Dansk arktisk strategi og Nordvestpassagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk arktisk strategi og Nordvestpassagen"

Transkript

1 Dansk arktisk strategi og Nordvestpassagen Only when the ice breaks will you truly know who is your friend and who is your enemy. Inuit ordsprog

2 FORSVARSAKADEMIET Institut for Strategi Stabskursus Kaptajnløjtnant Louise Rynne Titelside Specialets titel Dansk arktisk strategi og Nordvestpassagen. Specialets problemformulering Hvordan kan dansk strategisk handlerum i Arktis blive påvirket af Nordvestpassagens kommende havretslige status? Dette speciale undersøger, hvilken kommende havretslig status for Nordvestpassagen, der bedst tilgodeser det danske strategiske handlerum i Arktis. Dette gøres ved at fastlægge, hvordan det danske strategiske handlerum i Arktis ser ud i dag, og på baggrund heraf gennemføre en handlerumsanalyse af tre forskellige løsningsmodeller for Nordvestpassagens havretslige status. Vejleder Major Thomas G. Nielsen, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Dato Antal ord i hoveddokumentet

3 Abstract Along with the increase in global warming the Arctic thaws and uncovers new sea routes. The terms under which these can be used for maritime transit between Europe and Asia are still to be defined, and the terms of the Northwest Passage will be identified in accordance with the Law of the Sea. The issue is of strategic interest to the Arctic costal states, which includes several great powers that disagree. A Danish recommendation may oppose major allied states and has political consequences for Denmark s strategic action space. The subject of this thesis is therefore: How can the Danish strategic action space in Arctic be affected by the future legal status of the Northwest Passage? The thesis defines the current Danish action space and how three different legal statuses of the Northwest Passage will affect it as a strait. These are: National strait, international strait and strait with special regime, which combines rules of customary international law with treaty law. The conclusion is that despite being a small state, Denmark has a remarkable action space in Arctic. The solution that favours the Danish strategic interests the most is the special regime, which also embraces all stakeholders opinions and demands.

4 Resumé De globale klimaforandringer betyder, at Arktis de seneste 10 år er blevet en større del af den politiske dagsorden både nationalt og internationalt, end det tidligere har været. De arktiske kyststater har udgivet strategier for det arktiske område, og andre aktører overvejer deres muligheder for at udnytte de nye potentialer, Arktis rummer. Danmark og de øvrige arktiske kyststater arbejder på at fastlægge de juridiske og organisatoriske rammer for en bæredygtig udvikling af de arktiske samfund. Udover debatten om mulighederne for at udvinde råstoffer og sjældne jordarter i Arktis, diskuteres de nye muligheder for skibstrafikken, der opstår som resultat af isen smelter. Afsmeltning i Arktis betyder, at de arktiske passager bliver mere tilgængelige. Dette nødvendiggør en fastlæggelse af deres havretslige status, samt hvilket regelsæt, der skal gælde for sejlads i passagerne. Dette er af strategisk betydning for stormagterne, da det kan påvirke deres mulighed for at sejle frit på verdenshavene. Dette er udgangspunktet for specialet, der undersøger, hvordan dansk strategisk handlerum i Arktis kan påvirkes af Nordvestpassagens kommende havretslige status. Spørgsmålet søges besvaret ved at fastlægge det nuværende danske handlerum i Arktis ved brug af småstatsteori og Nikolaj Petersens handlerumsmodel. På baggrund heraf gennemføres en handlerumsanalyse af det danske handlerum i forhold til tre forskellige løsningsmodeller for Nordvestpassagens havretslige status: 1) Nationalt stræde, 2) internationalt stræde og 3) særligt stræderegime. Afslutningsvist konkluderes der på, hvilken af de tre løsningsmodeller, der bedst tilgodeser det danske strategiske handlerum i Arktis. Specialets teoretiske tilgang er neoklassisk realisme. Der tages et interdisciplinært afsæt i specialet, idet de tre juridiske løsningsmodeller danner rammen for analysen af det strategiske handlerum i Arktis. Analysen af det nuværende danske strategiske handlerum i Arktis viser, at ambitionsniveauet på området er højt. Det indskrænker handlerummet, fordi det forpligter beslutningstageren i forhold til garantier, der gives gennem en formuleret strategi eller politisk aftale. Omvendt har Danmark formået at udvide handlerummet ved at opnå stor international anerkendelse for sin tilgang til arktiske anliggender, eksempelvis indgåelse af Ilulissat Deklarationen. International accept giver øget handlefrihed og bevirker, at den danske forhandlingsposition i forhold til arktiske anliggender er god. Det er unikt i internationalt politik, at en småstat som Danmark formår at fastholde en god forhandlingsposition på trods af et

5 højt ambitionsniveau, idet småstater sjældent har ressourcerne til at bakke et højt ambitionsniveau op, hvorved forhandlingspositionen og dermed handlerummet normalt forringes. Dette gør sig også gældende for det danske handlerum, idet de indre faktorer som kapaciteter og økonomi reducerer handlerummet på trods af, at der er politisk opbakning af den førte strategi. Analysen af de tre havretslige løsningsmodeller viser, at de, på grund af deres grundlæggende forskelligheder, har forskellig indvirkning på det nuværende danske strategiske handlerum. Den nationale strædestatus er den løsningsmodel, der påvirker det danske handlerum mest negativt, da det samlet reducerer handlerummet i forhold til både ambitionsniveau, ydre og indre faktorer. Den internationale strædestatus vil forskyde handlerummet, idet de ydre faktorer reducerer handlerummet, mens de indre faktorer udvider handlerummet. Endeligt så vil det særlige stræderegime udvide det danske handlerum i forhold til både ydre og indre faktorer, hvilket samlet set giver det største mulige handlerum af de tre løsningsmodeller. Konklusionen er for det første, at de tre forskellige havretslige løsningsmodeller alle har indflydelse på handlerummet. For det andet, at den løsningsmodel, der bedst tilgodeser det danske strategiske handlerum i Arktis er den tredje løsning; at Nordvestpassagen bliver et særligt stræderegime, fordi modellen favner både Canadas og Ruslands krav om kontrol og USA s krav om fri passage. For det tredje er det unikt, at Danmark formår at udvide sit handlerum på trods af det høje ambitionsniveau. Det peger på, at Danmark på trods af sin småstatsstatus reelt har mulighed for at opnå indflydelse på den fremtidige regulering af trafikken i Arktis. Et vigtigt udgangspunkt for Danmark, når Nordvestpassagens havretslige status skal fastlægges. Der er en mulighed for, at Danmark kan opnå indflydelse ved at fremme en løsning, der er et kompromis mellem parternes position, som samtidig tilgodeser danske strategiske interesser.

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Dansk strategisk handlerum og Nordvestpassagen Problemdiskussion Problemformulering Specialets metode Specialets begreber Specialets afgrænsninger Specialets struktur Småstatsteorien og handlerumsmodellen Småstatsteorien og dens anvendelse Handlerumsmodellens dimensioner Operationalisering af handlerumsmodellens dimensioner Kritik af teorivalg Analyse af det danske handlerum i Arktis Fastsættelse af ambitionsniveauet Ambitionsniveauets konsekvens for handlerummet Fastsættelse af de ydre faktorer Ydre faktorers konsekvens for handlerummet Fastsættelse af de indre faktorer Indre faktorers konsekvens for handlerummet Det samlede danske handlerum i Arktis Analyse af statslige aktører, deres standpunkter og argumenter Canada Rusland USA Norge Kina EU Den juridiske ramme Nationalt stræde Internationalt stræde Særligt stræderegime Dansk handlerum og Nordvestpassagens havretslige status Nordvestpassagen som nationalt stræde Konsekvens for dansk strategisk handlerum af national status Nordvestpassagen som internationalt stræde Konsekvens for dansk strategisk handlerum af internationalt stræde Særligt stræderegime Konsekvens for dansk strategisk handlerum af særligt stræderegime Konklusion Perspektivering 52 Bilag 1: Definitioner 53 Bilag 2: Oversigt over specialets struktur 56 Bibliografi 57

7 1. Indledning Dette speciale omhandler dansk strategisk handlerum i Arktis, og hvordan en havretslig afgørelse af Nordvestpassagen kan påvirke Danmarks nuværende strategiske handlerum. De globale klimaforandringer skaber muligheder for at anvende nye skibsruter i Arktis. Tidshorisonten for en åbning af Nordvestpassagen er år for sommerhalvåret og endnu længere for vinterhalvåret 1. Det er derfor nødvendigt at få afklaret passagens havretslige status, da det afgør vilkårene for, hvorledes strædet kan besejles. Den danske regering er beslutningstageren på vegne af Rigsfællesskabet i udenrigspolitiske og strategiske spørgsmål, hvorfor specialet tager udgangspunkt i det danske strategiske handlerum i Arktis. 1.1 Dansk strategisk handlerum og Nordvestpassagen Arktis og dets potentiale har været meget omtalt de seneste år og et aktuelt emne i international sammenhæng. Specifikt diskuteres konsekvenserne af, at den globale opvarmning gør Arktis mere og mere tilgængeligt. 2 Særligt interessant er konsekvenserne og mulighederne i forhold til åbningen af de arktiske skibsruter: Nordvestpassagen, den Nordlige Sørute 3 og den Transpolare Sørute 4 (figur 1). Strædernes status har betydning for vilkårene, hvorunder de kan besejles. Disse vilkår har strategisk betydning for de involverede stater, hvilket betyder, at Danmarks strategiske handlerum påvirkes af vores holdning til strædernes status. Dette speciale analyserer, hvordan dansk strategisk handlerum i Arktis kan påvirkes af Nordvestpassagens havretslige status. 1 Kongeriget Danmarks Arktiske strategi , p Byers, 2010, p Kaldes også Nordøstpassagen. 4 Går tværs over Nordpolen fra Framstrædet til Beringstrædet. 1

8 Figur 1: Oversigt over de arktiske skibsruter. (Kilde: The Arctic Institute) Nordvestpassagen er et net af forskellige ruter gennem Canadas arktiske øhav, der består af ca øer. 5 Nordvestpassagen forbinder Atlanterhavet og Stillehavet og løber i sin fulde længde fra Grønlands vestkyst langs Canadas og Alaskas nordlige kyster til Beringstrædet. 6 Denne placering og det, at passagen bliver sejlbar, giver Nordvestpassagen en geostrategisk betydning. Efterhånden som den globale opvarmning smelter isen, åbnes der op for at anvende ruterne i Arktis kommercielt. Dermed vil Nordvestpassagen få en betydelig rolle som alternativ transitrute mellem Europa og Asien nord om det nordamerikanske kontinent. 7 Denne sejlrute er sømil kortere end sejlruten gennem Panamakanalen og sømil kortere end sejlruten syd om Kap Horn. 8 Bunkerolie er dyr, og enhver reduktion af transportdistancen vil være interessant i kommerciel sammenhæng. Et andet aspekt er, at Nordvestpassagen vil kunne håndtere væsentlig større skibe end Panamakanalen. 9 Desuden er der ikke pirater i Arktis, hvilket er en anden stor udfordring for handelstrafikken. Et af de væsentligste spørgsmål i forbindelse med åbningen af de arktiske skibsruter er, hvilken havretslig status passagerne skal have, da det afgør det regelsæt, der gælder for 5 Byers, 2010, p Ibid. 7 Kraska, 2007, p Ibid. 9 Huebert, 2011, p. 3. 2

9 passage i strædet. Passageretten har strategisk betydning for stormagterne, hvorfor dansk stillingtagen vil være af interesse for dem. Det er derfor relevant at undersøge, hvilken indflydelse afgørelse af strædestatus har på det nuværende danske strategiske handlerum i Arktis. Dette begrundes blandt andet med at flere alliance- og samarbejdspartnere er involveret i tvisten, og derudover Nordvestpassagens kommercielle potentiale. Der er tre havretslige muligheder for, hvordan Nordvestpassagen kan betragtes: 1. Som et nationalt stræde, 2. som et internationalt stræde, og endeligt 3. som et stræde omfattet af et særligt stræderegime. Det er væsentligt at påpege, at spørgsmålet i havretslig sammenhæng udelukkende berører det regime, der skal regulere den internationale skibstrafik. Hvad angår Nordvestpassagen, er det Canadas statusret, der behandles. Canada har suverænitet over ressourcerne i deres 200 sømils Eksklusive Økonomiske Zone(EØZ) 10, som omfatter Nordvestpassagen. USA og Canada har i flere år været de mest markante aktører omkring Nordvestpassagens havretslige status. 11 Canada argumenterer for, at strædet udgør indre territorialfarvand, og dermed bør være under fuld kontrol af kyststaten. 12 Canada mener, at Nordvestpassagen bør være nationalt stræde 13, hvilket betyder, at Canada påberåber sig at skulle have fuld kontrol over skibstrafikken i strædet, og ønsker dermed, at skibe skal søge om tilladelse til gennemsejling. USA argumenterer omvendt for, at Nordvestpassagen bør være et internationalt stræde 14, og at reglerne for transitpassage bør gælde. 15 Det betyder, at alle aktører umiddelbart frit kan anvende passagen som genvej mellem Asien og Europa, uden at Canada kan forhindre eller regulere sejladsen, så længe det er uskadelig passage. 16 Det er en national topprioritet for USA, at der er uhindret gennemfart i alle passager. 17 Et eksempel på et sådant internationalt stræde er Malaccastrædet. 10 Se bilag 1 for en definition af Eksklusiv Økonomisk Zone. 11 Byers, 2010, p Ibid. 13 Se bilag 1 for en definition af nationalt stræde. 14 Se bilag 1 for en definition af internationalt stræde og transitpassage. 15 FN Havretskonvention, artikel FN Havretskonvention, artikel US NSPD-66, part III-B-5. 3

10 Udover de to løsningsmodeller 18, der diskuteres internationalt, eksisterer der en tredje model, der er relevant at undersøge nærmere som havretslig status for Nordvestpassagen. Ifølge havretten eksisterer der stræderegimer, der ligger uden for Havretskonventionens jurisdiktion. 19 I sådanne særlige stræderegimer reguleres trafikken i rammen af en kombination af sædvanerettens regler og særlige traktater. Det betyder, at farvandet reelt er indre territorialfarvand, men fordi det anvendes til international sejlads, er det nødvendigt at sikre den internationale skibstrafik mulighed for passage med en traktat. 20 Blandt andet bliver historiske stræder reguleret af reglerne for særligt stræderegime, klassiske eksempler herpå er Bosporusstrædet og de danske stræder. Selvom Nordvestpassagen ikke betegnes som et historisk stræde, så kan den godt omfattes af et særligt stræderegime. Andre aktører, som Rusland, Kina og EU, blander sig ligeledes i debatten. Rusland støtter Canada i deres udlægning af Nordvestpassagen som indre territorialfarvand, 21 mens Kina og EU ønsker fri passage. Fælles for dem er, at de har en klar holdning til, hvilken status, de foretrækker, at Nordvestpassagen får. Deres mål er, at deres holdning afspejler, hvad der bedst fremmer deres egne mål for udnyttelsen af potentialet i Arktis. Danmark har endnu ikke officielt taget stilling. Udenrigsminister Villy Søvndal udtalte dog i forbindelse med konferencen Kampen om Arktis 22 i februar 2013, at den retslige status for de nordlige skibsruter skal afklares. Rusland og Canada er under internationalt pres fra de øvrige aktører for, at passagerne skal være internationale stræder. 23 Jævnfør Søvndal accepterer de involverede parter at anvende internationale juridiske love til at afgøre farvandenes fremtidige status. 24 Den igangværende debat og diskussion om den havretslige status for Nordvestpassagen gør specialets emne aktuelt og relevant, da udfaldet af flere årsager kan få strategisk betydning for Danmark, herunder for forsvaret og beredskabet inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Tvisten er relevant, fordi det er et internationalt anliggende og ikke blot en bilateral diskussion mellem Canada og USA. Danske interesser kan blive påvirket af udfaldet. Danmark vil som søfartsnation eksempelvis være interesseret i enhver form for regulering af den internationale maritime handelstrafik. Dette vil påvirke dansk skibsfart, som 18 Nationalt stræde eller internationalt stræde. 19 Churchill, 1999, p Churchill, 1999, pp Global Brief, 7. februar Arrangeret af Berlingske Business og KMPG den 21. marts Paneldebat under konferencen Kampen om Arktis, Berlingske Business/KPMG, 21. marts Ibid. 4

11 udgør ca. 10 % af det danske bruttonationalprodukt 25. Desuden vil øget skibstrafik i grønlandske farvande kunne medføre et stigende behov for et overvågnings-, eftersøgningsog redningsberedskab samt for et højere beredskab for så vidt angår evnen til at udføre suverænitetshævdelse. På trods af, at Nordvestpassagen ikke geografisk direkte involverer Rigsfællesskabet, så vil trafik til og fra passagen passere igennem Grønlands EØZ 26. Dette betyder, kombineret med, at den juridiske afgørelse ikke blot er et billateralt mellemværende mellem USA og Canada, at Danmark bliver påvirket af afgørelsen, både i forhold til trafikken omkring Grønland, og hvordan Nordvestpassagen kan anvendes i forhold til Rigsfællesskabets interesser. Hvis Nordvestpassagen bliver et internationalt stræde, vil Danmark kunne have uønsket skibs- eller flytrafik tæt på sit territorium. Det kan eksempelvis være illegale maritime aktiviteter som smugling, ulovlig handel 27 med mennesker og narkotika, illegal immigration eller terror. 28 Det vil medføre et behov for, at det danske forsvar gennemfører øget maritim patruljering, da forsvaret har politimyndigheden til søs. Det vil omvendt betyde, at Danmark fri kan udnytte passagen kommercielt som alternativ handelsrute til og fra Asien, og som søfartsnation er det en interessant mulighed. Endelig, så er Danmark en småstat 29, og Danmarks positionering i forhold til uenigheden mellem USA, Kina EU, Rusland og Canada kan få betydning for dansk handlerum. I 2007 blev problemstillingen om besejling af Nordvestpassagen og betydningen for dansk sikkerhedsstrategi beskrevet således: Sikkerhedspolitisk vil en åbning af Nordvestpassagen også medføre, at andre landes krigsskibe og ubåde vil kunne få lettere adgang til USA 30. Herudover omhandler stormagternes militærstrategiske interesse i Arktis ikke kun suverænitetshåndhævelse og overvågning. 31 Arktis er det punkt på kloden, hvor der er kortest distance mellem alle stormagter, hvilket gør Arktis til en oplagt rute for langtrækkende missiler. 32 Det gør Arktis til en oplagt placering af missilforsvarssystemer, som ek Se bilag 1 for en definition af Eksklusiv Økonomisk Zone. 27 Trafficking. 28 Jyllands-Posten, 14. april Branner, 2004, pp Søværnsorientering, 2007, pp FE, 2012, p Ibid., pp

12 sempelvis varslingsstationen på Thulebasen på Grønland. Tilsvarende systemer kan placeres på maritime platforme af de andre stormagter. 33 Det komplekse i problemstillingen består af to elementer. For det første er der tale om en havretslig afgørelse af Nordvestpassagens status, hvilket betyder, at sædvaneretten spiller en afgørende rolle for afgørelsen af strædets status. 34 Det er således ikke muligt blot at slå op på en paragraf og fastslå, hvilken status, der er den rigtige for Nordvestpassagen. Spørgsmålet skal på grund af uenighed mellem parterne afgøres ved de Internationale Domstole. 35 Samtidig er spørgsmålet en hel særegen juridisk sag. Der eksisterer ingen fortilfælde, hvor et stræde i juridisk forstand er opstået på samme måde, som tilfældet er for de fire hovedruter i arktiske farvande. 36 Det gør det udfordrende at fastlægge den havretslige status og nødvendigt at undersøge, hvordan den påvirker det danske handlerum i Arktis. For det andet afviger de tre havretslige løsningsmuligheder 37 fra hinanden, da der gælder forskellige regelsæt for dem, og de vil påvirke Danmarks handlerum forskelligt. Hvilket regelsæt der bliver gældende for besejling af Nordvestpassagen afhænger af den juridiske afgørelse. En tvist om Nordvestpassagens status kan påvirke Danmarks muligheder for at agere på den internationale scene, da omstændighederne kan udfordre hensigten om samarbejde og diplomati i arktiske anliggender. Derfor er det vigtigt, at Danmark identificerer, hvilket handlerum og muligheder i Arktis, de tre udfald giver, og hvordan de tilgodeser danske interesser. Det er samtidig væsentligt at understrege, at det arktiske handlerum ikke er det eneste, der har betydning for Damarks relationer til USA og Canada. Andre faktorer som samhandel, global sikkerhedspolitik og alliancesammenhold har ligeledes betydning. Det kan eksempelvis være NATO og koalitionssamarbejde, hvor USA er den væsentligste samarbejds- og alliancepartner. Hertil kommer specifikke arktiske samarbejdsfora som Arktisk Råd og Artic Five 38, der er et mødeforum for de fem arktiske kyststater. Havrettens regler, herunder særligt principperne om retten til fri sejlads og uskadelig passage 39, har altid haft stor betydning for det danske forsvar. Reglerne er afgørende for, hvor 33 Ibid., p Stræders status afgøres af sædvaneretten, jfr. Churchill, 1999, p FN Pagten, artikel Se figur Se side 3. Nationalt stræde, internationalt stræde og særligt stræderegime. 38 Canada, Danmark, Norge, Rusland og USA. 39 Passage, der foregår uafbrudt og ufortøvet gennem kyststatens ydre territorialfarvand. 6

13 danske flådeenheder kan og må befinde sig, samt hvordan de skal forholde sig, når de besejler territorialfarvande, internationale stræder og EØZ. Derfor har det umiddelbar konsekvens for Danmark, hvilken havretslig status de forskellige farvandsafsnit i Arktis bliver tildelt. Der anlægges i specialet en bred forståelse af strategibegrebet, som dermed omfatter andre end de specifikke militære aspekter. For at afgrænse specialet anvendes Nordvestpassagens havretslige status som case i specialet. 1.2 Problemdiskussion Specialet sigter ikke mod en beskrivelse af selve den juridiske afgørelse af Nordvestpassagens status, men tager udgangspunkt i de tre mulige udfald, som beskrevet ovenfor. Det betyder, at juraen anvendes som ramme, men at der ikke gennemføres en juridisk analyse af, hvordan og af hvem, spørgsmålet om Nordvestpassagens status skal afgøres i en juridisk kontekst. Det centrale i specialet er at identificere de afledte konsekvenser for Danmark af de tre muligheder. Den endelige juridiske afgørelse, der fastlægger status for Nordvestpassagen vil være baseret på mange andre forhold og aspekter, som rækker ud over det strategiske tema, som kendetegner dette speciale. At parterne har tilkendegivet, at de vil acceptere en juridisk afgørelse, ses at være en fordel for Danmark, se nedenfor. Den juridiske ramme danner udgangspunkt for, hvilke politiske beslutninger, der er lovlige. Traditionelt anses jura og politik som værende to adskilte enheder. Der finder sågar ofte en rivalisering sted mellem udøvere af jura og statskundskab. Dette speciale kræver en interdisciplinær tilgang for at få en tværfaglig helhedsforståelse af problemet. Denne modsætning mellem jura og politik er uhensigtsmæssig. Jura og politik kan ikke eksistere uden hinanden, hvilket er præmissen for den interdisciplinære tilgang i specialet. Det er væsentligt at fremhæve, at der er et skel mellem, hvad der er juridisk og politisk muligt. I nogle situationer er der juridisk mulighed for et handlerum, der begrænses af det politiske handlerum. Det kan eksempelvis være Fisheries Jurisdicition Case fra , hvor Storbritannien juridisk fik ret i en tvist med Island om udvidelse af fiskerizonen, men politisk valgte Storbritannien efterfølgende at anerkende Islands krav på grund af Islands strategiske betydning for NATO. Det betyder, at uanset om en stat vil trumfe sin politiske 40 Fisheries Jurisdiction Case (United Kingdom v. Iceland) 7

14 ambition igennem, så vil det ske i samspil med jura, idet der eksisterer et politisk fortolkningsrum efter en havretslig afgørelse 41 (figur 2). Juridisk ramme Politisk beslutning Figur 2: Sammenhæng mellem jura og politiske beslutninger. Konsekvensen er, at Danmark som småstat vil kunne drage fordel af, at der anvendes international lov til afgørelse af internationale tvister. Ved at anvende jura som virkemiddel kan småstater opnå indflydelse på lige vilkår med stormagter, da international lov 42 stiller alle stater lige uanset fysisk størrelse og magtforhold. Den juridiske ramme gør det umiddelbart muligt at neutralisere de overordnede magtmekanismer, som ofte vil være afgørende, når stater søger indflydelse på et stridsspørgsmål. Det vil samtidigt betyde, at Danmark kan fremføre juridiske argumenter for Nordvestpassagens status, som der lyttes til i international sammenhæng. Søfartsnationer som Danmark har altid haft interesse i at komme med løsningsforslag i forbindelse med tvister, der omhandler det maritime miljø og anvendelsen af havet. Det er derfor, set fra dansk side vigtigt, at de arktiske aktører finder en juridisk løsning på tvisten om Nordvestpassagens juridiske status. Umiddelbart synes ingen at modsætte sig en juridisk løsning om end mulighederne for indirekte modstand er talrige. Alternativet til at der træffes en juridisk afgørelse kan være, at der enten ikke træffes en afgørelse, at en stormagt gennemtrumfer sin politiske vilje med magt eller at der forhandles en politisk afgørelse. En manglende afgørelse vil efterlade Arktis i en ugunstig og uholdbar situation, der kan føre til strid, hvis Canada på grund af et juridisk tomrum implementerer egne regler, der kan stride imod kravene fra de øvrige stater. Fordi der er politisk enighed om at følge international lov kan der foretages en analyse af de mulige juridiske afgørelser for strædestatus, og hvordan de påvirker staternes strategiske handlemuligheder. Specialet fokuserer på danske strategiske handlermuligheder, 41 F.eks. Fisheries Jurisdiction Case fra 1974 mod Island. Striden drejede sig om en udvidelse af islandsk fiskerizone til 50 sømil. Islands synspunkt bliv ikke anerkendt ved domstolene, men England og Tyskland valgte efterfølgende at anerkende Islands krav pga. Islands strategiske betydning for NATO FN Charter, 1945, p. 1. Ofte refereret til som Public international law, reguleret af FN. 8

15 hvorfor det er relevant at inddrage teorien om småstater. Småstater, som Danmark, har særlige udfordringer i relation til at opnå indflydelse end eksempelvis en stormagt som USA. I specialet behandles Nordvestpassagens havretslige status som case, idet jeg undersøger konsekvenserne af, for dansk handlerum, at strædet bliver enten 1) nationalt stræde, 2) internationalt stræde eller 3) opfattes som et særligt stræderegime. Der tages et interdisciplinært afsæt i specialet, det vil sige en tværfaglig tilgang, idet jeg på baggrund af et havretsligt fundament og teori om småstater undersøger det danske strategiske handlerum i Arktis. Med denne tilgang er det muligt at identificere nye sammenhænge, som ikke vil være synlige uden det interdisciplinære perspektiv. Problemstillingen kan ikke udelukkende ses som en isoleret tvist mellem USA og Canada, da udfaldet af en eventuel konflikten vil få international betydning. Derfor tager specialet afsæt i casens betydning for dansk strategiske handlerum som alternativ til at gennemføre en komparativ analyse mellem USA s og Canadas synspunkter. Det giver et mere relevant analysefelt set i et dansk perspektiv, da det omhandler konsekvenserne for det danske sikkerhedspolitiske handlerum. 1.3 Problemformulering Hvordan kan dansk strategisk handlerum i Arktis blive påvirket af Nordvestpassagens kommende havretslige status? Specialets hypotese er, at den havretslige afgørelse, uanset hvilken af de tre modeller, der vælges, har strategisk betydning. De tre juridiske afgørelser er alle valide, hvorfor det er relevant at analysere på konsekvenserne for Danmarks strategiske handlerum i forhold til dem alle. I specialet inddrages teori om småstater, hvor det vurderes relevant for analysen af handlerummet. Der tages udgangspunkt i tre eksisterende juridiske løsningsmuligheder. I specialet sættes der lighedstegn mellem Kongeriget Danmark (Danmark) og Rigsfællesskabet 43, idet den danske regering har ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken for hele Rigsfællesskabet. 44 Der vil i forhold til fastsættelse af den udenrigspolitiske linje og i forhold til arktiske anliggender blive lyttet til Grønlands Selvstyre. Selvstyret vil kunne påvirke den danske regering, og konsensus mellem Danmark og Grønland i forhold til Nordvestpassagens juridiske status kan påvirke dansk handlefrihed. 43 Tilsvarende terminologi anvendes i Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis , p Jf. Grundloven og Loven om Selvstyre. 9

16 1.4 Specialets metode Specialets metode er en komparativ analyse af tre mulige modeller i rammen af et singlecase kvalitativt studie, hvor målet er at påvise havrettens betydning for Danmarks strategiske handlerum ved at betragte Nordvestpassagens havretslige status som en enkeltstående case. 45 Da studiet omhandler et havretsligt problem, er det oplagt at anvende single case, idet tvister i sædvaneretslig sammenhæng afgøres som enkeltstående sager, hvorfor multiple casestudier ikke er et oplagt metodevalg. Der anvendes et empirisk grundlag i specialet, hvilket betyder, at den kvalitative undersøgelsesmetode kan anvendes. Specialets konklusion er en vurdering af konsekvenserne af løsningsmodellerne i forhold til at skabe størst muligt dansk strategisk handlerum i Arktis. Det kan være vanskeligt at opnå fuld objektivitet ved denne metode, fordi forfatterens forforståelse ikke kan undgå at have indflydelse. I specialet imødegås dette ved at vælge primære kilder, der ikke har været igennem en teoretisk fortolkning, og sekundære kilder, der er underlagt reglerne for peer review for derved at eliminere betydningen af fortolkning. Aktørernes anvendelse af international jura tilsidesætter umiddelbart realismens grundpræmis om det anarkiske system, herunder statens overlevelse, og dermed magtforholdet mellem staterne i det internationale system. Det er bemærkelsesværdigt, at stormagter således tilsidesætter magtforholdet i international politik ved at acceptere juridiske afgørelser, og de derved accepterer og anvender den liberale teoriretnings mekanismer. Dermed handler det om, hvorvidt det er realismen eller liberalismen, der bestemmer præmissen for sejlads i Nordvestpassagen. Omvendt kan jura også betragtes som et realistisk magtinstrument, der anvendes til at tilgodese nationale interesser. Uanset tilgang, så er det en præmis for specialet, at aktørerne anvender og accepterer international jura og dermed juridiske afgørelser. Specialets ydre teoretiske ramme er neoklassisk realisme 46, da denne tilgang ligeledes favner institutioner som jura. 47 Teorien har to funktioner, dels at opstille et analyseapparat til besvarelse af problemformuleringen, og dels at opstille et anvendeligt begrebsapparat. Empirien, der anvendes i specialet, er kvalitativ, idet der tages udgangspunkt i internationale love og regler, specifikt inden for havret, samt i formulerede strategier og målsætninger for Rigsfællesskabet, herunder Regeringsgrundlaget og den arktiske strategi. 45 Andersen, 2010, p. 27f. 46 Se kapitel 2 for en yderligere præcisering af den teoretiske ramme. 47 Wivel, 2002, p

17 I specialet anvendes havretten som fundament for at identificere de mulige udfald for Nordvestpassagens havretslige status. Herefter anvendes handlerumsmodellen til at undersøge, hvilken betydning udfaldene hver især kan få for Danmarks strategiske handlerum i Arktis. Analyserammen baserer sig på følgende mulige udfald: Nordvestpassagen som 1) nationalt stræde, 2) internationalt stræde eller 3) som et særligt stræderegime i en havretslig kontekst. Handlerumsmodellen vil blive anvendt på dem alle tre, da de er forskellige i deres grundlæggende træk, og det derfor giver tre forskellige handlerumsanalyser. 1.5 Specialets begreber I dette afsnit beskrives de grundlæggende begreber, der anvendes i specialet. Småstat. Der er ikke umiddelbart konsensus omkring begrebet småstat, der defineres forskelligt blandt en række teoretikere. 48 I specialet tages der udgangspunkt i Hans Branners definition af en småstat, som defineres således: En småstat er en stat, der indser, at den ikke primært kan opnå sikkerhed ved hjælp af sin egen indsats, men at dens sikkerhed først og fremmest må bygge på hjælp fra andre stater, institutioner eller processer i det internationale system. 49 Endvidere anfører Branner: Imidlertid kan småstater øve betydelig indflydelse ved at benytte bløde eller ikke-fysiske magtressourcer som troværdighed, forhandlingsevne og viljestyrke. 50 Det betyder, at en småstat kan opnå indflydelse gennem sine relationer i højere grad end gennem relativ magt. Disse fortolkninger af småstatens magtressourcer finder god anvendelse i specialet, idet definitionen indikerer, at småstater som Danmark primært vil benytte sig af diplomatiske og politiske midler samt internationale institutioner for at maksimere sin egen sikkerhed og øge sin indflydelse. Det er desuden væsentligt at være opmærksom på, at definitionen af en småstat er kontekstafhængigt, idet en stat kan fremstå svag i en relation, men stærk i en anden Rickli, 2008, p Branner, 1990, p Branner, 2005, p. 204ff. 51 Steinmetz, et al., 2010, p

18 Strategi og sikkerhedsstrategi Strategi er et begreb, der anvendes i mange forskellige sammenhænge i alt fra staters strategier til en virksomheds rengøringsstrategi. Det betyder, at der er behov for at definere hvordan begrebet anvendes i specialet. Der tages udgangspunkt i Forsvarsakademiets defintion: Strategy is a process which translate political visions into attainable objectives by applying available resources within a defined space for action. 52 Rigsfællesskabets strategier opdeles i specialet i to niveauer, som defineres: I. Globale strategier, der er det niveau, hvor de overordnede politiske mål og midler afvejes i forhold til langsigtede og globale udfordringer. 53 Det kan eksempelvis være strategier, der omhandler statens nationale sikkerhed, global opvarmning, cybersikkerhed og lignende strategier, der ikke kan afgrænses i tid og rum. II. Regionale strategier, der er det niveau, der omfatter indenrigs- eller udenrigspolitiske områder, der er geografisk eller tidsmæssigt afgrænset. Det kan eksempelvis være Afghanistanstrategien, bloktilskud, fiskekvoter, strategi for Libyen eller strategi for intelligente transport systemer. I specialet anses Rigsfællesskabets strategier for Arktis at være af global betydning og tilhøre det globale strategiske niveau. Handlerum I specialet anvendes professor Nikolaj Petersens 54 handlerumsbegreb om en stats mulighed for at realisere sine målsætninger udadtil. 55 Det vil sige, at det er et udtryk for statens evne til at agere i det internationale system. Handlerummet påvirkes af forskellige faktorer, så som økonomiske, militære og juridiske faktorer, der hver især påvirker handlerummet. Begrebet benævnes i andre sammenhænge også som en stats manøvrerum, jeg sætter lighedstegn mellem disse to begreber. International havret Havret er en del af folkeretten, og består af skrevne og uskrevne regler, aftaler, konventioner og traktater, der regulerer trafikken på havet på internationalt plan. 56 Disse regler gæl- 52 Krüger-Klausen et al., 2011, p Breitenbauch, 2008, pp Nikolaj Petersen er professor emeritus ved Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab. 55 Petersen, 2005, p Churchill, 1999, pp

19 der for udenlandske skibe i en stats farvand, men også for statens egne skibe i udenlandsk farvand. Tidligere var havretten og en række andre områder eksempelvis de grundlæggende menneskerettigheder alene reguleret i sædvaneretten. 57 I de senere årtier har traktater fået større og større betydning som folkeretslig kilde. 58 Et eksempel er FN s Havretskonvention fra Vedlagt som bilag 1 findes ordforklaring og juridiske definitioner på EØZ, FN s Havretskonvention, internationalt stræde, nationalt stræde, transitpassage og uskadelig passage. 1.6 Specialets afgrænsninger Udover aspekterne af Nordvestpassagens juridiske status, så er det danske strategiske handlerum i forhold til stormagterne også påvirket af en lang række andre faktorer. Det kan eksempelvis være samhandel med Kina, allianceforhold til USA og Canada, forholdet til EU med flere. Disse aspekter inddrages ikke i specialet. Der fokuseres udelukkende på det isolerede aspekt, som Nordvestpassagens juridiske status udgør i forhold til Danmarks strategiske handlerum for Arktis. Det betyder, at det samlede strategiske handlerum overfor stormagterne ikke fastlægges i specialet. Der afgrænses således, at det nuværende danske strategiske handlerum i Arktis fastlægges, hvorefter de tre løsningsmodeller applikeres på dette handlerum. Dette er udgangspunktet for specialets problemstilling. Specialet har en neoklassisk realistisk tilgang, hvilket har den konsekvens, at specialet kan være blindt for konstruktivistiske og liberalistiske faktorers forklaringskraft i forhold til problemstillingen. Neoliberale faktorer som eksempelvis interdependens og folkeret har ligeledes stor betydning for udenrigspolitikken, således også for Arktis. 59 Jura kan i en realistisk tilgang ses som et magtmiddel, hvorfor inddragelse af jura i specialet ikke ses at bryde med den rationalistiske ontologi. Jeg har valgt den juridiske ramme, idet det er overordnede regler, der gælder for alle aktører og som de alle anerkender. En politisk indgangsvinkel har ikke samme overordnede legitimitet, da politiske beslutninger ofte vil afhænge af relationer og individer. Et andet argument for den juridiske ramme er, at alle aktører og interessenter uanset deres politiske ståsted anvender juridiske argumenter til at underbygge og forklare deres holdninger. Det betyder, at udgangspunktet i den overordnede internationale juridiske ramme begrænser politiske ideologier og uenigheder. 57 Churchill, 1999, pp Esbersen, 2003, p Doyle, 2008, p

20 Der afgrænses fra at inddrage betydningen og konsekvensen af, at stater vælger ikke at følge de internationale regler og love. Det vil være for uforudsigeligt at forsøge at gisne om et sådant scenarie, og der er ikke indikationer på, at staterne vil træffe sådan et valg. Specialet tager således udgangspunkt i, at stater respekterer international ret. I forhold til relationen mellem Danmark og Grønland fokuseres der i specialet udelukkende på den udenrigspolitiske dimension i forhold til Nordvestpassagens juridiske status. Det vil sige, at der ikke analyseres på, hvordan faktorer som miljø, bloktilskud, fiske- og hvalkvoter påvirker forholdet mellem Danmark og Grønland, samt de afledte andenordenseffekter af at give indrømmelser på et område for at få sin vilje på et andet. Det anvendte empiri og teori er hovedsageligt hentet fra juridiske og akademiske artikler og bøger, som er underlagt reglerne for peer review. Herudover er der anvendt strategipapirer, lovtekster, officielle dokumenter og hjemmesider fra anerkendte kilder som eksempelvis De Forenede Nationer og Udenrigsministeriet, der vurderes som primære empiri, der ikke har været udsat for fortolkning. Endeligt er der få steder anvendt journalistisk kilder, hvor det ikke har været muligt at finde andre kilder. 1.7 Specialets struktur Specialet er inddelt i otte kapitler, der udover dette kapitel, indeholder følgende kapitler: Kapitel 2 præsenterer og operationaliserer det teoretiske grundlag, som er småstatsteori og handlerumsmodellen. Kapitel 3 analyserer det nuværende danske handlerum i Arktis ved brug af småstatsteori og handlerumsmodellen. Kapitel 4 indeholder en aktøranalyse af de mest relevante aktører, der har interesse i spørgsmålet om Nordvestpassagens havretslige status. Samtidig præsenteres deres standpunkt og argumenter for deres synspunkt. Kapitel 5 beskriver den juridiske ramme for de tre mulige modeller i forhold til Nordvestpassagens havretslige status. I kapitel 6 analyseres, hvordan de tre udfald vil påvirke dansk handlerum i Arktis. Kapitlet er opdelt i forhold til de tre udfald; 1) Nationalt stræde, 2) internationalt stræde og 3) særligt stræderegime. Dette er den strategiske analyse, der skal besvare specialets spørgs- 14

21 mål om, hvilken betydning udfaldene får for dansk handlerum, herunder hvilket af de tre mulige udfald, der bedst tilgodeser Rigsfælleskabets interesser. Kapitel 7 sammenfatter konklusionerne på handlerumsanalyserne og konsekvenserne for dansk sikkerhedsstrategiske handlerum diskuteres. I kapitel 8 afsluttes specialet med en perspektivering i forhold til, hvilken forklaringskraft en diskursanalyse vil have bibragt. En illustration af specialets opbygning findes også som bilag 2. 15

22 2. Småstatsteorien og handlerumsmodellen Formålet med dette kapitel er at præsentere det valgte teoretiske perspektiv samt operationalisere den valgte model. Den analytiske ramme, der er valgt for specialet, er en kombination af to teorier. Den ene del af teorirammen er Nikolaj Petersens videreudvikling af James Rosenaus teori om adaption, kaldet handlerumsmodellen. 60 Den anden del af teorirammen er småstatsteorien, som blandt andet anvendes til analyse af dansk udenrigspolitik. 61 Begge teorier fokuserer på indflydelse i internationale relationer, hvilket er et centralt element i specialets analyse. Specialets ydre teoretiske ramme er neoklassisk realisme, der lige som andre realistiske teorier bygger på tre grundlæggende antagelser: at det internationale system er anarkisk af natur, at aktørerne i det internationale system udgøres af stater, og staters primære mål er at sikre deres egen overlevelse. Denne tilgang er valgt for specialet, fordi neoklassisk realisme anerkender betydningen af indenrigspolitiske variable. Dette gør det muligt at anvende handlerumsmodellen, hvor de indre faktorer er den ene af tre dimensioner. Det er en styrke ved modellen, da inddragelse af de indenrigspolitiske variable vil bidrage til en mere nuanceret analyse af statens udenrigspolitiske adfærd. 62 En anden kobling er, at neoklassisk realisme fokuserer på udenrigspolitiske processer samt beslutningstagerens perceptioner under påvirkning af det internationale system. 63 Hermed kombineres flere analyseniveauer, hvorved specialet placerer sig i spændingsfeltet mellem udenrigspolitisk teori og den strukturelle tilgang til international politik. 64 I specialet inkorporeres indenrigspolitiske faktorer i udenrigspolitikken, hvorved der bliver fokus på det krydsfelt, som beslutningstageren befinder sig i, og som er afgørende for fastlæggelse af det danske handlerum i Arktis Småstatsteorien og dens anvendelse I dette afsnit gennemgås småstatsteorien og dens anvendelse i forhold til specialets senere analyser, herunder hvordan den kobles til handlerumsmodellen. 60 Petersen, Olsen et al., p Rose, 1998, p Wivel, 2002, p Rose, 1998, p

23 Der tages i specialet udgangspunkt i teoretikere, der har et europæisk perspektiv i forhold til småstatsteori. Det europæiske perspektiv betyder, at småstatsteorien kan anvendes direkte på danske forhold uden behov for modifikation. Ifølge Jean-Marc Rickli kan småstater vælge mellem to tilgange for sin udenrigspolitiske strategi; enten autonomi eller indflydelse. 65 Autonomi er udtryk for en defensiv strategi, hvor småstaten vil undgå at udfordre stormagterne og derfor forholder sig neutral i sikkerhedsmæssige sammenhænge. 66 Den anden mulighed er, at småstaten søger indflydelse gennem samarbejde. Småstater har mulighed for at opnå egne udenrigspolitiske mål ved at samarbejde tæt med stormagter i rammen af strukturer og regler. 67 Småstater kan således opnå indflydelse gennem alliancer eller ved at lægge sig op ad stormagternes politik, også kaldet bandwagoning 68. Småstater har generelt en interesse i at anvende international lov til at afgøre tvister frem for magt, da det giver dem større mulighed for at opnå indflydelse. Inden for samarbejde som strategisk tilgang, kan småstaten også opnå indflydelse ved at fokusere på nicher i forhold til stormagterne. 69 Herved søger småstaten at opnå indflydelse på et område, der ikke umiddelbart har stormagternes interesse eller fokus. Det betyder, at der gives plads til småstatens holdninger og strategiske indflydelse på et afgrænset område. I specialet anvendes småstatsteorien primært til at fastlægge det danske ambitionsniveau i Arktis, der er den ene af de tre dimensioner i handlerumsmodellen Handlerumsmodellens dimensioner I dette afsnit gennemgås Nikolaj Petersens handlerumsteori, som anvendes til at analysere konsekvensen for det danske strategiske handlerum i Arktis. En aktørs handlerum er interessant i relation til statens internationale position, og statens mulighed for at opnå indflydelse og relativ magt. Derfor tager specialet udgangspunkt i Nikolaj Peterens handlerumsmodel 70, der netop kan anvendes til at analysere på en given aktørs handlerum i forhold til en række faktorer. Petersen har udviklet handlerumsmodel- 65 Rickli, 2008, pp Rickli, 2008, pp Steinmetz et al., 2010, p. 218f. 68 Wuiney Wright introducerede begrebet i 1942 i A study of war og Kenneth N. Waltz anvendte begrebet i Theory of International Politics i Rickli, 2008, p Petersen, 2005, p

24 len ud fra adaptionsteorien med det formål at udbygge forståelsen af aktørens muligheder for at agere i det internationale samfund. 71 En af de centrale hovedvariabler i adaptionsteorien er statens indflydelseskapacitet, hvilket er evnen til at kunne påvirke sine eksterne omgivelser. 72 Denne indflydelseskapacitet afhænger af dels interne kapaciteter som økonomisk og militær magt og dels af det internationale systems karakter. 73 Dette kan sidestilles med Petersens handlerum. Fokus i handlerumsmodellen ligger på beslutningstagerens muligheder for at realisere sine målsætninger udad til. 74 Begrebet handlerum er ikke fuldt udviklet teoretisk, men Petersen har udarbejdet en model, hvor handlerummet kan illustreres ved en strategisk trekant. 75 Ved brug af denne trekantsmodel er det muligt at identificere og analysere på det handlerum, som beslutningstageren begrænses af, se figur 3. Figur 3: Handlerumsmodellen 71 Petersen, 2005, p Olsen et al., 2005, p Olsen et al., 2005, p Petersen, 2005, p Ibid, p

25 Handlerummet defineres og afgrænses af de tre dimensioner i trekanten. Ved at vurdere værdien af de tre dimensioner som enten lav, middel eller høj, kan handlerummet udvides eller indskrænkes. Alt efter, hvordan de tre dimensioner påvirker aktøren, vil handlerummet udvides eller indskrænkes i forhold til det normale handlerum, som er en figur, der ville svare til en middelværdi af de tre dimensioner. 76 Det betyder, at en høj værdi af de enkelte dimensioner, vil begrænse det samlede handlerum; en stor indre og ydre begrænsning og et højt ambitionsniveau vil således resultere i et mindre handlerum. De tre handlerum defineres af Petersen således: 77 De indre faktorer er dimensioneret af beslutningstagerens kontrolkapacitet over samfundet samt interessesammenfald. Jo større kontrol og interessesammenfald, jo større handlerum. Omvendt vil interne interessekonflikter resultere i et reduceret handlerum. Det vil i specialet betyde, at de indre faktorer omfatter alle faktorer i det danske system, som har relevans for regeringens realisering af de udenrigspolitiske mål. Det kan deles op i dels omfanget af interessesammenfald, og dermed omfanget af den politiske støtte, og dels de kapaciteter, som politikerne råder over i form af både fysiske og ikke fysiske kapaciteter. De ydre faktorer er beslutningstagerens indflydelseskapacitet og interessesammenfald i forhold til eksterne aktører. Jo større forenelighed mellem beslutningstageren og de øvrige aktører, jo større handlerum. De ydre faktorer er defineret af fire forhold: For det første muligheden for at opnå accept af dansk politik hos samarbejdspartnere og allierede, kaldet coalition power. For det andet den generelle eksterne opfattelse af Danmark, den bløde magt. For det tredje accept af danske målsætninger, politikker og værdier i mållandene, i dette tilfælde de arktiske aktører. For det fjerde risiko for negativ feedback som for eksempel risiko for angreb på danske interesser og værdier som følge af den danske udenrigspolitik, eksempelvis terror. Der afgrænses i dette speciale fra dette forhold, da det ikke vurderes sandsynligt, at der vil være denne form for negativ feedback i forhold til dansk arktisk strategi. Økonomi som negativ feed back er i specialet medtaget under faktoren accept af dansk politik. Ambitionsniveauet bestemmes af beslutningstagerens egne evner, ressourcer og politiske ambitioner. I modellen vil et højt ambitionsniveau begrænse handlerummet, fordi beslutningstageren forpligtes af de garantier, der stilles til øvrige aktører gennem eksempelvis en strategi eller en politisk aftale. Et lavt ambitionsniveau vil udvide handlerummet, for- 76 Ibid., p Ibid., p Samt Petersen, 2006, pp

26 di beslutningstageren ikke i samme grad har forpligtet sig. Ambitionsniveauet er en generel opfattelse af beslutningstagerens ambitioner og ikke baseret på specifikke faktorer som ved de ydre og indre dimensioner. For at kunne anvende modellen som udgangspunkt for en analyse, er udgangspunktet fastlagt som en figur, der svarer til middelværdien på alle tre dimensioner. 78 Dette normale handlerum er markeret med stiplede linjer på figurerne i analysen. Det normale handlerum beskriver ikke en specifik udenrigspolitisk situation, men er udelukkende en teoretisk konstrueret størrelse, der anvendes som referencepunkt, som de analyserede situationer kan placeres i forhold til Operationalisering af handlerumsmodellens dimensioner Det er nødvendigt at operationalisere handlerumsanalysens dimensioner for at kunne anvende handlerumsmodellen i en komparativ analyse af de mulige udfald. Herved præciseres de parametre, der skal analyseres på. Det skyldes, at handlerumsmodellen er en konstruktion, der er skabt af iagttagerens optik, hvorfor det er nødvendigt at opstille de betingelser, der definerer det givne handlerum. Det betyder, at den neoklassiske realistiske tilgang vil påvirke, hvilke faktorer, der udvælges, og dermed beskrivelsen af handlerummet. Det er dermed et bevidst valg mellem en række mulige faktorer, der afgør handlerummets udformning. Kritikere vil kunne argumentere for, at handlerummet kan se anderledes ud ved valg af et andet teoretisk perspektiv eller andre faktorer. Valget af neoklassisk realisme frem for realisme søger at imødegå denne kritik, idet den inddrager indenrigspolitiske variabler, hvilket ifølge Gideon Rose er nødvendigt for at forklare international politik. 79 Dermed imødegås den strukturelle realismes manglende udenrigspolitiske forklaringskraft, og der åbnes op for en mere nuanceret analyse af staters ageren i det internationale system. En sidste væsentlig forudsætning for operationaliseringen er, at de valgte faktorer vurderes at have lige høj betydning, således at de vurderes ligevægtigt i forhold til hinanden. Den grundlæggende danske målsætning for Arktis er: Et fredeligt og sikkert Arktis med selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed under respekt for Arktis sårbare klima, miljø og natur i et tæt samarbejde med vore internationale partnere. 80 Det er blandt 78 Petersen,2005, p Rose, 1998, p Udenrigsministeriet, 2011, p

27 andet denne målsætning, handlerummet skal skabe grundlag for at opnå. Målsætningen er rammen for valget af faktorer. De ydre faktorer er eksterne muligheder og begrænsninger. I denne dimension tages udgangspunkt i det internationale systems betydning for udenrigspolitikken. Den første faktor er den bløde magt. Denne faktor omfatter, hvordan Danmark generelt opfattes som aktør i det internationale system. Det vil sige den internationale perception af Danmark som stat. Dette er en systemfaktor, idet den fokuserer på den relative placering af Danmark i det internationale system. 81 Systemets karakter påvirker også denne faktor, eksempelvis systemets polaritet. 82 Den anden faktor er accept af dansk arktisk politik. Det betyder, hvorvidt de øvrige aktører i Arktis accepterer eller modsætter sig de danske målsætninger, politikker og værdier i forbindelse med arktiske forhold. Et aspekt af denne faktor er økonomi, idet eksempelvis handelsrelationer kan have indflydelse på den førte politik, herunder risiko for negativ feedback. Den tredje faktor er coalition power. Dette er muligheden for at opnå støtte for og accept af dansk politik hos samarbejdspartnere og allierede, der i denne sammenhæng er de øvrige aktører i Arktis. Med denne faktor undersøges samarbejdet i Arktis, idet det er ikke attraktivt for de arktiske kyststater at isolere sig, og fordelene ved at samarbejde kan være mere tungtvejende end ulemperne. De indre faktorer er interne muligheder og begrænsninger. I denne dimension analyseres indenrigspolitikkens betydning. Den første faktor er økonomi. Nationaløkonomiske fremtidsudsigter i Arktis og dansk erhvervslivs globale økonomiske interesser, eksempelvis over for USA, Rusland og Kina, har indflydelse på udenrigspolitikken. Derigennem påvirker økonomi handlerummet. Den anden faktor er politisk støtte. Den er delt op i såvel det parlamentariske grundlag som det opinionsmæssige og samfundsmæssige plan. For undersøge denne faktor er det nødvendigt at undersøge, hvordan den politiske opbakning er til den førte politik. Et andet element er, hvad befolkningens holdning og opbakning er til den førte politik. En del af 81 Ibid., p Bipolært, unipolært eller multipolært. 21

28 denne faktor omfatter det forhold, at det anses for attraktivt, at der eksisterer konsensus i Rigsfælleskabet i forhold til Nordvestpassagens havretslige status. Den tredje faktor er kapaciteter. Med kapaciteter menes både fysiske i forhold til antal militære kapaciteter som skibe og fly, men også bløde kapaciteter som politiske ressourcer 83. Ambitionsniveauet har fokus på de danske beslutningstagere. Det vil sige betydningen af regeringens ambitioner på det arktiske område. Ambitionsniveauet måles i dette speciale ud fra tre faktorer, der samlet kan udtrykke ambitionsniveauet. Den første faktor er engagement. Engagementet er et udtryk for, hvilken prioritet området har for staten. Engagement udtrykkes gennem eksempelvis ressourceforbruget på det arktiske område, idet høj prioritet vil betyde investering af ressourcer og dermed et højt engagement. Den anden faktor er strategi, idet fraværet eller eksistensen af en strategi eller policy vil være en tydelig indikator for ambitionsniveauet på det arktiske område. Den sidste faktor er initiativ. Mængden og naturen af initiativer indikerer, hvor højt et område er prioriteret for staten. Her måles på, hvor aktiv og visionær udenrigspolitikken er i relation til Arktis. Alle faktorerne er opstillet i nedenstående illustration af operationaliseringen af handlerummet (figur 4): Figur 4: Operationalisering af handlerumsmodellen 83 Magt over nyhedsmedier, allokeret midler til området, vælgeropbakning og lignende. 22

29 2.4. Kritik af teorivalg Der er i specialet ikke inddraget småstatsteoretikere, der har undersøgt de udenrigspolitiske strategiske muligheder for småstater uden for det euro-atlantiske område. Dette europæiske perspektiv kan betyde, at der vil være mekanismer i ikke-europæiske småstaters muligheder, som teorien ikke tager højde for. Det vurderes dog ikke at have betydning for dette speciale på grund af dets danske fokus. Der kan argumenteres for, at det er vanskeligt at drage præcise konklusioner om enkeltændringer i handlerummet, fordi udgangspunktet i det normale handlerum er upræcist defineret. Værdien af de tre dimensioner vurderes som værende lav, middel eller høj og ikke som eksakte værdier, der kan sammenlignes. Dette er en svaghed, men ikke af væsentlig karakter for specialets formål. Et andet aspekt er, at handlerumsmodellen forudsætter, at aktørerne handler rationelt. Den kan således ikke håndtere enkeltindividers intuitioner eller deres forhold til øvrige staters individuelle politikere eller lignende, der ikke kan indplaceres i nogle af modellens faste dimensioner. Ud fra en vurdering af aktørerne betragtes de som værende rationelle i arktiske sammenhænge, da der ikke er fundet indikationer på, at de agerer irrationelt og imod rationalismens grundpræmisser. Afslutningsvist kan der argumenteres for, at handlerumsmodellen er for simpel som teoretisk analyseramme og dermed ikke formår at afdække alle relationer. Eksempelvis tages der ikke højde for den menneskelige faktor, herunder anvendelse af retorik eller det enkelte individ som faktor. Denne analyse af muligheder og handlerum vurderes at være ideel i sin enkelhed, da den gør modellen anvendelig. I dette speciale kan den dermed bruges til at forklare konsekvenserne for det danske handlerum af en fremtidig juridisk afgørelse af Nordvestpassagens status. Den simple tilgang er også argument for, at analysemodellen vil være anvendelig over længere tid, idet den ikke er så påvirkelig af regeringsskifte i en eller flere stater. Det betyder, at den er anvendelig over flere forskellige nationale politiske klimaskift. 23

30 3. Analyse af det danske handlerum i Arktis Dette kapitel indledes med en analyse af Danmarks valg af udenrigspolitisk strategi ved brug af teorien om småstater. Det anvendes til at fastlægge Danmarks ambitionsniveau i handlerumsmodellen i forhold til Arktis. Herefter gennemføres en analyse af de to øvrige dimensioner i handlerumsmodellen for at fastslå det samlede danske handlerum i Arktis Fastsættelse af ambitionsniveauet Ambitionsniveauet anses at være uændret i forhold til de tre juridiske løsninger 84, hvorfor det fastsættes som den første dimension i handlerumsmodellen og vil blive fastfrosset i forhold til analyserne i kapitel 6. Som nævnt tager denne analyse udgangspunkt i den danske målsætning for Arktis 85 og i forhold til den vurdere engagement, strategi og initiativ, for derigennem at fastlægge handlerummet. Den præmis, at Danmark er en småstat er grundlæggende for den efterfølgende analyse af konsekvenserne af de juridiske modeller for Nordvestpassagen. Danmark anses som en småstat, fordi det har begrænsede ressourcer og uden den afgørende militær mulighed for at gennemtrumfe sin politiske vilje på den internationale scene. 86 Engagement som faktor: Ud fra småstatsteorien er der flere muligheder for Danmark, når der skal vælges en sikkerhedsstrategisk tilgang; autonomi eller samarbejde gennem enten alliancer eller ved fokus på nicher. Der kan argumenteres for, at Danmark ved at fokusere på Arktis udnytter en sådan niche, idet USA ikke for nuværende påtager sig en særlig aktiv rolle i regionen, men i store træk overlader initiativet til de øvrige aktører. 87 Efter den Kolde Krigs afslutning er der sket et skift i, hvilken tilgang en småstat vil have størst gavn af at have i forhold til sikkerhedsstrategi. 88 Incitamentet til at benytte sig af bandwagoning mindskes på grund af det unipolære strategiske miljø. 89 Det betyder, at det eneste reelle valg, en småstat har for at opnå indflydelse, er samarbejdsstrategi. I dag betragtes en småstats valg af autonomi som et sikkerhedsstrategisk frihjul, idet stater ikke 84 Nationalt stræde, internationalt stræde eller særligt stræderegime. 85 Se side Branner, 2004, pp Petersen, 2011, p Rickli, 2008, p Rickli, 2008, p

31 kan melde fra i forhold til at bekæmpe globale trusler. 90 Denne ændring kan ligeledes ses i forhold til den anerkendelse, som Danmark har opnået i de seneste årtier ved netop at skifte fra en neutral sikkerhedsstrategisk tilgang til en mere offensiv tilgang. Danmarks sikkerhedsstrategiske tilgang, der favoriserer internationalt samarbejde, er således med til at opnå og fastholde den internationale anerkendelse og et godt omdømme. Netop omdømme sammen med diplomatisk snilde og viljestyrke er en stats vigtigste instrumenter, når der skal øves international indflydelse. 91 Disse tre instrumenter benytter Danmark sig i høj grad af i forbindelse med engagementet i Arktis. Dog har Danmark knyttet sig op af USA som sikkerhedsgarant 92, hvorved dansk handlerum er begrænset af amerikanske sikkerhedsinteresser i Arktis, idet friheden til at have politikker, der ikke er i overensstemmelse med USA er begrænset. En anden væsentlig konsekvens af den Kolde Krigs afslutning er, at småstaterne står i den unikke situation at de kan forfølge en offensiv udenrigspolitik uden at risikere deres egen overlevelse. 93 Det betyder, at småstater i dag har større prestige og synlighed end nogensinde tidligere i historien. 94 Dette positive syn på småstatens muligheder, som Jeanne A. K. Hey her fremsætter, er primært relevant for småstater i det euroatlantiske område. Småstater kan på grund af unipolariteten ikke længere spille stormagter ud mod hinanden. 95 Denne udvikling har Danmark valgt at udnytte gennem en proaktiv udenrigspolitik efter Murens fald. 96 Det kan blandt andet ses af det danske engagement i arktiske anliggender, der således betyder et højt ambitionsniveau. Strategi som faktor: Kongeriget Danmark har som de øvrige arktiske kyststater udarbejdet en strategi for Arktis, som sætter rammer og ambitioner for Rigsfællesskabet frem til I strategien er der nævnt en række indsatsområder, som primært fokuserer på et fredeligt Arktis med bæredygtig udvinding af råstoffer under hensyntagen til det sårbare miljø samt et bredt samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Strategien er et udtryk for en sikkerhedspolitisk tilgang, der fokuserer på diplomatiske og politiske virkemidler i højere grad end militære, idet eksempelvis det fysiske forsvar af Arktis baseres på 90 Rickli, 2008, p Petersen, 2003, p. 79ff. 92 Eksempelvis ved at støtte USA i Irak og Afghanistan. 93 Steinmetz et al., 2010, p Hey, 2003, p Hey, 2003, p Olsen et al., 2005, p Kongeriget Danmarks Arktiske strategi

32 alliancer. 98 Strategiens natur er således defensiv, da den ikke søger konfrontation med øvrige aktører. Denne tilgang til strategiske muligheder er samtidig udtryk for Danmarks position som småstat i det internationale system. Tilstedeværelsen af en dansk arktisk strategi indikerer et højt ambitionsniveau. Initiativ som faktor: Fordelen ved at Danmark vælger en proaktiv og samarbejdende strategi i forhold til Arktis er, at Danmark nyder godt af de fælles goder, som sikkerhed og samhørighed. Desuden opnår Danmark med denne tilgang øget indflydelse, respekt og forstærket omdømme. 99 Dermed er der klart en række fordele ved den samarbejdende strategi for Danmark i arktisk sammenhæng, hvor Danmark blandt andet har indgået en eftersøgnings- og redningsberedskabsaftalen (SAR-aftalen 100 ) i 2011 med de øvrige medlemslande i Arktis Råd. Denne aftale er historisk i Arktisk Råd, da det er den første juridisk bindende aftale, der er underskrevet i rådet. 101 Dette kan udlægges som, at de arktiske kyststater sætter handling bag deres ord fra Ilulissat Deklarationen, hvor de understreger, at de eksisterende regimer er tilstrækkelige til at håndtere udfordringerne i Arktis. 102 På den anden side kan der også være en række ulemper ved Danmarks valg af udenrigspolitisk strategi og høje ambitionsniveau. Danmark kan se sig nødsaget til at gå på kompromis med egne nationale prioriteter for at tilgodese samarbejdet. 103 Andre risici kan være et gradvist tab af suverænitet, tab af identitet eller marginalisering. 104 Dette ses dog ikke at være tilfældet for Danmark i forhold til Arktis, idet nogle observatører betegner Danmark som en stormagt i arktisk sammenhæng. 105 Dette kan tolkes som, at Danmark har plads og rum til at agere som stormagt i Arktis, på trods af sin status som småstat, fordi USA, som tidligere nævnt, endnu ikke har stor fokus på Arktis andet end i forhold til strædestridigheden. Der kan således argumenteres for, at Danmark går USA s ærinde i arktisk sammenhæng, og dermed fungerer som en proxystat for USA. Danmark har formået at påvirke og yde indflydelse på sine omgivelser ved at udvise initiativ og derigennem øge sit ambitionsniveau uden tab af suverænitet. Det konkluderes, at initiativ som faktor indikerer et højt ambitionsniveau. 98 Kongeriget Danmarks Arktiske strategi , p Petersen, 2003, p Agreement on cooperation on aeronautical and maritime search and rescue in the Arctic Ilulissat Deklarationen. 103 Petersen, 2003, p Ibid, pp Breum, 2011,

33 3.1.1 Ambitionsniveauets konsekvens for handlerummet Når Danmark vælger samarbejde og nicher som tilgang til sin udenrigspolitik, betyder det, at Danmark har valgt at tage initiativ og udvise engagement i forhold til blandt andet arktiske spørgsmål. Det er en skærpelse og forøgelse af ambitionsniveauet i forhold til, hvis Danmark havde fastholdt tidligere tiders mere defensive tilgang til udenrigspolitikken. Internationalt fremstår Danmark som en proaktiv stat, der tager ansvar og stiller op, når det er påkrævet i forhold til alliancer og andre samarbejdsrammer, eksempelvis FN, NATO eller en koalition. Det danske målsætning og dermed ambition for Arktis er ikke konfrontativ og er i overensstemmelse med international lov og ret. På baggrund af ovenstående analyse vurderes Danmarks ambitionsniveau som værende højt i forhold til arktiske anliggender. Sat ind i handlerumsmodellen betyder det, at handlerummet indskrænkes, når ambitionsniveauet er højt, fordi beslutningstageren er mere forpligtet (figur 5). I Danmarks tilfælde kommer disse forpligtelser til udtryk gennem blandt andet en formuleret strategi for Arktis, initiativet og tilslutningen til Ilulissat Deklarationen og de øvrige samarbejdsaftaler, der er indgået i de senere år med øvrige arktiske aktører. Figur 5: Danmarks ambitionsniveau 3.2. Fastsættelse af de ydre faktorer Blød magt som faktor. Der er sket et paradigmeskift i de seneste årtier i dansk udenrigspolitik. Danmark er gået fra en defensiv og forbeholden udenrigspolitik i 1970 erne gennem 27

34 1980 ernes fodnotepolitik til i 1990 erne at blive et aktivt kerneland i både NATO og EU. 106 Denne aktivistiske udenrigspolitik er blevet videreført op gennem de sidste to årtier, hvor Danmark særligt under Anders Fogh Rasmussen har ført en offensiv udenrigspolitik. 107 Ambitionen var en aktiv, offensiv, fokuseret og sammenhængende udenrigspolitik baseret på et klart værdigrundlag. 108 Danmark har dermed positioneret sig i det internationale system ved at være en magt, der kan gøre en forskel. 109 Internationalt anerkendes dansk indsats i forhold til eksempelvis indsatsen mod pirateri ved Afrikas Horn og krigen i Afghanistan, hvor Danmark i forhold til sin størrelse har ydet et meget væsentligt bidrag. Dette har ligeledes givet Danmark en høj profil i forhold til USA, hvilket ikke er uvæsentligt, da det er en vigtig aktør i Arktis. Skiftet til et unipolært system, hvor USA er hegemon, har betydet, at Danmark beskyttes af USA, men også at dansk handlerum begrænses af USA s interesser. I forhold til Arktis kan denne tendens betyde, at Danmark på nuværende tidspunkt udnytter en gunstig situation, hvor der er plads til, at Danmark agerer som en stormagt. Det skyldes også, at Danmark er en af de primære koalitionspartnere, som USA har. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der i arktisk sammenhæng er stor international agtelse omkring Danmark, hvilket udvider handlerummet. Accept af dansk arktisk politik som faktor: Danmark tog i 2008 initiativ til et møde mellem de fem arktiske kyststater (Arctic Five) 110 med det formål at bekræfte, at alle fem stater ville samarbejde og respektere internationale love. Resultatet af mødet blev Ilulissat Deklarationen. Det indikerer, at der er en stor accept af dansk politik på det arktiske område, idet initiativet blev godt modtaget, aktørerne mødte op, og der kom et konkret resultat ud af mødet. At de øvrige faste medlemmer i Arktis Råd, Sverige, Finland og Island kritiserede dette initiativ 111 kan indikere, at der ikke er fuld accept af dansk politik i Arktis. Omvendt, så har de fem kyststater en række interesser og forpligtelser, som ingen andre stater har, hvorfor kyststaternes nationale interesser kommer forud for hensynet til medlemslande af Arktis Råd, eksempelvis SAR og miljøberedskab i Arktis. Danmark har efterfølgende understreget, at Arctic Five ikke ses som en pendant til Arktisk råd, som anerkendes som den centrale platform for arktisk politik. 112 Denne tilgang vil i det neoklassiske 106 Petersen, 2007, pp Ibid., p Udenrigsministeriet, 2003, En verden i forandring. 109 Petersen, 2007, p De fem arktiske kyststater: Canada, Danmark, Norge, Rusland, USA. 111 Yeager, 2008, p Petersen 2012, p

35 realistiske perspektiv kun gælde de sager, hvor der ikke er tale om store nationale interesser, ellers vil sagen blive afgjort blandt de fem arktiske kyststater. En anden politisk faktor er økonomisk samhandel. Da dansk økonomi er så lille, er der risiko for, at andre aktører anvender økonomisk pression for at opnå deres vilje. Eksempelvisk kunne Kina presse Danmark økonomisk, såfremt Danmark modsætter sig kinesisk adgang til råstoffer på Grønland. Dermed kan økonomi give positiv eller negativ feedback alt efter synet på dansk politik. Samlet vurderes det, at der generelt er stor accept af den danske arktiske politik blandt de øvrige arktiske aktører. Dette udvider handlerummet. Coalition power som faktor. Danmark er som småstat ikke interesseret i at skabe konkurrerende samarbejder i Arktis, der kan skabe splid mellem aktørerne. Dette ses ved, at Danmark efter Ilulissatkonferencen undlod at tage yderligere skridt mod at udvikle Arctic Five samarbejdet. 113 Dette initiativ til et særskilt kyststatssamarbejde er blevet stærkt kritiseret af de øvrige medlemslande i Arktisk Råd, fordi det blev betragtet som ekskluderende og en konkurrent til Arktisk Råd. 114 Omvendt er det tvivlsomt, at kyststaterne vil acceptere, at Arktis Råd vedtager regler for Arktis, som medfører økonomiske omkostninger for kyststaterne uden at rådets øvrige medlemmer også skal bidrage. 115 De fem kyststater kan således betragtes som de mest centrale aktører i arktisk sammenhæng og dermed vigtigst for dansk coalition power. Der kan argumenteres for, at den høje grad af samarbejde, der ses i Arktis, er et resultat af, at regionen er så stor, afsidesliggende og ufremkommelig, at det tvinger aktørerne til at samarbejde fremfor at løse opgaverne alene. Enegang er ikke attraktivt, hvilket blandt andet ses af indgåelsen af SAR-aftalen i 2011, der blev indgået mens Danmark var formand for Arktisk Råd. Desuden ventes det i 2013, at der indgås en lignende aftale omkring beredskab og bekæmpelse af olieforurening på havet i Arktis. 116 Det vurderes, at Danmark har en stor coalition power, og dermed formår at indgå i samarbejde og koalitioner på det Arktiske område. Dette udvider handlerummet. 113 Ibid. 114 Ibid. 115 Eksempelvis indførelse af SAR og miljøberedskab. 116 Folketidende, Redegørelse nr. R 4(4/ ). 29

36 3.2.1 Ydre faktorers konsekvens for handlerummet Danmark formår gennem sin arktisk tilgang at opnå international anerkendelse i form af indgåelse af bindende aftaler som eksempelvis SAR-aftalen og Ilulissat Deklarationen. Samtidig formår Danmark behændigt at undgå at begrænse sine muligheder ved at optræde diplomatisk i forhold til alle arktiske aktører. Danmark undgår dermed begrænsning i handlerummet på grund af andre staters negative holdning til Danmark. På baggrund af ovenstående analyse vurderes de ydre begrænsninger til at være lave i forhold til arktiske anliggender, idet andre aktørers syn på Danmark er positivt. Sat ind i handlerumsmodellen betyder det, at handlerummet udvides, når de ydre faktorer ikke er begrænsende, hvilket efterlader et større handlerum for Danmark at agere i (figur 6). Figur 6: De ydre faktorers påvirkning på handlerummet. 3.3 Fastsættelse af de indre faktorer Politisk støtte som faktor: Danmark fik en ny regering i 2011, hvor de sidste 10 års opposition kom til magten. Den nye S-R-SF 117 regering har videreført Danmarks arktiske strategi, som er formuleret af den tidligere V-K 118 regering. Dette kan ses som et udtryk for, at der er bred politisk opbakning omkring den danske arktiske tilgang. Grønland fik i marts 2013 et nyt selvstyre 119, der er mere nationalistisk end det forrige. 120 Det er derfor endnu for tidligt at vurdere, hvad dette skift vil betyde for konsensus i den arktiske udenrigspolitik. Den 117 Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. 118 Venstre og Konservative, støttet af Dansk Folkeparti. 119 Det grønlandske selvstyre kaldes Naalakkersuisut, men i specialet anvendes den danske term. 120 Jyllands-Posten, 20. marts

37 arktiske strategi er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem de tre parter i Rigsfællesskabet, hvorfor det umiddelbart kan antages, at der er politisk opbakning, uanset skiftet i selvstyret. Et væsentligt aspekt i forhold til den politiske støtte er Grønlands økonomiske afhængighed, som kan betyde, at Grønland vil støtte udenrigspolitikken. Samlet vurderes denne faktor at udvide handlerummet, da der på nuværende tidspunkt er konsensus om den arktiske strategi. Kapacitetsfaktorer: I forhold til fysiske kapaciteter,er Danmark i gang med en modernisering af forsvaret, herunder er der anskaffet to inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSENklassen, der er en ny skibsklasse til anvendelse i Arktis til erstatning af de gamle inspektionskuttere fra 1970 erne. 121 Forsvarsforliget for indikerer, at Arktis er et område, der kræver fornyet fokus og udvikling, herunder etablering af Arktisk Kommando og anskaffelse af nye skibsbaserede helikoptere. Da forsvaret er afhængig af politiske beslutning, kræver denne udvikling en politisk vilje. Omvendt skal forsvaret spare 2,7 mia. kr., hvorved mulighederne for kapacitetsfornyelse naturligt begrænses. 122 Dette konflikter med det politiske ambitionsniveau, fordi dimensioneringen af overvågnings- og redningskapaciteterne er utilstrækkelig i forhold til områdets enorme udstrækning og de øgede opgaver. Kapacitetsfaktoren reducerer det danske handlerum. Økonomi som faktor: Danmark er som søfartsnation verdens 4. største, idet danske rederier transporterer ca. 10 % af verdenshandlen. 123 Derfor vil nye handelsruter betyde store muligheder for dansk skibsfart, hvilket også ses af den danske arktiske strategi, hvor international handel og maritim sikkerhed har stort fokus. Et andet økonomisk aspekt er Grønlands økonomiske afhængighed af Danmark, hvilket har betydning i forhold til accepten af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det betyder, at Grønland har incitament til at støtte den udenrigspolitiske linje, så længe den tilgodeser grønlandske økonomiske interesser. Det store ambitionsniveau og en øget trafik vil kræve investeringer i regionen til eksempelvis SAR og miljøberedskab, som endnu er begrænset. Økonomi vurderes at reducere handlerummet, fordi de økonomiske investeringer ikke svarer til det høje ambitionsniveau. 121 AGDLEK-klassens enheder er bygget i 1973, 1974 og Forsvarsministeriet, Forsvarsforliget , p Maritime Danmark, 5. november

38 3.3.1 Indre faktorers konsekvens for handlerummet Udgivelsen af den arktiske strategi indikerer, at Danmark anser Arktis som strategisk vigtigt område. Der afsættes ressourcer til kapaciteter, men ikke i samme omfang, som ambitionen i strategien tilkendegiver, og det begrænser handlerummet. Den politiske støtte vurderes at være til stede, hvilket udvider handlerummet. Økonomien reducerer handlerummet, da der på nuværende tidspunkt ikke er tale om realiserede gevinster og investeringer. På baggrund af ovenstående analyse konkluderes det, at Danmark har politisk opbakning og økonomisk incitament i Arktis, men Danmark har ikke råd til det store ambitionsniveau. Derfor reduceres det danske handlerum (figur 7). Figur 7: De indre faktorers påvirkning på handlerummet. 3.4 Det samlede danske handlerum i Arktis På baggrund af de ovenstående afsnit vurderes det, at handlerummet forskydes i forhold til det normale handlerum (figur 8). Selvom det danske ambitionsniveau er højt, og dermed vil indskrænke handlerummet, så har Danmark formået at udvide handlerummet gennem den ydre faktor. De indre faktorer er ikke så entydige, da politisk opbakning udvider handlerummet, men den økonomiske og kapacitetsmæssige begrænsning reducerer handlerummet. Det er unikt i international politik, at en småstat, som Danmark, kan øge sit ambitionsniveau i udenrigspolitikken uden, at det automatisk medfører et reduceret handlerum. 32

39 Figur 8: Det samlede danske strategiske handlerum. 4. Analyse af statslige aktører, deres standpunkter og argumenter I dette kapitel gennemgås relevante statslige aktørers holdninger og argumenter i forhold til Nordvestpassagens juridiske status. De behandlede stater er Canada, Rusland, Kina, Norge og USA. Derudover behandles EU som selvstændig international aktør. Det vurderes hensigtsmæssigt at lave en klassisk aktøranalyse i dette speciale, da det internationale juridiske system sidestiller alle statslige aktører, og at de ved juridiske tvister alle kan indgive en sag ved de Internationale Domstole. 124 Det betyder, at hvis canadisk lovgivning forhindrer en fremmed stat i at sejle gennem Nordvestpassagen, kan den pågældende stat indgive sagen for de Internationale Domstole. Staten kan hævde, at canadisk lovgivning er folkeretsstridig. En stat kan også bede domstolen om retningslinjer for sejlads i Nordvestpassagen. Herved kan det klarlægges, hvilket regelsæt, der skal gælde for farvandet. Det betyder i forhold til en aktøranalyse, at alle stater reelt kan være en primær aktør, såfremt staten rejser sagen ved domstolene. Det vil i forhold til en juridisk problemstilling kun være stater og samlinger af stater 125, der kan indgive sager for de Internationale Domstole. 126 Det betyder, at aktører som enkeltpersoner, organisationer og selskaber kan udelukkes i forhold til denne aktøranalyse. På baggrund af ovenstående tages der i stedet udgangspunkt i, hvilke aktører, der på nuværende tidspunkt fører en aktiv arktisk politik, og som derved blander sig i den aktuelle debat omkring de arktiske passagers juridiske status. Det er ikke relevant at undersøge 124 FN Internationale Domstols hjemmeside, Eksempelvis EU. 126 FN Internationale Domstols hjemmeside, 33

40 aktører, der ikke har tilkendegivet interesse i Arktis, og dermed ikke har en holdning til spørgsmålet om Nordvestpassagens status. Det er årsagen til, at Kina og EU er medtaget, da de er interessenter i Arktis, selvom de ikke er arktiske stater. 4.1 Canada Canada er den stat, hvorigennem den væsentligste del af Nordvestpassagen løber. Canada er derfor en oplagt aktør at inddrage i den videre analyse. Canadas holdning til tvisten er, at Nordvestpassagen omfatter indre canadisk territorialfarvand og dermed kan defineres som et nationalt stræde. Canada hævder at have historisk ret til Nordvestpassagen som nationalt farvand, men det kræver ifølge international ret, at Canada har udfoldet tilstrækkelig magt i farvandet. 127 Det betyder, at Canada skal demonstrere, at det har viljen og evnen til kontinuerligt og over en anseelig periode at udøve autoritet i området. Der kan argumenteres for, at Canada ikke har opfyldt denne del af havrettens krav, idet Canada først i 1973 har hævdet, at Nordvestpassagen skulle være et historisk stræde. 128 Canada mener ikke, at Nordvestpassagen opfylder kriterierne for den sædvaneretslige definition af et internationalt stræde. Definitionen opstiller to kriterier, for det første, at strædet geografisk skal forbinde internationale farvande, og for det andet, at det bruges til international skibsfart. 129 Disse kriterier blev fastlagt i forbindelse med den Internationale Domstols afgørelse af Korfu Kanal Sagen i 1949 mellem Albanien og Storbritannien, hvor Korfu Kanalens status som internationalt stræde blev fastlagt. 130 Malaccastrædet er et andet eksempel på, hvordan et stræde, der er omgivet af flere nationer, og som anvendes til international trafik klassificeres som internationalt stræde. Canada mener således ikke, at Nordvestpassagen opfylder disse to kriterier, hvorfor Canada fastholder, at passagen er indre canadisk territorialfarvand. Dermed hører det under Canadas territorium og fulde suverænitet. Canada og USA har i 1988 indgået en bilateral aftale 131, som forpligter USA til at indhente canadisk tilladelse til at benytte passagen. 132 Dette løser ikke spørgsmålet omkring den 127 Handl, 2009, p Handl, 2009, p Byers, 2010, p ICJ, 1949, p Agreement Between the Government of Canada and the Government of United States on Arctic Cooperation 132 Churchill, 1999, p

41 havretslige status for passagen, men letter samarbejdet mellem de to stater, og synes implicit i et vist omfang at fastslå Canadas særlige rettigheder og pligter som kyststat. 4.2 Rusland Rusland står i samme situation som Canada, idet den Nordlige Sørute på tilsvarende vis løber nord om Rusland og gennem russisk territorialfarvand. Rusland støtter Canada i holdningen om, at Nordvestpassagen opfattes som nationalt stræde. 133 I forbindelse med vedtagelse af FN Havretskonvention i 1982 gik Canada og Rusland sammen om forhandlingerne af artikel 234, der tillader kyststater at regulere trafikken i isfyldte regioner inden for dets 200 sømils EØZ. 134 Desuagtet deres fælles holdning til passagernes juridiske status, har der ikke tidligere været en officiel støtte de to stater imellem. Årsagen til dette skal primært søges i den Kolde Krig, hvor de var på hver sin side USA I forhold til Nordvestpassagens juridiske status har USA en klar holdning, hvilket som tidligere nævnt primært skyldes USA s prioritering af retten til fri sejlads. 136 USA s holdning er, at Nordvestpassagen bør være internationalt stræde, idet USA generelt hylder princippet om retten til fri sejlads. 137 USA accepterer, at Nordvestpassagen og den Nordlige Sørute tilhører Canada og Rusland, men hævder samtidig at fremmede skibe har ret til transit gennem stræderne. 138 Transitpassage har en bredere beføjelsesramme end uskadelig passage. 139 Det er således den juridiske opfattelse, og dermed anvendelsen af passagen, USA bestrider, og ikke tilhørsforholdet. USA har endnu ikke ratificeret Havretskonventionen, men det har ikke betydning for dette speciale, idet USA anser Havretskonventionen som en forlængelse af sædvaneretten, 133 Byers, 2012, p FN Havretskonvention, artikel Beyers, 2012, pp US NSPD-66, part III-B US Department of State, punkt Maritime Security and Navigation The Moscow Times, 9. juni Se bilag 1 for definition af transitpassage og uskadelig passage. 35

42 som USA anerkender og følger. Ratificering af Havretskonventionen har således ikke indflydelse på den juridiske afgørelse af Nordvestpassagens status. USA s primære bekymring i forhold til Nordvestpassagens status er, at afgørelsen vil kunne danne præcedens i forhold til andre stræderegimer i verden, herunder Hormuzstrædet. 140 Da Hormuzstrædet allerede er anerkendt som internationalt stræde, vil dens juridiske status ikke kunne ændres uanset udfaldet af Nordvestpassagens status. Den amerikanske bekymring indikerer, at USA har et politisk syn på stræderegimer og ikke et juridisk syn. USA kan således ikke anvende dette argument i forhold til Nordvestpassagens status. 4.4 Norge Norges arktiske strategi blev offentliggjort i Af den fremgår det, at det høje nord er Norges højest prioriterede strategiske område. 141 På trods af den høje prioritet har Norge undladt at omtale de arktiske passager i strategien og har således heller ikke udmeldt, hvilken holdning Norge har i forhold til passagernes juridiske status. 4.5 Kina Kina har endnu ikke meldt en officiel holdning ud specifikt i forhold til Nordvestpassagen, men er meget opmærksom på de økonomiske fordele, der er forbundet med de potentielle nye handelsruter. 142 Kina ønsker at påvirke udviklingen i Arktis, og hvordan det bliver reguleret. 143 Kina har eksempelvis søgt om permanent observatørstatus i Arktisk Råd. 144 En åbning af Nordvestpassagen vil have både økonomisk og sikkerhedspolitisk betydning for Kina. Kina vil få en fordelagtig adgang til de europæiske eksportmarkeder i forhold til andre tigerøkonomier 145, da det reducerer transportomkostningerne at sejle gennem Nordvestpassagen. 4.6 EU EU deler holdning med USA i forhold til Nordvestpassagens juridiske status. EU har således udmeldt i dokumentet The European Union and the Arctic region fra 2008, at Nordvestpassagen bør være internationalt stræde, idet medlemsstaterne og EU bør på samme 140 CBC News, 5. juli Norge, 2006, p Jacobsen, 2012, p Ibid. 144 Ibid., p Økonomier i stærk vækst, oprindelig lande i Sydøstasien men også Indien og Brasilien. 36

43 måde forsvare princippet vedrørende fri sejlads og ret til passage på ruter og i områder, der nyligt er åbnet. 146 EU udgav i 2012 en arktisk policy 147, hvoraf det fremgår, at EU ønsker at forøge engagementet i Arktis. 148 Blandt andet ønsker EU at styrke samarbejdet i regionen med de øvrige aktører, herunder USA og Canada. EU har på nuværende tidspunkt en ad hoc observatørstatus i Arktisk Råd, som EU ønsker bliver permanent. 149 Danmark er ikke medtaget i denne aktøranalyse, fordi Danmark endnu ikke har en klar officiel holdning til Nordvestpassagens juridiske status. Desuden er specialets fokus at klarlægge Danmarks handlerum i forhold til alle tre udfald. Derfor er det væsentligt for analysen, at Danmark endnu ikke har en officiel holdning, da det vil kunne påvirke analysen. 5. Den juridiske ramme I dette kapitel beskrives de tre mulige modeller for Nordvestpassagens status samt fordele og ulemper ved dem. De tre afsnit gennemgår, hvilke juridiske betingelser, der vil være gældende samt betydningen for Nordvestpassagen. 5.1 Nationalt stræde Som nævnt i forrige kapitel opfatter Canada Nordvestpassagen som nationalt stræde og dermed som en del af indre canadisk territorialfarvand 150. Der kan argumenteres for, at Nordvestpassagen, der består af ca øer kan defineres som et arkipelag 151. Det er en øgruppe, indbyrdes forbundne farvande, som er så nært forbundne, at de udgør en naturlig geografisk, økonomisk og politisk enhed, eller som historisk er blevet betragtet som sådan. 152 Denne kategori giver en juridisk status, hvor hverken reglerne for indre eller ydre territorialfarvand gælder. 153 Det betyder, at kyststaten har suverænitet over øhavet, men kan ikke forhindre historisk anvendelse af øhavet fra nabostater til eksempelvis fiskeri. 154 Kyststatens suverænitet er desuden begrænset af retten til uskadelig passage, som gælder i territorialfarvandet. 155 Da der ikke eksisterer en fast international handelsrute gennem 146 EU, 2008, punkt 3.3 Transport. 147 Developing a European Union Policy towards the Arctic Region: progress since 2008 and next steps 148 EU, 2012, p Ibid., p Se bilag 1 for definition af indre territorialfarvand. 151 Defineres som archipelagic waters i FN Havretskonvention, artikel 49 (1). 152 FN Havretskonvention, artikel 46 (b). 153 Piernas, 2009, p FN Havretskonvention, artikel 47 (6). 155 Piernas, 2009, p

44 Nordvestpassagen, vil forskellen på, om Nordvestpassagen er indre canadisk farvand eller et øhav udelukkende handle om, hvorvidt fremmede skibe har ret til uskadelig passage eller ej. Status som nationalt stræde betyder, at Canada vil kunne fastlægge krav, der skal opfyldes for at kunne benytte passagen. Det kan være lodstvang, krav om isbryderassistance eller betaling af told. Omvendt pålægges det Canada, som kyststat, at sikre skibstrafikken en sikker sejlads ved blandt andet afmærkning af ruten samt at foretage søopmåling, så der er korrekte og valide søkort over ruten. 156 En væsentlig udfordring ved indre territorialfarvand er, at reglen om uhindret uskadelig passage ikke gælder i indre territorialfarvande. 157 Det vil sige, at fremmede skibe ikke har ret til at befinde sig i indre territorialfarvande med mindre, der er tale om en nødsituation, eller der foreligger en særlig tilladelse. 158 En af fordelene Canada opnår ved Nordvestpassagens status som indre territorialfarvand er, at Canada kan bestemme, hvilke miljøregler skibe skal opfylde for at besejle passagen. 159 Det vil være en fordel for det sårbare økosystem i Arktis, at der kan indføres skærpede regler for sejlads i Nordvestpassagen for at imødegå forurening fra skibene. Ulempen ved at Nordvestpassagen defineres som indre canadisk territorialfarvand er, at det bliver besværligt for andre søfartsnationer, herunder Danmark, at anvende passagen kommercielt. Det skyldes, at der i så tilfælde skal ansøges om tilladelse forud for alle transitter gennem passagen, hvilket kan virke besværligt for rederierne, der vil foretrække en mere fri adgang til passagen. 160 Hertil kommer, at det endnu er uvist, hvilke krav Canada vil stille til de fremmede skibe forud for en sådan tilladelse, herunder om der er særlige krav til skibets design, miljøkrav, opkræves told, er lodstvang, isbryderassistance og lignende krav. 5.2 Internationalt stræde Ifølge definitionen af et internationalt stræde, så skal strædet forbinde to dele af det åbne hav, samt anvendes til international trafik. 161 Defineres et stræde som værende internatio- 156 Bangert, 2008b, p Bangert, 2008b, p Ibid. 159 Ibid., p Shippingwatch 22. januar FN Havretskonvention, artikel

45 nalt vil det betyde, at al skibstrafik reguleres efter reglerne for transitpassage 162. Det betyder, at strædet kan anvendes af kommerciel skibstrafik, at fremmede krigsskibe kan sejle gennem strædet uden forudgående tilladelse, og ubåde må sejle neddykket gennem strædet. 163 USA's argument for, at Nordvestpassagen skal være internationalt stræde, er, at definitionen af et internationalt stræde alene afhænger af geografi, da passagen endnu ikke opfylder kravet om en væsentlig international skibstrafik. 164 Hvis Nordvestpassagens gøres til internationalt farvand vil Canada ikke kunne kontrollere, hvilke skibe, der sejler i strædet eller præcist hvor i strædet, de sejler. 165 Det betyder, at danske skibe kan benytte strædet, som de har lyst, så længe de opfylder de internationale fastsatte krav til sejlads i strædet. Udenlandske skibe skal således ikke forud for sejlads i strædet søge om tilladelse hos de canadiske myndigheder. Det vil være en fordel for de aktører, der ønsker at benytte Nordvestpassagen som transitrute. Det vil være en ulempe for Canada, fordi Canada er forpligtet til at sikre skibenes passage gennem strædet, men uden at kunne opkræve en afgift til at dække udgifterne til dette. 166 Dog kan Canada ifølge Havretskonventionen fastlægge ruten gennem passagen, som den internationale trafik skal følge, for at øge trafiksikkerheden. 167 Canada er desuden forpligtet til at afmærke og opmåle strædet for derigennem at skabe rammerne for sikker sejlads. 168 Canada skal ligeledes stille redningsberedskab til rådighed. Set med danske øjne vil den internationale status have fordel i kraft af muligheden for kommerciel udnyttelse af passagen som handelsrute. En ulempe vil omvendt være, at Canada ikke kan regulere hvilke skibstyper, der anvender ruten, som dermed også passerer igennem Grønlands EØZ. 169 Det kan betyde en øget risiko for en miljøkatastrofe i det sårbare arktiske miljø og påvirkning af fiskenes yngleområder i EØZ. Værste scenarie vil være en oliekatastrofe, som Exxon Valdez, der i 1989 gik på grund i Alaska Golfen, hvilket resulterede i en af historiens værste miljømæssige katastrofer. 170 Nu mere end 20 år senere ses der stadig spor efter katastrofen. 171 Det vil kræve enorme ressourcer at kunne håndtere sådanne miljømæssige udfordringer, og det er kyststaternes ansvar at have et 162 Se bilag 1 for de præcise definitioner af internationalt stræde og transitpassage. 163 Churchill, 1999, pp Byers, 2010, p Churchill, 1999, p FN Havretskonvention, artikel Ibid., artikel FN Havretskonvention, artikel Det vil kræve at IMO s bestemmelser for sejlads i isfyldt farvand ophæves til lov. 170 Information, 17. juli Ibid. 39

46 sådant miljøberedskab. Hertil kommer, at det er kyststaterne, der indledningsvist skal betale for oprydningen efter en forurening. 5.3 Særligt stræderegime Tvisten om Nordvestpassagens status kan potentielt udvikle sig til en strid, hvis retorikken mellem USA og Canada omkring Nordvestpassagens status skærpes. Det er ikke sandsynligt, at det bliver en militær konfrontation, men det kan udvikle sig til en politisk strid. Et canadisk parlamentsmedlem har i 2009 foreslået, at Nordvestpassagen skifter navn til Canadian Northwest Passage eller Canadian Arctic Passage for derigennem at understrege, at Canada opfatter Nordvestpassagen som en del af de indre canadiske territorialfarvande. 172 Det vil være problematisk, hvis de arktiske aktører ender i en situation, hvor de er tvunget til at vælge mellem to uforenelige løsningsmuligheder. Det kan betyde politisk strid i en region, der ellers er præget af samarbejde og respekt for internationale regler og afgørelser. Derfor er det vigtigt at finde en juridisk løsning, som alle parter kan acceptere. Som nævnt i indledningen eksisterer der en tredje og mere kompromissøgende løsningsmodel som et alternativ til nationalt eller internationalt stræde. Det er, at Nordvestpassagen opfattes som et særligt stræderegime. Selvom denne model endnu ikke diskuteres internationalt, er den relevant, fordi den tager hensyn til begge parters primære bekymringer omkring reglerne for sejlads i Nordvestpassagen. Stræder med særligt regime falder uden for havretskonventionen, og er reguleret af en kombination af sædvaneret og traktater. Det betyder, at særlige stræderegimer sikrer den folkeretslige ret til uskadelig gennemfart for skibstrafikken gennem stræderne ved traktat, men samtidig sikrer, at kyststaten kan regulere samme adgang for fremmede staters statsskibe og orlogsfartøjer ved sædvaneretten. Til eksempel kan nævnes Bosporusstrædet og det danske stræderegime, som er historiske stræder, der er en del af den internationale havret. Fordelen ved særligt stræderegime i Nordvestpassagen vil være, at Canadas territorialfarvand respekteres, samtidig med at trafikken gennem strædet reguleres af en traktat, som skal forhandles på plads af aktørerne. Det betyder, at der kan fastsættes krav om lods- og isbryderassistance eller særlige skibskonstruktioner ved besejling af Nordvestpassagen. Dette er muligt fordi den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har udpeget Arktis til et 172 Berlingske, 26. Oktober

47 særligt område, og der er udgivet en vejledning for sejlads i polare farvande. 173 Dermed vil denne løsningsmodel kunne favne både Canadas og USA s krav om dels at regulere trafikken og dels at have fri adgang til at benytte strædet. Ulempen ved dette stræderegime er, at det er et forhandlet kompromis mellem alle relevante aktører. Det betyder, at kan aktørerne ikke nå til enighed om indholdet i traktaten, der skal regulere sejladsen, så bliver der ikke indgået en traktat. Dermed bliver traktaten en balancegang mellem kravene fra Canada til skibstrafikken og kravene fra de øvrige aktører til at måtte benytte strædet. Der er risiko for, at traktaten bliver enten for restriktiv eller for vag, så den ikke kan accepteres af parterne. Løsningsmodellen er samlet set til Danmarks fordel, selvom der kan være en risiko ved at vælge denne løsning, som beskrevet ovenfor. 173 IMO, 2012, Polar Code. 41

48 6. Dansk handlerum og Nordvestpassagens havretslige status I dette kapitel analyseres, hvilken indflydelse Nordvestpassagens juridiske afgørelse kan få for det danske strategiske handlerum i Arktis. Der tages udgangspunkt i det danske handlerum, der blev fastlagt i kapitel 3. Det fungerer som referencepunkt for de efterfølgende tre afsnit, hvor de tre havrestlige modeller for Nordvestpassagens status analyseres i forhold til konsekvensen af, at Danmark støtter den enkelte løsningsmodel. 6.1 Nordvestpassagen som nationalt stræde Canada og Rusland er fortalere for Nordvestpassagen som nationalt stræde. Forholdet mellem de arktiske kyststater er i nogen grad præget af spændinger på andre områder 174 mellem Rusland på den ene side og USA og NATO på den anden. 175 Det betyder, at konflikter på andre områder i andre dele af det internationale system kan få betydning for samarbejdet mellem de arktiske aktører, fordi aktørerne er bundet af forskellige alliancer, her specifikt i eller uden for NATO-regi. Det vurderes af Nikolaj Petersen til at være den absolut mest destabiliserende faktor i den arktiske ligning. 176 Han fastslår, at det derfor er relevant, at se på Danmarks relationer til de øvrige arktiske kyststater. Rusland har i flere år vurderet Danmark som et af de mindst venlige lande i NATO på grund af blandt andet engagementet i de baltiske stater og Georgien. 177 Ruslands præsident Dmitry Medvedev aflagde officielt besøg i Danmark i 2010, hvilket kan ses som en opblødning i forholdet mellem de to stater. 178 Hvis Danmark støtter Nordvestpassagens status som nationalt stræde, vil det kunne styrke det det spirende forbedrede forhold mellem Danmark og Rusland 179. I den kontekst vil Ruslands holdning vinde hævd, idet Rusland argumenterer for, at de arktiske passager bør være nationale farvande. 180 Afgørelsen vil for Danmark betyde, at der er mulighed for at forbedre forholdet til Rusland, såfremt Danmark kan bakke beslutningen op, og derved fremstå som en troværdig samarbejdspartner til Rusland. Det kan udvide det danske handlerum i forhold til ydre faktorer. 174 Eksempelvis Georgien, missilforsvar, Syrien og Iran. 175 Petersen, 2011, p Petersen, 2011, p Ibid. 178 Ibid. 179 Eksempelvis Danmarks accept af den russiske gasledning gennem dansk territorialfarvand i Østersøen. 180 Global Brief, 6. februar

49 Konsekvensen ved at støtte denne status er, at Danmark går imod USA s holdning om retten til fri passage og dermed går imod en stærk alliancepartner, hvis sikkerhedsgaranti, Danmark er afhængig af. Således har Danmark og USA et interessefællesskab i forhold til Nordvestpassagens status, der for USA s vedkommende er sikkerhedspolitisk funderet, og for Danmark er det mere økonomisk funderet i forhold til mulighed for gratis passage gennem Nordvestpassagen. Dette vil begrænse det danske handlerum. Samtidig er det en løsning, som heller ikke støttes af EU og Kina, hvilket kan sætte det danske strategiske handlerum under yderligere pres. Alternativt kan Danmark vælge at forholde sig neutralt til spørgsmålet, men det vil ligeledes reducere handlerummet, fordi Danmark dermed mister international anseelse ved at fralægge sig ansvar, hvorved den bløde magt reduceres. Økonomisk vil den nationale strædestatus betyde, at strædet ikke umiddelbart kan anvendes kommercielt uden tilladelse fra Canada. Afhængig af, hvilke bestemmelser Canada indfører, vil det påvirke handlerummet negativt, idet det kan betyde, at Danmark som en af verdens førende søfartsnationer ikke frit kan benytte strædet. Det betyder, at det danske erhvervsliv ikke får optimal mulighed for at udnytte den genvej til Asien, som Nordvestpassagen repræsenterer, hvilket vil være begrænsende for handlerummet. Den politiske opbakning vil afhænge af, om der er konsensus mellem Grønland og Danmark på det udenrigspolitiske område. Er parterne enige i, at den nationale status vil være mest fordelagtig, så vil det nuværende handlerum ikke blive påvirket. Turisme og erhvervsudvikling er vigtige elementer i Grønlands økonomi, herunder udenlandske investeringer. 181 En begrænset adgang til regionen vil på den ene side hæmme Grønlands udviklingspotentiale, men vil på den anden side beskytte det sårbare miljø. Miljøsikkerhed fremgår som en vigtig faktor i den danske arktiske strategi. 182 Hensynet til miljøet er den største fordel ved den nationale strædestatus, hvilket er væsentligt, da det er en af de danske målsætninger for Arktis. En politisk diskussion af prioriteterne vil virke begrænsende for handlerummet. For Rigsfællesskabet vil den nationale strædestatus betyde en reduktion af trafik omkring Grønland. Det vil få betydning for den størrelse af støtte, som Grønland har behov for i form af suverænitetshævdelse og SAR-kapaciteter 183. Dermed får det også betydning for 181 Greenland today, 20. august Udenrigsministeriet, 2011, p SAR Search and Rescue. 43

50 de ressourcer og kapaciteter, forsvaret skal allokere til disse opgaver. Det betyder, at de allokerede kapaciteter vil svare til det nuværende niveau. Dermed vil dette element ikke forskyde det nuværende strategiske handlerum Konsekvens af national status for dansk strategisk handlerum Hvis Danmark peger på, at Nordvestpassagen skal være nationalt stræde vil Danmark gå imod USA, Kina og EU s holdning, men gå med Canada og Ruslands holdning. Det betyder, at forholdet til Rusland kan forbedres, men det vil være på bekostning af en af Danmarks vigtigste allierede, USA, idet retten til fri passage begrænses, hvilket USA ikke ønsker. 184 Afgørelsen kan blive præcedensdannende for de øvrige stræder i Arktis 185, der endnu ikke er juridisk afklaret. I forhold til den danske målsætning 186 vil Danmark ved denne løsning tage hensyn til det sårbare økosystem i Arktis, men vil gå imod det tætte samarbejde med internationale partnere og målsætningen om selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed. Det reducerer handlerummet. I forhold til de indre faktorer er der nogle økonomiske konsekvenser ved det nationale stræde, der begrænser de kommercielle anvendelsesmuligheder. Disse konsekvenser kan betyde pres fra dansk skibsfart, EU, USA og Kina, der ikke ønsker, at den frie passage reguleres. Accept af politik og coalition power vil ligeledes reducere handlerummet, fordi det tvinger Danmark i en position, hvor der skal vælges mellem alliance- og samarbejdspartnere. Af ovenstående kan det konkluderes, at Danmarks strategiske handlerum samlet vil blive reduceret i forhold til det nuværende, hvis Nordvestpassagen bliver nationalt stræde (figur 9). 184 US NSPD-66, part III-B Den Nordlige Sørute og den Transpolare Sørute, se figur 1, side Beskrevet på side

51 Figur 9: National status betydning for handlerummet. 6.2 Nordvestpassagen som internationalt stræde USA, EU og Kina er fortalere for Nordvestpassagen som internationalt stræde. I forhold til de ydre faktorer vil Danmark stå i en tilsvarende situation som ved den nationale løsningsmulighed, idet Danmark vil stå mellem alliance- og samarbejdspartnere i valget. Det antages, som i ovenstående afsnit, at Danmark vil miste international anseelse ved at forholde sig neutralt, da det vil blive betragtet som ansvarsfralæggelse. Støtter Danmark, at strædet bliver internationalt, står Danmark gunstigt i forhold til USA, EU og Kina, men vil stå dårligt i forhold til Canada og Rusland. Hvorvidt dette begrænser Danmarks mulighed for at anvende diplomati og samarbejde til at opnå indflydelse afhænger af, om sagen er af vital national betydning for både USA og Rusland. USA har retten til fri passage som en eksplicit national prioritet. 187 Hvorimod Rusland mere fokuserer på at støtte Canada for at opnå en tilsvarende status for den Nordlige Sørute. 188 Det vurderes, at USA s holdning har størst konsekvens for dansk handlerum, da USA er Danmarks vigtigste sikkerhedsgarant og samarbejdspartner. Forholdet til USA vil derfor være uændret i forhold til det nuværende handlerum, mens forholdet Canada og Rusland forringes. Handlerummet begrænses derfor en smule i forhold til nu, hvor Danmark ikke har meddelt en klar holdning til spørgsmålet. I forhold til de indre faktorer vil løsningsmuligheden som beskrevet i kapitel 5.2 give Danmark mulighed for at udnytte passagen kommercielt, og dermed styrke nationaløkonomi- 187 US NSPD-66, part III-B Global Brief, 6. februar

52 en. Det vil udvide handlerummet, idet det tilgodeser danske globale maritime interesser med en alternativ og konkurrencedygtig handelsrute til Asien. Dette betyder ligeledes en lettere adgang til og fra Grønland. Omvendt betyder det, som tidligere beskrevet, et øget behov for investeringer i regionen, hvorved handlerummet begrænses. Økonomi vurderes derfor ikke at påvirke det nuværende handlerum. Som nævnt i forrige afsnit så er politisk konsensus om udenrigspolitiske temaer mellem Grønland og Danmark afgørende for, hvordan handlerummet påvirkes af løsningsmuligheden. Ser begge parter en fordel i de øgede muligheder for den kommercielle udnyttelse i forhold til Nordvestpassagen, så vil der være politisk støtte til løsningsmuligheden, hvilket vil udvide handlerummet. Grønland har behov for investeringer i landet som omfatter eksempelvis turisme og erhvervsudvikling. 189 Et andet aspekt er miljøets betydning for konsensus, hvilket afhænger af, hvorvidt Grønlands selvstyre mener, der er investeret tilstrækkelige ressourcer og kapaciteter til at passe på miljøet, og om det har prioritet. Dr. Jur. Ellen Magrethe Basse 190 påpeger, at Grønlands miljølov fra 2011 indeholder en række svagheder, og at det kan tolkes som, at Grønland på nogle punkter sætter økonomi højere end miljøet. 191 Eksempelvis er det den enkelte kommune, der ansvarlig for oprydningen i tilfælde af et olieudslip fra en olietanker. 192 På trods af dette fremgår det af den danske arktiske strategi, at udviklingen i Arktis skal ske under hensyn til det sårbare økosystem 193. Dermed vurderes den politiske støtte at udvide handlerummet. Omvendt vil denne løsning betyde øget skibstrafik langs Grønlands veskyst, hvilket vil have flere konsekvenser for Rigsfællesskabet. For det første vil der blive stillet højere krav til eksempelvis søopmåling og afmærkning af farvandene til betryggelse af skibsfarten. For det andet, så vil der blive behov for øget tilstedeværelse i regionen med henblik på at hævde suveræniteten og opstille miljø- og redningsberedskab, der svarer til den øgede trafik. For det tredje er det ikke muligt at kontrollere, hvilke skibe, der sejler i regionen, fordi IMO s vejledning om sejlads i polare farvande ikke er obligatorisk. Det betyder et stigende behov for investering i nye og flere kapaciteter, hvilket begrænser handlerummet. 189 Greenland today, 20. august Dr. Jur. Ellen Magrethe Basse er professor i miljøret ved Aarhus Universitet. 191 Basse, 2012, p Ibid. 193 Udenrigsministeriet, 2011, p

53 6.2.1 Konsekvens for dansk strategisk handlerum af internationalt stræde Af ovenstående kan det konkluderes, at Danmarks strategiske handlerum begrænses af de ydre faktorer, hvilket primært skyldes, at Danmark ved denne løsningsmodel fortsat støtter USA s interesser, men derved går imod Canada og Rusland. Det er ikke så entydigt, hvordan den internationale status påvirker de indre faktorer, idet kapacitetsfaktoren vil indskrænke handlerummet, mens den politiske konsensus vil udvide handlerummet og den økonomiske faktor er neutral. Herved antages det, at de indre faktorer ikke påvirker nuværende handlerum. Det betyder samlet set, at handlerummet begrænses i forhold til det nuværende handlerum (figur 10). Figur 10: International status betydning for handlerummet. 6.3 Særligt stræderegime Det unikke ved denne løsningsmulighed er, at den placerer sig som et kompromis mellem de to øvrige muligheder, idet regelsættet er sammensat af sædvaneretslige principper og traktatregulering. Styrken ved denne løsningsmodel er, i forhold til de to tidligere nævnte, tydeligst på de ydre faktorer, idet denne løsningsmulighed kan fremsættes som et kompromis mellem de to andre muligheder. Det vil være naturligt for en småstat som Danmark at fremsætte sådan en løsning i internationalt regi. Herved kan Danmark undgå at bringe sig i en situation, hvor staten afkræves et valg og en beslutning, der kan få negativ indflydelse på dansk handlerum. Løsningsmodellen tager højde for Canadas og Ruslands bekymringer omkring kontrol og økonomisk kompensation ved gennem en traktat at fastlægge betingelserne for besejling 47

54 af strædet. Omvendt tager løsningsmodellen højde for USA s, Kinas og EU s krav om fri adgang til passagen, ved gennem sædvaneretten at definere det som stræde med ret til transitpassage. Ifølge Handl så kræver en effektiv afklaring af Nordvestpassagens juridiske status en åben og inkluderende proces, der skal involvere alle interessenter, herunder særligt alle de arktiske stater, relevante internationale organisationer som IMO såvel som andre institutioner. 194 Dette understreger behovet for at finde det kompromis, der er størst opbakning til og som tilgodeser flest mulige aktører. En småstat vil støtte dette synspunkt, fordi den derved kan opnå indflydelse på udfaldet af beslutningen. Det unikke ved den potentielle konflikt om Nordvestpassagen er, at det involverer Canada og USA, der begge er stærke økonomier og både socialt og politisk har alliancer med hinanden. Dette koblet med deres kulturelle ligheder, samt at de er højtudviklede demokratiske stater, vil fremme muligheden for en diplomatisk løsning på tvisten. Der er meget på spil, såfremt der ikke findes en løsning på tvisten. Konsekvenserne kan være alvorlige taget i betragtning af, at det drejer sig om både canadisk suverænitet og et ekstremt skrøbeligt økosystem, der påvirkes af eksempelvis øget skibsfart gennem strædet. Fordi løsningsmodellen formår at tage højde for aktørernes modsatrettede krav er der mulighed for, at de vil være åbne overfor dette forslag, fordi det ikke er attraktivt for aktørerne at stå i en konflikt. Danmark vil kunne vinde international anerkendelse og anseelse ved at fremsætte denne løsningsmodel, der kan tilgodese alle aktørerne i regionen. Danmark vil samtidig få maksimalt udbytte af handlerummet, som småstaten har. I forhold til de indre faktorer vil denne løsningsmodel betyde, at Nordvestpassagen kan anvendes kommercielt, hvilket som tidligere nævnt vil styrke nationaløkonomien og dansk erhvervsliv. Det betyder samtidig, at der skal investeres yderligere kapaciteter på grund af den øgede trafik i regionen. Det særlige stræderegime definerer samtidig en rute gennem territorialfarvandet, hvor skibstrafikken skal sejle. 195 Det betyder, at det er muligt at lægge skibsruten uden om de mest sårbare områder ved Grønland, eksempelvis kendte fiskeyngleområder. 196 Der kan aftales, at skibene skal betale en afgift for passagen, som anvendes af kyststaterne til at opretholde eftersøgnings- og redningsberedskab, miljøberedskab og logistiske faciliteter til skibstrafikken. Det kan ses som begrænsende for den 194 Handl, 2009, p Bangert, 2008a, pp Grønlands vestkyst udgør en tilstødende del af Nordvestpassagen, se figur 1, side 2. 48

55 kommercielle anvendelse af Nordvestpassagen, men udvidende i forhold til de udgifter, kyststaterne skal afholde, da afgiften kan dække dele heraf. Det kan bestemmes, at der skal sejles med lods om bord i passagen, hvilket vil øge sikkerheden og mindske risikoen for en skibskatastrofe, hvilket er en styrke i forhold til den danske målsætning. Disse foranstaltninger vil reducere ulemperne, som blev identificeret ved de to andre løsningsmuligheder, og dermed virke udvidende på det danske handlerum i forhold til de indre faktorer Konsekvens for dansk strategisk handlerum af særligt stræderegime Etableringen af et særligt stræderegime åbner samlet set mest op for det danske strategiske handlerum i Arktis. Årsagen er for det første, at løsningen favner både Canadas og Ruslands krav om kontrol og USA s krav om fri passage. For det andet er det en løsning, hvor Danmark kan bruge de klassiske småstatsmekanismer som forhandlingsevne og troværdighed for at opnå indflydelse. Herved øges dansk indflydelse gennem gode relationer til alle arktiske aktører og dermed udvides handlerummet. I forhold til de indre faktorer vil handlerummet ligeledes blive udvidet, fordi der er mulighed for at anvende passagen kommercielt samtidig med der tages hensyn til det sårbare økosystem. Der vil være politisk opbakning, da denne løsning imødekommer målsætningen om udvikling i Grønland. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at det særlige stræderegime som løsningsmulighed samlet vil udvide det danske handlerum i Arktis i forhold til både de ydre og indre faktorer (figur 11). Figur 11: Særligt stræderegimes betydning for handlerummet 49

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet

Læs mere

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina 29. januar, 2012 Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina?Der er en indbygget konflikt i de enorme økonomiske muligheder i Arktis. Enhver ressourceudvinding er kombineret med høj risiko?, siger

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis

De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis Andreas Arent Jespersen & Jeppe Vestergaard De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis Afgrænsning af overlappende krav på den

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Forskning og Uddannelse vedr. Arktis Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Strategiens kontekst Strategien har fokus på rammebetingelserne for forskningen og på de områder, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Teknisk Gymnasium Sønderjylland EUC SYD, Åbenrå

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Danmark den store småstat.

Danmark den store småstat. Danmark den store småstat. When two elephants fight, the grass suffers; and, when the same two elephants make love, the grass also suffers. (Old Swahili saying) Skribent: KN Kenneth Riishøj Forsvarsakademiet

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Teknisk Gymnasium Sønderjylland EUC SYD, Haderslev

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

H2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt. Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark,

H2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt.   Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, H2020 DiscardLess (2015-2019) Lessons learnt www.discardless.eu Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, Fra ændrede fiskeredskaber til cost-benefit analyser Endnu et skifte i

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Hvad er værdibaseret ledelse?

Hvad er værdibaseret ledelse? 6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger

Læs mere

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM) Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis

Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2009/10 Kaptajnløjtnant Jesper H. Lynge Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere