Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition"

Transkript

1 Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 22. oktober

2 Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 2/ Forelæsning 2 - d. 3/ Efterspørgsel Udbud Udbud- og efterspørgselkurve Eksempler Forelæsning 3 - d. 10/ Forelæsning 4 - d. 16/ Uelastisk Elastisk Beregning af elasticiteter Totalindtægt og efterspørgselselasticiteten Hvad sker med totalindtægten når prisen stiger på følgende varer/ydelser? Efterspørgselens indkomstelasticitet Beregning af elasticiteter(udbud) Tre eksempler på analyser som bruger elasticitetsinformation Forelæsning 5-7/ Budgetbegrænsningen Hvad nu hvis? (Burger og pizza) Forbrugernes præferencer Indifferenskurvernes egenskaber Valget hvordan? Ændringer og forbrugers valg: indkomstændringer Ændringer i priser Husk Forbrugeroverskud (consumer surplus) Forelæsning 6-24/ Usikkerhed Risici og Risici mål Risiko-attituder Mål for risiko-aversion

3 7 Forelæsning 6 - Produktion, produktionsomkostninger Økonomisk profit regnskabs-profit Produktionsprocessen: teknologien Flere omkostningsbegreber VIGTIGT FORSKEL Omkostningskurvernes form Omkostninger på kort/lang sigt På lang sigt Forelæsning 8-15/ Kendetegne Indtægtsbegreber To måder at finde frem til maks profit hvor er udbudskurven? Producerer ikke på kort sigt Virksomhedens udbudskurve på lang sigt (fuldkommen konkurrence) Profit Markedets udbud Det kan ikke være rigtigt at Forelæsning 9 - Menneskers lov møder the law of demand and supply To almindelige politikker Priskontroller Efficiens ved minimumspriser Case: kontrol af huslejepriser Rationering på lejeboligsmarkedet Maksimumspriser Case: minimumslønninger Effekten af minimumslønninger Prisstøtte-ordninger Skatte-incidens Analyse Skatte-incidens bestemes af elasticiter Hvad kan vi lære os af dette?

4 1 Forelæsning 1 - d. 2/9-09 Tilhørende powerpoint MIKRO-1.ppt og MIKRO-2.ppt Sunkne omkostninger Når barn flytter hjemmefra, bliver der værelser ledige. Der bliver nu bygget om, men man kan lige pludselig ikke bruge det. De penge der er brugt til at bygge om, de kan ikke fås tilbage. Sunkne omkostninger er ting du ikke kan sælge igen. Fx. malingen på væggen. Inferiøre varer = varer man typisk vælger fra når man får en højere indkomst. Fx Bilka tøj i stedet for Gucci Normale varer er de penge man køber, når man har mange penge. Hvis varerne er substitutter, prisen på den ene vare efterspørgselen på den anden vare Fx, hvis Appelsiner er dyre, køber du bare æbler. Komplementer er prisen på den ene efterspørgselen på den anden. Fx hvis bilpriserne så vil efterspørgslen på benzin Prisen kan bestemmes ud fra hvad forventningen er. Fx hvis indkomsten er lav næste år, vil den dyre bil ikke blive købt. Selvom der ikke er foretaget et køb endnu, har denne forventning også indvirkning på efterspørgslen. 2 Forelæsning 2 - d. 3/9-09 Tilhørende powerpoint: MIKRP-2.ppt og MIKRO-3.ppt 2.1 Efterspørgsel Efterspørgslen kan udtrykkes på følgelende måde: Q D = a bp a, b > 0 Den kan omskrives således bp b = a b QD b 4

5 P = a b 1 b QD Dette kaldes også for den inverse efterspørgsels funktion Eks. Q D = P P = 200 2Q D Ses på en graf. Når P = 0, er Q = 100, og når Q D = 0, er P = 200 NB! Når prisen ændres, bevæger vi os på/langs efterspørgslenskurven Når andre faktorer ændrer sig, giver det et skift i efterspørgslenskurven. 2.2 Udbud Def. mængden af varer sælger kan og er parate til at sælge Prisen på varen. Law of supply: ceteris paribus, den udbudte mængde vokser når varens pris stiger Input priser Når inputs (råmateriale, udstyr og arbejdskraft) bliver dyrere, kan der produceres mindre af varen Teknologien Hvordan input forvandles til varer. Forbedringer i teknologien ( øget produktivitet ) giver større udbud Forventninger Hvis man kan holde producerede varer i lager, og prisen forventes stige/kundernes indkomster vokse, kan man øge produktionen nu for lager og øge udbuddet i fremtiden. Prisen på andre goder som virksomheden kan producere (eks. læderjakker, -bukser) 5

6 2.3 Udbud- og efterspørgselkurve Figur 1: Udbud og efterspørgsel Her ses Equilibrium eller på dansk Ligevægtspunkt. Ligevægt er når der er balance på markedet. 2.4 Eksempler Flyrejser til USA Hvis prisen på brændstof at udbudskurven skifter til højre flere flyruter vil få prisen at udbudskurven skifter til højre hvis flyselskabet flytter til andre lande vil prisen at udbudskurven skifter til venstre 6

7 3 Forelæsning 3 - d. 10/9-09 Q D = a bp Q S = c + dp Q P = Q S a bp = c + dp P = a c b+d eks Q D = 30 10P Q S = 5 + 4P Q D = Q S = 30 10P = 5 + 4P = 14P = 35 P = = 2, 5 Q = 30 10(2, 5) = 5 4 Forelæsning 4 - d. 16/9-09 Elasticiteter - Siger ikke bare hvordan, men også hvor meget D/S ændres Kurvens hældning vigtig: eks. udbudskurven - Stejl (flad) kurve? stor (lille) ændring i prisen, lille (stor) i mængden. Stejl (flad) S-kurve: stor (lille) prisændring for at få en given ændring i udbudt kvantitet Uelastisk Nødvendige varer, fødevarer mm. Ikke substitutter På kort sigt (i morgen, næste uge/måned) 1 Slides MIKRO-4.ppt p. 5 7

8 4.2 Elastisk Luksusvarer Når der er substitutter På længere sigt (flere måneder fra nu, næste år) Eks. Windows, men på længere sigt vil der komme substitutter fx OS X, Linux mm. Dette medfører at efterspørgslen på Windows er mere elastisk på længere sigt, end på kort sigt. 4.3 Beregning af elasticiteter e p = Q/Q P/P e = elastisitet er et tal, men ikke en MÆNGDE2 1. Priselasticiteten er ALTID et negativt tal, men rapporteres som det absolutte værdi 2. Siger efterspørgselselasticitet når man mener efterspørgselens priselasticitet Elasticiteten på en varer variere ud fra stedet på efterspørgslenskurven. Se slide MIKRO-4.ppt p. 11 e p > 1 = elastisk e p = 1 e p < 1 = uelastisk Hvis efterspørgselskurven er en ret linje vil e p altid være =

9 4.4 Totalindtægt og efterspørgselselasticiteten Totalindtægt (T R) = (pris) (solgtkvantitet) TR: rektangulær areal under et punkt på efterspørgselskurven Når prisen stiger og efterspørgselen er elastisk, falder totalindtægten. Uelastisk, vil totalindtægten stige. Hvorfor? Fordi, at mindskningen i efterspørgselen er proportionalt større (mindre) en ændringen i prisen 4.5 Hvad sker med totalindtægten når prisen stiger på følgende varer/ydelser? Chokoladeis - Elastisk, da der er substitutter Billetter til kunstmuseer - Uelastisk Billetter til biografer - Elastisk, download, se tv, leje film Bilparkering - Uelastisk Vejafgifter i myldretid - Uelastisk Fødevarer - Uelastisk Restaurantmåltider - Elastisk Afgifter for at tage en MBA ved en business school - Ikke til at definere entydigt. Diamantsmykker - Elastisk Rå olie - på kort sigt uelastisk, på lang sigt elastisk Et edb-program som kan downloades fra nettet - Udbudet er enormt elastisk, næsten vandret 9

10 4.6 Efterspørgselens indkomstelasticitet Hvor meget ændrer sig denne efterspurgte mængde når forbrugernes indkomst ændrer sig. D indkomst Positive for normale varer og negativ for inferiøre varer Nødvendige varer har en lille indkomstelasticititet, luksusvarer høj 4.7 Beregning af elasticiteter(udbud) e s = Qs /Q s P/P = 0 e s > 1 = elastisk e s = 0 e s < 1 = uelastisk 4.8 Tre eksempler på analyser som bruger elasticitetsinformation Slides MIKRO-4.ppt p Forelæsning 5-7/9-09 Altid et valg ( trade-off ) noget for noget Valg mellem Forskellige varer Nu eller senere Og, du har ikke råd at skaffe dig alle de ting du ønsker Beslutninger om forbrug, to elementer: præferencer og budgetbegrænsning 10

11 5.1 Budgetbegrænsningen Hvad forbrugeren har råd til! Simplifikation: ung studerende der bruger penge på kun to varer: burgers eller pizza Periode: uge Budget: 350 kr. Burger: 35 kr. Pizza: 50 kr. Kun burgers: 10 stykker Kun pizzaer: 7 stykker Fleste forbrugere fortrækker en kombination som koster maks 350 kr. Se graf på slide MIKRO-5.ppt p. 4 Alle punkter på budgetlinjen er kombinationer af burgers og pizza som koster 350 kr. Under budgetlinjen, kombinationer som koster mindre. Alle penge er ikke brugt. Budgetlinjens hældning viser hvor meget du skal opgive af den ene varer, for at få noget mere af den anden. Hældningen: relativprisen for to varer (i eksemplet: (35/50) = Hvad nu hvis? (Burger og pizza) Prisen på burgers falder til 25? Hvordan ser budgetlinjen nu ud? 350/25 = 14 Nu kan der spises flere burgere. Hvis forbrugerens indkomst stiger til 400 (men priserne er de samme som tidligere)? Nu skiftes budgetlinjen til højre 11

12 Forbrugeren bestemmer sig for at spare 50 kr per uge? Nu skifter budgetlinjen til venstre 5.3 Forbrugernes præferencer Hvad man ønsker Præferencer for kombinationer (kurve); valg mellem kombinationer som bedst modsvarer dine præferencer eller smag Konvention: en forbruger siges at være indifferent mellem to kurve hvis hun er lige tilfreds med at forbruge begge af dem Indifferenskurven viser de kombinationer som en forbrugere er indifferent med Antag to varer (burgers, pizza) Eftersom en forbruger kan opleve flere niveauer af tilfredshed, har hun en indifferenskurve for hvert niveau 5.4 Indifferenskurvernes egenskaber Negativ hældning (hvis mere burgers, mindre pizza) Hældningen kaldes den marginale substitutionsgrad (marginal rate of substitution; MRS). Angiver hvor meget du skal afstå af pizza for at få mere burgers og være lige så tilfreds MRS ikke konstant; når du har meget af en vare, er MRS høj, når mindre er den lav indad bøjet form (konveks) Indifferenskurver skærer ikke hinanden. Hvorfor? Fordi de har samme hældning tilfredsheden er den sammen på hele kurven Se slide MIKRO-5.ppt p Se slide MIKRO-5.ppt p Perfekte substitutter og perfekt komplementære varer. 12

13 5.5 Valget hvordan? Se slide MIKRO-5.ppt p. 14 Højeste indifferenskurve (højeste tilfredshed), ved given budgetbegrænsning Bedste mulige kombination I punktet A, hældningen for indifferenskurven = hældningen for budgetlinjen Mao, MRS = relativprisen MRS: hvor meget forbrugeren er villig at betale i form af mindre pizza for at få flere burgers Relativprisen: hvor meget markedet er villigt at betale for flere burgers i form af færre pizzaer I optimum (ligevægt), sammenfalder de! 5.6 Ændringer og forbrugers valg: indkomstændringer Når indkomsten vokser, kan forbruger købe mere af begge varer. Varernes priser uændrede, et parallel skift udad af budgetlinjen Hvis begge normale varer, stiger forbruger af begge varer Hvis den ene er en inferiør vare, falder forbruget af denne 5.7 Ændringer i priser Antag, at burgers bliver billigere, men prisen på pizza er uændret Burgers nu billigere bytter fra pizza til burgers. Substitutionseffekten Men når burgers bliver billigere får forbrugeren også råd til at købe mere pizza køber flere burgere og flere pizzaer. Indkomsteffekten Hvis prisen på en vare falder, svarer det til at budgettet bliver større. En hældning i budgetlinjen ændres. Se slides MIKRO-5.ppt p

14 5.7.1 Husk Som et resultat af substitutions- og indkomsteffekter, vælger forbrugeren altid mere af den vare som er blevet billigere For den anden vare, går effekten i modsat retning. Substitutionseffekt: Ændring i MRS (langs indifferenskurven) Indkomsteffekt: Skift til højere indifferenskurve Forbrugeroverskud (consumer surplus) Betalingsvillighed: det maksimale beløb en forbruger er villig at betale for en vare Forbrugeroverskud 3 for en enkelt køber: (betalingsvillighed) (beløbet man faktisk betaler) Eksempel: I auktioner har deltagere et pris-bud i baghovedet som er det maksimale de vil betale; værdien af varen for individet 6 Forelæsning 6-24/ Usikkerhed Valg under sikkerhed sjældne Mere end et muligt udfald af beslutninger er almindeligt RISICI 6.2 Risici og Risici mål Mulige udfald og sandsynligheden for at disse opstår Sandsynligheder: Mellem 0 og 1 Summerer til 1 3 Se slide MIKRO-5.ppt p

15 Eksempel: tre udfald (A,B,C); 0.3, 0.25, 0.45 Payoff = økonomisk værdi af hvert udfald Eks A: 10, B: 20, C: 4 To risicimål: forventet værdi, varians Forventet værdi: Vægtet gennemsnit af payoffs for hvert udfald. Vægter: sandsynlighederne Eks: 0.3 (10) (20) (4) = 9.8 Hvad man får i gennemsnit Varians: Variabilitet i mulige payoffs: Eks: 0.3(10 9.8) (20 9.8) (4 9.8) 2 = Hvor stor spredning om forventet værdi 6.3 Risiko-attituder Varierer mellem individer og påvirker deres valg Fokus på: nytten ( utility ) individet får af at træffe forskellige valg Sammenligner nytten af en sikker indkomst (ingen usikkerhed) og den forventede nytte når hun er i en situation med usikkerhed Forventet nytte = gns payoff i termer af nytte (ikke penge) Tre typer af individer Risiko-avers person 4 foretrækker et sikkert udfald når alternativet er at gamble med samme forventet udfald. Situationer med risici giver ham negativ nytte. Risiko-lover 5 foretrækker et gamble selv om det forventede udfald er det samme som det sikre udfald. Risici-situationer giver ham positiv nytte. 4 Slides MIKRO-6.ppt p.9 5 Slides MIKRO-6.ppt p

16 Risiko-neutral individ 6 er indifferent mellem at gamble og at vælge det sikre alternativ. Værdien af udfaldet er afgørende; risici giver hverken positiv eller negativ nytte. Risiko-attituder kan være afhængige af individets indkomstniveau 7. I dag hvor indkomstniveauet er steget, har mange aktier, de er villige til at tage en risiko. 6.4 Mål for risiko-aversion Meget adfærd afspejler individers risiko-aversion: Vi køber forsikringer, vi holder vores gamle jobs inden vi skifter til et nyt, mv Mål for risiko-aversion: risikopræmie = det maksimale beløb et individ er villig at afstå fra for at ende op i en situation hvor hun er indifferent mellem valget i en usikker situation og et sikkert valg. 8 Spørgsmål Hvad kendetegner risiko-averse individer? De tager sikrejobs Hvad slags jobs har de? Typisk offentlige sektor Hvilken type af uddannelser vælger de? Brede uddannelser Er der kønsforskelle? JA! Er direktører mere/mindre risiko-averse end entreprenører? Direktørerne tager ofte store chancer. Svaret kan være begge veje. 6 Slides MIKRO-6.ppt p.11 7 Slides MIKRO-6.ppt p.12 8 Slides MIKRO-6.ppt p.15 16

17 7 Forelæsning 6 - Produktion, produktionsomkostninger Fokus: firmaets adfærd Virksomhedens mål: At tjene så mange penge som muligt maksimere profitten Profit = Totalindtægt Totalomkostninger Totalindtægt = P x Q Totalomkostninger = det beløb firmaet betaler for produktionsfaktorerne (inputs: arbejdskraft, kapitaludstyr, råmateriale) NB omkostning = alternativomkostning (alt det man opgiver for at få noget andet) 7.1 Økonomisk profit regnskabs-profit Regnskaber følger penge som kommer til/ forlader virksomheden Bygninger, udstyr når betalt = 0 i et firmas regnskaber. Er deres værdi, omkostninger = 0? Nej, værdien = hvad man får for dem når man sælger dem til en anden virksomhed Hvis en investor bruger 1 mio for at investere i en maskine og opgiver 0.1 mio i renteindtægter alternativomkostningen, men de 0.1 mio figurerer ikke i investorens regnskaber Men hvis vores investor... Låner 1 mio og betaler 0.1 mio som renteudgifter for lånet, så optræder de 0.1 mio i regnskaberne som en omkostning Regnskabsprofit > økonomisk profit Økonomer tager højde for såvel implicitte som eksplicitte omkostninger 17

18 7.2 Produktionsprocessen: teknologien Antag, at den producerede mængde (output) kun bestemmes af antallet arbejdere (input) En inputfaktor; kort sigt, virksomheden kan kun ændre på hvor mange medarbejdere den ansætter Hvordan mængden af inputs bliver til mængden af output beskrives af produktionsfunktionen: Q = f(l) Tænk i termer af marginaler Arbejdskraftens marginalprodukt (MPL) = den forøgelse i output (Q) som erholdes når man øger arbejdskraftsinputtet (L) med en enhed (en medarbejder eller en arbejdstime): Q se tabel 2 L Af tabellen ses at Når antallet arbejdere (inputs) vokser, så falder arbejdets marginalprodukt (MPL) Aftagende grænseproduktivitet NB, denne egenskab er en antagelse Rimelig? Ja. Med flere medarbejdere, men med samme antal maskiner, vil den sidst ansatte bidrage med mindre og mindre til den samlede produktion Stejlere for større output. Afspejler produktionsfunktione. 7.3 Flere omkostningsbegreber Totalomkostninger (TC) = Faste omkostninger (FC) + Variable omkostninger (VC) FC varierer ikke når output ændres. Eks.: kontorbygning, fabriksbygning, chef, sekretær, bogholder VC varierer når output ændres. Eks.: råmateriale, produktionsarbejdere 18

19 Figur 2: Numerisk eksempel Figur 3: Produktions funktion Hvor meget koster det i gennemsnit at producere en enhed af produktet? Gennemsnitstotalomkostning (ATC): TC divideret med output Gennemsnitlige faste omkostninger (AFC): FC divideret med output Gennemsnitlige variable omkostninger (AVC): VC divideret med output Hvor meget koster det at producere yderligere en enhed mere af produktet? 19

20 Figur 4: Alle omkostninger Marginal- (eller grænse)omkostninger (MC): forøgelsen af totalomkostningerne når man producerer yderligere en enhed af produktet VIGTIGT FORSKEL ATC T C Q MC T C Q 7.4 Omkostningskurvernes form Se figur 4 20

21 Marginalomkostningskurven. Som en følge af antagelsen om aftagende marginalprodukt, er MC-kurven typisk voksende (pos. hældning) Men, i mange firmaer, er MC først faldende (for lave outputniveauer) og derefter voksende ATC-kurven er U-formet. Hvorfor? AFC falder og AVC vokser med output. Først dominerer faldet i AFC, senere forøgelsen i AVC Minimum i ATC = den efficiente produktionsskala Når MC < ATC, ATC ; når MC > ATC, ATC MC skærer ATC i minimumspunktet på ATC Hvorfor? Ren matematisk egenskab 7.5 Omkostninger på kort/lang sigt På kort sigt (fx få måneder) kan de fleste firmaer ikke forøge sine inputs navnvært med undtagelse for antallet arbejdstimer De fleste omkostninger faste på kort sigt I det lange løb er der mere fleksibilitet, virksomhederne kan bygge ny fabrikker, købe og installere nye maskiner,... omkostningskurverne på lang sigt afviger fra kortsigtskurverne 7.6 På lang sigt ATC på lang sigt meget mere flad Kort sigts kurverne ligger ovenfor lang sigts kurven. Årsag: aftagende marginalprodukt for den variable inputfaktor Når LATC falder: stordriftsfordele (economies of scale) Når LATC flad: konstant skala-afkast Når LATC vokser: negativ skala-afkast 21

22 Figur 5: Kort og lang sigt: ATC-kurverne 8 Forelæsning 8-15/ Kendetegne Mange købere og sælger Varer der udbydes er de samme (homogene) betyder at købere/sælgere opfatter prisen som given; price takers. Den mængde den enkelte køber ønsker eller den enkelte producent udbyder påvirker ikke prisen. De har ingen markedskraft. Fri bevægelse til og fra markedet. Ingen lovgivning. 22

23 8.2 Indtægtsbegreber Totalindtægt: TR = P x Q Gennemsnitsindtægt: AR = T R Q Marginalindtægt: MR = T R Q AR: hvor meget får et firma typisk per solgt enhed? AR = P MR: hvor meget mere i indtægt får firmaet fra at sælge yderligere en enhed af varen? Når P er given, som under fuldkommen konkurrence er MR = P På markeder med fuldkommen konkurrence bliver MR = AR = P To måder at finde frem til maks profit Se tabel 6 Figur 6: Profit maksimering TR-TC = profit = 90 Tænk hvad der sker på marginalen: Hvis MR > MC kan man producere/sælge mere, og øge profitten Hvis MR < MC og producere/sælger mere, falder profitten 23

24 Figur 7: MHA diagram Ergo maks profit når MR = MC (Dette gælder generelt!) Den blå linje på figur 7 er virksomhedens efterspørgselskurve i et marked med fuldkommen konkurrence. Sammenhængen mellem pris og mængde! hvor er udbudskurven? Marginalomkostningskurven (MC) er virksomhedens udbudskurve i et marked med fuldkommen konkurrence Hvornår udbyder firmaet ikke? Hvornår lukker det? Hvis lukker: Sparer variable omkostninger Taber indtægt fra salg af varer 24

25 Lukker hvis indtægten variable omkostninger Dvs når: TR < VC TR/Q < VC/Q AR=P < AVC 8.3 Producerer ikke på kort sigt Taber indtægt, men nu sparer såvel faste som variable omkostninger exit hvis TR < TC (TR/Q < TC/Q ) P < ATC Betyder omvendt, at firmaer indtræder på markedet hvis P >ATC Alternativt: Profit: TR-TC (TR/Q TC/Q) x Q (P-ATC) x Q Hvis P = ATC, profitten = 0, hvis P > (<) ATC, positiv (negativ) profit 25

26 8.4 Virksomhedens udbudskurve på lang sigt (fuldkommen konkurrence) 8.5 Profit 8.6 Markedets udbud Når givet antal (N) virksomheder, er markedsudbuddet N x virksomheders udbud Når firmaer kan indtræde og forlade markedet: Firmaer forlader prisen op og større profit Nye firmaer indtræder prisen og profitten falder Ligevægt (ingen ændring) når Profit = (P-ATC) x Q = 0 26

27 Figur 8: Profit Figur 9: Markedets udbud Markedets efterspørgsel og udbud bliver den sammen på lang sigt. Se figur Det kan ikke være rigtigt at.... Firmaerne bliver på markedet selv om de får nul profit? 27

28 Men husk: Totalomkostninger inkluderer alternativomkostninger! Ergo, får entreprenøren kompensation for sine alternativomkostninger Og, to årsager hvorfor udbudskurven på lang sigt kan have en positiv hældning Nogle inputs (naturressourcer, også arbejdskraft) findes kun i begrænset mængde Forskellige producenter har forskellige omkostninger 9 Forelæsning 9 - Menneskers lov møder the law of demand and supply Litteratur: Kapital 10 - Monopol 9.1 To almindelige politikker Priskontroller Effekter af skatter på priser Priskontroller markedet ikke i ligevægt Skatter ny ligevægt Priskontroller Et loft (en minimumspris) Konvention: en politik er (ikke) bindende når minimumprisen lavere (højere) end ligevægtsprisen Når bindende D>S mangel på varen. Eks: i Sovjetunionen var prisen på brød uændret i 40 år. Resultat: kronisk mangel på brød Behov for rationeringsmekanisme. Eks: køer, ventetider/-lister, diskrimination Rationering = sløseri med samfundets ressourcer 28

29 9.1.2 Efficiens ved minimumspriser 9.2 Case: kontrol af huslejepriser Mange lande, mange byer regulerer huslejepriserne: typisk et loft på hvor meget man må udleje for (pr kvadratmeter) Formål: at hjælpe lejere med lave indkomster Hjælper det? Hvad andet gør priskontrollen? Boligmarkedet: tager tid at ændre udbuddet og for efterspørgselen at skifte fra leje til eje af lejligheder kort og lang sigts effekter forskellige På kort sigt vil manglen på lejeboliger ikke være stor og give lavere lejepriser, men på lang sigt: Udbud: udlejerne bygger/køber ikke flere lejligheder, udbuddet mere elastisk Efterspørgselen; laver lejepriser lokker flere til lejemarkedet; mere elastisk. Større mangel på lejeboliger 29

30 9.2.1 Rationering på lejeboligsmarkedet Ventelister Diskrimination af nogle grupper af lejere Under-bordet-betalinger Gavner ikke nødvendigvis fattige mennesker Andre effekter: boligmangel værterne ikke interesseret af at vedligeholde lejlighederne, behandle lejerne godt Skaber i sin tur mere reguleringer 9.3 Maksimumspriser Priserne må ikke være lavere end et givet niveau = udbudsoverskud Rationering: når sælgerne ikke kan sælge hvad de ønsker, bruger de forskellige tricks for at få sine varer solgt Case: minimumslønninger Mange lande har en minimumsløns- lovgivning (ikke DK!) som fastsætter den laveste løn en arbejdsgiver må betale sine ansatte. Kun relevant (bindende) for nogle typer af arbejdskraft, typisk unge og ufaglærte Motivering: Hjælpe de fattige, de svageste på arbejdsmarkedet Udfald: Mere ledighed blandt unge og ufaglærte Effekten af minimumslønninger Stor? Ikke meget stor, men nok for at være bekymret for den Andre effekter (end på beskæftigelsen): Højere løn tiltrækker flere unge, ufaglærte til arbejdsmarkedet (fra skolen, uddannelser) For at få et job, kan man være nødt at acceptere at arbejde sort Hjælper minimumslønninger de fattige? 30

31 Nogle af de svageste får ikke et arbejde, en mulighed at til optræning Ikke alle på minimumsløn er fattige, men unge fra velhavende familier 9.4 Prisstøtte-ordninger Figur 10: Landbrugspolitikker; højere pris end markedsprisen 9.5 Skatte-incidens Kigger på hvordan skatter påvirker priser og solgt mængde, og Den måde hvorpå skattebyrden påhviler den enkelte (hvem betaler egentlig ) Analyse: S eller D skifter? Hvordan, hvor meget? Hvordan påvirkes ligevægten? 9.6 Analyse Hvor meget skifter D-kurven? Tilsvarende størrelsen af skatten 31

32 I ny ligevægt, solgt mængde lavere Skatten deles mellem købere og sælgere Antag, at skatten lægges på sælgeren i stedet for. Hvad er forskellen? Nu skifter S-kurven (tilsvarende størrelsen af skatten) Resultatet det samme Så, spiller ikke en rolle hvem betaler skatten, skatten deles alligevel mellem køber og sælgere. Men hvordan ser fordelingen ud? 9.7 Skatte-incidens bestemes af elasticiter Figur 11: Elastisk udbud, uelastisk efterspørgsel 9.8 Hvad kan vi lære os af dette? Det meste af skattebyrden påhviler den mere uelastiske af de to sider af markedet Hvorfor? Fordi, uelasticitet betyder at du har færre alternativer (kan ikke forlade markedet, har færre substitutter, etc.) 32

33 Figur 12: Uelastisk udbud, elastisk efterspørgsel Når politiske beslutningstagere beskatter enten sælgere eller købere, kan de ikke bestemme hvem som kommer til at faktisk betale. Det gør markedet! 33

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december 2011. Indhold

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december 2011. Indhold INDHOLD Indhold Økonomiske principper A 2 Introduktion.............................................. 2 Kapitel 1............................................. 2 Kapitel 2.............................................

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Mich Tvede 29. januar 2003. Økonomisk Institut Københavns Universitet

Mich Tvede 29. januar 2003. Økonomisk Institut Københavns Universitet Mich Tvede 29. januar 2003. Økonomisk Institut Københavns Universitet Lars Peter Østerdal 2. November 2004. 1 Forbrugere Opgave 1.1 1. Illustrer følgende budgetrestriktioner grafisk: a) p 1 =1,p 2 =1ogm

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/a-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Pris kapitel 13 side 189

Pris kapitel 13 side 189 Pris kapitel 13 side 189 Oversigt Prisstrategi Priselasticitet Prisfastsættelsesmetoder Prisdifferentiering Prisfastsættelse for nye produkter hp://jyskebank.tv/012220820081297/hj pris signalerer hj kvalitet

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

Kapitel 12: Valg under usikkerhed

Kapitel 12: Valg under usikkerhed 1 November 25, 2008 2 Usikkerhed Usikre faktorer: Fremtidige priser Fremtidig (real)indkomst Vejret Andre agenters handlinger (strategisk interaktion).... Håndtering af usikkerhed: Forsikring (sundhed,

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i) Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx111-mat/a-305011 Mandag den 3. maj 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 IP-Telefoni af Mikkel Friis-Olsen Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning side 3 2.1 Efterspørgsel efter telekommunikation

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Forvridningseffekter af jordbeskatning

Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Morten Skak, lektor Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Det

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data HD 2009: Mikroøkonomi konomi Svar påp afløsningsopgave Esben Sloth Anersen esa@business.aau.k www.business.aau.k/evolution/esa/ Generel værktøjsinlæring i afsløsningsopgave sningsopgave Brug af statistiske

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen Matematik A Højere handelseksamen hhx141-mat/a-305014 Fredag den 3. maj 014 kl. 9.00-14.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009

Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Omkostnings- og investeringsteori Efterår 2009 Fundamentals of Corporate Finance 6th edition, 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 23. september 2009 1 Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 3/9-09 3 1.1 Generelt

Læs mere

Svar : d(x) = s(x) <=> x + 12 = 2 6 = 2. x = 4 <=> d(4) = s(4) = 8 dvs. Ligevægtsprisen er 8. Opg 2. <=> x = 4 eller x = 1; <=> x =

Svar : d(x) = s(x) <=> x + 12 = 2 6 = 2. x = 4 <=> d(4) = s(4) = 8 dvs. Ligevægtsprisen er 8. Opg 2. <=> x = 4 eller x = 1; <=> x = MAT B GSK august 009 delprøven uden hjælpemidler Opg 1 For en vare er sammenhængen mellem pris og efterspørgsel bestemt ved funktionen d() = + 1 0 1 hvor angiver den efterspurgte mængde og d() angiver

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. til et leasingselskab. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af kommunens

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august 2010. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh10-mat/a-1608010 Mandag den 16. august 010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Opgaver til Industriøkonomi 3. årsprøve. Christian Schultz

Opgaver til Industriøkonomi 3. årsprøve. Christian Schultz Opgaver til Industriøkonomi 3. årsprøve Christian Schultz Revideret version april 2004 1 OPGAVESÆT NR. 1 1.1 Opgave 1 Betragt en monopolist med lineær efterspørgselskurve, q = a bp hvor a, b > 0. Hun producerer

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 4. juni 2012. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 4. juni 2012. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh121-mat/a-04062012 Mandag den 4. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

kket opsving giver nye tomme kontorer

kket opsving giver nye tomme kontorer Kn¾ kket opsving giver nye tomme kontorer Antallet af gabende tomme kontorlokaler stiger atter efter en periode med lidt mere gang i udlejningen først på året. Frygten for en ny nedtur i verdensøkonomien

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. bankens 6 ugers undervisningsforløb undervisningsforløb. Deltag i job-bankens

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. bankens 6 ugers undervisningsforløb undervisningsforløb. Deltag i job-bankens Direktør og daglig leder Vejledere Undervisere Daglig leder på kontoret og Idrætsansvarlig Hvem står bag Job-banken Job-banken er en selvejende institution med egen direktør og bestyrelse. Birgit Jeppesen

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh11-mat/b-70501 Mandag den 7. maj 01 kl. 9.00-1.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Opgaverne, der er afleveret er rettet med den udsendte rettevejlednings vejledende vægtning af de enkelte spørgsmål.

Opgaverne, der er afleveret er rettet med den udsendte rettevejlednings vejledende vægtning af de enkelte spørgsmål. Omprøve 1997 Løsningsforslag Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve 8. august 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Funktioner. Funktioner Side 150

Funktioner. Funktioner Side 150 Funktioner Brug af grafer koordinatsystemer... 151 Lineære funktioner ligefrem proportionalitet... 157 Andre funktioner... 163 Kært barn har mange navne... 165 Funktioner Side 15 Brug af grafer koordinatsystemer

Læs mere