Dette notat skal bidrage til en afklaring af, hvad en genoptræningsplan skal indeholde set fra et ergoterapifagligt perspektiv.
|
|
- Rikke Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: Fax: cvr nr etf.dk Den 22. maj 2015 Side 1 Ref.: nbl nbl@eft.dk Direkte tlf: Ergoterapeutforeningens forslag til indhold i genoptræningsplaner i psykiatrien 1. januar 2015 trådte en revideret udgave af Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner i kraft. Med vejledningen får patienter fra psykiatriske afdelinger ret til en genoptræningsplan på lige fod med patienter fra somatiske afdelinger. I vejledningen står der, at Sundhedslovens bestemmelser om genoptræning efter udskrivning fra sygehus omfatter alle patienter uanset diagnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle sygehuskontakt. Dette gælder altså også patienter, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling. Dette notat skal bidrage til en afklaring af, hvad en genoptræningsplan skal indeholde set fra et ergoterapifagligt perspektiv. Hvad skal en genoptræningsplan indeholde? En genoptræningsplan skal ifølge bekendtgørelse om genoptræningsplaner blandt andet indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser, som genoptræningsindsatsen skal rette sig imod, samt oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræningsforløbet. Genoptræningsplanen skal yderligere angive, om patienten har behov for almen genoptræning basal eller avanceret (varetages af kommunen) genoptræning på specialiseret niveau (varetages på sygehus) rehabilitering på specialiseret niveau (varetages på specialiserede rehabiliteringstilbud) Ergoterapeutforeningen vurderer, at de fleste patienter med psykiatriske lidelser, der har et genoptræningsbehov efter udskrivning, vil skulle have genoptræning på avanceret eller specialiseret niveau. Der er behov for genoptræning på avanceret niveau, når der er omfattende funktionsevnenedsættelser ofte af betydning for flere livsområder og evt. komplikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller
2 genoptræningsindsatsen. Genoptræningsindsatsen skal varetages af sundhedspersoner med særlige kompetencer og erfaring inden for deres fagområde (grunduddannelse samt efteruddannelse på højt niveau), og forekomsten af patienter med samme problemstillinger er lille-moderat. De fleste kommuner vil have behov for at indgå i et tværkommunalt samarbejde for at kunne løse opgave. Mens der er behov for genoptræning på specialiseret niveau, når det drejer sig om komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for et eller flere livsområder og evt. alvorlige komplikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Genoptræningsindsatsen skal varetages af sundhedspersoner med specialiseret viden, erfaring og kompetencer på højt niveau, der kun arbejder med indsatser i forhold til den specifikke patientgruppe og modtager fast og hyppig supervision og indgår i løbende kompetenceudvikling. Forekomsten af patienter med samme problemstillinger er lille og samles på sygehusene. Psykiatrisk ergoterapi Mennesker med psykiske lidelser har ofte problemer med at udføre almindelige hverdagsaktiviteter. Problemerne knytter sig hyppigt til at kunne opretholde en rimelig struktur på hverdagen med et relevant og meningsfuldt indhold af aktiviteter, skabe og vedligeholde sociale relationer og bruge det omgivende samfundstilbud på en hensigtsmæssig måde. Det overordnede mål med den ergoterapeutiske indsats er sundhed, social inklusion og mestring af hverdagsliv med sundhed menes også mental sundhed dvs. stresshåndtering, følelse af handleevne og mestringsstrategier. Ergoterapeutens mål og middel for interventionen er aktivitet, og fokus er på rehabilitering og recovery. Ergoterapeuten arbejder med vurdering af aktivitetsproblemer, funktionsniveau og udvikling af aktivitetsudøvelse, handlekompetence og kompenserende strategier, der gør det muligt for patienten at fungere på et niveau, der er tilfredsstillende for patienten selv og andre. Ergoterapeuters sundhedsfaglige ekspertise omfatter kompetencer i forhold til de terapeutiske muligheder, der ligger i hverdagslivets aktiviteter, til at udvikle menneskers evner og færdigheder, med det formål at fremme den ønskede aktivitet og deltagelse i samfundslivet ved at: genoptræne nedsat funktionsevne via deltagelse i meningsfulde aktiviteter kompensere for tabt funktionsevne ved at tilrettelægge og graduere meningsfulde aktiviteter og tilpasse omgivelser fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge sygdom ved at identificere risikofaktorer og skabe mulighed for meningsfuld aktivitet i sundhedsfremmende miljøer En grundlæggende forudsætning for udøvelsen af ergoterapi er, at interventionen tager udgangspunkt i patientens egen forståelse af sin situation og aktive medvirken ved fastsættelse af målsætning samt igangsættelse og gennemførelse af forandringer. Interventionen skal understøtte de ressourcer, patienten har og skal bruge for at komme sig. Eksempler på genoptræningsindsatser ved psykiatriske lidelser Genoptræningsplaner bliver udarbejdet på baggrund af valide undersøgelser som, ACIS, ASP, AMPS, MOHOST, OPHI-II COPM, ESI, ADL-taxonomi, POES. Derudover er det god klinisk praksis at vurdere og inddrage forskellen mellem 2/6
3 selvoplevet funktionsevne og observeret funktionsevne, samt at vurdere om der er træningspotentiale eller/og støttebehov. I det følgende er genoptræningsbehov for udvalgte diagnosegrupper kort beskrevet. Formålet er at konkretisere behovet for genoptræning ved udskrivning samt give eksempler på indhold i genoptræningsindsatsen. Skizofreni Skizofreni er kendetegnet ved forstyrrelse i tænkning, perception og affektion. Patienter med skizofreni har meget forskellige funktionsniveauer. Patienterne har ofte kognitive forstyrrelser, for eksempel nedsat koncentration og opmærksomhed, nedsat evne til at planlægge og svært ved at indlære nye aktiviteter. Derudover ses ofte nedsat initiativ og perceptionsforstyrrelser. Denne patientgruppe har ofte aktivitetsproblematikker knyttet til arbejde, uddannelse, fritid og egenomsorg. Patienter med skizofreni føler sig socialt isolerede, da de kan have svært ved at indgå i relationer med andre mennesker, og har nedsatte psykosociale færdigheder. Skizofreni, selv i let grad, kan være invaliderende, og for at hindre nedadgående funktionsniveau skal patienterne tilbydes behandling, der fokuseret og målrettet sigter mod bedring af funktioner og færdigheder i et aktivitets- og deltagelsesperspektiv. Når man skal vurdere graden af skizofreni, kigges der på: Graden af co-morbiditet, graden af negative symptomer, graden af stabile og ustabile faser og graden af ønske om forandring og tilknytningsevne. Den ergoterapeutiske behandling har fokus på en kombination af træning og kompensatoriske tiltag i form af støtte fra omgivelserne. Støtten kan for eksempel være huskelister, der hjælper patienten med at strukturere aktiviteten. De psykosociale færdigheder kan trænes via social færdighedstræning individuelt eller i grupper. Derudover kan den ergoterapeutiske behandling bestå i anvendelsen af principper fra sanseintegrationsbehandling, hjemmevejledning, hverdagslivstræning, færdighedstræning, kognitiv træning og Lifestyle Redesign. Angst og social fobi Angstlidelser er karakteriseret ved en række forskellige symptomer, som i varierende grad forekommer hos den enkelte. Symptomerne er både fysiske og følelsesmæssige. De fysiske symptomer er hjertebanken, sved, rysten og åndenød. Det er forskelligt, hvordan patienter med angst oplever, at deres hverdag er påvirket. Det kan variere fra milde tilfælde, hvor angsten knytter sig til et bestemt område, der kun påvirker få aktiviteter, til de svære tilfælde, hvor angsten resulterer i social invalidering og isolation. Angst og social forbi kan gøre det svært for patienten at opretholde en meningsfuld hverdag. Det kan for eksempel være svært at fastholde et job pga. bekymringer. Det kan være svært at indgå i aktiviteter, hvor der er andre mennesker for eksempel at handle ind, tage en uddannelse eller gå til fritidsaktiviteter. 3/6
4 Den ergoterapeutisk genoptræningsindsats Patienter med angst vil typisk ikke være indlagt, men få ambulant behandling i DPC, OP, OPUS. Genoptræningsindsatsen retter sig imod at fjerne angsten og/eller den sociale fobi, og et skridt i den retning er, at patienten får kontrol over sine symptomer. Fokus er at genoptræne dysfunktioner og øge patientens handlekompetencer eksempelvis via målsætningssamtale, eksponering af dagligdagsaktiviteter, gruppeintervention, DoDoneGone app, evaluerende samtaler, psykoedukation, Lifestyle Redesign. Personlighedsforstyrrelser Personer med personlighedsforstyrrelse oplever ofte at have aktivitetsproblematikker i forbindelse med relationer til andre mennesker, og de har svært ved at styre deres følelsesliv og tanker. Deres aktivitetsudøvelse vil være skiftende og ustabil. Patienterne mangler motivation i forhold til at opsøge meningsfulde aktiviteter, og deres vilje til aktiviteter er ofte styret af mulighederne for anerkendelse i de sociale omgivelser. Disse patienter kommer ofte i konflikt eller bliver afhængige af deres relationer, og derved er deres aktivitetsproblematikker knyttet hertil. De har ofte lav opfattelse af egen handleevne og lav selvitillid samt svært at deltage i sociale sammenhænge. Patienterne har svært ved at fastholde og fortage aktivitetsvalg samt at strukturere og udføre aktiviteter. Helt konkret kan de for eksempel have svært ved at gennemføre uddannelse, svært ved at bibeholde arbejde, svært ved at strukturere hverdagen i forhold til familie, børn, egenomsorg, husholdning. Ved opstart af den ergoterapeutiske genoptræning udvælges undersøgelsesredskaber, der løbende medinddrager patienten i målsætning og planlægning. Derved kan patientens motivation for behandling fastholdes. I samarbejde med patienten udarbejdes genoptræningsplanen for at fastholde aktiviteter og styrke aktivitetsidentiteten igennem at styrke patientens evne til at vælge, planlægge og udføre aktiviteter. Den ergoterapeutiske behandling efter udskrivelse fra hospitalet retter sig mod at strukturere aktiviteter, så patienten kan opnå realistiske forventninger til egen handleevne. Behandlingen kan bestå af coaching og mestringsstrategier individuelt såvel som i grupper. Derudover kan behandlingen f.eks. bestå af færdighedstræning, udarbejdelse af ugeskemaer og Lifestyle Redesign. Det er centralt at støtte patienten i at opstille håndterbare mål i dagligdagen samt at hjælpe patienten med at identificere handlemuligheder og konsekvenser ved en given aktivitet. Depression og mani Depression er kendetegnet ved stor tristhed. Depression udvikles gradvist med et tiltagende symptombillede. Patienterne oplever typisk nedsat energi og interesse, svækket kognition og nedtrykthed. Derudover er der kropslige symptomer som søvnforstyrrelser, nedsat appetit eller vægtøgning samt nedsat seksuel lyst. Modsat er det, når patienter har mani, som betegner affektive episoder, der udvikles 4/6
5 hurtigt. Hvis patienten oplever flere affektive episoder, har personen bipolar affektiv sindslidelse. Her oplever patienterne ofte øget seksuel lyst, hyperaktivitet, uansvarlig adfærd, øget selskabelighed, uro, rastløshed og købetrang. Hverdagsaktiviteter er ofte overvældende for patienter med depression. Patienter med depression har ofte svært ved at opretholde personlig hygiejne, isolerer sig i hjemmet, får ikke lavet mad og ordnet hjemmet, kan ikke passe et arbejde og kan ikke overskue fritidsinteresser. Den ergoterapeutiske indsats er rettet mod træning af konkrete færdigheder. Det kan indebære strukturering af patientens hverdag samt motivere og støtte patienten til at udføre aktiviteter og indgå i sociale sammenhænge. Aktiviteterne planlægges så patienten får en umiddelbar oplevelse af succes, hvilket kan være med til at styrke selvværd og selvtillid. Hos den maniske patient er der fokus på at dæmpe symptomerne og støtte patienten i en hensigtsmæssig aktivitetsudøvelse. Derfor er det relevant at graduere aktiviteterne, så de er simple, overskuelige og nøje strukturerede. Derudover skal ergoterapeuten støtte patienten i at få et realistisk billede af egne handlekompetencer. Demens Demens er en erhvervet svækkelse af kognitive funktioner, især med svækkelse af hukommelsen. Den kognitive svækkelse skal være af sådan en grad, at det påvirker patientens dagligdag. Patienterne oplever derudover problemer med opmærksomhed, tænkning, sprog og retningsevne. Demens inddeles i tre grader; let demens er hvor patienten kan klare sig selv, moderat demens er hvor patienten har behov for støtte en del af døgnet og svær demens er hvor patienten skal være under opsyn hele døgnet. Patienter med demens kan også få adfærdsforstyrrelser, hvor de har symptomer som for eksempel angst, uro, depression, hallucinationer og aggressivitet. Tab af funktionsevne hos mennesker med demens resulterer i, at de får svært ved at udføre dagligdags aktiviteter. Derfor er det overordnede mål med den ergoterapeutiske intervention, at patienten bevarer meningsfulde aktiviteter. Det kan gøres ved hjælp af kompenserende tiltag og ændringer af krav i aktiviteter, så de tilpasses patientens aktuelle ressourcer. Demensramte mister ofte overblikket over aktiviteter og får derved ikke afsluttet det, de har påbegyndt. Det ses for eksempel i forbindelse med borddækning, hvor kun dele af bordet bliver dækket. Her kan ergoterapeuten være med til at udarbejde kompenserede tiltag, så patienten kan kontrollere aktivitetsprocessen. Det kan for eksempel være billedserier eller en skriftelig fremgangsmåde, som viser de forskellige trin i en aktivitet. Forud for den ergoterapeutiske intervention afdækkes den dementes aktivitetsproblemer via observationsundersøgelser og interview med patienten og pårørende. Derudover skal der i planlægningen af aktiviteter tages højde for patientens fysiske, emotionelle og kognitive tilstand. Til at reducere dementes adfærdsforstyrrelser bruges rekreative aktiviteter, som er tilpasset patientens interesser 5/6
6 og ressourcer. Den ergoterapeutiske intervention bør starte tidligt og varer hele sygdomsforløbet. Arbejdsgruppe Dette notat er lavet med input fra en arbejdsgruppe, som Ergoterapeutforeningen har nedsat. Arbejdsgruppen bestod af: Anne Marie Brandrup Torsting, fagleder for ergoterapi, Psykiatrisk Center Sct. Hans Helle Andrea Pedersen, ledende ergoterapeut, Klinik for ergo- og fysioterapi, Region Sjælland Helle Obbekær, ergoterapeut, DSI Nettet Helle Rasmussen, ledende terapeut, Psykiatrisk Center Hvidovre Henriette Kiirdal Niemann, ergoterapeut, Psykiatrisk Center Hvidovre Lars Svejstrup, leder, DSI Nettet Pia Gilvad Nielsen, ergoterapeut, Psykiatriske Center Nordsjælland 6/6
Ergoterapeutforeningens bud på indhold i genoptræningsplaner i psykiatrien
NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 17. september 2015 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereNotat om afgrænsning af målgruppe og snitflader ift. genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien i Region Syddanmark
Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. 24. februar 2017 Notat om afgrænsning af målgruppe og snitflader ift. genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien i Region Syddanmark Baggrund I forbindelse
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereGenoptræningsplaner for mennesker med psykiske sygdomme
Genoptræningsplaner for mennesker med psykiske sygdomme Anne Marie Torsting Fagleder for ergoterapi. PC Sct. Hans. Region Hovedstadens Psykiatri Siv Therese Bjørkedal Ergoterapeut, cand.scient. San. PC
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereKVALITETSSTANDARDER 2018
KVALITETSSTANDARDER 2018 1.15 Genoptræning Lovgrundlag for ydelse Bevillingskompetence Hvilket behov dækker 140 i Sundhedsloven og 86, stk. 1, 88, stk. 2 i Serviceloven. Ishøj Kommune, Ældre og rehabilitering
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereInformation om genoptræning efter sygehusindlæggelse
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræningsplaner
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Side 0 Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvad er en genoptræningsplan?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan få en
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereKvalitetsstandard. Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Sundhedslovens 140 Genoptræning 2019 1 Kommunal genoptræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Formålet er, at Tønder Kommune kan tilrettelægge og tilbyde borgerne sammenhængende og effektive
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereVideresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om almen genoptræning. Hvem kan få almen
Læs mereSvarfrister ved genoptræning efter hospitalsophold ( 140 i Sundhedsloven)
1 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har i henhold til bekendtgørelsen til 140 i Sundhedsloven pligt til at tilbyde genoptræning
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusophold Sundhedslovens 140. Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusophold Sundhedslovens 140 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140 Bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014 om genoptræningsplaner og om patienters
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Elsebeth Elsted Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 13.3 2017 Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område Sundhed
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 2017 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om almen genoptræning. Kvalitetsstandarden
Læs mereKVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140
KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereKvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.
Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereKildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune
Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes
Læs mereYdelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs mereLæringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den ergoterapeutiske arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Tværprofessionelt tværsektorielt samarbejde Samarbejde med borger/patienter
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro
Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på
Læs mereKvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86
Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.
Læs mereKvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier
Kvalitetsstandard Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereServiceområde: Sundhedsområdet
Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereTidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?
Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan? 23.11.17 Lars Aakerlund, psykiater www.ppclinic.dk Hvorfor skal jeg tvinges til at høre på en psykiater i over en time? Langvarigt
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereKvalitetsstandarder træning Center Sundhed, Kultur og Fritid
Kvalitetsstandarder træning 2019 Center Sundhed, Kultur og Fritid Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereYdelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereKvalitetsstandard for Træning
Kvalitetsstandard for Træning Indholdsfortegnelse Målsætninger og værdier... 3 Borgere med genoptræningsplan efter indlæggelse på sygehuset... 5 Borgere, der efter sygdom uden sygehusindlæggelse, har behov
Læs mere1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mere1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven
1 Træning 1.1 Genoptræning efter Serviceloven Servicelovens 86 stk.1. Voksne, typisk ældre borgere, som har fået svært ved at klare de daglige gøremål efter eksempelvis sygdom. Gratis genoptræning til
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
Side 1 af 24 VEJ nr 9759 af 08/10/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i/ophæver VEJ nr 110 af 01/12/2009 Den fulde tekst Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning
Læs mereServicedeklaration Center for Mestring
Servicedeklaration Center for Mestring Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Center for Mestring Søndersøparken 16 8800 Viborg Tlf.nr. 87 87 71 00 www.mestring.viborg.dk Leder: Jane Aslaug Tlf.nr.: 21
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsstandard for Genoptræning Jf. Sundhedslovens 140. 1. Rammer
Varde Kommune Kvalitetsstandard for Genoptræning Jf. Sundhedslovens 140 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Godkendt i Udvalget den 9. december 2016. Sag
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet Indhold Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk
Læs mere