Aarhus Brandvæsen Virksomhedsplan
|
|
- Kristian Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Brandvæsen Virksomhedsplan
2 1. Forord Aarhus Brandvæsen er en moderne myndigheds- og servicevirksomhed med højt kvalificerede medarbejdere. Aarhus Brandvæsens afdelinger yder en effektiv og dedikeret indsats i forbindelse med begivenheder og hændelser, hvor kommunens borgere og virksomheder kan være i fare. Opgaverne er alt lige fra risikostyring, beredskabsplanlægning, uddannelse, forebyggelse, myndigheds- og tilsynsopgaver og afhjælpende indsats, når skaden er sket. Vi skaber løsninger sammen sådan lyder den første sætning i Teknik og Miljøs nye vision. Visionen er kendetegnende ved, at vi gennem løsningsorienteret samarbejde med hinanden, virksomheder, vidensinstitutioner, netværk og enkeltpersoner skal realisere rammevilkårene for Aarhus vækstpotentiale. Teknik og Miljøs vision sætter et markant aftryk på denne virksomhedsplan. Løsningsorienteret samarbejde er sat i højsædet. Der er et tæt afhængighedsbånd mellem afdelingerne i Aarhus Brandvæsen. Synergieffekterne ved et godt samarbejde er med til at skabe en effektiv og stærk organisation. Denne virksomhedsplan skal ikke kun være med til at forbedre det allerede gode samarbejde i Aarhus Brandvæsen, men også samarbejdet internt i Teknik og Miljø og med kommunens borgere og virksomheder. Virksomhedsplanen er et værktøj, der skal give en bedre forståelse for hinandens arbejdsmetoder og derigennem realisere vores målsætninger. Virksomhedsplanen skal være med til at give Aarhus Brandvæsen en positiv udvikling både som beredskab og som arbejdsplads. Inden for virksomhedsplanens tidsramme skal der implementeres en ny dimensionering af beredskabet i Aarhus Kommune. Kommunens vækst og byens udvikling spiller en stor rolle for udviklingen af Aarhus Brandvæsen. Det samme kan siges om de statslige initiativer på beredskabsområdet. Den politisk besluttede strukturanalyse af beredskabet i Danmark kan få en stor betydning for fremtidens beredskab.
3 2. Organisation Aarhus Brandvæsen Beredskabschefen er den øverste ansvarlige for Aarhus Brandvæsen. Beredskabschefen står til ansvar overfor kommunalbestyrelsen i Aarhus Kommune via Beredskabskommissionen. Der er fire Afdelinger i Aarhus Brandvæsen med hver deres leder; Sekretariatet, Tilsyn og Myndighed, Operativ Afdeling og Salg og Service. Salg og Service består derudover af 3 teams med hver deres teamkoordinator. Staben og Operativ Ledelse refererer direkte til Beredskabschefen.
4 3. Ydre vilkår Hvilke ydre vilkår har betydning for Aarhus Brandvæsens virke og aktiviteter i ? 3.1 Aarhus en by i vækst Aarhus er en by i markant vækst. Byen er i de seneste år vokset med indbyggere pr. år. Aarhus Kommune har den klare målsætning, at byen i 2030 har indbyggere, hvilket vil betyde en tilvækst på over indbyggere i forhold til I forlængelse af befolkningstilvæksten, oplever Aarhus store forandringer i byudvikling og infrastruktur. Alt sammen har stor betydning for fremtidens beredskab. 3.2 Risikobaseret Dimensionering Med bekendtgørelsen om Risikobaseret Dimensionering, som trådte i kraft 1. september 2005, blev det bestemt, at de kommunale redningsberedskaber skal dimensioneres på baggrund af de lokale risici, der findes i den enkelte kommune, i stedet for som tidligere, på baggrund af centralt fastsatte krav. Dimensioneringen sker i hver byrådsperiode, hvilket betyder at der ultimo 2013 blev godkendt en ny udgave af den Risikobaserede Dimensionering. Den nye dimensionering skal gælde for og blandt andet tage højde for vækstudviklingen i Aarhus. 3.3 Strukturanalyse af beredskabet Der blev i 2012 af Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om, at nedsætte et Strukturudvalg med henblik på, at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab i Danmark. Forud for aftalen blev der af Deloitte gennemført en analyse af det samlede beredskab, herunder en indledende strukturanalyse. Forligspartierne vurderede efterfølgende, at Deloittes analyse ikke på nuværende tidspunkt kunne danne udgangspunkt for en ny struktur i beredskabet. Forligspartierne vurderede samtidigt, at de beredskabsfaglige og økonomiske konsekvenser af en eventuel strukturændring igen skal analyseres nærmere. Planmæssigt skal resultatet af en eventuel strukturændring implementeres efter Strukturanalysen kan få stor betydning for det fremtidige Aarhus Brandvæsen, alt efter hvordan Strukturudvalgets oplæg ser ud. En eventuel ændring i redningsberedskabets struktur vil allerede påbegyndes i 2015, og derfor indenfor denne virksomhedsplans fokusperiode. 3.4 Teknik og Miljø samles i Gellerup Aarhus Byråd har vedtaget, at store dele af Teknik og Miljøs forvaltninger skal samles i et nyt fælles hus i Gellerup. Planerne gælder ikke for Aarhus Brandvæsen, men vil alligevel få stor betydning for den daglige drift af beredskabet. Aarhus Brandvæsen samarbejder ofte tæt med de andre forvaltninger i Teknik og Miljø, og skal især være opmærksomme på at opretholde og gerne udbygge samarbejdsforbindelserne.
5 4. Grundlag og strategi Aarhus Brandvæsens grundlag og strategi bygger på, hvad vi som virksomhed står for - og hvad vi gerne vil udvikle os til. Aarhus Kommunes virksomhedsmodel, visioner og værdier danner baggrund for Aarhus Brandvæsens grundlag og strategi. Øvelse på Beredskabscentret Branden på Lystrupvej, maj Mission Vores vigtigste opgave er formuleret i Aarhus Brandvæsens mission: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Forsvarsministeren fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Som en del af Aarhus Brandvæsens mission udfører vi blandt andet ca brandsyn og kører omkring 1750 udrykninger pr. år. 4.2 Vision Teknik og Miljø udarbejdede i 2012 en ny vision: Vi skaber løsninger sammen Vores vision er at skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Det gør vi gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder med hinanden, virksomheder, vidensinstitutioner, netværk og enkeltpersoner. Visionen tager udgangspunkt i det tætte samarbejde mellem magistratsafdelingens forvaltninger, og med byens borgere og virksomheder. Visionen har også rødder i den kommende samling af Teknik og Miljø i Gellerup og det forventede udbytte af det interne samarbejde i magistratsafdelingen. Aarhus Brandvæsen vil realisere visionen gennem virksomhedsplanens fokusområder. 4.3 Værdier Aarhus Brandvæsens værdier tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes tre værdier; troværdighed,
6 respekt og engagement og Teknik og Miljøs ledelsesværdier Aarhus Kommunes værdier Troværdighed man skal kunne have tillid til os. Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling. Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre. Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye idéer og initiativer Ledelsesværdier Ledelsesværdierne i Teknik og Miljø har stor betydning for den daglige ledelse af Aarhus Brandvæsen; Vi leder med hjerte og hjerne Vi er drevet af passion for vores opgaver. Vi sætter en klar retning, opstiller rammer, giver råderum og sikrer resultater. Vi har tillid til medarbejderne og er nærværende med en klar og tydelig kommunikation. Vi er bedre sammen Vi sikrer, at medarbejderne bruger og sætter hinandens faglighed i spil i samarbejdet om de bedste løsninger. Vi engagerer os i byen og er en professionel samarbejdspartner. Vi går nye veje Vi har fingeren på pulsen, er lydhøre og risikovillige. Vi stimulerer at medarbejderne udvikler og afprøver nye idéer, og vi lærer af det, vi gør. 5. Fokusområder Teknik og Miljø har ud fra vision og værdier udvalgt fire overordnede fokusområder, der skal benyttes til udarbejdelsen af Teknik og Miljøs virksomhedsplaner: - Samarbejde - Ledelse - Forretningsorientering - Produktivitet
7 Til Aarhus Brandvæsens virksomhedsplan har ledergruppen i Aarhus Brandvæsen valgt at kombinere de fire fokusområder med Aarhus Brandvæsens seks strategiske temaer (Se de strategiske temaer i bilag 1). Det betyder, at Aarhus Brandvæsens virksomhedsplan har seks overordnede fokusområder, som er en kombination af Teknik og Miljøs fire punkter og Aarhus Brandvæsens egne strategiske temaer. De seks endelige fokusområder lyder således: 1. Kvalitet 2. Kompetence 3. Ledelse 4. Kommunikation og information 5. Helhedstænkning og samarbejde 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering De seks fokusområder bliver i de kommende afsnit genstand for en detaljeret beskrivelse med en række målsætninger, handlinger og effekter. I skemaform bliver der taget stilling til de seks fokusområder i hver af Aarhus Brandvæsens afdelinger. Der er således beskrevet en række målsætninger for det enkelte fokusområde. Til målsætningen hører en handling, som skal realisere målsætningen. Endelig giver feltet Effekt en beskrivelse af effekten af handlingen. Det første skema har udgangspunkt i Aarhus Brandvæsens ledelse, og tager udgangspunkt i vores målsætninger som én samlet virksomhed. De efterfølgende skemaer er udarbejdet med baggrund i de enkelte afdelinger i Aarhus Brandvæsen.
8 Ledelsen Aarhus Brandvæsens ledelse består af Beredskabschefen og Afdelingslederne fra brandvæsenets fire afdelinger. De følgende handlingsbeskrivelser er initiativer, hvor ledelsen er tovholdere og står med det overordnede ansvar for at punkterne gennemføres. Aarhus Brandvæsen Ledelsen 1. Kvalitet Kvalitetsstyring: Vi vil være bedre til at planlægge aktiviteter, synliggøre og, om muligt, styrke kvaliteten af vores kerneområder. Aarhus Brandvæsen vil styrke arbejdet med årshjul/aktivitetskalender, som fastlægger nøgleaktiviteter der gennemføres hvert år. Vi måler resultatet ved at indføre et samlet planlægningsværktøj herunder årshjul/aktivitetskalender på flere niveauer, samt udvikle et kvalitetskatalog, der skal skabe klare mål og forventninger til medarbejdere og ledelse, for vores aktiviteter. For at sikre et bedre flow i planlægning og kvalitetsstyring, udbygges og vedligeholdes årshjul/ aktivitetskalender løbende. Aarhus Brandvæsens medarbejdere holder mødekalendere opdateret og ajour. Gennem planlægningsværktøjer udbygges og fremhæves kvaliteten af vores kerneområder. Klarhed og overblik over kommende aktiviteter. Målsætninger og forventninger til medarbejdere og ledelse fremstår tydeligt. 2. Kompetence Kompetenceudvikling i samarbejde med professionshøjskolen Metropol. Sikre at viden og erfaringer fra hændelser og indsatser opsamles systematisk. Læringspunkter herfra skal anvendes fremadrettet. Udvikling af evalueringsværktøjer til brug i redningsberedskabet. Udvikles i samarbejde med Metropol. Evalueringsværktøjet bruges til kompetenceudvikling. 3. Ledelse Vi praktiserer en synlig ledelsesform. Ledelsesudvikling i afdelingsledergruppen. Vi vil optimere udnyttelsen af hinandens ledelseskompetencer. Aarhus Brandvæsens ledere skal udvise nærvær og tilgængelighed. Alle ledere skal arbejde aktivt med synlighed og feedback til medarbejderne. Vi vil optimere hinandens ledelseskompetencer gennem fokus på intern sparring. Den enkelte medarbejder er bekendt med ramme, retning og råderum samt de forventede resultater. Udvikling af egne ledelseskompetencer og aktiv sparring i afdelingsledergruppen.
9 4. Kommunikation og information Bedre styring af tværgående projekter. Projektejer/tovholder udarbejder projektbeskrivelse (ark) og statusrapporter. Bedre forståelse af de tværgående projekter via bedre information om formål og hvor står vi nu. 5. Helhedstænkning og samarbejde Vi arbejder med helhedstanken om ét samlet brandvæsen. Netværk: Selvom Aarhus Brandvæsen står uden for Teknik og Miljøs (MTM) samling i Gellerup, så skal vi selv, og forvaltningerne i MTM, stadig opfatte Aarhus Brandvæsen som en integreret del af MTM. 4-by samarbejdet skal formaliseres med henblik på at øge de strategiske og operative ressourcer. SINE-samarbejdet skal udmønte sig i en redundant og økonomisk forsvarlig drift af SINE kontrolrum. Fokus på at bruge afdelingernes kompetencer tværfagligt herunder aktivt indgå i konkrete opgaveløsninger i/for andre afdelinger. Opbygge og fortsat pleje netværk, bl.a. ved at deltage i udvidet ledergruppemøder, samt deltage i andre relevante møder og projekter. Samarbejdsaftaler udarbejdes og igangsættes. Der udarbejdes samarbejdsaftaler og tekniske beskrivelser. Aarhus Brandvæsen vil være en forvaltning, hvor borgere og virksomheder vil opleve en professionel behandling uanset hvilken afdeling, der kontaktes. Aarhus Brandvæsens medarbejdere har fokus på helhedstænkning og enhver henvendelse følges til dørs. Aarhus Brandvæsen forbliver en integreret del af MTM også efter samlingen i Gellerup. Der samarbejdes aktivt og løbende mellem de 4 store byer. Bedre udnyttelse af de strategiske og operative ressourcer. SINE kontrolrum er i drift og samarbejdsaftaler er på plads. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Sikre Aarhus Brandvæsen økonomisk handlefrihed. Fokus på større trivsel. Større trivsel giver større produktivitet. Konstant fokus og opmærksomhed på økonomi og budget for såvel Aarhus Brandvæsen som den enkelte afdeling. Optimere anvendelse af økonomiske styringsværktøjer. Fokus og opfølgning på trivselsmålinger og MUS. Konstant overblik over den aktuelle økonomiske situation i Aarhus Brandvæsen og den enkelte afdeling. En arbejdsplads med bedre trivsel skaber højere produktivitet.
10 Operativ afdeling Operativ Afdeling udfører brand- rednings- og miljøindsatser i henhold til den Risikobaserede Dimensionering. Endvidere fungerer Operativ Afdeling som entreprenør for henholdsvis Aarhus Kommune i relation til forurening på kørebaner mv. og for Beredskabsstyrelsen i forbindelse med brandslukning til søs. Operativ Afdeling består af såvel et fuldtids- som deltidsberedskab, samt det frivillige beredskab. Aarhus Brandvæsen Operativ Afdeling 1. Kvalitet Udbygge og forbedre kvalitetsstyringen i Operativ Afdeling. Der udarbejdes et kvalitetskatalog om udvalgte drifts- og indsatssituationer i Operativ Afdeling. Ensartetheden og kvaliteten styrkes i Operativ Afdelings kerneydelser. 2. Kompetence Vi vil udvikle Brandmestrenes ledelseskompetencer. Brandmestrene deltager i Aarhus Kommunes egen lederudvikling. Kompetente ledere, der udøver sin ledelse i henhold til Teknik og Miljøs ledelsesgrundlag og værdier. 3. Ledelse Afdelingens ledelse skal være nærværende og tilgængelig. Vi vil sikre den gode arbejdsplads. Den samlede ledergruppe skal arbejde videre med synlighed og feedback til medarbejdere i Operativ Afdeling. Opfølgning på trivselsmåling og sygefravær på afdelingens møder. Der undgås rygtedannelser, og den gode tone sikres. Der skabes trivsel og tilfredse medarbejdere, og dermed også øget produktivitet. 4. Kommunikation og information Fokus på en god erfaringsudveksling via samtalekultur i Operativ Afdeling. Fokus på at synliggørelse af Aarhus Brandvæsen i bybilledet og styrke medarbejdernes selvopfattelse af arbejdspladsen. Indsatslederen evaluerer efter en indsats. Erfaringsudveksling via mestermøderne. Der udarbejdes en strategisk kommunikationsplan, med mulige emner til branding af Aarhus Brandvæsen. Fokus på erfaringsudveksling med henblik på dygtiggørelse og sikrer en opsamling på voldsomme hændelser. Aarhus Brandvæsen brandes i lokalsamfundet. Medarbejdernes stolthed ved ansættelse i Aarhus Brandvæsen udbygges.
11 5. Helhedstænkning og samarbejde Fokus på bedre tværgående projektstyring. Styrke helhedstanken om ét samlet brandvæsen. Fortsat være en integreret del af Teknik og Miljø. Finder en løsning på Frivilligberedskabet på tværs af kommunegrænser i Østjylland. Ejeren af projektet udarbejder projektark, med projektbeskrivelse og detaljer. Anvendelse af medarbejdere/faglige kompetencer på tværs i brandvæsenet, herunder relevant jobrotation. Fokus på samarbejde/samtalekultur og venskaber på tværs i Aarhus Brandvæsen. Vi vil fortsat anvende afløsere/vikarer fra Salg og Service i forskelligt omfang. Opbygning og fortsat pleje af netværk i Teknik og Miljø. Formaliserer samarbejdet med henblik på at øge anvendelsen af frivillige og ressourcer på tværs af kommunegrænserne. Overskuelige projekter, hvor deltagere og interessenter kan overskue processen og status. Forsøget kendskab til andre medarbejderes og afdelingers kompetencer og opgaver. Korte kommunikationslinjer og effektivt samarbejde om løsning af tværgående opgaver. Et rationelt og effektivt beredskab, der er motiverende at være en del af. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Forbedret digital alarmeringsmetode af deltidsstyrken i Ny Munkegade. Sikre den gode arbejdsplads. Sikre Aarhus Brandvæsen økonomisk handlefrihed. Indførelse af digitalt alarmeringsudstyr i deltidsstyrken. Opfølgning på trivselsmålinger og sygefravær. Udbygge årshjul. Fortsat opmærksomhed på økonomi og budget for egen afdeling og Aarhus Brandvæsen som helhed. Optimere anvendelse af styringsværktøjer. Gennemgå relevante udbud med henblik på tilbudsgivning/hjemtage nye opgaver. Mulighed for differentieret udkald. Dette skaber større fleksibilitet. Skabe trivsel og tilfredse medarbejdere og dermed øget produktivitet. Sikre rettidig og hensigtsmæssig gennemførelse af tilbagevendende aktiviteter. Vi opnår en højere grad af økonomisk handlefrihed.
12 Salg og Service Salg og Service er en nyoprettet afdeling, som består af enhederne: - Vagtcentralen (tidligere Kontrol- og Overvågningscentret) - Uddannelsescentret - Logistik (tidligere Bygninger og Service) Formålet med at samle de tre enheder i en afdeling er at udnytte synergierne mellem enhederne, samt at personaleflowet mellem enhederne lettes. De tværgående målsætninger oplistes først, hvorefter de enkelte enheders målsætninger oplistes. 2. Kompetence Aarhus Brandvæsen Salg og Service Vi vil styrke kompetencer og vidensniveauet i Salg og Service. Den enkelte medarbejders kompetencer - og ønsker til arbejdsopgaver ikke kun i egen enhed, men i forhold til hele Aarhus Brandvæsen - drøftes minimum en gang årligt på MUS, hvorefter der laves individuel uddannelsesplan. Kompetencematrixen ajourføres en gang årligt, hvor fremtidige mål for den enkelte fastsættes. Den enkeltes medarbejders styrker skal fremmes for derved at løfte afdelingens samlede faglige niveau og styrke den enkeltes trivsel på arbejdspladsen. 3. Ledelse Via funktionen som teamkoordinator, koordineres de daglige opgaver i og på tværs af enhederne. Afdelingslederen praktiserer en synlig ledelsesform og er tilgængelig for afdelingens medarbejdere. Der oprettes tre nye funktioner som teamkoordinatorer, en for hver enhed. Snitfladerne mellem teamkoordinatorerne og afdelingslederen afstemmes. Afdelingslederen er til rådighed, når der er behov herfor, enten fysisk eller via mail og telefon. Via den daglige koordinering af opgaver foretaget af teamkoordinatorerne, forløber dagligdagen opgaver planmæssigt og gnidningsfrit. Den synlige ledelsesform er medvirkende til at skabe trygge medarbejdere der kender deres rammer og beføjelser. Fokus og opfølgning på trivselsmålingerne. Indførelse af opfølgning på trivselsmålingerne på alle afdelingsmøder. Større trivsel i afdelingen giver en større produktivitet. 4. Kommunikation og information Fokus på en sund samtalekultur. Der praktiseres en åben og ærlig samtalekultur, med respekt for kollegaer og kunder. Gensidig respekt og forståelse for hinanden.
13 5. Helhedstænkning og samarbejde Øge mulighederne for tværgående anvendelse af personale. Der ansættes to beredskabsassistenter i Logistik. Beredskabsassistenterne skal kunne udlånes til andre afdelinger. Mindsker de samlede udgifter til overtidsbetaling ved Aarhus Brandvæsen og øge helhedstænkningen. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Sikre Aarhus Brandvæsen økonomisk handlefrihed. Fokus på god service. Vi skal være en professionel, imødekommende, udadvendt og kompetent afdeling. Brandvæsenets medarbejdere skal blive ambassadører med henblik på øget salg af produkter og kurser. Fortsat opmærksomhed på økonomi og budget for egen afdeling og Aarhus Brandvæsen som helhed. Der følges op på alle relevante udbud genereret fra Udbudsvagten. Der arbejdes løbende på at skaffe flere kunder. Hver måned gennemgås alle artskonti af afdelingslederen og sammenholdes med budgettet. Ved afvigelser gribes der øjeblikkeligt til handling. Stor opmærksomhed på venlig, hurtig og korrekt betjening af alle der henvender sig til Aarhus Brandvæsen. Egne medarbejdere orienteres/uddannes om egne produkter og ydelser med henblik på øget salg. Økonomisk handlefrihed til langtidsplanlægning og investeringer. God service giver glade og tilfredse kunder. Medarbejdernes kendskab til Aarhus Brandvæsens produkter skal give et øget salg. Men også mere opmærksomhed og mere stolthed på arbejdspladsen.
14 Vagtcentralen Vagtcentralen varetager behandling af indkomne alarmer til brand, redning, forurening, fastklemte personer, drukneulykker og anden personredning og disponerer brand- og redningsopgaver for beredskabsmyndigheden i Aarhus Kommune. Endvidere varetages en række serviceopgaver som telefonvagtordninger, nødkald og tekniske alarmer såsom tyverialarmer, grundvandsalarmer, elevatoralarmer for de øvrige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. 1. Kvalitet Aarhus Brandvæsen Vagtcentralen Der skal være entydige og klare regler for medarbejderen i Vagtcentralen at arbejde ud fra. Når nye produkter indføres, laves der altid en vejledning. Når nye IT systemer indføres, laves der altid en vejledning. Forholdsordren vedrørende beredskabet ajourføres i OL-møde regi og opdateres i henhold til vejledning. Kunderne få den samme gode behandling, ligegyldig hvilken vagtcentralmedarbejder de møder. Vi vil fortsat øge driftsikkerheden af Vagtcentralens IT systemer og interne netværk. Alle forholdsordrer vedrørende beredskabet lægges i VejBD3. Der fortsættes på indretning af nyt serverrum. Der udarbejdes en IT-strategi for Vagtcentralen, omhandlende netværkssikkerhed af Vagtcentralens interne systemer. Vi minimerer risikoen for nedbrud af kritiske IT systemer og sikrer derved fortsat drift også ved udfald på dele af systemerne. 4. Kommunikation og information Medarbejderne er i besiddelse af tilstrækkelig information til at kunne besvare kundehenvendelser tilfredsstillende. Holder afdelingen ajour med relevant information/viden indenfor faget. Al relevant information formidles enten i afdelingens fællesmail eller i medarbejderne personlige mailboks. Vigtig information gennemgås på afdelingsmøderne. Relevante medarbejdere deltager i relevante kurser/seminar for at tilegne sig, og dermed afdelingen, information om nye tiltag. Medarbejderne er orienteret om, hvad der rører sig i brandvæsnet, såvel som i kommunen, og føler sig klædt på til at kunne håndtere indkomne telefonopkald/opgaver. Tilført viden fra kurser/seminar deles internet i afdelingen og styrker derved information/vidensniveauet for afdelingen.
15 5. Helhedstænkning og samarbejde Løfte i flok og styrke sammenholdet i Vagtcentralen. På afdelingsmøder fordeles opgaver efter interesser og kompetencer. Der arbejdes målrettet på at fordele arbejdsbyrden ligeligt blandt medarbejderne. Fremme den enkeltes interesse og i fællesskab løfte den samlede opgavemængde. Vi vil øge samarbejdet med kunder i andre magistrater/forvaltninger. Der arrangeres faglige ture "ud af huset". Vagtcentralen deltager i indsatslederøvelser. Afholde møde med viceområdecheferne i Sundhed og Omsorg efter behov, samt invitere områderne enkeltvis på besøg i Vagtcentralen. Etablere mail mulighed fra InterVIEW, således forholdsordre kan mailes direkte til vores kunder. Styrke samarbejdet med eksterne samarbejdsparter, samt øge helhedstænkningen i Vagtcentralen. Styrke samarbejdet med interne samarbejdspartnere. Styrke samarbejdet med Sundhed og Omsorg, samt at få opdateret veje og telefonnumre. Lette muligheden for at opdatere forholdsordre, således kunderne får præcis den service de ønsker. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Vagtcentralen vil være med helt fremme i feltet hvor nye ting afprøves og udvikles. Vi vil udvikle vores egne ideer og produkter, og i samarbejde med vores kunder afprøve, teste og videreudvikle produkter. Arbejde videre på vores samarbejde vedrørende tilslutningen til SINE. Registrerer alle idéer, nye produkter, nye markeder, nye kunder i vores allerede eksisterende idé database. Griber bolden, når nye idéer og muligheder opstår. Give Vagtcentralens kunder mulighed for at få adgang til nye, smarte og effektive funktioner/produkter.
16 Uddannelsescentret Uddannelsescenteret afholder en lang række kurser inden for brand- og redningsområdet til såvel private som offentlige virksomheder. Uddannelsescentret spiller en central rolle i gennemførelse af øvelses- og uddannelsesaktiviteter for Aarhus Brandvæsens egne enheder. Brandvæsenets køkken- og kantinefaciliteter er placeret under Uddannelsescentret. Aarhus Brandvæsen Uddannelsescentret 1. Kvalitet Udarbejdelse og opfølgning på ITstrategi. Udarbejdelse af et kvalitetsstyringssystem. Implementering af et nyt bookingsystem, så vi er tæt på borgeren med en god service. I lighed med kvalitetsstyringsystemmet fra Søfartsstyrelsen, arbejdes der løbende hen mod en beskrivelse af vores processer. Der sikres en mere smidig arbejdsgang. Procesbeskrivelser fra kvalitetsstyringssystemet udarbejdes. Det giver en bedre og mere smidige arbejdsgang. 2. Kompetence Deltagelse i Beredskabsstyrelsens prøvekurser. Deltagelse i forfattergruppen. I samarbejde med Beredskabsstyrelsen deltager instruktørerne på prøvekurser, både som kursist og instruktør. I samarbejde med Beredskabsstyrelsen deltager Uddannelsescentret som medforfatter på faglitteratur. Kompetenceudvikling gennem videndeling. Kompetenceudvikling gennem videndeling. 4. Kommunikation og information Uddannelsescentret skal have en større synlighed i fagpressen. Udarbejdelse af strategisk kommunikationsplan og årshjul for kommunikation. At styrke selvopfattelsen blandt medarbejderne samt synliggøre Aarhus Brandvæsen i bybilledet. 5. Helhedstænkning og samarbejde Samarbejde med byens andre magistratsafdelinger omkring projekter for byens unge. Udarbejde samarbejdsaftale med andre magistratsafdelinger med henblik på førstehjælpskurser og materialelevering til kurser. Fastholde, udvikle og styrke samarbejdet med bl.a. UNO (Udvikling, Natur og Oplevelse) fra Magistratsafdelingen Børn og Unge. Øget salg af kurser.
17 Logistik Enheden er en tværorganisatorisk enhed, der servicerer alle Brandvæsenets enheder. Opgaverne spænder vidt og omfatter blandt andet vedligeholdelse af bygninger og øvelsesarealer, klargøring til uddannelse, servicering af materiel og vognpark, servicering af brandslukningsudstyr og AED-hjertestartere i kommunale institutioner samt vedligeholdelse af brandhaner i Aarhus Kommune. Aarhus Brandvæsen Logistik 5. Helhedstænkning og samarbejde Bedre markedsføring af AEDhjertestartere. Vi vil styrke samarbejdet med Ejendomsforvaltningen og derved udvikle kvaliteten i bygningsopgaver. Vi vil fastholde og styrke samarbejdet med Aarhus Produktionsskole. Der laver kampagner med AEDhjertestartere i samarbejde med Uddannelsescenteret. Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale med Ejendomsforvaltningen med henblik på bygningsopgaver. Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale med Aarhus Produktionsskole, med henblik på bygningsopgaver af containere (overtændingscontainer og skib) til øvelsesområde. Kampagnen skal give en forøget indtjening i begge afdelinger Vi vil få bedre indblik i kommunens regelsæt vedrørende bygningsopgaver, samt at der, via samarbejdsaftaler, kan gøres brug af Ejendomsforvaltningens kompetencer. Samarbejdet med Aarhus Produktionsskole skal være gensidigt givende for begge partere. Produktionsskolen får opgaver, hvor skolens elever kan udføre rigtige opgaver og Aarhus Brandvæsen får hjælp til at udføre vedligeholdelsesopgaver på øvelsesområdet. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Optimere udnyttelse af ressourcer ved udvikling af IT-systemer til brug for Logistik. Vi vil gennemgå Logistiks nuværende IT-projekter og identificere de manuelle procedurer som kan automatiseres. Bedre IT-systemer giver en bedre udnyttelse af afdelingens ressourcer.
18 Tilsyn og Myndighed Afdelingen er ansvarlig for løsning af de lovbundne myndighedsopgaver som gennemførelse af brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, administration af fyrværkerilovgivning m.m. Endvidere løser afdelingen en lang række højt specialiserede opgavetyper inden for rådgivnings- og planlægningsområdet. Aarhus Brandvæsen Tilsyn og Myndighed 1. Kvalitet Fokus på høj kvalitet, robusthed i opgaveløsningen og overholdelse af tidsfrister. Der skal udarbejdes fagspecifikke skabeloner til brug i edoc. Bedre anvendelse af stistrukturen på afdelingens fællesdrev. Der afholdes en halvårlig evaluering af emnet på et afdelingsmøde. Ensartetheden og kvaliteten øges. Det giver robusthed i opgaveløsningen og overholdelse af tidsfrister. 2. Kompetence Have de rette kompetencer til stede i afdelingen, således opgaver kan løses kompetent og professionelt. Der udarbejdes en fagkompetencematrix for at tilsikre, at såvel afdelingen, og den enkelte besidder de rette kompetencer til opgaveløsningen. Kortlægger de sårbare ekspertopgaver der behøver flere sagsbehandlere. Opgaver kan løses på trods af en medarbejders fravær. 3. Ledelse Der praktiseres en motiverende, tillidsfuld, synlig og handlekraftig ledelsesform. Fokus på at afdelingslederens ledelsesmæssige kompetencer udvikles. Afdelingslederen prioriterer at være tilgængelig for den enkelte medarbejder. Gennem et fast punkt på afdelingsmøder, arbejdes der målrettet med trivsel. Hurtigere reaktion når interne konflikter er på vej. Afdelingslederen læser min. to bøger om ledelsesmæssige emner om året. Afdelingslederen deltager årligt i min. 2 ledelsesmæssige kurser / seminarer. Afdelingslederen læser Lederweb.dk hver uge. Øget medarbejdertilfredshed og bedre trivsel på arbejdspladsen. Bedre ledelse.
19 4. Kommunikation og information Fokus på at afdelingen skal forbedre samtalekulturen. Vi skal være bedre til at udnytte Outlooks kalenderfunktioner. Fokus på kommunikation, samtalekultur og almendannelse. Der afholdes en årlig afdelingstemadag om kommunikation. Bedre anvendelse af Outlook kalenderen, giver mulighed for at vide hvor kollegaerne befinder sig. Større trivsel, personlig udviklende, kunderne får en bedre forståelse af vores arbejde. Bedre internt overblik og færre telefonomstillinger. 5. Helhedstænkning og samarbejde Udbygge og forbedre 4-by samarbejdet (Odense, Aalborg, København og Aarhus). Bedre samarbejde mellem afdelingerne hos Aarhus Brandvæsen. Skabe løsninger i forening med andre forvaltninger. Deltage i udarbejdelse af fælles vejledninger. Indgå i konkrete opgaver i andre afdelinger. Benytte fælles årskalender ved planlægning af tværgående opgaver. Vi prioriterer deltagelse i tværgående møder og projekter. Bedre netværk, samarbejde og ensartethed. Bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer. Bedre netværk og bedre samarbejde. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Udvikle og forbedre IT-programmet; Belenus. Vi vil overholde afdelingens budget. Udvikle Belenus til tablet/mobilplatform, operativ modul og vedligeholdelse af brandhaner. Fokus på økonomi og budget for egen afdeling. Fast punkt på afdelingsmøde. Forbedret produktivitet. Der skabes bedre synergi mellem det forebyggende og operative arbejde. Sikre at den økonomiske ramme overholdes. Sikre medarbejdernes indsigt i økonomien.
20 Sekretariatet Sekretariater varetager tværgående administrative forhold for hele Aarhus Brandvæsen, herunder receptionistfunktionen som bl.a. varetager telefonbetjening, posthåndtering herunder journalisering af indgående post samt munderingsområdet for uniformeret personale. I Receptionen udføres ligeledes mange forskelligartede ad hoc opgaver for andre afdelinger. Til Sekretariatet hører ligeledes økonomifunktionen, som forestår fakturabehandling af ind- og udgående fakturaer, budget- og regnskabsudarbejdelse, løbende økonomistyring, køretøjs- og forsikringsadministration samt ledelsesrapportering. Sekretariatet har endvidere ansvaret for administration og udvikling af løn- og personaleområdet. Opgaverne omfatter bl.a. servicering og vejledning af brandvæsenets medarbejdere og ledere inden for løn- og personalerelaterede spørgsmål. Ligesom der på dette område også indgår udarbejdelse af ledelsesrapportering. Aarhus Brandvæsen Sekretariatet 1. Kvalitet Høj kvalitet, robusthed i opgaveløsningen og overholdelse af tidsfrister. Sekretariatet vil yde høj service til alle, der henvender sig personligt eller telefonisk til Aarhus Brandvæsen og Sekretariatet. Afdelingslederen afholder fastlagte statusmøder med den enkelte medarbejder med fokus på den enkeltes opgaveløsning. Der er fokus på Sekretariatets årshjul, hvori opgaver af omfattende karakter er oplistet. Efter behov, og minimum én gang årligt i forbindelse med MUS, revideres Sekretariatets kompetencematrix for at sikre, at såvel den enkelte som Sekretariatet besidder de rette kompetencer til opgaveløsningen. For at sikre en hurtig og korrekt telefonbetjening vil Sekretariatet have fokus på, at afdelingens medarbejdere varetager telefonbetjeningen efter gældende retningslinier samt at kalendere holdes ajour. Al skriftlig kommunikation i Sekretariatet til eksterne parter sker i et let forståeligt sprog, og i henhold til gældende regler fastsat i Aarhus Kommune omkring svar/foreløbig svar (10 dags fristen). De rette kompetencer er til stede i afdelingen, opgaveløsningen sker indenfor den ramme og den tidsfrist, der er udstukket. Aarhus Brandvæsen og Sekretariatet vil fremstå som en professionel, imødekommende og kompetent forvaltning og afdeling.
21 2. Kompetence De rette kompetencer skal være til stede i Sekretariatet, således opgaver kan løses på en kompetent og professionel måde. På udvalgte opgaver skal der være én primær, og som minimum én sekundær person med de rette kompetencer. Efter behov, og minimum én gang årligt i forbindelse med MUS, revideres Sekretariatets kompetencematrix for at sikre, at såvel den enkelte som Sekretariatet besidder de rette kompetencer til opgaveløsningen. De rette kompetencer tilegnes ved deltagelse på eksterne kurser, interne kurser eller ved sidemandsoplæring, afhængig af hvilken kursus- /oplæringsform der findes mest relevant i forhold til opgaven. Opgaver kan løses på trods af en medarbejders fravær. Ved spidsbelastninger er det muligt for Sekretariatets medarbejdere at supplere hinanden. 3. Ledelse Sekretariatet praktiserer en synlig og nærværende ledelsesform. Afvikle og prioritere fastlagte statusmøder med den enkelte medarbejder. Der er fokus på den enkelte medarbejder og dennes opgaver. Fokus på at den enkelte medarbejder trives i afdelingen og hos Aarhus Brandvæsen. 4. Kommunikation og information Der skal være en åben og ærlig samtalekultur. Enhver er forpligtet til tale ordentligt og respektfuldt og til selv at sige fra overfor dårlig og negativ kommunikation. Gensidig respekt og forståelse for hinanden og for afdelingerne imellem. Øget trivsel.
22 5. Helhedstænkning og samarbejde Fortsat arbejde for en positiv udbredelse af samarbejdet på tværs af Aarhus Brandvæsens afdelinger. Være en integreret del af Teknik og Miljø og Aarhus Kommune. Sekretariatet er aktivt opsøgende og indgår i konkrete opgaver i, og for, andre afdelinger hos Aarhus Brandvæsen. Medvirke til opbygning og pleje af eksisterende netværk ved at prioritere deltagelse i relevante møder og projekter. Fuld udnyttelse af ressourcer og kompetencer hos Aarhus Brandvæsen. Større forståelse for, og viden om, kollegaers arbejdsområder. Medvirker konstruktivt til meningsdannelser ved vigtige beslutninger, der kan få konsekvenser for Sekretariatets arbejde. Mulighed for at udnytte kollegaers kompetencer ved behov, og omvendt stille egne kompetencer til rådighed for andre. Ensartethed i opgaveløsningen til gavn for f.eks. borgere og virksomheder. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Overholde budgettet, og udvise loyal økonomisk ansvarlighed ud fra de økonomiske ressourcer der er til rådighed hos Aarhus Brandvæsen. Stram styring og høj fokus på økonomien i Sekretariatet og løbende kontrol heraf. Gennemgang af Aarhus Brandvæsens og Sekretariatets økonomi på afdelingsmøder. Økonomisk handlefrihed for Aarhus Brandvæsen og for Sekretariatet. Den enkelte medarbejder har kendskab til den økonomiske situation, og vil med ansvarlighed agere herefter.
23 Staben Afdelingen er ansvarlig for områderne, planlægning og analyse, MEA samt forebyggelse og information. Planlægning og analyse er ansvarlig for strategiske analyse- og planlægningsopgaver, som Aarhus Kommunes beredskabsplan og den risikobaserede dimensionering. MEA er ansvarlig for gennemførelse af Miljø-, Energi- og Arbejdsmiljøcertificering. Forebyggelse og information er ansvarlig for information om forebyggelsestiltag på det taktiske niveau, samt optimering og udvikling af Aarhus Brandvæsens hjemmeside og intranet. Aarhus Brandvæsen Staben 1. Kvalitet Kvalitetsstyring: ved hjælp af årshjul vil vi synliggøre og forbedre kvaliteten af vores arbejde. Staben udarbejder årshjul og aktivitetskalender for afdelingen og det enkelte fagområde. Årshjul og aktivitetskalender opdateres løbende og tages op på Stabens driftsmøder. Bedre planlægning og synliggørelse af aktiviteter vil styrke kvaliteten af Stabens kerneområder. Der sikres et bedre flow med de løbende opgaver. 2. Kompetence Vi vil sikre at Staben har de rette kompetencer, så opgaver kan løses bedst muligt. Kompetenceudvikling i samarbejde med professionshøjskolen Metropol. Sikre at viden og erfaringer fra hændelser og indsatser opsamles systematisk. Læringspunkter herfra anvendes fremadrettet. Behov for kurser og lignende diskuteres i forbindelse med de årlige MU- Samtaler eller på Stabens driftsmøder. Udvikling af evalueringsværktøjer til brug i redningsberedskabet, udvikles i samarbejde med Metropol. At Stabens kompetencer er up to date, vil give en nytteeffekt i opgaveløsninger. Udvikling og brug af evalueringsværktøjet vil løbende sikre mere viden, og dermed løbende kompetenceudvikling. 3. Ledelse Der praktiseres en synlig ledelsesform i Staben. Beredskabschefen udviser nærvær og tilgængelighed og der arbejdes, via driftsmøderne, aktivt med synlighed og feedback til medarbejderne. Den enkelte medarbejder er bekendt med rammer, retning og råderum, samt de forventede resultater.
24 4. Kommunikation og information Vi skal være bedre til at kommunikere til eksterne og være mere synlige i folks bevidsthed. Vi skal være bedre til at kommunikere nyheder omkring det kommunale beredskab ud til hele kommunen. Vi vil styrke den interne kommunikation. Vi vil sætte et større fokus på den eksterne kommunikation via en ny hjemmeside og et større fokus på facebook. Når nye kommunale planer er udarbejdet sættes nyheder på kommunens Medarbejderportal, fx Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Der skal følges op på Aarhus Brandvæsens kommunikationspolitik. Den interne kommunikation drøftes løbende mellem kommunikationsenheden og de enkelte afdelinger. Aarhus Brandvæsen bliver mere synlig for den almene borger i Aarhus Kommune. Det bliver synligt, internt i Aarhus Kommune, at forvaltningen Aarhus Brandvæsen er meget mere end blå blink. Det bliver synligt, at kommunalt beredskab er en fælles opgave for hele kommunen på tværs af magistratsafdelinger. Aarhus Brandvæsens medarbejdere skal føle sig velinformerede og opdaterede om deres arbejdsplads. 5. Helhedstænkning og samarbejde Staben skal med dets mange tværgående opgaver gå forrest og styrke sammenholdet og helhedstanken hos Aarhus Brandvæsen. Øget fokus på at Teknik og Miljøs Indsatsplaner bliver udarbejdet på tværs af forvaltningerne. 4-by samarbejdet mellem København, Aarhus, Odense og Aalborg formaliseres. Staben skal deltage aktivt i erfaringsgrupper både internt i kommuneregi og eksternt hos fx andre kommunale beredskaber. Fokus på Stabens samarbejde med alle afdelinger i Aarhus Brandvæsen. Nytteværdien af de tværgående projekter skal synliggøres. Der skal skabes en tradition for, at alle relevante forvaltninger inddrages i processen, når der udarbejdes planer (inspiration fra processen omkring Indsatsplan for Oversvømmelse). 4-by samarbejdet udvikles og faste procedurer fastlægges. Indførelse af fast procedure for invitation i 4-by-regi, når en af byerne har en større hændelse eller øvelse. Prioritere og deltage i diverse relevante forums og grupper. Styrke tanken om ét samlet brandvæsen. De interne afhængighedsbånd bliver synliggjort. Større ejerskab og motivation for at eget beredskab udarbejdes i de enkelte forvaltninger. Læring og kompetenceudvikling via erfaringsudveksling og vidensdeling. Forbedret samarbejde med relevante faggrupper og bedre indsigt i konkrete arbejdsopgaver. 6. Økonomisk handlefrihed, produktivitet og forretningsorientering Fokus på trivsel i Staben. Bedre trivsel på arbejdspladsen vil kunne udmønte sig i større produktivitet. Trivsel tages op med jævne mellemrum på Stabens driftsmøder. Større trivsel skal give en større produktivitet og arbejdsglæde.
25 Bilag 1 Aarhus Brandvæsens strategiske temaer Brandvæsnets fokusområder de kommende år 1. Kvalitet 2. Kompetence 3. Ledelse 4. Kommunikation og information 5. Helhedstænkning 6. Økonomisk handlefrihed 1. Sikre og udvikle høj kvalitet i vores ydelser Baggrund og formål Kvalitet i de leverede ydelser er en forudsætning for Brandvæsnets nutidige og fremtidige virke. Det er derfor vigtigt, at kvalitet til stadighed er et prioriteret strategisk tema, og at systematisk evaluering bliver en del af vores dagligdag. Fokussen på kvalitet skal tilsikre, at Brandvæsnet er i stand til at tilpasse sig og indfri forventningerne - fra borgere, virksomheder og politikere - og fra os selv. Forventet nytteeffekt Ved indførelse af kvalitetsstyringsprogram tilsikres: Ensartethed i opgaveløsningen Sikkerhed i ydelserne Optimeret ressourceanvendelse Øget konkurrenceevne Effektivisering og optimering af rutiner og procedurer Der skabes dermed mere værdi for pengene, hvilket kan opsættes til endnu bedre service for borgere og virksomheder. 2. Understøtte kompetenceudviklingen Baggrund og formål Medarbejderne er det vigtigste aktiv. Brandvæsnet skal derfor have de kompetencer, der er en forudsætning for at fastholde og udvikle faglig kvalitet. Det er således vigtigt, at medarbejdernes potentiale udvikles og udnyttes således, at Brandvæsnet til stadighed har de rette kompetencer til løsning af opgaver nu og i fremtiden. De rigtige kompetencer skal understøttes af ny teknologi med henblik på bedst mulig udnyttelse af ressourcerne.
26 Forventet nytteeffekt Ved indførelse af et kompetenceudviklingsprogram bliver Brandvæsnet: En attraktiv arbejdsplads En attraktiv samarbejdspartner Der skabes en kultur, der understøtter læring og udvikling både for virksomheden og for individet. Endvidere opnås en styrket faglighed på tværs af faggrænser således, at borgere og virksomheder får hele ydelser. 3. Udøve kompetent og professionel ledelse Baggrund og formål Ledelse er en profession, der skal udøves med de rette værktøjer og kompetencer. Ledelsen er bærere af Brandvæsnets vision og værdier, og har således ret og pligt til at udøve ledelse. Brandvæsnets ledelse skal være karakteriseret ved at være forandringsparate, synlige og helhedsorienterede. Brandvæsnets tværgående aktiviteter skal understøttes af kompetent og beslutningsvillig projektledelse. Forventet nytteeffekt Ved indførelse af ledelsesprogram skaber Brandvæsnet bl.a.: Ledere, som er rollemodeller En fælles lederkultur Ledere, der kan skabe forandring såvel som effektiv drift Fokus på ledelse skal give mere tilfredse medarbejdere gennem afstemte forventninger. Endvidere vil Brandvæsnet kunne gennemføre bedre projekter til tiden. 4. Tilvejebringe nærværende kommunikation og information Baggrund og formål Brandvæsnet skal være klar og lettilgængelig i vores kommunikation internt og eksternt. Relevant og rettidig information er en forudsætning for, at alle kan udføre deres arbejde, hvorfor dette er en gensidig forpligtigelse. Brandvæsnets opsamlede viden skal stilles til rådighed for at understøtte vores forebyggelsesindsats teknisk og taktisk.
27 Forventet nytteeffekt Ved indførelse af Kommunikations- og informationspolitik skaber Brandvæsnet bl.a.: En samtalekultur Ejerskab og trivsel Fokus på kommunikation og information vil eksternt give større forståelse for sikkerhed, med afledte effekt, heraf fx færre brande. Brandvæsnet skal være Top of Mind hos medarbejdere, borgere og virksomheder i Aarhus Kommune. 5. Understøtte helhedstænkning Baggrund og formål Med kommunens borgere og virksomheder i centrum skal Brandvæsnet fremstå og levere som en samlet virksomhed. Vores sagsbehandling skal således være helhedsorienteret og nyttiggøre viden og kompetencer på tværs i organisationen. Som ansat, er man medarbejder i Brandvæsenet ikke i en afdeling, og det er en pligt at have tværgående forståelse. Vi skal nemlig give mest værdi og service for pengene. Forventet nytteeffekt Ved indførelse af helhedspolitik skaber Brandvæsnet bl.a.: One-Stop-Service (OSS) Bedre løsninger Større brugertilfredshed Større intern forståelse Fokus på helhedstænkning medfører, at vi leverer pakken samlet med inddragelse af de relevante specialistområder ved brandvæsenet. Vi skaber helhedsløsninger med fokus på resultat og effekt. 6. Sikre økonomisk handlefrihed Baggrund og formål Vi vil tilsikre handlefrihed til at skabe nye og bedre løsninger indenfor Brandvæsnets virke. Brandvæsnet vil have fokus på løbende optimering af driften, og dermed skabe og høste de rationaliseringsgevinster, der er en forudsætning for, at kunne skabe nye og bedre ydelser til gavn for borgere og virksomheder i Aarhus Kommune.
28 Forventet nytteeffekt Gennem løbende og stor fokus på Brandvæsnets økonomi skabes bl.a.: Bedre ydelser Mulighed for at udvikle Større brugertilfredshed Større intern forståelse
29 Bilag 2 Trivsel et fælles ansvar Hos Aarhus Brandvæsen er medarbejdernes trivsel en væsentlig faktor, da alle ansatte er det vigtigste aktiv i organisationen. På baggrund af usikkerheden om fremtidens forandringer hos Aarhus Brandvæsen samt et relativt højt sygefravær, har MEDudvalget og Arbejdsmiljøorganisationen besluttet, at sætte fokus på trivsel som et fælles ansvar. Fokusområde: Trivsel og sundhed Mål Handling Vi vil med respekt for hinanden sikre trivslen ved at anerkende og acceptere hinandens forskelligheder på tværs af alle afdelinger. For at holde fokus på vigtigheden i at acceptere og anerkende hinandens forskelligheder, udarbejdes der små lommekort med opmærksomhedsord. Aarhus Kommune gennemfører hvert 3. år trivselsmålinger. Afdelingerne udarbejder på baggrund af resultaterne handleplaner. Handleplanerne og arbejdet hermed fremlægges det første år for MEDudvalget 2 gange og de efterfølgende 2 år 1 gang årligt. Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der koordinerer sundhedsfremmende aktiviteter for alle ansatte som f.eks. motion. Ansvar: Samtlige ansatte har ansvar for at vi når målet. Ledelse, MEDudvalg og AMO sikrer opfølgning, samt udførelse af konkrete handlinger. Deadline: Opfølgning på hvert MEDudvalgsmøde Fokusområde: Ledelse Mål Handling Vi ønsker en synlig ledelse, der med respekt for såvel ledelsesretten som ledelsespligten arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø. Ledere på alle niveuaer (beredskabschef, afdelingsledere og vagthavende brandmestre) skal turde at tage hånd om eventuelle problemer herunder at tage den uformelle snak med en medarbejder. Den enkelte leder skal i forbindelse med MUsamtaler sikre medarbejdernes udviklingsmuligheder, ud fra hvilke kompetencer der er behov for i den enkelte afdeling og ved Aarhus Brandvæsen som helhed Ansvar: Beredskabschef, afdelingsledere og vagthavende brandmestre
30 Deadline: Kvartalsvis opfølgning på afdelingsledermøder Fokusområde: Kommunikation Mål Handling Aarhus Brandvæsen vil gennem ordentlig og åben dialog sikre en gensidig respekt og forståelse for arbejdsopgaver og områder afdelingerne og medarbejderne imellem. Dræb myterne spørg ind i stedet for at følge strømmen og digte videre Tal ordentligt til og om andre Ledere på alle niveauer (beredskabschef, afdelingsledere og vagthavende brandmestre) er ansvarlige for at informere om status på handlingsplaner for afdelingen som f.eks. APV, Trivselsmåling og evt. større projekter. Ledere på alle niveauer (beredskabschef, afdelingsledere og vagthavende brandmestre) og repræsentanter i diverse udvalg er forpligtiget til at videreformidle relevante informationer Alle ved Aarhus Brandvæsen er forpligtiget til at søge den fornødne information for at kunne udføre jobbet, og sikre et positivt samspil mellem alle ansatte ved Aarhus Brandvæsen Ansvar: Alle ansatte ved Aarhus Brandvæsen Deadline: Opfølgning på hvert MEDudvalgsmøde Fokusområde: Sygefravær Mål Handling Synliggørelse og som følge heraf nedbringelse af sygefraværet. Straks det er muligt at få brugbare tal udarbejdes der grafer til ophængning på opslagstavler. Handlingerne i fokusområderne Trivsel og sundhed, Ledelse og Kommunikation skal medvirke til at nedbringe sygefraværet hos Aarhus Brandvæsen. Ansvar: MEA-koordinator Deadline: Kvartalsvis (når systemet tillader det) Uanset hvem der er ansvarlig for det enkelte fokusområde, er MEDudvalget forpligtet til at forholde sig til ovenstående kvartalsvis. Tiltrådt på MEDudvalgsmødet den 27. august 2013
Notat. Historie. Ansættelse til viceberedskabschef. Århus Brandvæsen. Den. 15. juli 2010. Ny viceberedskabschef til Århus Brandvæsen
Notat Emne: Til: Ansættelse til viceberedskabschef Ansøger Den. 15. juli 2010 Århus Brandvæsen Teknik og Miljø Århus Kommune Ny viceberedskabschef til Århus Brandvæsen Århus Brandvæsen søger en ny kollega
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereAarhus Kommune. Intern kommunikation. Kommunikationspolitik for Aarhus Brandvæsen 2011
Aarhus Kommune Intern kommunikation Kommunikationspolitik for Aarhus Brandvæsen 2011 Kommunikationsgruppen 21-01-2011 Indhold Introduktion til kommunikationspolitikken... 3 Overordnet strategi for kommunikation...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereEjerstrategi for Brand & Redning MidtVest
Baggrund og formål Ejerstrategi for Brand & Redning MidtVest 2019-2022 Regeringen og KL indgik i aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at kommunerne senest den 1. januar 2016 skulle etablere op mod
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereJob- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune
Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.
Læs mereJob- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen
Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at
Læs mereIndhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision
MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereEjerstrategi. TrekantBrand
Ejerstrategi TrekantBrand Formål og baggrund TrekantBrand er stiftet og ejet af Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner i fællesskab og fungerer som hele Trekantområdets sikkerhedsnet.
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereSAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs mereTrafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik
Maj 2017 Job og personprofil Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik 1 1. Baggrund Da den nuværende afdelingsleder for Vej og Trafik under afdeling - Trafik & Byg i Assens Kommune har valgt nye udfordringer
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereHANDLINGSPLAN 2018 RETTEN I ESBJERG
HANDLINGSPLAN 2018 RETTEN I ESBJERG Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole- aktiviteter retten vil igangsætte og gennemføre for at bidrage til at realisere domstolenes overordnede
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereDansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads
Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereAt være medarbejder i Serviceafdelingen
At være medarbejder i Serviceafdelingen Indholdsfortegnelse Forord... 3 Serviceafdelingens strategi 2020... 4 Kompetencestrategi for Serviceafdelingen på Aarhus HF og VUC... 5 Konkrete initiativer og projekter
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs merePrincipper for kommunikation i Odense Kommune
Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs merePARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE
SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst
Læs mereFUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag
FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereStillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab
Stillings- og personprofil IT-chef Hovedstadens Beredskab Februar 2018 Opdragsgiver Hovedstadens Beredskab Adresse Bag Rådhuset 3 1550 København V www.hbr.dk Stilling IT-chef Refererer til Direktøren Ansættelsesforhold
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereBeredskabspolitik for Viborg Kommune
Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereSINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen
SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereKompetenceprofiler på SC/HN
Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereJob- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereHotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks
Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Idégrundlag vi er her for elevernes skyld Hotel- og Restaurantskolens idegrundlag er, at vi er her for elevernes skyld. Vi skal være en skole i vækst med
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereJob - og personprofil Stabschef
Udarbejdet af Personalerådgivning juli 2010 Revideres inden udgangen af 2011 Job - og personprofil Stabschef Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg I Magistratsafdelingen for Sundhed
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereN O TAT. KL s HR-strategi
N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mere