Silkeborg Kommune. Affaldsplan 2007

Transkript

1 Silkeborg Kommune Affaldsplan 2007 Marts 2007

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Resume Grundlag Status og målsætninger Husholdning Erhvervsaffald Takster og gebyrer Modtage og behandlingsanlæg Økonomi Tidsplan 8 3. Organisation og struktur Samarbejder på affaldsområdet Status Befolkningsstruktur og husstande Indsamlingsordninger til husholdningsaffald Opsamlingsmateriel til dagrenovation Frembragte affaldsmængder Fremskrivning af affaldsmængder Forventet udvikling i befolkningen Fremskrivning af affaldsmængder Målsætninger Regeringens affaldsstrategi Regionale mål (Regionplan o.l.) Lokale mål i Silkeborg Kommune Fremtidige indsamlingsordninger Husholdningsaffald Erhvervsaffald o. lign Administration og takster Modtage- og behandlingsanlæg Affaldscenter Tandskov Affaldscenter Tietgensvej Gjern Jordtip Them Jordtip Gjern Genbrugsplads Them Genbrugsplads Modtageplads for farligt affald i Kjellerup 36 I

4 9. Det lange perspektiv ( ) Affald fra husholdninger Affald fra erhverv Modtage- og behandlingsanlæg Økonomi Investeringer Investering i anlæg Driftsomkostninger 41 Tids- og aktivitetsplan Bilag A: Ordliste Bilag B: Litteraturhenvisning Bilag C: Resume af Regeringens Affaldsstrategi Oversigt over sigtelinier for sektorer Affaldsstrategiens sigtelinier for særlige affaldsfraktioner 50 II

5 1. Indledning Nærværende affaldsplan, som skal danne grundlag for en miljø- og ressourcemæssig bæredygtig håndtering af affald i den nye Silkeborg Kommune, som er opstået ved sammenlægning af Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them den 1. januar Affaldsplan 2007 dækker perioden , og den vil med udgangspunkt i eksisterende affaldsplaner og den nuværende situation i de fire områder følge op på regeringens nationale affaldsplanlægning. Regeringen s ætter i sin nationale affaldsplan A ffaldsstrategi mål for, hvad Regeringen ønsker at opnå i perioden på affaldsområdet. Overordnet bygger Regeringens affaldspolitik på tre grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og begrænse miljøbelastning fra affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem: øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor Affaldsplanen vil desuden tage højde for de initiativer, der er igangsat med henblik på en liberalis ering af affaldssektoren samt de initiativer, der er taget i EU regi i forbindelse med implementering af A ffaldsdeponeringsdirektivet, revision af A ffaldsrammedirektivet, revision af Slamdirektivet, nyt jordrammedirektiv m.fl. I affaldsplanen vil hovedvægten være lagt på håndtering af husholdningsaffald, idet kommunens fremtidige opgaver vedrørende erhvervsaffald forventes at blive meget begrænset som følge af den forestående liberalisering af affaldssektoren. Affaldsplanen indeholder således en konkret plan for etablering af et fremtidsorienteret system for sortering, indsamling og behandling af Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald fra husholdninger og Dagrenovationslignende affald fra erhverv. 3/56

6 Læsevejledning Affaldsplanen indeholder følgende afsnit: KAPITEL 2 er et resumé af affaldsplanen, der kort redegør for planens hovedtemaer, herunder de allerede opnåede resultater på affaldsområdet, de fremtidige mål og initiativer, som iværksættes for at nå målene. KAPITEL 3 beskriver organiseringen af affaldshåndteringen i Silkeborg Kommune, samt deltagelse affaldssamarbejder. KAPITEL 4 beskriver baggrundsdata i form af indbyggertal, boligstruktur og inds amlingsordninger for husholdningsaffald. Herudover er udviklingen af affaldsmængder fordelt på samlede mængder, affaldstyper og behandlingsformer opgjort for Det hele er opgjort for hver af de 4 områder, som nu udgør Silkeborg Kommune. KAPITEL 5 beskriver den forventede udvikling i indbyggertal og i affaldsmængder i planperioden. KAPITEL 6 beskriver kommunens mål for planperioden frem til Målene bygger på de nationale mål, særlige opgaver i henhold til regeringens affaldsstrategi og de resultater, som er opnået frem til KAPITEL 7 beskriver de fremtidige ordninger. KAPITEL 8 beskriver de eksisterende modtage- og behandlingsanlæg, som anvendes af de 4 kommuner. Der redegøres for den eksisterende og fremtidige kapacitet. KAPITEL 9 beskriver det langsigtede perspektiv for planperioden Her redegøres for sigtelinier for perioden primært i relation til behandlingsanlæg. KAPITEL 10 beskriver de økonomiske forhold. Afsnittet indeholder en redegørelse for de forventede omkostninger for affaldsordninger/-behandling. KAPITEL 11 indeholder en tids- og aktivitets plan, der s ammens tiller planens initiativer i planperioden. KAPITEL 12, 13 og 14 indeholder ordliste, litteraturliste og et kort res ume af affaldsstrategiens målsætninger og initiativer. 4/56

7 2. Resume 2.1 Grundlag Affaldsplanen tager udgangspunkt i Regeringens nationale affaldsplan kaldet Affaldsstrategi A ffaldsplanen tager desuden afsæt i de resultater, som Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them hidtil har opnået. Affaldsstrategien udstikker sigtelinierne for indsatsen på affaldsområdet i Danmark, og den arbejder med 3 grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og begrænse miljøbelastning fra affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem: øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor 2.2 Status og målsætninger I nedenstående tabel Status ses fordelingen af affald på behandlingsformer for affald produceret i Status er sammenholdt med affaldsstrategiens målsætninger for I kolonnen A ffaldsplan 2007 er anført de målsætninger, som kommunen ønsker at nå frem til Strategi for: Silkeborgs sigtelinie for Status 2004 Affaldsstrategi 2008 Affaldsplan Genanvendelse 63 % 65 % 69 % Forbrænding 29 % 26 % 24 % Deponering 8 % 9 % 7 % Tabel 2.1: 4 kommuner status 2004, Regeringens mål 2008 og Silkeborg Kommunes mål 2012 Indsatsen for øget genanvendelse vil blive målrettet mod husholdningsaffaldet, da indsamling og håndtering af erhvervsaffaldet forventes liberaliseret. 2.3 Husholdning Alle husholdninger skal deltage i de kommunale ordninger for dagrenovation. Indsamling af rest-affald skal i løbet af harmoniseres, så der benyttes beholdere og containere på hjul, som tømmes hver 2. uge. Indsamling af Grønt affald udfases i Der er en konsekvens af at affaldet er af så dårlig en kvalitet, at der ikke kan frems tilles kompost af en tilfredsstillende kvalitet. Der vil samtidig blive opfordret til at hjemmekompostere grønt affald i stedet, og der vil blive tilbudt køb af egnede kompostbeholdere. 5/56

8 Med henblik på forbedret service for husstandene og fremme genanvendelsen af papir, etableres der afhentning hver måned af for papir ved alle husstande indenfor bymæssig bebyggelse i Metal- og plastemballage henvises til genbrugspladserne. For at forbedre servicen og fremme genanvendelsen af plastemballage overvejes der etableret en indsamlingsordning i I ndsamlingen forventes at omfatte emballager af plast, der indsamles som glasemballage, som fortsat skal bringes til containere på centralt placerede genbrugs-øer eller til genbrugspladserne. Det overvejes at etablere en indsamling af papemballage. Desuden vil der 2 gange om året være mulighed for at bestille afhentning af storskrald i form af større genstande, og der vil ligeledes 2 gange om året være mulighed for at bestille afhentning af haveaffald. For yderligere at sikre øget kvalitet i affaldsbehandlingen sættes i 2007 fokus på særlige affaldsfraktioner. Der skal især gøres en aktiv indsats for at sikre udsortering af farligt affald og andet affald til specialbehandling fra dagrenovation og storskrald. Følgende fraktioner vil der være særlig fokus på: Batterier Malingsrester Kemikalier, tungmetaller Affald af elektrisk og elektronisk udstyr PVC affald Imprægneret træ 2.4 Erhvervsaffald Alle erhvervsvirksomheder skal som minimum deltage i den kommunale indsamling af rest-affald dagrenovationslignende affald. Undtaget herfra er ubemandede lagre og lignende. Regeringens nationale sigtelinier for affaldshåndteringen er beskrevet i Regeringens Affaldsstrategi Fra institutioner, handel og kontor er der blandt andet genanvendelsesmuligheder indenfor: Handel: pap og plast Hoteller: papir, pap, glas og madaffald Skoler og institutioner: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Kontorvirksomhed: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Autoværksteder: metal, pap, karosseridele af plast, autoruder og dæk I relation til affald fra erhverv skal der ligeledes gøres en aktiv indsats med rådgivning og information om udsortering/korrekt håndtering af farligt affald. Des uden s kal der i lighed med husholdningerne fokuseres på rådgivning og information om særlige fraktioner såsom: Organisk affald og andet animalsk affald PCB/PCT affald PVC-affald 6/56

9 Shredderaffald Forskellige fraktioner af bygge- og anlægsaffald 2.5 Takster og gebyrer For at fremme kildes ortering og for at tilgodese borgernes individuelle behov afregnes indsamlings- og behandlingsafgiften for rest-affald i forhold til s tørrelse af beholder-/container og tømningshyppighed. I takt med udvidelse af indsamlingsordninger for papir og emballageaffald til alle husstande, vil der kunne opkræves gebyr efter aktuel beholderstørrels e og afhentningsfrekvens for de enkelte ordninger. Derudover vil der fortsat være en grundtakst for alle ejendomme der dækker omkostninger til fælles ordninger, planlægning, administration, tilsyn m.m. 2.6 Modtage og behandlingsanlæg Genbrugspladsen i Gjern vil blive flyttet i forbindelse med et planlagt større byggeri af ferie- og fritidshuse i umiddelbar nærhed af pladsen. Den endelige placering af pladsen vil blive afklaret i Økonomi I forbindelse med harmoniseringen af de nuværende indsamlingsordninger og etablering af nye skal der foretages anskaffelse af beholdere/containere på hjul. Beholdere vil blive indkøbt af kommunen ved fællesindkøb og udgifterne vil blive opkrævet hos den enkelte grundejer efter leverede beholdere. 7/56

10 2.8 Tidsplan For at harmonisere affaldshåndteringen i Silkeborg Kommune og iværksætte de nye initiativer, som er indeholdt og beskrevet i affaldsplanen, er der opstillet en tids- og aktivitetsplan i Figur H erudover gennemføres en række driftsmæssige initiativer for at opfylde måls ætningerne og tilpasse driften til udviklingen på affalds området Nr. Aktivitet 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1. Affaldsplanlægning.1 Detaljeret affaldsplan (6 årig).2 Eventuel revision af affaldsplan.3 Udarbejdelse af affaldsplan Undersøgelse af sorteringseffektivitet 2. Revision af affaldsregulativer.1 Husholdningsaffald.2 Erhvervsaffald 3. Harmonisering af indsamlingsordninger.1 Rest-affald.2 Papir.3 Glasemballage.4 Grønt affald (hjemmekompostering).5 Farligt affald fra husholdninger 4. Harmonisering af gebyrer IT-system til administration af gebyrer 5. Inførelse af nye indsamlingsordninger.1 Plastemballage indsamles som glasemballage.2 Storskrald og haveaffald 6. Modtagelse af storskrald på genbrugspladser.1 Harmonisering af modtageregler.2 Etablering af ny genbrugsplads Figur 11.1: Tids- og aktivitetsplan for harmonisering af affaldshåndteringen og iværksættelse af nye initiativer i planperioden /56

11 3. Organisation og struktur Affaldshåndtering er placeret i Forsyningsafdelingen, som er underlagt Teknik- og Forsyningsudvalget. Forsyningsafdelingen varetager desuden drift og administration af vand- og varmeforsyning samt spildevandshåndtering. Forsyningsafdelingen/A ffald, Silkeborg Kommune forestår drift og administration af kommunens affaldsordninger og driften af affaldsanlæg. Forsyningsafdelingen fores tår desuden udarbejdelse af affaldsplan, affalds regulativer, informationsmaterialer i form af brochurer, vejledninger m.m. Figur 3.1: Eksisterende affaldsanlæg pr /56

12 L Samarbejder på affaldsområdet Silkeborg Kommune er medlem af et fælleskommunalt affaldsselskab L90 (Leverandørforeningen af 1990 Amba). Selskabet forestår transport og forbrænding af forbrændingsegnet affald fra 13 kommuner med i alt ca indbyggere. Med L90 s eget anlæg (idriftsat i 2003) i Esbjerg og gennem aftaler om forbrænding af affald på Vestkrafts anlæg i Måbjerg og andre anlæg er der opnået tilstrækkelig forbrændingskapacitet inden for samarbejdet. Reno Syd Silkeborg Kommune er medlem af det fælleskommunale affaldsbehandlingsselskab Reno Syd I/S. Selskabet modtager og behandler forbrændingsegnet affald og deponiaffald, der svarer til de mængder, der er indsamlet i Distrikt Them. Silkeborg Kommune overtager i 2008 afhentning af rest-affald, papir, og storskrald. Derimod forventes overtagelse af indsamling af farligt affald og T hem Genbrugsplads senere. Reno Syv Reno Syv I/S ophører den 31. december 2007, hvorefter Silkeborg Kommune overtager selskabets aktiviteter i Distrikt Gjern. A ftalen mellem Reno Syv og Hammel Fjernvarme om forbrænding af forbrændingsegnet affald fra Distrikt Gjern overføres til Silkeborg Kommune. Reno Syv I/S overgår den 1. januar 2008 til et deponiselskab, som skal varetage driften af Feltengård Losseplads. Sam-Bat Silkeborg Kommune er medlem af Sam-Bat, som modtager genopladelige nikkelcadmium batterier. Andelsselskabet Slamforbrænding Øvrige samarbejder Silkeborg Kommune er medlem af Andelsselskabet Slamforbrænding, som skal sikre håndtering af det slam, der ikke afsættes til jordbrugsformål. Derudover er der en række andre samarbejder med private og offentlige genindvindingsvirksomheder og modtageanlæg. 10/56

13 4. Status I dette afsnit beskrives de resultater Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them har opnået inden for affaldsområdet pr Resultaterne tager afsæt i de registrerede affaldsmængder. Affaldsdata er dels bas eret på A ffaldsstatistik for 2004 indberettet til ISAG (Miljøstyrelsens Informations System for A ffald og Genanvendelse) og dels på egne regis treringer. Des uden beskrives boligstrukturen og indbyggertal i kommunen. D isse data anvendes som grundlag for vurdering af sorterings effektivitet, affalds potentialer og affaldsmængder. 4.1 Befolkningsstruktur og husstande Ifølge Befolkningsprognose for Ny Silkeborg Kommune er der pr. 31. december 2004 i alt indbyggere i de 4 Kommuner. Det samlede antal husstande er fordelt med 73 % individuelle husstande og 27 % etagehusstande. Desuden er der registreret 865 sommerhuse i renovationssystemet. Silkeborg Kjellerup Gjern Them Silkeborg Kommune Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Individuelle husstande Flerfamiliehuse Kollegier Anden helårsbeboelse Fælleshusholdninger Kollektive husstande I alt Sommerhuse Samlet antal husstande Tabel 4.1: Antal husstande og indbyggere i Silkeborg Kommune 4.2 Indsamlingsordninger til husholdningsaffald I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af affaldshåndteringen i de fire områder. I beskrivelsen er hovedvægten lagt på håndtering af husholdningsaffald, idet kommunens fremtidige opgaver vedrørende erhvervsaffald forventes at blive meget begrænset som følge af den forestående liberalisering af affaldssektoren. Beskrivelsen af de forskellige ordninger er foretaget ud fra de gældende regler og krav til kommunernes håndtering af dagrenovation, genanvendeligt affald, s torskrald, haveaffald og farligt affald. 11/56

14 Dagrenovation Gjern Kjellerup Silkeborg Them Grønt affald dvs. den vegetabilske fraktion Papir Pap Glasemballage Øvrig emballage Rest-affald herunder: Dagrenovationslignende affald fra erhverv Henteordning: - 4 gange årligt med storskrald Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Henteordning: - 4 gange årligt med storskrald Bringeordning: - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: - 52 gange årligt. afregnes efter volumen Alle husstande skal deltage. Husstande i forbindelse med landbrug kan deltage frivilligt Ca. 6 % har valgt at få afhentet 26 gange årligt. Nogle områder: Henteordning: Spejderindsamling. Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: - 26 gange årligt. afregnes efter vægt Alle ejendomme skal deltage herunder også erhverv Ingen Ingen Byer>1.000 indb. Henteordning: - 26 gange årligt. Alle, der ikke deltager i henteordning, skal hjemmekompostere Byer>1.000 indb: Henteordning: - 12 gange årligt. Alle deltager. Småbyer og land: Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads 160 beboelsesejendomme: Henteordning: - 12 gange årligt. Bringeordning: - Genbrugsplads 140 beboels esejendomme: Henteordning: - 12 gange årligt. Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: -26 gange årligt. afregnes efter volumen Alle ejendomme skal deltage herunder også erhverv Ingen Them og Bryrup Henteordning: - 12 gange årligt I øvrige områder kan ejendomme frivilligt deltage. Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: - 52 gange årligt. afregnes efter volumen Alle husstande skal deltage herunder også erhverv med dagrenovationslignende affald. Ca. 8 % har valgt at få afhentet 26 gange årligt. 12/56

15 Storskrald Gjern Kjellerup Silkeborg Them - bringeordning - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - henteordning - 4 gange årligt - Ingen - Ingen - 8 gange årligt (tilkaldeordning) Haveaffald Gjern Kjellerup Silkeborg Them - bringeordning - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - henteordning - Ingen - Ingen - Ingen - 8 gange årligt med storskrald Farligt affald Gjern Kjellerup Silkeborg Them - bringeordning - Genbrugsplads apotekerordning - henteordning - 2 gange årligt (tilkaldeordning) + batterier med rest-affald Tabel 4.2: Beskrivelse af de forskellige ordninger. - Genbrugsplads - Farvehandler og apotekerordning - kun batterier samtidig med rest-affald - Genbrugsplads - Farvehandler-, apoteker- og viceværtordning - kun batterier samtidig med rest-affald - Genbrugsplads apotekerordning - kun batterier samtidig med rest-affald 4.3 Opsamlingsmateriel til dagrenovation Opgørelsen over antal affaldsbeholdere er foretaget ud fra oplysninger modtaget fra kommunerne og affaldsselskaberne Reno Syv (Årsberetning for 2004) og Reno Syd (data for afhentningsadresser). Antal enheder pr. 31. december 2005 Sække Beholdere Kommune Fraktion Bolig type 100l 90/100l 140l 190l 240l 360l 400l 600l 800l Gjern Rest Helårs Rest Sommer 370 Papir Helårs 16 Glas Helårs 15 Kjellerup Rest Helårs Rest Sommer Papir Helårs 38 Glas Helårs 42 Silkeborg Rest Helårs * 1 Rest Sommer Papir Helårs Grønt Helårs Glas Helårs Pap Helårs Them Rest Helårs Rest Sommer Samlet antal Papir Helårs Glas Helårs 4 Tabel 4.3: Opgørelse over antal affaldsbeholdere *Note 1: Andre typer beholdere til restaffald er molokker Containere andre typer stk. 13/56

16 4.4 Frembragte affaldsmængder Affaldsmængderne er opgjort på grundlag af de indberettede mængder til ISAG suppleret med data fra de enkelte kommuner og affaldsselskaber. Opgørelsesåret er U d fra affalds mængde rne og antal husstande (D anmarks Statistik, S tatis tikbanken) er der beregnet nøgletal for affalds produktion pr. husstand. Des uden er der foretaget e n beregning af den s amle de affaldsproduktion i 2004 forde lt på affaldstyper og behandlings former Samlede affaldsmængder fordelt på behandlingsformer Oparbejdning Forbræding Deponering Særlig behandling Forbrænding u./afgift Deponering u./afgift I alt Fordeling i % Dagrenovation Tons % Fordeling 26 % 74 % 0 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 20 % 80 % Storskrald Tons % Fordeling 43 % 34 % 15 % 0 % 0 % 8 % Affaldsstrategien (2008) 25 % 50 % 25 % Haveaffald Tons % Fordeling 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 95 % Erhvervsaffald Tons % Fordeling 71 % 19 % 9 % 0 % 0 % 1 % Affaldsstrategien (2008) 65 % 20 % 15 % Emballageaffald Tons % Fordeling 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 45 % Farligt affald Tons % Fordeling 41 % 0 % 1 % 37 % 17 % 4 % Affaldsstrategien (2008) Behandlingsrest (slam) Tons % Fordeling 77 % 4 % 19 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 50 % 45 % 5 % I alt % fordeling 61 % 29 % 8 % 0 % 0 % 2 % 100% Affaldsstrategien - sigtelinie % 26 % 9 % Tabel 4.4: Samlede affaldsmængder i Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them i 2004 sammenholdt med regeringens affaldsstrategi for 2008 De s amlede affalds mængder i G jern, K jellerup, Silkeborg og Them er for 2004 opgjort til ca tons. D ette er fordelt med: 44 % fra hus holdninger 47 % fra erhverv 9 % som består af farligt affald, emballageaffald og behandlings rest fra renseanlæg 14 /56

17 4.4.2 Dagrenovation Mængden i kg/husstand er beregnet på grundlag af antallet af helårsboliger og halvdelen af antallet af sommerhuse, idet sommerhuse antages kun at bidrage med halvt så meget. Dagr enovation Gjern Kjeller up S ilkeborg (Opgørelsesår: 2004) Poten tiale Mængd e Fordeling Potentiale Mængde Fordeling Potentiale Mængde Fordelin g Potentiale Mængde Fordeling Potentiale Mæ ngde Fordeling *) *) *) *) *) Affaldsfrakt ion kg/hussta nd kg/husst and % k g/hussta nd kg/husst and % k g/hussta nd kg/hussta nd % kg/husstand k g/hussta nd % kg/husstand k g/hussta nd % Papir og pap % % % % % Glas % % % % % Plast % Metal Grønt affald 1 ) % % Andet genanvendeligt affald Rest affald % % % % % Ikke forbræ ndingsegnet Mæ ngde i alt % % % % % *) Potentiale vurderet på grundlag af Miljøstyrelsens rapporter 868 og 1044 Tabel 4.5: Mængder af dagrenovation 1) Grønt affald: I Silkeborg deltager ca husstande i indsamlingen, som omfatter den vegetabilske del af dagrenovationen. Der er indsamlet ca. 980 ton i 2004, svarende til ca. 90 kg grønt affald pr. deltagende husstande. Desuden er der registreret ca husstande, som hjemmekomposterer grønt affald. Them I alt 15/56

18 4.4.3 Storskrald Storskrald ( Opgørelsesår: 2004) Mæ ngde Fordel ing Mængde F ordeling Mæ ngde Fordeling Mængde Fordeling Mæ ngde Fordeling Mængde Fordeling Affaldsfrakt ion kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % k g/husstand % kg/husst and % k g/husstand % ( Papir og) pap 9 2,0% Glas Plast 11 2,5% Jern og metal 43 9,7% 79 17% 61 11% 60 9% 85 11% 66 10% Autogumm i 1 0,2% 5 1% 4 1% 4 1% Beton Tegl Andet bygge- og anlægsaffald 12 2,7% % % % % Asfalt Træ 14 3% 1 0% Jord og sten 20 4,5% 76 12% 51 8% Andet genanvendeligt aff. 2 0,5% 15 3% 22 4% 36 6% 20 3% PVC 1 0% 1 0% 1 0% Elektroniske/-tr iske produkter 1 0,2% 10 2% 6 1% 6 1% 14 2% 7 1% CF C- holdige køle- fr ysemøbler 1 0,2% 7 2% 5 1% 5 1% 5 1% Batter ier F orbræ ndingsegnet ,2% % % % % % Ikke forbræ ndingsegnet 79 17,8% % 91 16% 89 14% 77 10% 92 15% Asbest 7 1,6% 34 7% 3 1% Specialaffald 3 0,7% Mæ ngde i alt % % % % % % *) Miljøprojekt nr Kortlægning og vurdering af storskrald Tabel 4.6: Mængder af storskrald Potentiale * ) 89 20,1% Gjern Kjellerup Silkebor g Them I alt 16/56

19 4.4.4 Haveaffald Hav eaffald Gjern Kjellerup S ilkeborg Them ( Opgørel sesår: 2004) M ængde Fordeling Mæ ngde Fordeling Mæng de Fordeling M ængde Fordelin g Mæ ngde Fordeling Affaldsfraktion kg/husst and % k g/husstand % kg/husstand % kg/husstand % k g/husstand % Grene, blade græs % % % % % Jord og sten Bark og barkflis Forbrændingsegnet Ikke forbræ ndingsegnet Mæ ngde i al t % % % % % Tabel 4.7: Mængder af haveaffald I alt Farligt affald F arligt affald Silkeborg ( Opgørelsesår: 2004) Mæn gde Fordeling M ængde Fordeling M ængde Fordelin g Mæn gde Fordeling M ængde Fordeling Affaldsfraktion k g/husstand % k g/husstand % kg/husst and % k g/husstand % k g/husstand % Mæ ngde i alt 5,6-7,3-7,1-4,9-7,0 - Tabel 4.8: Mængder af farligt affald Gjern Kjellerup Them I alt Samlet mængde affald fra husholdninger Husholdninger i alt Gjern Silkeborg Them I alt (Opgørel sesår: 2004) Mængde Fordeling Mæ ngde Fordeling Mæng de Fordeling Mængde Fordelin g Mæ ngde Fordeling Affaldsfraktion kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % Dagrenovati on % % % % % Storskral d % % % % % Haveaffald % % % % % Farligt affald 6 0% 7 1% 7 0% 5 0% 7 0% Mæ ngde i al t % % % % % Tabel 4.9: Samlet mængde affald Kjellerup 17/56

20 5. Fremskrivning af affaldsmængder Udviklingen i affaldsmængderne i planperioden vil få konsekvenser for de indsamlingsordninger og behandlingsanlæg, s om benyttes af Silkeborg K ommune. For at belyse disse forhold er de samlede affalds mængder fremskrevet. Fremskrivningerne er baseret på den hidtidige udvikling i affaldsmængderne lokalt, den forventede udviklingen i affalds mængderne nationalt og på forventninger til befolkningsudviklingen i kommunen. 5.1 Forventet udvikling i befolkningen Den forventede befolkningsudvikling i planperioden er vist i tabel Indbyggere Husstande Tabel 5.1: Forventet befolkningsudvikling og tilhørende udvikling i antal husstande S amlet set forventes indbyggertallet at s tige fra i 2004 til indbyggere i 2008 og i Prognosen er udarbejdet på grundlag af historik og kommunens boligprogram. 5.2 Fremskrivning af affaldsmængder For den kommende planperiode forventes affaldsmængderne at udvikle sig som vist i tabel 5.2. Affaldstyper Dagrenovation Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald, heraf: Bygge og anlægsaffald Farligt affald Behandlingsrest I alt Tabel 5.2: Forventet udvikling i affaldsmængderne i Dagrenovation I perioden har mængden af dagrenovation på landsplan været meget svagt stigende. Lokalt har mængden af dagrenovation frem til 2004 generelt været stigende (knap 1 % pr. år) i perioden Med udgangs punkt i den hidtidige udvikling i mængden af dagrenovation på landsplan og i Silkeborg Kommune og forventninger til udviklingen i indbyggertallet for- 18 /56

21 ventes den samlede affaldsmængde at stige med gennemsnitlig 1 % pr. år frem til Storskrald Mængden af storskrald har på landsplan været stigende i perioden med knap 1,5 %. Med udgangspunkt heri er den anslåede stigning fastsat til 1,5 % pr. år frem til Haveaffald Mængden af registreret haveaffald har på landsplan været stigende i perioden , hvorefter den er stagneret. Mængden af haveaffald har været kraftigt stigende i perioden I de seneste 3 år er mængden stabiliseret omkring de tons. Tendensen til en stabilisering i udviklingen i de samlede mængder haveaffald forventes at fortsætte i fremtiden. Således er den anslåede udvikling i den s amlede mængde haveaffald fastsat til 0,5 % pr. år. Erhvervsaffald På landsplan har mængden af erhvervsaffald varieret med en stigende tendens (ca. 2 % pr. år). For industri og service forventes de samlede affaldsmængder at stagnere i planperioden. På landsplan er der en stigende mængder bygge- og anlægsaffald (ca. 2 % pr. år). I planperioden forventes den samlede mængde bygge- og anlægsaffald ikke at stige. Langt den overvejende del af bygge- og anlægsaffald håndteres af private behandlere. Farligt affald I perioden er mængden af farligt affald i gennemsnit steget med ca. 3 % pr. år. På landsplan forventes den samlede mængde farligt affald at stagnere. I planperioden forventes mængden af indsamlet farligt affald at stige svagt med gennems nitligt 0,5 % pr. år, primært som følge af den øgede fokus på renere produkter og teknologier, samt en forbedret indsamling af batterier. Behandli ngsrest På landsplan er der en tendens til faldende mængder slam (ca. 1 % pr. år), hvor mængden frem til 2000 var stigende og herefter har været faldende. Det forventes at slammængden fra Søholt Renseanlæg halveres efter 2008, når der er etableret et anlæg til forgasning af slammet. 19/56

22 6. Målsætninger Den nye affaldsplan vil med udgangspunkt i den daværende situation i G jern, Kjellerup, Silkeborg og Them følge op på regeringens nationale affaldsplanlægning. I dette afsnit redegøres for den overordnede målsætninger for affaldshåndteringen i Målene er opstillet i relation til affaldstyper og behandlingsformer, hvor også kvalitet i affaldsbehandlingen indgår. Grundlaget for målene er dels de nationale mål dels opgaver i henhold til regeringens affaldsstrategi. For alle målsætninger og sigtelinier (procent-angivelser) for genanvendelse gælder, at de er minimumskrav og for deponering, at de er maksimum. 6.1 Regeringens affaldsstrategi Regeringen sætter i sin nationale affaldsplan Affaldsstrategi mål for, hvad Regeringen ønsker at opnå på affaldsområdet. Overordnet bygger Regeringens affaldspolitik på tre grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og begrænse miljøbelastning fra affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem: øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor Regeringens nationale sigtelinier for affaldshåndteringen er beskrevet i Regeringens affaldsstrategi Et resumé af sigtelinierne i affaldsstrategien opdelt efter sektorer er givet i afsnit 14, Bilag C. Et resumé af udvalgte sigtelinier i affaldsstrategien er givet i tabel 6.1, de detaljerede sigtelinier for husholdningsaffald er givet i tabel 6.2, og sigtelinier for særlige fraktioner af husholdningsaffald er givet i tabel 6.3. Bemærk! Hvor andet ikke er nævnt, er de angivne % tal andelen af den samlede mængde. Sigtelinie for 2008 Genanvendelse 65 % Forbrænding 26 % Deponi 9 % Tabel 6.1: Affaldsstrategiens overordnede sigtelinie for 2008 (Regeringens affaldsstrategi) 20/56

23 Sigtelinie for 2008: Genanvendelse Forbrænding Deponi Husholdningsaffald samlet 33 % 60 % 7 % Hvoraf delmål er: Dagrenovation 20 % 80 % Storskrald 25 % 50 % 25 % Haveaffald 95 % 5 % Farligt affald Ingen kvantitative sigtelinier Tabel 6.2: Sigtelinier for husholdningsaffald for 2008 (Regeringens affaldsstrategi) De angivne værdier i tabel 6.3 er opgjort i procenter af det beregnede potentiale. Strategi for Sigtelinie for 2008 Organisk dagrenovation 1 Papir og pap 60 % Glas 80 % Emballageaffald samlet: 55 % Hvoraf delmål er: Metal 50 % Plast 22,5 % Træ 15 % Tabel 6.3: Sigtelinier for særlige fraktioner for 2008 (Regeringens affaldsstrategi) 1) Organisk dagrenovation udgør en ressource, som kan udnyttes ved forbrænding, bio-forgasning eller kompostering. Organisk dagrenovation skal behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. Papir og pap udgør en ressource, som bør genanvendes. De opnåede resultater for genanvendelse skal opretholdes, og der skal løbende informeres om ordninger og sorteringskrav. Indsamlingsniveauet for glasemballage skal opretholdes. Der skal sikres et skånsomt indsamlingssystem, så flest mulige flasker kan genbruges, og skårprocenten minimeres. Emballageaffald indeholder store mængder genbrugelige emballager og genanvendelige materialer. Emballageaffaldet skal, når det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt, genanvendes frem for at blive ført til forbrænding. Potentialet af jern og metalemballage er fastsat ved s orterings forsøg. Målet for udsortering af jern- og metalemballage er derfor 50 % af nævnte potentiale svarende til ca. 7 kg/husstand/år. Samlet set er den kvantitative s igtelinie frem til 2008 ikke ændret væsentligt i forhold til de tidligere mål for 2004 anført i regeringens forrige affaldsstrategi - Affald /56

24 6.2 Regionale mål (Regionplan o.l.) I Regionplaner for Viborg og Å rhus Amts er der udstukket retningslinier for beliggenheden af affaldsanlæg i amterne. Der planlægges ikke etableret yderligere anlæg. 6.3 Lokale mål i Silkeborg Kommune Affaldsplanen følger op på regeringens nationale affaldsplan, s om er beskrevet i Affaldsstrategi og tager højde for de initiativer, der er igangsat med henblik på liberalisering af affaldssektoren samt implementering af EU s Affaldsdeponeringsdirektiv, revis ion af A ffaldsrammedirektiv, revision af Slamdirektiv, nyt jordrammedirektiv m.fl. Overordnet vil Silkeborg Kommune tilbyde borgere og virksomheder et fleksibelt og flerstrenget affaldssystem, der sikrer at: håndteringen af affaldet sker på en miljømæssig forsvarlig måde, udnyttelsen af ressourcerne i affald øges, borgerne tilbydes et fleksibelt system med valgmuligheder efter behov Ved valg af systemer skal konsekvenserne for arbejdsmiljøet og ressourceindsatsen vurderes i forhold til den miljøeffekt, der opnås. Ovenstående skal bl.a. opnås gennem et højt informationsniveau. I relation til de opnåede resultater i de 4 kommuner i 2004 og de opstillede sigtelinier i affaldsstrategien er de overordnede målsætninger for affaldshåndtering fordelt på behandlingsformer opstillet i Tabel 6.4: Strategi for: Silkeborg Kommunes sigtelinie for Status 2004 Affaldsstrategi 2008 Affaldsplan Genanvendelse 63 % 65 % 69 % Forbrænding 29 % 26 % 24 % Deponering 8 % 9 % 7 % Tabel 6.4: Silkeborg Kommunes mål for affaldshåndteringen i Husholdningsaffald Øget genanvendelse skal for husholdninger nås ved, at borgerne sorterer såvel deres dagrenovation som deres storskrald endnu bedre. Sigtelinierne for hus holdningsaffald og særlige fraktioner følger regeringens strategi, som den er angivet i Tabel 6.2 og Tabel 6.3. Som konsekvens af den dårlige kvalitet af grønt affald, der er indsamlet i de større byområder i og omkring Silkeborg, afvikles ordningen. Husstande i haveboliger anbefales at hjemmekompostere grønt affald med henblik på at nyttiggøre komposten som gødnings- og jordforbedringsmiddel i egne haver. Ud over at bidrage til de kvantitative mål vil den øgede genanvendelse også bidrage til øget kvalitet i affaldsbehandlingen, da eksempelvis øget genanvendelse af glas, 22/56

25 papir og emballageaffald vil medføre ressource- og energibesparelser jævnfør de opgjorte affaldsindikatorer i Affaldsstrategien. For at fremme kildesortering skal indsamlingssystemerne for dagrenovation tilgodese borgernes individuelle behov ved valg af beholderstørrelser. Beholdere til de forskellige ordninger skal være visuelt let genkendelige, og de skal tilgodese såvel borgernes som renovationsarbejdernes behov. For yderligere at sikre øget kvalitet i affaldsbehandlingen skal der også sættes fokus på særlige affaldsfraktioner. Der skal især gøres en aktiv indsats for at s ikre udsortering af farligt affald fra dagrenovation og storskrald. Følgende fraktioner skal der være særlig fokus på: Batterier Malingsrester Kemikalier, tungmetaller Elektronikaffald herunder CFC-holdige kølemøbler PVC affald Imprægneret træ Erhvervsaffald Regeringens nationale sigtelinier for affaldshåndteringen er beskrevet i Regeringens affaldsstrategi Et resumé af sigtelinierne i affaldsstrategien opdelt efter sektorer er givet i afsnit 14, Bilag C. Øget genanvendelse af affald fra erhverv nås bl.a. ved bedre sortering af emballageaffald. Sigtelinierne for særlige fraktioner følger regeringens strategi, som den er angivet i Tabel 6.5. De angivne % tal er af det forventede potentiale. Strategi for Sigtelinie for 2012 Emballageaffald samlet: 55 % Hvoraf delmål er: Metal 50 % Plast 22,5 % Træ 15 % Tabel 6.5: Silkeborg Kommunes mål for håndteringen af emballageaffald i 2012 Fra institutioner, handel og kontor er der blandt andet genanvendelsesmuligheder indenfor: Handel: pap og plast Hoteller: papir, pap, glas og madaffald Skoler og institutioner: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Kontorvirksomhed: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Autoværksteder: metal, pap, karosseridele af plast, autoruder og dæk I relation til affald fra erhverv skal der ligeledes gøres en aktiv indsats med rådgivning og information om udsortering/korrekt håndtering af farligt affald. 23/56

26 Des uden s kal der i lighed med husholdningerne fokuseres på rådgivning og information om særlige fraktioner såsom: Organisk affald og andet animalsk affald PCB/PCT affald PVC-affald Shredderaffald Forskellige fraktioner af bygge- og anlægsaffald 24/56

27 7. Fremtidige indsamlingsordninger Denne plan s kal danne grundlag for en miljø- og ressourcemæssig bæredygtig håndtering af affald i Silkeborg Kommune efter den 1. januar Det fremtidige sys tem er designet, så det følger op på regeringens nationale affaldsplanlægning (som er beskrevet i A ffaldsstrategi ), og de fremtidige mål for Silkeborg Kommune. Affaldsplanen er opdelt i en beskrivelse af håndtering af husholdnings affald og erhvervsaffald med hovedvægten lagt på håndteringen af husholdningsaffald, da det fremover forventes at blive kommunens hovedopgave med hensyn til affaldshåndtering. Affaldsplanen indeholder således en konkret plan for etablering af et fremtidsorienteret system for sortering, indsamling og behandling af affald fra husholdninger og tilsvarende affald fra erhverv, det vil sige: Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald 7.1 Husholdningsaffald Dagrenovation For at fremme sortering og tilgodese borgernes individuelle behov skal indsamling af de enkelte fraktioner foretages efter de retningslinier, som fremgår af tabel 7.1. Dagrenovation fraktion Grønt affald * Papir Årlige tømninger af egne beholdere Bør hjemmekomposteres Byområder * Papemballage Skal bringes til * metalemballage genbrugspladser * Årlige tømninger af fælles beholdere Bør hjemmekomposteres Det åbne land Årlige tømninger af egne beholdere Bør hjemmekomposteres Skal bringes til genbrugs-øer og -pladser Skal bringes til genbrugspladser * Glasemballage Skal bringes til 9 18 * Plast genbrugs-øer og -pladser * Rest-affald Tabel 7.1: Indsamlingsfrekvenser for dagrenovation. * Mulighederne for at effektivisere ordningerne undersøges til stadighed Skal bringes til genbrugs-øer og -pladser 25/56

28 Beholdere/containere, evt. kun lågene, til de forskellige fraktioner skal være visuelt let genkendelige på farven. Des uden s kal opsamlingsmateriellets funktionalitet tilgodese såvel borgernes som renovationsarbejdernes behov. I Silkeborg benyttes beholdere/containere efter de retningslinier, der fremgår af tabel 7.2. Dagrenovation fraktion Størrelser af egen beholder Byområder Størrelse af fælles beholder/container Øvrige områder Størrelse af egen beholder Grønt affald kompostbeholder kompostbeholder kompostbeholder * Papir Skal bringes til genbrugs-øer * Papemballage Skal bringes til * metalemballage genbrugspladser * * Glasemballage Skal bringes til * Plast genbrugs-øer * og pladser og -pladser Skal bringes til genbrugsplads Skal bringes til genbrugs-øer og -pladser Rest-affald Tabel 7.2: Indsamlingsbeholdere/containere for dagrenovation. *: Mulighederne for at effektivisere ordningerne undersøges til stadighed Afhentning af rest-affald udføres efter princippet standplads/standplads, det vil sige, at beholdere/containere afhentes på standplads og bringes tilbage hertil efter tømning. Som hovedregel må der højst være en gangafstand på 30 m fra standplads til renovationsvogn. Afhentning af de øvrige fraktioner i egen beholder udføres efter princippet skel/skel, det vil sige, at beholdere afhentes ved skel og bringes tilbage hertil efter tømning. A fhentning og tømning af fælles beholdere/containere udføres som restaffald efter princippet standplads/standplads Grønt affald Den vegetabilske del af dagrenovationen grønt affald skal primært hjemmekomposteres, og den producerede kompost anvendes som gødnings- og jordforbedringsmiddel eller væks tmedie på ejendommen. Hvis grønt affald ikke hjemmekompos teres skal, det afleveres som rest-affald Papir Papir i form af aviser, tryksager, ugeblade, reklamer, skrivepapir m.v. skal afleveres til genanvendelse via kommunens indsamlingsordning for papir Pap Pap, i form af bølgepap og karton mm., som ikke er forurenet af madvarer og lignende, skal indsamles til genanvendelse. Ved nogle s tørre beboelsesejendomme afhentes papemballage. Øvrige skal bringe pap som storskrald til en genbrugsplads. Mulighederne for at etablere en henteordning for pap overvejes. 26/56

29 Glasemballage Ikke pantbelagte flasker, herunder rengjorte flasker til dressing, ketchup m.v. samt syltetøjsglas og anden glasemballage skal i skyllet tilstand indsamles til genbrug og/eller genanvendelse. Ved nogle større beboelsesejendomme afhentes glasemballage. Øvrige skal bringe glasemballage til en genbrugs-ø eller genbrugsplads Metal-emballage Metalemballager i form af øl-, læskedriks-, konservesdåser og øvrige ikkepantbelagte metalemballager af s tål- og hvidblik, uden rester af det oprindelige indhold, skal indsamles til genanvendelse. Metalemballage skal bringes som storskrald til en genbrugs plads. Mulighederne for at etablere en henteordning for metalemballage overvejes Plast-emballage Plas t-emballage i form af plas tdunke, - flasker og anden ikke- pantbelagt plastemballage s om f.eks. emballage fra skylle-, vaske- og rengørings midler skal indsamles til genanvendelse. Plast-emballage uden rester af det oprindelige indhold skal til en genbrugs-ø eller genbrugsplads. Mulighederne for at etablere en henteordning for metal-emballage overvejes Rest-affald Rest-affald i form af affald, der ikke er egnet til genanvendelse eller kompostering, skal indsamles til energiudnyttelse ved forbrænding via kommunens indsamlingsordning for rest-affald. I sommerhusområder og ejendomme med fritidsbebyggelse afhentes rest-affald 20 gange årligt, hvoraf de 13 tømninger er i halvåret april september og 7 tømninger i resten af året Storskrald Storskrald i form af pap-, metal- og plast- emballage, større kasserede brugsgenstande herunder møbler, tæpper, madrasser, barnevogne, hårde hvidevare, elektriske og elektroniske apparater/produkttyper samt bygnings affald herunder gulvbelægning, gips plader, murbrokker, fliser, s anitet m.v. skal bringes til en genbrugsplads. 2 gange årligt kan der bestilles afhentning af storskrald i form af glasemballage, pap, metalaffald, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, tæpper og møbler. Der vil kunne opkræves direkte brugerbetaling til dækning af ordningen Haveaffald Haveaffald i form af grene, buske, hæk afklip, græs, blade o. lign. organisk materiale skal primært hjemmekomposteres, og den producerede kompost anvendes s om gødnings- og jordforbedringsmiddel eller vækstmedie på ejendommen. Haveaffald, der ikke hjemmekomposteres, skal afleveres til central kompostering via en genbrugsplads. 27/56

30 Der vil 2 gange årligt være mulighed for at bestille afhentning af haveaffald. Der vil kunne opkræves direkte brugerbetaling til dækning af ordningen. Kommunen vil aktivt medvirke til at udvikle ordninger, hvor grenaffald flises og anvendes i nærområdet i stedet for at det transporteres til central kompostering Farligt affald Der udføres separat indsamling af batterier i forbindelse med afhentning af restaffald fra beboelsesejendomme. Batterier kan også afleveres på skoler, institutioner og lign., samt i butikker som forhandler batterier og/eller batteridrevne produkter. Øvrigt farligt affald kan afleveres på genbrugspladserne, i de forretninger, der sælger pågældende produkt farvehandler- og apotekerordning, og i nogle større boligbebyggelser kan beboerne aflevere farligt affald til ejendomsfunktionærerne "viceværtordning". Farligt affald som er afleveret via farvehandler-, apoteker- og viceværtordning samt på skoler o. lign. afhentes af kommunens miljøbil Mille-Jø, som transporterer affaldet til modtagepladsen på Affaldscenter Tietgensvej. 7.2 Erhvervsaffald o. lign. Håndtering af erhvervsaffald forventes fremover at blive liberaliseret, således at det er de enkelte affaldsproducenters ansvar at sortere og håndtere affald i overensstemmelse med regeringens måls ætninger og retnings liner. H åndtering af erhvervsaffald forventes at blive fastlagt i et nationalt regulativ. Det forventes, at der centralt udarbejdes et Regulativ for Erhvervsaffald, som gælder i alle kommuner Dagrenovationslignende affald Dagrenovation og dagrenovationslignende affald skal indsamles i den kommunale indsamlingsordning for rest-affald. Alle virksomheder skal deltage i den kommunale indsamlingsordning for rest-affald. Undtaget herfra er virksomheder, hvor der ikke naturligt opstår dagrenovationslignende affald, som f. eks ubemandede lagre Øvrigt affald Affald, der ikke kan karakteriseres som dagrenovationslignende affald, skal kildesorteres og håndteres i overensstemmelse med regeringens målsætninger og bidrage lokalt til at opfylde sigtelinierne Farligt affald Farligt affald i form af medicinrester, kemikalier, olie, syre, asbest, batterier, maling mm., skal indsamles til særlig behandling via kommunens indsamlingsordninger. 28/56

31 7.3 Administration og takster Administration Håndtering af affald i Silkeborg Kommune sker i tæt samarbejde mellem kommune, borgere og virksomheder samt renovatører og behandlingsanlæg. Affaldshåndteringen er placeret i Forsyningsafdelingen, som er underlagt Teknik- og Forsyningsudvalget. Forsyningsafdelingen/A ffald forestår drift og administration af kommunens affaldsordninger, affaldscentre og genbrugs pladser. D esuden udarbejder Forsyningsafdelingen affaldsplaner, affaldsregulativer samt informationsmateriale i form af brochurer og vejledninger. Omkostninger til planlægning samt administration og drift af forskellige affaldsordninger dækkes gennem et renovationsbidrag, der som hovedregel opkræves hos ejerne af ejendomme i kommunen. Renovationsbidraget er sammensat af en grundtakst og en renovationstakst Grundtakst Grundtaksten opkræves for hver bolig/erhverv på samtlige bebyggede ejendomme. Taksten dækker kommunens udgifter til udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer samt administration og tils yn med disse. D esuden dækker grundtaksten drift og adminis tration af affaldsordninger, hvortil der ikke opkræves indsamlings- og behandlingstakst, der fuldt ud dækker udgifterne til ordningen. G rundtaksten fasts ættes efter følgende regler på grundlag af antallet af bolig- /erhvervsenheder på ejendommen: Enhver ejendom pålignes én grundtakst for den første bolig-/erhvervsenhed + ½ grundtakst for hver af de efterfølgende bolig-/erhvervsenheder. Fremsendes der mere end én opkrævning til ejendommen, vil hver opkrævning repræsentere én s elvstændig ejendom, og grundtaksten vil blive beregnet herefter. Ved en boligenhed fors tås enten en beboelse med selvstændigt køkken, eller 4 værelser med s elvs tændig beboelse. E n landbrugsejendom med beboelse, et sommerhus/fritidshus pålignes én grundtakst. Ved en erhvervsenhed forstås selvstændige erhvervsvirksomheder som butikker, kontorer, værksteder, lagre m.m. G rundejeren har pligt til at oplyse Forsynings afdelingen om ændrede udlejnings forhold og lign., som kan medføre et ændret beregningsgrundlag for grundtaksten. 29/56

32 7.3.3 Renovationstakst Renovationstaksten dækker udgifter til indsamling og behandling for den pågældende ordning Beholder/container Taks ten fas tsættes på grundlag af beholder-/containerstørrelse, tømningshyppighed og ordning. Stål-containere Der betales for leje og tømning af stålcontainer. Affaldet afregnes efter vægt. Molokker Der betales for tømning af molokken. Affaldet afregnes efter vægt. 30/56

33 8. Modtage- og behandlingsanlæg De eksisterende modtage-, sorterings- og behandlingsanlæg, som er beliggende i Silkeborg Kommune, beskrives i de følgende afsnit. A nlæggene beskrives i relation til den eksisterende drift og kapacitet og i relation til de initiativer, der skal gennemføres for at opnå de opstillede mål for de enkelte sektorer samt fraktioner. Kapacitetsopgørelserne tager afs æt i de eksisterende og forventede fremtidige affaldsmængder, som anlæggene forventes at kunne modtage iht. den forventede udvikling i affaldsmængderne. Adgangs regler for genbrugs pladserne skal koordineres ligesom behovet for etablering af flere pladser vurderes med henblik på at opnå en ens artet service for kommunens borgere. På genbrugspladserne modtages storskrald, have- og parkaffald og farligt affald. Affaldet skal opdeles i følgende fraktioner ved aflevering: Aviser og ugeblade Møbler og genbrugseffekter Pap Gulvtæpper Flasker og glasemballage Haveaffald Planglas Ren jord og sten Jern og metal Farligt affald Metalemballage (dåser) Hårde hvidevarer, køleskabe mm. Bildæk El-apparater tøj EDB-, TV-, teleudstyr mm. Plastdunke og -flasker Lysstofrør, el-spare pærer mm. Plast til genanvendelse Forbrændingsegnet affald Rent træ til genanvendelse Ikke forbrændingsegnet affald Beton og tegl Aske Gips Trykimprægneret træ PVC genanvendeligt PVC deponi Bemærk! Listen vil være under stadig udvikling Ud over de kommunale anlæg, som beskrives i dette afsnit, anvises der affald til en række private anlæg. Der er ikke redegjort nærmere for disse anlæg. 31/56