VUT II/L-STK 2000/2001 NOV 2000 KN Kai Bekker ETIOPIEN EN STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET UKLASSIFICERET VUT II/L-STK 2000/2001 NOV 2000 KN Kai Bekker ETIOPIEN EN STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

2 RESUMÉ Etiopien er et af verdens ældste lande og har haft en for afrikanske lande atypisk historie, idet landet aldrig har været koloniseret. I nyere tid har landet været præget af etnisk betingede borgerkrige, der blev financieret ved skiftende samarbejdspartnere i det bipolære globale miljø under den kolde krig. Borgerkrigene er bilagt efter det seneste magtskifte og indførelsen af demokratiske og økonomiske reformer. Landet er det størtste i regionen, Afrikas Horn, og domineres af det frugtbare, men ufremkommelige Abbesinske Højland, men har også store klimatisk sårbare steppe/ørkenområder i nord- og sydøst. Landets infrastruktur er stadig mærket af borgerkrigene og manglen på ressourcer til at gennemføre forbedringerne. Transportvejene til havnene ved det Røde Hav er p.t. indskrænket til den en gennem Djibouti grundet krigen med Eritrea med deraf følgende flaskehalsproblemer og sårbarhed. Befolkningen er etnisk mangfoldig med en for u-lande relativ lav urbaniseringsgrad. Tilvæksten er høj, men sundhedstilstanden meget ringe. Etiopien har et meget stort antal HIV-smittede, hvilket forventes at ville belaste økonomien voldsomt i fremtiden. Landets økonomiske struktur er præget af naturalieøkonomien, krigen mod Eritrea og de tilbagevende klimaproblemer, hvilket gør etableringen af en styret udvikling og udnyttelse af landets store naturlige ressourcer yderst vanskelig og landet er p.t. helt afhængig af udenlandsk bistand. Regeringens reformpolitik har dog vist tegn på at ville tiltrække seriøse investorer til landets industri og turisme, hvis værdierne sikres via en fredelig udvikling. Militæret har været underlagt store demokratisk styrede organisationsændring og nedskæringer, men blev i forbindelse med Eritrea-krigen styrket væsentligt, hvilket gør Etiopien til regions militære stormagt, en faktor der dog primært bruges til suverænitetsbeskyttelse og sikring af intern politisk stabilitet. Etiopiens indenrigspolitiske miljø er præget af overgangen til demokratisk styreform i 1991og landet har lige gennemført sit 2. parlamentsvalg med succes. Landets styre har, trods sin forankring i den traditionelle afrikanske demokratiopfattelse og politisering, formået at opnå en relativ høj sammenhæng mellem den førte politik og befolkningens ønsker. De indenrigspolitiske interesser går primært på at sikre landets økonomiske fremgang og fastholdelse af den politiske effektivitet, hvilket medfører modsat rettede interesser i forholdet til landets eksterne aktører. Etiopiens afhængighed af adgangen til havet samt den udenlandsk bistand og de deraf afledte krav til fredelig udvikling lægger kraftige bånd på styrets handlefrihed i konflikter. Dette afvejes konstant mod nødvendigheden af at udvise handlekraft for at fastholde prestige og politik effektivitet. Vurderingen af Etiopiens sikkerhedspolitiske udvikling over de næste 10 år centreres følgelig omkring dette sikkerhedspolitiske dilemma, som vil være dominerende så længe afhængighedsforholdet til de vestlige bistandsydere eksisterer. Vurderingsgrundlaget er belyst i to scenarier, der fremskriver den nuværende situation over 10 år, enten ud fra en Etiopisk beslutning om at følge det udenlandske krav og slutte fred med Eritrea eller en beslutning om at følge en konfrontationslinie med deraf nødvendig forfølgelse af primære interesser med militær magt. Scenariernes fremskrivning illustrerer, sammen med analysens klarlæggelse af hidtidig adfærd, at Etiopien de næste 10 år fortsat vurderes at ville udvikle demokratiet og økonomien i samarbejde med bistandsyderne. Dog vurderes styrets behov politiske effektivitet at gøre konfliktstyringen i regionen til en kritisk faktor, der kan sætte udviklingsprocesserne tilbage, hvis konflikterne får lov til at udvikle sig i lighed med Eritrea-krigen. UKLASSIFICERET 2

3 RESUME 2 INDHOLDFORTEGNELSE 3 KAPITEL 1 INDLEDNING Opgave Opgavediskussion Relevans Forudsætninger og afgrænsninger Vægtning af de strategiske faktorer Metodik Definitioner Stat Nation Nationalstat Region Kilder 9 KAPITEL 2 REDEGØRELSE FOR ETIOPIENS STRATEGISKE KAPACITET Den historiske faktor Historisk baggrund Hovedpunkter i nyere historie ( ) Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed Størrelse og form Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje Nøgleområder Klima og vejr Fremtrædende terrænelementer Geografiske regioner Den kommunikationsmæssige faktor Transport- og telekommunikationssystemer Systemernes udbygningsperspektiver Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed Levestandard Oplysning og uddannelse 14 UKLASSIFICERET 3

4 2.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur Finanser Videnskab og teknologi Den militære faktor Opgaver og koncept for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætninger National holdning og selvopfattelse Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Stabilitet Den udenrigspolitiske faktor Forholdet til relevante eksterne aktører 19 KAPITEL 3 ANALYSE AF ETIOPIENS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION Indledning Politik i Afrika Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Sammenfattende analyse 26 UKLASSIFICERET 4

5 KAPITEL 4 VURDERING OG KONKLUSION Grundlag Scenarier Scenario Scenario Analyse og vurdering af scenarier Ad Scenario Ad Scenario Konklusion 30 Tillæg Bibliografi - Primære kilder T-1 Bibliografi - Sekundære kilder T-3 Bilag 1 Historisk baggrund B-1 Bilag 2 Figur B-2-1, Etiopien B-2 Figur B-2-2, Meteorologisk profil B-2 Bilag 3 Figur B-3-1, Større byer og regioner B-3 Figur B-3-1, Provinser B-3 Bilag 4 Figur B-4-1, Befolkningstæthed og overordnet vejnet B-4 Figur B-4-1, Fødevareustabile områder B-4 Bilag 5 Figur B-5-1, Nødlidende, relativ andel af befolkning B-5 Figur B-5-2, Nødlidende, absolut antal B-5 Bilag 6 Figur B-6-1, Grænseområde ved Badme B-6 Bilag 7 Figur B-7-1, Økonomiske nøgletal (1) B-7 Bilag 8 Figur B-8-1, Økonomiske nøgletal (2) B-8 UKLASSIFICERET 5

6 KAPITEL 1 INDLEDNING 1.1 Opgave Områdestudien er udarbejdet udfra følgende problemformulering 1 : På baggrund af en redegørelse for Etiopiens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Etiopiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2 Opgavediskussion Ovenstående problemformulering kan inddeles i delopgaverne: Redegørelse for Etiopiens strategiske kapacitet. Analyse af Etiopiens sikkerhedspolitiske situation. Vurdering af Etiopiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Det centrale i opgaven er at analysere den sikkerhedspolitiske situation. Da nøglebegrebet i stabsstudien er sikkerhedspolitik, har jeg valgt følgende definition som udgangspunkt: "National sikkerhedspolitik er den sammenfattende betegnelse for en stats politisk styrede aktiviteter, der skal sikre, at statens målsætninger kan realiseres, også hvor staten trues af andre aktører i det internationale system". 2 Definition skal ses i sammenhæng med det brede sikkerhedsbegreb, hvor der fokuseres på de forholdsregler (aktiviteter), en stat træffer for at mindske eller afværge trusler mod statens indre eller ydre handlefrihed samt for at styrke kapaciteter, der kan øge den indre eller ydre handlefrihed. Landets evne til at gennemføre disse aktiviteter er altså afhængig af landets samlede kapacitet inden for en række nøgleområder. Dette perspektiv genfindes i den neorealistiske 3 IP-teori, hvori der anføres, at stater basalt har de samme grundlæggende funktioner og kun afviger fra hinanden gennem deres kapacitet til at gennemføre disse 4, hvorfor landets handlefrihed styres af summen af de strategiske faktorer (se figur 1). 1 FAKVEJSAM, Del 1, Afsnit B pkt Oversat fra Brobyggare, Kjell Goldmann. 3 Som udtrykt af K.N. Waltz (1979) og S. Walts (1987) i henholdsvis globalt og regional perspektiv (Teorier om international politik, DUPI). 4 Introduction to International Relations, Jackson og Sørensen 1999, s.85 UKLASSIFICERET 6

7 Redegørelsen vil tage udgangspunkt i, at et lands strategiske kapacitet har baggrund i følgende 5 : Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Redegørelsen vil lægge op til analysen ved at præsentere netop de faktuelle oplysninger, der er nødvendige for at understøtte og dokumentere de efterfølgende ræsonnementer og konklusioner. Redegørelsen vil derfor generelt både beskrive den nuværende status samt indeholde de tilgængelige oplysninger om faktorernes fremtidsmuligheder, der er nødvendige for analysens konklusion som grundlag for den efterfølgende vurdering. 1.3 Relevans Områdestudien vedrørende Etiopien er særdeles relevant og aktuelt, specielt for det danske forsvar, idet Etiopien netop har accepteret indsættelse af bl.a. danske FN-tropper til sikring af våbenhvilen i mellem Etiopien og Eritrea. 1.4 Forudsætninger og afgrænsninger De nøgletal m.m., der er opgivet indenfor området økonomi, kan dårligt behandles ud fra normale økonomiske teoribetragtninger grundet landets økonomiske struktur, der primært er baseret på naturalieøkonomi. Dette slører generelt den reelle økonomiske aktivitet i u- lande, hvorfor tallene kun kan betragtes som groft retningsgivende Vægtning af de strategiske faktorer Med udgangspunkt i de tidligere nævnte strategiske faktorer vil studien blive behandlet udfra følgende indbyrdes vægtning af disse: Den historiske faktor vægtes relativt højt grundet landets atypiske historiske situation set i afrikansk perspektiv, samt grundet historiens betydning for nationalitetsfølelsen og nationsdannelsen. Den fysisk-geografiske faktor vil, grundet landets klima samt de geografiske forhold, blive tillagt vægt, som forudsætningsdannende for andre faktorer. Den kommunikationsmæssige faktor vægtes i relation til specielt infrastrukturens betydning for udviklingen af økonomien. Den sociologiske faktor tillægges stor vægt grundet den etniske opdeling og faktorens generelle indflydelse på det sikkerhedspolitiske område. Den økonomisk-videnskabelige faktor vil blive vægtet højt, idet landets fattigdom og økonomisk struktur er styrende for udviklingen i de andre faktorer. 5 FAKVEJSAM, Bilag til Del 1, Afsnit B. 6 Kommunaldirektør J. Gunst, FAK UKLASSIFICERET 7

8 Den militære faktor vil blive vægtet i forhold til, at landet umiddelbart besidder regionens største militære kapacitet og har vist vilje til at bruge den. Den indenrigspolitiske faktor tillægges stor vægt grundet den etniske gruppering. Den udenrigspolitiske faktor vil blive vægtet relativt højt, grundet landets afhængighed af eksterne aktører og da landets udenrigspolitik er et vidnesbyrd om landets vilje til at reagere mod en offensiv. De anvendte kilder peger generelt på, at der er en stor interdependens faktorerne imellem. Dette kan illustreres således: Fysik/Geografi Historie Kommunikation Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi/Videnskab Σ = ydeevne (magtbase) Sociologi Militær Figur 1. Skematisk model over sammenhængene mellem de strategiske faktorer og deres samlede betydning. (De vigtigste faktuelle sammenhænge mellem de enkelte faktorer vil fremgå af den sammenfattende analyse) 1.6 Metodik På baggrund af det i opgavediskussionen angivne perspektiv anlægges en strukturel indfaldsvinkel til denne områdestudie, betydende at redegørelsen og analysen af de enkelte faktorer er adskilte efterfulgt af en sammenfattende analyse, der anskueliggør de enkelte faktorers indbyrdes indvirkning og samlede betydning for den efterfølgende vurdering af Etiopiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Udover de ovennævnte strategiske faktorer vil analysen også belyse de implicitte politiske faktorer, der ligger i form af politisk effektivitet og politiske interesser, samt deres placering i den afrikanske politiske virkelighed. 1.7 Definitioner I forbindelse med denne studie ligger følgende definitioner til grund for besvarelsen: Stat. Stat (latin): land, rige; et lands øverste myndigheder, betragtet i forhold til dets befolkning i øvrigt 7. 7 Lademanns Multimedia Leksikon, 1995 UKLASSIFICERET 8

9 1.7.2 Nation. Nation (latin): folk, folkeslag; et lands indbyggere; social gruppe, der føler sig som en enhed i kraft af fælles historie og kultur, almindeligvis tillige fælles sprog og regering Nationalstat En stat, hvor befolkningen føler et kulturfællesskab inden for statens grænser og derved også umiddelbart føler sig knyttet til staten og styret (fx at være dansker) = organisk tilslutning 9. Begreberne stat og nation blandes ofte sammen, men en del problemer kan nemmere forstås, hvis begreberne holdes adskilt. Statsbegrebet refererer til en organisationsform, mens nationsbegrebet refererer til en befolkningsgruppes følelse af samhørighed og kulturfællesskab. I princippet behøver der ikke være nogen overensstemmelse mellem de to fænomener, da det kun er tilfældet i den rene nationalstat. Det ses ofte, at en national befolkning søger mod dannelsen af nationalstat (løsrivelse), hvor der ikke er overensstemmelse mellem nationen og nationalstaten (fx. på Færøerne) Region Grundet Etiopiens inddeling i regioner, vil begrebet, region, både blive brugt som betegnelse for en forbundsstat i Etiopien og som en betegnelse for Afrikas Horn. Betydningen vil i de enkelte tilfælde fremgå af kontekst. 1.8 Kilder Antallet af kilder er relativt stort, idet der eksisterer mange internationale organisationer, såvel statslige som ikke-statslige, der publicerer statistisk materiale både som tryksager og via internettet. Der er i videst muligt omfang søgt forskellige faktuelle kilder for samme oplysninger for at kompensere for den faktuelle usikkerhed, der generelt knytter sig til oplysninger om regionen 10. Der er endvidere brugt analytiske kilder og mediemateriale til belysning af de mekanismer i magt-, nations- og statsdannelsen, der danner baggrund for analysen. Indhentning af faktuelle og baggrundskilder kilder er afsluttet , mens udviklingen i fredsbestræbelserne i mellem Etiopien og Eritrea 11 er inddraget indtil Lademanns Multimedia Leksikon, Poul Ole Schultz: Internationale Organisationer Seniorforsker Gorm Rye Olsen, Center for udviklingsforskning 11 Den danske disput med Etiopien vedr. sammensætningen af FN-styrken indgår ikke i analysen. UKLASSIFICERET 9

10 KAPITEL 2 REDEGØRELSE FOR ETIOPIENS STRATEGISKE KAPACITET 2.1 Den historiske faktor Historisk baggrund Se bilag Hovedpunkter i nyere historie ( ) Starten af perioden blev præget af hårde kampe mod oprørere i Eritrea og Tigre samt krig mod Somalia, hvilket krævede massiv cubansk og sovjetisk støtte. Situationen forværredes af hungersnød i 1984, hvor nødhjælpen blev hæmmet af borgerkrig og dårlig infrastruktur. Modstandsbevægelserne Det Eritreanske Folks Befrielses Front (EPLF), Det Etiopiske Folks revolutionære Demokratiske Front (EPRDF) 12 og Oromos Befrielses Front (OLF) fortsatte kampen mod Mengistus regime, hvilket kombineret med endnu en hungersnød og bortfaldet af Østblokkens støtte 13, tvang Mengistu til først at reformere den økonomiske politik fra plan- til markedsøkonomi og senere til at flygte til Zimbabwe og overlade magten til det nu USA-støttede EPRDF i EPLF indtog Eritrea og forberedte med EPRDF velsignelse Eritreas overgang til selvstændighed, som indførtes i I forlængelse af EPRDF s magtovertagelse oprettedes et midlertidigt parlament, med EPRDF s leder Meles Zenawi i spidsen for en overgangsregering. Interne magtstridigheder i forbindelse med valgene i 1992 og 1995 medførte, at OLF boykottede valgene, hvorfor EPRDF vandt en overlegen sejr. I 1995 trådte en ny forfatning i kraft, der inddelte landet i etnisk baserede nationer. I maj 1998 udviklede verbale 14 grænsestridigheder i mellem lokale regionsmyndigheder i Eritrea og Tigre, om et værdiløst 15 ørkenområde i Badme, sig til reel krig og medførte mobilisering på begge sider fulgt af intense kampe fra starten af Denne konflikt er stadig ikke bilagt, men en FN-overvåget våbenhvile 16 er for nyligt indført med dansk deltagelse. 2.2 Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed Etiopien ligger i Afrikas nordøstlig hjørne og udgør Afrikas Horn sammen med Eritrea, Djibouti og Somalia Størrelse og form Etiopien er det største land på Afrikas Horn med et areal 18 på km 2, omtrent svarende til Ægypten. Rummæssigt er afstandene 19 mellem grænserne nord/syd 12 Oprindeligt Det Tigreanske Folks Befrielses Front (TPLF) 13 Sammenbruddet af sovjetunionen. 14 Gerard Prunier, Writenet, NOV Ibid. Kampene startede med eritreansk succes, men blev afbrudt efter en succesfuld etiopisk offensiv, der tilnærmelsevis genetablerede status quo. Se bilag 6, figur B Mæglet af OAU (Organization of African Unity) 17 Se bilag 2, Fig. B EIU Country Report, Ethiopia , p.3. UKLASSIFICERET 10

11 (Eritrea/Kenya) ca km og øst/vest (Somalia/Sudan) ca km. Form fremgår af bilag 2, fig. B Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje Den samlede grænselængde 20 på 5311 km er fordelt således på de tilstødende lande: Eritrea 912 km, Djibouti 337 km, Somalia 1626 km, Kenya 830 og Sudan 1606 km. Etiopien mistede i forbindelsen med løsrivelsen af Eritrea i 1993, sin adgang til Det Røde Hav og kan derfor kun nås af land- og luftvejen Nøgleområder Etiopien domineres af det Abessinske Højland med en central nord-syd gående bjergkæde, som gennemskæres diagonalt af Great Rift Valley. Den højeste del ligger omkring Tanasøen, hvorfra den ene af Nilens to kilder 21, Den Blå Nil, udspringer. Den sydøstlige del af landet er fortrinsvis lavland med savanne-/steppepræg 22., mens der i nordøst ligger meget varme slette-/ørkenområder Klima og vejr Klimaet er stærkt varierende afhængigt af topografien. Store dele af højlandet 23 har subtropisk klima. Over 2440 m. optræder tempereret klima, mens der i lavlandet (under 1830 m.) er tropisk klima. Geografisk og tidsmæssig fordeling af nedbør og temperatur fremgår af bilag 2, fig. B-2-2. Tørke opstår jævnligt i de laveste områder med en tilsyneladende stigende frekvens, p.t. ca. hver 6. år, mens landet samtidigt rammes af oversvømmelse i andre områder Fremtrædende terrænelementer Etiopiens højland er gennemskåret af talrige meget dybe kløfter. Plateauets nordøstlige kant udgøres af en stejl skrænt, der falder op til 1220 meter 24 ned til kystsletten, som strækker sig gennem Eritrea, og Danakil-sænkningen Geografiske regioner Landet kan groft opdeles i tre regioner: højlandet, kystsletten og det sydøstlige lavland. 2.3 Den kommunikationsmæssige faktor Transport- og telekommunikationssystemer Vejsystemet består af 25 ca km asfalt- og 9000 km grusveje 26. Vejene er generelt meget dårligt vedligeholdt og mærkede af borgerkrigene, men alligevel foregår 90% af varetransporten af landevejene 27. Som helhed breder vejnettet sig stjerneformet fra Addis Ababa ud mod provinserne Compton s Interactive World Atlas, CIA The World Factbook 1999 Ethiopia 21 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea. 22 Ibid. 23 Microsoft Encarta Worldatlas Microsoft Encarta Worldatlas The Statemans Yearbook, , Barry Turner., s Andre kilder angiver op til km. grusveje, men af ekstrem dårlig og vejrfølsom kvalitet. 27 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea. 28 Se Bilag 4, Figur B-4-1 UKLASSIFICERET 11

12 Jernbanesystemet er ènstrenget og går fra Addis Ababa over Nazret og Dire Dawa til Djiboutis havn (850 km29). Djibouti overtog rollen som nøgle-havn, idet den nu som følge af krigen med Eritrea, og dermed tabet af Assab, er eneste åbne adgangsvej til søtransport for Etiopien. Vedligeholdelsesstanden er dårlig. Havnekapaciteten i Djibouti er primært dimensioneret til landets egen handel. Lufttrafikken betjenes af tre internationale lufthavne i henholdsvis Addis Ababa, Dire Dawa og i Bahir Dar 30. Endvidere findes et større antal (81, 1998 est. 31 ) regionale lufthavne af varierende kapacitet, hvoraf kun 8 er befæstede (beton/asfalt). Lufttrafikken varetages internt af Ethiopian Airlines, som også står for en stor del af postfordelingen i landet. Telekommunikationssystemerne er ringe med et telefonnet med under 3 mainlines pr indbyggere, hvilket kun langsomt udbygges 32. Der findes ca. 5 fjernsyn pr indbyggere og intet målbart antal internettilslutninger 33, mens udbredelsen af mobiltelefoni netop er startet i hovedstaden Systemernes udbygningsperspektiver Udbygningen af infrastrukturen er et kernepunkt i Etiopiens udviklingsplaner og i 1998 fik landet det hidtil største lån, Verdensbanken har bevilliget, til byggeriet. Igangværende vejprojekter bygger tværgående veje for at lette den interregionale transport 35 i landet. Før krigen mod Eritrea var endvidere planlagt udvidelse af transportkapaciteten til Assab 36 og Massawa, både ved vejnet og anlæggelse af en ny jernbane. 2.4 Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Etiopiens samlede befolkning anslås til 62,8 millioner 37, hvoraf kun ca. 17 %. (1998) 38 bor i byerne, dog med en stigende tendens særligt i hovedstaden, der er vokset fra 2 til 3 mio. indbyggere på under ti år 39. Geografisk fordeling fremgår af bilag 4, Figur B-4-1. Den aldersmæssige fordeling og den forventede vækst 40 ses af figur Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea. 30 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 31 CIA The World Factbook 1999 Ethiopia 32 Worldbank, 33 United Nations Development Program (UNDP), Human Development Report EIU Country Report, Ethiopia 1999/ EIU Country Report, Ethiopia 1999/ Havnebyerne i Eritrea. 37 Worldbank, 38 United Nations Development Program (UNDP), Human Development Report Lonely Planet 40 Nuværende tilvækst: 3,2 %, Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea UKLASSIFICERET 12

13 Figur 2. Aldersmæssig fordeling og forventet vækst Religiøse og etniske grupperinger Etiopien består officielt af større etniske grupperinger med over 250 forskellige sprog. Disse er igen grupperet i de 9 nationaliteter 42, som danner grundlaget for den regionale inddeling af landet i 14 provinser 43. De største grupper er 44 : Oromo 31%, Amhara 30 %, Tigre 7%, Shankella 45 6%, Gurage 5%, Somali 4%, Afar 4%, Sidamo 3%. Andre kilder 46 angiver dog en endnu større andel af Oromoer (40%). Den religiøse sammensætning er næsten lige så varieret da 40-50% er koptisk kristne, 8% andre kristne, 35-45% muslimer og 10% traditionelle afrikanske religioner 47. Amharinja er sammen med engelsk landets officielle sprog, men regioner kan vælge eget regeringssprog. Der er senest i forbindelse med konflikten med Eritrea gennemført større etniske interne deportationer og udvisninger Sundhed Gennemsnitlig levealder for m/k er 42,5/44,4 år 48, hvilket ikke har udviklet sig væsentligt siden Sundhedsvæsnet er ringe udbygget, idet der kun er 1 læge og 2 sygeplejersker pr mennesker 49 og 45% af befolkningen har ikke adgang til sundhedsvæsnet 50. Den ringe standard undermineres yderligere af, at antallet af HIV/AIDS smittede i landet estimeres til 9,3% 51 af den voksne befolkning 52, svarende til 2,6 millioner mennesker, samt af den ringe adgang til rent vand EIU Country Report, Ethiopia 1999/ Se bilag 3, Figur B-3-1.Hovedstaden udgør en selvstændig region. 43 Se bilag 3, Figur B The stateman s Yearbook , Barry Turner 45 CIA The World Factbook 1999 Ethiopia. 46 Ibid. 47 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 48 United Nations Development Program (UNDP), Human Development Report Ibid. 50 Ibid. 51 EIU Country Report, Ethiopia 1999/2000 UKLASSIFICERET 13

14 2.4.4 Levestandard 45% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse 54. Økonomien er naturaliebaseret og den enkelte husstand bruger næsten 2/3 af indkomsten på mad 55. Næsten 90% af den arbejdende del af befolkningen er beskæftiget i landbruget*. I den voksende bybefolkning, er graden af fattigdom endnu mere udtalt. 7,36 mio. 56 mennesker, primært i lavlandet 57, er afhængige af hjælp Oplysning og uddannelse Etiopiens folkeskole er todelt i en obligatorisk 6-årig grundskole og en ligeledes 6-årig overbygning. Kun ca. 55/31% (m/k) 58 af de skolepligtige starter i 1. klasse hvoraf 1/3 afgår efter det 1. år og kun 1/10 går videre til overbygningen. Undervisningen foregår på amharisk i grundskolen, hvilket giver problemer for elever med andre modersmål, mens undervisningssproget er engelsk på overbygningen, hvilket giver lærerne problemer. I alt kan kun 45,5/25,3%(m/k) 59 af befolkningen over 15 år læse og skrive. Uddannelsernes gennemførelse decentraliseres dog p.t. til regionsregeringerne. Fokus er samtidigt ændret fra den offentlige forvaltning mod erhvervslivet 60. På kulturfronten støttes sportsudøvelse f.eks. på olympisk niveau med stor succes 61. Der er universiteter i hovedstaden og i Dire Dawa og derudover en række højere læreanstalter. Disse er dog i konstant økonomisk krise og lukningstruede 62. Massemediernes udbredelse er kun langsomt ved at komme uden for de store byer og er under regeringskontrol resulterende i avislukninger og vilkårlige fængslinger af journalister 63, selvom presseloven forbyder censur og garanterer kildebeskyttelse og retten til offentlig information 64. Regeringen støtter dog formelt decentraliseringen til regionerne og opmuntrer til oplysning på lokale sprog Den økonomisk-videnskabelige faktor De til rådighed værende officielle opgørelser over økonomiske nøgletal i Etiopien er generelt kun groft retningsgivende grundet den store andel af ikke-registret økonomisk aktivitet 66 (subsistensøkonomi) Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Etiopien har de naturlige forudsætninger for at blive Østafrikas kornkammer 67, idet højlandet er meget frugtbart. Nuværende og potentielle landbrugsarealer trues dog af jorderosi- 52 Det har ikke været muligt at finde data omkring sygdommens effekt på aldersfordelingen, men det formodes, at fordelingen vil gå fra den typiske u-lands pyramideform til timeglasformen (grafisk fremstillet/ok T.C. Dahl, FAK) ved den forventede stærkt øgede dødelighed i den seksuelt aktive aldersgruppe. 53 Se bilag 7, Figur B Se bilag 7, Figur B Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea Se bilag 5, Figur B-5-1 og bilag 4, Figur B Se bilag 7, Figur B CIA The World Factbook 1999 Ethiopia 60 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 61 We now have some living hero to emulate rather than a legend of the past Panafrican News Agency, CountryWatch.com-Ethiopia Wire. 62 Addis Tribune, Udenrigsministeriet, 64 Ibid 65 CIA The World Factbook 1999 Ethiopia 66 EIU Country Report, Ethiopia 1999/2000 UKLASSIFICERET 14

15 on skabt af nedgræsning og skovrydning. Landbruget benytter kun i ringe grad kunstvanding, hvorfor nedbørsmængden er en kritisk faktor som gør store dele af landet usikre f.s.v.a. fødevareproduktion 68. Der bygges derfor et stort antal dæmninger f.eks. ca. 500 i Tigre 69, der skal udnytte en del af de ca. 4/5 af Nilens vandmængde, som strømmer gennem Etiopien. Etiopien har Afrikas tætteste kvægbestand 70, hvilket kombineret med kvægets betydning som statussymbol og handelsmedie, manglen på slagtefaciliteter/- traditioner (i vestlig forstand) samt det AIDS inducerede bortfald af hyrder, kraftigt har øget jorderosionen grundet en ukontrolleret afgræsning 71. Kaffeeksport står for ca. 65% af indtjeningen af udenlandsk valuta, mens huder og skind er næststørste eksportartikel 72, men det euforiserende stof qat er i hastig fremgang som eksportvare Energiproduktion og ressourcer Energi til madlavning og opvarmning i hjemmene i form af naturprodukter som brænde, trækul og gødning dækker over 90% 74 af Etiopiens energiforbrug. Dette medfører kraftig skovhugst specielt omkring byerne med accelererende jorderosion til følge 75. Øvrigt energiforbrug dækkes af vandkraft og importerede olieprodukter. Landets største potentielle energiressourcer udgøres af vandkraft hovedsageligt omkring Nilens kilder i Awash og Nile Valley 76. Endvidere er der olie- og gasforekomster bl.a. i Ogaden-regionen 77, der ikke udnyttes Råmaterialer til industrien Der sker en mindre udvinding af guld, platin, salt, og kalk, mens der er uudnyttede ressourcer af kobber, jern, potaske, zink, fosfat og ædelstene Industriproduktion Industrisektoren er 90% statsejet 80, dårligt udviklet og baserer sig hovedsageligt på hjemlige råvarer. I de seneste år har staten som et led i privatiseringen solgt af de i 1975 nationaliserede industrivirksomheder, heraf 16 til udenlandske investorer ført an af en Saudiarabisk prins, Mohamed Hussein Alamoudi, som har en etiopisk mor 82. Generelt domineres den private industri af to sammenflettede konglomerater med henholdsvis Alamoudi og regeringsmedlemmer (og deres regionale regeringskumpaner), som bagmænd Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 68 Se bilag 4, Figur B Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 70 Ibid 71 Gorm Rye Olsen, FAK, OKT Se bilag 8, Figur B EIU Country Report, Ethiopia 1999/ Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 75 EIU Country Report, Ethiopia 1999/ Ibid 77 MBendi, Information for Africa 78 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 79 Ibid 80 CIA The World Factbook 1999 Ethiopia 81 Ibid 82 EIU Country Report, Ethiopia 1999/ Ibid. UKLASSIFICERET 15

16 2.5.5 Handel Som anført ovenfor står landbrugsproduktionen for hovedparten af eksporten, mens biler, fødevare/levende dyr, maskiner og fly samt metaller er hovedimportartiklerne 84. Største samhandelspartnere er Tyskland, USA, Japan og Italien med Tyskland som største aftager af Etiopiske varer. Turismen udgør en voksende faktor 85, som inden ti år forudses at kunne tiltrække op i mod turister om året, grundet det meget store antal natur- og kulturseværdigheder Arbejdskraft Det officielle skøn angiver en arbejdsløshedsprocent på ca Dette er et problem, der er særligt synligt i byerne. Samtidigt er der et stort underskud af højt uddannet arbejdskraft. Arbejdsstyrken udgør ca. 24,5 mio. 87 mennesker Økonomisk struktur Landets økonomiske struktur er, udover naturalieøkonomien, præget af de økonomiske reformer, der fulgte efter systemskiftet i Reformerne opløste planøkonomien og har siden langsomt. men sikkert liberaliseret økonomien 88. Udviklingen har dog lidt flere tilbageslag grundet tørke og krig. Reformerne og en fredelig udvikling er en forudsætning for de udenlandske hjælpe- og investeringsprogrammer, som landets økonomi er afhængig af. Hjælpen har de seneste år svinget omkring en værdi på ca. 900 mio. US$ 89. Økonomien er præget af, at investeringerne er såkaldt rentesøgende (kortsigtede) modsat værdiskabende langsigtede investeringer Finanser Vekselkursen for landets valuta Birr/US$ har stabiliseret sig omkring 7:1 efter indførelsen af markedsøkonomi. BNP pr. indbygger er verdens laveste med ca. 100 US$/år med en vækstrate på 1% Videnskab og teknologi Landet har et meget lavt teknologisk og videnskabeligt stade som følge af den anstrengte økonomi. Landet har ikke evnet at tiltrække de langvarige investeringer, der er nødvendige for opbygning af både højteknologiske industrier og effektive forskningsinstitutioner, hvilket forstærkes af, at mange højtuddannede er flygtet af politiske årsager EIU Country Report, Ethiopia 1999/ Ibid. 86 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea. Jf. dog med de generelle forbehold vedr. validitet 87 The stateman s Yearbook , Barry Turner 88 EIU Country Report, Ethiopia 1999/ Ibid 90 Remarks by PM Meles Zenawi, Havard University, , 91 United Nations Development Program (UNDP), Human Development Report Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea UKLASSIFICERET 16

17 2.6 Den militære faktor Opgaver og koncept for de væbnede styrker Under Mengistu havde Etiopien Afrikas stærkeste hær med næsten ½ mio. soldater, hvilket kostede 1,3 mia. US$/år svarende til 60% af de statslige udgifter 94. Efter magtskiftet i 1991 er de etiopiske styrker reduceret væsentligt. I 1995 var udgiften 19 mio. US$ for ca mand. Landet har i forbindelse med krigen mod Eritrea oprustet og mobiliseret kraftigt i de seneste år og er nu regionens stærkeste militære magt. I 1998 udgjorde forsvarsbudgettet 140 mio. US$ og i mio. US$ og antallet af soldater er steget til ca mand. Etiopiens krig mod Eritrea har, ud over enkelte indledende strategiske bombninger, været en udmattelseskrig koncentreret om frontområdet, der er udført efter koncepter, som minder om WW-I, dog kombineret med moderne flyindsats Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Efter magtskiftet fik forsvaret en kraftig magtpolitisk slagside, idet regeringen formerede en ny hær ud fra TPLF. Siden er der søgt at skabe national balance i forsvaret ved at rekruttere fra andre etniske grupper, men dette er endnu ikke fuldført Størrelse, organisation og materiel Hæren er reorganiseret og består nu af 3 MIL regioner med hver deres korpshovedkvarter, der har 2 DIV plus en forstærket MEKBDE samt en strategisk reserve af DIV størrelse (6 BDE) placeret i Addis Ababa. Flyvevåbnet har i forbindelse med krigen mod Eritrea haft stor succes og har derved løbende forbedret sin operative kapabilitet, hvilket søges fulgt op med øgning af kapaciteten. Hovedmaterielsystemer fremgår af fig. 3. Hæren 95 Flyvevåbnet 96 Figur 3. Hovedmaterielsystemer Der er primært, som følge af krigen mod Eritrea, bestilt store mængder udstyr, som fremgår af fig. 4. Ud over nyindkøb er der også meget materiel i mølpose. 93 Kilder vedr. faktuelle forhold, koncept og doktrin er meget vanskeligt tilgængelige. Nedenstående er derfor primært udledt af Military Balance , hvor andet ikke er anført. 94 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 95 Forkortelser: MBT: Tunge Kampvogne, Recce/AIFV/APC: Opklaringskøretøjer m.m., TOWED ARTY: Trukket art., MRL; Mobile raketlaunchere, MOR: Morter, ATGW: Antitankvåben, RCL: Rekylløse launchere, AD GUNS: Antiluftskyts, SAM: Jord til luft misiler. 96 Forkortelser: FGA: Kampfly, TPT: Transportfly, TRG: Træningsfly, ATTACK HEL, Kamphelikoptere, TPT HEL: Transport helikoptere UKLASSIFICERET 17

18 Leverandør Katagori Type Antal Bestilt Leveret Bemærkninger US: USA, RF: Russisk Føderation, Bg: Bulgarien, R: Rumænien, cbt hel: Kamphelikopter, SP arty: Selvkørende artilleri Figur 4. Indkøb, Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Militærtjeneste er frivillig 97, men ved krig foretages tvangsmobilisering. Indtil krigsudbruddet i 1998 blev styrkerne trænet, ved hjælp fra USA 98, i minerydning, humanitære og fredsbevarende operationer, militær ret og professionel uddannelse. 2.7 Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætninger Etiopien ønsker at blive selvforsynende inden for fødevareområdet og regeringens primære mål er, gennem liberalisering og demokratisering 99, at skabe grundlag for en økonomisk vækst, der kan imødegå landets sult- og fattigdomsproblemer National holdning og selvopfattelse Landet har en historisk betinget høj nationalitetsfølelse primært knyttet til de oprindelige beboere i højlandet, amharerne og tigreanere. Selvopfattelsen og loyalitetsfølelsen er typisk afrikansk med etnisk-/klanmæssigt referencemønster Regering og administration Etiopiens nuværende styre og administration er baseret på forfatningen fra december 1994, der blev konstitueret ved valget i Landet er nu en forbundsstat bestående af de 9 etnisk definerede nationer, med en af nationalforsamlingen udpeget ceremoniel præsident i spidsen. Nationalforsamlingen består af to kamre valgt for en 5-årig periode: Rådet af Folkets Repræsentanter og Forbundsrådet med henholdsvis 548 direkte valgte og 117 regionalt/nationalt udpegede medlemmer. Rådet af Folkets Repræsentanter har den lovgivende magt, mens Forbundsrådet fordeler forbundsstatens økonomiske midler mellem regionerne og mægler i stridsspørgsmål mellem disse. Medlemsstaterne har en forfatningsmæssig ret til at træde ud af forbundsstaten. Retssystemet er bygget op omkring forbunds- og regionale domstole, med en overliggende forfatningsdomstol, hvis kendelser godkendes af Forbundsrådet. 97 Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 98 U.S. Department of State. 99 Forudsætning for modtagelse af international hjælp og investeringer. (EIU Country Report, Ethiopia 1999/2000). 100 Gerard Prunier, Writenet, NOV UKLASSIFICERET 18

19 2.7.4 Politiske partier og interessegrupper Rådet af Folkets Repræsentanter består efter valget i Maj 2000 af 27 politiske partier 101, hvoraf partierne sammensluttet i EPRDF udgør den største blok. EPRDF danner regering sammen med en række mindre partier. Der er udover de repræsenterede partier en række mindre nationalistiske og interessebaserede partier/bevægelser, der ofte søger indflydelse via militante metoder Stabilitet Styret har trods opstilling af flere oppositionskandidater 102 kunnet fastholde sit flertal, men der er ved den forfatningssikrede løsrivelsesret indbygget en latent instabilitetet 103 i det politiske styre, idet løsrivelsesretten ofte bruges som pressionsmiddel over for regeringen specielt i Oromo-regionen. Der har dog ved krigen mod Eritrea vist sig en bred støtte til regeringens politik, selv fra de traditionelt hårdeste kritikere 104. Der er et stadigt voksende pres på den tigreanske magtelite, særligt fra den oprindelige embedsmandsklasse, amharerne, der grundet en geografisk 105 spredning over hele landet ikke er tilgodeset ved regionaliseringen, trods deres store befolkningsandel. 2.8 Den udenrigspolitiske faktor Etiopien har gennem hele sin historie haft grænsestridigheder af forskellig omfang med nabostaterne, senest manifesteret i krigen mod Eritrea. Landet har afhængigt af magthaverne og den førte politik allieret sig med skiftende partnere både i det nære og det globale miljø specielt under den kolde krig, hvor der skiftevis blev tilført store ressourcer fra de to blokke Forholdet til relevante eksterne aktører Forholdet til Eritrea har siden løsrivelsen skiftet fra gensidig støtte til krig. Etiopien har både ressourcemæssige og magtpolitiske interesser i Eritrea grundet adgangen til havet og den etniske magtfordeling 106 i Eritrea. Behovet for adgang til havet har modsat gjort Djibouti til en vigtig aktør 107. I Somalia 108 og Sudan er der latente grænsestridigheder, hvilket Eritrea, ved økonomisk hjælp til lokale oprørsgrupper, har søgt at puste liv i for at åbne en anden front i krigen om Badme 109. Sudan og Ægypten har vitale interesser i Nilens fortsatte uhindrede vandføring. Ægypten har for nyligt afholdt en større militærøvelse med sikring af Nilens vandgennemstrømning i tredjeland som hovedtema, idet de frygter at skulle føre en krig om kontrollen med Nilens vand i det nye århundrede 110. De forhenværende østbloklandes interesser er primært af handelsmæssig karakter, mens USA anser Etiopien som en stabiliserende faktor i Østafrika og som et bolværk mod Islams udbredel Udenrigsministeriet, Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 104 Gerard Prunier, Writenet, NOV Lande i lommeformat: Syd- og Østafrika, Etiopien Eritrea 106 Magten i Eritrea besiddes af det tigrayiske mindretal, hvorfor amharaerne i stigende grad undertrykkes. Dette kan medføre krav fra etiopiske amharaer om etiopisk indblanding, grundet de etniske/klanmæssige relationer (Seniorforsker Gorm Rye Olsen, Center for udviklingsforskning,fak, OKT 2000) 107 Gerard Prunier, Writenet, NOV Det meste af den sydlige grænsedragning mod Somalia består af en provisorisk administrativ grænse, CIA The World Factbook 1999 Ethiopia. 109 Military Balance Gerard Prunier, Writenet, NOV UKLASSIFICERET 19

20 se fra Sudan og Somalia 111, hvilket gør Etiopien til USA primære bistandsmodtager i Afrika. Det potentielle vækstområde syd for landet 112 (Kenya) har endnu kun ringe betydning. Etiopien er medlem af en række organisationer 113, hvoraf specielt UN, og IMF med underliggende organisationer spiller en afgørende rolle. Også OAU 114 er en vigtig aktør, senest vist ved våbenhvilemæglingen 115 i Algier. OAU spiller endvidere en stor rolle som forum for den retoriske krigsførelse 116, der ofte spiller en afgørende rolle i afrikanske konflikter. EU 117 og andre bistandsydere har stillet store ydelser i forventning ved en fredelig udvikling. 111 USAID FY 1996 Congressional Presentation, OK T.C. Dahl, FAK, ACP, AfDB, CCC, ECA, FAO, G-24, G-77, IAEA, IBRD, ICAO, ICRM, IDA, IFAD, IFC, IFRCS, IGAD, ILO, IMF, IMO, Intelsat, Interpol, IOC, IOM (observatør), ISO, ITU, NAM, OAU, OPCW, UN, UNCTAD, UNESCO, UNHCR, UNIDO, UNU, UPU, WFTU, WHO, WIPO, WMO, WTOO. (CIA The World Factbook 1999 Ethiopia). 114 Ideen til OAU blev fostret i Etiopien under Haile Selassie i 1963, og er af FN udpeget som den regionale organisation, der skal virke som FN forlængede arm i Sub-Saharan Afrika (Gorm Rye Olsen, FAK 2000). 115 Våbenhvilen mellem Etiopien og Eritra. 116 Gerard Prunier, Writenet, NOV United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA). UKLASSIFICERET 20

21 3.1 Indledning KAPITEL 3 ANALYSE AF ETIOPIENS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION Analysen tager som angivet i opgavediskussion udgangspunkt i det neorealistiske perspektiv. Dette antages af som værende universelt gældende, dog angiver eksperter 118, at betydningen af de enkelte faktorer, samt vægten af de indeholdte elementer, grundet historiske og kulturelle aspekter i Afrika, adskiller sig væsentligt fra den øvrige verden. I Afrika motiveres staternes politik primært 119 af nationsdannelse, ressourcesøgning og indenrigs- og udenrigspolitiske bindinger, samtidigt med at demokrati-idealerne 120 afviger fra de vestlige som angivet i fig. 5. Vestlige demokrati-idealer individuelt uenighed/forskellige interesser politiske partier flertalsbeslutninger handler på nations vegne Afrikanske demokrati-idealer kollektivt fælles interesser palaver konsensus handler for at sikre gruppens interesser Figur 5. Demokrati-idealer. Denne type bindinger og idealer betyder, at den politiske effektivitet i høj grad kommer til at afhænge af beslutningstagernes anseelse i referencegruppen og dermed af netværk, prestige, retorik og evnen til ikke at tabe ansigt. Dette gør i afrikanske kulturer sig gældende i en sådan grad, at politiske evner ofte 121 betragtes som en strategisk faktor i sig selv. I denne analyse vil dette område dog blive behandlet som en delmængde af de øvrige strategiske faktorer. 3.2 Politik i Afrika Politik i afrikanske samfund er præget af de sociale mekanismer, der udspringer af subsistensøkonomien 122, hvor det sociale sikkerhedsnet udgøres af familie og venner frem for statslige institutioner. Ydelser/modydelser og deraf afledt loyalitet følger dermed klanen og landsbyen. Dette er i høj grad medvirkende til at diktere de politiske interesser, der ligger til grund for den førte inden- og udenrigspolitik. Denne mekanisme afspejler sig i politiseringen fra neden som angivet 123 i fig. 6. De, for vesten, atypiske politiske bindinger bety- 118 Seniorforsker Gorm Rye Olsen, Center for udviklingsforskning og Lektor Ph.D Birthe Hansen, Københavns Universitet, Institut for Statskundskab. FAK Seniorforsker Gorm Rye Olsen, Center for udviklingsforskning 120 Afrika - Håb og tabte illusioner, Gorm Rye Olsen. 121 Lektor Ph.D Birthe Hansen, Københavns Universitet, Institut for Statskundskab. FAK Afrika - Håb og tabte illusioner, Gorm Rye Olsen. 123 Efter Afrika - Håb og tabte illusioner, Gorm Rye Olsen, fig UKLASSIFICERET 21

22 der, at analysens afsæt i det neorealistiske perspektiv får den svaghed, at det ikke altid er staten, der er den vigtigste aktør i den regionale magtbalance, grundet den ufuldstændige nationalstatsdannelse. Stat: alliancen + vennetjenester + individcentreret politik Vennetjenester Svag samordning af politik Personer vigtigere end principper. Svag samfundslegitimitet. Rekruttering Loyalitet Vennetjenester Samfund: Modellerne for Politiseringen fra oven og neden indikerer, at det er klanen, der er den vigtigste aktør, men hvis der er sammenhæng mellem størrelsen af de etniske grup- Vennetjenester/forligtelser Prod. af varer + fordele til venner/klienter = bias i den økonomiske politik Figur 6. Politisering fra neden. Figuren illustrerer opbygningen af politiske interesser i lande med svag sammenhæng mellem nations- og statsdannelsen. Det er dog stadigt relevant at bruge den neorealistiske model, da magtbalance-/kapabilitetsteorien stadig er den styrende, dog med et behov for at belyse i hvilken grad, det er staten eller klanen/gruppen, der er hovedaktør i udnyttelsen af kapabiliteter og formulering af interesser. Dette kan belyses ved at betragte en model for politisering fra oven 124 : Politisk topledelse= aliance af toppolitikere top embedsmænd Stat Civilt samfund Belønning Loyalitet Patron/Klient Figur 7. Politisering fra oven. 124 Efter Afrika - Håb og tabte illusioner, Gorm Rye Olsen, fig UKLASSIFICERET 22

23 per/klaner (enkeltvis eller i alliancer), deres respektive parlamentariske repræsentation og styrets evne til at fordele ressourcerne med hensyntagen til dette, vil der være tale om et så stort sammenfald mellem den demokratiske repræsentation og de reelle magthavere, at staten stadig kan betragtes som hovedaktøren i det regionale magtspil. 3.3 Den historiske faktor Den nuværende sikkerhedspolitiske situation kan delvist forklares i den historiske baggrund. Landet har (qua sin alder) nået en balance i nationalstatsdannelsen, der må antages at være relativ stabil, med centrum i det Abbesinske Højland. Dog tyder den historiske udvikling på, at randområderne i lavlandet er mindre stabile og loyale mod nationalstaten, hvilket har givet sig til udtryk ved løsrivelsen af Eritrea og urolighederne i Somali-regionen. Den traditionelle historisk betingede etniske magtfordeling, har ikke ændret sig væsentligt trods flere voldelige systemskifter. Historisk set har etiopierne vist sammenhold mod ydre fjender, samt at de har viljen til at yde modstand et mod utilfredsstillende styre dog uden at angribe de underliggende historisk betingede magtstrukturer. 3.4 Den fysisk-geografiske faktor Højlandets klimatiske samt ressource- og jordbrugsmæssige fordele har medført en centralisering af en stor del af Etiopiens produktive aktiviteter omkring hovedstaden og de tilstødende nordvestlige områder. Området indeholder samtidigt nøgleområdet omkring Nilens kilder, der har stor inden- og udenrigspolitisk betydning. Militært set er området defensivt fordelagtigt, grundet de kanaliserende bjergkæder/kløfter og dækningsrige terræn. Den fysisk-geografiske faktor er altså ikke alene forudsættende for landets kraftcenter, men også medvirkende til beskytte de vigtigste ressourceområder. Lavlandsområderne i nord- og sydøst er mere offensivt favorable, grundet stor brede, ringe dybde og generel god passabilitet uden for vejnettet. Klimaet i disse områder gør dem endvidere fødevaremæssigt usikre, hvilket ofte giver anledning til uro grundet hungersnød og deraf følgende flygtninge. Klimaet og geografien har således været medvirkende til at opdele Etiopien i kerne- og randområder, hvor randområderne er potentielt ustabile. 3.5 Den kommunikationsmæssige faktor Vejnettets stjerneform, dårlige vedligeholdelse og manglende tværgående udbygning lægger stærke begrænsninger på væksten i den økonomiske aktivitet. På trods af regeringens (og bistandsydernes) erkendelse af dette, har krigen mod Eritrea bremset vejprojekterne samt slidt yderligere på vejene ved omfattende militær aktivitet. Uoverensstemmelserne med Eritrea har yderligere afskåret de to forsyningsakser til havet med deraf afledt økonomisk aktivitetsnedgang i området for begge lande. Afskæringen gør beskyttelsen af den sidste akse via Djibouti til en vital opgave, samtidigt med at den øgede sårbarhed på landsiden øger den sikkerhedspolitiske betydningen af lufthavnene og disse udbygning. De store omkostninger ved lufthavnsbyggeri og anlæggelse af veje i bjergterræn er en medvirkende årsag til en polarisering af landet, idet tyngden initielt lægges i højlandet, grundet investeringernes essentielle betydning for den økonomisk vækst omkring landets kraftcenter. Denne skævvridning, kombineret med forsinkelsen i udbredelsen af forbedringer til yderområderne, kan forudses at have en destabiliserende virkning både på det politiske miljø i Forbundsrådet og på den geografiske fordeling af befolkningen, der i øget grad vil søge ind mod landets hovedstad. Udbygningen af telekommunikation og Internet er så UKLASSIFICERET 23