Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv"

Transkript

1 Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv Om scenarieværksteder og konference afholdt af Teknologirådet i 2001

2 Fremtidens Undervisning i et IT-perspektiv Om scenarieværksteder og konference afholdt af Teknologirådet i 2001 Teknologirådets rapporter 2002/1

3 Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv Om scenarieværksteder og konference afholdt af Teknologirådet i 2001 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Gyrethe Larsen Informationsprojektleder Ida Leisner Projektmedarbejder Jacob Salmon Omslag Bysted HQ A/S Tryk Vester Kopi ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2002/1 Februar 2002

4 Forord...3 Indledning...4 Sammenfatning...5 IT i undervisningen den trådløse mulighed...9 SKUB- skoleudvikling i Gentofte kommune...12 ZOOMtv Den interaktive Medieskole...14 Scenarieværksteder...18 Hovedpunkter i de 4 scenarier...19 Deltagernes udsagn i kritik fasen...23 Gruppernes visioner...36 Temaer...48 Handlingselementer hvordan skal visionerne føres ud i livet?...52 Rapport: Fremtidens Undervisning 1

5 Rapport: Fremtidens Undervisning 2

6 Forord IT udviklingen bringer en strøm af nye produkter og servicetilbud på banen, som kan relateres til stadig flere af hverdagens områder. Det er muligt at få globale informationer, at handle, at få underholdning og blive undervist via Internettet. Undervisningssektoren får i disse år for alvor den nye teknologi ind af døren. I første omgang har Informationsteknologiens indtog i uddannelsessektoren været båret af de få foregangsmænds initiativer og forsøget på at skaffe ressourcer, så der kunne installeres isenkram på skoler og uddannelsesinstitutioner. Der har været muligheder for at deltage i en række forsøgs- og udviklingsprojekter med fokus på IT integration i undervisningen inden for de forskellige uddannelsesområder. Hvilken udvikling vil vi se på området i de kommende år? Teknologirådets projekt Fremtidens undervisning i et IT perspektiv har haft til formål at skabe en fremtidsrettet debat om IT i undervisningen og at løfte debatten over spørgsmålet om antal pc ere pr. elev til at se på de pædagogiske overvejelser om IT anvendelsen. Som led i dette projekt samlede Teknologirådet i foråret 2001 en række aktører fra undervisningssektoren til to dages scenarieværksteder for at diskutere og formulere visioner for den fremtidige anvendelse af IT i undervisningen. Hvad ser vi i krystalkuglen hvad er ønskeligt og hvad vækker bekymring? I efteråret 2001 afholdt Teknologirådet en afsluttende konference. Den gav en debat om de pædagogiske erfaringer med konkret anvendelse af IT i forskellige undervisningssammenhænge. Til projektet har der været tilknyttet en planlægningsgruppe: Peter Godiksen, Gentofte skolevæsen SKUB (Skoleudbygningsprojekt) Henrik Poulsen, Medietimen, Mediehuset Per Fibæk Laursen, Københavns Universitet Soini Kari, Niels Brock Business College Leslie Flemming, Roskilde Universitetscenter De fire scenarier, som blev brugt på scenarieværkstederne, blev udarbejdet af journalist Thomas With. Scenarierne er samlet i en fremtidsavis, som kan fås hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Mette Seier Helms var proceskonsulent på de to scenarieværkstedsdage. Projektansvarlige fra Teknologirådet har været projektleder Gy Larsen, projektmedarbejder Jacob Salmon og informationsprojektleder Ida Leisner. Teknologirådet, februar 2002 Gy Larsen, projektleder Rapport: Fremtidens Undervisning 3

7 Indledning Denne rapport giver en sammenfatning af nogle hovedpunkter fra arbejdet i de scenarieværksteder, som blev afholdt af Teknologirådet i 2001 for at belyse problemstillingen Fremtidens undervisning i et IT perspektiv. Hvad var kritikpunkter, visioner og handlingselementer i diskussionerne mellem de forskellige aktører fra undervisningssektoren? Formålet med rapporten er at formidle Teknologirådets resultater fra projektet om Fremtidens undervisning i et IT perspektiv og samtidig lægge op til en debat i uddannelsessektoren bredt set. Teknologirådets arbejde med projektet har vist et stort behov for at udveksle erfaringer mellem dem, der har prøvet nye veje med IT i undervisningen og dem der gerne vil i gang eller ønsker fornyelse, ligesom det har vist et stort behov for at samarbejde mere på tværs af institutionelle grænser i undervisningssektoren. Teknologirådet ønsker med rapporten at levere et bidrag til denne debat og erfaringsudveksling i de forskellige undervisningsmiljøer og ønsker, at debatten vil afføde stadig mere konkrete forslag til aktiviteter på området. I en debat om anvendelse af IT i undervisningen i fremtiden er metoden Scenarieværksteder anvendelig. Her fremstilles en række scenarier fremtidsbilleder - som oplæg til diskussion blandt en række aktører på et bestemt område. Debatformen bliver fremadrettet og involverer en række personer og organisationer, som er direkte berørt af problematikken og som kan være med til at præge den fremtidige udvikling på området. Deltagerne får et umiddelbart udbytte, som de kan tage med sig, og de får mulighed for at knytte en række kontakter, som efterfølgende kan benyttes. Opbygningen af rapporten har en form som både viser resultaterne af Teknologirådets arbejde med projektets scenarieværksteder, og som også skitserer selve arbejdsmetoden. For en uddybning af Scenarieværkstedsformen kan Teknologirådet kontaktes. Rapporten indledes med en sammenfatning af nogle væsentlige synspunkter fra projektarbejdet. Herefter vises tre oplæg, som blev givet på den afsluttende konference. Oplæggene giver eksempler på helt konkrete erfaringer med IT understøttet undervisning. Oplæggene går bag om teknikken til de pædagogiske overvejelser og resultater og leveres af: Michael Scharff, lærer på Hedelyskolen i Greve Jens Guldbæk, projektdirektør for skoleudviklingsprojektet SKUB i Gentofte Ib Potter, projektleder, TV/Midt-Vest Rapport: Fremtidens Undervisning 4

8 Sammenfatning Computere, trådløse netværk, digitale kameraer, internet og bredbåndsforbindelser er for alvor på vej ind i videnssamfundets undervisningsmiljøer. Kan lærerne følge med? Skal de lære af eleverne? Og skal klasseværelset afskaffes? - mens eleverne drager ud i verden med bærbare computere og mobiltelefoner? Mange lærere har taget det IT pædagogiske kørekort, men hvad bliver deres viden omsat til i hverdagen? Teknologirådet afholdt i foråret 2001 to dage med scenarieværksteder, som involverede små 100 deltagere fra undervisningssektoren (undervisning af børn, unge og voksne). Deltagerne var også forskellige aktører i undervisningen (undervisere, elever/studerende, organisationsfolk og udviklere af undervisnings-materialer). Her var alt fra den pensionerede skoleinspektør, lærere, forlagskonsulenter, IT-udviklere, arkitekter, til studerende og skolelever og mange flere. Scenarieværkstederne blev således et møde med diskussioner på tværs og formuleringer af kritik, visioner og mere handlingsrettede forslag i forbindelse med den fremtidige anvendelse af IT i undervisningen: Hvad ser vi i "krystalkuglen" - hvad er ønskeligt og hvad vækker bekymring? Hvordan kan vi fremme den udvikling, som vi synes er fornuftig? Forud for afholdelse af scenarieværkstederne havde Teknologirådet udarbejdet en fremtidsavis med scenarier det vil sige bud på brugen af IT i undervisningen i år Første dag blev der arbejdet med kritik og visioner i forhold til scenarierne. I kritikfasen blev der givet nogle klare tilkendegivelser: IT i undervisningen er ikke og må ikke blive et mål i sig selv - IT er et redskab, som skal indgå i arbejdet med at udvikle en god fremtidig undervisning. Der har været en tendens til at fokusere for meget på den rent tekniske side af IT i undervisningen - flere computere pr. elev vil pr. automatik give bedre undervisning - men de kvalitative løft i undervisningen kommer ikke blot via en investering i teknikken. Det sociale rum og det direkte møde mellem mennesker er stadig et vigtigt element i undervisningen også i forhold til udformning af fjernundervisning. Der er ingen vej uden om de grundlæggende pædagogiske overvejelser - også når det gælder brugen af IT i undervisningen. Det er vigtigt at aktørerne i undervisningssektoren mødes på tværs for at diskutere og udvikle fornuftig, sjov og nytænkende brug af IT til den fremtidige undervisning. Der blev beskrevet en række visioner for Fremtidens undervisning og anvendelse af IT. Formen var Skriv jeres vision som et læserbrev i en avis i år Her er et eksempel på sådan et læserbrev med en vision for fremtidens undervisning formuleret på det første scenarieværksted: Rapport: Fremtidens Undervisning 5

9 Skolen på Nørrebro indbyder til informationsmøde mandag, den 13. maj 2006 kl Er dit barn specielt? På Skolen på Nørrebro tager vi udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov og ikke i dine arbejdstider!! Vi har ikke klasseundervisning, men mødes på tværs af tid, alder og kompetencer. Hele byen er vores klasseværelse og hele verden vores skole. Vi mødes selvfølgelig fysisk i hverdagen, men elever og lærere har også kontakt via det mobile Internet. Efter dagens morgenmøde spredes vi for at fordybe os i dagens emner på skolen, i biblioteket, vandværket, hjemme, hos bageren eller på andre arbejdspladser. Skolen er en familiesag og en samfundsopgave. Derfor er din arbejdsplads og dit hjem også en naturlig del af skolen. Næste fase ligeledes et forløb på en hel dag - var et arbejde i temagrupper på kryds og tværs under overskrifter som Integration af IT i undervisningen, IT i hænderne på eleverne, Hele byen er vores klasseværelse og Slip multimedierne løs. Kodeordet var bramfri udveksling af erfaringer, synspunkter og nye ideer. Senere blev grupperne blandet og fik mulighed for at kommentere og videreudvikle hinandens tanker. Alt i alt blev det til et stort materiale. Med tankevækkende betragtninger om positive muligheder og mere forbeholdne bekymringer, spændende ideer, provokerende opstød og mere handlingsrettede forslag til brugen af IT i fremtiden. Her er et eksempel: Skolearkitektur i fremtiden Indretningen i skolerne er blevet meget fleksibel. I stedet for klasseværelser er der indrettet undervisnings øer. Der er bløde sofaer på skolerne og sociale opholdssteder klasseværelset er blevet en dagligstue. Lys og venlig! IT er spredt ud over hele skolen, og der kan arbejdes i netværk. Man kan arbejde flere sammen omkring den samme computer. Der tages hensyn til det store behov for mindre gruppearbejdspladser, men der er også mulighed for fordybelse alene i stille omgivelser. I scenarieværkstedernes afsluttende debatter blev der især peget på mulighederne for at bruge den nye teknologi til at fremme samarbejdet samarbejdet mellem lærerne, mellem lærere og elever og - uden for klasseværelset - samarbejdet mellem f.eks. forlagsfolk og undervisere. Rapport: Fremtidens Undervisning 6

10 Lærernes styrke ligger i teamsamarbejdet. Der var en klar opfordring til at der arbejdes mere sammen på de enkelte uddannelsessteder, og at erfaringer med et konkret pædagogisk samarbejde om IT skal starte på seminarierne m.m. Mange pegede på nødvendigheden af, at de programmer, der skal bruges i undervisningen, skal tale til sanserne og de mange intelligenser. Der skal være mulighed for både at lytte og se via de nye undervisningsmaterialer hands on og brug af animationer. Ved at bruge et bredt spektrum af teknologier i undervisningen bliver der givet nogle gode muligheder for at komme andre målgrupper for undervisning i møde end dem, der er bogligt stærke. Der var hos deltagerne stor opmærksomhed rettet mod faren for at fokusere på IT i en meget individbaseret pædagogisk sammenhæng og på det enkelte individs (elevens eller lærerens) tilegnelse af IT mediet. IT i undervisningen kan nemt blive et meget privat projekt. Som modvægt til dette fremhævede mange muligheden for og vigtigheden af at lære om og med IT i fællesskaber. Her blev peget på, at lærende fællesskaber også de mere uformelle og vidensdeling vil blive et vigtigt aspekt i fremtidens undervisning. IT kan blive et godt redskab til at rette undervisningen ind i forhold til de sociale læreprocesser. Der var på scenarieværkstederne en kraftig understregning af, at hvis IT skal være en vigtig pædagogisk nytænkning i klasseværelset, så skal IT være andet end bare brug af computere! IT i undervisning skal blive andet og mere end brug af tekstbehandling og regneark. Og så skal der arbejdes på, at teknikken bliver enkel at anvende - med plads til at brugerne lokalt kan udvikle videre i deres egne spor. Gør det simpelt og kreativt Diskussionerne om IT anvendelsen i undervisningen blev ofte koblet sammen med et perspektiv for fremtidens undervisning, som ændrer på de roller elever/studerende og undervisere har i dag: Væk med den alvidende lærer og ind med vejlederen og konsulenten Kan de voksne og skolen lære mere af børnenes kultur og videnstilegnelse, sådan at det ikke kun er skolen og de voksne, der skal lære børn noget men også omvendt? Her er IT et godt eksempel på et område, hvor mange børn og unge ofte er hurtigere og bedre til at kommunikere med og lære om et nyt medie end de voksne. Når der skal trækkes op på scenarieværksteds diskussionerne bør det fremhæves, at følgende spørgsmål er blevet rejst mange gange i løbet af de to værkstedsdage: hvor meget fælles fodslag i IT anvendelsen er der fornuft i at satse på i institutionerne inden for samme uddannelsesområde? skal f.eks. alle gymnasier satse på at bruge samme hard- og software? skal alle dansklærere i 8. klasserne i folkeskolerne satse på at få samme IT tilgang til undervisningen i faget? Rapport: Fremtidens Undervisning 7

11 skal alle undervisere have den samme standardviden som tilgang til IT anvendelse i undervisningen f. eks pædagogisk IT kørekort til alle folkeskolelærere? kort sagt hvor meget standardisering er det fornuftigt at arbejde hen imod, når IT skal bruges i undervisningen, og hvor meget skal der satses på undervisernes egne kreative ideer og vidensdeling? Måske er det netop i muligheden for en forskellig udnyttelse og for lokale eksperimenter med kombinationen af IT og pædagogisk anvendelse at de nye og spændende sider af IT medierne har deres store berettigelse. Måske er et mere broget skue af anvendelsesmuligheder og erfaringer en mere fornuftig pædagogisk målsætning end et mål om en stor grad af standardisering i IT anvendelsen i undervisnings sammenhænge. Det er måske især fornuftigt, hvis forskellighederne og eksperimenterne bruges til at lade egne erfaringer tilflyde og inspirere andre undervisere og gerne på tværs af institutionerne. Samtidig pegede scenarieværkstederne på, at det selvfølgelig kan være en god ide at undersøge stordriftsfordele på både hard- og software siden og mulighederne for at få forsknings - og udviklingsorienterede ressourcer til at strække længere. Er der på nogle punkter fælles spørgsmål til pædagogisk anvendelse af IT? For IT i undervisningen er også et spørgsmål om økonomiske ressourcer. Det blev fremhævet, at det kunne være fornuftigt at stille nogle flere spørgsmål til IT anvendelsen i undervisningen formuleret på tværs af uddannelsesområderne. Det vil være spændende at få folkeskoleområdet til at snakke noget mere sammen med f.eks. ungdomsuddannelserne om IT anvendelse og pædagogik. Udfra sådan en dialog kunne der udmønte sig fælles oplæg til forskning og udvikling. Rapport: Fremtidens Undervisning 8

12 IT i undervisningen den trådløse mulighed Michael Scharff, lærer på Hedelyskolen i Greve I halvandet år har 7.a på Hedelyskolen i Greve været en del af Undervisningsministeriets Banebryder II-projekt, der har til formål at integrere IT i undervisningen. Sponsorerne HP, Cisco, CME, Microsoft og TDC har leveret det teknologiske grundlag. Elever og lærere er udstyrede med en lille håndholdt computer i bogstørrelse. Den har sin naturlige plads i rygsækken, vejer godt et kilo og har en batterilevetid på 15 timer. I øverste hjørne af klasselokalet og på biblioteket sidder to accesspoints med udstrakt rækkevidde, der sikrer adgang til nettet og serveren med undervisningsprogrammer. Et trådløst undervisningsmiljø, hvor eleverne tager computeren med sig. I opbygningen af et sådant projekt er der en række tekniske overvejelser, hvor især en er værd at nævne: Forudsætningen for at det trådløse forbliver trådløst er den lange batterilevetid på computeren. Uafhængigheden af ledninger på kryds og tværs eller som supplement er afgørende, hvis man vil minimere det tekniske og sikre størst mulig mobilitet. Som man heldigvis hører snart overalt, er det helt afgørende, at IT bruges på pædagogikkens præmisser. Det er også lærergruppens erklærede mål. Ingen blandt lærerne er nørder eller indehavere af diverse kørekort. Eleverne i 7.a skriver stort set ikke i hånden mere. I de første 5 år af deres skolegang havde de opøvet en sammenhængende skrift. Ved overgangen til Pc eren som værktøj enedes lærerne med forældrene om, at man på frivillig basis kunne vedligeholde håndskriften selv. Særligt de elever, der havde kæmpet hårdt med at skrive pænt, har gjort fremskridt indholdsmæssigt, nu hvor det formmæssige er selvskrevet. Flottere produkter inspirerer. Skriveprocessen er selvsagt mere dynamisk. Man kan slette, rykke rundt og ændre efter at have diskuteret teksten med andre. Opfattelsen er skiftet i retning af, at det skrevne er noget levende, der hele tiden kan forandres. Pc erne skubbes rundt på bordene for at vise frem - en trafik man aldrig så med kladdehæfter. De medbringes, når der arbejdes i kantinen, på biblioteket eller i fysiklokalet. Skolepulten er blevet online, en dimension, der letter tilgangen til materialer i bl.a. projektorienteret undervisning og som har vist sig som et godt supplement til den gode fagbog. Den pædagogiske udfordring for læreren er her at kunne understøtte gamle kildekritiske dyder og gelejde eleverne frem mod de relevante søgesteder. Flere benytter sig af dagbladenes databaseartikler og har de udvalgte artikler liggende bag det dokument de skriver på. En vekselvirkning mellem at formulere selv og læse på en meget enkel måde. Den hurtige og øgede tilgang til materialer har lettet arbejdet med at differentiere undervisningen og det er tydeligt, at kvaliteten af det skriftlige generelt er blevet bedre hos alle elever. Rapport: Fremtidens Undervisning 9

13 Et velkendt fænomen som diktat er afløst af undervisningsprogrammer, der sætter en tyk streg under computerens værdi som den tålmodige lærer. Gyldendals "Jeg vil stave" lader i første omgang alle elever skrive en traditionel diktat. De ved ikke, at en lang række gængse fejltyper er plantede her. Ved gennemretning tegner der sig en klar profil af den enkelte og herefter trænes individuelt i små kursusforløb understøttet af lyd og animationer. Stavetræning til 20 elever på 20 niveauer. I klassen går tre ordblinde elever, som med IT har fået et stærkt kort på hånden. Mange af de velkendte barrierer nedbrydes af programmer som Cd-Ord 3 og Vital, der med fornem talegengivelse læser alle typer indscannede tekster højt. Klasselokalet er også udstyret med en række traditionelle computere til løsning af mere avancerede funktioner som f.eks. billedbehandling. I typer af gruppeopgaver, hvor eleverne skal formulere en fælles tekst, bruges disse med deres store skærme, da det er meget befordrende for interaktionen, at alle hele tiden kan se, hvor man er i processen. Min påstand er, at flere inddrages end traditionelt, hvor en dygtig elev hurtigt ville overtage styringen helt. Uomtvisteligt er det, at de kommunikerer livligt og at det relaterer til det de ser. Klassens lejrskole gik til Bornholm. Eleverne skulle selv købe ind og fandt de lokale supermarkeder på nettet. Matematiklæreren sendte dem af sted med computeren for at lave prissammenligninger i regneark i de tilsvarende forretninger i Greve. Min rolle som lærer er ikke som tidligere. Jeg oplever hver dag at måtte inddrage elever med stærke IT-færdigheder i mange sammenhænge. Det gælder også små tekniske problemer. Hvis en computer driller, bliver den tømt og klonet på 10 minutter og er herefter klar igen. De ITstærke elever udgør et stort potentiale og løfter mange af tingene i den rigtige retning. Flere af dem ved mere end jeg og går ofte ind og løser nogle af de problemer, der opstår, og det kan faktisk være helt befriende, at man ikke altid skal fremstå i ekspertrollen. Vidensdeling foregår hele tiden, hvor eleverne lærer hinanden nye IT-færdigheder, uden man som lærer er involveret eller behøver blande sig. Omfanget heraf er så stort, at det helt konkret var et slæb at få en ny dreng i klassen på omgangshøjde. En forsker fra DPU, der har evalueret projektet, siger, at læreren må være i besiddelse af en blækspruttekompetence. Eleverne arbejder med vidt forskellige ting og en del tid går med at følge og opmuntre eleverne i den proces, de er i gang med. De medplanlægger og evaluerer løbende i en elektronisk logbog, der også tjener som lektiebog. For de fleste elever fungerer logbogen rigtig godt, mens nogle er mere forbeholdne af forskellige årsager. Meget tyder dog på at længere og mere varieret brug af logbog er ved at overbevise klassens skeptikere. I allernærmeste fremtid får alle en hjemmeopkobling med to linier, der ikke forstyrrer familiens telefon. Den sikrer eleverne adgang til nettet og serveren - den digitale undervisningskultur er rykket hjem på værelset. Afslutningsvis vil jeg give et konkret eksempel på et helt undervisningsforløb, hvor IT spiller med. I december arbejdede klassen med Julen som et tværfagligt emne i dansk, engelsk og kristendom. Der var to aspekter, et lokalt og et globalt. Rapport: Fremtidens Undervisning 10

14 Det lokale tog udgangspunkt i Greve Museums udstilling om grisen og dens betydning for den danske jul. Her var der tale om en individuel opgave, hvor eleverne medbragte deres computere og digitale kameraer på udstillingen. De tog notater og billeder og havde således et udmærket fundament for det arbejde, de skulle færdiggøre på skolen og hjemme. Fra deres plads i klassen kunne de endvidere frekventere museets hjemmeside for yderligere oplysninger. Det globale var i sit udgangspunkt langt mere svævende og uforudsigeligt. Eleverne blev i november bedt om at gå hjem og undersøge, om de havde familie eller venner i udlandet med en adresse. Det viste sig, at her var en ren guldgrube og mellem 20 og 30 relationer blev kontaktet på engelsk af eleverne. Deres skolebord var nu en arbejdsplads med kontakt til hele verden. Dagene i december var spændende, da næsten hver dag bragte nye engelsksprogede s. Ofte med et overraskende indhold. I Australien hørte vi om, hvordan mange unge tager en six-pack, et surfboard og en grillbøf juleaften, i Californien kørte vores familie rundt i bil efter julemiddagen og så på glimmer downtown, i Slovakiet feder man en karpe op i badekarret og i det buddhistiske Vietnam er forretningerne ved at indføre den kristne jul. I alt 16 flotte jul s blev det til og hver afsender fik videresendt de 15 andre som tak. Eleverne valgte at arbejde med teksterne i grupper og produktet blev en tekstsamling på engelsk. Som lærer var man ofte i den situation, at man hurtigt måtte skimme en frisk mail og printe ud med det samme. Denne form for aktualitet var spændende og førte os vidt omkring i bestræbelsen på at indkredse det faktum, at også den danske jul er et sammensurium af kulturelle påvirkninger udefra. Rapport: Fremtidens Undervisning 11

15 SKUB- skoleudvikling i Gentofte kommune. Jens Guldbæk, projektdirektør for skoleudviklingsprojektet SKUB i Gentofte Erfaringerne fra et informations- og kommunikationsteknologisk forsøgsprojekt Teknologi og Hverdag. Sammen med en række private IT virksomheder har SKUB iværksat et projekt på Experimentarium. Formålet med projektet har været, at både skoleverdenen og IT virksomhederne kunne blive klogere på, hvilke ingredienser der er vigtige at have med, for at arbejdet med IKT i folkeskolen skal blive en succes. Hvordan kan vi bruge IKT en i fremtidens skole? Hvad og hvordan skal børnene lære, så de vil lære mere? og i hvilke rammer lærer de bedst? Dette var nogle af de spørgsmål projektgruppen på Experimentarium stillede sig selv under forberedelserne til det omfattende IKT projekt: "Teknologi og Hverdag". Projektet har været et samarbejde mellem en række IT virksomheder, tre 8. klasser fra Gentofte Kommunes skoler, et pædagogisk/journalistisk undervisningsprojekt - Medietimen - og SKUB.. Projektet er blevet til fordi vi har indset, at der er en nær sammenhæng mellem fremtidens læring, pædagogik og teknologien. Vi skal ikke tage stilling til om teknologien skal ind i skolen. Den er allerede en vigtig del af samfundet og børnenes fritidsliv. Vi skal tage stilling til hvordan brugen af den giver mest mulig mening for indholdet i børnenes læring, og inddrage børnenes erfaringer i brugen af den. Læringsbegrebet Mængden af viden og information er i dag enorm, og det er derfor nødvendigt at børn lærer at lære. Læringsbegrebet vil i langt højere grad omhandle videns skabelse og læring og i mindre grad reproduktion af viden. Underviseren som vejleder Fremtidens undervisning vil blive præget af konstante forandringer. Faglig viden er fortsat nødvendig, men at skabe forudsætninger for forandring kræver noget mere. Læreren skal kunne tilrettelægge undervisningsforløb, der ofte er præget af processer. Lærerrollen vil derfor udvikle sig mod at være vejledende, procesorienteret og værdsættende og i mindre grad kundskabsformidlende. Fra reproduktion til kreativitet Disse tre elementer danner tilsammen en helhed, som det er vigtigt at udvikle i et samspil med hinanden. Tilsammen danner de en udviklingsmæssig helhed, som gør at fremtidens læring kan gå fra reproduktion til kreativitet fra vidensformidling til nyskabelse af viden. Læringsbegrebet Teknologi og mangfoldighed Som undervisningsmiddel er IKT mere end et værktøj. Det er som de tidligere kommunikationsredskaber telefon, radio, fjernsyn m.m. samfundsomvæltende i den forstand, at vi endnu engang tager et redskab i anvendelse og bruger det til en udvidelse af kendte aktiviteter. Teknologien rummer en mangfoldighed som bla. Undervisningsmidler Lærerrollen Rapport: Fremtidens Undervisning 12

16 i sammenhæng med børns læringsstile og de mange intelligenser, kan fordre en ændret og bedre læring for børnene. Målet er at lærere og børn oplever at det er rigtig godt og nødvendigt at arbejde med teknologien. Midler Metode Indhold Nødvendighed Brugen at IT skal redefineres fra at være et trænings- og informationsmedie til at være et kommunikations- og læringsredskab. Projektarbejdsformen, hvor svaret på opgaven ikke er givet på forhånd, hænger godt sammen med brugen af IKT. IKT en giver børnene mulighed for at indhente, sortere og fastholde information og bruge det i læringssituationen. Teknologiens mangfoldighed Det teknologiske læringsrum kan understøtte børnenes kreative og eksperimenterende brug af medierne og nettet. Læringsrummet giver børnene en mangfoldighed til at lære og til at udtrykke sig. Behov for helhed At få teknologien til at blive en succes i skolen kræver at der er tænkt i helhed. På det konkrete plan skal der være tænkt i rum, møbler, teknik, programmer og service. Hvis dette, sammen med indhold, hands on og vidensskabelse indgår, vil det lykkes for hele skolen. Hvis projektet indeholder et enkelt element giver det mening der hvor det implementeres ikke i hele skolen. Vi skal tænke i helhed der er brug for en intensiv udbredelse af teknologi i skolen for at vores børn kan lære mere. Læs mere under: se under Andre projekter og Ung i medier. Rapport: Fremtidens Undervisning 13

17 ZOOMtv Den interaktive Medieskole Professionel. Interaktiv. Læring. Ib Potter, projektleder, TV/MIDT-VEST Visionen var At skabe et visionært og lærende new media miljø i professionelle rammer for børn, unge og deres lærere. At styrke undervisningen i levende billeder og IT, så både lærere og elever er i takt med den digitale virkelighed. Formål med projektet At give børn og unge en kritisk og konstruktiv forståelse for brugen af billedsprog og IT. Alle bliver inddraget i aktiv og interaktiv produktion af levende billeder. At bruge billedsprogsundervisningens faglighed og det interaktive aspekt i ZOOMtv til at udruste de unge med sociale og personlige kompetencer. Dem er der brug for i fremtidens samfund. At medvirke til en generel opkvalificering af multimedieundervisningens faglige og didaktiske aspekter. Baggrunden for ZOOMtv Inden længe er billedfortællinger for alvor et naturligt udtryksmiddel. Snart vil der på hver anden konfirmands gavebord ligge et digitalt videokamera. Prisen på kameraer og redigeringsudstyr falder. Allerede i dag har de fleste elever og studerende overhalet deres lærere hvad angår billedforbrug og IT-forståelse. Det er nu billederne skal ind i alle skoleformer som et supplement til den sproglige udtryksform. TV-fortællingen vil i det hele taget blive hvermands eje med den digitale udvikling. TVstationen anskuer sig selv som et kompetencecenter for IT&Medier, og ønsker at bygge broer til omverdenen gennem utraditionelle alliancer med pædagogiske miljøer, folkeoplysning, erhvervsliv m.m. Det er den situerede læring - mesterlæren i den hurtige digitale kultur der er projektets styrke. ZOOMtv i praksis Kurserne er praktisk orienterede og de synlige resultater kan umiddelbart bruges i undervisningen. Den enkelte klasses lærere arbejder sammen i et team og bliver en del af et udvidet digitalt netværk på tværs af skoler. Efter kurset påbegynder lærerteamet et mediefagligt projekt hjemme på skolen, og der undervises i nyheder, features, fiktion m.m. Netværket er ZOOMtvs website og nerve, Det fungerer som et "seven-eleven" virtuelt læringsrum. Døgnet rundt er der adgang til en løbende opdateret vidensdatabase og alle deltagere kan følge med i hinandens processer og produkter i tekst og levende billeder på biografen. De opfølgende kursusdage sikrer både den faglige og pædagogiske kvalitet - og netværkets udvikling. Yderligere ligger der en garanteret kursuseffekt i denne del af konceptet. Det pædagogiske udgangspunkt er elevernes fascination og forbrug af billedmediet og internettet. Allerede nu er 9 midt-og vestjyske kommuner, 17 skoler med 60 lærere og 700 elever involveret i ZOOMtv. Rapport: Fremtidens Undervisning 14

18 Underviserne på ZOOMtv Alle undervisere er professionelle TV-folk og en del af dem er læreruddannede. Journalister, fotografer og teknikere er fra TV/MIDT-VEST. Nogle af os har desuden en pædagogisk uddannelse. ZOOMtv har også en stor kontaktflade til professionelle TV-folk og undervisere i ind- og udland. Hvad indeholder et kursusforløb på ZOOMtv? I alt består et ZOOM-kursus i 80 timers kursusforløb. De første 40 timer gennemgåes i et sammenhængende forløb. De efterfølgende timer fordeles over skoleåret parallelt med praktisk undervisning. Introduktionsuge Gennemgang af kamera og fotografiske begreber - komposition og billedopbygning Introduktion til og gennemgang af digital redigering, skik og brug i redigering, speak, pakning til internettet og andre medier. Der arbejdes med holdning til tv, manuskriptskrivning og praktiske opgaver. Varighed: 40 timer Opfølgningsdage Genrene nyheder, features, og fiktion har hvert sin tema dag. Video på Internettet, opbygning af eget site og brugen af Interenettet har sin egen temadag. Derudover er der en fag-didaktisk og pædagogisk dag. Hvad lærer eleverne? Som seer og medborger Eleverne i et ZOOM-projekt får nye tv-redskaber. De bliver opmærksomme og kritiske seere, der lægger mærke til klipning og opbygning af et indslag. De får værktøj til at gennemskue, hvordan mediet altid vil være et udsnit af virkeligheden altså en redigeret virkelighed. De lærer også hvordan man effektivt kan formidle et budskab, - altså en vigtig demokratisk kompetence. Viden Arbejdet med ZOOM giver konkret viden om mange ting. Lige fra viden om arbejdsmarkedsstof til kulturpolitik og hårde stoffer. Før optagelserne kan gå i gang skal der nemlig laves en grundig research. Derfor er medieundervisning også et tværfagligt begreb det er historiernes indhold der definerer det faglige indhold. Færdigheder I den tekniske afdeling får eleverne et grundlæggende kendskab til kamera og redigering. Samtidig lærer de nogle computer-teknikker og informationssøgningskompetencer, som de også kan bruge i andre sammenhænge. Derudover bliver elevernes sproglige evner styrket, og de bliver trænet i at holde tråden i f.eks. en skriftlig opgave. Rapport: Fremtidens Undervisning 15

19 Dannelse På det personlige plan lærer eleverne bl.a. at træffe aftaler og at omgås mange forskellige mennesker. De lærer at samarbejde, at koordinere og at planlægge et forløb med fokus på et bestemt produkt. Den vigtigst pointe er måske, at eleverne lærer at opfylde krav fra lærere, kilder og klassekammerater. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Sandt er det at projektet er kommet godt fra start. Men undervejs har der været og er der stadigvæk mange barrierer. Den mere overordnede er ZOOMtvs status som en privat kursusudbyder, og som ny aktør i et traditionelt pædagogisk efteruddannelsesunivers. Nu er ZOOMtv på vej ind i ungdomsuddannelser og komptencegivende uddannelser, hvor man efterpørger en opdateret kompetence indenfor IT og medier. Som bekendt er ny viden gammel i morgen i den digitale verden. Også ZOOMtv undergår forandringer og justeringer, i takt med ændrede målgrupper og de nye udfordringer bredbåndet rummer. Digital TV i undervisningen, folkelige aktører og redigering direkte på internettet er nogle af de opgaver vi arbejder med i samarbejde med skolerne og kommunerne herovre. Rapport: Fremtidens Undervisning 16

20 Rapport: Fremtidens Undervisning 17

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Projektbeskrivelse - Økonomiafdelingen på vej i Ny Campus Vejle Målsætning En samlet fleksibel og mobil økonomiafdeling på vej i ny Campus i Vejle Afprøve at arbejde i forskellige zoner & i forskellige

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Nutidens digitale folkeskolen

Nutidens digitale folkeskolen Nutidens digitale folkeskolen Af Lars Grønlund Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Kopi- og arbejdsmappe

Kopi- og arbejdsmappe sfo-pædagogik Kopi- og arbejdsmappe til SFO inspiration til det pædagogiske arbejde Malene Erkmann Susanne Malmborg Harder Kamilla Frimodt Madsen Mai-Britt Herløv Petersen 1 Hvad siger loven om SFO? 1

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere