Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?"

Transkript

1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen

2

3 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø

4 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Ophavsret til fotos: Digital Vision Ltd, side 6; E. Johansson, side 12 (øverst); De Europæiske Fællesskaber, side 19; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Miljø, Mike St. Maur Sheil, side 17; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Forskning, side 14; Hans Oerter (EPICA), side 10; International Institute for Sustainable Development (IISD), Earth Negotiations Bulletin, Leila Mead, side 13; PhotoDisc, omslag og side 3, 7, 8, 12 (nederst); Jack Stein Grove, side 9. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2006 ISBN X De Europæiske Fællesskaber, 2006 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (WWW.EUROPA.EU.INT/ECOLABEL).

5 3 Indhold Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? 4 Hvad er årsagerne til klimaændringerne? 4 Drivhuseffekten 4 Hvilke drivhusgasser producerer vi? 5 Tegn på klimaændringer 7 Klimaændringerne og deres virkninger 8 Sådan arbejder klimaforskerne 10 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? 12 Hvad gør regeringerne? 12 FN s rammekonvention om klimaændringer 12 Kyoto-protokollen 13 Hvad gør EU? 14 Hvad gør virksomhederne? 17 Hvad kan du gøre? 18 Hvordan ser fremtiden ud? 19 Nyttige websteder om klimaændringer 20

6 4 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Der er ved at ske klimaændringer, og virkningerne for os alle bliver større og større. Har du lagt mærke til, at du ser flere og flere storme og oversvømmelser i dit område eller på tv? Synes du, at vintrene bliver varmere med mindre sne og mere regn? Føler du, at foråret kommer lidt tidligere hvert år, med blomster, der springer ud, og fugle, der ankommer, før du forventer det? Det er alt sammen tegn på, at klimaændringerne eller den globale opvarmning, som det også kaldes er ved at tage til. Hvis vi ikke gør noget for at stoppe dette fænomen, vil det skade den verden, vi lever i, og ændre de livsformer, vi nu tager for givet. Hvad er årsagerne til klimaændringerne? Klimaet ændrer sig på grund af den måde, mennesker nu lever på, især i de rigeste og økonomisk udviklede lande og det omfatter Den Europæiske Union. De kraftværker, der producerer energi til at forsyne os med elektricitet og opvarme vores hjem, de biler og fly, vi benytter, de fabrikker, som producerer de varer, vi køber, landbruget, som dyrker vores mad alt dette bidrager til klimaændringerne. Drivhuseffekten Vores atmosfære fungerer som et gennemsigtigt, beskyttende skjold rundt om Jorden. Den lader sollys komme ind og holder på varmen. Hvis atmosfæren ikke var der, ville solens varme omgående blive stødt tilbage af Jordens overflade og forsvinde tilbage i rummet. I så tilfælde ville temperaturen på Jorden være 30 C koldere alt ville fryse. Atmosfæren fungerer derfor lidt som glasruderne i et drivhus. Det er derfor, man taler om»drivhuseffekten«. Denne effekt opstår på grund af»drivhusgasserne«i atmosfæren, som fanger og holder på varmen.

7 En del af energien reflekteres tilbage ud i rummet. Drivhuseffekten Solenergi fra solen trænger igennem atmosfæren. Jordens overflade opvarmes af solen og udstråler varmen mod rummet igen. Drivhusgasser i atmosfæren fanger og holder på noget af varmen. De fleste drivhusgasser forekommer naturligt. Men siden den industrielle revolution i det 18. århundrede har det menneskelige samfund også produceret drivhusgasser, og koncentrationen heraf i atmosfæren er nu højere, end den nogensinde har været i de seneste år. Det forstærker drivhuseffekten. Og det betyder temperaturstigninger på Jorden dvs. klimaændringer. 5 Kilde: Canadas regerings websted om klimaændringer. Hvilke drivhusgasser producerer vi? Den vigtigste drivhusgas, som skabes af menneskets aktiviteter, er kuldioxid. Den tegner sig for ca. 75 % af alle»drivhusgasemissioner«i verden. Dette ord står for alle de drivhusgasser, der udledes i atmosfæren, og som stammer fra røg, damp og gasser fra udstødningsrør, skorstene, brande og andre kilder. Der udledes især kuldioxid, når fossile brændstoffer som f.eks. kul, olie og naturgas brændes. Og fossile brændstoffer er stadig den mest anvendte energikilde. Vi brænder dem for at producere elektricitet og varme, og vi bruger dem som brændstof til vores biler, skibe og fly. De fleste af os kender kuldioxid (CO 2 ) fra sodavand boblerne i sodavand og øl er faktisk CO 2 -bobler. Kuldioxid spiller også en vigtig rolle i åndedrætsprocessen: Vi indånder ilt og udånder kuldioxid, hvorimod træer og planter optager CO 2 for at producere ilt. Det er grunden til, at verdens skove er så vigtige. De bidrager til at optage noget af det overskydende CO 2, som vi producerer. Imidlertid finder der afskovning skovhugst, rydning og afbrænding af skove sted på alle kontinenter.

8 6 Af andre drivhusgasser, der udledes på grund af menneskets aktiviteter, skal nævnes metan og nitrogenoxid. De indgår i de usynlige gasser fra lossepladser, kvægavl, risdyrkning og visse gødningsmetoder i landbruget. Vi fremstiller også kunstigt nogle drivhusgasser, de såkaldte fluorholdige gasser. De bruges i køle- og luftkonditioneringsanlæg, men slipper ud i atmosfæren, hvis der er lækager, eller hvis apparaterne ikke håndteres korrekt, når de smides ud. Milliontedele (parts per million (ppm)) Global koncentration af CO 2 i atmosfæren Kilde: De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og GRID Arendal.

9 7 Tegn på klimaændringer Klimaændringerne er allerede startet. I løbet af det seneste århundrede er den globale gennemsnitstemperatur steget med 0,6 C, og i Europa er gennemsnitstemperaturen steget med næsten 1 C. Globalt set har de fem varmeste år, der er registreret (dvs. siden ca. 1860, da vi fik instrumenter, som kan måle temperaturer forholdsvist præcist), været: 10 o 0 o -10 o -20 o 40 o 30 o 20 o 1) 1998, 2) 2002, 3) 2003, 4) 2004, 5) Denne opvarmningstendens skyldes den voksende mængde drivhusgasser, som udledes som følge af menneskets aktiviteter. Klimaeksperterne forudser, at denne tendens vil tage til, således at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden 2100, og temperaturerne i Europa vil stige med mellem 2 og 6,3 C. Det synes måske ikke at være så meget, men hvis man sammenligner med den sidste istid, som sluttede for år siden, så var den globale gennemsnitstemperatur dengang kun 5 C lavere end nu. Og alligevel var en stor del af Europa dækket af is. Nogle få grader har altså stor betydning for vores klima. De nuværende klimaændringer har allerede fået konsekvenser i Europa og i resten af verden (se næste side). På længere sigt vil de endda kunne udløse katastrofale begivenheder som f.eks. en hurtigt stigende vandstand i havene og oversvømmelser, kraftige storme og mad- og vandmangel i visse dele af verden. Klimaændringerne vil berøre alle lande, men udviklingslandene er de mest sårbare. Disse lande er ofte afhængige af klimabetingede aktiviteter såsom landbrug og har ikke tilstrækkeligt mange penge til at kunne tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne.

10 8 Klimaændringerne og deres virkninger Polariskappen er i færd med at smelte. De havområder, der er dækket af arktisk is ved Nordpolen, er i løbet af de seneste årtier svundet ind med 10 %, og istykkelsen over vandoverfladen er svundet ind med ca. 40 %. På den anden side af Jorden er iskappen over det antarktiske kontinent blevet ustabilt. Gletsjerne svinder. Det er sandsynligt, at 75 % af gletsjerne i de schweiziske alper vil være forsvundet inden Lederne af skisportsstedet Andermatt i Schweiz planlægger nu at dække gletsjeren Gurschen, som er et populært skiområde, med et enormt isolerende plastikdækken om sommeren for at forhindre, at den smelter og glider. Samtidig med at iskapperne smelter, stiger havenes vandstand. I det seneste århundrede er den allerede steget med cm (afhængigt af målingen), og den forventes at ville stige yderligere med op til 88 cm inden Det vil betyde, at lavtliggende øer og kystområder som f.eks. Maldiverne, Nil-deltaet i Egypten og Bangladesh oversvømmes. I Europa vil ca. 70 millioner kystboere være i fare. Selv længere inde i landet vil havvandet kunne trænge ind i landbrugsjord og ferskvandskilder og forurene dem. Hvis den enorme grønlandsis smelter hvilket vil kunne ske inden for de kommende århundreder vil havenes vandstand kunne stige med op til 7 m. Klimaændringer forårsager ekstreme vejrsituationer som f.eks. storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger. I det senest årti har der været tre gange flere vejrrelaterede naturkatastrofer (primært oversvømmelser og storme) i verden end i 1960 erne. Disse katastrofer medfører ikke alene store ødelæggelser, de skruer også forsikringsomkostningerne op. I mange dele af verden er der allerede knaphed på vand. Næsten en femtedel af verdensbefolkningen 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Hvis de globale temperaturer stiger med 2,5 C over de førindustrielle niveauer, vil yderligere 2,4 til 3,1 milliarder mennesker verden over sandsynligvis komme til at mangle vand. En temperaturstigning på 2,5 C vil også indebære, at 50 millioner mennesker risikerer at sulte, ud over de 850 millioner mennesker, der allerede nu lider under kronisk hungersnød. I Europa er vækstsæsonen blevet forlænget med 10 dage i perioden Dette har været gunstigt for landbruget i det nordlige Europa, men selv der vil afgrøderne begynde at svækkes, hvis først temperaturerne stiger mere end 2 C over de førindustrielle niveauer. Tropiske sygdomme som malaria vil måske sprede sig, fordi det område, hvor klimaforholdene er gunstige for malariasmittende myg, vil brede sig. En temperaturstigning på 2 C vil kunne bringe yderligere 210 millioner mennesker i fare. >>>

11 9 Fra og med ca vil Europa kunne komme til at opleve en hedebølge som i 2003 hvert andet år. Den ekstremt varme sommer i 2003 bidrog til for tidlige dødsfald blandt europæerne, udløste omfattende skovbrande i Sydeuropa og forårsagede landbrugstab for over 10 mia. EUR. Mange dyr og planter vil ikke kunne klare temperaturændringerne eller en flytning til områder, hvor klimaet er passende for dem. I en alarmerende undersøgelse konkluderes det, at klimaændringerne vil kunne føre til, at en tredjedel af Jordens arter uddør inden Pattedyr og fugle, som lever i kolde klimaer f.eks. isbjørne, sæler, hvalrosser og pingviner er særligt sårbare. I Amazon-skoven har forskerne bemærket, at større, hurtigtvoksende træer, som optager mere CO 2, breder sig på bekostning af andre træsorter. På lang sigt vil omfattende klimaændringer kunne udløse regionale konflikter, hungersnød og flygtningestrømme, efterhånden som der bliver mangel på mad, vand og energikilder. Et andet skrækscenario vil være en afbrydelse af Golfstrømmen, som fører varmt vand op nordpå i Atlanterhavet som i handlingen i filmen»the Day After Tomorrow«fra Selv om det er usandsynligt, at det vil ske i dette århundrede, er forskerne dog enige om, at det ville ophæve opvarmningstendensen og medføre meget koldere vejr i Nordeuropa (1). (1) Disse oplysninger og mange andre interessante fakta og tal stammer fra Det Europæiske Miljøagenturs rapport»impacts of Europe s changing climate«, august 2004, som kan findes på eea.eu.int/climate_report_2_2004/en, og Europa-Kommissionens baggrundspapir»winning the battle against climate change«, februar 2005, som kan findes på environment/climat/pdf/staff_work_paper_sec_2005_180_3.pdf

12 10 Sådan arbejder klimaforskerne Den moderne klimaforskning beskæftiger sig med at studere fortiden og foretage en præcis observation og fortolkning af det, der sker nu. Forskerne bruger en imponerende mængde kilder til at undersøge tidligere forhold. F.eks. borer de gennem toppen af polernes iskapper ned til grundfjeldet og udtrækker iscylindre, som kaldes iskerner. I Antarktis udtog et hold europæiske forskere for nylig iskerner fra en dybde på mere end 3 km; disse iskerner har ikke været i kontakt med lys eller luft i over år (1)! Ved at studere de fysiske egenskaber i isen og dens små luftbobler får forskerne svar på, hvordan klimaet og atmosfæren var på daværende tidspunkt. Andre kilder, som giver oplysninger om fortiden, er træringe og koraler fra gammel tid, stalagmitter og gamle rester af pollen, frø og blade. Ud fra disse undersøgelser ved vi, at der har været vekslen mellem istider og varmere perioder, og at gennemsnitstemperaturen på Jorden har bevæget sig op og ned mellem ca. 9 og 22 C (den nuværende globale gennemsnitstemperatur er 15 C). Denne vekslen havde naturlige årsager som f.eks. variationer i Jordens bane omkring solen og i Jordens akse, ændringer i solens aktivitet og vulkanudbrud. I de seneste år har klimaet været forholdsvis stabilt, med små ændringer på mindre end 1 C for hvert århundrede. Disse stabile forhold har muliggjort udviklingen af samfund og økosystemer, som vi kender dem i dag. Men nu stiger temperaturerne hurtigt. De naturlige årsager kan ikke længere forklare en så hurtig opvarmning, som vi ikke har oplevet i mindst (nogle undersøgelser taler endda om 2 000) år. Mange af de oplysninger, som forskerne har fundet frem til, bruges til at forudsige det fremtidige klima og virkningerne af klimaændringerne. (1) Der kan findes yderligere oplysninger om dette europæiske projekt kaldet EPICA på

13 Afvigelser i forhold til gennemsnitstemperaturen ( C) i perioden Temperaturer i de seneste år (nordlige halvkugle) og forventet temperaturstigning i de kommende 100 år Rekonstrueret temperatur. Data fra træringe, koraler og iskerner (blåt), udjævnede data (sort) og fejlmargen (gråt). Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. År Forudset global middeltemperatur , beregnet i overensstemmelse med forskellige IPCC-scenarier (stiplet linje) og samlet resultatmargen (gråt). Termometermålte data (rødt). 11 Dette gøres ved hjælp af computermodeller og simulationer. Her taler vi ikke om almindelige pc er de computere, der bruges til at kigge 100, 200 eller 300 år ind i fremtiden, er komplekse systemer, som arbejder med mange variabler. F.eks. ved forskerne endnu ikke nøjagtigt, hvor følsomt vores klima er over for de voksende koncentrationer af drivhusgas, dvs. hvilke koncentrationer der udløser hvilke temperaturændringer. Dette afhænger også af andre faktorer som f.eks. luftforurening og skydannelser. Så forskerne arbejder med simulationer, som er baseret på forskellige antagelser. De er også nødt til at arbejde med mange andre antagelser, f.eks. hvor meget fossilt brændstof vi fremover vil forbrænde, hvor mange mennesker vi vil være på Jorden, og hvordan økonomierne vil udvikle sig. Det er grunden til, at der i alle prognoser for fremtidige klimaudviklinger arbejdes med en vis margen. I 1988 oprettede FN et klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)), som samler tusindvis af forskere fra hele verden. Deres opgave er at vurdere den eksisterende forskning og viden om klimaændringer og deres virkninger og udarbejde rapporter herom. IPCC har hidtil udgivet tre rapporter i 1990, 1995 og IPCC har på grundlag af alle de tilgængelige oplysninger konkluderet, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren primært er vokset som følge af menneskelige aktiviteter. IPCC vurderer også, at temperaturerne vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden udgangen af 2100 (se s. 7).

14 12 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? Det er ganske enkelt: Vi skal mindske udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Nogle drivhusgasser har en lang levetid, og det betyder, at de forbliver i atmosfæren i adskillige årtier eller endnu længere. Selv om vi sætter handlekraftigt ind nu, vil temperaturerne fortsat stige en tid endnu. Men hvis vi ikke gør noget, vil temperaturerne stige endnu mere, og på et tidspunkt vil vi måske slet ikke kunne kontrollere klimaudviklingen. Hvis vi skal mindske drivhusgasemissionerne, vil det kræve investeringer og ændringer af den måde, vi producerer og bruger energi på. Ifølge en række nylige undersøgelser vil det koste meget mere, hvis der ikke gøres noget, fordi ukontrollerede klimaændringer vil medføre store skader og problemer. Hvad gør regeringerne? I løbet af 1980 erne blev det stadig tydeligere, at klimaændringerne tog til. Regeringerne indså, at klimaændringerne udgjorde en stor trussel, og at de måtte gøre noget. De indså også, at de var nødt til at samarbejde, hvis indsatsen skulle have en chance for at lykkes. Klimaændringer er et globalt problem, fordi alle lande i større eller mindre grad bidrager til udledningen af drivhusgasser, og alle lande er berørt heraf. Så der er ikke noget land, der kan løse problemet alene. FN s rammekonvention om klimaændringer I 1992 blev regeringerne enige om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Hidtil er denne internationale konvention blevet anerkendt formelt af 189 lande dvs. næsten alle lande i verden. Konventionens endelige mål er: at opnå en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen [menneskeskabt] indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, at fødevareproduktionen ikke trues, og at den økonomiske udvikling kan fortsætte på et bæredygtigt grundlag.

15 13 I henhold til konventionen skal de 189 lande føre tilsyn med og aflægge rapport om de drivhusgasser, de producerer, udarbejde strategier for bekæmpelse af klimaændringer og hjælpe de fattigste lande med at imødegå klimaændringerne. De mødes én gang om året for at drøfte problemerne og beslutte, hvad der så skal gøres. Konventionen blev udarbejdet som en ramme, inden for hvilken der kunne indgås aftaler om flere fremtidige tiltag. Kyoto-protokollen I 1997, i den japanske by Kyoto, tog regeringerne det næste skridt og nåede til enighed om den vigtige Kyotoprotokol. I denne protokol forpligter industrilandene sig indbyrdes til at nedbringe eller begrænse deres drivhusgasemissioner og til senest i 2012 at opfylde visse emissionsmål. Der er opstillet et mål for hvert land. Kyoto-protokollen fokuserer på de industrialiserede lande, fordi de er ansvarlige for størsteparten af de hidtidige og nuværende drivhusgasemissioner og har viden og penge til at nedbringe dem. F.eks. produceres der i EU hvert år 11 tons drivhusgasser pr. indbygger, mens der i udviklingslandene kun produceres ca. 1 ton pr. indbygger om året. Kyoto-protokollen trådte i kraft den 16. februar Hidtil har 150 lande, herunder alle 25 EU-lande, formelt godkendt den (1). 36 af disse lande er industrialiserede og er forpligtede til at opfylde Kyoto-mål, som for de flestes vedkommende indebærer, at de senest i 2012 skal have reduceret drivhusgasserne med 5-8 % i forhold til niveauerne i Kun USA og Australien har besluttet ikke at deltage i Kyoto-protokollen, selv om de oprindelig havde planlagt det. (1) Antal ratifikationer pr. 29. april 2005.

16 14 Kyoto-protokollen er kun et første skridt allerede under forhandlingerne stod det klart, at den ikke var nok til at standse klimaændringerne. Men protokollen er væsentlig, fordi den signalerer til resten af verden, at langt størsteparten af de industrialiserede lande er villige til at ændre kurs for at redde Jordens klima. Den har også indført forskellige mekanismer for internationalt samarbejde om at nedbringe emissionerne, hvilket vil mindske omkostningerne. Hvad gør EU? EU spiller en ledende rolle i den globale kamp mod klimaændringerne. EU er af den opfattelse, at det som en vigtig økonomisk magt har pligt til at foregå med et godt eksempel. Under forhandlingerne om Kyoto-protokollen satte de 15 lande, der på det tidspunkt udgjorde EU (markeret med gult, se næste side), sig et særligt ambitiøst mål: at nedbringe deres samlede drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til 1990-niveauerne inden De besluttede da, hvor meget hvert enkelt land skulle gøre for at nå dette kollektive mål, idet der blev taget hensyn til hvert enkelt lands økonomiske situation og industristruktur. De fleste lande skal mindske deres emissioner, nogle har lov til at øge dem op til en vis grænse, mens andre igen skal holde deres emissioner på samme niveauer som i De 10 lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 (markeret med blåt), har individuelle mål i henhold til protokollen, undtagen Cypern og Malta, som ikke har nogen mål.

17 15 Kyoto-mål i EU EU-medlemsstater, som tilsammen skal opfylde målet om at opnå en 8 %-nedbringelse i henhold til Kyoto-protokollen EU-medlemsstater med individuelle mål i henhold til Kyoto-protokollen Østrig 13 % Tjekkiet 8 % Belgien 7,5 % Estland 8 % Danmark 21 % Ungarn 6 % Finland 0 % Letland 8 % Frankrig 0 % Litauen 8 % Tyskland 21 % Polen 6 % Grækenland +25 % Slovakiet 8 % Irland +13 % Slovenien 8 % Italien 6,5 % I marts 2000 lancerede EU det europæiske Luxembourg 28 % klimaændringsprogram (ECCP). EU har Nederlandene 6 % sammen med repræsentanter for erhvervslivet, Portugal +27 % miljøsammenslutninger og andre interessegrupper Spanien +15 % indkredset 42 foranstaltninger, som kan hjælpe Sverige +4 % medlemsstaterne med at nedbringe deres drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv Det Forenede Kongerige 12,5 % måde. Alle disse foranstaltninger er allerede blevet omsat i lovgivning eller er ved at blive vedtaget. En af hjørnestenene i EU s klimapolitik er EU s emissionshandelsordning, som blev lanceret den 1. januar EU-regeringerne har fastsat grænser for, hvor meget CO 2 ca kraftværker og energiintensive fabrikker må udlede pr. år. Disse anlæg tegner sig for næsten halvdelen af EU s CO 2 -emissioner. De anlæg, der udleder mindre CO 2, end de har lov til, kan sælge uudnyttede emissionskvoter til andre fabrikker, der klarer sig mindre godt. Dermed er der et finansielt incitament til at nedbringe emissionerne. Systemet sikrer også, at der er købere til emissionskvoterne. Virksomheder, som overskrider deres emissionsgrænser og ikke dækker deres udledninger med emissionsrettigheder, som de har

18 16 Drivhusgasemissioner i EU i 2001 Energiesektoren 28 % Andet 4 % Landbruget 10 % Husholdningerne & små og mellemstore virksomheder 17 % Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Transportsektoren 21 % købt af andre, skal betale store bøder. Emissionshandelsordningen vil sikre, at emissionerne nedskæres der, hvor det er billigst, og at de samlede omkostninger dermed bliver så lave som muligt. Andre ECCP-foranstaltninger tager f.eks. sigte på at forbedre brændstofeffektiviteten i biler og energieffektiviteten i bygninger (bedre isolering kan mindske opvarmningsomkostningerne med 90 %!), at øge anvendelsen af vedvarende energikilder som f.eks. vind, sol, tidevand, biomasse (organiske materialer som træ, restprodukter fra forarbejdningsindustrien, planter, husdyrgødning osv.) og geotermisk energi (varme fra varme kilder og vulkaner), at fremme kombineret kraftvarmeproduktion, fordi der kræves mindre energi hertil, at kontrollere de fluorholdige drivhusgasser, der bruges i luftkonditioneringsanlæg, at mindske udledningen af metan fra lossepladser, at øge bevidstgørelsen om klimaproblematikken og styrke forskning og udvikling samt anvendelse af klimavenlige teknologier. Der findes allerede mange klimavenlige teknologier, som blot skal forbedres yderligere for at kunne anvendes i større målestok. Industrien 20 % F.eks. er det muligt at opsamle noget af det kulstof, der udledes, når fossilt brændstof brændes, og så nedgrave det i gamle miner eller nedlagte oliefelter. Denne teknologi kaldes»carbon capture and storage«og begrænser udledningen af CO 2 i atmosfæren. En anden lovende teknologi, som der imidlertid skal forskes betydeligt mere i, er produktion af brint fra vedvarende energikilder og dens anvendelse i»brændselsceller«. Brændselscellen omdanner brint og ilt til vand og producerer derved elektricitet. Hvis alle de foranstaltninger, EU og medlemsstaterne har planlagt, gennemføres, er EU godt på vej til at nå sine Kyoto-mål for I 2002, som på tidspunktet for udarbejdelsen af denne brochure er det seneste år, der foreligger data for, havde de tidligere 15 EU-lande reduceret deres drivhusgasemissioner med 2,9 % i forhold til 1990-niveauerne (deres Kyoto-mål er 8 %). Tilsammen havde de 25 EU-lande reduceret deres emissioner med 9 %.

19 17 Hvad gør virksomhederne? Virksomhederne spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaændringer. De er ved at forstå, at hvis de mindsker deres drivhusgasemissioner, beskytter de ikke alene klimaet de kan også spare penge, få god reklame og dermed opnå fordele i forhold til deres konkurrenter. F.eks. har et stort multinationalt selskab, der producerer et bredt spektrum af produkter i forskellige dele af verden, siden 1990 sparet 1,5 mia. EUR ved at mindske sit energiforbrug og installere nye klimavenlige teknologier i sine fabrikker. Desuden sparer det årligt mellem 7 og 11 mio. EUR ved at benytte vedvarende energi. Hermed har det siden 1990 mindsket sin udledning af drivhusgas med 67 % (1). Sammenslutningerne af europæiske, japanske og koreanske bilfabrikanter har frivilligt påtaget sig at mindske de gennemsnitlige CO 2 -emissioner fra nye personbiler, der sælges i Europa, med ca. en fjerdedel af niveauerne inden udgangen af 2008 (europæiske bilfabrikanter) eller 2009 (japanske og koreanske fabrikanter). Udviklingen af klimavenlige teknologier skaber også nye job og nye markeder. Takket være adskillige EU-landes støtteordninger for vindkraft tegner de europæiske virksomheder sig nu for 90 % af forsyningen til det globale marked for vindkraftudstyr, som er i stærk fremgang. I Tyskland har indførelsen af vindkraft skabt nye arbejdspladser. Hvis de europæiske virksomheder er hurtige til at udvikle nye klimavenlige teknologier, vil de have en konkurrencemæssig fordel, når den globale efterspørgsel på sådanne teknologier vokser. (1) Se»Less is more: 14 pioneers in reducing greenhouse gas emissions«fra The Climate Group, en sammenslutning af organisationer, der arbejder på at mindske deres drivhusgasemissioner. Dokumentet findes på

20 18 Hvad kan du gøre? Klimaændringer er et globalt problem, men vi kan alle hver især gøre en forskel. Selv små ændringer af vores adfærd kan bidrage til at forebygge udledninger af drivhusgas, uden at det berører vores livskvalitet. Samtidig kan vi tilmed spare penge. Genbrug. Hvis man genbruger 1 kg gamle aluminiumsdåser, bruges der 10 gange mindre energi, end hvis dåserne nyfremstilles, og fabrikkerne bruger langt mindre energi til at fremstille papir, hvis de genbruger gamle aviser i stedet for at anvende træmasse. Opvarm kun det vand, du har brug for, når du tilbereder en varm drik. Spar på det varme vand tag et brusebad i stedet for et karbad; dermed bruger du fire gange mindre energi. Husk at slukke for lyset, når du ikke har brug for det. Husholdningerne tegner sig for 30 % af elforbruget i EU, så hvis vi alle sparer på elektriciteten, vil det gøre en stor forskel. Når du køber nye pærer, så prøv at købe de energibesparende de holder længere og bruger fem gange mindre elektricitet end de almindelige pærer. Lad være med at lade dit tv, stereoanlæg eller din computer stå på standby dvs. med den lille kontrollampe tændt. Gennemsnitligt bruger et tv 45 % af sin energi på standby. Hvis alle europæere slukkede helt for deres apparater, ville de spare nok elektricitet til at forsyne et helt land på størrelse med Belgien. Husk også at tage din oplader ud af stikket, når du ikke oplader din mobiltelefon. Hvis du lader den blive i stikket, går 95 % af elektriciteten tabt der bruges faktisk kun 5 % til selve opladningen af din telefon. Hvis du eller dine forældre køber et nyt elektrisk husholdningsapparat, f.eks. et køleskab eller en vaskemaskine, så kontrollér, at der på det europæiske energieffektivitetsmærke, som alle husholdningsapparater skal være forsynet med, står»a«. Bogstavet»A«betyder, at apparatet er meget energibesparende. Kig efter varer med det europæiske miljømærke, som er symboliseret ved en lille blomst (se øverst til venstre i denne indramning), i forretninger og supermarkeder. Mærket betyder, at varerne er fremstillet i overensstemmelse med strenge miljøstandarder. Skru ikke varmen for højt op derhjemme. Hvis du sætter temperaturen bare 1 C ned, kan du spare op til 7 % på din energiregning. Når du lufter ud, er det bedst at lade et vindue stå vidt åbent i nogle få minutter og så lukke det igen i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 10 % af EU s CO 2 -emissioner stammer fra personbiler. Det er billigere og sundere at bruge den offentlige transport, cykle eller gå. Hvis dine forældre vil købe en ny bil, så bed dem om at købe en lille og brændstofeffektiv model. Bilfabrikanterne skal i henhold til den europæiske lovgivning tydeligt angive, hvor meget CO 2 deres biler udleder. Flytrafikken er verdens hurtigst voksende kilde til CO 2 -emissioner. Brug alternative transportformer som f.eks. tog og busser, hvis du kun skal rejse nogle få hundrede kilometer. Plant et træ i skolen, i din have eller i dit kvarter. Fem træer vil almindeligvis optage ca. 1 ton CO 2 i deres levetid.

21 19 Hvordan ser fremtiden ud? EU er overbevist om, at vi kan nedskære vores udledning af drivhusgasser og samtidig fortsætte med at forbedre vores levestandard og livskvalitet. Der er ikke tale om to uforenelige processer. Men det vil betyde, at vores levemåde og den måde, vi producerer og bruger energi på, skal tilpasses. De europæiske ledere er enige om, at de globale temperaturer ikke bør have lov til at stige med mere end 2 C over de førindustrielle niveauer for, hvis de gør det, vil der være meget større risiko for mad- og vandmangel og miljøkatastrofer i verden. For at nå dette andet mål vil det være nødvendigt at gøre en omfattende indsats efter 2012, når Kyoto-protokollens mål skal være opfyldt. Måske vil det være nødvendigt, at industrilandene nedbringer deres drivhusgasemissioner med ca % i forhold til niveauerne inden 2020 og med % inden Men det er også vigtigt, at de udviklingslande, som klarer sig godt økonomisk, deltager i en fremtidig aftale, for deres udledninger er i kraftig stigning. Man er ved at indlede internationale drøftelser om den fremtidige ordning vedrørende klimaændringer. Europa- Kommissionen har allerede offentliggjort et dokument, hvori den understreger en række grundelementer, som den nye ordning bør indeholde, herunder bred inddragelse af alle lande, som udleder store mængder drivhusgasser, og et beslutsomt fremstød for nye klimavenlige teknologier. Klimaændringerne forsvinder ikke straks, men jo hurtigere vi alle bliver bevidste om problemet og gør noget for at løse det, desto bedre vil vi være i stand til at kontrollere vores skæbne, leve behageligt og beskytte vores planets skønhed og mangfoldighed fremover.

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Parkeringskort for personer med handicap i EU:

Parkeringskort for personer med handicap i EU: Parkeringskort for personer med handicap i EU: betingelser i medlemsstaterne Europa-Kommissionen Anbring den fritstående folder i vinduet ved siden af parkeringskortet, så sproget i det land, du besøger,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere