Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2007/3 september Indhold Artikler Sproget.dk Ja, jo eller nej? Meddelelser Sprog i Norden år og... still going strong! Spørgsmål og svar Open source Danskmarokkaner eller marokkanskdansker? Stå tidens prøve Medlem eller medlemmer af? Ussel mammon Sproget.dk Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje Danskerne skal have en ny internetportal denne gang gælder det sproget. Portalen lanceres den 26. september i år, den europæiske sprogdag. De seneste år har politiske strømninger resulteret i en række tiltag for dansk sprog og kultur. I den forbindelse er der bl.a. blevet udarbejdet kanoner inden for forskellige områder af kulturlivet. Da sproget er for mangfoldig og produktiv en størrelse til at kunne kanoniseres, har Kulturministeriet i stedet valgt at gøre to vigtige sproginstitutioner, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL), mere synlige og derigennem sikre at disse institutioners viden om sproglige forhold bliver lettere tilgængelig for såvel læg som lærd. Som led i denne synliggørelse har DSN og DSL fået

2 penge til at lave en samlet indsats for dansk sprog på nettet, en internetportal der bærer navnet sproget.dk, og som går i luften på den europæiske sprogdag den 26. september i år. Den overordnede vision Visionen for portalen er at den skal være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark; den skal være en hjælp i det daglige arbejde for sprogbrugere af alle slags, og den skal være et søgeredskab af høj kvalitet mht. sproglige informationer. Således er formålet med portalen at: give professionel sproglig hjælp, i form af råd og vejledning om sproglige problemer, samt at formidle forståeligt om svære emner give en samlet indgang til officielle og autoritative opslagsværker skabe øget sproglig bevidsthed, bl.a. mht. nuancer, præcision og sprogets virkning, fx ved at udnytte netmediets muligheder og interaktive aspekter synliggøre dansk sprog og DSN og DSL's arbejde hermed. Redaktionen Redaktionens størrelse har varieret siden projektet blev søsat i efteråret 2005 og for alvor gik i gang i forsommeren Forskellige personer har været tilknyttet i kortere eller længere tid med varierende timetal; hver institution har dog siden starten af 2006 haft en fast tilknyttet projektleder. I gennemsnit har redaktionens størrelse ligget på ca. fire personer på deltid; hertil kommer en programmør, en række studenter samt en ekstern webdesigner. Målgrupper alle er velkomne Principielt skal sproget.dk komme alle borgere i Danmark til gode. I praksis er det dog svært at opbygge en portal der retter sig mod hele den danske befolkning. Vi udvalgte derfor to delmålgrupper som en første version af portalen kunne målrettes mod. Den første gruppe er de professionelle sprogbrugere, som omfatter alle de sprogbrugere der arbejder professionelt med sproglig formidling, fx korrekturlæsere, informationsmedarbejdere, journalister, sekretærer m.fl. Den anden gruppe er de almindeligt sproginteresserede, dvs. sprogbrugere der har en almindelig sproglig interesse eller nysgerrighed, og som således ikke søger information for at løse et arbejdsrelateret problem. Der kan naturligvis være overlap mellem de to nævnte målgrupper. Portalens opbygning planlægning af indholdet Arbejdet med at få etableret portalen har vist sig at være ulig mere omfattende end først antaget, ikke mindst fordi ambitionsniveauet er steget som planlægningsfasen skred frem. Den portal DSN og DSL i første omgang blot forestillede sig skulle være en fælles indgang

3 til de to institutioners netresurser, kommer nu også til at indeholde flere selvstændige funktioner, heriblandt en detaljeret gennemgang af en række typiske problemer med øvelser, nogle sprogtemaer garneret med bl.a. lydfiler og videoklip, et ordmuseum, hvor man kan studere mindre hyppigt anvendte ord og udtryk, samt en mulighed for at indrapportere nye ord og betydninger. Hovedvægten ligger dog stadig på at tilgængeliggøre og give en samlet adgang til allerede eksisterende data og materialer. Således vil man kunne søge i de to institutioners forskellige netresurser (Ordbog over det danske Sprog, Korpus 2000, Retskrivningsordbogen m.v.), ligesom svar fra fx Dansk Sprognævns svartjeneste og Nyt fra Sprognævnet også gøres søgbare. Herudover har redaktionen fået lov til at publicere materiale fra eksterne kilder på sproget.dk. Der vil blive mulighed for at søge i udvalgte faktabokse fra Politikens Håndbog i Nudansk og udvalgte artikler fra Sprogbrevet DR. Ud over informationer og svar skal portalen også indeholde en Leg og lær del, hvor man via øvelser og spil kan skærpe interessen for sprog og samtidig få afprøvet sine evner. I den forbindelse er der etableret kontakt med forskellige samarbejdspartnere fra Syddansk Universitet og IT Universitetet vedrørende udviklingen af en række netbaserede sprogspil (genren kaldes edutainment en underholdende form for undervisning eller serious games spil med et seriøst indhold ). Hensigten er naturligvis til stadighed at forøge indholdsmængden på portalen, også efter lanceringen. Hvad får man ud af at besøge portalen? Portalen er bygget op omkring tre hovedmenupunkter, Råd og regler, Sprogtemaer og Leg og lær. Disse tre vil blive præsenteret i det følgende sammen med portalens øvrige funktioner. Råd og regler løsning af sproglige problemer Når man skal have løst konkrete sproglige problemer, går man ind under menupunktet Råd og regler. Her kan man bl.a. slå op i retskrivningsreglerne, altså de regler der står bagest i Retskrivningsordbogen. Det har længe været et ønske fra mange af Sprognævnets spørgere at ikke kun Retskrivningsordbogens alfabetiske del var tilgængelig på internettet, men at også ordbogens retskrivningsregler var det. Det bliver de på portalen. Portalen samler også en række af de mest almindelige sproglige problemer i det vi kalder Typiske problemer. Det er et forsøg på at imødekomme de mest almindelige behov for sproglig rådgivning. Fx er problemet om hvorvidt en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord grundigt behandlet som et typisk problem, det samme er spørgsmålet om hvornår et ord skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Til de typiske problemer knyttes også øvelser, så man kan teste om man har brug for at læse op på nogle af forklaringerne eller om man har forstået hvad man allerede har læst. Endelig findes der under Råd og regler menupunktet Ordlister, der omfatter en række

4 lister over sproglige emner. Fx har vi en liste over tiltaler af kongelige, lister over hvilke ord man bruger på møder i nordiske sammenhænge (for at undgå misforståelser!), og lister over navne på lande og stater. Sprogtemaer i dybden med sproglige emner Under menupunktet Sprogtemaer går portalen i dybden med forskellige sproglige emner. Under overskriften Bandeord beskrives det fx hvad bandeord er, hvilke typer bandeord der findes, hvilke bandeord de forskellige generationer bruger, om unge bander mere i dag end for 10 år siden, om unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge, og om drenge bander mere end piger. Af andre sprogtemaer finder man fx et tema om slang, hvor man bl.a. kan få svar på om slang er et nyt fænomen, om sms sprog, hvor man bl.a. kan læse om hvorvidt sms sproget breder sig til andre genrer, om antallet af ord og bogstaver, hvor man fx kan se hvilke ord og bogstaver der er de almindeligste i dansk, om hvad sprog er, hvor man kan få at vide om tegnsprog er et internationalt sprog. Hvert sprogtema består dels af tekster, dels af illustrationer og/eller videoklip. Teksterne er alle nyskrevne og tilpasset internetmediet, men de er selvfølgelig baseret på den eksisterende litteratur inden for det pågældende emne, hvorfor der nederst på hver side er en liste over den litteratur vi har brugt, og evt. forslag til videre læsning. I et af videoklippene svarer sprogforskeren Pia Quist fra Nordisk Forskningsinstitut på om drenge bander mere end piger. (Ja, drenge bander mere end piger se mere på sproget.dk fra 26. september). I et andet videoklip giver sprogforskeren Jan Katlev mundtlige eksempler på hvordan bl.a. kunstsprogene esperanto og volapyk lyder! Ud over tekst, illustrationer og videoklip er der til sprogtemaerne knyttet forskellige interaktive elementer som quizzer og afstemninger. Fx kan man gætte på om det gamle slangudtryk nyse rødt betyder bløde efter et slag i ansigtet eller hoste blod op fordi man har tuberkulose, og man kan stemme på om man mener at sproget de senere år er blevet mere råt. Leg og lær viden på en underholdende måde Det tredje hovedmenupunkt er Leg og lær, som består af underholdende øvelser og spil. Det er fælles for øvelserne og spillene at man skal lære noget om sprog af at bruge dem. Fx kan man prøve om man er god til at finde ud af hvornår en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, eller hvorvidt man er mester i at sætte kommaer. Efter hver øvelse eller spil får man umiddelbar feedback. Søgning find det du leder efter Forsiden af portalen består blandt andet af et centralt placeret søgefelt (som går igen på alle undersider på en lidt mindre central plads). I søgefeltet kan man dels søge i hvad der står på portalsiderne, dels i diverse kilder, som bl.a. med tiden vil omfatte: Retskrivningsordbogen (inkl. retskrivningsreglerne) Den Danske Ordbog

5 Ordbog over det danske Sprog Nye ord i dansk Ordbog over it termer på dansk dele af Politikens Håndbog i Nudansk dele af Sprogbrevet DR svar på sproglige spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn eller Det Danske Sprog og Litteraturselskab. Nyheder aktuelt om sprog På portalen vil man desuden kunne få indblik i aktuelle sager og nyheder om sprog. Man vil kunne danne sig et overblik over hvad der er sagt og skrevet i pressen om sprog (fx aktuelle sproglige debatter som Bandeord i børnehaven ) og nyt om sproglige forhold (fx forslag til en ny sproglov). Man vil kunne få indblik i hvilke bøger der for nylig er udkommet om sprog, hvilke sprogpriser der er blevet uddelt til hvilke personer, og hvilke sproglige afhandlinger der forsvares på universiteter og højere læreanstalter (hvor der er offentlig adgang). Desuden vil man under Nyheder blive orienteret når der kommer nye tiltag på portalen. Kommentarer i dialog med brugerne Portalen vil også give brugeren mulighed for at kommentere indholdet. Nederst på portalens sider vil der være et kommentarfelt. Alle vil kunne se de kommentarer som brugerne skriver, og der vil derfor være mulighed for en dialog i stil med den man finder på blogs. Portalredaktionen vil naturligvis løbende følge med i kommentaraktiviteterne. Send et ord bidrag til sprogligt arbejde Hvis man i avisen har lagt mærke til et nyt ord eller en ny betydning eller har overhørt en ny vending i bussen, kan man indsende sin observation via portalen. DSN har til opgave at følge med i sprogets udvikling og har en ordsamling hvor alle nye ord registreres, og nævnet har også denne indsendingsfunktion på hjemmesiden ( ). DSL har længe benyttet sig af denne hjælp fra sprogets brugere til udarbejdelsen af Den Danske Ordbog (de såkaldte spordhunde). Man har således mulighed for at få sine sproglige iagttagelser med i ordbøger og i Sprognævnets arbejde ved at udfylde en elektronisk ordseddel med det ord eller udtryk man har bemærket. Ud over at hjælpe de to institutioner bag portalen i deres arbejde vil de indsendte ord give andre brugere direkte adgang til nye ord og betydninger. Det er nemlig tanken at de indsendte, nye ord skal være tilgængelige, så enhver der har lyst, kan orientere sig i dem. Linksamling kom godt videre Portalen vil også indeholde en samling af links til sproglige hjemmesider. Linkene vil bl.a. være til andre ordbøger man kan slå op i på internettet. Fx har vi links til danske og nordiske ordbøger (fx Jysk Ordbog), til engelske og tyske ordbøger samt ordbøger på andre fremmedsprog (fx Oxford Advanced Learner s Dictionary og Diccionario de la Lengua Española) og links til tosprogsordbøger (fx dansk engelsk, engelsk dansk og italiensk tysk). Herudover indeholder linksamlingen også online henvisninger til fag og specialordbøger (fx

6 Politikens It ordbog og Ordbog for huskøbere) samt forskellige ordbogsportaler (fx Det Kongelige Biblioteks elektroniske resurser). Næste skridt på vej mod en stadigt voksende sprogportal Sproget.dk lanceres den 26. september Men hermed stopper arbejdet naturligvis ikke. Portalen vil også efterfølgende blive udbygget, vedligeholdt og redigeret. Forhåbentlig lige så længe det danske sprog består hvad sproget.dk netop har til hensigt at være med til at sikre. Sproget.dk er indgangen til det danske sprog. Brug den! Laurids Kristian Fahl (f. 1968), seniorredaktør i Det Danske Sprog og Litteraturselskab. Anne Kjærgaard (f. 1977), ph.d. stipendiat i Dansk Sprognævn. Ida Elisabeth Mørch (f. 1968), informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn. Marianne Rathje (f. 1973), informationsmedarbejder og ph.d. stipendiat i Dansk Sprognævn. Ja, jo eller nej? Af Ole Ravnholt Ordene ja, jo og nej bruges blandt meget andet som respons på udsagn og spørgsmål. Valget mellem dem afhænger dels af hvad respondenten mener om sandhedsværdien af det udsagn han reagerer på, dels af de formodninger om respondentens opfattelse af udsagnets sandhedsværdi der udtrykkes af afsenderen. For at kunne forklare fordelingen af de tre ord er det nødvendigt at tænke på udsagnet uafhængigt af den meddelte sandhedsværdi, som sættes uden for parentes som et fortegn. Et udsagn som [det er billigt] kan udtrykkes på mange måder og med forskellige fortegn for den meddelte sandhedsværdi: a. positivt: Det er billigt +[DET ER BILLIGT] b. negativt: Det er ikke billigt [DET ER BILLIGT] c. uvist og derfor som spørgsmål: Er det billigt? ±[DET ER BILLIGT] Hvis afsenderen (som i spørgsmålet Er det billigt?) ikke hævder at udsagnet har en bestemt sandhedsværdi og derfor skal have et bestemt fortegn, eller hvis hun (som i Det er billigt, ikke?) ikke hævder sandhedsværdien uden forbehold, så udtrykker hun ofte en forventning om respondentens opfattelse af udsagnets sandhedsværdi, og det vil sige om hvordan

7 fortegnet i responsen vil være. Afsenderen kan fx bruge efterhængte ord som ikke, vel og hvad eller modificerende adverbialer: Er det ikke billigt?, Er det vel billigt?. Og selv i udsagn der fremsættes entydigt positivt eller negativt, kan man opfatte afsenderens hævdelse eller benægtelse som en forventning om respondentens opfattelse af udsagnets sandhedsværdi, nemlig om at han tilslutter sig afsenderens opfattelse. I forhold til sådanne forventninger er fordelingen af ja, jo og nej som i boksen nedenfor. Afsenderen fremsætter udsagn/ stiller spørgsmål sand heds Respondenten for bekræfter ventet forventning respons afkræfter forventning værdi Det er billigt. + (+) Ja (det er billigt). Jah/joh (men ikke godt). Nej (det er ikke billigt). Det er billigt, ikke? + + Jo (det er billigt). Nej (det er ikke billigt). Det er ikke billigt. ( ) Nej (det er ikke Jo (det er billigt). billigt). Neeej (men godt). Det er ikke billigt, Nej (det er ikke Jo (det er billigt). vel? billigt). Er det billigt? ± Ja (det er billigt). Nej (det er ikke billigt). Er det ikke billigt? ± + Jo (det er billigt). Nej (det er ikke billigt). Er det vel billigt? ± Nej (det er ikke billigt). Jo (det er billigt). Resultatet af et ja er altid et udsagn med positivt fortegn, men ja bruges kun som respons på udsagn med positivt fortegn, og altså ikke til at vende fortegn. Det gælder også jah og tja, som dog bruges til at udtrykke forbehold over for udsagnets sandhedsværdi, fx fordi den ikke gælder ubetinget. Jah efterfølges ofte af men. Resultatet af et nej er altid et udsagn med negativt fortegn, uanset hvilket fortegn der blev udtrykt i det udsagn der reageres på. Nej kan altså, i modsætning til ja, bruges til at vende et udsagns fortegn, nemlig fra positivt til negativt, men også til at bekræfte at et negativt udsagn faktisk skal have negativt fortegn. Neej bruges ligesom jah til at udtrykke forbehold, men over for sandhedsværdien af et negativt udsagn. Resultatet af et jo er, ligesom ved ja, altid et udsagn med positivt fortegn, og det bruges som respons på udsagn som formelt har negativt fortegn, også når de udtrykker en forventning om at fortegnet reelt er positivt. Jo kan altså, ligesom nej, men i modsætning til ja, bruges til at vende et udsagns fortegn, nemlig fra negativ til positiv, men ikke til ubetinget bekræftelse af et udsagn med positivt fortegn. Joh og tjo kan, ligesom jah og tja, bruges til at udtrykke forbehold over for udsagnets sandhedsværdi og efterfølges ofte

8 af men. Sammenfattende altså: Ja: bekræfter en positiv forventning der udtrykkes positivt modificerer (nedtoner) en positiv forventning der udtrykkes positivt (jah, tja) Nej: bekræfter en negativ forventning der udtrykkes negativt afkræfter en positiv forventning der udtrykkes positivt modificerer (nedtoner) en negativ forventning der udtrykkes negativt (neej) Jo: bekræfter en positiv forventning der udtrykkes negativt afkræfter en negativ forventning der udtrykkes negativt modificerer (nedtoner) en positiv forventning der udtrykkes positivt eller negativt (joh, tjo) Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn Nordisk Sprog i Norden 2007 Det 37. bind af de nordiske sprognævns fælles årsskrift Språk i Norden/Sprog i Norden udkom i juli Det er publiceret med støtte fra Nordens Sprogråd. Bindet indeholder en række artikler om mediesprog der var hovedemnet ved de nordiske sprognævns årsmøde i Selfoss på Island i september Blandt artiklerne om dette emne kan fremhæves Eva Harrie: Nordiska medievanor i förändring, Stig Hjarvard: Sprogets medialisering, Ari Páll Kristinsson: Talt vs. skrevet om manusets rolle i radiospråk, og Anne Kjærgaard og Ida Elisabeth Mørch: En praktisk formidlingsudfordring om formidling af sproglige emner på sprogportalen sproget.dk. Af bindets øvrige artikler kan nævnes Mikael Reuter: Från deklaration till handling (om Nordisk Råds deklaration fra 2006 om nordisk sprogpolitik) og Katarine Lundin Åkesson og Robert Zola Christensen: Kommunikationsstrategier i svensk danska samtalsrum några inledande iakttagelser (om sproget i øresundsregionen). Desuden indeholder bindet de faste rubrikker om nordisk sprogsamarbejde og om nyere sproglitteratur fra de nordiske lande. JNJ

9 70 år og... still going strong! Af Sabine Kirchmeier Andersen Den 14. september fylder Sprognævnets formand, Niels Davidsen Nielsen, 70 år. Som medlem af nævnet siden 1991 og som formand for nævnets repræsentantskab og arbejdsudvalg siden 2003 har han præget nævnets udvikling og den offentlige debat med sin store viden, sit sproglige lune og sin underfundighed. Mange husker ham som professoren i engelsk som satte punktum for den store kommadebat med et snildt kompromisforslag om valgfrit startkomma, og de fleste kender ham i dag for hans engagerede indlæg i debatten om det danske sprog, ikke mindst i forhold til påvirkningen fra engelsk. Men ingen skal tro at årene tynger ham! Alene i løbet af det forgangne år har Niels skrevet og på anden måde bidraget til 72 artikler, interviews og kronikker i danske aviser, og han har hyppigt optrådt i tv og radio for at fastholde den offentlige interesse for sproglige spørgsmål. Han er kommet hele vejen rundt fra beske kommentarer om brugen af engelsk som undervisningssprog på en skole i Fredericia til nordisk sprogforståelse og ændringer i udtalen af præst og kræft, mandig og modig hvor dialekterne synes at påvirke rigsmålsnormen, men først og fremmest har han udtalt sig om det engelske sprogs indflydelse på det danske sprogs ordforråd og grammatik. Overskrifter som Det danske sprog har engelsk syge, Udsalget kom på sale og Udvikling eller afvikling vidner om Niels engagement og evne til at skabe opmærksomhed i medierne. Også Nyt fra Sprognævnet (NfS) har nydt godt af Niels faglige indsigt. Han har leveret adskillige indlæg i forbindelse med kommadebatten (NfS 1999/1, 2001/2, 2003/4, 2007/2), om appositioner (2001/3), anmeldelser af ordbøger (2004/2), om sprogpolitik (2004/4) og om det offentliges sprog (2005/1). Endvidere har han i det forløbne år skrevet artikler, holdt foredrag og bedømt en ph.d. afhandling. Så man kan på alle måder sige at han på trods af sin høje alder er i fuld vigør. Lige nu lægger fødselaren alle sine kræfter i det udvalg som Kulturministeren har nedsat for at vurdere om der er behov for en sproglov. Her er han formand for den arbejdsgruppe som skal behandlet sproget i de videregående uddannelser, hvor påvirkningen fra engelsk for tiden er stærkest. Vi er ikke tvivl om at han også på denne post vil løse opgaven med skarphed og vid, med stærke synspunkter, glæden ved en god debat og evnen til at skabe resultater. Vi ønsker hjerteligt tillykke! Sabine Kirchmeier Andersen (f. 1955) er direktør for Dansk Sprognævn

10 Spørgsmål og svar Open source Spørgsmål: Ordforbindelsen open source bruges om computerprogrammer hvor brugeren har adgang til at læse kildekoden, altså den tekst som programmøren har skrevet, i modsætning til programmer som kan afvikles af brugeren, men hvor man ikke kan kigge programmøren i kortene. Skrives denne forbindelse med store eller små begyndelsesbogstaver? Og hvilken slags ordforbindelse er der egentlig tale om: Er den substantivisk eller adjektivisk? Svar: Svaret på det første spørgsmål er enkelt: Forbindelsen open source skrives med små begyndelsesbogstaver, for den er ikke et proprium (egennavn), og der er heller ikke noget andet grundlag i de danske retskrivningsregler for at skrive den med stort undtagen efter punktum og lignende. Det kan tilføjes at udtrykket ifølge 18.2 i retskrivningsreglerne (Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag, 2005) skrives i to ord fordi der er lige stærkt tryk på de to led. Det betyder så igen at når udtrykket som helhed optræder som første led i en sammensætning, skal der ifølge 57.7 bruges bindestreg mellem de to led, open source program. Man kan også tale om åben kildekode. Også det skrives med lille og har bindestreg i sammensætninger: åben kildekode program. Det andet spørgsmål er mere kompliceret. På engelsk kan man analysere ordforbindelsen som en helt normalt og frit dannet forbindelse med substantivet (navneordet) source som kerneled og adjektivet (tillægsordet) open som adled. Nogle engelsksprogede ordbøger på nettet, især almensproglige (også de uofficielt normgivende), sætter bindestreg mellem de to led (open source), og det antyder en udtale med enhedstryk, dvs. at andet led er tryksvagt. Disse ordbøger angiver normalt at udtrykket er adjektivisk. Andre netordbøger, ofte fagsproglige eller leksikonagtige, har ingen bindestreg, og de tager som regel ikke stilling til om udtrykket er substantivisk eller adjektivisk. På dansk er ingen af de to ord hver for sig tilstrækkelig etablerede til at de frit kan indgå i nydannelse af ordforbindelser source kan dog findes som synonym til kildetekst, men det er meget sjældent i det almene skriftsprog. Som samlet helhed er forbindelsen derimod ret udbredt: Et open source program er et program med kildekodeadgang, en open source leverandør leverer open source programmer, og et open source projekt er (eller kan være) et projekt der udvikler open source programmer. Der findes endda også en open source øl, så ordforbindelsen indgår også i nydannelser og er ikke nødvendigvis begrænset til it verdenen selv om bryggeren tilsyneladende er studerende på It Universitetet i København: Det er sådan noget som "Free Beer 1.0" ikke en gratis, men en open source[ ]øl. Det betyder, at opskriften på denne øl er frit tilgængelig, og at alle kan producere og forhandle den, bare de selv offentliggør opskriften og

11 krediterer Copyshops arbejde. (Martin Lindblom, På GADEN: 9, 2, august 2005). Med andre ord er ingen af de to ord hver for sig produktive i dansk, men helheden er, og den er, som nævnt, ikke særlig sjælden. Infomedia, som indeholder omkring 10 mio. artikler fra aviser, magasiner og lign., giver ca fund. Det ældste fra 1993, det næstældste først fra 1997, men derefter er der mange. Udbredelsen skyldes blandt andet at der har været en politisk diskussion om det betimelige i at gå over til at bruge open source programmer i det offentlige. Open source opfører sig i visse henseender som en forbindelse der har et substantivisk kerneled. Men ikke i alle: Den findes fx kun i nøgen form, dvs. uden artikler eller andre bestemmerled: Man finder ikke konstruktioner som open sourcen, en open source, den open source med source som kerneled. På engelsk kan forbindelsen, lige som andre ordforbindelser med substantiviske kerneled, ret frit anvendes adjektivisk. Den kan fx anbringes på adjektivets almindelige plads foran et substantivisk kerneled: open source software og med sideordnede adjektiver efter sig: open source, non proprietary software. På dansk er denne mulighed stærkt begrænset. Når forbindelsen er foranstillet i forhold til et substantivisk kerneled, optræder den hyppigst som første led i en sammensætning, fx i open source software, open source leverandør, open source projekt, men normalt ikke som et frit adjektivisk led. Man kan ikke uden videre afgøre et ords ordklassetilhørsforhold, når det kun anvendes som første led i en sammensætning. Her må man undersøge andre anvendelser. Der er ganske mange eksempler på at ordforbindelser med open source som første led ikke skrives sammen, fx i citatet ovenfor. Hvis man accepterede det som korrekt, så ville man kunne sige at open source opfører sig som en adjektivisk forbindelse. Men accepten forudsætter at forbindelsen af open source med et andet led udtales med lige stærkt tryk på begge led, og det er næppe rigtigt, for det forekommer mest naturligt at forbindelsen har enhedstryk, altså hovedtryk på første led, fx open source leverandør. Det betyder at særskrivningen er ukorrekt, og at man ikke kan drage konklusioner om ordklassetilhørsforholdet. Jeg har dog fundet to tilfælde hvor man med sikkerhed kan sige at forbindelsen er anvendt adjektivisk fordi den efterfølges af et andet, sideordnet adjektivisk led, og hvor kerneleddet derfor må have hovedtryk. Der kan godt være flere, for det er umuligt søge efter konstruktioner på Infomedia, så fundene stammer fra søgninger efter kombinationer af den/en og open source, men det er sikkert at der ikke er mange. De to eksempler ser således ud:... at det offentlige går i spidsen for anvendelsen af den open source og frie software, der målrettet bryder med de barrierer for informationskanaler og bredere deltagelse i samfundet, som monopoler og patenter udgør... (Ejvind Larsen, Information, 1. sektion, s. 10, 7. april 2000).... at det nye system bl.a. byder på e[t] open source, UNIX baseret fundament

12 kaldet Darwin... (Kurt Egholm, Erhvervsbladet 29, januar 2001). De to eksempler viser at nogle faktisk bruger forbindelsen adjektivisk, i hvert fald i skriften, og hvis de også udtaler dem med lige stærkt tryk på kerne og adled, så er der ingen grund til at afvise det som ukorrekt. Indholdsmæssigt gør det nemlig ikke den store forskel om man anvender et ord eller en ordforbindelse adjektivisk eller kun som første sammensætningsled. Den adjektiviske anvendelse udelukker ikke at forbindelsen også kan optræde som første sammensætningsled og giver i det hele taget friere grammatiske kombinationsmuligheder. OR Danskmarokkaner eller marokkanskdansker? Spørgsmål: Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er jo en der først havde dansk statsborgerskab og derefter fik amerikansk. Kan Dansk Sprognævn ikke belære journalisterne om hvordan det skal være? Svar: Ud fra en rent sproglig betragtning kan man argumentere for at det ville være mere logisk at kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for marokkanskdansker frem for danskmarokkaner. På den måde følger man en regel om at det første led betegner personens oprindelige land, mens det andet led betegner det land vedkommende bor i, jf. den traditionelle brug af danskamerikaner. Imidlertid bestemmer logikken ikke over hvordan sproget bruges. Og sammensætninger med dansk som førsteled er ret udbredte, fx danskcanadier og danskpakistaner i Den Danske Ordbog også selvom man her tænker på personer der bor i Danmark. Der står nemlig at dansk som førsteled bruges om personer med tilknytning til Danmark efter indvandring el. udvandring (bind 1, 2003). En grund til at det er sådan, kan være at det udtalemæssigt er lettere eller mere naturligt at have det korte dansk med tryk på som førsteled, og derefter kan der så komme et vilkårligt antal tryksvage stavelser. Hvis man sætter den ikke danske indbyggerbetegnelse først, kommer hovedtrykket til at flytte sig alt efter hvor trykket ligger i dette ord, fx marokkanskdansker, tyrkiskdansker, canadiskdansker osv. En anden grund kan være at Danmark traditionelt primært har været et land man udvandrede fra. Først i nyere tid er Danmark blevet et land man indvandrer til, og det har sprogbrugen ikke helt taget til sig. IEM

13 Stå tidens prøve Spørgsmål: Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en oversættelse af det engelske udtryk (with)stand the test of time. Jeg har kontaktet artikelforfatteren, der i øvrigt er professor i engelsk, og han er også af den opfattelse at der er tale om en oversættelse fra engelsk. Hvad mener Sprognævnet om brugen af udtrykket på dansk? Svar: Sprognævnet vurderer at udtrykket er uetableret på dansk, og vi er enige i at der må være tale om en oversættelse fra engelsk. Hvis man anvender udtrykket, skal man derfor være opmærksom på at nogle muligvis vil opfatte udtrykket som en (kritisabel) anglicisme. Udtrykket er ikke at finde i Sprognævnets ordsamling. Det optræder heller ikke i Den Danske Ordbog (2005) eller i Politikens Nudansk Ordbog (3. udg., 2005), der begge er ordbøger over moderne dansk, eller i Ordbog over det danske Sprog, der dækker sproget fra ca Udtrykket synes således ikke at være veletableret i moderne dansk, og det ser heller ikke ud til at have været udbredt i ældre dansk. I overensstemmelse hermed har udtrykket ikke nogen særlig udbredelse i avisdatabasen InfoMedia eller på danske hjemmesider. En søgning i InfoMedia i perioden fra d frem til d giver fire hits på udtrykket, to på stå tidens prøve og to på stået tidens prøve. Det første eksempel på udtrykket i InfoMedia er fra En søgning d ved hjælp af søgemaskinen Google gav i alt ti hits på udtrykket, fem på stå tidens prøve, to på står tidens prøve og tre på stået tidens prøve. Der er næppe tvivl om at udtrykket er en oversættelse af udtrykket stand the test of time, der nævnes i The New Oxford Dictionary of English (1998) under opslagsordet test. Ordbogen angiver at udtrykket betyder last or remain popular for a long time, altså at noget viser sig holdbart eller forbliver populært i lang tid. At dømme ud fra eksemplerne fra InfoMedia, danske hjemmesider og dit eget eksempel fra Den Danske Encyklopædi ser det ud til at betydningen er den samme på dansk. Den danske version af udtrykket forekommer muligvis mange upåfaldende fordi det minder om nogle veletablerede danske udtryk, fx stå sin prøve og stå noget igennem. Udtrykket kan imidlertid virke påfaldende. Hvis man gerne vil undgå at nogle studser over ens sprogbrug, anbefaler vi derfor at man undgår udtrykket. Det gælder imidlertid at det danske sprog hele tiden udvikler sig, fx ved at der opstår nye faste vendinger, bl.a. under påvirkning fra andre sprog. Vi ser således ikke noget principielt problem i at anvende udtrykket. AK

14 Medlem eller medlemmer af? Spørgsmål: Man ser mange eksempler, også skriftlige, på medlem af i forbindelse med et subjekt i pluralis. Fx Mensa fortæller aldrig om navngivne personer er medlem af foreningen eller ej (Mensas hjemmeside) og... samt hvilke udvalg de er medlem af (Frederiksberg Kommunes hjemmeside). I nogle tilfælde bruges det måske til at fremhæve hvert enkelt medlemskab, men hvad siger Dansk Sprognævn til at man bruger det i skriftsproget? Svar: Du har muligvis ret i at afsenderen ved at bruge singularis fremhæver hvert enkelt medlemskab. Det er dog også en mulighed at der er tale om en fast forbindelse være medlem af, parallelt med være interesseret i, være enig i og lign., der hverken forudsætter kollektivitet (at man tænker på flere personer) eller individualisering (at man tænker på hvert enkelt individ). Sprognævnet vurderer at det er uproblematisk at bruge singularisformen også i skriftsproget. Et eksempel er Disse personer må ikke være medlem af Folketinget (Etisk Råds hjemmeside). Her ville det dog heller ikke være ukorrekt at bruge pluralisformen. Man finder eksempler der ligner, hos Aage Hansen: brandmændene blev hurtigt herre over ilden og Disse gjorde sig til Talsmand for en kraftig Udenrigspolitik (Moderne Dansk 1967, bd. 2, 157). Hansen skriver: I faste, især prædikative udtryk med et substantiv i sing. er syntakskongruensen ofte opgivet. Sammenfattende kan man sige at begge muligheder er korrekte. Med singularis har man valgt en lidt bredere formulering, og med pluralis har man gjort sin formulering mere entydig. IEM Ussel mammon Spørgsmål: Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder at gøre noget alene for pengenes skyld, men jeg mener at jeg har hørt det brugt om at arbejde for en ringe løn. Svar: Ordet mammon bruges traditionelt i den betydning som man finder i Den Danske Ordbog, bd. 4: materiel ejendom, rigdom eller penge, især opfattet som noget ondt el. moralsk fordærvende. Ordet stammer fra aramæisk, og dets anvendelse er præget af den måde det bruges på i Bibelen, fx i Matthæusevangeliet 6.24 (næsten enslydende i Lukasevangeliet 16.13): Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

15 I dagligsproget optræder ordet hyppigst i den ordforbindelse som nævnes i spørgsmålet, (sælge sig selv for) ussel mammon, som ikke er bibelsk. Det er derimod ussel vinding, som findes i Første Petersbrev 5.2 : Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Både i ussel mammon og ussel vinding er ordet ussel strengt taget overflødigt hvis man i overensstemmelse med Det Nye Testamente opfatter mammon og vinding som moralsk fordærvende, for så er de usle pr. definition, ikke kun når de optræder i (for) små mængder. Når man alligevel udtrykkeligt karakteriserer mammon som usse,l må det snarere ses som udtryk for foragt for rigdom i almindelighed, ikke som udtryk for at den rigdom der netop er på tale, må anses for ussel i modsætning til andre rigdomme der kan karakteriseres positivt. Med det bibelske udgangspunkt kan man med andre ord ikke, som i det følgende citat fra et interview, tale om gode penge i modsætning til ussel mammon: Hvordan har du det med at have solgt dig selv for ussel mammon i reklamen for Punkt 1? Det er bestemt ikke ussel mammon. Jeg ville ikke have haft råd til at lave min egen novellefilm, 'Brevet', og andre con amore projekter, hvis det ikke var for de gode penge, det gav at lave den reklame. Man må nogle gange tage job for at få brød på bordet, mens man laver de ting, man virkelig brænder for. (Ekstra Bladet 5. juni 2005, 4. sektion, side 12.) Journalistens spørgsmål forudsætter den traditionelle anvendelse af udtrykket, hvor mammon pr. definition er ussel. Svaret undviger kreativt og elegant denne forudsætning, og det viser at hvis man ikke deler den bibelske opfattelse, kan mammon anvendes som et betydningsmæssigt neutralt ord for penge, selv om det ganske vist er stilistisk markeret, og så kan ussel bære sin bogstavelige betydning i sammenhængen, som modsætning til god eller lign. I det ekstreme tilfælde og jeg har kun fundet ét på skrift med den effekt at ussel mammon kan bruges om ringe løn : For mindre end ét år siden løb Thomas Doll for ussel mammon rundt som ukendt navn i den middelmådige østtyske Oberliga. Herfra gik turen vestpå over den forlængst nedrevne mur til Hamburg SV. Og nu befinder Thomas Doll sig i Rom klubben Lazio. Købt for den nette sum af 55 millioner kr. (B.T. 13. august 1991, 2. sektion, side 4.) Så måske er ussel mammon ved at få en ny betydningsvariant. OR

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

En praktisk formidlingsudfordring om formidling af sproglige emner på sprogportalen sproget.dk

En praktisk formidlingsudfordring om formidling af sproglige emner på sprogportalen sproget.dk Sprog i Norden Titel: Forfatter: En praktisk formidlingsudfordring om formidling af sproglige emner på sprogportalen sproget.dk Anne Kjærgaard og Ida Elisabeth Mørch Kilde: Sprog i Norden, 2007, s. 85-92

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

LÆR AT SØGE EFFEKTIVT!

LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Referat fra 2. møde d kl Sted: Dansk Sprognævn, Worsaaesvej 19, 4., 1972 Frederiksberg

Referat fra 2. møde d kl Sted: Dansk Sprognævn, Worsaaesvej 19, 4., 1972 Frederiksberg Referat fra 2. møde d. 2.6.2016 kl. 8.30-11.30 Sted:, Worsaaesvej 19, 4., 1972 Frederiksberg : 1. Godkendelse af referat fra seminaret d. 1. marts 2016 2. Siden sidst 3. Svartjeneste og informantgruppe

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? 0-3 mdr. 3 13% 3-6 mdr. 4 17% 6-12 mdr. 3 13% 1-2 år 7 30% mere end 2 år 6 26% Hvordan blev du bekendt med foreningen? Internettet 18 78% mund til mund

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Hvad finder du på Biblioteket? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Hvad har du ellers adgang til?

Hvad finder du på Biblioteket? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Hvad har du ellers adgang til? INFORMATIONSIONSSØGNING. - HVORFOR OG HVORDAN? - Undervisningsmateriale til 2.g elever DAGSORDEN Lidt praktisk Faser i din søgeproces Redskaber til din informationssøgning Lav en søgestrategi Informationssøgningsskema

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning. Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af

Læs mere

Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr. 17-70-01071 [Klager] mod Jyllands-Posten [Klager] har klaget til Pressenævnet, da Jyllands-Posten har afvist at fjerne et link med hendes navn og adresse til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere