SERVICEERHVERV. 2003: november Befolkningens brug af internet 2. halvår Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning"

Transkript

1 SERVICEERHVERV 2003: november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet i hjemmet eller på arbejdet. 44 pct. har deres internetopkobling i hjemmet i form af bredbånd. 31 pct. af de, som har brugt internettet inden for det sidste år, har haft computervirus og 60 pct. af de, der har brugt internettet inden for den sidste måned, har opdateret deres virusprogram. Blot 12 pct. er ved køb af pc/internet blevet vejledt om, hvordan de rydder op efter virusangreb. Hyppigheden i brug af internettet er uændret i 2. halvår pct. af befolkningen benytter internettet ugentligt og 41 pct. dagligt. Der er 26 pct. af de, som har benyttet internettet, som har handlet via internettet inden for den sidste måned. Statistikken beskriver befolkningens adgang til og brug af internettet i 2. halvår 2003, fordelt på forskellige baggrundsvariable. Data er indsamlet ved telefoninterviews af ca personer i hver af månederne juli, august, september og oktober Indledning Otte ud af ti har adgang til internet Flere hurtige opkoblinger Seks ud af ti har modtaget undervisning To ud af ti er blevet vejledt om håndtering af mistænkelig Otte ud af ti bruger it-sikkerhedsprodukter Seks ud af ti opdaterede virus program sidste måned Hver fjerde e-handlede sidste måned Der er 81 pct. af befolkningen som i 2. halvår 2003 har adgang til internet fra deres hjem eller arbejdsplads. Dette er en stigning i forhold til 1. halvår 2003, hvor det var 77 pct. Stigningen skal findes blandt de som har adgang til internet i hjemmet. Bredbånd bliver fortsat mere udbredt, men det er dog fortsat i 2. halvår 2003 telefonmodem, som er den mest udbredte form for internetopkobling i hjemmet, med 52 pct. Der er 44 pct. der har deres opkobling til internettet i form af bredbånd. Der er 59 pct. af befolkningen, som har modtaget undervisning i brug af computer. 84 pct. af befolkningen har prøvet at åbne et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og 67 pct. har brugt kopier-sæt ind. 18 pct. er ved køb af pc/internet blevet vejledt om, hvordan de skal håndtere mistænkelig pct. er blevet vejledt om at tage backup, om at installere virusprogrammer og om at sikre at pc en ikke anvendes af uønskede personer. Kun 12 pct. er blevet vejledt om at rydde op på pc en efter, at den er blevet inficeret med virus. Der er 78 pct. af de som har pc/internet i hjemmet som bruger sikkerhedsprodukter. 91 pct. nævner, at årsagen til ikke at bruge sikkerhedsprodukter er, at der ikke er ét sted, hvor man kan finde fyldestgørende oplysninger og 87 pct. at det er svært at installere programmerne. 6 pct. nævner, at installationsmaterialet er for svært at læse. Af de, som har brugt internettet inden for de sidste 12 måneder, har 31 pct. oplevet computervirus, 10 pct. tab af data og 7 pct. har haft problemer med en diskette/cdrom inficeret med virus. Af de som har brugt internettet inden for den sidste måned, har 60 pct. opdateret virusprogram, 38 pct. har jævnligt taget backup af vigtige filer og 20 pct. har installeret virusprogram. I 2. halvår 2003 var 63 pct. af befolkningen koblet på internettet mindst en gang om ugen, og 41 pct. dagligt. De private formål som flest bruger internettet til er relateret

2 2 2003:66 til at søge information/benytte on-line services og kommunikere. 26 pct. af de, som har benyttet internettet, har handlet via internettet inden for den sidste måned. Motiver og barrierer for e-handel 30 pct. nævner at spare penge som vigtigste motiv til at handle via internettet, 29 pct. at de e-handler for at spare tid og 22 pct. at det er fordi det er nemmere at finde de ønskede varer. Som den vigtigste barriere for at handle via internettet nævner 29 pct. at de ønsker at handle personligt, 28 pct. at de ikke har brug for det og 27 pct. nævner at de er bekymret for sikkerheden ved betaling. 2. Adgang til internet Otte ud af ti har adgang til internettet Syv ud af ti har adgang i hjemmet Figur 1. I 2. halvår 2003 har 81 pct. af befolkningen adgang til internet i hjemmet eller på arbejdspladsen. Dette er en stigning i forhold til 1. halvår 2003, hvor det var 77 pct. som havde adgang til internet. Når der her tales om arbejdspladsen, indbefatter dette også uddannelsessteder. Stigningen i andelen som har adgang til internet skal findes blandt de som har adgang fra hjemmet. I 2. halvår 2003 er der 73 pct. som har adgang til internet i hjemmet og 53 pct. på deres arbejdsplads. I 1. halvår 2003 var der 70 pct. som har adgang til internettet i deres hjem. Andelen der har adgang på deres arbejdsplads er derimod uændret i forhold til 1. halvår Adgang til internettet i hjemmet eller på arbejdspladsen 2. halvår 2003 Mand Kvinde år år år år Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Pct. Flere mænd end kvinder har adgang Lidt flere mænd har adgang til internet end kvinder. I 2. halvår 2003 er der 79 pct. af kvinderne, som har adgang til internet i hjemmet eller på arbejdet og 83 pct. af mændene. Det var 76 pct. af kvinderne som i 1. halvår 2003 havde adgang til internet. Andelen af mænd med adgang til internet var 77 pct. i 1. halvår Forskellen mellem de to køn er størst ved adgang til internet i hjemmet, hvor 71 pct., af kvinderne har adgang mod 75 pct. af mændene.

3 2003:66 3 Hver anden af de årige har adgang til internet Syv ud af ti med en grundskole uddannelse har adgang til internet Tre ud af fire arbejdere har adgang til internet Stor udvikling i opkoblingsform Figur 2. Andelen af de årige som har adgang til internet fortsætter med at stige, og i 2. halvår 2003 er der her 50 pct. som har adgang til internet, mod 44 pct. i 1. halvår 2003 og 38 pct. i De åriges og åriges andele er også steget og er i 2. halvår 2003 på henholdsvis 89 pct. og 86 pct. Det er dog fortsat de årige der har den højeste andel med 95 pct. som har adgang til internet, hvilket er uændret i forhold til 1. halvår 2003 og I gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse, er andelen med adgang til internet 69 pct. i 2. halvår Med 93 pct. er andelen af personer med en videregående uddannelse, som har adgang til internet, den højeste. 96 pct. af funktionærerne og 95 pct. af de studerende har adgang til internettet i 2. halvår De selvstændige har ligeledes en høj andel med adgang til internet, nemlig 90 pct. Blandt arbejdere er der 75 pct. som har adgang til internet i 2. halvår 2003, og blandt de uden for erhverv er det 51 pct. Der er fortsat en kraftig udvikling i udbredelsen af mere avancerede former for opkobling til internettet i hjemmet, og tilsvarende fald i de mere langsomme forbindelser. Der er dog fortsat flest, der har disse. I 2. halvår 2003 et der 52 pct. som har deres opkobling til internet i hjemmet ved et telefonmodem, mod henholdsvis 58 pct. i 1. halvår 2003, 70 pct. i 2002 og 87 pct. i Former for opkobling til internet i hjemmet 2. halvår 2003 Bredbånd i øvrigt Andet Telefonmodem, analog eller ISDN ADSL Fire ud af ni har bredbånd I 2. halvår 2003 har 44 pct. deres internetopkobling i form af bredbånd. Der er 30 pct. som har ADSL og 13 pct. som har kabel tv. Det er især udbredelsen af ADSL som har fået andelen med bredbånd til at stige. I 1. halvår 2003 var det 26 pct. som havde ADSL, i 2002 var der 16 pct. og i 2001 var det 7 pct. 3. Computerkompetencer Tre ud af ti bruger computer, men har aldrig modtaget undervisning Seks ud af ti årige har modtaget undervisning 89 pct. af befolkningen har prøvet at bruge en computer. Der er samtidig 59 pct. af befolkningen, som har modtaget undervisning i brug af computer, 13 pct. har modtaget undervisning inden for det sidste år og 46 pct. for mere end et år siden. Der er 29 pct., som bruger computer, men som aldrig har modtaget undervisning. 67 pct. af de årige har modtaget undervisning i brug af computer. Andelen der har modtaget undervisning aftager kun langsomt med alderen men blandt de årige er der 43 pct. som har modtaget undervisning. Andelen der bruger computer, men som ikke har modtaget undervisning er størst blandt de årige, med 34 pct.

4 4 2003:66 Fire ud af ni selvstændige har aldrig modtaget undervisning Figur 3. Der er 71 pct. af funktionærerne og 64 pct. af de studerende, som har modtaget undervisning i brug af computer. Til sammenligning har 42 pct. af de selvstændige og 46 pct. af de uden for erhverv modtaget undervisning. 44 pct. af de selvstændige har aldrig modtaget undervisning, og 14 pct. bruger ikke computer. Undervisning i brug af computer 2. halvår 2003 Pct Modtaget undervisning inden for det sidste år Modtaget undervisning for mere end et år siden Ingen undervisning Bruger ikke computer Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv To ud af ti har oprettet en hjemmeside Flest studerende og funktionærer har prøvet at bruge de forskellige ting på en computer Figur 4. Der er 84 pct. af befolkningen som har åbnet et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og 67 pct. har brugt kopier-sæt ind i et dokument. 64 pct. har brugt regneark til almindelige udregninger, 48 pct. har flettet breve eller labels fra en forsendelsesliste og 20 pct. har oprettet en hjemmeside og 19 pct. har programmeret. Figur 4 nedenfor viser at funktionærerne og de studerende har høje andele ved alle de forskellige former for brug af en computer. De selvstændiges, gruppen uden for erhverv og arbejdernes andele alle er lavere end hele befolkningens ved alle de forskellige former for brug af en computer. Former for brug af computer 2. halvår Pct. Åbne program Kopiere fil Bruge "kopier - sæt ind" Bruge regneark til alm. udregninger Flette breve Oprette hjemmeside Programmere Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv 4. E-sikkerhed En vigtig faktor for udbredelsen af adgang til og benyttelse af internettet i hjemmene er e-sikkerhed. Om befolkningen føler, at det er sikkert at have og bruge, og at de har den viden, de behøver for at kunne beskytte sig mod sikkerhedsproblemer i forbindelse med brug af internet, samt at kunne rydde op når sikkerhedsproblemer opstår.

5 2003:66 5 En ud af ti er vejledt om oprydning efter virus Særligt de selvstændige og funktionærerne modtager vejledning Figur 5. Der er 18 pct., af de som har pc eller internet i hjemmet, der ved anskaffelsen er blevet vejledt om, hvorledes de skal håndtere mistænkelig pct. er blevet vejledt om, hvordan de tager backup, hvordan virusprogrammer installeres samt hvordan de sikrer at pc en ikke anvendes af uønskede personer. Der er kun 12 pct. der er blevet vejledt om, hvorledes der ryddes op på pc en efter at den er blevet inficeret med virus. Figur 5 nedenfor viser hvorledes den vejledning de enkelte har fået ved anskaffelse varierer, når man betragter de forskellige beskæftigelsesgrupper. De selvstændige og funktionærerne har høje andele, der er blevet vejledt ved alle de fem forskellige ting. Her er 22 pct. blevet vejledt om hvorledes de skal forholde sig til mistænkelig , og 15 pct. hvorledes de rydder op på pc en efter, den er blevet inficeret. 26 pct. af de selvstændige har modtaget vejledning om at tage backup. Vejledning ved anskaffelse af pc/internet 2. halvår 2003 Pct Håndtering af mistænkelig Sikring mod anvendelse af uønskede personer Backuptagning Installation af virusprogrammer Oprydning efter virusinfektion Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv 13 pct. af arbejderne er vejledt om håndtering af mistænkelig 78 pct. bruger sikkerhedsprodukter Figur 6. Arbejderne og de uden for erhverv har de laveste andele, der er blevet vejledt om de fem ting ved anskaffelse af pc/internet. Her er henholdsvis 13 pct. og 14 pct. blevet vejledt om, hvordan de skal forholde sig til mistænkelig , og henholdsvis 10 pct. og 8 pct. hvordan de rydder op på pc en efter, den er blevet inficeret. Der er 78 pct. af de, som har pc/internet derhjemme, der bruger sikkerhedsprodukter. Der er flere mænd end kvinder som bruger sikkerhedsprodukter, med henholdsvis 81 pct. og 76 pct. Brug af sikkerhedsprodukter 2. halvår 2003 Pct Ja Nej Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv

6 6 2003:66 Særligt funktionærer og studerende bruger sikkerhedsprodukter Årsager til ikke at bruge sikkerhedsprodukter Figur 7. Figur 6 ovenfor viser andelene der bruger sikkerhedsprodukter for de forskellige beskæftigelsesgrupper. Det er særligt funktionærerne og de studerende som bruger sikkerhedsprodukter, med henholdsvis 84 pct. og 83 pct. Blandt de uden for erhverv og arbejderne er det derimod henholdsvis 66 pct. og 72 pct. som bruger sikkerhedsprodukter. Årsagen til at nogle vælger ikke at bruge sikkerhedsprodukter er især at der ikke er ét sted, hvor man kan finde fyldestgørende oplysninger. Hele 91 pct. af de, som ikke bruger sikkerhedsprodukter nævner dette som en årsag. 87 pct. nævner, at de ikke bruger sikkerhedsprodukter, fordi det er svært at installere programmerne. Blot 6 pct. nævner, at det er fordi installationsmaterialet er for svært at læse. Årsag til at undlade at bruge sikkerhedsprodukter 2. halvår 2003 Pct Materialet er svært at læse Installation er svær Eet sted med fyldestgørende oplysninger mangler Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv En ud af ti af de uden for erhverv synes at materialet er for svært at læse Tre ud af ti har oplevet computervirus Flere mænd oplever sikkerhedsproblemer Særligt de studerende har oplevet tab af data Forskellighed i oplevelsen af sikkerhedsproblemer afspejler forskelle i brug 98 pct. af de studerende, som undlader at bruge sikkerhedsprodukter, nævner at det er fordi der ikke er ét sted, hvor man kan finde fyldestgørende oplysninger, og 96 pct. at installation er for svær. Ingen studerende nævner som årsag at installationsmaterialet er for svært at læse. Der er derimod 10 pct. af de uden for erhverv, som angiver at installationsmaterialet er for svært at læse som årsag, 77 pct. at installation er for svær og 84 pct. at der ikke er ét sted, hvor man kan finde fyldestgørende oplysninger. Der er flere af de, som har brugt internettet inden for de sidste 12 måneder, som har oplevet sikkerhedsproblemer i forbindelse med brugen af internet. Det er særligt computer-virus og tab af data som internetbrugerne har oplevet, med henholdsvis 31 pct. og 10 pct. Der er 7 pct. der har oplevet problemer med en diskette/cd-rom inficeret med virus og 3 pct. der har oplevet uberettiget pengeopkrævning. Der er flere mænd end kvinder, der har oplevet sikkerhedsproblemer i forbindelse med brug af internet. Dette gælder for alle de nævnte former for sikkerhedsproblemer. De studerende har højere andele end befolkningen for alle problemtyperne. Særligt høje andele har de mht. tab af data, med 14 pct., og diskette/cd-rom inficeret med virus med 10 pct. Blandt de uden for erhverv er der 8 pct. som har oplevet tab af data og blandt de selvstændige har 4 pct. oplevet diskette/cd-rom inficeret med virus. Der er forskel på, hvem der oplever de forskellige sikkerhedsproblemer. Forskellene mellem grupperne afspejler forskelle i brug af pc/internet. Mange faktorer spiller ind, både hyppighed i brug, form for brug og naturligvis også grad af sikring.

7 2003:66 7 Figur 8. Sikkerhedsproblemer i forbindelse med brug af internet 2. halvår Pct. Computervirus Svindel med kreditkortbetaling Misbrug af personlige oplysninger Tab af data Uberettiget pengeopkrævning Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Diskette/ CD-rom inficeret med virus Fire ud af ti selvstændige har oplevet virus Seks ud af ti har opdateret virusprogram sidste måned Over halvdelen af de selvstændige tager jævnligt backup En ting alle der bruger internettet kan udsættes for, uanset hvad de bruger internettet til, er computervirus. Blandt beskæftigelsesgrupperne er det særligt de selvstændige som har oplevet virus, med 41 pct., hos de studerende og funktionærerne er det 32 pct. Der er 26 pct. af arbejderne og 28 pct. af de uden for erhverv som har haft computervirus inden for de sidste 12 måneder. Den sikkerhedsforanstaltning som flest har foretaget i forbindelse med internetbrug inden for den sidste måned er, at have brugt hjemmeside med password eller lign., med 64 pct., efterfulgt af 60 pct. der har opdateret virusprogram. 49 pct. har undladt at bruge kreditkort og 45 pct. har undladt at sende fortrolige oplysninger. 38 pct. tager jævnligt backup af vigtige filer og 20 pct. har installeret virusprogram. 18 pct. har installeret en firewall. Særligt studerende og funktionærer bruger hjemmesider med password eller lign., med henholdsvis 74 pct. og 67 pct., mod 48 pct. af arbejderne. De studerendes har lave andele i forhold til befolkningen ved alle foranstaltningerne på nær denne. De selvstændige har derimod generelt høje andele, særlig høj andel har de ved jævnligt backup, med 56 pct. Det er særligt arbejdere og de uden for erhverv der undlader at bruge kreditkort, med henholdsvis 55 pct. og 57 pct., og sende fortrolige oplysninger, med begge 51 pct. 5. Brug af internet Knap to ud af tre på nettet ugentligt Hver tredje kvinde dagligt på nettet Hver femte årig på nettet dagligt Seks ud af ti funktionærer dagligt på nettet I 2. halvår 2003 brugte 63 pct. af befolkningen internettet mindst en gang om ugen, 41 pct. brugte det dagligt. Andelen der bruger internettet jævnligt er uændret i forhold til 1. halvår Der var i 2. halvår pct. af befolkningen, som havde brugt internettet inden for den sidste måned. Flere mænd end kvinder bruger jævnligt internettet. I 2. halvår 2003 var 67 pct. af mændene på internettet mindst en gang om ugen, 47 pct. dagligt. Hos kvinderne er det tilsvarende henholdsvis 58 pct. og 35 pct. Betragtes de forskellige aldersgrupper, er det fortsat de årige, som har den højeste andel som bruger internettet mindst en gang om ugen, med 78 pct., efterfulgt af de årige, med 75 pct. Det er de årige der har den højeste andel af daglige internetbrugere, med 51 pct., efterfulgt af 44 pct. af de årige. Blandt de årige bruger 30 pct. internettet ugentligt, 18 pct. dagligt. 82 pct. af funktionærerne er på internettet ugentligt, 59 pct. dagligt. De studerende og de selvstændige benytter ligeledes hyppigt internettet. Her er henholdsvis 81 pct.

8 8 2003:66 og 66 pct. på internettet ugentligt og henholdsvis 48 pct. og 50 pct. dagligt. Blandt arbejderne er der 45 pct. der bruger internettet ugentligt. Figur 9. Hyppighed i brug af internettet 2. halvår år år år år Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Dagligt Ugentligt Pct. Hvorfra internettet benyttes I 2. halvår 2003 bruger 65 pct. af befolkningen internettet i hjemmet og 34 pct. på arbejdet. 8 pct. af befolkningen bruger internettet på uddannelsessted og 12 pct. fra andre steder. Der er samtidig 27 pct. af befolkningen som i 2. halvår 2003 kun benytter internettet i deres hjem og 5 pct. som kun benytter det på deres arbejde. Mænd benytter internettet mere fra de forskellige steder end kvinder, på nær fra uddannelsessteder. Det er 69 pct. af mændene som bruger internet hjemme, 37 pct. på arbejdet og 14 pct. fra andre steder. 62 pct. af kvinderne bruger internet hjemme, 31 pct. på arbejdet og 9 pct. fra andre steder. Figur 10. Steder hvorfra internettet benyttes 2. halvår Pct Hjemme Arbejde/uddannelsessted Andre steder Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv To ud af ti arbejdere bruger nettet på arbejdet Funktionærerne og de studerende har de højeste andele mht. hvorfra internettet bruges. De studerende har endvidere høje andele af brug fra andre steder. 78 pct. af de studerende bruger internettet hjemme, 59 pct. på deres uddannelsessted og 29 pct. fra andre steder. Blandt funktionærerne er der 80 pct. der benytter internettet hjemme og 69 pct. fra deres arbejde. Der er 53 pct. af arbejderne, der bruger internettet i hjemmet og 21 pct. på arbejdet.

9 2003:66 9 Informationssøgning er det mest udbredte formål med brug af internettet Hver tredje bruger nettet til at læse avis/tidsskrift Figur 11. De formål, som flest benytter internettet til privat er relateret til informationssøgning og on-line services og til kommunikation. Kvinderne har lavere andele end mændene ved alle private formål med brug af internet, dog har de ved kurser og uddannelse lidt højere andele end mændene. 66 pct. har i 2. halvår 2003 benyttet internettet til at søge information og benytte online services. I denne gruppe er det særligt at søge information om varer og tjenester (55 pct.) og adresser eller telefonnumre (52 pct.), som internettet er brugt til. Brug relateret til rejser/overnatninger og til at læse gratis aviser/tidsskrifter nævnes også hyppigt (med henholdsvis 34 pct. og 32 pct.). Private formål som internettet er brugt til indenfor den sidste måned 2. halvår 2003 Pct Kommunikation Informationssøgning og on-line services Køb/salg, bankforretninger Kontakt med offentlige myndigheder Kurser og uddannelse I alt Mænd Kvinder Seks ud af ti benyttede nettet til at kommunikere Fire ud af ti bruger internetbank Fire ud af ti bruger nettet til at have kontakt med offentlige myndigheder 15 pct. brugte nettet til kurser og uddannelse Der var 62 pct. som havde benyttet internettet den seneste måned med det formål at kommunikere. 61 pct. benyttede internettet til at sende og modtage s, hvorimod blot 9 pct. benyttede internettet for at deltage i diskussionsgrupper eller chatte. Der var 5 pct. der brugte internettet til at telefonere eller deltage i videokonference. 48 pct. benyttede internettet med det formål at købe/sælge varer eller tjenester eller ordne bankforretninger. 42 pct. benyttede internettet til at ordne bankforretninger og 18 pct. til at købe eller bestille varer eller tjenester. Kontakt med offentlige myndigheder er ligeledes et formål som mange nævner. I 2. halvår 2003 havde 38 pct. af de, som havde benyttet internettet den seneste måned, benyttet det til dette formål. Det formål, som flest nævner, er at finde informationer på offentlige myndigheders hjemmesider (37 pct.). 15 pct. har benyttet internettet til kurser og uddannelse. I denne gruppe af formål har 11 pct. benyttet internettet til formaliserede uddannelsesmæssige aktiviteter, 6 pct. til efteruddannelseskurser og 4 pct. til andre kurser relateret til beskæftigelse. 6. E-handel I forhold til undersøgelsen i 2002 er der sket en omformulering af spørgsmålet, som bruges til at afdække befolkningens køb af varer og tjenester via internettet. Data for dette er således ikke sammenlignelig med Data for e-handel er målt i forhold til de som har benyttet internettet inden for den sidste måned. Hver fjerde har e-handlet sidste måned I 2. halvår 2003 har 26 pct. af de, som har brugt internettet, købt eller bestilt varer eller tjenester via internettet inden for den sidste måned. Dertil kommer at der er 27 pct. af de, som har brugt internettet sidste måned, som ikke har e-handlet i den periode, men som har e-handlet tidligere. Der er således i 2. halvår pct. af de,

10 :66 som har brugt internettet sidste måned, som har prøvet at e-handle. Dette er uændret i forhold til 1. halvår 2003, der har dog været en stigning i andelen, der har e-handlet i den sidste måned, men med et tilsvarende fald i andelen som har e-handlet tidligere. Tre ud af ti mænd har e-handlet sidste måned Figur 12. Der er flere mænd end kvinder, der handler via internettet. I 1. halvår 2003 har 29 pct. af de mænd, som har brugt internettet, e-handlet inden for den sidste måned, mod 23 pct. af kvinderne. Ses på de, som har foretaget e-handel i alt, ud af de som har brugt internettet sidste måned, da er det 58 pct. af mændene og 48 pct. af kvinderne. Køb af varer/tjenester via internettet i løbet af den sidste måned 2. halvår 2003 Mand Kvinde år år år år Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Pct. Hver tredje årig har e-handlet sidste måned Tre ud af ti med videregående uddannelse har e-handlet sidste måned Særligt de studerende og funktionærerne e-handler De årige har den højeste andel af internetbrugere, som har e-handlet inden for den sidste måned, med 32 pct., 62 pct. har prøvet at e-handle i alt. Hos de årige og årige internetbrugere er det henholdsvis 24 pct. og 23 pct. der har e-handlet sidste måned, og henholdsvis 52 pct. og 48 pct. som har e-handlet i alt. 17 pct. af de årige internetbrugere har e-handlet sidste måned. Det er gruppen af internetbrugere med en videregående uddannelse, der handler mest via internettet. I 2. halvår 2003 havde 29 pct. e-handlet mindst en gang sidste måned, og 57 pct. havde prøvet at foretage e-handel i alt. Til sammenligning havde 26 pct. af internetbrugerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse, e- handlet sidste måned og 50 pct. havde prøvet at e-handle. Andelen af de studerende og funktionærer, der har handlet via internettet mindst en gang i løbet af den sidste måned, er 29 pct. i 2. halvår Hos de studerende og funktionærer, som har brugt internettet i sidste måned, er der henholdsvis 59 pct. og 58 pct. som har prøvet at e-handle. Blandt de selvstændige og de arbejdere, som har brugt internettet, er der henholdsvis 25 pct. og 21 pct., der har e-handlet den sidste måned, og 45 pct. og 43 pct. som har e-handlet.

11 2003:66 11 Vigtigste motiv til at e-handle er at spare penge Figur 13. De tre vigtigste grunde til at foretage e-handel er muligheden for at spare penge, at det er lettere at finde de ønskede varer end i almindelige butikker og muligheden for at spare tid. 30 pct. af de som har handlet via internettet den sidste måned, angiver, at spare penge er den vigtigste grund til at handle via internettet, 29 pct. e-handler for at spare tid, og 22 pct. fordi det er nemmere at finde de ønskede varer. På fjerdepladsen kom at der er et større udbud af varer, med 7 pct. Vigtigste grund til at købe varer/tjenester via internettet 2. halvår 2003 Kan handle hele døgnet Større udbud Andet Tidsbesparelse Lettere at finde de ønskede varer Spare penge Tre ud af ti ønsker at se varen Figur 14. I 2. halvår 2003 er den vigtigste barriere for at handle via internettet et ønske om at se varen, at handle personligt. Denne årsag nævnes af 29 pct. af den del af befolkningen, der havde mulighed for at e-handle, men ikke gjorde det. Den næstmest nævnte årsag til ikke at e-handle, er at de ikke har brug for det, med 28 pct., og endelig nævner 27 pct., at de er bekymret for sikkerheden ved betaling. Vigtigste grund til ikke at købe varer/tjenester via internettet 2. halvår 2003 Andet Bekymret for sikkerheden ved betaling Ønsker at handle personlig/se varen Har ikke brug for det 7. Om undersøgelsen Undersøgelsen foretages i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Formål Formålet med undersøgelsen er at følge udviklingen i den danske befolknings adgang til og brug af internettet.

12 :66 Datagrundlag Undersøgelsen af befolkningens anvendelse af internet i 2. halvår 2003 er baseret på resultaterne fra ca gennemførte telefoninterviews i hver af månederne juli, august, september og oktober Interviewene er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra CPR. Undersøgelsens population er befolkningen i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne), således som den er opgjort i Det Centrale Personregister (CPR). Personer uden registreret bopæl i CPR indgår ikke i undersøgelsen. Familiebegrebet omfatter én eller flere personer i alderen år, der bor i samme bolig og som er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være ét ægtepar eller samlevende par i familien. Opregning Befolkningen Arbejdsplads Statistisk usikkerhed Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter køn, alder, civilstand og bruttoindkomst. Inden for hver gruppe opregnes ved at gange med en personvægt. Personvægten er lig forholdet mellem det samlede antal personer i CPR, der tilhører den betragtede gruppe, og antallet af respondenter i gruppen. Anvendelsen af denne metode korrigerer delvis for skævt bortfald i stikprøven. Når der i undersøgelsen tales om befolkningen, er der tale om befolkningen i alderen år. Arbejdspladsen dækker i artiklen over arbejdsplads eller uddannelsessted med mindre uddannelsessted er nævnt særskilt. Undersøgelsen er baseret på månedlige, tilfældigt udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Denne usikkerhed afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle familier/personer i befolkningen var identiske med hensyn til adgang til og brug af internet, ville en stikprøve af størrelsen 1 i princippet være tilstrækkelig. Jo større forskelle, der er i befolkningens adgang til og brug af internet, jo større en stikprøve er nødvendig for at opnå en lav statistisk usikkerhed på skønnene. Når der udtrækkes en ny tilfældig stikprøve hver måned, kan stikprøverne for hver måned lægges sammen, og den statistiske usikkerhed formindskes. I oversigtstabellen er den statistiske usikkerhed på andelen af familier med adgang til internet i hjemmet og/eller arbejdspladsen/uddannelsesstedet angivet ved konfidensintervaller på 95 pct. Oversigtstabel Den statistiske usikkerhed på skønnene over andelen med adgang til internet i hjemmet eller arbejdspladsen ud af hele befolkningen 2. halvår 2003 I alt 1,3 Beskæftigelse Studerende 2,1 Arbejder 3,4 Funktionær 1,0 Selvstændig 4,1 Uden for erhverv 3,2 Pct. Andelen med adgang til internet i 2. halvår 2003 er estimeret til 81 pct. ± 1,3 pct. Det betyder, at med 95 pct. sikkerhed ligger den faktiske andel af befolkningen med adgang til internettet mellem 80 pct. og 82 pct. Det fremgår af oversigtstabellen, at usikkerheden stiger, når adgangen opgøres efter beskæftigelse. Det samme gør sig gældende med de øvrige opdelinger af befolkningen i forskellige befolkningstyper. Yderligere oplysninger En mere detaljeret statistik om befolkningens brug af internet vil blive publiceret på årsbasis i indeværende serie.

13 2003:66 13 Henvendelse Marlene Rosemarie Madsen (metode), tlf , Lene M. Johansen (tal), tlf , En tilsvarende opgørelse for 1. halvår 2003 er offentliggjort i indeværende serie 2003:29. Tabel 1. Familiernes adgang til pc og internet i hjemmet efter familietype og bruttoindkomst 2. halvår 2003 Adgang til pc i hjemmet Adgang til internettet i hjemmet blandt de familier som har adgang til pc i hjemmet Adgang til internettet i hjemmet blandt hele befolkningen pct. I alt Familietype Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Øvrige Familiens bruttoindkomst kr kr og derover Uoplyst og ved ikke Tabel 2. Befolkningens adgang til internet efter køn, alder, uddannelse, familietype og beskæftigelse 2. halvår 2003 Adgang til internet i alt Adgang i hjemmet og på arbejde Kun adgang i hjemmet Kun adgang på arbejde pct. af hele befolkningen I alt Køn Mand Kvinde Alder år år år år og derover Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Familietype Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Øvrige Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv

14 :66 Tabel 3. Opkoblingstyper i hjemmet 2. halvår 2003 Telefonmodem, analog og ISDN TV set top box/modem Bredbånd ADSL Kabel TV Mobiltelefon, UMTS Andet bredbånd LAN, trådløs eller kabel pct. af dem med internet i hjemmet I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Tabel 4. E-learning undervisning i brug af computer 2. halvår 2003 Har modtaget undervisning inden for det sidste år Har modtaget undervisning for mere end et år siden Har ikke modtaget undervisning Bruger ikke computer pct. af hele befolkningen I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv

15 2003:66 15 Tabel 5. Kvalifikationer i brug af computer 2. halvår 2003 Åbne program Kopiere en fil Bruge kopier sæt ind Bruge regneark til alm. udregninger Flette breve Oprette hjemmeside Programmere pct. af hele befolkningen I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Tabel 6. Sikkerhedsproblemer i forbindelse med brug af internettet inden for det sidste år 2. halvår 2003 Computervirus Svindel ved kreditkortbetaling Misbrug af personlige oplysninger Tab af data Uberettiget pengeopkrævning Diskette/cd- Andre sikkerheds-problemer rom inficeret med virus pct. af dem der har brugt internettet inden for det sidste år I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv

16 :66 Tabel 7. Sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med brug af internettet inden for den sidste måned 2. halvår 2003 Installeret virusprogram Opdateret virusprogram Brugt hjemmeside med password eller lign. Installeret firewall Undladt at bruge kreditkort Undladt at sende fortrolige oplysninger Taget backup af vigtige filer jævnligt Andre sikkerhedsforanstaltninger pct. af dem der har brugt internettet inden for den sidste måned I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Tabel 8. Hyppighed i brug af internettet 2. halvår 2003 I alt Jævnlig brug Daglig brug Ugentlig brug Månedlig brug Mindre end en gang pr. måned Hjemme På arbejde Uddan- nelses- I alt Kun I alt Kun på sted hjemme arbejde Andre steder pct. af hele befolkningen I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv

17 2003:66 17 Tabel 9. Private formål med brug af internet 2. halvår 2003 I alt Mænd Kvinder pct. af hele befolkningen Kommunikation Sende og modtage Telefonere via internettet/videokonference Deltage i diskussionsgrupper (chatte) Informationssøgning og on-line services Søge efter information om varer og tjenester Brug relateret til rejser og overnatninger Lytte til web-radio/se web-tv Spille/downloade gratis spil og musik Læse/downloade gratis aviser/tidsskrifter Søge efter adresse eller telefonnummer Køb/salg, bankforretninger Internetbank Andre finansielle tjenester (fx køb af aktier) Køb/bestilling af varer eller tjenester Salg af varer eller tjenester Kontakt med offentlige myndigheder Finde informationer på offentlige myndigheders hjemmesider Downloade blanketter fra offentlige myndigheder Indsende informationer til offentlige myndigheder Kurser Formaliserede uddannelsesmæssige aktiviteter Efteruddannelseskurser Andre kurser relateret til beskæftigelse Jobsøgning uden for arbejdspladsen Tabel 10. Hyppighed i køb via internettet 2. halvår 2003 Har købt inden for den sidst måned Har tidligere købt Har aldrig købt pct. af dem der har brugt internettet inden for den sidste måned I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv

18 :66 Tabel 11. Motiver til køb af varer/tjenester via internettet 2. halvår 2003 Vigtigste motiv Næstvigtigste motiv pct. af dem der har handlet via internettet den sidste måned I alt Tidsbesparelse Spare penge/lavere priser Lettere at finde de ønskede varer end i almindelige butikker Mindre stressende end i almindelige butikker 1 4 Kan handle på alle tider af døgnet 5 8 Større udbud 7 6 Andet 5 5 Ingen anden grund 38 Tabel 12. Barrierer for køb af varer/tjenester via internettet 2. halvår 2003 Vigtigste barrierer Næstvigtigste barrierer pct. af dem der har adgang til internettet, men aldrig har handlet I alt Ønsker at handle personligt Vane/loyalitet over for butikker/leverandører 1 2 For dyrt 1 0 For lang leveringstid 0 1 Problemer med at være hjemme når varen leveres 0 0 Varer/tjenester findes ikke på internettet 0 0 Bekymret for sikkerheden ved betaling Bekymret for at give personlig oplysninger 2 7 Bekymret for om varen modtages og mulighed for at kunne returnere den 1 2 Bekymret for muligheden for at kunne klage 0 1 Ikke brug for det 28 5 Andet 11 3 Ved ikke 0 0 Ingen anden grund 57

19 2003:66 19

20 :66 SERVICEERHVERV 2003:66 Statistiske Efterretninger ISSN (trykt udgave) ISSN (elektronisk udgave) Abonnement (internet) for 2003: 675,00 kr. Abonnement (papir) for 2003: 900,00 kr. Løssalg: 36,00 kr. Ekspeditionsgebyr: 30 kr. Salg hele døgnet: tlf eller Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø. Tryk: Danmarks Statistiks Trykkeri

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:10 x 25. februar 2004 Befolkningens brug af internet 2003 I 2003 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Fire ud af ti har adgang til internettet

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:27 26. maj 2004 Befolkningens brug af internet 2004 I 2004 har 83 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Næsten hver anden har adgang til internettet via

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2007:42 10. juli 2007 Rettet 31. juli kl. 16. Figur 11 på side 13 er rettet i forhold til oprindelig version Befolkningens brug af internet 2007 Resumé: I 2007

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 12 Udgivet af Danmarks Statistik 24. juni 13 Foto

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen 2012

It-anvendelse i befolkningen 2012 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen - 212 Udgivet af Danmarks Statistik 29. november 212 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:23 30. september 2008. Befolkningens brug af internet 2008. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:23 30. september 2008. Befolkningens brug af internet 2008. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2008:23 30. september 2008 Befolkningens brug af internet 2008 Resumé: 43 pct. af internetbrugerne benytter mobilt internet fx på en café eller i toget. Næsten

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Forbrugerundersøgelse om detailhandel

Forbrugerundersøgelse om detailhandel Forbrugerundersøgelse om detailhandel Introduktion Denne undersøgelse handler om, hvad du oplever og godt kunne tænke dig, når du køber varer i detailhandlen. Undersøgelsen gennemføres for Konkurrence-

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen It-anvendelse i befolkningen - 11 It-anvendelse i befolkningen 11 It-anvendelse i befolkningen - 11 Udgivet af Danmarks Statistik 21. maj 12 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Scanpix Papir-udgave

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Borgernes informationssikkerhed 2014

Borgernes informationssikkerhed 2014 Borgernes informationssikkerhed 2014 Januar 2015 1. Indledning Formålet med denne rapport er at afdække to sider af danskernes forhold til informationssikkerhed. Den ene side handler om, hvilke sikkerhedshændelser

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT - gældende for undervisere August 2009 IT retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg kommunes Skole IT - gældende for undervisere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Skattefrit. Fleksibilitet. Bredbånd. Surf og ring - så meget du vil. Internet til virksomheden. Cybercity. Bredbånd

Skattefrit. Fleksibilitet. Bredbånd. Surf og ring - så meget du vil. Internet til virksomheden. Cybercity. Bredbånd MW 1 Forr til Cybercity brochurere rettet til erhvervslivet, såvel ledelse som ansatte Hjemmearbejdspladser Erhverv for medarbejder og virksomhed & Surf og ring - så meget du vil Skattefrit Internet til

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING Din kontakt med det offentlige starter på nettet www.borger.dk DET OFFENTLIGE BLIVER MERE DIGITALT Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen It-anvendelse i befolkningen 14 It-anvendelse i befolkningen 14 Rettet 28. oktober 14, i forhold til oprindelig version (27. oktober 14). Der er rettet et link under tabel 1 på side 7. Rettelse er markeret

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se de nyeste film og serier med YouSee Play Millioner af

Læs mere

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig Notat Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace E-handlen har længe oplevet en hastig fremgang, og det gælder ikke mindst i julehandlen, når tusinder af danskere skal finde gode gaveidéer eller købe gaver

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted). Brugervilkår og andre gode ting, som du bør vide for at være sikker online. Sikkerhed er alles ansvar En del af IKEA ånden er "jeg gør min del, du gør din del, og sammen gør vi en masse." Dette gælder

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 7:7 9. november 7 Danske s brug af it 7 Resumé: Mangel på ansøgninger er et mere hyppigt problem end for høje lønkrav ved rekruttering af it-specialister. Hver

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Rapport: En målgruppeanalyse af den ældre borger over 60 år i Herning

Rapport: En målgruppeanalyse af den ældre borger over 60 år i Herning Rapport: En målgruppeanalyse af den ældre borger over 60 år i Herning Det erhvervsrelateret Projekt 2012 IVA, Aalborg Vejleder: Volkmar Engerer Kontaktperson (Herning Bibliotekerne): Lisbeth Galtung Sarah

Læs mere

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere