Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?"

Transkript

1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen

2

3 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø

4 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Ophavsret til fotos: Digital Vision Ltd, side 6; E. Johansson, side 12 (øverst); De Europæiske Fællesskaber, side 19; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Miljø, Mike St. Maur Sheil, side 17; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Forskning, side 14; Hans Oerter (EPICA), side 10; International Institute for Sustainable Development (IISD), Earth Negotiations Bulletin, Leila Mead, side 13; PhotoDisc, omslag og side 3, 7, 8, 12 (nederst); Jack Stein Grove, side 9. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2006 ISBN X De Europæiske Fællesskaber, 2006 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (WWW.EUROPA.EU.INT/ECOLABEL).

5 3 Indhold Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? 4 Hvad er årsagerne til klimaændringerne? 4 Drivhuseffekten 4 Hvilke drivhusgasser producerer vi? 5 Tegn på klimaændringer 7 Klimaændringerne og deres virkninger 8 Sådan arbejder klimaforskerne 10 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? 12 Hvad gør regeringerne? 12 FN s rammekonvention om klimaændringer 12 Kyoto-protokollen 13 Hvad gør EU? 14 Hvad gør virksomhederne? 17 Hvad kan du gøre? 18 Hvordan ser fremtiden ud? 19 Nyttige websteder om klimaændringer 20

6 4 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Der er ved at ske klimaændringer, og virkningerne for os alle bliver større og større. Har du lagt mærke til, at du ser flere og flere storme og oversvømmelser i dit område eller på tv? Synes du, at vintrene bliver varmere med mindre sne og mere regn? Føler du, at foråret kommer lidt tidligere hvert år, med blomster, der springer ud, og fugle, der ankommer, før du forventer det? Det er alt sammen tegn på, at klimaændringerne eller den globale opvarmning, som det også kaldes er ved at tage til. Hvis vi ikke gør noget for at stoppe dette fænomen, vil det skade den verden, vi lever i, og ændre de livsformer, vi nu tager for givet. Hvad er årsagerne til klimaændringerne? Klimaet ændrer sig på grund af den måde, mennesker nu lever på, især i de rigeste og økonomisk udviklede lande og det omfatter Den Europæiske Union. De kraftværker, der producerer energi til at forsyne os med elektricitet og opvarme vores hjem, de biler og fly, vi benytter, de fabrikker, som producerer de varer, vi køber, landbruget, som dyrker vores mad alt dette bidrager til klimaændringerne. Drivhuseffekten Vores atmosfære fungerer som et gennemsigtigt, beskyttende skjold rundt om Jorden. Den lader sollys komme ind og holder på varmen. Hvis atmosfæren ikke var der, ville solens varme omgående blive stødt tilbage af Jordens overflade og forsvinde tilbage i rummet. I så tilfælde ville temperaturen på Jorden være 30 C koldere alt ville fryse. Atmosfæren fungerer derfor lidt som glasruderne i et drivhus. Det er derfor, man taler om»drivhuseffekten«. Denne effekt opstår på grund af»drivhusgasserne«i atmosfæren, som fanger og holder på varmen.

7 En del af energien reflekteres tilbage ud i rummet. Drivhuseffekten Solenergi fra solen trænger igennem atmosfæren. Jordens overflade opvarmes af solen og udstråler varmen mod rummet igen. Drivhusgasser i atmosfæren fanger og holder på noget af varmen. De fleste drivhusgasser forekommer naturligt. Men siden den industrielle revolution i det 18. århundrede har det menneskelige samfund også produceret drivhusgasser, og koncentrationen heraf i atmosfæren er nu højere, end den nogensinde har været i de seneste år. Det forstærker drivhuseffekten. Og det betyder temperaturstigninger på Jorden dvs. klimaændringer. 5 Kilde: Canadas regerings websted om klimaændringer. Hvilke drivhusgasser producerer vi? Den vigtigste drivhusgas, som skabes af menneskets aktiviteter, er kuldioxid. Den tegner sig for ca. 75 % af alle»drivhusgasemissioner«i verden. Dette ord står for alle de drivhusgasser, der udledes i atmosfæren, og som stammer fra røg, damp og gasser fra udstødningsrør, skorstene, brande og andre kilder. Der udledes især kuldioxid, når fossile brændstoffer som f.eks. kul, olie og naturgas brændes. Og fossile brændstoffer er stadig den mest anvendte energikilde. Vi brænder dem for at producere elektricitet og varme, og vi bruger dem som brændstof til vores biler, skibe og fly. De fleste af os kender kuldioxid (CO 2 ) fra sodavand boblerne i sodavand og øl er faktisk CO 2 -bobler. Kuldioxid spiller også en vigtig rolle i åndedrætsprocessen: Vi indånder ilt og udånder kuldioxid, hvorimod træer og planter optager CO 2 for at producere ilt. Det er grunden til, at verdens skove er så vigtige. De bidrager til at optage noget af det overskydende CO 2, som vi producerer. Imidlertid finder der afskovning skovhugst, rydning og afbrænding af skove sted på alle kontinenter.

8 6 Af andre drivhusgasser, der udledes på grund af menneskets aktiviteter, skal nævnes metan og nitrogenoxid. De indgår i de usynlige gasser fra lossepladser, kvægavl, risdyrkning og visse gødningsmetoder i landbruget. Vi fremstiller også kunstigt nogle drivhusgasser, de såkaldte fluorholdige gasser. De bruges i køle- og luftkonditioneringsanlæg, men slipper ud i atmosfæren, hvis der er lækager, eller hvis apparaterne ikke håndteres korrekt, når de smides ud. Milliontedele (parts per million (ppm)) Global koncentration af CO 2 i atmosfæren Kilde: De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og GRID Arendal.

9 7 Tegn på klimaændringer Klimaændringerne er allerede startet. I løbet af det seneste århundrede er den globale gennemsnitstemperatur steget med 0,6 C, og i Europa er gennemsnitstemperaturen steget med næsten 1 C. Globalt set har de fem varmeste år, der er registreret (dvs. siden ca. 1860, da vi fik instrumenter, som kan måle temperaturer forholdsvist præcist), været: 10 o 0 o -10 o -20 o 40 o 30 o 20 o 1) 1998, 2) 2002, 3) 2003, 4) 2004, 5) Denne opvarmningstendens skyldes den voksende mængde drivhusgasser, som udledes som følge af menneskets aktiviteter. Klimaeksperterne forudser, at denne tendens vil tage til, således at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden 2100, og temperaturerne i Europa vil stige med mellem 2 og 6,3 C. Det synes måske ikke at være så meget, men hvis man sammenligner med den sidste istid, som sluttede for år siden, så var den globale gennemsnitstemperatur dengang kun 5 C lavere end nu. Og alligevel var en stor del af Europa dækket af is. Nogle få grader har altså stor betydning for vores klima. De nuværende klimaændringer har allerede fået konsekvenser i Europa og i resten af verden (se næste side). På længere sigt vil de endda kunne udløse katastrofale begivenheder som f.eks. en hurtigt stigende vandstand i havene og oversvømmelser, kraftige storme og mad- og vandmangel i visse dele af verden. Klimaændringerne vil berøre alle lande, men udviklingslandene er de mest sårbare. Disse lande er ofte afhængige af klimabetingede aktiviteter såsom landbrug og har ikke tilstrækkeligt mange penge til at kunne tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne.

10 8 Klimaændringerne og deres virkninger Polariskappen er i færd med at smelte. De havområder, der er dækket af arktisk is ved Nordpolen, er i løbet af de seneste årtier svundet ind med 10 %, og istykkelsen over vandoverfladen er svundet ind med ca. 40 %. På den anden side af Jorden er iskappen over det antarktiske kontinent blevet ustabilt. Gletsjerne svinder. Det er sandsynligt, at 75 % af gletsjerne i de schweiziske alper vil være forsvundet inden Lederne af skisportsstedet Andermatt i Schweiz planlægger nu at dække gletsjeren Gurschen, som er et populært skiområde, med et enormt isolerende plastikdækken om sommeren for at forhindre, at den smelter og glider. Samtidig med at iskapperne smelter, stiger havenes vandstand. I det seneste århundrede er den allerede steget med cm (afhængigt af målingen), og den forventes at ville stige yderligere med op til 88 cm inden Det vil betyde, at lavtliggende øer og kystområder som f.eks. Maldiverne, Nil-deltaet i Egypten og Bangladesh oversvømmes. I Europa vil ca. 70 millioner kystboere være i fare. Selv længere inde i landet vil havvandet kunne trænge ind i landbrugsjord og ferskvandskilder og forurene dem. Hvis den enorme grønlandsis smelter hvilket vil kunne ske inden for de kommende århundreder vil havenes vandstand kunne stige med op til 7 m. Klimaændringer forårsager ekstreme vejrsituationer som f.eks. storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger. I det senest årti har der været tre gange flere vejrrelaterede naturkatastrofer (primært oversvømmelser og storme) i verden end i 1960 erne. Disse katastrofer medfører ikke alene store ødelæggelser, de skruer også forsikringsomkostningerne op. I mange dele af verden er der allerede knaphed på vand. Næsten en femtedel af verdensbefolkningen 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Hvis de globale temperaturer stiger med 2,5 C over de førindustrielle niveauer, vil yderligere 2,4 til 3,1 milliarder mennesker verden over sandsynligvis komme til at mangle vand. En temperaturstigning på 2,5 C vil også indebære, at 50 millioner mennesker risikerer at sulte, ud over de 850 millioner mennesker, der allerede nu lider under kronisk hungersnød. I Europa er vækstsæsonen blevet forlænget med 10 dage i perioden Dette har været gunstigt for landbruget i det nordlige Europa, men selv der vil afgrøderne begynde at svækkes, hvis først temperaturerne stiger mere end 2 C over de førindustrielle niveauer. Tropiske sygdomme som malaria vil måske sprede sig, fordi det område, hvor klimaforholdene er gunstige for malariasmittende myg, vil brede sig. En temperaturstigning på 2 C vil kunne bringe yderligere 210 millioner mennesker i fare. >>>

11 9 Fra og med ca vil Europa kunne komme til at opleve en hedebølge som i 2003 hvert andet år. Den ekstremt varme sommer i 2003 bidrog til for tidlige dødsfald blandt europæerne, udløste omfattende skovbrande i Sydeuropa og forårsagede landbrugstab for over 10 mia. EUR. Mange dyr og planter vil ikke kunne klare temperaturændringerne eller en flytning til områder, hvor klimaet er passende for dem. I en alarmerende undersøgelse konkluderes det, at klimaændringerne vil kunne føre til, at en tredjedel af Jordens arter uddør inden Pattedyr og fugle, som lever i kolde klimaer f.eks. isbjørne, sæler, hvalrosser og pingviner er særligt sårbare. I Amazon-skoven har forskerne bemærket, at større, hurtigtvoksende træer, som optager mere CO 2, breder sig på bekostning af andre træsorter. På lang sigt vil omfattende klimaændringer kunne udløse regionale konflikter, hungersnød og flygtningestrømme, efterhånden som der bliver mangel på mad, vand og energikilder. Et andet skrækscenario vil være en afbrydelse af Golfstrømmen, som fører varmt vand op nordpå i Atlanterhavet som i handlingen i filmen»the Day After Tomorrow«fra Selv om det er usandsynligt, at det vil ske i dette århundrede, er forskerne dog enige om, at det ville ophæve opvarmningstendensen og medføre meget koldere vejr i Nordeuropa (1). (1) Disse oplysninger og mange andre interessante fakta og tal stammer fra Det Europæiske Miljøagenturs rapport»impacts of Europe s changing climate«, august 2004, som kan findes på eea.eu.int/climate_report_2_2004/en, og Europa-Kommissionens baggrundspapir»winning the battle against climate change«, februar 2005, som kan findes på environment/climat/pdf/staff_work_paper_sec_2005_180_3.pdf

12 10 Sådan arbejder klimaforskerne Den moderne klimaforskning beskæftiger sig med at studere fortiden og foretage en præcis observation og fortolkning af det, der sker nu. Forskerne bruger en imponerende mængde kilder til at undersøge tidligere forhold. F.eks. borer de gennem toppen af polernes iskapper ned til grundfjeldet og udtrækker iscylindre, som kaldes iskerner. I Antarktis udtog et hold europæiske forskere for nylig iskerner fra en dybde på mere end 3 km; disse iskerner har ikke været i kontakt med lys eller luft i over år (1)! Ved at studere de fysiske egenskaber i isen og dens små luftbobler får forskerne svar på, hvordan klimaet og atmosfæren var på daværende tidspunkt. Andre kilder, som giver oplysninger om fortiden, er træringe og koraler fra gammel tid, stalagmitter og gamle rester af pollen, frø og blade. Ud fra disse undersøgelser ved vi, at der har været vekslen mellem istider og varmere perioder, og at gennemsnitstemperaturen på Jorden har bevæget sig op og ned mellem ca. 9 og 22 C (den nuværende globale gennemsnitstemperatur er 15 C). Denne vekslen havde naturlige årsager som f.eks. variationer i Jordens bane omkring solen og i Jordens akse, ændringer i solens aktivitet og vulkanudbrud. I de seneste år har klimaet været forholdsvis stabilt, med små ændringer på mindre end 1 C for hvert århundrede. Disse stabile forhold har muliggjort udviklingen af samfund og økosystemer, som vi kender dem i dag. Men nu stiger temperaturerne hurtigt. De naturlige årsager kan ikke længere forklare en så hurtig opvarmning, som vi ikke har oplevet i mindst (nogle undersøgelser taler endda om 2 000) år. Mange af de oplysninger, som forskerne har fundet frem til, bruges til at forudsige det fremtidige klima og virkningerne af klimaændringerne. (1) Der kan findes yderligere oplysninger om dette europæiske projekt kaldet EPICA på

13 Afvigelser i forhold til gennemsnitstemperaturen ( C) i perioden Temperaturer i de seneste år (nordlige halvkugle) og forventet temperaturstigning i de kommende 100 år Rekonstrueret temperatur. Data fra træringe, koraler og iskerner (blåt), udjævnede data (sort) og fejlmargen (gråt). Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. År Forudset global middeltemperatur , beregnet i overensstemmelse med forskellige IPCC-scenarier (stiplet linje) og samlet resultatmargen (gråt). Termometermålte data (rødt). 11 Dette gøres ved hjælp af computermodeller og simulationer. Her taler vi ikke om almindelige pc er de computere, der bruges til at kigge 100, 200 eller 300 år ind i fremtiden, er komplekse systemer, som arbejder med mange variabler. F.eks. ved forskerne endnu ikke nøjagtigt, hvor følsomt vores klima er over for de voksende koncentrationer af drivhusgas, dvs. hvilke koncentrationer der udløser hvilke temperaturændringer. Dette afhænger også af andre faktorer som f.eks. luftforurening og skydannelser. Så forskerne arbejder med simulationer, som er baseret på forskellige antagelser. De er også nødt til at arbejde med mange andre antagelser, f.eks. hvor meget fossilt brændstof vi fremover vil forbrænde, hvor mange mennesker vi vil være på Jorden, og hvordan økonomierne vil udvikle sig. Det er grunden til, at der i alle prognoser for fremtidige klimaudviklinger arbejdes med en vis margen. I 1988 oprettede FN et klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)), som samler tusindvis af forskere fra hele verden. Deres opgave er at vurdere den eksisterende forskning og viden om klimaændringer og deres virkninger og udarbejde rapporter herom. IPCC har hidtil udgivet tre rapporter i 1990, 1995 og IPCC har på grundlag af alle de tilgængelige oplysninger konkluderet, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren primært er vokset som følge af menneskelige aktiviteter. IPCC vurderer også, at temperaturerne vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden udgangen af 2100 (se s. 7).

14 12 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? Det er ganske enkelt: Vi skal mindske udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Nogle drivhusgasser har en lang levetid, og det betyder, at de forbliver i atmosfæren i adskillige årtier eller endnu længere. Selv om vi sætter handlekraftigt ind nu, vil temperaturerne fortsat stige en tid endnu. Men hvis vi ikke gør noget, vil temperaturerne stige endnu mere, og på et tidspunkt vil vi måske slet ikke kunne kontrollere klimaudviklingen. Hvis vi skal mindske drivhusgasemissionerne, vil det kræve investeringer og ændringer af den måde, vi producerer og bruger energi på. Ifølge en række nylige undersøgelser vil det koste meget mere, hvis der ikke gøres noget, fordi ukontrollerede klimaændringer vil medføre store skader og problemer. Hvad gør regeringerne? I løbet af 1980 erne blev det stadig tydeligere, at klimaændringerne tog til. Regeringerne indså, at klimaændringerne udgjorde en stor trussel, og at de måtte gøre noget. De indså også, at de var nødt til at samarbejde, hvis indsatsen skulle have en chance for at lykkes. Klimaændringer er et globalt problem, fordi alle lande i større eller mindre grad bidrager til udledningen af drivhusgasser, og alle lande er berørt heraf. Så der er ikke noget land, der kan løse problemet alene. FN s rammekonvention om klimaændringer I 1992 blev regeringerne enige om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Hidtil er denne internationale konvention blevet anerkendt formelt af 189 lande dvs. næsten alle lande i verden. Konventionens endelige mål er: at opnå en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen [menneskeskabt] indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, at fødevareproduktionen ikke trues, og at den økonomiske udvikling kan fortsætte på et bæredygtigt grundlag.

15 13 I henhold til konventionen skal de 189 lande føre tilsyn med og aflægge rapport om de drivhusgasser, de producerer, udarbejde strategier for bekæmpelse af klimaændringer og hjælpe de fattigste lande med at imødegå klimaændringerne. De mødes én gang om året for at drøfte problemerne og beslutte, hvad der så skal gøres. Konventionen blev udarbejdet som en ramme, inden for hvilken der kunne indgås aftaler om flere fremtidige tiltag. Kyoto-protokollen I 1997, i den japanske by Kyoto, tog regeringerne det næste skridt og nåede til enighed om den vigtige Kyotoprotokol. I denne protokol forpligter industrilandene sig indbyrdes til at nedbringe eller begrænse deres drivhusgasemissioner og til senest i 2012 at opfylde visse emissionsmål. Der er opstillet et mål for hvert land. Kyoto-protokollen fokuserer på de industrialiserede lande, fordi de er ansvarlige for størsteparten af de hidtidige og nuværende drivhusgasemissioner og har viden og penge til at nedbringe dem. F.eks. produceres der i EU hvert år 11 tons drivhusgasser pr. indbygger, mens der i udviklingslandene kun produceres ca. 1 ton pr. indbygger om året. Kyoto-protokollen trådte i kraft den 16. februar Hidtil har 150 lande, herunder alle 25 EU-lande, formelt godkendt den (1). 36 af disse lande er industrialiserede og er forpligtede til at opfylde Kyoto-mål, som for de flestes vedkommende indebærer, at de senest i 2012 skal have reduceret drivhusgasserne med 5-8 % i forhold til niveauerne i Kun USA og Australien har besluttet ikke at deltage i Kyoto-protokollen, selv om de oprindelig havde planlagt det. (1) Antal ratifikationer pr. 29. april 2005.

16 14 Kyoto-protokollen er kun et første skridt allerede under forhandlingerne stod det klart, at den ikke var nok til at standse klimaændringerne. Men protokollen er væsentlig, fordi den signalerer til resten af verden, at langt størsteparten af de industrialiserede lande er villige til at ændre kurs for at redde Jordens klima. Den har også indført forskellige mekanismer for internationalt samarbejde om at nedbringe emissionerne, hvilket vil mindske omkostningerne. Hvad gør EU? EU spiller en ledende rolle i den globale kamp mod klimaændringerne. EU er af den opfattelse, at det som en vigtig økonomisk magt har pligt til at foregå med et godt eksempel. Under forhandlingerne om Kyoto-protokollen satte de 15 lande, der på det tidspunkt udgjorde EU (markeret med gult, se næste side), sig et særligt ambitiøst mål: at nedbringe deres samlede drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til 1990-niveauerne inden De besluttede da, hvor meget hvert enkelt land skulle gøre for at nå dette kollektive mål, idet der blev taget hensyn til hvert enkelt lands økonomiske situation og industristruktur. De fleste lande skal mindske deres emissioner, nogle har lov til at øge dem op til en vis grænse, mens andre igen skal holde deres emissioner på samme niveauer som i De 10 lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 (markeret med blåt), har individuelle mål i henhold til protokollen, undtagen Cypern og Malta, som ikke har nogen mål.

17 15 Kyoto-mål i EU EU-medlemsstater, som tilsammen skal opfylde målet om at opnå en 8 %-nedbringelse i henhold til Kyoto-protokollen EU-medlemsstater med individuelle mål i henhold til Kyoto-protokollen Østrig 13 % Tjekkiet 8 % Belgien 7,5 % Estland 8 % Danmark 21 % Ungarn 6 % Finland 0 % Letland 8 % Frankrig 0 % Litauen 8 % Tyskland 21 % Polen 6 % Grækenland +25 % Slovakiet 8 % Irland +13 % Slovenien 8 % Italien 6,5 % I marts 2000 lancerede EU det europæiske Luxembourg 28 % klimaændringsprogram (ECCP). EU har Nederlandene 6 % sammen med repræsentanter for erhvervslivet, Portugal +27 % miljøsammenslutninger og andre interessegrupper Spanien +15 % indkredset 42 foranstaltninger, som kan hjælpe Sverige +4 % medlemsstaterne med at nedbringe deres drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv Det Forenede Kongerige 12,5 % måde. Alle disse foranstaltninger er allerede blevet omsat i lovgivning eller er ved at blive vedtaget. En af hjørnestenene i EU s klimapolitik er EU s emissionshandelsordning, som blev lanceret den 1. januar EU-regeringerne har fastsat grænser for, hvor meget CO 2 ca kraftværker og energiintensive fabrikker må udlede pr. år. Disse anlæg tegner sig for næsten halvdelen af EU s CO 2 -emissioner. De anlæg, der udleder mindre CO 2, end de har lov til, kan sælge uudnyttede emissionskvoter til andre fabrikker, der klarer sig mindre godt. Dermed er der et finansielt incitament til at nedbringe emissionerne. Systemet sikrer også, at der er købere til emissionskvoterne. Virksomheder, som overskrider deres emissionsgrænser og ikke dækker deres udledninger med emissionsrettigheder, som de har

18 16 Drivhusgasemissioner i EU i 2001 Energiesektoren 28 % Andet 4 % Landbruget 10 % Husholdningerne & små og mellemstore virksomheder 17 % Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Transportsektoren 21 % købt af andre, skal betale store bøder. Emissionshandelsordningen vil sikre, at emissionerne nedskæres der, hvor det er billigst, og at de samlede omkostninger dermed bliver så lave som muligt. Andre ECCP-foranstaltninger tager f.eks. sigte på at forbedre brændstofeffektiviteten i biler og energieffektiviteten i bygninger (bedre isolering kan mindske opvarmningsomkostningerne med 90 %!), at øge anvendelsen af vedvarende energikilder som f.eks. vind, sol, tidevand, biomasse (organiske materialer som træ, restprodukter fra forarbejdningsindustrien, planter, husdyrgødning osv.) og geotermisk energi (varme fra varme kilder og vulkaner), at fremme kombineret kraftvarmeproduktion, fordi der kræves mindre energi hertil, at kontrollere de fluorholdige drivhusgasser, der bruges i luftkonditioneringsanlæg, at mindske udledningen af metan fra lossepladser, at øge bevidstgørelsen om klimaproblematikken og styrke forskning og udvikling samt anvendelse af klimavenlige teknologier. Der findes allerede mange klimavenlige teknologier, som blot skal forbedres yderligere for at kunne anvendes i større målestok. Industrien 20 % F.eks. er det muligt at opsamle noget af det kulstof, der udledes, når fossilt brændstof brændes, og så nedgrave det i gamle miner eller nedlagte oliefelter. Denne teknologi kaldes»carbon capture and storage«og begrænser udledningen af CO 2 i atmosfæren. En anden lovende teknologi, som der imidlertid skal forskes betydeligt mere i, er produktion af brint fra vedvarende energikilder og dens anvendelse i»brændselsceller«. Brændselscellen omdanner brint og ilt til vand og producerer derved elektricitet. Hvis alle de foranstaltninger, EU og medlemsstaterne har planlagt, gennemføres, er EU godt på vej til at nå sine Kyoto-mål for I 2002, som på tidspunktet for udarbejdelsen af denne brochure er det seneste år, der foreligger data for, havde de tidligere 15 EU-lande reduceret deres drivhusgasemissioner med 2,9 % i forhold til 1990-niveauerne (deres Kyoto-mål er 8 %). Tilsammen havde de 25 EU-lande reduceret deres emissioner med 9 %.

19 17 Hvad gør virksomhederne? Virksomhederne spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaændringer. De er ved at forstå, at hvis de mindsker deres drivhusgasemissioner, beskytter de ikke alene klimaet de kan også spare penge, få god reklame og dermed opnå fordele i forhold til deres konkurrenter. F.eks. har et stort multinationalt selskab, der producerer et bredt spektrum af produkter i forskellige dele af verden, siden 1990 sparet 1,5 mia. EUR ved at mindske sit energiforbrug og installere nye klimavenlige teknologier i sine fabrikker. Desuden sparer det årligt mellem 7 og 11 mio. EUR ved at benytte vedvarende energi. Hermed har det siden 1990 mindsket sin udledning af drivhusgas med 67 % (1). Sammenslutningerne af europæiske, japanske og koreanske bilfabrikanter har frivilligt påtaget sig at mindske de gennemsnitlige CO 2 -emissioner fra nye personbiler, der sælges i Europa, med ca. en fjerdedel af niveauerne inden udgangen af 2008 (europæiske bilfabrikanter) eller 2009 (japanske og koreanske fabrikanter). Udviklingen af klimavenlige teknologier skaber også nye job og nye markeder. Takket være adskillige EU-landes støtteordninger for vindkraft tegner de europæiske virksomheder sig nu for 90 % af forsyningen til det globale marked for vindkraftudstyr, som er i stærk fremgang. I Tyskland har indførelsen af vindkraft skabt nye arbejdspladser. Hvis de europæiske virksomheder er hurtige til at udvikle nye klimavenlige teknologier, vil de have en konkurrencemæssig fordel, når den globale efterspørgsel på sådanne teknologier vokser. (1) Se»Less is more: 14 pioneers in reducing greenhouse gas emissions«fra The Climate Group, en sammenslutning af organisationer, der arbejder på at mindske deres drivhusgasemissioner. Dokumentet findes på

20 18 Hvad kan du gøre? Klimaændringer er et globalt problem, men vi kan alle hver især gøre en forskel. Selv små ændringer af vores adfærd kan bidrage til at forebygge udledninger af drivhusgas, uden at det berører vores livskvalitet. Samtidig kan vi tilmed spare penge. Genbrug. Hvis man genbruger 1 kg gamle aluminiumsdåser, bruges der 10 gange mindre energi, end hvis dåserne nyfremstilles, og fabrikkerne bruger langt mindre energi til at fremstille papir, hvis de genbruger gamle aviser i stedet for at anvende træmasse. Opvarm kun det vand, du har brug for, når du tilbereder en varm drik. Spar på det varme vand tag et brusebad i stedet for et karbad; dermed bruger du fire gange mindre energi. Husk at slukke for lyset, når du ikke har brug for det. Husholdningerne tegner sig for 30 % af elforbruget i EU, så hvis vi alle sparer på elektriciteten, vil det gøre en stor forskel. Når du køber nye pærer, så prøv at købe de energibesparende de holder længere og bruger fem gange mindre elektricitet end de almindelige pærer. Lad være med at lade dit tv, stereoanlæg eller din computer stå på standby dvs. med den lille kontrollampe tændt. Gennemsnitligt bruger et tv 45 % af sin energi på standby. Hvis alle europæere slukkede helt for deres apparater, ville de spare nok elektricitet til at forsyne et helt land på størrelse med Belgien. Husk også at tage din oplader ud af stikket, når du ikke oplader din mobiltelefon. Hvis du lader den blive i stikket, går 95 % af elektriciteten tabt der bruges faktisk kun 5 % til selve opladningen af din telefon. Hvis du eller dine forældre køber et nyt elektrisk husholdningsapparat, f.eks. et køleskab eller en vaskemaskine, så kontrollér, at der på det europæiske energieffektivitetsmærke, som alle husholdningsapparater skal være forsynet med, står»a«. Bogstavet»A«betyder, at apparatet er meget energibesparende. Kig efter varer med det europæiske miljømærke, som er symboliseret ved en lille blomst (se øverst til venstre i denne indramning), i forretninger og supermarkeder. Mærket betyder, at varerne er fremstillet i overensstemmelse med strenge miljøstandarder. Skru ikke varmen for højt op derhjemme. Hvis du sætter temperaturen bare 1 C ned, kan du spare op til 7 % på din energiregning. Når du lufter ud, er det bedst at lade et vindue stå vidt åbent i nogle få minutter og så lukke det igen i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 10 % af EU s CO 2 -emissioner stammer fra personbiler. Det er billigere og sundere at bruge den offentlige transport, cykle eller gå. Hvis dine forældre vil købe en ny bil, så bed dem om at købe en lille og brændstofeffektiv model. Bilfabrikanterne skal i henhold til den europæiske lovgivning tydeligt angive, hvor meget CO 2 deres biler udleder. Flytrafikken er verdens hurtigst voksende kilde til CO 2 -emissioner. Brug alternative transportformer som f.eks. tog og busser, hvis du kun skal rejse nogle få hundrede kilometer. Plant et træ i skolen, i din have eller i dit kvarter. Fem træer vil almindeligvis optage ca. 1 ton CO 2 i deres levetid.

21 19 Hvordan ser fremtiden ud? EU er overbevist om, at vi kan nedskære vores udledning af drivhusgasser og samtidig fortsætte med at forbedre vores levestandard og livskvalitet. Der er ikke tale om to uforenelige processer. Men det vil betyde, at vores levemåde og den måde, vi producerer og bruger energi på, skal tilpasses. De europæiske ledere er enige om, at de globale temperaturer ikke bør have lov til at stige med mere end 2 C over de førindustrielle niveauer for, hvis de gør det, vil der være meget større risiko for mad- og vandmangel og miljøkatastrofer i verden. For at nå dette andet mål vil det være nødvendigt at gøre en omfattende indsats efter 2012, når Kyoto-protokollens mål skal være opfyldt. Måske vil det være nødvendigt, at industrilandene nedbringer deres drivhusgasemissioner med ca % i forhold til niveauerne inden 2020 og med % inden Men det er også vigtigt, at de udviklingslande, som klarer sig godt økonomisk, deltager i en fremtidig aftale, for deres udledninger er i kraftig stigning. Man er ved at indlede internationale drøftelser om den fremtidige ordning vedrørende klimaændringer. Europa- Kommissionen har allerede offentliggjort et dokument, hvori den understreger en række grundelementer, som den nye ordning bør indeholde, herunder bred inddragelse af alle lande, som udleder store mængder drivhusgasser, og et beslutsomt fremstød for nye klimavenlige teknologier. Klimaændringerne forsvinder ikke straks, men jo hurtigere vi alle bliver bevidste om problemet og gør noget for at løse det, desto bedre vil vi være i stand til at kontrollere vores skæbne, leve behageligt og beskytte vores planets skønhed og mangfoldighed fremover.

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KI-78-09-820-DA-C. Solens Mysterier

KI-78-09-820-DA-C. Solens Mysterier KI-78-09-820-DA-C Solens Mysterier Solens Mysterier Publikationskontoret 978-92-79-12490-7 JURIDISK MEDDELELSE Hverken Europa-Kommissionen eller en person, der agerer på vegne af Kommissionen, kan holdes

Læs mere

Jorden brænder! Europa-Kommissionen

Jorden brænder! Europa-Kommissionen Jorden brænder! Europa-Kommissionen Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den udgives på alle officielle EU-sprog. Den findes også på GD for Miljø s Internet-sted for unge og miljøet:

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg 14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2016 COM(2016) 479 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Og vinderen er Benny!

Og vinderen er Benny! Og vinderen er Benny! Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den findes også på GD for Miljøs hjemmeside for unge og miljøet : http://ec.europa.eu/environment/youth/index_da.html Manuskript

Læs mere

ZA4546. Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4546. Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4546 Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy Country Specific Questionnaire Denmark FLASH EUROBAROMETER ON ENERGY PACKAGE Q1. Er klimaændringer og global opvarmning et

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere