2009, men at halprojektet fortsat står højt på hendes ønskeliste. Ritt har besøgt Sundbyøsterhallen, men stadig ingen penge til projektet.

Transkript

1 HOLMBladet Hustandsomdeles i bydelen Amager Øst U D G I V E S A F H O L M B L A D S F O R E N I N G E N N R Å R G A N G N O V E M B E R 0 8 Idrætslivet i og omkring Sundbyøsterhallen har i mange år tigget og bedt om, at der bliver opført en ny hal på området. Politikerne vil ikke finde pengene. STADIG INGEN PENGE TIL DEN NYE SUNDBYØSTERHAL AF OLE PEDERSEN Det var beklemte idrætsledere, der måtte konstatere, at politikerne i København heller ikke i næste års budget ville finde pengene til en Sundbyøsterhal 2. I mange år har vi tigget og bedt politikerne om at forbedre vores vilkår for at dyrke idræt, men de synes at være fuldstændig ligeglade med vores argumenter, udtaler formanden for Amager SK håndboldklub, Stig Berg. Håndboldklubben har gennem flere år være i den situation, at vi må sige nej til at tage flere medlemmer ind i klubben. Vi kan ikke skaffe ordentlige træningstider til dem, og vi kan ikke skaffe ledere der har lyst til at arbejde under de vilkår, vi har, sukker Stig Berg. Situationen for os er nøjagtigt den samme, siger Karina Meden Sørensen, som er formand for Amager Volleyball Klub. Vi må jævnligt sige nej til ny tilgang af børn og unge, og vores muligheder for at fastholde vores elitespillere er alt for dårlige. Det er en kamp op ad bakke hele tiden, og det slider voldsomt på de frivillige idrætsledere, udtaler hun. Claus Eskildsen er formand for brugerbestyrelsen i Sundbyøsterhallen og Sundbyhallerne. Han fortæller, at der er voldsomt brug for mindst endnu en hal i Sundbyøster. Hvert år, når tiderne skal fordeles mellem idrætsforeningerne, er der kamp om timerne, og det fører ofte til stridigheder og uvenskab foreningerne imellem. Det kan ikke være meningen, siger han, at de frivillige foreninger udfører et stort arbejde til gavn for kommunen, hvis kommunen ikke vil hjælpe foreningerne med at få ordentlige vilkår at arbejde under. Man har jo fra flere toppolitikeres side kommet frem med, at det er vigtigt at børn af anden herkomst, kan få mulighed for mere fysisk træning. Samtidig ville det også give nogle sociale relationer til danske børn. Det kan vi ikke i dag med de betingelser vi har i sundbyøster, sukker Claus Eskildsen. AMAGER ØST MANGLER IDRÆTSHALLER I Københavns Kommune er der en idrætshal pr indbyggere. I Amager Øst bor der næsten indbyggere, og derfor bør der være 5 haller i bydelen, men bydelen har kun to haller, Prismen i Holmbladsgade og Sundbyøsterhallen. Det har idrætslivet lidt under i mange år, men der er intet, der tyder på, at Københavns Kommune vil gøre noget for at rette op på forholdet. Det er med god ret, borgerne i Amager Øst kan sige, at de ikke har de samme betingelser for at dyrke idræt som andre steder i byen. Lokaludvalget for Amager Øst har i en henvendelse til kommunen anbefalet, at man i budgettet for 2009 finder midler til at bygge den nye Sundbyøsterhal. Lokaludvalget har modtaget en besked fra borgmester Pia Allerslev om, at det desværre ikke har været muligt at få Sundbyøsterhallen med ind i budgetaftalen for 2009, men at halprojektet fortsat står højt på hendes ønskeliste. Ritt har besøgt Sundbyøsterhallen, men stadig ingen penge til projektet. MALMØ TUR-RETUR DANMARKS SMUKKESTE STRØGGADE - AMAGERBROGADE SIDE5 SIDE8 DE UNGES AMAGER SIDE11

2 2 HOLMBLADET HOLMBLADET Jemtelandsgade 3,2 Tlf: Fax: LOKALUDVALG AMAGER ØST I OFFENSIVEN Hvad er lykke for dig? Det er spørgsmålet i et nyt initiativ fra Amager Øst Lokaludvalg. Spørgsmålet skal få amagerkanerne til at involvere sig i deres lokalområde. En hjemmeside skal samle alle ideerne. UDGIVER: HOLMBLADSFORENINGEN BESTYRELSE: JAN KYRSTING ( FORMAND) OLE PEDERSEN EVA DAMGAARD KÄTE HOMMELGAARD MADS JUNGSHOVED ANSVARSHAVENDE: JAN KYRSTING REDAKTION Lykken er at gøre noget for amagerkanerne Sådan står der på billboards overalt i Amager Øst i disse uger. Afsenderen er Amager Øst Lokaludvalg, som er skabt for at være bindeled mellem Københavns Kommune og borgerne i Amager Øst. Med initiativet vil Lokaludvalget gøre opmærksom på sig selv og opfordre borgerne til at bruge Lokaludvalget. Lokaludvalget bliver hørt i alle sager, som vedrører Amager Øst. Det kan for eksempel være byggeriet på Krimsvej, for at tage noget som har været oppe for nylig. Vi er 23 mennesker i udvalget, som repræsenterer de politiske partier, foreninger og brugerbestyrelser i området. Men vi vil utroligt gerne have input fra alle engagerede borgere på Amager Øst. Derfor den her kampagne, siger Ole Pedersen, som er formand for Amager Øst Lokaludvalg. Lokaludvalget holder møde en gang hver måned i Kvarterhuset. Og møderne er åbne for amagerkanerne. Derudover har udvalget hvert år en sum penge, som de kan bruge på borgerinddragelse og udvikling af aktiviteter af forskellig art i bydelen. Kan man ikke vente til de månedlige møder, opretter Amager Øst Lokaludvalg nu en hjemmeside, hvor man kan komme af med sine gode ideer til aktiviteter i lokalområdet. Ole Pedersen opfordrer folk til at komme på banen. Hvis man har en god ide, vil vi gerne være med til at støtte op om det med råd og dåd og såmænd også økonomiske midler, hvis det er nødvendigt. Vi har f. eks. støttet Børnenes Kulturdag i Holmbladsgadekvarteret. Vi har deltaget i borgermøde om hospitalsplanen og afholdt en Børn og Ungekonference. Der er rigtigt mange muligheder, og nu vil vi gerne i dialog med borgerne om at bruge midlerne bedst muligt, siger Ole Pedersen. Amagerkanerne kommer til at møde lykken er mange steder i bybilledet. Lokaludvalget er klar med billboards, annoncer, flyers, postkort og uddeling af lykkeposer på de fem metrostationer i Amager Øst. Og ved juledagen i Kvarterhuset d. 29. november vil medlemmer fra Lokaludvalget selv være til stede, uddele lykkeposer og tale med borgerne om Lokaludvalgets arbejde. Du kan se mere på hjemmesiden www. amagerlykke.dk. Det er også her, du kan komme af med din gode ide til, hvad lykke er for dig. Yderligere oplysninger kan fås hos sekretæren for Amager Øst Lokaludvalg, Søren Kjærsgaard Snarberg på telefon OLE PEDERSEN GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: JENS BURAU (SUPERGREEN.DK) LAYOUT: JAKOB BENNETSEN FOTOGRAF: BJØRN TVERSTED TRYK OTM AVISTRYK HERNING-IKAST A/S. DISTRIBUTION: POST DANMARK OPLAG: HOLMBLADET UDKOMMER I HELE AMAGER ØST BYDEL HJEMMESIDE: BESØG HER KAN DU DOWNLOADE DE SENESTE UDGIVELSER AF HOLMBLADET HOLMBLADETS FORMÅL ER: STYRKE BYDELENS IDENTITET INFORMERE OM NYE AKTIVITETER OG PLANER SKABE DEBAT OM BYDELENS UDVIKLING STYRKE DEN DEMOKRATISKE PROCES HOLMBLADET STØTTES AF: BYDELENS BEBOERE, FORENINGER, INSTITUTIONER ORGANISATIONER, ERHVERVSLIV LOKALUDVALG AMAGER ØST VIRKSOMHEDSSPONSORER: Kommentar: STOR SKUFFELSE OVER BUDGETFORLIGET Sundbyøsterhalsprojektet har nu været på vej i over 10 år. Der er sadig ingen forståelse fra politisk side. Idrætten lider under den manglende beslutning. VED OLE PEDERSEN FORMAND FOR AMAGER ØST LOKALUDVALG Det var med stor skuffelse og bitterhed at indendørs idrætsklubberne i Amager Øst måtte konstatere, at budgetforliget for 2009 ikke indeholdt et tilsagn om at gå i gang med at bygge den stærkt savnede Sundbyøsterhal 2. Den lakoniske meddelelse fra Rådhuset var, at man desværre ikke kunne finde pengene. Sandheden er imidlertid den, at Københavns kommune har masser af penge, ja så mange, at man endog fandt plads til en skattenedsættelse i Besynderligt nok kom kravet om skattenedsættelse fra Venstres kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev, som jo har ansvaret for udvikling af idrætsfaciliteterne. Et klart eksempel på at Pia allerslev har prioriteret skattenedsættelse frem for udvikling af nødvendige idrætsfaciliteter. Københavns kommune undskylder sig med, at regeringen har lagt loft over budgetterne. Ritt Bjerregaard og Bo Asmus Kjeldgård tordner mod regeringens anlægsstop, og lægger på den måde ansvaret fra sig. Regeringen på sin side lægger ansvaret over på kommunen, vi har jo kommunalt selvstyre. Alt imens politikerne kaster mudder efter hinanden bliver befolkningen trukket rundt ved næsen og ved til sidst ikke hvad og hvem man skal tro på. Politikerleden sprøjter ud af knaphullerne og folk ryster på hovedet. I tide og utide må de frivillige ledere i idrætsklubberne høre på skiftende politikeres udsagn om hvor vigtig idrætten er for folkesundheden, for integrationen for den folkelige kultur, og utallige gange har idrætsledere lagt øre til rosende omtale af deres indsats i lokalområderne. Hvor til har man ikke set fodboldens og håndboldens succesrige landshold blive modtaget på rådhuset med pandekager og smukke ord. Desværre synes det ikke at være nået til politikernes forståelse, at der bag disse succeser ligger et hårdt arbejde i idrættens idrættens foreninger. Der skabes ingen idrætsstjerner ud af den blå luft men kun ved at kommunerne støtter op om foreningslivet og talentarbejdet i klubberne. Københavns kommune er langt bagefter landsgennemsnittet hvad angår idrætshaller. I København er der indbyggere. pr idrætshal over 800 m2. I Frederiksberg kommune er tallet 1400 indbyggere pr. hal. Man må enten være dygtige i Frederiskberg til at få noget ud af pengene eller også prioriterer man idrætten højere. I Amager Øst bor der indbyggere. I henhold til det Københavnske gennemsnit burde der være 5 idrætshaller i bydelen. Men der er kun to. d.v.s. 1 hal pr indbyggere. Spørgsmålet til politikerne er derfor: Hvorfor synes man ikke at de idrætsforeninger i Amager øst der knokler for at give befolkningen tilbud om at dyrke håndbold, Basketball, Volleyball, Floorball mv. skal have de samme betingelser som i den øvrige del af byen. Hvorfor lader man år efter år de frivillige ledere i foreninger knokle til gavn for befolkningen uden at give dem den nødvendige hjælpende hånd. Idrætslederne har desværre efterhånden mistet enhver respekt for det politiske system. Skal respekten genoprettes skal idrætsforeningernes indsats anerkendes ikke kun med fine ord ved festlige lejligheder, men ved konkrete beslutninger om nyt halbyggeri i bydelen.

3 SEPTEMBER AMAGERS PARADIS FOR BABYER OG BØRN AF NANNA LYKKE MERRILD, IDRÆTS- OG KULTURKONSULENT I PRISMEN Vinden rusker i træerne udenfor, og det er koldt. Tiden med sjov og leg på grønsværen er ovre, og al aktivitet rykker indenfor. Og dog. Med Prismens særlige konstruktion som et overdækket byrum, kan man være udenfor indendørs og fornemme sommerens leg på grønsværen, når børnene boltrer sig på den grønne arena. FERIE FRA HVERDAGEN Børnenes forhold til Prismen er ikke til at tage fejl af. Prismen er et hit for den kommende generation! Mange børneinstitutioner lægger deres vej forbi Prismen i formiddagstimerne for at dyrke motion og lege i husets indbydende rammer. Børnene er ikke vant til så mange kvadratmeter i institutionerne og udbryder vilde hyl af glæde, når de træder ud af udendørsskoene og ned i gymnastikskoene. Prismen bliver en slags ferie fra hverdagen et sted med plads til leg, samvær og nærvær. TILBUD TIL BØRNEFAMILIER Lysten og behovet for en hverdag med leg og bevægelse er også stor for børnefamilierne. Det mærkes specielt i Prismens aktivitetstilbud, hvor alle baby-, børne-, og familieaktiviteter har stor tilslutning. Holdene er organiseret på tre forskellige måder, som hver især appellerer til den moderne familie. Alle baby- og børnedanshold er faste hold, som kræver tilmelding og løber over en periode. Far & Barn er selvorganiseret, hvilket betyder, at hver af de fremmødte betaler 35 kr. pr gang og selv står for at lege med sit barn i fællesskab med de øvrige børn og fædre. Åben Hal er et åbent tilbud, hvor familier kan komme i tidsrummet mellem 13 og 17. Det koster 35 kr. for én voksen med op til tre børn under 12 år, og så er der ellers fri leg for børnene. ET LANGT LIV MED IDRÆT Prismen ønsker at tilbyde aktiviteter, som bidrager til et godt og sundt liv, og som henvender sig til alle aldersgrupper fra vugge til grav. Børnenes legeparadis i Prismen bliver en del børnenes opvækst, og huset vil i fremtiden blive til erindringer om dagligdagens bevægelses-åndehul. Men måske kan det også bidrage til et langt liv med idræt, dans og bevægelse. FAKTA: Idræts- og Kulturhuset Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 Aktiviteter: Se de forskellige hold på eller ring på tlf Leje af baner i Prismen foregår på eller i receptionen i Prismen. HELMER STØVELBÆK NY FORMAND FOR NETVIRKETS BESTYRELSE AF JOHN KNUDSEN På et netop afholdt bestyrelsesmøde trådte den mangeårige formand Søs Vibeke Nielsen trådte tilbage grundet forestående barsel. Som ny formand valgte bestyrelsen Helmer Støvelbæk, og Marianne Pedersen blev valgt til ny næstformand. De udgør sammen med centerlederen Joan Holm den nye ledelse for Frivilligcenter Netvirket. Og som formanden udtaler: Vi vil arbejde hårdt på at gøre Frivilligcenter Netvirket til et effektivt serviceorgan for Amagers mange foreninger. Det kommer bl.a. til udtryk via den forhåbentlig snart kommende Netvirkets Produktionsbutik på Amager. Den nye formand Helmer Støvelbæk flankeret af Joan Holm og næstformanden Marianne Pedersen Foto: John Knudsen Sammen med blandt andet repræsentanter for de 2 lokaludvalg på Amager, Socialforvaltningen, Områdefornyelsen og frivillige foreninger arbejdes der for tiden på forslag til en fælles frivillighedspolitik på Amager i 2300 København S. Frivilligcentrene i Danmark er for tiden på dagsordenen i både på kommunalt og statsligt regi. Vi håber at både stat og kommune fremover vil sikre drift og udvikling af et frivilligcenter på Amager, så foreningsservicen kan udvikles og flere medborgere kan blive aktive i Amagers foreningsliv. Læs mere om Frivilligcenter Netvirket på hjemmesiden: Lektiecafé Sundby Bibliotek og i Bibliotekshuset på Rodosvej Du kan få hjælp til dine lektier på biblioteket: Sundby Bibliotek: Tirsdag kl Onsdag kl (særlig matematik!!) Torsdag kl Bibliotekshuset på Rodosvej: Tirsdag kl Torsdag kl Alle er velkomne!

4 4 HOLMBLADET BYUDVIKLINGEN AF KLØVERMARKSKVARTERET FORTSÆTTER På trods af den øjeblikkelige politiske modstand mod at bygge boliger på Kløvermarken fortsætter Københavns Kommune med at udvikle lokalplan og en idrætsplan for området AF OLE PEDERSEN Arbejdet med at analysere og diskutere, hvordan lokal- og idrætsplanen for Kløvermarkskvarteret skal se ud, er i fuld gang. Men førend det endelige planforslag kan udformes, lægger kommunen vægt på at få foretaget en fyldig risikovurdering, en god analyse af miljøforholdene i området samt en analyse af, hvordan idrætten fortsat kan spille en central rolle i kvarteret. Lokalplanen udarbejdes i en tæt dialog med Skanska, vinderholdet bag Kløvermarkskvarterets arkitektkonkurrence, Lokaludvalget for Amager Øst og områdets beboere og brugere. Samlet set omfatter planerne følgende: En lokalplan med tilhørende miljørapport. En risikoanalyse, der afklarer hvilken indflydelse Prøvestenens tidligere funktion som industriområde har for byudviklingen af afstande til den nye bebyggelse. En idrætsplan, der fastlægger hvor og hvordan områdets idrætsfaciliteter kan udvikles og placeres. DEN VIDERE PROCES Lokalplanforslaget skal fremlægges i de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen primo Hvis planerne bliver besluttet, skal de i offentlig høring. Det forventes at ske i foråret KIRKEGÅRDSVEJ DRENGENE PÅ SPIL Det kunne lyde som en lokal variant af skærmydslerne mellem rockere og invandrergrupper, men det handler i al fredsommelighed om håndbold. Fem af spillerne på Amager SKs 1. herre seniorhold er vokset op dør om dør på Kirkegårdsvej. AF OLE PEDERSEN Sagen er at Amager SK. håndboldklub fører 3. div. med maksimum point, og som det ser ud nu, stiler holdet direkte mod en oprykning til 2. div. Det skyldes ikke mindst at Kirkegårdsvej drengene i år er blevet samlet på holdet. Ikke mindst Anders Sevel Rasmussens og Sune Navntofts tilbagevenden til klubben har fået stor betydning. De var begge markante spillere for Amager SK. i deres ungdomstid, og i og med at de nu atter er at finde på Amagers bedste herrehold er holdet blevet tilført det talent og den rutine der tidligere har været savnet. VOKSET OP DØR OM DØR. Med til historien er, at disse drenge alle har boet i de små huse på Kirkegårdsvej lige over for det nuværende Føtex. Mathias Sevel Rasmussen er den ældste, født i Mathias er kendt som manden med den dårlige skulder, og de dårlige undskyldninger. Når man ikke møder ham på håndboldbanen er han i gang med et eller andet IT studim, som vist nok tager rigtigt mange år at gennemføre. Mathias er fløjspiller og er efter egen opfattelse uundværlig for holdet. Mathias er også ivrig bordtennisspiller, men folk der står ham nær siger det var klogt af ham at vælge håndbold frem for bordtennis. Anders Sevel Rasmussen er født i Han er bror til Mathias. Anders gik som barn, i håndboldkredse under dæknavnet beton Anders. Han var ikke sjov at støde ind i på en håndboldbane. Han var Amager SK.s store talent, og kom da også Kristian - Mathias - Jon - Sune - Anders på ungdomslandsholdet. Han blev tit sammenlighnet med Morten Krampau, men desværre viste det sig, at han nok manglede 10 cm i højden for at blive bagudspiller på landsholdet. Han har været både omkring FIF og Ajax og en svensk klub før det for alvor er gik op for ham, at hans muligheder for en videreudvikling ligger i Amager SK. Anders har til alles store overraskelse satset på en uddannelse som jurist og nu slår han sine folder på et velrenommeret advokatkontor. På grund af sit kontante forsvarsspil er Anders den der ofte trækker et rødt kort, efter egen opfattelse for det meste på et ukorrekt grundlag. Sune Navntoft er født i Først boede han på Kirkegårdsvej men ved forældrenes skilsmisse flyttede har til Støberigården. Sune har altid været en meget talentfuld håndboldspiller. Han måtte dog lide den tort, at han ikke blev helt så høj som sin far, og som det kræves, hvis man rigtigt skal begå sig som bagudspiller i håndbold. Det har han tit bebrejdet sin mor, som han er vokset efter. Sune har været en tur i Lyngby HK. med stor succes, men har i lighed med Anders erkendt at den store udfordring er at spille Amager SK. op i håndboldligaen. Sune har satset på Foto: Ole Pedersen pædagogikken og er om to år færdig med sin læreruddannelse. Sune er i øvrigt kendt for sit stabile billardspil og senest for sit lidt flippede udseende. Jon Ole Navntoft er født i Han er fætter til Sune og vel nok holdets Enfant terrible. Da han var barn lå det ikke i kortene, at han skulle blive håndboldspiller, men da han først var kommet i gang var han solgt til håndbolden. Jon er stregspiller, og blev på et tidspunkt betragtet som meget talentfuld ( i hvert fald hvis man spørger hans far ). Men Jon er ingen træningsnarkoman. Til gengæld er han superhot når der skal holdes fest og deslige. Jon er pædagogmedhjælper i sin gamle institution Mosegrisen, og vil efter en dannelsesrejse til østen sammen med sin kæreste, starte på en egentlig pædagoguddannelse. Det vil alle se frem til med stor spænding. Gruppens Benjamin er Kristian Grut som er født i Det lå ikke i kortene, da han var dreng, at håndbolden skulle komme til at fylde så meget i hans liv. Kristian har altid været en stabil spiller, men måske ikke den man tiltroede det største talent. Men Kristian er eksemplet på at talent også handler om vilje og flid. Han er holdets højre fløj, og altid klar til en fighterbetonet indsats. MOSEGRISEN STÅR BAG Alle drengene undtagen Mathias er sat i gang med håndbolden som minihåndboldspillere ( under 8 år ) da de gik i daginstitutionen Mosegrisen, som på det tidspunkt var primus motor i et minihåndboldprojekt sammen med Amager SK. Både Anders og Sune startede med at spille minihåndboldstævner som 4 årige, og Anders opnåede det helt usædvanlige at deltage i 25 minihåndboldstævner inden han blev lilleputspiller ( fra 8 til 10 år). Mathias kom ikke til at gå i Mosegrisen, men han gik i fritidshjemmet oven på i samme hus. Efter deres egen og deres forældres opfattelse er det daginstitutionens skyld, at de blev håndboldspillere, men det er vel ikke det værste en daginstitution kan blive beskyldt for. Fælles for disse Kirkegårdsdrenge er, at det er nogle søde, rare og velafbalancerede fyre uden for banen og for det meste også på banen. De er et eksempel på at man godt kan dyrke sport på et højt plan og samtidig udvikle sig på alle livets områder. Det er nogle drenge som forældrene kan være stolte af og som er supergode repræsentanter for den idræt de dyrker. Kort sagt: nogle rigtige Amagerdrenge.

5 SEPTEMBER DANMARKS SMUKKESTE STRØGGADE - AMAGERBROGADE Københavns Kommune satte i sommeren 2007 gang i projekt for at udvikle strøggaderne i København. Amagerbrogade er valgt som pilotprojekt. Målet er at udvikle Amagerbrogade til en endnu bedre strøggade, og for det andet at lave en generel strategi for alle byens strøggader på grundlag af erfaringerne fra Amagerbrogade projektet. AF RANDI SØRENSEN Man har taget udgangspunkt i Trafikplan for Amager fra 2001, hvori det blev besluttet at fjerne 50% af den gennemkørende trafik fra Amagerbrogade og sænke hastigheden til 30 km/t. Dette åbner mulighed for at udvikle gaden til en strøggade, med brede fortove og cykelstier, bedre muligheder for at krydse gaden, samt oprettelse af en række mindre pladsrum på udvalgte steder. Målet er også at styrke Amagerbrogades rolle for nærområdet i den konkurrence der er med Fields, Indre By og de andre brogader, såvel kommercielt som kulturelt. Målet er at gøre det mindre attraktivt for den del af trafikken, der ikke har et ærinde i gaden, at bruge Amagerbrogade som gennemfartsvej. 30 km. i timen lyder ikke af ret meget, men hvis bare bussen kunne komme til at køre så stærkt i myldretiden, så ville den komme til at køre betydelig hurtigere end den gør i dag! BORGERMØDER OG WORKSHOPS ville være, hvis man fx. udvikler Københavnerbænken til en hjørnesofa eller en barnestol. Af de mere spektakulære forslag var at omdanne fodgængerundergangen ved Thyco Brahes Allé til en underjordisk cocktailbar Underbar og med en svømmepøl på pladsen ved Hans Bogbinders allé. Selvom det nok er for urealistisk med badenymfer på Amagerbrogade, så satte det associationer i gang til et udendørs akvarium, som kan ses både nede fra Underbar og oppe på gaden. På hjemmesiden com/arkiv/tbs_pres_080910_v2.pdf kan man se de allerførste visualiseringer af de mange idéer, som selvfølgelig kun er forslag. HANDELSLIVET SKAL FASTHOLDES Et vigtigt diskussionsemne på borgermøderne har været handelslivet på Amagerbrogade. I dag har man langs den 3. km lange gade og i Amagercenteret en årlig omsætning, der svarer nogenlunde til omsætningen i Fields, og det bør som minimum fastholdes og helst udbygges, hvis man vil have en levende strøggade. Der er forskellige synspunkter på, hvordan et godt handelsliv kan fastholdes. Nogle, bl.a. repræsentanter for handelslivet mener, at det gøres bedst ved at etablere parkeringspladser på Amagerbrogade. Andre er kede af den løsning, da det vil forhindre muligheden for brede fortove og cykelstier, som de ser som den bedste mulighed for mere handel. Et muligt kompromis kunne være at (gen-)oprette korttidsparkering i sidegaderne i butikkernes åbningstid. På det sidste af rækken af borgermøder den 3. november 2008 blev forslagene til ændringerne af vejbaner m.v. præsenteret. Amagerbrogade har som bekendt forskellig bredde, som naturligvis kalder på forskellige løsninger og muligheder. På det bredeste stykke fra Christmas Møllers plads og frem til Holmbladsgade vil der blive plads til brede fortove med mange muligheder for udendørsaktiviteter, hvorimod man på stykket fra Holmbladsgade til omkring Øresundsvej må kikke efter udnyttelsen af mulighed for byrum på pladsen fx. ved Sundby kirke. HVEM SKAL BETALE? Det er endnu uklart, hvordan og hvornår kommunen har tænkt sig at finde finansieringen til projektet, men sikkert er det, at de to Lokaludvalg på Amager meget snart bliver bedt om at komme med en konkret indstilling til teknik og miljøudvalget i Københavns Kommune. Lokaludvalgene har nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skal forsøge at komme med et fælles svar, for det der deler de to bydele Amager øst og Amager vest i det daglige, nemlig Amagerbrogade, er det der samler os i denne sag: Og udviklingen skulle jo meget gerne følges ad på begge sider af gaden. På hjemmesiden kan du under punktet dagordener se, hvornår vi behandler sagen. Trafikplan Amager finder du omtalt på : planerforbyen/trafikplanamager.aspx Pilotprojekt Amagerbrogade er ved at finde sin form. Der har været interviews med rigtig mange borgere på Amager og der har været afholdt en række borgermøder. Det første borgermøde d. 30.juni 2008 var en workshop, hvor man blev bedt om i at udpege de steder på Amagerbrogade, der havde en særlig betydning, samt at komme med vores drømme og visioner for gaden. Denne workshop blev fulgt op af endnu en d.14. august 2008, som gik tættere på idéerne fra den første workshop. Den 10. september 2008 blev man på et borgermøde i Jemtelandsgade præstenteret for det svenske arkitekt firma Testbedstudios første bud på et udkast til en plan for Amagerbrogade på baggrund af bl.a. de afholdte workshops, og der blev vist mange eksempler på, hvordan man rundt omkring i Danmark og andre steder i verdenen regulerer trafikken ved fx. at indføre shared space. Det var noget af en øjeåbner at se og høre indlæggene. MANGE IDEER PÅ BORDET Testbedstudio havde fanget den meget vigtig pointe, at deltagerne i borgermøderne havde givet udtryk for, at det er vigtigt at beholde ånden på Amagerbrogade. Altså ikke ændre radikalt på gaden, men at underbygge de kvaliteter gaden har, og som gør den til vores strøggade. Og det var betryggende at se, hvordan Testbedstudios forslag til små og større pladser passede med dette grundlag og hvor kendt, men alligevel anderledes det Bredere fortove og cykelstier kan give bedre vilkår for de bløde trafikanter. HOLMBLADET OPFORDRER ALLE DER ØNSKER EN FORTSAT UDGIVELSE AF HOLMBLADET TIL AT INDBETALE ET STØTTEBELØB ELLER TILKENDEGIVE, AT DE ØNSKER EN ANNONCE I NÆSTE BLAD. TILSAGN KAN GIVES TIL: MADS JUNGSHOVED KVARTERHUSET JEMTELANDSGADE 3 TLF MADS@KVARTERHUSET.DK

6 6 HOLMBLADET LOKALUDVALG LANGT FRA LAS VEGAS SÅ TIL SØS Interessen for Lokaludvalget kan ligge på et meget lille sted i bydelens institutioner AF MARTIN HEIN Det er måske ikke så sexet, og det er under alle omstændigheder ikke et Las Vegas Show, men alligevel er overskriften: Netværk til indflydelse - og penge til aktiviteter vel ikke helt uinteressant. Det var i det mindste tanken, da jeg i august sendte en mail til alle daginstitutionerne i Amager Øst, men overraskende nok var der ikke én, der tog i mod opfordringen om at få mere information om Amager Øst Lokaludvalg. Dagligdagen er selvfølgelig også presset, og henvendelser fra Amager Øst Lokaludvalg kommer et godt stykke ned i mailbakken. Derfor var opfordringen også blot, at mailen blev givet videre til forældrebestyrelsen i håb om, at der her skulle være forældre, der ville være på en mailliste. Ikke noget forpligtende, men bare et løst netværk af forældre til institutionsbørn, som vil høre lidt om Lokaludvalgets arbejde, når det drejer sig om børn og et sted at komme af med ideer til bedre børnemiljø på Amager. En god måned efter gik mailen ud igen, og denne gang var der to svar. Ikke et bredt netværk, men dog en begyndelse. Nu er Lokaludvalget snart igennem sit første år. De første millioner er delt ud til gode projekter, men vores rolle mellem borger og borgerrepræsentation er stadig ikke helt klart defineret. Derfor er der masser af mulighed for indflydelse - på vores bydel og vores børns hverdag. Så send en mail til mhmartinhein@gmail. com, hvis du som forælder vil være med i et netværk til indflydelse. Vind i sejlene vand under neglene er det maritime ungdomshus motto. Nu vil man realisere en drøm om at komme helt ud på havet. Man danner en forening og køber en båd. Projektet starter nu. AF OLE PEDERSEN Det er ønsker fra de mere end årlige brugere der har ført frem til et helt nyt projekt, der indbærer dannelse af en ny forening og at man køber en båd, der kan sejle ud på det åbne vand, ja sågar til Sverige hvis der er brug for det. Meningen er at udvide lokalområdets oplevelsesmuligheder på vandet, uddanne børn, unge og deres familier til at færdes på, i og under vandet, at skabe fællesskab på tværs af alder og kultur, og skabe øget kendskab til nærmiljøet også til søs. HELT NYE MULIGHEDER Nu åbnes der op for, at skoleklasser og fritidsklubber kan stikke til søs i hverdagen, f.eks. på fiske ture eller ud at se på fugle på Saltholm, at komme ud at dykke og meget mere. Man kan nu øge kendskabet til havets biologi og miljøbeskyttelse, man kan opleve havet som en arena for erhverv og man kan lære om skibskonstruktion og motorlære. Båden der købes er en Minor 27 Range. Det er en båd med den nyeste miljørigtige teknologi, den er sikret med høj ræling, den har et stort dæk og den kan sejle til Malmø på en time. Det er en båd der er let at vedligeholde, den kan gå tæt på kysten og den holder prisen. NY FORENING DANNES Det er meningen at båden skal drives af en forening, der stiftes i januar Foreningen kommer til at bestå af kommende brugere og interessenter. Det er foreningen der kommer til at stå for den fremtidige drift af båden. Båden er financieret delvist gennem egenfinanciering og gennem et tilskud fra Lokaludvalg Amager Øst puljemidler. Beslutningen om at støtte projektet blev vedtaget på et lokaludvalgsmøde torsdag d. 13. nov. Båden bliver leveret til foråret 2009 og sættes i søen til brug omkring marts/april måned. BUDGETFORLIG MED OMKOSTNINGER Budgetforliget på rådhuset mellem Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har konsekvenser for Amager øst. Det ser vi på i denne artikel. AF OLE PEDERSEN Som noget helt nyt har man i Københavns kommune vedtaget at sænke skatten med 0,2 %. så skatten i 2009 bliver på 23,9% Det er ikke nogen skattenedsættelse der mærkes synderligt på familiens budget, men betyder nedskæringer i det samlede kommunale budget. Skattenedsættelsen bliver delvist financieret ved at udskyde anlægsudgifter for 687 mio. kr. og det kommer også til at gå ud over projekter i Amager øst. KLØVERMARKEN LAGT DØD I budgetaftalen står der, at der ikke beregnes noget provenu for salg af grunde på Kløvermarken. Dermed er det også sagt, at det nuværende Kløvermarksprojekt er skudt til hjørnespark, og kun guderne ved om nogen kan finde bolden igen. Med denne beslutning er udsigten til at virkeliggøre Ritts billige boliger i København blevet yderligere forværret. SKIDT OG KANEL Den gode nyhed for Amager øst er at der er afsat 15 mio. kr. til realiseringen af de to store kulturprojekter ved Amager kulturpunkt, Børnekulturhuset og Musiktorvet. Derved er disse to store projekter rykket et godt skridt fremad. Den absolut dårlige nyhed er, at man ikke har fundet midler til at gå i gang med at bygge Sundbyøsterhal 2, på trods af at Amager øst er stærkt underforsynet med idrætshaller. Dermed har man endnu en gang overset idrætslivet, som ikke kan få svar på hvornår de får rimelige vilkår at dyrke deres idræt under. Man har heller ikke fundet penge til 2. etape af Amager Helgoland. Det betyder, bl.a. at offentligheden ikke har omklædninsfaciliter. Lokaludvalg Amager øst havde inden budgetforliget stærkt anbefalet at man fandt penge til Sundbyøsterhallen og Helgoland, men det har man ikke lyttet på. PROJEKTER UDSKUDT ELLER ANNULERET Desværre bliver der også udskudt projekter,i Amager øst, der ellers var besluttet Det drejer sig om: Cykelparkering ved Amagerbro Torv. Der er afsat 1 mio kr. til udvikling og anlæg af projektet. Projektet er færdigprojekteret og bliver forelagt Teknik og Miljøudvalget den 12. november Hvis projektet godkendes kan det nå at blive udført i Hvis det ikke godkendes vil det blive udskudt til Cykelparkering Femøren. Der er afsat kr til projektet. Hvis projektet kan udføres og færdiggøres i 2008 vil det blive udført og vil ellers blive udskudt til Plads til Leg i Lergravsparken. Der er afsat 1,3 mio kr til udvikling og anlæg af projektet. Projektet er udskudt til Øresundsvej renovering. Projektet er klar til udførelse. Der skal dog afholdes ny licitation og søges om en anlægsbevilling på 31,1 mio kr. Licitationen er afholdt, men projektet er specifikt annuleret som en del af budgetforliget. Enkelt og Billigt Amagerbro Torv - Amager Strand. Etablering af ophold på hjørner og frie zoner. Projektet er annuleret. Projektet er færdigprojekteret med et anlægsbudget på 3,7 mio kr. Budgetforliget lægger ikke op til at projektet kan anlægges på et senere tidspunkt. Samlet set er der et par plusser at glæde sig over men desværre alt for mange minusser. Så må man se om skattenedsættelsen på 0,2% kan opveje de projekter der ikke bliver til noget. SUNDBY BIBLIOTEK holder lukket i uge 50 (mandag lørdag inklusiv), da bibliotekets gulve skal renoveres.

7 SEPTEMBER HERREFRISØREN I ØSTRIGSGADE ER ET LEVENDE LOKALARKIV Når man træder ind i 80-årige John Adelvards herrefrisørsalon på Østrigsgade, er det som at være i en tidslomme. Salonen har dannet rammen om hele hans arbejdsliv gennem 54 år. AF THORA BJØRN-KRISTENSEN Der er ikke et gråt hår at se på John Adelvards hoved. Godt nok er hans hårgrænse trukket noget bagud, men håret, der er tilbage, er tæt og mørkt. Han er slank og velklædt, og som han sidder henslængt i den ene af salonens to gammeldags frisørstole af jern, ligner han slet ikke en mand, der har 1928 stående på fødselsattesten. Jeg blev udlært i 1944 ovre i Polensgade og har haft min salon her i Østrigsgade siden 1954, fortæller John Adelvard og tilføjer med et skælmsk smil, Det er da ikke så længe. 45 TIMERS ARBEJDSUGE John Adelvard er en lun mand. Han er også er meget pertentlig det ses tydeligt på de præcist opstillede tuber og dåser med hårpomade og barbergrej. Salonen er velholdt til trods for, at alt interiøret ser ud til mindst at være år gammelt. En radio af ældre dato sender hyggelig musik ud i det lille lokale. Der er ingen tidsbestilling i salonen kunderne dropper bare ind. Denne morgen er dagens første kunde en ældre herre, der har været fast kunde i gennem otte år. Og butikken har altid kørt godt. Der har aldrig været en dag, hvor jeg ingen kunder har haft, siger John Adelvard. Han sidder da også klar i butikken 45 timer om ugen. På hverdage åbner han klokken syv om lørdagen klokken seks. LEVENDE LOKALARKIV Meget har ændret sig i den tid, John Adelvard har haft salon i Østrigsgade. Tidligere lå der en boghandler i huset til venstre og en skrædder til højre, og på vejen kørte sporvognene. Nu udgøres gadens handelsliv stort set af kiosker og pizzeriaer, og på hjørnet ligger Lergravsparkens metrostation. Også hårmoden er forandret. I gamle dage kom de ind for en plysning. Nu vil de have det fremad, fortæller John Adelvard og demonstrerer frisuren ved at køre hænderne frem over hovedet. John Adelvard er født og opvokset et par gader væk. Faderen var havnearbejder fra Tårnby, og John var den første og eneste i familien, der blev frisør. Han har aldrig overvejet at skifte branche og har altid boet på Amager. For 10 år siden døde hans kone. De fik ingen børn. Det havde vi ikke tid til, siger han. John Adelvard ved ikke, hvor længe han vil fortsætte i forretningen. Han trækker blot på skulderen og siger, at der kan ske så meget man kan jo falde på cyklen. FORRETNING MED SJÆL John Adelvards øje for detaljen skinner igennem i hele hans butik. Det her har du ikke set før, siger John Adelvard med et hemmelighedsfuldt smil, mens han fejer de grå hår sammen fra den seneste kunde og kører det hen over linoleumsgulvet imod trappen op til baglokalet. Med kosten skubber han på det nederste trappetrin, der åbner sig og afslører en gemt skraldespand til opsamling af hår. Jeg har selv fundet på det, siger han med slet skjult stolthed. Op ad trappen ligger det tomme baglokale, hvor der hænger flere indrammede skilderier på væggene. En plakat fra Se & Hør af kronprinsesse Mary fanger blikket som det eneste af nyere dato. Der hænger også et gammelt prisskilt på væggen: Klipning 3 Kroner. Hovedbad 2 Kroner. Rabat til Lærlinge og Børn. Det tør jeg ikke have det nede i butikken, klukker han, Vi kan jo ikke have, at kunderne tror, at det stadig er de priser, der gælder. SUNDHOLMSVEJ OMRÅDELØFT November 2008 TAK FOR ET GODT BORGERMØDE! Torsdag eftermiddag blev første skridt taget til Sundholmsvejkvarterets områdeløft! 275 engagerede borgere banede sig vej gennem november-stormen til kvarterets første fælles borgermøde! Pandekagebagende spej-dere sørgede for en varm velkomst og et velsmagende folkekøkken - med mad lavet over bål. Kvarterets unge rappede og break-dancede områdeløftet i gang. På de forskellige workshops blev der skrevet, tegnet og modelleret. Deltagerne fyldte store kort over kvarteret med ideer om trivsel, miljø, byliv, kunst og kultur. VALG TIL STYREGRUPPEN Næste skridt i processen er, at områdeløftet skal have sin egen styregruppe. Valget foregår: Torsdag d. 13. november kl på Amager Fælled Skole, 2. sal. Her introducerer vi til hvad områdeløft er, og hvad styregruppens rolle skal være. Kom med godt humør og engagement og sæt dit præg på kvarterets fremtid. Kom og vær med til at vælge styregruppen - eller stil selv op! Læs vedtægterne for styregruppen på Har du spørgsmål i forbindelse med styregruppevalget er du velkommen til at kontakte områdeløftets sekretariat på tlf eller sundholmsvej@tmf. kk.dk. BØRNENES BORGERMØDE I samarbejde med kunstnere fra Fabrikken for Kunst og Design skabte kvarterets yngste borgermødedeltagere et farverigt og kreativt kvarter! Børnene forvandlede flamingo, pap, modellervoks og litervis af maling til vægmalerier og modeller af indendørs vandfald, mega-hamsterhjul og multifunktionelle legepladser. Alle børn som var med til at bygge modeller af kvarteret på borgermødet kan hente deres model-hus på sekretariatet fra uge 49. Her venter også en lille præmie til hver af de små byplanlæggere! Du er altid velkommen til at kigge forbi (fra uge 49), ringe eller skrive en mail. Se også vores hjemmeside OMRÅDELØFTETS SEKRETARIAT Villaen Amagerfælledvej Kbh S tlf sundholmsvej@tmf.kk.dk Herrefrisøren i Østrigsgade... Foto:Bjørn Tversted

8 8 HOLMBLADET Hovedgaden i Jakriborg Foto: Ole Pedersen MALMØ TUR-RETUR Vejret var strålende, da Amager Øst Lokaludvalg tog på studietur til Malmø for at se på byudvikling. Der blev set på billige boliger, dyre lejligheder i Turning Torso og på en helt ny middelalderby midt ude på en pløjemark AF OLE PEDERSEN Baggrunden for studieturen var Lokaludvalgets engagement i den byudvikling, der p.t. foregår i bydelen. Det drejer sig om det forkætrede højhusbyggeri på Krimsvej, det omdiskuterede boligprojekt på Kløvermarken/Kløverparken, som bl.a. indeholder billige boliger, og det nye byudviklingsområde på Strandlodsvej. I alle tre tilfælde er Lokaludvalget blevet mødt af udfordringer og har derfor, og på grund af behovet for indsigt i og viden om fornuftig byudvikling, søgt inspiration forskellige steder. BILLIGE BOLIGER I ANNESTAD. Turen gik fra Kvarterhuset i Jemtelandsgade en solrig lørdag morgen kl Deltagere var medlemmer og suppleanter i Amager Øst Lokaludvalg samt en enkelt gæst fra Amager Vest. Ca. 20 min. efter vi forlod København, var vi i Bunkeflostrand, hvor den nye bydel Annestad ligger. Annestad bliver kaldt danskerbyen, fordi omkring halvdelen af indbyggerne er danske. Konceptet bygger på, at så meget af boligen som muligt bliver serieproduceret. Bagmændene har skabt et modulsystem, hvor boligen bygges op af et bærende system af stål udfyldt med gipsplader. Systemet kan bygges i højden og i princippet sammensættes i det uendelige. Flest mulige byggematerialer kan skabes af genbrugsmaterialer. Konsortiet, der bygger, har etableret en fabrik i det nordlige Malmø. Her samles modulerne og køkkenog badeværelseselementer monteres. Derefter køres det til byggepladsen, hvor det opsættes, og resten monteres. Der er planlagt boliger, og 900 af dem er nu bygget. De første boliger er alle til udlejning. Huslejen er svenske kr. pr. m2 pr. år. Sammenligner man med danske priser, skal prisen reduceres med 20%, da man i Sverige regner med nettoareal, men i DK. med bruttoareal. Desuden skal man reducere med ca. 20% på grund af kursforskellen. BÆREDYGTIG BYDEL I VÄSTRA HAMNEN. Det gamle industriområde ved Västra Hamnen, hvor det store Kockums-værft lå placeret, er suverænt Malmøs største byudviklingsområde. Arealet fylder mere end Københavns Nordhavn. Der er planlagt nye boliger på området. Der er både ejer- og lejerboliger såvel som store og små boliger. Det har været et mål at bygge bæredygtigt, både økologisk og socialt. Den nyeste teknologi til energioptimering og resscoursebesparelse er taget i anvendelse, og området producerer sin egen strøm fra et par store vindmøller. Det har været vigtigt for planlæggerne at skabe en varieret by; at vise, at fremtidens by kan være lige så spændende, som fortidens historiske by er det. Derfor er der et varieret system af gader og gyder, der sine steder udvides til småtorve og pladser. Biltrafikken og parkeringen er begrænset. Parkering sker hovedsageligt på centrale og underjordiske parkeringspladser. Det har været et krav, at der skulle arbejdes bevidst med økologien. Der er udarbejdet et system, hvorefter det enkelte projekt skulle optjene grønne points for at opnå byggetilladelse. Hvert projekt skulle indeholde mindst 10 forskellige grønne elementer for at blive godkendt. TURNING TORSO FALLOSSYM- BOL ELLER MENINGSFULDT BO- LIGBYGGERI. Turning Torso er et 190 m. højt boligbyggeri beliggende midt i Västra Havmen. Konstruktionen bygger på ni kuber med fem lejlighedsetager i hver kube. Regner man mellemetagerne med, giver det i alt 54 etager. Hvert etageplan har omkring 400 m² gang og friarealer. Der findes i alt 147 lejligheder fra kube 3 til kube 9 med et samlet etageareal på m². Lejlighederne er fra 45 til 190 m2. Desuden indeholder huset en lang række faciliteter så som kontorlokaler, fælles overnatningsrum, saunaer, motionsrum, udsigtsrum, festlokaler, vinkælder, kontorlokaler, som beboerne kan benytte, højhastighedselevatorer, trapper helt op til øverste etage mv.. Huset bliver forsynet med fjernvarme og luftkonditionering. Det er ikke fattigrøvene der flytter ind i Turning Torso. En 1.værelses lejlighed på den nederste etage, koster svenske kroner om måneden. Højere op i huset er prisen for en tilsvarende lejlighed svenske kroner. Turning Torsos største lejlighed er på 190 kvadratmeter (fem værelser) og med en månedlig husleje på svenske kroner. JAKRIBORG EN NY MIDDELAL- DERBY VED LUND. Sidste stop på turen var Jakriborg, opkaldt efter de driftige entreprenørbrødre Jan og Krister Berggren. Byen er som taget ud af senmiddelalderen, opført i et oprør mod moderne arkitekters smagstyrranni. Boliger, der skal tilgodese almindelige boligsøgendes ønsker, som i de gode gamle dage. Byen er udlagt i varierende bugtede gadeforløb, smøger og gyder. Ned igennem byen snor sig den brede brostensbelagte hovedgade, og pladser og torve belagt med toppede brosten. Husene er forskellige i størrelse og tegnet med tydelig inspiration i Hansetidens gavlhuse. Omkring hele byen slynger sig en bymur, komplet med skydeskår og svalegang. Indtil videre er der opført 400 boliger, men der bygges stadig på livet løs. Det er meningen, at der i 2020 skal være opført boliger. Der er p.t. lange ventelister til boligerne. Byen er bilfri. Bilerne stilles på strategisk placerede parkeringspladser uden for bymuren. Byen har sin egen jernbanestation lige uden for bymuren. Turen til f.eks. København tager en halv time.. Der er tale om et betonelementbyggeri med pudsede skalmure. Man har beregnet, at byggeprisen er 30% billigere end for tilsvarende byggeri. Huslejen er lige omkring svenske kr. pr. m2 om året. Lejlighederne er alle udlejningsboliger, og de er på mellem 35 og 135 m 2. Således beriget af forskellige oplevelser og indtryk vendte Lokaludvalget m.fl. snuden hjem til Amager. Trætte, men lidt klogere end da man tog af sted, og forhåbentligt bedre rustet til at løse de bydudviklingsopgaver, der er i bydelen.

9 SEPTEMBER Moderne byggeri med Turning Torso i baggrunden Foto: Ole Pedersen Det er så koldt derude Foto: Ole Pedersen Arkitekt på dette byggeri er danske Kim Utzon Foto: Ole Pedersen Lille idyllisk baggård i Jakriborg Foto: Ole Pedersen

10 10 HOLMBLADET AMAGERSENIORER PÅ KBH.DK Seniortilbud på Amager har dannet en gruppe på kbh.dk. Gruppen beskriver sig selv sådan: Vi inspirerer hinanden, udvikler nye idéer, skaber nye netværk og udveksler erfaringer. Vi samarbejder om arrangementer, aktiviteter og nye initiativer. NETVÆRKSSEMINARET AmagerSeniorer blev dannet som gruppe på kbh.dk da Netværket for seniortilbud på Amager, mødtes for anden gang til seminar den 5. november i Kvarterhuset. gang. På den måde kan der tiltrækkes flere deltagere eller medlemmer. tilbud repræsenteret: Amager Dagklub Pensionist, DRYS IND, Gyldenrisparkens Netværk, Peder Lykke Centrets Dagcenter, Turtjenesten i Hovedstadens Røde Kors, Ældremobiliseringen, Ældre hjælper Ældres trygheds-opkald og besøgstjeneste, samt ÆldreSagen Sundby/Amagerbro. elektroniske gruppe skal fungere som udviklingsrum, hvor udvikling af ideer og udveksling af erfaringer er det centrale. I AmagerSeniorer - Debat har alle inviterede medlemmer adgang. Hvert enkelt TOVHOLDER FOR SEMINAR I FEBRUAR? Seminaret blev afholdt på initiativ af Inspiration for seniorer 60+ på Amager / Frivilligcenter Netvirket. AmagerSeniorer på kbh.dk er åben for enhver, der er senior eller som interesserer sig for seniorer på Amager. Det være sig foreninger, enkeltpersoner eller grupper af personer. Det kræver blot at man opretter egen profil på kbh.dk, og derefter tilmelder sig gruppen (se ind på og læs mere om hvordan). SYNLIGHED GIVER FLERE MEDLEMMER Gruppen AmagerSeniorer opretter fælles kalender, hvor hver enkelt begivenhed eller aktivitet, der skrives ind i den, bliver synlig for alle, der besøger kbh.dk. Samtidig vises den fælles kalender indenfor gruppen, så der bliver mulighed for at koordinere aktiviteter og sørge for, at de mange attraktive aktiviteter ikke kolliderer med hinanden. Gruppen byder også på et fælles debatforum, hvor f.eks. deltagere på et arrangement kan sige tak for i aften - det var alle tiders arrangement. Eller man kan få kommentarer med forslag til, hvordan det kan gøres bedre en anden Luisa Carbonelli, der er ansat som Brugerambassadør på kbh.dk underviste, mens studentermedhjælpere på kbh.dk, Morten og Jakob, havde travlt med at hjælpe med oprettelse af profiler m.v.] Under alle omstændigheder bliver AmagerSeniorer et rigtig godt redskab i samarbejdet mellem alle de forskellige seniortilbud på øen, når vi bliver gode til at bruge det til daglig. NETVÆRK FOR SENIORTILBUD Netværket består af repræsentanter for - i princippet - alle seniortilbud på Amager. På seminaret den 5. nov. var syv senior- Der er planer om at Netværket mødes igen til februar. Vi efterlyser et seniortilbud som vil tage initiativet og praktisk organisere seminaret for Netværksgruppen. Temaet for næste seminar er beskrivelser af seniortilbuddene på Amager med henblik på offentliggørelse i både papir- og elektronisk format. NYE MEDLEMMER I NETVÆRKET ER VELKOMNE Alle seniortilbud, der er med i netværket, arbejder for at skabe en gladere hverdag for seniorer. Alle arbejder for, at seniorer skal få lyst til at opsøge fællesskaber frem for at opleve uønsket ensomhed. Der er plads til mange flere i netværket, som arbejder med disse formål. Repræsenterer du et seniortilbud, som ikke er blevet inviteret til de første to seminarer, hører vi meget gerne fra dig. Vi ønsker at netværke med alle, der gør en indsats for en gladere hverdag for seniorer på Amager, som vil medvirke til at mindske den uønskede ensomhed, og som vil gøre det sammen. AMAGERSENIORER - DEBAT AmagerSeniorer - Debat er endnu en gruppe på kbh.dk, som er for seniortilbud på Amager. Denne gruppe blev oprettet på selve seminaret som den første. Denne seniortilbud, der er inviterede medlemmer af gruppen afgør selv, hvilke egne medlemmer, der kan logge ind ved hjælp af foreningens / gruppens profil, og dermed deltage i debatforum. Ideudviklingen foregår derfor mellem de repræsentanter fra hvert seniortilbud, som hvert af tilbuddene selv beslutter skal deltage. Kontakt Frivilligcenter Netvirket, projektkoordinator Beth Rytter, tlf eller e- mail beth.rytter@netvirket.dk, hvis du gerne vil inviteres med i AmagerSeniorer - Debat, eller blot høre mere om det. EVENTYR- DANS PÅ SUNDBY BIBLIOTEK AF KIRSTEN PRÆSTEGAARD-SUNDBY BIBLIOTEK I uge 40 var der fokus på sprog, krop og bevægelse i et ugeprojekt, kaldet Eventyrdans, for de ældste børnehavebørn på Sundby Bibliotek. Børn og pædagoger fra børnehaven Tjørnerækken, Sundby Asyl og Nathanael Sogns Integrerede Institution deltog. Projektet mundede ud i en danseforestilling, der blev vist om fredagen for børn og voksne fra de medvirkende institutioner og familie til de medvirkende børn. Eventyrfortæller Søren Bramsted, komponist Janne Aagaard og skuespiller Jan Elle stod for Eventyrdans, og de forstod på fornemste vis at inspirere børnene til at bruge alle deres sanser. De fem børnebiblioteker på Amager samarbejdede om projektet, som var muliggjort via støtte fra de lokale sprogvejledere på Amager og Christianshavn og fra Lokaludvalgene Amager Øst og Amager Vest. Hen over ugerne 40, 41 og 43 bevægede de professionelle kunstnere sig rundt på øen, og det blev fem meget forskellige forestillinger over bogen Dragen Drufus, der blev resultatet. Komponist Janne Aagaard har lavet forestillingens sange, og hvert deltagende barn har nu en cd med disse sange til minde om forløbet. På hvert bibliotek har der efterfølgende været en fotoudstilling, der viser, hvordan børn og voksne arbejdede over de fem dage.

11 SEPTEMBER DE UNGES AMAGER Mere end 40 unge var mødt op til Ungetræf i Kvarterhuset d. 27. oktober for at udvikle på nye idéer til deres lokalområde. AF BO JOHNSEN - FRIVILLIGCENTER NETVIRKET KLEM BALLERNE SAMMEN Kaospiloten Torsten Gejl indledte dagen med en peptalk om frivilligt arbejde og mulighederne for at få indflydelse på lokalområdet og på foreningslivet. Han mener at de unge fortsat har fantasien i behold og at det derfor er en fejl at de alt for sjældent bliver spurgt direkte. Derfor sagde han også til de fremmødte elever fra Amager Fælled Skole og Amager Lilleskole at de skulle klemme ballerne sammen og gribe chancen. DEN ROTERENDE IDÉUDVIKLING Man må sige, at de unge i den grad tog udfordringen op. Der blev arbejdet med stor koncentration og intensitet. Temperaturen i salen steg hurtigt markant. De unge blev delt op i 8 grupper, der roterede fra bord til bord. Ved hvert bord havde de 8-10 minutter til at forholde sig til en specifik problemstilling og forslagene skrev de unge selv med tuscher direkte på dugen på bordet. Fordommene om at unge ikke gider engagere sig og ikke har holdninger blev gjort til skamme her. FORSLAG PÅ BORDET Efter den roterende idéudvikling var der kommet mellem 300 og 400 idéer og forslag på bordene.dgi Underground ville gerne have idéer til nye og anderledes sportsaktiviteter på Amager. Her foreslog de unge bl.a. en døgnåben skøjtebane med tilhørende slikbod, brændte mandler, fredagscafé og udlejning af skøjter. Amnesty Youth ville gerne vide, hvordan man får de unge til at arbejde med menneskerettigheder og her fik de at vide, at det er vigtigt at de unge kan mærke krænkelserne på egen krop, det kunne eksempelvis være gennem rollespil. Bibliotekerne skal have markant mere musik på hylderne og have lækkert design, federe indretning og bløde sofaer. Kraftwerket spurgte de unge, hvad de ville sætte gang i, hvis de havde kr. og her blev foreslået en indretning af hyggestuer på skolerne, hvor man også kan komme efter skoletid. Artrebels/Heartrebels fik forslag om et omsorgscenter - et værested for unge, som af forskellige årsager er mindre ressourcestærke og omsorgssvigtede. De unge ønsker selv at være frivillige pædagoger og det skulle først og fremmest handle om, at bygge deres selvværd/tillid op og give dem små succesoplevelser blandt både unge og voksne. Hos Ungdomsskolen blev der efterlyst en ny musiklinie og kursus i faldskærmsudspring. Kulturmedarbejderen fra Kvarterhuset fik idéer om en drive-in bio på cykel, en vandpibe bar og et udpræget ønske om at se Hiphop gruppen Suspekt på Amager. Dansk Flygtningehjælp blev opfordret til at arrangere en velgørenheds-fodboldkamp for at samle penge ind til at hjælpe flygtninge, samle unge om fælles aktivitet og skabe integration. IDÉERNE SAMLES Til sidst fik eleverne en biografbillet som anerkendelse af deres indsats, hvilket gav humøret en ekstra tand opad. Frivilligcenter Netvirket vil nu samle de unges forslag i et idékatalog, der bliver sendt til lokaludvalgene på Amager, de involverede foreninger og institutioner, samt skolerne. Det er et håb at nogle af de unges ønsker kan implementeres i den eksisterende udvikling i lokalområdet og bidrage til at de unge involverer sig endnu mere og bliver aktive medborgere. Ungetræffet var arrangeret af Frivilligcenter Netvirket og Frivilligrådet for at få et indblik i de unges ønsker i forhold til frivillige sociale, sportslige og kulturelle tilbud i kvarteret. Bibliotekerne på Amager, Amnesty-Youth, Dansk Flygtningehjælp, Artrebels, Kvarterhusets Kulturmedarbejder, Kraftwerket, Ungdomsskolen og DGI Underground havde alle sendt en repræsentant på dagen for at blive klogere på de unges ønsker og idéer til netop deres organisation. Arrangementet var støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg. BIBLIOTEKSBUS RYKKER UD Sundby bibliotek satser på en tættere kontakt mellem biblioteket og dagplejen og institutionerne. AF KIRSTEN PRÆSTEGAARD/SUNDBY BIBLIOTEK Mandag d. 10. november blev der holdt en lille fest i flerbørnsdagplejen i Lerfosgade 14. Vi fejrede, at Sundby Biblioteks første biblioteksbus rykkede ud til dagplejen med et blandet indhold af pegebøger, billedbøger, rim og remser, eventyr, idébøger og cd er med musik for aldersgruppen. Projektet er blevet muligt ved en bevilling fra Amager Øst Lokaludvalg til indkøb af den lille biblioteksbus. Med projektet opfyldes to ønsker. At der i dagplejen er en righoldig mængde materialer til brug i hverdagen af børn og voksne, og at det er muligt for forældrene at låne materialer med hjem. I en presset hverdag kan et biblioteksbesøg på det lokale bibliotek nemlig være det, som fravælges. Samlingen udskiftes hvert halve år, og dermed sikres interesse og dialog for projektet i dialog mellem personale, forældre og bibliotek. Fra såvel bibliotekets som dagplejens side er håbet, at tilstedeværelsen af kvalitetsbøger i hverdagen vil stimulere børnenes sprog, videbegær og skabelse af identitet og samtidig skabe mange hyggestunder omkring højtlæsning. Dagplejen besøger også det lokale bibliotek til historie og film en gang i kvartalet sammen med flerbørnslegestuen Musebo. Her er det også muligt for dagplejen selv at vælge materialer til hjemlån. Den tættere kontakt mellem dagpleje og bibliotek er en del af en indsats overfor daginstitutionerne, som de københavnske biblioteker har som indsatsområde i 2008.

12 12 HOLMBLADET SØNDERBRO SKOLE MARKERER SANGENS ÅR For at markere Sangens År besluttedes det på Sønderbro Skole på Amager at skrive og indspille en sang, der skal være skolens officielle sang. Sangen er skrevet og komponeret af en af skolens musiklærere efter input til indhold, gode rim og andre idéer fra eleverne. Hele efteråret er sangen blevet øvet af eleverne, så alle nu kan den, og torsdag den 6. november blev den indspillet. Til det har skolen allieret sig med den professionelle producer Troels Bech og nogle professionelle solister. Musikken er indspillet af forældre og lærere sammen med professionelle musikere. Også forældre med anden etnisk baggrund er blevet opfordret til at deltage med deres kulturs traditionelle instrumenter og således medvirke til at afspejle skolens blandede etniske udtryk på en positiv måde. Projektet udføres med professionelle kræfter i samarbejde med skolens elever, lærere og forældre og skal vise, at Sønderbro Skole er en samlet skole, hvor elever, lærere og forældre trods kulturforskelle støtter op om hinanden, og hvor forældregruppen er villige til at lægge ressourcer i deres børns skole og skolegang, modsat hvad skolen ofte fremstilles som. Skolen ønsker også på denne måde at profilere sig som en skole, der sætter det musiske og kreative i højsædet. Derfor har skolen også ansøgt om at blive profilskole med dette indhold. Det færdige resultat vil blive udgivet på en CD, ligesom der vil blive optaget en video, som indeholder optagelser både fra indspilningen og fra forskellige steder rundt om på skolen. Også disse vil blive produceret af professionelle kræfter. Når det hele ligger klart, vil både CD og video blive præsenteret ved et stort releaseparty. Lyt til skolens sang (teaser), gå ind på linket: aspx?clipid=13274 Sundby Bibliotek holder lukket i uge 50 (mandag lørdag inklusiv), da bibliotekets gulve skal renoveres. Adresse: Sundby Bibliotek Jemtelandsgade København S Tlf.: På nettet: bibsun@kff.kk.dk Kig ind! Lige op ad Kløvermarken Nye åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Lørdag: NY KULTUR- MEDARBEJDER I KVARTERHUSET AF OLE PEDERSEN D. 1. oktober er kulturmedarbejder Vibeke Søs Nielsen fra Kvarterhuset gået på barsel, og som afløser er Jes Hedegaard Knudsen blevet ansat. Jes har arbejdet som kommunikationsmedarbejder for Odense Universitetshospital, kulturmedarbejder for Kulturhus Århus og senest som kulturkonsulent for Trekanten, et bibliotek og kulturhus i Aalborg. Han har også været involveret i et EU udvekslingsprojekt med unge fra ti forskellige lande, samt været en del af den koordinerede PR- og kommunikationsgruppe under sidste års PULS-festival i Århus, hvor 281 bands spillede på samme dag i Århus. Han har stor erfaring i formidling og kommunikation, men det er især musikken, han brænder for. Hans store musikalske netværk og erfaring i afvikling af koncerter og andre kulturarrangementer gør ham til det naturlige valg som kulturmedarbejder på Kvarterhuset. Kvarterhuset er garant for nogle spændende og relevante kulturarrangementer, og jeg glæder mig til at sætte mit fingeraftryk på det amagerkanske kulturliv, udtaler Jes Hedegaard Knudsen. Som udgangspunkt har Kvarterhuset en fed og alsidig kulturprofil. Samtidig er jeg ikke bange for at tænke lidt uden for boksen ind imellem og arrangere noget lidt skævt og kantet fra det lokale vækstlag. Der skal dog også være plads til et par store og etablerede danske og udenlandske kunstnere. Jes Hedegaard Knudsen er 31 år, cand. mag. i Kultur & Formidling med en Ba. i engelsk fra Syddansk Universitet i Odense. Han er dog født og opvokset i Arden lige syd for Aalborg. Jes Hedegaard Knudsen er ansat som kulturmedarbejder indtil 1. oktober ligger Kløverparken, en grund ejet af Skanska. Her arrangerer vi søndagsgåture hvor interesserede er velkomne til at høre mere om den forventelige udvikling af området. Få historien om Kløverparken, dens dyreliv og nyd udsigten fra panorama-pavillionen. Vi mødes kl ved Krudthuset i krydset Amager Strandvej-Prøvestensbroen-Uplandsgade og ca spiser vi en sandwich i panorama-pavillionen, der ligger med indgang fra Raffinaderivej. Kom med på søndagsgåtur 30. nov og 25. jan

13 SEPTEMBER I KÆRLIG ERINDRING - om 4. socialkontor, Portugalsgade 12 Der var engang. Sådan begynder mange gode historier. Også min. Og således lå der engang en Kehlet Stella Nova-fotograf på hjørnet af Amagerbrogade og Frankrigsgade. Dér blev jeg foreviget i en meget vigtig anledning, hvor familiens kassefotografiapparat til feriebrug ikke var tilstrækkeligt. Jeg skulle aflevere et fotografi til en personalesag. Iført jakkesæt og slips, som samtidig skulle blive min arbejdsbeklædning i en verden, hvor modsætningerne var simpel beklædning, ofte udleveret fra Københavns Kommunes beklædningsdepot, så den del af den sparsomme forsorgshjælp, der var målrettet beklædning, ikke blev brugt til andre formål. Vi skriver En livsstilling i kommunen med pension var min mors ambition. Og da knægten ikke anede, hvad han ville, blev der hentet ansøgningsskemaer i samtlige magistratsafdelinger, Belysningsvæsenet, Begravelsesvæsenet osv. Også i Forsørgelsesvæsenet, hvor der var ledig elevplads i 4. socialkontor. Således forvirret og uvidende blev min første arbejdsplads 4. socialkontor, hvor det hurtig viste sig, at jeg var havnet på den rigtige hylde! Kontoret, fordelt over tre etager, var, i store træk, et sammensurium af oprindelige lejligheder og havde fælles adresse med en støjende marmeladefabrik i kælderen og et folkekøkken i nr. 10. På mistanken om at lysten til sprit var større end behovet for fast føde, kunne der udleveres spisebilletter til folkekøkkenet. Blandt de borgere, der havde brug for offentlig hjælp, var der mange herlige mennesker, der hjerteligt kunne gengælde en smule venlighed og imødekommenhed, som et skævt liv ikke havde forvænt dem med. Mennesker, som havde kendt bedre dage, og måske med en god uddannelse, hvor en social deroute havde taget overhånd. Boligen kunne eksempelvis være Sundholms Herberg. Mandag morgen kunne abstinenserne være slemme. Dagene gik tåleligt, hvis hjælpen blev udbetalt pr. dag. Men når en søndag kom imellem, og man var løbet tør - så gjordet det ondt. Var der problemer, var det sjældent mere, end vi selv, måske med støtte fra en rådhusbetjent, kunne klare. Blandingsmisbrug, og dermed uberegnelighed, hørte til sjældenhederne. Der var endnu ikke registrering efter personnummer, man fik et nummer tildelt ved den første henvendelse. Der blev oprettet en personalbog og skrevet en trang ved hver henvendelse. Og i hvilket sprog! Komplet uforståeligt og svært at tilegne sig, når man ellers kun havde korresponderet med bedstemor i Jylland. Men numrene altså. Der kunne opstå nogle pudsige situationer. I Holmbladsgade boede en stor familie sammen, hvor de fleste havde en relation til sjalen. Man havde sit nummer på et lille kort, som skulle vises, når man henvendte sig. I denne familie hang samtlige kort på en krog i køkkenet, og så tog man det nærmeste kort i brug. Resultatet var, at man begyndte samtalen med den rigtige person - men måske med farens eller fætterens sag foran sig. Først i 1973 kom lov om svangerskabsafbrydelse. Derfor var der mange enlige mødre og ofte med en større børneflok. En påstand om, at disse kvinder havde fredet sig selv i forhold til arbejdsmarkedet og i øvrigt levede fedt af diverse børnebidrag, må gøres til skamme. Det var ofte slidte kvinder, der måtte klare sig selv efter traumatiske parforhold. Var man så endelig så heldig at få sig en kæreste, så blev han straks efterforsket som medforsørger, og jagten gik ind på mistanken om socialt bedrageri. Urbanplanen betød lys og luft til familier, hvoraf mange var udsanerede fra brokvartererne. Hermed kom nye problemstillinger. Forældrene kunne fortsat være forankrede i deres tidligere miljøer. Men tjeneren på det lokale værtshus kunne ikke mere give et praj om, at en af ungerne skejede ud. Børnene og de unge levede deres eget liv, og mange familiesammenhold gik fløjten. Der blev sat aktiviteter i gang i nærområdet - men sent i forhold til, at de burde have været etableret i takt med indflytningen i denne egentlige nye bydel. Og så er der erindringen om de mennesker, som jeg mødte og kom til at arbejde sammen med i kortere eller længere tid. Der var den lille skrutryggede kontorist, en for længst uddød type, med sygekassebriller og stopninger på ærmerne, der holdt sammen på lageret af papir og blyanter. Ved første øjesyn fuldstændig vissen. Og som røbede en stor begavelse. Kunne Københavns historie i søvne og skrev artikler herom. Strøede om sig med tør humor, hvor der var lys forude en sur mandag morgen, når han - med en mine, som uskyldigheden selv - fyrede et par vitser af, så man lå flad af grin. Der var den gamle assistent, der ikke var blevet overassistent efter de normale 11 års anciennitet - hvis man var egnet. Et blankslidt og elskeligt menneske som var blevet vurderet på en uheldig dag og fundet for let. Og overassistenten, uha, så var man næsten konge. Ve den, der glemte at banke på - og ikke huskede en passende omgangsform. At det så var nødvendigt at genbruge madpapiret, fordi lønnen ikke rakte, når man var eneforsørger, forhindrede ikke, at der var en vis status. Der var fuldmægtigen, der meget hellere ville have været biolog, men som efter forældrenes ønske valgte den sikre kommunale vej. Han var videnskabsmand med doktorafhandling og med dispensation for en manglende akademisk titel. Når han skulle tale med en borger, der ville klage over et afslag på et eller andet, ville han gerne krybe uden om. Men landede vi dér, at han skulle fastholde et afslag på beklædningshjælp, iførte han sig en gammel laset jakke, som han havde hængende til formålet - så var det lidt nemmere at forstå, at man som klient ikke kunne gå bedre klædt. En meget stille ekspeditionssekretær, der også var næstkommanderende, støvede rundt efter nye cirkulærer op til ferieperioderne. Det var hans fritidsunderholdning. Der var chefen med en ledelsesstil, der ikke havde holdt mere end én dag i så havde personalet fyret ham. Og som kastede al blufærdighed af sig hen imod sin pensionering og løftede sløret for et herligt reflekterende menneske, hvis passion og lidenskab var opera. I denne - i min periodebeskrivelse af et lokalt offentligt kontor med opgaver og indhold - er de nok væk alle sammen, og hvis der er nogle, der kan nikke genkendende til mine karakteristikker, er de ganske få. Alle fik en plads i det fotoalbum, hvor jeg har mine billeder, ikke i sort/hvid eller i farver, men i kærlig erindring. Oktober 2008 Peter Tversted

14 14 HOLMBLADET INSPIRATION FOR SENIORER 60+ PÅ AMAGER AF BETH RYTTER Seniorer som er fyldt 60 år og bor på Amager, bruger dette tilbud for at tage et skridt på vejen til en bedre hverdag. De har et ønske om at ændre på deres hverdag, så den bliver mere indholdsrig. De mødes med en person, der frivilligt og ulønnet stiller sig til rådighed med inspiration. De mænd som ønsker inspiration, får tilbudt en mandlig frivillig. Kvinder får tilbudt en kvindelig. De frivillige er uddannede. Møderne foregår på tomandshånd, hvis det er det, der ønskes - eller i en lille gruppe - enten hjemme hos en selv, på gåture, eller i forbindelse med anden form for aktivitet. Der er også mulighed for at benytte lokaler i Frivilligcenter Netvirket, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2. sal (elevator), 2300 Kbh. S. SUCCESFULDT UNGESEMINAR I AMAGER NORDØST AF JAN KYRSTING, UNGENETVÆRKET OG SØNDERBRO SKOLE Igen i år holdt Ungenetværket i Amager NØ sit årlige Ungeseminar, denne gang i Det Maritime Ungdomshus d. 23. oktober. Repræsentanter fra institutioner og projekter, der har med børn og unge at gøre, var inviteret. Ligeledes var der inviteret medarbejdere fra Amager SØ, som på seminaret etablerede et netværk, de vil udbygge. Socialcenterchef Arne Bertram bød velkommen og påpegede 3 vigtige fokusområder: Børn med skolefravær skal der ydes en tidlig indsats over for. I den forbindelse udvides skolesocialrådgiverordningen, som fungerer godt og er en god støtte for både skolens og socialforvaltningens indsatser. Underretninger skal komme tidligere, også fra institutioner før skolealderen. Der skal flere unge i fritidsaktiviteter og fritidsbeskæftigelse. Henrik Gorm fra Ungerådgivningen præciserede formålet med det årlige Ungeseminar: Vi skal gøre status over årets særlige indsatsområder. Vi skal øge netværkssamarbejdet og kendskabet til hinanden og derigennem få øget respekt for hinandens arbejdsområder. Vi skal byde ind med nye initiativer og styrke netværkssamarbejde og være handlingsorienterede. Forandringer i bydelen det forgangne år og særlige indsatsområder: Vibeke Riis fra Socialforvaltningen oplyste, at det opsøgende arbejde er tilført timer, så man kan lave en særlig indsats i belastede perioder. I arbejdet med børn og unge skal der være fokus på barnet som en del af familien og samfundet, og fokus på hvordan vi skaber en forandring i familierne. fra skoler, klubber og andre mulighed for at lære at lave deres egen computermusik, blandt andet gennem ung-til-ung undervisning. Der var enighed om, at samarbejdet skal fortsættes via en udvidet følgegruppe, så de gode erfaringer fra Ungdomsskolen, Reason -projektet i computercaféen og den nedlagte Klub 47 kan fortsættes i Ungehusets regi. Malika Ahgreb og Kristjána Kritsjánsdottir, Projektbasen, berettede om det betydningsfulde arbejde i den etniske kvindegruppe: Med et syværksted som udgangspunkt er der etableret forældrekurser, sundhedskurser, uddannelses-og jobvejledning samt rådgivning om sociale og personlige spørgsmål. Der har også været fælles udflugter. Indsatsen har resulteret i, at kvinderne er blevet meget motiverede til at foretage forandringer i deres liv og bedre til at formulere deres behov for støtte. Der er også blevet sat fokus på børneopdragelsen og vigtigheden af dialog i hjemmet. I kvindegruppen er der formidlet viden om den store betydning, det har, at forældrene støtter børnenes skoleforløb, idrættens betydning og hvad kriminalitet og straf betyder for børns fremtid. Fokus på fædrene. I fremtiden er det ønskeligt at sætte fokus på fædrene, arrangere fædrekurser, også med introduktion til jobmarkedet, og at sætte fritidsaktiviteter i gang for fædre og børn for at give fædre øget respekt. Denne særlige indsats over for fædrene vil Idræts- og kulturhuset Prismen gerne arbejde videre med i den kommende periode. Henrik Gorm fra Ungerådgivningen fortalte om ideerne med det koordinerende værested for unge, Butikken, som en gruppe sammen med forvaltningen søger at få gennemført. Netvirket, har ligeledes søgt midler til et værested for unge med frivillige medarbejdere. Får du lyst til at deltage - eller vil du vide mere, så kontakt Frivilligcenter Netvirket: Projektkoordinator Beth Rytter, tlf eller beth.rytter@netvirket.dk. Velfærdsministeriets pulje til frivillig indsats for ufrivilligt ensomme ældre - særligt mænd, finansierer projektet indtil den 31. dec I øjeblikket arbejder vi på at finde midler, så tilbuddet kan gives fortsat i 2009, til kvinder og mænd på lige fod, og evt. som telefoniske møder. ɔle edersen, formand i Lokaludval ɑma er st, fortalte om Lokaludvalgets arbejde, herunder afholdelsen af Ungekonferencen i juni og om lokaludvalgets visioner på unge- og børneområdet. Trine Sonne, skolesocialrådgiver, fortalte om etniske pigers fritidsliv. Pigeklubben Chili i NØ og Parmalica i SØ yder et godt arbejde, som skal udbygges. Der skal fremover sættes fokus på arbejdet med at synliggøre tilbuddene, afklare nye behov og få etableret nye projekter, så pigerne har nogle steder, hvor de kan mødes. Rasmus Schmidt fra Ungehuset redegjorde for Projekt Reason, studie på tværs I Ungehuset arbejdes der med et computermusikstudie, som skal give de unge Deniz Deveci, boligsocial medarbejder i Lejerbo redegjorde for sin indsats med at skabe større ansvarsfølelse i beboerforeningen. Han havde kaldt det fra hærværk til netværk. Gennem ihærdigt fodarbejde er det lykkedes at få beboerne til at deltage i beboermøder og aktiviteter til forbedringer i ejendommen med oprydning, fjernelse af graffiti og maling. Det er lykkedes at få etableret et fodboldhold med egen træner, en kvindeklub og en lektiecafé. Deniz gav tilsagn om, at ville arbejde sammen med Projektbasen og Prismen om etablering af en fædregruppe. De foreslåede indsatsområder får forhåbentlig vind i sejlene i det kommende år og bliver på samme måde som i år evalueret på Ungeseminaret i HOLMBLADET OPFORDRER ALLE DER ØNSKER EN FORTSAT UDGIVELSE AF HOLMBLADET TIL AT INDBETALE ET STØTTEBELØB ELLER TILKENDEGIVE, AT DE ØNSKER EN ANNONCE I NÆSTE BLAD. TILSAGN KAN GIVES TIL: MADS JUNGSHOVED KVARTERHUSET JEMTELANDSGADE 3 TLF MADS@KVARTERHUSET.DK

15 SEPTEMBER FORRYGENDE KORKONCERT I AMAGER BIO AF BJØRN TVERSTED Mandag d. 20. oktober blev der afholdt en forrygende korkoncert i Amager Bio. Det var skolekor fra Højdevangens Skole, Sundbyøster Skole, Gerbrandskolen, Skolen ved Sundet og Lergravsparkens Skole, der var på scenen og sang sange om naturen og årstiderne. 200 børn deltog, og publikum blev inddraget, så der var fuldt hus i Amager Bio denne aften. Bagved koncerten lå 3 dages workshoparrangement i samarbejde med Børnekulturhus Ama r. Signe Adrian og Torkil Jolin stod for workshoppen. Det er fjerde gang, Amagerskolerne mødes til et fælles korprojekt, og alt peger frem imod, at det også vil blive afholdt næste år. Foto: Bjørn Tversted ADRESSEBOGEN Agendacenter Sundbyøster Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 1. sal Normalt man-fre 9-16, altid man Tlf center@ 21sundby.dk Agendaforeningen for Sundby v/ formand Lasse Rossen c/o: Agendacenter Sundbyøster, Jemtelandsgade 3, 1. Tlf lasserossen@hotmail.com Amager Ungdomsskole Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3. sal For årige. Kom forbi eller ring: Man-tor 9-16 og fre amager@ungdomsskolen.kk.dk Amager Øst Bibliotekerne: Bibliotekshuset Rodosvej 4 Man, ons 13-19, Tir, tor Fre 13-17, Lør 10-14, Søn (1/10 31/3) Tlf bibbro@kff.kk.dk Sundby Bibliotek Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 Man-tor 10-21, fre 13-18, lør Tlf bibsun@kff.kk.dk Babymusik og musikalsk legestue v/ Line Gaardmand Jemtelandsgade 3, 4. sal Tilbydes voksen og barn fra ca mdr. Tlf babymusik@linegaardmand.dk Bibliotekshuset se under Amager Øst Bibliotekerne Børnekulturhus Ama r Aktiviteter for børn fra 0 til 16 år. Øresundsvej 6, Tlf boernekultur@amager-kulturpunkt.dk CENTER FOR VEJLEDNING Ungdommens uddannelsesvejledning, distrikt Amager, Chr. Havn og Indre By Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2.sal www. cv.kk.dk Man & ons 13-16, tor Vejleder: Gitte Windfeld Kroman tlf , gwk@cv.kk.dk Det Maritime Ungdomshus Erik Hauerberg, daglig leder Amager Strandvej 15, Tlf mail@detmaritimeungdomshus.kk.dk Frivilligcenter Netvirket Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2.sal Tlf , Man.-tors Derudover efter aftale info@netvirket.dk Fundamentet Holmbladsgade 73 Åben anonym rådgivning Tlf / info@fundamentet.dk Man, tor, fre, lør og søn Tor 18: Store Suppedag Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde i Københavns Kommune Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2. sal Sekretariatsleder: Michael Ansbak Tlf , sekretariatet@kikk.dk Tir-tor Kvarterhuset Sekretariat: Jemtelandsgade 3, 1. sal Man-fre mail@kvarterhuset.dk Receptionist Anja Konge, tlf anja@kvarterhuset.dk Leder Steen Christensen, tlf steen@kvarterhuset.dk Kulturmedarb. Søs Nielsen, tlf sos@kvarterhuset.dk Administrator Mads Jungshoved, tlf , mads@kvarterhuset.dk Servicemedarb. Ingelise Coboldt, tlf , ingelise@kvarterhuset.dk Servicemedarb. Finn Møller, tlf , finn@kvarterhuset.dk Københavns Borgerservice Amagercentret 147, Tlf Få ordnet dine ærinder med kommunen! Hverdage Selvbetjening via nettet: borgerservice@kk.dk Lektiehjælp Kvarterhuset Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 1. Lektiehjælp man., ons. og tor :30 Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente: Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidder klar til at løse opgaver sammen med dig. Oplysning tlf Lektiehjælp Bibliotekshuset Bibliotekshuset, Rodosvej 4 Lektiehjælp tirs. og tors Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente: Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidder klar til at løse opgaver sammen med dig. Oplysning tlf Mødested Amager Community Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4, sal Tlf / ellen@km.dk Tir og tor 10-14, eller efter aftale Nathanaels Kirke Åben kirke, fyraftensandagt og kirkekaffe Hver ons Hver tir: Kirkekaffe og fællessang efter gudstjeneste kl.19 Pigeklubben Tilbud til alle piger mellem 121/2 og 18 år Man. - tors. fra Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2.sal v/ Sabeena Sareen Tlf Prismen Holmbladsgade 71. Tlf Leder: Gert Fuglsang Konsulent: Anne Kristine von der Zaag anzaag@kff.kk.dk Projekt Ældres Netværk v/ Helle Hygum Espersen Jemtelandsgade 3, 2. sal Tlf info@sammen.info Projektbasen - Det sociale partnerskab i Holmbladsgadekvarteret Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 1 sal Tlf Kristjana Hverdage kristjana@projektbasen.dk Servicebutikken Sundby Nord Holmbladsgade 10, 1sal Koordinator Bodil Randklev, tlf Man-tor kl Telefonrådgivning, sundhedsplejerskerne, man og ons Du kan altid ringe og bestille tid til gratis anonym rådgivning. Sundy Bibliotek se under Amager Øst Bibliotekerne Sundby Lokalhistoriske Forening Formand: Jørgen Melskens Tlf Møde: 1. ons. i måneden Ung i Job v/ Jobkoordinator Allan Ulrich Tlf ssp.amager@ungijob.dk Opsøgende vejledning årige Vejleder Hanne Bryn: tlf hb@cv.kk.dk Ungerådet Jan Kyrsting, Sønderbro Skole jan.kyrsting@skolekom.dk Ungerådgivningen Amager Nord Anonym rådgivning for børn, unge & forældre Woltersgade 8 Tlf man.-fre unge@amagernord.dk - ring eller skriv, så laver vi en aftale. Personlig henvendelse hver tirsdag kl Værestedet Drys Ind Englandsvej 2, Tlf Kontaktperson: Ella Ramsdal Pedersen drys.ind@mail.tele.dk Man, tir og tor 12-15, ons og fre19-22, lør 14-18, søn Tirs: Aktuelt emne diskuteres. Ons: Ture ud i naturen - ring eller kom forbi opslagstavlen. Tor: Pianist og sang Værkstedshuset i Hannovergade 10 v/ Peter Davidsen Atelier, MC klub, modeljernbane mm. Kontortid: 1. onsdag i hver måned kl Tlf post@vhus.dk RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ TLF

16 16 HOLMBLADET HOLMBLADET ØNSKER ALLE SINE LÆSERE EN RIGTIG GOD AMAGERJUL OG ET GODT NYTÅR. Næste nr. at Holmbladet udkommer i Februar HOLMBLADET SKRIBENTER SØGES Lykken er......at g re noget, for de n¾rmeste! Holmbladet er en avis de bliver lavet af frivillige og vi mangler skribenter til at skrive artikler til bladet. Vi udkommer fire gange årligt, og er du blot i stand til at skrive en artikel pr udgivelse vil det være fint. Vi som amagerkanere er hinanden n¾rmest og engagementet i det lokale milj har altid v¾ret h jt! For lykken er at involvere sig, blive h rt og fœ tingene til at ske. Amager st Lokaludvalg skaber lokal aktivitet. Har du nogle gode ideer til hvordan Amager bliver et endnu bedre sted at bo og leve, sœ hj¾lper vi gerne! L¾s mere pœ Er du interesseret kan du henvende dig til: Ole Pedersen - ole@olep.dk Amager Øst lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.