fødevarer Kend dine Guide Alt om tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.
|
|
- Sofia Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foto: Scanpix Guide Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Kend dine fødevarer Alt om tilsætningsstoffer Tjek varen med din telefon
2 Fødevarer INDHOLD I DETTE HÆFTE: Vi køber vores mad i blinde... 4 Tjek varen med din telefon... 7 Det skal der stå om fødevarerne... 8 Sådan læser du en ingrediensliste korte råd PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3 3
4 Vi køber vores mad i blinde Foto: Ty Stange Mange madproducenter forsøger at skjule, hvor din mad kommer fra Lykke Wiborg Christensen wib@bt.dk Som forbrugere får vi ofte ingen information om, hvor en fødevare er produceret, eller om, hvilket firma, der har produceret varen. Tværtimod gør mange producenter, hvad de kan, for at skjule eller i hvert fald så tvivl om oprindelsen. Tulip har fabrikker i Tyskland, hvor de producerer al deres bacon, pølser og det meste pålæg. Og nogle af Steff Houlbergs færdigretter bliver produceret hos en helt tredje virksomhed i Belgien, og så sætter Tulip/Steff Houlberg bare deres eget logo på uden at nævne, hvor varen er produceret. Øllen Skovlyst, fra mikrobryggeriet ved Hareskoven i Værløse, bliver fremstillet i udlandet. På etiketten bag på flasken skriver de med småt: Produceret i EU. Og selvom en vare bliver lavet i Danmark, eller et andet EU-land, så er det sjældent, forbrugerne bliver oplyst om, hvor råvarerne i produktet kommer fra. De kan komme fra alle mulige lande inden for og uden for EU. Med hestekødsskandalen gik det op for mange forbrugere, at ingredienserne i færdigretter og andre forarbejdede fødevarer ofte kommer langvejs fra. Og ofte bliver en produktion af pølser, pålæg og færdigretter stykket sammen med kød fra flere forskellige lande, uden at vi som forbrugere har en chance for at vide, hvor ingredienserne kommer fra. Kræver mere viden Thorkild Nielsen, der er lektor ved Aalborg Universitet og med i forskningsgruppen Foodscape, siger, at vi som forbrugere ofte ikke aner, hvor den mad, vi køber, egentlig kommer 4
5 fra. Og producenterne oplyser ofte ikke engang, hvor produktet er lavet. - Det er blevet næsten umuligt at få oplysninger om vores fødevarer. Vi spiser i blinde. Mange fødevarer oplyser ikke, hvor de er fra, og hvad det egentlig er, spiser, siger Thorkild Nielsen. Men ifølge Thorkild Nielsen er der en tendens til, at forbrugerne kræver mere viden om fødevarerne. - Vi ser en dobbelthed på fødevareområdet i dag. På den ene side findes der en lang række fødevarer, hvor forbrugerne får så lidt som muligt om varen og ingredienserne. På den anden side er der en tendens til, at nogle specialprodukter begynder at give flere oplysninger om varerne, siger Thorkild Nielsen. Den dobbelthed afspejler forbrugernes holdninger til fødevarer, siger fremtidsforsker Birthe Linddal, der i sit arbejde har meget fokus på fødevarer. Det er blevet næsten umuligt at få oplysninger om vores fødevarer. Vi spiser i blinde. Mange fødevarer oplyser ikke, hvor de er fra, og hvad vi egentlig spiser Thorkild Nielsen, lektor ved Aalborg Universitet - Mange er ligeglade og har tillid til industrien - de tænker hvis det findes i supermarkedet, så er det nok o.k. De personer tager for givet, at der er styr på det. Men en anden gruppe går ind for gennemsigtighed, og de er kritiske over for forarbejdede fødevarer og industrien. Og de repræsenterer en tendens, der er på vej frem. Ca procent af forbrugerne har i dag de holdninger, og gruppen vokser, siger Birthe Linddal. skal have styr på, hvor de har råvarerne fra, og hvem de sælger deres egne varer videre til. Kravet er, at alle i en produktionskæde, fra landmand til supermarked, skal kende fødevarernes vandring et led frem og et tilbage. Informationerne skal myndighederne kunne bruge i tilfælde af, at der er noget galt med en fødevare, og man skal finde fødevarens oprindelse. - Oplysningerne findes, så myndighederne kan bruge det. Men forbrugerne har ikke adgang til informationerne, siger Thorkild Nielsen. Et dansk initiativ kaldet Foodtag forsøger via en app at gøre disse informationer tilgængelige for forbrugerne. Mange små virksomheder med kvalitetsprodukter og niche-produktioner vil gerne skabe øget gennemsigtighed. De store spillere i markedet, som de store mærkevarefirmaer, vil endnu ikke være med. Det fortæller Jens Uggerhøj, der er bestyrelsesformand for Foodtag. Et gennembrud - Det er de virksomheder, der har positive ting at fremhæve, som vil bruge det. Foodtag vil være et gennembrud for mange mindre producenter, og det vil generelt gavne danske producenter, fordi danskerne gerne vil købe danske produkter, hvis de ved, at de er danske, siger Jens Uggerhøj. Dansk Supermarked har lavet sine egne krav til mærkning på deres private label-linjer som Budget, Levevis og Princip. Her skal der oplyses om producentens navn, landet varen er produceret i, og, så vidt det er muligt, hvor hovedingrediensen i varen kommer fra. Kvalitetschef i Dansk Supermarked Jørgen Bentzen siger, at der ikke er tvivl om, at forbrugerne gerne vil have disse oplysninger. - Der vil blive ved med at være efterspørgsel efter åbenhed om de fødevarer, som vi sælger. Kunderne ønsker ærlig information om fødevarerne og så mange informationer som muligt, så de har mulighed for at træffe et kvalificeret valg, siger Jørgen Bentzen. Oplysningerne findes Fødevareindustrien kan da også sagtens give forbrugerne oplysningerne, hvis de vil. Myndighederne over alt i EU stiller nemlig i forvejen krav til fødevareindustrien om, at de 5
6 ER DET VÆSENTLIGT FOR DIG AT VIDE, hvor fødevarerne kommer fra, hvor råvarerne kommer fra og at få viden om fremstillingsmetoder? Rikke Sørensen, 46 år Salgsleder - Jeg køber mest dansk, hvis jeg kan komme til det, så det er væsentligt at kunne se, hvor fødevaren kommer fra. Jeg vil også gerne have information om, hvordan dyrene er blevet behandlet, så jeg ikke køber noget, hvor dyrene har haft det dårligt. Jan Frøjdenlund, 59 år, Arbejder for forsvaret - Det vigtigste for mig er at finde ud af, hvordan produkterne er lavet. Da jeg så et program om, hvordan fiskeoliepiller blev lavet, så stoppede jeg med at tage dem. Jeg går ikke så meget efter, hvilket land fødevarerne kommer fra, men jeg synes, det er mærkeligt, at dansk fisk bliver sejlet om på den anden side af jorden for at blive lavet til fiskefingre. Sådan noget vil jeg gerne vide. Solveig Frederiksen, 65 år Pensioneret lærer - Det er væsentligt, at man kan se, hvor fødevarerne kommer fra. Jeg prøver altid at købe danske varer, da der for eksempel er flere pesticidrester i udenlandsk frugt og grønt. På mange importerede varer står det ikke tydeligt, hvad oprindelseslandet egentlig er, og ingredienserne kan være fra mange forskellige lande, så man ved ikke, hvor det egentlig kommer fra. Jeg synes, det er vigtigt, at man får de oplysninger. 6
7 Tjek varen med din telefon Lykke Wiborg Christensen Flere virksomheder og brancher vil gerne åbne sig og give forbrugerne oplysninger om, hvor fødevarerne er produceret, og hvor de råvarer, der er brugt i fødevaren, er produceret. Det danske sporbarhedssystem Foodtag arbejder for at udbrede en app, som forbrugerne kan bruge til at scanne en QR-kode på en fødevare, og på den måde få detaljerede oplysninger om netop det produkt, de står med i hånden. Det kan være informationer om, fra hvilken gård mælken kommer, eller hvilken ko eller gård noget oksekød kommer fra, og hvor og hvornår koen er blevet slagtet og opskåret. Eller oplysninger om fremstillingsmetoder. - Foodtag-app en kan i princippet give forbrugerne adgang til uanede mængder af oplysninger om deres fødevarer, hvis bare producenterne tør og vil spille med, siger bestyrelsesformand for Foodtag Jens Uggerhøj. Helt ny ordning I dag er firmaer som Thise Mejeri, Himmerland Kød og Halkær Ådal, der laver økologiske færdigretter, med i samarbejdet om at give adgang til mere information om maden. Endnu leverer kun ca. 10 virksomheder reelle oplysninger til app en om deres produkter. Foodtag forventer, at det vil være steget til 30 omkring nytår. Ordningen er stadig me Med en ny app vil man kunne hente detaljeret information om fødevarer. get ny. Systemet kan håndtere enhver form for fødevare, og man kan lægge alle typer af informationer ind. For eksempel informationer om allergi, næringsdeklarationer og om virksomhedens etiske profil. Udstyr på fiskekutterne Indtil videre driver nicheprodukterne udviklingen. Men en storindustri som fiskeribranchen er også med og ønsker at give forbrugerne mere information. Fiskeribranchen er i fuld gang med at installere udstyr på alle danske fiskekuttere, så forbrugerne fremover ret præcist kan få oplyst, hvor deres fisk er blevet fanget. Når systemet kommer helt op at køre i 2014, vil det også være muligt for fiskehandlere at have en skærm i butikken, der oplyser kunderne om, hvor dagens fisk i disken præcis kommer fra. Ligesom fangst-informationerne vil kunne stå på etiketten på fisk i supermarkedernes kølediske eller de vil kunne hentes via Foodtag-app en. - Med dette danske system kommer oplysningerne direkte fra fartøjerne ind i systemet. Man vil kunne sige præcist, hvor fisken er fanget og hvilke redskaber der er brugt, altså metoden fisken er fanget med. Redskaberne har betydning for havmiljø og bæredygtighed, og kan derfor også være et parameter hos forbrugerne, siger Jonathan Broch Jacobsen, fiskerikonsulent i Danmarks Fiskeriforening. 7
8 Det skal der stå om fødevarerne Hvad er reglerne: Hvornår skal fødevarer mærkes med oprindelsesland, og hvilke varer skal ikke mærkes med oprindelsesland. Her SKAL det oplyses, hvor fødevaren kommer fra: Okse og kalv Fersk og frosset okse- og kalvekød skal mærkes med følgende oplysninger: Land, hvor dyrene er født. Land, hvor dyrene er opvokset. Land, hvor dyret er slagtet. Land, hvor dyret er opskåret. Hvis dyrene er født, opvokset og slagtet i det samme land, kan der i stedet for født i og opvokset i angives oprindelse i. Hvis hakket okse- og/eller kalvekød er fremstillet, altså hakket, i det samme land, som dyret er født, opvokset og slagtet i, så er det nok at skrive, hvor dyret er slagtet og hvor det er fremstillet (= hakket). Kylling Ved rå fersk og frossent fjerkræ - for eksempel kylling, and og kalkun - fra lande uden for EU skal der stå, hvilket land det kommer fra. Andre fødevarer, som skal mærkes med oprindelsesland: Æg - mærkes med en landekode. Landekoden for Danmark er DK. Frisk frugt og grønt - dog med visse undtagelser. Se længere nede. Ekstra jomfruolivenolie og jomfruolie. Fisk. Honning. Vin. Her er intet krav om mærkning af oprindelsesland: 8
9 Andet Kød På alle andre typer fersk og frossent kød - for eksempel svin, lam, ged og hest og på kylling, ænder og kalkun fra EU - findes der ingen krav om, at forbrugeren skal kunne vide, hvilket land dyret kommer fra. Men mange supermarkeder vælger at give forbrugerne oplysningerne alligevel. På følgende frisk frugt og grønt er der ikke krav om, at oprindelseslandet skal være oplyst: Sukkermajs. Bananer. Rodfrugter som spisekartofler, jordskokker, søde kartofler. Krydderurter Nødder (undtagen mandler, hasselnødder og valnødder, som sælges med skal.) Vilde svampe. Spirer og spirende frø. Færdigretter Der findes ingen krav om, at forbrugerne skal kunne vide, hvor fødevarerne kommer fra, hvis de indgår som ingredienser i færdigretter. Og det er uanset, om der er tale om oksekød, fjerkræ fra lande uden for EU eller andre fødevarer, der, hvis de blev solgt rå, ville falde ind under regler om, at oprindelseslandet skal oplyses. Dog må oplysninger på pakken ikke være vildledende. Så færdigretter skal mærkes med oprindelsesland, hvis det kan være vildledende, at de ikke er mærket med det. 9
10 Sådan læser du en ingrediensliste Rækkefølgen af ingredienser En madvare, der er lavet af flere forskellige råvarer (ingredienser), skal mærkes med en såkaldt ingrediensliste. I ingredienslisten skal råvarerne stå i rækkefølge efter faldende vægt dvs. det der er mest af i varen skal stå øverst på listen. Eksempel 1: Kløver Sødmælksyoghurt fra Arla Mælk, sukker 7,5%, jordbær 6,5%, modificeret kartoffelstivelse, fortykningsmiddel : citruspektin, surhedsregulerende middel: citronsyre, yoghurtkultur. Hvis en fødevare består at flere dele som for eksempel en islagkage, der består af is, lagkagebunde og vekao kan man skrive ingredienserne i parantes for de enkelte dele, så forbrugeren kan se, hvilke ingredienser, der er i isen og hvilke der er i lagkagebundene, og hvad vekaoen er lavet af. I hver parantes skal ingredienserne stå i rækkefølge, så den ingrediens der er mest af, står først. Hvis der er flere slags af en type emulgator i varen kan man skrive emulgatorer og så i parantes skrive hvilke. 10
11 Eksempel 2: Brownie Islagkage fra Premier Is 55 % flødeis med vaniljesmag (vand, 13 % fløde, sukker, mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, emulgator (mono- og diglycerider af fedtsyrer), stabilisatorer (natriumcarboxymethylcellulose, guargummi, carrageenan), vaniljearoma), 38 % kakaokagebund (sukker, æg, hvedemel, vegetabilske olier, 2 % kakao, hvedestivelse, salt, dextrose, hævemidler (natriumhydrogencarbonat, dinatriumdiphosphat), emulgatorer (mono- og diglycerider af fedtsyrer, sojalecithin), surhedsregulerende middel: citronsyre, vitamin (vitamin A), aroma), vekao (vegetabilsk fedtstof, sukker, kakaomasse, emulgator: lecithin), ristede hasselnødder. Grøn: Hovedingredienser i faldende orden efter mængde. Gul: De ingredienser som udgør hovedingrediensen, der i dette tilfælde er is. Blå: I parentesen er det præciseret, hvilke emulgatorer, der er anvendt. 11
12 Mængden af ingredienser Fødevareproducenterne skal angive, hvor meget varen indeholder af væsentlige ingredienser, fx hvor mange rejer, der er i rejesalaten. Det er ikke alle ingredienser i en fødevare, som skal angives med mængde. Kun når producenten fremhæver ingrediensen i mærkningen, skal mængden skrives på varen. Mængden skal som udgangspunkt angives: Når ingrediensen indgår i varens navn eller står i forbindelse med varens navn. På en 'Pizza med skinke og champignon' skal det oplyses, hvor meget skinke og champignon, der er i varen. Hvis der på en kage står 'bagt med smør', skal det fremgå, hvor meget smør, der er i varen. Når der er et billede af ingrediensen, eller den er fremhævet på anden måde. Hvis der fx er et billede af en laks på en fiskepaté, skal mængden af laks i patéen angives. Når forbrugeren normalt forventer, at ingrediensen er i varen. Det gælder fx mængden af oksekød i gullasch eller mængden af rødbeder i russisk salat. Når ingrediensen er vigtig for at karakterisere varen og adskille varen fra lignende varer. Det gælder fx marcipan, som kan laves af varierende mængder mandler og abrikoskerner. Små pakninger Der er særlige regler for de såkaldte små pakninger, dvs. pakninger, hvis største overflade er mindre end 10 cm2. Her er det tilstrækkeligt at oplyse om allergene i ingrediensens varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed samt eventuelt næringsdeklaration. Det er frivilligt, om man vil give flere oplysninger. 12
13 Tilsætningsstoffer Med enkelte undtagelser skal der altid oplyses om tilsætningsstoffer. Der skal både stå, hvilken kategori af tilsætningsstoffer, der er brugt, fx 'konserveringsstoffer', og tilsætningsstoffets betegnelse. Som betegnelse kan enten bruges et navn ('sorbinsyre') eller et nummer ('E 200'). Farvestoffer (E 100- E 199) Konserveringsstoffer (E 200-E 299) Antioxidanter (E 300-E 399) Konsistensmidler (E 400- E 499) Andre stoffer (fra E 500) Stoffer med numre over 500 har forskellige funktioner, fx hævemidler, smagsforstærkere og sødestoffer. Eksempler på antioxidanter: Asorbinsyre (Vitamin C), Lecithin, Citronsyre Konsistensmidler - (E E 499) Konsistensmidler er emulgatorer, fortykningsmidler, stabilisatorer med mere. De kan påvirke en fødevares konsistens på mange forskellige måder. Fx gør emulgatorer det lettere at sammenblande vand og olie, og derfor bliver det brugt i fremstilling af margarine. Fortyknings- og geleringsmidler gør derimod fødevarer mere tyktflydende. Fugtighedsbevarende midler kan beskytte maden mod udtørring. Mens stabilisatorer fx kan forhindre mayonnaise i at skille eller kakaomælk i at få bundfald. Farvestoffer (E 100-E 199) Giver madvaren farve eller pepper den eksisterende farve op. Fødevareproducenterne kan tilsætte farve for at opnå ensartethed. Men farvestoffer kan også blive brugt til at dække over, at en fødevarer ikke er af god kvalitet. Konserveringsmidler (E 200- E 299) Forlænger en fødevares holdbarhed ved at beskytte den mod mikroorganismer, der kan ødelægge den Antioxidanter: (E E 399) Antioxidanter forlænger fødevarens holdbarhed ved at beskytte den mod iltning. Iltning gør fedt harskt dermed uspiseligt og det misfarver fødevarerne så et stykke frugt bliver brunt. Antioxidanter kan også forhindre denne misfarvning. 13
14 Lidt mere om de enkelte typer af konsistensmidler: Emulgatorer, fx lecithin (E 322), anvendes, når vand skal blandes med et fedtstof som ved fremstilling af margarine. Fortykningsmidler og geleringsmidler gør fødevarer mere tyktflydende. Pectin (E 440) kan fx få marmelade og gelé til at stivne. Stabilisatorer kan fx forhindre, at mayonnaise skiller, eller at kakaomælk får bundfald. Fx Carrageenan, Guargummi og johannesbrødkernemel stabiliserer, men gør også fødevarerne mere tyktflydende. Fugtighedsbevarende midler beskytter maden mod udtørring. Fyldemidler får en fødevare til at fylde mere uden at øge dens energiindhold. Bruges bl.a. i sødemidler for at lette doseringen. Konsistensmidler holder fx forarbejdede frugter og grønsager sprøde. Modificerede stivelser anvendes i mange fødevarer, fordi de bl.a. kan tåle temperaturændringer uden at miste evnen til at binde væske. 14
15 Andre tilsætningsstoffer (fra E 500) Antiklumpningsmidler mindsker pulverprodukters tendens til at klumpe sammen, fx siliciumdioxid (E 551). Drivgasser er luftarter, der bruges til at presse fødevarer ud af en beholder, fx dinitrogenoxid (E 942) til flødeskum på spraydåse. Hævemidler til bagværk, fx natriumhydrogencarbonat (E 500) (natron) og ammoniumhydrogencarbonat (E 503) (hjortetaksalt). Melbehandlingsmidler forbedrer melets bageegenskaber, fx ascorbinsyre (E 300). Overfladebehandlingsmidler giver fødevaren et skinnende udseende eller et beskyttende lag, fx carnaubavoks (E 903) til citrusfrugter. Skumdæmpningsmidler anvendes for at forhindre eller reducere skumning. Smagsforstærkere forstærker fødevarens egen smag eller lugt, fx mononatriumglutamat (E 621) ("det tredje krydderi"). Smeltesalte bruges fx i smelteoste til at binde vand og fordele fedtet. Surhedsregulerende midler bruges for at regulere madens surhedsgrad, fx mælkesyre (E 270). Sødestoffer anvendes til at give en sød smag. Kilde: Fødevarestyrelsen: fvst.dk og Tilsætningsstoffer - E- numre 15
16 7 korte råd Køb dansk frugt og grønt (færre pesticidrester og færre sygdomsfremkaldende bakterier og virus) Køb danske æg og dansk kylling (ingen salmonella og bedre dyrevelfærd hos slagtekyllinger) Køb dansk kalv (bedre dyrevelfærd) Køb dansk mælk (bedre dyrevelfærd) Køb dansk svinekød (grundig salmonella- og antibiotikaovervågning) Køb generelt dansk kød (detaljeret medicinovervågning) Køb dansk oksekød (bedre dyrevelfærd) 16
Guide: Det er der i din mad
Guide: Det er der i din mad Ikke engang supermarkederne selv ved, hvor kødet i de mange færdigretter kommer fra. Forbrugerne har ingen mulighed for at tjekke råvarernes oprindelse. Her giver vi dig fuldt
Læs mereTema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Læs mereChokolade tærte med pære
HVEDEmel, sukker, pære, creme (vand,sukker, modificeret kartoffelstivelse, stabilisator E 450iii, E 339ii), geleringsmiddel (carrageenan), fortykningsmiddel (guargummi), aroma, salt, farvestoffer (E 160b,
Læs mereHvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider
Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan griller du 18 sundere Masser af tips og tricks til grillsæsonen sider Grillmad INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sådan griller du sundere...
Læs mereTema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Læs mereTilsætningsstoffer og økologi
Kun relativt få tilsætningsstoffer er tilladte at bruge i økologiske fødevarer, da en af ideerne med økologi er at produkterne skal være så naturlige og opringelige som muligt som muligt. I økologiske
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereGuide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm
Læs mereGuide. i naturligt mad. Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.
Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spis dig sund i naturligt mad 22 sider Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom Spis naturligt og undgå sygdom INDHOLD I
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereGuide. brugte biler BILLIGSTE. Gør et godt køb. sider. Se hvor i landet det er billigst. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Gør et godt køb De BILLIGSTE brugte biler Se hvor i landet det er billigst Her finder du de bil Københavnerne kører
Læs mereNye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling
Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december
Læs mereDeklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen
Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt
Læs mereMærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet
Mærkning af allergener i fødevarer Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Program Generel lovgivning om fødevaremærkning Hvad er allergene stoffer i fødevarer? Mærkning med
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereGuide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Find din vej i kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FIND VEJ I KOSTJUNGLEN INDHOLD: Find vej i kostjunglen...4
Læs mereguide - og kom kiloene til livs Drop mellemmåltiderne sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Guide: Få styr på dine mellemmåltider Drop mellemmåltiderne - og kom kiloene til livs Ud af comfortzonen med Krisztina
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer 2 Facts om tilsætningsstoffer 2 Hvad er tilsætningsstoffer og er de nødvendige? 3 Hvordan må
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereEKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?
Læs mereTilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?
Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereGuide. Bliv en haj i. fitnesscenteret. sider. 9 TIPS: Undgå at ligne en nybegynder. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Bliv en haj i fitnesscenteret 9 TIPS: Undgå at ligne en nybegynder 9 tips til fitness-centeret Sådan undgår du at ligne
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereGuide. Undgå at blive blændet af sundhedsglorien. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Undgå at blive blændet af sundhedsglorien Styrk dit liv med Chris MacDonald Tag ansvar for din egen sundhed INDHOLD:
Læs mereGuide. motivationen. Beløn dig selv når. halter. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Beløn dig selv når motivationen halter Styrk dit liv med Chris MacDonald Beløn dig selv, når motivationen halter Af Line Felholt
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereDIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet
DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal
Læs mereNy rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier
Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Indledning Fødevareøkonomisk Institut, ved Københavns Universitet har undersøgt forbrugernes
Læs mereGuide Kom i form til sommerens motionsløb Begynder Let øvet Erfaren sider
Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom i form til sommerens motionsløb Begynder Let øvet Erfaren 8 sider Kom ud af dit vinterskjul Vil du være klar til sommerens
Læs mereINGREDIENSER. Hakket Oksekød fra Nordjysk Naturkød. Pasteuriseret KOMÆLK, Salt, MÆLKESYREKULTUR, Osteløbe, Farvestof (E160b), Stabilisator (E509)
JAGGER-BURGER (JAGGER-DOUBLE-BURGER) JAGGER DIP HVEDEMEL, SMØR, ÆG, Vand, SKUMMETMÆLKSPULVER, Tørgær, Salt, Sukker, Kaffe Rapsolie, Vand, Pickles (Agurk, Vand, Eddike, Salt), ÆG, LØG, DIJONSENNEP (Vand,
Læs mereguide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Skab en varig livsstilsændring Varig livsstilsændring INDHOLD I DETTE HÆFTE: Skab en varig livsstilsændring...
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereguide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald
guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan rydder du op i PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde
Læs mereForklaring på bindefars.
Forklaring på bindefars. En bindefars er en ekstremt fint hakket fars. Den får konsistens som tyk slim. Den er med til at holde sammen på pølsen, binde den, og give den spændstighed. De faktorer som gør
Læs mereStyrk din selvværdsmuskel. Guide. sider. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 Styrk din selvværdsmuskel sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Kom i form med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereGuide. Er din PENIS normal? Penisforlænger, penispumpe, penis-sleeve eller operation? sider Jo længere des bedre
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Jo længere des bedre Er din PENIS normal? Penisforlænger, penispumpe, penis-sleeve eller operation? INDHOLD: Jo længere
Læs mereUGE 17 Mandag: Gnavebolle Pasta salat m/ skinke pastaskruer skinke salat,ærter,majs dressing grovflutes Majstrekant m / kalkun (majstrekant kalkun
UGE 17 Mandag: 1) Gnavebolle (Blød dej varieret med gulerod og trekorn) 2a) Pasta salat m/ skinke (pastaskruer:durum hvede samolina,skinke:svinekød (83%)vand,salt,surhedsreg.middel(E325)druesukker,stabilisatorer(E451,452,450),antioxidant(E301),konserveringsmid
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereGuide. Foto: Iris. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Sådan fornyer du din. viljestyrke
Foto: Iris Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Sådan fornyer du din viljestyrke 1sid0e r Styrk dit liv med Chris MacDonald Du skal huske at fo Viljestyrken er flad som
Læs mereguidedecember 2014 7 opskrifter Julemad med Lene Hansson sider I SUND og SLANK version
guidedecember 2014 30 sider 7 opskrifter Julemad med Lene Hansson Se flere Se flere guider guider på bt.dk/plus på bt.dk/plus og b.dk/plus og b.dk/plus I SUND og SLANK version 2 SUND OG SLANK MED LENE
Læs mereGuide. Sådan træner og tænker du dig yngre. sider. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan træner og tænker du dig yngre 10 sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE: Træn og tænk dig
Læs mereGulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereINGREDIENSER. HVEDEMEL, SMØR, ÆG, Vand, SKUMMETMÆLKSPULVER, Tørgær,Salt, Sukker, Kaffe
BURGERS CHEESEBURGER KRYDDERIER HVEDEMEL, SMØR, ÆG, Vand, SKUMMETMÆLKSPULVER, Tørgær, Salt, Sukker, Hakket Oksetykkam Tomatpuré, Eddike, Sukker, Salt, Krydderi- og Krydderurte ekstrakter (indeholder SELLERI),
Læs mereguide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende
Læs mereGuide. Snup en digital detox. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.
Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Snup en digital detox Styrk dit liv med Chris MacDonald Snup en digital detox Af Line Felholt i samarbejde med Chris MacDonald
Læs mereguide viljestyrke Sådan træner du din Styrk dit liv med Chris MacDonald MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline
Foto: Byline guide MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan træner du din viljestyrke Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan træner du din vilj Viljestyrken er en mental muskel,
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereHvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser.
E-nummerguiden Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser. Farvestoffer side 2 / Konserveringsstoffer side 3
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereGuide. NYTÅRSGUIDE: 12 små valg der ændrer dit liv. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus NYTÅRSGUIDE: 12 små valg der ændrer dit liv Styrk dit liv med Chris MacDonald NYTÅRSGUIDE: 12 små valg der ændrer dit liv Når
Læs mereHvordan passer du din surdej?
Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt
Læs mereBindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold.
13 Mærkningsregler Her kan du læse om Mærkningsregler ved indkøb af kød Definition af Kød som ingrediens Mærkning af bindevævsindhold i hakket kød Hvilke mærkningsregler gælder ved indkøb af kød? Mærkningsbekendtgørelsen
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller
Læs mereDrop den nemme løsning
guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drop den nemme løsning Styrk dit liv med Chris MacDonald 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk,
Læs mereDen økologiske. madpakke
Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereKampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning
Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud
Læs mereguide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar penge på bilvalget sider Gul eller hvid?
guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar penge på bilvalget 8 sider Gul eller hvid? Gul eller hvid? INDHOLD I DETTE HÆFTE: Gul eller hvid?... 3 Gulpladebilsanalyse privat april
Læs mereGuide Sådan skræddersyr du en sund jul Styrk dit liv med Chris MacDonald
Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan skræddersyr du en sund jul Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan skræddersyr du en sund jul En god jul bør være fuld
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereOm stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>
Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?
Læs mereProduktkatalog. Dansk
Produktkatalog Dansk Sæt Daloon på menuen Tænk hvis det altid var en fornøjelse, og ikke en sur pligt, at lave en professionel madplan. Når du har Daloon Foodservice med i køkkenet, så er der altid masser
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereMÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereWorld BBQ Association Danmark KATEGORI-KATALOG 2013
World BBQ Association Danmark KATEGORI-KATALOG 2013 KATEGORIER VED DM I GRILL 2013 Spareribs Kylling Seafood Okse Smagen af Fyn blindbox Svine nakkefilet (low&slow) Brød på grill (Frivillig) BBQ Sauce
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Spar penge på. bilforsikringen
Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Guide: Spar penge på bilforsikringen Bilforsikringer INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar penge på bilforsikringen...4 Oversigt
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereGuide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. April 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Christian Liliendahl Guide April 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 7 32 sider Alle i sund og slank version 14 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund:
Læs mereBanankage med lys cremeux og nibs
Banankage med lys cremeux og nibs Glem alt om de banankager, du hidtil har smagt! Denne kage har den lækreste fugtige konsistens, der står rigtig godt til den lyse cremeux og den sprøde tekstur, som kakaonibsene
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereguide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Marts 2015 14 sider SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Vær konkret, når du går i gang med en livsstilsændring. Læg dig fast på,
Læs mereguide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk
Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereguide sund og holdbar livsstilsændring få en Anna Bogdanova Få din krop i balance Februar 2015
guide Februar 2015 få en sund og holdbar livsstilsændring Få din krop i balance Anna Bogdanova Se flere guider på Se bt.dk/plus flere guider og på b.dk/plus bt.dk/plus og b.dk/plus 2 FÅ EN SUND OG HOLDBAR
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs meretissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk
Foto: Iris Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Inkontinens - et tabu Sådan kommer du af med tissetrangen Sådan træner du tissetrangen væk INKONTINENS INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereInviter klimaet med på middag
Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs merejuleopskrifter Guide Lene Hansson - Alle i sund og slank version sider 8 juleopskrifter i alt
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 420 juleopskrifter sider - Alle i sund og slank version Lene Hansson 8 juleopskrifter i alt 8 juleopskrifter
Læs mereFuture food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker
Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs mereKokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver
Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Læg et tidsbudget. og få overskud
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Læg et tidsbudget og få overskud Styrk dit liv med Chris MacDonald Undgå tidsrøvere INDHOLD I DETTE HÆFTE: Læg et tidsbudget
Læs mere