009:19-20;283). Et menneskeskabt samfund kan både indebære en skabelse af hvad der er god etik og moral, men også om hvilke forudbestemte idealer vi har, fx hvordan en tiltrækkende kvinde ser ud (Andersen og Timm 2010:236) (Brodkorb & Rugkåsa 2009:283). Der kan stilles spørgsmålstegn ved 25