Gardehusaren Nr. 6 - December årgang

Transkript

1 Gardehusaren Nr. 6 - December årgang

2 Indhold nr. 6 Gardehusarregimentets æresvæg...3 Hesteskadronens efterårstogt til Randers og Slagelse...4 Nyt udstyr til genoptræning af sårede soldater...5 Feltøvelse Forsidebillede: Bedste GRP fra C-Coy modtog Gitte legatet på kr Gardehusaren udgives af Gardehusarregimentet i samarbejde med Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Danske Garde husarfor-eninger, hvis protektor er: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Bladet fordeles til alt tjenstgørende personel ved Gardehusarregimentet og udsendes til alle medlemmer af Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Gardehusarforeningerne i ind- og udland samt personel i international tjeneste. Redaktion: Kaptajn Lars Nordmann, ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant Knud Skafte, redaktør Seniorsergent Janne U. Ramsing, redaktør Specialist Uge med Frømandskorpset...8 Danmarks helte sejrede...11 Regimentschefen på besøg...13 Befalingsmændenes gallafest...14 De Onde vs. De Gode...15 GHR fødselsdag Ambassadørmodtagelse i Fredensborg...18 Årets helt udgiver bog...19 Danske Gardehusarforeninge...20 Sjællandske Livregiments Soldaterforening...25 Bladudvalg Oberst Ib Hedegaard Sørensen Oberstløjtnant Knud Skafte Freddy Rasmussen (Adresse ændringer tlf ) Ole Bent Pedersen Helmer Christensen Hans-Erik Bonde Kaptajn Lars Nordmann Seniorsergent Janne U. Ramsing Redaktionens adresser Lokalstof: SSG J. Ramsing, STKMP 1 PNINFBTN/GHR, Tlf Fax: jramsing@gmail.com Redaktionens meninger må ikke tages som udtryk for regimentets officielle standpunkter. Ligesom redaktionen ikke behøver at dele den opfattelse, forfattere af de forskellige artikler giver udtryk for. Trykt oplag: 5000 Repro & tryk: Slagelsetryk Marketing ApS Bladet udkommer 6 gange årligt Annoncetegning: Slagelsetryk Marketing ApS Rosengade 7C, 4200 Slagelse Telefon Fax mail: info@slagelsetryk.dk "Deadlines for Gardehusaren i 2011" Februar nr. er 30 DEC 2010 Information: Da SSG Janne Ramsing er udsendt i Perioden FEB- AUG 2011, så skal alt kontakt ang. Gardehusaren foregå enten via jramsing@gmail.com eller via KN Lars Nordmann GSE GHR, Knud Skafte, redaktør GHF eller Hans-Erik Bonde, redaktør SJLR Tjenesteblad for Gardehusarregimentet og foreningsblad for Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Danske Gardehusarforeninger 2 3/2010

3 Gardehusarregimentets æresvæg Vi har et Mindeanlæg for vore faldne husarer, men vi manglede et sted, hvor vi kunne hædre og ære de husarer, der har modtaget medalje for tapperhed, anerkendelser fra forsvarschefen og forsvaret for heltemodig og tapper indsats og ikke mindst for de af vore husarer, der bliver hårdt såret og modtager forsvarets medalje for sårede. Derfor har vi nu lavet en Æresvæg! Æresvæggen er placeret det sted på kasernen, hvor den er mest synlig. Det er muligt, det ikke er det smukkeste sted, hvor der ro og ryddeligt, men det er til gengæld her, hvor de, der skal æres, bliver set af alle der færdes på kasernen. Vi har skrevet til mange husarer ud fra forsvarskommandoens liste over tildelte medaljer. De fleste har været forbi og er blevet fotograferet. I skrivende stund mangler der primært husarer fra ISAF hold 8 og 9. Ring til MJ S. Carlsen på hvis du ikke er på. Æresvæggen vil blive opdateret løbende. En stor tak til MJ Stig Carlsen for sit virke som projektofficer og ligeledes en stor tak til vores lokale Byggestøttecenter og lokale støtteelement (LSE) for at have leveret varen på glimrende vis. Det var således med stor glæde, at jeg på regimentets 396 års fødselsdag kunne vende et nyt vigtigt blad i regimentets historie, ved at afsløre Gardehusarregimentets Æresvæg. 3/2010 3

4 Hesteskadronens efterårstogt til Randers og Slagelse Af: Husar Ulkebøl & Husar Oslo, hold FEB 10. September måned er lig med visne blade, blæsevejr og en hulens masse regn men for husarerne betyder det også efterårstogt. Denne gang skulle Regentparret besøge Randers og Slagelse, og selvfølgelig var Hesteskadronen på pletten med en masse heste, husarer, rekrutter, befalingsmænd og officerer. Lørdag den 11. september gik turen mod Randers Kaserne, hvor vi skulle tilbringe tiden indtil tirsdag. Da alle 50 heste var blevet indkvarteret i transportstaldene og alt var pakket ud, kunne vi holde fri efter en lang og hektisk dag. Vi blev dog nødt til at tage ned i byen og få en enkelt kop øl, inden vi kunne gå i seng. Der foreligger ingen forklaring på, hvorfor husarerne mødte klatøjede og trætte på arbejde næste morgen. Søndag den 12. september startede vi op med daglig ridning, hvorefter vi red ruten til eskorten igennem, for at få de sidste detaljer på plads. Om aftenen var der åbent hus, hvor folk havde mulighed for at se, hvordan man som husar klarer sig både i stalden og i felten det helt store hit var smagsprøverne på feltrationerne. Senere var der opvisning med bl.a. politihestene, karetkørsel og husarerne. Vores egen opvisning gik ud på at vise gammeldags sabeleksercits ved at hugge kålhoveder Eskorte af Regentparret gennem Randers bymidte over, springe over forhindringer og tage ringe med sablen. Dette foregik alt sammen i fuld galop og brøl, og undervejs blev der krydret med musik fra trompeterne. På trods af, at nogle af hestene fik snydt sig uden om springene, var det en stor succes, og det var virkelig en oplevelse at optræde for de flere tusinde mennesker, som var mødt op. Generalprøven blev redet om mandagen 13. september, hvor både den kongelige karet og politiet var med. Vi var nu så klar, som vi overhovedet kunne blive til at eskortere Regentparret gennem Randers by. Dermed kunne vi om aftenen slappe af og hygge os i Randers Regnskov sammen med hele eskadronen. Endelig oprandt den store eskorte- dag tirsdag 14. september, hvor vi skulle eskortere regentparret fra havnen igennem de menneskefyldte gader i Randers til byens lille rådhus. Eskorten forløb som planlagt og vejrguderne var med os. Inden vi fik set os om, gik turen hjem til Slagelse. Vi måtte dog efterlade yngste deling i Randers, så de kunne lukke og slukke, inden de også kunne vende snuden hjemad mod Slagelse. Onsdag 15. september var der generalprøve i Slagelse by, så vi igen kunne få styr på de sidste ting, og torsdag 16. september gik det atter løs, hvor Regentparret denne gang skulle eskorteres fra Slagelse rådhus til Slagelse Museum. Da Regentparret var blevet sat af, gik turen til anlægget, som er en park i Slagelse bymidte, hvor der var opvisningstræning. De resterende heste som ikke var med til opvisning blev enten kørt eller redet tilbage til kasernen. Der blev endnu engang blæst for fulde gardiner, hvad angår trompeterne og de vilde heste viste endnu engang hvad de kunne, derved var efterårstogtet 2010 afsluttet for Hesteskadronens vedkommende og alle deltagende værnepligtige havde fået alle tiders oplevelser for livet. Eskadronens spændende besøg i Randers regnskov 4 3/2010

5 Nyt udstyr til genoptræning af sårede soldater HKH Kronprinsen indviede i sin rolle som protektor for Soldaterlegatet sammen med Kronprinsessen en gave til Rigshospitalet, der har til formål at optimere og forbedre genoptræningen af sårede soldater. Dagens donation til de sårede soldater, der er indlagt eller genoptræner på Rigshospitalet, er sikret gennem et samarbejde mellem Forsvaret, Rigshospitalet og Soldaterlegatet, som i tæt samarbejde med Bevica Fonden har sikret den nødvendige økonomiske støtte. Bevica Fonden har via Soldaterlegatet finansieret indkøbet af det ønskede udstyr samt det fysioterapeutiske projektårsværk, der er taget i brug i dag. Donationen har en samlet værdi af 1.8 millioner kroner og består af nyt og mere avanceret udstyr klinik for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet samt støtte til at ansætte en ekstra fysioterapeut i en projektstilling i et år med fokus på genoptræning af sårede soldater. Et offentlig-privat samarbejde Donationen er sket på baggrund af en ansøgning fra Forsvarets Sundhedstjeneste, som i forbindelse med en såret dansk soldats ophold på et amerikansk genoptræningscenter fandt, at en investering i nyt udstyr og ekstra personale, ville betyde et væsentligt løft af de fysio- og ergoterapeutiske behandlingstilbud, som de sårede soldater modtager på Rigshospitalet. En gave til alle tilskadekomne på Rigshospitalet Det indkøbte udstyr til klinik for ergo- og fysioterapi på Rigshospitalet og den nyansatte fysioterapeut er en gave fra Soldaterlegatet og Bevica Fonden til de sårede soldater, der er indlagt eller genoptræner på Rigshospitalet. Det er dog vigtigt at understrege, at gaven samtidig vil komme andre indlagte på Rigshospitalet til gode. Fakta om Soldaterlegatet Soldaterlegatet støtter tidligere udsendte i internationale militære missioner, der under udsendelsen har pådraget sig et fysisk eller psykisk men. Pårørende og efterladte kan ligeledes indstilles til et legat. Soldaterlegatet har eksisteret siden 29. januar 2009 og har siden støttet mere end 300 soldater og deres pårørende med legater for 16 millioner kroner. Soldaterlegatet er uafhængigt af forsvaret, af forsvarets faglige organisationer og af politiske interesser. Soldaterlegatet kan igangsætte og finansiere projekter. Soldaterlegatet har bl.a. igangsat forskningsprojektet Danske Hjemvendte Soldater med 6,5 mio. kr. Projektet køres i regi af Socialforskningsinstituttet. Projektet er den første af sin slags og vil vise fakta om, hvordan livet har udviklet sig for de mere end soldater, der har været udsendt siden Soldaterlegatet har ligeledes igangsat to sportsseminarer for fysisk tilskadekomne soldater, hvor andet sportsseminar løber af stablen november 2010 Soldaterlegatet har sikret skattefrihed for legatmodtagerne af Soldaterlegater. Værd at vide Åbningstider Regimentets kontorer: Mandag - fredag: Reception: Mandag - torsdag: Fredag: Cafeteria: Mandag - torsdag: Fredag: LSE-Linneddepot: Mandag: Torsdag: Miljøgården: Mandag og onsdag: Lukket Tirsdag: Torsdag - fredag: I særlige tilfælde uden for dag-lig åbningstid tlf KØR/ELM SLA: Mandag - fredag: LSE depot: Mandag - tirsdag: Onsdag Lukket Torsdag - fredag: Udleverende depot: Mandag: Onsdag: Fredag: Service: Messer, møntvask, mønttelefoner findes i centerbygningen. Taxa: Slagelse Taxa tlf afhenter gerne på kasernen. Bus: Busrute 310 direkte mellem stationen og kasernen. Stoppested v. forhindringsbanen. Busruterne 30, 31 og 88 stoppested på Næst-vedvej ved kasernens indkørsel. 3/2010 5

6 Medlem af Dansk Låsesmede Forening SLAGELSE NÆSTVED KORSØR Grundlagt 1945 Døgnvagt værksted butik Bredegade 14, Slagelse Fax: SIKKERHED TRYGHED VÆLG DLF LÅSESMEDEN Autoriseret forhandler af: VW Audi Subaru Slagelse v/ Kim Augustsen A/S Elmedalsvej. Slagelse Tlf Feltøvelse 2 Af menig Jeppe Brønshøj Valeur, 2. Kompagni, 3. deling. Det er tidlig tirsdag aften på Antvorskov Kaserne, kort efter dagens tjeneste er endt. Det er tydeligt, at det ikke er en helt normal dag, da de normale livlige lyde af aftrådte menige på stuerne er blevet erstattet med en trykket, afventende stemning. Soldater pakker, spænder og justerer rygsække og basis-bælter i tavshed eller ligger og hviler i køjerne; vi er blevet varslet, at vi skal på vores på anden feltøvelse med dertil hørende REX-tur klokken 00:00 samme nat og det er så også stort set den eneste information vi har fået. Turen starter med en kontrol af indholdet af tasker, uniform m.m., delvist for at sikre at vi har alt det nødvendige med, samt at vi ikke har forsøgt at snyde og medbringe mere end de 3 cigaretter eller 100g chokolade vi har fået tilladelse til. Knive bliver sikret til bælter, magasiner bliver ladt op og vi påfører natsløring vi er med andre ord klar til kamp. Det er 27 nervøse, sortmalede ansigter der sent tirsdag nat kigger spændte på hinanden efter vi er hoppet af vognen på en gudsforladt mark et sted ved Næstved. Udover vores ca. 25 kilos oppakning, bærer mange på ekstra materiel; f.eks. et let skyttevåben (LSV), panserværnsvåben (PVV), nattekikkerter (NOC), sygehjælpstasker og endda kompagniradioen, som vejer på den gode side af 10 kilo. Det eneste vi ved, er at før vi får lov til at hvile og forpleje så skal vi marchere. March bliver nøgleordet for feltøvelsen eller sådan føles det i hvert fald for vores fødder og rygge. Udover de lange ture henover marker og igennem mørke skove, stifter vi også bekendtskab med vandpassage en disciplin der efterlader en hel deling renere (samt betydeligt mere våde og kolde) soldater. Efter de natlige marchture befinder vi os i forskellige midlertidige lejre. Her får vi lov til at spise og sove lidt, betydeligt mindre end vi er vant til, men lidt har også ret. Ikke at have mad (og for os rygere, også smøger) og søvn nok, bliver også synonym for feltøvelsen. Det viser sig hurtigt hvor stor indflydelse det fysiske pres af at bevæge sig meget, uden at spise eller sove særlig meget, samt det psykiske Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer. rosetter Peder Skrams gade København K Tel. & fax: mwm@mwmorch.dk ( ) 6 3/2010

7 pres det er ikke at vide hvad der kommer til at ske hvornår man får mad og søvn igen, hvornår man skal marchere igen og hvor langt man skal gå har på delingens humør. Soldater, der normalt nyder at presse sig selv fysisk under idræt eller kampøvelser, bliver lettere nedtrykte og umedgørlige under den uvante mangel på søvn og mad. Det viser sig dog også positivt hos de fleste, da man sjældent har fundet så stor glæde i en halv kiks med ost eller kunne bruge så meget tid på at fylde og beskrive ens imaginære køleskab. Vi bliver selvfølgelig lidt slidte og flossede i kanterne, men sammenholdet er højt, for vi ved alle, at soldaten ved siden af én, er i præcis den samme situation, under præcis de samme forhold, hvad enten man marcherer i regnen på en mørk mark eller varmer sig op af hinanden på en kold skovbund, mens vi venter på nye ordrer. Under øvelsen deltager hele kompagniet også i en fælles feltgudstjeneste, med en energisk og karismatisk feltpræst. Selvom mange, heriblandt undertegnede, tydeligvis ikke er særligt religiøse, er det stadig en positiv oplevelse. På trods af det religiøse præg, taler præsten om håb, mod og kammeratskab værdier som alle soldater kan relatere til på tværs af religiøs overbevisning, især under en feltøvelse som denne. Efter et par døgn med førnævnte aktiviteter; march og afventning, en smule hvile og forplejning samt enkelte mindre operationer, heriblandt observation og baghold, skal kompagniet angribe en fjendtlig operativ base i form af opbevaringskasernen i Næstved. Vores deling skal hurtigt ind til to bygninger, og på gruppeniveau nedkæmpe fjendtligt personel og sprænge bygningerne i luften. Operationen hæver delingens morale betydeligt, idet det er et spændende og realistisk scenarie, der får afprøvet os i de færdigheder vi har lært i løbet af de sidste par måneder. Herefter begynder fredagen og REXturen så småt, som er en essentiel del af værnepligten for Garderhusarregimentet. Jeg vil ikke gå i detaljer omkring turens indhold, men kan dog sige at det for de flestes vedkommende, heriblandt jeg selv, under omstændighederne var noget af det hårdeste, de havde gennemgået. En tur, der stillede krav til den enkelte, fysisk og psykisk, samt delingen og gruppernes evne til at samarbejde under pres. Nogen klarede dette pres bedre end andre, men fælles for alle var glæden ved at gennemføre for endelig at kunne kalde sig husarer og påføre Dronningens mærke på vores uniformer. 3/2010 7

8 Specialist Uge med Frømandskorpset Af OKS-1 Jesper Bruun Pedersen/OPKBTN Afgangen fra Rønne foregår som altid med natfærgen til Køge, når vi bornholmere drager mod det jyske på øvelser og lignende. Det er søndag aften den 5. september og min spotter og jeg har pakket en buslet med vores udrustning, rifler med mere. Klar til Specialist Uge med to andre finskyttehold fra Hæren, og to af frømændenes finskyttehold. Det er Frømandskorpset, der står bag de to uger og har planlagt opholdet i Borris. Efter at have sejlet hele natten og kørt tværs gennem Danmark, ankommer vi mandag formiddag til Borrislejren. Forventningerne for de næste to uger er lidt blandede, da vi ved, at det kære Frømandskorps er glad for vand, og det eneste vi har haft at forholde os til omkring hvad ugerne indebærer, er en pakningsliste, hvor specielt kampsvømmerudrustning, komplet falder os i øjnene. Men vi har humøret højt, da vi ankommer til lejren og får os indkvarteret i en af bygningerne. Kort tid efter vores ankomst møder vi kendte ansigter fra Slagelse og JDR, efterfulgt af værterne fra FKP. Vi lod os blande på de to stuer, vi boede på, så vi kunne lære hinanden lidt bedre at kende. Det første, der var iøjnefaldende og karakteristisk, var frømændenes påklædning, der virkede ret tilfældig. Hvilket da også blev kommenteret af en officer en aften på Kuffen, der efter de var gået sagde: Frømandskorpset er Danmarks svar på ANA. Om han har ret i det, vil jeg lade være usagt, og som en af frøerne så korrekt svarede, da han hørte, hvad officeren havde sagt: "Det er ikke påklædningen, der gør den gode soldat; det er hvordan han udfører sit arbejde." Efter at vi havde snakket lidt, og fået pakket vores ting af bilerne, var der briefing om de to ugers forløb. Uge 1 var en kombineret skyde- og træningsuge, hvor størstedelen af tiden ville foregå på skydebanen for at få nullet, og skudt lidt på længere afstande. Onsdag ville HELO en ankomme, og vi ville få mulighed for at skyde fra den. Derudover skulle vi træne fastroping og watercasting fra HELO. De to sidst nævnte skulle øves til uge 2, hvor vi skulle lave skarpe indsættelser. Hver morgen var der afsat to timer til FUT, inden vi begyndte på selve dagens program. FUT er noget frøerne bruger meget tid på, og man kunne se, at størstedelen brænder for at træne, og at det er et must i deres dagligdag. Uge 2 ville som nævnt blive mere decideret øvelse med nogle skarpe indsættelser. Vi fik kort gennemgået ugen, der var inddelt i tre faser. Første fase var en døgnøvelse, der involverede noget vand og fem mål, der skulle nedkæmpes på tre forskellige lokaltioner. Fremgangsmåden ville være kampsvømning, march og opsiddet i køretøj. Fase to var en indsættelse fra HELO i vand, nedkæmpe et mål og videre til næste mål for derefter at blive EXFIL med HELO igen. Sidste fase var fastroping på en bygning og nedkæmpelse af mål, plus flyvende skydninger i en grusgrav. Den første mandag forløb med FUT om morgenen, og så stod den på kontrol nullning af rifler og skydning ud til 500 meter. Om tirsdagen blev der stillet to baner op. Den ene bane var en selvstændig skydning. Der var sat skiver op fra 300 til knap meter, som vi kunne skyde på. Den anden bane var en handlebane/ kulisse-skydning, hvor der var lagt vægt på at skyde i alternative skydestillinger og med alternativ støtte af riflen. Samtidigt med at man skulle ramme igennem kulissens åbninger uden at skyde i kulissen, det der hedder muzzel awareness (!!!), hvor man skal huske at ens sigtelinje og projektilets bane ikke er ens. Noget der normalt ikke er et problem, men så snart man kun har et skydeskår på 10 x 30 cm, og man skal holde sig tilbage i rummet, kræver det en del mere opmærksomhed fra skytte og spotter. Skydningen gav én en masse ideer til, hvordan man kan bruge redskaber og ens makker til hjælp. Samt ikke mindst det, at kende sine egne begrænsninger, ved at vælge de små mål på lang afstand, hvis skydestillingen er ustabil; men alligevel at skyde selv om forholdene ikke er optimale. Der var opstillet fire kulisser som forskellige stillingsområder, og så var der redskaber man kunne tage i brug; alt fra en spade til en børnecykel. Sidst nævnte virkede bedre end man umiddelbart skulle tro. Mellem stillingsområderne skulle man være klar til at reagere ( ) 8 3/2010

9 på SAAB-skiver, der kunne dukke op pludseligt. En skydning, vi har prøvet noget lignende af hjemme på øen, men dette var helt klart én, man skulle tage med til sine fremtidige skydebanedage. Så blev det onsdag, og nu skulle vi ud og fastrope. HELO en ankom om formiddagen, og vi fik en kort instruks i, hvordan det skulle gøres: Hænderne i brysthøjde, benene kun til at styre med, og man bremser ved at vride hænderne, som når man vrider en klud. Til sidst huske at vi skulle hoppe på rebet med ryggen i flyveretning, og sidste mand giver OK-tegn til HELO en. Derefter var det jo bare at springe ud i det, om man så må sige. Vi startede med 30 fod tov et par gange og gik videre til 60 fodsrebet. Det er henholdsvis 10 og 20 meter. På de sidste ture havde vi alt udstyret på for at få riflen tilpasset, så man nemt kunne hoppe på rebet uden at hænge fast i noget på HELO en. Efter frokosten var det skydning fra HELO. Det forgår ved, at man sidder i den åbne side af HELO en og riflen hviler på en sling, så skal man dirigere piloten, så man selv får det mest optimale skud. I størstedelen af tilfældene ryster HELO en mere, når den hoover, fremfor hvis den er i bevægelse, og så er det din opgave at få guidet piloten hen, så du har skudmulighed og samtidig få ham til at bremse tilpas langsomt, og dermed få det roligste sigte. Men som skytte med den finske riffel, Sako, der er en bolt action riffel, har man valgt at det ikke skal være nemt! Vores HK417 har fordelen i at være semiautomatisk, og vi kunne så låne os frem til en hylsterpose. Så skal man ikke tænke på at genlade, eller på hvor ens hylstre flyver hen, da de ikke må ligge i HELO en. Og det var da også et skuffende resultat, jeg havde efter min debut som HELO-skytte, men der blev ramt, og selv et par af de andre finskytter med deres Sako er fik ram på et par af skiverne. Anden dag med HELO stod på to baner. En bane, hvor der skulle fastropes fra HELO og derefter skydes fire til fem mål, der skulle nedkæmpes. Det gode ved denne bane var, at vi var få, så man fik alle de ture, man kunne orke, indtil vi faktisk ikke gad mere. Den anden bane vi var på var watercast, som i al sin enkelthed går ud på, at man sidder med benene ude af HELO en, og når man får et klap på skulderen hopper man ud i vandet med hænderne bag nakken. Tricket er at få placeret benene rigtig så balancen er god, ellers lander man som vi ofte gjorde på røven eller ryggen! Oplevelsen er fed, og den bedste del var, at man ikke bliver våd. Vi lånte tørdragter og svømmefødder af frøerne, hvilket for mit vedkommende gav vandpassage en helt ny mening. Vi holdt tidlig weekend, da vi allerede var færdige torsdag sidst på eftermiddagen. Den følgende mandag mødte vi til middagstid. Vi spiste frokost og fik befalingen for øvelsen. Derefter fik vi tid til at pakke og afprøve udrustning. Vi blev kørt til Hvidesande, hvorfra vi tog en redningsbåd ud på søen. Der var en halvanden times sejltur, som bød på høj sø, og for nogen førte det til, at de måtte overgive sig og fik kastet en del op på turen. Men da øjeblikket kom, og vi selv skulle i vandet, gik kvalmen i sig selv hos de enkelte. Det var en meget speciel følelse at hoppe i Vesterhavet i komplet mørke, kun indimellem oplyst af skibets projektør. Samlet i to hold svømmede vi mod stranden, i hvad jeg vil kalde store surferbølger. Da vi nåede til stranden tog vi svømmefødderne af og gjorde klar til at komme i skjul for at få tørdragten af. Det er også her jeg fandt ud af, at min vandtætte pakning ikke ( ) 3/2010 9

10 havde holdt tæt. Da jeg prøvede at løfte den, vejede den det dobbelte af, hvad den startede med. Da vi kommer i skjul i klitterne og jeg pakker ud, er alt gennemblødt, undtagen en montaine jakke, som jeg ved et tilfælde havde pakket i en vandtæt pose. En mindre detalje, der senere skulle vise sig, at jeg blev rigtig glad for. Da vi får smidt dragten og får den pakket ned, er vi klar til den videre opgaveløsning: Nedkæmpelse af to PAX i klitterne nogle kilometer nord for vores daværende position. Vinden blæste kraftig og regnen var tiltagende, hvilket vi valgte at bruge til vores fordel og satte hastigheden i højsæde, da sigtbarheden var lav og vinden overdøvede al lyd. Vi kommer frem til området og får fundet en stilling, hvorfra vi kan nedkæmpe de to PAX. Efter skuddene pakker vi hurtigt sammen og sætter kursen mod vores pick-up, da regnen og vinden havde taget yderligere til. Så vi så vores snit til at komme hurtig i læ og få varmen, eftersom vi på daværende tidspunkt allerede var gennemblødte. Vi kommer som de første frem til vores pick-up og kommer i læ. Her får vi en god halvtimes mere hvile og varme, end de sidst ankomne. Efterfølgende bliver vi kørt nogle kilometer til en havn, hvor vi bliver sat af. Derefter går turen nordpå over Skjern Å for at nedkæmpe en PAX i en båd. Under turen nord på brugte vi endnu engang vejret til vores fordel, så vi kunne skyde en høj fart. Kl havde vi placeret Skjern Å, og det gav os et par timers hvile, inden vi havde tilladelse til at nedkæmpe målet kl Sidste del af opgaven var at kapre nogle køretøjer fra de patruljerende fjender i området, for derefter at køre yderligere nord på til Stauning Lufthavn. Derfra nedkæmpede vi to mål på landingsbanen inde fra bygningerne. Målet med dette var at finde gode stillinger i urbant miljø. Derefter skulle vi EXFILTRERE til pick-up nord for lufthavnen, hvor øvelsen sluttede. Vi var tilbage i Borrislejren lige inden spisetid og nåede at vedligeholde det meste af udrustningen og få sat det til tørre, så det var klar til morgendagens opgave. Aftenen gik med at fjerne rust fra våbnene, da saltvand og metal ikke er en god kombination. Efter en god gennemgående vedligeholdelse, var våbnene så gode som nye. Efter gårsdagens strabadser var det lidt hårdt at komme ud af sengen, da vækkeuret ringede lidt i syv. Hvad der var endnu sværere, var at komme i gang med morgenens FUT, og det er nok her man for alvor kunne se forskellen var mellem os og frøerne. De havde mere energi til at FUT te morgenen efter en øvelse, da de er langt bedre til at komme sig efter hårdt fysisk arbejde. Morgenens FUT var træning for dem, men overtræning for mig! Dagens opgave bar også tydeligt præg af, at vi var trætte. Tempoet var oppe, men ikke i nærheden af, hvad vi kan. Selve opgaven bestod i to mål, som skulle nedkæmpes. Derefter en fra en ø, hvor vi lod os watercaste ned i søen og derfra svømme til land og nedkæmpe målet, smutte fra området og få klædt om i skjul. Den fortsatte opgaveløsning var nedkæmpelse af en PAX i en PMV, der befandt sig i skoven nord for os, for til sidst at blive fløjet ud i HELO pick-up. Hjemmeværnet udgjorde de fjendtlige styrker, der patruljerede, og som selvfølgelig ikke skulle opdage os. Første del gik ret smertefrit, bortset fra at min spotters vandtætte pakning ikke kunne holde til slaget, da vi hoppede i vandet, så han havde en våd rygsæk fra start, hvor jeg i modsætning havde været mere heldig. Infiltrationen mod målet i PMV en skulle foregå skjult, og det var her den sidste tids strabadser kunne mærkes. Tempoet var ikke så højt, men vi forsøgte stadig at holde det ( ) 10 3/2010

11 oppe, da vi endelig nåede frem til det koordinat, vi havde fået, havde vi problemer med at finde målet. Det viste sig da også, at koordinatet var en del ved siden af, og vi måtte bruge en del tid på at finde området. Kort tid efter havde vi fundet målet og fik løst opgaven. Vi blev fløjet ind i, hvad der skulle vise sig at være HELO ens andet og sidste løft, da vi havde overhalet holdet før os, og HELO en blev kaldt til anden opgave. Det blev en af de kortere dage, og det gav god tid til at få vasket og vedligeholdt udstyret igen, så vi kunne være klar til sidste dag. Torsdagen stod på fastroping på toppen af en silo, hvorfra et mål skulle nedkæmpes, hvorefter vi blev fløjet tilbage til udgangsstedet, hvor vi så skulle gøre klar til flyvende skydninger i grusgraven. Selve fastroping -delen var nem, og vi fik skudt målet, der befandt sig i et gavlvindue 300 meter væk. De flyvende skydninger gik ud på at nedkæmpe 4 mål på vej ind i grusgraven, blive landsat og nedkæmpe to mand omkring og i en bil. Derefter sidde op på HELO'en igen, og bytte plads, så begge fik prøvet at skyde. Efter skydningerne pakkede vi grejet sammen og kørte tilbage til lejren, hvor der blev arrangeret fællesspisning, grillede spareribs, lige for at runde de to ugers strabadser ordentligt af. Derefter var det slut på to interessante uger i selskab med nogle af landets bedste finskytter. Jeg har fået en masse ud af ugerne, hvor den største lærestreg var, at man aldrig kan dobbeltpakke sine ting nok, når det gælder vandtætte pakninger, for det er uden mening at tage ekstra skiftetøj og soveudstyr med, hvis det alligevel bliver vådt. Og så har det givet et lille indblik i, hvad det er for nogle folk, der går i Kongsøre. Og tanken om selv at søge uddannelsen som frømand, er ikke blevet fjernere efter besøget. 600 Marinekorps monument Danmarks helte sejrede Sårede soldater gennemførte Af: KN Steffen Scharff, KTO GSE Søndag den 28. november 2011 gennemførte to sårede soldater, sammen med 7 andre veteraner, US Marine Corps Marathon i Washington DC, USA. De 42 km var ikke bare en fantastisk oplevelse for deltagerne, men i den grad en personlig sejr for navnlig de to sårede soldater, der gennemførte i kørestol. Alle var i rød-hvide trøjer med Dannebrog. Danskerne blev heppet igennem de 42 km, med go Denmark så med enorme klapsalver i ryggen, var det en ren fest. For Christian Richardson var det kun lige over et år siden, han blev evakueret ud af Afghanistans Helmand provins. Christian var i kunstig koma, efter at have fået sprunget begge sine ben af, ved en IED ulykke. Men som Christian siger livet går videre, US Marine Corps Marathon med eller uden maraton. Men det er fedt at have gennemført. For alle deltagere var det en stor og meget lærerig oplevelse. Foruden danske veteraner og sårede soldater, deltog en delegation fra England. Der blev udvekslet erfaringer og givet gode ideer ikke kun på det sportslige og kammeratlige plan, men i høj grad inden for håndtering og hjælp til sårede og andre hjemvendte veteraner, fra de forskellige missioner. En oplevelse der ramte alle, var den imødekommenhed som amerikanerne udviste. Mange kom hen og trykkede hånd og takkede for indsatsen i Afghanistan. I dagende op til løbet, var der en række officielle arrangementer rundt i Washington DC, der bød at man var i uniform. ( ) 3/

12 THOMAS JULL OLSEN LØNGGÅRDENS GRUSGRAV & VOGNMANDSFORRETNING - SORØ CONTAINERTRANSPORT Løngvej Sorø Telefon: Telefax: t j t j o. d k Alle steder blev vi modtaget med stor respekt og anerkendelse. Over alt var det ren heltemodtagelse. Vi håber at kunne invitere sårede soldater fra US Marine Corps til Danmark i forbindelse med Københavns Maraton. Ligeledes håber vi, at det igen til næste år bliver muligt, at det Danske Forsvar kan stille nogle hold til USA, så andre sårede og veteraner, kan få denne kæmpe oplevelse. Vi havde en god opbakning fra forsvarets top og fik økonomisk støtte fra soldaterlegatet, familienetværket og ikke mindst fra SAS. En ting er helt sikkert, i år var Husarene klar og gennemførte i fin stil. Alt glarmesterarbejde udføres Termoruder / reparationruder Spejle & glas efter mål Billedindramning Autoruder / Rep. af stenslag Vinduer / Døre i træ & alu Forsikringsarbejde Langes Gård Slagelse 12 3/2010

13 Regimentschefen på besøg Chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen, besøgte onsdag den 22. september Opklaringsbataljonen på Bornholm. Regimentschefen indledte besøget med at nedlægge en buket ved mindestenen for Opklaringsbataljonens faldne soldater. Ved ceremonien deltog flere af bataljonens soldater. Obersten sagde i sin tale til soldaterne, at der var flere grunde til at mødes ved mindestenen. Udover at ære de dræbte og nedlægge blomster foran mindestenen, måtte de sårede ikke blive glemt. I det hele taget var det til ære for alle, der havde været udsendt på ISAF hold 8. Et hold, der gjorde en forskel. Sidst på formiddagen var der reception i Befalingsmandsmessen på Almegårds Kaserne. Regimentschefen overrakte hæderstegn for 25-års god tjeneste i Hæren til hhv. overkonstabel af 1. grad Frank Jaque fra Hasle og overkonstabel af 1. grad Torben Rasmussen fra Nyker. Endvidere havde regimentschefen lejlighed til at overrække hæderstegn for 40-års god tjeneste i Hæren til oversergent Preben Kruse Rasmussen fra Rønne, der blev pensioneret pr. 31. august d.å. Alle tre har gjort tjeneste på Almegårds Kaserne i stort set hele deres ansættelsestid. Regimentschefen lagde en buket ved mindestenen for Opklaringsbataljonens faldne soldater To overkonstabler af 1. grad, T. Rasmussen og F. Jaque, fik overrakt hæderstegn for 25-års god tjeneste i Hæren Om eftermiddagen tog regimentschefen ud i terrænet, hvor han havde lejlighed til at hilse på soldaterne fra 2. Lette Opklaringseskadron. Eskadronchefen, kaptajn Anders F. Theut, fik samtidig lejlighed til at give regimentschefen en status for eskadronens enhedsuddannelse. Regimentschefen lykønsker oversegent P.K. Rasmussen med hæderstegnet for 40-års god tjeneste i Hæren 3/

14 Traditionen tro, blev der holdt hestens tale, damernes tale og sunget Kling kling klang Befalingsmændenes gallafest Af: SSG P. O. Nielsen, II GHR Det var med stor glæde og forventninger at BM afholdte Galla fest d. 12. november. Ikke blot for at fejre REG 396 års fødselsdag, men også for at genstarte den tradition, der før har været ved befalingsmænds korpset. Der var meldt 80 personer til denne fest, inkl. RC og gæster fra den Kongelige Livgarde. Efter at denne tradition ikke har været afholdt de sidste 5 år, kan jeg kun være meget tilfreds, med det antal gæster der var mødt frem og lad mig afsløre med det samme, festen blev en stor succes. Festen bliver kaldt gallafest og det er ikke kun af navn. Folk møder op i det stiveste puds og især damerne kan tage kegler på denne konto. Fest middagen blev afholdt i Parole salen, der var dækket smukt op og gæsterne, gamle, unge, RC og Livgarden var blandet ved bordene. Inden længe gik den livlige snak. Som traditionen tro, blev der også hilst på Eskorten fra HESK. De var i rød galla og som altid varmer det ens hjerte, at se dette smukke syn. Der blev afholdt taler for hesten, damernes tale, gæste tale fra RC samt formanden fra Sergentmessen Livgarden, som helt sikkert fik det største bifald om det skyldes høflighed eller et KB look, skal jeg lade være usagt. Der blev gennemført husar sang med venstre fod i stigbøjlen, selv damerne med de flotte gallakjoler måtte op og stå med den ene fod på bordet. Som alle siger uden mad og drikke duer helten ikke. Der blev serveret en dejlig tre retters menu, rigtig god mad og personligt satte jeg stor pris på desserten, nu hjalp det jo også rigtig meget, at få lidt koldt at spise i det varme lokale. Mad og drikke blev serveret af 20 frivillige husarer fra II BTN, lad mig straks rette en stor tak til de unge mennesker, de gik til opgaven, med den store iver som kendetegner en husar. Håber Den stolte formand for Sergentmessen Livgarden med sin nye kammerat, hesten også de fik en dejlig dag og oplevelse ud af det. Efter maden blev der drukket kaffe og cognac i SG messen, imens der blev gjort klar til dans i Parole salen. Der var bestilt live musik, de spillede suverænt godt, kunne få gæsterne ud på dansegulvet og de 4 timer de var på, gik bare så stærkt. Da musikken stoppede kl. 03 var der nogle gæster som også gik til køjs. Her tror så de fleste, at festen sluttede, men nej, der blev danset, festet til den lyse morgen og for nogen også helt til efter morgenmaden, som blev serveret som brunch i BM messen kl. 10. Tror først festen sluttede kl lørdag middag. Traditionen tro får GHR, BM messen også en gave fra Livgarden. Der blev givet en tromme samt et kursus for 5 mand til at lære at spille på dette instrument, noget jeg helt sikkert selv vil tage imod. Til sidste fest ved Livgarden fik de et ridekursus, men det var måske for meget med de store dyr, de skulle tumle, derfor blev der så fundet på noget lidt lettere og på billedet kan vi se den stolte formand for Sergentmessen Livgarden med sin nye kammerat, hesten. Lad mig til slut opfordre alle BM ved GHR til at deltage til festligholdelse af årsdagen ved GHR. Det kunne være sjovt, at vi overgår Officerernes gallafest med antal, er slet ikke i tvivl at vi overgår dem med at feste. Glæder mig utrolig meget til at feste med jer alle igen til næste år. 14 3/2010

15 De Onde vs. De Gode Nu var det nu. Det var nu, vi skulle vise de snarligt udsendte soldater, hvordan et HBU-kompagni kan udvikle selvsamme kompetencer på blot to måneder, hvor vi er blevet pisket rundt i felten! Det var efterhånden blevet slang at sige: Jeg hængsler dig hist, jeg hængsler dig her. Vi følte os allerede lidt sejere end de andre værnepligtige, der ikke får chancen for at være momenter for de toptrænede soldater; og med bataljonschefens støtte og tro på, at vi mindst ville gøre det ligeså godt som I KMP, var humøret i dén grad højt og stadigt stigende. FREMAD PÅ NY LIGE PÅ OG HÅRDT! Oksbøllerne De Onde Straks efter ankomst bliver vi introduceret for Brikby, hvor fremtidige løjtnanter bl.a. underviser os i indbrud i hus samt bykamp generelt. Vi er nu klar til kamp, hvis et nyt ungdomshus skal ryddes og renses på et tidspunkt. Desuden får vi lov til at prøve kræfter på en handlebane i den kunstige by, hvor der konkurreres både grupper og delinger imellem (vinder: 1. gruppe, 1. deling). De onde oksbøller får i krigens andet døgn ram på de fleste grupper fra Livkompagniet, der udfører opklaringspatruljeringer, ved brug af termisk sigte. Ikke desto mindre har de gennem aktivitet afsløret deres positioner. i det høje græs, mens mørket falder på. Drevet af en melding om fjendtligt nedfald fra fly spejder de efter et forventet angreb. Hvor er de, hvad sker der? Og hvorfor fanden tog jeg ikke min fiberpels på?, skælver den menige. Sschh!, lyder det fra sergent Seriøs, de er lige i nærheden. Den menige ryster på hovedet, men får øje på den funklende himmel, der skyfrit lyser hele slagmarken op. En romantistisk følelse strejfer de kølige fingerspidser og breder sig langsomt i hele kroppen. Det mørke, frygtindgydende Jylland byder ikke kun på krigsliderlige oksbøller. Det går pludseligt op for den menige, hvor værdifuldt dette stykke land er. Beslutsomt og viljefast gribes geværet med et fastere greb, for nu skulle der slagtes fjender i kompagnihængsel som vi havde lært det GO! Taktisk flottenheimer Straks efter Livkompagniets overlegne kampstilling i skjul, der tvang de fjendtlige styrker tilbage, foretog de (behjælpelige) stående styrker en uventet og, set udefra, flot manøvre i spredt orden frem mod dem. Som ildfluer havde de UV-stænger siddende i kamphjelmene, hvilket gjorde det muligt at følge deres færd fremad. Velorganiseret og med præcis timing nedkæmpedes fjenden dadadadaaaa! Mens vi fredag morgen nød solopgangen under kompagniløbet på stranden i kampuniform, kunne vi være stolte af at give ISAF-holdet, der udsendes til februar, brugbar modstand. Vi vil have dem i tankerne, mens de er med til at minimere den globale terrortrussel, der præger den nye verdensorden efter 11. september Det er nu deres tur til at være De Gode (!). Husarerne fra Antvorskov takker for en særdeles eventyrlig oplevelse. Livkompagniet De Gode To delinger ligger på krigens tredjedag omtumlede og utålmodige på lur 3/

16 Af KN Lars Nordmann, KTO/PIO GHR fødsel 17 NOV fyldte regimentet 396 år, og netop i være til stede. STAB og STKMP ISAF hold 11, både C- Coy, 1 og 2 HBUKMP var repræsenter Desuden stillede regimentets hesteeskadron vagt, de ny tilgåede officerer og befalingsmæ alt ca. 750 soldater var mødt op for at marke I forbindelse med paraden foran Mindeanlægg og efterfølgende lagde de fremmødte pårøre for de 5 husarer, der var faldet siden sidste Nielsen, Kenneth Patrick Nielsen, Simon Sejer H Højtideligheden blev akkompagneret af Kong Efter paraden var der afsløring af den nye Ær fens leder. Der blev traditionen tro også uddelt følge -Lauras Legat -Oberst R.C. Jørgensens Æressabel -Gittes Legat -Bedste HBU (Hærens Basis Uddannelse) sold -Bedste HRU (Hærens Reaktionsstyrke Uddan -Bedste konstabelelev Kl. 11:00 var samtlige fastansatte ved Slage indbudte til reception i Teatersalen. Under re og pokaler: -Civilt Ansattes Fortjenstpokal -Konstabelgruppens Fortjenstpokal -Sergentgruppens Fortjenstpokal -Officerskorpsets Fortjenstpokal -Kamma Bruuns Mindelegat -Danske Livregiments Årsdag -Dannevirkefondens Legat -Idrætsforeningens Lederpokal -Pokal for Årets Idrætsudøver -s Manchetknapper 16 3/2010

17 sdag 2010 år havde mange enheder muligheden for at III/GHR fra Bornholm, I/GHR og II/GHR med et. med både beredent kommando, Estandartnd fra ridekursus samt ældste DEL til fods. I re regimentets fødselsdag. et blev der lagt kranse ved de to mindesten, nde kranse og blomster ved mindestenene regimentsdag, nemlig Rune Westy Zacharias offmann, Sophia Bruun og Jonas Peter Pløger. ernes Konge spillet af Prinsens Musikkorps. esvæg som du kan læse om i regimentschende legater: at ved regimentet nelse) soldat ved Regimentet lse Garnison inviteres sammen med særligt ceptionen blev der uddelt følgende legater 3/

18 Ambassadørmodtagelse i Fredensborg Af Husar Sanderum 2 DEL/HESK/GHR Tirsdag den 12. oktober skulle Hendes Majestæt Dronningen modtage 5 nye ambassadører, og i den anledning drog 15 husarer, 3 befalingsmænd og 2 officerer mandag morgen af sted mod Fre-densborg, for at udføre modtagelsen med manér. Den 11. oktober kl mødte 2. DEL ved Eskadro-nen, slæbende på galla mm., friske og klar til alt! Der var jo trods alt tale om en sjæl-den dag uden stueeftersyn. Efter en kort morgenappel gik dagen i gang, startende med optælling af galla. En særdeles vigtig ting, dels fordi der er tale om en me-get dyr uniform, men også fordi det er noget uheldigt at stå og mangle en vigtig del, lige inden man skal sidde op. Herefter blev de 16 he-ste, der skulle med, vartet og klargjort til transport. Eskadronens lille maskot, ponyen Aramis, som ofte er med når turen går til Fre-densborg, skulle også have været med, men i sidste øjeblik fik vi besked om, at han alligevel ikke skulle med, fordi Kronprinsparret ikke var hjemme. Under normale omstændigheder ville Kronprinsparret og deres børn have kigget forbi og hilst på i stalden, samt kørt en tur med Aramis, men det blev det desværre ikke til denne gang. Da hestene var blevet læs-set, gik turen så af sted mod Fredensborg. Mange fik sig en lille lur på turen, godt tilfredse med at det ikke var dem, der knoklede til heste-parade derhjemme. Da vi ankom til slottet, stod den på hurtig udpakning og oprettelse af stalden samt en kort frokostpause for både heste og husarer. Mætte og tilfredse var vi dermed klar til eftermiddagens general-prøve i Fredensborg by. Ved en ambassadørmodta-gelse, også kaldet AMBA, er vi i alt 15 ryttere; en offi-cer, der fører an, i dette til-fælde den tilkommanderede Kaptajn T. Munch, 1 trom-peter, 6 husarer foran og 6 bagved kareten. Og slutte-ligt en befalingsmand. Da det kun var en generalprøve, havde Kaptajn Munch i dagens anledning selskab af Major P. Thuesen, som na-turligvis var med for at se, om tingene spændte af som de skulle. Så gik turen ellers gennem byen, således at rytterne vidste, hvad der var i vente dagen efter: en rute fra slottet ned til stationen og tilbage igen. Opmarcherne blev øvet et par gan-ge, både ved stationen og ved slottet. For en gangs skyld var det dog ikke det største problem. Næ nej, den største udfordring var såmænd at få hestene forbi garderne i nogenlunde ro og orden. Det slår aldrig fejl, at nogle af hestene reagerer meget voldsomt på disse vagter og især den spillende del. Man skulle tro at vores heste var vant til musik, men åbenbart ikke den liv-garden spiller. Hestene er i hvert fald ikke vilde med de der gardere. Vi sluttede dagens ridt af med en dejlig tur i slotspar-ken, hvor vi på halvvejen blev overrasket af SG Co-rydon og Husar Hjerting, der ventede med en kold øl. Altså en perfekt afslutning på dagen. Tirsdag morgen startede med en grundig vartning af hestene, men da selve AMBA en først startede efter middag, lagde vi ud med endnu en tur i parken. Da vi kom tilbage, skulle de sidste ting på plads, dvs. omklædning til galla, en sidste vartning af hestene, samt bestemt ikke at for-glemme et sidste besøg på toilettet. I forbindelse med sådan en AMBA kan man meget vel komme til at sid-de i sadlen i mere end 3 timer, og det kan altså blive en lang tur, hvis man har drukket for meget vand in-den afgang. Så blev det endelig tid til afgang, og vi satte kursen mod stationen til den første af de 5 modtagelser. De fem ambassadører kom fra hen-holdsvis Ukraine, Frankrig, Sverige, Albanien og Indi-en, og de blev afhentet og afleveret på minuttet, som var det efter et urværk. Selvom en AMBA måske ikke virker som den sværeste opgave at udføre, kræver det sit at bevare fokus gen-nem alle 5 modtagelser. Som Kaptajn Munch sagde, inden vi red af sted, så bedømmer man en AMBA s succes ud fra den sidste tur, hvor vi naturligvis skal væ-re ligeså skarpe som på den første. Men som ægte husa-rer klarede vi opgaven som vi skulle, og Major Thuesen var godt tilfreds med vores indsats. Under AMBA en havde staldvagterne arbejdet hårdt på at få begyndt nedbryd-ningen af stalden, så vi kun-ne komme hjem i ordentlig tid. Så da vi var færdige med at ride, gjaldt det bare om at få læsset hestene, så de kunne komme hjem hur-tigst muligt. Da vi også skal ride en AMBA i november, behøvede vi ikke at lave en total nedbrydning af stald-området, hvilket heldigvis betød lidt mindre opryd-ning. Så efter den sidste grundige fejning gik turen hjem mod Slagelse; efter to gode dage og en vellykket ambassadørmodtagelse i Fredensborg. 18 3/2010

19 Boganmeldelse: Årets helt udgiver bog Årets helt 2009, 58-årige Ruth Brik Christensen, fortæller om sine dramatiske oplevelser med de danske soldater i Irak og Afghanistan i sin selvbiografi Ruth i krig - Reservemor for de danske soldater, som udkommer 20. september. Jeg kunne godt se på ham, at han ikke havde så meget brug for kaffe som for at snakke. Han fortalte, at de havde været inde i en by, hvor de pludselig var blevet skudt på fra et vindue. Soldaten havde skudt tilbage op imod vinduet, og så var der blevet stille. Lige siden havde tankerne kørt rundt i hovedet på ham. Hvem var det, han havde slået ihjel? 58-årige Ruth Brik Christensen oplever krigen på nært hold i Camp Einherjer i Irak, og hun ser, hvordan de danske soldater kæmper ved frontlinien på den primitive base Armadillo i Afghanistan. Ruth i krig er historien om en kvinde, der mister sin mand Samuel, og pludselig står alene med to piger og en fremtid med flere sorger og glæder. Men som Ruth siger efter begravelsen: Ja, okay, så må der komme alle de depressioner, der vil, men de skal i hvert fald ikke finde mig ude på trappestenen siddende og vente på dem. Ruth Brik Christensen beslutter sig i stedet for at gøre livet lidt bedre og sjovere for andre mennesker og det kommer især de danske soldater til at nyde godt af. For Ruth i krig handler også om overvindelse, lyst til livet og næstekærlighed. Som udsendt er Ruth Brik Christensens vigtigste mission at give soldaterne et fristed fra krigen på Kuffen, som soldaterhjemmet bliver kaldt. Ruth giver et sjældent og underfundigt indblik i, hvordan hverdagen udfolder sig for soldaterne i de danske lejre. Det er nemlig ikke uden udfordringer at være kufmutter, for hvordan trøster man en soldat med svære hjertesorger, og hvilke tanker gør de udstationerede soldater sig om døden og livet, når de står midt i en krig? Og hvordan skaffer man ingredienser til en kage midt i ørkenen og skaber hygge, når bomberne flyver om ørerne på én og hærens regler spænder ben? Ruth Brik Christensen skåner ikke sig selv i de urolige omgivelser. Det er altid farligt, når du bevæger dig ud, og der er krig, men jeg synes ikke, at jeg kunne tage til Afghanistan og sige, at jeg gerne ville være med - bare ikke når det blev farligt, som hun siger i bogen. Ruth Brik Christensen vandt i 2009 titlen som Året Helt i Jyllands-Posten for sin indsats for de danske soldater. Ruth i krig er illustreret med talrige fotos fra Ruth Briks Christensens mange missioner. RUTH I KRIG Reservemor for de danske soldater Udkommer 20. september, Forlaget Turbulenz, 288 sider, Pris: 299,95 kr. Kontakt: Redaktør Peter Banke, peter@turbulenz.dk eller tlf For yderligere kommentarer og kontakt til forfatteren. Ruth Brik Christensen kan fanges på For rekvirering anmeldereksemplar af bogen, skriv til Lukas@turbulenz.dk På kan du downloade en forside i høj opløsning og desuden se vores filmtrailer til bogen. 3/

20 Danske Gardehusarforeninger København Bowling Den 21. februar afholdes den årlige store bowlingturnering i Kroegers House, Englandsvej , 2770 Kastrup. Reserver datoen allerede nu og læs mere om mødetid, servering, tilmelding og pris i næste nummer af bladet. Den kgl. Staldetat Den 26. oktober 2010 var foreningen på besøg i De kongelige Stalde på Christiansborg, hvor man fik alt at vide om staldende, kareterne, hestene og staldtjenesten. Tak til Jørgen Konge for en meget vellykket aften. Redaktør: Oberstløjtnant Knud Skafte Krogen 12, 4700 Næstved Tlf.: knud.skafte@mail.dk (Foreningsstof og fødselsdagslister sendes til denne adresse). NB: Stof skal være redaktøren ihænde se side 2 for at blive bragt i næste nummer. Til-og framelding af medlemmer og "Gardehusaren" samt permanent adresseforandring sendes til: ghf@mail.tele.dk eller Danske Gardehusarforeninger, v/freddy Rasmussen Banetoften Næstved freddyjr@mail.dk Foreningernes kontor: Kontoret kan kontaktes telefonisk alle onsdage kl Tlf eller Gardehusarernes Skyttelaug Afslutning/Ekstraordinær generalforsamling Tirsdag den 21. september kl.1800 afholdte Skyttelauget den årlige afslutning, på sommerens 200m skydning som er afviklet på Hanebjerg Skyttecenter. Det foregik som vanligt hos formanden i Brunevang, med spisning og præmieuddeling. Nr. 1. Peter Skov Jensen. Nr. 2. Jens Rønholt Hansen. Nr. 3. Kim Jønsson. Efter spisning og præmieuddeling blev der afholdt Ekstraordinær generalforsamling kl. 1900, med det ene punkt på dagsorden : Skyttelaugets fremtid. Af Skyttelaugets 24 medlemmer var der kun mødt 10 medlemmer. Man vedtog med 10 stemmer at nedlægge Skyttelauget, efter det havde bestået i 76 år (Skyttelauget blev stiftet den 21. marts 1934). Nedlæggelsen skyldes faldende aktivitet og medlemmernes stigende alder. Der blev nedsat et udvalg på 3 personer, Kim Jønsson, Jens Rønholt Hansen og Erik Sørensen til at afvikle Skyttelauget inden udgangen af december Skyttelaugets effekter vil blive overdraget til Historisk Samling. Bestyrelsen Frederiksborg Amt Indkaldelse til generalforsamling Den årlige generalforsamling afholdes torsdag den 24. februar i selskabslokalerne "Hosta la Vista" Falkevej 15, Hillerød Vi starter kl Pris med spisning kr. 140,00 eksl. drikkevarer. (Menu m.m. følger i februarnummeret af Gardehusaren). Generalforsamlingen begynder kl Man er naturligvis velkommen til kun at deltage i generalforsamlingen uden spisning. Inden generalforsamlingen vil præsidenten, Kammerherre, Oberst I.H. Sørensen uddele hæderstegn. Tilmelding til spisning senest tirsdag den 15 februar til: Bjarne Jensen tlf , Jørgen Beck tlf og Jørgen Pedersen tlf PBV Jan van Deurs Næstved og Omegn Julebowling Vores traditionelle Julebowling afholdes i år torsdag den 9. december kl i Bowlingcentret på Erantisvej i Næstved. Efter spillet kører vi til Holte Vinlager i Østergade i Næstved, hvor der serveres gløgg og æbleskiver m.m. Husk at man er meget velkommen selv om man ikke deltager i bowling, da det ligeså meget er en aften hvor ( ) 20 3/2010