REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1986-2011 REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE"

Transkript

1 REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE J Y L L A N D

2 Indledning I løbet af 1985 kom der 250 iranske flygtninge til Sønderjylland, og der var på det tidspunkt en forventning i Dansk Flygtningehjælp om, at der ville komme flere flygtninge til landsdelen, bl.a. libanesere og polakker. Af de 250 iranere var de ca. 30 svært traumatiserede efter tortur og andre former for belastninger både fysisk og psykisk. På denne baggrund opstod der i Haderslev en arbejdsgruppe, som med RCT i København som forbillede ville oprette et rehabiliteringscenter i Haderslev. Det var effektive folk. I løbet af 1985 var projektet blevet gennemarbejdet. Gruppen var på besøg på RCT i København i september og den blev der på Haderslev Rådhus afholdt planlægningsmøde med stor deltagelse. Fredag den 28. februar 1986 afholdtes det konstituerende bestyrelsesmøde. I den første bestyrelse sad: Mogens Lütje, praktiserende læge, Gråsten Flemming Amter, speciallæge Aabenraa, udpeget af RCT København Erik Krarup Pedersen, overlæge, Fakse, udpeget af Dansk Flygtningehjælp Erika Jørgensen, centerleder, Haderslev Johannes Andersen, speciallæge, Starup De to personalerepræsentanter var af gode grunde endnu ikke indtrådt i bestyrelsesarbejdet. Der var på det tidspunkt søgt midler vidt og bredt, og allerede den 1.april samme år var rehabiliteringscentret i drift. I begyndelsen bestod medarbejderstaben af en sekretær, en læge og en psykolog, mens fysioterapi, socialfaglig bistand, tandlæge-

3 Indledning behandling, bandagist m.v. blev dækket med frivillig arbejdskraft. Dette ændrede sig dog hurtigt, og har i dag med de seneste bevillinger ført til at medarbejderstaben på RCT-Jylland er vokset betydeligt, hvilket ses af fortegnelsen over ansatte bagest i dette skrift. Den 1.april 2011 kunne RCT-Jylland således fejre 25 års arbejde med rehabilitering af traumatiserede flygtninge. Det blev markeret med en konference den 4. maj, og dette skrift rummer de indlæg, der blev holdt på dagen. Vi ønsker hermed at give en større kreds indblik i centrets arbejde og den udvikling, vi har været en del af gennem de 25 år. Indlæggene rummer beskrivelser af centrets arbejde og funktion som aktiv medspiller i den syd- og sønderjyske, i den nationale og i den internationale bestræbelse på at give den rette behandling til mennesker, der har overlevet livsvilkår, der alvorligt har truet deres liv og livsmod, og fortsat gør det, selvom de er kommet i sikkerhed. Skulle der under læsningen opstå et ønske om mere viden, tager vi med glæde imod enhver invitation til at give mere information i form af oplæg, foredrag m.m. Haderslev den 1. november 2011 Anna Marie Erbs, centerleder

4 rehabilitering gennem 25 år Stemningsbilleder fra konferencen

5 Velkomst Ved Lissa Mathiasen, formand for RCT-Jyllands bestyrelse Danmark kan gøre det bedre! Da nogle få ildsjæle for 25 år siden valgte at tage udfordringens handske op og starte RCT-Jylland, var det ud fra den klare opfattelse, at der var et behov for også i dette område af landet at kunne tilbyde behandling til torturofre. Og som en rød tråd igennem hele arbejdet har det været afgørende, at vi aldrig ville gå på kompromis med fagligheden i behandlingsarbejdet. Torturofre er mennesker, der har besluttet sig for at overleve de har bevaret håbet om en menneskelig tilværelse til trods for ubeskrivelige lidelser. Det har stillet og det stiller fortsat store krav til os, i forsøget på at give dem blot en tålelig tilværelse. Vi ved, at tortur såvel fysisk som psykisk giver dybe ar på sjælen. Uden hjælp kan det være umådelig svært for et traumatiseret menneske at få hverdagen til at fungere. Små dagligdags gøremål kan blive uoverstigelige forhindringer for både den traumatiserede og familien. Tid er kostbar i den sammenhæng. Jo før behandling kan sættes ind, jo bedre. Ventelister gør ondt værre! Disse mennesker har meget svært ved at koncentrere sig. Derfor bliver integrationen sat i stå tilegnelse af et nyt sprog og det at lære en ny kultur at kende, kan være yderst svært. Samtidig kan det at nære omsorg for familie og børn være næsten umuligt. Så det at være traumatiseret ødelægger ikke kun et enkelt menneskes liv, men sætter dybe spor hos både ægtefælle og børn. En meget stor andel af de flygtninge, der kommer til Danmark, har været udsat for tortur. Derfor vil jeg godt gentage det stiller meget store krav til os at hjælpe disse mennesker. Men lad mig sige det lige så stille. Jeg er ikke stolt af Danmark af vores måde at hjælpe disse mennesker på. Lad os for en kort stund prøve at leve os ind i en flygtnings situation her i Danmark. Forfulgt, fortumlet, ofte traumatiseret, adskilt fra familie

6 rehabilitering gennem 25 år og det land, der var deres i total uvished havnet et fremmed sted. I et land, der på papiret, har påtaget sig et medansvar for beskyttelse af disse mennesker. Men så er det, at det går op for flygtningen, at han/hun slet ikke er så velkommen, højst tålt. At der om flygtningen, set med danske øjne hviler en aura af mistænkeliggørelse. En uberettiget indtrængen, der nedbryder og tilsmudser den danske kultur. Ja, nærmest snylter på vores velfærd og ligger os til last. Vi har helt tilbage som stenalderfolk været meget utrygge overfor fremmede. Vi er stadig som nation et lukket folk, og åbenbart i tvivl om vores eget værd og dermed let til at blive utryg, når fremmede kommer. Igennem de senere år har vi kunnet se hvordan kulturdebatten har ændret sig. Fra at være visionær og fremad skuende, og det der rykkede os alle fremad, så er vi havnet i en bekymrende debat, hvor det er blevet til en diskussion om dem og os. Altså spørgsmålet om danskerne os selv og så udlændinge, der kommer til landet. Hvordan er vi nået hertil? Det er ikke kun et spørgsmål om det gamle mundheld om, at når krybben er tom, så bides hestene, for det første krybben er ikke tom og for det andet, har vores skepsis også luret lige om hjørnet i langt længere tid. Der bliver ikke skelnet mellem indvandrer og flygtninge til trods for, at det på mange områder er to vidt forskellige regelsæt, der arbejdes ud fra i DK. Det store problem for flygtninge, er at få vendt det skæve billede, der ofte næsten demagogisk tegnes af konventionerne, som et skalkeskjul for uægte flygtninge, der hjælpes til Vesten ved hjælp af menneskesmuglere og falske papirer. Det er da rigtigt, at nogle forsøger at svindle og snyde. Dette kan ikke forsvares og skal bekæmpes. Men, vi må aldrig glemme, at Flygtningekonventionen og andre konventioner er det fælles internationale værn også for forfulgte. Det er det helt uundværlige grundlag for indsatser både i nærområder og her i Vesten, for at sikre flest mulige mod død, lemlæstelse, tortur og forfølgelse. Det er de humanitære grundregler, som vores civilisation hviler på. Her giver vi hinanden håndslag på, at være medmennesker og sammen hjælpe, når nøden er størst. Det må vi aldrig glemme. Så meget mere forekommer det pinagtig, når vi ser politiske udtalel

7 Lissa Mathiasen ser herhjemme give udtryk for, at det ikke kan være rigtig, når EU-domstolen med flere afsiger kendelser, der går os imod, fordi vi har handlet i strid med konventioner. Og endnu mere ubehageligt bliver tonen, når der så udtrykkes ønske om, at vi måske skulle løses fra disse konventioner. Visse politikere har foreslået, at Danmark laver en gennemgribende revision af landets forpligtelser, for at finde ud af, om Danmark fortsat skal leve op til dem. Det er ikke noget rart menneskesyn, vi ser det er dybt bekymrende! Jamen, hvorfor accepterer vi dette? Jeg tror, at det er meget svært som menig mand, helt at forstå og dermed reagere. Når politikere på forskellig vis drager disse spørgsmål frem, så må der vel være noget om det? Desværre tror jeg, at det også beror på, at for mange politikere ikke er godt nok inde i tingene. Og ser vi på spørgsmålet om sondringen mellem indvandrere og flygtninge, så roder de grundigt rundt i begreberne. Derfor er det ikke svært at forstå, at menigmand har svært ved at følge med. For hvad er op og ned. Det betyder også, at det bliver endnu sværere at forstå, at der blandt de flygtninge, der kommer til landet, er en gruppe med særlige behov for indsats. Eller måske er det bare for svært at forstå, når man er opvokset under trygge vilkår i Danmark! Der er ingen tvivl om, at folk af anden etnisk oprindelse, der er her i landet, føler sig som en minoritet. En minoritet, der for rigtig mange af dem opleves, som en svær situation. De har svært ved at blive lukket ind hos os, danskere. Jeg glemmer aldrig, det svar jeg fik, da jeg på en sprogskole spurgte nogle elever, hvad de oplevede, som det sværeste ved at være her i landet. Svaret faldt promte ensomheden! Som en sagde: Tænk hvis bare folk ville hilse på mig, så følte jeg da, at jeg eksisterede!

8 rehabilitering gennem 25 år Ser vi så på gruppen af flygtninge, der er traumatiserede. De føler, at de udgør en lille minoritet af den samlede minoritet af flygtninge og øvrige personer her i landet af anden etnisk herkomst. De er sat helt uden for døren. De magter ikke selv at fremstå og tale deres sag. Her er svagheden, at netop disse mennesker, som har et helt særligt behov for opmærksomhed og beskyttelse ikke har patientorganisationer eller lignende til at tale deres sag. Fortalervirksomhed og stærke organisationer ville kunne gøre en forskel i forhold til netop disse mennesker. Jeg ved, at andre med os gør det bedste vi formår, men det rækker ikke. Lad mig bare nævne nogle få eksempler, hvor lovgivningen herhjemme har tilsidesat de særlige hensyn, som tidligere har udgjort det beskyttende værn for disse mennesker. De nye regler om mulighed for hurtigere at få permanent opholdstilladelse, familiesammenføring samt muligheden for at opnå Dansk statsborgerskab. Her stilles krav, som vores patienter typisk ikke vil kunne indfri det være sig sprogkravet, som er nærmest umuligt for en traumatiseret person at kunne koncentrere sig om. For slet ikke at tale om kravet til, at de ikke må have været på overførselsindkomst i de seneste 3 år bare for at nævne nogle af de uovervindelige barriere. Mon ikke vi alle her kan forestille os, hvad det betyder, hvis en familie ønsker at blive danske statsborgere og så faderen i familien, tavst må se på at hans kone og børn kan blive danske statsborgere, men faderen i kraft af de lidelser, han har pådraget inden han kom hertil ikke kan komme i betragtning fordi sygdom gør ham ude af stand til at leve op til kravene. Tidligere havde vi i vores lovgivning et særligt hensyntagen til sådanne mennesker, via en undtagelsesparagraf. Det har et flertal fjernet med et pennestrøg. Som jeg sagde tidligere er jeg flov og bekymret det er ikke Danmark værdigt! Derfor føler jeg også behov for, at komme med nogle ønsker for de kommende år. 1. Børnene i disse familier, har jeg ikke nævnt. Derfor vil jeg godt, som det første, udtrykke mit klare ønske til, at der blev gjort en særlig indsats for børn i disse traumatiserede familier de har det svært. 2. Typisk er vores klienter på overførselsindkomst. Det være sig

9 Lissa Mathiasen kontanthjælp, sygedagpenge eller starthjælp. Det betyder, at disse mennesker lever på eksistensminimum eller nærmest mindre, men værre er, at det også betyder, at mange ikke har råd til nødvendig medicin eller andre hjælpemidler, hvilket forværrer deres situation. Ligesom økonomien forhindrer mange af disse børn i at kunne få et fristed nogle timer ved at deltage i fødselsdage. De har ikke penge til gaver. Eller generelt at kunne deltage i fritidsaktiviteter. Det bør ændres! Her kan jeg ikke lade være med at udtrykke min glæde over, når vi udefra bliver betænkt med lidt penge. Så sent som i lørdags var Anna Marie Erbs, vores daglige leder af centeret og jeg i Odd Fellow Logen for at modtage en donation fra Rebekkafonden. Det er vi meget taknemmelige for. Det luner og gør en forskel for vores klienter, men ændrer naturligvis ikke på de overordnede økonomiske problemer for vores klienter. 3. Fastholdelse af et fagligt forsvarligt nivau i vores behandlingsindsats. Når jeg nævner dette, skyldes det min dybe bekymring over i effektiviseringens hellige navn, at dække over besparelser på området. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den tværfaglige indsats, som vi yder, gør en afgørende forskel. Ved netop at have tværfagligheden inde Fysioterapeuterne, socialrådgiverne med flere formår vi netop at skabe helheden i behandlingen. Her handler det om kvalitet og ikke kvantitet i behandlingen. Det handler om, at kunne give disse mennesker en bare tålelig tilværelse. 4. Sidst, men ikke mindst fastholdelse og respekt for underskrevne konventioner. Men ikke kun som det eneste vi bør gøre, men at vi via lovgivning og midler får overliggeren sat op, så vi som land og folk, kan være os selv bekendt. Jeg vil godt slutte af med at give udtryk for min glæde ved at sidde i bestyrelsen i RCT-Jylland og få lov til at opleve, hvordan de mest trængte flygtninge med alvorlige ar på sjæl og legeme, at se disse menneskers evne og vilje til at ville overleve rædslerne, de har været igennem de vil virkelig livet. Tak til alle dem for den styrke de udviser og dermed giver os andre.

10 10 Nationalt og internationalt perspektiv på RCT-Jyllands arbejde Ved tidligere centerleder Niels Krustrup Siden etableringen af det daværende RCT-Sønderjylland i 1985 har det konstant været vekslende bestyrelsers og medarbejdernes holdning, at det absolut primære mål var at hjælpe flest mulige torturofre bedst muligt. Der var desuden i vedtægterne nævnt mål, som at deltage i forskningsmæssige aktiviteter, at undervise og informere om tortur og torturens skadevirkninger med andre ord: Med fleste mulige midler at bekæmpe tortur og sørge for at flest muligt fik et godt liv, trods påførte torturskader. Det er min opfattelse, at når vi forsøger at tænke 25 år tilbage, havde man dengang en vis tro på, at ikke alene rehabilitering og behandling, men også samarbejde nationalt og internationalt og oplysning om hvad der foregik rundt omkring i verden, kunne få ondskaben til at stilne af og få verdens øjne op for, at det at bruge tortur som magtmiddel var en totalt fejlslagen kurs. Jeg synes for alt i verden ikke, man skal opgive denne udfordring, men i dag er jeg desværre mindre optimistisk med hensyn til at nå målene, end jeg var, da jeg for godt 16 år siden gik ind i arbejdet. Den såkaldte krig mod terror er en af de væsentlige årsager til, at der i visse politiske kredse er blevet rejst tvivl om, hvorvidt ikke alligevel tortur er et brugbart middel, når det gælder om at fremskaffe informationer og optrævle terrornetværk. Man har f.eks. brugt udtryk som: at det vel er acceptabelt, at der udøves et vist fysisk pres Al sund fornuft taler imod dette synspunkt! Vi ved, at ingen kan fæste lid til oplysninger der afgives under anvendelse af tortur hvem ville ikke bukke under og forsøge at forsyne bødlerne med oplysninger falske som sande, hvis forhøret foregår under voldsomme og helt umenneskelige pinsler? Tortur som middel i forbindelse med forhør er ikke blot utilstedelig det duer heller ikke.

11 Niels Krustrup 11 De skiftende bestyrelser og medarbejderne ved RCT-Jylland har aldrig været i tvivl og har derfor ufortrødent fortsat arbejdet, men altså desværre i tiltagende modvind. Jeg husker for år tilbage, hvordan der kunne blev stille i den anden ende af telefonrøret, når man ringede og oplyste om en patients behov for hjælp og støtte på baggrund af, at vedkommende var svært skadet efter tortur. De fleste, af dem man ringede til, forstod at man her stod overfor patienter, der sammen med deres familier var svært ramte og først og fremmest havde krav på og brug for respekt og så vidt det var muligt også for hjælp og støtte. I mange tilfælde er det da heldigvis fortsat således, men desværre slet ikke altid. Den politiske virkelighed har ændret sig, og det er for den gruppe, vi her taler om de traumatiserede flygtninge blevet ikke bare legitimt men ofte også et krav, at man stiller sig kritisk til, om det nu også kan være så galt, som det lyder. Jeg startede med at fremhæve, at det altid har været holdningen hos såvel personale som bestyrelser at det absolut primære var at hjælpe flest muligt bedst muligt. Jeg synes, denne fundamentale indstilling har præget RCT-Jyllands arbejde i samtlige 25 år. Denne grundlæggende indstilling har for mig at se, gjort, at RCT-Jylland altid har stillet sig åbent og gavmildt til rådighed, hver gang der har været bud efter centrets erfaringer. Det kunne nogle gange være svært at få centrets finanser til at nå sammen, men ikke desto mindre har der aldrig været slinger i valsen i forhold til, at den humanitære indsats måtte gå forud for købmandskabet. Det var selvfølgelig dejligt, hvis information og vidensformidling, kunne udløse tilskud til centrets betrængte økonomi, men det vigtigste var trods alt, at informationerne blev

12 12 rehabilitering gennem 25 år givet også selvom det måtte gøres gratis. Utallige er derfor de oplæg og foredrag, der er blevet holdt. Jeg tror ikke, der er mange lokale foreninger, klubber eller loger, der ikke gennem årene har benyttet sig af RCT-Jyllands tilbud og heldigvis har også mange af disse når de har kunnet finde midler til det, valgt at støtte RCT-Jyllands arbejde. For år tilbage lavede nogle unge, entusiastiske mennesker fra det danske Videoværksted i Haderslev en lille film om arbejdet på RCT-Jylland. Filmen blev under titlen Usynlig Smerte i mange år brugt i undervisning og information over hele landet og endog ved konferencer i udlandet og på dansk TV. Det særlige ved den film var igen, at såvel patienter som behandlere fra RCT-Jylland turde stå frem og åbent fortælle om det vigtige patient-behandlersamarbejde, der er en forudsætning for et vellykket rehabiliteringsforløb. Også inden for de mere kollegiale og professionelle kredse har RCT- Jylland spillet en væsentlig rolle. Inge Genefke, som er en af grundlæggerne af rehabiliteringsarbejdet for torturofre har tidligere fortalt mig, at RCT-Jylland var det 4. i verden af sin slags. Jeg har siden erfaret at der globalt set vist var en del flere tilbud der dukkede op nogenlunde samtidig men i hvert fald var RCT-Jylland blandt pionererne og således også blandt de centre, der råder over den største erfaring. Og dermed blev centret også blandt dem, der meget ofte er blevet søgt råd og inspiration hos, når der var behov for oprettelse af nye centre eller etablering af andre typer tilbud til traumatiserede flygtninge. Igen har bestyrelsens og personalets hjælpsomme indstilling resulteret i, at centret altid har stillet op. Utallige initiativgrupper og arbejdsgrupper danske som udenlandske har aflagt besøg og har fået lejlighed til at høre om arbejdet. Og hver gang har centrets medarbejdere gavmildt og egentlig også ganske modigt stillet sig til rådighed og ladet sig kigge i kortene. Jeg ved, at mange af de tilbud, der siden er blevet etableret for at imødekomme det store behov for behandling til torturofre og traumatiserede flygtninge er blevet til efter inspiration fra den meget engagerede og erfarne tværfaglige stab på RCT-Jylland det gælder selvfølgelig i forhold til behandlingsorganisation

13 Niels Krustrup 13 og metode, men ofte også i forhold til administrative systemer, hvor medarbejderne i RCT-Jyllands sekretariat i lighed med centrets behandlere og tolke har været hjælpsomme og har spillet en stor rolle. Nogle gange kunne det virke lidt uendeligt med alle disse initiativgrupper, hvor entusiasmen var stor, men hvor den politiske vilje til støtte, kunne være svær at opnå. Der var f.eks. et konstant stort behov for, at patienter med bopæl på Fyn kunne få et lokalt behandlingstilbud og dermed slippe for at skulle rejse til Haderslev eller København for at få behandling og tilmed være plaget af lange ventetider såvel i København som i Haderslev. Utallige grupper blev gennem årene nedsat og hver gang stillede RCT-Jylland sig til rådighed. Jeg selv var efterhånden ret meget i tvivl om, hvorvidt det nogensinde skulle lykkes at få etableret et behandlingstilbud på Fyn. Men til sidst lykkedes det også der, ligesom der efterhånden også blev oprettet behandlingstilbud i f.eks. Vejle, Vestjylland og Sydsjælland. Derforuden er der også her i området kommet rehabiliteringstilbud af mere pædagogisk karakter rettet mod samme målgruppe. Nemlig Verdande her i Haderslev og Traumecentret i Sønderborg. Det var nok ikke mindst et resultat af en langvarig indsats og et godt samarbejde mellem RCT-Jylland, OASIS og RCT i København, at der for ca. 10 år siden kom lidt mere skred i tingene. RCT-Jylland blev sammen med de to andre centre inddraget i en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsministeriet med det formål at kortlægge området og udarbejde anbefalinger til forbedringer. For mig at se blev dette arbejde skelsættende i forhold til den udvikling, der siden kom til at ske, og for at der i dag er en nogenlunde rimelig geografisk dækning af rehabiliteringstilbud i Danmark. Samtidig lykkedes det de 3 nævnte centre at bevare en vis autonomi og fortsætte som selvejende institutioner med egne bestyrelser, men som en del af det frie sygehusvalg og med retten til en driftsoverenskomst med de stedlige amter. Det var også igennem arbejdet i denne arbejdsgruppe, at det blev fastlagt som et grundlæggende princip at rehabiliteringsindsatsen i forhold til traumatiserede flygtninge og torturofre skal være tværfagligt sammensat.

14 14 rehabilitering gennem 25 år Retten til en driftsoverenskomst medførte for RCT-Jyllands vedkommende i første omgang et nært og smidigt samarbejde med Sønderjyllands Amt. Ved amternes nedlæggelse overflyttedes samarbejdet til Region Syddanmark, hvilket skulle vise sig at blive en noget mere turbulent affære. Jeg har ikke tal på, hvor mange omstruktureringer dette samarbejde skulle igennem og utallige er de gange, hvor jeg har følt mig meget tilfreds med, at vi via i den omtalte tværministerielle arbejdsgruppe fik gennemført at bl.a. RCT-Jylland bevarede sin status som selvejende institution. Det tætte samarbejde de tre nævnte institutioner imellem har også resulteret i, at der på bestyrelsesniveau er kommet et veletableret samarbejde i gang med henblik på at skabe bedst mulige forhold for patienterne og at formidle mest mulig viden om den patientgruppe centrene har som opgave at tage sig af. Netop fordi RCT-Jylland er selvejende og dermed en såkaldt NGO Har det også gennem alle årene været muligt at indgå i et samarbejde på globalt plan. RCT-Jylland har således i stort set alle årene været medlem af og tilknyttet organisationen IRCT The International Rehabilitation Council, der har sit sekretariat i København. IRCT er en verdensomspændende paraplyorganisation, hvis primære formål det er at støtte rehabilitering af torturofre og at forebygge tortur på verdensplan. Organisationen har i dag omkring 150 medlemscentre fordelt over hele verden og arbejder på mange niveauer i bestræbelserne for at nå de omtalte mål. I det daglige travle liv på RCT- Jylland har medlemskabet af IRCT måske ikke haft den helt store betydning. Men for mig at se, har det været helt i tråd med de grundlæggende principper for RCT-Jylland, at man også internationalt rækker ud og forsøger at hjælpe og støtte, hvor man kan, samt i fællesskab lægger mest muligt pres på overordnede organer, som f.eks. regeringer, EU, FN m.v. Jeg tror ikke, man skal undervurdere betydningen af at være en del af det store fællesskab eller familieskab, om man vil i bestræbelserne for at nå de fælles mål. Noget af det vi også har kunnet lære af dette fællesskab er, hvor forskellige vilkårene er, for os der be

15 Niels Krustrup 15 skæftiger os med mennesker, der har været udsat for tortur. Medens vi her i Danmark har kunnet udføre vores arbejde under trygge rammer og rimelige økonomiske vilkår, er dette bestemt ikke vilkårene for mange af vore kolleger i andre lande. Mange må arbejde under stor modstand fra det regime, de er underlagt og bliver ofte nogen gange dagligt udsat for chikane, forfølgelser og obstruktion af deres arbejde. Her har fællesskabet i IRCT haft en betydelig rolle at spille. Ikke få er de gange, hvor organisationen med alle til rådighed værende midler har måttet rykke ud for at hjælpe helt uskyldigt fængslede ledere og medarbejdere på centre, der var en torn i øjet på landets magthavere, eller forsøge med mindre økonomiske tilskud søge at forhindre pludselig konkurs og nedlukninger af centre. Personligt har jeg været glad for gennem 6 år at have været medlem af såvel det internationale rehabiliteringsråd samt IRCT s bestyrelse, hvor jeg er kommet rigtig tæt på dette arbejde. Også selvom en af de mindre behagelige opgaver, der selvfølgelig også måtte følge med, var IRCT s forpligtelse til at stå vagt om, at de sparsomme midler, der tildeles centrene rundt omkring, ikke falder i de forkerte lommer og at det rehabiliteringsarbejde, der er så hårdt brug for, også rent faktisk bliver udført. Et lille appendix i det internationale arbejde, har været en sparsom kontakt til EU. I dag er EU s støtte til vores område yderst indskrænket og overvejende begrænset til støtte i de mindre bemidlede egne af EU. Men tidligere har det også været muligt for RCT- Jylland at få tilskud fra EU, men jeg erindrer det mest som en voldsomt bureaukratisk affære, hvor det mere handlede om at udfylde skemaerne rigtigt end om substansen i det der søgtes til. Jeg mindes især en gang, hvor en tidligere leder i OASIS, Karin Sten Madsen og jeg, sammen drog i ledtog til Bruxelles i et forsøg på opnå støtte. Vi medbragte møjsommeligt udfyldte ansøgningsskemaer, men mødte ikke megen lydhørhed trods mange på forhånd aftalte møder. Det første de faldt over var, at de ikke kunne nå at behandle ansøgningen inden det starttidspunkt, vi havde anført i ansøgningen. Vi foreslog så, at vi lige på stedet rettede starttidspunktet, men den gik ikke.

16 16 rehabilitering gennem 25 år Vi måtte tage skemaet med hjem igen, udfylde det på ny og fremsende det med nye datoer. Vi så nok begge noget opkørte ud over den behandling, for den lidt afmålte embedsmand kastede et blik på os og sagde: You look pretty traumatized yourselves Ikke helt forkert bedømt. Det hører med til historien, at vi faktisk endte med at få pengene. For et par år siden arrangerede Region Syddanmark en konference i forbindelse med lanceringen af en såkaldt medicinsk teknologivurdering vedr. behandling af traumatiserede flygtninge. I den forbindelse blev området betegnet som en øde ø i forhold til andre behandlingstilbud i Danmark. Måske har forbindelserne til det danske behandlingssystem nogle gange været begrænsede også fordi det almene danske behandlingssystem har været ret famlende overfor opgaven med at behandle flygtninge med traumer. Hvordan skulle man f.eks. lige gribe opgaven an, når andre sygdomsopfattelser og kulturelle forskelle var i spil, og hvordan skulle man lige forholde sig til tolkningsbehovet? Jeg synes, man fra rehabiliteringscentrene generelt har stillet sig hjælpsomt til rådighed, men i et travlt sundhedssystem har der nok ikke altid været helt plads til at benytte sig af denne hjælp. Så billedet af den øde ø, er for mig nok mere et spørgsmål om øjnene der ser end et billede på virkeligheden. Jeg håber i hvert fald, mit oplæg har givet et billede af RCT-Jylland som et sted med utallige forbindelseslinjer til omverdenen og en udstrakt vilje til fortsat at udbygge og forbedre disse linjer. Men det er ydermere mit håb, at centrets grundlæggende holdning om at hjælpe flest muligt bedst muligt med stor respekt og omsorg for den enkelte fortsat kan få lov at trives og udvikles. Vi lever i en tid, hvor mange ressourcer bruges på registrering, effektivisering og på såkaldte kvalitetsstyringsprojekter. Det er selvfølgelig ikke rimeligt at argumentere imod effektivitet og kvalitet. Men jeg kan blive meget bekymret for, hvis den tid der går med registrering og gardering af sig selv mod eventuel kritik går fra den tid, der burde bruges på meningsfuld patientkontakt i så fald har det efter min opfattelse ikke meget med hverken effektivitet eller kvalitet at gøre.

17 Niels Krustrup 17 Mit ønske for fremtiden er selvfølgelig, at forholdene rundt om i verden ændrer sig, så RCT-Jyllands behandlingsindsats bliver overflødig. Men som nævnt, er der desværre ikke meget der tyder på, at det er den udvikling, der er lige om hjørnet. Mit næste ønske er derfor, at den solide ekspertise centrets medarbejdere gennem 25 år har oparbejdet må møde retfærdig respekt hos landets styrende organer og i kollegiale sammenhænge. Jeg synes, der er erfaringsmæssig evidens for at RCT- Jyllands arbejde nytter. Det kan virke endeløst, men meningsløst bliver det aldrig!

18 18 Behandling af traumatiserede flygtninge i Danmark et historisk tilbageblik Ved Grethe Svendsen Socialrådgiver og psykoterapeut. Da der i begyndelsen af 1980-erne blev taget initiativer i Danmark til etablering af behandlingsmuligheder for traumatiserede flygtninge, var det som om, man talte om noget ganske nyt. Og sådan var det også, hvad angår behandling af flygtningene, men jo ikke hvad angår problematikken omkring traumatisering. De problemer havde det danske samfund stået i så sent som efter 2. verdenskrig, hvor danske mænd og kvinder i midten af 1940-erne kom hjem fra de tyske koncentrationslejre efter indespærring, mishandling, udsultning og drab. De blev undersøgt, og deres symptomer sammenfattet i KZ-syndromet. Men da man ikke kendte meget til behandling efter traumatisering, måtte KZ-fangerne hver især finde ud af at leve videre, som de bedst kunne. Ikke overraskende rummer beskrivelserne af KZ-syndromet langt hen ad vejen de samme symptomer, som senere blev beskrevet i syndromet Post Traumatic Stress Disorder (PTSD). Det nye, der skete i begyndelsen af 1980-erne var, at man begyndte at udvikle behandlingsmuligheder for traumatiserede flygtninge. Men tilbage til slutningen af 50- erne. Siden da har vi i Danmark modtaget flygtninge og torturofre fra alverdens brændpunkter. Fra europæiske og sydamerikanske diktaturer, afrikanske stammekrige, asiatiske og mellemøstlige konflikter. Og desværre har også mange af disse mennesker måtte finde deres egen måde at leve med traumerne på. For det var som sagt først i 80-erne, at det herhjemme blev tydeligt for især sproglærere og medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet, at en del flygtninge i Danmark havde brug for hjælp. Efterhånden blev det erkendt, at disse flygtninge havde symptomer på posttraumatisk stress. Siden da er der sket meget. Fra midten af 80-erne har jeg først på RCT i København, siden i OASIS og i Dansk Flygtningehjælp deltaget i og fulgt udviklingen indenfor be

19 Grethe Svendsen 19 handling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge på tæt hold. I det følgende vil jeg forsøge at male et billede med den brede pensel og naturligvis ikke med alle nuancer, af den danske indsats fra dengang og frem til i dag. Som sagt har Danmark siden 1960-erne modtaget store flygtningegrupper. Vi har altid vidst, at flygtningene i deres hjemlande havde været udsat for begivenheder, som af WHO betegnes som traumatiske, og at de følgelig behøvede beskyttelse såvel fysisk som psykisk. Den officielle politik var, at flygtningene kunne få fysisk beskyttelse i form af ophold i Danmark, men indtil år 2000 havde man fra politisk hold end ikke overvejet at stille et beredskab til rådighed, som kunne tilbyde de hårdest ramte flygtninge behandling for deres symptomer, hvad enten de havde været udsat for forfølgelse og tortur eller på anden måde oplevet ydmygelse og vold. I 1980-erne opstod der imidlertid på privat initiativ forskellige behandlingsinstitutioner, som havde hver sin historiske baggrund for at forstå flygtningenes problemer og behov. De første centre i Danmark var CE PAR og RCT i København samt RCT i Haderslev. CEPAR blev oprettet af eksilerede latinamerikanske flygtninge, som enten havde en psykologuddannelse i deres hjemlande eller tog den her. De var inspirerede af et behandlingskollektiv for eksilerede latinamerikanere i Belgien ved navn COLAT. Dette historiske udgangspunkt kom til at præge CEPARs arbejde med traumatiserede flygtninge i årene fremover. Deres fokus var i høj grad kollektivet. Udover den individuelle behandling arbejdede de med gruppebehandling af såvel voksne flygtninge som børn. I adskillige år var CEPAR ene om at tilbyde gruppebehandling. RCT i København blev startet af

20 20 rehabilitering gennem 25 år Amnesty International s lægegruppe, som i begyndelsen af 1980-erne undersøgte latinamerikanere samt grækere, som var blevet mishandlet af militærjuntaen i Grækenland. Lægegruppen fandt, at grækerne havde svære symptomer efter deres barske oplevelser. Det førte til oprettelsen af Rehabiliterings- og Forskningscentret i København i Også her kom det historiske udgangspunkt, det lægefaglige, til at præge behandlingsarbejdet med flygtningene. RCT s fokus og omdrejningspunkt for behandlingen var specifikt at afbøde flygtningenes fysiske og psykiske følger efter tortur. De sociale problemer i eksilet tillagdes dengang ringere betydning. RCT havde som det eneste center i mange år en lægefagligt domineret ledelse. Som bekendt blev RCT i Haderslev oprettet i Initiativet kom fra en gruppe bestående af læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere fra Haderslev og omegn, som i deres daglige arbejde i stigende grad mødte flygtninge med traumer. Gruppen arrangerede et møde med lederen og medarbejdere fra RCT i København. Kort tid derefter var RCT-Jylland en realitet med fokus på et ligeværdigt behandlingskoncept bestående af psykoterapi, fysioterapi og social rådgivning til alle klienter. I 1987 blev OASIS i København oprettet, og i årene derefter kom der flere rehabiliteringscentre med tværfaglig behandling til i København og i nogle af de store byer i Jylland. Behandlingen bestod oftest af psykoterapi, fysioterapi, lægekonsultation og social behandling. Centrene blev oprettet på privat initiativ og var privat drevne. Dermed blev der mulighed for behandling for nogle af de flygtninge, som boede i nærheden af disse centre. Flere centre udvidede målgruppen og tilbød behandling ikke alene til flygtninge, som havde været underkastet tortur, men også til flygtninge, der var traumatiserede af andre grunde, f.eks. fordi de kom fra diktaturer præget af langvarige borgerkrige. Der blev efterhånden også større variation i behandlingstilbuddene. Baggrunden herfor var en voksende erkendelse af, at en flygtnings problemer griber dybt ind i hans/hendes liv i Danmark og dermed i mulighederne for at etablere en rimelig tilværelse for sig selv og familiens børn. Hvis behandlingen skulle have effekt, måtte man se flygtningens liv som en helhed. Derfor kom behandlingen udover psykoterapi, fysioterapi og

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Abbehandling og rådgivning for flygtninge

Abbehandling og rådgivning for flygtninge Abbehandling og rådgivning for flygtninge OASIS 1987-2007 OASIS 1987-2007 OASIS 1987 2007 OASIS - Behandling og rådgivning for flygtninge Redaktion: Ulrik Jørgensen, Bettina Jensen Layout & tryk: Schultz

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Integrationsrådet 2008

Integrationsrådet 2008 REFERAT Integrationsrådet 2008 Mødedato: Onsdag den 18-06-2008 Mødested: - Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Mødet afholdes Gravene14, 1. sal. 6100 Haderslev.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere