Ny formand for bibliotekscheferne Fremtidens uddannelse er akademisk Bibliotek i det gamle rådhus PRESSEN. 12. marts 2009.

Transkript

1 Ny formand for bibliotekscheferne Fremtidens uddannelse er akademisk Bibliotek i det gamle rådhus PRESSEN 12. marts 2009 Nettet husker dig

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: , P: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: atho@grevebib.com Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Tlf. P: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandligsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Sofie Plenge, karriererådgiver, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl : Forsiden: Der lurer et øje i det høje, når du er på Google og Facebook. Tema om fodspor på nettet. Tegning: Klavs Ferdinand Bibliotekarforbundet tager ikke medlemmerne for givet Under denne overskrift igangsætter Bibliotekarforbundet henover foråret 2009 en kampagne, hvor vi sætter fokus på rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Dette forår mødes tillidsrepræsentanterne på det offentlige område i TR kollegierne til uddannelsesdag og debat. BF har fortsat en meget høj organiseringsprocent på det offentlige arbejdsmarked, men det må aldrig være et forhold, der bliver taget for givet. Ligesom det er vigtigt at diskutere hvorledes man på arbejdspladserne håndterer, at der er kolleger der ikke er organiserede. For det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man står»uden for fællesskabet«, som det ofte udtrykkes i fagbevægelsen. Realiteten er, at man lader sine kolleger betale for de lønforbedringer, der opnås ved de offentlige og private overenskomstforhandlinger. Reelt kan man diskutere, om ikke overenskomsten udelukkende burde dække de medlemmer, der har betalt til forhandlerne og de uorganiserede så må klare sig selv? En lignende situation har været omtalt i pressen for nylig, nemlig, at det overrasker mange, at man ikke kan få dagpenge ved arbejdsløshed med mindre man er medlem af en a kasse. Pludselig tales om lempelse af a kasseregler, så nye medlemmer kan få hurtigt adgang til understøttelse, hvilket er en uacceptabel løsning. Hvis man aktivt tager et valg om ikke at ville betale til a kassesystemet i perioder med høj beskæftigelse bør man derfor selv tage konsekvensen, hvis forholdene ændrer sig. Fagforeninger og a kasser er et spørgsmål om solidaritet, hvor medlemmerne er enige i at understøtte fornuftige løn og arbejdsvilkår for de mange. Det er også et spørgsmål om, at alle kan være sikre på at have et sikkerhedsnet, hvis uheldet er ude med sygdom, fyring eller problemer. Men at vi har fagforeninger er også snusfornuft og rettidig omhu. For også arbejdsgiverne har slået sig sammen i foreninger på det private arbejdsmarked og den offentlige modpart er et stort maskineri. Dette er et af de bedste argumenter for, at de ansatte også bør organisere sig i en fagforening. For også arbejdsgiverne ved, at man bliver stærkere af at stå sammen. Sammenhold og solidaritet er fortsat en god ting også i en moderne verden. Et medlemskab af fagbevægelsen gør den enkelte stærkere og giver mere frihed, fordi et medlemskab giver større tryghed og bedre rammer for medlemmernes arbejdsliv. Når alle står sammen, har vi en mulighed for at rette op på nogle af de grundlæggende skævheder på arbejdsmarkedet. Det er en kamp, der skal føres i forhold til Folketinget, men som også handler om indsatsen på arbejdspladsen uanset om den er privat, statslig, kommunal eller regional. I virkeligheden er Bibliotekarforbundet kun så stærkt, som medlemmerne gør dettil. Derfor er det ikke kun en svækkelse af organisationen, men en svækkelse af den enkelte bibliotekars muligheder, hvis færre er organiseret. Derfor kan den kortsigtede gevinst ved ikke at være medlem af sin fagforening slet ikke måle sig med den langsigtede gevinst, nemlig at vi kun i fællesskab kan sikre bedre vilkår for hver enkelt lønmodtager. PERNILLE DROST

3 INDHOLD Sæt biblioteket på spil Farlige fodspor på nettet Nettet er ét stort arkiv. Både chefen og myndighederne kan følge dine fodspor. Facebook fanger naive danskere Facebook er nærmest lovløst, men du kan forebygge ved at tjekke dine indstillinger. Ny boss for cheferne Mogens Vestergaard fra Roskilde fortæller, hvad han vil med Bibliotekschefforeningen. Bibliotekschefforeningen mod nye udfordringer Uddannelse med mange sporskift Paneldebat i Vejle om bibliotekaruddannelsens fremtid. Synspunkt: Flyv ikke for lavt Filial i det gamle rådhus xxx 8 I DETTE NUmmER Debat 24 Nyt fra det private 25 Nye stillinger 26 Kalender Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax bibliotekspressen@bf.dk Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann,hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk, Sabrine Mønsted, moensted@bf.dk. Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf , fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor. bibliotekspressen

4 Portal på alle sprog Danmarks største webportalfor indvandrere og folk, der arbejder med integration er blevet shinet op og relanceret. Den interaktive webportalhenvender sig til etniske minoriteter på de ti største indvandrersprog, og indeholder blandt andet informationer om rettigheder og pligter i det danske samfund. Bibliotekerne kan bruge FINFO til at gøre opmærksom på projekter eller arrangementer, der er målrettet etniske minoriteter. Se mere på mønsted Fælles system i Århus Aarhus Universitetsbibliotekerog Statsbiblioteket er gået sammen om et fælles bibliotekssystem. I stedet for at Aarhus universitets 27 små og store biblioteker bruger fem forskellige systemer, skal der være et fællessystem. Systemet hedder Aleph og driftsansvaret ligger hos Statsbilioteket. - Vi stræber konstant efter at styrke bibliotekernes bidrag til læring og til vidensspredning og et fælles sammenhængende bibliotekssystem er et væsentligt bidrag til at nå det mål, siger dekan ved Det Teologiske Fakultet om gennemførelsen af det fælles bibliotekssystem, der er fuldt gennemført i slutningen af Det private kalder mønsted Ifølge Dansk BiblioteksCenter, DBC tyder det på, at flere private virksomheder er ved at få øjnene op for, at en bibliotekar er den rette til jobbet, hvis det handler om at få styr på interne dokumenter, billeder eller lignende. DBC har i øjeblikket udsendt en bibliotekar til Forsknings- og Innovationsstyrelsen til at lave»humankontrol«af maskinsammenkørte data. En anden bibliotekar er»udlejet«til at skabe struktur og opbygge fælles-drevet for Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse. DBC udlåner medarbejdere under konceptet Lej en bibliotekar. mønsted Budget på skrump - igen I 2009 har bibliotekerne igen set sparekniven. Samlet set har de mistet 1,8 procent af deres budget fra 2008 til 2009, viserenopgørelsefra internettidsskriftet Søndag Aften. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, hvordan bibliotekerne bliver prioriteret. 28 kommuner har øget biblioteksbudgetterne, heraf har de 23 øget det reelle bibliotekstilbud med mere end 0,5 procent. Favrskov og Slagelse ligger i top med henholdsvis en stigning på 5,8 procent og 3,3 procent på biblioteksbudgettet. 69 kommuner har E17 får ny belægning Portalen E17 er blevet relanceret af Danmarks Blindebibliotek, DBB. Portalen er udviklet i et samarbejde mellem folkebibliotekerne og DDB og blev lanceret for nogle år siden. Målgruppen er ordblinde, synshandicappede og andre, der har svært ved at læse en trykt tekst. - Vi har nu sat brugeren hundrede procent i centrum. Det vil sige, at bibliotekarernes rolle nu mere er som konsulenter i forhold til at introducere og hjælpe brugerne med det nye E17, siger projektleder Jeanne Nørreskov Karup. Med to klik på det nye site kan brugerne for eksempel bestille materialer fra bibliotekets digitale samling. til gengæld sparet på budgettet. Ringsted og Aabenraa er der hvor budgettet er skrumpet mest. Ser man på de seneste to års biblioteksbudgetter er der færre kommuner, der har været i stand til at lade biblioteksudviklingen følge pris- og lønreguleringen. Fra 2007 til 2009 er det færre end 10 af landets 98 kommuner, der har været i stand til at følge KL s pris- og lønregulering på 8,5 procent, skriver Søndag Aften. mønsted E17 er under relancering og bliver nu mere brugervenlig. Ghita Nørby er protektor for portalen. Arkivfoto: Scanpix Blandt nyhederne er også, at alle brugere kan få streamet oplæsning af DBB s magasin, mens abonnenter kan få læst Weekendavisen op det sker i formatet DAISY. Mere teknisk er der i det det nye CMSsystem lavet en open source løsning med sitets søgesystem. Løsningen hedder Drupal og har lettet redigering, vedligeholdelse og udvikling. Desuden kan Drupal arbejde sammen med DBB s øvrige søgesystemer. E17 giver adgang til DBB s over næsten lydbøger og flere end e-bøger. Se siden på hermann 4 bibliotekspressen

5 Linje B er markedsføring Når biblioteket alligevel deler skæbne med de andre, der ligger langs en S-togslinje, hvorfor så ikke lave fælles markedsføring af Bibliotekerne. Sådan blev projekt Kultur på Linje B til. Samarbejdet er reelt markedsføring af de seks biblioteker i Albertslund, Brøndby, Glotrup, Hvidovre, Høje-Taastrup og Rødovre. Via S-togslinjen kan brugerne rejse rundt mellem stærke kulturtilbud, og allerede det første arrangement på Linje B samlede 120 mennesker til en aften, hvor kunstneren Bjørn Nørgaard fortalt om kunsthistorie og sit arbejde. - Vi vurderer, at der var deltagere, som ikke ville have været med uden den brede markedsføring, siger bibliotekschef Anne Marie Brems, Glostrup Bibliotek. Markedsføringen er blandt andet sket på sitet DSB s tegnestue har stået for en folder, og der er blandt andet sendt nyhedsbreve til kunder, ligesom projektet er støttet med kroner af Danske Banks Initiativpulje. I alt er der planlagt 6 arrangementer i februar og marts med blandt andre Nikolaj Nørlund, Leif Davidsen, Morten Sabroe samt trioen Sinne Eeg, Jacob Fisher og Mads Vinding. Facebook ændrer dine vilkår Det gælder om at holde øjne og ører åbne, hvis du er en af de anslåede 1,6 millioner danskere, der har en profil på Facebook. Det populære sociale netværkssted kan nemlig til enhver tid ændre brugervilkårene uden at gøre dig opmærksom på det. Det skete den 4. februar i år, da firmaet pludselig ændrede reglerne, så det rådede over alt indhold - til evig tid. Også indholdet på profiler, der var blevet slettet. I to uger nåede de nye regler at gælde, så firmaet havde rettigheder over dine oplysninger, billeder, blogs og mails for evigt. Men efter stort pres fra brugerne er vilkårene, tilbage, som de var før den fjerde februar 2009, skriver Berlingske Tidende. Det betyder, at Facebooks rettigheder nu igen lyder, at materiale lagt på siden må bruges i forbindelse med Facebooks Ideen er at lave en bred vifte af tilbud, der også rækker ud over det litterære. er elser onligheder. es hold-, musik KULTURREJSE PÅ LINJE B Kør gratis med S-tog til og fra arrangementerne hermann De seks bibliotekers fælles markedsføring af arrangementer er blevet til i samarbejde med DSB S-tog og med støtte fra Danske Bank - Danske Initiativpuljer. service eller til at promovere siden, men at den rettighed udløber, hvis materialet bliver fjernet fra siden. At de ændrede vilkår blev afværget denne gang, er ikke ensbetydende med, at Facebook ikke vil prøve igen. Når man opretter en profil, siger man nemlig ja til at firmaet må ændre vilkårene uden at underrette én og folkene bag arbejder allerede nu på højttryk for et helt nyt regelsæt. Facebooks opfinder Mark Zuckerberg forklarede på sin blog, hvorfor rettighedsaftalen er som den er. Hans forklaring lød, at Facebook bliver nødt til at have rettighed over brugernes oplysninger for at få lov til at dele dem med brugernes venner. Læs tema om dit virtuelle fodspor fra side 8. Nørgaard/mønsted Bestil en forsker Få et gratis foredrag om»køkkenmøddingarkæologi«,»per Højholts forfatterskab«,»ålegræs«eller noget helt fjerde. Projektet Bestil en forsker er et initiativ under Forskningens Døgn og tilbyder alle et gratis foredrag - lige hvor man ønsker det. Eneste krav er, at man samler 15 mennesker. Forskerne står klar den 23, 24 og 25 april Se hele listen af foredrag på Litteratur i Århus Bibliotekerne i Århus samler formidlingen af alle litterære arrangementer i Århus på hjemmesiden dk. Ambitionen er at skabe en hjemmeside, hvor det er let at få overblik over de litterære arrangementer, der er overalt i Århus by. Dansk verdensarv mønsted lerche Vikingeborgen Trelleborg, Stevns Klint, molerklitterne ved Limfjorden, Erimitageslottet og Parforce-jagtsystemet i Nordsjælland er nye danske kandidater til UNESCO s liste over verdens kulturarv. Danmark kan fremsende to forslag til verdensarvslisten i februar I udvælgelsen af de nye kandidater har vi lagt vægt på, at det har værdi, der rækker ud over det rent nationale, siger vicedirektør Anne Mette Rahbæk. mønsted Kulturarvsstyrelsen modtog i alt 24 forslag til mulige verdensarvssteder i Danmark heriblandt Trelleborg. Foto: Scanpix bibliotekspressen

6 Sæt biblioteket på Spil»Kan jeg låne Counter Strike her?«, spørger en låner et sted på Nørrebro.»Hvis du vil spille CounterStrike, skal du først have fat i Half Life«, lyder bibliotekarens svar.»det vidste jeg godt«, siger låneren,»jeg skulle bare lige tjekke dig«. af NIELS ERIK LARSEN, HANNE BJØRN og ANNE MARIE JoHNSEN Ovenstående citerede eksempel faldt under paneldebatten på spilseminariet Sæt biblioteket på spil i januar Det illustrerer den bibliotekariske udfordring, det er at leve op til den lovmæssige forpligtelse om at ligestille medierne og udfylde en seriøs formidlerrolle, også når det gælder computerspil. Interessen er der, spillene er der, spilarrangementerne er der, men bibliotekarerne har ikke altid den fornødne viden om spil. Først og fremmest mangler der fora for videns- og erfaringsudveksling, hvor bibliotekarer i fællesskab har mulighed for at udvikle kompetencer på spilformidlingsområdet, det var konklusionerne på spilseminaret i Middelfart. Mere end 100 bibliotekarer fra landets store og små biblioteker havde fulgt opfordringen om at»sætte biblioteket på spil«i selskab med kollegaer fra både Norge og Sverige. Dagen bød på spil- og biblioteksfaglige indlæg herunder præsentation af fire succesfulde spilarrangementer fra Drammen, Malmø, Helsingør og Blågården og en update på spilprojekterne GamerGeorg og Biblioteket Spiller Online. Digital distribution Paneldebatten, der fulgte, havde sat repræsentanter fra både biblioteker og spilbranchen i stævne under overskriften: Hvordan ser spil på bibliotekerne ud i fremtiden? Udover PEGI-mærkning, kopisikring og formidlingsproblematikker, var en gennemgående pointe, at digital distribution af spil er vejen frem. Først og fremmest er det et godt tilbud til lånerne, og en online udlånsplatform vil samtidig kunne afhjælpe bibliotekernes problemer med de skrøbelige fastformsmedier. Det vil angiveligt også gøre det lettere at etablere samarbejder mellem biblioteker og producenter. DBC og Biblioteket Spiller Online er på vej med en digital udlånsplatform til bibliotekerne. Nye sites på vej Det velbesøgte seminar bliver næppe årets sidste spilnetværksinitiativ. Erfaring fra dagen pegede med al tydelighed på behovet for at skabe mødesteder og anledninger, hvor bibliotekarer kan mødes omkring spil, udveksle erfaringer, indhente viden og dermed hæve niveauet for formidlingen af de spilsamlinger, man efterhånden har haft længe, rundt om i landets biblioteker. I øvrigt samlinger, hvis eksemplarer i snit har et cirkulationstal, der er mere end fire gange højere end for en gennemsnitsbog. Foreløbigt er der to nye spilsites på vej, - spilsiden.dk, der henvender sig til unge og voksne spillere, - sekundært til bibliotekarer, og en ny børnespilside, GamerGeorg, for de 8-13-årige under det nye børnebiblioteketssite. Spilsiden.dk kommer blandt andet til at indeholder anmeldelser af spil, og på dagen meldte over 30 bibliotekarer sig som anmeldere. Alle er meget velkomne til at tilmelde sig direkte på Derudover er to nye netværksinitiativer på vej. Nordic Games Program har et nordisk spilformidlerforum på bedding, og endelig blev der i Middelfart oprettet en interessegruppe for spilbibliotekarer i Bibliotekarforbundet. Interesserede kan tilmelde sig på mail til konsulent Niels Bergmann, nb@bf.dk. n Uddybende referat, samt billeder og oplæg fra seminaret i Middelfart kan ses på Artiklen er skrevet af bibliotekar Niels Erik Larsen, GamerGeorg, Herning Bibliotek,Hanne Bjørn, Biblioteket Spiller Online, Roskilde Bibliotek og Anne Marie Johnsen, Biblioteket Spiller Online, Frederiksberg Bibliotek Initiativtager til spilseminaret var Gamer- Georg, Blågården Bibliotek, Helsingør Bibliotek og Biblioteket spiller online. LET DIN JOBSØGNING Opret en jobagent på MED EN JOBAGENT 6 bibliotekspressen

7 DISCREPARATION - har aldrig været lettere... Med lancering af den nyeste OptoClear teknologi, tilbyder VMI 3500 CD Buffer discreparation og discvedligeholdelse på mindre end 60 sekunder, og en pris pr. reparation på 60 øre. Uden brug af vand, slibemiddel, sandpapir m.m., udfører CD Buffer automatisk den hurtigste og reneste polering af alle discformater. VMI 3500 CD Buffer sparer tid og penge. Kontakt os for en demonstration og læs mere på SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM TELEFON MAIL@TOTALDISCREPAIR.DK

8 8 bibliotekspressen

9 Farlige Fodspor på nettet De fodspor, du efterlader dig på internettet kan gøre dine ører røde, udstille dine laster og i sidste ende koste dig jobbet. Læs om de fire værste»huller«, du kan falde i. tekst THOMAS SCHMIDT NØRGAARD illustration klavs ferdinand Du kan spørge 13 tidligere ansatte hos Virgin Atlantic, der kritiserede flyselskabet og nogle af dets passagerer.du kan også spørge en 18-årig ex-crystal-palace-fodboldspiller, der nævnte sine kontraktforhandlinger med den konkurrerende klub Fulham. Eller du kan spørge den kvinde fra København, som skrev til veninden, at hun havde snydt kommunen ved at give forkerte oplysninger. Facebook er et offentlig medie,hvor både arbejdsgivere og kommuner kigger med, og hvis du ikke er påpasselig, kan det ende med enten fyring eller bøde som i de tre nævnte sager. Men Facebook er bare en lille del af det efterhånden altomfavnende internet, der bugner af hobby- og diskussionsfora og hjemmesider,hvor man kan komme til at skrive over sig. Og har man først trådt i de digitale nælder, kan fodsporet være svært at slette. - Nettet er ét stort arkiv, og det, der kommer bag på mange er, at nettet også fastholder informationen. Hvis du laver en googlesøgning på Vordingborg Køkkenet, kan du se, hvad jeg mener, fortæller Abelone Glahn, journalist og forfatter til bogen Dit virtuelle håndtryk. Og ganske rigtigt: Lige under køkkenfirmaets egen hjemmeside springer hjemmesiden i øjnene med rubrikken BRUG ALDRIG Vordingborg Køkkenet!!!. Klikker man på linket, får man en lang og ganske underholdende fortælling i tekst og billede om en katastrofalt udført køkkenentreprise med advokattrusler og andet godt. Den er fra 2000, og selv om både forhandler og håndværkere i princippet kan været blevet skiftet ud op til flere gange, ligger den dårlige reklame stadig som nummer to på Google, fordi folk bliver ved med at klikke sig derind. Som det er sket for Vordingborg Køkkenet, kan det ske for en privat person, og ifølge Abelone Glahn kommer folk typisk i klemme i fire klassiske situationer. Billeder, hvis indhold ikke kan accepteres af arbejdsgiveren. Beskeder, der antyder, at du har et misbrugsproblem. Beskeder, der antyder, at du er involveret i sort arbejde. Eller beskeder, der afslører, at du lyver om dine kvalifikationer. - Det prekære kan ligge i gentagne beskeder fra venner om, at man da vist lige røg eller drak lidt for meget i lørdags, eller at man selv skriver på en gør-det-selv-side, hvordan man har installeret en vask for naboen uden betaling, siger hun. arbejdsgiverne lurer Informationerne ligger frit tilgængelige på nettet, og både arbejdsgivere og rekrutteringsbureauer er ivrige læsere. Da Månedsmagasinet Samvirke undersøgte brugen, viste det sig, at seks ud af ti rekrutteringsbureauer tjekker nettet, og at hver tiende har fravalgt en ansøger på baggrund af det, de har fundet. I USA er tallene endnu højere. Her har to ud af tre kasseret en ansøger. - Selvfølgelig tjekker arbejdsgiverne også nettet. Ligesom det ville være dårlig research for ansøgeren ikke at kigge på virksomhedens hjemmeside, ville det jo også være dårlig research, hvis virksomheden ikke lavede en google-søgning af en kandidat eller kiggede forbi Facebook, siger Abelone Glahn. Er en google- og Facebooksøgning ikke tilstrækkelig, har folkene bag to nye søgemaskiner slået sig op på, at de netop specialiserer sig i at finde personinformation. Søgemaskinen på trawler den dybe del afinternettet, der også erkendt som det usynlige net. Indholdet her er efter sigende bibliotekspressen

10 omkring 500 gange større end det overfladeinternet, som normale søgemaskiner leder i, og indeholder blandt andet online databaser og sider, der ikke bliver linket til. Er du mere interesseret i at finde hemmelig information om dine venner, kan du bruge du indtaster din mailadresse med tilhørende kodeord, finder den helt automatisk information om alle i din adresseliste,men du kan også vælge at holde dit kodeord for dig selv og søge manuelt. Brug det positivt Det bliver altså stadig sværere og sværere at gemme sig selv og sin fortid, men midt i dette overvågningshysteri mellem venner og chefer og kolleger og familie er der grund til at løfte hagen og rette ryggen. Det hele behøver nemlig ikke kun være negativt. - Man skal passe på ikke at blive paranoid. Arbejdsgiverne kan ligeså godt finde noget, der understøtter deres fornemmelse af, at de har fat i en god kandidat, og hvis man udnytter nettet rigtigt, kan det være med til at vise et engagement, der øger chancerne for at få et job, siger Abelone Glahn. Det kunne for eksempel være dine mange indlæg på forskellige litteraturblogs og -debatsider, der understøtter din faglighed. Eller resultatlisten fra et af dine maraton- eller motionsløb, der signalerer energi og livsglæde. Eller dine forslag til madopskrifter, hints til reparation af en gammel Golf 2 eller blot billeder af familiens weekendtur til Vesterhavet, der alle er med til at give et billede af dig som person. -Det vigtigste at huske-særligt for den ældre generation, der ikke er vokset op med mediet - er, at informationerne kun er en del af fortællingen om den person, som man tjekker. De kan være både fortegnede og forældede, og bare fordi man har muligheden for at google en ansøger til et job, behøver man ikke nødvendigvis gøre det, siger hun. n Thomas Nørgaard er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk gode links Læs mere på: surf i fred Mens Google, Yahoo og de fleste andre søgemaskiner registrerer oplysninger om dig, tilbyder en hollandsk søgemaskine nu fuld anonymitet Hver gang du laver en google-søgning, bliver søgningen registreret, koblet til din ip-adresse og gemt på en givet vis ganske kraftig computer hos Google Inc. På den måde samler den populære søgemaskine mængder af oplysninger om brugerne, som bruges til at optimere kommende søgninger. Problemet er, at der er i mange tilfælde kan være tale om meget personlig information, og det kan misbruges. - En søgehistorikkan skabe et tydeligt billede af personen, der søger. Det kan afsløre noget om interesser, hobbyer og ens arbejde, men kan også sætte masser af tanker i gang, hvis et ægtepars computer for eksempel har søgt på klamydia og skjule utroskab, siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet. Og selv om de personlige oplysninger ikke ligger frit tilgængeligt, vil der altid være en risiko for, at en medarbejder lækker dem, at de bliver hacket eller at de bliver lagt ud på nettet ved en simpel fejltagelse. Efter en længere kamp bøjede Google sig derfor for EU s krav om, at IP-adresserne skal anonymiseres efter ni måneder i stedet for efter halvandet år som tidligere. Men hvis du vil være garanteret fuld anonymitet, når du surfer, kan du bruge den hollandske søgemaskine Ixquick, der lover ikke at registrere brugernes IP-adresser. Søgemaskinen har som den første fået tildelt European Privacy Seal, men om den også er ligeså god og effektiv til at søge som dens knapt så privatlivselskende konkurrenter, må tiden vise. n 10 bibliotekspressen

11 Facebook fanger naive danskere Advarselslamperne burde blinke hos alle facebook-brugere, men otte ud af ti stoler blindt på udbyderen. Og det kan være farligt. tekst THOMAS SCHMIDT NØRGAARD illustration klavs ferdinand Facebook bruger slavekontrakt. Facebook kan sælge dit liv på nettet. Facebook kan koste jobbet. Dansk tilsyn advarer mod Facebook. Facebook giver hackere nem adgang. De negative overskrifter om det sociale netværk Facebook har det seneste år stået i kø i både aviser og på internettet, men advarslerne til trods, stormer danskerne ligesom resten af verdens befolkning fortsat ind i det store virtuelle fællesskab i jagten på gamle og nye venner. Ifølge den nyeste opgørelse fra itvirksomheden Komfo næsten tredobledes antallet af danske brugere sidste år, så 1,86 millioner danskere nu tæller venner og deler billeder på Facebook. Tallene understøttes af IT- og Telestyrelsens repræsentative Megafon-undersøgelse fra august sidste år, hvor 36 procent af de adspurgte svarede, at de er tilknyttet en online social netværkstjeneste. Hele 85 procent af dem er medlem af Facebook, og det gør tjenesten til den suverænt mest populære. Men selv om tjenesten er gratis, har populariteten en pris i hvert fald for medlemmerne. Når du bliver medlem, giver du helt bogstaveligt Facebook ret til at gøre præcis det, som de har lyst til med alt, hvad du lægger op på siden. Ifølge den 1009-tegns lange smøre, som står et sted i hjemmesidens 15 tætskrevne siders kringlede brugerbetingelser, må Facebook nemlig bruge, kopiere, omformatere, oversætte og videreudnytte dit materiale til ethvert formål. Det betyder med andre ord, at du reelt kan risikere, at feriebilledet af dig i bikini ender i en pin-up-kalender. Eller at billedet af din halvandet år gamle datter gode råd på Facebook - Privacy- og sikkerhedsindstillingerne er som udgangspunkt pivåbne. Luk derfor af for dem, indtil du har fundet ud af, hvordan det hele fungerer. -Alle venner skal ikke kunne læse alle beskeder og se alle billeder. Inddel dine venner i lister, hvor du eksempelvis skelner mellem familie, nuværende venner, gamle venner og kolleger/chefer. Herefter kan du bruge»limited profile«til at begrænse adgangen for forskellige lister. - Tænk over, hvilke billeder du lægger ud, og hvad du skriver.at skrive en besked på facebook svarer til at stå i køen i Netto og tale med en veninde. Kilde: Abelone Glahn bliver brugt i en Pampers-reklame. Uden at du kan sige nej, og uden at du får en rød reje for det. Og selv om de fleste danske rettighedsjurister ville få Karnovs lovsamling galt i halsen, er der ikke ret meget at gøre ved det. - Facebook mener, at de hører under californisk lov. Derfor accepterer du, som det er nu, en lang række ting, som ikke ville være tilladt efter dansk lovgivning, når du tilmelder dig, siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet. Det gælder også det faktum, at Facebook må gemme og bruge dine oplysninger, så lang tid det passer dem også selvom du vælger at slette oplysningerne fra din profil. - Det betyder, at de ting, du skriver, kan forfølge dig i mange år, uden du har mulighed for at gøre noget ved det, konstaterer Anette Høyrup. naive danskere De rettighedsmæssige udfordringer stopper langt fra her, men før vi dykker længere ned i de problemfyldte paragraffer, skal vi kigge på danskernes brug og opfattelse af Facebook. I sig selv er der intet problem i, at næsten alle ifølge IT- og Telestyrelsens undersøgelse har deres fornavn og efternavn liggende. At tre ud af fire har deres e- mailadresse liggende, 64 procent reklamerer med deres fødselsdato, og hver femte afslører deres adresse og telefonnummer, bibliotekspressen

12 »Facebook er som Hotel California: You can checkout any time you like - But you can never leave«abelone Glahn og The eagles. får heller ikke alarmklokkerne til at bimle. Det gør til gengæld danskernes kendskab til de sikkerhedsindstillinger, der regulerer, hvor meget andre kan se af de informationer, man selv lægger ud. Tre ud af ti aner ikke, hvad»privacy settings«på online sociale netværkstjenester er. Selv blandt dem, der ved det, aner hver tiende ikke, hvordan man ændrer på dem. Og det er der måske en god grund til. 83 procent af brugerne har nemlig tillid til, at onlinetjenesterne herunder Facebook behandler personfølsomme oplysninger forsvarligt. - Det viser, at danskerne er utroligt naive,«siger Abelone Glahn, journalist og forfatter med speciale inden for nettet og onlinenetværk. - Vi lever i et ordentligt samfund, hvor vi er vant til, at lovgivningen beskytter os, og det tror vi så også er tilfældet på nettet. Men det er det bare ikke. Naiviteten går igen i folks, til tider, skødesløse adfærd på nettet, hvor mange skriver ting eller lægger billeder ud uden tanke for, hvem der kan se det, siger hun. Den danske tillid virker ekstra naiv, efter at den 24-årige grundlægger, Mark Zuckerberg, brugte Facebooks 5 års fødselsdag i februar til at annoncere, at virksomheden nu vil til at sælge dine personlige oplysninger videre til annoncører. Og det er ikke kun de informationer, som du skødesløst eller ej har valgt at lægge ud om dig selv, der risikerer at blive brugt andre steder. Profilerne på de sociale netværkssteder er forbundet med hinanden, og ligeså vel som du kan lægge billeder ud af dine venner og skrive på dine venners wall, kan de gøre det samme ved dig. Du risikerer altså, at din ven eller veninde lægger lørdagens lidt for våde festbillede af dig eller en kommentar om noget lidt for privat ud på sin profil. - Facebook forudsætter i sine vilkår, at brugeren kun oploader informationer, som han eller hun i forvejen har retten til. Men det er langt fra altid tilfældet, og hvis billedet eller teksten er af særlig privat karakter i forhold til en anden person, risikerer den enkelte bruger at forbryde sig mod persondataloven. Derfor bør man nøje overveje, hvilke billeder man lægger på sin profil og eventuelt spørge om lov først, foreslår Anette Høyrup fra Forbrugerrådet, der flere gange har forsøgt at få Datatilsynet til at gribe ind og undersøge, dels om Facebook burde høre under dansk lov, og dels om sitet forbryder sig mod dansk lovgivning. Farvel til rettighederne Når du opretter dig som medlem, giver du automatisk facebook... en uopsigelig, evig, ikke-eksklusiv, overførbar, fuldt betalt, global licens til at bruge, kopiere, opføre offentligt, vise offentligt, omformatere, oversætte, unddrage og distribuere brugerindhold til ethvert formål lovgivningsmæssigt limbo - Facebook kan for eksempel frit ændre betingelserne uden at oplyse brugerne om det. Det betyder i princippet, at brugerne skal sætte sig ned og stave sig igennem de meget lange og kringlede betingelser, hver gang de bruger siden, og det er urealistisk at forvente af den målgruppe, som Facebook henvender sig til. Det strider ganske enkelt imod dansk lovgivning, siger hun. Men selvom Datatilsynet sammen med datatilsyn i mange andre lande har vedtaget en række anbefalinger, der blandt andet siger, at udbydere, der opererer i forskellige lande, bør respektere standarder for beskyttelse af privatlivets fred i de lande, hvor de driver deres tjenester, så har Datatilsynet i første omgang valgt ikke at komme med en stillingtagen til Facebook. Samtidig fortæller kontorchef Lena Andersen dog, at tilsynet holder øje med Facebook. - Vi har ikke set nogen sager endnu. Men vi har et samarbejde med tilsynene i andre lande, og man kan sagtens forestille sig, at vi inden for den nærmeste fremtid laver en koordineret indsats. Og kommer der en konkret aktuel sag i Danmark, er vi også klar til at følge op på den,«siger hun. Mens Facebook altså endnu kan gemme sig bag den californiske lovgivning, er der til gengæld ingen tvivl om, at de danske brugere af Facebook er underlagt den danske lovgivning. Og at man skal man være forsigtig med, hvad man selv lægger ud og ikke mindst, hvad ens venner eller tidligere venner lægger ud, blev senest understreget, da en 28-årig mand fra Nordjylland fik 20 dages ubetinget fængsel for at have lagt en sex-video af en tidligere kæreste ud på sin profil. n Thomas Schmidt Nørgaard er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk 12 bibliotekspressen

13 Gratis adgang til Filmstriben fra 1. marts og året ud det danske Filminstitut og dbc giver alle folkebiblioteker gratis adgang til visning i biblioteksrummet af kort- og dokumentarfilm på Filmstriben fra 1. marts og året ud. Filmstriben byder på mere end 500 kort- og dokumentarfilm og der kommer stadig flere til. Benyt chancen, indret et bio-hjørne og lad børn og voksne lånere få glæde af et skatkammer af nye og klassiske film fra Filmstriben. Alt, der kræves, er, at I kontakter DBCs kundeservice på så får I et login og password. NB: Filmstriben kører fint på både pc, storskærm og TV eller projektor via en pc med internetadgang. Besøg DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk

14 - Jeg under gerne teatrene og museerne, at de ikke er blevet beskåret. Men jeg finder det stærkt betænkeligt, at bibliotekerne igen mister terræn. For samtidig har vi under finanskrisen stigende søgning af brugere, siger Bibliotekschefforeningens nye formand, Mogens Vestergaard. Foto: Nils Rosenvold Ny boss for cheferne Mogens Vestergaard vil som ny formand for landets bibliotekschefer sætte fokus på klar kommunikation hans afsæt er blandt andet det faktum, at bibliotekerne har været udsat for af HENRIK HERMANN hårdebesparelser. Mogens Vestergaard er med en alsidig baggrund som gymnasiebibliotekar, formand for Netbibliotekerne, et sekretærjob i Danmarks Kartoffel Råd og en lederuddannelse valgt som ny formand for Bibliotekschefforeningen. En glad, veloplagt og velformuleret Mogens Vestergaard sprang på talerstolen på Hotel Munkebjerg i Vejle i februar under Bibliotekschefforeningens årsmøde og talte sin sag. Chefernes nye boss blev valgt uden modkandidat og med applaus. Mogens Vestergaard afløser Jørgen Bartholdy,som har leveret en grundig indsats for foreningen i mange år. Mogens Vestergaard erkender, at der er brug for handling, for fremtiden ser ikke for lys ud, som han siger. - Med finanskrise og nedlæggelse af arbejdspladser bliver skatteindtægterne mindre. Det betyder hårde tider for bibliotekerne, fordi den samlede kommunale økonomi bliver mindre, siger han og uddyber sit synspunkt: -Samtidig oplever vi en større søgning netop på grund af stramningerne. Folk bruger ganske enkelt biblioteket mere. Endelig bliver der knivskarp konkurrence med de øvrige dele af kommunen om pengene. Vi er det suverænt mest benyttede kommunale tilbud, men vores gennemslagskraft i den offentlige bevidsthed står ikke mål med det faktum. Alt, alt for mange tror stadigvæk, at biblioteker er bøger og ikke andet. Her kradser finanskrisen Især tre ting springer den nye formand i øjnene som vigtige indsatsområder: Administrere under en strammere ramme Håndtere en større søgning til biblioteket Skærpe profilen i kampen om de kommunale kroner - I disse år, hvor der sker så store ændringer i biblioteksverdenen vil jeg gerne være med til at præge udviklingen, siger Mogens Vestergaard. - Jeg har en ansvarsfølelse over for biblioteksvæsenet. Det er en institution, som man ikke ville opfinde i dag, hvis ikke den fandtes, mener han. Oprindelig stammer Mogens Vestergaard fra Varde.Efter et job på Fyn blandt andet som gymnasiebibliotekar og leder af Otterup Bibliotek kom han til Roskilde Bibliotekerne, hvor han har stået i spidsen for udviklingen. Han har studeret ledelse i flere omgange, blandt andet på Tiegtenskolen i Odense,men også på Forsvarsakademiet, og han er optaget af rekruttering og udvikling af medarbejdere. Vigtigt med talentudvikling - Talentudvikling er en vigtig opgave. At Bibliotekarforbundet har lavet en mentorordning, synes jeg er meget fint. Det skal vi støtte og samarbejde om, siger Mogens Vestergaard. Han og hans lederkolleger i væsenet er også her udfordret igen fordi pengene reelt er blevet færre. - Mange steder har man lavet reduktioner i ledelsen. I Roskilde er vi gået fra at have afdelingsledere til at have fem ledere, hvor vi nu bygger teams op, siger Mogens Vestergaard. Den nye formand, som også er optaget af forandringsledelse, erkender at forandring må til, selv om bibliotekerne skal bevares som de unikke institutioner, de er: - Vi skal ikke fastholde fortiden, men vi skal fastholde de bærende idealer,siger den nyeformand. Blå bog Navn: Mogens Vestergaard Alder: 53, født i Varde Uddannelse: Bibliotekar, merkonom i organisation og personaleadministration fra Tiegtenskolen i Odense. Job: Chef for Roskilde Bibliotekerne. Tidligere job: Bibliotekar ved Søndersø Bibliotek, Odense Centralbibliotek, leder af Otterup Bibliotek. Tillidshverv, blandt andet: Sekretariatschef for Danmarks Kartoffel Råd, næstformand Odense Domkirkes Menighedsråd, Koordinationsgruppen for Netbiblioteker. Bor privat i Odense med hustruen Susanne Rosenlund, jurist i Odense Kommune. 14 bibliotekspressen

15 Bibliotekschefforeningens årsmøde: Mod nye udfordringer Jørgen Bartholdy har sat sit præg på Bibliotekschefforeningen i sine otte år som formand og afleverer af HENRIK HERMANN en veldrevet forening, som forudser store udfordringer. Jørgen Bartholdy er på overfladen en stille og rolig mand, men bibliotekschefen fra Skanderborg er viljestærk og bider sig fast. Efter otte år overlod Jørgen Bartholdy på foreningens årsmøde formandsposten til Mogens Vestergaard fra Roskilde. I de otte århar Bartholdy nået meget. Han har sine meningers mod og har også turdet stå fast sammen med sin forening. Eksempelvis da Danmarks Biblioteksskole under Lars Qvortrups ledelse ville lukke skolens bibliotek. Der kom ikke højlydt forargelse eller protester fra Bibliotekschefforeningen (BCF). - Vi mente, at det var en ledelsesbeslutning hos Danmarks Biblioteksskole, og min holdning er, at det skal vi i Bibliotekschefforeningen ikke blande os i, siger Jørgen Bartholdy, der føler, at han også personligt har lært rigtig meget af sine otte år som formand for foreningen. Jørgen Bartholdy slog tonen an på årsmødet under foreningens generalforsamling ved at ridse de temaer op, som optager medlemmerne. Det er især emner som rekruttering og fastholdelse, oprettelse af en ny uddannelse på Syddansk Universitet, strukturen på Centralbibliotekerne, lederkodeks, en sammenlægning af Bibliotekschefforeningen med foreningen af Netbiblioteker, FKBN, Folkebibliotekerne efter strukturreformen og en aftale om it-undervisning på bibliotekerne. Netop ledelse, uddannelse og fastholdelse af medarbejdere var et gennemgående tema for årsmødet med paneldebat og oplægsholdere fra erhvervslivet, herunder Mærsk. Lederkodeks Bartholdy sagde, at flere biblioteker oplever en vigende søgning til ledige stillinger. - Med et uoverstigeligt antal gamle biblioteksmedarbejdere på vej ud af faget pågrund af alder, synes situationen uoverskuelig. En biblioteksskole, der har svære problemer med at sikre nye studerende, gør ikke situationen mere lovende, og bestyrelsen finder spørgsmålet helt afgørende for den fremtidige biblioteksudvikling, sagde Jørgen Bartholdy. Finanskrise eller ej, sårykker det ikke væsentligt ved det faktum, at bibliotekerne står foran en historisk udskiftning af personale. Om centralbiblioteksstrukturen sagde han, at Biblitotekschefforeningen stadig mener, at der er behov for et særligt overbygningsråd, der skal følge den fremtidige udvikling. Bestyrelsen i Bibliotekschefforeningen har længe ønsket at arbejde med et lederkodeks ligesom for eksempel Bibliotekarforbundet gør det. -Ledelseeretkompliceret fag, der ikke entydigt lader sig beskrive som for eksempel kommunikation,personaleledelse eller coaching. Ledelseerisidste ende et spørgsmål om at lykkes, og at træffe de rigtige beslutninger i de rigtige situationer, sagde Jørgen Bartholdy. BCF sbidragskalværeatformidle denne kompleksitet ind i ledelsesdiskussionerne, sagde Bartholdy, der på foreningens hjemmeside, BCF Online, har skrevet et oplæg til et lederkodeks. n Læs debatten om uddannelsen på de næste sider. hermann@bf.dk Nyt e17.dk i luften fra 25. marts Det nye E17 er dit mest effektive redskab til at servicere brugere med særlige behov. Vi har sat brugeren i centrum og gjort det så enkelt som muligt at finde og bestille tilgængeligt materiale. Kort sagt er det nye E17 nemt, hurtigt og tilgængeligt både for bruger og bibliotekar. Officiel lancering: 25. marts kl på Danmarks Blindebibliotek Teglværksgade København Ø Kom og vær med! Nemmere. Hurtigere. Som du vil ha det. bibliotekspressen

16 Samarbejde og akademisering var ord, der gik igen under paneldebatten om fagets og uddannelsens fremtid i Vejle. Fra venstre er det Biblioteksskolens rektor Per Hasle, BF s f Fremtiden er akademisk: Uddannelse med mange sporskift Danmarks Biblioteksskole og Syddansk Universitet skal samarbejde i de kommende år. Det var SDU s Johannes Nørregaard Frandsen og biblioteksskolens rektor Per Hasle nogenlunde enige om under paneldebatten om uddannelsens fremtid på Bibliotekschefforeningens årsmøde. BF s formand Pernille Drost ser gerne flere uddannelser og pointerer, at akademisering tekst HENRIK HERMANN foto NILS ROSENVOLD er vejen frem. Fremtidens bibliotekaruddannelse var til debat på Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle, og en af konklusionerne var, at der skal ske en hel masse, meget hurtigt for at tiltrække studerende til faget, der har haft en svigtende tilgang de seneste år. En ny uddannelse er på vej på Syddansk Universitet i Odense som en konsekvens af de nye krav. Bibliotekernes situation ændrer sig konstant, aftagerne til de nyuddannede stiller større krav samtidig med, at de ikke er særligt gode til at markedsføre eksempelvis bibliotekerne som en attraktiv arbejdsplads over for de unge. Men kodeordet hedder samarbejde. I panelet i Vejle sad rektor for Danmarks Biblioteksskole Per Hasle, Johannes Nørregaard Frandsen leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, BF s formand Pernille Drost og en af biblioteksvæsenets initiativtagere til den planlagte nye uddannelse i Odense, Helle Wiese, bibliotekschef i Fredericia. Per Hasle fremhævede, at der er brug for et højt uddannelsesniveau, og det leverer biblioteksskolen, sagde han. Skolen er internationalt berømmet for sin forskning. Som rektor arbejder han på, at udvide skolens samarbejdsområder. Han har eksempelvis indgået en aftale med Aalborg Universitet og fremhævede muligheden for et samarbejde med Syddansk Universitet. - Man kan for eksempel tage en bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab og så tage en kandidatuddannelse i noget andet eller omvendt. Vi har også gang i en internationalisering. Danmarks Biblioteksskole er blevet inviteret til at indtræde i det internationale netværk af I-Schools. Det er en cadeau og viser, at Danmarks Biblioteksskole har et meget højt forskningsniveau inden for informationsvidenskab. Vi skal gøre nytte af hinandens erfaringer, sagde Per Hasle. SDU: Flere om at uddanne Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet havde glemt alt om ydmyghed og den skæppe, man kan stille sit lys under. Frandsen argumenterede kraftigt for Syddansk Universitets fortræffeligheder og ikke mindst for et samarbejde mellem universiteterne og Danmarks Biblioteksskole. Frandsen ser, som leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier, rigtig gerne, at Syddansk Universitet nu får en uddannelse i gang. Vel at mærke en uddannelse som en række biblioteksfolk har henvendt sig til universitetet for at få etableret, fordi de ønsker, at fremtidens kandidater skal have en solid ballast og kunne sprede sig over flere områder. Lidt mere kontant: De synes, at udannelsen på Danmarks Biblioteksskole trænger til et alternativ. Men uddannelsen i Odense, der efter planen skal udbydes fra September 2009, skal ses som et supplement og en samarbejdspartner til Biblioteksskolens uddannelse. - For det første tror jeg, det er vigtigt for Biblioteksskolen og uddannelsen, at der er flere spillere. Det er vigtigt med flere spillere og en kolossaltung forskningsindsats på det her område. En forskning der flytter noget. Jeg så faktisk gerne, at der var to-tre universiteter, der bød ind sammen med Danmarks Biblioteksskole og sagde, det her område er så vigtigt, at det én gang for alle skal plukkes ud af enhver forestilling om professionsskole det skal være et universitetsfag. Frandsen tilføjede, at han udmærket er 16 bibliotekspressen

17 ormand Pernille Drost, HelleWiesefra Rebus-projekteti Fredericiaog institutlederfra SDU JohannesNørregaardFrandsen. Lige meget hvad, så skal Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole samarbejde. Institutleder Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet. klar over, at Danmarks Biblioteksskole er bevidst om det. - Men jeg tror, at der skal power på. Bibliotekssektoren er under forandring fra bibliotek til en eller anden form for videnkommunikation, som om 10 år ser ganske anderledes ud. Det er vigtigt at komme ind på det her felt, og det er vigtigt med en lang række sporskifter inde i uddannelserne og uden for uddannelserne. Det er vigtigt, at det bliver lagt ind i universitetsregi, så vi får fat i de unge mennesker, som jo i dag fravælger professionsskolerne, sagde han. Johannes Nørgaard Frandsen fremhævede også, at uddannelsen er akkrediteret af Videnskabsministeriet»med et klokkeklart 12-tal«, men at Kulturministeriet har»sparket sagen til hjørne«. Men om uddannelsen etableres afgøres reelt i Videnskabsministeriet. - Per Hasle og jeg har sammen med dekanen og flere andre haft udmærkede drøftelser om samarbejde og lige meget hvad der sker, så kan og skal vi samarbejde, sagde Johannes Nørregaard Frandsen. Ingen sagde den fremstormende Frandsen imod på dét område. Men BF s formand Pernille Drost frabad sig, at Danmarks Biblioteksskole blev omtalt som en professionsuddannelse. Hun fremhævede, at skolen har universitær status. Opgør med monokultur Pernille Drost sagde, at det for Bibliotekarforbundet er meget væsentligt at slå til lyd for akademisering. - Det gør vi ud fra en betragtning om, at en uddannelse altså er en uddannelse for livet. - I oplever hos jeres medarbejdere, at der er et ekstremt behov for videre- og efteruddannelse. Det gælder også hos forholdsvis nye årgange og for Bibliotekar DB erne med den fireårige uddannelse. - Derfor er vores udgangspunkt, at en uddannelse skal man kunne bruge bredt. Når man går ud som kandidat fra Danmarks Biblioteksskole, så skal det være med en uddannelse, der kan bruges andre steder end på et folkebibliotek. Hvor man skal kunne veksle mellem sektorerne. Og så selvfølgelig specialisere sig. Men det store problem i biblioteksvæsenet og sektoren har været, at det er en ekstrem monokultur, man er kommet ud til en sektor og bliver dér. Vi prøver med vores nye mentornetværk og vore traineeordninger at få skubbet til en udvikling, hvor medarbejdere og kandidater hopper mere mellem sektorerne. Folke- og skolebibliotekarer Bibliotekschef i Fredericia, Helle Wiese, tog afsæt i en helt anden ny uddannelse på Syddansk Universitet, som udbydes nu og handler om videreuddannelse af folke- og skolebibliotekarer. - Det er en formidleruddannelse, som tager afsæt i de roller som folke- og skolebibliotekarer har. Og når vi har valgt at gøre den til en fælles uddannelse, så er det, fordi vi i Fredericia kommune har den fælles udfordring, at vi i løbet af to til tre år gerne skulle have et fælles biblioteksvæsen. Det er målet. Rektor: Specialisering Ordstyrer på debatten var bibliotekschef Hans Ulrich Hansen fra Mariagerfjord Bibliotekerne, han citerede fra paneldeltagernes udtalelser i Bibliotekspressens tema i november om den måske kommende uddannelse på Syddansk Universitet. Han spurgte blandt andet rektor Per Hasle, om ikke Danmarks Biblioteksskole burde specialisere sig mere og lytte til det, der efterspørges? Per Hasle svarede: - Jeg tror ikke nogen uddannelse vederhæftigt kan sige: Vi uddanner eksperter, der dækker hele feltet. Vi vil finde et fokus. Tager I en kandidat herfra, så får I de og de ekspertiser. Hvis I har brug for en antropolog eller en datalog, så ansæt en antropolog eller en datalog. Jeg tror ikke på, at man kan lave en uddannelse, der dækker alt på et fagligt forsvarligt og forskningsbaseret niveau. Så vi må komme ind og sige klart og tydeligt, hvad vi leverer. Ordstyrer Ulrich Hansen ville vide, hvad det er Syddansk Universitet»kan gøre bedre«i en ny uddannelse. Johannes Nørregaard Frandsen svarede blandt andet: - Jeg ser ikke vores initiativ som en konkurrent. Jeg ser det som en medspiller i en verden, der har brug for medspil og samspil. Der, hvor der er en væsentlig forskel er, at valgvolumen for de studerende bibliotekspressen

18 Akademiseringen er vigtig. Når de unge vælger uddannelse, gør de det for livet, og de skal have en uddannelse, der kan bruges uden for folkebibliotekerne. BF s formand Pernille Drost er meget større. I dag vil unge mennesker skifte rundt, når de er på universitetet. Vi skal udnytte den tankegang, så der er en bachelor i bunden, som har nogle valgfagsmuligheder, og så er der en kandidat som kan have en antropologisk eller medievidenskabelig retning det er hovedpointen i at lave det på et universitet: Volumen. Og så er vi hos os meget tunge inden for det medievidenskabelige felt. Hvorfor flere uddannelser? Pernille Drost blev spurgt, hvorfor det er en god idé med flere udbydere af en uddannelse. - Det handler om rent købmandskab. Altså hvis du har én flaske shampo på hylden, så sælger du en slags shampoo, men hvis du sætter to eller tre slags ved siden af hinanden på hylden, så sælger du tre. Jeg tror,der er nogle myter omkring det at være bibliotekar og om at gå på Danmarks Biblioteksskole. Om man starter på en uddannelsesinstitution handler også meget om, hvorvidt man kender nogen, der kender nogen. Derfor tror jeg, at det er en fordel med flere udbydere. Hvis det bliver et nichefag, så har Biblioteksskolen heller ikke den økonomi eller pondus til at få sig arbejdet op til at få lavet en ordentlig rekrutteringsstrategi eller lave et ordentligt kommunikationsmateriale.den anden del Ny bestyrelse Mogens Vestergaard, bibliotekschef i Roskilde er ny formand for Bibliotekschefforeningen. Britta Bitsch, Århus, er ny næstformand. Den øvrige bestyrelse er Jytte Dahl, Køge, sekretær, valgt for to år på GF 2008, Pernille Schaltz, København, valgt for 2 år på GF 2008, Lars Bornæs, Silkeborg, valgt for to år på GF 2008, Per Høgh, nyvalgt for to år på GF 2009, Jens Lauridsen, valgt for to år på GF af det, er at vi oplever, at det går rigtig godt på det private område. Så det er altså et fag og et fagligt arbejdsområde, hvor der virkelig er et arbejdsmarked med tyngde. Vores seneste lønundersøgelse viser for eksempel, at de privatansatte bibliotekariske kvinder er lønførende over for mændene. Hvordan vil I samarbejde? Bibliotekschef Tine Vind, Ballerup Bibliotekerne spurgte Johannes Nørregaard Frandsen og Per Hasle om, hvilke samarbejdsmuligheder de så rent forskningsmæssigt. Per Hasle: - Det er meget, meget tidligt at spørge os om. Men et felt, der forekommer os oplagt, men som vi ikke har diskuteret nærmere, er børne- og ungdomskulturforskning. Her er vi selv stærke, og her er SDU stærke. I forhold til Aalborg Universitet liner vi op til et samarbejde inden for det nyere felt, der hedder Persuasive Design en form for informationsarkitektur, det tror jeg har et stort potentiale i forhold til biblioteker og digitalisering. Johannes Nørregaard Frandsen: Jeg vil foreslå, men det skal vi drøfte at vi laver nogle egentlige forskningsprogrammer som har forpligtigelse i sig. Jeg er helt enig i, at børn og unge er en meget interessant vinkel. Jeg vil også pege på forskning i»hvad er viden egentlig for en fætter«. Hvordan håndterer man viden i bred forstand? Hvad er det for nogle sektorer, der skal ind i det? Hvordan får vi fat i en kulturel formidling - vi har på Syddansk været i det game i mange år vi har hos os uddannet omkring 400 kandidater, der faktisk er ude i samtlige kommuner i dette land. Vi har kolossal viden og kompetence på dette område. Det er nogle af de steder, jeg synes, vi skal lave et samarbejde. Der skal indbygges sporskifte. Det skal være sådan, at de unge kan starte et sted og fortsætte et andet sted - alt andet ville være uartigt. Vi har fra vores side talt om lærerudveksling lad os bytte lærere. Der er noget Danmarks Biblioteksskole har gjort rigtig godt i mange, mange år, og så er der noget vi som nogle»nye frække skiderikker«fra det syddanske gerne vil have lov at vise, at vi også kan. Så lad os dog prøve at bytte. Det kan være et helt forløb. Det kan være enkelttimer. Og så skal vi udveksle censorer endnu mere end vi gør. Ovenstående er et uddrag af paneldebatten. hermann@bf.dk Håndslag om itlæring Landets biblioteker skal forpligte sig til at skabe formaliserede læringsforløb, der sikrer alle danskere nødvendige it-kundskaber. Det gav bibliotekschefer fra hele landet hinanden håndslag på, da Bibliotekschefforeningen holdt årsmøde. Baggrunden er en undersøgelse fra Teknologisk Institut, som viser, at 40 procent af danskerne er digitale analfabeter. Sammen med Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet vil de skabe et fælles biblioteksafsæt, så alle borgere er sikret fri og lige adgang til at deltage i det digitale samfund. Bibliotekerne skal blandt andet gennem undervisning på bibliotekerne mindske vidensgabet inden for it-området mellem forældre og børn, og arbejde for at gøre borgerne opmærksomme på de mange digitale selvbetjeningsløsninger. En række af bibliotekernes tiltag, for eksempel 23 ting skal indgå i den fælles værktøjskasse. 18 bibliotekspressen

19 BRUHN Slut cirklen på en smart måde. Nyhed! BobAfleveringsskab Design Louise Hederström Vi introducerer et fleksibelt, funktionelt og smart afleveringsskab. Det hedder Bob og er designet eksklusivt for Eurobib Direct af den innovative designer Louise Hederström. Den intelligente form gør, at Bob både kan anvendes enkeltvis eller i grupper. Mulighederne er mange og gør det nemt for Jeres lånere at sortere forskellige medier i forskellige rum. Der medfølger selvklæbende piktogrammer. Bob findes i rød og antracit. Læs og se mere på Bestil direkte! Lammhults Biblioteksdesign A/S I Dalbækvej 1 I DK-6670 Holsted I Tel I

20 kursus for børne- og skolebibliotekarer Bibliotekarer står i dag over for nye udfordringer i forhold til formidling til børn. I forlængelse af rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn tilbyder vi nu et kursus, der omhandler følgende fundamentale spørgsmål: Bibliotekets rolle i en verden i forandring. Bøger og mediers udvikling og samspil. Udvikling af formidlerrollen, herunder dialogen mellem formidler og barn. Kurset er på tre moduler: Modul 1: Børns biblioteker Modul 2: Børnelitteratur og litteraturformidling Modul 3: Børn og digitale medier Underviserne er fra Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Syddansk Universitet. Kurset er støttet med midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Læs mere om kurset, tid, sted og pris samt tilmelding på Pensionistgruppens generalforsamling Onsdag den 29. april 2009 kl Generalforsamling og fagligt arrangement Sted: Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup Arrangør: Bibliotekarforbundets Pensionistgruppe Generalforsamling i Bibliotekarforbundets Lederforum Kl : Fredag den 20. marts 2009 kl ITK Informatik, Nørrebrogade 34-36, 8000 Århus C Dagsorden ifølge vedtægterne kan ses på Frokost for deltagerne i generalforsamlingen. Kl : Ledelse uden grænser. Fagligt arrangement med Flemming Blønd. Flemming Blønd, der er udviklingschef i KL, er medforfatter til hæftet Ledelse uden grænser, der blev udgivet af Væksthus for ledelse i Se: I forbindelse med det faglige arrangement, der er åbent for alle interesserede, serveres et glas vin. Af hensyn til frokost bedes du tilmelde dig til generalforsamlingen senest mandag den 16. marts til Birgit Vesth, Hvidovre Hovedbibliotek, tlf.: eller bve@hvidovre.dk Vel mødt Med venlig hilsen Bestyrelsen for Bibliotekarforbundets Lederforum. 20 bibliotekspressen