Skype. Behandling over
|
|
- Lotte Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fotos: colourbox Behandling over Skype En 15-årig pige med angst, bosat i Holland, har modtaget terapi fra Danmark. Over internettet, via Skype. Læs om casens forløb og de særlige udfordringer i behandlingen. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR
2 CASE P å Psykologisk Instituts Forsknings- og Undervisningsklinik ved Aarhus Universitet blev vi for nylig kontaktet af moderen til en 15-årig pige, Ida, som har svære angstproblemer. Familien er dansk, men bosat i Holland og kunne derfor ikke møde op i vores klinik. Ida har tidligere modtaget adskillige behandlingsforløb i Holland uden effekt. Vi tilbød, at Ida som et eksperiment kunne blive behandlet over Skype, og aftalte, at terapien skulle udføres af to psykologstuderende tilknyttet klinikken under supervision, samt at vi ville følge vores sædvanlige behandlingsprogram. Vores aktuelle behandling følger et manualiseret behandlingsprogram og forløber typisk over ti sessioner. Både den unge og forældrene får udleveret arbejdshæfter, hvor de enkelte sessioner og hjemmearbejdet er beskrevet. Inden og efter behandlingen foretages et diagnostisk interview med den unge og forældrene, og de udfylder elektronisk en række spørgeskemaer. Ved behandlingens start har Ida store vanskeligheder med at være væk fra forældrene. De sidste tre år har hun haft meget skolefravær de første måneder efter sommerferien. Når Ida kommer i skole, går første del af dagen med at sidde hos skolesygeplejersken og græde. I fritiden er Ida hjemme, fordi hun er bange for at besøge veninder eller tage til byen uden sine forældre. Hun tør ikke tage i biografen eller overnatte hos andre. Ida har ikke deltaget i en tur med skolen, siden hun var ti år, og det piner hende, at hun ikke kan gøre det samme som sine jævnaldrende. Ida føler sig mærkelig, er meget bange for at græde foran andre og har indimellem tanker om at tage sit eget liv, når det hele bliver for svært. Ida er ellers en fagligt dygtig pige, der fx tilbydes ture til udlandet af skolen, men angsten forhindrer hende i at tage mod tilbuddene. Ida er populær blandt sine veninder og har i situationer, hvor angsten ikke forstyrrer hende, gode sociale kompetencer. Vores diagnostiske interview viser, at Ida opfylder kriterierne for separationsangst, generaliseret angst og agorafobi uden panikangst. Undervejs med Ida I behandlingen bruger vi gratisprogrammet Skype, der gør det muligt for os at se og tale med familien i realtid: De sidder ved deres computer med webkamera i Holland, og vi befinder os i Danmark. I første del af behandlingen arbejder familien med Idas bekymringer. Forældrene lærer at stille Ida spørgsmål, der hjælper hende til at finde mere realistiske tanker, frem for at berolige hende, når hun kommer til dem med sine bekymringer: Hvad er det værste, der kan ske, hvis du bliver ked af det i skolen og vi ikke er i nærheden? Hvor sandsynligt er det, at dine veninder vil tænke, at du er mærkelig, hvis du græder? Ida begynder selv at bruge denne teknik og ser efterhånden mere nuanceret på sine bange tanker: Selv om jeg bliver ked af det, har jeg ikke oplevet, at andre tænker dårligt om mig. Min lærer og veninder vil kunne hjælpe mig, når mine forældre ikke er der. Forældrene ønsker, at der hurtigt skal ske fremskridt for Ida. De spørger meget ind til hendes hjemmearbejde og har svært ved at lade Ida tage ansvar for angstarbejdet. I sessionerne taler vi med familien om vigtigheden af, at behandlingen bliver Idas projekt, og at forældrenes rolle er at være støttende. I behandlingen bruger vi Skype, der gør det muligt for os at se og tale med familien i realtid: De sidder ved deres computer med webkamera i Holland, og vi befinder os i Danmark. I anden del af programmet udarbejder Ida trappestiger, dvs. deler svære situationer op i mere overkommelige trin. Hun ønsker eksempelvis at kunne besøge en veninde, hvor nederste trin er at være hos veninden i kort tid, mens mor drikker kaffe med venindens forældre. Ida nedskriver mange trappestiger, der omhandler angstprovokerende situationer, men kan i ugevis ikke komme i gang med eksponeringen. I sessionerne græder Ida, så mascaraen løber hende ned ad kinderne og siger opgivende: Det er alt for svært jeg ved ikke, om det er det værd. Forældrene er ligeledes opgivende. De har en tendens til at fokusere på det, der fortsat er svært for Ida, og har vanskeligt ved at anerkende og belønne hendes anstrengelser. På grund af Skype-formatet og Idas vanskeligheder med at starte på eksponeringen beslutter vi at tilbyde familien en ses sion i København. Ida forventer på forhånd ikke, at hun vil kunne være væk fra forældrene, men klarer at gå med os uden forældrene gennem gågaden. For at kunne udholde angsten anvender Ida teknikken følelsessurfing, hvor hun har fokus på at beskrive det, der sker omkring hende frem for at dykke ned i bekymringerne. Ida går med os ind i en biograf, hvor hun først prøver at sidde alene i en lille biografsal og arbejder sig op til at sidde i biografens største sal. Ida har før dette ikke turde være i en biograf i flere år. Forældrene er stolte, og Ida er overrasket over den vellykkede eksponering. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17
3 100 Procent opfyldelse af mål Tur med skolen 1 uge Besøge veninder uden forældre Tage til fest uden forældre Tage ind til byen med bus i 2 timer Sove hos andre uden forældre 0 Session 3 Session 4 Session 5 Session 6 Session 7 Session 8 Session 9 Session 10 3 mdr opfølgning Figur 1. Idas besvarelser i Spence Children s Anxiety Scale. Spørgeskemaet måler angstsymptomer hos børn. 14 Scoring Før behandlingen Efter behandlingen 3 mdr. opfølgning Panikangst/ agorafobi Generaliserer angst Socialfobi Angst for fysiske skader OCD Separationsangst Figur 2. Idas målopnåelse gennem behandlingsforløbet. I sidste del af behandlingen begynder Ida selv at eksponere efter succesoplevelserne i København. Særligt svære eksponeringsopgaver, som vi normalt træner sammen med børnene i klinikken, gennemfører Ida med direkte telefonstøtte fra os. Ida ringer fx, mens hun sidder grædende i bilen på skolens parkeringsplads inden en skolefest. Ida støttes i at huske og anvende programmets teknikker og med os i røret kommer hun ind på skolen og klarer selv resten af aftenen. For at stadfæste Idas læring mødes vi inden behandlingsafslutning med familien i Aarhus, hvor Ida eksponerer. Ida formår efterfølgende at afvikle telefonstøtten. Ida kommer nu i skole hver dag uden forældrene og deltager i næsten alle timer. Hun tager i biografen, går på café med sine veninder og deltager på korte udflugter med skolen. Forældrene begynder samtidig at ændre deres opfattelse af Ida fra en skrøbelig pige, de skal beskytte, til en selvsikker teenager, der selv tør ting. Efter behandlingsafslutningen møder Ida ikke længere de diagnostiske kriterier for de diagnoser, hun opfyldte ved behandlingsstart, og hun har ikke længere tanker om, at livet ikke er værd at leve. Ida scorer desuden betydelig lavere i flere af de spørgeskemaer, hun udfylder efter behandlingen, end inden behandlingen, og hun er tæt på at have opnået størstedelen af sine mål. Vi følger op med få supplerende samtaler over Skype det næste halve år. Idas bedring forsætter, og hendes skolestart efter sommerferien forløber uden problemer. Hun overnatter nu hos veninder, men har fortsat bekymringer om at skulle deltage i skoleudflugter med overnatning. Ida formår dog at tage med klassen en uge til Paris med forældrenes støtte. Ida fortæller: Mit liv har været som et computerspil, hvor jeg ikke forstod reglerne. Nu har jeg lært reglerne, så nu skal jeg bare stige i level, og det er jeg allerede i gang med. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR
4 Baggrund modelfoto: scanpix Psykologisk Instituts Forsknings- og Undervisningsklinik ved Aarhus Universitet tilbyder manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling til børn og unge med angst. Der henvises til artiklen Behandling af børns angst, Psykolog Nyt 7/2011. Læs om angstklinikken på psy.au.dk/angstklinik Behandling over internettet? I behandlingen oplevede vi både fordele og udfordringer ved at anvende Skype. En væsentlig fordel ved Skype-formatet var, at familien kunne modtage behandlingen i eget hjem uden hensyn til afstande over landegrænser. Det betød, at familien ikke behøvede at flytte til Danmark for en periode for at kunne få et dansksproget behandlingstilbud. Familien oplevede det desuden som en væsentlig fordel ikke at skulle bruge tid på transport. Vi forventede, at det ville være sværere at opnå en god behandlingsalliance med familien over en skærm, end hvis vi havde befundet os fysisk i samme rum. Det viste sig imidlertid, at hverken vi eller familien opfattede Skype-formatet som en hindring for alliancen. Fx var det første gang, at Ida var villig til at fortælle om sin angst og deltage i et behandlingsforløb, selv om dette tidligere var forsøgt i Holland. Familien fortalte åbent og tillidsfuldt om deres oplevelser med programmet, succeser og udfordringer, og vi oplevede ingen forskel i kontakten til dem sammenlignet med de familier, som vi normalt møder i Angstklinikken. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR
5 Familien fortalte: Vi har ikke følt, at det var Skype. Det har været så konkret, så det ikke har været nogen barrikade. Vi har jo både grinet og grædt, og det synes vi er et meget godt bevis på, at det ikke virker kunstigt, fordi det var en skærm. Vi oplevede, at vores formidling af behandlingsprogrammets teknikker blev vanskeliggjort ved, at vi ikke have mulighed for tavlegennemgang, som normalt anvendes i Angstklinikken til at forklare teknikker for at gøre dem lettere forståelige for familierne. Over Skype var det ikke praktisk muligt at medtage både tavlen og os behandlere i skærmbilledet på én og samme tid. Når webkameraet pegede mod tavlen, havde familien desuden svært ved at se, hvad vi skrev, og dermed blev der brugt uhensigtsmæssigt meget tid på at læse op i sessionerne. Denne udfordring kan overkommes ved at anvende et mere avanceret program end Skype med mulighed for, at terapeut og klient i sessionerne kan skrive samtidig på skærmen. En anden udfordring var, at vi ikke kunne læse med i familiens arbejdsbøger og dermed følge med i, om Ida og forældrene havde forstået øvelserne rigtigt. Dette bevirkede igen, at der gik tid fra sessionerne med, at familien måtte læse højt for os. I de første sessioner græd Ida ofte og gav udtryk for, at hun havde selvmordstanker. Vi var her bekymrede for, at Ida ville slukke for sin computer eller forlade rummet, og at vores handlemuligheder ville være begrænsede, fordi vi fysisk befandt os langt væk og ikke ville kunne følge efter hende og hjælpe. Selv om dette aldrig skete, blev vi opmærksomme på, at sådanne situationer kunne være yderst vanskelige at håndtere over Skype. I Idas tilfælde valgte vi at indgå en aftale med forældrene om, at de befandt sig et andet sted i huset under Idas del af sessionerne og dermed hurtigt kunne træde til, hvis det blev nødvendigt. Vi oplevede desuden, at Skype til tider havde dårlig video- og lydkvalitet, hvilket kunne gøre det vanskeligt at se Ida tydeligt og forstå, hvad hun sagde. Dette var en særlig udfordring, fordi vi havde svært ved at opfatte, når Ida var ved at blive ked af det. En mulig løsning kunne igen være et mere avanceret program med bedre billed- og lydkvalitet. Familierne støttes normalt af behandlerne til in-vivo eksponering i sessionerne. Fx tager behandlerne med familierne ned i byen og hjælper med særlig vanskelige eksponeringsøvelser. Det var en udfordring, at vi ikke kunne tilbyde Ida denne støtte over Skype. Vi valgte derfor at mødes fysisk med familien to gange under forløbet og gav telefonstøtte. For Ida tror vi, at eksponeringssessionerne og telefonstøtten var vigtige for hendes fremskridt. Det er dog muligt, at børn og unge med mindre svær angst end Ida ikke vil have behov for, at Skype-behandlingen suppleres. Endelig indebar brugen af Skype, at Ida og forældrene ikke fik mulighed for at mødes og udveksle erfaringer med andre familier tilknyttet klinikken. Familien gav udtryk for, at de havde savnet dette i behandlingen, hvorfor vi sidst i forløbet forsøgte at etablere mailkontakt mellem Ida og en jævnaldrende pige, der havde modtaget behandling i Angstklinikken. Vi oplevede dog, at det var svært for pigerne både at indlede kontakten og tale sammen om deres erfaringer, fordi de aldrig havde mødtes. Havde kontakten været etableret tidligere, eller havde familien været en del af en gruppe, der alle havde modtaget behandling over internettet, er det muligt, at denne udfordring kunne være overkommet. Internetbaserede behandlingsformer Digitale og internetbaserede behandlingsformer for børn og unge som fx selvhjælps cd-rommer (Cool Teens), online programmer (BRAVE) og videokonference, hvor behandlingen foregår over en computerskærm, mens terapeut og klient kan se og høre hinanden i realtid, anvendes i stigende grad [1-4]. Der har ikke kunnet påvises forskelle i effekten af internetbaserede interventionsformer sammenlignet med traditionel kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angstlidelser inden for voksenområdet. På børneområdet findes der begrænset forskning, men digitale og internetbaserede behandlingsformer har vist sig mere effektive end ventelistekontrolgrupper [5, 6]. Undersøgelser med voksne har vist, at der ikke er forskel i kvaliteten af den kontakt, der er mellem terapeut og klient ved videokonference-behandling og terapi, hvor terapeut og klient er fysisk til stede i samme lokale [5, 7]. I denne enkeltstående case gav behandling over Skype suppleret med to eksponeringssessioner og telefonstøtte gode resultater. Fremtidig forskning inden for området kan bidrage til at afprøve og forbedre formatet yderligere, således at flest mulige børn og unge med angst kan få et behandlingstilbud. Referencer: Nanna Marie Mortensen, stud. psych. Tina Clausen, stud.psych. Mikael Thastum, lektor, leder af Angstklinikken for Børn og Unge [1] Cunningham, M.J., Donovan, C.L., & March, S. (2007). In Einstein D. A. (Ed.), Developing and delivering computer-based CBT for anxiety disorders in young people. Bowen Hills, QLD, Australia: Australian Academic Press. [2] Spence, S.H., Donovan, C.L., March, S., Gamble, A., Anderson, R., Prosser, S., & Kenardy, J. (2008). Online CBT in the treatment of child and adolescent anxiety disorders: Issues in the development of BRAVE-ONLINE and two case illustrations. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 36(4), [3] Wuthrich, V.M., Rapee, R.M., Cunningham, M.J., Lyneham, H.J., Hudson, J.L., & Schniering, C.A. (2012). A Randomized Controlled Trial of the Cool Teens CD-ROM Computerized Program for Adolescent Anxiety. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychitry, 51(3), [4] Cunningham, M.J., Wuthrich, V.M., Rapee, R.M., Lyneham, H.J., Schniering, C.A., & Hudson, J.L. (2009). The cool teens CD-ROM for anxiety disorders in adolescents: A pilot case series. European Child & Adolescent Psychiatry, 18(2), [5] Bouchard, S., Paquin, B., Payeur, R., Allard, M., Rivard, V., Rournier, T., Renaud, P., & Lapierre, J. (2004). Delivering Cognitive-Behavior Therapy for Panic Disorder with Agoraphobia in Videoconference. Telemedicine Journal and e-health, 10, [6] Germain, V., Marchand, A., Bouchard, S., Drouin, M., & Guay, S. (2009). Effectiveness of Cognitive Behavioural Therapy Administered by Videoconference for Posttraumatic Stress Disorder. Cognitive Behaviour Therapy, 38, [7] Germain, V., Marchand, A., Bouchard, S., Guay, S., & Drouin, M. (2010). Assessment of the therapeutic alliance in face-to-face or videoconference treatment for posttraumatic stress disorder. Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 13(1), PSYKOLOG NYT NR SIDE 21
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereBEHANDLING. af børns angst
SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR. 7 2011 modelfotos: bam/scanpix BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos
Læs mereLIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013
LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.
Læs mereAngst hos børn og unge
PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereÆndr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereJosefine Calundan
Josefine Calundan 19.03.2018 DAGENS PROGRAM 1 2 3 4 5 6 Angst hos børn og unge Angstens udtryk og konsekvenser Tegn på angst Behandling af angst hos børn og unge Vær ikke Bange for Angsten Angstforeningen
Læs mereOpgørelse og scoring af SCAS
Opgørelse og scoring af SCAS SCAS måler angstsymptomer baseret på angstdiagnoserne i DSM-IV. SCAS findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 15 (SCAS- C) år samt en forældreversion (SCAS-P),
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs merePraksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik
Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis
Læs mereEvalueringsrapport af Cool Kids projekt i PPR Center Ishøj/Vallensbæk
Ishøj august 2015 Evalueringsrapport af Cool Kids projekt i PPR Center Ishøj/Vallensbæk Nedenstående rapport har til formål at evaluere PPR s Cool Kids projekt der i nuværende form blev etableret i januar
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs mereLitteratur m.m. Disposition. Hvad er angst? Hvornår er angst et problem: Unge, angst og isolation. Hvordan skelne mellem normal angst og angstlidelse
Unge, angst og isolation Holmstrupgaard 23 september 2014 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Litteratur m.m. Jørgensen, L., Matthiesen S.M.S., & Thastum, M. (2014). Børn og angst. Håndbog til forældre
Læs mereAngst-lidelser og angst-behandling
Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ
Læs mereSocialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt PSYKOLOGISK INSTITUT Ansøgning om forlængelse/permanentgørelse af en 2-årig bevilling til behandling af børn og unge med angstlidelser fra Socialministeriet
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereProjekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital
Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereRCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke
Læs mereNÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN
NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereBørn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark
Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen 29. april 2015 Mikael Thastum Psykologisk
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereIndhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn
Angstlidelser hos børn Basen 4 september 2014 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Indhold Hvad er angst Angstlidelser Prævalens/årsager etc Skelne mellem normal og patologisk angst Behandling Effekt
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d. 26.05.2016 Indhold PICO 1: Bør man bruge psykoterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereForord. Klædt af på nettet
Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden
Læs mereBedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer
Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereMonitoreringsrapport MST
Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereJeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??
Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereMuligheder med STRUKTUR
Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor
Læs mereCand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk
Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015 Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Gruppeforløb i Roskilde og på Frederiksberg Temaeftermiddag den 12. marts
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereAngst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen
Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereStøtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.
pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereSidder du fast i angstens spil?
INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger
Læs mereAlle kan få brug for et råd
Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereIntroduktion til FÅ STYR PÅ angsten
Introduktion til FÅ STYR PÅ angsten FÅ STYR PÅ angsten er et forældrebaseret interventionsprogram til forebyggelse af angst i barndommen. Det baserer sig på kognitive adfærdsterapeutiske principper og
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereNr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag
Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereProjekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Læs mereInformation om behandling for Socialfobi
Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien
Læs mereBliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller
Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereDispostion. Separationsangst. Socialfobi 27-10-2012. Angstlidelser hos børn og unge. Udviklingsmæssig rækkefølge for debut
Dispostion Angstlidelser hos børn og unge Livsmod 25/10 2012 Mikael Thastum Lektor Leder af angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut, Århus universitet http://psy.au.dk/angstklinik/ Angstdiagnoser
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder
ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id
Læs mereUDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne
UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009
Læs mereKrop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26
A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereDin guide til angsteksponering
Din guide til angsteksponering 9 øvelser til at komme i gang med angsteksponering Indtilkernen.com 30. juni 2017 Af Matilde Rudolph All Rights Reserved Da jeg første gang læste om angsteksponering læste
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mere