ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: EN KORTLÆGNING AF LØNMOD- TAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg, Ebbe Villadsen Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: ISBN København 2002 FORORD KAPITEL 1. SAMMENFATNING Overblik De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø Hvem har det bedste arbejdsmiljø? Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær Hvordan er undersøgelsen gennemført?... 5 KAPITEL 2. HVEM HAR DET DÅRLIGSTE OG DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? Job med det dårligste arbejdsmiljø Job med det bedste arbejdsmiljø Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø KAPITEL 3. SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ 12 KAPITEL 4. ARBEJDSMILJØ I BRANCHER Fysiske påvirkninger Termiske påvirkninger Kemiske påvirkninger Ergonomiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Arbejdstid KAPITEL 5. HVAD ER DER SKET MED ARBEJDSMILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? Arbejdsmiljøet har ændret sig Mere indflydelse men højere krav Færre udsættes for kemiske påvirkninger Flere udsættes for arbejdsulykker Flere udsættes for støj Ændret ergonomisk arbejdsmiljø Ændret termisk arbejdsmiljø Arbejdstid KAPITEL 6. HVEM HAR HUDPROBLEMER, PROBLEMER MED HØRELSEN OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR? KAPITEL 7. BAGGRUND, PROBLEM- STILLING OG METODE Baggrund Temaer Population Analyser i denne rapport Analyser i pjecerne BILAG A. UNDERSØGELSENS STIKPRØVE OG BORTFALD Stikprøven Deltagelsen i Deltagelsen i 2000 blandt dem, der også deltog i Er de interviewede repræsentative for hele populationen? Diskussion BILAG B. JOB OG BRANCHER. SAMMEN- SÆTNING, STØRRELSE OG FORDELING PÅ ALDER OG KØN Hvordan er job og branche inddelt? Hvor mange er der i job- og branchegrupperne? Hvordan er job- og branchegruppernes alderssammensætning? Hvordan er branchegruppernes kønssammensætning? BILAG C. ORDLISTE LITTERATUR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

3 FORORD Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er afrapporteret to gange før, senest i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør bl.a. analyser af ændringer i forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende rapport er skrevet af forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, forskningschef, akademiingeniør, Ph.D. Elsa Bach, forskningschef, cand. psych. Vilhelm Borg og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data samt hovedparten af analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Forskningsleder, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed, har været lektør på rapporten. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. Den første pjece, Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere udkom i juni i år, de øvrige ved årsskiftet. Det fulde udbytte af undersøgelsen fås ved læsning af hovedrapporten og pjecerne i sammenhæng. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 KAPITEL 1 SAMMENFATNING OVERBLIK HVEM HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpå virkninger. HVORDAN HAR ARBEJDSMILJØET ÆNDRET SIG? Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 10 år. Der er sket en række forbedringer i det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø og færre har fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Omvendt udsættes flere for støj og arbejdsulykker, og flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling. INTERVIEWS I 1990, 1995 OG 2000 I både 1990, 1995 og 2000 har mere end repræsentativt udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet. DE INDUSTRIELLE OG HÅNDVÆRKSMÆSSIGE JOB HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ På listen over job med det dårligste arbejdsmiljø finder vi fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. De faglærte grupper består af elektrikere og forskellige smede. 11 af jobbene er industrielle og håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det er særligt det store antal, som angiver fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger og ergonomiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der får jobbene til at optræde på denne liste. Specielt de faglærte har et relativt godt psykosocialt arbejdsmiljø. HVEM HAR DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? Edb-folk, mandlige chefer, kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere er blandt de job, der har det bedste arbejdsmiljø. Jobbene fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder. Fælles for jobbene er, at meget få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. BEDRE PSYKOSOCIALT ARBEJDS- MILJØ, MEN NYE ERGONOMISKE PÅVIRKNINGER Siden 1990 er det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø blevet bedre, hvorimod flere udsættes for støj og temperatursvingninger. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde ved fx computer. ØGET INDFLYDELSE, MEN OGSÅ STØRRE KRAV Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 - erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget langt flere oplever, at arbejdet kræver 4 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

5 stor opmærksomhed og koncentration. MERE STØJ OG FLERE ARBEJDSULYKKER Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere, flere udsættes for støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. FÆRRE HAR FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø oplever færre lønmodtagere, at de udsættes for meget fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager ikke blot de samme bevægelser, men også de samme opgaver. Til gengæld ser vi at flere udsættes for at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, at flere gentager de samme finger- og armbevægelser, hvor man normalt har varierede opgaver. Dette nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere i løbet af 90 erne. Den øgede brug af computere har dog ikke ført til, at flere rapporterer siddende arbejde. SELVSTÆNDIGE HAR ET ANDERLEDES ARBEJDSMILJØ Selvstændige er oftere udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen, kulde samt våde, fugtige hænder. Den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver (kombineret EGA), forekommer markant oftere blandt selvstændige, der også er udsat for høje kvantitative krav. Til gengæld er selvstændige meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme, hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi, samt passiv rygning. Træk og skub forekommer også markant sjældnere blandt selvstændige. De selvstændige har generelt et bedre psykosocialt arbejdsmiljø med indflydelse, udviklingsmuligheder, meningsfuldhed og få konflikter. HUDPROBLEMER, HØRELSE OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR Ufaglærte metalarbejdere oplever både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse. Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer knæbesvær. Bl.a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. HVORDAN ER UNDERSØGELSEN GENNEMFØRT? Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%, se nærmere i bilag A. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet har undersøgelsen siden 1990 omfattet i alt interviews med forskellige personer. Minimum årige lønmodtagere har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og Derudover har mere end årige selvstændige erhvervsdrivende deltaget i 2000-runden. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 KAPITEL 2 HVEM HAR DET DÅRLIGSTE OG DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? I dette kapitel præsenterer vi en række oversigter over, hvem der har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Et job har et dårligt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis mange med dette job, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Et job har omvendt et godt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis få i jobbet, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Vi ser i dette kapitel på, hvem der samlet har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Vi ser også på, hvilke job der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsmiljø. Analyserne, som dette kapitel er baseret på, rangordner jobbene, alt efter hvor mange der oplever op til 40 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. I alle rangordninger skelnes der mellem den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste arbejdsmiljø, og den fjerdedel af jobbene, der har det bedste arbejdsmiljø. Da der er i alt 57 job, er der 14 job med hhv det bedste og det dårligste arbejdsmiljø. Om rangordningerne, se nærmere i afsnittet Analyser i denne rapport i kapitel 7. For en gennemgang af, hvordan vi har inddelt jobbene, se bilag B. To arbejdsmiljøspørgsmål er ikke inddraget i den følgende oversigt, nemlig arbejdstid og arbejdsulykker. For en gennemgang heraf henvises til pjecerne Arbejdstid og Arbejdsulykker. JOB MED DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ I hvilke job blandt de undersøgte 57 job oplever de fleste lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Vi viser her den fjerdedel af jobbene, hvor flest personer oplever sådanne arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. Ingen er selvstændige erhvervsdrivende. De fire faglærte grupper består af elektrikere og smedegrupper mekanikere, maskinarbejdere og blikkenslagere (se figur 1). 11 af de 14 job er industrielle eller håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det dårlige fysisk-termisk-kemiske og ergonomiske arbejdsmiljø bidrager i høj grad til, at jobbene optræder på listen. Kun otte af de 14 job ligger også på listen over det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Særlig de ufaglærte har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Når listen hovedsagelig omfatter industrielle og håndværksmæssige job, skyldes det bl.a. den måde, vi har rangordnet jobbene på. Den samlede rangordning bygger som nævnt på, at et job samlet ligger dårligt inden for det fysisktermisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at et job har et meget dårligt ergonomisk arbejdsmiljø. Når listen kun omfatter to kvindejob, er grunden til dels, at der ikke er mange kvinder ansat i industri og håndværk. Fx er der i brancherne industri og byggeri kun en kvindeandel på hhv 29% og 11% (se tabel 9 i bilag B og pjecen Køn og Arbejdsmiljø ). JOB MED DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ Vi har netop set en liste over de job, hvor de fleste oplever potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger. Hvor finder vi da de job, hvor de færreste oplever helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Figur 2 viser her den fjerdedel af jobbene, hvor de fleste oplever et godt arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Mandlige chefer, edb-folk og privatansatte kontorassistenter er blandt de job, vi finder på listen over job med det bedste arbejdsmiljø. Af de 14 job på denne liste er de fleste typiske kontor- 6 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

7 Figur 1. Job med det dårligste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Middel Dårligst Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik Bedst Middel Ingeniører og arkitekter, m. Edb-folk, m. Edb-folk, k. Andre lærere, k. Teknikere og konstruktører, m. Pædagoger, daginstitution, k. Pædagoger, døgninstitution, k. Chefer, m. Chefer, k. Kontorassistenter, privatansat, m. Bogholdere og revisorer, k. Bankassistenter, k. Sælgere, m. Landbrugere, m Figur 2. Job med det bedste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 job, men vi finder også kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere. Lige mange job varetages af mænd og kvinder. Når jobbene optræder på denne liste, skyldes det bl.a., at så få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Kun kvindelige pædagoger på daginstitutioner og mandlige landbrugere har et mindre godt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Fem job har en middel angivelse af psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet, det drejer sig om kvindelige chefer, mandlige sælgere, andre kvindelige lærere, kvindelige edb-folk samt kvindelige bankassistenter. JOB MED DET DÅRLIGSTE FYSISKE, TERMISKE OG KEMISKE ARBEJDSMILJØ Vi går nu over til at se på den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste fysisktermisk-kemiske arbejdsmiljø (se figur 3). Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: FYSISKE Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv TERMISKE Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger KEMISKE Hudkontakt med rengøringsmidler Våde, fugtige hænder Hudkontakt med gummihandsker Opløsningsmiddeldampe der ses eller lugtes Passiv rygning De fysisk-termisk-kemiske påvirkninger forekommer hyppigst i industrielle og håndværksmæssige job hos både faglærte og ufaglærte. I de 14 job, hvor de fleste personer rapporterer det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø, ser vi både en høj forekomst af høj støj, håndvibrationer, mineralsk støv, kulde, træk og temperatursvingninger. De seks job, der har de fleste påvirkninger, er relateret til byggeriet, autobranchen og kødforarbejdning. På denne liste rapporterer kun slagteriarbejdere, mandlige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, mekanikere samt bygningsarbejdere hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummihandsker. I øvrigt rapporteres denne type påvirkninger af en række kvindejob. Disse job er kvindelige rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere og økonomaer, socialog sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Ingen af disse job optræder på listen over de 14 job, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø. Det skal bemærkes, at der i denne undersøgelse hovedsagelig er spurgt om kemiske påvirkninger knyttet til rengøring. Det skyldes ikke blot, at det er en af de mest udbredte kemiske påvirkninger, men også, at det er relativt let at indsamle data om udsættelsen for disse påvirkninger. Interviewundersøgelser kan ikke give et dækkende billede af udsættelsen for de fleste andre kemiske påvirkninger, da mange kemiske påvirkninger ikke kan opfattes af de menneskelige sanser. For en gennemgang af, hvor mange der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. JOB MED DET DÅRLIGSTE ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ I figur 4 vises den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Gående, stående arbejde Løft Træk, skub 8 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

9 Figur 3. Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Bedst Middel Dårligst Postbude, m. Landbrugsarbejdere, m. Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Bedst Middel Dårligst Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. Træindustriarbejdere, m. Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Kulde Træk Varme, sløvende Opløsningsmiddeldampe Temperatursvingninger Rengøringsmidler, hudkontakt Våde, fugtige hænder Gummihandsker, hudkontakt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Passiv rygning Figur 4. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Løft Gående, stående arbejde Træk, skub ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 Det er også her overvejende i industrielle og håndværksmæssige job, at mange oplever ergonomiske påvirkninger. Nogle job ligger højt mht både ensidige gentagne bevægelser, ensidige gentagne bevægelser og opgaver samt fastlåst arbejdsstilling. Det drejer sig fx om mandlige slagteriarbejdere og træindustriarbejdere. Andre job har høje andele, der rapporterer både bøjet nakke, bøjet ryg, løft af byrder, arbejde med hænder løftet over skulderhøjde samt træk og skub. Her gælder det igen de mandlige slagteriarbejdere, men også mandlige mekanikere samt tømrere og snedkere. Alle job ligger lavt mht siddende arbejde, hvor til gengæld en række kontorjob uden for listen har høje andele med siddende arbejde. Uden for denne liste over de 14 mest belastede job finder vi også en række social- og sundhedsjob, hvor mange rapporterer løft af byrder, fx social- og sundhedsassistenter. For en gennemgang af, hvor mange der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. JOB MED DET DÅRLIGSTE PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ Figur 5 viser den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste psykosociale arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, drillerier, trusler om vold, samt vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed De 14 job, der har de fleste psykosociale påvirkninger, spreder sig ud over hele arbejdsmarkedet. Otte er industrielle og håndværksmæssige job, fx mandlige slagteriarbejdere, tre beskæftiger sig med mennesker, fx mandlige folkeskolelærere, tre er kontorjob, fx kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige, og to er inden for service, fx rengøringsassistenter. I de industrielle og håndværksmæssige job og i servicejobbene er der mange, der har lav indflydelse, lave udviklingsmuligheder, lav meningsfuldhed, manglende belønning, ringe forudsigelighed og lav social støtte. Disse job er fx mandlige slagteriarbejdere, postbude, lager- og havnearbejdere samt træindustriarbejdere og kvindelige rengøringsassistenter. I de job, der beskæftiger sig med mennesker, er der mange, der har rollekonflikter, konflikter på arbejdet og høje følelsesmæssige krav. Disse job er fx kvindelige social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og mandlige folkeskolelærere. Nogle job uden for listen på figur 5 er også udsat for denne kombination af disse påvirkninger. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger på daginstitutioner. Ikke mange job på listen oplever høje kvantitative krav. Nogle job uden for listen på figur 5 ligger til gengæld højt mht kvantitative krav og krav om at skjule følelser. Eksempler på disse job er mandlige chefer, akademikere og butiksindehavere. For en gennemgang af rapporteringer af psykosociale påvirkninger i de enkelte job, henvises til pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø. 10 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

11 Figur 5. Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Bedst Middel Dårligst Akademikere, k. Folkeskolelærere, m. Andre lærere, m. Teknikere og konstruktører, k. Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. Kontorassistenter, offentligt ansat, k. Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Maskinarbejdere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Træindustriarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, voldstrusler, vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 KAPITEL 3 SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ Tabel 1. Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i Procent. Tabel 1 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger Rengøringsmidler, hudkontakt Våde, fugtige hænder Gummi-, plasthandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Passiv rygning Antal Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. I år 2000 blev mere end årige selvstændige interviewet. Interviewene med de selvstændige var overvejende identiske med interviewene af lønmodtagerne, når det gjaldt fysisk, termisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø, men adskilte sig af indlysende årsager mht organisatoriske spørgsmål. Blandt de selvstændige er næsten halvdelen (47%) helt uden ansatte. De selvstændige, der har ansatte lønmodtagere, har i gennemsnit (median) 5 ansatte. En fjerdedel har kun 1 ansat, og en fjerdedel har over 10 ansatte. I dette afsnit er arbejdsmiljøet for selvstændige sammenlignet med arbejdsmiljøet for lønmodtagere, dvs der indgår kun påvirkninger, som vi har spurgt om på samme måde blandt både selvstændige og lønmodtagere. 12 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

13 Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i Procent. Tabel 2 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Bevæge-EGA Kombineret EGA Siddende Hånd kraftigt bøjet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende Gående/stående arbejde Løfte byrder over 1 kg Træk, skub Antal Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. Selvstændiges arbejdsmiljø adskiller sig på mange måder fra lønmodtageres. Det gælder især for de psykosociale påvirkninger. Der er også markante forskelle for de fysiske, termiske og kemiske påvirkninger, samt mindre forskelle for de ergonomiske påvirkninger. (Se tabel 2). Selvstændige rapporterer oftere end lønmodtagere at være udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen. (Se tabel 1). Desuden er de oftere udsat for kulde samt våde, fugtige hænder. Til gengæld er de meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme samt hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi. Endelig er de sjældnere udsat for tobaksrøg fra andres rygning. (Se tabel 1). En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 3. Psykosociale påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i Procent. Tabel 3 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Antal Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. markant sjældnere blandt selvstændige. (Se tabel 2). Det drejer sig om den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver. En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer markant sjældnere blandt selvstændige. Det drejer sig om udsættelse for træk og skub. De andre ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer nogenlunde lige hyppigt blandt selvstændige og lønmodtagere. (Se tabel 2). For 6 af de 8 rapporterede psykosociale påvirkninger er der markant forskel mellem selvstændige og lønmodtagere. (Se tabel 3). De selvstændige har generelt set et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men har dog højere kvantitative krav. Lav indflydelse rapporteres slet ikke blandt nogen af de selvstændige, der indgår i undersøgelsen. Kun halvt så mange selvstændige som lønmodtagere klager over lave udviklingsmuligheder. Færre selvstændige rapporterer desuden lav meningsfuldhed i deres arbejde. Endelig rapporterer færre selvstændige, at de har rollekonflikter eller konflikter i arbejdet. 14 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

15 KAPITEL 4 ARBEJDSMILJØ I BRANCHER Tabel 1. Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche Procent. Tabel 1 Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. I dette kapitel er arbejdsmiljøet for lønmodtagere beskrevet i forskellige branchegrupper, som er omfattet af et branchearbejdsmiljøråd (BAR). Der er i alt 11 BAR er. FYSISKE PÅVIRKNINGER I bygge- og anlægsbranchen er der mange personer, der rapporterer samtlige fire fysiske påvirkninger, nemlig høj støj, generende støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. (Se tabel 1). Andre brancher ligger højt for tre ud af de fire påvirkninger. I industrien klager lønmodtagerne over høj støj, generende støj og håndvibrationer, mens lønmodtagere i jordbruget klager over høj støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. I branchen undervisning og forskning er lønmodtagerne udsat for megen høj støj, men er sjældent udsat for andre fysiske påvirkninger. I alt fire brancher ligger markant lavt for 3-4 af de fysiske påvirkninger, nemlig brancherne privat kontor og administration, finans/offentlig kontor og administration, social og sundhed samt handel. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Tabel 2. Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche Procent. Tabel 2 Varme Kulde Træk Temperatursvingninger Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. TERMISKE PÅVIRKNINGER I bygge- og anlægsbranchen og i branchen transport og en gros klager lønmodtagerne i høj grad over kulde (udendørsarbejde eller arbejde i kolde rum), træk samt temperatursvingninger. I service og tjenesteydelser klages over varme (der gør, at man bliver døsig eller søvnig), samt træk og temperatursvingninger, og i industrien klages over varme og træk. (Se tabel 2). Der klages sjældent over de termiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration KEMISKE PÅVIRKNINGER Flere lønmodtagere i social- og sundhedsområdet samt i service og tjenesteydelser er udsat for rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Jordbruget har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Bygge og anlæg har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder. (Se tabel 3). Mange lønmodtagere er udsat for opløsningsmidler inden for det grafiske område, bygge og anlæg samt i industrien. Mange lønmodtagere er udsat for passiv rygning inden for bygge og anlæg, service og tjenesteydelser samt social- og sundhedsområdet. Der klages sjældent over kemiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration Også i brancherne handel samt transport og en gros klages der sjældent over kemiske påvirkninger. 16 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

17 Tabel 3. Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche Procent. Tabel 3 Rengøringsmidler Våde hænder Plast- og gummihandsker Opløsningsmidler Passiv rygning Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i forskellige BAR-områder. Procent. Tabel 4 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Ensidige gentagne bevægelser Ensidige gentagne opgaver og bevægelser Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Total Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. ERGONOMISKE PÅVIRKNINGER De ergonomiske påvirkninger rapporteres meget forskelligt i de enkelte brancher. (Se tabel 4). Arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet over skulderhøjde og hugsiddende arbejde finder man især i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en gros. Handelsområdet har meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social- og sundhedsområdet er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet. Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, han- 18 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

19 Tabel 5. Krav og belastninger i arbejdet blandt lønmodtagere efter branche Gennemsnit. Skalaer fra 0 til 100. Tabel 5 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Industri , Bygge og anlæg , Grafisk , Transport og en gros , Handel , Service og tjenesteydelser , Jordbrug , Social og sundhed , Undervisning og forskning , Finans/Offentlig kontor og adm , Privat kontor og administration , Alle , Fed skrift angiver, at gennemsnittet i branchen afviger signifikant fra de øvrige brancher. del og social og sundhed, mens træk/- skub er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. EGA forekommer hyppigt i industrien, transport og en gros samt jordbrug. Dog er ensidige gentagne bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. PSYKOSOCIALE PÅVIRKNINGER De psykoskosociale påvirkninger er her opdelt i krav og belastninger i arbejdet og i ressourcer i arbejdsmiljøet. (Se tabel 5 og 6). Social og sundhed markerer sig inden for 4 af de psykosociale belastninger og krav i arbejdet, nemlig med høje følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og med konflikter i arbejdet, mens branchen til gengæld har mindre kvantitative krav. (Se tabel 5). Det er især inden for privat kontor og administration samt finans/offentlig kontor og administration, at lønmodtagerne rapporterer stor arbejdsmængde (de kvantitative krav er høje). Jobusikkerheden er størst i den grafiske branche. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 6. Ressourcer i arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere efter branche Gennemsnit. Skalaer fra 0 til 100. Tabel 6 Indflydelse Udviklingsmuligheder Forudsigelighed Mening i arbejdet Social støtte Ledelseskvalitet Belønning Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Alle Fed skrift angiver, at gennemsnittet i branchen afviger signifikant fra de øvrige brancher. I handelsbranchen er de følelsesmæssige krav lave, men til gengæld er der høje krav til at skjule følelser. Bygge og anlæg rapporterer sjældnere følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter. Et tilsvarende mønster ses for industrien. Lønmodtagere i branchen transport og en gros samt i jordbrug rapporterer lav indflydelse på eget arbejde, lave udviklingsmuligheder og lav mening i arbejdet. Et tilsvarende mønster ses for industrien. I den grafiske branche er der mindre ledelseskvalitet og mindre belønning. (Se tabel 6). Udviklingsmuligheder forekommer især i undervisning og forskning og i privat kontor og administration. Social og sundhed rapporterer oftest mening i arbejdet. ARBEJDSTID Arbejdstiden er belyst ved forekomsten 20 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

21 Tabel 7. Andel lønmodtagere der arbejder 48 timer eller mere om ugen efter branche Procent. Tabel 7 Mere end 48 timer pr uge Dagarbejde Aftenarbejde Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Alle Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. af lange arbejdsdage og arbejdstidens placering i døgnet. (Se tabel 7). Det er især inden for brancherne transport og engros samt privat kontor og administration, at vi finder de lange arbejdsuger. De lange arbejdsuger forekommer relativt sjældent inden for bygge og anlæg samt finans/offentlig kontor og administration. Næsten alle inden for bygge- og anlægsområdet har dagarbejde, mens færrest har det inden for service og tjenesteydelser og social og sundhed. Der er betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige brancher. En stor andel (9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således aftenarbejde mod kun én procent i bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

22 KAPITEL 5 HVAD ER DER SKET MED ARBEJDSMILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? I dette kapitel går vi over til at se på ændringer i arbejdsmiljøet. I kapitel 2 til 4 beskrev vi situationen i 2000 ved at se på ophobninger af påvirkninger i job og branche samt blandt selvstændige sammenlignet med lønmodtagere. I dette kapitel skifter vi perspektiv væk fra de enkelte job. I stedet sammenligner vi arbejdsmiljøet blandt alle, der var lønmodtagere og år i hhv 1990, 1995 og Vi har ikke kunnet inddrage de selvstændige i analysen, da vi ikke har data om deres arbejdsmiljø i 1990 eller For en mere detaljeret gennemgang af ændringer henvises til pjecerne Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø, Arbejstid og Arbejdsulykker. ARBEJDSMILJØET HAR ÆNDRET SIG Det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, men derimod er der flere, der bliver udsat for støj, temperatursvingninger og arbejdsulykker. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for ensidige gentagne bevægelser kombineret med ensidige gentagne opgaver, hvorimod der er blevet flere der arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, og som udfører mange ensidige gentagne bevægelser, der fx forekommer ved arbejde ved computer. MERE INDFLYDELSE, MEN HØJERE KRAV Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at flere lønmodtagere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever at have indflydelse på arbejdet, flere har mulighed for at tale med kolleger på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uændret. Omvendt er kravene i arbejdet steget. Der er betydeligt flere fra 1995 til 2000, der oplever krav om stor opmærksomhed og koncentration i arbejdet. Antallet af lønmodtagere, der er udsat for rollekonflikter, er ikke ændret mellem 1995 og Da der ikke i 1995 er stillet de samme spørgsmål som i 2000 om omfanget af konflikter, vold eller trusler om vold på arbejdet, kan udviklingen inden for dette område ikke belyses. Bemærk, at krav om opmærksomhed på arbejdet, mulighed for ikke at tale med arbejdskammerater og manglende information på arbejdet er målt på en anden måde end indflydelse, udviklingsmuligheder og social støtte i de øvrige kapitler i denne rapport. Se i øvrigt pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø og FÆRRE UDSÆTTES FOR KEMISKE PÅVIRKNINGER Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre i hvert fald mht de påvirkninger, der er spurgt om i denne undersøgelse. Færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe, der tydeligt kan lugtes eller ses. Vi har ikke tidligere spurgt om udsættelse for arbejde med våde hænder eller for arbejde med plast- eller gummihandsker. Udviklingen inden for dette område kan derfor ikke belyses. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. FLERE UDSÆTTES FOR ARBEJDSULYKKER Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen fra 1990 til 1995 er fortsat fra 1995 til Se pjecen Arbejdsulykker. FLERE UDSÆTTES FOR STØJ Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for høj og generen- 22 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

23 Tabel 1. Ændringer i arbejdsmiljøpåvirkninger blandt lønmodtagere år. Procent. Tabel FYSISK Generende støj Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj TERMISK Kulde Træk Temperatursvingninger KEMISK Rengøringsmidler Passiv rygning Opløsningsmiddeldampe ERGONOMISK Bevæge-EGA Kombineret EGA 5 4 Fastlåst arbejdsstilling Hænder løftet Hånd drejet Fysisk anstrengende Siddende Hugsiddende Nakke foroverbøjet Gående/stående arbejde PSYKOSOCIALT Rollekonflikter Jobusikkerhed Arbejdet kræver opmærksomhed Ej tale med arbejdskammerater Ej tilrettelægge arbejdet Manglende information ARBEJDSTID Fast daghold Aftenarbejde Uregelmæssig arbejdstid Natarbejde ARBEJDSULYKKER Arbejdsulykker Værdier fremhævet med fed skrift angiver, at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi2, p<0,05). Manglende værdier skyldes, at der kun er stillet spørgsmål om påvirkningen i to af årene. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

24 de støj, mens andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Det er især blandt lærere og pædagoger, at flere oplever støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. ÆNDRET ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ Færre udsættes for både det meget fysisk anstrengende arbejde og det tunge ensidige gentage arbejde, hvor man gentager både opgaver og bevægelser. En sådan type arbejde er fx arbejdet ved samlebånd. Se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Også andelen af lønmodtagere, der udfører hugsiddende arbejde, er faldet, hele faldet er foregået fra 1990 til Der var også en anelse færre lønmodtagere i 2000 end i 1990, der udførte gående eller stående arbejde. Til gengæld ser vi, at flere udsættes for arbejde, hvor man arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, arbejder med hænderne drejet og udsættes for lettere ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men ofte har varierede arbejdsopgaver (se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere ). Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere. Andelen, der udfører arbejde med foroverbøjet nakke, og som har siddende arbejde, er uændret. Andelen af lønmodtagere, der arbejder med hænderne løftet, er ikke faldet i perioden. Færre arbejdede med hænderne løftet i 1995 end i 1990 eller Se i øvrigt pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. ÆNDRET TERMISK ARBEJDSMILJØ Udsættelsen for temperatursvingninger er steget markant fra 1995 til Omvendt har der været et mindre fald i udsættelsen for træk i perioden 1990 til Udsættelsen for kulde har alt i alt ikke har ændret sig. Dog har den været lidt lavere i Det er ikke undersøgt, om ændringerne kan tilskrives klimatiske årsager. Interviewene er i hver runde gennemført fra november det pågældende år til januar det følgende år. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. ARBEJDSTID Set over hele perioden er der lidt færre, der har dagarbejde, og lidt flere, der har uregelmæssig arbejdstid. Ser man nærmere efter, dækker denne ændring fra 1990 til 1995 over et stort fald i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og en tilsvarende stor stigning i antallet af lønmodtagere, der har uregelmæssig arbejdstid. Fra 1995 til 2000 ser man omvendt en mindre stigning i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og et tilsvarende fald i antallet, der har uregelmæssig arbejdstid. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. Se i øvrigt pjecen Arbejdstid. 24 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

25 KAPITEL 6 HVEM HAR HUDPROBLEMER, PROBLEMER MED HØRELSEN OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR? Mandlige folkeskolelærere Kvindelige sygeplejersker Kvindelige social- og sundhedsassistenter, hjemmeplejen Kvindelige pædagoger på daginstitution Kvindelige pædagogmedhjælpere Kvindelige offentligt ansatte kontorassistenter Mandlige postbude Mandlige ekspedienter Kvindelige ekspedienter Mandlige ejendomsfunktionærer Mandlige landbrugsarbejdere Mandlige maskinarbejdere Mandlige blikkenslagere Mandlige ufaglærte metalarbejdere. Mandlige tømrere og snedkere Mandlige bygningsarbejdere Mandlige lager- og havnearbejdere Figur 1. Job med høj forekomst af udvalgte symptomer. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårlig hørelse Tinnitus Lydoverfølsomhed Hudproblemer Knæbesvær Lænderygbesvær Nakkebesvær Undersøgelsen har taget tre typer af helbredsproblemer op: problemer med hørelsen, hudproblemer og bevægeapparatbesvær. Se i øvrigt nærmere i pjecerne Hørelse, Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær. De fleste job har kun et af de undersøgte helbredsproblemer (figur 1). Dog har ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse (se kapitel 2). Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. Det ser ud til, at der er to mønstre i forekomsten af problemer med hørelsen. Nogle grupper inden for industri, håndværk og service har både dårlig hørelse og tinnitus. Andre grupper inden for arbejde med børn har både tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer knæbesvær. Bl.a. har mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige nakkebesvær. Nakkebesværet kan skyldes arbejde i en fastlåst arbejdsstilling (se i øvrigt tabel 11 i pjecen Bevægeapparatbesvær ). Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Denne gruppe har også en høj udsættelse for arbejde med våde hænder. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

TEMA: DANSKERNES. Ugebrevet MANDAG Morgen

TEMA: DANSKERNES. Ugebrevet MANDAG Morgen TEMA: DANSKERNES Ny rapport: Dansk arbejdsmiljø står i stampe Det danske arbejdsmiljø er samlet set ikke blevet bedre siden - Antallet af arbejdsulykker og lønmodtagere med en lægeligt anerkendt sygdom

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø

NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)

Læs mere

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder

Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, februar 2007 Indhold: Hovedrapport:

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Sundhedsfremmetilbud Mere om Arbejdsmiljø og Helbred Leverancer fra Arbejdsmiljø og Helbred i 2018/

Sundhedsfremmetilbud Mere om Arbejdsmiljø og Helbred Leverancer fra Arbejdsmiljø og Helbred i 2018/ Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 3 Baggrund... 5 Læsevejledning... 5 Psykosocialt Arbejdsmiljø... 7 Engagement og mening i arbejdet... 7 Indflydelse...

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien 3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet

Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til

Læs mere

Formidlingsmøde 2002

Formidlingsmøde 2002 Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst...

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst... NOTAT: Fakta om Arbejdsmiljø & Helbred 2016 Indhold Baggrund... 3 Læsevejledning... 3 Psykisk Arbejdsmiljø... 4 Engagement og mening i arbejdet... 4 Indflydelse... 5 Ledelseskvalitet... 6 Rolleklarhed...

Læs mere

MTU Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse. Region Syddanmark. Inviterede: Antal svar: Svarprocent: 84

MTU Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse. Region Syddanmark. Inviterede: Antal svar: Svarprocent: 84 MTU 2018 Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse Region Syddanmark Inviterede: 24079 Antal svar: 20234 Svarprocent: 84 Indledning Kære Region Syddanmark På de følgende sider kan I se jeres resultater af

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere