[Skriv tekst] Evalueringsrapport. Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven

Transkript

1 [Skriv tekst] Evalueringsrapport Evaluering af det tværfaglige Januar-December 2014

2 Indhold Indledning... 2 Baggrund og formål... 2 Opsummering af gevinster og læring... 2 Præsentation af projektet... 3 Målgruppen i Katrinehaven... 3 Projektets organisering... 3 Styregruppe... 3 Projektgrupper... 3 Projektet i praksis... 4 Den overordnede projektarbejdsform SPARK... 4 Kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker... 5 Dokumentation og løbende videndeling... 5 Analyse af effekterne af det tværfaglige projekt... 6 Effekter af det tværfaglige samarbejde... 6 Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden... 6 Synliggørelse af tavs viden... 7 Øget samspil mellem faggrupperne... 7 Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling... 7 Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling... 8 Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter... 8 Effekter for borgeren... 8 Mulighed for at se Det hele menneske... 9 Overordnet positive udviklinger hos borgerne... 9 Borger 1 mindsket udadreagerende adfærd og bedre trivsel... 9 Borger 2 mindre udadreagerende og mere samvær med øvrige beboere Borger 3 øget egenmestring Forankring og udbredelse af projektet Fremtidsudsigter for tværfagligt samarbejde i Katrinehaven Udbredelse til resten af handicapområdet

3 Indledning Baggrund og formål Det tidligere socialudvalg igangsatte i foråret 2013 et arbejde omkring øget tværfaglighed inden for handicapområdet. Projektet bunder i et ønske om i højere grad at bringe tværfagligheden i spil inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte. Særligt inden for handicapområdet er der potentiale for at øge den tværfaglige sammensætning af personalet, da personalet primært er uddannet inden for det pædagogfaglige felt. Socialudvalgets initiativ omkring det tværfaglige projekt indgik som en del af budgetforliget 2014, hvor der blev afsat 1,5 mio. til et tværfagligt med et styrket fokus på sundhed og livsstilssygdomme. Formålet er at sætte fokus på, hvordan tværfagligheden kan øges mellem faggrupper inden for HPU. Pilotprojektet skal dermed bane vejen for yderligere tværfaglig teamdannelse og samarbejde inden for handicapområdet. Forventningen er endvidere, at det tværfaglige samarbejde vil skabe en bedre udnyttelse af de forskellige faggruppers kompetencer og ressourcer, så der opstår synergieffekter. Den afledte effekt vil være en øget kvalitet i den sociale indsats overfor borgeren. Erfaringerne fra pilotprojektet i Katrinehaven er samlet i denne evalueringsrapport. Rapporten forelægges Social- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at fremlægge fokuspunkter for udbredelsen til resten af handicapområdet, hvor det forventes at have en positiv effekt for borgeren. Opsummering af gevinster og læring Det tværfaglige projekt har overordnet set været til stor gavn for både medarbejdere og borgere i Katrinehaven. For det første har man oplevet borgere i positive udviklinger, der skyldes et frugtbart samspil mellem et tværfagligt samarbejde og de arbejdsmetoder og tilgange, der eksisterer i Katrinehaven. Borgerne har udviklet sig i forhold til parametre som: mestring, trivsel, livskvalitet, sundhedstilstand, mindsket udadreagerende adfærd mv. For det andet har det tværfaglige projekt gjort medarbejderne skarpere på den faglige indsats og hvad der kan opnås i samarbejdet med den enkelte borger. I et sådant samarbejde er det muligt at udvikle og drage nytte af de forskellige faggruppers kompetencer og erfaringer, hvilket medfører at man udvikler en fælles viden og opnår noget større, i forhold til hvis man var alene. Hovedgevinsterne der er fremkommet i evalueringen er følgende: Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden Synliggørelse af tavs viden Øget samspil mellem faggrupperne Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter Mulighed for at se Det hele menneske Overordnet positive udviklinger hos borgerne 2

4 I det følgende vil projektet først og fremmest præsenteres i forhold til målgruppen, projektets organisering samt, hvordan man har arbejdet med projektet i praksis. Efter dette vil effekterne af det tværfaglige projekt præsenteres, efterfulgt af en vurdering af fremtidsperspektivet for projektets forankring og udbredelse på handicapområdet. Præsentation af projektet Målgruppen i Katrinehaven Målgruppen i Katrinehaven er borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne, der alle har behov for støtte døgnet rundt. Katrinehaven er et fremtidssikret specialiseret botilbud, hvor byggeriet og det pædagogiske tilbud er målrettet de særlige behov, beboerne har. Botilbuddet består af Katrinehaven Syd (herefter kaldet Syd ) og Katrinehaven Nord (herefter kaldet Nord ), som hver er opdelt med tre klynger, hvor der i hver er ti boliger. I Nord er der etableret et specialiseret fagligt tilbud til borgere med varigt nedsat psykisk (og evt. fysisk) funktionsevne, som har behov for betydelig hjælp og støtte til praktiske gøremål og hjælp/støtte til at vedligeholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Syd huser borgere med varigt nedsat psykisk (og evt. fysisk) funktionsevne indenfor Autisme Spektret, der har behov for betydelig hjælp og støtte til praktiske gøremål og til at vedligeholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Til denne målgruppe er der yderligere etableret et specialiseret aktivitetstilbud ud fra samme pædagogik og faste, strukturerede rammer som selve botilbuddet. I henholdsvis Nord og Syd har man valgt at fokusere på enkelte borgere, hvor der er blevet arbejdet med sundheds- og sanseproblematikker. Den tværfaglige tilgang er dog kommet alle borgere til gavn, idet den generelt har sat fokus på medarbejdernes forskellige faglige indgangsvinkler. Projektets organisering Styregruppe Projektet er først og fremmest organiseret ved en styregruppe, der har haft ansvaret for pilotprojektets fremdrift. Der har været afholdt tre møder efter projektets igangsættelse, hvor der er blevet fulgt op på processens forløb og hvor det videre arbejde er blevet drøftet. Styregruppens sammensætning har bestået af handicapområdets leder, samt to afdelingsledere, en konsulent fra Innovationscenter Social og repræsentanter fra faggrupperne (pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og ernæringsassistent). Evalueringen er udarbejdet af Innovationscentret i tæt dialog med styregruppens medlemmer. Projektgrupper Herudover har der været projektgrupper i henholdsvis Nord og Syd. Projektgrupperne har bestået af tværfaglige teams på tværs af faggrupperne; pædagoger, ergoterapeuter ernæringsassistenter og social- og sundhedsassistenter. 3

5 Hver af projektgrupperne har fået ansvaret for at skabe en helheldsorienteret indsats omkring enkelte borgere, hvor hvert medlem bidrager med sin faglighed i de fælles løsninger. I Nord har man i den forbindelse i løbet af projektperioden forsøgt at integrere indsatsen i det daglige arbejde generelt ved at tænke tværfagligt. I Syd har to eksisterende tværfaglige teams været understøttende i forhold til det tværfaglige projekt. Det har frigivet ressourcer til at strukturere og styrke det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige samarbejde forudsætter et jævnligt koordineret samarbejde mellem fagpersonerne i projektgrupperne, der bygger på fælles aftalte borgerorienterede mål. Denne form for samarbejde bygger på en fælles arbejdsproces, hvor projektgrupperne planlægger et struktureret program, prioriterer indsatsområder og formulerer mål, der dokumenteres og evalueres i fællesskab. Hvert gruppemedlem har specifikke fagkompetencer, som anvendes til at støtte borgeren til at nå målene. I praksis har det primært været pædagoger og ergoterapeuter, der har været repræsenteret, mens SOSUassistenter har været repræsenteret i mindre grad, bl.a. grundet en langtidssygemelding. Herudover har ernæringsassistenten i mindre grad været inddraget, men stadig været en vigtig ressource at trække på, når det har været relevant. Dette har bl.a. skyldtes tilfælde, hvor ernæringsassistenten har været meget inde over en borger lige op til projektet og har derfor været mindre aktuel ved projektets start. Projektet i praksis Den overordnede projektarbejdsform SPARK Det tværfaglige understøttes af de strukturer og arbejdsgange, der allerede er integreret i det daglige arbejde. I dette afsnit vil den faglige baggrund som det tværfaglige samarbejde bygger på skitseres. De metodiske tilgange i Katrinehaven spiller sammen med det tværfaglige projekt og forventes at skabe synergieffekter, der er til gavn for borgeren. SPARK er den overordnede projektarbejdsform, man arbejder ud fra i Katrinehaven. SPARK s formål er at udnytte og udvikle det brede spektrum af viden, der allerede eksisterer i Katrinehaven samt bevare den systematiske tilgang og skabe videndeling på tværs af huset og faggrænser. S står for Systematik, som er vigtigt for os for at skabe rød tråd til det mål vi arbejder ud fra. P står for Pædagogik, som er vigtig for at synliggøre vores faglighed i forhold til målene. A står for Anerkendelse, som er vigtig for altid at have ligeværdighed i fokus. R står for Ressourcer, som er vigtig for at skabe meningsfyldte opgaver for den enkelte. K står for Kommunikation, som er vigtig for at forstå og blive forstået. I SPARK er borgerens mål for udvikling sat i system via 3-trinsskemaet; Projektbeskrivelse, Procesbeskrivelse og Projektevaluering. Det handler om at kunne skabe en rød tråd fra 141-handleplanen til den pædagogiske praksis med borgerne i Katrinehaven. For at hjælpe borgeren med at opnå målene, er der en tilhørende værktøjskasse, som man arbejder med. 4

6 SPARK s værktøjskasse indeholder flere forskellige metodiske tilgange som eksempelvis ADL-taxanomien, som er en visuel beskrivelse af borgerens funktionsniveau i forhold til Almindelig Daglig Livsførelse. Herudover lægges der også meget vægt på tilgangen Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP) i Katrinehaven. Værkstøjskassen skal ikke opfattes som en tjekliste, hvor alle redskaber skal tages i brug, men netop som en værktøjskasse, hvor man kan bruge de(t) redskab(er), der passer bedst til situationen. Herudover er værktøjskassen ikke fuldstændig, men der er plads til komme nye redskaber i. I begyndelsen af projektperioden har man i projektgrupperne arbejdet med begrebsafklaringer og arbejdet med, hvordan SPARK kan være en understøttende faktor i projektet. Det er primært i målene i borgerens individuelle pædagogiske delhandleplan, at SPARK kommer i spil. I det følgende vil det kort skitseres, hvordan man har arbejdet med projektet i projektgrupperne ift. kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker, dokumentation og løbende videndeling. Kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker I projektet har der ift. indsatsen over for borgeren været fokus på sundheds- og sanseproblematikker. Projektgrupperne har derfor i forløbet fået kortlagt disse, for at få et overblik over omfanget af problematikkerne. Sundhedsproblematikker vedrører: medicinhåndtering, ernæring, forflytninger, inkontinens mv. Sanseintegration vedrører: velvære, kommunikation, betydning i forhold til selvskadende/udadreagerende adfærd, magtanvendelser mv. I Nord har man koncentreret arbejdet omkring sundhedsproblematikker og i starten af forløbet afklaret, hvordan man forstår sundhed og hvilke begreber man i den forbindelse arbejder med. Her har det eksempelvis været relevant at arbejde med ADL-taxanomi. I Syd har man haft sanseintegration som det primære fokus, hvor man har analyseret borgerne ud fra sensoriske profiler, samt smerte- og stressbarometre for at blive bedre i stand til at læse borgerne og afdække baseline. Efter afdækningen af borgerens udgangspunkt, er der tilrettelagt individuelle indsatser. De redskaber der konkret er valgt fra værktøjskassen i SPARK er med udgangspunkt i, hvad der giver mening for den enkelte borger. Dokumentation og løbende videndeling I projektet skal borgerens udvikling løbende registreres og der har desuden også været krav om løbende at formidle erfaringer og resultater samt undervise kollegaer. Hensigten er at sikre, at den viden man opnår, bliver delt mellem medarbejderne og dermed forankres i Katrinehaven. I Nord har man eksempelvis afholdt en faglig temadag, hvor der har været oplæg med relevans for projekt. Formålet med dagen var at videndele og inspirere hinanden på tværs af klyngerne. I projektet har man dokumenteret borgerens udvikling ved bl.a. de projektbeskrivelser og arbejdsredskaber man har anvendt, som nævnt ovenfor. 5

7 I dagligdagen bliver borgerens adfærd og progression dokumenteret i forhold til de elementer, der er i delhandleplanen. På teammøder har man løbende evalueret borgerne og deres udvikling ud fra projektbeskrivelserne. Der er en oplevelse af, at det særligt er koordinationsmøderne mellem de medarbejdere der arbejder sammen omkring en borger, hvor man har haft mulighed for at reflektere og arbejde på indsatserne for borgeren, og det virkelig har rykket. Analyse af effekterne af det tværfaglige projekt Evalueringen af projektets effekter udgør en totrinsraket, hvor det første trin er en evaluering af effekten af det tværfaglige samarbejde, først og fremmest på medarbejderniveau. Det andet trin er effekten for borgeren, som er det centrale i projektet, men som ikke lader sig forklare uden inddragelse af, hvad der sker på medarbejderniveauet. For at undersøge effekten af det tværfaglige samarbejde er der foretaget et fokusgruppeinterview i henholdsvis Nord og Syd med projektgruppernes medlemmer. Fokusgrupper som interviewform er i denne sammenhæng oplagt, idet der opnås viden omkring meningsdannelser, interaktioner og normer på gruppeniveau, hvilket er relevant ift. at undersøge det tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejde Synergieffekter Forbedret indsats overfor borgeren For at undersøge effekten for borgeren er der anvendt videoklips med fokus på ændringer i borgerens adfærd, projektbeskrivelser af borgerne samt relevante uddrag fra fokusgruppeinterviewsene. Effekter af det tværfaglige samarbejde Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden Samarbejdet på tværs af faggrupper betyder først og fremmest, at man får en dybere indsigt i og større forståelse for hinandens fagområder. Eksempelvis har nogle pædagoger givet udtryk for, at de inden projektet ikke rigtig vidste, hvad en ergoterapeut præcist beskæftigede sig med. Den viden fagpersonerne tilegner sig om andre fagområder betyder, at den enkelte fagperson bliver klædt bedre på i forhold til at kunne forstå en borger ud fra flere forskellige perspektiver. På den måde kan det lige så godt være en ergoterapeut såvel som en pædagog, der spotter en problemstilling ved en borger. Dette skaber en mere helhedsorienteret forståelse af borgeren for den enkelte fagperson. Medarbejderne oplever, at de bliver mere bevidste om, hvilke ressourcer de andre fagpersoner besidder og at de derfor ved, hvor de skal gå hen, for at få den Ikke fordi jeg skal være en ergoterapeut, men jeg kan lære noget af en ergoterapeut, som jeg kan arbejde videre med. SOSU-assistent, Nord 6

8 faglige sparring, der konkret er brug for. Dermed findes den rigtig løsning på en problematik første gang, frem for at man skal prøve sig frem inden for et felt, der ikke er ens eget. Synliggørelse af tavs viden Projektet har endvidere betydet, at der blevet sat fokus på den tavse viden, de forskellige fagpersoner bærer rundt på. Medarbejderne synes at det har været vigtigt at italesætte måden man arbejder på, centrale begreber og hvordan de forskellige fagligheder kan byde ind. Ved øget kommunikation mellem faggrupperne er man også blevet bedre i stand til at forstå hinandens begrebsverdener. Det betyder meget for medarbejderne at få synliggjort, hvad det er de gør og hvorfor de gør det. I denne læringsproces oplever nogle af medarbejderne også at få defineret deres egen faglighed overfor sig selv og få bekræftet, at de bidrager med noget positivt og specifikt til en borger i kraft af deres fagområde. Selvom medarbejderne drager nytte af at lære af hinandens faglige indgangsvinkler, så er det centralt at understrege vigtigheden af, at den enkelte fagperson formår og understøttes i at styrke sin faglighed, så det fortsat er muligt at bidrage ind i det tværfaglige samarbejde. Det kan eksempelvis ske via efteruddannelse eller kurser samt at sikre muligheden for monofaglig sparring. Dette gælder på nuværende tidspunkt særligt SOSU-assistenterne, der i mindre grad har været repræsenteret i dette projekt. Øget samspil mellem faggrupperne Der er en generel oplevelse blandt medarbejderne af, at samarbejdet mellem de forskellige faggrupper har været rigtig godt. Alle føler det berettiget, at der er andre faggrupper og oplever det som en naturlig del af hverdagen i Katrinehaven. Selvom der har været en overvægt af pædagoger, ønsker alle at lære af hinanden. Der har heller ikke på noget tidspunkt været indikationer på konkurrence mellem de forskellige fagligheder, om hvem der ved mest og hvem der har ret. I kraft af at der bliver sat fokus på den tavse viden som følge af projektet, så bruges dette aktivt i samspillet mellem faggrupperne. Medarbejderne spørger ind til hinandens forskellige metoder og beskrivelser af borgeren. Faggrupperne reagerer på hinandens faglige tilgange ved at kaste bolde op i luften til hinanden, hvor nogle bliver grebet, mens andre ikke gør. Det opleves i forlængelse heraf, at der produceres nye dialoger, hvilket udmønter sig i en form for dominoeffekt. Dette ses eksempelvis ved, at der er en dialog med ernæringsassistenten omkring indkøb af fedtfattige fødevarer. Dette fører til spørgsmål om, hvorfor udendørsarealer ikke anvendes til motion, som de oprindeligt var tiltænkt, og det overvejes i forbindelse hermed, hvorvidt der skal tilknyttes en idrætspædagog. Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling De forskellige faguddannelser overlapper hinanden og der gives derved plads til, at nogle typer af opgaver kan varetages af flere faggrupper. På den måde oplever medarbejderne at det bliver nemmere at løfte i flok. Det giver endvidere mere tryghed at være i tæt samarbejde med andre fagligheder, idet kommunikationen forbedres, fordi man bliver mere vant til de andre faggruppers begreber og fagudtryk. Trygheden kommer også til udtryk ved, at medarbejderne bliver mindre usikre på de ting de gør ved at kunne sparre omkring dem med de andre faggrupper. Herudover er man også tryg ved, at pædagogen eksempelvis ikke skal være usikker på at håndtere et kateder, fordi det er der en SOSU-assistent, der har styr 7

9 på. Medarbejdernes ro og tryghed betyder også en ro for borgeren. Herudover er trygheden en af forudsætningerne for, at de enkelte medarbejdere har mulighed for at udvikle sig fagligt set. Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling Selvom de forskellige faggrupper har følt at deres arbejde er blevet styrket som følge af et tværfagligt fokus, kan der også opstå situationer med uoverensstemmelser i forhold til, hvad der er vigtigt ved en borger og hvordan borgeren skal gribes an. Disse uenigheder oplevelses af medarbejderne til Det er vigtigt at turde bruge forskelligheden som inspiration og som udviklingspotentiale [ ] Det handler jo ikke om, hvem der har ret. Det handler om, hvad er det der skal til, for at den her borger flytter sig og får det godt igen. Pædagog, Nord at have givet anledning til refleksion og en faglig dialog, der har været produktiv i arbejdet omkring borgeren. Medarbejderne vurderer derfor, at det kan være gavnligt indimellem at få lidt modstand og blive udfordret, og det tværfaglige fokus har derved bidraget til, at indsatsen overfor borgeren på denne måde forbedres, fordi man tvinges til at reflektere over egen tilgang. Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter Der er en opfattelse af, at de arbejdsredskaber, der ligger i SPARK, skaber en god ramme omkring projektet og har bidraget til at skabe en rød tråd i forhold til arbejdet med borgeren. Arbejdsredskaberne sætter det faglige indhold i system og giver et fælles sprog at tale sin faglighed ind i. Medarbejderne finder at det giver stor værdi at få flere indgangsvinkler i beskrivelserne, frem for bare en enkelt faglighed. Herudover er redskaberne i høj grad med til, at man får nedfældet den tavse viden, der er vigtig at få sat ord på jf. ovenfor. Særligt i starten af projektet hvor borgeren bliver beskrevet og afdækket, har det været nødvendigt at man trækker viden ind fra forskellige faggrupper for at kunne lave en sådan beskrivelse. Redskaberne er med til at styrke dokumentationen og refleksionen omkring borgeren og har derfor været meget anvendelig i projektet, idet man har fokuseret på udvalgte borgere og deres udvikling. Man rummer i højere grad det hele menneske i disse redskaber. Via dokumentationen bliver medarbejderne mere opmærksomme på både positive og negative udviklinger hos borgerne. Brugen af redskaberne har også betydet for nogle af pædagogerne, at de er begyndt at bruge redskaber inden for ergoterapeuternes verden og føler derved de bliver mere kontante i beskrivelser og dokumentation, fordi redskaberne er mere målbare. Effekter for borgeren Der hersker enighed blandt medarbejderne om, at det tværfaglige fokus har været med til at løfte arbejdet og højnet kvaliteten af indsatsen overfor borgeren. Overordnet set kan det dog være svært at skille effekterne ad, ift. hvornår borgerne påvirkes af det tværfaglige projekt, og hvornår det handler om de indsatser, der i forvejen er integreret i arbejdet og som spiller sammen med det tværfaglige projekt. 8

10 Mulighed for at se Det hele menneske En af de største gevinster ved det tværfaglige projekt har været, at medarbejderne i højere grad har fået en oplevelse af, at det har været muligt at komme hele vejen rundt om borgeren og dermed styrke fokus på det hele menneske. Denne helhedsindsats er en forudsætning for, at den enkelte borgers behov kan imødekommes. Tilbuddet som den enkelte borger får, bliver nuanceret og ikke så snæversynet som det ville være, hvis tværfagligheden ikke var til stede. Der kommer i højere grad individuelt tilpassede metoder på bordet, frem for at have den samme tilgang til alle borgere. Vi er blevet meget mere obs på nogle ting omkring [borgeren] og det har givet et meget bedre billede af ham. Ergoterapeut, Syd Samlet set er der i kombinationen af det tværfaglige arbejde og arbejdsredskaberne i SPARK mere på hylderne at tage af og det giver en bedre indsats overfor borgeren. Overordnet positive udviklinger hos borgerne Projektet har betydet at der ved nogle borgere er sat en udvikling i gang, der ikke er set i mange år. Omvendt er der også tilfælde, hvor udviklingen ikke er startet som følge af projektet, men hvor den er blevet styrket og man i processen får sat nogle ting i spil samt synliggjort, hvorfor man arbejder som man gør med borgeren. I det følgende vil der blive fremlagt eksempler ud fra forskellige uddrag af det grundige materiale, der er blevet udarbejdet af medarbejdere omkring de enkelte borgere. Eksemplerne har til formål at vise, hvilke konkrete udviklinger hos borgerne, medarbejderne har oplevet ifm. det tværfaglige projekt. Borger 1 mindsket udadreagerende adfærd og bedre trivsel I det første eksempel, har borgeren været meget udadreagerende i hans adfærd og man ønsker at gøre ham mere selvhjulpen og bedre til at mestre hans hverdag. Konkret har de forskellige fagpersoner haft hver deres indgangsvinkel til borgeren: Ergoterapeuterne har valgt at tage udgangspunkt i ADL-taxaonomien. Her analyseres den enkelte beboers ADL-færdigheder - hvor er der brug for støtte og hvor er der brug for færdighedstræning, så beboeren på sigt selv vil kunne udføre den enkelte aktivitet. Desuden kan man måle effekten af indsatsen i forhold til beboeren. SOSU-assistenterne har haft fokus på beboerens fysiske sundhedstilstand og hvad det betyder for livskvaliteten. Det kan være i forhold til medicin, kateter og smerter. Desuden er der fokus på kost og ernæring i samarbejde med køkkenet. Pædagogerne har arbejdet med at sætte billeder på i konkrete situationer og bruger også tegn til tale. Desuden er der arbejdet med struktur og genkendelighed. Medarbejderne har i kraft af den tværfaglige tilgang lykkedes med at mindske den udadreagerende adfærd. Årsagen skyldes formentlig smerte hos borgeren, hvilket man har fået blik for grundet SOSU-assistentens faglige bidrag. Hvis ikke man havde haft denne faglighed inde over, var det ikke sikkert denne konklusion var nået på det pågældende tidspunkt. Herudover opleves det også at borgeren i højere grad trives og mestrer mere end han gjorde tidligere fx vha. Ipad. 9

11 Borger 2 mindre udadreagerende og mere samvær med øvrige beboere I et andet eksempel har en af problematikkerne omkring en borger været, at vedkommende har haft store problemer med at trives sammen med de øvrige beboere, hvor beboerne ikke har ønsket at være i kontakt med ham grundet uhensigtsmæssig adfærd. Medarbejderne omkring den pågældende beboer har oplevet, at den helhedsorienterede indsats som projektet har muliggjort, har betydet at borgeren har ændret sin adfærd og at de andre beboere ikke fravælger ham i dag. Borger 3 øget egenmestring Ved det tredje eksempel har en borger fra januar-juni gået tilbage i udvikling ift. hvad vedkommende kan mestre selv, jf. ADL-taxanomien. Derfor er der lavet en handleplan i et samarbejde på tværs af faggrupper, der har betydet at borgeren er kommet tilbage til sit udgangspunkt og dermed igen er blevet bedre til at mestre forskellige opgaver i hverdagen. Det vurderes af medarbejderne, at der ikke kunne ske en sådan effektiv indsats overfor borgeren, hvis ikke det tværfaglige projekt var blevet sat i værk. Det der især vurderes at have gjort et udfald var medicineringen af borgeren. Forankring og udbredelse af projektet Fremtidsudsigter for tværfagligt samarbejde i Katrinehaven I Katrinehaven vil det tværfaglige samarbejde fortsætte i fremtiden. For det første er det understøttende i forhold til det arbejde man har haft i forvejen, hvor man har arbejdet med tværfaglige teams. For det andet har man forsøgt at integrere de tværfaglige indsatser i det daglige arbejde, så man i højere grad tænker tværfagligt. Som tidligere nævnt danner arbejdsredskaberne i Katrinehaven en rigtig god ramme om et tværfagligt samarbejde, der også er fordrende for projektets forankring. Endelig er der blandt medarbejderne et stort ønske om samarbejde mellem faggrupper samt et ønske om at udbrede det til resten af klyngerne i Katrinehaven. En udbredelse til resten af Katrinehaven vil også betyde at man vil kunne udnytte nogle faggrupper på tværs af klyngerne i højere grad. Eksempelvis oplever en af ergoterapeuterne, at nogle af de andre medarbejdere, der ikke har været en del af det tværfaglige projekt, ikke ved, hvilke fagspecifikke kompetencer, ergoterapeuten kan bidrage med. Det kræver fortsat ressourcer og en klar prioritering at fortsætte det tværfaglige spor. Det er ressourcekrævende at sikre en kvalificeret koordinering af indsatsen, idet medarbejdere har brug for plads til at mødes for at følge op på og koordinere indsatser overfor borgeren. Herudover mangler der også en mere ligelig fordeling af fagpersonale, hvilket til dels også er et ressourcespørgsmål. Der er en opfattelse af, at der bør tænkes bredere i forhold til, hvilke kompetencer der mangler ved fremtidige ansættelser. Selvom der i Katrinehaven har været en positiv tilgang til andre faggrupper end ens egen, kan der andre steder være barrierer ift. at der på handicapområdet er en kultur, hvor medarbejdere med pædagogfaglig baggrund dominerer. 10

12 Udbredelse til resten af handicapområdet Strategien for at udbrede det tværfaglige samarbejde til resten af handicapområdet har tre ben: 1. For det første skal pilotprojektets resultater præsenteres på fagfestivallen d. 26. februar, hvor alle medarbejdere fra handicapområdet i Viborg Kommune er inviteret med. Her vil det være muligt at videndele omkring projektets gevinster til resten af handicapområdet og inspirere andre til at arbejde mere tværfagligt. 2. De dialogbaserede aftaler i Mål og Midler 2015 udgør strategiens anden ben. I de dialogbaserede aftaler indgår tværfaglighed som et internt indsatsområde på handicapområdet. Som følge heraf vil der blive opsat tværfaglige mål på de øvrige tilbud inden for handicapområdet. 3. Strategiens tredje ben omhandler, at der ved nyansættelse af personale, skal være krav om at forholde sig til et bredere spektrum af fagligheder end der er tradition for. Det vil sige at en pædagog ikke nødvendig skal erstattes med en pædagog, men en anden fagperson. På den måde indarbejder man inkrementelt en tværfaglig sammensætning af personalet inden for handicapområdet. 11