DET UENDELIGE NETVÆRK. Om anvendelsen af peer-to-peer netværk i online computerspil

Transkript

1 DET UENDELIGE NETVÆRK Om anvendelsen af peer-to-peer netværk i online computerspil af Simon Larsen Individuelt valgfag Opgave nr semester Mediekoordinator Erhvervsakademiet for Informations- og Kommunikationsteknologi Vejleder: Jørgen Thiesen Marts 2001

2 Long ago, before movies, TV, radio and books, people used to tell stories. Tales on the hunt, legends about the gods and the great spirits, or gossip about the affairs of the others all drew rapt attention. They would tell these stories aloud, as part of an oral tradition of storytelling, but this tradition has been mostly lost. Other forms of storytelling have taken its place. We no longer tell stories, we listen to them, we sit passively and wait to be picked up and carried to the world they describe, to the unique perception of the reality they embrace. We have become slaves of our TVs, and passively permit others to describe our lives, our culture and our personal reality through the stories that are constantly being told. However, there is another way. Today the ancient art of storytelling has been rediscovered. A new movement is slowly growing. People are bringing stories home, making the ancient myths and legends a more substantial part of their lives. Storytelling on a personal level, rather than on the big screen or on TV, has become increasingly a part of our culture. That is what this game is all about, not stories that will be told to you, but stories that you will tell yourself. Indledningen til kapitlet The Storyteller fra White Wolf s populære rollespil Vampire. The Masquerade (1991)

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 A. - Problemformulering... 4 B. - Afgrænsning... 4 C. - Scenario Baggrund Big Business: Computerspil er ikke længere kun for teenagere med al for meget fritid Internettets indvirkning på spilbranchen De mange spillere Den nye forkortelse: P2P Den store udfordring Den traditionelle løsning Sikkerheden Opbygningen De store udgifter Napster-modellen Napster-modellen og MMORPG De sparede servere Distribueret univers Sikkerhed og risici Gnutella-modellen Gnutella-modellen og MMORPG Plads til alle Huller i sikkerheden Praktiske begrænsninger Anbefaling Pris, kontrol og sikkerhed Udviklings-, vedligeholdelsesomkostninger og skalerbarhed Konklusion Bilag 1: Litteratur liste Artikler: Bøger: Websites: Side 2 af 26

4 Forord Interessen for at skrive min tekniske opgave omkring peer-to-peer netværk og online computerspil, kommer mange steder fra. Til dels fra en livslang interesse for computerspil, som i årene medvirkede til at jeg, sammen med 9 andre, grundlagde computerspilfirmaet ViaMetropol. Og til dels har det også været min egen stigende interesse for netop peer-to-peer netværk og de muligheder der ligger deri. Derfor så jeg muligheden for at kombinere de to interesser i denne rapport. Både i håbet om at udbrede kendskabet til emner, som jeg finder uhyre spændende, men også for selv at lære noget nyt. Der skal lyde en speciel tak til Jonas Heide Smith fra Autofire.dk for inspiration og konstruktiv kritik. Ydermere vil det være på sin plads at takke Lea Lund Hansen, Claudia Laumann, Pia Sandegen, Lars Thomsen og Lars Fischer for at komme med brugbar feedback. God læselyst. København, marts Simon Larsen Side 3 af 26

5 A. - Problemformulering Hvilket netværkssystem skal et computerspil-producerende firma vælge i forbindelse med etableringen af et stort online computerspil set ud fra et økonomisk og tidsmæssigt perspektiv: A) Det traditionelle netværkssystem (server/klient-modellen, med anvendelse af egne servere) eller B) en metode som tager tankerne bag peer-to-peer netværk i anvendelse (ingen servere)? B. - Afgrænsning Jeg vil i denne rapport forsøge at komme med nogle mere overordnede beskrivelser af de forskellige systemer, for på den måde at komme med en mere jordnær forklaring på, hvad det egentlig er, vi her har med at gøre. Alle de tekniske og faglige udtryk og betegnelser, som optræder i rapport er forklaret overordnet i fodnoter løbende. Spillerne bliver i rapporten omtalt som han, simpelthen fordi forfatteren til denne rapport er en han, og at spillerne i langt de fleste tilfælde (desværre) er hankøn. Hvad det skyldes er en helt anden og langt mere sociologisk diskussion, som ikke har den store relevans for denne rapport. Der vil i denne rapport være et oprids af den yderst komplekse proces, det er at skabe et peer-topeer netværk 1, samt et bud på hvordan det kan implementeres i kommercielle spil. Samtidig vil der være en sammenligning af fordele og ulemper ved enten en traditionel metode (med server/klient 2 opsætningen) og de nye eksperimenterende metoder med peer-to-peer (P2P) netværk. Der vil ikke optræde detaljerede tekniske beskrivelser af, hvordan de forskellige systemer fungerer. Dels fordi det ikke er relevant for sammenligningsgrundlaget, og dels fordi det vil blive for omfattende. 1 I forbindelse med computere, er et netværk en forbindelse mellem 2 eller flere computere. Gerne over lange fysiske afstande. Et peer-to-peer netværk betyder et netværk uden servere. Et netværk kun bestående af peers (ligemænd), er et netværk, hvor kommunikationen foregår direkte. 2 Server/klient: Man har en server hvor alle informationer og/eller filer ligger og bruger kontakter serveren gennem deres klient (deres egen computer) for at få adgang til disse. Side 4 af 26

6 C. - Scenario Det nystartede computerspils firma ViaMetropol ApS blev dannet af 10 unge mænd i april 1999 og har siden arbejdet på at få udgivet deres første spil på verdensplan. Alt ligger klar på tegnebrættet, og man er i gang med at lægge sidste hånd på game designet 3. Spillet er et såkaldt MMORPG 4. Et online spilunivers, hvor flere hundrede tusinde spillere deltager i én og samme historie. Universet er persistent 5, hvilket vil sige at spillet aldrig slutter eller starter forfra. Det udvikler sig løbende, ligesom det virkelige univers ville. Bestyrelsen for ViaMetropol ønsker imidlertid at sætte fokus på, hvordan spillet skal køre over Internettet. De har derfor bedt en af firmaets projektledere om at udarbejde en rapport omhandlende, hvilke forskellige muligheder, der er for at etablere det spil, som firmaet er ved at udvikle. Bestyrelsen er specielt interesseret i en sammenligning af forskellen på et traditionel server/klient netværk og en løsning med et såkaldt peer-to-peer netværk. En anden ting som interesserer bestyrelsen meget er økonomien i de to forskellige løsninger. Både på kort og på langt sigt. Det er nu projektlederens opgave at forfatte en rapport, som er forståelig for bestyrelsen, altså uden brugen af alt for mange tekniske betegnelser. Interessen fra bestyrelsen er blevet vakt efter den store omtale peer-to-peer netværk har fået i den senere tid i medierne. De ser store muligheder i anvendelse af sådanne netværk i computerspilsindustrien, men er usikre på, hvilke risici det involverer for firmaet at begive sig ud i et sådan projekt. Bestyrelsen består af branchefolk såvel som personer fra den mere forretningsprægede del af erhvervslivet, såsom konsulenter fra venture kapital firmaerne 2M Invest og Teknologisk Innovation. 3 Game design: En manual / en hvidbog over hvordan spillet skal opbygges. Indeholder anvisninger på alt, både grafik, visuel stil, men først og fremmest det spilmæssige indhold. 4 MMORPG: Massively Multiplayer Online Role-Playing Game. Det nærmeste vi kan komme en sådan betegnelse på dansk er enormt store online rollespil, så i denne rapport vil vi i stedet benytte den engelske betegnelse og forkortelse. 5 Persistent: (engelsk) betyder vedvarende. I forbindelse med computerspil (i særdeleshed MMORPGs) dækker betegnelsen over det vedvarende univers som spillet foregår i. Spillet starter aldrig forfra og slutter aldrig. Det udvikler sig. Ligesom et virkeligt univers. Når spillerne logger af (også selv om de alle skulle gøre det) fortsætter universet med at evolvere, om end langsommere nu da spillerne ikke påvirker det. Side 5 af 26

7 1. - Baggrund They came because they were afraid or unafraid, happy or unhappy. There was a reason for each man. They were coming to find something or get something, or to dig up something or bury something. They were coming with small dreams or big dreams or none at all. The first men were few, but the numbers grew steadily Big Business: Computerspil er ikke længere kun for teenagere med al for meget fritid Hen mod slutningen af 90 erne overhalede computerspil-branchen film industrien i USA, både med hensyn til overskud og omsætning 7. Det var nu den anden mest indtjenende og eksporterende branche i USA, kun overgået af våbenindustrien. Computerspil-branchen var for alvor blevet voksen. Alligevel så (og ser) næsten alle stadig branchen, som noget børn og umodne voksne beskæftigede sig med. Desværre mistede branchen sideløbende med den stigende succes også noget af den uskyld der karakteriserede den i mange år. Det var ikke længere enmandsfirmaer, som fremstillede spillene for sjov i håbet om at nogen gad at spille dem. Nu var det big business. Succesen betød større firmaer og større firmaer betød fusioner på kryds og tværs. Op gennem 90 erne konsoliderede branchen sig i gigantiske koncerner. På verdensplan består branchen nu kun af forskellige koncerner, som man med rette kan sige konkurrerer på lige fod. Alle andre firmaer enten arbejder for eller er ejet af disse 8. Det er der kommet mange fordele og lige så mange ulemper ud af. Af fordelene kan næves at firmaerne bruger enorme økonomiske ressourcer på at udvikle spillene, hvilket sikrer kvalitetsprodukter for slutbrugerne. En gennemsnitlig spilproduktion kommer snildt op i nærheden af millioner kr. i rene udviklingsomkostninger 9. Dog er ulemperne ikke til at komme uden om. I kraft af de store økonomiske ressourcer, som der nu er på spil (så at sige) i alle produktioner, satser firmaerne nu udelukkende på sikre koncepter og gennemtestede idéer. Innovation og generel nyskabelse er næsten totalt forduftet fra branchen. Der mangler i den grad nyt blod Indledningen til Ray Bradburys udødelige science-fiction klassiker The Martian Chronic les fra The power of electronic play af Don Tapscott. Computerworld, maj Disse koncerner omfatter: Infograms, Electronic Arts, Sierra, Microsoft, Activision, Eidos, GT Interactive, Capcom, Ubi Soft, Gathering of Developers (GoD), Interplay, LucasArts og til en vis grad også Nintendo og Sony. 9 Game Design Secret of sagaes Læs mere om dette i bl.a Computer Games Are Dead af Chris Crawford. Interactive Entertainment Design Volume IX, Side 6 af 26

8 Internettets indvirkning på spilbranchen Næsten alle spilfirmaer ser Internettet og online spil 11 som fremtiden. Det er ikke mange spil der kommer på markedet i dag, som ikke har en indbygget mulighed for at gå direkte på nettet og spille mod folk fra hele verden. Det er simpelthen et must. Desværre er det ofte gamle spil i ny indpakning vi ser. Multiplayer-delen 12 er i langt de fleste tilfælde overflødig og slet ikke gennemtænkt. I betragtning af, at der kommer omkring 2000 ny spil på markedet hvert år 13, er det overraskende få, der vinder anerkendelse hos de kræsne spillere. Man har sammenlignet spilbranchen med filmbranchen, og det kan sagtens lade sig gøre på mange punkter. Men på et punkt er brancherne vidt forskellige. Når en film bliver en succes på verdensplan er det ofte fordi, den er markedsført godt. Det vil et spil aldrig overleve mere end et par dage på. Hvis spillet ikke er godt, så er det næsten lige meget, hvor mange penge, der er blevet brugt på markedsføring 14. Rygtet i spilverdenen går allerede at det er et dårligt spil. Spillet er dødt. Ingen spiller det. Det er en klassiske fortælling om igen; "Nothing to tell, nothing to sell" 15. Hvorfor er det at nogle spil, som tilsyneladende minder 100% om alle de andre spil på markedet, pludselig bliver kæmpe hits? Pga. en god historie. Det er her at online spil kan vise deres styrke. For hvordan sikrer man at spillets historie er den, som spillerne gerne vil have? Man lader dem styre det hele. Ved at lægge alle mulighederne i spillernes hænder, kommer historierne helt af sig selv. Det er derfor, at der er så mange spillere, der føler sig draget af denne type spil. Fordi de selv er med til at opbygge den verden og det miljø, som det hele foregår i. Længere er den ikke. Ikke noget med forsømt barndom eller manglende sociale evner. Det drejer sig om noget så såre simpelt og elementært, som at fortælle historier De mange spillere Om spillerne er der? I allerhøjeste grad. I skrivende stund er der tre store MMORPGs på markedet som konkurrerer om spillerne (eller kunderne om man vil). Det største spil er EverQuest som i øjeblikket har lige over registrede spillere 16. Dernæst kommer spillene Ultima Online og Asheron's Call, der kan mønstre omkring spillere hver. Oven i det kommer et nærmest uendeligt antal af mindre og mere ukendte spil, så den samlede 11 Her en fællesbetegnelse for alle spil, der spilles over Internettet. 12 Multiplayer: Flere spillere, kontra Single Player, én spiller. 13 Kilde: GameDev.net 14 Dette er selvfølgelig en generalisering. Der er undtagelser, men de er meget få. 15 Udtryk populariseret af Karsten Koed fra reklamebureauet Gorm & Larsen & Partners. 16 Kilde: Sony Online Entertainment Service department. Side 7 af 26

9 spillerskare til MMORPGs kommer langt over den første million. Hvis vi ydermere lægger alle spillerne fra de mere actionprægede spil som Unreal Tournament, Quake III og Counter-Strike, oven i dette, vil tallet i stedet være flere millioner. Men de sidstnævnte spil er som regel gratis at spille på nettet, så det er ikke der, den store langsigtede fortjeneste skal findes. Hvis vi i stedet kigger på spillet EverQuest mht. indtjeningsmuligheder, så koster spillet 400 kr. i forretningen. Den første måneds spilletid følger gratis med. Derefter skal man betale 10 dollars om måneden for fortsat at få adgang til spiluniverset. Det giver følgende regnestykke spil á kr. 400,- = kr , månedsbetalinger á 10 dollars i 11 måneder = ca. kr ,- ( dollars) I alt 380 millioner kroner. EverQuest kom ud i slutningen af 1998 og har altså stadig over spillere. Der er vist ingen tvivl om, at man kan tjene penge her. That game is the digital version of crack" 17 Men det er jo selvfølgelig ikke overskud alt sammen. Der er også forbundet enorme udgifter til denne form for spil. For at kunne håndtere denne store masse af spillere, bliver der nødt til at være enorme serverparker 18 strategisk fordelt over hele verden. Og de koster penge at vedligeholde. Mange penge! Den nye forkortelse: P2P Når en gennemsnitlig Internetbruger sætter sig ved sin computer og surfer lidt rundt på nettet og måske checker sin , bruger personen kun en brøkdel af den regnekraft, som hans computer er i besiddelse af. Du kan selv gøre forsøget ved at kigge på ressourceforbruget på din egen computer. Højst sandsynligt vil der stadig være mellem 70-90% ledige ressourcer. Det er jo et frygteligt spild. De fleste opgørelser over Internettet taler om 400 millioner brugere millioner computere som er forbundet med hinanden over Internettet. Tænk på hvilken regnekraft, der ligger gemt her. Hvis vi så tager bare en tiendedel af de brugere, altså 40 millioner, og forbinder deres computere. Samtidig går vi ud fra, at en gennemsnitscomputer rummer en processor på cirka 150 MHz 20 og en harddisk med 200 MB plads ledig. Ja, så har vi en supercomputer med en regnekraft på 6 milliarder 17 En spillers betegnelse af EverQuest. Kilde: EverQuest: the Latest Addiction af Noah Shachtman. Wired.com, 29. july En serverpark: Et stort antal server samlet samme fysiske sted. 19 Kilde: Nua Internet Survey MHz: En million hertz. En enhed som bl.a. benyttes til at beskrive størrelsen på en CPU s clockfrekvens. Altså hvor mange beregninger den kan klare. Side 8 af 26

10 MHz (hvilket er det samme som 6 Peta hertz) og et lagermedie med plads til 8 millioner GB information. At bygge en enkelt computer med samme kapacitet og regnekraft, ville først og fremmest være umuligt, men formentlig også være så dyrt, at det på ingen måde kunne betale sig. Den kraftigste (og dyreste) supercomputer, som er på markedet i øjeblikket er IBM s ACII White, der har en regnekraft på lidt under en hundrededel af ovenstående. Samtidig koster den ca. 110 millioner dollars (ca. 900 millioner kroner) 21. Det er netop det, som har fået et utal af opstartede firmaer (primært i USA) til at udvikle programmer, der kan benytte den føromtalte uudnyttede regnekraft. Man kan næsten ikke undgå at have hørt om Napster, og alt hvad der fulgte i kølvandet på det. Andre vil måske også have hørt om SETI@home eller lignende projekter. Fælles for dem alle er, at de benytter variationer af en teknik, der senere skulle blive kendt som peer-to-peer netværk (P2P). Napster, og mange andre firmaer, har udviklet programmer, som kan hjælpe én med at finde et stykke musik, en videofilm eller andet. Fælles for disse programmer er, at de ikke tilbyder noget indhold. Det eneste de tilbyder er at forbinde brugerne verden over. SETI@home og lignende projekter gør nogenlunde det samme. Men i stedet for at lede efter musikfiler på andre computere, leder de efter ubrugte ressourcer. SETI@home blev verdenskendte allerede dengang de åbnede dørene for første gang. Sammen med millioner af andre mennesker verden over kunne man være med til at hjælpe SETI 22 Instituttet med at lede efter liv i rummet. Man skulle blot downloade et lille program, som kørte i baggrunden eller som screensaver. Programmet downloader bittesmå bider af et optaget radiosignal fra rummet og starter med at lede efter abnormale regelmæssigheder og mønstre i signalet. Denne idé var så tiltalende, at SETI@home nu kan bryste sig af at lidt over 2,7 millioner mennesker verden over har stillet deres computere til rådighed for projektet, og de har nu brugt så meget computer kraft, som en alm. computer ville være lige under år om at levere 23. Mange er blevet så betaget af SETI@home s succes, at de har lavet lignende programmer, som dog ikke søger efter liv i rummet, men benytter den ubrugte regnekraft på noget mere jordnært. Popular Power, United Devices 24 og mange andre firmaer, tilbyder store koncerner (i f.eks. medicinalindustrien) regnekraft i supercomputerklassen. De kan tilbyde at færdigrendere 25 3D- 21 Kilde: Division of Labor af Robert Strohmeyer. ZDNet Smart Business, 15. januar SETI: Search for Extraterrestrial Intelligence. Søgen efter ikke-jordisk liv. 23 Kilde: SETI@homes website. URL: 24 Læs mere om Popular Power på og mere om United Devices på 25 At rendere: At færdiggøre f.eks. en 3D animation så den kan ses i sin fulde længde uden for programmet, som den er blevet skabt i. Side 9 af 26

11 animationer, og udregne komplekse simulationer, alt sammen hurtigere og mange gange billigere end hvad de traditionelle supercomputere kan præstere. Og det er netop det, der gør firmaerne uhyre interessante. Det er en helt ny måde at anskue Internettet på. Brugerne er ikke længere blot nogle, der benytter den service, man stiller til rådighed, men mindst lige så meget nogle man selv, som firma, kan benytte til at optimere den service, man tilbyder. Internettet har fået en helt ny dimension Den store udfordring At kombinere disse to elementer: MMORPG og P2P, er den helt store udfordring, som venter forude. Der er i skrivende stund intet spil på markedet, som benytter et P2P system til at styre deres respektive online-verdener. Der er et par spil på vej, og firmaet Proksim 26, har også udviklet et program, der (efter deres eget udsagn) kan håndtere sådanne systemer. Dog er de spil, samt Proksims program, forholdsvis begrænsede og bedst egnet til små verdener og små projekter (op til 30 spillere samtidig). Det har ikke den helt store interesse, når vi skal lave et spil med plads til over spillere samtidig. Det er helt andre krav sådanne spil stiller: Der skal være en konstant kommunikation mellem spillerne og spiluniverset. Alle informationerne skal være up-to-date. Systemet skal være lukket og sikkert, så spillere der evt. snyder kan holdes ude. Det er vigtigt for at beholde integriteten over for de andre deltagende spillere. Der skal være en eller flere centrale servere med databaser over spillere. De holder styr på at det kun er spillere, som har betalt deres månedlige abonnement, der får adgang. For bedre at kunne forstå det revolutionerende ved disse netværkssystemer, kræver det en lidt mere teknisk forklaring som følger her. Helt firkantet og groft optegnet er der tre forskellige muligheder. Den traditionelle model : En server og en masse klienter. Napster-modellen : En server som formidler kontakten mellem en masse klienter. Gnutella-modellen : Ingen server. Kun klienter. De efterfølgende afsnit behandler modellerne separat og kommer med eksempler på, hvordan de kan bruges eller allerede bliver brugt i forbindelse med MMORPG. 26 Læs mere om firmaet og deres produkter på Side 10 af 26

12 2. - Den traditionelle løsning Alle de online-spil som p.t. er på markedet anvender, hvad vi, i denne sammenhæng, kalder for et traditionelt netværkssystem. En løsning med en eller flere server(e), som brugerne kobler op på (som klienter). Den løsning kaldes, af åbenlyse grunde, for server/klient løsningen. 95% af Internettet er opbygget efter denne model. I forbindelse med Internettet er det ofte anonyme opkald man laver til serverne igennem sin Internet-browser via sin computer (klienten). 27 De store MMORPG, som omtalt før, ligger alle på centrale servere, hvor spillerne så skal logge på for at få adgang. Det har sine klare fordele. I og med at det er et såkaldt lukket system 28 har producenten (og ejeren) af spillet total kontrol over spillet og spillerne, og kan på et hvilket som helst givent tidspunkt lukke spillet eller smide spillere, der ikke opfører sig ordentligt, ud. For spillerne har det den fordel, at de altid kan være sikre på, at verdenen er der, som da de forlod den Sikkerheden Der er altså en meget stor sikkerhed forbundet med brugen af denne løsning. Det er meget svært for en hacker at bryde ind i systemet og overtage kontrollen med dele af spillet, som ellers er forbeholdt administratorerne. På den måde sikrer man også spillets kvalitet for spillerne. Der er stor kontinuitet i spiloplevelsen. Ydermere er det meget nemt for producenten at ændre på spiluniverset og/eller at tilføje delelementer. Det kan gøres on the fly 29 og kræver ikke en lukning af systemet. Det gør at producenten løbende kan videreudvikle universet for at fastholde spillerne. På den måde forlænges spillets levetid betydeligt. I mange tilfælde har de mest spillede onlinespil haft en levetid på langt over 2 år, hvilket er helt ekstraordinært inden for computerspils-branchen. Almindelige spil har normalt en levetid på 3-6 måneder, førend at det bliver sat ned i pris eller givet gratis væk i forbindelse med køb af et andet spil En Internet-browser er vel nok det bedste eksempel på et klient program. 28 Lukket system, ment på den måde at man skal have lov af udbyderen af spillet til at deltage. 29 On the fly : I forbindelse med computerrelaterede emner, betyder det at noget ændres eller tilføjes dynamisk. 30 Det er vel og mærke kun de succesfulde spil der her snakkes om. De mindre succesfulde har en levetid, som er betydeligt kortere. Side 11 af 26

13 2.2 - Opbygningen Hvis vi kigger nærmere på figur 1 kan vi få et billede af hvordan et traditionelt system typisk er opbygget. Illustration: Simon Larsen. Copyright Figur 1: Den traditionelle løsning med en eller flere server(e), hvor brugerne (klienterne) logger på. Et antal servere står samlet forskellige steder fordelt i hele verden. I EverQuests tilfælde er der placeret 22 selvejende serverparker rundt om i verden, som hver indeholder et uvist antal servere 31. De forskellige serverklynger (eller serverparker) udgør hver deres del af det, i mange tilfælde, meget omfattende spilunivers. At der skal anvendes mange servere skyldes, at de servere som p.t. er på markedet, enkeltvis ikke kan understøtte mere end brugere samtidig 32. Og da de fleste af spillene som tidligere nævnt rummer flere hundredetusinde spillere er producenten nødsaget til at stille et stort antal servere til rådighed. Dog kan man til den økonomibeviste læser oplyse, at det er uhyre sjældent at alle spillere fra EverQuest er online samtidig. Selv i meget belastede perioder kommer antallet aldrig over Men stadig er det et tal som kræver et stort antal servere. Rent praktisk fungerer det på den måde, at spilleren starter sit spil på sin egen computer (herefter: klienten), og påbegynder loginprocessen. Klienten tager kontakt til den nærmeste serverklynge, og sender en forespørgsel af sted til serverne. Serverne checker i deres databaser over samtlige registrerede spillere, og hvis spilleren ellers har betalt sit abonnement og findes i databasen over 31 Kilde: Dansk spilindustri vokser af Rikke Sternberg. Computerworld, 23. februar Dette forholdsvis lave tal skyldes at onlinespil kræver konstant kommunikation mellem server og klient, for at hindre at informationer går tabt. Modsat en webserver, hvor en bruger (klient) godt kan forholde sig passivt i flere minutter af gangen. Kilde til antallet: Taking the Internet by Storm. Game -Developer.com, Side 12 af 26

14 aktive spillere, giver serveren tilladelse til at logge på spiluniverset. I virkeligheden tager denne proces ikke mere end et par sekunder og foregår i baggrunden uden for brugerens indflydelse. Eksemplet her viser tydeligt, hvem det er der har magten og kontrollen over spillet. Det er muligt at den spiller som i eksemplet er i gang med at logge på, er den største kriger i universet og spreder skræk og advarsel hvorend han går, men skulle han overtræde de skrevne eller uskrevne regler der findes for spillet, kan han på et hvilket som helst tidspunkt blive bortvist, og fuldstændig miste muligheden for at vende tilbage De store udgifter Ulempen er, at man som producent skal stille et stort antal servere til rådighed, da det er vigtigt at holde universet lukket, så uvedkommende ikke kommer ind. Serverpladsen kan evt. lejes, dog bringer det ikke omkostningerne ned på lang sigt. Ydermere skal der hyres et antal systemteknikere, som konstant (døgnet rundt) overvåger systemet og sørger for, at det kører som det skal, for hvis serverne går ned har ingen adgang til onlineuniverset. De føromtalte 380 millioner kroner i omsætning fra EverQuest (side 8) får hurtigt ben at gå på. Et brancheskøn 33 peger på at spillet koster et sted mellem millioner kroner at vedligeholde om året. Og det er vel og mærke helt uden de udgifter, der har været i forbindelse med udviklingen, etablering (køb af hardware) og markedsføringen af spillet. Selvom det uden tvivl alt i alt er den sikreste løsning, er det netop de høje vedligeholdelsesomkostninger, som har fået spiludviklere til at se nærmere på de to efterfølgende modeller: Napstermodellen og Gnutella-modellen. 33 Kilde: GameDev.net Side 13 af 26

15 3. - Napster-modellen Den næste model vi skal kigge nærmere på er Napster-modellen, opkaldt efter det amerikanske firma Napster, som i mange år har givet pladebranchen søvnløse nætter. Napster blev verdenskendt, da den samlede amerikanske pladebranche, med bandet Metallica i spidsen, gik til frontalangreb og krævede erstatninger i milliard klassen for den tabte fortjeneste de mente, Napster havde forsaget i kraft af deres program. Et program som gjorde det muligt at udveksle musikfiler verden over på en let og gratis måde. Illustration: Simon Larsen. Copyright Figur 2: Napster modellen, hvor en server formidler kontakten mellem klienterne. Figur 2 viser hvordan Napster-modellen i grove træk fungerer. For at kunne deltage i systemet skal brugeren først downloade et lille program, som installeres på vedkommendes computer. Efterfølgende logger man på netværket, og alle de musikfiler man har liggende på sin computer, bliver indekseret af hovedcomputeren (som i denne model er illustreret af den centralt placerede server), og vedkommendes computer er nu en del af netværket. Den nyankomne bruger kan nu søge på hele netværket efter ønskede musikfiler. Søgningen går gennem den centralt placerede server (1), som kalder til alle de tilkoblede computere (2). De computere, der har filen liggende melder tilbage og brugeren vælger den ønskede computer efter kriterier, som han fastsætter. Derefter skabes direkte kontakt mellem brugerens computer og den computer som, har den ønskede musikfil (3), og udvekslingen er i gang. Uhyre simpelt og uhyre effektivt. Side 14 af 26

16 På den centrale server ligger der altså intet materiale. Alt er placeret på de computere, som deltager i netværket, og udvekslingen sker ikke gennem serveren, det er kun søgningen, der går gennem Napsters server. 3.1 Napster-modellen og MMORPG Modellen kan uden større problemer implementeres i et MMORPG 34. I stedet for at udveksle musikfiler kan modellen bruges til at udveksle ubrugte ressourcer. Dette skulle foregå i baggrunden uden den enkelte brugers kontrol. Når en spiller for første gang loggede på spiluniverset, skulle han oplyse, hvilken computer han er i besiddelse af. Både hvor meget RAM, harddiskplads og hvilken processorer computeren indeholder. Al denne information skulle efterfølgende registreres på en central server, hvor informationer om alle spillernes computere blev samlet. Informationerne vil derefter kunne anvendes, når serverne kom under pres, og har brug for mere regnekraft. Serveren kalder alle de nærmeste computere (med nærmeste computere, menes de(n) computere med det laveste ping 35 ) og benytter derefter de computere med flest frie ressourcer til at overkomme den ophobede arbejdsbyrde. Dette kan i teorien gøres på meget få hundrededele af et sekund, hvilket også er nødvendigt for at det overhovedet er en fordel at anvende en sådan model De sparede servere Ved at sætte sit online-univers op med Napster-modellen, kan antallet af nødvendige servere bringes betydeligt ned. Serverne er ikke længere begrænsede til kun at kunne håndtere de føromtalte brugere samtidig, men kan i stedet nu fordele de ressourcekrævende opgaver ud på de computere, som deltager i netværket. Hvor mange servere man reelt kan spare væk ved denne metode er svært at sige. Det kommer til dels an på, hvor mange spillere, der deltager i spiluniverset, og dels hvilken computer den enkelte spiller stiller til rådighed for netværket. Men 50-66% af serverne skulle gerne kunne spares væk ved modellen Selvfølgelig skal modellen omprogrammeres, men systemets opbygning og grundstruktur kan sagtens anvendes. 35 Ping betyder få opmærksomhed fra eller check tilstedeværelsen af en anden enhed. Ping sender en lille pakke på 8 byte til en given adresse og venter derefter på svar. Jo hurtigere pakken kommer tilbage, jo lavere ping. Computerudtrykket udspringer fra ubådens lignende metode, når den søger efter andre skibe ved hjælp af sin sonar og den karakteristiske ping lyd. 36 Dette tal er forfatterens skøn, og vel og mærke kun et skøn. Side 15 af 26

17 Det er bestemt også et antal som, skal tages seriøst når man tager prisen af en gennemsnitsserver i betragtning Distribueret univers Modellen bliver rigtig spændende, når man distribuerer spiluniversets dele ud på de forskellige deltagende computere, så man ligesom firmaet Napster ikke selv har noget liggende, men det er de enkelte computere, der deltager i netværket som tilsammen danner universet med hver deres lille brik. Modellen kan også vendes på hovedet, så at sige, hvor det i stedet er den enkelte brugers computer, som spørger efter hjælp gennem netværket. På den måde kan man sikre at alle kan deltage på lige vilkår. Dem med meget computerkraft deler med dem, der ikke har så meget, og på den måde sikrer man, at alle kan tage del i det online-univers, man har skabt. Det bringer dog ikke antallet af nødvendige servere ned, men yder blot en service overfor spillerne Sikkerhed og risici Det er ikke længere et 100% lukket system, som server/klient modellen, derimod et system, hvor den enkelte computer bliver en bærende del af konstruktionen. Sikkerheden sænkes samtidig med at netværket åbnes. Selvom metoden åbner for helt nye anvendelsesmuligheder, åbner den også for individer med skjulte dagsordner. Der kan opstå sikkerhedsmæssige problemer, hvis man vælger at distribuere hele universet ud på de alle deltagende computere. Spillere kan tvinge sig adgang til de filer, der styrer den del af universet, som de ligger inde med og ændre i dem. Dog vil det kunne spores forholdsvist hurtige gennem en scanningsproces af spillerens installationsfiler, når denne logger på netværket. Modellen kan tilmed blive meget svag, hvis det kun er folk med dårlige eller middelmådige computere som deltager. Hvis brugerne med de kraftige computere logger af for en stund eller helt bliver væk, mærkes det gennem hele netværket. Netværket er, som man siger, ikke stærkere end sit svageste led. Side 16 af 26

18 4. - Gnutella-modellen Den sidste model vi skal kigge på er Gnutella-modellen, opkaldt efter NullSofts 37 program Gnutella. Historisk set skulle dette program aldrig have set dagens lys. Da det blev lanceret kom der ganske få timer efter en ordre ovenfra om at stoppe distributionen. AOL var simpelthen bange for at pladeindustrien skulle gå efter dem, når den var færdig med Napster. Men skaden var sket. Programmet havde ligget tilgængeligt på Internettet og var blevet spredt for alle vinde. Verden over var programmører begyndt på reverse-engineering 38 af programmet og i løbet af meget få dage/uger var der et hav af forskellige kloner på markedet. Selvom Napster er det firma, som står midt i skudilden er potentialet i Gnutella langt, langt større. Her er man ikke begrænset til musikfiler, men kan udveksle film, HTML-sider, dokumenter, programmer, osv. Systemet kan tilmed ikke lukkes ned (se side 18). Illustration: Simon Larsen. Copyright Figur 3: Gnutella-modellen. Ingen server, kun klienter. Figur 3 viser et, om end fortegnet, billede af hvordan systemet fungerer. En klient logger på netværket via et downloadet program (på samme måde som i eksemplet med Napster) og får derefter rollen som servent (server og klient på samme tid). Serventen bliver forbundet til 3-8 af de nærmeste 39 computere. Brugeren kan nu udføre sin søgning, der så bliver sendt videre til de computere, som er tættest på. Hvis disse computere ikke ligger inde med det søgningen efterspørger 37 En selskab under America Online (AOL, nu AOL Time Warner), der er bedst kendt for deres MP3 afspiller WinAmp. 38 Reverse-engineering: Amerikansk udtryk: Man tager et færdigt produkt og arbejder så baglæns for at finde frem til grundstenene og opbygger derefter sit eget produkt. 39 Nærmeste computere: se side 15. Side 17 af 26

19 sender de søgningen videre til deres nærmeste computere. Sådan bliver det ved indtil, en eller flere computere melder tilbage med succesfuldt resultat. Forbindelsen bliver derefter skabt direkte mellem de to computere, og overførslen påbegynder. Det unikke ved Gnutella- modellen er, at der ingen server er overhovedet. Systemet ville fungere upåklageligt selvom man fjernede 99,9% af de computere, der var i netværket. De resterende ville stadig kunne fungere sammen 40. Der er ingen start og ingen slutning på netværket. Der et intet fast knudepunkt og ingen fast server, som styrer noget. Gnutella-entusiaster ynder da også at sige Gnutella will never die og andre mere eller mindre stuerene slogans Gnutella-modellen og MMORPG Modellen vil også kunne benyttes i forbindelse med online-spil. Spiluniverset vil blive fordelt på alle computerne, som deltager i netværket. De ligger alle inde med deres lille del af det samlede univers. Der er ingen server i dette system, alt er decentraliseret, og styres 100% af spillerne selv. Men for at få det til at lykkes ordentligt, er det nødvendigt at flere computere ligger inde med samme del(e) af universet. Det nytter jo ikke noget at et hjørne af universet forsvinder blot fordi at en enkelt computer logger af for en stund. En mulig løsning på dette problem ville være at producenten opstillede et par kraftige computere som altid skulle være tændt og på den måde fungerede, som en slags backup. Dog kan det være svært at identificere disse computere da Gnutella-systemet netop er så decentraliseret og autonomt at det i princippet ikke skelner mellem computerne, og derfor ikke ser disse kraftige computere som andet en almindelige deltagere i netværket, og ser det ikke nødvendigt at sende alle informationerne til dem Plads til alle Det smukke ved Gnutella-modellen, om man vil, er at alle i teorien kan deltage. Der er intet krav til brugernes computerkraft fra netværkets side. Vi kan med dette i mente opsætte følgende devise: Computer A bliver logget på netværket, og bliver en del af massen. Netværket har nu fået A mere regnekraft at gøre godt med. Computer A skal bruge X Regnekraft for at kunne deltage på lige fod med de andre computere i netværket. Men A Regnekraft er lige blevet tilføjet med Computer A, og det samlede netværk skulle derfor kunne håndtere de ressourcemæssige krav som Computer A stiller. 40 Om end det vil kunne mærkes ud fra resultaterne af søgningerne. Side 18 af 26

20 Huller i sikkerheden Gnutella er uden tvivl modellen med de fleste ubesvarede spørgsmål omkring sikkerheden. I og med at alle computerne i netværket er netværket, åbner det for mulige huller i den helt grundlæggende konstruktion. De enkelte brugere vil have dele af enten spiluniverset eller andre vitale filer liggende lokalt på deres computer, og en person med den rigtige viden vil kunne ændre i disse og dermed bringe fordele til sig selv, som ikke var tiltænkt. En hacker kan derfor udøve sin egen kontrol over systemet og kan, hvis nok spillere følger ham, overtage systemet helt. Hvis hackeren kan få folk (frivilligt eller ved hjælp af andre metoder) til at downloade nogle filer, som giver ham kontrollen over spillet, vil han i sidste ende være ejer af spillet Praktiske begrænsninger Gnutella modellen er uden tvivl den mest decentrale tilgang til et netværk, som skal understøtte et onlinespil. Selv om ulemperne mht. sikkerheden ikke er til at overse, så viser modellen sin styrke på den økonomiske side. Fra producentens side skal der praktisk talt ikke investeres i hardware til kørsel af spillet. Alt hardware kommer med brugerne, og det betyder, at et sådan netværk, opbygget på den rigtige måde kan blive uendeligt. Der er i teorien ingen grænser for hvor mange computere der kan koble op på spillets netværk og deltage, jf. den tidligere opstillede devise (side 18). Men en ting er selvfølgelig teori og noget andet er praksis. I virkeligheden ville et verdensomspændende netværk opstillet med Gnutella-modellen have store problemer med at formidle de spilmæssige informationer til alle de deltagende computere. Tiden det tager for et vigtigt stykke data at nå fra New York til Tokyo, og undervejs underrette alle de computere den kommer i kontakt med, er pga. nutidens tekniske begrænsninger for lang til, at beskeden stadig er relevant når den når frem. Eksempel: To spillere står og snakker sammen i spillet, i kraft af deres avatarer 41. Den ene spiller sidder fysisk i New York og den anden i Tokyo. En fare truer spilleren i Tokyo og spilleren i New York vil advare ham, men da beskeden er så lang tid undervejs, vil skaden muligvis allerede være sket før advarslen når frem. Denne begrænsning eksister ikke i forbindelse med server/klient modellen, hvor en sådan besked ville blive sendt direkte fra spilleren i New York til serveren og derfra direkte videre til spilleren i Tokyo. 41 Avatar: En grafisk repræsentation af den fysiske spiller i det virtuelle univers, hvor spillet foregår. Side 19 af 26