REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1986-2011 REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE"

Transkript

1 REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE J Y L L A N D

2 Indledning I løbet af 1985 kom der 250 iranske flygtninge til Sønderjylland, og der var på det tidspunkt en forventning i Dansk Flygtningehjælp om, at der ville komme flere flygtninge til landsdelen, bl.a. libanesere og polakker. Af de 250 iranere var de ca. 30 svært traumatiserede efter tortur og andre former for belastninger både fysisk og psykisk. På denne baggrund opstod der i Haderslev en arbejdsgruppe, som med RCT i København som forbillede ville oprette et rehabiliteringscenter i Haderslev. Det var effektive folk. I løbet af 1985 var projektet blevet gennemarbejdet. Gruppen var på besøg på RCT i København i september og den blev der på Haderslev Rådhus afholdt planlægningsmøde med stor deltagelse. Fredag den 28. februar 1986 afholdtes det konstituerende bestyrelsesmøde. I den første bestyrelse sad: Mogens Lütje, praktiserende læge, Gråsten Flemming Amter, speciallæge Aabenraa, udpeget af RCT København Erik Krarup Pedersen, overlæge, Fakse, udpeget af Dansk Flygtningehjælp Erika Jørgensen, centerleder, Haderslev Johannes Andersen, speciallæge, Starup De to personalerepræsentanter var af gode grunde endnu ikke indtrådt i bestyrelsesarbejdet. Der var på det tidspunkt søgt midler vidt og bredt, og allerede den 1.april samme år var rehabiliteringscentret i drift. I begyndelsen bestod medarbejderstaben af en sekretær, en læge og en psykolog, mens fysioterapi, socialfaglig bistand, tandlæge-

3 Indledning behandling, bandagist m.v. blev dækket med frivillig arbejdskraft. Dette ændrede sig dog hurtigt, og har i dag med de seneste bevillinger ført til at medarbejderstaben på RCT-Jylland er vokset betydeligt, hvilket ses af fortegnelsen over ansatte bagest i dette skrift. Den 1.april 2011 kunne RCT-Jylland således fejre 25 års arbejde med rehabilitering af traumatiserede flygtninge. Det blev markeret med en konference den 4. maj, og dette skrift rummer de indlæg, der blev holdt på dagen. Vi ønsker hermed at give en større kreds indblik i centrets arbejde og den udvikling, vi har været en del af gennem de 25 år. Indlæggene rummer beskrivelser af centrets arbejde og funktion som aktiv medspiller i den syd- og sønderjyske, i den nationale og i den internationale bestræbelse på at give den rette behandling til mennesker, der har overlevet livsvilkår, der alvorligt har truet deres liv og livsmod, og fortsat gør det, selvom de er kommet i sikkerhed. Skulle der under læsningen opstå et ønske om mere viden, tager vi med glæde imod enhver invitation til at give mere information i form af oplæg, foredrag m.m. Haderslev den 1. november 2011 Anna Marie Erbs, centerleder

4 rehabilitering gennem 25 år Stemningsbilleder fra konferencen

5 Velkomst Ved Lissa Mathiasen, formand for RCT-Jyllands bestyrelse Danmark kan gøre det bedre! Da nogle få ildsjæle for 25 år siden valgte at tage udfordringens handske op og starte RCT-Jylland, var det ud fra den klare opfattelse, at der var et behov for også i dette område af landet at kunne tilbyde behandling til torturofre. Og som en rød tråd igennem hele arbejdet har det været afgørende, at vi aldrig ville gå på kompromis med fagligheden i behandlingsarbejdet. Torturofre er mennesker, der har besluttet sig for at overleve de har bevaret håbet om en menneskelig tilværelse til trods for ubeskrivelige lidelser. Det har stillet og det stiller fortsat store krav til os, i forsøget på at give dem blot en tålelig tilværelse. Vi ved, at tortur såvel fysisk som psykisk giver dybe ar på sjælen. Uden hjælp kan det være umådelig svært for et traumatiseret menneske at få hverdagen til at fungere. Små dagligdags gøremål kan blive uoverstigelige forhindringer for både den traumatiserede og familien. Tid er kostbar i den sammenhæng. Jo før behandling kan sættes ind, jo bedre. Ventelister gør ondt værre! Disse mennesker har meget svært ved at koncentrere sig. Derfor bliver integrationen sat i stå tilegnelse af et nyt sprog og det at lære en ny kultur at kende, kan være yderst svært. Samtidig kan det at nære omsorg for familie og børn være næsten umuligt. Så det at være traumatiseret ødelægger ikke kun et enkelt menneskes liv, men sætter dybe spor hos både ægtefælle og børn. En meget stor andel af de flygtninge, der kommer til Danmark, har været udsat for tortur. Derfor vil jeg godt gentage det stiller meget store krav til os at hjælpe disse mennesker. Men lad mig sige det lige så stille. Jeg er ikke stolt af Danmark af vores måde at hjælpe disse mennesker på. Lad os for en kort stund prøve at leve os ind i en flygtnings situation her i Danmark. Forfulgt, fortumlet, ofte traumatiseret, adskilt fra familie

6 rehabilitering gennem 25 år og det land, der var deres i total uvished havnet et fremmed sted. I et land, der på papiret, har påtaget sig et medansvar for beskyttelse af disse mennesker. Men så er det, at det går op for flygtningen, at han/hun slet ikke er så velkommen, højst tålt. At der om flygtningen, set med danske øjne hviler en aura af mistænkeliggørelse. En uberettiget indtrængen, der nedbryder og tilsmudser den danske kultur. Ja, nærmest snylter på vores velfærd og ligger os til last. Vi har helt tilbage som stenalderfolk været meget utrygge overfor fremmede. Vi er stadig som nation et lukket folk, og åbenbart i tvivl om vores eget værd og dermed let til at blive utryg, når fremmede kommer. Igennem de senere år har vi kunnet se hvordan kulturdebatten har ændret sig. Fra at være visionær og fremad skuende, og det der rykkede os alle fremad, så er vi havnet i en bekymrende debat, hvor det er blevet til en diskussion om dem og os. Altså spørgsmålet om danskerne os selv og så udlændinge, der kommer til landet. Hvordan er vi nået hertil? Det er ikke kun et spørgsmål om det gamle mundheld om, at når krybben er tom, så bides hestene, for det første krybben er ikke tom og for det andet, har vores skepsis også luret lige om hjørnet i langt længere tid. Der bliver ikke skelnet mellem indvandrer og flygtninge til trods for, at det på mange områder er to vidt forskellige regelsæt, der arbejdes ud fra i DK. Det store problem for flygtninge, er at få vendt det skæve billede, der ofte næsten demagogisk tegnes af konventionerne, som et skalkeskjul for uægte flygtninge, der hjælpes til Vesten ved hjælp af menneskesmuglere og falske papirer. Det er da rigtigt, at nogle forsøger at svindle og snyde. Dette kan ikke forsvares og skal bekæmpes. Men, vi må aldrig glemme, at Flygtningekonventionen og andre konventioner er det fælles internationale værn også for forfulgte. Det er det helt uundværlige grundlag for indsatser både i nærområder og her i Vesten, for at sikre flest mulige mod død, lemlæstelse, tortur og forfølgelse. Det er de humanitære grundregler, som vores civilisation hviler på. Her giver vi hinanden håndslag på, at være medmennesker og sammen hjælpe, når nøden er størst. Det må vi aldrig glemme. Så meget mere forekommer det pinagtig, når vi ser politiske udtalel

7 Lissa Mathiasen ser herhjemme give udtryk for, at det ikke kan være rigtig, når EU-domstolen med flere afsiger kendelser, der går os imod, fordi vi har handlet i strid med konventioner. Og endnu mere ubehageligt bliver tonen, når der så udtrykkes ønske om, at vi måske skulle løses fra disse konventioner. Visse politikere har foreslået, at Danmark laver en gennemgribende revision af landets forpligtelser, for at finde ud af, om Danmark fortsat skal leve op til dem. Det er ikke noget rart menneskesyn, vi ser det er dybt bekymrende! Jamen, hvorfor accepterer vi dette? Jeg tror, at det er meget svært som menig mand, helt at forstå og dermed reagere. Når politikere på forskellig vis drager disse spørgsmål frem, så må der vel være noget om det? Desværre tror jeg, at det også beror på, at for mange politikere ikke er godt nok inde i tingene. Og ser vi på spørgsmålet om sondringen mellem indvandrere og flygtninge, så roder de grundigt rundt i begreberne. Derfor er det ikke svært at forstå, at menigmand har svært ved at følge med. For hvad er op og ned. Det betyder også, at det bliver endnu sværere at forstå, at der blandt de flygtninge, der kommer til landet, er en gruppe med særlige behov for indsats. Eller måske er det bare for svært at forstå, når man er opvokset under trygge vilkår i Danmark! Der er ingen tvivl om, at folk af anden etnisk oprindelse, der er her i landet, føler sig som en minoritet. En minoritet, der for rigtig mange af dem opleves, som en svær situation. De har svært ved at blive lukket ind hos os, danskere. Jeg glemmer aldrig, det svar jeg fik, da jeg på en sprogskole spurgte nogle elever, hvad de oplevede, som det sværeste ved at være her i landet. Svaret faldt promte ensomheden! Som en sagde: Tænk hvis bare folk ville hilse på mig, så følte jeg da, at jeg eksisterede!

8 rehabilitering gennem 25 år Ser vi så på gruppen af flygtninge, der er traumatiserede. De føler, at de udgør en lille minoritet af den samlede minoritet af flygtninge og øvrige personer her i landet af anden etnisk herkomst. De er sat helt uden for døren. De magter ikke selv at fremstå og tale deres sag. Her er svagheden, at netop disse mennesker, som har et helt særligt behov for opmærksomhed og beskyttelse ikke har patientorganisationer eller lignende til at tale deres sag. Fortalervirksomhed og stærke organisationer ville kunne gøre en forskel i forhold til netop disse mennesker. Jeg ved, at andre med os gør det bedste vi formår, men det rækker ikke. Lad mig bare nævne nogle få eksempler, hvor lovgivningen herhjemme har tilsidesat de særlige hensyn, som tidligere har udgjort det beskyttende værn for disse mennesker. De nye regler om mulighed for hurtigere at få permanent opholdstilladelse, familiesammenføring samt muligheden for at opnå Dansk statsborgerskab. Her stilles krav, som vores patienter typisk ikke vil kunne indfri det være sig sprogkravet, som er nærmest umuligt for en traumatiseret person at kunne koncentrere sig om. For slet ikke at tale om kravet til, at de ikke må have været på overførselsindkomst i de seneste 3 år bare for at nævne nogle af de uovervindelige barriere. Mon ikke vi alle her kan forestille os, hvad det betyder, hvis en familie ønsker at blive danske statsborgere og så faderen i familien, tavst må se på at hans kone og børn kan blive danske statsborgere, men faderen i kraft af de lidelser, han har pådraget inden han kom hertil ikke kan komme i betragtning fordi sygdom gør ham ude af stand til at leve op til kravene. Tidligere havde vi i vores lovgivning et særligt hensyntagen til sådanne mennesker, via en undtagelsesparagraf. Det har et flertal fjernet med et pennestrøg. Som jeg sagde tidligere er jeg flov og bekymret det er ikke Danmark værdigt! Derfor føler jeg også behov for, at komme med nogle ønsker for de kommende år. 1. Børnene i disse familier, har jeg ikke nævnt. Derfor vil jeg godt, som det første, udtrykke mit klare ønske til, at der blev gjort en særlig indsats for børn i disse traumatiserede familier de har det svært. 2. Typisk er vores klienter på overførselsindkomst. Det være sig

9 Lissa Mathiasen kontanthjælp, sygedagpenge eller starthjælp. Det betyder, at disse mennesker lever på eksistensminimum eller nærmest mindre, men værre er, at det også betyder, at mange ikke har råd til nødvendig medicin eller andre hjælpemidler, hvilket forværrer deres situation. Ligesom økonomien forhindrer mange af disse børn i at kunne få et fristed nogle timer ved at deltage i fødselsdage. De har ikke penge til gaver. Eller generelt at kunne deltage i fritidsaktiviteter. Det bør ændres! Her kan jeg ikke lade være med at udtrykke min glæde over, når vi udefra bliver betænkt med lidt penge. Så sent som i lørdags var Anna Marie Erbs, vores daglige leder af centeret og jeg i Odd Fellow Logen for at modtage en donation fra Rebekkafonden. Det er vi meget taknemmelige for. Det luner og gør en forskel for vores klienter, men ændrer naturligvis ikke på de overordnede økonomiske problemer for vores klienter. 3. Fastholdelse af et fagligt forsvarligt nivau i vores behandlingsindsats. Når jeg nævner dette, skyldes det min dybe bekymring over i effektiviseringens hellige navn, at dække over besparelser på området. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den tværfaglige indsats, som vi yder, gør en afgørende forskel. Ved netop at have tværfagligheden inde Fysioterapeuterne, socialrådgiverne med flere formår vi netop at skabe helheden i behandlingen. Her handler det om kvalitet og ikke kvantitet i behandlingen. Det handler om, at kunne give disse mennesker en bare tålelig tilværelse. 4. Sidst, men ikke mindst fastholdelse og respekt for underskrevne konventioner. Men ikke kun som det eneste vi bør gøre, men at vi via lovgivning og midler får overliggeren sat op, så vi som land og folk, kan være os selv bekendt. Jeg vil godt slutte af med at give udtryk for min glæde ved at sidde i bestyrelsen i RCT-Jylland og få lov til at opleve, hvordan de mest trængte flygtninge med alvorlige ar på sjæl og legeme, at se disse menneskers evne og vilje til at ville overleve rædslerne, de har været igennem de vil virkelig livet. Tak til alle dem for den styrke de udviser og dermed giver os andre.

10 10 Nationalt og internationalt perspektiv på RCT-Jyllands arbejde Ved tidligere centerleder Niels Krustrup Siden etableringen af det daværende RCT-Sønderjylland i 1985 har det konstant været vekslende bestyrelsers og medarbejdernes holdning, at det absolut primære mål var at hjælpe flest mulige torturofre bedst muligt. Der var desuden i vedtægterne nævnt mål, som at deltage i forskningsmæssige aktiviteter, at undervise og informere om tortur og torturens skadevirkninger med andre ord: Med fleste mulige midler at bekæmpe tortur og sørge for at flest muligt fik et godt liv, trods påførte torturskader. Det er min opfattelse, at når vi forsøger at tænke 25 år tilbage, havde man dengang en vis tro på, at ikke alene rehabilitering og behandling, men også samarbejde nationalt og internationalt og oplysning om hvad der foregik rundt omkring i verden, kunne få ondskaben til at stilne af og få verdens øjne op for, at det at bruge tortur som magtmiddel var en totalt fejlslagen kurs. Jeg synes for alt i verden ikke, man skal opgive denne udfordring, men i dag er jeg desværre mindre optimistisk med hensyn til at nå målene, end jeg var, da jeg for godt 16 år siden gik ind i arbejdet. Den såkaldte krig mod terror er en af de væsentlige årsager til, at der i visse politiske kredse er blevet rejst tvivl om, hvorvidt ikke alligevel tortur er et brugbart middel, når det gælder om at fremskaffe informationer og optrævle terrornetværk. Man har f.eks. brugt udtryk som: at det vel er acceptabelt, at der udøves et vist fysisk pres Al sund fornuft taler imod dette synspunkt! Vi ved, at ingen kan fæste lid til oplysninger der afgives under anvendelse af tortur hvem ville ikke bukke under og forsøge at forsyne bødlerne med oplysninger falske som sande, hvis forhøret foregår under voldsomme og helt umenneskelige pinsler? Tortur som middel i forbindelse med forhør er ikke blot utilstedelig det duer heller ikke.

11 Niels Krustrup 11 De skiftende bestyrelser og medarbejderne ved RCT-Jylland har aldrig været i tvivl og har derfor ufortrødent fortsat arbejdet, men altså desværre i tiltagende modvind. Jeg husker for år tilbage, hvordan der kunne blev stille i den anden ende af telefonrøret, når man ringede og oplyste om en patients behov for hjælp og støtte på baggrund af, at vedkommende var svært skadet efter tortur. De fleste, af dem man ringede til, forstod at man her stod overfor patienter, der sammen med deres familier var svært ramte og først og fremmest havde krav på og brug for respekt og så vidt det var muligt også for hjælp og støtte. I mange tilfælde er det da heldigvis fortsat således, men desværre slet ikke altid. Den politiske virkelighed har ændret sig, og det er for den gruppe, vi her taler om de traumatiserede flygtninge blevet ikke bare legitimt men ofte også et krav, at man stiller sig kritisk til, om det nu også kan være så galt, som det lyder. Jeg startede med at fremhæve, at det altid har været holdningen hos såvel personale som bestyrelser at det absolut primære var at hjælpe flest muligt bedst muligt. Jeg synes, denne fundamentale indstilling har præget RCT-Jyllands arbejde i samtlige 25 år. Denne grundlæggende indstilling har for mig at se, gjort, at RCT-Jylland altid har stillet sig åbent og gavmildt til rådighed, hver gang der har været bud efter centrets erfaringer. Det kunne nogle gange være svært at få centrets finanser til at nå sammen, men ikke desto mindre har der aldrig været slinger i valsen i forhold til, at den humanitære indsats måtte gå forud for købmandskabet. Det var selvfølgelig dejligt, hvis information og vidensformidling, kunne udløse tilskud til centrets betrængte økonomi, men det vigtigste var trods alt, at informationerne blev

12 12 rehabilitering gennem 25 år givet også selvom det måtte gøres gratis. Utallige er derfor de oplæg og foredrag, der er blevet holdt. Jeg tror ikke, der er mange lokale foreninger, klubber eller loger, der ikke gennem årene har benyttet sig af RCT-Jyllands tilbud og heldigvis har også mange af disse når de har kunnet finde midler til det, valgt at støtte RCT-Jyllands arbejde. For år tilbage lavede nogle unge, entusiastiske mennesker fra det danske Videoværksted i Haderslev en lille film om arbejdet på RCT-Jylland. Filmen blev under titlen Usynlig Smerte i mange år brugt i undervisning og information over hele landet og endog ved konferencer i udlandet og på dansk TV. Det særlige ved den film var igen, at såvel patienter som behandlere fra RCT-Jylland turde stå frem og åbent fortælle om det vigtige patient-behandlersamarbejde, der er en forudsætning for et vellykket rehabiliteringsforløb. Også inden for de mere kollegiale og professionelle kredse har RCT- Jylland spillet en væsentlig rolle. Inge Genefke, som er en af grundlæggerne af rehabiliteringsarbejdet for torturofre har tidligere fortalt mig, at RCT-Jylland var det 4. i verden af sin slags. Jeg har siden erfaret at der globalt set vist var en del flere tilbud der dukkede op nogenlunde samtidig men i hvert fald var RCT-Jylland blandt pionererne og således også blandt de centre, der råder over den største erfaring. Og dermed blev centret også blandt dem, der meget ofte er blevet søgt råd og inspiration hos, når der var behov for oprettelse af nye centre eller etablering af andre typer tilbud til traumatiserede flygtninge. Igen har bestyrelsens og personalets hjælpsomme indstilling resulteret i, at centret altid har stillet op. Utallige initiativgrupper og arbejdsgrupper danske som udenlandske har aflagt besøg og har fået lejlighed til at høre om arbejdet. Og hver gang har centrets medarbejdere gavmildt og egentlig også ganske modigt stillet sig til rådighed og ladet sig kigge i kortene. Jeg ved, at mange af de tilbud, der siden er blevet etableret for at imødekomme det store behov for behandling til torturofre og traumatiserede flygtninge er blevet til efter inspiration fra den meget engagerede og erfarne tværfaglige stab på RCT-Jylland det gælder selvfølgelig i forhold til behandlingsorganisation

13 Niels Krustrup 13 og metode, men ofte også i forhold til administrative systemer, hvor medarbejderne i RCT-Jyllands sekretariat i lighed med centrets behandlere og tolke har været hjælpsomme og har spillet en stor rolle. Nogle gange kunne det virke lidt uendeligt med alle disse initiativgrupper, hvor entusiasmen var stor, men hvor den politiske vilje til støtte, kunne være svær at opnå. Der var f.eks. et konstant stort behov for, at patienter med bopæl på Fyn kunne få et lokalt behandlingstilbud og dermed slippe for at skulle rejse til Haderslev eller København for at få behandling og tilmed være plaget af lange ventetider såvel i København som i Haderslev. Utallige grupper blev gennem årene nedsat og hver gang stillede RCT-Jylland sig til rådighed. Jeg selv var efterhånden ret meget i tvivl om, hvorvidt det nogensinde skulle lykkes at få etableret et behandlingstilbud på Fyn. Men til sidst lykkedes det også der, ligesom der efterhånden også blev oprettet behandlingstilbud i f.eks. Vejle, Vestjylland og Sydsjælland. Derforuden er der også her i området kommet rehabiliteringstilbud af mere pædagogisk karakter rettet mod samme målgruppe. Nemlig Verdande her i Haderslev og Traumecentret i Sønderborg. Det var nok ikke mindst et resultat af en langvarig indsats og et godt samarbejde mellem RCT-Jylland, OASIS og RCT i København, at der for ca. 10 år siden kom lidt mere skred i tingene. RCT-Jylland blev sammen med de to andre centre inddraget i en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsministeriet med det formål at kortlægge området og udarbejde anbefalinger til forbedringer. For mig at se blev dette arbejde skelsættende i forhold til den udvikling, der siden kom til at ske, og for at der i dag er en nogenlunde rimelig geografisk dækning af rehabiliteringstilbud i Danmark. Samtidig lykkedes det de 3 nævnte centre at bevare en vis autonomi og fortsætte som selvejende institutioner med egne bestyrelser, men som en del af det frie sygehusvalg og med retten til en driftsoverenskomst med de stedlige amter. Det var også igennem arbejdet i denne arbejdsgruppe, at det blev fastlagt som et grundlæggende princip at rehabiliteringsindsatsen i forhold til traumatiserede flygtninge og torturofre skal være tværfagligt sammensat.

14 14 rehabilitering gennem 25 år Retten til en driftsoverenskomst medførte for RCT-Jyllands vedkommende i første omgang et nært og smidigt samarbejde med Sønderjyllands Amt. Ved amternes nedlæggelse overflyttedes samarbejdet til Region Syddanmark, hvilket skulle vise sig at blive en noget mere turbulent affære. Jeg har ikke tal på, hvor mange omstruktureringer dette samarbejde skulle igennem og utallige er de gange, hvor jeg har følt mig meget tilfreds med, at vi via i den omtalte tværministerielle arbejdsgruppe fik gennemført at bl.a. RCT-Jylland bevarede sin status som selvejende institution. Det tætte samarbejde de tre nævnte institutioner imellem har også resulteret i, at der på bestyrelsesniveau er kommet et veletableret samarbejde i gang med henblik på at skabe bedst mulige forhold for patienterne og at formidle mest mulig viden om den patientgruppe centrene har som opgave at tage sig af. Netop fordi RCT-Jylland er selvejende og dermed en såkaldt NGO Har det også gennem alle årene været muligt at indgå i et samarbejde på globalt plan. RCT-Jylland har således i stort set alle årene været medlem af og tilknyttet organisationen IRCT The International Rehabilitation Council, der har sit sekretariat i København. IRCT er en verdensomspændende paraplyorganisation, hvis primære formål det er at støtte rehabilitering af torturofre og at forebygge tortur på verdensplan. Organisationen har i dag omkring 150 medlemscentre fordelt over hele verden og arbejder på mange niveauer i bestræbelserne for at nå de omtalte mål. I det daglige travle liv på RCT- Jylland har medlemskabet af IRCT måske ikke haft den helt store betydning. Men for mig at se, har det været helt i tråd med de grundlæggende principper for RCT-Jylland, at man også internationalt rækker ud og forsøger at hjælpe og støtte, hvor man kan, samt i fællesskab lægger mest muligt pres på overordnede organer, som f.eks. regeringer, EU, FN m.v. Jeg tror ikke, man skal undervurdere betydningen af at være en del af det store fællesskab eller familieskab, om man vil i bestræbelserne for at nå de fælles mål. Noget af det vi også har kunnet lære af dette fællesskab er, hvor forskellige vilkårene er, for os der be

15 Niels Krustrup 15 skæftiger os med mennesker, der har været udsat for tortur. Medens vi her i Danmark har kunnet udføre vores arbejde under trygge rammer og rimelige økonomiske vilkår, er dette bestemt ikke vilkårene for mange af vore kolleger i andre lande. Mange må arbejde under stor modstand fra det regime, de er underlagt og bliver ofte nogen gange dagligt udsat for chikane, forfølgelser og obstruktion af deres arbejde. Her har fællesskabet i IRCT haft en betydelig rolle at spille. Ikke få er de gange, hvor organisationen med alle til rådighed værende midler har måttet rykke ud for at hjælpe helt uskyldigt fængslede ledere og medarbejdere på centre, der var en torn i øjet på landets magthavere, eller forsøge med mindre økonomiske tilskud søge at forhindre pludselig konkurs og nedlukninger af centre. Personligt har jeg været glad for gennem 6 år at have været medlem af såvel det internationale rehabiliteringsråd samt IRCT s bestyrelse, hvor jeg er kommet rigtig tæt på dette arbejde. Også selvom en af de mindre behagelige opgaver, der selvfølgelig også måtte følge med, var IRCT s forpligtelse til at stå vagt om, at de sparsomme midler, der tildeles centrene rundt omkring, ikke falder i de forkerte lommer og at det rehabiliteringsarbejde, der er så hårdt brug for, også rent faktisk bliver udført. Et lille appendix i det internationale arbejde, har været en sparsom kontakt til EU. I dag er EU s støtte til vores område yderst indskrænket og overvejende begrænset til støtte i de mindre bemidlede egne af EU. Men tidligere har det også været muligt for RCT- Jylland at få tilskud fra EU, men jeg erindrer det mest som en voldsomt bureaukratisk affære, hvor det mere handlede om at udfylde skemaerne rigtigt end om substansen i det der søgtes til. Jeg mindes især en gang, hvor en tidligere leder i OASIS, Karin Sten Madsen og jeg, sammen drog i ledtog til Bruxelles i et forsøg på opnå støtte. Vi medbragte møjsommeligt udfyldte ansøgningsskemaer, men mødte ikke megen lydhørhed trods mange på forhånd aftalte møder. Det første de faldt over var, at de ikke kunne nå at behandle ansøgningen inden det starttidspunkt, vi havde anført i ansøgningen. Vi foreslog så, at vi lige på stedet rettede starttidspunktet, men den gik ikke.

16 16 rehabilitering gennem 25 år Vi måtte tage skemaet med hjem igen, udfylde det på ny og fremsende det med nye datoer. Vi så nok begge noget opkørte ud over den behandling, for den lidt afmålte embedsmand kastede et blik på os og sagde: You look pretty traumatized yourselves Ikke helt forkert bedømt. Det hører med til historien, at vi faktisk endte med at få pengene. For et par år siden arrangerede Region Syddanmark en konference i forbindelse med lanceringen af en såkaldt medicinsk teknologivurdering vedr. behandling af traumatiserede flygtninge. I den forbindelse blev området betegnet som en øde ø i forhold til andre behandlingstilbud i Danmark. Måske har forbindelserne til det danske behandlingssystem nogle gange været begrænsede også fordi det almene danske behandlingssystem har været ret famlende overfor opgaven med at behandle flygtninge med traumer. Hvordan skulle man f.eks. lige gribe opgaven an, når andre sygdomsopfattelser og kulturelle forskelle var i spil, og hvordan skulle man lige forholde sig til tolkningsbehovet? Jeg synes, man fra rehabiliteringscentrene generelt har stillet sig hjælpsomt til rådighed, men i et travlt sundhedssystem har der nok ikke altid været helt plads til at benytte sig af denne hjælp. Så billedet af den øde ø, er for mig nok mere et spørgsmål om øjnene der ser end et billede på virkeligheden. Jeg håber i hvert fald, mit oplæg har givet et billede af RCT-Jylland som et sted med utallige forbindelseslinjer til omverdenen og en udstrakt vilje til fortsat at udbygge og forbedre disse linjer. Men det er ydermere mit håb, at centrets grundlæggende holdning om at hjælpe flest muligt bedst muligt med stor respekt og omsorg for den enkelte fortsat kan få lov at trives og udvikles. Vi lever i en tid, hvor mange ressourcer bruges på registrering, effektivisering og på såkaldte kvalitetsstyringsprojekter. Det er selvfølgelig ikke rimeligt at argumentere imod effektivitet og kvalitet. Men jeg kan blive meget bekymret for, hvis den tid der går med registrering og gardering af sig selv mod eventuel kritik går fra den tid, der burde bruges på meningsfuld patientkontakt i så fald har det efter min opfattelse ikke meget med hverken effektivitet eller kvalitet at gøre.

17 Niels Krustrup 17 Mit ønske for fremtiden er selvfølgelig, at forholdene rundt om i verden ændrer sig, så RCT-Jyllands behandlingsindsats bliver overflødig. Men som nævnt, er der desværre ikke meget der tyder på, at det er den udvikling, der er lige om hjørnet. Mit næste ønske er derfor, at den solide ekspertise centrets medarbejdere gennem 25 år har oparbejdet må møde retfærdig respekt hos landets styrende organer og i kollegiale sammenhænge. Jeg synes, der er erfaringsmæssig evidens for at RCT- Jyllands arbejde nytter. Det kan virke endeløst, men meningsløst bliver det aldrig!

18 18 Behandling af traumatiserede flygtninge i Danmark et historisk tilbageblik Ved Grethe Svendsen Socialrådgiver og psykoterapeut. Da der i begyndelsen af 1980-erne blev taget initiativer i Danmark til etablering af behandlingsmuligheder for traumatiserede flygtninge, var det som om, man talte om noget ganske nyt. Og sådan var det også, hvad angår behandling af flygtningene, men jo ikke hvad angår problematikken omkring traumatisering. De problemer havde det danske samfund stået i så sent som efter 2. verdenskrig, hvor danske mænd og kvinder i midten af 1940-erne kom hjem fra de tyske koncentrationslejre efter indespærring, mishandling, udsultning og drab. De blev undersøgt, og deres symptomer sammenfattet i KZ-syndromet. Men da man ikke kendte meget til behandling efter traumatisering, måtte KZ-fangerne hver især finde ud af at leve videre, som de bedst kunne. Ikke overraskende rummer beskrivelserne af KZ-syndromet langt hen ad vejen de samme symptomer, som senere blev beskrevet i syndromet Post Traumatic Stress Disorder (PTSD). Det nye, der skete i begyndelsen af 1980-erne var, at man begyndte at udvikle behandlingsmuligheder for traumatiserede flygtninge. Men tilbage til slutningen af 50- erne. Siden da har vi i Danmark modtaget flygtninge og torturofre fra alverdens brændpunkter. Fra europæiske og sydamerikanske diktaturer, afrikanske stammekrige, asiatiske og mellemøstlige konflikter. Og desværre har også mange af disse mennesker måtte finde deres egen måde at leve med traumerne på. For det var som sagt først i 80-erne, at det herhjemme blev tydeligt for især sproglærere og medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet, at en del flygtninge i Danmark havde brug for hjælp. Efterhånden blev det erkendt, at disse flygtninge havde symptomer på posttraumatisk stress. Siden da er der sket meget. Fra midten af 80-erne har jeg først på RCT i København, siden i OASIS og i Dansk Flygtningehjælp deltaget i og fulgt udviklingen indenfor be

19 Grethe Svendsen 19 handling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge på tæt hold. I det følgende vil jeg forsøge at male et billede med den brede pensel og naturligvis ikke med alle nuancer, af den danske indsats fra dengang og frem til i dag. Som sagt har Danmark siden 1960-erne modtaget store flygtningegrupper. Vi har altid vidst, at flygtningene i deres hjemlande havde været udsat for begivenheder, som af WHO betegnes som traumatiske, og at de følgelig behøvede beskyttelse såvel fysisk som psykisk. Den officielle politik var, at flygtningene kunne få fysisk beskyttelse i form af ophold i Danmark, men indtil år 2000 havde man fra politisk hold end ikke overvejet at stille et beredskab til rådighed, som kunne tilbyde de hårdest ramte flygtninge behandling for deres symptomer, hvad enten de havde været udsat for forfølgelse og tortur eller på anden måde oplevet ydmygelse og vold. I 1980-erne opstod der imidlertid på privat initiativ forskellige behandlingsinstitutioner, som havde hver sin historiske baggrund for at forstå flygtningenes problemer og behov. De første centre i Danmark var CE PAR og RCT i København samt RCT i Haderslev. CEPAR blev oprettet af eksilerede latinamerikanske flygtninge, som enten havde en psykologuddannelse i deres hjemlande eller tog den her. De var inspirerede af et behandlingskollektiv for eksilerede latinamerikanere i Belgien ved navn COLAT. Dette historiske udgangspunkt kom til at præge CEPARs arbejde med traumatiserede flygtninge i årene fremover. Deres fokus var i høj grad kollektivet. Udover den individuelle behandling arbejdede de med gruppebehandling af såvel voksne flygtninge som børn. I adskillige år var CEPAR ene om at tilbyde gruppebehandling. RCT i København blev startet af

20 20 rehabilitering gennem 25 år Amnesty International s lægegruppe, som i begyndelsen af 1980-erne undersøgte latinamerikanere samt grækere, som var blevet mishandlet af militærjuntaen i Grækenland. Lægegruppen fandt, at grækerne havde svære symptomer efter deres barske oplevelser. Det førte til oprettelsen af Rehabiliterings- og Forskningscentret i København i Også her kom det historiske udgangspunkt, det lægefaglige, til at præge behandlingsarbejdet med flygtningene. RCT s fokus og omdrejningspunkt for behandlingen var specifikt at afbøde flygtningenes fysiske og psykiske følger efter tortur. De sociale problemer i eksilet tillagdes dengang ringere betydning. RCT havde som det eneste center i mange år en lægefagligt domineret ledelse. Som bekendt blev RCT i Haderslev oprettet i Initiativet kom fra en gruppe bestående af læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere fra Haderslev og omegn, som i deres daglige arbejde i stigende grad mødte flygtninge med traumer. Gruppen arrangerede et møde med lederen og medarbejdere fra RCT i København. Kort tid derefter var RCT-Jylland en realitet med fokus på et ligeværdigt behandlingskoncept bestående af psykoterapi, fysioterapi og social rådgivning til alle klienter. I 1987 blev OASIS i København oprettet, og i årene derefter kom der flere rehabiliteringscentre med tværfaglig behandling til i København og i nogle af de store byer i Jylland. Behandlingen bestod oftest af psykoterapi, fysioterapi, lægekonsultation og social behandling. Centrene blev oprettet på privat initiativ og var privat drevne. Dermed blev der mulighed for behandling for nogle af de flygtninge, som boede i nærheden af disse centre. Flere centre udvidede målgruppen og tilbød behandling ikke alene til flygtninge, som havde været underkastet tortur, men også til flygtninge, der var traumatiserede af andre grunde, f.eks. fordi de kom fra diktaturer præget af langvarige borgerkrige. Der blev efterhånden også større variation i behandlingstilbuddene. Baggrunden herfor var en voksende erkendelse af, at en flygtnings problemer griber dybt ind i hans/hendes liv i Danmark og dermed i mulighederne for at etablere en rimelig tilværelse for sig selv og familiens børn. Hvis behandlingen skulle have effekt, måtte man se flygtningens liv som en helhed. Derfor kom behandlingen udover psykoterapi, fysioterapi og

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012

Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012 Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012 Alle oplysninger i skemaet er opgivet af de pågældende behandlingstilbud. 1. marts 2009 1. marts 2010

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Udbygning af behandlingskapaciteten i form af udgående teams

Udbygning af behandlingskapaciteten i form af udgående teams Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Berit Matzen/Julia Egebæk Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Berit.Matzen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/7984 Telefon: 76631001 Dato: 29. juli

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Det er en personlig ting at være frivillig

Det er en personlig ting at være frivillig Det er en personlig ting at være frivillig Anne Diemer var en af pionererne bag den organiserede selvhjælp i Thy: Fagfolk ved for lidt om selvhjælpen, og politikerne har sympati for tanken, men også for

Læs mere

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Årsberetning for Aulum Fritidscenter 2005 Indledning Jeg afsluttede sidste års beretning med at fortælle lidt om, hvad den nærmeste fremtid ville byde på, og helt

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere