Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq

Transkript

1 Avatangiisinut Pinngortitamuu Pisortaarfik Direktoratet for Mijø og Natur Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober / 2007

2 Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober 2007 Revideret 1. november 2007 Udgivesesdato : 17. oktober 2007 Projekt : Udarbejdet : Bjarke Laubek, Jan Drachmann, Thomas Dejbjerg Pedersen Kontroeret : Jan Drachmann Godkendt : Thomas Dejberg Pedersen

3 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING Baggrund Metode og datagrundag Vurderinger Forskee meem nord- og sydøsning 8 2 BESKRIVELSE AF PLANEN/PROJEKTET 10 3 METODE OG DATAGRUNDLAG Forsag ti undersøgeser og monitering 14 4 PLANGRUNDLAG 14 5 NATUR Fauna Pattedyr Fuge Fisk Fora Landskab Overfadevand, søer, eve og fjorde 35 6 LUFT 37 7 KULTUR OG ARKÆOLOGI 38 8 SUNDHED OG BEFOLKNING Sundhed Friuftsiv og jagt 41 9 REGIONAL UDVIKLING OG ERHVERV Turisme Andet erhverv LITTERATUR 45

4 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 3 1 SAMMENFATNING 1.1 Baggrund Grønands Landsstyre har indgået aftae med det amerikanske auminiumsseskab Acoa Inc. om samarbejde om et studium af muighederne for at anægge et auminiumssmeteværk med en produktionskapacitet på tons pr. år i Grønand samt studier af et system af vandkraftværker m.m. Disse studier ska danne grundag for nærmere vag af okaiteter og udformning af de konkrete projekteementer. Grønands Hjemmestyre ved Direktorat for Natur og Mijø (DMN) gennemfører som et ed i disse studier en strategisk mijøvurdering (SMV) af de muige paceringsmuigheder for smeter samt for tihørende vandkraftværker, transmissionsedninger mv. SMVen gennemføres for fire hovedtemaer, Mijø og Natur, Sundhed, Regiona udviking og Kutur samt en indedende kumuativ SMV, hvor der for hvert af disse temaer udarbejdes en sutrapport. De fire første undersøgeser er for et område, som dækker hee området vest for Maniitso Iskappe og strækningen meem Nuuk og Sisimiut (se figur 1, s.10 / biag 4) Grontmij Car Bro a/s har for DMN gennemført den indedende kumuativ vurdering af projektpanerne vedr. vandkraftanæg ved søen Tasersia. Undersøgesen er for området meem Evighedsfjorden, Søndre Strømfjord og Sarfarto Kuua (se figur 2, s.12 / biag 5). Det drejer sig om en nærmere anayse af de kumuerede påvirkninger stammende fra vandkraftpanerne sammenhodt med andre eksisterende og panagte aktiviteter i området, herunder særigt råstofindvinding og turisme, da området rummer betydeige interesser for disse aktiviteter. Der er fremagt fire forsag ti paceringer af seve vandkraftværket og tiøbstunneer fra Tasersia søen, benævnt 07.e-1, 07.e-2, 07.e-3, og 07.e-4 i Nukissiorfiits redegørese om vandkraftpotentiaer i Grønand (se figur 2, s.12 / biag 5). Direktoratet for Mijø og Natur har indedningsvis fravagt øsning 07.e-2 på grund af paceringen midt i den fredede Arnangarnup Qoorua/Paradisda. I nærværende projekt er der derfor set på to nordige paceringer ved Sarfarto Qoorua (07.e-1 og 07.e- 4) samt en sydig pacering ved Ujaraanna/Evighedsfjorden (07.e-3). Det er af Hjemmestyret opyst, at der ska etaberes et haveanæg ved Søndre Strømfjord ved mundingen af Sarfarto Kuua uanset om der væges en af de nordige paceringer af vandkraftværket eer den sydige pacering. 1.2 Metode og datagrundag En kumuativ SMV vi normat bive udarbejdet som en sammenstiing af data og vurderinger fra div. sutrapporter. Nærværende kumuative undersøgese har dog måttet gennemføres sideøbende med de øvrige fire undersøgeser, som den kumuative undersøgese skue bruge data og vurderinger fra. Denne proces er ikke idee, men tidspresset på hee SMV processen har nødvendiggjort denne fremgangsmåde. Dette har desuden medført, at udarbejdesen af dette kumuerede studie har måttet gennemføres uden at at ny data og de endeige konkusioner og vurderinger var tigængeigt fra de fire undersøgeser..

5 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 4 Metodemæssigt betyder det at den kumuerede anayse er gennemført ved sammenstiing af eksisterende viden fra området, der er indhentet ved gennemgang af tigængeig itteratur, rapporter og GIS-data. Der er desuden gennemført en møderække med repræsentanter fra reevante direktorater, Grønands Naturinstitut, Asia a/s, Nukissiorfiit, Greenand Deveopment samt Danmarks Mijøundersøgeser (DMU) og Nationamuseet. I forbindese med vurderingerne omkring naturinteresserne er der ydermere sket en koordinering med især DMU, som er Hjemmestyrets konsuent på naturområdet. Koordineringen er sket med henbik på at sikre, at de vurderinger nærværende dokument og biag giver udtryk for stemmer overens med DMU s fagige vurderinger af de givne påvirkninger på det tidspunkt nærværende rapport er forfattet. Aktiviteters potentiee påvirkninger på kuturspor har igeedes været sendt ti kommentering ved Grønands Nationamuseum. Ae reevante parametre og de muige påvirkninger af vandkraftværk, råstofaktiviteter, jagt og turisme er opstiet i biag 1, hvor effekterne på de enkete parametre er vurderet som værende: Ingen (0), av (1), moderat (2) eer betydende (3). For ae parametre der vurderes ti at bive udsat for en moderat ti betydende påvirkning, er denne påvirkning og de muige afhjæpende foranstatninger beskrevet i teksten. 1.3 Vurderinger I gennemgangen og vurderingerne af de foreiggende data er der identificeret en række arter/temaer, hvor påvirkningerne er vurderet moderate ti betydeige. Dette kan enten munde ud i yderigere krav ti undersøgeser og dokumentation af de faktiske forhod eer opføgende operationee moniteringsprogrammer som kan danne grundag for gennemføresen af afhjæpende foranstatninger såfremt der viser sig væsentige probemer. De probemstiinger som den kumuative vurdering har identificeret som betydende eer potentiet betydende omfatter føgende arter/temaer: Rensdyr og moskus påvirkes begge af såve vandkraftanæg som råstofaktiviteter og herudover påvirkninger fra jagt og turisme. Påvirkninger vurderes primært at skydes den øgende forstyrrese fra jagt og turisme i området som føge af vandkraft- og råstofaktiviteterne da disse medfører en åbning af hidti svært tigængeige områder. Under nuværende forhod peger de feste data på, at særigt bestandene af moskusokse igger over områdets bæreevne, hvorfor øget afskydning kan være positivt eer neutrat indgreb for bestanden. Sker der imidertid det at bestanden(e) når at koapse inden, vi en ie bestand kunne være meget føsom for øget forstyrrese fra færdse og jagttryk. Det er vurderet at både vandkraft- og råstofaktiviteter vi kunne have forstyrrende effekter på moskusokserne og rensdyrene i form af anæg af bygninger og infrastruktur, øget ufttrafik, samt øget jagt og friuftsiv i området.

6 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 5 Anægsfasens aktiviteter med etabering af bygninger og infrastruktur vi kunne påvirke rensdyrenes og moskusoksernes fordeing i området. Efter anægsfasen er afsuttet vi dyrene formodentig vende tibage, hvis der ikke er stor menneskeig aktivitet i området. Derimod vi avtgående fy og heikoptere, samt øget jagt og friuftsiv i området forventes at kunne have ængerevarende forstyrrende effekter på både rensdyr og moskusokser. Anæggese af transmissionsedninger, havn samt infrastruktur i området kan igeedes potentiet påvirke moskusokserne og rensdyrenes vandringsruter. Spættet Sæ er fåtaig i Grønand og er på den Grønandske rødiste. Kangerussua rummer en af de nordigste og få tibageværende kendte bestande på den centrae de af Grønands vestkyst. Tidigere var der et andgangsområde for spættet sæ indenfor undersøgesesområdet ved udmundingen af Sarfarto Kuua, som formodentig bev foradt på grund af et for stort jagttryk og øget forstyrreser af både. I dag findes der fortsat et andgangsområde for spættet sæ i detaet af Watsonfoden nedenfor Kangerussua ufthavn. Der er såedes stadig en ie bestand af spættet sæ knyttet ti Kangerussua-fjorden, og detaet ved Sarfarto Kuua udmunding kan derfor tænkes atter at bive attraktivt for de spættede sæer i fremtiden, hvis de får fred og ro i området. Set i yset af bestandens meget ringe størrese er den øgende sejads i Søndre Strømfjord som føge af såve anægs- og driftsarbejder i forbindese med vandkraft og råstofaktiviteter, potentiet kritiske for bestandens overevese, da bot et enket oieudsip kan medføre kritiske dødsfad i bestanden. Pacering af havneanæg ved den tidigere rastepads ved udøbet fra Sarfarto Kuua kan samtidigt være med ti at fasthode artens kritisk ave niveau i Søndre Strømfjord. Grønandsk Bisgås: Grønand har et særigt ansvar for denne underart eftersom den udeukkende ynger i Grønand, hvorfor det er vigtigt at vandkraftværket påvirker bestanden af grønandske bisgæs mindst muigt. På baggrund af de foreiggende data ser bisgæssene ud ti at være mest føsomme overfor forstyrreser på deres forårsrastepadser. I forbindese med anæg og drift af vandkraftværket vi gæssene kunne forstyrres på disse rastepadser som føge af anæg af infrastruktur, øget heikoptertrafik og øget friuftsiv fra nytifyttere/arbejdere. Den øgede menneskeige aktivitet i området som føge af vandkraftværket ska ses i sammenhæng med råstofefterforskning og -udvinding i området, da det er den kumuerede effekt af disse aktiviteter der vi påvirke gæssene på deres rastepadser. En anden kritisk periode for gæssene er deres fædeperiode som fader efter yngesæsonen. Fædningen er meget energikrævende og fugene er meget sårbare overfor forstyrreser i fædningsperioden. De nuværende data tyder ikke på forekomst af fædepadser i undersøgesesområdet. Det må dog påpeges at det er meget vigtigt at datagrundaget styrkes som baggrund for efterføgende detaivurderinger. Strømand er så fåtaig i Grønand, at den vurderes i kategorien næsten truet i rødistesammenhæng, og bør derfor så vidt muigt bive beskyttet på yngepadserne. Strømanden ynger sandsynigvis i bunden af Paradisdaen,.

7 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 6 Strømanden er i yngetiden føsomme overfor forstyrreser fra menneskeig færdse nær yngepadsen samt fra avtgående fy og heikoptere. Både en nordig og en sydig pacering af et vandkraftværk vi resutere i øget trafik i området i kraft af en adgangsvej tæt på Paradisdaen fra havneanægget i ved Søndre Strømfjord. Et sydigt vandkraftværk ved Evighedsfjorden, hvor tiførsen af sit ti Sarfarto Kuua vi ophøre, kan potentiet medføre bedre yngeforhod for strømænder, da en ængere strækning af Sarfarto Kuua herved vi bive mere karvandet. En nordig pacering af vandkraftværket ved 07.e-4 vi også medføre at en ængere strækning af Sarfarto Kuua biver mere karvandet. Poaromvie og ride ynger indenfor eer umiddebart udenfor det undersøgte område i Evighedsfjorden. Poaromvien ynger ige i udkanten af projektområdet, men er medtaget i den kumuative undersøgese, da den er i tibagegang og Grønand har forpigtet sig ti at bidrage ti monitering og forvatning af den arktiske bestand af poaromvie. Desuden er poaromvien et af de hyppigste jagtobjekter i Grønand. Udover poaromvien er riden særigt sårbar, da den også er i tibagegang og en stor de af den grønandske bestand (ca. 1/3) ynger i Maniitso Kommune. De koonirugende måger og akefuge er føsomme overfor oieudsip nær koonierne, da sådanne udsip i værste fad vi kunne udrydde store dee af yngebestandene. Oieudsip fra tanke, røredninger og skibe vi kunne ske i forbindese med både vandkraftværk, råstofaktiviteter og turistskibe. Risikoen for oieforurening af fugene vi være størst ved et sydigt vandkraftværk, da det kan resutere i en øget skibstrafik på Evighedsfjorden. Risikoen for oieforurening i forbindese med anæg og drift af et nordigt vandkraftværk vi derimod aene være knyttet ti Søndre Strømfjord og de tistødende vandsystemer. Her findes ingen måge- og akefugekoonier og et oieudsip her vi derfor have ringe betydning for disse arter. Sandsynigheden for større oieudsip må dog forventes at være ie, hvis betjening sker med skibe som ever op ti internationae standarder for skibes sikkerhed, og at gædende reger for håndtering af oie ti søs og i osse- og astesammenhæng overhodes. Fjedørreden er amindeigt forekommende i eve og søer indenfor området. I even Arnangarnup Kuua der øber gennem Paradisdaen er der en stor bestand af fjedørreder, som er betydningsfud i fangstsammenhæng for både okabefokningen og turismen i området. Vandføringen i Sarfarto Kuua vi bive ændret ved opdæmningen af Tasersia søen ti vandreservoir. Ved en nordige pacering af vandkraftværket vi vandet i Sarfarto Kuua ophøre med at øbe fra Tasersias udøb ti sammenøbet meem Sarfarto Kuua og Arnangarnup Kuua eer ængere vestpå i Sarfarto Kuua at efter hvor vandkraftværket paceres. Hvis vandkraftværket paceres mod syd i Evighedsfjorden vi Sarfarto Kuua stort set tørægges på strækningen meem Tasersia søens udøb og sammenøbet meem Sarfarto Kuua og Arnangarnup Kuua. Ved den sydige pacering ved Evighedfjorden vi tistrømningen af sitet vand ti Sarfarto Kuua såedes ophøre, og even, vi nedstrøms det nuværende sammenøb bive karvandet, men med mindre vandføring.

8 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 7 Den ændrede vandføring i Sarfarto Kuua vi have en effekt på evens fauna og fora. Hvor stor effekten vi være og hvorvidt den vi være overvejende positiv eer negativ er ukart. Der vi formodentig stadig være tistrækkeig vandføring ti at oprethode en ørredbestand ved begge paceringer af vandkraftværket. Det vurderes væsentigt at der som grundag for de videre vurderinger foretages nærmere undersøgeser af hydroogiske sammenhænge meem evsystemerne og Tasersia søen, og at disse sammenhodes med resutaterne af en nærmere kortægning af områdets gydevandøb. Fora: Indenfor undersøgesesområdet findes der fere pantearter som er sjædne, og som kan risikere at bive påvirket i forbindese med anæg og drift af vandkraftværket. Især i Arnangarnup Qoorua/Paradisdaen er der registreret en mængde sjædne pantearter. Uagtet paceringen af vandkraftanægget vi dee af områdets fora bive berørt. Det vurderes imidertid at det med en detajeret botaniske kortægning forud for fastæggese af anægsprojektet vi være muigt at frihode væsentige botaniske områder gennem tipasning af, hvor og hvordan der panægges veje, havne, andingsbaner m.m. Landskab: Etabering af vandkraftværk med tihørende transmissionsedninger, infrastruktur mv. vi sammen med evt. anæg m.m. ved råstofaktiviteter medføre at området skifter karakter fra stort set uberørt natur ti områder med betydeig teknisk karakter. Bortset fra transmissionsedningerne/masterne må det formodes, at mange af de tekniske eementer forsvinder i storskaa andskabet når bot man kommer på få kiometers afstand. Der vi desuden være væsentige påvirkninger fra deponering af sprængsten samt ved ændringer i tiførseen af sit ti hhv. Søndre Strømfjord og Evighedsfjorden, hvor der kan ske betydende ændringer af afejrings-/erosionsforhodene i de berørte detaer. Overfadevand, søer, eve og fjorde: Ved en sydig pacering ved Evighedsfjorden vi der være store mængder vand og sit der fyttes fra udedning i Søndre Strømfjord ti udedning i Evighedsfjorden. Dette vi på sigt medføre nedbrydning af detaet ved Søndre Strømfjord og opbygning et nyt/større deta ved Evighedsfjorden. Sarfarto Kuua vi bive karvandet på det stykke, hvor der ikke ængere tiedes sithodigt vand fra Tasersia. Dette dog under forudsætning af, at der ikke er andre væsentige tiedninger af sithodigt vand fra andre vandøb. Den samede påvirkning fra udedning af spidevand, ændring i udedningen af sit samt perkoat fra affadsdeponier, udvaskning af metaer fra deponeret kippemateriae/gråbjerg og uhed/spid med mijøfarige stoffer, må forventes at være stor for det fjordsystem hvor det udedes ti. Graden af påvirkning vi b.a. afhænge af, hvike marine-mijøer der er ti stede i fjordene og robustheden her af. Kutur og arkæoogi: Anæggese af et vandkraftværk samt eventue drift ved råstofaktiviteter vi have meget væsentige påvirkninger på kuturspor i området. Kuturspor der er paceret steder, hvor der sker anæggese af bygninger, infrastruktur samt råstofudvinding vi bive ødeagt.

9 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 8 Der vi desuden være øget sitage på kuturspor som føge af øget færdse fra anægsaktiviteter, råstofudvinding samt øget turisme og jagt. Turisme, friuftsiv og jagt: Gennemføresen af projektet vi på mange fronter have positiv effekt på muighederne for adgang for turister og jægere. Etabering af adgangsveje fra Søndre Strømfjord op ti Tasersia søen vi medføre en etter adgang ti store områder ind mod isen. Dette vi have positiv effekt på jagten, da dyr ettere kan bringes via båd og bi/scooter ud ti fjorden. Området vi også bive ettere tigængeigt for turisme, herunder vandre- jagt- og fisketurister. For et vist segment af turisterne som måske netop søger ti Grønand for at opeve de store uspoerede naturområder, vi de mange tekniske anæg, trafik mv. forventeigt gøre området mindre attraktiv som turistmå. 1.4 Forskee meem nord- og sydøsning Mange af påvirkningerne ved de to nordige (07.e-1 og 07.e-4) og det sydige paceringsforsag(07.e-4) er ikke ti at skene fra hinanden, hviket b.a. skydes at størstedeen af at færdse under ae omstændigheder ska foregå med udgangspunkt i et havneanæg, der anægges ved mundingen af Sarfarto Kuua ved Søndre Strømfjord. Gennemførse af de beskrevne undersøgeser vi desuden fremskaffe viden, der kan føre ti identifikation af yderigere væsentige forskee meem de tre paceringsforsag. Der er dog en række forhod, hvor de to nordige paceringer og den sydige pacering under visse forudsætninger vi adskie sig fra hinanden. Ved vag af den sydige øsning vi der være føgende positive effekter: 1) Der ska ikke nødvendigvis etaberes højspændingsmaster nord for Sukkertoppen Iskappe. Dette betyder at området nord for iskappen skånes for et tungt andskabsmæssigt eement, og vi såedes ikke få samme andskabs-æstetiske påvirkninger som ved vag af en nordig pacering. Samtidigt med at de andskabsmæssigt skåner området nord for Sukkertoppen Iskappe, vi ae andre mindre betydende konfikter omkring påvirkninger på rensdyr og moskusokser, muige koisionsrisiko i forhod ti især Grønandsk Bisgås mv. samtidigt være undgået. 2) Forudsat af den tibageværende vandmængde i Sarfarto fortsat er tistrækkeigt ti at fiskene kan vandre meem even og Søndre Strømfjord vi fjernese af betydeige mængder sit fra nedre de af Safarto, medføre positive effekter for bestanden af fjedørred da større vandøbsstrækninger biver karvandede. Dette kan potentiet også have en positiv effekt på yngende strømænder i området. Ved vag af den sydige øsning vi der være føgende negative effekter: 1) Vandkraftværk ved Evighedsfjorden kan evt. hindre moskusoksernes vandringer mod syd. 2) På grund af den mangende tiførse af vand fra Tasersia ti Sarfarto Kuua vi der være risiko for udtørring af våde pantesamfund med specie fora.

10 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 9 3) Øget skibstrafik (bandt andet krydstogtsskibe) i Evighedsfjorden kan forstyrre fugekoonierne i fjorden, og disse fugebestande vi hermed også potentiet være mere udsatte for oieforurening. 4) Et oieudsip som føge af øget aktivitet i Evighedsfjorden kan også have negativ effekt på områdets gydepadser for odde. 5) Såfremt der eksisterer unikke marine mijøer ved Evighedsfjorden, vi de kunne påvirkes af den øget mængde sit der tiføres fjorden. Ved vag af en af de nordige øsninger vi der være føgende positive effekter: 1) Der vi ikke ske ændring i tiførseen af vand og sit ti fjordene, hviket har betydning for opbygning/nedbrydning af deta ved Søndre Strømfjord samt påvirkninger på de marine mijøer der er ti stede. Ved vag af en af de nordige øsninger vi der være føgende negative effekter: 1) Området vi bive påvirket af et tungt andskabsteknisk eement og deraf føgende andskabs-æstetiske påvirkninger. Der ska gøres opmærksom på, at der i forbindese med de i afsnit 3.1 beskrevne forsag ti undersøgeser, vi kunne komme viden der vi give anedning ti ændringer af ovenstående vurderinger.

11 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 10 2 BESKRIVELSE AF PLANEN/PROJEKTET Grønands Landsstyre har indgået aftae med det amerikanske auminiumsseskab Acoa Inc. Aftaen medfører et samarbejde om et studium af muighederne for i Grønand at anægge et auminiumssmeteværk med en produktionskapacitet på tons pr. år. Figur 1: Oversigtskort over hee SMV projektområdet.

12 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 11 Aftaen omfatter også studier af et system af vandkraftværker og projektreateret infrastrukturudviking, inkusiv havne og transmissionsedninger. Studierne ska gennem mijøstudier, ingeniørmæssige vurderinger og andre projektmæssige aspekter danne grundag for nærmere vag af okaiteter og udformning af de konkrete projekteementer. Såfremt projektet kan gennemføres, forventes det at anægsarbejdet i forbindese med vandkraften kan påbegyndes i 2010, mens smeteværket først påbegyndes i Auminiumssmeteren vi da formentig kunne opstarte driften utimo Som et ed i ovenstående mijøstudier af etaberingen af et auminiumssmeteværk på den centrae Grønandske vestkyst gennemfører Hjemmestyrets Direktorat for Natur og Mijø (DMN) en strategisk mijøvurdering (SMV) af de muige paceringsmuigheder for smeter samt for tihørende vandkraftværker, transmissionsedninger mv. Arbejdet gennemføres i en arbejdsgruppen under Hjemmestyret. Arbejdsgruppen er sammensat af fire undergrupper, som arbejder med føgende fire hovedtemaer - Mijø og natur, Kutur, Sundhed og Regiona udviking. Den strategiske mijøvurdering for disse fire temaer gennemføres i et område, som dækker hee området vest for iskappen, på strækningen meem Nuuk og Sisimiut (se figur1, s.10 / biag 4) DMN har i september 2007 bedt Grontmij Car Bro a/s om at gennemføre en kumuativ vurdering af projektpanerne vedr. vandkraftanæg ved søen Tasersia og tihørende områder meem Evighedsfjorden, Søndre Strømfjord og Sarfarto Kuua (se figur 2, s.12 / biag 5). Baggrunden for at der har været ønsket en nærmere anayse af de kumuerede virkninger i det pågædende område har primært været nærmere at få udredt effekterne af vandkraftpanerne sammen med de mange andre eksisterende og panagte aktiviteter i område. Der er fremagt føgende forsag ti paceringer af seve vandkraftværket og tiøbstunneer fra Tasersia søen (se figur 2, s.12 / biag 5): 1. Pacering i Sarfarto Qoorua ved sammenøbet af Sarfarto Kuua og Arnangarnup Kuua. Benævnt 07.e-1 i Nukissiorfiits redegørese om vandkraftpotentiaer i Grønand. 2. Pacering i Arnangarnup Qoorua / Paradisda. Benævnt 07.e-2 i Nukissiorfiits redegørese om vandkraftpotentiaer i Grønand. 3. Pacering ved Ujaraanna/Evighedsfjorden. Benævnt 07.e-3 i Nukissiorfiits redegørese om vandkraftpotentiaer i Grønand. 4. Pacering ved Sarfarto Qoorua ængere mod vest/nedenstrøms i forhod ti 07.e-1. Benævnt 07.e-4 i Nukissiorfiits redegørese om vandkraftpotentiaer i Grønand.

13 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 12 Figur 2: Oversigtskort over projektområdet for kumuativ undersøgese med angivese af de fire forsag ti paceringer af vandkraftværk. Direktoratet for Mijø og Natur har indedningsvis fravagt øsning 07.e-2 på grund af paceringen midt i den fredede Arnangarnup Qoorua/Paradisda. I nærværende projekt er der derfor set på to nordige paceringer ved Sarfarto Qoorua (07.e-1 og 07.e- 4) samt den sydige pacering ved Ujaraanna/Evighedsfjorden (07.e-3). Det er af Hjemmestyret opyst, at der ska etaberes et haveanæg ved Søndre Strømfjord ved mundingen af Sarfarto Kuua uanset om der væges en af de nordige paceringer af vandkraftværket eer den sydige pacering.

14 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 13 3 METODE OG DATAGRUNDLAG Ideet vi en SMV af påvirkningerne af de aternative paceringer af et vandkraftværk i området være en sammenstiing af data og vurderinger fra sutrapporterne fra de fire SMV-undergrupper; Mijø og Natur, Kutur, Sundhed samt Regiona udviking. På grund af tidspres har nærværende kumuative undersøgese dog måttet gennemføres paraet med arbejdet i de fire SMV-undergrupper, som den kumuative undersøgese skue bruge data og vurderinger fra. Dette har medført, at udarbejdese af det kumuerede studie er gennemført uden de nyeste data samt endeige konkusioner og vurderinger fra de fire arbejdsgrupper. Vurderingerne i den foreiggende kumuerede anayse er foretaget ved sammenstiing af eksisterende viden fra området, som er indhentet ved gennemgang af tigængeig itteratur, rapporter og GIS-data. På baggrund af ovennævnte paraee forøb, er der desuden gennemført en møderække med repræsentanter fra Direktoratet for Mijø og Natur, Råstofdirektoratet, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Erhvervsdirektoratet, Grønands Turist- og Erhvervsråd, Grønands Naturinstitut, Asia a/s, Nukissiorfiit, Greenand Deveopment, Danmarks Mijøundersøgeser (DMU) og Nationamuseet. I forbindese med vurderingerne omkring naturinteresserne er der ydermere sket en koordinering med især DMU, som er Hjemmestyrets konsuent på naturområdet. Koordineringen er sket med henbik på at sikre, at dette dokuments vurderinger stemmer overens med DMU s fagige vurderinger af de givne påvirkninger på det tidspunkt nærværende rapport er forfattet. Aktiviteters potentiee påvirkninger på kuturspor har igeedes været sendt ti kommentering ved Grønands Nationamuseum. På baggrund af foreiggende data er de muige (eksisterende og fremtidige) påvirkninger fra vandkraftværk, råstofaktiviteter, jagt og turisme vurderet. Det er vurderet hviken effekt disse aktiviteter og deres kumuerede virkning vi have på områdets natur, uft, kutur og arkæoogi, sundhed og befokning samt regiona udviking og erhverv. Ae reevante parametre og de muige påvirkninger af vandkraftværk, råstofaktiviteter, jagt og turisme er opstiet i biag 1, hvor effekterne på de enkete parametre er vurderet som værende: Ingen (0), av (1), moderat (2) eer betydende (3). For ae parametre der vurderes ti at bive udsat for en moderat ti betydende påvirkning, er denne påvirkning og de muige afhjæpende foranstatninger beskrevet i teksten. Der er desuden vurderet om påvirkningerne er reevante for hhv. de to nordige og den sydige pacering af vandkraftværket, og hvorvidt påvirkningen er at betragte som værende positiv eer negativ i forhod ti den parameter der vurderes på. Der er angivet hvorfra påvirkningen stammer fra (vandkraft, råstofaktiviteter, jagt, turisme) og om det primært er i anægs- eer driftfasen påvirkningen er ti stede, hviket primært er reevant i forhod ti vandkraft og råstofaktiviteter. Endeigt er der angivet påvirkningernes varighed, reversibiitet samt om påvirkningen er direkte eer indirekte. For visse af påvirkningerne kan det diskuteres, hvorvidt de er reversibe eer ej, hviket vi afhænge af tidshorisonten man vurderer ud fra.

15 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 14 Fra fere sider er det bevet antydet at rensdyr- og moskusoksebestanden i området potentiet kan koapse, hvis deres anta har nået bærekapaciteten for området. Hvis dette skue ske, vi situationen være en anden end den i dette dokument beskrevet. Der gøres derfor opmærksom på at ae vurderinger er baseret på nuværende forhod, og den tigængeige viden herom. 3.1 Forsag ti undersøgeser og monitering Der er i forbindese med nærværende projekt bevet identificeret en række områder, hvor der muigvis manger viden. Det kan ikke udeukkes, at mangende viden aerede findes het eer devis, men det har ikke været muigt at same at eksisterende information hos reevante parter inden for projektperioden. På baggrund af identificeret mangende viden, er der beskrevet en række forsag ti undersøgeser inden for en række arter/temaer se biag 2. Noge af de beskrevne forsag ti undersøgeser indgår normat som eementer i byggetekniske undersøgeser o. Undersøgeserne er prioriteret og der er givet et prisoversag for hver. Prioriteringen og prisoversagene ska dog ska tages med forbehod, idet ny viden, muighederne for at koordinere forskeige undersøgeser m.m. kan ændre på dette. Fere af undersøgeserne indehoder store poster ti ogistik samt sporingsudstyr o., hvorfor b.a. priser for fyvning samt koordinering af undersøgeserne mht. ogistik kan ændre priserne væsentigt i forhod ti de angivne oversagspriser. Der er igeedes beskrevet en række forsag ti monitering for anægs- og driftsfasen af et vandkraftværk, men ikke for andre aktiviteter, herunder råstofaktiviteter. Der vi dog være en vist sammenfad i forsag ti moniteringer af forskeige aktiviteter. I biag 3 ses en oversigt over forsag ti moniteringer og frekvensen af dem. Det ska bemærkes, at forsagene ti monitering ska ses i sammenhæng med og koordineres med eksisterende overvågningsprogrammer/dataindsaminger, hviket ikke har været muigt at gøre inden for dette projekts rammer. Koordinering med andre overvågningsprogrammer samt viden indhentet i forbindese med div. undersøgeser kan ændre på de beskrevne forsag ti moniteringer. Frekvensen af de enkete moniteringer afhænger af resutaterne af de tihørende forundersøgeser. I visse tifæde vi monitering ikke være reevant, hvis området viser sig ikke at være vigtig for en art eer et tema. Moniteringsprogrammerne ska derfor panægges ud fra den indsamede viden under forundersøgeserne. Som udgangspunkt ska ae reevante arter/temaer moniteres før og under anæggese af vandkraftværket, og derefter hvert år i de første tre år. Herefter ska behovet for videre monitering evaueres. 4 PLANGRUNDLAG På figur 3, s.15 / biag 6 er det undersøgte område i forbindese med den kumuative vurdering vist med angivese af nuværende paninteresser og regueringer, herunder beskyttesesområde Paradisdaen, vigtige fugebeskyttesesområder, koncessionsområder for råstofaktiviteter (diamanter), jagtfredet område samt potentie vandindvinding for drikkevand.

16 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 15 Figur 3. Oversigtskort med angivese af paninteresser i det undersøgte område, herunder beskyttesesområde Paradisdaen, fugebeskyttesesområder m.m.. Der er desuden føgende nationae ovgivning der er reevant i forhod ti at reguere forhod og aktiviteter der er eer måtte komme i det undersøgte område: Landstingsforordning nr. 6 af 19. december 1986 om areaanvendese og panægning Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttese af mijøet med senere ændringer Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttese af havmijøet med senere ændringer Hjemmestyret bekendtgørese nr. 9 af 15. apri 1993 om beskyttese af ferskvandsressourcer og indvinding af ferskvand ti drikkevand Hjemmestyret bekendtgørese nr. 27 af 17. september 1993 om kosetter og bortskaffese af atrin og sanitært spidevand Hjemmestyret bekendtgørese nr. 29 af 17. september 1993 om bortskaffese af affad Hjemmestyret bekendtgørese nr. 29 af 17. september 1993 om oie- og kemikaieaffad

17 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 16 Hjemmestyret bekendtgørese nr. 11 af 20. august 2004 om mijøgodkendese af særigt forurenende virksomheder m.v. Landstingsov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttese Hjemmestyrets bekendtgørese nr. 31 af 20. oktober 1989 om fredning af Arnangarnup Qoorua, Maniitso Kommune, Vestgrønand Hjemmestyrets bekendtgørese nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttese af fuge Landstingsov nr. 5 af 16. oktober 1980 om fredning af jordfaste fortidsminder og bygninger Råstofovgivning og reger for efterforskning m.m. Der er desuden en række internationae konventioner o. der kan være reevante i forhod ti reguering af forhod og aktiviteter der er eer måtte komme i det undersøgte område, herunder: Espookonventionen og tihørende protoko om strategisk mijøvurdering Kimakonventionen og tihørende Kyoto-protoko LRTAP-konventionen Basekonventionen Biodiversitetskonventionen Ramsarkonventionen European Convention on the protection of the archaeoogica heritage (revised) Der kan desuden være paner og strategier i regi af f.eks. Arktisk Råd, PAME, CAFF, Nordisk Råd m.f. der kan være reevante i forhod ti forvatning, reguering og monitering.

18 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 17 5 NATUR 5.1 Fauna Pattedyr I området hvor vandkraftværket ønskes paceret findes føgende fem pattedyrarter: Arktisk snehare Lepus arcticus, poarræv Aopex agopus, rensdyr Rangifer tarandus, moskusokse Ovibus moschatus og spættet sæ Phoca vituina. Rensdyr og moskusokse er vigtige jagtdyr for både okae og turister, mens den spættede sæ er truet i Grønand. Disse tre pattedyrarter kræver derfor særig opmærksomhed, og behandes i det føgende. I figur 4 / biag 7 ses det undersøgte område med angivese af kendte, historiske rastepadser for spættet sæ samt observationer af rensdyr. Figur 4. Oversigtskort med angivese af kendte rastepadser i historisk tid for spættet sæ samt observationer af rensdyr.

19 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 18 Rensdyr Forekomster Rensdyrene i området tihører bestanden meem Sukkertoppen Iskappe og Nordre Isorto, som er vurderet ti dyr i vinteren I maj-juni sames de drægtige hunner (simerne) i særige kævingsområder, og i denne periode er de særigt føsomme overfor forstyrreser. kævings-områderne er typisk tidigt snefri områder, hvor vegetationen er tidigt fremme. Rensdyrene er seektive i deres føde-vag, og bevæger sig derfor meget rundt i deres søgen efter føde. Visse steder foretager rensdyrene i den forbindese deciderede vandringer. Rensdyret er et vigtigt jagtobjekt og har derfor stor kuture bevågenhed. I figur 3, s.15 / biag 6, ses det undersøgte område med angivese af jagtfrie områder, mens figur 4, s.17 / biag 7 viser DMU s observationer af rensdyr i området. Påvirkninger og kumuerede effekter Rensdyrene er, som nævnt, særigt føsomme overfor forstyrreser i kævingsområderne, der typisk benyttes fra 20. maj ti 20. juni, og hunner med kave, der udsættes for vedvarende forstyrreser kan forade et område. Både vandkraft- og råstofaktiviteter vi kunne have forstyrrende effekter på rensdyrene i form af anæg af bygninger og infrastruktur, øget ufttrafik, samt øget jagt og friuftsiv i området. Anæg af bygninger og infrastruktur vi kunne påvirke rensdyrenes fordeing i området, men efter etaberingen er afsuttet vi dyrene formodentig vende tibage, hvis der ikke er stor menneskeig aktivitet i området. Derimod vi avtgående fy og heikoptere, samt øget jagt og friuftsiv i området forventes at kunne have ængerevarende forstyrrende effekter på rensdyrene. Anæggese af transmissionsinier og etabering af havn og veje i området kan potentiet påvirke rensdyrenes vandringsruter. Undersøgesesområdet igger i den sydige de af den okae rensdyrbestands udbredesesområde meem Sukkertoppen Iskappe og Nordre Isorto. De nævnte forstyrreser som føge af en stigende menneskeig aktivitet i området kommer derfor formodentig kun ti at påvirke en mindre de af den samede okae bestand. Afhjæpende foranstatninger Identificer eventuee kævingsområder og undgå forstyrreser i disse fra 20. maj ti 20. juni. A anægsarbejde i nærheden af kævingsområder bør derfor foretages udenfor denne periode. Ved hyppige panagte fyvninger over kævingsområder eer vigtige fourageringsområder bør der fastægges fykorridorer uden om disse områder og fyvehøjden regueres. Anæggesen af en vej ind i hidti uforstyrrede områder vi åbne op for mere friuftsiv og jagt i området, hviket kombineret med en øget befokning, især i anægsfasen af vandkraftværket, kan føre ti nødvendigheden af reguering af færdse i vigtige rensdyrområder. Jagten bør igeedes regueres med forbud mod jagt nær vandkraftværket og angs veje i området, samt eventuet med kvoter i de næriggende områder.

20 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 19 Mangende viden og forsag ti undersøgeser Fordeingen af eventuee kævingsområder er ukendt i området, og der ska derfor aves en kortægning af disse. Der foreigger ingen systematiske undersøgeser af rensdyrenes reaktioner på transmissionsiner eer anden infrastruktur i området, hviket bør foretages hvis rensdyrenes kerneområder berøres heraf. Derudover bør det undersøges om rensdyrene foretager ængere systematiske vandringer som der ska tages højde for under anæg af transmissionsinier, havne og veje i området. Monitering Overvåg rensdyrenes bestandstørrese og dens udnyttese af området i forbindese med anægs- og driftsfasen af vandkraftværket. Moskusokse Forekomster Moskusoksen er indført ti området i , hvor 27 moskusokser fra Nordøstgrønand bev overfyttet ti området omkring Kangerussua. I 2004 bev bestanden i Angujaartorfiup Nunaa vurderet ti 4236 moskusokser. I moskusoksens oprindeige områder i Nordøst- og Østgrønand søger hunnerne ti særige kævingsområder, hvor kavene fødes i maj-juni. I området hvor vandkraftværket panægges tyder det ikke på at moskusokserne benytter speciee kævingsområder. Her ser det ud ti at hunnerne bot føder deres unger i de områder fokkene ophoder sig i kævingstiden (15. apri ti 31. maj). Påvirkninger og kumuerede effekter Moskusokserne er særigt føsomme overfor forstyrreser i kævingstiden, og både vandkraft- og råstofaktiviteter vi kunne skabe forstyrreser i form af anæg af bygninger og infrastruktur, øget ufttrafik samt medføgende øget jagt og friuftsiv i området. I figur 6, s.39 / biag 9 ses et oversigtskort, hvor jagtområder for moskusokser er markeret. Bygninger og infrastruktur vi primært påvirke moskusokserne i seve anægsfasen, da moskusokser kan tivænne sig sådanne anæg, hvis de ikke jages nær anægget. Lavtgående fy og heikoptere samt jagt og friuftsiv kan derimod forventes at have ængerevarende forstyrrende effekter på moskusokserne i området. Anæggese af transmissionsinier og etabering af havn og veje kan muigvis hindre moskusoksernes bevægeser i området. En sådan påvirkning forventes dog ikke at være særigt stor ved et nordigt vandkraftværk, mens et sydigt kraftværk potentiet kan hindre moskusoksernes spredning sydover. Ujaraanna, ned mod Evighedsfjorden, kan fungere som spredningskorridor for moskusokserne sydpå. Paceringen af vandkraftværket ved Evighedsfjorden kan derfor ikke udeukkes at få en negativ effekt på moskusoksernes vandringsruter. Det er bevet fremført at øget forstyrrese af moskusokserne, især i Paradisdaen, vi have en positiv effekt på områdets fortidsminder, da moskusokserne herved jages væk fra disse. Moskusoksernes færdse og græsning kan være hård ved fortidsminderne i området, men det vi kræve vedvarende forstyrreser for at hode dyrene væk fra fortidsminderne. Sådanne vedvarende forstyrreser vi ti gengæd have store negative effekter på områdets øvrige dyre- og panteiv, og vi derfor ikke være ønskeigt.

21 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 20 I betragtning af områdets store bestand af moskusokser antages det ikke at påvirkningerne fra vandkraft, råstofaktiviteter, jagt og turisme vi have store og ængerevarende negative effekter på den samede moskusbestand i regionen. Afhjæpende foranstatninger Undgå hyppige ave fyvninger over vigtige ophods- og fourageringsområder for moskusokser. Anæggesen af en vej ind i hidti uforstyrrede områder vi åbne op for mere friuftsiv og jagt i området, hviket kombineret med en øget befokning, især i anægsfasen af vandkraftværket, kan føre ti nødvendigheden af reguering af færdse i vigtige moskusområder. Moskusoksen er indført ti området og har en positiv bestandsudviking, hvordan og hvorvidt moskusjagten i området bør forvates er derfor et åbent spørgsmå. Ved anæg af et sydigt vandkraftværk bør der sikres en spredningskorridor for moskusokser angs Ujaraanna, så deres vandringer sydpå ikke hindres. Med mindre man ønsker at begrænse moskusoksens videre spredning sydover. Mangende viden og forsag ti undersøgeser Undersøg om moskusokserne benytter Ujaraanna som spredningskorridor mod syd. Monitering Overvåg moskusoksernes bestandsstørrese og dens udnyttese af området i forbindese med anægs- og driftsfasen af vandkraftværket. Spættet sæ Forekomster Den spættede sæ er fåtaig i de grønandske farvande, og har adrig været så tarig som de øvrige grønandske sæarter. Den aktuee bestandstørrese er ukendt, men antages at være i tibagegang fere steder. Den træffes angs kysten mod nord ti henhodsvis Upernavik og Scorebysund. Den ever i skærgården og fjordene og kan om sommeren gå op i evene efter fjedørreder. Om sommeren benytter de spættede sæer særige andgangsområder ti at føde og die ungerne (maj ti juni), samt fæde pesen (jui ti august). På disse andgangsområder er sæerne særigt føsomme overfor forstyrreser. Tidigere var der et andgangsområde for spættet sæ indenfor undersøgesesområdet ved udmundingen af Sarfarto Kuua, som formodentig bev foradt på grund af et for stort jagttryk og en øget forstyrrese af både. I dag findes der endnu andgangsområder for spættet sæ i detaet af Watson-foden nedenfor Kangerussua ufthavn. Der er såedes stadig en ie bestand af spættet sæ knyttet ti Søndre Strømfjord, og detaet ved Sarfarto Kuuas udmunding kan derfor tænkes atter at bive attraktivt for de spættede sæer i fremtiden, hvis de får tistrækkeig fred og ro i området. I figur 4, s.17 / biag 7, ses det undersøgte område med angivese af kendte, historiske rastepadser for spættet sæ.

22 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 21 Påvirkninger og kumuerede effekter De spættede sæer i Søndre Strømfjord vi kunne påvirkes af forstyrreser fra en øget skibstrafik på fjorden i forbindese med både vandkraftværk og råstofudvinding i området, samt spid af eer uhed med oie forårsaget af denne skibstrafik. Etabering af en havn i Sarfarto-detaet vi især i anægsfasen give mange forstyrreser, og dermed forhindre de spættede sæer i at vende tibage for atter at benytte dette område som andgangssted. Derudover vi en øget trafik på fjordene formodentig også medføre et større jagttryk i området. Hvis både et nordigt og sydigt vandkraftværk vi anvende en havn paceret i Sarfarto-detaet, forventes der ikke at være forske på de to forsags påvirkninger af bestanden af spættet sæ i området. Det vurderes at den største påvirkning af spættet sæ vi være et øget jagttryk som føge af fere fok og mere trafik på Søndre Strømfjord. Ved pacering af vandkraftværket ved Evighedsfjorden vi tiførsen af sit fra Tasersia ti Søndre Strømfjord ophøre, og detaet i udmundingen af Sarfarto vi på ængere sigt bive ændret. Dette vi kunne påvirke detaets anvendese som rastepads for spættet sæ. Afhjæpende foranstatninger Områdefredning af andgangspadserne så sæerne her beskyttes mod fangst og forstyrreser. På nuværende tidspunkt benyttes Sarfarto-detaet ikke som andgangspads af spættet sæ, men det kan bive attraktivt for sæerne igen, hvis jagt og forstyrrese mindskes i området. I betragtning af at spættet sæ er en truet art i Grønand bør man derfor forsøge at reducere mængden af forstyrrese og jagt i detaet. Dette kan gøres ved at foretage anægsarbejdet af en havn i Sarfarto-detaet i september-apri, hvor sæerne ikke går på and. Derudover kan der aves en jagtfri zone i en passende radius omkring havneanægget, såedes at sæerne kan tivænnes havneanægget. Mangende viden og forsag ti undersøgeser Det vides ikke præcist hvor stor bestanden af spættet sæ er i Søndre Strømfjord, eer hvor mange unger der fødes årigt i området. For at vurdere om der er tae om en evedygtig oka bestand bør dette undersøges. Monitering Føg sæernes anta og udbredese før, under og efter etaberingen af vandkraftværket.

23 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side Fuge Indenfor projektområdet findes 28 yngende fugearter: Isom Gavia immer, rødstrubet om Gavia steata, skarv Phaacrocorax carbo, bisgås Anser abifrons, Canadagås Branta canadensis, gråand Anas patyrhynchos, havit Cangua hyemais, strømand Histrionicus histrionicus, toppet skaesuger Mergus serrator, vandrefak Faco peregrinus, jagtfak Faco rusticous, havørn Haiaetus abicia, fjedrype Lagopus mutus, stor præstekrave Charadrius hiaticua, sortgrå rye Caidris maritima, odinshane Phaaropus obatus, svartbag Larus marinus, hvidvinget måge Larus gaucoides, gråmåge Larus hyperboreus, ride Rissa tridactya, ak Aca torda, poaromvie Uria omvia (i udkanten af området), tejst Cephus grye, ravn Corvus corax, stenpikker Oenanthe oenanthe, gråsisken Cardueis fammea, snespurv Pectophenax nivais, apandsværing Cacarius apponicus. Af disse vurderes kun gæs, strømand, rovfuge, måger og akefuge at kunne bive påvirket af vandkraftværket, og disse behandes i det føgende. Figur 5. Oversigtskort med angivese af strømand, ommer, havfugekoonier, grønandsk bisgås, canadagås samt sjædne panter.

24 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 23 I figur 3, s.15 / biag 6, ses det undersøgte område med angivese af vigtige fugebeskyttesesområder, og i figur 5, s.22 / biag 8 angives ynge- og rasteområder for strømand, grønandsk bisgås og canadagås samt observationer af ommer, havefugekoonier og sjædne panter. Isom er i rødistesammenhæng angivet som næsten truet, hvorfor denne art også er medtaget i biag 1. Isommen er knyttet ti søer med kart vand, hvor den hovedsageigt ever af fjedørreder. Den vurderes dog ikke at bive påvirket i større grad af de øgede menneskeige aktiviteter i forbindese med vandkraftværket, og er derfor ikke omtat i det føgende. Grønandsk bisgås Forekomster Bisgåsen der findes i Grønand er underarten grønandsk bisgås Anser abifrons faviostris, som kun ynger i Grønand. Dens yngeudbredese er begrænset ti Vestgrønand, hvor den ynger fra området omkring Nuup Kangerua/Godthåbsfjorden ti Upernavik distriktet. Grønand har et særigt ansvar for denne underart eftersom den udeukkende ynger i Grønand, og derfor er det vigtigt at vandkraftværket påvirker bestanden af grønandske bisgæs mindst muigt. Gæssene er mest føsomme overfor forstyrreser på deres forårsrastepadser og fædepadser. Forårsrastepadserne er tidigt snefrie områder, hvor gæssene fouragerer efter ankomsten fra overvintringsområderne for at opagre energi ti æg og rugeperiode. Forstyrres de på disse rastepadser, som anvendes ca maj, kan det potentiet påvirke deres yngesucces, hvis de herved forhindres i at opbygge deres energi-reserver. Efter yngesæsonen fæder gæssene deres svingfjer, og kan i denne periode (jui) såedes ikke fyve. Fædningen er meget energi-krævende og fædeområderne ska derfor tigodese gæssenes behov for føde i 3-4 uger, samt have søer eer eve, hvor gæssene kan søge tifugt i tifæde af forstyrreser. Den grønandske bisgås vurderes ikke at være speciet sårbar overfor forstyrreser i yngetiden i forbindese med anæg og drift af vandkraftværket. Det skydes at gæssene ynger enketvis i andskabet, ofte med fere km meem rederne, hviket gør, at kun en mindre de af bestanden formodentig vi bive berørt af forstyrreser i yngetiden. Noge af de vigtigste forårsrastepadser for den grønandske bisgås igger indenfor undersøgesesområdet, men det vides ikke om området benyttes som fædeområder af gæssene - se figur 5, s.22 / biag 8. Påvirkninger og kumuerede effekter På baggrund af de foreiggende data ser bisgæssene ud ti at være mest føsomme overfor forstyrreser på deres forårsrastepadser. I forbindese med anæg og drift af vandkraftværket vi gæssene kunne forstyrres på disse rastepadser som føge af anæg af infrastruktur, øget heikoptertrafik og øget friuftsiv fra nytifyttere/arbejdere. Den øgede menneskeige aktivitet i området som føge af vandkraftværket ska ses i sammenhæng med råstofefterforskning og -udvinding i området, da det er den kumuerede effekt af disse aktiviteter der vi påvirke gæssene på deres rastepadser.

25 Indedende kumuativ undersøgese af området vest for Tasersia Side 24 Det antages at et nordigt og sydigt vandkraftværk vi have samme forstyrrende effekt på de grønandske bisgæs under deres ophod på forårsrastepadserne, da de to paceringer vi anvende samme havn og adgangsvej. At efter hvor transmissionsedningerne fra de foresåede vandkraftværker kommer ti at gå igennem andskabet, kan de medføre en vis koissionsrisiko for gæssene. Afhjæpende foranstatninger Bisgæs reagerer på forstyrrese af mennesker ti fods ved at fygte, når personerne er ca. 500 m fra gæssene, og reagerer på avt fyvende heikoptere indenfor en afstand af 2-9 km. I fædningsperioderne hvor fugene er ekstra sky, kan disse afstande være endnu større. Det er såedes vigtigt at hode passende afstand ti forårsrastepadserne ved fyvninger og øvrig færdse i området. For at mindske forstyrreserne fra heikopterfyvninger kan der anvendes faste fyvekorridorer, såedes at denne trafik foregår i faste rammer med så stor afstand ti rasteområderne som muigt. Anægsarbejde i forbindese med a infrastruktur ti vandkraftværket bør foretages fra først i juni ti sidst i apri, da det så ikke vi overappe med gæssenes udnyttese af området om foråret. For at mindske forstyrresen af menneskeig færdse ti fods kan der igangsættes en opysningskampagne om gæssenes forårsrastepadser med opfordring om at give gæssene ro i disse områder. Hvis der også findes fæderastepadser for bisgæssene indenfor området bør anægsarbejdet og anden menneskeig aktivitet nær disse undgås i jui. Risikoen for at gæssene koiderer med transmissionsinierne vi formindskes ved at trække transmissionsinerne sydpå fra Tasersia, da gæssene primært ophoder sig nord for Tasersia. Mangende viden og forsag ti undersøgeser Det ska undersøges hvorvidt bisgæssene benytter området under deres fædning i jui. I så tifæde kan der supperes med adfærdsstudier som kan fastægge fugenes reaktionsafstand på forskeige aktivitetstyper. Resutaterne herfra kan danne baggrund for fastæggese af udstrækningen af evt. hensyn så som adgangsbegrænsning, fastæggese af uft-transport-korridorer mv. Eventuee efterfædningspadser benyttet i området, hvor gæssene tanker op ti efterårstrækket, bør også identificeres og tages hensyn ti i såve anægs- som driftsfaser. Monitering Overvåg gæssenes reaktioner på de menneskeige aktiviteter i området i forbindese med anægs- og driftsfasen af vandkraftværket. Canadagås Forekomster Canadagåsen er i de senere år ekspanderet som yngefug i Grønand, og er nu noge steder på vestkysten mere amindeig end bisgåsen. Canadagåsen anvender igesom bisgåsen særige forårsrastepadser og fædeområder under dens ophod i Grønand. Hvor Canadagæssene raster om foråret og hvor de fæder deres svingfjer efter yngetiden vides ikke med sikkerhed. Se figur 5, s.22 / biag 8 for kort med angivese af yngefund af Canadagås.