Køn, lyst og parforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn, lyst og parforhold"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Køn, lyst og parforhold - en empirisk undersøgelse af hvordan individets forforståelse af køn spiller ind på lyst og parforhold Christine Duschek & Sara Spangsberg Christensen Nr. 188/2006

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 188/2006 Køn, lyst og parforhold - en empirisk undersøgelse af hvordan individets forforståelse af køn spiller ind på lyst og parforhold Christina Duschek & Sara Spangsberg Christensen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 Køn, lyst og parforhold - en empirisk undersøgelse af hvordan individets forforståelse af køn spiller ind på lyst og parforhold. Kandidatspeciale ved institut for psykologi Københavns Universitet April 2006 Christina Duschek og Sara Spangsberg Christensen Vejleder: Torben Bechmann Jensen anslag svarende til 117 ns.

4 Abstract. The present master thesis examines the way in which the individual s desire and (self-)identity are influenced by preconception of gender, and how this potentially affects romantic relationships. Furthermore, it is examined how the individual s preconception of gender is constructed and influenced in our culture. The study is based on qualitative interviews with seven heterosexual individuals between the age of 25 and 34, all resident in Copenhagen, none with children. The empirical research consisted of four individual interviews, 2 couple interviews and one group-interview. Data gathering and analysis are inspired by grounded theory and Søndergaards analytical grips. It is attempted to give a thorough review of our empirical and analytical method. The authors place themselves within the socio-cultural theoretical discourse, but throughout the thesis it is attempted to maintain an open, non-prejudiced approach to our data. Our results indicate that the individual s desire and (self-)identity are indeed influenced by preconceptions of gender, which in turn result from the socialization of the individual and the internalization of cultural norms and values. This appears to affect relationships. Among our informants, it would seem that both reflective and non-reflective conceptions of gender effect the way the individual acts in connection with relationships. Our data indicate that while nonreflective conceptions are considerably influenced by a traditional view on gender, the reflective conceptions are more often the result of ideals of gender equality and present societal tendencies. Moreover, it seems that it is when the individual experiences its free choice to be inhibited that he or she reflects on conceptions of gender and their effect on his or her actions. Thus, the extent to which the conception of gender is reflected, and the effect this in turn seems to have on the informants relationships, varies. Our data indicate, that the opposition between non-reflective and partly traditional actions on the one hand and reflective ideals of gender equality on the other, makes the individual attempt to take both sides into consideration by introducing the ideal of free choice. A free choice based upon the individual s desire. As long as the informants have the experience of choosing freely, they feel that they live up to the ideal of gender equality. But since desire appears, through socialization, to be connected to gender, free choice seems to be bound up on gender as well. Thus, the idea of equal gender rights being guaranteed through free choice becomes problematic.

5 Forord...4 Indledning...6 I.1: Baggrund for valg af opgave...6 I. 2: Præsentation af vores forforståelses teoretiske grundlag...7 I.2.1: Begrebsmæssige forforståelser:...7 I 2.1.1: Forforståelse...7 I : Køn...8 I : Identitet...8 I : Lyst...9 I : Kultur...9 I. 3: Grundantagelse...10 I. 3.1: Sammenfattende for grundantagelse og baggrund for valg af opgave:...11 I.4: Udviklingen fra undersøgelsesområde til problemformulering...12 I. 4.1: Problemformulering...12 I.5: Generaliserbarhed...12 I.6: Samarbejde med Kvinfo...13 I.7: Læsevejledning...13 Kap. 1: Analysemetoder Grounded theory : Symbolsk interaktionisme : Præsentation af grounded theory : Abduktiv metode : Diskussioner indenfor grounded theory : Metodologiske diskussioner : Diskussioner om grounded theory s anvendelsesfelt : Ontologiske og epistemologiske diskussioner : Opsamlende : Søndergaards analytiske greb...32 Kap. 2. Interviewmetode : Det kvalitative forskningsinterview : Spørgemetoder : Transskribering : Etik...39 Kap. 3: Kriterier for - og udvælgelse af - informanter...41 Kap. 4: Dataindsamling : Første dataindsamling, Bodil og Rune : Anden dataindsamling, Mia og Henning (del 1) : Anden dataindsamling, Mia og Henning (del 2) : Tredie dataindsamling, Bodil og Rune : Fjerde dataindsamling, Clara, Sidsel og Erik...51 Kap. 5: Analyse : Åben kodning, metode : Åben kodning, i praksis : Trin : Trin : Aksekodning, metode : Aksekodning, praksis : Selektiv kodning, metode

6 5.6: Selektiv kodning, praksis...67 Kap. 6: Parforhold : Indledning : Tilknytning : Bowlby : Socialpsykologisk tilgang : Præsentation af kritisk psykologi Subjekt- og instrumentalrelationer Opsamling Giddens : Det rene forhold Haavind Opsamling...79 Kap. 7: Identitet i et kønnet perspektiv : Identitet før vs. nu : Individets dannelse af identitet : Baggrund for individets valg af identitet : Familiens betydning : Delopsamling : Gruppesocialisering : Kønnede grupper og genernes betydning for disse : Delopsamling : Kultur : Delopsamling : Konsekvenser : Delopsamling : Opsamlende Kap. 8: Identitet og forforståelsen af køn : At blive genkendt - og føle sig- som sit biologiske køn : Det abstrakte køn : Kønnet som årsag til adfærden - eller spørgsmålet om det frie valg : Opdragelsen og familiens betydning : Betydningen af de sociale relationer som bærere af forventninger : Skole, arbejde og køn : Indflydelse fra medierne : Ekspertise i kraft af køn? : Mandens arvesynd som motivation for handling : Jamen, det falder mig jo bare naturligt : Opsamlende Kap. 9: Lyst : Lyst som begrundelse for handling : Hvad påvirkes lyst af? : Er lysten til at udføre en handling målet eller midlet? : Grunde til proces- og resultatorienteret opgaveløsning : Opsamlende Kap. 10 parforhold : Frivilligheden og det rene parforhold : Det gode forhold : Tryghed

7 10.2.2: Forhandling og det frie valg : Frihed og udvikling i parforholdet : Ligeværdighed og roller : Opsamling Kap. 11: Konklusion Kap. 12: Perpektivering Kap. 13: Efterord Litteraturliste

8 Forord Da vi sin tid startede på studiet, var en af de første forelæsninger med Niels Engelsted. Han havde medbragt en stregtegning af en elefant og nogle mænd og fortalte den undrende skare denne lille anekdote: En flok blinde mænd var en dag ude at gå en tur. Pludselig støder de ind i noget. Deres ellers så velkendte sti er spærret, og de kan ikke komme videre. De står først lidt og diskuterer, om de skal vende om eller måske tage en af de andre spadsereruter, de kender. Men nysgerrigheden tager overhånd, for hvad er det dog for noget, der pludselig er dukket op der midt på deres sti?, og de beslutter sig for at undersøge fænomenet. Da de er blinde, kan de ikke blot kigge på det og derefter tage en beslutning om, hvad det er, så de går i stedet helt hen til det og begynder at mærke efter for at finde ud af, om der er noget, de kan genkende. Da de alle står hver sit sted og undersøger fænomenet, er det forskellige indtryk, de får af det. Det er noget stort og cylindrisk, og det føles lidt tørt og ru, siger ham, der står ved elefantens forben, (for det var netop en elefant, der havde sat sig på deres sti), og han tænker over,hvad han kender, der har de karakteristika, det må være et træ, der er vokset op hen over natten. Pjat, siger ham, der står ved elefantens bagdel, (der er plantet solidt i jorden), det her er ikke noget træ, det føles alt for stort, rundt og bulet. Jeg tror, det er en solvarm klippeblok. Nej, nu må I holde op med jeres pjat, kommer det fra ham, der står og undersøger snablen, det her føles bestemt som en slange..men om jeg begriber, hvordan den kunne blokere vejen for os alle. Sådan blev mændene ved med at diskutere, og jo længere tid der gik, jo mere uenige blev de, og jo stædigere holdt de hver fast i sit. De havde jo egentligt hver især gjort korrekte observationer, desværre var deres fortolkninger af dem ikke særlig tæt på virkeligheden, og de holdt hver især så stædigt på deres egen idé, at det aldrig faldt dem ind, at de andre måske kunne have fat i noget rigtigt. Til sidst gik de hjem og besluttede at tage en ny rute den næste dag. At det var en elefant, blev de aldrig klar over. Denne historie var, da vi blev præsenteret for den, meget sød, men den gav os absolut ingen a-ha oplevelse. Dette ændrede sig gennem studiet, og under arbejdet med dette speciale har det nærmest regnet med 10ører. 4

9 Vi er ikke andet end et par blinde mænd,, der undersøger hver vores del af en elefant på vores vej, og selvom vi forsøger at holde lidt mindre stædigt på vores idé end mændene i historien, bilder vi os ikke ind, at vi har observeret og genkendt hele elefanten. Så derfor: denne forskning påkalder sig ikke at være en blotlæggelse og en fyldestgørende beskrivelse af en elefant. Den er blot vores forsøg på at belyse et fænomen, vi oplever, på den måde vi oplever det udfra vores positionering i undersøgelsen og udfra den viden, vi har kunnet indhente fra andre, der har undersøgt samme fænomen. Vel at mærke dem af de andre (iøvrigt også blinde folk), der ikke var så langt fra vores tolkninger og forståelser, at vi,som de blinde mænd i historien, blev for stædige til at høre,hvad de sagde, de (be)mærkede. Om fænomenet nu også er en elefant eller noget for os helt ukendt, der bare minder om en elefant, er vi faktisk ikke engang helt sikre på. For at finde ud af det, må vi vedblive at lytte til alle andre, der også har undersøgt og vil komme til at undersøge dele af dyret. 5

10 Indledning I.1: Baggrund for valg af opgave Vi valgte, som de blinde mænd i historien, at undersøge et fænomen, der befandt sig på vores vej. Ikke et fænomen, der blokerede vores videre færd, men et fænomen som både vi og folk i vores omgangskreds har erfaring for, følger os i vejkanten og knurrer, miaver og gør sig til, og som engang imellem springer op og laver postyr. Med andre ord: Køn og parforhold! Uendelige er de diskussioner, vi har deltaget i, hvor både kvinder og mænd har siddet og snakket om deres partnere: Hvor ville det dog være lettere, hvis han bare kunne tage noget mere ansvar, hvorfor kan han ikke bare tale om tingene, hvorfor skal kvinder altid tale om alting, de laver jo problemer, hvor der ikke er nogen, hvis han ikke snart mander sig op og deltager i det huslige, bliver jeg vanvittig, hvorfor kan hun ikke bare forstå, at jeg simpelthen ikke ser skidtet, så hurtigt som hun gør osv. osv. Eksemplerne er uendelige, men essensen af dem er stort set altid, at kvinder og mænd (i hvert fald i vores omgangskreds) har temmelig forskellige syn på, hvad det kræver at være i et parforhold og at bo sammen. At kvinderne i højere grad har taget ligestillingsmodellerne til sig i deres krav til mændene om at deltage i de traditionelt kvindelige opgaver nemlig det huslige, end mændene selv har og dermed lever op til. (Den modsatte side af ligestillingsdebatten, der stiller krav om, at kvinder så tilsvarende skal påtage sig nogle af de traditionelt maskuline opgaver og dyder, har vi dog sjældent oplevet krav til eller ønsker om fra hverken mænd eller kvinder.) Dette fik os til at spekulere på, hvad kvindekampen og idealet om ligestilling egentligt betød i det enkelte parforhold. 6

11 I. 2: Præsentation af vores forforståelses teoretiske grundlag Vores teoretiske ståsted i arbejdet med dette speciale har ligget indenfor den sociokulturelle forståelsesramme. En forståelse, der bygger på antagelsen om, at både menneske og kultur konstitueres på baggrund af gensidig påvirkning. Gennem individers anvendelse af kulturen og deres integration af den i sig og sig i den, gør de sig til mennesker og både opretholder og udvikler kulturen (Søndergaard 1996). Det at have relationer til og at være i interaktion med andre mennesker er, ifølge den sociokulturelle forståelse, et fundamentalt menneskeligt træk (Dysthe 2001). Kultur og samfund er således en almen eksistensbetingelse for menneskeracen (Søndergaard 1996). Den sociokulturelle teori tager udgangspunkt i dette samspil mellem mennesker. Et samspil, der som sagt påvirkes af den gældende kulturs normer, der definerer såvel muligheder som begrænsninger. Men samtidig påvirker og ændrer samspillet kulturens normer over tid. Individet er således forankret i en kultur og et fællesskab, og den måde, vi tænker og handler på i enhver situation, er påvirket af denne kulturforankring (Dysthe 2001). I.2.1: Begrebsmæssige forforståelser: Vi vil i det følgende definere vores forforståelse af de væsentligste begreber, vi kommer til at anvende i resten af specialet. I 2.1.1: Forforståelse Med forforståelse mener vi den forhåndsviden og erfaring, vi som individer besidder, og som på den ene eller anden måde gør sig gældende i de forskellige situationer, vi indgår i. Forforståelsen er i vores øjne ikke statisk men ændres derimod løbende i takt med, at vi gør os nye erfaringer og indhenter ny viden. 7

12 Når vi anvender begrebet forståelse, er det ligeledes i betydningen forforståelse, eftersom vi er af den overbevisning, at alle forståelser i virkeligheden kun er midlertidige. I : Køn Vores forståelse af køn stemmer overens med Søndergaards (1994) definition, der bygger på en antagelse om, at man skal forstå kønnet som værende såvel biologisk som kulturelt betinget. Det er således vigtigt at bemærke, at vi i anvendelsen af begrebet køn ikke kun tænker det i forhold til kønnet som en biologisk størrelse. Kroppen er aldrig kun biologi, den er altid også kultur, og de to ting biologi og kultur- kan ikke renses for hinanden, udskilles fra hinanden. (Søndergaard 1994 s. 50). Selvom man som menneske mand eller kvinde fra naturens side er udrustet med særlige biologiske kendetegn, er den måde, kroppen formes, forstås og anvendes på, underlagt de kulturelle betingelser. Når vi i specialet anvender begrebet køn, er det i betydningen kulturelt køn, hvorimod vi i tilfælde, hvor vi mener det biologiske køn, vil pointere dette. Køn er i vores forståelse et strukturerende princip, der organiserer det sociale liv i henhold til accepterede definitioner af maskulinitet og femininitet, i en cirkulær bevægelse, der medvirker til den enkeltes selvopfattelse og identitetsfølelse. De kropsligt manifesterende kønsforskelligheder bliver stedfortrædende tegn for en social konstruktion, og de individer, der lever i og med disse kroppe, som er disse kroppe, må dermed også fungere som levende tegn i konstruktionen. De bliver konkrete tegnbærere. (Søndergaard 1996, s. 91). I : Identitet Når vi anvender begrebet identitet, gør vi det i samme betydning som Søndergaard (1996), dvs., at vi definerer begrebet som en kombination af personlig og social identitet. Begrebet personlig identitet accentuerer de (identitets-)konstituerende træk, der oftest, men ikke udelukkende, vil være 8

13 knyttet til tilgængelige sociale identiteter, som de mere kollektive samlinger af konstituerende træk, individer tilbydes at forstå sig selv med eller imod enkeltindivider vil integreret i disse opsamlinger af konstituerende træk fra sociale identiteter også bære livshistorisk specifikke erfaringer og et derigennem udviklet orienteringsberedskab med sig som del af identiteten. (Søndergaard 1996, s. 37f). I : Lyst I relation til vores undersøgelse af begrebet lyst forstår vi det som en tilstand, som man i en given situation enten besidder eller ikke besidder, og som påvirker det valg, vi træffer i forhold til at handle på en bestemt måde. Det er vigtigt for os at pointere, at vi med begrebet lyst ikke tænker det i relation til noget seksuelt. Det er således ikke den seksuelle lyst, der er baggrund for vores undersøgelse, men derimod en lyst, der er knyttet til det at handle. Man kunne sige, at lysten er individets motiv til at handle. I : Kultur Kultur er en sammensat helhed af skikke og opfattelser, som et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. De kulturelle mønstre spænder over et stort område fra hverdagens vaner, til abstrakte og symbolske udtryk. Mennesket er et væsen, der er fanget i et net af kulturel mening spundet af mennesket selv. Kultur består af socialt etablerede meningsstrukturer. Uden de kulturelle meningsmønstre vil menneskets adfærd blive et kaos af usammenhængende handlinger. Kultur er således ikke mere eller mindre luksuriøs udsmykning af den menneskelige eksistens, men en afgørende forudsætning for den overhovedet. Ud fra sin udrustning har mennesket mulighed for at leve et utal af forskellig slags liv, men til sidst vil det ende med kun at have virkeliggjort et. Men mennesket kan ikke frit vælge, hvilket liv det vil leve. Det er grundlæggende betragtet et samfundsvæsen, der bliver, hvad det er, gennem interaktion med andre. Ud fra det enkelte menneskes synspunkt er de kulturelle meningssammenhænge stort set givet på forhånd. De foreligger i det samfund, man bliver født ind i, og de vil som oftest fortsat foreligge - om end i ændret form - efter ens død. Men så længe man lever, vil man bruge de overleverede ord, vendinger 9

14 og symboler mere eller mindre bevidst for at orientere sig i den daglige erfaringsverden. (frit efter s definition af kultur). Med begrebet kultur mener vi således de mønstre, regler, normer, muligheder og værdisystemer, der i en given historisk kontekst udgør de koder, der eksisterer mellem individer i den pågældende kontekst. Dermed bliver kultur den kode, der ligger bag folks handlinger, og som kan observeres ved at iagttage disse handlinger, der i sig selv ikke udgør kulturen, men blot er et udtryk for den. Det er her vigtigt at pointere at vi, i lighed med bl.a. Søndergaard (1996), ikke mener, at der kun er tale om ét sæt af kulturelle mønstre. Der eksisterer i samfundet mange delkulturer, der hver især har deres egne gældende mønstre, der kan være både overlappende og forskellige. Der vil altid kunne findes modsætninger og usammenhænge internt mellem delkulturer og mellem delkulturer og de omfattende kulturer. En eller anden grad af konsensus vil der imidlertid altid være, eftersom der for det første ikke er tale om totalt afgrænsede individer. (og). rum (delkulturer) stillet overfor hinanden. (Søndergaard 1996 s. 48). I. 3: Grundantagelse Igennem de sidste 40 år er der i vores samfund blevet sat spørgsmålstegn ved de traditionelle kønsroller og dermed også ved definitionerne af, hvad der betragtes som henholdsvis maskulint og feminint, og hvilke værdier der tillægges de forskellige konstituerende træk. I takt med at vi har bevæget os væk fra de traditionelle definitioner af køn, har vi søgt efter nye at sætte i stedet. Kønsrolledebatten har floreret i store dele af samfundet, og alle grupper er kommet med deres bud på, hvordan det nye og ideelle køn bør tage sig ud, og hvad der er positivt henholdsvis negativt ved de andres forslag. Samtidig mener vi, at det traditionelle syn på kønnene er så kulturelt fasttømret, at det ikke blot forsvinder over natten. For det første er det bestemt ikke noget alle ønsker at bryde med, for det andet bæres det, uanset intentioner om det modsatte, videre i handling og opdragelse fra generation 10

15 til generation. Bl.a. på grund af dagligdags ting som f.eks. reklamer, film, bøger og aviser, der er fyldt med traditionelle kønskoder. Det ovenstående betyder, som vi ser det, at vi lige nu befinder os i en tid, hvor kønnet er sat til diskussion. Der er ingen entydig opfattelse af kønnenes roller eller af, hvad der opleves som værende henholdsvis maskulint og feminint. Og der er heller ikke noget klart paradigme, hvorfra det kan udledes, hvilke sider af det maskuline versus det feminine, der kan betegnes som ønskværdige kontra u-ønskværdige. Som kønsdefinerede individer må vi således hver især, udfra vores vurderinger af det signifikant maskuline henholdsvis feminine, selv definere vores rolle på baggrund af vores subjektive positive eller negative værdisættelse. Dette skal ikke forstås således, at vi mener, at vi konstant træffer bevidste kønskonstituerende valg, men i højere grad, som at vi i denne jungle af forskellige definitioner er mere tilbøjelige til at leve efter dem, der passer ind i vores verdensbillede. At vi gennem vores opvækst og den sociale kontekst, vi befinder os i, påvirkes til at prioritere nogle valg frem for andre. Vi antager med andre ord, at de forskellige kontekster, hvori mennesker lever deres liv, påvirker deres definitioner af kønnene, samt hvilke værdier de tillægger disse. Som følge heraf kan de to parter i et parforhold have meget divergerende opfattelser af maskulinitet og femininitet, hvilket vi formoder kan spille ind på parforholdet. I. 3.1: Sammenfattende for grundantagelse og baggrund for valg af opgave: Ud fra en antagelse om at vi, grundet de delvist ændrede strukturer i samfundet, ikke længere kender vores præcise plads og opgaver som køn, og derfor selv må definere dem - både for vores eget og for det modsatte køn, ønskede vi at undersøge, om disse (subjektive) definitioner spiller ind, når to mennesker skal få et forhold til at fungere. 11

16 I.4: Udviklingen fra undersøgelsesområde til problemformulering Vi begyndte med et meget løst formuleret undersøgelsesområde: Hvordan (hvis overhovedet) mænd og kvinders forforståelse af køn påvirker parforholdet. Et område der i tråd med vores undersøgelsesmetode- ændrede sig, efterhånden som vi gennem vores dataindsamling og analyse fik belyst, hvad det rummede, og vi dermed havde et bedre grundlag for at beslutte, hvor vi ville lægge vores fokus. De områder vi gennem vores analyser fandt væsentlige var: 1. Hvordan skabes og påvirkes forforståelsen af køn. 2. Hvordan virker forforståelsen ind på individets identitet, 3. og hvordan påvirkes individets oplevelse af lyst af ovenstående. 4. Og samlet, hvordan disse faktorer påvirker parforholdet. I. 4.1: Problemformulering Vores endelige problemformulering blev, efter flere gennemarbejdninger, således: Vi vil i denne opgave undersøge hvordan hvis overhovedet individets lyst og identitet er påvirket af dets forforståelse af køn, og hvordan dette eventuelt spiller ind på parforholdet? Derudover vil vi undersøge, hvordan individets forforståelse af køn skabes og påvirkes i vores kultur. I.5: Generaliserbarhed Karakteristisk for kvalitativ forskning, og herunder vores egen, er, at man beskæftiger sig med få datakilder, det vil sige, som i vores tilfælde, relativt få informanter, og at disse ikke udvælges som en statistisk repræsentativ stikprøve, hvorfra man kan generalisere til en bagvedliggende baggrundspopulation. Med i alt syv informanter ville det være ukorrekt at sige, at vores forskning opfylder kravene for statistisk generalisering, men dette har nu heller ikke været målet. Ved at 12

17 indkredse vores målgruppe til at bestå af hetereoseksuelle mænd og kvinder i alderen år bosat i København, har vi allerede frasorteret en stor del af befolkningen i relation til at kunne generalisere. Derimod mener vi, at vi med vores forskning bidrager til en forståelse af eksempelvis begrebet lyst, der forhåbentlig kan bredes ud og måske anvendes i andre sammenhænge. Således kan man måske pege på, at vores data kunne være generaliserbare i begrebsmæssig forstand. I.6: Samarbejde med Kvinfo Gennem Videnskabsbutikken fik vi formidlet kontakt til Kvinfo, med hvem vi indledte et samarbejde. Videnskabsbutikken er et projekt, der har til formål at skabe kontakt mellem studerende og organisationer, private virksomheder, institutioner og foreninger udenfor universitetet, som ønsker at samarbejde med studerende om konkrete og relevante problemstillinger. Vi henvendte os til Videnskabsbutikken med et udkast til strukturen på opgaven, og de formidlede kontakten til Kvinfo. Dette har dog været et ret stille samarbejde. Vi har haft ét møde med dem, hvor de godkendte, at vi skrev vores projekt under dem og lod os annoncere efter informanter i deres nyhedsbrev. Ellers har vi, efter deres ønske, ikke haft nogen kontakt med dem, og de har ikke udtrykt nogle ønsker i forhold til fokus, metode eller resultat. I.7: Læsevejledning Vi har valgt at dele opgaven op i 5 hoveddele, som vi kort vil redegøre for i det følgende. Under præsentationen af hver hoveddel følger en beskrivelse af hvert af de kapitler, der hører under pågældende del. Del 1 og 2 er en præsentation af den anvendte metode, og kan virke en smule tør. Derfor anbefaler vi, at man, hvis man ikke er metodeinteresseret, springer direkte til del 3 og starter der. Derefter kan 13

18 man vende tilbage til del 1 og 2, hvis man ønsker at vide, hvordan vi nåede frem til de præsenterede resultater. Del 3 og 4 er henholdsvis præsentation af den primære teori og diskussionen. Denne opdeling er lavet af hensyn til læseligheden og skal ikke ses som en markering af, at teorien går før data. Data fra interviewene er vores primære kilde, og teorien indgår blot som et supplement til denne, som ekstra data. Teori- og dataindsamling er foregået løbende gennem hele processen, og derfor har data i ligeså høj grad været toneangivende for vores valg og forståelse af teorien, som teorien har været det for data. 1.del: Undersøgelsesrammen I denne del af opgaven præsenterer vi rammerne for vores undersøgelse, dvs. kapitlerne 1-3, der omhandler dels vores interview- og analysemetoder dels de kriterier, vi har haft for udvælgelsen af informanterne. Kap 1. Analysemetoder I dette kapitel præsenterer vi først vores primære metode, grounded theory, derefter følger en præsentation af vores sekundære metode: Søndergaards analytiske greb, som hun præsenterer dem i sine udgivelser fra 1994, 1996 og Vi kommer ikke i dette kapitel kommer ind på, hvordan vi i praksis har anvendt metoderne (dette vil blive præsenteret senere i kapitel 5), men vil blot præsentere de forståelser, tilgangsvinkler, redskaber og interne diskussioner metoderne rummer. Kap. 2 Interview I dataindsamlingen benyttede vi os af interview, og i dette kapitel præsenterer vi, med udgangspunkt i Kvale (1997,1984), Willig (2001) samt Christensen (2005) det kvalitative, semistrukturerede forskningsinterview. Vi lægger her vægt på forskellige aspekter, vi som forskere har været særligt opmærksomme på, herunder etik, spørgemetoder samt betydningen af forskellige transskriberingsmetoder. 14

19 Kap. 3. Kriterier for udvælgelse af informanter Vi har lagt dette kapitel under del 1, da de kriterier, vi har opstillet for vores valg af informanter, antageligt har været afgørende for den information, vi har fået. Havde vi eksempelvis valgt at opstille homoseksuel eller teenager som et kriterium, havde data højst sandsynligt set anderledes ud. Hvorvidt det havde påvirket slutresultatet, kan vi kun gisne om, men sandsynligheden for det finder vi ret stor. I dette kapitel præsenterer vi de kriterier, vi har haft i vores søgning efter informanter, samt vores argumenter for disse kriterier. 2. del: Processen I denne del af opgaven beskriver vi processen i vores undersøgelse. Dels dataindsamlingen og dens forløb, dels analysen trin for trin, med indledninger der beskriver, hvad de forskellige trin ifølge metoden bør rumme af processer. Vi anvender en relativ stor del af specialet på denne og forrige del, da vores formål med opgaven og undersøgelsen ikke blot har været at belyse forskellige aspekter ved vores undersøgelsesområde, men også mere detaljeret at vise, hvordan vi er kommet frem til de pågældende resultater og dermed, hvordan selve arbejdsforløbet har været. Vi er ofte stødt på, at forskningsmetode blot bliver præsenteret som værende inspireret af den og den metode. Vi har i disse tilfælde savnet en mere detaljeret præcisering af, hvordan konklusionerne egentligt er nået, og derfor har det været vigtigt for os i denne undersøgelse at belyse vores metodiske proces grundigt. Kap. 4: Dataindsamlingsproces Indledningsvis i dette kapitel præsenteres de aspekter, der var fælles for alle fire dele af dataindsamlingen. Derefter følger en beskrivelse af hver af de fire del-indsamlinger, i hvilken vi kort præsenterer informanterne, fokus for dataindsamlingen, forløbet af interviewet samt en kort omtale af, hvad der interviewteknisk gik godt, og hvad der gik mindre godt. 15

20 Kap. 5: Analyseproces Dette kapitel består, med udgangspunkt i grounded theory s metode, af 3 hovedafsnit: åben kodning, akse kodning og selektiv kodning. Hvert af disse afsnit er inddelt i en teoretisk og en praktisk del. I de teoretiske dele beskriver vi, ud fra litteratur om grounded theory, forløbet i det pågældende analysetrin, hvad der er fokus for analysen samt hvilke metodiske greb, der anbefales. Derefter følger den praktiske del, i hvilken vi beskriver, hvordan det så rent faktisk forløb for os, hvad og hvordan vi gjorde, hvilke problemer vi havde samt hvordan vi, i de situationer hvor det var tilfældet, har brudt med metoden. 3. del: Teori Her præsenterer vi den primære teori, vi har anvendt i analysen af vores data, med fokus lagt på identitet set i et kønnet perspektiv og på parforhold. I udvælgelsen af teori, og vores anvendelse og forståelse af den, har det i høj grad været data, der har sat dagsordenen, forstået på den måde, at teorien er blevet anvendt inspirerende og ikke forklarende. Dvs., hvis teorien ikke har stemt med data, er den blevet udelukket, eller vi har i tilfælde, hvor dele af den har vist sig anvendelig, valgt kun at anvende disse. Vi har på trods af dette valgt at præsentere teorien som selvstændig del for at undgå for mange teoretiske præsentationer i diskussionsafsnittet, hvor fokus vil være på data og vores analyse af denne. I kapitel 6 lægges der vægt på en ren præsentation af de forskellige teorier, der har været inddraget i analysen af data. I kapitel 7 lægges der derimod også vægt på at vise, hvordan teorien i mødet med data viste sig anvendelig. Kap. 6: Parforhold For at undersøge begrebet bredt har vi valgt at diskutere det dels ud fra en socialpsykologisk vinkel med udgangspunkt i den kritiske psykologi, Anthony Giddens og Hanne Haavind, dels ud fra en udviklingspsykologisk vinkel repræsenteret af Bowlby og hans syn på tilknytning mellem barn og betydningsfulde personer i dets omgivelser. Dette for at undersøge, hvad disse teoretiske retninger 16

21 har af bud på dannelsen af nære relationer, dets indflydelse på parforholdet og parforholdet som det er i dag. Kap. 7: Identitet i et kønnet perspektiv Med udgangspunkt i Giddens, Bourdieu, Søndergaard, Hundeide og Harris præsenteres forskellige bud på identitetsdannelsens aspekter i moderniteten. Indledningsvis præsenteres det traditionelle samfund vs. det moderne, i hvilken individets muligheder for selv at vælge og danne sin identitet pointeres. Dette fører videre til en gennemgang af identitetsdannelsen i moderniteten med særligt fokus på de forhold, der kan påvirke individets valg, herunder familie, gruppesocialisering og kulturens rammer. Derefter følger en kort præsentation af nogle af de konsekvenser, dette kan føre med sig. Undervejs i kapitlet er der delopsamlinger, hvor vi med udgangspunkt i den netop præsenterede teori markerer, hvordan vi, på baggrund af data, forstår og anvender teorien, og afslutningsvis er der en opsamling, i hvilken vi forsøger at samle de forskellige præsenterede faktorer til et hele. 4. del: Diskussion Her diskuteres og samles de forskellige fund, vi har gjort i undersøgelsen. Dette gøres dels ved at stille de forskellige udtalelser og holdninger op mod hinanden for at finde sammenhænge eller mangel på samme, dels ved at inddrage teori. Teorien udgøres primært af de teorier, der blev præsenteret i kapitlerne 6-7, men i tilfælde, hvor anden teori har fungeret bedre i forhold til forståelsen af et fænomen, vil den blive inddraget. Diskussionerne i de tre kapitler bygger videre på hinanden, forstået på den måde at vi i opbygningen af diskussionen har taget udgangspunkt i de 4 spørgsmål, vi stillede i afsnittet Udviklingen fra undersøgelsesområde til problemformulering : 1. Hvordan skabes og påvirkes forforståelsen af køn. 2. Hvordan virker forforståelsen ind på individets identitet, 3. og hvordan påvirkes individets oplevelse af lyst af ovenstående. 4. Og samlet, hvordan disse faktorer påvirker parforholdet. 17

22 Kap. 8: Forforståelse og identitet I dette kapitel præsenterer vi, med udgangspunkt i vores analyse af data, hvad vi fandt frem til angående de to første områder, vi i vores undersøgelse har fundet væsentlige: Hvordan forforståelsen af køn skabes og påvirkes, og hvordan dette hænger sammen med individets identitet. Kap.9: Lyst Vi vil her, med udgangspunkt i data, belyse begrebet lyst, og hvordan lyst påvirkes af forforståelsen af køn og individets identitet. Kap. 10: Parforhold I dette kapitel diskuterer vi med udgangspunkt i data, hvordan nutidens parforhold ser ud, hvilke faktorer der er vigtige for at bibeholde forholdet, og hvordan lysten og forforståelsen af køn og individets identitet påvirker parforholdet. 5. del: Opsamling og afslutning Denne del består af de afsluttende elementer. Dels konklusion og perspektivering dels vores afsluttende refleksioner/eftertanker, der blandt andet omhandler, hvad vi har fået ud af arbejdet med specialet samt selvkritik og begrænsninger. Kap. 11: Konklusion I dette kapitel vil vi kort opsamle og konkludere på de diskussioner vi præsenterede i de forrige kapitler, med henblik på at vise udfaldet af data analysen. Kap. 12: Perspektivering I dette kapitel vil vi give vores bud på, hvad der på baggrund af vores undersøgelse kunne være interessant at forske videre i. 18

23 Kap. 13: Efterord Afslutningsvis vil vi gøre os nogle tanker omkring den proces, det er at foretage en undersøgelse inspireret af grounded theory. Hvem har skrevet hvad Den formelle opdeling af specialet. Bilag. Vores bilag er vedlagt i separat mappe, således at det er muligt at slå op i dem samtidig med,at man læser i specialet. De samlede udskrevne interviews er vedlagt som bilag (1-5) i starten af mappen, således at eventuelt interesserede kan læse dem i deres helhed. (Bemærk bilag 1a og 1b er udskriften fra første dataindsamling, hvor lyden var meget dårlig, derfor er disse bilag ikke særlig informationsgivende eller læsevenlige). Alle andre bilag i mappen er ting, der henvises til undervejs i teksten, og de er indsat i den rækkefølge, der henvises til dem. Vi har af hensyn til informanternes anonymitet valgt, i de tilfælde hvor vi henviser til spørgeskemaer o.a., kun at vise de spørgsmål, der stilles i eksempelvis spørgeskemaet og ikke informanternes svar. Hvis vi både offentliggjorde interview og alle detaljer fra spørgeskemaerne ville det ganske enkelt være for nemt at genkende vores informanter, på trods af de ændrede navne. (I de tilfælde, hvor vi i specialet anvender information fra spørgeskemaerne, giver vi en beskrivelse af informationen, således at læseren ved, hvad vi henviser til). 19

24 1. Del: Undersøgelsesrammen. Kap. 1: Analysemetoder Vi startede metodemæssigt med en målsætning om at lade vores dataanalyser følge retningslinierne givet i grounded theory. En kvalitativ forskningsmetode, der med udgangspunkt i symbolsk interaktionsnisme og ved hjælp af sammenligning og systematisering, forsøger at skabe fyldestgørende ny forståelse af det område, der undersøges, for derved at kunne opstille nye teorier om feltet. Vi valgte denne metode dels fordi den som arbejdsmetode tiltalte os og stemte overens med vores overbevisninger om, hvordan man bedst skaber sig viden om et nyt felt, dels fordi antagelserne i den symbolske interaktionisme passer godt med vores egne overbevisninger om, hvordan det personlige udtryk skabes. Samtidig mente vi, at grounded theory ville være en velegnet metode i forhold til vores forskningsspørgsmål. Efterhånden som vores forskning skred frem, måtte vi dog erkende, at den groundede theory, eller i hvert fald vores tolkning og anvendelse af den, ikke fuldt ud levede op til vores første antagelser, og vi sad med en følelse af at mangle noget i vores analyse. Vi fandt med den groundede theory en masse handlemønstre og mulige årsager til disse, men sammenhængen med kønnet forblev skjult for os. Vi begyndte derfor at kigge andre steder hen efter mulige alternative eller supplerende metoder, der kunne hjælpe os til at fange kønnet i vores data. Her fik vi øjnene op for Dorte Marie Søndergaards metode. Hun var som os startet med grounded theory, for så senere at udbygge den med en mere narrativ tilgangsform, i hvilken hun anvendte forskellige analytiske greb, med hvilke hun undersøgte data for at finde bl.a. kønskonstituerende træk, samfundsmæssig forståelse af køn osv. Det var præcis disse informationer, vi følte, at vi manglede i analysen af vores data, og vi valgte derfor at inddrage denne metode i vores analyse. 20

25 I det følgende vil vi præsentere de to analysemetoder, vi har valgt at anvende, grounded theory og Søndergaards analytiske greb. Vi vil ikke her komme ind på, hvordan vi i praksis har anvendt dem (dette vil blive præsenteret senere i kapitlet om processen), men blot præsentere de forståelser, tilgangsvinkler, redskaber og interne diskussioner metoderne rummer. Vi starter med den groundede theory, der som sagt baserer sig på den symbolske interaktionisme, hvilken vi derfor indledningsvist vil give en kort præsentation af Grounded theory 1.1.1: Symbolsk interaktionisme Som nævnt er grounded theory udsprunget af det, vi med Blumers udtryk fra 1937 kender som symbolsk interaktionisme. En tankegang, der med sine rødder i den amerikanske pragmatisme i virkeligheden er en videreudvikling af Meads arbejde og inspirationskilde til den forskning, man i de første tre årtier af 1900-tallet udførte på Institut for Samfundsvidenskab og Antropologi, Chicago University bedre kendt som Chicagoskolen. Chicagoskolen er i dag særlig kendt for dens undesøgelses- og analysemetoder, hvor man knyttede teori an til undersøgelser af mennesker i deres naturlige miljø. Undersøgelsesmetoden ved Chicagoskolen tog udgangspunkt i en antagelse om en dialektisk afhængighed mellem mennesket og dets sociale og naturlige omgivelser, som Mead udtrykker det : The individual is no thrall of society. He constitutes society as genuinely as society constitutes the individual. (Mead 1962). Ved at undersøge grupper i deres naturlige miljø forfulgte man ideen om, at mennesker herunder også forskere skaffer sig viden gennem deltagelse og ikke som tilskuere. Ifølge pragmatismen bygger viden på individets erfaring, og denne erfaring fortolkes ifølge Blumer og hans tanker om symbolsk interaktionisme netop ud fra den situation, individet befinder sig i. Blumer opstillede tre grundlæggende præmisser for symbolsk interaktionisme, som netop omtaler ovenstående forhold: 1. Menneskers handlinger kan forstås ud fra den betydning (betydningsindhold), som forskellige genstande eller fænomener har for dem. (Human beings act toward things on the basis of the meanings that the things have for them). 21

26 2. Dette betydningsindhold har sin oprindelse i social interaktion med andre. Grupper udvikler fælles betydninger. (The meaning of such things is derived from, or arises out of, the social interaction that one has with one s fellows). 3. Gennem individets tolkning håndteres og forandres dette betydningsindhold i mødet med andre. (These meanings are handled in, and modified through, an interpretative process used by the person in dealing with the things he encounters). (Blumer 1969, s. 2). Således er sociale handlinger ifølge Blumer et resultat af individets refleksioner og fortolkninger af betydningsindhold i den sociale interaktion med andre, og han tager afstand fra ideen om, at individets interaktion kun er udtryk for de deltagende aktørers indre tilstande og motiver (instinkter og drifter) eller ydre faktorer såsom kulturelle normer og sociale strukturer. Undersøgelsesfeltet for den symbolske interaktionisme bliver derved individet og den sociale virkelighed, og hvordan de skabes i interaktionen. Begrebet symbolsk peger på, at individets fortolkninger spiller en vigtig rolle i interaktionsprocessen, da der i samspillet mennesker imellem skabes fælles symboler i form af fælles forestillinger og betydningssammenhænge. Herved konstrueres en fælles virkelighed eller diskurs, hvori menneskelige handlinger og kommunikation får deres sociale betydningsindhold. Fokus for undersøgelser bygget på symbolsk interaktionisme er således symbolernes rolle, samt hvordan symbolerne påvirker og anvendes i sociale sammenhænge (Guvå & Hylander 2005). Den symbolske interaktionisme kan kritiseres for ikke at inddrage det makrosociale perspektiv og derved ikke tage højde for faktorer såsom klassekamp, institutioner og moralstrukturer (Annells 1996), hvilket dog ikke nødvendigvis påvirker grounded theory, da nyere versioner, på trods af fundering i den symbolske interaktionisme, har forstået at inddrage dette perspektiv : Præsentation af grounded theory I 1967 udgav de to sociologer Anselm Strauss og Barney Glaser bogen The Discovery of Grounded Theory, i hvilken de præsenterede en ny metode til arbejdet med kvalitative data. 22

27 De skabte denne metode som et alternativ til den positivistiske forskningstradition og dens forkærlighed for hypotetisk-deduktive metoder, der baserer sig på allerede skabte teorier. Formålet med denne nye metode var at skabe en metode, gennem hvilken kvalitative forskere kunne anvende deres data til at skabe nye teorier. Teorier der således skulle være funderet i data i stedet for i allerede eksisterende skrivebordsteorier. De mente at have læst alt for mange undersøgelser, der efter en grundig empirisk undersøgelse blev afsluttet med en løst funderet konklusion hentet fra en Grand Theory. Efter deres mening burde resultaterne i stedet tale for sig selv og udgøre basis for en mindre omfattende, men empirisk baseret teori. (Guvå & Hylander 2005, s.12). I analysen lægges vægten på at arbejde sig hen imod en sammenhængende og dækkende teori om fænomenet. Dette gøres gennem kategoriseringer og konstant søgen efter ligheder, forskelle og alternative forklaringer i data. Samtidig stiller forskeren spørgsmål til data, spørgsmål, der besvares dels gennem ny læsning af tidligere indsamlet data dels ved at indsamle ny data, der kan besvare spørgsmålene. At lave grounded theory er en proces, der fordrer konstant frem og tilbageskuen, revidering af tidligere antagelser evt. endda af selve forskningsspørgsmålet og indsamling af ny data (Chamberlain 1999). I begyndelsen af forskningsprojektet vil arbejdet foregå på det beskrivende plan, men efterhånden som data analyseres, ny viden indhentes, og spørgsmål besvares, bør man bevæge sig fra det beskrivende til det abstrakte plan. Denne proces skal ideelt løbe, indtil man ikke længere får ny viden gennem sine dataindsamlinger, og man har en teori, der (forhåbenligt) forklarer fænomenet dækkende og inkorporerer al relevant data. Grundideen med grounded theory er således gennem systematisk og gentagen analyse, tolkning og indsamling af data at bevæge sig fra en descriptive classification of events and facts to an abstract theory of the phenomenon. (Chamberlain 1999, s.184). Dette skal gøres på en måde, så teorien stadig er funderet i data. Dvs., at man ikke anvender predefinerede hypoteser eller allerede skabte teorier til at læse data, men istedet lader data tale for sig selv og derved åbne op for de grundlæggende træk, der er. 23

28 For at få så bred en viden om emnet som muligt bør data ideelt indsamles på flere forskelige måder, heriblandt observationer, historie, interview med folk, der har forskellige indgangsvinkler til/viden om fænomenet, tekst i diskursbetydningen, osv. Chamberlain (1999) gør dog opmærksom på, at hovedparten af den grounded theory, der laves, primært er baseret på kvalitative interviews : Abduktiv metode Det er en udbredt antagelse, at kvalitativ forskning er induktiv i sin metode, det vil sige, at man går fra empiri til teori og således fra det specifikke til det generelle i modsætning til kvantitativ forskning, der anses for værende deduktiv, hvilket indebærer, at man går fra teori til empiri og således bevæger sig fra det generelle til det specifikke. En kombination af deduktiv og induktiv metode er dog en realitet i mange forskningmetoder. Guvå og Hylander (2005) mener, at grounded theory netop forener den induktive og deduktive metode til det, de kalder en abduktiv konklusionsform, som er kendetegnet ved stadig refleksiv og dialektisk vekselvirkning mellem teori og empiri. Det abduktive moment er i følge Guvå og Hylander det centrale i grounded theory, hvor processen jo netop består i fortsat at stille spørgsmål ved sammenhænge og søge efter nye forklaringer til de interaktive hændelsesforløb, der vokser frem af data : Diskussioner indenfor grounded theory Som så mange andre metoder er også grounded theory et felt fuld af diskussion, og siden offentliggørelsen af metoden i 1967 er der sket en stor udvikling indenfor feltet. we should be aware that grounded theory, like all other research methods, is a site of discussion about underlying assumptions...and debate about what constitutes proper practice... (Chamberlain 1999, s.189). 24

29 : Metodologiske diskussioner Strauss og Glaser skrev i 1967 om the discovery og emergence af teorien udfra data. Dette er udtryk, der fjerner fokus fra forskerens indvirkning på resultatet og i stedet antyder, at hun blot finder den teori, eller kategori, der hele tiden har været der. Men kan man sige, at data selv afgør, hvad der dukker op? Et stort diskussionsemne indenfor alle former for forskning handler jo netop om, hvordan man undgår, at forskerens egne holdninger kommer til at påvirke udfaldet af undersøgelsen. Selvom grounded theory anerkender, at forskeren anvender tidligere erfaringer og viden i arbejdet med data, forventes det samtidig, at denne viden og erfaring ikke farver data. Kan man som forsker være så open-minded, at man kan se bort fra sine antagelser og lade den årsagsforklaring (teori), der findes i data, dukke op, når man har skabt betingelserne for det? Og kan man overhovedet tale om, at der findes én teori, for det emne der undersøges? Vi mener, at viden skabes dels i interaktionen mellem forsker og informant dels i forskerens interaktion med data. Den viden, der herved skabes, er ikke sandheden om fænomenet, men derimod blot én af mange mulige udlægninger, der gerne skal bidrage til en større forståelse. Den antagelse, at teorien af sig selv vil dukke op af data, har været årsag til kritik af og debat omkring grounded theory. Antagelsen er blevet kritiseret for at være alt for påvirket af en postpositivistisk epistemologi og for at reflektere the belief that phenomena create their own representations that are directly perceived by observers. (Willig 2001, s. 43). Charmaz (1995) argumenterer i overensstemmelse med os - for, at man ikke kan komme uden om forskerens indvirkning på resultatet, da enhver teori om et fænomen konstrueres dels i interaktionen mellem forsker og informant dels i forskerens interaktion med data. As a result, the theory produced constitutes one particular reading of the data rather than the only truth about the data. (Willig 2001, s. 44). I 1990 skriver Strauss, sammen med Juliet Corbin, bogen Basics of Qualitative Research, i hvilken de meget detaljeret beskriver, hvordan man laver grounded theory. Dette fører til et åbent brud mellem Strauss og Glaser, bl.a. fordi Strauss og Corbin kommer med direktiver til hvilke spørgsmål (coding paradigm), man skal stille til data (kontekst, interaktionale strategier, konsekvenser o.a.). Dette mener Glaser, støttet af bl.a sociologen Kath M. Melia (1996), er forkert, da han mener, at man ved på forhånd at have besluttet disse spørgsmål ikke længere lytter til data. 25

30 Han mener, at Strauss og Corbins metode forced results rather than letting them emerge, that it asked directing rather than neutral questions, and that analysis was based on preconceived ideas rather than being open to emergent categories. (Chamberlain 1999, s.189). Eller som Melia skriver Although Basics of Qualitative research has been of some help in teaching and laying out some of the ideas discussed in great detail in Strauss (1987) book, I always have a nagging doubt that the procedures are getting in the way; the technical tail is beginning to wag the theoretical dog. (Melia 1996, s. 376). Andre argumenterer dog for fordelen ved at have disse spørgsmål at læne sig op af, da de hjælper forskeren til at holde fokus på de faktorer i data, der anses for at være væsentlige for forståelsen af sociale fænomener (Willig 2001). Strauss og Corbin argumenterer også for, at forskningsspørgsmålet skal være klart og tydeligt afgrænse det, man ønsker at undersøge, dog uden at komme med forhåndsantagelser om det. Heller ikke dette var Glaser særligt begejstret for. Han mener i stedet, at spørgsmålet skal stille sig selv undervejs. At man skal starte med et bredt område, man vil undersøge, og så lade data afgøre hvor fokus bør være. he proposed that the focus of the research emerges in the early stages of the research itself. (Willig 2001, s. 49). Glaser har efter bruddet med Strauss foreslået, at der blev ryddet op i feltet, således at det kun er den oprindelige version af grounded theory (den han og Strauss i sin tid fremkom med), der kalder sig grounded theory, og at de andre må finde egne navne. Men da en af årsagerne til de mange retninger indenfor grounded theory netop er, at den oprindelige version fra 1967 var uklar i sine definitioner, og forskellige forskere derfor har passet metoden ind, så den stemte overens med deres overbevisninger, synes dette ikke at være en særlig effektiv løsning. later difficulties and disagreements over grounded theory can be traced back to ambiguities in the original presentation. This suggests that there is, in fact, no one original and unambiguous version of the methodology that alone is entitled to the label Grounded Theory. Willig 2001, s. 42). Når man taler om grounded theory, taler man således ikke om én metode men derimod om en bred vifte af tilgange til skabelse af teori baseret på data. I beskrivelser af grounded theory lægges der op til, at målet med at anvende metoden bør være at nå frem til en abstrakt teori om fænomenet. Men kan vi på forhånd garantere, at det, vi undersøger, vil 26

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere