Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2007/3 september Indhold Artikler Sproget.dk Ja, jo eller nej? Meddelelser Sprog i Norden år og... still going strong! Spørgsmål og svar Open source Danskmarokkaner eller marokkanskdansker? Stå tidens prøve Medlem eller medlemmer af? Ussel mammon Sproget.dk Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje Danskerne skal have en ny internetportal denne gang gælder det sproget. Portalen lanceres den 26. september i år, den europæiske sprogdag. De seneste år har politiske strømninger resulteret i en række tiltag for dansk sprog og kultur. I den forbindelse er der bl.a. blevet udarbejdet kanoner inden for forskellige områder af kulturlivet. Da sproget er for mangfoldig og produktiv en størrelse til at kunne kanoniseres, har Kulturministeriet i stedet valgt at gøre to vigtige sproginstitutioner, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL), mere synlige og derigennem sikre at disse institutioners viden om sproglige forhold bliver lettere tilgængelig for såvel læg som lærd. Som led i denne synliggørelse har DSN og DSL fået

2 penge til at lave en samlet indsats for dansk sprog på nettet, en internetportal der bærer navnet sproget.dk, og som går i luften på den europæiske sprogdag den 26. september i år. Den overordnede vision Visionen for portalen er at den skal være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark; den skal være en hjælp i det daglige arbejde for sprogbrugere af alle slags, og den skal være et søgeredskab af høj kvalitet mht. sproglige informationer. Således er formålet med portalen at: give professionel sproglig hjælp, i form af råd og vejledning om sproglige problemer, samt at formidle forståeligt om svære emner give en samlet indgang til officielle og autoritative opslagsværker skabe øget sproglig bevidsthed, bl.a. mht. nuancer, præcision og sprogets virkning, fx ved at udnytte netmediets muligheder og interaktive aspekter synliggøre dansk sprog og DSN og DSL's arbejde hermed. Redaktionen Redaktionens størrelse har varieret siden projektet blev søsat i efteråret 2005 og for alvor gik i gang i forsommeren Forskellige personer har været tilknyttet i kortere eller længere tid med varierende timetal; hver institution har dog siden starten af 2006 haft en fast tilknyttet projektleder. I gennemsnit har redaktionens størrelse ligget på ca. fire personer på deltid; hertil kommer en programmør, en række studenter samt en ekstern webdesigner. Målgrupper alle er velkomne Principielt skal sproget.dk komme alle borgere i Danmark til gode. I praksis er det dog svært at opbygge en portal der retter sig mod hele den danske befolkning. Vi udvalgte derfor to delmålgrupper som en første version af portalen kunne målrettes mod. Den første gruppe er de professionelle sprogbrugere, som omfatter alle de sprogbrugere der arbejder professionelt med sproglig formidling, fx korrekturlæsere, informationsmedarbejdere, journalister, sekretærer m.fl. Den anden gruppe er de almindeligt sproginteresserede, dvs. sprogbrugere der har en almindelig sproglig interesse eller nysgerrighed, og som således ikke søger information for at løse et arbejdsrelateret problem. Der kan naturligvis være overlap mellem de to nævnte målgrupper. Portalens opbygning planlægning af indholdet Arbejdet med at få etableret portalen har vist sig at være ulig mere omfattende end først antaget, ikke mindst fordi ambitionsniveauet er steget som planlægningsfasen skred frem. Den portal DSN og DSL i første omgang blot forestillede sig skulle være en fælles indgang

3 til de to institutioners netresurser, kommer nu også til at indeholde flere selvstændige funktioner, heriblandt en detaljeret gennemgang af en række typiske problemer med øvelser, nogle sprogtemaer garneret med bl.a. lydfiler og videoklip, et ordmuseum, hvor man kan studere mindre hyppigt anvendte ord og udtryk, samt en mulighed for at indrapportere nye ord og betydninger. Hovedvægten ligger dog stadig på at tilgængeliggøre og give en samlet adgang til allerede eksisterende data og materialer. Således vil man kunne søge i de to institutioners forskellige netresurser (Ordbog over det danske Sprog, Korpus 2000, Retskrivningsordbogen m.v.), ligesom svar fra fx Dansk Sprognævns svartjeneste og Nyt fra Sprognævnet også gøres søgbare. Herudover har redaktionen fået lov til at publicere materiale fra eksterne kilder på sproget.dk. Der vil blive mulighed for at søge i udvalgte faktabokse fra Politikens Håndbog i Nudansk og udvalgte artikler fra Sprogbrevet DR. Ud over informationer og svar skal portalen også indeholde en Leg og lær del, hvor man via øvelser og spil kan skærpe interessen for sprog og samtidig få afprøvet sine evner. I den forbindelse er der etableret kontakt med forskellige samarbejdspartnere fra Syddansk Universitet og IT Universitetet vedrørende udviklingen af en række netbaserede sprogspil (genren kaldes edutainment en underholdende form for undervisning eller serious games spil med et seriøst indhold ). Hensigten er naturligvis til stadighed at forøge indholdsmængden på portalen, også efter lanceringen. Hvad får man ud af at besøge portalen? Portalen er bygget op omkring tre hovedmenupunkter, Råd og regler, Sprogtemaer og Leg og lær. Disse tre vil blive præsenteret i det følgende sammen med portalens øvrige funktioner. Råd og regler løsning af sproglige problemer Når man skal have løst konkrete sproglige problemer, går man ind under menupunktet Råd og regler. Her kan man bl.a. slå op i retskrivningsreglerne, altså de regler der står bagest i Retskrivningsordbogen. Det har længe været et ønske fra mange af Sprognævnets spørgere at ikke kun Retskrivningsordbogens alfabetiske del var tilgængelig på internettet, men at også ordbogens retskrivningsregler var det. Det bliver de på portalen. Portalen samler også en række af de mest almindelige sproglige problemer i det vi kalder Typiske problemer. Det er et forsøg på at imødekomme de mest almindelige behov for sproglig rådgivning. Fx er problemet om hvorvidt en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord grundigt behandlet som et typisk problem, det samme er spørgsmålet om hvornår et ord skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Til de typiske problemer knyttes også øvelser, så man kan teste om man har brug for at læse op på nogle af forklaringerne eller om man har forstået hvad man allerede har læst. Endelig findes der under Råd og regler menupunktet Ordlister, der omfatter en række

4 lister over sproglige emner. Fx har vi en liste over tiltaler af kongelige, lister over hvilke ord man bruger på møder i nordiske sammenhænge (for at undgå misforståelser!), og lister over navne på lande og stater. Sprogtemaer i dybden med sproglige emner Under menupunktet Sprogtemaer går portalen i dybden med forskellige sproglige emner. Under overskriften Bandeord beskrives det fx hvad bandeord er, hvilke typer bandeord der findes, hvilke bandeord de forskellige generationer bruger, om unge bander mere i dag end for 10 år siden, om unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge, og om drenge bander mere end piger. Af andre sprogtemaer finder man fx et tema om slang, hvor man bl.a. kan få svar på om slang er et nyt fænomen, om sms sprog, hvor man bl.a. kan læse om hvorvidt sms sproget breder sig til andre genrer, om antallet af ord og bogstaver, hvor man fx kan se hvilke ord og bogstaver der er de almindeligste i dansk, om hvad sprog er, hvor man kan få at vide om tegnsprog er et internationalt sprog. Hvert sprogtema består dels af tekster, dels af illustrationer og/eller videoklip. Teksterne er alle nyskrevne og tilpasset internetmediet, men de er selvfølgelig baseret på den eksisterende litteratur inden for det pågældende emne, hvorfor der nederst på hver side er en liste over den litteratur vi har brugt, og evt. forslag til videre læsning. I et af videoklippene svarer sprogforskeren Pia Quist fra Nordisk Forskningsinstitut på om drenge bander mere end piger. (Ja, drenge bander mere end piger se mere på sproget.dk fra 26. september). I et andet videoklip giver sprogforskeren Jan Katlev mundtlige eksempler på hvordan bl.a. kunstsprogene esperanto og volapyk lyder! Ud over tekst, illustrationer og videoklip er der til sprogtemaerne knyttet forskellige interaktive elementer som quizzer og afstemninger. Fx kan man gætte på om det gamle slangudtryk nyse rødt betyder bløde efter et slag i ansigtet eller hoste blod op fordi man har tuberkulose, og man kan stemme på om man mener at sproget de senere år er blevet mere råt. Leg og lær viden på en underholdende måde Det tredje hovedmenupunkt er Leg og lær, som består af underholdende øvelser og spil. Det er fælles for øvelserne og spillene at man skal lære noget om sprog af at bruge dem. Fx kan man prøve om man er god til at finde ud af hvornår en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, eller hvorvidt man er mester i at sætte kommaer. Efter hver øvelse eller spil får man umiddelbar feedback. Søgning find det du leder efter Forsiden af portalen består blandt andet af et centralt placeret søgefelt (som går igen på alle undersider på en lidt mindre central plads). I søgefeltet kan man dels søge i hvad der står på portalsiderne, dels i diverse kilder, som bl.a. med tiden vil omfatte: Retskrivningsordbogen (inkl. retskrivningsreglerne) Den Danske Ordbog

5 Ordbog over det danske Sprog Nye ord i dansk Ordbog over it termer på dansk dele af Politikens Håndbog i Nudansk dele af Sprogbrevet DR svar på sproglige spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn eller Det Danske Sprog og Litteraturselskab. Nyheder aktuelt om sprog På portalen vil man desuden kunne få indblik i aktuelle sager og nyheder om sprog. Man vil kunne danne sig et overblik over hvad der er sagt og skrevet i pressen om sprog (fx aktuelle sproglige debatter som Bandeord i børnehaven ) og nyt om sproglige forhold (fx forslag til en ny sproglov). Man vil kunne få indblik i hvilke bøger der for nylig er udkommet om sprog, hvilke sprogpriser der er blevet uddelt til hvilke personer, og hvilke sproglige afhandlinger der forsvares på universiteter og højere læreanstalter (hvor der er offentlig adgang). Desuden vil man under Nyheder blive orienteret når der kommer nye tiltag på portalen. Kommentarer i dialog med brugerne Portalen vil også give brugeren mulighed for at kommentere indholdet. Nederst på portalens sider vil der være et kommentarfelt. Alle vil kunne se de kommentarer som brugerne skriver, og der vil derfor være mulighed for en dialog i stil med den man finder på blogs. Portalredaktionen vil naturligvis løbende følge med i kommentaraktiviteterne. Send et ord bidrag til sprogligt arbejde Hvis man i avisen har lagt mærke til et nyt ord eller en ny betydning eller har overhørt en ny vending i bussen, kan man indsende sin observation via portalen. DSN har til opgave at følge med i sprogets udvikling og har en ordsamling hvor alle nye ord registreres, og nævnet har også denne indsendingsfunktion på hjemmesiden ( ). DSL har længe benyttet sig af denne hjælp fra sprogets brugere til udarbejdelsen af Den Danske Ordbog (de såkaldte spordhunde). Man har således mulighed for at få sine sproglige iagttagelser med i ordbøger og i Sprognævnets arbejde ved at udfylde en elektronisk ordseddel med det ord eller udtryk man har bemærket. Ud over at hjælpe de to institutioner bag portalen i deres arbejde vil de indsendte ord give andre brugere direkte adgang til nye ord og betydninger. Det er nemlig tanken at de indsendte, nye ord skal være tilgængelige, så enhver der har lyst, kan orientere sig i dem. Linksamling kom godt videre Portalen vil også indeholde en samling af links til sproglige hjemmesider. Linkene vil bl.a. være til andre ordbøger man kan slå op i på internettet. Fx har vi links til danske og nordiske ordbøger (fx Jysk Ordbog), til engelske og tyske ordbøger samt ordbøger på andre fremmedsprog (fx Oxford Advanced Learner s Dictionary og Diccionario de la Lengua Española) og links til tosprogsordbøger (fx dansk engelsk, engelsk dansk og italiensk tysk). Herudover indeholder linksamlingen også online henvisninger til fag og specialordbøger (fx

6 Politikens It ordbog og Ordbog for huskøbere) samt forskellige ordbogsportaler (fx Det Kongelige Biblioteks elektroniske resurser). Næste skridt på vej mod en stadigt voksende sprogportal Sproget.dk lanceres den 26. september Men hermed stopper arbejdet naturligvis ikke. Portalen vil også efterfølgende blive udbygget, vedligeholdt og redigeret. Forhåbentlig lige så længe det danske sprog består hvad sproget.dk netop har til hensigt at være med til at sikre. Sproget.dk er indgangen til det danske sprog. Brug den! Laurids Kristian Fahl (f. 1968), seniorredaktør i Det Danske Sprog og Litteraturselskab. Anne Kjærgaard (f. 1977), ph.d. stipendiat i Dansk Sprognævn. Ida Elisabeth Mørch (f. 1968), informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn. Marianne Rathje (f. 1973), informationsmedarbejder og ph.d. stipendiat i Dansk Sprognævn. Ja, jo eller nej? Af Ole Ravnholt Ordene ja, jo og nej bruges blandt meget andet som respons på udsagn og spørgsmål. Valget mellem dem afhænger dels af hvad respondenten mener om sandhedsværdien af det udsagn han reagerer på, dels af de formodninger om respondentens opfattelse af udsagnets sandhedsværdi der udtrykkes af afsenderen. For at kunne forklare fordelingen af de tre ord er det nødvendigt at tænke på udsagnet uafhængigt af den meddelte sandhedsværdi, som sættes uden for parentes som et fortegn. Et udsagn som [det er billigt] kan udtrykkes på mange måder og med forskellige fortegn for den meddelte sandhedsværdi: a. positivt: Det er billigt +[DET ER BILLIGT] b. negativt: Det er ikke billigt [DET ER BILLIGT] c. uvist og derfor som spørgsmål: Er det billigt? ±[DET ER BILLIGT] Hvis afsenderen (som i spørgsmålet Er det billigt?) ikke hævder at udsagnet har en bestemt sandhedsværdi og derfor skal have et bestemt fortegn, eller hvis hun (som i Det er billigt, ikke?) ikke hævder sandhedsværdien uden forbehold, så udtrykker hun ofte en forventning om respondentens opfattelse af udsagnets sandhedsværdi, og det vil sige om hvordan

7 fortegnet i responsen vil være. Afsenderen kan fx bruge efterhængte ord som ikke, vel og hvad eller modificerende adverbialer: Er det ikke billigt?, Er det vel billigt?. Og selv i udsagn der fremsættes entydigt positivt eller negativt, kan man opfatte afsenderens hævdelse eller benægtelse som en forventning om respondentens opfattelse af udsagnets sandhedsværdi, nemlig om at han tilslutter sig afsenderens opfattelse. I forhold til sådanne forventninger er fordelingen af ja, jo og nej som i boksen nedenfor. Afsenderen fremsætter udsagn/ stiller spørgsmål sand heds Respondenten for bekræfter ventet forventning respons afkræfter forventning værdi Det er billigt. + (+) Ja (det er billigt). Jah/joh (men ikke godt). Nej (det er ikke billigt). Det er billigt, ikke? + + Jo (det er billigt). Nej (det er ikke billigt). Det er ikke billigt. ( ) Nej (det er ikke Jo (det er billigt). billigt). Neeej (men godt). Det er ikke billigt, Nej (det er ikke Jo (det er billigt). vel? billigt). Er det billigt? ± Ja (det er billigt). Nej (det er ikke billigt). Er det ikke billigt? ± + Jo (det er billigt). Nej (det er ikke billigt). Er det vel billigt? ± Nej (det er ikke billigt). Jo (det er billigt). Resultatet af et ja er altid et udsagn med positivt fortegn, men ja bruges kun som respons på udsagn med positivt fortegn, og altså ikke til at vende fortegn. Det gælder også jah og tja, som dog bruges til at udtrykke forbehold over for udsagnets sandhedsværdi, fx fordi den ikke gælder ubetinget. Jah efterfølges ofte af men. Resultatet af et nej er altid et udsagn med negativt fortegn, uanset hvilket fortegn der blev udtrykt i det udsagn der reageres på. Nej kan altså, i modsætning til ja, bruges til at vende et udsagns fortegn, nemlig fra positivt til negativt, men også til at bekræfte at et negativt udsagn faktisk skal have negativt fortegn. Neej bruges ligesom jah til at udtrykke forbehold, men over for sandhedsværdien af et negativt udsagn. Resultatet af et jo er, ligesom ved ja, altid et udsagn med positivt fortegn, og det bruges som respons på udsagn som formelt har negativt fortegn, også når de udtrykker en forventning om at fortegnet reelt er positivt. Jo kan altså, ligesom nej, men i modsætning til ja, bruges til at vende et udsagns fortegn, nemlig fra negativ til positiv, men ikke til ubetinget bekræftelse af et udsagn med positivt fortegn. Joh og tjo kan, ligesom jah og tja, bruges til at udtrykke forbehold over for udsagnets sandhedsværdi og efterfølges ofte

8 af men. Sammenfattende altså: Ja: bekræfter en positiv forventning der udtrykkes positivt modificerer (nedtoner) en positiv forventning der udtrykkes positivt (jah, tja) Nej: bekræfter en negativ forventning der udtrykkes negativt afkræfter en positiv forventning der udtrykkes positivt modificerer (nedtoner) en negativ forventning der udtrykkes negativt (neej) Jo: bekræfter en positiv forventning der udtrykkes negativt afkræfter en negativ forventning der udtrykkes negativt modificerer (nedtoner) en positiv forventning der udtrykkes positivt eller negativt (joh, tjo) Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn Nordisk Sprog i Norden 2007 Det 37. bind af de nordiske sprognævns fælles årsskrift Språk i Norden/Sprog i Norden udkom i juli Det er publiceret med støtte fra Nordens Sprogråd. Bindet indeholder en række artikler om mediesprog der var hovedemnet ved de nordiske sprognævns årsmøde i Selfoss på Island i september Blandt artiklerne om dette emne kan fremhæves Eva Harrie: Nordiska medievanor i förändring, Stig Hjarvard: Sprogets medialisering, Ari Páll Kristinsson: Talt vs. skrevet om manusets rolle i radiospråk, og Anne Kjærgaard og Ida Elisabeth Mørch: En praktisk formidlingsudfordring om formidling af sproglige emner på sprogportalen sproget.dk. Af bindets øvrige artikler kan nævnes Mikael Reuter: Från deklaration till handling (om Nordisk Råds deklaration fra 2006 om nordisk sprogpolitik) og Katarine Lundin Åkesson og Robert Zola Christensen: Kommunikationsstrategier i svensk danska samtalsrum några inledande iakttagelser (om sproget i øresundsregionen). Desuden indeholder bindet de faste rubrikker om nordisk sprogsamarbejde og om nyere sproglitteratur fra de nordiske lande. JNJ

9 70 år og... still going strong! Af Sabine Kirchmeier Andersen Den 14. september fylder Sprognævnets formand, Niels Davidsen Nielsen, 70 år. Som medlem af nævnet siden 1991 og som formand for nævnets repræsentantskab og arbejdsudvalg siden 2003 har han præget nævnets udvikling og den offentlige debat med sin store viden, sit sproglige lune og sin underfundighed. Mange husker ham som professoren i engelsk som satte punktum for den store kommadebat med et snildt kompromisforslag om valgfrit startkomma, og de fleste kender ham i dag for hans engagerede indlæg i debatten om det danske sprog, ikke mindst i forhold til påvirkningen fra engelsk. Men ingen skal tro at årene tynger ham! Alene i løbet af det forgangne år har Niels skrevet og på anden måde bidraget til 72 artikler, interviews og kronikker i danske aviser, og han har hyppigt optrådt i tv og radio for at fastholde den offentlige interesse for sproglige spørgsmål. Han er kommet hele vejen rundt fra beske kommentarer om brugen af engelsk som undervisningssprog på en skole i Fredericia til nordisk sprogforståelse og ændringer i udtalen af præst og kræft, mandig og modig hvor dialekterne synes at påvirke rigsmålsnormen, men først og fremmest har han udtalt sig om det engelske sprogs indflydelse på det danske sprogs ordforråd og grammatik. Overskrifter som Det danske sprog har engelsk syge, Udsalget kom på sale og Udvikling eller afvikling vidner om Niels engagement og evne til at skabe opmærksomhed i medierne. Også Nyt fra Sprognævnet (NfS) har nydt godt af Niels faglige indsigt. Han har leveret adskillige indlæg i forbindelse med kommadebatten (NfS 1999/1, 2001/2, 2003/4, 2007/2), om appositioner (2001/3), anmeldelser af ordbøger (2004/2), om sprogpolitik (2004/4) og om det offentliges sprog (2005/1). Endvidere har han i det forløbne år skrevet artikler, holdt foredrag og bedømt en ph.d. afhandling. Så man kan på alle måder sige at han på trods af sin høje alder er i fuld vigør. Lige nu lægger fødselaren alle sine kræfter i det udvalg som Kulturministeren har nedsat for at vurdere om der er behov for en sproglov. Her er han formand for den arbejdsgruppe som skal behandlet sproget i de videregående uddannelser, hvor påvirkningen fra engelsk for tiden er stærkest. Vi er ikke tvivl om at han også på denne post vil løse opgaven med skarphed og vid, med stærke synspunkter, glæden ved en god debat og evnen til at skabe resultater. Vi ønsker hjerteligt tillykke! Sabine Kirchmeier Andersen (f. 1955) er direktør for Dansk Sprognævn

10 Spørgsmål og svar Open source Spørgsmål: Ordforbindelsen open source bruges om computerprogrammer hvor brugeren har adgang til at læse kildekoden, altså den tekst som programmøren har skrevet, i modsætning til programmer som kan afvikles af brugeren, men hvor man ikke kan kigge programmøren i kortene. Skrives denne forbindelse med store eller små begyndelsesbogstaver? Og hvilken slags ordforbindelse er der egentlig tale om: Er den substantivisk eller adjektivisk? Svar: Svaret på det første spørgsmål er enkelt: Forbindelsen open source skrives med små begyndelsesbogstaver, for den er ikke et proprium (egennavn), og der er heller ikke noget andet grundlag i de danske retskrivningsregler for at skrive den med stort undtagen efter punktum og lignende. Det kan tilføjes at udtrykket ifølge 18.2 i retskrivningsreglerne (Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag, 2005) skrives i to ord fordi der er lige stærkt tryk på de to led. Det betyder så igen at når udtrykket som helhed optræder som første led i en sammensætning, skal der ifølge 57.7 bruges bindestreg mellem de to led, open source program. Man kan også tale om åben kildekode. Også det skrives med lille og har bindestreg i sammensætninger: åben kildekode program. Det andet spørgsmål er mere kompliceret. På engelsk kan man analysere ordforbindelsen som en helt normalt og frit dannet forbindelse med substantivet (navneordet) source som kerneled og adjektivet (tillægsordet) open som adled. Nogle engelsksprogede ordbøger på nettet, især almensproglige (også de uofficielt normgivende), sætter bindestreg mellem de to led (open source), og det antyder en udtale med enhedstryk, dvs. at andet led er tryksvagt. Disse ordbøger angiver normalt at udtrykket er adjektivisk. Andre netordbøger, ofte fagsproglige eller leksikonagtige, har ingen bindestreg, og de tager som regel ikke stilling til om udtrykket er substantivisk eller adjektivisk. På dansk er ingen af de to ord hver for sig tilstrækkelig etablerede til at de frit kan indgå i nydannelse af ordforbindelser source kan dog findes som synonym til kildetekst, men det er meget sjældent i det almene skriftsprog. Som samlet helhed er forbindelsen derimod ret udbredt: Et open source program er et program med kildekodeadgang, en open source leverandør leverer open source programmer, og et open source projekt er (eller kan være) et projekt der udvikler open source programmer. Der findes endda også en open source øl, så ordforbindelsen indgår også i nydannelser og er ikke nødvendigvis begrænset til it verdenen selv om bryggeren tilsyneladende er studerende på It Universitetet i København: Det er sådan noget som "Free Beer 1.0" ikke en gratis, men en open source[ ]øl. Det betyder, at opskriften på denne øl er frit tilgængelig, og at alle kan producere og forhandle den, bare de selv offentliggør opskriften og

11 krediterer Copyshops arbejde. (Martin Lindblom, På GADEN: 9, 2, august 2005). Med andre ord er ingen af de to ord hver for sig produktive i dansk, men helheden er, og den er, som nævnt, ikke særlig sjælden. Infomedia, som indeholder omkring 10 mio. artikler fra aviser, magasiner og lign., giver ca fund. Det ældste fra 1993, det næstældste først fra 1997, men derefter er der mange. Udbredelsen skyldes blandt andet at der har været en politisk diskussion om det betimelige i at gå over til at bruge open source programmer i det offentlige. Open source opfører sig i visse henseender som en forbindelse der har et substantivisk kerneled. Men ikke i alle: Den findes fx kun i nøgen form, dvs. uden artikler eller andre bestemmerled: Man finder ikke konstruktioner som open sourcen, en open source, den open source med source som kerneled. På engelsk kan forbindelsen, lige som andre ordforbindelser med substantiviske kerneled, ret frit anvendes adjektivisk. Den kan fx anbringes på adjektivets almindelige plads foran et substantivisk kerneled: open source software og med sideordnede adjektiver efter sig: open source, non proprietary software. På dansk er denne mulighed stærkt begrænset. Når forbindelsen er foranstillet i forhold til et substantivisk kerneled, optræder den hyppigst som første led i en sammensætning, fx i open source software, open source leverandør, open source projekt, men normalt ikke som et frit adjektivisk led. Man kan ikke uden videre afgøre et ords ordklassetilhørsforhold, når det kun anvendes som første led i en sammensætning. Her må man undersøge andre anvendelser. Der er ganske mange eksempler på at ordforbindelser med open source som første led ikke skrives sammen, fx i citatet ovenfor. Hvis man accepterede det som korrekt, så ville man kunne sige at open source opfører sig som en adjektivisk forbindelse. Men accepten forudsætter at forbindelsen af open source med et andet led udtales med lige stærkt tryk på begge led, og det er næppe rigtigt, for det forekommer mest naturligt at forbindelsen har enhedstryk, altså hovedtryk på første led, fx open source leverandør. Det betyder at særskrivningen er ukorrekt, og at man ikke kan drage konklusioner om ordklassetilhørsforholdet. Jeg har dog fundet to tilfælde hvor man med sikkerhed kan sige at forbindelsen er anvendt adjektivisk fordi den efterfølges af et andet, sideordnet adjektivisk led, og hvor kerneleddet derfor må have hovedtryk. Der kan godt være flere, for det er umuligt søge efter konstruktioner på Infomedia, så fundene stammer fra søgninger efter kombinationer af den/en og open source, men det er sikkert at der ikke er mange. De to eksempler ser således ud:... at det offentlige går i spidsen for anvendelsen af den open source og frie software, der målrettet bryder med de barrierer for informationskanaler og bredere deltagelse i samfundet, som monopoler og patenter udgør... (Ejvind Larsen, Information, 1. sektion, s. 10, 7. april 2000).... at det nye system bl.a. byder på e[t] open source, UNIX baseret fundament

12 kaldet Darwin... (Kurt Egholm, Erhvervsbladet 29, januar 2001). De to eksempler viser at nogle faktisk bruger forbindelsen adjektivisk, i hvert fald i skriften, og hvis de også udtaler dem med lige stærkt tryk på kerne og adled, så er der ingen grund til at afvise det som ukorrekt. Indholdsmæssigt gør det nemlig ikke den store forskel om man anvender et ord eller en ordforbindelse adjektivisk eller kun som første sammensætningsled. Den adjektiviske anvendelse udelukker ikke at forbindelsen også kan optræde som første sammensætningsled og giver i det hele taget friere grammatiske kombinationsmuligheder. OR Danskmarokkaner eller marokkanskdansker? Spørgsmål: Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er jo en der først havde dansk statsborgerskab og derefter fik amerikansk. Kan Dansk Sprognævn ikke belære journalisterne om hvordan det skal være? Svar: Ud fra en rent sproglig betragtning kan man argumentere for at det ville være mere logisk at kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for marokkanskdansker frem for danskmarokkaner. På den måde følger man en regel om at det første led betegner personens oprindelige land, mens det andet led betegner det land vedkommende bor i, jf. den traditionelle brug af danskamerikaner. Imidlertid bestemmer logikken ikke over hvordan sproget bruges. Og sammensætninger med dansk som førsteled er ret udbredte, fx danskcanadier og danskpakistaner i Den Danske Ordbog også selvom man her tænker på personer der bor i Danmark. Der står nemlig at dansk som førsteled bruges om personer med tilknytning til Danmark efter indvandring el. udvandring (bind 1, 2003). En grund til at det er sådan, kan være at det udtalemæssigt er lettere eller mere naturligt at have det korte dansk med tryk på som førsteled, og derefter kan der så komme et vilkårligt antal tryksvage stavelser. Hvis man sætter den ikke danske indbyggerbetegnelse først, kommer hovedtrykket til at flytte sig alt efter hvor trykket ligger i dette ord, fx marokkanskdansker, tyrkiskdansker, canadiskdansker osv. En anden grund kan være at Danmark traditionelt primært har været et land man udvandrede fra. Først i nyere tid er Danmark blevet et land man indvandrer til, og det har sprogbrugen ikke helt taget til sig. IEM

13 Stå tidens prøve Spørgsmål: Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en oversættelse af det engelske udtryk (with)stand the test of time. Jeg har kontaktet artikelforfatteren, der i øvrigt er professor i engelsk, og han er også af den opfattelse at der er tale om en oversættelse fra engelsk. Hvad mener Sprognævnet om brugen af udtrykket på dansk? Svar: Sprognævnet vurderer at udtrykket er uetableret på dansk, og vi er enige i at der må være tale om en oversættelse fra engelsk. Hvis man anvender udtrykket, skal man derfor være opmærksom på at nogle muligvis vil opfatte udtrykket som en (kritisabel) anglicisme. Udtrykket er ikke at finde i Sprognævnets ordsamling. Det optræder heller ikke i Den Danske Ordbog (2005) eller i Politikens Nudansk Ordbog (3. udg., 2005), der begge er ordbøger over moderne dansk, eller i Ordbog over det danske Sprog, der dækker sproget fra ca Udtrykket synes således ikke at være veletableret i moderne dansk, og det ser heller ikke ud til at have været udbredt i ældre dansk. I overensstemmelse hermed har udtrykket ikke nogen særlig udbredelse i avisdatabasen InfoMedia eller på danske hjemmesider. En søgning i InfoMedia i perioden fra d frem til d giver fire hits på udtrykket, to på stå tidens prøve og to på stået tidens prøve. Det første eksempel på udtrykket i InfoMedia er fra En søgning d ved hjælp af søgemaskinen Google gav i alt ti hits på udtrykket, fem på stå tidens prøve, to på står tidens prøve og tre på stået tidens prøve. Der er næppe tvivl om at udtrykket er en oversættelse af udtrykket stand the test of time, der nævnes i The New Oxford Dictionary of English (1998) under opslagsordet test. Ordbogen angiver at udtrykket betyder last or remain popular for a long time, altså at noget viser sig holdbart eller forbliver populært i lang tid. At dømme ud fra eksemplerne fra InfoMedia, danske hjemmesider og dit eget eksempel fra Den Danske Encyklopædi ser det ud til at betydningen er den samme på dansk. Den danske version af udtrykket forekommer muligvis mange upåfaldende fordi det minder om nogle veletablerede danske udtryk, fx stå sin prøve og stå noget igennem. Udtrykket kan imidlertid virke påfaldende. Hvis man gerne vil undgå at nogle studser over ens sprogbrug, anbefaler vi derfor at man undgår udtrykket. Det gælder imidlertid at det danske sprog hele tiden udvikler sig, fx ved at der opstår nye faste vendinger, bl.a. under påvirkning fra andre sprog. Vi ser således ikke noget principielt problem i at anvende udtrykket. AK

14 Medlem eller medlemmer af? Spørgsmål: Man ser mange eksempler, også skriftlige, på medlem af i forbindelse med et subjekt i pluralis. Fx Mensa fortæller aldrig om navngivne personer er medlem af foreningen eller ej (Mensas hjemmeside) og... samt hvilke udvalg de er medlem af (Frederiksberg Kommunes hjemmeside). I nogle tilfælde bruges det måske til at fremhæve hvert enkelt medlemskab, men hvad siger Dansk Sprognævn til at man bruger det i skriftsproget? Svar: Du har muligvis ret i at afsenderen ved at bruge singularis fremhæver hvert enkelt medlemskab. Det er dog også en mulighed at der er tale om en fast forbindelse være medlem af, parallelt med være interesseret i, være enig i og lign., der hverken forudsætter kollektivitet (at man tænker på flere personer) eller individualisering (at man tænker på hvert enkelt individ). Sprognævnet vurderer at det er uproblematisk at bruge singularisformen også i skriftsproget. Et eksempel er Disse personer må ikke være medlem af Folketinget (Etisk Råds hjemmeside). Her ville det dog heller ikke være ukorrekt at bruge pluralisformen. Man finder eksempler der ligner, hos Aage Hansen: brandmændene blev hurtigt herre over ilden og Disse gjorde sig til Talsmand for en kraftig Udenrigspolitik (Moderne Dansk 1967, bd. 2, 157). Hansen skriver: I faste, især prædikative udtryk med et substantiv i sing. er syntakskongruensen ofte opgivet. Sammenfattende kan man sige at begge muligheder er korrekte. Med singularis har man valgt en lidt bredere formulering, og med pluralis har man gjort sin formulering mere entydig. IEM Ussel mammon Spørgsmål: Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder at gøre noget alene for pengenes skyld, men jeg mener at jeg har hørt det brugt om at arbejde for en ringe løn. Svar: Ordet mammon bruges traditionelt i den betydning som man finder i Den Danske Ordbog, bd. 4: materiel ejendom, rigdom eller penge, især opfattet som noget ondt el. moralsk fordærvende. Ordet stammer fra aramæisk, og dets anvendelse er præget af den måde det bruges på i Bibelen, fx i Matthæusevangeliet 6.24 (næsten enslydende i Lukasevangeliet 16.13): Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

15 I dagligsproget optræder ordet hyppigst i den ordforbindelse som nævnes i spørgsmålet, (sælge sig selv for) ussel mammon, som ikke er bibelsk. Det er derimod ussel vinding, som findes i Første Petersbrev 5.2 : Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Både i ussel mammon og ussel vinding er ordet ussel strengt taget overflødigt hvis man i overensstemmelse med Det Nye Testamente opfatter mammon og vinding som moralsk fordærvende, for så er de usle pr. definition, ikke kun når de optræder i (for) små mængder. Når man alligevel udtrykkeligt karakteriserer mammon som usse,l må det snarere ses som udtryk for foragt for rigdom i almindelighed, ikke som udtryk for at den rigdom der netop er på tale, må anses for ussel i modsætning til andre rigdomme der kan karakteriseres positivt. Med det bibelske udgangspunkt kan man med andre ord ikke, som i det følgende citat fra et interview, tale om gode penge i modsætning til ussel mammon: Hvordan har du det med at have solgt dig selv for ussel mammon i reklamen for Punkt 1? Det er bestemt ikke ussel mammon. Jeg ville ikke have haft råd til at lave min egen novellefilm, 'Brevet', og andre con amore projekter, hvis det ikke var for de gode penge, det gav at lave den reklame. Man må nogle gange tage job for at få brød på bordet, mens man laver de ting, man virkelig brænder for. (Ekstra Bladet 5. juni 2005, 4. sektion, side 12.) Journalistens spørgsmål forudsætter den traditionelle anvendelse af udtrykket, hvor mammon pr. definition er ussel. Svaret undviger kreativt og elegant denne forudsætning, og det viser at hvis man ikke deler den bibelske opfattelse, kan mammon anvendes som et betydningsmæssigt neutralt ord for penge, selv om det ganske vist er stilistisk markeret, og så kan ussel bære sin bogstavelige betydning i sammenhængen, som modsætning til god eller lign. I det ekstreme tilfælde og jeg har kun fundet ét på skrift med den effekt at ussel mammon kan bruges om ringe løn : For mindre end ét år siden løb Thomas Doll for ussel mammon rundt som ukendt navn i den middelmådige østtyske Oberliga. Herfra gik turen vestpå over den forlængst nedrevne mur til Hamburg SV. Og nu befinder Thomas Doll sig i Rom klubben Lazio. Købt for den nette sum af 55 millioner kr. (B.T. 13. august 1991, 2. sektion, side 4.) Så måske er ussel mammon ved at få en ny betydningsvariant. OR

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Hvad finder du på Biblioteket? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Hvad har du ellers adgang til?

Hvad finder du på Biblioteket? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Hvad har du ellers adgang til? INFORMATIONSIONSSØGNING. - HVORFOR OG HVORDAN? - Undervisningsmateriale til 2.g elever DAGSORDEN Lidt praktisk Faser i din søgeproces Redskaber til din informationssøgning Lav en søgestrategi Informationssøgningsskema

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

http://issuu.com/uffe/docs/plc-h_ftet48sider?mode=window&backgroundcolor#222222 http://da.wikipedia.org

http://issuu.com/uffe/docs/plc-h_ftet48sider?mode=window&backgroundcolor#222222 http://da.wikipedia.org Gratis programmer portaler Generelt - diverse Webreolen EMU Alle fag grundskolen DUDA DR Skole Medievejviseren Den store danske Encyclopædi You Tube Sound Bible (lyde) Gratis Skole Lektier online Børneprogrammer

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2015 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets materiale Forenklede Fælles Mål. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Din virksomheds internationale website. Eksport

Din virksomheds internationale website. Eksport Din virksomheds internationale website Eksport Din virksomheds internationale website Denne guide skal hjælpe dig med at sikre, at din virksomheds website også fremstår professionelt, når sproget er et

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

www.dotbot.dk Børnebiblioteket på nettet. Bibliotekernes hjemmeside for børn med adskillige valgmuligheder

www.dotbot.dk Børnebiblioteket på nettet. Bibliotekernes hjemmeside for børn med adskillige valgmuligheder www.dotbot.dk Børnebiblioteket på nettet. Bibliotekernes hjemmeside for børn med adskillige valgmuligheder www.multidansk.dk Multidansk er et netbaseret sprogsti- Mulerende materiale.et websted for Tosprogede

Læs mere