afûë=îáçéåáåîéëíéêáåöëéä~å=ó=áåîéëíéêáåöéê=á= ÑçêëâåáåÖI=ìÇÇ~ååÉäëÉ=çÖ=áååçî~íáçå==
|
|
- Rikke Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI 22. september 2009 afûë=îáçéåáåîéëíéêáåöëéä~å=ó=áåîéëíéêáåöéê=á= ÑçêëâåáåÖI=ìÇÇ~ååÉäëÉ=çÖ=áååçî~íáçå== NK sáçéåáåîéëíéêáåöéê=ñçê=ä~åöëáöíéí=î âëí= Danske virksomheder er ramt af finanskrise og afmatning i økonomien. Eksporten falder, og de fleste virksomheder må konstatere, at omsætningen dykker. Et stort fokus på omkostningsbesparelser sætter naturligt også udviklingsbudgetter og innovation under pres, selvom ønsket er at kunne bevare de langsigtede strategiske indsatser. Udfordringen er, hvordan vi i Danmark kan understøtte, at den forskning og innovation, der er opbygget i de senere år i dansk erhvervsliv, ikke tabes på gulvet, men tværtimod bygges videre på. Vækstpakker, finanspakker og krisepakker er nogle af de makroøkonomiske værktøjer, der i større eller mindre udstrækning allerede er og kan blive sat i spil for at holde hånden under økonomien. DI's holdning er, at mens det kan være nødvendigt at igangsætte initiativer, der kan dæmme op for krisens umiddelbare effekter, så er det afgørende, at initiativerne samtidig medvirker til fremtidig vækst og udvikling. Vi må ikke tabe innovationskraft Fremtidsinvesteringer i forskning, uddannelse og innovation Behovet er snarere for det danske samfund at foretage langsigtede investeringer i omstillingen til et mere videnbaseret samfund. DI s videninvesteringsplan er en plan for fremtidsinvesteringer i erhvervsrelevant forskning, uddannelse og innovation. Der er således ikke tale om en kriseplan, men snarere om kloge investeringer til gavn for Danmarks konkurrenceevne både nu og på en anden side af den økonomiske krise. DI s videninvesteringsplan præsenterer en række konkrete forslag og initiativer, der kan bringe Danmarks videnkapital sikkert gennem krisen. Fem overordnede initiativer Planen har fem overordnede initiativer: - Et statsligt lån til Vækstfonden i de kommende tre år, der kan stimulere det danske venture- og kapitalmarked
2 - En investering af 15 pct. af globaliseringsmidlerne i innovation, rådgivning og teknologi - En målretning af forskningsmidlerne til de områder, som virksomhederne efterspørger - En investering i højere kvalitet på universitets- og professionsuddannelserne - Forskningsinfrastrukturen på de danske universiteter skal op på internationalt niveau OK p~íëåáåöéê= é = îáçéåáåîéëíéêáåöéê= á= ~åçêé= ä~åçé= En række lande har allerede iværksat vækstpakker, som indeholder forskning, innovation og uddannelse. Det gælder f.eks. USA og Finland. USA investerer 122 mia. kr. ekstra i forskning Finland vil op på 4 pct. af BNP I USA har man, som en del af en gigantisk vækstpakke på ca mia. kr., afsat ca. 122 mia. kr. til forskning. Her modtager National Institute of Health knap halvdelen, hvoraf hovedparten går til forskningslegater, men der er også afsat knap 10 mia. kr. til opgradering af forskningsfaciliteter. Det andet primære fokusområde er forskning i bæredygtig energi, som tilgodeses med ca. 25 mia. kr. De ekstra 122 mia. kr. skal ses i forhold til de 588 mia. kr., regeringen årligt bruger på forskning og udvikling (FoU). Der er altså tale om en substantiel merinvestering i forbindelse med den amerikanske vækstpakke. I Finland vil man hæve FoU-indsatsen til 4 pct. af BNP over de næste to år. Det kræver en forhøjelse af midlerne på 5,7 mia. kr., som bl.a. vil gå til universiteter og indirekte støtte til innovationsvirksomheder. Planen er at hæve udgifterne til universiteterne med 2,5 mia. kr. for at styrke basisbevillingerne og støtte forskningsinfrastrukturen. Det Finske Akademi vil modtage 596 mio. kr. ekstra for at støtte akademiets eliteenheder, og for første gang nogensinde vil udviklingen af et horisontalt program for sektorforskning blive støttet med 335 mio. kr. Landets primære bevillingsorgan på teknologi- og innovationsområdet TEKES vil også modtage 1,6 mia. kr. for at hjælpe med at hæve antallet af FoU-aktive virksomheder, støtte innovative MMV er samt styrke forskningen i erhvervslivet under en økonomisk recession. PK cáå~åëáéêáåö= Planen er finansieret af allerede afsatte midler De offentlige finanser er på grund af den økonomiske krise under pres. Derfor er videninvesteringsplanens initiativer finansieret af allerede afsatte midler de resterende globaliseringsmidler og som statslige lån. 2
3 Statsligt lån - Vækstfondens egenkapital skal midlertidig styrkes med 1500 mio. kr. over de kommende tre år. Lånet skal tilbageføres til staten, når den økonomiske krise er overstået, og venturemarkedet er reetableret. Allerede afsatte midler - i forhold til de offentlige midler, der allerede er afsat på området, drejer det sig først og fremmest om de resterende midler i globaliseringspuljen, som skal fordeles af forligskredsen i efteråret Det omhandler ca. 9,4 mia. kr. for de kommende tre år. I nedenstående gennemgås elementerne i DI s videninvesteringsplan indenfor venturemarkedet, innovation, forskning, uddannelse og forskningsinfrastruktur. QK bí=ä Ñí=íáä=â~éáí~äJ=çÖ=îÉåíìêÉã~êâÉÇÉí= Det danske venture- og kapitalmarked er under pres, og virksomhederne har akut behov for risikovillig kapital. Antallet af nyinvesteringer er faldet kraftigt. Hvor der i 2007 blev foretaget nyinvesteringer for ca. 740 mio. kr., er beløbet i 2008 faldet til ca. 550 mio. kr. Det svarer til en tilbagegang på 25 pct. Vækstfonden Der skal ske en midlertidig udvidelse af Vækstfondens egenkapital DI foreslår, at der som en konsekvens af et udtørret kapitalmarked ydes et statsligt lån til Vækstfonden. Der vil være tale om en konjunkturmekanisme, som indebærer en midlertidig udvidelse af egenkapitalen. Når den økonomiske krise er overstået, og venturemarkedet er reetableret, skal Vækstfondens egenkapital igen reduceres til den originale størrelse og lånet tilbageføres til staten. Lånet skal styrke indsatsen på følgende områder: - Kapital til nyinvesteringer på markedet for risikovillig kapital under krisen. Det gælder både ventureinvesteringer via venturefonde, mezzaninkapital og vækstkautioner. Vækstfonden bør arbejde for, at ventureinvesteringer matches af privat kapital - Krav til Vækstfonden om særligt fokus på at aftage virksomheder fra innovationsmiljøerne, således at innovationsmiljøerne ikke tvinges til at afskrive foretagne investeringer og virksomheder med stort vækstpotentiale i de meget tidlige udviklingsfaser - Etablering af nye formelle samarbejder mellem Vækstfonden og European Investment Bank, der har relanceret deres lånekautions- og mezzaninlånsprodukter med henblik på, at pengeinstitutterne i langt højere grad bruger disse muligheder, når danske virksomheder har behov for kapital. Det kan afhjælpe lånevanskeligheder under krisen. 3
4 Vækstfonden skal forpligte sig til et strategiskifte Som en forudsætning for lånet skal Vækstfonden forpligte sig på et strategiskifte fra venturekapital til låne- og lånegarantikapital, når krisen vender, og der er basis for nyudvikling af det private venturemarked. Dermed skal Vækstfonden i højere grad understøtte innovationsmiljøernes virksomhedsporteføljer i et mere sammenhængende innovationssystem. Initiativet indebærer et statsligt lån til Vækstfonden på 500 mio. kr. i 2010, samt forventet yderligere 500 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i Lånet indebærer en midlertidig udvidelse af Vækstfondens egenkapital og skal tilbageføres til staten, når den økonomiske situation er normaliseret. RK fååçî~íáçå=çéê=ëâ~äéê=ñçêêéíåáåö= 15 pct. af de resterende globaliseringsmidler skal til innovation Innovationsområdet har hidtil været underprioriteret i globaliseringsforhandlingerne. Derfor foreslår DI, at minimum 15 pct. af de resterende udisponerede globaliseringsmidler til forskning og udvikling anvendes til teknologioverførsel og innovationsaktiviteter. Innovation er et af de redskaber, der kan hjælpe virksomhederne gennem krisen. Undersøgelser peger på, at virksomhederne ikke mister interessen for innovationsredskaber, snarere tværtimod. Som følge af krisen vil 19 pct. af virksomhederne orientere sig mere mod ordningerne til fremme af innovation. 1 Pengene skal derfor bruges på dels at styrke eksisterende ordninger og programmer, som har dokumenteret effekt og dermed stor værdi for virksomhederne, dels på nye initiativer, f.eks. som led i implementeringen af regeringens virksomhedsrettede innovationsstrategi, der lanceres i efteråret Det endelige indhold af den virksomhedsrettede innovationsstrategi er endnu ikke offentliggjort, men der må forventes en række både igangværende og nye initiativer, som vil kræve investeringer. Dette kan finansieres via globaliseringsmidlerne eller UMTS-midlerne. Det er en forudsætning for et løft til innovationsområdet, at innovationssystemet revurderes med henblik på at skabe et mere enkelt og sammenhængende system. Det vil sige, at der bør være en bedre sammenhæng mellem de forskellige instrumenter, som universiteternes tech-trans indsats, innovationsmiljøerne og Vækstfonden, således at den kritiske masse og systemets flow opprioriteres. Konkret bør der bl.a. ske en styrkelse af nedenstående ordninger. 1 "Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 Den økonomiske krises betydning" (2009), Videnskabsministeriet i samarbejde med Teknologisk Institut. 4
5 Innovationsmiljøernes virksomheder savner investerings- og lånekapital Oprustning af innovationsmiljøerne De danske innovationsmiljøer har gode virksomheder i hus og mange i pipelinen, men de risikerer at dø, fordi der i dag ikke er investerings- og lånekapital til udvikling og vækst. Virksomheder kan således ikke komme videre i systemet. Det er derfor nødvendigt at hjælpe markedet på vej i en periode ved at give innovationsmiljøerne højere investeringsrammer, reduceret krav om medfinansiering, samt løftede offentlige bevillinger til miljøerne. Initiativet indebærer en årlig merbevilling til innovationsmiljøer på 100. mio. kr. per år over en treårig periode. Initiativet finansieres via globaliseringsmidlerne. Øgede investeringer til GTS De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) er en central samarbejdspartner og videnudbyder for især mange mindre og mellemstore virksomheder. GTS erne skal styrkes med 900 mio. kr. over en treårig periode GTS erne skal have flere midler, som skal investeres i aktiviteter, der sikrer et styrket samarbejde med og videnspredning til erhvervslivet, herunder samarbejdet indenfor innovationskonsortier. Det skal i tildelingen af midler sikres, at GTS erne ikke - for offentlige midler - konkurrerer med de private videnrådgivere. Således bør også andre end GTS-institutterne kunne søge om GTS-midler. Initiativet vil betyde en øget bevilling til GTS erne på 300 mio. kr. om året over en treårig periode. Initiativet finansieres via globaliseringsmidlerne. Højteknologifonden: Innovationskuponer Der bør ske en generel forøgelse af Højteknologifondens aktiviteter, således at flere virksomheder får mulighed for at deltage i teknologisamarbejde med universiteterne. Innovationsprogram: Innovationskuponer Samtidig bør der under Højteknologifonden etableres et innovations-kriseinitiativ. Der er behov for et program, der kan understøtte en hurtig omstilling til en mere højteknologisk produktion i virksomhederne. Krisen skærper kravene om at omstille sig til nye markeder og til brug af ny, avanceret teknologi og virksomhederne har et akut behov for hjælp! To eksisterende innovationsredskaber - Forskningskupon og Videnkupon - skal slås sammen i et samlet initiativ: Innovationskuponer. Der skal være tale om en virksomhedsrettet innovationsindsats, hvor virksomheder kan få tilskud til at købe innovationsrådgivning. Det skal være virksomhedernes behov, der er i centrum og det skal derfor være op til den enkelte virksomhed om rådgivningen ønskes købt fra et universitet, et 5
6 godkendt teknologisk serviceinstitut eller en privat rådgivningsvirksomhed. Forankring i Højteknologifonden Forankringen i Højteknologifonden vil sikre en balance mellem forretningsforståelse og teknologisk indsigt. Samtidig er Højteknologifonden kendetegnet ved hurtig og effektiv ansøgningsproces eksempelvis leverer fonden svar på interessetilkendegivelser indenfor fire uger. Det er helt afgørende, at midler hurtigt kan komme ud og arbejde i virksomhederne. Det er hensigten, at op imod 1000 virksomheder vil kunne deltage i programmet. Initiativet indebærer en forøgelse af fondens midler på 100 mio. kr. om året over en treårig periode. Disse øgede bevillinger finansieres via globaliseringsmidlerne. Dertil kommer frigivelse af Højteknologifondens reserverede midler på 240 mio. kr. til innovationsprogrammet Innovationskuponer. Mere attraktive Erhvervs PhD'ere Erhvervs PhD-ordningen skal være endnu mere attraktiv for virksomhederne. Erhvervs PhD erne ruster virksomheden fagligt til tiden efter krisen. Dels ved at øge den private forskning og udvikling, dels at opkvalificere en medarbejder i en periode, hvor der måtte være et lavere aktivitetsniveau i virksomheden. Løntilskuddet skal derfor øges til kr. pr. mdr. i en treårig periode i det omfang, det er muligt inden for statsstøttereglerne. Initiativet vil i 2010, 2011 og 2012 betyde en øget årlig investering på 75 mio. kr. Initiativet finansieres via globaliseringsmidlerne. SK cçêëâåáåöi= ìçç~ååéäëé= çö= áåñê~ëíêìâíìê= ëíóêj âéê=éêüîéêîëäáîéí= De danske virksomheder skal have gode rammer for at udvikle nye produkter, services og processer. Forskning og innovation er med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne ikke mindst på de internationale markeder og vil have stor betydning, når den økonomiske krise aftager. Globaliseringsmidlerne skal som minimum fastholdes efter 2012 Med globaliseringsmidlerne iværksattes et tiltrængt løft i de offentlige forskningsinvesteringer frem mod Det er vigtigt, at dette niveau som minimum fastholdes efter 2012, og at midlerne målrettes de erhvervsrelevante områder. En analyse fra DI viser, at det rigtige udbud af højtuddannet arbejdskraft og erhvervsrelevant offentlig forskning er med til at tiltrække udenlandske virksomheder og stimulerer virksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Godt 6
7 70 pct. af de forskningsaktive virksomheder vil investere mere, hvis der var mere relevant offentlig forskning i Danmark. 2 Det er derfor afgørende, at der uddannes kandidater af høj kvalitet, og at den offentlige forskning kan matche erhvervslivets behov. Erhvervsrelevant forskning I 2010 vil universiteterne modtage ca. 12 mia. kr. til forskning via basismidler til forskning og de strategiske midler. 3 Deraf forventes ca. 7 mia. kr. at blive fordelt som basismidler til universiteterne, og knap 5 mia. kr. vil blive udmøntet gennem de statslige forskningsråd mv. Dertil kommer en andel af globaliseringsmidlerne. Det er afgørende for DI, at forskningsmidlerne områdeprioriteres. De offentlige forskningsmidler skal i højere grad målrettes de erhvervsrelevante områder som natur, teknik, sundhed, it og ledelse. 4 I den forbindelse er det nødvendigt med en politisk målretning af både de strategiske midler, som udmøntes gennem forskningsrådene, og universiteternes basismidler. De strategiske forskningsmidler, som udgør ca. 40 pct. af universiteternes forskningsmidler, skal vurderes i sammenhæng med en reform af forskningsrådssystemet. Det skal være lettere at iværksætte større og mere strategiske forskningsindsatser i samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Forskningsmidlerne skal på universiteternes udviklingskontrakter Produktionsforskning skal styrkes Det er vigtigt for DI, at forskningsmidlerne områdeprioriteres Konkret bør der allerede i år afsættes midler til en betydelig styrkelse af produktionsforskningen i Danmark fra Stærke kompetencer inden for produktion er en afgørende forudsætning for virksomhedernes muligheder for at globalisere sin forretning og dermed skabe vækst. Styrker vi fremstillingssektoren, styrker vi også den eksportindtjenende del af vores økonomi og holder samtidig holder fast i arbejdspladser i andre erhverv, hvor fremstillingssektoren er en markant efterspørger af rådgivning og andre serviceydelser. Universiteternes basismidler, som udgør ca. 60 pct. af universiteternes forskningsmidler, skal også i højere grad målrettes de erhvervsrelevante områder. Det er naturligt, at basismidlerne i højere grad udmøntes gennem universiteternes udviklingskontrakter. Dermed kan midlerne mere effektivt målrettes de forskningsområder, hvor virksomhederne efterspørger en offentlig forskningsindsats for at kunne etablere og videreudvikle stærke private forskningsmiljøer. 2 Danmark tilbage på vidensporet (2008), DI 3 Finanslov Danmark tilbage på vidensporet (2008), DI 7
8 Initiativet indebærer øgede bevillinger til strategisk forskning på 200 mio. kr. i 2010, 300 mio. kr. i 2011 og 400 mio. kr. i 2012, samt en styrkelse af produktionsforskning. Initiativet finansieres via globaliseringsmidlerne. Højere taxametertakster til de videregående uddannelser De danske virksomheder har brug for kvalificerede og kompetente kandidater. Medarbejderne er virksomhedernes vigtigste ressource og den mest effektive form for videnspredning mellem de offentlige vidensinstitutioner og erhvervslivet. Det er derfor afgørende, at de danske universitetsuddannelser er af høj kvalitet. De danske universitetsuddannelser er underfinansierede En analyse foretaget for Finansministeriet og Videnskabsministeriet (McKinsey-rapporten) viser, at alle de danske universitetsuddannelser generelt er underfinansierede. 5 DI vil hæve taxametrene til universitetsuddannelserne. Gode uddannelser er afgørende for Danmarks fremtid. Nogle steder er der kun råd til at give de studerende fire timers undervisning om ugen. Alle taxametertaksterne skal hæves med kr. per studerende per år (STÅ). Dermed vil taksterne for humaniora og samfundsfag, som har de klart laveste taxametertakster og klart de færreste undervisnings- og vejledningstimer, svare til de reelle omkostninger per studerende. 6 Uddannelserne indenfor teknik, natur og sundhed vil stadig være underfinansierede, men det er et skridt i den rigtige retning. De ekstra midler skal fokuseres på kvalitet i uddannelserne, blandt andet i form af flere undervisnings- og vejledningstimer. Derfor skal en stigning i taxameterne følges af en kvalitetssikring, der sikrer, at de studerende reelt får mere og bedre undervisning. Initiativet vil betyde en stigning i taxameterudgifter på 750 mio. kr. per år. Disse finansieres via globaliseringsmidlerne. Udviklings- og infrastrukturmidler til korte og mellemlange videregående uddannelser Udviklingsmidler til professionshøjskolerne De korte og mellemlange videregående uddannelser skal løbende udvikles, så de kan være med til at fremme væksten og produktiviteten. Derfor skal der afsættes en permanent udviklingsbevilling til uddannelserne. En betydelig del skal uddeles efter konkurrence af tre sagkyndige råd. 5 McKinsey og Co, Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering, juni McKinsey,
9 Udviklingsmidlerne skal finansiere en ny og dynamisk forståelse af den viden- og innovationstunge udvikling, som finder sted i brændpunktet mellem uddannelserne, dets studerende og de virksomheder/offentlige institutioner, der aftager de studerende. Yderligere er der behov for, at diplomingeniørmiljøer på ingeniørhøjskolerne og professionshøjskolen VIA - i lighed med universiteterne - får infrastrukturmidler så der også her sker en opdatering. Derudover har den nye institutionskonstruktion erhvervsakademierne behov for midler til institutionsudvikling. Initiativet vil indebære, at der afsættes 195 mio. kr. i 2010, 245 mio. kr. i 2011 og 230 mio. kr. i 2012 til uddannelsesudvikling og infrastruktur. Disse finansieres via globaliseringspuljen. Forbedring af den offentlige forskningsinfrastruktur på universiteterne Videnskabsministeriet vurderer et efterslæb på 5. mia. kr. Laboratorierne og anden forskningsinfrastruktur på de danske universiteter er generelt nedslidte. Ifølge Universitets- og Bygningsstyrelsens egen laboratorieanalyse fra juli 2009 er der behov for renoveringer og nybyggeri for ca. 6 mia. kr. på landsplan. 7 Halvdelen af behovet eksisterer på Københavns Universitet. Midler til forskningsinfrastruktur mv. er et oplagt eksempel på investeringer, der i etableringsperioden øger aktiviteterne i erhvervslivet og i høj grad ruster Danmark til fremtiden. Som eksempler på sådanne investeringer kan nævnes: - Niels Bohr Science Park på Københavns Universitet som en samlende enhed for de fysiske, kemiske og matematiske fag. - State-of-the-art laboratoriefaciliteter på Universitetscampus i Århus bl.a. til avancerede forsøgsopstillinger i forbindelse med partikelacceleratoren ASTRID2. - Medicohus som skal huse tværfaglige forsknings-, innovations- og uddannelsesprojekter i spændfeltet medicin og teknologi på DTU. - Navitas park som skal rumme uddannelses- og udviklingsfaciliteter med fokus på bæredygtig energiteknologi - Ingeniørhøjskolen i Århus, Aarhus Maskinmesterskole og forskerparken INCUBA Science Park. 7 Universitets- og Bygningsstyrelsen, Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne (juli 2009) 9
10 Investeringer i infrastruktur vil have effekt allerede i 2010, idet ca. 1 milliard kroner skal anvendes til renovering af eksisterende bygninger mm., hvoraf en del umiddelbart kan iværksættes. Initiativet vil indebære investeringer på 6. mia. kr. over en seksårig periode. Initiativet finansieres af globaliseringsmidlerne og de statslige huslejemidler fra universiteterne. 7. Oversigtstabel Det er afgørende for DI, at globaliseringsmidlernes fordeling understøtter erhvervslivets behov. DI forslår derfor følgende fordeling af de 9,4 mia. kr., som samlet er tilbage i puljen til forskning og udvikling. Mio. kr., 2010 priser I alt Udisponeret reserve for forskning og udvikling på FL09 8 DI s forslag til fordeling af de udisp. midler Oprustning af Innovationsmiljøerne Øgede investeringer til GTS Forøgelse af Højteknologifondens aktiviteter Mere attraktive ErhvervsPhD er Strategisk forskning - herunder produktionsforsk- ning Højere taxameter til universitetsuddannelserne Udviklingsmidler til de korte og mellemlange uddannelser Forskningsinfrastruktur DI s forslag, i alt Reserve Dertil kommer, at DI ønsker at yde et statsgaranteret lån til Vækstfonden på 500 mio. kr. om året over en treårig periode. Disse midler skal når kapital- og venturemarkedet er normaliseret returneres til staten. 8 Kilde: FFL10 9 Dertil kommer frigivelsen af de indefrosne 240 mio. kr. til Højteknologifondens nye innovationsprogram Innovationskuponer 10
- Et statsligt lån til Vækstfonden i de kommende tre år, der kan stimulere det danske venture- og kapitalmarked
Danske virksomheder er ramt af finanskrise og afmatning i økonomien. Eksporten falder, og de fleste virksomheder må konstatere, at omsætningen dykker. Et stort fokus på omkostningsbesparelser sætter naturligt
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,
Læs mere78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012
Sekretariatet Finanslov 2013 hvor står vi? Hvor meget er der at fordele? Med udgangen af 2012 er der ikke flere globaliseringsmidler at fordele. Globaliseringsforliget (velfærdsforliget) blev opsagt med
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereBedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye
Læs mereScenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning
AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,
Læs mereDet danske marked for venturekapital
21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereBindinger på universiteternes basismidler til forskning
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereDEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011
DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 Uddannelse: Taxameterløft til alle lange videregående uddannelser på mindst otte pct. fuldt indfaset i 2012 Forskning: Markant løft i basisbevillinger
Læs mereFinansloven 2010. DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009
DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009 Finansloven 2010 1. Finanslovens hovedelementer Regeringen indgik natten til torsdag forlig med Dansk Folkeparti om finansloven for 2010. Aftalen sikrer flertal for
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereVækst, beskæftigelse og konkurrenceevne
Metals vækstpakke Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Dansk vækst og beskæftigelse er under pres. Ledigheden stiger, og der er udsigt til negativ vækst. Derfor har Danmark brug for en vækstpakke, der
Læs mereBenchmark af venturemarkedet 2017
Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders
Iværksætteres kapitaludfordringer og kapitalmuligheder: Små og mellemstore virksomheders adgang til kapital 9. december 2009 - Herning Ved Morten Larsen Økonomi- og Erhvervsministeriet Disposition Hvilke
Læs mereBENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering
BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs merehttp://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store
Læs mereBenchmark af venturemarkedet 2015
Benchmark af venturemarkedet 2015 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereMinisterens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)
Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2017
Akademikernes forslag til finansloven for 2017 Danmark er et rigt og velfungerende land med en stærk konkurrenceevne, men vi er udfordret på vækst og produktivitet, der ligger lavere end de lande, vi normalt
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereBilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind
Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind 9.september 2009 Overordnet budgetforslag 2010 for IT-Universitetet i København Hermed forelægges udkast til IT-Universitetets budgetrammer for 2010 til 2012.
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereAFTALE OM DANMARKS INNOVATIONSFOND - Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregåe Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 107
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereUdvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser FIV Alm.del Bilag 227 Offentligt
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 227 Offentligt Dato. 21/06/13 Kl. 16:10:48 Runde: 0 Dokument-version: 0 Printer: MAIL Bruger: SB19FD Følgende dokumenter
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereRigets tilstand på iværksætterområdet
Rigets tilstand på iværksætterområdet Erhvervsservicedøgnet 2010 Fremtidens muligheder og udfordringer Randers 18. og 19. april 2010 v. Anders Hoffmann, Ph.D. Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen
Læs mereUniversiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer
Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mereVedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora
9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 28. oktober 2010 Aftale om fordeling
Læs mereNy interaktion mellem jordbrug og forskning
Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.
Læs mereOPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger
OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mereDansk forskning og innovation
Dansk forskning og innovation Disruptionrådets sekretariat Oktober 2017 Investeringer i forskning og udvikling I Danmark investerer vi meget i forskning og innovation. Siden 2005 har der været en stigning
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereDANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE
fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler
Læs mereBenchmarking af venturemarkedet 2016
Benchmarking af venturemarkedet 2016 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereMere privat forskning og effektiv videnspredning - vision og strategi
December 2005 Mere privat forskning og effektiv videnspredning - vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 5.-6. januar 2006 Mere privat forskning og videnspredning 1 Erhvervslivets
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereInnovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.
Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De
Læs mereOPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger
OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det
Læs mereANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca
ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation
Læs mereKapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen
Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFTF-kommentarer til Forslag til Finanslov 2010
09-0617 -- 25.08.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-kommentarer til Forslag til Finanslov 2010 Finanslovsforslaget indeholder et historisk stort underskud på de offentlige
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereFremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om INITIATIVER I VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE af 18. april 2018 1 Initiativer i vækstplan
Læs mereEnergibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009
Den 24. september 2009 s konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009 Indledning har offentliggjort sit konjunkturbarometer for 4. kvt. 2009. Af denne fremgår også energibranchens forventninger og syn på de kommende
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereDet danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015
Det danske marked for venturekapital Vækstfonden, september 215 Færre forvaltere på det danske marked for venturekapital men mere kapital under forvaltning 25. 2. 15. 1. 3 25 2 15 1 Antal forvaltere To
Læs mereIntroduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:
2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal
Læs mereKontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor
Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget
Læs mereOverordnet budgetforslag 2011 for IT-Universitetet i København
Bilag 7 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 31. august 2010 Overordnet budgetforslag 2011 for IT-Universitetet i København Hermed forelægges udkast til IT-Universitetets budgetrammer for 2011 til
Læs mereBilag om markedet for risikovillig kapital 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereInnova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder
Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig
Læs merePrivatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark
Privatiseringer for fremtiden Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark 1 Forslaget kort fortalt Det er ikke statens opgave at drive virksomhed. Statens skal i stedet fokusere
Læs mereHøringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS
Forsknings- & Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dok.nr: 46252 Ref.:PB/PB E-mail:pb@frinet.dk Att.: Søren Jensen, Chefkonsulent 20. april 2009 Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs merefinansiering af iværksættere
Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs merebenchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering
benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs mereAftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse
Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereAftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008
Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008 Partierne bekræfter aftalen om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling fra 2. november
Læs mere