Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv"

Transkript

1 Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv Om scenarieværksteder og konference afholdt af Teknologirådet i 2001

2 Fremtidens Undervisning i et IT-perspektiv Om scenarieværksteder og konference afholdt af Teknologirådet i 2001 Teknologirådets rapporter 2002/1

3 Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv Om scenarieværksteder og konference afholdt af Teknologirådet i 2001 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Gyrethe Larsen Informationsprojektleder Ida Leisner Projektmedarbejder Jacob Salmon Omslag Bysted HQ A/S Tryk Vester Kopi ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2002/1 Februar 2002

4 Forord...3 Indledning...4 Sammenfatning...5 IT i undervisningen den trådløse mulighed...9 SKUB- skoleudvikling i Gentofte kommune...12 ZOOMtv Den interaktive Medieskole...14 Scenarieværksteder...18 Hovedpunkter i de 4 scenarier...19 Deltagernes udsagn i kritik fasen...23 Gruppernes visioner...36 Temaer...48 Handlingselementer hvordan skal visionerne føres ud i livet?...52 Rapport: Fremtidens Undervisning 1

5 Rapport: Fremtidens Undervisning 2

6 Forord IT udviklingen bringer en strøm af nye produkter og servicetilbud på banen, som kan relateres til stadig flere af hverdagens områder. Det er muligt at få globale informationer, at handle, at få underholdning og blive undervist via Internettet. Undervisningssektoren får i disse år for alvor den nye teknologi ind af døren. I første omgang har Informationsteknologiens indtog i uddannelsessektoren været båret af de få foregangsmænds initiativer og forsøget på at skaffe ressourcer, så der kunne installeres isenkram på skoler og uddannelsesinstitutioner. Der har været muligheder for at deltage i en række forsøgs- og udviklingsprojekter med fokus på IT integration i undervisningen inden for de forskellige uddannelsesområder. Hvilken udvikling vil vi se på området i de kommende år? Teknologirådets projekt Fremtidens undervisning i et IT perspektiv har haft til formål at skabe en fremtidsrettet debat om IT i undervisningen og at løfte debatten over spørgsmålet om antal pc ere pr. elev til at se på de pædagogiske overvejelser om IT anvendelsen. Som led i dette projekt samlede Teknologirådet i foråret 2001 en række aktører fra undervisningssektoren til to dages scenarieværksteder for at diskutere og formulere visioner for den fremtidige anvendelse af IT i undervisningen. Hvad ser vi i krystalkuglen hvad er ønskeligt og hvad vækker bekymring? I efteråret 2001 afholdt Teknologirådet en afsluttende konference. Den gav en debat om de pædagogiske erfaringer med konkret anvendelse af IT i forskellige undervisningssammenhænge. Til projektet har der været tilknyttet en planlægningsgruppe: Peter Godiksen, Gentofte skolevæsen SKUB (Skoleudbygningsprojekt) Henrik Poulsen, Medietimen, Mediehuset Per Fibæk Laursen, Københavns Universitet Soini Kari, Niels Brock Business College Leslie Flemming, Roskilde Universitetscenter De fire scenarier, som blev brugt på scenarieværkstederne, blev udarbejdet af journalist Thomas With. Scenarierne er samlet i en fremtidsavis, som kan fås hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Mette Seier Helms var proceskonsulent på de to scenarieværkstedsdage. Projektansvarlige fra Teknologirådet har været projektleder Gy Larsen, projektmedarbejder Jacob Salmon og informationsprojektleder Ida Leisner. Teknologirådet, februar 2002 Gy Larsen, projektleder Rapport: Fremtidens Undervisning 3

7 Indledning Denne rapport giver en sammenfatning af nogle hovedpunkter fra arbejdet i de scenarieværksteder, som blev afholdt af Teknologirådet i 2001 for at belyse problemstillingen Fremtidens undervisning i et IT perspektiv. Hvad var kritikpunkter, visioner og handlingselementer i diskussionerne mellem de forskellige aktører fra undervisningssektoren? Formålet med rapporten er at formidle Teknologirådets resultater fra projektet om Fremtidens undervisning i et IT perspektiv og samtidig lægge op til en debat i uddannelsessektoren bredt set. Teknologirådets arbejde med projektet har vist et stort behov for at udveksle erfaringer mellem dem, der har prøvet nye veje med IT i undervisningen og dem der gerne vil i gang eller ønsker fornyelse, ligesom det har vist et stort behov for at samarbejde mere på tværs af institutionelle grænser i undervisningssektoren. Teknologirådet ønsker med rapporten at levere et bidrag til denne debat og erfaringsudveksling i de forskellige undervisningsmiljøer og ønsker, at debatten vil afføde stadig mere konkrete forslag til aktiviteter på området. I en debat om anvendelse af IT i undervisningen i fremtiden er metoden Scenarieværksteder anvendelig. Her fremstilles en række scenarier fremtidsbilleder - som oplæg til diskussion blandt en række aktører på et bestemt område. Debatformen bliver fremadrettet og involverer en række personer og organisationer, som er direkte berørt af problematikken og som kan være med til at præge den fremtidige udvikling på området. Deltagerne får et umiddelbart udbytte, som de kan tage med sig, og de får mulighed for at knytte en række kontakter, som efterfølgende kan benyttes. Opbygningen af rapporten har en form som både viser resultaterne af Teknologirådets arbejde med projektets scenarieværksteder, og som også skitserer selve arbejdsmetoden. For en uddybning af Scenarieværkstedsformen kan Teknologirådet kontaktes. Rapporten indledes med en sammenfatning af nogle væsentlige synspunkter fra projektarbejdet. Herefter vises tre oplæg, som blev givet på den afsluttende konference. Oplæggene giver eksempler på helt konkrete erfaringer med IT understøttet undervisning. Oplæggene går bag om teknikken til de pædagogiske overvejelser og resultater og leveres af: Michael Scharff, lærer på Hedelyskolen i Greve Jens Guldbæk, projektdirektør for skoleudviklingsprojektet SKUB i Gentofte Ib Potter, projektleder, TV/Midt-Vest Rapport: Fremtidens Undervisning 4

8 Sammenfatning Computere, trådløse netværk, digitale kameraer, internet og bredbåndsforbindelser er for alvor på vej ind i videnssamfundets undervisningsmiljøer. Kan lærerne følge med? Skal de lære af eleverne? Og skal klasseværelset afskaffes? - mens eleverne drager ud i verden med bærbare computere og mobiltelefoner? Mange lærere har taget det IT pædagogiske kørekort, men hvad bliver deres viden omsat til i hverdagen? Teknologirådet afholdt i foråret 2001 to dage med scenarieværksteder, som involverede små 100 deltagere fra undervisningssektoren (undervisning af børn, unge og voksne). Deltagerne var også forskellige aktører i undervisningen (undervisere, elever/studerende, organisationsfolk og udviklere af undervisnings-materialer). Her var alt fra den pensionerede skoleinspektør, lærere, forlagskonsulenter, IT-udviklere, arkitekter, til studerende og skolelever og mange flere. Scenarieværkstederne blev således et møde med diskussioner på tværs og formuleringer af kritik, visioner og mere handlingsrettede forslag i forbindelse med den fremtidige anvendelse af IT i undervisningen: Hvad ser vi i "krystalkuglen" - hvad er ønskeligt og hvad vækker bekymring? Hvordan kan vi fremme den udvikling, som vi synes er fornuftig? Forud for afholdelse af scenarieværkstederne havde Teknologirådet udarbejdet en fremtidsavis med scenarier det vil sige bud på brugen af IT i undervisningen i år Første dag blev der arbejdet med kritik og visioner i forhold til scenarierne. I kritikfasen blev der givet nogle klare tilkendegivelser: IT i undervisningen er ikke og må ikke blive et mål i sig selv - IT er et redskab, som skal indgå i arbejdet med at udvikle en god fremtidig undervisning. Der har været en tendens til at fokusere for meget på den rent tekniske side af IT i undervisningen - flere computere pr. elev vil pr. automatik give bedre undervisning - men de kvalitative løft i undervisningen kommer ikke blot via en investering i teknikken. Det sociale rum og det direkte møde mellem mennesker er stadig et vigtigt element i undervisningen også i forhold til udformning af fjernundervisning. Der er ingen vej uden om de grundlæggende pædagogiske overvejelser - også når det gælder brugen af IT i undervisningen. Det er vigtigt at aktørerne i undervisningssektoren mødes på tværs for at diskutere og udvikle fornuftig, sjov og nytænkende brug af IT til den fremtidige undervisning. Der blev beskrevet en række visioner for Fremtidens undervisning og anvendelse af IT. Formen var Skriv jeres vision som et læserbrev i en avis i år Her er et eksempel på sådan et læserbrev med en vision for fremtidens undervisning formuleret på det første scenarieværksted: Rapport: Fremtidens Undervisning 5

9 Skolen på Nørrebro indbyder til informationsmøde mandag, den 13. maj 2006 kl Er dit barn specielt? På Skolen på Nørrebro tager vi udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov og ikke i dine arbejdstider!! Vi har ikke klasseundervisning, men mødes på tværs af tid, alder og kompetencer. Hele byen er vores klasseværelse og hele verden vores skole. Vi mødes selvfølgelig fysisk i hverdagen, men elever og lærere har også kontakt via det mobile Internet. Efter dagens morgenmøde spredes vi for at fordybe os i dagens emner på skolen, i biblioteket, vandværket, hjemme, hos bageren eller på andre arbejdspladser. Skolen er en familiesag og en samfundsopgave. Derfor er din arbejdsplads og dit hjem også en naturlig del af skolen. Næste fase ligeledes et forløb på en hel dag - var et arbejde i temagrupper på kryds og tværs under overskrifter som Integration af IT i undervisningen, IT i hænderne på eleverne, Hele byen er vores klasseværelse og Slip multimedierne løs. Kodeordet var bramfri udveksling af erfaringer, synspunkter og nye ideer. Senere blev grupperne blandet og fik mulighed for at kommentere og videreudvikle hinandens tanker. Alt i alt blev det til et stort materiale. Med tankevækkende betragtninger om positive muligheder og mere forbeholdne bekymringer, spændende ideer, provokerende opstød og mere handlingsrettede forslag til brugen af IT i fremtiden. Her er et eksempel: Skolearkitektur i fremtiden Indretningen i skolerne er blevet meget fleksibel. I stedet for klasseværelser er der indrettet undervisnings øer. Der er bløde sofaer på skolerne og sociale opholdssteder klasseværelset er blevet en dagligstue. Lys og venlig! IT er spredt ud over hele skolen, og der kan arbejdes i netværk. Man kan arbejde flere sammen omkring den samme computer. Der tages hensyn til det store behov for mindre gruppearbejdspladser, men der er også mulighed for fordybelse alene i stille omgivelser. I scenarieværkstedernes afsluttende debatter blev der især peget på mulighederne for at bruge den nye teknologi til at fremme samarbejdet samarbejdet mellem lærerne, mellem lærere og elever og - uden for klasseværelset - samarbejdet mellem f.eks. forlagsfolk og undervisere. Rapport: Fremtidens Undervisning 6

10 Lærernes styrke ligger i teamsamarbejdet. Der var en klar opfordring til at der arbejdes mere sammen på de enkelte uddannelsessteder, og at erfaringer med et konkret pædagogisk samarbejde om IT skal starte på seminarierne m.m. Mange pegede på nødvendigheden af, at de programmer, der skal bruges i undervisningen, skal tale til sanserne og de mange intelligenser. Der skal være mulighed for både at lytte og se via de nye undervisningsmaterialer hands on og brug af animationer. Ved at bruge et bredt spektrum af teknologier i undervisningen bliver der givet nogle gode muligheder for at komme andre målgrupper for undervisning i møde end dem, der er bogligt stærke. Der var hos deltagerne stor opmærksomhed rettet mod faren for at fokusere på IT i en meget individbaseret pædagogisk sammenhæng og på det enkelte individs (elevens eller lærerens) tilegnelse af IT mediet. IT i undervisningen kan nemt blive et meget privat projekt. Som modvægt til dette fremhævede mange muligheden for og vigtigheden af at lære om og med IT i fællesskaber. Her blev peget på, at lærende fællesskaber også de mere uformelle og vidensdeling vil blive et vigtigt aspekt i fremtidens undervisning. IT kan blive et godt redskab til at rette undervisningen ind i forhold til de sociale læreprocesser. Der var på scenarieværkstederne en kraftig understregning af, at hvis IT skal være en vigtig pædagogisk nytænkning i klasseværelset, så skal IT være andet end bare brug af computere! IT i undervisning skal blive andet og mere end brug af tekstbehandling og regneark. Og så skal der arbejdes på, at teknikken bliver enkel at anvende - med plads til at brugerne lokalt kan udvikle videre i deres egne spor. Gør det simpelt og kreativt Diskussionerne om IT anvendelsen i undervisningen blev ofte koblet sammen med et perspektiv for fremtidens undervisning, som ændrer på de roller elever/studerende og undervisere har i dag: Væk med den alvidende lærer og ind med vejlederen og konsulenten Kan de voksne og skolen lære mere af børnenes kultur og videnstilegnelse, sådan at det ikke kun er skolen og de voksne, der skal lære børn noget men også omvendt? Her er IT et godt eksempel på et område, hvor mange børn og unge ofte er hurtigere og bedre til at kommunikere med og lære om et nyt medie end de voksne. Når der skal trækkes op på scenarieværksteds diskussionerne bør det fremhæves, at følgende spørgsmål er blevet rejst mange gange i løbet af de to værkstedsdage: hvor meget fælles fodslag i IT anvendelsen er der fornuft i at satse på i institutionerne inden for samme uddannelsesområde? skal f.eks. alle gymnasier satse på at bruge samme hard- og software? skal alle dansklærere i 8. klasserne i folkeskolerne satse på at få samme IT tilgang til undervisningen i faget? Rapport: Fremtidens Undervisning 7

11 skal alle undervisere have den samme standardviden som tilgang til IT anvendelse i undervisningen f. eks pædagogisk IT kørekort til alle folkeskolelærere? kort sagt hvor meget standardisering er det fornuftigt at arbejde hen imod, når IT skal bruges i undervisningen, og hvor meget skal der satses på undervisernes egne kreative ideer og vidensdeling? Måske er det netop i muligheden for en forskellig udnyttelse og for lokale eksperimenter med kombinationen af IT og pædagogisk anvendelse at de nye og spændende sider af IT medierne har deres store berettigelse. Måske er et mere broget skue af anvendelsesmuligheder og erfaringer en mere fornuftig pædagogisk målsætning end et mål om en stor grad af standardisering i IT anvendelsen i undervisnings sammenhænge. Det er måske især fornuftigt, hvis forskellighederne og eksperimenterne bruges til at lade egne erfaringer tilflyde og inspirere andre undervisere og gerne på tværs af institutionerne. Samtidig pegede scenarieværkstederne på, at det selvfølgelig kan være en god ide at undersøge stordriftsfordele på både hard- og software siden og mulighederne for at få forsknings - og udviklingsorienterede ressourcer til at strække længere. Er der på nogle punkter fælles spørgsmål til pædagogisk anvendelse af IT? For IT i undervisningen er også et spørgsmål om økonomiske ressourcer. Det blev fremhævet, at det kunne være fornuftigt at stille nogle flere spørgsmål til IT anvendelsen i undervisningen formuleret på tværs af uddannelsesområderne. Det vil være spændende at få folkeskoleområdet til at snakke noget mere sammen med f.eks. ungdomsuddannelserne om IT anvendelse og pædagogik. Udfra sådan en dialog kunne der udmønte sig fælles oplæg til forskning og udvikling. Rapport: Fremtidens Undervisning 8

12 IT i undervisningen den trådløse mulighed Michael Scharff, lærer på Hedelyskolen i Greve I halvandet år har 7.a på Hedelyskolen i Greve været en del af Undervisningsministeriets Banebryder II-projekt, der har til formål at integrere IT i undervisningen. Sponsorerne HP, Cisco, CME, Microsoft og TDC har leveret det teknologiske grundlag. Elever og lærere er udstyrede med en lille håndholdt computer i bogstørrelse. Den har sin naturlige plads i rygsækken, vejer godt et kilo og har en batterilevetid på 15 timer. I øverste hjørne af klasselokalet og på biblioteket sidder to accesspoints med udstrakt rækkevidde, der sikrer adgang til nettet og serveren med undervisningsprogrammer. Et trådløst undervisningsmiljø, hvor eleverne tager computeren med sig. I opbygningen af et sådant projekt er der en række tekniske overvejelser, hvor især en er værd at nævne: Forudsætningen for at det trådløse forbliver trådløst er den lange batterilevetid på computeren. Uafhængigheden af ledninger på kryds og tværs eller som supplement er afgørende, hvis man vil minimere det tekniske og sikre størst mulig mobilitet. Som man heldigvis hører snart overalt, er det helt afgørende, at IT bruges på pædagogikkens præmisser. Det er også lærergruppens erklærede mål. Ingen blandt lærerne er nørder eller indehavere af diverse kørekort. Eleverne i 7.a skriver stort set ikke i hånden mere. I de første 5 år af deres skolegang havde de opøvet en sammenhængende skrift. Ved overgangen til Pc eren som værktøj enedes lærerne med forældrene om, at man på frivillig basis kunne vedligeholde håndskriften selv. Særligt de elever, der havde kæmpet hårdt med at skrive pænt, har gjort fremskridt indholdsmæssigt, nu hvor det formmæssige er selvskrevet. Flottere produkter inspirerer. Skriveprocessen er selvsagt mere dynamisk. Man kan slette, rykke rundt og ændre efter at have diskuteret teksten med andre. Opfattelsen er skiftet i retning af, at det skrevne er noget levende, der hele tiden kan forandres. Pc erne skubbes rundt på bordene for at vise frem - en trafik man aldrig så med kladdehæfter. De medbringes, når der arbejdes i kantinen, på biblioteket eller i fysiklokalet. Skolepulten er blevet online, en dimension, der letter tilgangen til materialer i bl.a. projektorienteret undervisning og som har vist sig som et godt supplement til den gode fagbog. Den pædagogiske udfordring for læreren er her at kunne understøtte gamle kildekritiske dyder og gelejde eleverne frem mod de relevante søgesteder. Flere benytter sig af dagbladenes databaseartikler og har de udvalgte artikler liggende bag det dokument de skriver på. En vekselvirkning mellem at formulere selv og læse på en meget enkel måde. Den hurtige og øgede tilgang til materialer har lettet arbejdet med at differentiere undervisningen og det er tydeligt, at kvaliteten af det skriftlige generelt er blevet bedre hos alle elever. Rapport: Fremtidens Undervisning 9

13 Et velkendt fænomen som diktat er afløst af undervisningsprogrammer, der sætter en tyk streg under computerens værdi som den tålmodige lærer. Gyldendals "Jeg vil stave" lader i første omgang alle elever skrive en traditionel diktat. De ved ikke, at en lang række gængse fejltyper er plantede her. Ved gennemretning tegner der sig en klar profil af den enkelte og herefter trænes individuelt i små kursusforløb understøttet af lyd og animationer. Stavetræning til 20 elever på 20 niveauer. I klassen går tre ordblinde elever, som med IT har fået et stærkt kort på hånden. Mange af de velkendte barrierer nedbrydes af programmer som Cd-Ord 3 og Vital, der med fornem talegengivelse læser alle typer indscannede tekster højt. Klasselokalet er også udstyret med en række traditionelle computere til løsning af mere avancerede funktioner som f.eks. billedbehandling. I typer af gruppeopgaver, hvor eleverne skal formulere en fælles tekst, bruges disse med deres store skærme, da det er meget befordrende for interaktionen, at alle hele tiden kan se, hvor man er i processen. Min påstand er, at flere inddrages end traditionelt, hvor en dygtig elev hurtigt ville overtage styringen helt. Uomtvisteligt er det, at de kommunikerer livligt og at det relaterer til det de ser. Klassens lejrskole gik til Bornholm. Eleverne skulle selv købe ind og fandt de lokale supermarkeder på nettet. Matematiklæreren sendte dem af sted med computeren for at lave prissammenligninger i regneark i de tilsvarende forretninger i Greve. Min rolle som lærer er ikke som tidligere. Jeg oplever hver dag at måtte inddrage elever med stærke IT-færdigheder i mange sammenhænge. Det gælder også små tekniske problemer. Hvis en computer driller, bliver den tømt og klonet på 10 minutter og er herefter klar igen. De ITstærke elever udgør et stort potentiale og løfter mange af tingene i den rigtige retning. Flere af dem ved mere end jeg og går ofte ind og løser nogle af de problemer, der opstår, og det kan faktisk være helt befriende, at man ikke altid skal fremstå i ekspertrollen. Vidensdeling foregår hele tiden, hvor eleverne lærer hinanden nye IT-færdigheder, uden man som lærer er involveret eller behøver blande sig. Omfanget heraf er så stort, at det helt konkret var et slæb at få en ny dreng i klassen på omgangshøjde. En forsker fra DPU, der har evalueret projektet, siger, at læreren må være i besiddelse af en blækspruttekompetence. Eleverne arbejder med vidt forskellige ting og en del tid går med at følge og opmuntre eleverne i den proces, de er i gang med. De medplanlægger og evaluerer løbende i en elektronisk logbog, der også tjener som lektiebog. For de fleste elever fungerer logbogen rigtig godt, mens nogle er mere forbeholdne af forskellige årsager. Meget tyder dog på at længere og mere varieret brug af logbog er ved at overbevise klassens skeptikere. I allernærmeste fremtid får alle en hjemmeopkobling med to linier, der ikke forstyrrer familiens telefon. Den sikrer eleverne adgang til nettet og serveren - den digitale undervisningskultur er rykket hjem på værelset. Afslutningsvis vil jeg give et konkret eksempel på et helt undervisningsforløb, hvor IT spiller med. I december arbejdede klassen med Julen som et tværfagligt emne i dansk, engelsk og kristendom. Der var to aspekter, et lokalt og et globalt. Rapport: Fremtidens Undervisning 10

14 Det lokale tog udgangspunkt i Greve Museums udstilling om grisen og dens betydning for den danske jul. Her var der tale om en individuel opgave, hvor eleverne medbragte deres computere og digitale kameraer på udstillingen. De tog notater og billeder og havde således et udmærket fundament for det arbejde, de skulle færdiggøre på skolen og hjemme. Fra deres plads i klassen kunne de endvidere frekventere museets hjemmeside for yderligere oplysninger. Det globale var i sit udgangspunkt langt mere svævende og uforudsigeligt. Eleverne blev i november bedt om at gå hjem og undersøge, om de havde familie eller venner i udlandet med en adresse. Det viste sig, at her var en ren guldgrube og mellem 20 og 30 relationer blev kontaktet på engelsk af eleverne. Deres skolebord var nu en arbejdsplads med kontakt til hele verden. Dagene i december var spændende, da næsten hver dag bragte nye engelsksprogede s. Ofte med et overraskende indhold. I Australien hørte vi om, hvordan mange unge tager en six-pack, et surfboard og en grillbøf juleaften, i Californien kørte vores familie rundt i bil efter julemiddagen og så på glimmer downtown, i Slovakiet feder man en karpe op i badekarret og i det buddhistiske Vietnam er forretningerne ved at indføre den kristne jul. I alt 16 flotte jul s blev det til og hver afsender fik videresendt de 15 andre som tak. Eleverne valgte at arbejde med teksterne i grupper og produktet blev en tekstsamling på engelsk. Som lærer var man ofte i den situation, at man hurtigt måtte skimme en frisk mail og printe ud med det samme. Denne form for aktualitet var spændende og førte os vidt omkring i bestræbelsen på at indkredse det faktum, at også den danske jul er et sammensurium af kulturelle påvirkninger udefra. Rapport: Fremtidens Undervisning 11

15 SKUB- skoleudvikling i Gentofte kommune. Jens Guldbæk, projektdirektør for skoleudviklingsprojektet SKUB i Gentofte Erfaringerne fra et informations- og kommunikationsteknologisk forsøgsprojekt Teknologi og Hverdag. Sammen med en række private IT virksomheder har SKUB iværksat et projekt på Experimentarium. Formålet med projektet har været, at både skoleverdenen og IT virksomhederne kunne blive klogere på, hvilke ingredienser der er vigtige at have med, for at arbejdet med IKT i folkeskolen skal blive en succes. Hvordan kan vi bruge IKT en i fremtidens skole? Hvad og hvordan skal børnene lære, så de vil lære mere? og i hvilke rammer lærer de bedst? Dette var nogle af de spørgsmål projektgruppen på Experimentarium stillede sig selv under forberedelserne til det omfattende IKT projekt: "Teknologi og Hverdag". Projektet har været et samarbejde mellem en række IT virksomheder, tre 8. klasser fra Gentofte Kommunes skoler, et pædagogisk/journalistisk undervisningsprojekt - Medietimen - og SKUB.. Projektet er blevet til fordi vi har indset, at der er en nær sammenhæng mellem fremtidens læring, pædagogik og teknologien. Vi skal ikke tage stilling til om teknologien skal ind i skolen. Den er allerede en vigtig del af samfundet og børnenes fritidsliv. Vi skal tage stilling til hvordan brugen af den giver mest mulig mening for indholdet i børnenes læring, og inddrage børnenes erfaringer i brugen af den. Læringsbegrebet Mængden af viden og information er i dag enorm, og det er derfor nødvendigt at børn lærer at lære. Læringsbegrebet vil i langt højere grad omhandle videns skabelse og læring og i mindre grad reproduktion af viden. Underviseren som vejleder Fremtidens undervisning vil blive præget af konstante forandringer. Faglig viden er fortsat nødvendig, men at skabe forudsætninger for forandring kræver noget mere. Læreren skal kunne tilrettelægge undervisningsforløb, der ofte er præget af processer. Lærerrollen vil derfor udvikle sig mod at være vejledende, procesorienteret og værdsættende og i mindre grad kundskabsformidlende. Fra reproduktion til kreativitet Disse tre elementer danner tilsammen en helhed, som det er vigtigt at udvikle i et samspil med hinanden. Tilsammen danner de en udviklingsmæssig helhed, som gør at fremtidens læring kan gå fra reproduktion til kreativitet fra vidensformidling til nyskabelse af viden. Læringsbegrebet Teknologi og mangfoldighed Som undervisningsmiddel er IKT mere end et værktøj. Det er som de tidligere kommunikationsredskaber telefon, radio, fjernsyn m.m. samfundsomvæltende i den forstand, at vi endnu engang tager et redskab i anvendelse og bruger det til en udvidelse af kendte aktiviteter. Teknologien rummer en mangfoldighed som bla. Undervisningsmidler Lærerrollen Rapport: Fremtidens Undervisning 12

16 i sammenhæng med børns læringsstile og de mange intelligenser, kan fordre en ændret og bedre læring for børnene. Målet er at lærere og børn oplever at det er rigtig godt og nødvendigt at arbejde med teknologien. Midler Metode Indhold Nødvendighed Brugen at IT skal redefineres fra at være et trænings- og informationsmedie til at være et kommunikations- og læringsredskab. Projektarbejdsformen, hvor svaret på opgaven ikke er givet på forhånd, hænger godt sammen med brugen af IKT. IKT en giver børnene mulighed for at indhente, sortere og fastholde information og bruge det i læringssituationen. Teknologiens mangfoldighed Det teknologiske læringsrum kan understøtte børnenes kreative og eksperimenterende brug af medierne og nettet. Læringsrummet giver børnene en mangfoldighed til at lære og til at udtrykke sig. Behov for helhed At få teknologien til at blive en succes i skolen kræver at der er tænkt i helhed. På det konkrete plan skal der være tænkt i rum, møbler, teknik, programmer og service. Hvis dette, sammen med indhold, hands on og vidensskabelse indgår, vil det lykkes for hele skolen. Hvis projektet indeholder et enkelt element giver det mening der hvor det implementeres ikke i hele skolen. Vi skal tænke i helhed der er brug for en intensiv udbredelse af teknologi i skolen for at vores børn kan lære mere. Læs mere under: se under Andre projekter og Ung i medier. Rapport: Fremtidens Undervisning 13

17 ZOOMtv Den interaktive Medieskole Professionel. Interaktiv. Læring. Ib Potter, projektleder, TV/MIDT-VEST Visionen var At skabe et visionært og lærende new media miljø i professionelle rammer for børn, unge og deres lærere. At styrke undervisningen i levende billeder og IT, så både lærere og elever er i takt med den digitale virkelighed. Formål med projektet At give børn og unge en kritisk og konstruktiv forståelse for brugen af billedsprog og IT. Alle bliver inddraget i aktiv og interaktiv produktion af levende billeder. At bruge billedsprogsundervisningens faglighed og det interaktive aspekt i ZOOMtv til at udruste de unge med sociale og personlige kompetencer. Dem er der brug for i fremtidens samfund. At medvirke til en generel opkvalificering af multimedieundervisningens faglige og didaktiske aspekter. Baggrunden for ZOOMtv Inden længe er billedfortællinger for alvor et naturligt udtryksmiddel. Snart vil der på hver anden konfirmands gavebord ligge et digitalt videokamera. Prisen på kameraer og redigeringsudstyr falder. Allerede i dag har de fleste elever og studerende overhalet deres lærere hvad angår billedforbrug og IT-forståelse. Det er nu billederne skal ind i alle skoleformer som et supplement til den sproglige udtryksform. TV-fortællingen vil i det hele taget blive hvermands eje med den digitale udvikling. TVstationen anskuer sig selv som et kompetencecenter for IT&Medier, og ønsker at bygge broer til omverdenen gennem utraditionelle alliancer med pædagogiske miljøer, folkeoplysning, erhvervsliv m.m. Det er den situerede læring - mesterlæren i den hurtige digitale kultur der er projektets styrke. ZOOMtv i praksis Kurserne er praktisk orienterede og de synlige resultater kan umiddelbart bruges i undervisningen. Den enkelte klasses lærere arbejder sammen i et team og bliver en del af et udvidet digitalt netværk på tværs af skoler. Efter kurset påbegynder lærerteamet et mediefagligt projekt hjemme på skolen, og der undervises i nyheder, features, fiktion m.m. Netværket er ZOOMtvs website og nerve, Det fungerer som et "seven-eleven" virtuelt læringsrum. Døgnet rundt er der adgang til en løbende opdateret vidensdatabase og alle deltagere kan følge med i hinandens processer og produkter i tekst og levende billeder på biografen. De opfølgende kursusdage sikrer både den faglige og pædagogiske kvalitet - og netværkets udvikling. Yderligere ligger der en garanteret kursuseffekt i denne del af konceptet. Det pædagogiske udgangspunkt er elevernes fascination og forbrug af billedmediet og internettet. Allerede nu er 9 midt-og vestjyske kommuner, 17 skoler med 60 lærere og 700 elever involveret i ZOOMtv. Rapport: Fremtidens Undervisning 14

18 Underviserne på ZOOMtv Alle undervisere er professionelle TV-folk og en del af dem er læreruddannede. Journalister, fotografer og teknikere er fra TV/MIDT-VEST. Nogle af os har desuden en pædagogisk uddannelse. ZOOMtv har også en stor kontaktflade til professionelle TV-folk og undervisere i ind- og udland. Hvad indeholder et kursusforløb på ZOOMtv? I alt består et ZOOM-kursus i 80 timers kursusforløb. De første 40 timer gennemgåes i et sammenhængende forløb. De efterfølgende timer fordeles over skoleåret parallelt med praktisk undervisning. Introduktionsuge Gennemgang af kamera og fotografiske begreber - komposition og billedopbygning Introduktion til og gennemgang af digital redigering, skik og brug i redigering, speak, pakning til internettet og andre medier. Der arbejdes med holdning til tv, manuskriptskrivning og praktiske opgaver. Varighed: 40 timer Opfølgningsdage Genrene nyheder, features, og fiktion har hvert sin tema dag. Video på Internettet, opbygning af eget site og brugen af Interenettet har sin egen temadag. Derudover er der en fag-didaktisk og pædagogisk dag. Hvad lærer eleverne? Som seer og medborger Eleverne i et ZOOM-projekt får nye tv-redskaber. De bliver opmærksomme og kritiske seere, der lægger mærke til klipning og opbygning af et indslag. De får værktøj til at gennemskue, hvordan mediet altid vil være et udsnit af virkeligheden altså en redigeret virkelighed. De lærer også hvordan man effektivt kan formidle et budskab, - altså en vigtig demokratisk kompetence. Viden Arbejdet med ZOOM giver konkret viden om mange ting. Lige fra viden om arbejdsmarkedsstof til kulturpolitik og hårde stoffer. Før optagelserne kan gå i gang skal der nemlig laves en grundig research. Derfor er medieundervisning også et tværfagligt begreb det er historiernes indhold der definerer det faglige indhold. Færdigheder I den tekniske afdeling får eleverne et grundlæggende kendskab til kamera og redigering. Samtidig lærer de nogle computer-teknikker og informationssøgningskompetencer, som de også kan bruge i andre sammenhænge. Derudover bliver elevernes sproglige evner styrket, og de bliver trænet i at holde tråden i f.eks. en skriftlig opgave. Rapport: Fremtidens Undervisning 15

19 Dannelse På det personlige plan lærer eleverne bl.a. at træffe aftaler og at omgås mange forskellige mennesker. De lærer at samarbejde, at koordinere og at planlægge et forløb med fokus på et bestemt produkt. Den vigtigst pointe er måske, at eleverne lærer at opfylde krav fra lærere, kilder og klassekammerater. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Sandt er det at projektet er kommet godt fra start. Men undervejs har der været og er der stadigvæk mange barrierer. Den mere overordnede er ZOOMtvs status som en privat kursusudbyder, og som ny aktør i et traditionelt pædagogisk efteruddannelsesunivers. Nu er ZOOMtv på vej ind i ungdomsuddannelser og komptencegivende uddannelser, hvor man efterpørger en opdateret kompetence indenfor IT og medier. Som bekendt er ny viden gammel i morgen i den digitale verden. Også ZOOMtv undergår forandringer og justeringer, i takt med ændrede målgrupper og de nye udfordringer bredbåndet rummer. Digital TV i undervisningen, folkelige aktører og redigering direkte på internettet er nogle af de opgaver vi arbejder med i samarbejde med skolerne og kommunerne herovre. Rapport: Fremtidens Undervisning 16

20 Rapport: Fremtidens Undervisning 17

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012 Digitalisering på skoleområdet BKF Fællesmøde 20.4.2012 Rammen Faghæfte 48 it er et mål i sig selv KL-strategi-vision: At daginstitutioner, folkeskoler og biblioteker udnytter teknologi til at øge børn

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere