DFU-STRUKTUR TIL DEBAT FOKUS PÅ IVÆRKSÆTTERMILJØ

Transkript

1 PLEXUS / TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET VOLUME 37 / NUMMER 2 / APRIL / 2005 DFU-STRUKTUR TIL DEBAT FOKUS PÅ IVÆRKSÆTTERMILJØ

2 PLEXUS / TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET VOLUME 37 / NUMMER 2 / APRIL / 2005 FORSKNING OG UDDANNELSE SAT HØJT PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN VK-regeringen har i sin anden periode valgt at sætte forskning og uddannelse højt på den politiske dagsorden. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at Danmark skal placeres som et førende vidensamfund. Det betyder, at forskning, uddannelse og innovation får topprioritet i de kommende år. Derved kommer universiteternes virke og funktion i politisk fokus med et krav om, at vi skal tilhøre den internationale elite. Dette mål er i god overensstemmelse med DFU s overordnede vision, nemlig at DFU er blandt de mest anerkendte farmaceutiske institutioner i Europa. Universiteternes bestyrelse og ledelse skal derfor sikre, at vi kan leve op til de meget ambitiøse politiske målsætninger. Regeringsgrundlaget opstiller krav om en fortsat kvalitetsudvikling, strategiske satsninger og en hård prioritering. Det kræver også, at de danske universiteter og forskningen får de midler, der er nødvendige for at virkeliggøre regeringens vision. Her varsles en omlægning af bevillingssystemerne, så de fremmer samarbejde, specialisering og fagligt stærke uddannelses- og forskningsmiljøer. Samtidig stiller regeringen i udsigt, at den andel af de samlede forskningsbevillinger, der skal udmøntes i fri konkurrence, skal øges, mens andelen, der uddeles som basismidler, skal reduceres. Det er glædeligt at se, at forskning og uddannelse for alvor er kommet på den politiske dagsorden, og at regeringen har store ambitioner på universiteternes vegne både som akademiske institutioner og i samspillet med det øvrige samfund. Et ambitionsniveau, som i dag gør det både spændende og udfordrende at arbejde i universitetsverdenen. Det er dog afgørende, at de enkelte universiteter fortsat har et økonomisk grundlag, der med udgangspunkt i universitets styrkeområder og med forståelse for samfundets behov gør det muligt at foretage de prioriteringer og strategiske satsninger, som bestyrelse og ledelse finder nødvendige. Det kræver, at basismidlerne til universiteterne øges. Alternativt er der en reel risiko for, at den overordnede strategiske ledelse bliver overladt til eksterne råd og komiteer, og at universiteterne fratages mulighederne for et visionært lederskab til gavn for samfundet men så galt går det vel næppe. Sven Frøkjær Rektor Foto: JM Plexus nummer 2 april 2005 volume 37: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) jemu@dfuni.dk, Annette Houman aho@dfuni.dk / Redaktionsudvalg: Helle S. Bøje (A), Flemming Steen Jørgensen (M), Hanne Mørck (F), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anita Kristensen (stud.), Andreas Mohr (stud.) / Forside: Personale fra Institut for Medicinalkemi. Foto Mikal Schlosser / Layout: Mads Frederik/Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive Deadline for næste nummer af Plexus er den 21. april 2005 udkommer den 6. maj / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Universitetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via . / Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Jesper Munck jemu@dfuni.dk ISSN: / Annoncer: ADVICE A/S, Kong Hans Gade 17, Postbox 1810, 9100 Aalborg, salg@advice.dk / 2

3 INDHOLD Organisationsanalyse: Institutternes fremtid snart afklaret Ny eksamensform i bioorganisk kemi: En eksamen som ligner virkeligheden Informationsmøderne skudt i gang Entrepreneurship skal på skemaet Iværksætter ved et tilfælde Fællesweekend tid til fordybelse Valget for de studerende den 12. maj: Grib chancen få indflydelse! Der er liv i DFU s kunstforening euro til Bent Halling-Sørensen & Co. Nyt ph.d.-kursus på DFU: Advanced NMR-spectroscopic methods in drug research ACS-tidsskrifter har den højeste Median Impact Factor Jette Sandholm Kastrup modtager kvindeforskerlegat DFU og Pressen DFU fortsat i de unges søgelys Kandidatafslutning: Et slag for utraditionelle karriereveje Ny professor i farmakokinetik brænder for formidling Danmarks Farmaceutiske Selskab: Nu også for studerende Vejlederdage 2005: Fordi de plejer at have ret nede på apoteket Nyt om navne 3

4 ORGANISATIONSANALYSE INSTITUTTERNES FREMTI Hvor mange institutter vil der være efter organisationsændringen? Og hvad vil de komme til at hedde? Svaret følger efter bestyrelsesmødet i april. Foto: JM 4

5 D SNART AFKLARET AF ANNETTE HOUMAN Konklusionerne er ikke knivskarpe i den organisationsanalyse, som Oxford Research har udarbejdet for DFU. I rapporten finder vi med andre ord ikke det endegyldige svar på, hvor mange institutter, DFU bør organiseres i fremover. Men det var heller ikke meningen. Der er tale om et oplæg til en organisationsændring, og på baggrund af diskussion af oplægget i Akademisk Råd, HSU og med institutlederne vil rektoratet komme med et forslag til den nye organisationsstruktur. Forslaget vil bestyrelsen diskutere på sit møde den 6. april og dernæst træffe sin beslutning, siger rektor Sven Frøkjær. Analysen er foretaget på baggrund af interviews med en række medarbejdere, hvor der er spurgt ind til, hvor mange institutter der bør være set ud fra en hensigtsmæssig organisering af undervisning og forskning, og om den interne organisation, dvs. den administrative struktur, kan organiseres mere hensigtsmæssig. Ingen barrierer for forskningen Organisationsstrukturen synes ifølge rapporten ikke at være en barriere for forskningen, som uden de store problemer løber frit over institutgrænserne i de forskellige forskningsgrupper. Rapporten peger til gengæld på en række barrierer, når det gælder undervisningen, hvor der bl.a. er en vis modvilje mod at købe undervisningskapacitet fra andre institutter med fare for at stå tilbage med egne undervisningsressourcer, der ikke er økonomisk dækning for. Også administrationsprocedurerne er under lup. Her er der ifølge Sven Frøkjær problemstillinger, der skal håndteres: Jeg forventer, at vi i efteråret går til næste fase i organisationsanalysen og ser nærmere på, hvordan de administrative arbejdsgange skal organiseres i den fremtidige organisationsstruktur. Færre institutter realistisk De fleste medarbejdere foreslår en reducering i antallet af institutter, mens enkelte ikke ser nogen grund til at foretage ændringer overhovedet. Der er indtil flere forslag i rapporten til, hvordan de nuværende institutter kan organiseres på nye måder. Uanset den endelige model er formålet at optimere de administrative procedurer og tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, mens forskningen som sagt ikke på samme måde er afhængig af, hvordan organisationen ser ud. Oxford Research konkluderer, at DFU bør gennemføre organisatoriske ændringer, og at det sker efter nøje vurdering og god planlægning, og samtidig afklares hurtigt, da en organisationsændring skaber intern diskussion og uro i organisationen og hos den enkelte medarbejder. Der skal bl.a. også tages højde for de fysiske muligheder. Det er begrænset, hvor meget man kan manøvrere rundt på laboratorier osv. På den anden side betyder de fysiske forhold meget for sammenhold og samarbejde. Institutledelse med fleksibilitet Så snart organiseringen af institutterne er besluttet, følger ansættelsen af institutledere. Jeg håber, at vi kan opbygge en struktur, så det bliver muligt for den enkelte institutleder at forske og undervise i et vist omfang, hvis vedkommende ønsker det. Det er en af fordelene ved at være en lille organisation, og derfor kunne det være interessant at fastholde en model, hvor det er muligt. Det er mit indtryk, at institutlederstillingerne på andre universiteter er fuldtidsstillinger, siger Sven Frøkjær. Uanset antallet af institutter er der ifølge rektor ikke lagt op til at reducere medarbejderantallet, heller ikke i de administrative funktioner. Organisationsanalysen kan læses på DFU s hjemmeside under bestyrelsesmødet den 26. januar. 5

6 NY EKSAMENSFORM I BIOORGANISK KEMI: EN EKSAMEN SOM LIGNER VIR Eksamen i naturlige omgivelser. AF ANNETTE HOUMAN For første gang er eksamensformen tag-med-hjem med en efterfølgende kort skriftlig evaluering prøvet af på DFU. Det syntes de andetårsstuderende, som i januar var til eksamen i bioorganisk kemi på den nye måde, var en rigtig god ide, viser den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Da man etablerede et nyt kursus i bioorganisk kemi i forbindelse med den nye studieordning for bacheloruddannelsen, blev det også besluttet at ændre eksamensformen fra den traditionelle firetimers skriftlige eksamen til en mere virkelighedstro eksamensform. Eksamen blev delt op i to dele. Først fik de studerende to døgn til at analysere problemstillingerne i tre nyere videnskabelige artikler (tag-med-hjem-delen). De fleste arbejdede i studiegrupper. Umiddelbart efter de 48 timers arbejde fulgte en individuel skriftlig evaluering på to timer, hvor den enkelte studerende skulle besvare nogle af de mange spørgsmål, som man ville kunne stille til artiklernes indhold. Arbejder som en færdiguddannet Vi har prøvet at skabe en form, som minder om den måde, man arbejder på som færdiguddannet kandidat, indleder pro- fessor Jerzy Jaroszewski, institutleder på Institut for Medicinalkemi, og kursusansvarlig for bioorganisk kemi. Jerzy Jaroszewski forklarer, at eksamen er karakteriseret ved: 1) at man arbejder i almindelige omgivelser frem for i et eksamenslokale, 2) at man arbejder med autentiske tekster her originale videnskabelige artikler, og 3) at man under hovedparten af eksamenstiden ikke kender de spørgsmål, man kommer til at skulle besvare. Man skal altså selv finde ud af, hvad der er vigtigt og pensumrelevant, stille sig selv alle mulige og umulige spørgsmål til artiklerne og besvare dem. Selve spørgsmålene kommer nemlig til allersidst under evalueringsdelen hvor der ikke er tid til først at læse i materialet og overveje problemstillingen i længere tid. Man skal altså kunne svaret på forhånd eller fremskaffe svaret i en fart, præcis som i det virkelige liv... Også lærerigt for underviserne Det har bestemt også være sjovt og lærerigt for os, underviserne, at prøve noget nyt. Eksamensformen er udviklet sammen med de øvrige undervisere i bioorganisk kemi, især lektorerne Henrik Franzyk og Søren Brøgger Christensen. Selv om det selv- 6

7 KELIGHEDEN følgelig er forbundet med meget mere arbejde, end at gøre som vi plejer. Men så fik man også læst mange artikler, som man ellers aldrig ville have læst. De fleste artikler viste sig uegnede som eksamensstof efter nærlæsning, griner Jerzy Jaroszewski. Han forklarer, at der blev diskuterede forskellige muligheder, inden valget faldt på den valgte model. Mange steder anvender man tag-med-hjem prøver, hvor de studerende kommer med en færdig besvarelse hjemmefra. Formen anvendes vistnok mest til større opgaver eller essay, hvorved besvarelsen får et individuelt præg. Vi ønskede eksamen med spørgsmål, som er ens for alle, og som blot kræver korte og præcise svar. Samt muligheden for en individuel karaktergivning på et så objektivt grundlag som muligt. Resultatet blev som allerede nævnt, siger Jerzy Jaroszewski. Flest positive reaktioner Der er mange kommentarer i spørgeskemaerne. Langt de fleste er meget positive. Flere understreger, at de har lært rigtig meget på de to dage, tag-med-hjem-delen strakte sig over. En del skriver, at de gerne ville have haft mere tid til den skriftlige evalueringsdel. Enkelte skriver, at nogle spørgsmål kunne misforstås. Har man arbejdet under tag-med-hjem-delen, som jo er den egentlige prøve, efter hensigten, burde efterfølgende spørgsmål fremstå soleklare, og man burde ikke mangle tid, siger Jerzy Jaroszewski. Vi stiller jo ikke generelle, teoretiske spørgsmål, men derimod spørgsmål, som meget direkte henvender sig til noget helt konkret i artiklen et bestemt stof eller en reaktion, en bestemt oplysning nævnt i artiklen, eller muligheden for at erstatte det anvendte reagens med et alternativt reagens. Hensigten var også, at eksamen træner de studerende i andre færdigheder som evnen til at analysere, stille sig selv og besvare relevante spørgsmål, kommunikere og diskutere med andre, overskue det kendte blandet sammen med det ukendte. Videnskabelige artiklers indhold begrænser sig jo ikke til det, som er vores pensum. Eksamenen giver forhåbentlig også følelsen af, at faget bioorganisk kemi handler om noget relevant. De tre artikler brugt til eksamen var fra henholdsvis 1998, 2000 og 2004, slutter han. Den samlede spørgeskemaundersøgelse kan ses på kursushjemmesiden for Bioorganisk kemi M23. Dumpeprocenten var 9,8, og gennemsnitskarakteren for de beståede var 8,4. Andreas Mohr ser meget gerne flere eksamener efter tag-med-hjem-modellen, hvis pensum ikke er for stort. EN DEJLIG AFVEKSLING FRA DEN TRADITIONELLE EKSAMEN Andreas Mohr var en af prøvekaninerne til den nye eksamensform i bioorganisk kemi. Den nye eksamensform har været en dejlig afveksling fra de traditionelle skriftlige eksamener. I det hele taget har hele kursets opbygning været god med sammenhæng mellem det vi har lært, og det vi skulle bruge i laboratoriet. I mange fag lærer vi alt muligt og skal kun bruge en brøkdel af det i laboratoriet eller til eksamen. Som oftest skal vi besvare kunstige eksamensspørgsmål. Formen i den nye eksamen ligner virkeligheden mere, fordi vi får udleveret rigtige artikler og skal arbejde med dem, som man gør som færdig farmaceut man bliver nødt til at have et overblik over stoffet, når man sætter sig med artiklerne for at analysere dem, for at få øje på problemstillingerne, som man dernæst undersøger nærmere, siger Andreas Mohr. Spørgsmålene til den skriftlige del af eksamen var relevante, og der var mange af dem! Det var en meget intens eksamen, man blev virkelig presset, men det er vel for at sortere nogen fra, konstaterer han, som bestod. Det samme gjorde hele hans læsegruppe. Andreas Mohr ser meget gerne flere eksamener efter en tilsvarende model, hvis pensum ikke er for stort: I bioorganisk kemi er pensum ikke overvældende, og vi fik afdækket næsten hele pensum i de artikler, vi fik udleveret. I mange andre fag er pensum meget større, og så tror jeg, det bliver for svært at bruge denne eksamensform. Foto: AHO 7

8 Generalkonsul Ludvig Tegner og Hustrus Mindelegat Adjunkt Frederik V. Christiansen, formand for Didaktisk Enhed, forestiller sig flere variationer af tag-med-hjem-eksamen på DFU. INSPIRATION TIL NYE EKSAMENSFORMER Formand for Didaktisk Enhed, adjunkt Frederik V. Christiansen, forestiller sig, at forskellige variationer af tagmed-hjem-eksamensformen, som nu er indført for faget bioorganisk kemi, vil kunne erstatte den traditionelle eksamensform for en række fag på DFU. Det overordnede billede er, at både studerende og lærere har oplevet tag-med-hjem-formen med efterfølgende kortere skriftlig evaluering som en behagelig eksamensform, selv om der har været travlhed over et par dage. Dét at tage udgangspunkt i nyere videnskabelige artikler har givet eksamen en autenticitet, som den traditionelle eksamen sjældent har i samme grad, siger Frederik Christiansen. Foto: AHO Ovennævnte legat, der er stiftet af apoteker Henry Tegner, har til formål at støtte den farmaceutiske uddannelse og den farmaceutiske videnskabelige forskning, idet særlig vægt skal lægges på støtte til farmaceutiske kandidater fra Danmarks Farmaceutiske Universitet, der arbejder på at tage doktorgraden eller tilsvarende akademisk grad. Dette udelukker imidlertid ikke, at legatet også kan uddeles til farmaceutisk uddannelse og farmaceutisk forskning, uanset om ansøgeren ikke aktuelt arbejder på doktorafhandling. Det skal dog bemærkes at studerende ikke kan komme i betragtning. Mindelegatet uddeles en gang årligt på generalkonsul Ludvig Tegners fødselsdag den 1. juni. Mindelegatets bestyrelse vil fra år til år træffe beslutning om legatportionernes størrelse. Af ansøgningen skal det fremgå, hvorvidt der er søgt støtte og med hvilke beløb fra anden side. Ansøgningen skal stiles til legatets adresse: Advokatkontoret, Valkendorfsgade 16, 1151 København K., mrk. Tegners Mindelegat, ansøgningen skal være indgivet senest 15. maj Stiller krav om at følge med Den her eksamensform stiller krav til de studerende om løbende at arbejde med stoffet. Formen giver anledning til en langt mere hensigtsmæssig adfærd: Man skal holde skruen i vandet hele semestret. De studerende kan altså ikke klare sig med at læse intensivt de sidst to uger inden eksamen, sådan som mange ellers gør. For at kunne nå at forberede sig i løbet af de 48 timer, som man har til rådighed i bioorganisk kemi-eksamen, inden den efterfølgende totimers evaluering, skal man simpelthen være inde i stoffet, siger han. Vil arbejde med eksamensformer I Didaktisk Enhed er eksamensformerne netop noget, man vil arbejde meget med. Man kan forestille sig mange variationer over eksamensformen. Den model, som er brugt i bioorganisk kemi, er ikke en patentløsning, men med de overvejende positive tilbagemeldinger er det oplagt at overveje en ændring af eksamensformen for en række andre fag her på DFU. I skrivende stund er det første møde i Didaktisk Enhed under planlægning og forventes holdt i løbet af marts. HAR DU GLEMT NOGET? Da glemmekassen er fyldt til randen, vil den blive tømt mandag den 2. maj. Så hvis du går og savner din dejlige trøje, som du ikke kan huske, hvor du har efterladt, eller du har glemt dine vanter, så husk at kigge i kassen inden denne dato. Rådet 8

9 INFORMATIONSMØDERNE SKUDT I GANG Et nyt instrument til at øge informationsstrømmen på DFU blev taget i brug den 21. februar, da rektor Sven Frøkjær bød velkommen til det første informationsmøde for medarbejdere og studerende. Ledelsen vil på møderne orientere om aktiviteter og aktuelle planer med betydning for DFU med mulighed for diskussion. Godt 100 interesserede var mødt frem i Auditorium 4. De fleste af dem var medarbejdere, da mange studerende var optaget af undervisning eller Medicinalindustriens Dag, som foregik på samme tidspunkt. I løbet af en times tid gennemgik rektor de væsentligste nyheder med fokus på strategiplanen og udviklingskontrakten, og administrationschef Judith Christiansen gennemgik indretningen af det nye bibliotek, som forventes at være på plads til april, og ombygningen af administrationsområdet, som forventes afsluttet til september. Det næste fælles informationsmøde for medarbejdere og studerende holdes inden sommerferien, datoen er endnu ikke fastlagt, og det er tanken at holde disse møder 3-4 gange om året. Fri adgang til debat Sven Frøkjær vil ikke have en decideret dagsorden for hvert møde: Jeg ønsker en vis spontanitet over møderne, hvor der er fri adgang til at diskutere emner, der optager os. Det er afgørende for et godt arbejdsklima, at vi har mulighed for en åben kommunikation på tværs af organisationen, siger rektor. På det første møde var det oplagt at tage udgangspunkt i den nye strategiplan, og på mødet inden sommerferien vil fokus være på organisationsstrukturen. Da kun et fåtal af de studerende vil have mulighed for at deltage i møder midt på dagen, arrangeres der særlige informationsmøde for de studerende. Det første blev holdt den 10. marts ligeledes med udgangspunkt i strategiplanen, men med fokus på de områder, som primært vedrører de studerende. AHO Foto: AHO Medarbejderne var stærkest repræsenteret til det første informationsmøde et nyt instrument til at øge informationsstrømmen på DFU. 9

10 TEMA: IVÆRKSÆTTERI Foto: AHO ENTREPRENEURSHIP SKAL PÅ SKEMAET 10 AF ANNETTE HOUMAN Universiteterne i USA kan ikke forvente at tiltrække studerende uden at have et iværksætterprogram at tilbyde. I Sverige er udviklingen allerede i fuld gang. Og en tilsvarende udvikling kan forventes i Danmark inden for få år. Det slog aftenens foredragsholder, civ.ing. John Heebøll, DTU, fast på det første temamøde om teknologioverførsel og innovation, som blev holdt for studerende og ansatte på DFU den 22. februar. John Heebøll er ekstern lektor ved Institut for Produktion og Ledelse på DTU. Han har siden 1992 undervist efterhånden mere end 700 civilingeniørstuderende i entrepreneurship og virksomhedsstart. Og han har selv prøvet at starte egen virksomhed, nemlig Dansk Produktudvikling ApS. Mødet var det første af fem temamøder, der holdes som led i DFU s satsning inden for teknologioverførsel og innovation. Højere løn for at se mulighederne De studerende, som har fulgt entrepreneurprogrammerne på de amerikanske universiteter, får 30 pct. højere løn, fordi de ganske enkelt er bedre til at se forretningsmuligheder end dem, der ikke har fulgt et sådan program, fortalte John Heebøll. Han er ikke i tvivl om, at alle videregående uddannelser i Danmark meget snart vil have tilsvarende anvendelsesorienterede undervisningsforløb, hvor de studerende lærer at udnytte en ide forretningsmæssigt. Kurset i virksomhedsstart, som John Heebøll underviser i, kan tages af studerende ved DFU som valgfrit fag og meritoverføres på lige fod med andre eksterne kurser. Så har man en lille iværksætter i maven, er her mulighed for at blive klogere i iværksætteri.

11 Stud.pharm. Mads Georgsen fik en iværksættersnak med ph.d.-studerende Minna Grønning Madsen på det første temamøde om teknologioverførsel og iværksætteri. DFU med i værksted for gode ideer Et oplagt sted at få afprøvet sine ideer bliver et nyetableret ideværksted, som John Heebøll bliver leder af, og som blandt andet DFU deltager i. Ideværkstedet får til huse på DTU og bliver et sted, hvor studerende og ph.d. er kan få projektideer og virksomhedsideer prøvet af med støtte og vejledning fra eksperter og på den måde blive trukket ind i innovationsmiljøerne og dermed komme tættere på finansieringsmulighederne. Denne nærhed til innovationsmiljøerne er vigtig for at bryde den sociale arv. Undersøgelser viser, at iværksættertrangen ofte hænger sammen med ens sociale arv. Kommer man fra en familie af iværksættere, er der større sandsynlighed for, at man selv bliver iværksætter, sagde John Heebøll blandt andet. En måde at dyrke entrepreneurship frem i folk på er at give dem en nær-entrepreneur oplevelse, og en sådan oplevelse kan en studerende få ved at prøve at køre et projekt igennem ideværkstedet. John Heebøll refererede til en japansk undersøgelse, der viser, at nær-entreprenelle oplevelser at være tæt på en opstartssucces kan bryde den sociale arv og få flere unge til at kaste sig i startbøjlerne. Profit for at deltage i projektet Fuldmægtig Anne-Marie Jensen, som sidder på DFU s teknologioverførselskontor, forklarer, hvorfor DFU går med i ideværkstedsprojektet: Det vil på sigt være til fordel for DFU at deltage. Som John Heebøll fortalte, viser undersøgelser fra udlandet, at et iværksætter-studiemiljø har stor betydning for fremtidige studerendes valg af uddannelsesinstitution. Det bliver faktisk et krav. Det vil også give DFU en fordel i forhold til det politiske system, som i høj grad efterspørger en større indsats fra universiteterne med hensyn til at skabe flere iværksættere. Og det giver profit i forhold til erhvervslivet, som efterspørger nye ideer og nye virksomheder, der udspringer fra universiteterne, og som har brug for unge med kendskab til og viden om, hvordan en virksomhed fungerer. Måske knytte ide til specialeprojektet Det er planen, at ideværkstedet kører i fulde omdrejninger fra september. Hvordan studerende fra DFU kan deltage, er endnu ikke fastlagt, men det ventes at blive aftalt i løbet af foråret, og da vil det selvfølgelig blive meldt ud. Vi forventer også at have afklaret, hvordan virksomhedsideer eventuelt vil kunne knyttes sammen med fx specialeprojektet og dermed blive meritgivende foruden at være erfaringsgivende, siger Anne-Marie Jensen. Næste temamøde holdes formentlig i løbet af maj måned. Læs evt. mere om uddannelse i iværksætteri på universiteterne i FORA-rapporten Baggrundsrapport. Uddannelse i iværksætteri på universiteterne et benchmarkingstudie. Ifølge John Heebøll er den absolut læseværdig. Find den på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, Civ.ing. John Heebøll, DTU, fortalte om undervisning i entrepreneurship, og blandt tilhørerne var også institutledere, professorer og rektorer Foto: AHO 11

12 TEMA: IVÆRKSÆTTERI IVÆRKSÆTTER VED AF ANNETTE HOUMAN Muligheden for at blive iværksætter nærmest dumpede ned i skødet på farmaceuten Hasse Kromann for halvandet år siden. Dengang arbejdede han i en biotekvirksomhed, Lica Pharmaceuticals, som måtte skære kraftigt ind til benet, og medarbejderne blev fyret. Da en af de store kunder, Biolipox i Sverige, gerne ville fortsætte samarbejdet med den forskergruppe, Hasse Kromann arbejdede i, besluttede han sammen med en kollega, kemikeren Thomas Boesen, at etablere et firma, som kunne fortsætte samarbejdet med Biolipox. Vi fik jo forretningsideen forærende, og vi havde den første kunde på plads. Det var en noget overvældende oplevelse, at der var nogen, som var glade for det arbejde, vi lavede. Så glade, at Biolipox selv foreslog, at vi gik i gang. Så hvorfor ikke prøve det i stedet for at lede efter nyt arbejde, spørger Hasse Kromann. Foto: AHO Kemikeren Thomas Boesen (tv.) og farmaceuten Hasse Kromann er herrer i eget hus. De blev iværksættere ved en tilfældighed og har med biotekfirmaet MedChem fundet en niche, hvor de laver medicinalkemi på kontraktbasis. 12

13 ET TILFÆLDE Strategien er at vokse De stiftede virksomheden MedChem 1. november 2003 en kontraktforskningsvirksomhed, som har specialiseret sig i organisk syntese og lead development og fik til huse i forskerparken Symbion på Østerbro. Her bor de stadig. I dag er Hasse Kromann og Thomas Boesen begge direktører i virksomheden, der i mellemtiden er vokset fra seks til otte medarbejdere. Strategien er helt klart den, at vi skal være endnu større. Vi har ikke nedskrevet langhårede strategiplaner, men vi har rigeligt at lave, og planen er at blive endnu flere medarbejdere og få mere plads, end vi har her i Symbion, forklarer Hasse Kromann. Han blev farmaceut i 1996 og arbejdede som forskningsassistent på DFU i en periode, inden han gik i gang med en ph.d. Dernæst nåede han at være i Lica i godt to år, inden dét biotekeventyr sluttede. Krævende at skaffe kunder løbende Han fortæller om starten som iværksætter, der på sin vis gik smertefrit, fordi ideen og kunden jo var der med det samme. Faktisk hjalp Biolipox MedChem i gang ved at betale forud for ydelserne. Resten af kapitalen skød de to iværksættere selv i. Men én kunde er ikke nok at basere virksomheden på, så der skulle og skal løbende arbejdes på at skaffe nye kunder. Det kræver en stor indsats. Dertil kommer alt det administrative. Især i begyndelsen skulle det gå tjept med at finde lokaler, købe udstyr, få økonomien på plads, ansætte medarbejdere osv. Ellers risikerede de, at Biolipox mistede tålmodigheden og fandt en anden samarbejdspartner. Nu kører tingene fint. Vi køber os til juridisk hjælp, til regnskaber og budgetlægning og den slags ting. Vi køber os også til managementhjælp, men det regner vi med at kunne spare væk snart. Jeg begynder til efteråret på en MBA på CBS for at blive klædt bedre på til at drive virksomhed, siger Hasse Kromann. Fandt en niche i Danmark Han fortæller, at de seneste nyansættelser har haft til formål at aflaste Thomas Boesen og ham selv, så de får mere tid til at køre forretningen. Men det er også lidt kedeligt. Både Thomas og jeg synes, det er spændende at arbejde i laboratoriet. Det er dét, vi i årevis har uddannet os til, og det vil vi nødigt lægge til side. Så det er en balancegang. MedChem har fundet en niche. Indtil videre er det stort set det eneste biotekselskab her i landet, der laver medicinalkemi på kontraktbasis, som Hasse Kromann udtrykker det. Selvfølgelig ved de, at konkurrencen ikke kun truer fra nye biotekfirmaer i Danmark, men også snart fra lande som Indien og Kina, men deres force er nærheden til kunderne, og at der hverken er sproglige eller kulturelle barrierer at kæmpe med. Og at de er godt i gang og efterhånden har skabt sig et navn. Personlige kontakter og netværk Kontakterne skal dog hele tiden holdes varme for at sikre en fortsat strøm af kunder. Vi går ud og ryster hænder. Vi deltager i relevante arrangementer primært her i Øresundsregionen og er ret aktive i Medicon Valley Academy. Vi bruger ikke penge på annonceringer og den slags. Vi tror mere på de personlige kontakter og de netværk, vi får opbygget. Her i Symbion har vi også gode kontakter til en lille håndfuld andre biotekvirksomheder, som f.eks. Acadia og Topo Target, som efterhånden har en del års erfaring, siger Hasse Kromann. Apropos penge, så har MedChem ingen eksterne investorer. Og det er helt bevidst. Selvfølgelig kunne vi godt lige bruge tre mio. kroner til nyt analyseudstyr, men den investor, som måtte have lyst til at skyde penge i foretagendet, vil naturligvis også have indflydelse. Men vi vil helst være herrer i eget hus, så længe det kan løbe rundt. Den gode ide er vigtigst Hasse Kromann blev iværksætter ved et tilfælde. Han drømte aldrig om at starte virksomhed, da han læste på DFU i sin tid. Heller ikke som ph.d.-studerende faldt tanken ham ind. Der er heller ingen i familien, som har iværksættertrangen. Men da muligheden pludselig var der, slog vi til. Jeg synes, man skal tage chancen, hvis den byder sig. Men skal dog først og fremmest være sikker på at have en god ide. Dertil kommer økonomien, som skal hænge sammen. Man har pludselig ansvaret for en række medarbejdere og deres familiers ve og vel. Der skulle jo gerne være til lønningerne hver måned. 13

14 TEMA: IVÆRKSÆTTERI Jeg er videnskabsmand, ikke forretningsmand Lektor Lars Hovgaard, ph.d. (pharm.), Institut for Farmaci, var i 2000 med til at etablere virksomheden Galenica i Danmark. Han vendte tilbage til DFU efter et år: - Jeg har prøvet at starte egen virksomhed, men måtte konstatere, at jeg er videnskabsmand mere end jeg er forretningsmand. Derfor vendte jeg tilbage til instituttet efter et år. Men jeg fik altså prøvet drømmen af. Jeg gik sammen med to svenske forskere, som tidligere havde arbejdet for en stor svensk medicinalvirksomhed, om at etablere virksomheden Galenica ApS. De to svenskere havde året forinden etableret sig i Sverige med Galenica AB. Ideen var at lave lægemidler ud af aktive substanser, som andre virksomheder havde udviklet, dvs. farmaceutisk formuleringsarbejde. Det kørte virkelig godt og virksomheden trives fortsat i bedste velgående men i starten var vi meget få ansatte og skulle bruge virkelig meget manpower på at skaffe kunder, kapital osv. Jeg følte, jeg havde for mange kasketter på og brugte for meget tid på at være forretningsmand og for lidt på det farmaceutiske. Så jeg vendte tilbage til DFU. Det var en fantastisk god oplevelse at færdes i biotek investorkredse. Og tillige sjovt at se, hvor stort behov, der var, for den viden, vi besidder her på DFU omkring udvikling og formulering af lægemidler i venturekapitalfinansierede biotek-selskaber. Ulempen ved at være væk fra DFU et år kan være et momenttab. Man må gå 100 pct. ind i den virksomhed, man starter. Man kan ikke satse på to heste på samme tid. Så jeg havde kappet alle bånd til forskningsprojekter og udstyr. Derfor startede jeg forfra, havde et publikationshul osv. Det gav mig til gengæld mulighed for at skifte hovedforskningsfelt. I dag er jeg lektor i lægemiddelteknik, partikeldesign mv., og det er jeg meget glad for! Jeg vil anbefale alle, der har en lille opstarter i maven, at prøve ham af. Vi har jo om ikke verdens bedste arbejdsplads, så i hvert fald en arbejdsplads, som tillader, at vi kan prøve noget sådant, lyder det fra Lars Hovgaard. Foto: JM Institutleder Claus Møldrup, ph.d. (pharm.), Institut for Samfundsfarmaci, startede i 2001 firmaet MedicoMonitor ApS, Prøv det, ellers fortryder du det Prøv det! er der en reklame der proklamerer i tv. Det gælder også, hvis du gerne vil leve dine ideer ud, se dem blomstre og blive din egen chef. Det er spændende, udfordrende, og man lærer at forholde sig til mange discipliner, som ellers ikke er så almindelige for farmaceuter; marketing, PR, økonomi, jura bare for at nævne nogle af dem. Men mest af alt. Du fortryder det, hvis du ikke prøver det. Det tager kun 5 minutter er der en anden reklame, der proklamerer. Det er det eneste, en ny virksomhed ikke gør, konstaterer Claus Møldrup. 14

15 FÆLLESWEEKEND tid til fordybelse AF STUD.PHARM. JACOB ODGAARD, STUDIENÆVN OG BESTYRELSE Den 4. marts tog 18 studenterpolitikere konsekvensen af, at dagligdagens trummerum, dvs. samfundsfarmaci, øvelser i analytisk kemi, et par apoteksophold osv., nærmest gør det umuligt at sætte sig på DFU og få fred til at tale om, hvilke ting der skal gøres for de studerende på DFU. Derfor hankede vi i Fællesrådet op i kufferterne, rygsække og en enkelt bærepose eller to, og hoppede på toget med kurs mod Karlslunde Strand Kursuscenter for at holde den årlige Studenterpolitisk Fællesweekend. Strategier for det videre arbejde På fællesweekenden var der nemlig tid. Tid til at få talt om problemer, muligheder og strategier for det videre arbejde i studenterpolitisk regi. Godt to døgn, hvor det eneste, der skulle tænkes på, var dagens program, og efterhånden glemte man helt de 2-3 rapporter, man ikke havde fået skrevet, og helligede sig det studenterpolitiske arbejde i stedet. I år stod den bl.a. på noget så varieret som personlig udvikling ved idrætspsykolog Jens Hansen, den nye karakterskala samt en grundig indførelse i den nye kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab. Didaktik på programmet Lørdag morgen begyndte med, at den nyansatte didaktiker, Frederik Voetmann Christiansen, i et lille oplæg præsenterede sig selv og sin indgangsvinkel til arbejdet fremover på DFU. Det er først og fremmest meningen, at Frederik, ud over forskning, skal arbejde med at videreudvikle undervisningen på DFU. Dette skal ske i samarbejde med undervisere og studerende på DFU, og det skal munde ud i bedre undervisning til glæde for både VIP er og studerende. Fællesrådet er glad for, at arbejdet med at få ansat en didaktiker har båret frugt, og vi glæder os til et positivt og konstruktivt samarbejde med Frederik. Karakterskalaen til debat Sidste punkt på dagsordenen lørdag var den nye karakterskala. Kamilla Witt fra det nydannede Akademisk Råd kom med et oplæg, som lagde op til en diskussion. Fællesrådet tog imod med kyshånd, og det viste sig, at der næsten er lige så mange holdninger til den nye karakterskala, som der er studerende. Dog kunne alle enes om, at en rendyrket relativ skala ikke lige var sagen. Pointer fra diskussionen skal siden hen bruges i arbejdet i Akademisk Råd og Studienævn, hvor Karakterkommissionens rapport pt. er til høring. En hemmelig plan Søndag stod programmet på et oplæg fra bestyrelsen, hvor det blev besluttet at føre en lille plan ud i livet. Mere om denne plan ved en senere lejlighed, men det kan afsløres, at den kommer til at inddrage mange studerende på DFU. Derefter blev punktet DSR og internationalisering afholdt ved formanden for DSR, Anita Kristensen. Her blev e-learning, engelsk i undervisningen og udveksling af studerende levende diskuteret. Der kom mange forskellige holdninger frem, men det, der gik igen, var, at ændringer ikke skal være på bekostning af de studerende og kvaliteten i undervisningen, samt at de studerende i høj grad skal involveres i udviklingsprocessen. Input til glæde for alle på DFU Søndag eftermiddag ved 16-tiden vendte 18 meget trætte studenterpolitikere næsen mod København. Trætte, men ved godt mod. Forude venter mange opgaver, ikke mindst valg til de forskellige kollegiale organer (læs mere på de næste sider) og diskussionen om den nye karakterskala. Gennem mere end 13 timers effektiv mødetid har alle fået en del nye input med i bagagen, og Fællesrådet glæder sig til at bruge dem og gøre et godt stykke arbejde til glæde for alle på DFU. Om lægemiddelvidenskaben Derefter tog studievejleder Ole Back over. Ole Back har i sit arbejde som studievejleder haft en nøglerolle i forhold til at tage imod studerende på lægemiddelvidenskabsuddannelsen, og i sit oplæg redegjorde han bl.a. for uddannelsens opbygning og arbejdet med at tage imod en hel ny gruppe studerende og de problemer, de oplever. Situationen for de studerende på lægemiddelvidenskab er bl.a., at det kan være svært at komme ind i den daglige jargon på DFU. Ole Back gav dog udtryk for, at det problem til dels kan blive afhjulpet næste år, hvor der er to årgange på uddannelsen, hvormed anden årgang forhåbentlig kan være med til at vise de nye tilrette. Desuden opfordrede han til, at alle gjorde det, de kunne, for at hjælpe nye studerende tilrette på DFU. Kun en enkelt studenterpolitiker mangler på billedet fra Fællesweekenden I en martsweekend blev masser af planer lagt for det kommende års studenterpolitiske arbejde på DFU.

16 Valget for de studerende den 12. maj: GRIB CHANCEN FÅ INDFL Så skal de studerende atter til valgurnerne. Til maj gælder det valg af repræsentanter til Bestyrelsen, Akademisk Råd og Studienævnet. AF STUD.PHARM. PERNILLE MILLER, DSR-B, STUD.PHARM. LOUISE SVENNINGSEN, STN, OG STUD.PHARM. JACOB ODGAARD, BESTYRELSEN OG STN. Torsdag den 12. maj er der valg blandt de studerende til Bestyrelsen, Akademisk Råd og Studienævnet for bachelor- og kandidatuddannelserne. Det er her, du som studerende bl.a. har mulighed for at få indflydelse på, hvordan din hverdag skal forme sig, og hvordan DFU skal udvikle sig i fremtiden. Som en del af det studenterpolitiske landskab på DFU får du en forståelse for, hvordan DFU er skruet sammen bl.a. i forhold til undervisningen, forskningen og administrativt arbejde. Derudover får du et rigtig godt netværk, både blandt de studerende og de ansatte. Det er vigtigt, at vi har studerende i de forskellige nævn, råd og udvalg, da det er med til at sikre, at vi også i fremtiden kan gøre vores indflydelse gældende. Foto: AHO Hvem og Hvad Vi har rent faktisk stor indflydelse At vi rent faktisk har indflydelse, er strategiplanlægningen et rigtig godt eksempel på. Her gik studenterpolitikerne sammen om at afholde et stormøde, hvor alle studerende havde en chance for at komme med deres ideer til, hvordan fremtiden skulle forme sig på og for DFU. Derefter blev ideer og indfald samlet i et notat på 17 sider, som blev overrakt til rektoratet. Her kunne rektor, prorektor og andre interesserede så læse om de studerendes forslag til en strategi for DFU. Derigennem lykkedes det os at sætte et markant fingeraftryk på DFU s strategiplan. Stil op hold jer ikke tilbage Ledelsen er meget positiv indstillet over for at høre, hvad vi har at sige, og der bliver lyttet til os. Ledelsen har brug for vores meninger, da vi er en af grundpillerne i Universitetets eksistens. Grib chancen for at få indflydelse, stil op til et af de politiske organer. Funktionsperioden er fra 1. september 2005 til 31. august Opstillingslister kan afhentes enten hos administrationen eller på Rådet. Fristen for opstilling er torsdag den 7. april kl Bestyrelsen fokuserer på de overordnede rammer for Universitet. Akademisk Råd udtaler sig til rektor om strategiske forsknings- og uddannelsesområder. Studienævnet arbejder med studiets opbygning, undervisnings- og eksamensformer. 16

17 YDELSE! AF ANNETTE HOUMAN Stud.pharm. Birgitte Koch Jørgensen stillede op til valget til Studienævnet for bachelor- og kandidatuddannelserne sidste år, fordi hun godt kunne tænke sig at få et bedre indblik i uddannelsen og sætte sit præg på den nye studieordning. Birgitte tilhører pionerårgangen fra 2003 den første årgang bachelorstuderende på DFU. Hun blev valgt ind og håber meget at blive valgt igen til maj, så hun kan fortsætte arbejdet i Studienævnet: Det har været en super god mulighed for at få indflydelse på den uddannelse, jeg selv er i gang med. Nu føler jeg, at jeg for alvor er kommet i gang med arbejdet i Studienævnet, så det ville være ærgerligt ikke at kunne fortsætte arbejdet endnu et år, siger Birgitte Koch Jørgensen. Kan man brokke sig, kan man også tage et ansvar for at forsøge at forbedre tingene, og det har jeg gjort. Jeg kan kun opfordre andre studerende til at gøre det samme, siger hun videre. Tidspres og dumpeprocent tages op En af udfordringerne for de studerende på den nye studieordning har været tidspresset på 3. semester. Vi har haft alt for travlt, må vi konstatere. Når selv nogle af forelæserne bliver frustrerede over at se, hvor frustrerede vi er, så er den gal. En af konsekvenserne var en stor framelding til eksamen i dynamisk biokemi her i januar, og af dem, der gik op, dumpede omkring 47 pct. Det er usædvanligt mange. Det ses der nu nærmere på bl.a. i Studienævnet og i Didaktisk Enhed, fortæller hun og håber, der kommer flere bachelorstuderende med i Studienævnet efter næste valg, så der er endnu flere til at præge uddannelsen. Får meget mere viden og indblik Det har været et meget spændende år, hvor jeg har fået meget mere viden om, hvorfor studiet er opbygget, som det er fx at der faktisk ligger meget fornuftige argumenter bag, at studieplanen er lagt, som den er. Jeg har fået et indblik i undervisernes verden, som jeg slet ikke havde før, og jeg har fået et stort netværk blandt medstuderende i de andre organer, hvor de stude- Stud.pharm. Birgitte Koch Jørgensen håber at blive genvalgt til Studienævnet ved valget den 12. maj. Hun opfordrer sine medstuderende til at stille op og tage et medansvar. Sæt præg på din uddannelse rende sidder. Der er virkelig mange engagerede studerende på DFU, som øver indflydelse på uddannelserne. Yder det, der er tid til Ved siden af arbejdet i Studienævnet har Birgitte Koch Jørgensen også kastet sig over frebaren og revyen, og ved studiestarten i september var hun rusvejleder. Jeg yder så meget, som jeg føler, jeg har tid til. I Studienævnet foregår en del af arbejdet i arbejdsgrupper, og man kan engagere sig i det omfang, tiden rækker til. Det kan jo svinge noget fra semester til semester, og det er helt ok. Så ønsker man at præge sin uddannelse, skal man altså ikke holde sig tilbage, siger hun. Foto: AHO 17

18 En gammel studenterpolitiker takker af Foto: JM Stud.pharm. Klaus Kofoed har været engageret i studenterpolitik i næsten fire år. Nu overlader han posterne til nye kræfter. AF STUD.PHARM. KLAUS KOFOED, STUDENTERREPRÆSENTANT I DFU S BESTYRELSE. Studenterpolitik har fyldt og fylder stadig en hel del i mit studieforløb. Jeg har været med i studenterpolitik i små fire år og har både været med i DSR s bestyrelse og nu til sidst i DFU s bestyrelse. Det har været oplevelsesrige og lærerige år, og jeg kan kun opfordre andre medstuderende til at blande sig i studenterpolitik. Så får du indflydelse! Jeg har fået meget ud af at engagere mig i studenterpolitik. Da jeg begyndte som førsteårsstuderende på DFU, var der mange nye indtryk, der skulle bearbejdes. Ikke mindst det sociale liv på DFU fyldte meget. Foredrag om DSR fangede interessen Det var derfor først i mit andet studieår, at det gik op for mig, hvad studenterpolitik gik ud på. Jeg var tutor for et hold russere, og jeg deltog, da de skulle høre om DSR. DSR s foredrag fangede mig og gjorde, at jeg kort efter meldte mig ind i DSR-bestyrelsen. Jeg blev taget godt imod af i bestyrelsen, og der gik ikke lang tid, før at jeg fik et bredt netværk af medstuderende fra alle årgange. Ikke kun gennem DSR, men også gennem Fællesrådet. Fællesrådet er det samlende organ for alle de studenterpolitiske organer på DFU. Med et sådant netværk af studerende fra alle årgange står man stærkt. Personligt har jeg selv kunnet trække på viden fra de ældre studerende om fx fag, jeg endnu ikke havde haft, og senere har jeg selv givet viden videre til yngre medstuderende. Yderligere har det været godt rent socialt at lære en masse medstuderende at kende gennem studenterpolitik. Internationale kontakter At være med i DSR s bestyrelse giver en god fornemmelse af, hvordan DFU er skruet sammen, og hvordan de forskellige studenterpolitiske organer arbejder sammen. DSR har, for mit vedkommende, været et godt sted at starte med studenterpolitik. En af de første poster, som jeg fik, var som kontaktperson til European Pharmaceutical Students Association (EPSA). Via denne post fik jeg et netværk af farmaceutstuderende på internationalt plan, og det har virkelig været alle tiders. Særligt, da der var EPSA-kongres i Kroatien, hvor jeg fik lejlighed til at hilse på de andre europæiske farmaceutstuderende, som jeg så ofte havde arbejdet sammen med over . Fra DFU deltog syv studerende i kongressen. Det var virkelig en super oplevelse. At være EPSA-kontaktperson har gjort, at jeg har fået erfaring i at kommunikere og diskutere på engelsk. Erfaring i ledelse og kommunikation At få erfaring i kommunikation og diskussion med andre studerende med andre holdninger end én selv er helt sikkert også noget, studenterpolitikken har givet mig. Det var svært i starten, men efterhånden lærte man at underbygge sine argumenter. Udover erfaring i førnævnte kan studenterpolitikken også bidrage til lidt ledelsesmæssig erfaring. En erfaring, jeg helt sikkert vil kunne tage med som færdig farmaceut. Ledelsesmæssig erfaring fik jeg bl.a., da jeg året efter EPSA-posten blev valgt som 18

19 Der er liv i DFU s kunstforening AF ALICE NØRHEDE, FORMAND formand for DSR s bestyrelse. Helt klart en post, der krævede meget tid og engagement, men som også giver rig mulighed for at prøve at lede. Det drejer sig om at delegere opgaver ud til sine medstuderende i DSR-bestyrelsen, hvilket ikke altid er lige nemt, især hvis opgaverne hører til de knap så spændende. Ledelsen lytter til de studerende Med til formandsposten hører også, at man er med til de månedlige rektormøder. Her får man rig mulighed for at snakke med DFU s daglige ledelse på en uformel og hyggelig måde. Rektoratet er meget lydhør over for de studerende. Man bliver taget seriøst. Dette gør, at man føler, at det kan betale sig at blande sig. De tiltag, som studenterpolitikerne kommer med, for at forbedre situationen for de studerende DFU, bliver der lyttet til og tillige gjort noget ved. Gennem de sidste fire år er der blandt andet kommet rygeforbud på DFU, flere computere og mere plads til de studerende. Også indflydelse i Bestyrelsen Efter posten som formand for DSR s bestyrelse blev jeg valgt ind som repræsentant for de studerende i DFU s bestyrelse. Det er noget af en oplevelse. Man får kendskab til ledelsesmæssigt arbejde på et højt plan. Også her er Bestyrelsen meget positiv over for de studerende. Der bliver lyttet til os. Som eksempel kan nævnes implementeringen af den nye universitetslov. Her er de studerendes meninger virkelig blevet hørt. Stort set alt, som de studerende har diskuteret sig frem til om uddannelsen, er blevet skrevet ind i DFU s visioner for fremtiden. Det har personligt været meget udbytterigt at deltage i diskussionen om uddannelsens fremtid og hvilke visioner, der skal være for DFU. Tiden efter jul har hidtil budt på to store oplevelser for kunstforeningens medlemmer og deres gæster: et meget velbesøgt arrangement på Statens Museum for Kunsts flotte særudstilling om Turner og andre landskabsmalere, samt et hyggeligt og velguidet besøg på Øregaard, hvor man dokumenterede forskellige sider af Marie Krøyer Alfvéns talent som maler, møbeldesigner og indretningsarkitekt. Bestyrelsen er i gang med at planlægge de næste arrangementer. Vi forsøger i skrivende stund at arrangere omvisning i Kunstindustrimuseets samling af danske møbelklassikere i begyndelsen af april. Desuden håber vi at kunne samles om en tur med vægteren i det gamle København, når vejret bliver lidt mildere. I efteråret satser vi foreløbig på en rundvisning i Operaen på Holmen og på et besøg i Frimurerlogen. Meld dig ind før generalforsamlingen Det er også ved at være tid for generalforsamling i DFU s Kunstforening. Der er derfor al mulig grund til, at både studerende og ansatte, der ikke allerede er medlemmer af foreningen, melder sig ind for at kunne deltage i lodtrækningen blandt unika og kunsthåndværk. I år kan vi bl.a. tilbyde et farvetræsnit af en viking af Jørgen Nash og to smukke akvareller af Niels Kongsbæk. Nye medlemmer kan henvende sig til Elsebeth Bech i Studieadministrationen. Medlemskab koster 180 kr. for ansatte og 120 kr. for studerende. Generalforsamlingen finder sted torsdag den 19. maj kl. 16 i Kantinen. Forslag til dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 1. april. Bestyrelsen har i 2004/2005 bestået af Alice Nørhede (formand), Tine Almegaard (sekretær), Elsebeth Bech (kasserer), Hanne Danø og Mette Rasmussen. Hannah Sørensen og Anne Lisbeth Frederiksen har været suppleanter. Lis Thiesen er revisor og Ann-Mari Østergaard har været revisorsuppleant. Foto: AHO God fornemmelse at gøre en forskel Som nævnt får man ikke kun en personlig udvikling ud af at være med i studenterpolitik, man får også et godt socialt netværk og glæden ved at arbejde for et bedre studiemiljø for kommende studerende på DFU. Personligt har jeg været glad for, at studerende før mig har præget udviklingen på DFU, så DFU har været og er et godt sted at være. Det er nemlig dét, som studenterpolitik først og fremmest handler om; i fællesskab at præge udviklingen, så de kommende studerende føler, at de går på den rigtige uddannelse med de bedst mulige udfoldelsesmuligheder. Så bland dig i studenterpolitik. Det nytter. Denne festlige viking af Jørgen Nash er blandt præmierne ved lodtrækningen til generalforsamlingen i DFU s kunstforening. 19

20 euro til Bent Halling-Sørensen & Co. Institut for Analytisk Kemi på DFU deltager i et stort, europæisk forskningsprojekt, ERAPharm, som står for Environmental Risk Assessment of Pharmaceuticals. Bag projektet er et konsortium på 14 partnere fra otte lande, og gennem det 6. EU-rammeprogram har konsortiet fået en bevilling på i alt 2.3 mio. euro mere end 17 mio. kr. Til instituttet på DFU er bevilget euro svarende til godt 1.3 mio. kr. ERAPharm-projektet blev påbegyndt i efteråret 2004 og vil løbe over tre år. Som det fremgår af projektnavnet, drejer det sig om risikovurdering. Trods stor viden efterhånden om lægemiddelstoffers spredning og nedbrydning i naturen, er der fortsat en lang række usikkerheder, bl.a. om risikovurderingen. Skal udvikle analysemetoderne Hele ideen bag projektet er at afprøve de allerede eksisterende procedurer for miljørisikovurdering. Er de gode nok, eller er der huller? Vores opgave på instituttet bliver at udvikle alle analysemetoderne. Det er her, vi har vores primære ekspertise. Andre partnere sidder inde med andre ekspertiser, siger professor Bent Halling-Sørensen, som står i spidsen for DFU-delen af projektet. Vi tager udgangspunkt i antiparasitmidlet ivermectin, som anvendes til dyr, og i det blodtryksænkende middel atenolol til mennesker, og bruger dem som cases. De er nogle specielle stoffer med specielle problemstillinger og egenskaber, der gør dem interessante at undersøge, fordi resultatet kan overføres til andre stoffer. Desuden bruges de i hele Europa, forklarer Bent Halling-Sørensen. Industrien med som aktiv part Fra Danmark deltager også Danmarks Miljøundersøgelser i konsortiet, og Lægemiddelstyrelsen er med som observatør med henblik på at overføre og anvende ny viden i forvaltningen af lovgivningen. Efter krav fra EU er medicinalindustrien repræsenteret i konsortiet ved AstraZeneca UK Ltd. og det er ifølge Bent Halling første gang, industrien går med som aktiv part i et EU-projekt om miljørisikovurdering af lægemidler. ERAPharm er en fortsættelse af et projekt, som gik i gang i 1999, også med EU-midler. Inden for dette projekt var der tre delprojekter, som DFU deltog i. Da det ene af dem sluttede i 2003, gik de 14 partnere sammen om at søge til et nyt stort projekt, ERAPharm. AHO Karakter for lægemidlers skadelige virkning? Risikovurdering af et lægemiddels skadelige effekt på naturen efter brug har i Sverige ført til, at der på de godt 150 mest anvendte lægemidler er angivet en karakter efter midlets skadelige virkning i naturen. Måske vil noget tilsvarende blive indført herhjemme. Det ville da være ganske fornuftigt med en miljøvurdering af lægemidler, fx hormonprodukter som p-piller. Jeg har den holdning, at hvis lægen skal ordinere et lægemiddel og kan vælge mellem tre forskellige, der er terapeutisk ensartede, og det er vigtigt understrege efter lægens vurdering har sammen virkning i forhold til en given sygdom, hvorfor så ikke bruge det med den bedste miljøprofil? Det her handler om management, ikke om at forbyde visse stoffer, siger Bent Halling-Sørensen. Bent Halling-Sørensen er professor på Institut for Analytisk Kemi. Trods stor viden om lægemiddelstoffers spredning og nedbrydning i naturen, bl.a. i vandmiljøet, er der fortsat en lang række usikkerheder. I forskningsprojektet ERAPharm skal Institut for Analytisk Kemi udvikle analysemetoder til afprøvning af eksisterende procedurer for risikovurdering. 20