Forvaltning af spil om penge i Danmark
|
|
- Jette Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forvaltning af spil om penge i Danmark Når en gæst kommer til kasinoet i København på hotel Radisson, starter han eller hun med at betale for garderoben og går derefter over til en anden skranke for at betale 80 kroner for en billet. Først efter at gæsten har vist gyldig billed-legitimation og har fulgt personalets venlige opfordring om at kigge op i et af to synlige kameraer over skranken, slippes gæsten ind i spillehallen 1. Dermed ophører overvågningen imidlertid ikke. Spillere ved spil som blackjack, poker og roulette, hvor der er en dealer til at sørge for afviklingen af spillene, er således dels overvåget af dealeren, dels af kontrolleren, som sidder på en ophøjet stol bag dealerne. Hver kontroller holder øje med transaktionerne mellem dealere og spillere ved to spilleborde. I den del af kasinoet, hvor spillemaskinerne er opstillet, og hvor der altså ingen dealere eller kontrollere findes, er overvågningen mindst intens, og der er kun sjældent synligt vagtpersonale til stede. Men ligesom i resten af kasinoet er der også her opsat kameraer, som kan bruges til at følge spillernes bevægelser i de mindste detaljer. I Lov om Spillekasinoer af 1993 (14/10-93) hedder det således: I ethvert spillekasino skal der være installeret apparatur, der gør det muligt samtidigt at foretage videoovervågning af alle vekselkassens transaktioner samt af alle transaktioner i forbindelse med afvikling af alle spil ved spillebordene. De mange kameraer muliggør en intens overvågning, hvor ansat personale - som spillerne ikke kan se - kan zoome ind på ansigter og beklædning og eventuelt undersøge spillerens identitet gennem sammenligninger med data-banker (Dagen 2002):27/11-02). Endelig anvendes elektronisk overvågning til at tjekke, om spillerne har medbragt computere eller lignende udstyr, der på forskellige måder kan anvendes til at forudse resultaterne af spillene. Derfor er der også i den danske lovgivning om kasinoer indføjet en bestemmelse i 8 herom: "Ingen gæster må under besøg i et spillekasino være i besiddelse af apparat til telekommunikation eller med elektronisk kalkulationsprogram". I denne artikel vil jeg beskæftige mig med spil om penge i Danmark og især se på lovgivning og den statslige og private administration af spillene. Overvågningen i kasinoet er et illustrativt udgangspunkt for dette fokus, idet den gennemførte 1 Gæster med måneds- halvårs- eller helårskort skal ikke registreres, men viser blot deres kort i garderoben og går ind. 1
2 overvågning tydeliggør en række juridiske, politiske og kulturelle forhold, som er af største vigtighed for spillernes muligheder og oplevelser. Målet er at beskrive forvaltningen af spilleområdet og at tydeliggøre den kulturelle opfattelse, som forvaltningen af hasardspil foregår indenfor og udtrykker. Dette gøres gennem analyser af lovtekster, administrative tekster, debatter i folketinget og interviews med politikere, administratorer og kommercielle udbydere af spil. Jeg vil altså forsøge at besvare følgende spørgsmål: Hvilke samfundsmæssige forhold er overvågningen en del af, og hvilke forhold er overvågningen med til at skabe og opretholde? Hvilken orden søges etableret på spillestederene, og hvordan forventes spillerne at agere for at passe ind i denne orden? Undersøgelsen er centreret omkring det specifikke spillemiljø i Danmark, men gennem analysen og beskrivelsen heraf, mener jeg at antyde forhold af bredere interesse. Jeg undersøger således forhold mellem spillere, spiludbyder og lovgiver, hvorfor undersøgelsen kan ses som en eksemplificering af de langt mere generelle forhold, som eksisterer og dagligt genskabes mellem borgere, privat marked og stat. Undersøgelsen baserer sig på godt et års feltarbejde i den danske spilleverden. Jeg startede med at interview politikkere og administratorer og undersøge lovtekster og udskrifter fra debatter i folketinget. Dette blev fulgt af godt 10 måneders feltarbejde i kasino, bankohaller, en semi-legal spilleklub samt helt legale spilleklubber. Blandt spillerne interesserede jeg mig især for, hvilke betydninger der lægges i spillene. I denne artikel fokuseres primært på lovgivning og administration af spillet, men enkelte observationer om spillerne inddrages også. Lovgivere, private og statslige udbydere af spil og spillere "Når man nu ved, at mennesker spiller, kan der da ikke være noget forkert i at bringe det ind under sobre, kontrollerede, beskattede og ordentlige forhold", sagde et folketingsmedlem som et argument for indførelsen af kasinoer under den første debat om kasinoer i Politikeren forbinder altså orden og lovlighed med en markedsgørelse og deraf følgende beskatning. Udtalelsen giver dermed præcist udtryk for det forhold, der er mest markeant i administrationen af spilleområdet, nemlig den nære sammenknytning mellem stat og marked samt den måde, dette samarbejde er med til at kontrollere og skabe spillernes muligheder. Overvågningen er et led i denne kontrol, som stat og marked tilsammen udøver over spillerne. 2
3 Når staten giver tilladelse til kasinoer, sker det, som det hedder i loven, under forudsætning af at "den, der ønsker en tilladelse må antages at ville drive spillekasino på fuldt forsvarlig måde" (Lov om spillekasinoer fra 89). Samtidigt med udstedelsen af licensen, overgives altså en magtbeføjelse til at sørge for ordnede forhold på kasinoets område. Staten kunne derfor se ud til at have afgivet noget af sin autoritet til licensindehaveren. Licensen styrker da også den private spiludbyder, bl.a. fordi den sikrer dem mod konkurrerende såkaldt illegalt spil. Endvidere giver kontrollen over området spiludbyderen muligheder for at sikre sig mod spillere, som vil snyde eller på anden uretmæsig måde søger at bemægtige sig stedets penge. Statens magtafgivelse er imidlertid spundet ind i et net af regler og kontrolmuligheder, hvorigennem statens magt i det væsentlige bibeholdes, og endda på en vis måde udvides. Ewald argumenterer for, at sådanne overdragelse af ansvaret og opsynet med bestemte områder er en central del af det, han kalder liberalistiske styreformer. Staten forvalter sin ledelse ved at uddelegere den til mindre enheder - ofte private firmaer -, som skal sørge for "good order and security" i det område, de er ansvarlige for. Ewald bruger overdragelsen af minerettigheder i Frankrig 1810 som eksempel på en ledelsesmåde, der stadig praktiseres: "Et mineselskab var lige så meget et pacificerende foretagende og endda et regionalt koloniserende forehavende, som det var en kommerciel bedrift....disse områder ligger ikke udenfor den offentlige orden, da de opretholder denne orden ved at producere føjelige individer (Ewald I (Gordon 1991):27). Staten kan derfor siges at anvende private firmaer til at skabe kontrol over borgere og områder, som ellers ville være udenfor statens kontrol ((Andersen 1996: Merry 2001; Rose 1999 (1989); Valverde 1998). I det følgende vil jeg undersøge, hvilke typer orden, der etableres på spillestedet, samt hvilke slags føjelige individer, spillerene søges gjort til (se bl.a. Valverde 1996 og Merry 2001 for en analyse af kontrollen af individer gennem kontrol af det rum, de færdes i). Bestræbelserne for at skabe orden indenfor spilleområdet går især på at sikre sig mod to typer af opsætsige individer, nemlig ludomane og kriminelle. Ludomani - selvforvalting og illusion Lovgivere, administratorer, spiludbydere og behandlere udtrykker mange steder bekymring for spillerne, som de søger at beskytte dels mod at blive udnyttet af hensynsløse spiludbydere, dels mod spillerens egen manglende selvkontrol. 3
4 Varetagelsen af spillernes interesser er grundlæggende baseret på en antagelse om, at spillerne er rationelle mennesker, der handler fornuftigt, hvis de gives tilstrækkelige informationer. Det er derfor op til lovgivere, administratorer og spiludbydere, at fremlægge de relvante oplysninger for spillerne, så de kan spille på en fornuftig måde. I diskusionerne om administrationen og lovliggørelsen af spillet optræder imidlertid en kategori af spillere, som tilsyneladende ikke forholder sig rationelt til spillet, nemlig de ludomane. Overvejelser om, hvordan man hjælper de ludomane og forhindrer fænomenet i at brede sig, er vigtige i diskusionerne om administrationen af spilleområdet. Vigtigheden har givetvis noget at gøre med det faktum, at ludomani er et folkeligt emne, som alle danskere kender til gennem mediernes omtale af fænomenet. I debatterne om ludomani forbindes spillet om penge med spillere, som ikke evner at udøve tilstrækkelig selvkontrol og dermed fortaber sig selv og deres besiddelser i spillet. Valverde skriver om en af de grundlæggende holdninger i den moderne liberale verden: "På trods af forskelle i hvad man personligt tillader eller forbyder, opfattes det som en dyd at være i stand til at udøve selvkontrol" (1996:365). Denne højt værdsatte evne italesættes i ludomanidebatten og forbindes med den kontrol, som udøves over spillernes lyster, dels af dem selv, dels af aktører som spiludbyderne og staten, hvis udbud af og kontrol med spil er med til at friste spillerne. Ludomanidebatten rejser spørgsmål om ansvaret for individets handlinger og kontrol over sig selv, når individerne interagerer med institutioner som stat og marked, som på forskellige måder søger at kontrollere og forme dem på bestemte måder. Ved at pege på forhold af generel betydning for mennesker i nutidens samfund rækker ludomanidebatten derfor langt ud over spillemiljøet. Ludomanidebatterne angiver et moralsk og praktisk dilemma for politikere og administratorer. Dilemmaet består kort fortalt i, at politikerne ønsker at sikre spillerne mod at blive udnyttet økonomisk, samtidigt med at staten - enten direkte gennem de statejede spil, eller indirekte gennem statens støtte af de privte spiludbydere - udnytter spillerne økonomisk. Forvaltning af kontrol Ønsket om at sikre spillerne mod deres eget uhæmmede spil kom frem flere gange i Folketingets debat om indførelse af kasinoer i 1989, bl.a. hvor det Radikale Venstres ordfører fortalte om forholdene i Østrig: "Jeg synes, det er værd at påpege, at man i 4
5 Østrig har meget strenge kontrolregler, der f.eks. går ud på, at alle, der går ind i et kasino bliver registreret, at der er krydskontrol mellem de forskellige kasinoer, at f.eks. studerende kun har lov til at komme een gang om året, og at folk, der møder for tit i et spillekasino, får en diskret henvendelse hvorunder man spørger dem, hvor meget de tjener, og om de nu også har råd til at spille, og hvis man finder, at de ikke har det, rationerer man deres kasinobesøg". Kasinoejerne fik i Danmark ikke pligt til at forvalte gæsterne på helt denne måde. Men Folketinget vedtog dog andre tiltag i forhold til en sikring af spillerne. Eksempelvis vedtoges det, at der i uddannelsen af personalet skal indgå lidt psykologi, så personalet vil kunne være bedre til at afgøre, om folk har en problematisk spilleadfærd. Jeg interviewede en spillemaskinehalejer som var opmærksom på problemet med folk, der spillede for meget. Men han mente dog ikke, at der var mange af den slags spillere i hans butik, og så var det endvidere vanskeligt at vide, hvornår en person havde et problem med spillet. Hans politik overfor denne type spillere var altså ikke at gøre noget. Andre spilleklubejere går, som Franz Howits fra Skatteministeriet fortalte, "foran med fanen og forbyder mennesker, der ser ud til at spille for alvorligt, at spille". Men denne omsorg kunne, som Howitz sagde, "skyldes andet end hensynet til spillernes ve og vel, eventuelt hensynet til de andre spillere, som måske ikke ville bryde sig om, at en spiller blokerer 5 maskiner". Der er altså ikke klare regler for, hvordan spiludbyderne skal forholde sig til ludomani. Men flere steder udtrykkes der en forventning om, at spiludbyderne alligevel "af sig selv" samarbejder med myndighederne om en løsning af problemer. I "Spil i fremtiden (Skatteministeriet 2001:82) fremføres det under overskriften, "Selvregulering skaber tillid", at retstilstanden "lægger op til, at de danske hosts [for spil på Internettet] indfører en høj grad af selvregulering. En selvregulering baseret på klare etiske kodeks vil samtidig være det bedste grundlag for et frivilligt samarbejde med myndighederne". Og senere hedder det: "De danske udbydere bør derimod forholde sig bevidst til risikoen for ludomani. En manglende opmærksomhed omkring ludomani kan føre til en kritik af, at danske spiludbydere medvirker til at skabe nye ludomaner" (ibid.: 95). Den skjulte trussel i denne opfordring finder sit modspil i spiludbyderes italesættelser af deres ansvar. Før vedtagelsen af loven om automater, fik de ansvarlige politikere således en del henvendelser - både personlige og officielle fra forskellige interessenter. I et brev til Socialdemokratiets ordfører på området, Jens Vernersen, fra et firma, som sælger spillemaskiner hedder det: "Vi er ikke uenige i 5
6 lovforslagets overordnede målsætninger. Vi har fra virksomhedens etablering utrætteligt talt for, at der skulle herske ordnede forhold i branchen, og at spil af den karakter - som vi er engageret i - skal være baseret på fornøjelse og sociale samvær ". Myndigheder såvel som private udbydere kender og benytter således retorikken om selvforvaltning, ansvar og moral og evner at fremstille sig selv som dydige, ansvarlige mennesker. Skattestyrelsen uddeler en kort skrivelse af psykolog Griffiths, "God praksis i spilindustrien: Tanker og forslag" til alle spiludbydere. Griffith taler for gennemskuelighed i spillet, hvorfor "alle de informationer, spillere kan behøve for at foretage fornuftige valg (som sandsynlighederne for gevinst eller tilbageføringsprocenterne)" skal være tilgængelige. Griffith opfatter spillerne som rationelle aktører, men "Selvom spillere helt klart er ansvarlige for deres eget spil, bør de stadigvæk mindes om behovet for at kontrollere sig selv". Michael Jørsel fra Ringgården, som er et behandlingscenter for ludomani, er enig med Grifith og hævder i et interview med mig, at det vi har behov for indenfor spillemarkedet er "information, information, og information, i nævnte rækkefølge". Den generelle holdning til spillerne er altså, at de er eller bør være rationelt tænkende og selvbestemmende mennesker, som selv forvalter deres spil, men at de kun kan gøre dette, hvis de får tilstrækkelige oplysninger. På linje med dette pålægger politikkerne spiludbydere at hjælpe spillere med en problematisk spilleadfærd. Som en service overfor disse spillere skal kasinoer eksempelvis tilbyde, at de kan blive registreret og udelukket, hvis spilleren selv beder om det: "enhver kan kræve, at et spillekasino efter anmodning registrerer den pågældende med de i 9 a, stk. 1 nævnte identifikationsoplysninger samt med oplysning om, at vedkommende skal afvises ved indgangen til spillekasinoet. Anmodningen, der kan fremsættes såvel skriftligt som ved personlig henvendelse, skal hidrøre fra den pågældende selv... Personer, der er registreret efter reglerne i stk. 1, kan til enhver tid begære registreringen slettet [hvilket har] virkning 8 dage efter spillekasinoets modtagelse af begæringen" I bemærkningerne til loven begrundes fristen på 8 dage: "Baggrunden for, at en begæring om sletning først får virkning på et senere tidspunkt, er at forebygge, at anmodningen om sletning ikke beror på en pludselig indskydelse, men er velovervejet". Folketinget pålægger altså spiludbyderen at hjælpe spillere med at forvalte dem selv, når spillerne ønsker dette. Folketinget er derfor på linje med Griffith i at opfatte spillerne som rationelle, mennesker, der kan 6
7 og må bestemme over sig selv, men som kan have brug for spiludbydernes støtte for at kunne udøve selvkontrol. Forvaltning af illusioner Michael Jørsel fra Center for Ludomani og Leif Mikkelsen fra Venstre fortalte begge i interviews, at der i ulovlige spil på Internettet er blevet målt tilbagebetalingsprocenter på mere end 100 % for nytilkomne spillere. Spillerne oplever således at vinde i starten, og det er med til at fastholde deres interessen for spillet, også når de senere taber. Både Jørsel og Mikkelsen var forargede over, at spillerne på denne måde blev spundet ind i en illusion om at kunne vinde i spil, de reelt ikke vinder i. Andersen fra bevillingsmyndighederne fortalte ligeledes om ulovlige spil, hvor spillere lokkes til at deltage i spil, hvor de reelt ikke har en chance for at vinde, fordi spillet er arrangeret til spiludbydernes fordel. Både behandleren Jørsel, politikeren Mikkelsen og politimanden Andersen beskriver således det ulovlige spil som funderet i forsøg på at nære spillernes håb om at vinde i spil, som spillerne i det lange løb taber på. De lovlige private og statslige spil er imidlertid baseret på lignende skabelser af illusioner. Dette kan man hævde først og fremmest, fordi spillene favoriserer spiludbyderne, ikke spillerne. Spillerne taber således i det lange løb, uanset om de vælger at deltage i lovlige eller ulovlige spil. Men en anden vigtig grund til at man kan hævde, at de lovlige spiludbydere nærer spillernes illusioner om at kunne vinde, er, at politikere, administratorer og spiludbyderne selv i handlinger og udtalelser viser, at de gør dette. Venstres Leif Mikkelsen kom således af sig selv ind på, at hasardspil bygger på en illusion. Et af hans eksempler var, at når puljen til en trækning blev fordoblet, var der også dobbelt så mange, som spillede, selvom den enkelte spillers mulighed for gevinst halveres. Mikkelsen var altså helt på det rene med, at spiludbyderne skaber illusioner hos spillerne, men så ingen problemer heri, så længe spillet blot foregår på en reglementeret måde, hvor der er sikkerhed for, at gevinsterne udbetales og spillerne oplyses om deres sandsynligheder for gevinst. Denne problematik fremtræder endvidere tydeligt i nogle af de forhandlinger, som er foregået mellem spiludbyderne og politikerne. Før vedtagelsen af den ny lov for reguleringen af automatspil afgav forskellige af de berørte partsindlæg. Dansk Automatbrancheforening skrev: "Foreningen vurderer, at en rimelig beskatning og en lidt højere indsats pr. spil (min kursiv) samlet vil medvirke til at sikre eksistensen af 7
8 et velreguleret hvidt spillemarked, der giver et statsligt provenu på mindst 450 mio. kr. Samtidig undgår man at lukke en række legale spilleaktiviteter, hvilket i sig selv vil bedrage til en effektiv bekæmpelse af det gråsorte marked". Foreningen slår på, at både automatspiludbyderne og staten kan øge provenuet, hvis det blot gøres lovligt at sætte indsatsen pr. spil op. Det ekstra provenu skal selvfølgelig tages et sted fra, og det foreslås indirekte, at det tages fra spillerne. I sådanne diskusioner - som kan genfindes i både politikeres taler og adminstrative tekster om spilleområdet - anskues spillernes villighed til at aflevere penge til spiludbydere og staten som forhold, der kan reguleres bl.a. gennem fastsættelse af indskudets og gevinsternes størrelse. Disse midler opfattes altså som en slags håndtag, politikere og administratorer kan anvende til at skrue op eller ned for spillernes villighed til at spille. Gaver mellem spillere og spiludbyder Gennemsigtigheden af forhold i markedssfæren bygger bl.a. på en adskillelse af kunde og firma. Da kunden ikke har følelsesmæsige eller økonomiske forpligtigelser overfor firmaet kan han eller hun vælge rationelt, altså vælge på måder, hvor der kun tages stilling til pris, kvalitet og lignende relvante forhold. Markedets gennemsigtighed er således en forudsætning for kundens rationelle valg. Det gennemsigtige marked findes imidlertid mere som en model eller et ideal end som en realitet (Carrier 1995; Carrier 1997). I de virkeligt eksisterende forhold mellem firmaer og kunder spiller personlige relationer som tillid og glæde en stor rolle for kundens valg. Firmaer forsøger da også ofte at overskride markedsrelationen til kunden ved bl.a. at give tilbud og gaver til særligt udvalgte kunder (Carrier 1997). Kasinoets anvender også sådanne midler, men deres anvendelse er i særlig grad kontrolleret af lovgivere. I kraft af den stærke kontrol og direkte involvering i kasinoernes håndtering af relationen mellem kunde og firma, bliver lovgivere imidlertid også i særlig grad medansvarlige for kasinoernes praksis. Folketinget besluttede ved indførelsen af kasinoer, at spillerne skulle have en mulighed som de skulle nødes til at anvende - for at give personalet drikkepenge. Men af frygt for at drikkepengene skal kunne anvendes til at købe sig til uretmæssige fordele i spillet - altså at spilleren snyder sammen med personalet valgte man at inddrage drikkepengene i en fælles kasse, troncen, som derefter uddeles til personalet som deres løn. Justitsministeren beroligede politikere, som frygtede en kriminel anvendelse af drikkepengene ved at beskrive systemet på denne måde: "Det 8
9 er ikke sådan, at der gives drikkepenge til den enkelte medarbejder i kasinoet. Det går i en fælles pulje, således at den enkelte højest får 1/100 eller 1/200 af det. Systemet er kendt og afprøvet i udlandet, og selvfølgelig er der kontrol med det. Når disse kasser tømmes om aftenen, så tælles de op og bogføres". Drikkepengene går fra kunden til personalet på en måde, der opleves som anderledes end almindelige betalinger for varer. Drikkepengene ligner gaver ved på en vis måde at være givet frivilligt til mennesker, giveren har lyst til at give noget (Mauss 1997 (1924)). Derfor er drikkepengene med til at overskride og slørre de upersonlige markedsrelationer mellem spiller og spiludbyder (Carrier 1995):59f.). I kasinoet er der opsat skilte, hvor spillerne opfordres til at give drikkepenge, fordi de anvendes til personalets løn. Spillerne gives således et indtryk af, at hvis de ikke afleverer drikkepenge, så vil personalet ikke få løn. Dette er imidlertid ikke et helt sandfærdigt indtryk. Hvor drikkepengene ved tronc-systemets indførelse var bestemt udelukkende for personalet, blev det i 1993 ændret, således at øremærkningen af drikkepengene bortfaldt. Dette skete efter henvendelse fra kasinobranchen, som så et problem i systemet, da det medførte for høje lønninger til personalet. Lovgivere vælger altså at nære spillernes oplevelse af, at drikkepengene er deres direkte betaling til personalet for deres tjenester overfor spilleren, selvom pengene snarere indgår direkte i den almindelige drift af virksomheden. Opsummerende kan man sige, at de illusionsskabende kriminelle spiludbydere anvendes af både politikere, administratorer og spiludbydere som et billede på moralsk anfægtelige forhold, som de lovlige parter selv anvender, og som de derfor så meget desto stærkere har interesse i at lægge afstand til. Sort spil - lovliggørelse og markedsgørelse af spil I Folketingets debatter, i bemærkningerne til lovene og i embedsmændenes udtalelser og tekster om spil rejses spørgsmålet om forbindelserne mellem det ulovlige og det lovlige spil gentagne gange. Alle er interesseret i at modvirke, at ulovlige spil og anden kriminalitet gennemtrænger og bemægtiger sig det lovlige spil. Men omvendt knyttes der også store håb til lovliggørelsen af spil og af kasinoerne, idet dette kan være med til at stoppe det allerede eksisterende kriminelle spil ved at få det ført ind i sikre, markedsgjorte og lovformelige rammer. I Folketingets debatter om indførelsen af kasinoer i 1989 påpegede Christensen fra Kristligt Folkparti - som var det eneste parti, der var direkte 9
10 modstandere af kasinoers indførelse det grundlæggende paradoksale i at argumentere for en lovliggørelse gennem ophævelse af forbud: "Vi medvirker ikke til lovgivning, som har det formål at afskaffe det ulovlige. Det står jo udtrykkeligt i bemærkningerne her, at man vil søge ulovligt spil kanaliseret ind i lovlige rammer. Vi skal ikke lovliggøre noget, bare fordi vi vil have det ulovlige afskaffet". Christensen uddyber med et eksempel: "Vi har et problem, vi har nogle regler, der ikke bliver overholdt. Så må vi hellere afskaffe dem, for at de ikke skal være ulovlige længere. Det ligger på linje med, at sige: Der er altså for mange, der kører for stærkt på vore landeveje; så må vi sætte hastighedsgrænsen op". Christensens pointe er altså, at argumentet om, at man i sig selv gør noget godt ved at ophæve et forbud, ikke holder, fordi der findes forbud, som man gerne vil opretholde. Tilhængerne lægger ikke så meget i dette mere overordnede argument og ser snarere lovliggørelsen som et praktisk, adminstrativ problem, som kan løses gennem passende kontrolforanstaltninger med kasinoet. Det overordnede problem, som Christensen påpeger, genfindes imidlertid i de praktiske og administrative spørgsmål, hvor fladen mellem det lovlige og det ulovlige spil endnu ikke er helt etableret. Leif Mikkelsen fra Venstre anvender således en lignende argumentation, da han i et interview i 2002 med mig overvejer nogle af de problemer, der kan være med, at Tipstjenesten udbyder spil på Internettet. "Man vil godt nok få fat i en del af det grå og sorte marked, som folk ellers ville spille på. Men samtidigt skal man også tænke på, at man lærer folk at spille på nettet. Der er mange, som ikke er vant til at spille på nettet, og ved at udbyde spillet og lære dem, hvordan man gør, er der en risiko for, at de bliver oplært til at spille på det grå marked også... Når de spiller lovligt på Tipstjenestens spil, er de kun et enkelt eller to klik fra det ulovlige spil". Der er altså en prekær grænse mellem lovligt og ulovligt spil, og den søges bl.a. kontrolleret gennem markeds- og lovliggørelse. Grænsen skal dog forvaltes omhyggeligt, således at resultatet ikke bliver en spredning af det ulovlige, men derimod en øget kontrol og orden. Ønsket om effektivt at forhindre kriminalitet i at trænge ind over spilleområdet, er således den direkte årsag til den intensive overvågning, som licensindehaveren pålægges. Falskspil bliver dermed et fælles anliggende for lovgivere og spiludbyder. Men hvor kontrollen over falskspillet i kasinoet for lovgivere primært drejer sig om det principielle i at sørge for lov og orden, handler det for spiludbyderen mere om at sikre sit overskud på forretningen. I den praktiske 10
11 forvaltning af spillet forenes disse to forskellige målsætninger imidlertid forbløffende fint. Lovgivere pålægger således kasinoejeren at bekæmpe falskspil: Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til politiet". Kasinoet skal endvidere videregive sine mistanker og oplysninger om spillere til andre kasinoer i Europa, hvilket begrundes således: "For at mindske risikoen for, at en person, der på et kasino har spillet falsk eller begået andre strafbare handlinger, gentager disse handlinger på andre kasinoer, forekommer det rimeligt, at oplysninger, der registreres efter 9 c, stk. 1, kan videregives til andre spillekasinoer" (ibid.). Det fremgår af ovenstående, at der netop er tale om en overdragelse af kontrollen med et område, og at man endvidere tillader, at en række private firmaer går sammen om, at kontrollere spillerne gennem overvågning. Andersen fra bevillingsmyndigheden, som har at gøre med spil, fortalte i et interview med mig, at der endnu aldrig har været sager, hvor kasinoet eller andre spillemyndigheder har anklaget spillere for at spille falsk. Man kan derfor antage, at kasinoerne selv har ordnet de mellemværender, der måtte have været mellem dem og spillere uden at indblande statslige myndigheder. Kasinoet har således i praksis fået retten til at bestemme definitionen af falskspil. Kasinoejerne nøjes imidlertid ikke med at forhindre spillere i at snyde, hvis man hermed mener handlinger, der på forskellige måder omgår reglerne for selve spillet. Kasinoejerne forhindrer også spillere i at udnytte deres dygtighed. Et eksempel herpå er blackjack, der spilles på kasinoet. Blackjack er et færdighedsspil for mennesker, som kan huske alle spillede kort og derfor kan regne ud, hvilke kort, der er tilbage og derudfra tilrettelægge deres strategi for spillet af kortene. Men hvis spillerne ikke kan huske kortene, favoriserer spillet banken. Kasinoets indtjening er altså afhængigt af, at de kan forhindre spillere i at tælle kort. Før i tiden blev blackjack spillet med et enkelt spil kort med 52 kort, men da der viste sig spillere, som kunne huske et sæt kort, gik man over til at spille det med 6 og siden 8 sæt kort. Der findes imidlertid spillere, som kan huske hele 8 sæt kort, 416 enkeltkort, og for dem er blackjack ikke et held-spil, men en sikker indtjeningsmulighed. En af disse spillere optrådte i et fjernsynsprogram og hævdede at have tjent adskillige millioner på sin kunnen. Han er imidlertid blevet udvist af alle kasinoer, hvor der bl.a. opsættes "Wanted-plakater" med hans ansigt på, og hvor hans ansigt og eventuelle 11
12 forklædninger søges afsløret gennem anvendelse af computerprogrammer til sammenligning af billeder. Kunsten at lære at tælle kort og dermed vinde, er imidlertid blevet udviklet af andre spillere, som arbejder sammen, således at kasinoet har vanskeligere ved at finde ud af, at der er spillere til stede, som vinder. Dette foregår gennem uddelegering af opgaver, således at en spiller tæller kort, en anden vinder nogle gange, en tredje vinder andre gange mm. (Dagen 2002). Det er måske ikke så underligt, at kasinoet ønsker at sikre deres indtjening og derfor overvåger spillerne og udviser dem, hvis de vinder systematisk. Men det er, synes jeg, bemærkelsesværdigt, at lovgivningen bakker denne praksis op. For at forstå dette vil jeg vise, hvordan denne praksis hænger sammen med nogle af de kulturelle forestillinger om offentlig og privat, som bl.a. kommer til udtryk i straffelovens behandling af spil om penge. Offentlig og privat gevinst og tab Spil falder ind under straffelovens paragraf 203 og 204, fra I paragraf 204 angives det, at privat kan alle former for spil spilles, men offentligt må man kun deltage i eller udbyde spil, der er givet licens til. Privat spil, som altså er fuldstændigt lovligt og derfor ligger udenfor myndighedernes interesse, karakteriseres som spil, der "foregår helt privat i familien eller med nære venner, og hvor det afgørende ved spillet ikke er at vinde gevinster" (Skatteministeriet 2001):103). Det centrale i dette spil er samværet og de fælles betydninger, som spillerne skaber gennem spillet. Dette spil afgrænses fra det ulovlige spil, hvor spillere uden lovlig licens forsøger at berige sig på spillet. Som det hedder i 203: "Efter 203 er det ikke strafbart at deltage i tilladt hasardspil, medmindre det sker for at søge erhverv. Herved må forstås, dels at der er handlet for vindings skyld, dels at der er tale om gentagne tilfælde og ikke blot enkeltstående tilfælde. Erhvervet kan søges ved deltagelse i spillet, men også på anden måde, f.eks. ved at udbyde spillet, stille lokaler til rådighed eller udleje spilleudstyr" (Straffeloven 203). Lovgivere skelner således mellem to forhold: om spil foregår i offentligt eller privat regi, og om spillet sker for vindings skyld eller ej. 12
13 Det forekommer umiddelbart paradoksalt, at loven bestemmer, at man ikke må spille for vindings skyld, at man som spiller ikke må have intentioner om at vinde. Når man køber et skrabelod eller sætter penge på en hest eller et nummer i rouletten ser det jo umiddelbart ud som om, man køber muligheden for at vinde en gevinst. Og betyder det så ikke, at man netop spiller for vindings skyld? Sagen er imidlertid den, at loven skelner skarpt mellem to typer af aktører på spillemarkedet: udbydere og spillere. Udbydere med en lovlig tilladelse må gerne tjene penge på spil, hvis blot det foregår efter reglerne: således at spiludbyderen betaler afgifter og skat, sørger for at der er det fastsatte antal toiletter til rådighed for kunderne, at de ansatte får feriepenge og pauser, at tilbageførelsesprocenten (den procentdel af indskuddet, som føres tilbage til spilleren) følger loven, osv. Forbudet mod at tjene penge på spil angår derimod spilleren. Spillere må ikke deltage i spillet ud fra økonomiske motiver, men skal deltage i spillet som forbruger, der betaler for det forbrug, som spiludbyderen sælger. Spilleren nøddes således til at forstå sig selv som forbruger og spillet som en fritidsbeskæftigelse, igennem hvilke spilleren alene eller sammen med andre kan skabe spænding, drømme og fællesskaber. Den kulturelle opfattelse af hasard Som vist ovenfor er overvågningen af spillerne i kasinoet blot et enkelt element i den orden, som lovgiverer, administatorer og spiludbyderer er med til at skabe gennem deres forvaltning af spilleområdet. Forvaltningen foregår naturligvis på måder, der passer ind med den øvrige verden Danmark i nutiden - som spillet indgår i. Opdelingerne mellem stat, privat firma og borger angår således ikke kun spilleverdenen. Det samme gælder de to distinktioner fra straffeloven, der er blevet fremhævet ovenfor, nemlig opdelingen mellem offentlig og privat samt opdelingen mellem erhverv og ikke-erhverv. Endelig gælder dette også for de to nævnte afvigende spilletyper, ludomanen og den kriminelle, som så store dele af forvaltningen er indrettet på at dæmme op for. Spilleverdenen kan derfor siges at være indlejret i en bestemt kulturel sammenhæng, hvor disse opdelinger og spilllertyper er vigtige. Samtidigt er forvaltningen af spilleverdenen med til at fastholde, videreføre og måske i en vis grad forandre opdelingerne og spillertyperne ved at tage udgangspunkt i dem. Som en konklusion på analysen vil jeg her beskrive givetvis alt for forsimplet de spillertyper, som forvaltningen lægger op til at skelne mellem. Det 13
14 drejer sig om den normale spiller, og de to typer af afvigende spillere; den ludomane og den kriminelle. Normal hasard foregår indenfor stramt definerede grænser, som ikke brydes. Denne form for hasard følger på væsentlige måder de gængse opfattelser af play (Bateson 2000 (1955); Huizinga 1963; Jansbøl 2003; Reith 2002). Spilleren deltager her i de spændende oplevelser, som spiludbyderne sælger. Sammen med andre spillere skaber spilleren spænding ved at betale for at spille om penge. Det vigtige for det normale spil er, at spilleren er fuldstændigt klar over, at der er tale om en virkelighedsflugt, et liminalt rum, en påtaget transcendens eller en leg. De klare grænser omkring spillet - som bl.a. overvågningen er med til at etablere giver spilleren mulighed for at fortabe sig i spillet, fordi grænserne samtidigt tydeligt markerer, at der kun er tale om en leg. Spilleren har derfor en klar bevidsthed om at spillet blot er for sjov, og denne bevidsthed kan de trække ind hvert øjeblik det skal være. Spillehalsejeren Peter fortalte mig, at spillerne almindeligvis er "ansvarlige mennesker, der har styr på økonomien og er helt afklarede over deres spil. De har måske kr., som de spiller for. I stedet for at gå i biografen, så spiller de". Med denne beskrivelse lægger Peter afstand til opfattelsen af spillerne som patologiske, ukontrollerede mennesker, som bliver lokket i uføre af spillestedet. Det gør han ved at understrege det afgrænsede i spillernes aktivitet. I beskrivelsen er spillernes oplevelser på spillestedet klart afgrænset fra deres øvrige liv, og de er på ingen måde i fare for at komme til at tro, at de kan vinde på spillet. Afgrænsetheden udtrykkes også i den måde, spillerne håndterer deres penge på: Spillerne øremærker en vis sum af deres penge og blander ikke disse penge sammen med eksempelvis pengene til huslejen, maden eller julegaverne (se Zelitzer 1994 for en analyse af øremærkning af penge). Spillerne bestemmer bevidst og velovervejet, hvad de har råd og lyst til at spille for, og spillet er blot harmløs tidsfordriv. De to typer afvigende spillere er karakteriseret ved ikke at evne eller ville respektere de grænser, som sættes omkring spillet. Den ludomane spiller evner ikke at indse, at der blot er tale om et afgrænset tidsfordriv, som koster penge, men tror derimod, at spillet drejer sig om at vinde. Måske tror vedkommende også, som Michael Jørsel, Ringgården, fortalte mig, at han eller hun faktisk vinder på grund af særlige evner, særligt held, specielle lykketal mm. 14
15 Det gør spilleren selvfølgelig ikke, og derfor er der tale om en form for afsporet virkelighedsopfattelse, hvor spilleren tror på en ikke-eksisterende virkelighed. Den kriminelle spiller overskrider også grænserne mellem spille-virkeligheden og den omgivende verden ved rent faktisk af føre penge fra spillet over i den ordinære virkelighed. Uanset hvordan dette foregår, bliver det søgt forhindret af spiludbydere og lovgivere. Lovgiveres og spiludbyderes forvaltning af spilleområdet er altså rettet mod at få spillerne til at blive det, man med Ewald kunne kalde føjelige forbrugere. Modsætningen mellem den kontrollerende stat og det profitmaksmerende private marked eksisterer således tilsyneladende ikke, når det gælder spillemarkedet, men er derimod afløst af et velfungerende samarbejde. Ved at skelne mellem to væsensforskellige typer af aktører i spilleverdenen, nemlig spillere og spiludbydere, placerer lovgiverne bogstavelig talt de egentlige økonomiske forhold udenfor de spil om penge, som spillerne deltager i. Spillerne deltager derfor som forbrugere i spiludbydernes spil, og som forbrugere forventes de at betale for de produkter, spiludbyderne tilbyder. 15
16 Litteraturliste 14/ Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer og lov om afgift. In Nr. LSF 29. Andersen, N.Å. 1996a. Udlicitering - når det private bliver politisk. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne b. Udlicitering - Når det private bliver politisk. Frederiksberg. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Bateson, G (1955). A Theory of Play and Fantasy (Steps to an Ecology of Mind. St. Albans: Paladin. Carrier, J.G Gifts and Commodities. Exchange and Westen Capitalsim since London and New York: Routledge Introduction. In Meanings of the Market. The Free Market in Western Culture (ed.) J.G. Carrier. Oxford: Berg. Dagen, Som seks små Rainmen regnede Harvardstuderende sig til millioner i de amerikanske kasinoer. In Dagen. København. Gordon, C Governmental Rationality: An Indtroduction. In The Foucault Effect (ed.) C.G. Graham Burchell, P. Miller. U.S.A.: The University of Chicago Press. Huizinga, J Homo Ludens: Om kulturens oprindelse i leg. Gyldendals Uglebøger. Jansbøl, K Spil om penge i antropologi og sociologi. Social Kritik. Mauss, M (1924). The Gift. The form and reason for exchange in archaic societies. London: Routledge. Merry, S.E Spatial Governmentality and the New Urban Social Order: Controlling Gender Violence through Law. American Anthropologist 103. Reith, G The Age of Chance. Gambling and Western Culture. London: Routledge. Rose, N (1989). governing the soul. The shaping of the private self. London: Free Association Books. Skatteministeriet, E., Justitsministeriet Spil i fremtiden - overvejelser om en samlet spillelovgivning. København: Skatteministeriet. Valverde, M ??? liberal governance. Economy and Society Diseases of the Will. Alcohol and the Dilemmas of Freedom. Cambridge: Cambridge University Press. Zelitzer, V.A Theo Social Meaning of Money. New York: Basic Book. 16
Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov
9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de
Læs mereEtisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014
Etisk kodeks Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Kodeks for etisk og socialt ansvarlig forhandling af spil Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Repræsentantskab...
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 531 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:
Læs mereFormand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.
Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereUnited Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer
United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereJeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse
Læs mereL 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser
Læs mereSamråd den 22.04.2009
Samråd den 22.04.2009 Skatteministeren og jeg besvarer de to samrådsspørgsmål som i kan stille spørgsmål til selvfølgelig Samrådsspørgsmålet er jo også formuleret på den måde, som også [ ] har fremstillet
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om lempeligere regler for turneringspoker i foreningsregi
2012/1 BSF 109 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2013 af Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF) og
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 29.11.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1087/2002 af Panagiotis Hatzis, græsk statsborger, for den græske forening for elektroniske spil,
Læs mereOverblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010
Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 4 Offentligt 2010 Overblik over de italienske for onlinespil rammevilkår Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009 MAG Marts 2010 Sammenfatning
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?
Læs mereErhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog
Læs mereDu har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.
Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og
Læs mereTIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE
TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2017-437 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil (Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer) 1
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mere64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereBilag 3, Interview med Göcke
Bilag 3, Interview med Göcke 21 år Bosiddende i Hedehusene Studerende: KEA og salgsassistent i Vila Interviewer: Hvor længe har du arbejdet som salgsassistent? Respondent: Det har jeg i tre år. Jeg arbejder
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester
Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereVejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af spil
Vejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af spil Indhold 1 Indledning... 2 2 Spiludbyders købsbetingede spil... 3 2.1 Eksempler på købsbetingede spil... 3 2.2 Jackpots og puljer... 3 2.2.1
Læs mereBlackJack. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet
Information BlackJack Amager Boulevard 70, 2300 København S Tlf.: 33 965 965, info@casinos.dk www.casinocopenhagen.dk Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense Tlf.: 66 14 78 10, info@casinoodense.dk www.casinoodense.dk
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereAftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti December 2014 Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning
Læs mereBekendtgørelse af lov om spillekasinoer
LBK nr 861 af 10/10/1994 Bekendtgørelse af lov om spillekasinoer Herved bekendtgøres lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer med de ændringer, der følger af lov nr. 1096 af 22. december 1993. Kapitel
Læs mereHovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning
Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 15. april 2009 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0876
Læs mereDILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE
Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.
Læs mereRetsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets
Læs mere[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]
[Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12
EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om revision af kravene til udøvelse af vagtvirksomhed
2008/1 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 18. november 2008 af Karen Hækkerup (S), Anne- Marie Meldgaard (S) og Flemming Møller Mortensen
Læs mereEtisk regelsæt for leverandører
Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag
Læs mereK E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen.
København, den Sagsnr. 2014-1182/MLA K E N D E L S E Ved Advokatnævnets kendelse af 25. juni 2009 blev tidligere advokat [A], frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE
LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mere[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 62 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om matchfixing Åbent Dato og klokkeslæt: 11. januar 2013 kl. 13.00-14.30 Sted: Christiansborg værelse
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereFølg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!
Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!
Læs mereRapport om ulovligt spil
Rapport om ulovligt spil En af Spillemyndighedens tilsynsopgaver er at overvåge det ulovlige spilmarked i Danmark. Dermed sikrer vi et attraktivt marked til dem, der vælger at udbyde spil med tilladelse
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 15 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 4. november 2009 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.:
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 100 Bilag 1 Offentligt 14. november 2018 J.nr. 2018-4315 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereForslag. Lov om spil 1)
Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2009-10 Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Lovens formål er 1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau, 2) at beskytte unge eller andre
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mere30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)
Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger
Læs mereForslag. Lov om spil 1)
2009/1 LSF 202 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-511-0041 Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Læs mereTid og sted: Fredag den 28. juni
Kommunaludvalget 2012-13 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 141 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd Y Tid og sted: Fredag den
Læs mereAfslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018
2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereJesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav
Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver
Læs mereSikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereUNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---
JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereAFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche
AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med
Læs mereBekendtgørelse om landbaserede kasinoer
Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer I medfør af 17, 41, 42, stk. 6, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, fastsættes: Kapitel 1 Adgangskrav og åbningstider m.v. 1. Lokaler med gevinstgivende
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af. forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (L 41) Til 2
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 41 Bilag 15 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 41 Bilag XX Offentligt Februar 2017 Ændringsforslag til 2. behandling af forslag til
Læs mereSAMARBEJDE MED GEVINST
SAMARBEJDE MED GEVINST STÆRK SPILLEAUTOMATBRANCHE ER EN FORDEL FOR DIG Denne brochure er udgivet af Dansk Automat Brancheforening i efteråret 2009. Henvendelse kan ske til sekretariatet, Smedegade 9, 6000
Læs mereRedegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Læs mereSpørgeskema om børneopdragelse
Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,
Læs mereNYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL
NYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL Ombudsmandens Skattekontor går bl.a. efter at afdække og løse systemfejl hos skattemyndighederne. Ikke mindst ved selv at tage initiativ til generelle undersøgelser.
Læs mereL 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer
Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer
Læs mereUndgå eksamenssnyd en hjælp til studerende
Undgå eksamenssnyd en hjælp til studerende Eksamenssnyd er en forseelse, som Erhvervsakademi Aarhus ser med største alvor på, fordi forseelsen medfører, at man ikke kan stole på erhvervsakademiets eksamensbeviser.
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereRetsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs merepågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mere3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63
Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet
Læs mereSagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager
5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereSelvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark
A August 2016 Baggrund & Budskaber Selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark 1. Forslaget: Sundheds- og Ældreministeriet har stillet forslag om at indføre selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark. Forslaget er
Læs mereBekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer¹ )
Skatteministeriet J.nr. 2018-8451 Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer¹ ) I medfør af 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereHvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?
Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper
Læs mereSAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt Tale 11. december 2014 J.nr. 14-4587979 SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N Samrådsspørgsmål L Vil ministeren uddybe, hvorfor
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre
Læs mereDirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal
Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.
Læs mere