Unges normer for brug af kreative produkter på internettet 2012

Transkript

1

2

3 Unges normer for brug af kreative produkter på internettet 2012 RettighedsAlliancen & UBVA Forfattet af Christian Stenz Kirkebæk for RettighedsAlliancen & UBVA Februar 2013 Forsideillustration v/ Maria Ortmann 3

4 Indhold 1. Indledning Normer for unges netadfærd Formål Metode Normer Kommunikation til de unge Påvirkning af unges adfærd Anbefalinger Adfærd og viden Formål Metode Studerendes adfærd Studerendes viden Konklusion Litteratur Appendiks

5 1. Indledning Når snakken falder på brug af kreative produkter på internettet fx spil, design og litteratur kommer samtalen ofte til at dreje sig om en ganske bestemt type brug: den ulovlige af slagsen. Digitale produkter distribueres online i strid med ophavsretten, og bagmændene gør dem tilgængelige for en bred skare af internetbrugere uden at betale til dem, der står bag produkterne. Der har været debat om problematikken i mange år, og mange forsøg på at finde en løsning, som kan give brugerne den bekvemme og billige adgang til produkterne, de ønsker sig, og som samtidig gør det muligt at tjene penge på dem. En del af løsningen synes enkel: Brugerne skal i højere grad benytte sig af de digitale services, som allerede findes på det lovlige marked i dag. Udfordringen er at vide, hvad der skal til, for at det sker. Netop det spørgsmål er denne rapports udgangspunkt. Vi antager, at en forudsætning for at kunne svare er en dybere indsigt i brugernes bevæggrunde og virkelighedsopfattelse. Hensigten med denne rapport, som er lavet af RettighedsAlliancen og UBVA i fællesskab, er derfor at bidrage til at få en sådan indsigt. Flere undersøgelser har dokumenteret, at det er de unge internetbrugere, som benytter sig mest af nye tilbud på internettet, herunder også de ulovlige. Da de er med til at sætte standarden for fremtidens brug af kreative produkter, er de naturligvis en interessant gruppe at se nærmere på. Af disse grunde fokuserer rapporten på normer for unges adfærd på internettet, og den går eksplorativt til værks og forsøger at opnå ny relevant indsigt. Det gør den i to dele. I første del ønsker vi at få indblik i de unges sociale virkelighed og de underliggende normer for deres netadfærd i forhold til brugen af kreative produkter. Mere præcist vil vi se nærmere på den ofte fremførte påstand, at de unge ikke synes, at man kan pålægge aktører på internettet noget ansvar for denne brug, og at de heller ikke synes, at det er vigtigt. Gennem fokusgruppeinterview undersøger vi, hvilken rolle de unge tillægger både sig selv og forskellige aktører på internettet, og om der også følger et ansvar med. På den baggrund identificerer vi fem centrale normer, og ud fra dem præsenterer vi tre anbefalinger for en indsats for at få de unge til i højere grad at bruge de lovlige services online. I anden del ser vi nærmere på selve netadfærden og de unges vidensniveau, hvad angår ophavsrettens regler, og hvad man må og ikke må på internettet. Denne gang gennem en spørgeskemaundersøgelse. Som i første del er vores fokus på, hvad der skal til, for at flere brugere vælger de lovlige tilbud til. Det giver vi afslutningsvis et bud på. 5

6 2. Normer for unges netadfærd Et af de helt centrale formål med denne rapport er at afdække og udforske normer, som har betydning for unges adfærd på internettet. I overensstemmelse med rapportens overordnede sigte er vægten lagt på brug af kreative produkter, som er beskyttet af ophavsretten, og som er populære blandt unge i praksis drejer det sig om musik, film, spil, litteratur og design. Hensigten er at få en dybere og mere nuanceret forståelse af de normer, som gælder for adfærd i denne sammenhæng. Det er vigtigt at have en grundlæggende indsigt i de sociale spilleregler og i de unges virkelighedsopfattelse, hvis man ønsker at kommunikere hensigtsmæssigt til dem. Med andre ord skal undersøgelsen altså give den viden, som er nødvendig for at iværksætte blandt andet kommunikative tiltag, som er i stand til at påvirke unge til i højere grad at bekymre sig om at benytte lovlige tjenester til at finde og bruge kreative produkter. Undersøgelsens fokus på normer er begrundet i adfærdsforskningens erkendelse af, at kommunikation, som udelukkende er rationel og informativ, simpelthen ikke virker særlig godt, når målet er at ændre modtagernes adfærd. 1 Her viser erfaringer fra fx USA og England, at det er langt mere effektivt at kommunikere gennem følelser og normer såkaldt nudging. Normer er nemlig meget styrende for vores daglige adfærd. De fungerer som en slags socialt navigationssystem. Derfor er det vigtigt at forstå, hvilke normer der er på spil, hvis man ønsker at påvirke adfærd, og det kræver selvsagt et godt kendskab til målgruppens sociale virkelighed. Med dette mener dog vi ikke, at viden er ligegyldig, blot at viden ikke alene styrer vores handlinger i dagligdagen. Af den grund vender vi også tilbage til de unges vidensniveau i rapportens anden del. Gennem to fokusgruppeinterview har vi identificeret fem centrale normer blandt unge på mellem 18 og 30 år. Nedenfor præsenterer vi undersøgelsen og analyserer resultaterne som munder ud i tre konkrete anbefalinger. 2.1 Formål Inden vi går til selve de to fokusgruppeinterview, skal undersøgelsens formål præciseres. For at kunne få en dybere forståelse har vi valgt at indsnævre formålet til at dreje sig om normer for at tage ansvar, som gælder for de unge og de aktører, som er involveret i brugen af kreative produkter: internetudbydere, søgemaskiner, annoncører, sociale medier, auktionssites og betalingsservices samt underholdningssites. 1 Jf. bogen Nudge. Improving decisions about health, wealth, and happiness af Cass R. Sunstein og Richard H. Thaler. 6

7 2.2 Metode Dette udgangspunkt afspejler sig i konstruktionen af de to fokusgruppeinterview. Der er gennemført to stk. af hver 2 ½ times varighed med unge på hhv år og år. Der har været spredning på køn, livsfase, bopæl i Storkøbenhavn, uddannelse og job for at sammensætte grupperne så repræsentativt som muligt. Deltagerne er dels blevet spurgt til deres generelle adfærd på internettet og holdninger hertil, dels har de fået til opgave at mappe konkrete aktører ud fra stikord som ansvarlighed, troværdighed, sikkerhed og tryghed og dernæst diskutere deres tanker omkring dem. Den fulde spørgeramme kan findes i rapportens appendiks A. De konkrete aktører, som deltagerne er blevet bedt om at tage stilling til, omfatter blandt andet følgende: Internetudbydere: 3, Call me, TDC og Telmore Søgemaskiner: Google, Bing og Yahoo Annoncører: Nestlé, Carlsberg og Novo Nordisk Sociale medier: Facebook, Twitter og LinkedIn Auktionssites: Den Blå Avis, ebay og Trendsales Betalingsservices: Danske Bank, PayPal og Visa Underholdningssites: WiMP, Spotify og Netflix De enkelte aktører er ikke i sig selv så vigtige. Grupperingerne er blot blevet konkretiseret for at stimulere deltagernes diskussion. De to fokusgruppeinterview er gennemført af DARE2, som også har stået for at analysere videomaterialet og transskriptionerne af deltagernes diskussioner for at identificere de normer, som kommer til udtryk. Spørgerammens indhold og dens udformning er udarbejdet af DARE2 og RettighedsAlliancen i fællesskab. 2.3 Normer På baggrund af en analyse af deltagernes udsagn i løbet af de to fokusgruppeinterview har DARE2 identificeret og beskrevet i alt 16 normer. Da der ikke er blevet lavet mere end to fokusgruppeinterview, er det 7

8 sandsynligvis ikke en fuldstændig udtømmende liste. Ikke desto mindre giver normerne et første indblik i de unges opfattelse af deres sociale virkelighed. En fortegnelse over samtlige normer findes i appendiks B. Især fem af normerne er relevante og interessante set i lyset af rapportens fokus og formål. Herunder bliver de gennemgået hver for sig, og i det efterfølgende afsnit danner de baggrund for konkrete anbefalinger Kommunikation til de unge To af de identificerede normer drejer sig om, hvad god kommunikation fra en aktør på internettet til de unge er. Først gennemgår vi selve de to normer, dernæst diskuterer vi deres kommunikative implikationer. Norm nr. 1: Vær moralsk ansvarlig Ifølge denne norm er det vigtigere at være moralsk ansvarlig end juridisk ansvarlig. En deltager i en af fokusgrupperne formulerede det meget klart: Jeg synes bare, at de der terms and conditions, det der jurasnak, det er bare ikke særlig troværdigt. Årsagen til, at jura ikke opleves som tillidsvækkende, er, at det ofte er vanskeligt at gennemskue eller forstå. Uigennemsigtigheden skaber mistillid og vurderes negativt. I tilfælde af jurasnak kan brugerne få den tanke, at man forsøger at holde noget skjult, at juraen i højere grad skal beskytte en virksomhed mod brugerne og altså ikke er til for deres skyld og at brugerne ikke bliver vist nogen tillid. Derfor får juridiske formuleringer ikke brugerne til at give virksomheden tillid tilbage. Sagt med andre ord er der forskel på at have juraen på sin side og at handle moralsk rigtigt og her trumfer moral jura. For at leve op til normen må man altså være sig sit moralske ansvar bevidst uanset det juridiske. Norm nr. 2: Vær gennemsigtig udvis ansvarlighed ved at være ærlig omkring din agenda Denne norm hænger tæt sammen med den foregående og handler også om troværdighed: Jo mere simpelt det er, og jo mere ærlige folk er omkring, hvad de vil have ud af dig i sidste ende, jo mere troværdige er de. Deltagerne gav generelt udtryk for, at det er positivt at spille med åbne kort, mens det giver minuspoint at forsøge at dække over sine virkelige hensigter med kompliceret jura eller på anden vis. Målt på denne skala scorer fx det ulovlige fildelingssite The Pirate Bay højere end flere danske teleselskaber. Sitet anses for mere troværdigt, for som en af deltagerne sagde: Pirate Bay melder jo klart ud om, 8

9 hvem de er, og hvad de vil. Sitet giver utvetydigt udtryk for sit formål og de bagvedliggende tanker, og det fremstår dermed ærligt og autentisk. Hvis man samtidig antager, at The Pirate Bay for mange unge ikke går over en moralsk grænse (blot en juridisk), kan det forklare, hvorfor sitet generelt opfattes som troværdigt. De to normer ovenfor kan fra et kommunikativt perspektiv sammenfattes i denne enkle opfordring: Kommunikér forståeligt og gennemsigtigt! En vigtig forudsætning for gennemslagskraft i kommunikationen er troværdighed i modtagernes øjne. Normerne gør det klart, at to vigtige kriterier skal opfyldes for at få de unges tillid. 1) Kommunikationen skal være enkel og til at forstå. Uklar eller (juridisk) kompliceret sprogbrug kan skabe mistillid. 2) Gennemsigtighed er vigtig. Modtagerne skal have at vide, hvorfor man gør, som man gør, og siger, hvad man siger Påvirkning af unges adfærd Mens de to første normer drejer sig om, hvordan man generelt bør kommunikere til de unge internetbrugere for at opnå et troværdigt udgangspunkt, handler de næste tre om, hvad man mere specifikt kan gøre for at påvirke adfærd i retning af at bruge lovlige tjenester til at tilgå kreative produkter på internettet. Norm nr. 3: Vejled mig giv mig værktøjer til at tage ansvar Censur, begrænsning af den individuelle frihed eller risikoen for samme fremstår blandt deltagerne i fokusgrupperne ekstremt negativt og farligt for hvem bestemmer egentlig, hvor grænsen går? De unge ønsker ikke at blive forhindret i adgang til fx ulovlige sites på internettet, men vil selv tage ansvar for at vælge den slags fra. Påbud, blokering eller lukning af et site er lig med frihedsberøvelse og står nederst på ønskelisten. Så hvis man ønsker at få de unge til at lade være med at bruge en bestemt tjeneste, er løsningen ifølge de unge ikke at gøre brugen umulig, men at guide brugerne til at overholde loven. Det kan fx ske vha. særlige settings, filtre eller anden form for lokal og målrettet oplysning om, hvad der er lovligt og ulovligt. Det kan til gengæld opleves som meget god service, hvis brugerne på den måde får mulighed for selv at tage ansvar. 9

10 Man skal altså ikke tage det fulde ansvar fra brugerne, men man kan udvise ansvarlighed ved at guide de unge til at træffe nogle mere kvalificerede valg. Som en af deltagerne sagde: Jeg synes også, de skal tage ansvar, men jeg synes ikke, censur er den rigtige måde at gøre det på. Hvis vi først starter på det, hvor skal det så ende. Den Blå Avis blev under et interview nævnt som et godt eksempel. Her får brugeren mulighed for at bruge Nem-ID som en ekstra sikring i forbindelse med en handel, men det er ikke et krav, så man kan selv vælge. Norm nr. 4: Gør det uncool at bryde loven gør det nemmere for mig at vælge ansvarligt Som udgangspunkt bliver det ikke vurderet positivt at bryde loven det er ikke særlig cool. Men præcis hvor uncool det er, afhænger også af, i hvor høj grad de lovlige tjenester leverer convenience og value for money. Jo nemmere og mere fordelagtigt det er at holde sig på den rigtige side af loven, jo mere bliver der set skævt til at bryde den. Fx er det tydeligt, at de nye digitale tjenester for musik og film har gjort ulovlige download mindre attraktive. En deltager sagde: Jeg downloadede noget musik før i tiden, men nu går jeg ind på itunes. Det er blevet så billigt i forhold til dengang, man købte cd er. Hvis det er nemt og billigt at være lovlig, er der altså ikke nogen undskyldning for at ty til ulovlige sites, og det er i hvert fald ikke noget at blære sig med. Dette fokus på convenience hænger sammen med en vigtig trend, hvor brugerne i mindre grad end tidligere har behov for at eje produkter. Det er vigtigere at have adgang til produkterne på så bekvem en måde som muligt. Det vidner streamingtjenesternes fremgang om. Som en deltager sagde, er det også ret nemt at streame ( ) i dag. Norm nr. 5: Gør dig fortjent til mine penge det er dit ansvar at levere en god tjeneste I mange tilfælde er én central forskel på en lovlig og ulovlig tjeneste, at man skal betale for brug af den ene, men ikke den anden. Derfor er de unges vilje til at betale for kreative produkter af væsentlig betydning i denne sammenhæng. Den betalingsvilje kan man ikke uden videre regne med. Bare fordi man har investeret i at lave et produkt, kan man ikke forvente, at det i brugernes øjne er rimeligt at betale for det. Man skal levere noget særligt, og produktet skal have en særligt høj værdi, før man i brugernes øjne har gjort sig fortjent til at få betaling. Som en deltager i en af fokusgrupperne sagde om at vurdere et com- 10

11 puterspil: Det er rart at teste det, før man køber hele spillet. Hvis det er godt, så køber jeg det. Så spiller man det mere. Med andre ord er det ikke nok at have et solidt grundprodukt. Man skal på sin vis overlevere for at skabe virkelig værdi i de unges bevidsthed og dermed øge deres villighed til at betale, hvis man vil have penge for sine produkter. Normerne peger på to konkrete indsatser, som ifølge de unge selv vil kunne påvirke deres adfærd, så de i højere grad benytter lovlige tjenester til at få adgang til kreative produkter. Den første drejer sig grundlæggende om oplysning. Brugerne skal oplyses om, at en konkret tjeneste er lovlig eller ulovlig, de skal guides til at vælge den lovlige løsning, og de skal have at vide, hvad konsekvenserne af deres valg er men selv have lov at vælge. Målrettet og relevant oplysning på internettet, lige der, hvor brugerne i forvejen er, og værktøjer, som kan bruges til at skelne i det uoverskuelige hav af services og finde frem til en nem, billig og lovlig løsning. Det er et middel, som vil blive accepteret i stedet for afvist, og som derfor har mulighed for at ændre adfærden. Især på dette punkt er det oplagt, at mange forskellige aktører på internettet lige fra internetudbydere til betalingsservices ville kunne bidrage. Et eksempel på målrettet oplysning kunne være en søgemaskine, der taggede sites i søgeresultaterne, hvis de var dokumenteret ulovlige. Så ville brugerne i den konkrete situation kunne se informationen, og de kunne vælge på et oplyst grundlag i overensstemmelse med norm nr. 3. Den anden konkrete indsats drejer sig om selve den lovlige adgang til de kreative produkter. Her er et middel til at ændre de unges adfærd simpelthen at konkurrere med de ulovlige tjenester. Og ifølge de unge i fokusgrupperne har de lovlige services i hvert fald én klar konkurrencefordel: De er lovlige. Det gør dem som udgangspunkt mere cool at bruge. Problemet har bare været, at de ulovlige sites tidligere har scoret meget højt på parametre som convenience og value for money. Derfor har de samlet set været mest konkurrencedygtige. Men hvis de lovlige services forbedrer sig på det område og arbejder på at skabe særligt høj værdi i de unges øjne, så tyder det på, at det vil kunne ændre brugernes adfærd og gøre dem mere villige til at betale. Det ved producenter og udbydere af kreative produkter ganske givet allerede, og det er også nemmere sagt end gjort at konkurrere på disse parametre. Under alle omstændigheder bekræfter de to interview, at de unge kan påvirkes ad denne vej. 11

12 2.4 Anbefalinger På baggrund af normerne ovenfor kan vi komme med tre konkrete anbefalinger til en indsats for at påvirke unges internetadfærd, så de i højere grad bruger lovlige tjenester til kreative produkter. De to første anbefalinger drejer sig om, hvordan man kan kommunikere på en troværdig måde, opnå lydhørhed og gennem målrettet oplysning puffe brugerne over på de lovlige sites. Den tredje anbefaling handler omvendt om at trække dem derover ved at forbedre udbuddet af tjenester, så de bedre kan konkurrere med de ulovlige. Anbefaling #1: Kommunikér helt enkelt og gennemsigtigt I al kommunikation er troværdighed i modtagernes øjne en nødvendighed for at opnå taletid, lydhørhed og gennemslagskraft. I tilfældet her er det særligt vigtigt at have fokus på at kommunikere enkelt og gennemsigtigt for at fremstå troværdig over for de unge internetbrugere. Det er afgørende, at der ikke opstår mistanke om en skjult dagsorden, og at det hele tiden er tydeligt, hvilken interesse afsenderen har i sagen. Anbefaling #2: Vejled brugerne med målrettet oplysning De unge takker klart nej til enhver form for formynderi. Til gengæld vil de gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg. Derfor er det anbefalelsesværdigt at guide brugerne til de lovlige tjenester og vejlede dem til at finde vej mellem alle de mange tilbud på internettet. Et eksempel på dette kunne være at give brugerne mulighed for selv at vælge filtre, som sørgede for at frasortere ulovlige udbydere i fx søgeresultater. Målrettet og relevant oplysning ville i denne kontekst kunne opfattes som en god service og ville have potentiale til at påvirke adfærden, så en sådan indsats kan anbefales til alle aktører. Anbefaling #3: Giv brugerne endnu bedre (lovlige) tilbud De lovlige tjenester har mindst én konkurrencefordel. De er lovlige, og det er alt andet lige mere cool. Men alt andet er ikke lige. Fx er mange ulovlige tjenester gratis. Derfor leder denne undersøgelse til samme anbefaling som mange andre: Giv brugerne nogle nemmere, billigere og mere bekvemme alternativer. Så er det muligt at gøre dem villige til at betale og at trække dem fra at tilgå kreative produkter ulovligt til lovligt. 12

13 3. Adfærd og viden Et andet formål med denne rapport er at give et lille indblik i den adfærd, som unge har på internettet. Igen er fokus på deres brug af kreative produkter som musik, film, spil, litteratur og design. Desuden er det vigtigt at have indsigt i, hvad de unge ved om ophavsret hvad man konkret må og ikke må. Som ovenstående viser, kan målrettet oplysning være et middel til at få de unge til at bruge internettets lovlige tilbud frem for de ulovlige. Det er en forudsætning for at gøre oplysningen relevant og nyttig, at man ved, hvad de unge i forvejen har styr på. Derfor er endnu et formål med rapporten også at afdække deres vidensniveau. For at opnå denne indsigt i de unges adfærd og viden har UBVA, ved Morten Rosenmeier og Henrik F. Ahlers, udarbejdet et spørgeskema og uddelt det til godt 300 studerende på Aalborg Universitet, hvor de studerende er blevet spurgt til disse emner. Svarene gør os i stand til at drage nogle foreløbige konklusioner i forhold til de unges brug af kreative produkter online og deres viden om ophavsret på internettet. 3.1 Formål En spørgeskemaundersøgelse er ikke specielt velegnet til at afdække faktisk adfærd i detaljen. Men den kan give et indtryk af, hvordan respondenterne vil beskrive deres egen gøren og laden. Derfor er det nøjagtige formål med denne del af rapporten ikke at præsentere præcise optegnelser over, hvordan de adspurgte unge gebærder sig på internettet. I stedet skal den give et indtryk af, i hvilken grad de bevidst benytter sig af ulovlige services. I forlængelse heraf er de studerende også blevet spurgt, om de er i tvivl om lovligheden af deres adfærd på internettet. Svarene på dette spørgsmål giver et fingerpeg om behovet for oplysning om, hvilke services der er lovlige at bruge. Endelig er et formål med spørgeskemaundersøgelsen at få en fornemmelse af de unges generelle viden om de regler, som ophavsretten udstikker. En stor del af spørgeskemaet består af spørgsmål om, hvad man må i forskellige konkrete tilfælde. Svarene på disse spørgsmål indikerer, hvor stort behovet for oplysning om selve reglerne er. Kort sagt er formålet med denne del af rapporten at give et helt overordnet billede af unges bevidste brug af ulovlige services og at få en fornemmelse af, hvilken form for målrettet oplysning, brugerne kan siges at have mest brug for. 13

14 3.2 Metode Et spørgeskema med 18 spørgsmål om de ovennævnte emner er blevet udarbejdet og uddelt af UBVA til studerende på DSE-messen på Aalborg Universitet den oktober Spørgeskemaet er identisk med et skema, som blev uddelt til 250 studerende på DSE-messen på DTU i Samtlige spørgsmål er lukkede og har alle fire svarmuligheder. Respondenterne er blevet bedt om også at oplyse deres fødselsår, køn og studie. Selve spørgeskemaet kan findes i rapportens appendiks C. I alt har 324 studerende indleveret en besvarelse. Respondenterne er anonyme, hvilket må siges at være en vigtig forudsætning for at kunne regne med sandfærdige svar på spørgsmålene, der drejer sig om respondenternes eventuelle ulovlige adfærd. Vi har opgjort svarfordelingen for hvert af de 18 spørgsmål ved en manuel optælling, og det er denne fordeling, der danner grundlaget for konklusionerne nedenfor. En samlet oversigt kan ligeledes findes i rapportens appendiks D. Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen på ingen måde er repræsentativ for unge internetbrugere i Danmark, da der ikke er tilstrækkelig spredning på parametre som alder og uddannelse. Alligevel kan den bruges til at give et fingerpeg om brugernes adfærd og viden, og hvad det er vigtigt, at en målrettet oplysningsindsats dækker. 3.3 Studerendes adfærd I spørgeskemaet indgår to spørgsmål om de unges adfærd på internettet. Det ene spørger helt overordnet til respondenternes beskrivelse af deres generelle adfærd. Svarfordelingen er opgjort i tabellen nedenfor. Det fremgår, at ca. halvdelen af de studerende (55 %) efter eget udsagn enten aldrig eller kun sjældent benytter sig af ulovlige services. Omvendt svarer den anden halvdel (45 %), at de enten er ligeglade eller helt bevidst bruger den type tjenester. Det tyder på, at minimum halvdelen af de unge i større eller mindre grad tager internettets ulovlige tilbud i brug, og det må altså betegnes som en ret udbredt adfærd blandt de studerende. 2 De studerendes svar i denne spørgeskemaundersøgelse er analyseret i rapporten Unge akademikere og ophavsretten i den digitale tidsalder udfordringer og muligheder, som er skrevet af Jakob S. Thommesen for UBVA i

15 Spørgsmål Hvordan vil du beskrive din generelle adfærd på internettet? Jeg forsøger altid at agere i overensstemmelse med loven og fravælger bevidst at benytte internettets muligheder for ulovlige download og lign. Jeg er lovlydig med nogle få sjældne undtagelser En del af min færden på internettet er lovlig, men jeg har også bevidst valgt at benytte internettets muligheder for ulovlige download og lign. Jeg er ligeglad med, om jeg handler i overensstemmelse med ophavsretsloven 12 % 43 % 39 % 6 % Det andet spørgsmål drejer sig direkte om brugen af ulovlige services på internettet. Svarene er sammenfattet i tabellen herunder. De bekræfter konklusionen ovenfor: Godt halvdelen af respondenterne bruger ulovlige tjenester. Spørgsmål Ja Nej, slet ikke Det er jeg i Ved ikke tvivl om Foretager du dig ting på internettet, som, du ved, er ulovlige (ulovlig fildeling, download m.m.)? 55 % 23 % 16 % 5 % Det er også værd at hæfte sig ved, at sammenlagt 21 % af de adspurgte er i tvivl, om de bruger ulovlige services. Det tyder på, at en relativt stor del af de unge ikke er helt sikre på, hvad der er lovligt og ulovligt på internettet. Dette billede bliver bestyrket af svarene på et tredje spørgsmål. Svarene er sammenfattet 15

16 nedenfor. Her svarer samlet set 65 % af respondenterne, at de på et tidspunkt har været i tvivl om reglerne for ophavsret. Spørgsmål Ja Ja, jeg har Nej Ved ikke været i tvivl, men søgte ikke mere information Har du nogensinde tænkt over /været i tvivl om regler for ophavsret? 15 % 50 % 26 % 9 % 3.4 Studerendes viden Mange af respondenterne er i tvivl om reglerne for ophavsret, og de er ikke sikre på, hvad der er lovligt og ulovligt på internettet. Det peger på et behov for mere oplysning. Dels målrettet information om, hvilke konkrete services der er lovlige, dels information om, hvorfor netop disse er lovlige i modsætning til andre. Med andre ord er der brug for også at oplyse om selve ophavsretten, hvis de unge skal kunne forstå, at visse tjenester ikke er lovlige og hvis de desuden skal have forståelse for, hvorfor det er sådan. Når det er sagt, kan man sandsynligvis med rette sætte spørgsmålstegn ved, om en sådan oplysning alene vil kunne påvirke de unges adfærd i retning af at bruge lovlige frem for ulovlige services. Det er næppe tilfældet. Ikke desto mindre er et højt vidensniveau en forudsætning for, at de unge aktivt kan vælge de lovlige tjenester til, jf. også de unges ønske om gennemsigtighed og vejledning i at træffe det rigtige valg. Hovedparten af spørgsmålene i spørgeskemaet drejer sig netop om de studerendes viden om reglerne i ophavsretten. De kan derfor give et lidt mere nøjagtigt indtryk af vidensniveauet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at spørgsmålene har en høj sværhedsgrad og kan være vanskelige at give et entydigt svar på. I tabellen herunder angiver vi andelen af de studerende, som har svaret rigtigt på hvert af de 13 spørgsmål om ophavsret. 16

17 Spørgsmål Rigtigt svar Andelen af rigtige svar Du har skrevet en bog og vil sikre dig, at du har ophavsretten til den. Hvad skal du gøre? Jeg behøver ikke at foretage mig noget, da et originalt værk er beskyttet af ophavsretsloven 18 % En studiegruppe på tre, der læser på universitetet, vil kopiere en fagbog og uddele kopierne mellem sig. Er det lovligt? Nej, de må slet ikke kopiere bogen 68 % Hvor skal denne kopiering finde sted? De må ikke kopiere bogen 46 % Studiegruppen beslutter at kopiere bogen i flere eksemplarer og sælge dem til hele holdet på 30 personer. Må de det? De må ikke kopiere bogen 85 % Til en Power Point-præsentation på dit studie har du fundet et billede på internettet. Må du anvende det? Nej, det må jeg ikke uden at spørge rettighedshaveren 54 % Tror du, at man som underviser godt må lægge en artikel ud til sine studerende som led i e-læring? På biblioteket har du fundet en dvd. Må du kopiere den til dig selv? Det må man kun, hvis rettighedshaveren har givet sin tilladelse, eller brugen er dækket af en CopyDan-aftale Nej, jeg må ikke kopiere lånte eller lejede dvd er 58 % 79 % Du har købt en dvd. Må du kopiere den til privat brug? Ja, men kun til personlig brug inden for husstanden 67 % 17

18 Hvor skal denne kopiering finde sted? Privat 60 % Din ven kommer hjem fra Asien med en masse nye film, men de er ikke originaler. Må du kopiere dem? Nej, jeg må ikke kopiere en ulovlig kopi 82 % Du har lovligt købt og downloadet Kashmirs nye album, og du vil gerne dele filen med dine venner. Må du det? Nej, jeg må ikke dele filen med mine venner 83 % Du har lovligt anskaffet et softwareprogram. Må du kopiere det på en cdrom? Ja, jeg må godt tage en sikkerhedskopi 58 % Må du fx på din egen hjemmeside eller Facebook-profil linke til andre hjemmesiders indhold? Ja, men kun til forsider. Deeplinking kræver som udgangspkt. tilladelse 22 % Det fremgår af tabellen, at langt størstedelen af de studerende svarer rigtigt på de fleste spørgsmål. Kun to spørgsmål er der decideret få rigtige svar på det første og det sidste. Man kan endda argumentere for ikke at lægge den store vægt på netop disse spørgsmål: Det første har til forskel fra resten ikke et brugerperspektiv og er altså ikke for alvor relevant for de unge som brugere af kreative produkter. Endvidere er der uenighed om det sidste selv blandt jurister, så det er meget at forvente, at studerende kan svare på det. Alt i alt tegner der sig altså et billede af, at mange af de studerende har relativt godt styr på reglerne for ophavsretten. Ideelt set skulle andelen af rigtige svar naturligvis være højere, og der er også stadig grund til at oplyse om reglerne, men fra et overordnet perspektiv kan man ikke kalde de studerende uvidende på dette område. 18

19 Tilbage står så spørgsmålet om, hvorfor mange studerende har været i tvivl om, hvad de må og ikke må, når mange samtidig er forholdsvis vidende. Et bud på et svar kunne være, at spørgsmålene om reglerne for ophavsret i spørgeskemaet overvejende drejer sig om kopiering af fysiske produkter, mens de unge kunne tænkes at have været i tvivl om reglerne for brug af kreative produkter på internettet. Sat på spidsen er det ét at vide, om man må kopiere en biblioteksbog, noget andet, om en musikservice som fx Grooveshark er lovlig eller ej. Hvis denne formodning er korrekt, taler det for en målrettet oplysningsindsats som beskrevet ovenfor. En overordnet konklusion på spørgeskemaundersøgelsen må nemlig være, at mange unge studerende bruger ulovlige services til at tilgå kreative produkter på internettet, men at mange også er i tvivl om, hvad der er lovligt og ulovligt samtidig med at de har ret godt styr på reglerne for at kopiere bøger, dvd er og cd er. 3 Målrettet oplysning de steder på internettet, hvor de unge i forvejen er, kunne altså være et middel til at råde bod på tvivlen og hjælpe de unge til at træffe deres egne valg på et noget mere kvalificeret grundlag. 3 Konklusionerne på spørgeskemaundersøgelsen flugter med den tidligere (tilsvarende) undersøgelse fra UBVA (2010). 19

20 4. Konklusion Ifølge resultaterne i denne rapport benytter mange unge sig af ulovlige services på internettet for at tilgå kreative produkter. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Men resultaterne tyder også på, at mange med mellemrum kan være i tvivl om, hvad der er lovligt, selvom de har rimeligt godt styr på reglerne for at kopiere bøger, dvd er og cd er. Hvis ønsket er at få flere unge til at vælge internettets lovlige tilbud til, kunne et middel være en målrettet indsats fokuseret på at oplyse om, hvad der helt konkret er lovligt eller ulovligt og hvorfor. Samtidig viser undersøgelsen af de unges normer for netadfærd, at de vil træffe deres egne valg på så kvalificeret et grundlag som muligt. Derfor efterspørger de klar og gennemsigtig kommunikation fra internettets aktører, og de vil gerne guides, så længe ingen forsøger at vælge for dem. Også dette peger altså på en målrettet oplysningsindsats som et middel til at påvirke de unge, så de benytter sig af de lovlige frem for de ulovlige services. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en oplysningsindsats, der siger, hvad de unge skal gøre. Det drejer sig om at stille relevant information til rådighed på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt, så de unge ved, hvilke valg de kan træffe, og hvad de hver især vil indebære. Overordnet handler det om at have tiltro til, at de unge kan og vil træffe meningsfulde valg, hvis de har et kvalificeret grundlag at gøre det på. Det er sandsynligvis en indsats, som ikke vil blive afskrevet som et forsøg på at diktere eller censurere, og som derfor vil virke. Dermed peger denne rapport på én indsats, som sammen med andre tiltag sandsynligvis kan medvirke til at bremse den ulovlige brug af kreative produkter på internettet. Det er langt fra hele løsningen men det er givet en del af den. 20