Nordisk Forum for Interkultur Et netværk for erfaringsudveksling, projektudvikling og kulturpolitisk diskussion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Forum for Interkultur Et netværk for erfaringsudveksling, projektudvikling og kulturpolitisk diskussion"

Transkript

1 Nordisk Forum for Interkultur Et netværk for erfaringsudveksling, projektudvikling og kulturpolitisk diskussion Opsummering af seminaret NO MORE TALKING LET S DO SOMETHING ABOUT IT! Et interkulturelt seminar om samarbeid, nåtidens vilkår og framtidens muligheter for kunstnere og produsenter i Norden Union Scene, Drammen, Norge Mandag d. 25. og tirsdag d. 26. august / Niels Righolt

2 Introduktion Rapporten er en opsummering af og en opfølgning på seminaret No more talking letʼs DO something about it!, dets indhold og forløb med korte opsummeringer af de diskussioner, som fandt sted. Rapporten er et forsøg på at give en kortfattet og heldækkende beskrivelse af seminaret i Drammen, de forskellige workshops og det afsluttende plenum. Opsummeringen baserer sig på referater fra et antal rapportører, som hver især fulgte en fast workshop på seminaret, med det opdrag at referere tilbage til det videre arbejde i Nordisk Forum for Interkultur ind for planlægningen af det efterfølgende seminarer i Stockholm i november Rapporten vil indledningsvis give en kortfattet beskrivelse af seminarets overordnede baggrund, indhold og opbygning. Rapporten vil siden forholde sig til hovedtrækkene i hver af de tre workshops, og henvise til de konkrete eksempler som kom frem i de forskellige workshops. Afslutningsvis vil rapporten indeholde en kort evaluering af seminaret i sin helhed.

3 Indledning og baggrund Seminaret No more talking letʼs DO something about it!, var det andet i rækken af foreløbig tre planlagte seminarer i henholdsvis København, Drammen og Stockholm i 2008 i regi af det nyetablerede netværk Nordisk Forum for Interkultur (NFI). Initiativet er taget i forbindelse med UNESCO s kulturkonvention til beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformer og EU s Year of Intercultural Dialogue samt en række nordiske tiltag, som sigter på at involvere indbyggere, organisationer og institutioner, som virker for at styrke og skabe fornyet fokus på kulturel mangfoldighed. De tre seminarer skal sammen belyse og kortlægge erfaringerne og den aktuelle situation i de nordiske landene. Det første seminar i København i marts, var en bred introduktion til og mapping af tematikken. Seminaret i Stockholm 12. og 13. november avslutter serien gennem at løfte de nordiske erfaringer og diskusioner til et europæisk og internationalt perspektiv og pege på en række konkrete satsninger, som kan videreføres i fremtiden. Seminaret No more talking letʼs DO something about it! skulle særligt fokusere på relationerne mellem kunstnere og producenter/gatekeepers for at belyse potentialet i den kulturelle mangfoldighed i forhold til konkrete erfaringer og projekter. Et fælles parameter her var ting som berørte stigmatisering af kunstnerne, identitet, ansvar, nye referencer for kulturinstitutioner, systemkritik, formidling og kommunikation og publikumsudvikling og erfaringer. De tre seminarer skal danne underlag for etableringen af et bærekraftigt nordisk netværk for kulturel mangfoldighed, som skal videreudvikles i et nordisk perspektiv. Seminarieserien skal ses som led i en egentlig kompetenceudvikling indenfor kultursektoren i Norden, som skal skabe fordybet indsigt om og forståelse for hvilke perspektiver og muligheder som gælder i arbejdet med at forankre og udvikle den kulturelle mangfoldighed politisk og institutionelt at åbne for en dybere forståelse af området, og få syn på mulige strategier for videreudviklingen af ideer, processer og modeller for langsigtede nordiske samarbejdsprojekter. Målet er at skabe en dynamisk, åben og positiv platform som er engageret i spørgsmålet om kulturel diversitet ud fra en række forskellige synspunkter og med forskellige referencer og forudsætninger. Initiativet skal ses i lyset af de forskydninger og brydninger, den globaliserede verden har medført for kulturlivet i Norden. Nordisk Forum for Interkultur ønsker at markere og fejre den kulturelle mangfoldighed gennem at konfrontere de mange udfordringer, holdninger og muligheder som præger såvel den offentlige debat som kulturlivets praksis. Med afsæt i de tre seminarer og med det nyetablerede netværk som platform, håber arrangørerne at kunne gøre en forskel på længere sigt. Indhold Seminarets første dag bestod af en åbningssession i plenum, to workshopseancer inddelt i tre stationer med forskellige temaer og en opsummering i plenum. Den anden dag bestod af en indledende tale ved kulturminister Trond Giske, en workshopsession i tre stationer, en paneldebat og en afsluttende opsummerende plenumdebat. Åbningssessionen Åbningssessionen bestod af en indledende refleksion over det norske mangfoldsår 2008 og efterfulgtes af to keynote indlæg, som henholdsvis forholdt sig til udkommet

4 af seminaret i København ud fra et analytisk/akademisk ståsted og var en personlig kunstnerisk refleksion over og kommentar til seminarets tema ud fra praktisk erfaring. De to keynote speakere var Trevor Davies fra Københavns Internationale Teater og Hannah Wozene Kvam, norsk skribent og artist. Hovedmoderator for hele seminaret var Shanti Brahmachari, leder af Norsk Skuespilsenter. Workshopstationerne Disse stationer foregik parallelt med moderatorer, og havde god tid afsat til, at deltagerne kunne komme med indspil og kommentarer til nogle ressourcepersoners cases og indlæg. Speakerne bestod alene af folk fra de nordiske lande som havde erfaringer og meget konkrete eksempler på relevante tiltag og erfaringer. Det var et hovedmål med de tre workshopsessioner, at hver workshop skulle gennemføres tre gange, således at alle seminarets deltagere ville komme rundt om de samme temaer og diskussioner i løbet af seminarets to dage. Moderatorer og referenter blev på det samme tema, mens deltagerne flyttede sig fra tema til tema. De tre stationer bevægede sig fra det personlige og institutionelle plan over publikumsperspektivet og nye muligheder til det nordiske. De tre gange workshops søgte at indkredse og favne deltagernes egne personlige og institutionelle erfaringer, muligheder og holdninger, for at få en så bred behandling af temaerne som muligt. Udgangspunktet var, at deltagernes indspil og sagkyndige medvirken bør være styrende i det videre arbejde med at belyse, udvikle og understøtte den kulturelle mangfoldighed i Norden. De tre workshops kan ses som en fordybelsesrejse, hvor deltagerne med udgangspunkt i de indledende keynote indlæg diskuterede de interkulturelle erfaringer og muligheder med støtte i nogle konkrete best practices / worst cases som præsenteredes på de enkelte workshops. Nøgleordene var deltagelse, involvering og dialog. I tillæg til de tre stationer var der et panel bestående af tre repræsentanter, Arne Berg (kultur journalist), Erling Kittelsen ( forfatter) og Shanti Brahmachari, (leder af Norsk skuespilsenter). Disse havde en fri rolle og kunne flytte sig frit mellem stationerne og sessionerne som observatører, og de havde opgaven at stille strategiske spørgsmål til plenum. Målgruppen Seminaret var et møde mellem kunstnere, kulturinstitutioner, formidlere, mediefolk, kulturpolitikere og andre centrale aktører i kultursektoren. Målgruppen var bredt defineret for at sikre at nye input og perspektiver fik mulighed for at skabe bredde i diskussionerne om det kommende arbejde i Norden. Velkomst- og åbningstaler Efter en kort velkomsttale fra Eli Borchgrevink, fik ordfører (og borgmester) Tore Opdal Hansen ordet og bød velkommen til Drammen, den tyrkiske by i Norge. Drammen er den by i Norge, som efter Oslo har flest borgere af anden etnisk oprindelse, cirka 18 procent af indbyggerne har anden kulturel baggrund end norsk, modsvarende godt personer af i alt 107 forskellige nationaliteter. Det tyrkiske mindretal udgør godt 5 procent af indbyggerne. Netop Drammens internationale profil

5 skal ses som anledning til etableringen af Union Scene, Drammens internationale kulturcenter. Borgmesteren understregede betydningen af, at borgerne i byen tager del i hinandens arrangementer, at kulturen kan fungere som brobygger mellem mennesker med forskellig baggrund. Borgmesteren var tydelig med, at man i Drammen har plads og råd til alle. Der arbejdes målrettet med at fastholde de etniske identiteter, gennem en filosofi om at ligeværd går frem for lighed. Borgmesteren sluttede af med at udfordre seminarets deltagere til at lade sig inspirere af sportsfirmaets Nikes Just do it! filosofi. Det nybyggede internationale kulturcenter, Union Scene, har kvadratmeter fordelt på otte scener, café, øvelokaler og kontorer. Direktør Karen Bue fra Nordisk Kulturfond forklarede baggrunden til fondens seneste initiativ, som kort kan formuleres som et ønske om, at støtte kultur i Norden snarere end nordisk kultur. Baggrunden for initiativet er fondens egne erfaringer med, at ansøgerne til Nordisk Kulturfond ikke afspejler de nordiske befolkninger i al deres mangfoldighed. Karen Bue udtrykte ønske om flere ansøgninger fra kulturaktører med andre kulturelle baggrunde end de traditionelt nordiske. Fonden ser gerne ansøgninger, som er tværnationale og bringer flere kulturelle områder i spil. Konkret nævnte Karen Bue tre emner/områder, som fonden forsøger at fokusere på: Fonden efterlyser forskning på feltet undersøgelse af hvordan kunstnere (med anden baggrund) arbejder, undersøgelse af udtryk, skal der være særskilte puljer, etc. Hvordan sikrer Nordisk Kulturfond, at organisationen er i stand til at bedømme interkulturelle ansøgninger? Hvordan sikrer man, at de folk som sidder i bedømmelsesudvalgene har de rigtige interkulturelle kompetencer? (Spørgsmålet står åbent!) Nordisk Kulturfond planlægger at arrangere et seminar i marts 2009, hvor man vil invitere en lang række kunstnere og informere dem om deres muligheder for at modtage støtte. I sin tale kom Ole Jacob Bull, direktør i Norsk Kulturråd, indledningsvis ind på kulturrådets lidt dobbelte placering i norsk kulturliv; midt i og alligevel lidt udenfor. I direktørens optik er det især en bredere forankring i branchen, der er behov for. Som det er i dag, er fokus på FoU projekter og på i øvrigt at forvalte de statslige beslutninger og initiativer. Men den lidt ambivalente position gør det svært for rådet at agere proaktivt og med bred forankring. Et andet spørgsmål som Bull tog op i sin tale, er savnet af kvalificeret forskning i og kundskab om de politiske initiativers gennemslag i branchen, særligt hos kunstnerne. Han reflekterede over det norske mangfoldsårs resultater og de træk, han mener man kan se allerede, på baggrund af de seneste års erfaringer. Et af de helt centrale problemer er, at de mange nye unge netværk, udtryk og grupper ofte eksotiseres eller marginaliseres i de nationale politikker. Dette på trods af at signifikante udtryk oftest er uafhængige af etnicitet. Interdisciplinære og interkulturelle processer og projekter rummes ikke i tilstrækkelig grad i de statslige strukturer. Det er den helt store udfordring for de nationale kultur- og kunstråd. En udfordring man fra Norske Kulturråds side forsøger at møde gennem kompetenceudvikling. I den forbindelse er det blevet tydeligt, at der er behov for en tydeligere skelnen mellem kultur og kunst, hvor det i det første kan være legitimt at understøtte forskellige kulturelle identiteter, mens en kunstpolitik må handle rent om det kunstneriske udtryk og sikre en udtryksmæssig diversitet. Men et spørgsmål som rådet slås med er, hvordan de hybride udtryk og processer bliver til, hvordan man kan forme strukturerne for også at kunne åbne op for det nye på en ikke-ekskluderende måde.

6 Afslutningsvis rettede direktøren opmærksomheden mod de offentlige rapporter, som sjældent kan opfattes som neutrale. Man opererer ofte med mere eller mindre hierarkiske inddelinger, som indirekte leder til stigmatisering af de andre. Keynote speaches Under overskriften Why we will continue to talk about it begyndte Trevor Davies sin tale med at opsummere statements og konklusioner fra konferencen på Nationalmuseet i København i marts måned. Han sagde blandt andet, at institutionerne skal konfronteres med denne virkelighed. Kunstnere med anden kulturel baggrund bliver diskrimineret og negligeret. De anses ikke som støtteværdige. Der er tale om en konsekvent strukturel undertrykkelse i det politiske system, en slags institutionaliseret diskrimination af det ikke normative. I det lys er der behov for en tydeligere distinktion mellem kunst og kultur, og hvor vi politisk begynder at formulere nogle centrale spørgsmål, for at kunne indkredse de egentlige kernespørgsmål om kunstens vilkår: Skal kunsten afspejle sin kultur? Er vi villige til at lade kunsten være fri og uafhængig? Hvem definerer kunstnerisk frihed? Hvem er kunstnerne? Skal der være et etisk udgangspunkt for det æstetiske? etc. Davies nævnte også, at en kortlægning af kulturinstitutionernes indstilling til kulturel mangfoldighed i alle nordiske lande entydigt pegede på mangel på motivation og mangel på interkulturel kompetence. Samtlige rapporter peger på, at der sker for lidt, det sker for sent, der er mangel på nytænkning og for få ressourcer, sagde han. Derfor kan der være en pointe i at ændre diskursen, i at forsøge at skabe forudsætninger for en større rummelighed, kulturel og kunstnerisk diversitet. Om vi kan acceptere alle de tre positioner, som den danske etnolog Eva Fock har beskrevet mainstream, cultural diversity, hybridity vil vi givet kunne sætte nye standarder og favne bredere i vores udvikling af samfundet, noget som er ret tydeligt i de urbane områder i verden, som har komplekse citydevellopment strategier. Det vil også gøre det lettere at overskride de fysiske, ideologiske, kulturelle og emotionelle barrierer. Der er måske behov for, at de kulturelle beslutningstagere går forrest i en dekonstruktion af eksisterende begreber og praksiser. Trevor Davies afsluttede sin tale med en søgning og efterlysning efter nye interkulturelle fora, som for eksempel kunne tage afsæt i den interkulturelle medborger eller den interkulturelle by. Nye rum, nye processer, nye miljøer, nye broer. De gamle kort fører os ikke frem til noget nyt. Vi trænger til en ny form for kortlægning af byen og af andre kulturer. Rigtigt mange mennesker har efterhånden en såkaldt bikulturel baggrund, og de er i gang med at forandre kortene. Men statsinstitutionerne er ikke engang klar over, at disse forandringer finder sted, sagde han. Hannah Wozene Kvam tog afsæt i et sæt meget personlige refleksioner og erfaringer fra hendes eget liv som artist, skribent, musiker, producent og kulturel entreprenør. En begyndte med at lade pilen pege mod hende selv og hendes kunstnerkollegaer, som alt for ofte også selv falder i fælden, og bare snakker og snakker og snakker... Vist er samtalerne, refleksionerne, dialogen både vigtig og nødvendig, men ind imellem tenderer det til at blive læbernes bekendelse, masser af god vilje, men meget lidt reel forandring. Vi synes besatte af at reproducere os selv i en uendelighed, og dermed bekræfter vi blot den herskende orden. Det er ikke kun institutionerne som altid synes at vælge de letteste løsninger. Hendes egne erfaringer har flere gange vist hende, at den letteste vej til at bryde de normative og reproducerende mønstre er

7 bare at gøre det, bare at handle. Hun sluttede sit indlæg med en opfordring til seminariedeltagerne om at turde se mulighederne og forfølge dem. I den efterfølgende plenumdebat kredsede diskussionen meget omkring en konstatering af, at organisation og ledelse i nordiske kulturinstitutioner er præget af mennesker med monokulturel baggrund, og at fornyelse i disse strukturer i retning af at åbne op for øget kulturel mangfoldighed ikke er noget, som bare kommer af sig selv. Strukturelt er både institutionerne og kulturadministrationen handlingslammede. Der er behov for at skabe kompetenceinvolvering, for at åbne for nye og anderledes kompetencer, for at de magtfulde gatekeepers deler magten. Det ledte til en diskussion omkring forholdet mellem magt og bl.a. interkulturelle udtryk, beslutningsprocesser og pengetildelingen. Det er hierarkierne, som styrer, og begreber som eksempelvis mangkultur kan ses som et træk for at beskytte den normative struktur og kunst. Workshops Station 1: Kunstnere og gatekeepers - konflikter og muligheder i relationen mellem kunstnere og gatekeepers Hvordan kan man skabe bedre forudsætninger for kunstnere og producenter og undgå yderligere stigmatisering? 1. session den 25. august kl I den første session var der mange udsagn, som pegede på problemerne ved stigmatiseringen af kunstnerne uden for mainstream. Flere af deltagerne kommenterede og fortalte anekdoter om, hvor galt det står til og hvor galt det kan gå. Der var færre åbenlyse bud på løsninger. Men det overordnede udsagn fra gruppe 1 var, at forandringen reelt skal starte oppefra. Hvis de kvalitetsstemplede institutioner formår at forandre sig, vil det sive ned gennem systemet og brede sig ud i miljøet ud til kunstnerne og publikum. Det er centralt, at de ledende nationale eller offentlige institutioner føler et ansvar og tager opgaven på sig i forhold til at inddrage kunstnere med anden etnisk baggrund. Et bud på hvordan den forandringsproces skal kunne ske er gennem nye ansættelseskriterier, publikumsudvikling og en omlægning af strukturer, der åbner for adgang til systemerne og institutionerne. Der var udtalt modvilje til positiv særbehandling, i særdeleshed fra minoritetskunstnerne, som føler at den er roden til stigmatisering. Særbehandling er ikke løsningen, det er strukturerne og traditionerne, der skal kigges på. Gruppen fremkom ikke med konkrete løsningseksempler på, hvordan man ændrer disse, men væsentligt er det, at institutionerne er sig ansvaret bevidst og har en løbende diskussion og derigennem udvikling. Derudover er der en udtalt brist på viden om etnisk kunst, som derfor ofte formidles på en amatøragtig måde. Den eksotiseres, både i medierne og fra institutionernes side. Det er et stort problem ifølge minoritetskunstnere, som føler sig overfladisk formidlet og derigennem reduceret og eksotiseret. Her har medierne og journalisterne et stort ansvar og måske tilmed mulighed for at omkategorisere og tildele status, ligeså vel som de kan fratage status

8 Der er oftest tale om en fastholdelse af én kunstopfattelse, som forhindrer udviklingen af et nyt kunstbegreb, som følger med den generelle udvikling, globaliseringen og kunsten, som er grænseløs og rejser over hele verden. Der er behov for nye kvalitetskrav, der er opdaterede og matcher potentialet. Der mangler åbenhed og nysgerrighed, udsyn og en forståelse for samtiden og dens muligheder. Det gælder i særlig grad blandt institutioner og beslutningstagere. En del af diskussionen handlede om fraværet af kuratorer på seminarerne, dvs. det at programlæggerne ikke var særligt godt repræsenterede. Særligt galdt den kritik de store ansvarsbærende institutioner, hvis kulturopfattelse ofte er forankret i en eurocentrisk verdensopfattelse, hvor alt andet er eksotisk. Særligt billedkunstinstitutionerne kritiseredes for at være de tungeste, hvorimod musikken fremstår som lysår foran. Norden er ingen undtagelse. Her har vi et nationalt defineret kvalitetsbegreb, som forhindrer opkomsten af et nyt kvalitetsbegreb. For at kunne opretholde et kvalitetsbegreb, som man kan bedømme kvalitet ud fra uanset baggrund er man nødt til at revidere det gamle. 2. session den 25. august kl 16:15 Debatten på denne session var præget af en diskussion om sproget og begreberne vi anvender, når vi taler om disse problematikker. Diskussionen kom til at handle om, hvad man kunne kalde en berøringsangst og som en af deltagerne udtrykte det: Vi kan ikke bare kalde det hele det samme, når det ikke er det. Der var delte meninger om, hvorvidt der egentlig skal være særpuljer eller særlige indsatser, men der var bred enighed om, at puljerne kan være et godt redskab, blot ikke målet i sig selv. Men puljer gør det ikke alene. Det handler om at få kompetencer ind i råd og udvalg. Og her er et af de helt centrale problemer, at kriterierne er så himmelråbende hvide, nordiske, klassiske. Det er en udfordring for systemerne, som jo bør tilpasse sig kunstnerne og ikke som nu, tvært imod. Det er de kulturelle magthaveres ansvar at skabe muligheder. Der var bred enighed om, at den politiske korrekthed i tiltag som Manfoldsåret og lignende initiativer i sig bidrager til stigmatiseringen, men spørgsmålet om det overhovedet er muligt at skabe ligeværd uden at stigmatisere hang i luften. Flere minoritetskunstnere gav udtryk for synspunkter, der bredte billedet lidt ud, i den forstand at det blev tydeligt, at der er forskellige tilgange til det at være etnisk kunstner, og ikke alle oplever det stigmatiserende at blive kategoriseret som minoritetskunstnere. For nogen kan det faktisk være en profil, der giver pote. Institutionernes hierarkiske og pyramidiske opbygning, den bristende etniske repræsentation i institutionerne skal forandres. Det er ikke kun repertoire og publikum der skal udvikles. Der skal en helt anden rekruttering til, som sikrer mangfoldighed og forskellighed. Sessionen sluttede med en diskussion omkring værdien af Mangfåldsåret i forhold til debatten om strukturelle ændringer. Flere støttede tanken om, at mångkultur er til at arbejde med som redskab men ikke som indhold. Men at det bidrager til at sætte agendaen, at det på mange måder kan sammenlignes med den proces, kvindernes ligeberettigelsesbevægelse var igennem i 1970 erne.

9 3. session den 26. august kl 10:45 Debatten i denne session handlede i et vist omfang om de samme problematikker, som diskuteredes i de foregående. Der blev dog tilføjet nogle interessante kommentarer omkring etniske kunstneres eget ansvar for at synliggøre sig selv. Men her fik diskussionen også et andet omdrejningspunkt; dilemmaet mellem samtidskunst og traditionel kunst og den efter mange deltageres arrogante holdning til den traditionelle kunst som lavkulturel og eksotisk. Er kvaliteten i orden hvilket den ofte er bør kunstnere med en anden etnisk eller æstetisk baggrund have sin berettigelse. Eller som en deltager udtrykte det: hvis vi kan spille Beethoven, kan vi også præsentere salsa. Det må handle om fortolkning, talent og kvalitet. Flere udtrykte i den forbindelse vanskelighed ved at operere med opdelinger i mainstream og flerkulturelt. Det handler måske mere om at branchen begynder at forholde sig til sine aktiviteter, med udgangspunkt i at se minoriteter som diversitet i sig. Det kan handle om en attitudeforandring, om at skabe sammen med diverse grupper frem for for og om. Det kan også være en måde at komme ind på livet af det gab, der er mellem hvad kunstnerne vil have og hvad publikum vil have. Der var flere indspark til betragtningerne omkring behovet for en skelnen mellem kunst og kultur, og en påpegning af at kultur handler om identitet, hvorfor man ikke blot kan afskrive den, fordi nogle progressive kuratorer bare vil se det sidste nye. Der skal være plads til begge dele, men altid med kvaliteten for øje. Det er vigtigt at acceptere distinktionen mellem kunst og kultur, hvor man kan sige at kunsten fokuserer på det nyskabende, hvorimod kulturbegrebet ofte er mere identitetsbaseret. De er begge legitime. Det interessante ved alle tre sessions er, at der stadig er en tydelig opdeling mellem hvide og brune, for nu at være helt politisk ukorrekt. Etniske minoritetskunstnere har sjældent ondt af sig selv og der er ikke megen offerholdning at finde blandt dem. De er ikke tilbageholdne, når det gælder om at stille, forvente og opfylde krav. Og de er ofte meget præcise omkring, hvad de mener skal ændres og hvad de vil. De etniske nordboere er mere lange i spyttet og berøringsangste og der var på sessionen enighed om, at dette forhold bidrager til at sænke udviklingen og skabe nogle blinde vinkler. Et andet tema som berørtes på alle sessionerne er rekrutteringsprocessen til kultursektoren, den herskende norm og tradition byder, at man ansætter folk med ens baggrunde og uddannelser, hvilket i sig er ekskluderende. Vi er nødt til at udvikle nogle nye kompetencebegreber, som i højere grad afspejler de samfund, vi agerer i og er en uadskillelig del af. Diskussionerne på alle tre sessioner afslørede, at der stadig ligger en stor opgave i at finde et sprog. Der er megen usikkerhed og mangel på præcision i forhold til hvordan man i branchen benævner ting og begreber. Og dette afspejler et generelt problem i debatten og indvirker på måden, man griber problematikken an.

10 Station 2: Kunsten og publikum - forholdet mellem kunsten og publikum Hvilken rolle har kunstnerne og institutionerne/gatekeepers i forhold til publikum? Hvad betyder nye medier og produktionsformer for publikums tilgang til kunsten? Hvordan bevæger institutionerne sig mellem mainstreamkulturen og det multikulturelle? 1. session den 25. august kl I det første pas berørtes spørgsmålet, om vejen at gå er at tale til mennesket, som er publikum for lettere at kunne nå frem til alle. Det er når kunsten møder sit publikum at kultur opstår. På den måde vil det være muligt at afgøre, om publikum spejler samfundet. En del af deltagerne argumenterede for, at det er kunstnerne selv, som bør definere sit eget publikum, opsøge det og tage udgangspunkt i sig selv. At relationerne og spillereglerne mellem publikum, kunstarenaen og samfundet i vid udstrækning sættes i det kunstneriske møde. Det kom frem, at det under den kreative proces er vanskeligt at definere sit eget publikum. Det er ofte det endelige resultat som præsenterer sig for og relaterer til en defineret publikumsgruppe og arena og derved skaber et eget spillerum. Kunstnerens ansvar kan derfor formuleres som en ambition om, at gøre sit bedste som kunstner til enhver tid for at knytte en ny publikumsmasse til sig og tage vare på den gamle. Spørgsmålet om publikum oplevedes også som et i høj grad politisk spørgsmål; hvem er publikum? Er det skattebetalerne?, de interesserede?, alle? De kommunale og statslige opdragsgivere må tænke publikum hele tiden for at kunne skabe relationer til samfundets befolkning og deltagere. De offentlige beslutningstagere og bestillere bør udtænke strategier i forskellige samfundskredse for at åbne op for publikum. Kunst kan ganske vist ikke laves i en demokratisk proces. Men det er heller ikke demokrati når offentlige institutioner ikke klarer at afspejle det samfund, de er en del af. Arrangørerne / institutionerne har et stort ansvar for at se hvad de selv får ud af at øge kundskaben om deres publikum, som også er skattebetalende, og de må udvikle strategier for at nå publikum. Institutionerne må gøre sig relevante for deres eget samfund. Man tænker ofte på formidling og publikum, og trækker slutninger fra den repræsenterede publikumsgruppe omkring kvantitet / kvalitet. En lige behandling af kvalitetsbegrebet er derfor også vigtigt. Der bør være en lighed i kvalitetsbedømmelsen ud fra en indsigt om, hvem som er publikum og hvor vil vi have dem? Når det handler om et ungdomsståsted er det noget mere diffust, da de som målgruppe sjældent eller aldrig kan definere sig som tilhørende en bestemt publikumsgruppe. 2. session den 25. august kl 16:15 Samtalen på denne session tog indledningsvist afsæt i en diskussion om, hvordan man kan få i gang en hybrid blandt publikum, om enkeltindividets eget ståsted i forhold til mødet med kunsten / kulturen som en del af et publikum. Særligt drøftedes dette i forhold til de kulturpolitiske mål, undertoner og formål med kunsten / kultur som skaber direkte holdninger og standpunkter hos publikum. Flere deltagere var

11 inde på nødvendigheden af, at udarbejde strategier for hvordan man ønsker at nå og blive forstået af sit publikum, hvilke målgrupper man ønsker at nå og hvorfor. Øget deltagelse skaber spillerum for at publikum lettere kan identificere sig med mødet, og videre lægge grunden for sit eget personlige forhold til mødet med forskellige kunstformer, kunstnere og arenaer. Diskussionen afslørede mindst to forskellige men parallelle indgange til problematikken. Dels er der institutionernes behov for at nå længere ud og få nye publikumsgrupper i tale og dels er der kunstnerne selv, som også ønsker at opbygge relationer til nye publikumsgrupper og brugere. Et indspil vægtede det perspektiv, at kunsten selv skaber sit eget publikum, at de forskydninger fra den offentlige kultur, vi ser i dag, til det mere private i vid udstrækning er styret af publikums egen interesse for specifikke kunstudtryk, fri af de traditionelle institutionelle afsendere. Nye medier og communities styrker det billede, særligt blandt de unge som mere og mere hopper af det formelle kulturtog, skaber sine egne præmisser og fremtræder i andre arenaer. Den alternative ungdomsscene er måske det sted, hvor vi tydeligst ser forskydningerne, ikke mindst blandt unge med andre kulturelle baggrunde og referencer. Tilsyneladende vender de unge sig imod at blive placeret i et publikum. De vil selv vælge. Der er behov for en kompetenceforøgelse, ikke mindst på institutionerne. Flere indlæg handlede om vigtigheden af, at institutionerne anvender den nødvendige tid og de krævede ressourcer på at researche på sit publikum, lære det at kende. Identifikation er et nøgleord i den sammenhæng. Man er nødt til at identificere sine brugere for at forstå hvilke fortællinger, som skal fortælles. Det har man længe været bevidste om i medierne, men den indsigt er endnu ikke forankret i det store flertal af nordiske kulturinstitutioner. Et finsk eksempel bekræftede det billede, gennem den totale brist på repræsentation fra majoritetspublikummet i landets teatersale. En opfordring fra sessionen var at få gode eksempler på publikumsdifferentiering, en showcase som kan fungere som værktøjskasse for branchen. 3. session den 26/8 10:45 Efter et kort indlæg omkring nogle af de udfordringer, institutionerne står ind for, kom diskussionen meget til at handle om sprog og bevidsthed om, hvem som udgør publikum og hvem som ikke gør det. Der blev talt om publikums majoritet kontra minoritet, samfundets forventninger kontra publikums egne personlige valg. Diskussionen tog afsæt i deltagernes erfaringer og resultater fra deres eget publikumsrelaterede arbejde og mål. Flere var inde på, at man for at kunne tale om inklusion, om det deltagende publikum, er nødt til at kigge på mange forskellige faktorer, som eksempelvis forholdet mellem det skabende publikum og rummet, publikums tilhørighed til stedet og eller genren, hvilke tærskler publikum skal overvinde, konkrete hindringer for deltagelse (logistik, økonomi, og så videre), kvalificerede og kontinuerlige analyser af publikum, forholdet mellem centrum og periferi, mainstream og kändisfaktorens betydning for publikumsinteressen, populisme og popularitet, behovet for netværksopbygning og strukturforandring. Flere gange i diskussionens løb, blev det klart, at både ejerforholdet og arenaen er helt centrale i forhold til at brede publikum ud og måske i særlig grad i forhold til at videreføre arbejdet med at skabe forståelse for kunstneriske præsentationer. Flere berørte netop afsenderperspektivet i deres indlæg, at forholdet mellem privat og offentligt finansieret kunst tilsyneladende også spiller en rolle for hvilke samfundsgrup-

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar 2015 Museerne nye samarbejder For at fastholde og udvikle museernes relevans og evne til at aktualisere de samfundsmæssige forandringer, kan vi med fordel

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING arbejde med inklusion, mangfoldighed, interkulturelle kompetencer, nye publikumsgrupper og publikumsperspektiver LIVE GOES DIGI Esbjerg Fredag den 27. april 2012 Antologi:

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere