Beredskabsplan for Olie- og Kemikalieforurening fra havet

Transkript

1 2

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Pkt. 1: Alarmeringsprocedure... 4 Pkt. 2: Varslingsfasen... 7 Pkt. 3: Kontakter til øvrige faglige myndigheder... 7 Pkt. 4: Oversigt over mulige arbejdsopgaver... 7 Pkt. 5: Lokaliteter... 8 Pkt. 6: Materiel... 8 Pkt. 7: Opsamling og bortskaffelse af olieaffald Pkt. 8: Arbejdssikkerhed og sundhedsfare Pkt. 9: Kontakt til forsikringsselskaber Pkt. 10 Logføring Pkt. 11: Koordinering af henvendelser fra borgere og frivillige Pkt. 12: Pressekontakt Intern orientering Pkt. 13: Uddannelse af indsatspersonalet Pkt. 14: Opdatering af beredskabsplanen Godkendelser Bilag: Kortbilag Redningsberedskabets telefonliste Log-skemaer Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning 3

3 Indledning Med denne plan opfylder Faaborg-Midtfyn Kommune sin forpligtelse til, i henhold til 35 i Havmiljøloven 1 at opstille et beredskab til sanering af kommunens kyster i tilfælde af olie- og kemikalieforurening, samt et beredskab til bekæmpelse af forurening af havne. Planen beskriver de foranstaltninger kommunen, Redningsberedskabet, vil træffe for at imødegå følgerne af olie- eller kemikalieforureninger fra havet, for at udføre strandrensning, midlertidig deponering og bortskaffelse af den opsamlede olie. Ved udarbejdelse af planen er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning. Pkt. 1: Alarmeringsprocedure Ved forurening med olie herunder kemikalier mv. alarmeres vagthavende indsatsleder via vagttelefon fra 112 og via SMS ligeledes fra alarm 112. Den samme procedure anvendes af myndigheder som SOK 2 og Miljøstyrelsen, såfremt de er blevet orienteret om forureninger, der kan true havne og kyststrækninger i kommunen. Vagthavende indsatsleder videregiver herefter oplysningerne til Beredskabschefen eller dennes stedfortræder, der iværksætter følgende i samarbejde med indsatslederen: Såfremt det vurderes, at der er tale om en mindre indsats, iværksætter beredskabschefen i samarbejde med indsatslederen den nødvendige afhjælpende indsats, og informerer den øverste kommunale ledelse og relevante myndigheder og personer. Såfremt det vurderes, at der er tale om en samlet større indsats af personel og eller materiel, indkaldes kommunens krisestab, der består af: Borgmester Direktion Kommunale chefer, (relevante for opgaven) Beredskabschefen 1 Lov nr. 925 af 28. september 2005 om beskyttelse af havmiljøet 2 SOK = Søværnets Operative Kommando 4

4 Krisestaben vil herefter have ansvaret for kontakten til andre myndigheder, forsikringsselskaber, privatpersoner, pressen samt henvendelser i øvrigt. Der nedsættes en koordinerende operativ stab under politiets ledelse tilpasset den aktuelle situation. Den koordinerende operative stab kan omfatte flere kommuner. Staben kan helt afhængig af indsatsens størrelse omfatte følgende myndigheder / personer. Beredskabschef (stedfortræder) Politi Beredskabscenter Haderslev Miljøvagt Vildtkonsulent Kommunale indsatsledere Repræsentanter fra SOK. Andre myndigheder efter behov, f.eks. embedslæge, dyrlæger, arbejdstilsyn nabokommuner mv. Se figur 1 5

5 Krisestab Bestående af: Borgmester Kommunaldirektør Direktion Kommunale chefer Beredskabschef Operativ stab Bestående af Beredskabschef Politiet Søværnet OSC 3 Berørte nabokommuner Miljøvagt Vildtkonsulent Ad hoc: Embedslæge Kredsdyrlæge Arbejdstilsynet Havnefogeder Grundejerforeninger fra berørte strande. Lokale fiskere Kommandostade Bestående af: Indsatsleder/Kommunen Indsatsleder/Politiet Repræsentanter for assistanceenheder Figur 1 3 OSC = On Scene Commander, SOK s leder på stedet 6

6 Pkt. 2: Varslingsfasen Varsling af personel og andre myndigheder foregår pr. telefon med henvisning til beredskabets telefonliste. Beredskabets radiosystem vil om muligt, blive anvendt. Det kan, afhængig af skadens omfang være nødvendigt, at varsle andre myndigheder og personer som ikke umiddelbart er berørt af opgaven, men som senere kan blive kontaktet eller vil blive indsat til afhjælpning af denne. Følgende personel kan tænkes varslet: Embedslæge Kredsdyrlæge Arbejdstilsynet Havnefogeder Grundejerforeninger fra berørte strande. Lokale fiskere Pkt. 3: Kontakter til øvrige faglige myndigheder Det kan være nødvendigt af hensyn til løsning af opgaverne at søge særlig viden, f.eks. ved henvendelse til Olieselskaber Kystdirektoratet Miljøstyrelsen o. andre Pkt. 4: Oversigt over mulige arbejdsopgaver Ved flere indsatsområder samt større forureninger, skal den operative stab foretage prioritering af indsatsen. Af mulige arbejdsopgaver kan nævnes: Vurdere, om der skal foretages afspærring af det pågældende område, eller om kompetencen hører under politiet som det er tilfældet ved ilanddrevne tromler og beholdere. Vurdere, hvilke konkrete tiltag der skal foretages med hensyn til bekæmpelse, på grundlag af den modtagne forureningsmelding. Træffe beslutning om hvilke bekæmpelsesmetoder der skal anvendes. Fastlæggelse af ledelsen og indsatsen. Kommunens indsatsleder, leder den tekniske indsats i samarbejde med politiets koordinerende leder. Foranledige at berørte myndigheder, organisationer og personer orienteres og informeres i fornødent omfang. Træffe beslutning om hvilken bistand der skal rekvireres udefra. 7

7 Iværksætte udtagning af prøver fra ilanddrevet olie. Danmarks Miljøundersøgelse (DMU), vil blive anvendt, dels til analysearbejdet og dels i forbindelse med udtagning af prøver. Fastlæggelse af procedure omkring arbejdssikkerhed. Den operative stab foretager den egentlige ledelse af indsatsen og beslutter i samarbejde med krisestaben, således også, hvornår en iværksat aktion kan indstilles. Der afrapporteres løbende til Krisestaben. Såfremt der er flere kommuner involveret, koordineres opgaverne mellem disse. Pkt. 5: Lokaliteter Krisestaben vil benytte mødelokale på Faaborg-Midtfyn Rådhus. Den operative stab vil kunne benytte enten beredskabsstyrelsens mobile kommunikationsvogne eller en kommunal bygning, (forsamlingslokale eller skole), i nærheden af indsatsområdet. Følgende lokaler kan tænkes anvendt: Øst: Vester Aaby skole Midt: Horne skole Vest: Falsled gl. skole Faaborg: Administrationsbygning i Mellemgade Pkt. 6: Materiel Inddæmning og opsamling af olie på havet udføres normalt af søværnet og marinehjemmeværnet i samarbejde med beredskabsstyrelsen. Når olien er nået ind på kysten, er det den berørte kommune, der har ansvaret for opsamling af olien. Større strandrensarbejder vil normalt kunne udføres ved hjælp af almindelige entreprenørmaskiner, disse vil sædvanligvis kunne skaffes fra Park & Vej eller lokale entreprenører. Ved mindre olieforureninger kan olien med fordel optages manuelt, hvilket også kan gøres mere selektivt. Derved undgås det, at der opsamles større mængder af uforurenet strandmateriale, som det ofte er tilfældet, når der bruges maskiner. 8

8 Type: Inddæmning: Flydespærringer Materieloversigt Hvor: Internt: 130 m flydespærring opbevares på Faaborg Havn. Eksternt: Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) eller Odense Brandvæsen (Se telefonlisten) Opsamling: Olieskimmere Oilmop Miniskimmere Seperationstanke Prøveudtagningsudstyr Slamsugere, klasse 1 godkendte Rendegravere m.m. Grødeskæremaskiner Håndskovle m.m. Containere, køreplader Kommunikationsenheder Bortskaffelse: Forbrænding Modtagestationer Rensepladser 9 Holmdrup Kloakservice (Se telefonlisten) Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Lokale entreprenører (Se telefonlisten) Park & Vej (Se telefonlisten) Lokale entreprenører (Se telefonlisten) Rekv. gennem Park & Vej Redningsberedskabets depot Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Lokale vognmænd (Se telefonlisten) Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Kommune Kemi, Nyborg (Se telefonlisten) Modtagestation Syddanmark (Motas), Fredericia (Se telefonlisten) Park & Vej Materielgårde

9 Værkmestervej, Faaborg Højgårdsvej, Ringe Der henvises til Miljøstyrelsens Vejledning om Strandrensning, pkt. 9. Pkt. 7: Generelle forholdsregler Tilkørselsveje. Opsamling og bortskaffelse af olieaffald. Transport til og fra rensningsområdet skal, for at undgå nedslidning af terræn og vegetation samt for at undgå spredning af forureningen, foregå ad eksisterende adgangsveje eller interimistiske veje eller spor. (Se kortbilag). Kørsel på private veje og etablering af interimistiske veje kræver tilladelse fra lodsejerne. Kørsel på olieforurenet strand. Midlertidige depoter og rensepladser. For at undgå, at materiellet bliver unødigt smurt ind i olie og for at undgå, at olien køres ned i sandet, skal der inden rensningsarbejdet påbegyndes ryddes et spor til stedet, hvor indsatsen skal påbegyndes. Ved anlæggelse af interimistiske veje, skal der tages hensyn til muligheden for at etablere midlertidige depoter i tilknytning til vejene og så tæt på rensningsområdet som muligt. Pladser til rensning af materiel skal placeres, hvor strandrensningen har fundet sted eller i umiddelbar nærhed heraf. Man kan eventuelt nøjes med en grovrensning for at undgå forurening af vejene og senere foretage en rensning på modtagestationen eller lign. Forebyggelse af yderligere spredning af olien. Sortering af olieforurenet materiale fra stranden. For at undgå yderligere spredning af olien langs kysten skal dette hindres så hurtigt som muligt ved etablering af spærringer. Sortering af affaldstyper der fremkommer ved strandrensningen skal planlægges, så rensnings- og sorteringsarbejdet kan foregå på en rationel og hygiejnisk måde. Det kan være mest hensigtsmæssigt at indsamle olietilsølet strandingsgods, plantedele med mere før rensning af selve stranden påbegyndes. 10

10 Afspærring af det forurenede område. Beskyttelse af transportkøretøjer. Afspærring af stranden og omkringliggende arealer for offentligheden kan være nødvendig dels af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager, men også for at undgå spredning af olien. For at begrænse rensningsarbejdet og for at forhindre spild fra transportkøretøjer skal køretøjernes lad tætnes med bygningsskum og fores med plastpresenninger. Køretøjernes dæk skal om nødvendigt renses inden de forlader rensningsområdet. Arbejdssikkerhed og sundhedsfare. Kysttyper og prioritering Kysttyper Prioritering af indsatsen. Rensning af strande Sandstrande Af hensyn til brand- og eksplosionsfare ved forureninger med lette oliefraktioner, skal arbejdet planlægges under hensyntagen hertil. (Se afsnittet om arbejdssikkerhed og sundhedsfare). Faaborg Midtfyn Kommune har en samlet kyststrækning på ca. 115 km. Inkl. Øerne og består af følgende forskellige strandtyper: Sandstrand stenstrand strandeng klinter øer holme og høfder. (Se kortbilag) Prioritering af indsatsen gennemføres på følgende måde: Omfanget af det forurenede område eller det område der forventes forurenet bestemmes og kortlægges. De ramte områder klassificeres efter følsomhedsindeks 1-10 på ESIskalaen. (Se vejledning om strandrensning). Følsomhedsindekset omregnes til prioriteringsklasser 1, 2 eller 3. Det undersøges, om der er særlige beskyttelsesværdige ressourcer i de ramte områder, som der skal tages højde for ved prioritering af indsatsen. Det vurderes om nogle af områderne kan være kilde til remobilisering af olien. Hvis dette er tilfældet indgår dette i prioriteringen. Hvis nogle områder får samme prioritet, renses områder med den største oliemængde først. Rensning af stranden kan, afhængig af oliemængden, olietypen og strandens karakter, 11

11 foretages manuel eller ved hjælp af maskiner. Manuel rensning: Til manuel rensning kan der ud over skovle, spader, spande m.m. anvendes håndsneskrabere og særlige skrabere af træ, som er særlig effektive til sammenskrabning af olie, der ikke er for tyktflydende. Olien kan skrabes sammen i render, parallelt med kysten, hvorfra den kan fjernes med slamsuger, pumpe eller fyldes i tønder. Mere tyktflydende olier kan skrabes sammen i brede baner, som kan opsamles med frontlæssere. Rensning ved hjælp af maskiner: Hvis oliemængden er betydelig og stranden i øvrigt kan bære tungt materiel, kan stranden renses ved hjælp af maskiner. Olien kan skrabes sammen i bunker eller volde med vejhøvl, sneplov, frontlæsser eller lignende. Det skal tilstræbes at få så lidt sand med som muligt. Sammenskrabningen påbegyndes fra et ikke forurenet område og maskinerne bakkes over det rensede område. Efter sammenskrabningen samles oliebunkerne op med frontlæsser eller gummiged. Slamsugere kan anvendes til opsugning af olie direkte fra stranden, hvis olien ligger i et tilstrækkeligt tykt lag og ikke er for tyktflydende. Større olieklumper kan rives sammen med håndrive eller maskinmonteret rive. Maskinsamlet materiale indeholder ofte store mængder rent sand. Olieklumper, forurenet tang og affald m.m. kan ved hjælp af sigte sorteres fra. Tyktflydende olie der er trængt ned i sandet kan opsuges med halm, der nedharves i stranden. Halmen samles igen ved rivning. Olie på strandoverfladen fjernes omhyggeligt inden halmen nedharves. Efter maskinrensning kan det være nødvendigt med manuel rensning. Ved fare for kystnedbrydning skal Kystdirektoratet inddrages. Stenstrande Stenstrande er meget vanskelige at rense for 12

12 olie, dels fordi olien hurtigt trænger ned mellem stenene og dels fordi strandens ujævne overflade er vanskelig at skrabe ren. Det er derfor vigtigt at undgå at få olie på denne strandtype. Olie der er koncentreret i vandkanten, skal hurtigst muligt fjernes. Olien kan optages fra vandet med skimmer, slamsuger eller pumpe. Manuel rensning: Ved mindre olieforureninger, hvor olien ligger i spredte klumper eller i mindre flager er manuel rensning den mest hensigtsmæssige rensningsmetode. Olieklumper og forurenede sten opsamles med hænderne og de mindre sten med skovl og greb i spande og vogne. Rensning ved hjælp af maskiner: Ved mere omfattende olieforureninger sammenskrabes de forurenede sten og materialer med frontlæsser eller hvis olien er trængt mere end 3 5 cm. Ned mellem stenene med gummiged eller dozer. Opsugningsmiddel kan anvendes på stenstrand, hvis olien er forholdsvis tyndtflydende. Der må kun anvendes naturligt nedbrydeligt opsugningsmiddel, da det kan være vanskeligt at opsamle alt opsugningsmaterialet. En manuel rensning kan ofte med fordel efterfølge en maskinel rensning. Ved sammenskrabning og fjernelse af større mængder strandmateriale, skal Kystdirektoratet kontaktes. Strandenge Strandenge er meget artsrige med hensyn til flora og fauna. Det er derfor den kysttype der er mest sårbar overfor olieforureninger. Strandengen er ligeledes meget følsom over for færdsel til fods og med maskiner, man skal derfor afveje de skader selve afrensningen vil forårsage mod de skader olien kan forvolde. Ved en massiv olieforurening, hvor det vurderes, at olien vil ødelægge strandengen, kan en total afskrabning af den forurenede jord være en løsning. Afskrabningen kan foretages enten manuelt eller ved forurening af større arealer med maskiner. 13

13 Speciel sårbare strandenge kan spules. Spuletrykket skal være så lavt, at så lidt som muligt af sedimentet spules væk. Der skal etableres afspærringer bestående af opsugningsmiddel, halm eller lignende til opsamling af olien. Afskæring af olietilsølet plantedække må i nogle tilfælde foretages. Forebyggelse af forurening af strandenge kan ske ved hjælp af flydespærringer, halmvolde og opsugningsmidler. Klinter og skrænter Klinter og skrænter vil i nogle tilfælde være svære at rense på grund af fare for nedskridninger. Det kan derfor i nogle tilfælde medføre, at olien må blive liggende. Klinter og skrænter kan afhængig af højde og skråningsanlæg håndrenses og maskinrenses. Opsamling af afrenset olie sker på samme måde, som ved de øvrige kysttyper. Øer og holme Høfder og moler. Rensning af øer og holme foretages som beskrevet under de respektive kysttyper. Ved olieforurening af høfder og moler vil olien især lægge sig i de områder, hvor der er læ for bølgerne. Olie der ikke fjernes fra disse områder, kan være en kilde til langvarig forurening af andre områder. Beskyttelse kan foretages med flydespærringer. Desuden kan opsugningsmidler i form af ruller, plader eller lignende anbringes i sprækker og andre steder, hvor vandet kan slå olien ind og hvor det kan være svært at rense. Opsugningsmidler skal sikres mod at føres væk af vand og vind. Rensning: Så meget olie som muligt skal fjernes med spader, skovle, skrabere og koste. Den fjernede olie samles i tønder eller lignende. Afrensning af den resterende olie kan, hvis olien ikke er for tyktflydende, foretages med opsugningsmiddel og koste. Der skal bruges naturligt nedbrydeligt opsugningsmiddel. Yderligere afrensning kan i særlig tilfælde 14

14 foretages ved højtryksspuling. De områder der skal renses, afspærres med flydespærring. Dispergeringsmidler kan i enkelte tilfælde anvendes på steder, hvor eksempelvis hensynet til fuglelivet vil være en tungtvejende grund. Tilladelse til brug af dispergeringsmidler skal indhentes hos Miljøstyrelsen. Midlertidig bortskaffelse og deponering. Etablering af depoter. Etablering af midlertidige depoter kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Den efterfølgende bortskaffelse af olie og olieholdigt materiale skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelse om affald. Der har ikke tidligere været udpeget lokaliteter til midlertidige depoter i Faaborg-Midtfyn kommune. Depoterne skal anbringes så tæt på den forurenede strand som muligt og det er vigtigt, at der er gode veje eller spor, både fra stranden til depotet og fra depotet til viderebehandlingsstedet. Af hensyn til den senere behandling af det opsamlede materiale, skal der indrettes flere adskilte depottyper, så der undgås en sammenblanding af materialerne. Olie opsamlet ved flydespærringer halmvolde og lignende, skal opbevares i depoter, hvor der er mulighed for at aftappe vand. Depoter kan fremstilles ved at fore gravede huller med oliebestandig plast eller tætte presenninger. Det opgravede materiale anvendes til en vold rundt om bassinet. Voldens højde må max. være 1 m.. Bredden 1,5-2 gange højden. Depoterne skal være smalle (2 3 m), aflange og relativt små. Af hensyn til nedbør, må depoterne ikke udnyttes fuldt ud. Hvor det er muligt, graves bassinet til en sådan dybde (max. 2 m.), at bunden af hullet er fugtigt af grundvand. Hvid dette ikke er muligt, fugtes hullets bund og sider med rigeligt vand. 15

15 Materialefraktioner Før foringen anbringes, udlægges et lag sand eller grus til beskyttelse af foringen. De mest almindelige materialetyper efter strandrensningen kan inddeles på følgende måde: Ren olie. Olie der ikke i særlig omfang er forurenet med havvand eller strandmateriale. Vandholdigt olie. Emulsion af olie og vand. Olie i fast form. Tjæreagtige klumper, asfaltklumper. Olieblandet is og sne. Olieholdigt, fast materiale. tang-planterester-opsugningsmidler. døde fugle og fisk drivtømmer-tønder-dåser-planterester sand-jord-sten. Bortskaffelsesmetoder Anvendelse til oprindelige formål Forbrænding af olien. Bortskaffelse til behandlingsanlæg. Deponering. Pkt. 8: Generelt Arbejdssikkerhed og sundhedsfare Alle råolier og raffinerede olieprodukter, samt spildolie kan have en sundhedsskadelig effekt på den menneskelige organisme. For at undgå sygdom og ulykker som følge af arbejdet med at fjerne olie, må der tages særlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden. Beklædning Der er risiko for, at oprensningsarbejdet skal foretages under enten meget høje eller meget lave temperaturforhold. Arbejdstøjet skal derfor afpasses efter vejrforholdene. Anbefaling ved arbejde i varme omgivelser: Tyndt luftigt bomuldstøj. Evt. tynd vindtæt yderbeklædning. Anbefaling ved arbejde i kolde omgivelser: Langærmet og langbenet svedtransporterende undertøj. Mellemlag af bomuld. Tynd isolerende yderbeklædning. (uld 16

16 eller termotøj) Vindtæt yderbeklædning. (åndbart) Termosokker. Tynde inderhandsker af uld Underhandsker af bomuld. Vandtæt yderhandske Ved direkte kontakt med oliespild: Olieresistent gummibeklædning. Olieresistente gummihandsker. Olieresistente gummistøvler. Underhandsker af bomuld. Hjelm. Beskyttelsesbriller. Ved andre opgaver i forbindelse med strandrensning kan det være nødvendigt at bruge kemikalieresistente dragter og støvler. Hverken indersiden af overtrækstøjet eller indertøjet må være forurenet med olie. Beskyttelse mod indånding. Valg af beskyttelsesudstyr vælges ud fra oplysninger om oliens indhold af skadelige stoffer. Indtil sådanne oplysninger foreligger, vælges sikkerhedsudstyret ud fra begrebet worst case. Luftforsynet åndedrætsværn: Skal altid vælges når Der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 %) i indåndingsluften. Forureningen forekommer i høje koncentrationer. Luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt. Der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen. Der ikke kan findes masker der slutter tæt. En person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn. Arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem filtermaske bliver vanskeligt. Filtrerende åndedrætsværn: Kan vælges når luftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet. I forhold til luftforsynet åndedrætsværn er der følgende fordele: Det er let. Der er fri bevægelighed for brugeren. 17

17 Det vil ofte være en let løsning. Følgende ulemper: Filtrets sikkerhedsmæssige effekt er begrænset af, hvilke stoffer og forureningskoncentrationer det beskytter imod. Filtret har begrænset holdbarhed. Vejrtrækningen belastes af modstanden i filteret. Arbejdstidsbegrænsning på tre timer, ved typer med turboenhed dog seks timer. Ulykkesrisici Der vil være stor risiko for ulykker i forbindelse med håndtering af olieindsmurt materiel, samt at arbejde og bevæge sig i svært fremkommeligt terræn. Der skal derfor tages de fornødne initiativer til at reducere disse risici og dermed forebygge arbejdsulykker. I forbindelse med planlægning af indsatsen, bør der foretages en risikovurdering. Sikkerhedsudstyr Kommunikationsudstyr til brug i tilfælde af ulykker skal være til stede. Mobiltelefoner kan give kommunikationsproblemer ved opkald til alarmcentralen, der skal derfor udarbejdes en særlig telefonprocedure for opkald til alarmcentralen. Rensningsarbejde der medfører risiko for drukning, må ikke udføres af en person alene. Ved sådanne arbejdsforhold skal der anvendes redningsvest. Redningskranse, livliner, bådshager og event. både, skal være let tilgængelige. Personlig rensning Der er to niveauer for personlig rensning delvis og komplet. Delvis rensning: Der skal ikke foretages en fuldstændig personlig rensning ved kortvarige afbrydelser af arbejdet. Der skal derfor etableres et særligt område til afholdelse af spiseog hvilepauser. Ved indgangen til pauseområdet fjernes handsker og andet udstyr, der vil kunne komme i kontakt med ubeskyttet hud eller ren beklædning Hæng eller anbring udstyr så det ikke 18

18 bliver forurenet indvendigt. Rengør hænder, ansigt og andre tilsmudsede områder uden brug af organiske opløsningsmidler. Der må kun anvendes sæbe, vand og ved stærk forurening egnet rensecreme. Komplet rensning: Efter endt arbejde skal der foretages en komplet rensning efter følgende princip. Det forurenede beskyttelsesudstyr og beklædning aftages i en beskidt afdeling efter en nærmere fastlagt procedure. Der tages bad og derefter går man ind i en ren afdeling og ifører sig ren beklædning. Brand- og eksplosionsfare Ved spild af olie af de lette fraktioner, f.eks. benzin og petroleum, er der i tiden indtil fordampning har fundet sted, fare for antændelse af dampene og olieproduktet. Antændelsen kan f. eks. ske ved gnistdannelse fra: Skovles og entreprenørmaskiners berøring med sten. Udstødningsrør Gnister fra elektriske apparater - ved statisk elektricitet Ved gnidning metal mod metal. Ved stærk olielugt skal der udvises stor forsigtighed. Ved mistanke om brand- og eksplosionsfare, skal en nærmere undersøgelse af den spildte olie foretages og luftens kulbrinteindhold skal måles. Hvis indholdet er nær den nedre eksplosionsgrænse, skal der anvendes gnistfrit værktøj og fodtøj. Hvis luftens kulbrinteindhold er højere end den nedre eksplosionsgrænse, skal arbejdet udsættes indtil kulbrinteindholdet er faldet til under den nedre eksplosionsgrænse. Mandskabsrum. De personer der deltager i rensningsarbejdet, skal have mulighed for at anvende mandskabsrum med toilet og bademulighed, så tæt på arbejdsstedet, som det er muligt og hensigtsmæssigt. Pkt. 9: Kontakt til forsikringsselskaber Udgifter til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger påhviler principielt den ansvarlige for forureningen. Hvor der er tale om væsentlige forurenin- 19

19 ger, vil skadevolderen oftest være kendt. Det vil derfor være muligt at opnå erstatning hos denne, eventuelt hos vedkommendes forsikringsselskab. Det er derfor vigtigt, at der tages prøver af den forurenede olie med henblik på at kunne godtgøre, at der er tale om olie, der stammer fra forureneren eller den formodede forurener. Det påhviler den instans, der har ledelsen af bekæmpelsen, at foranledige olieprøver indsamlet. Med hensyn til gennemførelse af prøveudtagning henvises til Miljøstyrelsens vejledning i Strandrensning, pkt. 10. I de tilfælde, hvor forureningskilde er kendt, vil der i visse tilfælde være mulighed for at indbringe sagen for den internationale fond for erstatning af skader ved olieforureninger af Miljøstyrelsen kan i sådanne tilfælde være kommunen behjælpelig med at indbringe sagen for fonden. Udgifterne til prøvetagning, forsendelse og analyse på laboratorium afholdes af kommunen. Udgifterne til prøvetagning m.v. kan medtages i eventuel erstatningsopgørelse. Pkt. 10 Logføring Ved igangsætning af indsatsen og gennem hele indsatsens forløb, skal der føres en log indeholdende et hændelses- og rekvisitions-register til sikring af dokumentationen. Der skal føres logbog i krisestaben, den operative stab samt af indsatslederne i de respektive indsatsområder. Logbogen skal føres manuelt på skemaer, som er vedlagt planen og den skal indeholde oplysninger om: Indsatsområde Indsatsenhed Indsatsleder/logfører Løbenummer Starttidspunkt / sluttidspunkt Begivenhed / indhold Hvad der er foretaget Pkt. 11: Koordinering af henvendelser fra borgere og frivillige Ved større forureninger kan der forventes henvendelser fra borgere og frivillige om deltagelse i indsatsen. Til at håndtere disse henvendelser kan der oprettes et call-center med særskilt telefonnummer udenfor staben. 20

20 Call-centret kan eventuelt oprettes i samarbejde med Beredskabsstyrelsens frivilligenhed. Pkt. 12: Pressekontakt Intern orientering Krisestaben beslutter med baggrund opgavens omfang, hvorledes kontakt til borgere og presse skal foregå, og beslutter hvilke personer der udtaler sig. Staben vil benytte sig af pressemeddelelser samt kommunens hjemmeside. Der vil også i særlige tilfælde blive indkaldt til pressemøde. Den gensidige orientering mellem Krisestaben og den Operative stab foregår ved hjælp af telefon og mails samt via det landsdækkende radiosystem. Den operative stab orienterer indsatspersonalet gennem opslag telefonbeskeder samt SMS-beskeder og radioer. Mindre indsatsopgaver, hvor krisestaben ikke er etableret, vil orientering til borgere og presse foregå enten via politi eller beredskab. Pkt. 13: Uddannelse af indsatspersonalet. Indsatspersonalet gennemfører årligt min.1 øvelse i bekæmpelse af forurening med olie og farlige stoffer i øvrigt. Herudover vil der blive tilrettelagt en øvelse hvert 5 år, hvor alle niveauer af beredskabet vil blive inddraget. Øvelsen vil enten være en stabsøvelse eller alarmeringsøvelse. Der vil ligeledes blive tilrettelagt øvelser med temaer som bortskaffelse af affald, alarmering, rekognoscering, mv. Pkt. 14: Opdatering af beredskabsplanen Opdatering af beredskabsplanen foregår løbende. Mindst en gang årligt indsendes en revideret plan til SOK, søværnets operative kommando, miljøstyrelsen, beredskabsstyrelsen, alarmcentralen, havnemyndigheder, nabokommuner samt relevante myndigheder i øvrigt. Mindst en gang i hver valgperiode vil den reviderede plan blive forelagt Beredskabskommissionen og Byråd til godkendelse. 21

21 Godkendelser Godkendt Beredskabskommissionen. Mødet den 25. marts 2008 Borgmester Beredskabschef Godkendt Økonomiudvalget. Mødet den 5. maj 2008 Borgmester Kommunaldirektør Godkendt Kommunalbestyrelsen. Mødet den 13. maj 2008 Borgmester Kommunaldirektør 22