Unges normer for brug af kreative produkter på internettet 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges normer for brug af kreative produkter på internettet 2012"

Transkript

1

2

3 Unges normer for brug af kreative produkter på internettet 2012 RettighedsAlliancen & UBVA Forfattet af Christian Stenz Kirkebæk for RettighedsAlliancen & UBVA Februar 2013 Forsideillustration v/ Maria Ortmann 3

4 Indhold 1. Indledning Normer for unges netadfærd Formål Metode Normer Kommunikation til de unge Påvirkning af unges adfærd Anbefalinger Adfærd og viden Formål Metode Studerendes adfærd Studerendes viden Konklusion Litteratur Appendiks

5 1. Indledning Når snakken falder på brug af kreative produkter på internettet fx spil, design og litteratur kommer samtalen ofte til at dreje sig om en ganske bestemt type brug: den ulovlige af slagsen. Digitale produkter distribueres online i strid med ophavsretten, og bagmændene gør dem tilgængelige for en bred skare af internetbrugere uden at betale til dem, der står bag produkterne. Der har været debat om problematikken i mange år, og mange forsøg på at finde en løsning, som kan give brugerne den bekvemme og billige adgang til produkterne, de ønsker sig, og som samtidig gør det muligt at tjene penge på dem. En del af løsningen synes enkel: Brugerne skal i højere grad benytte sig af de digitale services, som allerede findes på det lovlige marked i dag. Udfordringen er at vide, hvad der skal til, for at det sker. Netop det spørgsmål er denne rapports udgangspunkt. Vi antager, at en forudsætning for at kunne svare er en dybere indsigt i brugernes bevæggrunde og virkelighedsopfattelse. Hensigten med denne rapport, som er lavet af RettighedsAlliancen og UBVA i fællesskab, er derfor at bidrage til at få en sådan indsigt. Flere undersøgelser har dokumenteret, at det er de unge internetbrugere, som benytter sig mest af nye tilbud på internettet, herunder også de ulovlige. Da de er med til at sætte standarden for fremtidens brug af kreative produkter, er de naturligvis en interessant gruppe at se nærmere på. Af disse grunde fokuserer rapporten på normer for unges adfærd på internettet, og den går eksplorativt til værks og forsøger at opnå ny relevant indsigt. Det gør den i to dele. I første del ønsker vi at få indblik i de unges sociale virkelighed og de underliggende normer for deres netadfærd i forhold til brugen af kreative produkter. Mere præcist vil vi se nærmere på den ofte fremførte påstand, at de unge ikke synes, at man kan pålægge aktører på internettet noget ansvar for denne brug, og at de heller ikke synes, at det er vigtigt. Gennem fokusgruppeinterview undersøger vi, hvilken rolle de unge tillægger både sig selv og forskellige aktører på internettet, og om der også følger et ansvar med. På den baggrund identificerer vi fem centrale normer, og ud fra dem præsenterer vi tre anbefalinger for en indsats for at få de unge til i højere grad at bruge de lovlige services online. I anden del ser vi nærmere på selve netadfærden og de unges vidensniveau, hvad angår ophavsrettens regler, og hvad man må og ikke må på internettet. Denne gang gennem en spørgeskemaundersøgelse. Som i første del er vores fokus på, hvad der skal til, for at flere brugere vælger de lovlige tilbud til. Det giver vi afslutningsvis et bud på. 5

6 2. Normer for unges netadfærd Et af de helt centrale formål med denne rapport er at afdække og udforske normer, som har betydning for unges adfærd på internettet. I overensstemmelse med rapportens overordnede sigte er vægten lagt på brug af kreative produkter, som er beskyttet af ophavsretten, og som er populære blandt unge i praksis drejer det sig om musik, film, spil, litteratur og design. Hensigten er at få en dybere og mere nuanceret forståelse af de normer, som gælder for adfærd i denne sammenhæng. Det er vigtigt at have en grundlæggende indsigt i de sociale spilleregler og i de unges virkelighedsopfattelse, hvis man ønsker at kommunikere hensigtsmæssigt til dem. Med andre ord skal undersøgelsen altså give den viden, som er nødvendig for at iværksætte blandt andet kommunikative tiltag, som er i stand til at påvirke unge til i højere grad at bekymre sig om at benytte lovlige tjenester til at finde og bruge kreative produkter. Undersøgelsens fokus på normer er begrundet i adfærdsforskningens erkendelse af, at kommunikation, som udelukkende er rationel og informativ, simpelthen ikke virker særlig godt, når målet er at ændre modtagernes adfærd. 1 Her viser erfaringer fra fx USA og England, at det er langt mere effektivt at kommunikere gennem følelser og normer såkaldt nudging. Normer er nemlig meget styrende for vores daglige adfærd. De fungerer som en slags socialt navigationssystem. Derfor er det vigtigt at forstå, hvilke normer der er på spil, hvis man ønsker at påvirke adfærd, og det kræver selvsagt et godt kendskab til målgruppens sociale virkelighed. Med dette mener dog vi ikke, at viden er ligegyldig, blot at viden ikke alene styrer vores handlinger i dagligdagen. Af den grund vender vi også tilbage til de unges vidensniveau i rapportens anden del. Gennem to fokusgruppeinterview har vi identificeret fem centrale normer blandt unge på mellem 18 og 30 år. Nedenfor præsenterer vi undersøgelsen og analyserer resultaterne som munder ud i tre konkrete anbefalinger. 2.1 Formål Inden vi går til selve de to fokusgruppeinterview, skal undersøgelsens formål præciseres. For at kunne få en dybere forståelse har vi valgt at indsnævre formålet til at dreje sig om normer for at tage ansvar, som gælder for de unge og de aktører, som er involveret i brugen af kreative produkter: internetudbydere, søgemaskiner, annoncører, sociale medier, auktionssites og betalingsservices samt underholdningssites. 1 Jf. bogen Nudge. Improving decisions about health, wealth, and happiness af Cass R. Sunstein og Richard H. Thaler. 6

7 2.2 Metode Dette udgangspunkt afspejler sig i konstruktionen af de to fokusgruppeinterview. Der er gennemført to stk. af hver 2 ½ times varighed med unge på hhv år og år. Der har været spredning på køn, livsfase, bopæl i Storkøbenhavn, uddannelse og job for at sammensætte grupperne så repræsentativt som muligt. Deltagerne er dels blevet spurgt til deres generelle adfærd på internettet og holdninger hertil, dels har de fået til opgave at mappe konkrete aktører ud fra stikord som ansvarlighed, troværdighed, sikkerhed og tryghed og dernæst diskutere deres tanker omkring dem. Den fulde spørgeramme kan findes i rapportens appendiks A. De konkrete aktører, som deltagerne er blevet bedt om at tage stilling til, omfatter blandt andet følgende: Internetudbydere: 3, Call me, TDC og Telmore Søgemaskiner: Google, Bing og Yahoo Annoncører: Nestlé, Carlsberg og Novo Nordisk Sociale medier: Facebook, Twitter og LinkedIn Auktionssites: Den Blå Avis, ebay og Trendsales Betalingsservices: Danske Bank, PayPal og Visa Underholdningssites: WiMP, Spotify og Netflix De enkelte aktører er ikke i sig selv så vigtige. Grupperingerne er blot blevet konkretiseret for at stimulere deltagernes diskussion. De to fokusgruppeinterview er gennemført af DARE2, som også har stået for at analysere videomaterialet og transskriptionerne af deltagernes diskussioner for at identificere de normer, som kommer til udtryk. Spørgerammens indhold og dens udformning er udarbejdet af DARE2 og RettighedsAlliancen i fællesskab. 2.3 Normer På baggrund af en analyse af deltagernes udsagn i løbet af de to fokusgruppeinterview har DARE2 identificeret og beskrevet i alt 16 normer. Da der ikke er blevet lavet mere end to fokusgruppeinterview, er det 7

8 sandsynligvis ikke en fuldstændig udtømmende liste. Ikke desto mindre giver normerne et første indblik i de unges opfattelse af deres sociale virkelighed. En fortegnelse over samtlige normer findes i appendiks B. Især fem af normerne er relevante og interessante set i lyset af rapportens fokus og formål. Herunder bliver de gennemgået hver for sig, og i det efterfølgende afsnit danner de baggrund for konkrete anbefalinger Kommunikation til de unge To af de identificerede normer drejer sig om, hvad god kommunikation fra en aktør på internettet til de unge er. Først gennemgår vi selve de to normer, dernæst diskuterer vi deres kommunikative implikationer. Norm nr. 1: Vær moralsk ansvarlig Ifølge denne norm er det vigtigere at være moralsk ansvarlig end juridisk ansvarlig. En deltager i en af fokusgrupperne formulerede det meget klart: Jeg synes bare, at de der terms and conditions, det der jurasnak, det er bare ikke særlig troværdigt. Årsagen til, at jura ikke opleves som tillidsvækkende, er, at det ofte er vanskeligt at gennemskue eller forstå. Uigennemsigtigheden skaber mistillid og vurderes negativt. I tilfælde af jurasnak kan brugerne få den tanke, at man forsøger at holde noget skjult, at juraen i højere grad skal beskytte en virksomhed mod brugerne og altså ikke er til for deres skyld og at brugerne ikke bliver vist nogen tillid. Derfor får juridiske formuleringer ikke brugerne til at give virksomheden tillid tilbage. Sagt med andre ord er der forskel på at have juraen på sin side og at handle moralsk rigtigt og her trumfer moral jura. For at leve op til normen må man altså være sig sit moralske ansvar bevidst uanset det juridiske. Norm nr. 2: Vær gennemsigtig udvis ansvarlighed ved at være ærlig omkring din agenda Denne norm hænger tæt sammen med den foregående og handler også om troværdighed: Jo mere simpelt det er, og jo mere ærlige folk er omkring, hvad de vil have ud af dig i sidste ende, jo mere troværdige er de. Deltagerne gav generelt udtryk for, at det er positivt at spille med åbne kort, mens det giver minuspoint at forsøge at dække over sine virkelige hensigter med kompliceret jura eller på anden vis. Målt på denne skala scorer fx det ulovlige fildelingssite The Pirate Bay højere end flere danske teleselskaber. Sitet anses for mere troværdigt, for som en af deltagerne sagde: Pirate Bay melder jo klart ud om, 8

9 hvem de er, og hvad de vil. Sitet giver utvetydigt udtryk for sit formål og de bagvedliggende tanker, og det fremstår dermed ærligt og autentisk. Hvis man samtidig antager, at The Pirate Bay for mange unge ikke går over en moralsk grænse (blot en juridisk), kan det forklare, hvorfor sitet generelt opfattes som troværdigt. De to normer ovenfor kan fra et kommunikativt perspektiv sammenfattes i denne enkle opfordring: Kommunikér forståeligt og gennemsigtigt! En vigtig forudsætning for gennemslagskraft i kommunikationen er troværdighed i modtagernes øjne. Normerne gør det klart, at to vigtige kriterier skal opfyldes for at få de unges tillid. 1) Kommunikationen skal være enkel og til at forstå. Uklar eller (juridisk) kompliceret sprogbrug kan skabe mistillid. 2) Gennemsigtighed er vigtig. Modtagerne skal have at vide, hvorfor man gør, som man gør, og siger, hvad man siger Påvirkning af unges adfærd Mens de to første normer drejer sig om, hvordan man generelt bør kommunikere til de unge internetbrugere for at opnå et troværdigt udgangspunkt, handler de næste tre om, hvad man mere specifikt kan gøre for at påvirke adfærd i retning af at bruge lovlige tjenester til at tilgå kreative produkter på internettet. Norm nr. 3: Vejled mig giv mig værktøjer til at tage ansvar Censur, begrænsning af den individuelle frihed eller risikoen for samme fremstår blandt deltagerne i fokusgrupperne ekstremt negativt og farligt for hvem bestemmer egentlig, hvor grænsen går? De unge ønsker ikke at blive forhindret i adgang til fx ulovlige sites på internettet, men vil selv tage ansvar for at vælge den slags fra. Påbud, blokering eller lukning af et site er lig med frihedsberøvelse og står nederst på ønskelisten. Så hvis man ønsker at få de unge til at lade være med at bruge en bestemt tjeneste, er løsningen ifølge de unge ikke at gøre brugen umulig, men at guide brugerne til at overholde loven. Det kan fx ske vha. særlige settings, filtre eller anden form for lokal og målrettet oplysning om, hvad der er lovligt og ulovligt. Det kan til gengæld opleves som meget god service, hvis brugerne på den måde får mulighed for selv at tage ansvar. 9

10 Man skal altså ikke tage det fulde ansvar fra brugerne, men man kan udvise ansvarlighed ved at guide de unge til at træffe nogle mere kvalificerede valg. Som en af deltagerne sagde: Jeg synes også, de skal tage ansvar, men jeg synes ikke, censur er den rigtige måde at gøre det på. Hvis vi først starter på det, hvor skal det så ende. Den Blå Avis blev under et interview nævnt som et godt eksempel. Her får brugeren mulighed for at bruge Nem-ID som en ekstra sikring i forbindelse med en handel, men det er ikke et krav, så man kan selv vælge. Norm nr. 4: Gør det uncool at bryde loven gør det nemmere for mig at vælge ansvarligt Som udgangspunkt bliver det ikke vurderet positivt at bryde loven det er ikke særlig cool. Men præcis hvor uncool det er, afhænger også af, i hvor høj grad de lovlige tjenester leverer convenience og value for money. Jo nemmere og mere fordelagtigt det er at holde sig på den rigtige side af loven, jo mere bliver der set skævt til at bryde den. Fx er det tydeligt, at de nye digitale tjenester for musik og film har gjort ulovlige download mindre attraktive. En deltager sagde: Jeg downloadede noget musik før i tiden, men nu går jeg ind på itunes. Det er blevet så billigt i forhold til dengang, man købte cd er. Hvis det er nemt og billigt at være lovlig, er der altså ikke nogen undskyldning for at ty til ulovlige sites, og det er i hvert fald ikke noget at blære sig med. Dette fokus på convenience hænger sammen med en vigtig trend, hvor brugerne i mindre grad end tidligere har behov for at eje produkter. Det er vigtigere at have adgang til produkterne på så bekvem en måde som muligt. Det vidner streamingtjenesternes fremgang om. Som en deltager sagde, er det også ret nemt at streame ( ) i dag. Norm nr. 5: Gør dig fortjent til mine penge det er dit ansvar at levere en god tjeneste I mange tilfælde er én central forskel på en lovlig og ulovlig tjeneste, at man skal betale for brug af den ene, men ikke den anden. Derfor er de unges vilje til at betale for kreative produkter af væsentlig betydning i denne sammenhæng. Den betalingsvilje kan man ikke uden videre regne med. Bare fordi man har investeret i at lave et produkt, kan man ikke forvente, at det i brugernes øjne er rimeligt at betale for det. Man skal levere noget særligt, og produktet skal have en særligt høj værdi, før man i brugernes øjne har gjort sig fortjent til at få betaling. Som en deltager i en af fokusgrupperne sagde om at vurdere et com- 10

11 puterspil: Det er rart at teste det, før man køber hele spillet. Hvis det er godt, så køber jeg det. Så spiller man det mere. Med andre ord er det ikke nok at have et solidt grundprodukt. Man skal på sin vis overlevere for at skabe virkelig værdi i de unges bevidsthed og dermed øge deres villighed til at betale, hvis man vil have penge for sine produkter. Normerne peger på to konkrete indsatser, som ifølge de unge selv vil kunne påvirke deres adfærd, så de i højere grad benytter lovlige tjenester til at få adgang til kreative produkter. Den første drejer sig grundlæggende om oplysning. Brugerne skal oplyses om, at en konkret tjeneste er lovlig eller ulovlig, de skal guides til at vælge den lovlige løsning, og de skal have at vide, hvad konsekvenserne af deres valg er men selv have lov at vælge. Målrettet og relevant oplysning på internettet, lige der, hvor brugerne i forvejen er, og værktøjer, som kan bruges til at skelne i det uoverskuelige hav af services og finde frem til en nem, billig og lovlig løsning. Det er et middel, som vil blive accepteret i stedet for afvist, og som derfor har mulighed for at ændre adfærden. Især på dette punkt er det oplagt, at mange forskellige aktører på internettet lige fra internetudbydere til betalingsservices ville kunne bidrage. Et eksempel på målrettet oplysning kunne være en søgemaskine, der taggede sites i søgeresultaterne, hvis de var dokumenteret ulovlige. Så ville brugerne i den konkrete situation kunne se informationen, og de kunne vælge på et oplyst grundlag i overensstemmelse med norm nr. 3. Den anden konkrete indsats drejer sig om selve den lovlige adgang til de kreative produkter. Her er et middel til at ændre de unges adfærd simpelthen at konkurrere med de ulovlige tjenester. Og ifølge de unge i fokusgrupperne har de lovlige services i hvert fald én klar konkurrencefordel: De er lovlige. Det gør dem som udgangspunkt mere cool at bruge. Problemet har bare været, at de ulovlige sites tidligere har scoret meget højt på parametre som convenience og value for money. Derfor har de samlet set været mest konkurrencedygtige. Men hvis de lovlige services forbedrer sig på det område og arbejder på at skabe særligt høj værdi i de unges øjne, så tyder det på, at det vil kunne ændre brugernes adfærd og gøre dem mere villige til at betale. Det ved producenter og udbydere af kreative produkter ganske givet allerede, og det er også nemmere sagt end gjort at konkurrere på disse parametre. Under alle omstændigheder bekræfter de to interview, at de unge kan påvirkes ad denne vej. 11

12 2.4 Anbefalinger På baggrund af normerne ovenfor kan vi komme med tre konkrete anbefalinger til en indsats for at påvirke unges internetadfærd, så de i højere grad bruger lovlige tjenester til kreative produkter. De to første anbefalinger drejer sig om, hvordan man kan kommunikere på en troværdig måde, opnå lydhørhed og gennem målrettet oplysning puffe brugerne over på de lovlige sites. Den tredje anbefaling handler omvendt om at trække dem derover ved at forbedre udbuddet af tjenester, så de bedre kan konkurrere med de ulovlige. Anbefaling #1: Kommunikér helt enkelt og gennemsigtigt I al kommunikation er troværdighed i modtagernes øjne en nødvendighed for at opnå taletid, lydhørhed og gennemslagskraft. I tilfældet her er det særligt vigtigt at have fokus på at kommunikere enkelt og gennemsigtigt for at fremstå troværdig over for de unge internetbrugere. Det er afgørende, at der ikke opstår mistanke om en skjult dagsorden, og at det hele tiden er tydeligt, hvilken interesse afsenderen har i sagen. Anbefaling #2: Vejled brugerne med målrettet oplysning De unge takker klart nej til enhver form for formynderi. Til gengæld vil de gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg. Derfor er det anbefalelsesværdigt at guide brugerne til de lovlige tjenester og vejlede dem til at finde vej mellem alle de mange tilbud på internettet. Et eksempel på dette kunne være at give brugerne mulighed for selv at vælge filtre, som sørgede for at frasortere ulovlige udbydere i fx søgeresultater. Målrettet og relevant oplysning ville i denne kontekst kunne opfattes som en god service og ville have potentiale til at påvirke adfærden, så en sådan indsats kan anbefales til alle aktører. Anbefaling #3: Giv brugerne endnu bedre (lovlige) tilbud De lovlige tjenester har mindst én konkurrencefordel. De er lovlige, og det er alt andet lige mere cool. Men alt andet er ikke lige. Fx er mange ulovlige tjenester gratis. Derfor leder denne undersøgelse til samme anbefaling som mange andre: Giv brugerne nogle nemmere, billigere og mere bekvemme alternativer. Så er det muligt at gøre dem villige til at betale og at trække dem fra at tilgå kreative produkter ulovligt til lovligt. 12

13 3. Adfærd og viden Et andet formål med denne rapport er at give et lille indblik i den adfærd, som unge har på internettet. Igen er fokus på deres brug af kreative produkter som musik, film, spil, litteratur og design. Desuden er det vigtigt at have indsigt i, hvad de unge ved om ophavsret hvad man konkret må og ikke må. Som ovenstående viser, kan målrettet oplysning være et middel til at få de unge til at bruge internettets lovlige tilbud frem for de ulovlige. Det er en forudsætning for at gøre oplysningen relevant og nyttig, at man ved, hvad de unge i forvejen har styr på. Derfor er endnu et formål med rapporten også at afdække deres vidensniveau. For at opnå denne indsigt i de unges adfærd og viden har UBVA, ved Morten Rosenmeier og Henrik F. Ahlers, udarbejdet et spørgeskema og uddelt det til godt 300 studerende på Aalborg Universitet, hvor de studerende er blevet spurgt til disse emner. Svarene gør os i stand til at drage nogle foreløbige konklusioner i forhold til de unges brug af kreative produkter online og deres viden om ophavsret på internettet. 3.1 Formål En spørgeskemaundersøgelse er ikke specielt velegnet til at afdække faktisk adfærd i detaljen. Men den kan give et indtryk af, hvordan respondenterne vil beskrive deres egen gøren og laden. Derfor er det nøjagtige formål med denne del af rapporten ikke at præsentere præcise optegnelser over, hvordan de adspurgte unge gebærder sig på internettet. I stedet skal den give et indtryk af, i hvilken grad de bevidst benytter sig af ulovlige services. I forlængelse heraf er de studerende også blevet spurgt, om de er i tvivl om lovligheden af deres adfærd på internettet. Svarene på dette spørgsmål giver et fingerpeg om behovet for oplysning om, hvilke services der er lovlige at bruge. Endelig er et formål med spørgeskemaundersøgelsen at få en fornemmelse af de unges generelle viden om de regler, som ophavsretten udstikker. En stor del af spørgeskemaet består af spørgsmål om, hvad man må i forskellige konkrete tilfælde. Svarene på disse spørgsmål indikerer, hvor stort behovet for oplysning om selve reglerne er. Kort sagt er formålet med denne del af rapporten at give et helt overordnet billede af unges bevidste brug af ulovlige services og at få en fornemmelse af, hvilken form for målrettet oplysning, brugerne kan siges at have mest brug for. 13

14 3.2 Metode Et spørgeskema med 18 spørgsmål om de ovennævnte emner er blevet udarbejdet og uddelt af UBVA til studerende på DSE-messen på Aalborg Universitet den oktober Spørgeskemaet er identisk med et skema, som blev uddelt til 250 studerende på DSE-messen på DTU i Samtlige spørgsmål er lukkede og har alle fire svarmuligheder. Respondenterne er blevet bedt om også at oplyse deres fødselsår, køn og studie. Selve spørgeskemaet kan findes i rapportens appendiks C. I alt har 324 studerende indleveret en besvarelse. Respondenterne er anonyme, hvilket må siges at være en vigtig forudsætning for at kunne regne med sandfærdige svar på spørgsmålene, der drejer sig om respondenternes eventuelle ulovlige adfærd. Vi har opgjort svarfordelingen for hvert af de 18 spørgsmål ved en manuel optælling, og det er denne fordeling, der danner grundlaget for konklusionerne nedenfor. En samlet oversigt kan ligeledes findes i rapportens appendiks D. Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen på ingen måde er repræsentativ for unge internetbrugere i Danmark, da der ikke er tilstrækkelig spredning på parametre som alder og uddannelse. Alligevel kan den bruges til at give et fingerpeg om brugernes adfærd og viden, og hvad det er vigtigt, at en målrettet oplysningsindsats dækker. 3.3 Studerendes adfærd I spørgeskemaet indgår to spørgsmål om de unges adfærd på internettet. Det ene spørger helt overordnet til respondenternes beskrivelse af deres generelle adfærd. Svarfordelingen er opgjort i tabellen nedenfor. Det fremgår, at ca. halvdelen af de studerende (55 %) efter eget udsagn enten aldrig eller kun sjældent benytter sig af ulovlige services. Omvendt svarer den anden halvdel (45 %), at de enten er ligeglade eller helt bevidst bruger den type tjenester. Det tyder på, at minimum halvdelen af de unge i større eller mindre grad tager internettets ulovlige tilbud i brug, og det må altså betegnes som en ret udbredt adfærd blandt de studerende. 2 De studerendes svar i denne spørgeskemaundersøgelse er analyseret i rapporten Unge akademikere og ophavsretten i den digitale tidsalder udfordringer og muligheder, som er skrevet af Jakob S. Thommesen for UBVA i

15 Spørgsmål Hvordan vil du beskrive din generelle adfærd på internettet? Jeg forsøger altid at agere i overensstemmelse med loven og fravælger bevidst at benytte internettets muligheder for ulovlige download og lign. Jeg er lovlydig med nogle få sjældne undtagelser En del af min færden på internettet er lovlig, men jeg har også bevidst valgt at benytte internettets muligheder for ulovlige download og lign. Jeg er ligeglad med, om jeg handler i overensstemmelse med ophavsretsloven 12 % 43 % 39 % 6 % Det andet spørgsmål drejer sig direkte om brugen af ulovlige services på internettet. Svarene er sammenfattet i tabellen herunder. De bekræfter konklusionen ovenfor: Godt halvdelen af respondenterne bruger ulovlige tjenester. Spørgsmål Ja Nej, slet ikke Det er jeg i Ved ikke tvivl om Foretager du dig ting på internettet, som, du ved, er ulovlige (ulovlig fildeling, download m.m.)? 55 % 23 % 16 % 5 % Det er også værd at hæfte sig ved, at sammenlagt 21 % af de adspurgte er i tvivl, om de bruger ulovlige services. Det tyder på, at en relativt stor del af de unge ikke er helt sikre på, hvad der er lovligt og ulovligt på internettet. Dette billede bliver bestyrket af svarene på et tredje spørgsmål. Svarene er sammenfattet 15

16 nedenfor. Her svarer samlet set 65 % af respondenterne, at de på et tidspunkt har været i tvivl om reglerne for ophavsret. Spørgsmål Ja Ja, jeg har Nej Ved ikke været i tvivl, men søgte ikke mere information Har du nogensinde tænkt over /været i tvivl om regler for ophavsret? 15 % 50 % 26 % 9 % 3.4 Studerendes viden Mange af respondenterne er i tvivl om reglerne for ophavsret, og de er ikke sikre på, hvad der er lovligt og ulovligt på internettet. Det peger på et behov for mere oplysning. Dels målrettet information om, hvilke konkrete services der er lovlige, dels information om, hvorfor netop disse er lovlige i modsætning til andre. Med andre ord er der brug for også at oplyse om selve ophavsretten, hvis de unge skal kunne forstå, at visse tjenester ikke er lovlige og hvis de desuden skal have forståelse for, hvorfor det er sådan. Når det er sagt, kan man sandsynligvis med rette sætte spørgsmålstegn ved, om en sådan oplysning alene vil kunne påvirke de unges adfærd i retning af at bruge lovlige frem for ulovlige services. Det er næppe tilfældet. Ikke desto mindre er et højt vidensniveau en forudsætning for, at de unge aktivt kan vælge de lovlige tjenester til, jf. også de unges ønske om gennemsigtighed og vejledning i at træffe det rigtige valg. Hovedparten af spørgsmålene i spørgeskemaet drejer sig netop om de studerendes viden om reglerne i ophavsretten. De kan derfor give et lidt mere nøjagtigt indtryk af vidensniveauet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at spørgsmålene har en høj sværhedsgrad og kan være vanskelige at give et entydigt svar på. I tabellen herunder angiver vi andelen af de studerende, som har svaret rigtigt på hvert af de 13 spørgsmål om ophavsret. 16

17 Spørgsmål Rigtigt svar Andelen af rigtige svar Du har skrevet en bog og vil sikre dig, at du har ophavsretten til den. Hvad skal du gøre? Jeg behøver ikke at foretage mig noget, da et originalt værk er beskyttet af ophavsretsloven 18 % En studiegruppe på tre, der læser på universitetet, vil kopiere en fagbog og uddele kopierne mellem sig. Er det lovligt? Nej, de må slet ikke kopiere bogen 68 % Hvor skal denne kopiering finde sted? De må ikke kopiere bogen 46 % Studiegruppen beslutter at kopiere bogen i flere eksemplarer og sælge dem til hele holdet på 30 personer. Må de det? De må ikke kopiere bogen 85 % Til en Power Point-præsentation på dit studie har du fundet et billede på internettet. Må du anvende det? Nej, det må jeg ikke uden at spørge rettighedshaveren 54 % Tror du, at man som underviser godt må lægge en artikel ud til sine studerende som led i e-læring? På biblioteket har du fundet en dvd. Må du kopiere den til dig selv? Det må man kun, hvis rettighedshaveren har givet sin tilladelse, eller brugen er dækket af en CopyDan-aftale Nej, jeg må ikke kopiere lånte eller lejede dvd er 58 % 79 % Du har købt en dvd. Må du kopiere den til privat brug? Ja, men kun til personlig brug inden for husstanden 67 % 17

18 Hvor skal denne kopiering finde sted? Privat 60 % Din ven kommer hjem fra Asien med en masse nye film, men de er ikke originaler. Må du kopiere dem? Nej, jeg må ikke kopiere en ulovlig kopi 82 % Du har lovligt købt og downloadet Kashmirs nye album, og du vil gerne dele filen med dine venner. Må du det? Nej, jeg må ikke dele filen med mine venner 83 % Du har lovligt anskaffet et softwareprogram. Må du kopiere det på en cdrom? Ja, jeg må godt tage en sikkerhedskopi 58 % Må du fx på din egen hjemmeside eller Facebook-profil linke til andre hjemmesiders indhold? Ja, men kun til forsider. Deeplinking kræver som udgangspkt. tilladelse 22 % Det fremgår af tabellen, at langt størstedelen af de studerende svarer rigtigt på de fleste spørgsmål. Kun to spørgsmål er der decideret få rigtige svar på det første og det sidste. Man kan endda argumentere for ikke at lægge den store vægt på netop disse spørgsmål: Det første har til forskel fra resten ikke et brugerperspektiv og er altså ikke for alvor relevant for de unge som brugere af kreative produkter. Endvidere er der uenighed om det sidste selv blandt jurister, så det er meget at forvente, at studerende kan svare på det. Alt i alt tegner der sig altså et billede af, at mange af de studerende har relativt godt styr på reglerne for ophavsretten. Ideelt set skulle andelen af rigtige svar naturligvis være højere, og der er også stadig grund til at oplyse om reglerne, men fra et overordnet perspektiv kan man ikke kalde de studerende uvidende på dette område. 18

19 Tilbage står så spørgsmålet om, hvorfor mange studerende har været i tvivl om, hvad de må og ikke må, når mange samtidig er forholdsvis vidende. Et bud på et svar kunne være, at spørgsmålene om reglerne for ophavsret i spørgeskemaet overvejende drejer sig om kopiering af fysiske produkter, mens de unge kunne tænkes at have været i tvivl om reglerne for brug af kreative produkter på internettet. Sat på spidsen er det ét at vide, om man må kopiere en biblioteksbog, noget andet, om en musikservice som fx Grooveshark er lovlig eller ej. Hvis denne formodning er korrekt, taler det for en målrettet oplysningsindsats som beskrevet ovenfor. En overordnet konklusion på spørgeskemaundersøgelsen må nemlig være, at mange unge studerende bruger ulovlige services til at tilgå kreative produkter på internettet, men at mange også er i tvivl om, hvad der er lovligt og ulovligt samtidig med at de har ret godt styr på reglerne for at kopiere bøger, dvd er og cd er. 3 Målrettet oplysning de steder på internettet, hvor de unge i forvejen er, kunne altså være et middel til at råde bod på tvivlen og hjælpe de unge til at træffe deres egne valg på et noget mere kvalificeret grundlag. 3 Konklusionerne på spørgeskemaundersøgelsen flugter med den tidligere (tilsvarende) undersøgelse fra UBVA (2010). 19

20 4. Konklusion Ifølge resultaterne i denne rapport benytter mange unge sig af ulovlige services på internettet for at tilgå kreative produkter. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Men resultaterne tyder også på, at mange med mellemrum kan være i tvivl om, hvad der er lovligt, selvom de har rimeligt godt styr på reglerne for at kopiere bøger, dvd er og cd er. Hvis ønsket er at få flere unge til at vælge internettets lovlige tilbud til, kunne et middel være en målrettet indsats fokuseret på at oplyse om, hvad der helt konkret er lovligt eller ulovligt og hvorfor. Samtidig viser undersøgelsen af de unges normer for netadfærd, at de vil træffe deres egne valg på så kvalificeret et grundlag som muligt. Derfor efterspørger de klar og gennemsigtig kommunikation fra internettets aktører, og de vil gerne guides, så længe ingen forsøger at vælge for dem. Også dette peger altså på en målrettet oplysningsindsats som et middel til at påvirke de unge, så de benytter sig af de lovlige frem for de ulovlige services. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en oplysningsindsats, der siger, hvad de unge skal gøre. Det drejer sig om at stille relevant information til rådighed på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt, så de unge ved, hvilke valg de kan træffe, og hvad de hver især vil indebære. Overordnet handler det om at have tiltro til, at de unge kan og vil træffe meningsfulde valg, hvis de har et kvalificeret grundlag at gøre det på. Det er sandsynligvis en indsats, som ikke vil blive afskrevet som et forsøg på at diktere eller censurere, og som derfor vil virke. Dermed peger denne rapport på én indsats, som sammen med andre tiltag sandsynligvis kan medvirke til at bremse den ulovlige brug af kreative produkter på internettet. Det er langt fra hele løsningen men det er givet en del af den. 20

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014 Share With Care RettighedsAlliancen 2014 Interesseorganisation Repræsenterer ca. 85.000 kreative Louis Poulsen Lighting A/S IFPI Danmark Dansk Artist Forbund KODA Nordisk Copyright Bureau Dansk Musiker

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for,

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for, Kulturministeriet Sendes per email til ntv~kum.dk og lln@kum.dk KØbenhavn, den 22. august 2014 Vores ref.: 04400-0155 maf/ Leder af Retti8hedsAIliancen Maria Fredenslund Direkte telefon 32 71 20 62 ma

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Jobansøgere tjekkes på Facebook

Jobansøgere tjekkes på Facebook Jobansøgere tjekkes på Facebook Undersøgelse blandt personaleansvarlige viser, at hver tredje virksomhed tjekker jobansøgere på internettet. Fagforbund opfordrer derfor medlemmer til at tænke over, hvad

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Undersøgelser Månedsrapport #1

Undersøgelser Månedsrapport #1 Undersøgelser Månedsrapport #1 2 [SHARE WITH CARE MÅNEDSRAPPORT 1] Månedsrapport #1 Dette er den første i en stribe månedlige rapporter om fund og indsigter skabt af Share With Care-indsatsen (SWC). Rapporten

Læs mere

Velkommen til RettighedsAlliancen

Velkommen til RettighedsAlliancen 03. November 2014 Velkommen til RettighedsAlliancen Hvad er RettighedsAlliancen- kort fortalt? RettighedsAlliancen er en interesseorganisation for film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere