Forvaltning af spil om penge i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltning af spil om penge i Danmark"

Transkript

1 Forvaltning af spil om penge i Danmark Når en gæst kommer til kasinoet i København på hotel Radisson, starter han eller hun med at betale for garderoben og går derefter over til en anden skranke for at betale 80 kroner for en billet. Først efter at gæsten har vist gyldig billed-legitimation og har fulgt personalets venlige opfordring om at kigge op i et af to synlige kameraer over skranken, slippes gæsten ind i spillehallen 1. Dermed ophører overvågningen imidlertid ikke. Spillere ved spil som blackjack, poker og roulette, hvor der er en dealer til at sørge for afviklingen af spillene, er således dels overvåget af dealeren, dels af kontrolleren, som sidder på en ophøjet stol bag dealerne. Hver kontroller holder øje med transaktionerne mellem dealere og spillere ved to spilleborde. I den del af kasinoet, hvor spillemaskinerne er opstillet, og hvor der altså ingen dealere eller kontrollere findes, er overvågningen mindst intens, og der er kun sjældent synligt vagtpersonale til stede. Men ligesom i resten af kasinoet er der også her opsat kameraer, som kan bruges til at følge spillernes bevægelser i de mindste detaljer. I Lov om Spillekasinoer af 1993 (14/10-93) hedder det således: I ethvert spillekasino skal der være installeret apparatur, der gør det muligt samtidigt at foretage videoovervågning af alle vekselkassens transaktioner samt af alle transaktioner i forbindelse med afvikling af alle spil ved spillebordene. De mange kameraer muliggør en intens overvågning, hvor ansat personale - som spillerne ikke kan se - kan zoome ind på ansigter og beklædning og eventuelt undersøge spillerens identitet gennem sammenligninger med data-banker (Dagen 2002):27/11-02). Endelig anvendes elektronisk overvågning til at tjekke, om spillerne har medbragt computere eller lignende udstyr, der på forskellige måder kan anvendes til at forudse resultaterne af spillene. Derfor er der også i den danske lovgivning om kasinoer indføjet en bestemmelse i 8 herom: "Ingen gæster må under besøg i et spillekasino være i besiddelse af apparat til telekommunikation eller med elektronisk kalkulationsprogram". I denne artikel vil jeg beskæftige mig med spil om penge i Danmark og især se på lovgivning og den statslige og private administration af spillene. Overvågningen i kasinoet er et illustrativt udgangspunkt for dette fokus, idet den gennemførte 1 Gæster med måneds- halvårs- eller helårskort skal ikke registreres, men viser blot deres kort i garderoben og går ind. 1

2 overvågning tydeliggør en række juridiske, politiske og kulturelle forhold, som er af største vigtighed for spillernes muligheder og oplevelser. Målet er at beskrive forvaltningen af spilleområdet og at tydeliggøre den kulturelle opfattelse, som forvaltningen af hasardspil foregår indenfor og udtrykker. Dette gøres gennem analyser af lovtekster, administrative tekster, debatter i folketinget og interviews med politikere, administratorer og kommercielle udbydere af spil. Jeg vil altså forsøge at besvare følgende spørgsmål: Hvilke samfundsmæssige forhold er overvågningen en del af, og hvilke forhold er overvågningen med til at skabe og opretholde? Hvilken orden søges etableret på spillestederene, og hvordan forventes spillerne at agere for at passe ind i denne orden? Undersøgelsen er centreret omkring det specifikke spillemiljø i Danmark, men gennem analysen og beskrivelsen heraf, mener jeg at antyde forhold af bredere interesse. Jeg undersøger således forhold mellem spillere, spiludbyder og lovgiver, hvorfor undersøgelsen kan ses som en eksemplificering af de langt mere generelle forhold, som eksisterer og dagligt genskabes mellem borgere, privat marked og stat. Undersøgelsen baserer sig på godt et års feltarbejde i den danske spilleverden. Jeg startede med at interview politikkere og administratorer og undersøge lovtekster og udskrifter fra debatter i folketinget. Dette blev fulgt af godt 10 måneders feltarbejde i kasino, bankohaller, en semi-legal spilleklub samt helt legale spilleklubber. Blandt spillerne interesserede jeg mig især for, hvilke betydninger der lægges i spillene. I denne artikel fokuseres primært på lovgivning og administration af spillet, men enkelte observationer om spillerne inddrages også. Lovgivere, private og statslige udbydere af spil og spillere "Når man nu ved, at mennesker spiller, kan der da ikke være noget forkert i at bringe det ind under sobre, kontrollerede, beskattede og ordentlige forhold", sagde et folketingsmedlem som et argument for indførelsen af kasinoer under den første debat om kasinoer i Politikeren forbinder altså orden og lovlighed med en markedsgørelse og deraf følgende beskatning. Udtalelsen giver dermed præcist udtryk for det forhold, der er mest markeant i administrationen af spilleområdet, nemlig den nære sammenknytning mellem stat og marked samt den måde, dette samarbejde er med til at kontrollere og skabe spillernes muligheder. Overvågningen er et led i denne kontrol, som stat og marked tilsammen udøver over spillerne. 2

3 Når staten giver tilladelse til kasinoer, sker det, som det hedder i loven, under forudsætning af at "den, der ønsker en tilladelse må antages at ville drive spillekasino på fuldt forsvarlig måde" (Lov om spillekasinoer fra 89). Samtidigt med udstedelsen af licensen, overgives altså en magtbeføjelse til at sørge for ordnede forhold på kasinoets område. Staten kunne derfor se ud til at have afgivet noget af sin autoritet til licensindehaveren. Licensen styrker da også den private spiludbyder, bl.a. fordi den sikrer dem mod konkurrerende såkaldt illegalt spil. Endvidere giver kontrollen over området spiludbyderen muligheder for at sikre sig mod spillere, som vil snyde eller på anden uretmæsig måde søger at bemægtige sig stedets penge. Statens magtafgivelse er imidlertid spundet ind i et net af regler og kontrolmuligheder, hvorigennem statens magt i det væsentlige bibeholdes, og endda på en vis måde udvides. Ewald argumenterer for, at sådanne overdragelse af ansvaret og opsynet med bestemte områder er en central del af det, han kalder liberalistiske styreformer. Staten forvalter sin ledelse ved at uddelegere den til mindre enheder - ofte private firmaer -, som skal sørge for "good order and security" i det område, de er ansvarlige for. Ewald bruger overdragelsen af minerettigheder i Frankrig 1810 som eksempel på en ledelsesmåde, der stadig praktiseres: "Et mineselskab var lige så meget et pacificerende foretagende og endda et regionalt koloniserende forehavende, som det var en kommerciel bedrift....disse områder ligger ikke udenfor den offentlige orden, da de opretholder denne orden ved at producere føjelige individer (Ewald I (Gordon 1991):27). Staten kan derfor siges at anvende private firmaer til at skabe kontrol over borgere og områder, som ellers ville være udenfor statens kontrol ((Andersen 1996: Merry 2001; Rose 1999 (1989); Valverde 1998). I det følgende vil jeg undersøge, hvilke typer orden, der etableres på spillestedet, samt hvilke slags føjelige individer, spillerene søges gjort til (se bl.a. Valverde 1996 og Merry 2001 for en analyse af kontrollen af individer gennem kontrol af det rum, de færdes i). Bestræbelserne for at skabe orden indenfor spilleområdet går især på at sikre sig mod to typer af opsætsige individer, nemlig ludomane og kriminelle. Ludomani - selvforvalting og illusion Lovgivere, administratorer, spiludbydere og behandlere udtrykker mange steder bekymring for spillerne, som de søger at beskytte dels mod at blive udnyttet af hensynsløse spiludbydere, dels mod spillerens egen manglende selvkontrol. 3

4 Varetagelsen af spillernes interesser er grundlæggende baseret på en antagelse om, at spillerne er rationelle mennesker, der handler fornuftigt, hvis de gives tilstrækkelige informationer. Det er derfor op til lovgivere, administratorer og spiludbydere, at fremlægge de relvante oplysninger for spillerne, så de kan spille på en fornuftig måde. I diskusionerne om administrationen og lovliggørelsen af spillet optræder imidlertid en kategori af spillere, som tilsyneladende ikke forholder sig rationelt til spillet, nemlig de ludomane. Overvejelser om, hvordan man hjælper de ludomane og forhindrer fænomenet i at brede sig, er vigtige i diskusionerne om administrationen af spilleområdet. Vigtigheden har givetvis noget at gøre med det faktum, at ludomani er et folkeligt emne, som alle danskere kender til gennem mediernes omtale af fænomenet. I debatterne om ludomani forbindes spillet om penge med spillere, som ikke evner at udøve tilstrækkelig selvkontrol og dermed fortaber sig selv og deres besiddelser i spillet. Valverde skriver om en af de grundlæggende holdninger i den moderne liberale verden: "På trods af forskelle i hvad man personligt tillader eller forbyder, opfattes det som en dyd at være i stand til at udøve selvkontrol" (1996:365). Denne højt værdsatte evne italesættes i ludomanidebatten og forbindes med den kontrol, som udøves over spillernes lyster, dels af dem selv, dels af aktører som spiludbyderne og staten, hvis udbud af og kontrol med spil er med til at friste spillerne. Ludomanidebatten rejser spørgsmål om ansvaret for individets handlinger og kontrol over sig selv, når individerne interagerer med institutioner som stat og marked, som på forskellige måder søger at kontrollere og forme dem på bestemte måder. Ved at pege på forhold af generel betydning for mennesker i nutidens samfund rækker ludomanidebatten derfor langt ud over spillemiljøet. Ludomanidebatterne angiver et moralsk og praktisk dilemma for politikere og administratorer. Dilemmaet består kort fortalt i, at politikerne ønsker at sikre spillerne mod at blive udnyttet økonomisk, samtidigt med at staten - enten direkte gennem de statejede spil, eller indirekte gennem statens støtte af de privte spiludbydere - udnytter spillerne økonomisk. Forvaltning af kontrol Ønsket om at sikre spillerne mod deres eget uhæmmede spil kom frem flere gange i Folketingets debat om indførelse af kasinoer i 1989, bl.a. hvor det Radikale Venstres ordfører fortalte om forholdene i Østrig: "Jeg synes, det er værd at påpege, at man i 4

5 Østrig har meget strenge kontrolregler, der f.eks. går ud på, at alle, der går ind i et kasino bliver registreret, at der er krydskontrol mellem de forskellige kasinoer, at f.eks. studerende kun har lov til at komme een gang om året, og at folk, der møder for tit i et spillekasino, får en diskret henvendelse hvorunder man spørger dem, hvor meget de tjener, og om de nu også har råd til at spille, og hvis man finder, at de ikke har det, rationerer man deres kasinobesøg". Kasinoejerne fik i Danmark ikke pligt til at forvalte gæsterne på helt denne måde. Men Folketinget vedtog dog andre tiltag i forhold til en sikring af spillerne. Eksempelvis vedtoges det, at der i uddannelsen af personalet skal indgå lidt psykologi, så personalet vil kunne være bedre til at afgøre, om folk har en problematisk spilleadfærd. Jeg interviewede en spillemaskinehalejer som var opmærksom på problemet med folk, der spillede for meget. Men han mente dog ikke, at der var mange af den slags spillere i hans butik, og så var det endvidere vanskeligt at vide, hvornår en person havde et problem med spillet. Hans politik overfor denne type spillere var altså ikke at gøre noget. Andre spilleklubejere går, som Franz Howits fra Skatteministeriet fortalte, "foran med fanen og forbyder mennesker, der ser ud til at spille for alvorligt, at spille". Men denne omsorg kunne, som Howitz sagde, "skyldes andet end hensynet til spillernes ve og vel, eventuelt hensynet til de andre spillere, som måske ikke ville bryde sig om, at en spiller blokerer 5 maskiner". Der er altså ikke klare regler for, hvordan spiludbyderne skal forholde sig til ludomani. Men flere steder udtrykkes der en forventning om, at spiludbyderne alligevel "af sig selv" samarbejder med myndighederne om en løsning af problemer. I "Spil i fremtiden (Skatteministeriet 2001:82) fremføres det under overskriften, "Selvregulering skaber tillid", at retstilstanden "lægger op til, at de danske hosts [for spil på Internettet] indfører en høj grad af selvregulering. En selvregulering baseret på klare etiske kodeks vil samtidig være det bedste grundlag for et frivilligt samarbejde med myndighederne". Og senere hedder det: "De danske udbydere bør derimod forholde sig bevidst til risikoen for ludomani. En manglende opmærksomhed omkring ludomani kan føre til en kritik af, at danske spiludbydere medvirker til at skabe nye ludomaner" (ibid.: 95). Den skjulte trussel i denne opfordring finder sit modspil i spiludbyderes italesættelser af deres ansvar. Før vedtagelsen af loven om automater, fik de ansvarlige politikere således en del henvendelser - både personlige og officielle fra forskellige interessenter. I et brev til Socialdemokratiets ordfører på området, Jens Vernersen, fra et firma, som sælger spillemaskiner hedder det: "Vi er ikke uenige i 5

6 lovforslagets overordnede målsætninger. Vi har fra virksomhedens etablering utrætteligt talt for, at der skulle herske ordnede forhold i branchen, og at spil af den karakter - som vi er engageret i - skal være baseret på fornøjelse og sociale samvær ". Myndigheder såvel som private udbydere kender og benytter således retorikken om selvforvaltning, ansvar og moral og evner at fremstille sig selv som dydige, ansvarlige mennesker. Skattestyrelsen uddeler en kort skrivelse af psykolog Griffiths, "God praksis i spilindustrien: Tanker og forslag" til alle spiludbydere. Griffith taler for gennemskuelighed i spillet, hvorfor "alle de informationer, spillere kan behøve for at foretage fornuftige valg (som sandsynlighederne for gevinst eller tilbageføringsprocenterne)" skal være tilgængelige. Griffith opfatter spillerne som rationelle aktører, men "Selvom spillere helt klart er ansvarlige for deres eget spil, bør de stadigvæk mindes om behovet for at kontrollere sig selv". Michael Jørsel fra Ringgården, som er et behandlingscenter for ludomani, er enig med Grifith og hævder i et interview med mig, at det vi har behov for indenfor spillemarkedet er "information, information, og information, i nævnte rækkefølge". Den generelle holdning til spillerne er altså, at de er eller bør være rationelt tænkende og selvbestemmende mennesker, som selv forvalter deres spil, men at de kun kan gøre dette, hvis de får tilstrækkelige oplysninger. På linje med dette pålægger politikkerne spiludbydere at hjælpe spillere med en problematisk spilleadfærd. Som en service overfor disse spillere skal kasinoer eksempelvis tilbyde, at de kan blive registreret og udelukket, hvis spilleren selv beder om det: "enhver kan kræve, at et spillekasino efter anmodning registrerer den pågældende med de i 9 a, stk. 1 nævnte identifikationsoplysninger samt med oplysning om, at vedkommende skal afvises ved indgangen til spillekasinoet. Anmodningen, der kan fremsættes såvel skriftligt som ved personlig henvendelse, skal hidrøre fra den pågældende selv... Personer, der er registreret efter reglerne i stk. 1, kan til enhver tid begære registreringen slettet [hvilket har] virkning 8 dage efter spillekasinoets modtagelse af begæringen" I bemærkningerne til loven begrundes fristen på 8 dage: "Baggrunden for, at en begæring om sletning først får virkning på et senere tidspunkt, er at forebygge, at anmodningen om sletning ikke beror på en pludselig indskydelse, men er velovervejet". Folketinget pålægger altså spiludbyderen at hjælpe spillere med at forvalte dem selv, når spillerne ønsker dette. Folketinget er derfor på linje med Griffith i at opfatte spillerne som rationelle, mennesker, der kan 6

7 og må bestemme over sig selv, men som kan have brug for spiludbydernes støtte for at kunne udøve selvkontrol. Forvaltning af illusioner Michael Jørsel fra Center for Ludomani og Leif Mikkelsen fra Venstre fortalte begge i interviews, at der i ulovlige spil på Internettet er blevet målt tilbagebetalingsprocenter på mere end 100 % for nytilkomne spillere. Spillerne oplever således at vinde i starten, og det er med til at fastholde deres interessen for spillet, også når de senere taber. Både Jørsel og Mikkelsen var forargede over, at spillerne på denne måde blev spundet ind i en illusion om at kunne vinde i spil, de reelt ikke vinder i. Andersen fra bevillingsmyndighederne fortalte ligeledes om ulovlige spil, hvor spillere lokkes til at deltage i spil, hvor de reelt ikke har en chance for at vinde, fordi spillet er arrangeret til spiludbydernes fordel. Både behandleren Jørsel, politikeren Mikkelsen og politimanden Andersen beskriver således det ulovlige spil som funderet i forsøg på at nære spillernes håb om at vinde i spil, som spillerne i det lange løb taber på. De lovlige private og statslige spil er imidlertid baseret på lignende skabelser af illusioner. Dette kan man hævde først og fremmest, fordi spillene favoriserer spiludbyderne, ikke spillerne. Spillerne taber således i det lange løb, uanset om de vælger at deltage i lovlige eller ulovlige spil. Men en anden vigtig grund til at man kan hævde, at de lovlige spiludbydere nærer spillernes illusioner om at kunne vinde, er, at politikere, administratorer og spiludbyderne selv i handlinger og udtalelser viser, at de gør dette. Venstres Leif Mikkelsen kom således af sig selv ind på, at hasardspil bygger på en illusion. Et af hans eksempler var, at når puljen til en trækning blev fordoblet, var der også dobbelt så mange, som spillede, selvom den enkelte spillers mulighed for gevinst halveres. Mikkelsen var altså helt på det rene med, at spiludbyderne skaber illusioner hos spillerne, men så ingen problemer heri, så længe spillet blot foregår på en reglementeret måde, hvor der er sikkerhed for, at gevinsterne udbetales og spillerne oplyses om deres sandsynligheder for gevinst. Denne problematik fremtræder endvidere tydeligt i nogle af de forhandlinger, som er foregået mellem spiludbyderne og politikerne. Før vedtagelsen af den ny lov for reguleringen af automatspil afgav forskellige af de berørte partsindlæg. Dansk Automatbrancheforening skrev: "Foreningen vurderer, at en rimelig beskatning og en lidt højere indsats pr. spil (min kursiv) samlet vil medvirke til at sikre eksistensen af 7

8 et velreguleret hvidt spillemarked, der giver et statsligt provenu på mindst 450 mio. kr. Samtidig undgår man at lukke en række legale spilleaktiviteter, hvilket i sig selv vil bedrage til en effektiv bekæmpelse af det gråsorte marked". Foreningen slår på, at både automatspiludbyderne og staten kan øge provenuet, hvis det blot gøres lovligt at sætte indsatsen pr. spil op. Det ekstra provenu skal selvfølgelig tages et sted fra, og det foreslås indirekte, at det tages fra spillerne. I sådanne diskusioner - som kan genfindes i både politikeres taler og adminstrative tekster om spilleområdet - anskues spillernes villighed til at aflevere penge til spiludbydere og staten som forhold, der kan reguleres bl.a. gennem fastsættelse af indskudets og gevinsternes størrelse. Disse midler opfattes altså som en slags håndtag, politikere og administratorer kan anvende til at skrue op eller ned for spillernes villighed til at spille. Gaver mellem spillere og spiludbyder Gennemsigtigheden af forhold i markedssfæren bygger bl.a. på en adskillelse af kunde og firma. Da kunden ikke har følelsesmæsige eller økonomiske forpligtigelser overfor firmaet kan han eller hun vælge rationelt, altså vælge på måder, hvor der kun tages stilling til pris, kvalitet og lignende relvante forhold. Markedets gennemsigtighed er således en forudsætning for kundens rationelle valg. Det gennemsigtige marked findes imidlertid mere som en model eller et ideal end som en realitet (Carrier 1995; Carrier 1997). I de virkeligt eksisterende forhold mellem firmaer og kunder spiller personlige relationer som tillid og glæde en stor rolle for kundens valg. Firmaer forsøger da også ofte at overskride markedsrelationen til kunden ved bl.a. at give tilbud og gaver til særligt udvalgte kunder (Carrier 1997). Kasinoets anvender også sådanne midler, men deres anvendelse er i særlig grad kontrolleret af lovgivere. I kraft af den stærke kontrol og direkte involvering i kasinoernes håndtering af relationen mellem kunde og firma, bliver lovgivere imidlertid også i særlig grad medansvarlige for kasinoernes praksis. Folketinget besluttede ved indførelsen af kasinoer, at spillerne skulle have en mulighed som de skulle nødes til at anvende - for at give personalet drikkepenge. Men af frygt for at drikkepengene skal kunne anvendes til at købe sig til uretmæssige fordele i spillet - altså at spilleren snyder sammen med personalet valgte man at inddrage drikkepengene i en fælles kasse, troncen, som derefter uddeles til personalet som deres løn. Justitsministeren beroligede politikere, som frygtede en kriminel anvendelse af drikkepengene ved at beskrive systemet på denne måde: "Det 8

9 er ikke sådan, at der gives drikkepenge til den enkelte medarbejder i kasinoet. Det går i en fælles pulje, således at den enkelte højest får 1/100 eller 1/200 af det. Systemet er kendt og afprøvet i udlandet, og selvfølgelig er der kontrol med det. Når disse kasser tømmes om aftenen, så tælles de op og bogføres". Drikkepengene går fra kunden til personalet på en måde, der opleves som anderledes end almindelige betalinger for varer. Drikkepengene ligner gaver ved på en vis måde at være givet frivilligt til mennesker, giveren har lyst til at give noget (Mauss 1997 (1924)). Derfor er drikkepengene med til at overskride og slørre de upersonlige markedsrelationer mellem spiller og spiludbyder (Carrier 1995):59f.). I kasinoet er der opsat skilte, hvor spillerne opfordres til at give drikkepenge, fordi de anvendes til personalets løn. Spillerne gives således et indtryk af, at hvis de ikke afleverer drikkepenge, så vil personalet ikke få løn. Dette er imidlertid ikke et helt sandfærdigt indtryk. Hvor drikkepengene ved tronc-systemets indførelse var bestemt udelukkende for personalet, blev det i 1993 ændret, således at øremærkningen af drikkepengene bortfaldt. Dette skete efter henvendelse fra kasinobranchen, som så et problem i systemet, da det medførte for høje lønninger til personalet. Lovgivere vælger altså at nære spillernes oplevelse af, at drikkepengene er deres direkte betaling til personalet for deres tjenester overfor spilleren, selvom pengene snarere indgår direkte i den almindelige drift af virksomheden. Opsummerende kan man sige, at de illusionsskabende kriminelle spiludbydere anvendes af både politikere, administratorer og spiludbydere som et billede på moralsk anfægtelige forhold, som de lovlige parter selv anvender, og som de derfor så meget desto stærkere har interesse i at lægge afstand til. Sort spil - lovliggørelse og markedsgørelse af spil I Folketingets debatter, i bemærkningerne til lovene og i embedsmændenes udtalelser og tekster om spil rejses spørgsmålet om forbindelserne mellem det ulovlige og det lovlige spil gentagne gange. Alle er interesseret i at modvirke, at ulovlige spil og anden kriminalitet gennemtrænger og bemægtiger sig det lovlige spil. Men omvendt knyttes der også store håb til lovliggørelsen af spil og af kasinoerne, idet dette kan være med til at stoppe det allerede eksisterende kriminelle spil ved at få det ført ind i sikre, markedsgjorte og lovformelige rammer. I Folketingets debatter om indførelsen af kasinoer i 1989 påpegede Christensen fra Kristligt Folkparti - som var det eneste parti, der var direkte 9

10 modstandere af kasinoers indførelse det grundlæggende paradoksale i at argumentere for en lovliggørelse gennem ophævelse af forbud: "Vi medvirker ikke til lovgivning, som har det formål at afskaffe det ulovlige. Det står jo udtrykkeligt i bemærkningerne her, at man vil søge ulovligt spil kanaliseret ind i lovlige rammer. Vi skal ikke lovliggøre noget, bare fordi vi vil have det ulovlige afskaffet". Christensen uddyber med et eksempel: "Vi har et problem, vi har nogle regler, der ikke bliver overholdt. Så må vi hellere afskaffe dem, for at de ikke skal være ulovlige længere. Det ligger på linje med, at sige: Der er altså for mange, der kører for stærkt på vore landeveje; så må vi sætte hastighedsgrænsen op". Christensens pointe er altså, at argumentet om, at man i sig selv gør noget godt ved at ophæve et forbud, ikke holder, fordi der findes forbud, som man gerne vil opretholde. Tilhængerne lægger ikke så meget i dette mere overordnede argument og ser snarere lovliggørelsen som et praktisk, adminstrativ problem, som kan løses gennem passende kontrolforanstaltninger med kasinoet. Det overordnede problem, som Christensen påpeger, genfindes imidlertid i de praktiske og administrative spørgsmål, hvor fladen mellem det lovlige og det ulovlige spil endnu ikke er helt etableret. Leif Mikkelsen fra Venstre anvender således en lignende argumentation, da han i et interview i 2002 med mig overvejer nogle af de problemer, der kan være med, at Tipstjenesten udbyder spil på Internettet. "Man vil godt nok få fat i en del af det grå og sorte marked, som folk ellers ville spille på. Men samtidigt skal man også tænke på, at man lærer folk at spille på nettet. Der er mange, som ikke er vant til at spille på nettet, og ved at udbyde spillet og lære dem, hvordan man gør, er der en risiko for, at de bliver oplært til at spille på det grå marked også... Når de spiller lovligt på Tipstjenestens spil, er de kun et enkelt eller to klik fra det ulovlige spil". Der er altså en prekær grænse mellem lovligt og ulovligt spil, og den søges bl.a. kontrolleret gennem markeds- og lovliggørelse. Grænsen skal dog forvaltes omhyggeligt, således at resultatet ikke bliver en spredning af det ulovlige, men derimod en øget kontrol og orden. Ønsket om effektivt at forhindre kriminalitet i at trænge ind over spilleområdet, er således den direkte årsag til den intensive overvågning, som licensindehaveren pålægges. Falskspil bliver dermed et fælles anliggende for lovgivere og spiludbyder. Men hvor kontrollen over falskspillet i kasinoet for lovgivere primært drejer sig om det principielle i at sørge for lov og orden, handler det for spiludbyderen mere om at sikre sit overskud på forretningen. I den praktiske 10

11 forvaltning af spillet forenes disse to forskellige målsætninger imidlertid forbløffende fint. Lovgivere pålægger således kasinoejeren at bekæmpe falskspil: Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til politiet". Kasinoet skal endvidere videregive sine mistanker og oplysninger om spillere til andre kasinoer i Europa, hvilket begrundes således: "For at mindske risikoen for, at en person, der på et kasino har spillet falsk eller begået andre strafbare handlinger, gentager disse handlinger på andre kasinoer, forekommer det rimeligt, at oplysninger, der registreres efter 9 c, stk. 1, kan videregives til andre spillekasinoer" (ibid.). Det fremgår af ovenstående, at der netop er tale om en overdragelse af kontrollen med et område, og at man endvidere tillader, at en række private firmaer går sammen om, at kontrollere spillerne gennem overvågning. Andersen fra bevillingsmyndigheden, som har at gøre med spil, fortalte i et interview med mig, at der endnu aldrig har været sager, hvor kasinoet eller andre spillemyndigheder har anklaget spillere for at spille falsk. Man kan derfor antage, at kasinoerne selv har ordnet de mellemværender, der måtte have været mellem dem og spillere uden at indblande statslige myndigheder. Kasinoet har således i praksis fået retten til at bestemme definitionen af falskspil. Kasinoejerne nøjes imidlertid ikke med at forhindre spillere i at snyde, hvis man hermed mener handlinger, der på forskellige måder omgår reglerne for selve spillet. Kasinoejerne forhindrer også spillere i at udnytte deres dygtighed. Et eksempel herpå er blackjack, der spilles på kasinoet. Blackjack er et færdighedsspil for mennesker, som kan huske alle spillede kort og derfor kan regne ud, hvilke kort, der er tilbage og derudfra tilrettelægge deres strategi for spillet af kortene. Men hvis spillerne ikke kan huske kortene, favoriserer spillet banken. Kasinoets indtjening er altså afhængigt af, at de kan forhindre spillere i at tælle kort. Før i tiden blev blackjack spillet med et enkelt spil kort med 52 kort, men da der viste sig spillere, som kunne huske et sæt kort, gik man over til at spille det med 6 og siden 8 sæt kort. Der findes imidlertid spillere, som kan huske hele 8 sæt kort, 416 enkeltkort, og for dem er blackjack ikke et held-spil, men en sikker indtjeningsmulighed. En af disse spillere optrådte i et fjernsynsprogram og hævdede at have tjent adskillige millioner på sin kunnen. Han er imidlertid blevet udvist af alle kasinoer, hvor der bl.a. opsættes "Wanted-plakater" med hans ansigt på, og hvor hans ansigt og eventuelle 11

12 forklædninger søges afsløret gennem anvendelse af computerprogrammer til sammenligning af billeder. Kunsten at lære at tælle kort og dermed vinde, er imidlertid blevet udviklet af andre spillere, som arbejder sammen, således at kasinoet har vanskeligere ved at finde ud af, at der er spillere til stede, som vinder. Dette foregår gennem uddelegering af opgaver, således at en spiller tæller kort, en anden vinder nogle gange, en tredje vinder andre gange mm. (Dagen 2002). Det er måske ikke så underligt, at kasinoet ønsker at sikre deres indtjening og derfor overvåger spillerne og udviser dem, hvis de vinder systematisk. Men det er, synes jeg, bemærkelsesværdigt, at lovgivningen bakker denne praksis op. For at forstå dette vil jeg vise, hvordan denne praksis hænger sammen med nogle af de kulturelle forestillinger om offentlig og privat, som bl.a. kommer til udtryk i straffelovens behandling af spil om penge. Offentlig og privat gevinst og tab Spil falder ind under straffelovens paragraf 203 og 204, fra I paragraf 204 angives det, at privat kan alle former for spil spilles, men offentligt må man kun deltage i eller udbyde spil, der er givet licens til. Privat spil, som altså er fuldstændigt lovligt og derfor ligger udenfor myndighedernes interesse, karakteriseres som spil, der "foregår helt privat i familien eller med nære venner, og hvor det afgørende ved spillet ikke er at vinde gevinster" (Skatteministeriet 2001):103). Det centrale i dette spil er samværet og de fælles betydninger, som spillerne skaber gennem spillet. Dette spil afgrænses fra det ulovlige spil, hvor spillere uden lovlig licens forsøger at berige sig på spillet. Som det hedder i 203: "Efter 203 er det ikke strafbart at deltage i tilladt hasardspil, medmindre det sker for at søge erhverv. Herved må forstås, dels at der er handlet for vindings skyld, dels at der er tale om gentagne tilfælde og ikke blot enkeltstående tilfælde. Erhvervet kan søges ved deltagelse i spillet, men også på anden måde, f.eks. ved at udbyde spillet, stille lokaler til rådighed eller udleje spilleudstyr" (Straffeloven 203). Lovgivere skelner således mellem to forhold: om spil foregår i offentligt eller privat regi, og om spillet sker for vindings skyld eller ej. 12

13 Det forekommer umiddelbart paradoksalt, at loven bestemmer, at man ikke må spille for vindings skyld, at man som spiller ikke må have intentioner om at vinde. Når man køber et skrabelod eller sætter penge på en hest eller et nummer i rouletten ser det jo umiddelbart ud som om, man køber muligheden for at vinde en gevinst. Og betyder det så ikke, at man netop spiller for vindings skyld? Sagen er imidlertid den, at loven skelner skarpt mellem to typer af aktører på spillemarkedet: udbydere og spillere. Udbydere med en lovlig tilladelse må gerne tjene penge på spil, hvis blot det foregår efter reglerne: således at spiludbyderen betaler afgifter og skat, sørger for at der er det fastsatte antal toiletter til rådighed for kunderne, at de ansatte får feriepenge og pauser, at tilbageførelsesprocenten (den procentdel af indskuddet, som føres tilbage til spilleren) følger loven, osv. Forbudet mod at tjene penge på spil angår derimod spilleren. Spillere må ikke deltage i spillet ud fra økonomiske motiver, men skal deltage i spillet som forbruger, der betaler for det forbrug, som spiludbyderen sælger. Spilleren nøddes således til at forstå sig selv som forbruger og spillet som en fritidsbeskæftigelse, igennem hvilke spilleren alene eller sammen med andre kan skabe spænding, drømme og fællesskaber. Den kulturelle opfattelse af hasard Som vist ovenfor er overvågningen af spillerne i kasinoet blot et enkelt element i den orden, som lovgiverer, administatorer og spiludbyderer er med til at skabe gennem deres forvaltning af spilleområdet. Forvaltningen foregår naturligvis på måder, der passer ind med den øvrige verden Danmark i nutiden - som spillet indgår i. Opdelingerne mellem stat, privat firma og borger angår således ikke kun spilleverdenen. Det samme gælder de to distinktioner fra straffeloven, der er blevet fremhævet ovenfor, nemlig opdelingen mellem offentlig og privat samt opdelingen mellem erhverv og ikke-erhverv. Endelig gælder dette også for de to nævnte afvigende spilletyper, ludomanen og den kriminelle, som så store dele af forvaltningen er indrettet på at dæmme op for. Spilleverdenen kan derfor siges at være indlejret i en bestemt kulturel sammenhæng, hvor disse opdelinger og spilllertyper er vigtige. Samtidigt er forvaltningen af spilleverdenen med til at fastholde, videreføre og måske i en vis grad forandre opdelingerne og spillertyperne ved at tage udgangspunkt i dem. Som en konklusion på analysen vil jeg her beskrive givetvis alt for forsimplet de spillertyper, som forvaltningen lægger op til at skelne mellem. Det 13

14 drejer sig om den normale spiller, og de to typer af afvigende spillere; den ludomane og den kriminelle. Normal hasard foregår indenfor stramt definerede grænser, som ikke brydes. Denne form for hasard følger på væsentlige måder de gængse opfattelser af play (Bateson 2000 (1955); Huizinga 1963; Jansbøl 2003; Reith 2002). Spilleren deltager her i de spændende oplevelser, som spiludbyderne sælger. Sammen med andre spillere skaber spilleren spænding ved at betale for at spille om penge. Det vigtige for det normale spil er, at spilleren er fuldstændigt klar over, at der er tale om en virkelighedsflugt, et liminalt rum, en påtaget transcendens eller en leg. De klare grænser omkring spillet - som bl.a. overvågningen er med til at etablere giver spilleren mulighed for at fortabe sig i spillet, fordi grænserne samtidigt tydeligt markerer, at der kun er tale om en leg. Spilleren har derfor en klar bevidsthed om at spillet blot er for sjov, og denne bevidsthed kan de trække ind hvert øjeblik det skal være. Spillehalsejeren Peter fortalte mig, at spillerne almindeligvis er "ansvarlige mennesker, der har styr på økonomien og er helt afklarede over deres spil. De har måske kr., som de spiller for. I stedet for at gå i biografen, så spiller de". Med denne beskrivelse lægger Peter afstand til opfattelsen af spillerne som patologiske, ukontrollerede mennesker, som bliver lokket i uføre af spillestedet. Det gør han ved at understrege det afgrænsede i spillernes aktivitet. I beskrivelsen er spillernes oplevelser på spillestedet klart afgrænset fra deres øvrige liv, og de er på ingen måde i fare for at komme til at tro, at de kan vinde på spillet. Afgrænsetheden udtrykkes også i den måde, spillerne håndterer deres penge på: Spillerne øremærker en vis sum af deres penge og blander ikke disse penge sammen med eksempelvis pengene til huslejen, maden eller julegaverne (se Zelitzer 1994 for en analyse af øremærkning af penge). Spillerne bestemmer bevidst og velovervejet, hvad de har råd og lyst til at spille for, og spillet er blot harmløs tidsfordriv. De to typer afvigende spillere er karakteriseret ved ikke at evne eller ville respektere de grænser, som sættes omkring spillet. Den ludomane spiller evner ikke at indse, at der blot er tale om et afgrænset tidsfordriv, som koster penge, men tror derimod, at spillet drejer sig om at vinde. Måske tror vedkommende også, som Michael Jørsel, Ringgården, fortalte mig, at han eller hun faktisk vinder på grund af særlige evner, særligt held, specielle lykketal mm. 14

15 Det gør spilleren selvfølgelig ikke, og derfor er der tale om en form for afsporet virkelighedsopfattelse, hvor spilleren tror på en ikke-eksisterende virkelighed. Den kriminelle spiller overskrider også grænserne mellem spille-virkeligheden og den omgivende verden ved rent faktisk af føre penge fra spillet over i den ordinære virkelighed. Uanset hvordan dette foregår, bliver det søgt forhindret af spiludbydere og lovgivere. Lovgiveres og spiludbyderes forvaltning af spilleområdet er altså rettet mod at få spillerne til at blive det, man med Ewald kunne kalde føjelige forbrugere. Modsætningen mellem den kontrollerende stat og det profitmaksmerende private marked eksisterer således tilsyneladende ikke, når det gælder spillemarkedet, men er derimod afløst af et velfungerende samarbejde. Ved at skelne mellem to væsensforskellige typer af aktører i spilleverdenen, nemlig spillere og spiludbydere, placerer lovgiverne bogstavelig talt de egentlige økonomiske forhold udenfor de spil om penge, som spillerne deltager i. Spillerne deltager derfor som forbrugere i spiludbydernes spil, og som forbrugere forventes de at betale for de produkter, spiludbyderne tilbyder. 15

16 Litteraturliste 14/ Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer og lov om afgift. In Nr. LSF 29. Andersen, N.Å. 1996a. Udlicitering - når det private bliver politisk. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne b. Udlicitering - Når det private bliver politisk. Frederiksberg. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Bateson, G (1955). A Theory of Play and Fantasy (Steps to an Ecology of Mind. St. Albans: Paladin. Carrier, J.G Gifts and Commodities. Exchange and Westen Capitalsim since London and New York: Routledge Introduction. In Meanings of the Market. The Free Market in Western Culture (ed.) J.G. Carrier. Oxford: Berg. Dagen, Som seks små Rainmen regnede Harvardstuderende sig til millioner i de amerikanske kasinoer. In Dagen. København. Gordon, C Governmental Rationality: An Indtroduction. In The Foucault Effect (ed.) C.G. Graham Burchell, P. Miller. U.S.A.: The University of Chicago Press. Huizinga, J Homo Ludens: Om kulturens oprindelse i leg. Gyldendals Uglebøger. Jansbøl, K Spil om penge i antropologi og sociologi. Social Kritik. Mauss, M (1924). The Gift. The form and reason for exchange in archaic societies. London: Routledge. Merry, S.E Spatial Governmentality and the New Urban Social Order: Controlling Gender Violence through Law. American Anthropologist 103. Reith, G The Age of Chance. Gambling and Western Culture. London: Routledge. Rose, N (1989). governing the soul. The shaping of the private self. London: Free Association Books. Skatteministeriet, E., Justitsministeriet Spil i fremtiden - overvejelser om en samlet spillelovgivning. København: Skatteministeriet. Valverde, M ??? liberal governance. Economy and Society Diseases of the Will. Alcohol and the Dilemmas of Freedom. Cambridge: Cambridge University Press. Zelitzer, V.A Theo Social Meaning of Money. New York: Basic Book. 16

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Etisk kodeks Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Kodeks for etisk og socialt ansvarlig forhandling af spil Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Repræsentantskab...

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om spillekasinoer

Bekendtgørelse af lov om spillekasinoer LBK nr 861 af 10/10/1994 Bekendtgørelse af lov om spillekasinoer Herved bekendtgøres lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer med de ændringer, der følger af lov nr. 1096 af 22. december 1993. Kapitel

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer I medfør af 17, 41, 42, stk. 6, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, fastsættes: Kapitel 1 Adgangskrav og åbningstider m.v. 1. Lokaler med gevinstgivende

Læs mere

FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning. Nina Henningsen

FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning. Nina Henningsen FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning Nina Henningsen Partner Indhold I. Den eksisterende lovgivning om spil II. Hvorfor en delvis liberalisering af den eksisterende lov om

Læs mere

SPIL I DANMARK. Et notat om spilleområdet set fra beløbsmodtagernes synspunkt

SPIL I DANMARK. Et notat om spilleområdet set fra beløbsmodtagernes synspunkt SPIL I DANMARK Et notat om spilleområdet set fra beløbsmodtagernes synspunkt Situationen omkring spillelovgivningen i Danmark kan beskrives ud fra fire vinkler: Jura Håndhævelse af loven EU-politik Politik

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti December 2014 Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Forslag. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Forslag. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om offentligt hasardspil i turneringsform Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1.

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. April 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 2246 Jour. nr.: Ref.: BGS/MAAK

Læs mere

Spilleregler for. Quick Skrabespil

Spilleregler for. Quick Skrabespil Spilleregler for Quick Skrabespil gældende fra 3. juli 2013 Generelt 1. Danske Lotteri Spil udbyder en række forskellige Quick skrabespil. For samtlige skrabespil gælder, at der på skrabeloddet findes

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ansøgning Gevinstgivende spilleautomater

Ansøgning Gevinstgivende spilleautomater 1/5 Spillemyndigheden Havneholmen 25, 7. sal 1561 København V Ansøgning Gevinstgivende spilleautomater Ansøgning om tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater (se vejledningen)

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2014 SWD(2014) 233 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Kommissionens henstilling om principper

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

L 202 Forslag til lov om spil.

L 202 Forslag til lov om spil. Page 1 of 78 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 202 Forslag til lov om spil. Af skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling: 2009-10 Status:

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Oplysninger om tilladelsesindehaver og godkendt virksomhed

Oplysninger om tilladelsesindehaver og godkendt virksomhed 1/9 Indehavere af tilladelse til at udbyde væddemål eller onlinekasino skal 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, udarbejde en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere

Forslag. Lov om spil 1)

Forslag. Lov om spil 1) Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2009-10 OMTRYK Ændret ordlyd i 24, 59, stk. 1, og 65, stk. 4, samt korrekturrettelser Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Kapitel 1 Lovens

Læs mere

BlackJack. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet

BlackJack. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet Information BlackJack Amager Boulevard 70, 2300 København S Tlf.: 33 965 965, info@casinos.dk www.casinocopenhagen.dk Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense Tlf.: 66 14 78 10, info@casinoodense.dk www.casinoodense.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Samråd den 22.04.2009

Samråd den 22.04.2009 Samråd den 22.04.2009 Skatteministeren og jeg besvarer de to samrådsspørgsmål som i kan stille spørgsmål til selvfølgelig Samrådsspørgsmålet er jo også formuleret på den måde, som også [ ] har fremstillet

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

OMTRYK 19. 20. 27. 21. 22. 28. 23. 24. 29. 25. 30. 26.

OMTRYK 19. 20. 27. 21. 22. 28. 23. 24. 29. 25. 30. 26. Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2009-10 OMTRYK Korrektion af henvisning i 42, stk. 3 Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Lovens formål er 1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat

Læs mere

Forslag. Lov om spil

Forslag. Lov om spil Skatteministeriet J.nr. 2009-511-0041 12. februar 2010 Forslag til Lov om spil (Spilleloven) Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Lovens formål er, 1) at holde forbruget af spil om penge på

Læs mere

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 38 Offentligt Dato: 28.04.2010 Side: 1 af 12 HC/PSO/aa Spilansvarlighed Kommentarer til forslag til Lov om spil Kære medlem af Folketingets skatteudvalg Efter en gennemgang

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

Grundnotat. Grønbog fra Kommissionen om on-line spil i det indre marked

Grundnotat. Grønbog fra Kommissionen om on-line spil i det indre marked Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0128 Bilag 2 Offentligt J. nr. 2011-221-0037 Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) Grundnotat Grønbog fra Kommissionen om on-line spil i det

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere