MI-H12 Bakterielle gastroenteritter Modul b10 E08
|
|
- Arnold Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kliniske symptomer gennemgås ved bakteriel gastroenterit, patogenese, epidemiologi, zoonoser, salmonella, shigella, campylobakter, yersinia, clostridium, stap. aureus, behandling, forebyggelse. Schaecter: kap. 16, 17, 73 Kap 16 Enteric Bacteria: Secretory Diarrhea Diarre er faktisk en af årsagerne til sygelighed og dødelighed blandt børn i udviklingslande. Der dør ca. 5 millioner om året. Normalt får et barn diarre måske 1-2 gange om året hvorimod i udviklingslande kan de få diarre op til 10 gange eller mere. De fleste lider i forvejen af livstruende dehydreringen. Enteriske bakterier forårsager vandige diarre. De er medlemmer af gram-negative stave enterobakterier, mens nogle andre er af Vibrionaceae. I enterobakterier inkluderes både de almindelige bakterier fra normale tarmflora og de patogene. Vibrionaceae indkluderer ligeledes apatogene som patogene. Bakterier fra begge grupper kan forårsage diverse sygdomme såsom diarre, sepsis, infektioner i luftveje og meningitis. I mavetarmkanalen binder de sig til epithelial celler via pili (fimbriae) eller overfladiske adhæsin. De laver toxiner, der reducerer natrium absorption og øger klorid sekretion (tab af elektrolytter og væske) gennem interstinale celler i tyndtarmen, hvilket leder til vandige diarre. Et af eksempler er kholera, der kan forårsage en fatal dehydrering i flere timer hos børnene. Diarre under rejsen er en mild for diarre, der ofte normalt rammer de voksne. Hvis der går infektion i det i mavetarmkanalen, kan det medføre vævsskade eller inflammation og forårsage blodige diarre eller dysenteri. De mest almindelige bakterier er E. Coli, Shigella sonnei og Salmonella. Af vira kan der nævnes rotavirus, og af svampe Giardia, Cryptosporidium og Cyclospora. Cholera er forårsaget af Vibrio cholera, et medlem af Vibrionaceae. En serotype, V. Cholera O1 har været ansvarlig for mange epidemier i Indian gennem århundrede, og de 2 sidste århundrede for globale pandemier. Den indeholder lipopolysakkarid (LPS) antigen der tilhører O1. I modsætning til V. Cholera, der ikke er medlem af mavetarmflora, er E.coli er almindelig fakultativ anaerobe bakterie i normal mavetarmkanalen. E.coli er ikke virulent og forårsager ikke normalt infektionen. Der er mange spor af E.coli, både apatogene og patogene. Der findes mindst 5 forskellige grupper af E.coli der er kendt for at forårsage diarre. Man kan skelne mellem de forskellige spore ved at kigge på antigenisk aktivitet af O antigen af den ydre membran lipopolysakkarid. Der er 173 forskellige E.coli O antigen. Disse O antigener er associerede med 60 forskellige H antigener, resulterende talrige kombinationer. Ved at bestemme de forskellige kombinationer kan man identificere de diverse virulente kloner. Smittet foregår via fæcel-oral rute gennem kontaminereret mad og vand. Ruten kan også gå via, håndkontakt, fluer eller via seksuel omgang.
2 Cholera har flere mekanisme, som den kan bruge til at nå epithelial overflade i tyndtarmen og binder til den ved hjælp af toxin coregulerede pilus (TCP), som binder sig til receptorer i mucosa. De har flagella der gør dem meget aktive og de producerer en protease, der kan hydrolysere mucus. Efter koloniseringen kan cholera begynde at formere sig. Dens toxin er et protein, der består af A-subunits og 5 B-subunits. B-units binder til receptoren, GM1 gangliosid, på overfladen,og A-units trænger ind i enterocytten og inaktiverer det regulerende G-protein, som er med til at omdanne adenylatcyklase fra aktiv til inaktiv tilstand. Resultat er en persisterende aktivering af intracellulær andenylatcyklase, som stimulerer omdannelsen af adenosintrifosfat (ATP) til cyklisk adenosinmonofosfat (AMP), som ophobes ved cellemembranen. E. coli producerer også en toxin der binder sig til guanylate cyklase og øger cgmp. Både mamp og cgmp er med til at reducere natirum absorption og øger klorid sekretion, der ved osmose trækker vandet med sig, førende til diarre. E.coli producerer toxiner, LT og ST. LT er identisk med cholera toxim og også øger aktivitet af adenylyl cyklase, øget camp, førende til diarre. ST aktiverer guanylate cyklase, og mgmp øges, der virker fuldstændig på samme måde som LT og cholera toxin. I begge tilfælde ser man ikke nogen synlige skade, ingen hvide eller røde blodlegemer og der ses ingen inflammatoriske processer i tarmvæggen. Enteropatogen E.coli (EPEC) kommer fra en af de små gruppe af specifikke serotyper, der er kendt for at forårsage diarre hos nyfødte. Den er en gram-negativ bakterie patogen. Diarren resulterer i forstyrrelse i mikrovilli og ændring i cellulære signalering processer af en speciel mekanisme, type III sekretionssystem. Bakterien binder sig til epithelial celle via en pilus (BfpA) og type III sekretionsystemet danner bro til cellen, hvor den sender membranreceptor protein, Tir, og andre effektorer til cellen. Bakterien producerer også et protein, intimin, og adhærerer sig på celleoverfladen ved at binde sig til Tir receptorer. Det medfører en rearrangement af cytoskeleton i cellen og forstyrrelse af epithelial tight junktions der resulterer i intestinal permeabelitet førende til diarre. EPEC er nært beslægtet med enterohæmoragisk E.coli (EHEC), som forårsager alvorlig blodig diarre. Begge patogener nedbryder cellens aktin cytoskeleton, hvilket medfører en omlægning af cytoskeletal komponenter i en karakteristisk struktur, de er knuttet samt effacing (A/E) læsion, eller piedestal. Spidsen af pidestal er en bakteriel protein, Tir, som udskilles fra bakterien i cellens plasmamembranen, hvor det fungerer som receptor for en bakteriel ydre membran protein, intimin. Levering af EPEC Tir til cellen resulterer i sin tyrosin fosforylering, mens EHEC Tir ikke tyrosin fosforyleres. Behandlingen findes i form af oral rehydrering bestående af sukker, salt og vand. Man behøver ikke give antibiotika, da infektionen aftager af sig selv, så længe patienter er velhydreret og er ikke ved at gå i chok. Samtidigt skal fæcel-oral rute afbrydes for at forebygge spredning. Kap 17 Invasive and Tissue-Damaging Enteric Bacterial Pathogens: Bloody Diarrhea and Dysentery Invasive enterisk patogene forårsager strukturelt vævsskade i den diatale den l af tarmen, især i tyktarmen. Disse bakterier er så farlige, at de kan give blodige diarre eller dysenteri. Dysentery er karakteriseret ved hyppige afføringer, nogle gange helt op til 30 pr. dag, der indeholder små mængder af blod, slimhinde og pus. Af andre symptomer kan der nævnes mavekramper og smerter.
3 Disse infektioner kræver ofte behandling med antibiotika. I udviklingslande kan det være et problem at skaffe antibiotisk behandling, enten fordi man har udviklet resistens for de traditionale antibiotika, eller de nye er alt for dyre. Rehydreringen ved dysenteri har kun meget lidt effekt. Shigella Shigella er en prototypisk invasiv patogen, der er tæt relateret til enteroinvasiv E.coli (EIEC). Af andre bakterier kan der nævnes Salmonella og enterohæmorrhagisk E.coli (EHEC). Shigella er årsag til dysenteri. Børn under 5 år er 10 gange hyppigere udsat for infektion med shigella end resten af befolkning. Shigella består af 4 slags grupper, der er serologisk forskellige ved O antigen på deres lipopolysakkarid (LPS). De kaldes: S. dysenteriae S. flexneri S. boydii S. sonnei Hver gruppe deles yderligere i subgrupper. S. dysteriae er mest potent i de udviklingslande, mens S. sonnei er den milde form i industrilande. Shigella kan ikke skelnes fra E.coli ved DNA hybridezation og er faktisk differentierede patogen klon af E.coli. Smitte foregår altid fra person til person eller transmission gennem mad og vand kontaminerede af bakterier. For at forårsage infektion skal der bare få hundrede til tusind bakterier til shigella infektion. Shigella er relative syreresistente. De tilpasser hurtige i surt miljø, fordi de besidder global regulatorisk system af gener, hvor ekspression kræver en sigma faktor af RNA polymerase (RpoS), der er lavet kun i stationær fase af vækst. Dog kan de ikke invadere celler i surt miljø. Når de når til tyndtarmen, begynder de at vokse igen og de kan invadere celler. Shigella har ingen flagella og er immobile. De når i epithelial overflade af en ukendt mekanisme. De kan ikke invadere epithelial celler. De træder derfor ind i M-celler, antigen-markerende celler, der ligger over lymfoid follikler i tarmen. Invasion af M-celler og senere invasion af epithelial celler sker pga. invasion plasmid antigener (Ipa protein) leveret af type III sekretionsystem. Bakterien bliver frigivet i lamina propria, hvor de bliver mødt af makrofager. Makrofager frigør interleukin-1 og forårsager inflammatoriske respons med rekruttering af neutrofile. Denne initial inflammatorisk respons medfører senere frigivelse af proinflammatoriske cytokiner og er essentiel for at forårsage sygdommen. Der rearrangeres aktin cytoskeleton af type III sekretionssytem. Inden i cytoplasmaet undgår de fagosomal vesikel ved hjælp af et protein der medfører lysis af fagosomal s membranen. De begynder at formere her i cytoplasmaet. Mens de formerer sig, danner de et protein benævnt IcaA ved en af polerne. IcaA inducerer polymerization af aktin og ved hjælp af den projektere den ind i nabocellen. Membranen lyses, og bakterien er frigivet ind i cytoplasmaet hos den ny celle. På den måde spredningen foregår fra celle-celle uden at træde ud i lumen igen eller ekstracellulært.
4 Samme mekanisme bruger også den gram-positive patogen Listeria monocytogen (findes i fødevarer, forårsager aborter, sepsis og meningitis). Når disse celler dør og falder af, medfører det læsion på overfladen af tarmen eller ulcer. Neutrofile, der blev rekrutteret ved inflammatoriske respons, bliver udskilt med fæces. Fæces med blod og pus og smerter er karakteristisk for shigella dysenteri. Bakteriæmi kan kun forekomme hvis det drejer sig om S.dysteriae type 1 infektion. Bakteriæmi ses kun hos nyfødte der er undernæreret i udviklingslande med ringe immunforsvaret. S.dysteriae type 1 producerer shiga toxin, en cytokin, der dræber intestinal epithelial og endothelial celler. Den virker på ribosomal enheder, og stopper protein syntese. Den har 2 effekter: Den rammer natrium-absorberende villus celler og dermed reducere absorption af natrium Den har effekter på slimhinden der fører til blodig diarre. S.flexneri kan også forårsage dysenteri og blodig diarre, selvom den mangler genet for shiga toxin. S. sonnei er den mild for infektion, og kan ligne infektioner med EPEC eller rotavirus. Diagnosen kan stilles ved at dyrke bakterier. Tilstedeværelset af leukocytter er en vigtig indikator for en invasiv patogen, og deres fund giver brugbare information, når diagnosen skal stilles. Andre metoder kan bruges som DNA probe eller PCR Shigella forårsager normalt ikke dehydreringen, derfor er det meget sjældent at der er brug for IV hydreringen. Oral rehydrering plejer at være nok ved milde tilfælde af dehydrering. I meget tilfælde med blodig diarre eller dysenteri og feber kan antibiotisk behandling have gavnlig effekt. Der er dog et stort problem i udviklingslande, hvor der er udviklet antibiotisk resistens mod multiresistant S.dysteriae type 1. Der er ikke adgang til nye antibiotika enten pga. prisen eller de ikke har dem. Det mest effektiv antibiokum er fluoroquinolones, dog er resistens mod den på vej. Nogle β-lactam og cephalosporiner er også effektive. Der er foreløbigt ingen vaccine mod shigella, men der forskes intensivt. Enterohæmorrhagic E.coli EHEC spor er en af E.coli serotyper der kan forårsage karakteristisk afebrilia og blodig diarre kendt som hæmorrhagisk colitis. Den mest almindelig serotype er O157:H7. Den kan give en komplikation, HUS, hæmolytisk Uræmisk Syndrom, som kan være dødelig. Den er karakteriseret ved akut nyresvigt (uræmi), samt mangel på røde blodlegemer og blodplader (trombocytopæni). Sygdommen påvirker blodets evne til at størkne og kan give nyreskader, blodmangel og feber, samt påvirke centralnervesystemet. Særligt børn er udsat for at udvikle HUS. Sygdommen udvikles 5-10 dage efter diarréstart. EHEC producerer også et par toxiner der deler samme enzymatisk specificitet og bindingssite som shiga toxin af S.dysteriae type 1. E.coli O157:H7 forårsager infektioner som zoonotiske bakterier der overføres fra dyr til mennesker. E.coli O157:H7 forekommer i hakket oksekød, burgere og rå mælk. Opstår i varmebehandlede produkter, som opbevares i længere tid på køl. E.coli O157:H7 smitter sandsynligvis mennesker gennem oksekød. I
5 USA har der været en del sygdomstilfælde med E.coli O157:H7 i burgere og hakket kød, fordi det ikke var gennemstegt, men bakterien kan også forekomme i mælk, som ikke er pasteuriseret ordentligt. Andre zoonotiske bakterier der kan forårsage infektioner er Salmonella, Campylobacter Jejuni eller mindre forekommende Yersinia enterocolitica. Når den engang har passeret ventriklen (bakterien synes at være syreresistens), koloniserer EHEC i den terminale del af tarmen, hvor de formerer sig. EHEC besidder samme slags gener som EPEC og medierer rearrangement af cytoskeleton og aktin, hvilket medfører en omlægning af cytoskeletal komponenter i en karakteristisk struktur, de er knyttet samt effacing læsion eller piedestal. En af de største komplikationer (5 % af kliniske sager) der opstår ved EHEC er skade på de små blodkar. Det sker hovedsageligt i renal glomeruli hos små børn resulterende HUS. Der er estimeret af ca % dør af HUS, og andre skal enten have dialyse behandling eller nyretransplantation. Diagnosen stilles ved at lave PCR eller enzym immunoassay. Af behandlingen prøver man at behandle komplikationerne f.eks. at give dialyse og væsketerapi Salmonella Der er 4 kliniske syndromer der er tilknyttet Salmonella: Gastroenteritis: kvalme, opkastning og diarre forårsaget af S.enterica Fæcel infektion af vaskulær endothelium forårsaget af serovars Choleraesuis og Typhimurium Infektion i organ system: osteomyelitis hos patienter med seglcelle anæmi. Tyfoid feber forårsaget af S.typhi og S.paratyphi A og B Der findes mere end 2300 serologiske variationer (serovars) og antallet er voksende. De kan undergå rekombination af deres gener, genduplikation, punktmutation mm. Tyfoid feber forårsaget af S.typhi og S.paratyphi i modsætning til andre Samonella kan kun inficere mennesker og smitten kommer derfor altid fra et menneske til andet. Smitten kan overføres gennem fødevarer som kyllangmad, æg og mejeriprodukter og forurenet drikkevand, både fra en syg, men også fra en person, der bærer bakterien uden at han/hun har symptomer. I nogle tilfælde kan en smittet blive kronisk bærer af sygdommen og vil således altid typhi-bakterier gennem afføringen. Salmonella er endnu mere syre sensitive end shigella. Så den rammer mest dem, der enten producerer lidt mavesyre eller slet ikke. Der skal relative store mængder bakterier til individer med normal mavesyre produktion, før man kan få infektion (10 millioner til 100 millioner bakterier). I tarmen er mekanismen samme som hos shigella. De kan træde ind i M celler og apikal membran af epithelial celler. Der sker en rearrangement af cytoskeleton der medfører optagelse af bakterien i vesikler. Men i modsætning til shigella forbliver salmonella i vesikler og bevæger sig hen mod basale membranen, hvor den bliver frigivet til lamina propria. Det betyder at epithelial celler i tarmen er ikke hovedstedet for formation men mere en barriere for krydsning gennem celler. Efter lamina propria kan de træde ind i
6 blodbanen, og man vil derfor kunne bloddyrke dem. De forårsager normalt ikke bakteriæmi, da de hurtigt bliver fagocyteret af fagocytter. Undtagen nogle serovars som Typhimurium der kan give sepsis. Det der er speciel ved tyfus er deres evne til at overleve og vokse inden i fagocytter. Det er associeret med en anden type III sekretionssystem kodede for en patogenisk island kaldet SPI2. Spredningen af baktieren klinisk foregår stille, dvs. uden symptomer. Når bakterier når en tærskel, frigives de til blodbanen og forårsager infektionen. Uden behandlingen kan man have feber op til 4-8 uger. Infektionen invaderer gladeblæren, nyrer og reinvaderer tarmen for at nå Peyer patches. Interaktion mellem samonella og epithelial celler aktiverer den inflammatoriske respons og resulterer i vævsskade i mavetarmkanalen. Der induceres produktion af inflammatoriske cytokin, interleukin 8, ledende til lokal leukocyt infiltration (migration af neutrofile). Ved klassisk tyfus er symptomerne meget karakteristiske, og diagnosen kan stilles ud fra sygdomsbilledet. Endelig diagnose fås ved fremdyrkning af Tyfus-bakterier fra blod-, fæces- eller urinprøver eller fra andet relevant prøvemateriale. Kap 73 Zoonoser Zoonoser er normalt en infektion der findes hos dyr, men kan transmisseret til mennesker. Det gælder både vira, bakterier, svampe, mycobakterier og parasitter. Der er 6 ruter, man kan blive smittet med en infektion fra dyret: Direkte kontakt Bid eller skrab fra dyret Inhalation Fordøjelse Fæcel-oral transmission Vector bid
ved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereColon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereFlemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella
WGS af IpaH positive stammer: E. coli/shigella klassifikation Flemming Scheutz Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella Fødevarebårne infektioner Afdeling for bakterier,
Læs mereMikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail
Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og
Læs mereBehandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom
Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereIM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008
IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.
Læs mereMI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10
MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereStore Gram-negative stave og gastrointestinale infektioner
Store Gram-negative stave og gastrointestinale infektioner UFFE B. Skov Sørensen uss@microbiology.au.dk Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereMIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE
6 MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE VÆKSTKRAV OG VÆKSTBETINGELSER 79 ET UDBRUD AF EN STAFYLOKOK FØDEVAREFORGIFTNING Den 31/3 2003 blev en fødevareregion kontaktet på grund af mistanke om en fødevarebåren
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereMi-F1 Bakterier overordnet Modul b10 E08
Forelæsningen gennemgår bakteriernes biologi og inddeling. Læseforslag: Schaechter kap. 3, 4, 8, 10 Kap 3 Biology of Infectious Agents Viden om bakteriernes anatomi og metabolisme kan være en hjælp til
Læs mereIm-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08
Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereIndhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15
Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier
Læs mereSygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer
Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereUdtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis
Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereBakterier Struktur og funktion F25
Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereTema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008
Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereBakterier struktur og funktion
Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereChemVet Calf PASTE koncept KALVE
ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten
Læs mereIntro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål
Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?
Læs mereBehandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&
13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereVEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI
VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI Specialeprojekt i Biologi-bioteknologi, KU Patricia Espenhain Sørensen 13. juni 2017 RATIONALE Verocytotoxin-producerende E. coli (VTEC) / (STEC) - Vigtig
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereRotters smitterisiko
Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereF22 Bakterier struktur og funktion
F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereUndersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen
Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand Karsten Arnbjerg-Nielsen Disposition De to synspunkter Hvor kommer patogenerne fra? Hvor mange er der? Sammenligning med andre smitteveje Opsamling 2 DTU Miljø,
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereEkstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning
Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereIM-H12 Type I allergi Modul b10 E08
IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereEnterobacteriaceae og andre store Gram-negative stave F37 og F38
Enterobacteriaceae og andre store Gram-negative stave F37 og F38 UFFE B. Skov Sørensen uss@microbiology.au.dk Institut for Biomedicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Dias 1 1. Introduktion
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.
Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereFødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland
Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereMedicinsk kolik og diarre. Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen
Medicinsk kolik og diarre Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen 1 Dyrlægens første vurdering: Medicinsk vs kirurgisk problem Grundig klinisk undersøgelse i stalden VIGTIGT MED: Roligt område,
Læs mereVi forebygger sygdomme og øger produktionen. CALFLYTE: Et fremragende middel til bekæmpelse af kalvediarré
Vi forebygger sygdomme og øger produktionen CALFLYTE: Et fremragende middel til bekæmpelse af kalvediarré Effektiv, gennemtænkt formulering Optimal rehydrering Effektiv korrektion af metabolisk acidose
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mere