Nordisk Forum for Interkultur Et netværk for erfaringsudveksling, projektudvikling og kulturpolitisk diskussion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Forum for Interkultur Et netværk for erfaringsudveksling, projektudvikling og kulturpolitisk diskussion"

Transkript

1 Nordisk Forum for Interkultur Et netværk for erfaringsudveksling, projektudvikling og kulturpolitisk diskussion Opsummering af seminaret NO MORE TALKING LET S DO SOMETHING ABOUT IT! Et interkulturelt seminar om samarbeid, nåtidens vilkår og framtidens muligheter for kunstnere og produsenter i Norden Union Scene, Drammen, Norge Mandag d. 25. og tirsdag d. 26. august / Niels Righolt

2 Introduktion Rapporten er en opsummering af og en opfølgning på seminaret No more talking letʼs DO something about it!, dets indhold og forløb med korte opsummeringer af de diskussioner, som fandt sted. Rapporten er et forsøg på at give en kortfattet og heldækkende beskrivelse af seminaret i Drammen, de forskellige workshops og det afsluttende plenum. Opsummeringen baserer sig på referater fra et antal rapportører, som hver især fulgte en fast workshop på seminaret, med det opdrag at referere tilbage til det videre arbejde i Nordisk Forum for Interkultur ind for planlægningen af det efterfølgende seminarer i Stockholm i november Rapporten vil indledningsvis give en kortfattet beskrivelse af seminarets overordnede baggrund, indhold og opbygning. Rapporten vil siden forholde sig til hovedtrækkene i hver af de tre workshops, og henvise til de konkrete eksempler som kom frem i de forskellige workshops. Afslutningsvis vil rapporten indeholde en kort evaluering af seminaret i sin helhed.

3 Indledning og baggrund Seminaret No more talking letʼs DO something about it!, var det andet i rækken af foreløbig tre planlagte seminarer i henholdsvis København, Drammen og Stockholm i 2008 i regi af det nyetablerede netværk Nordisk Forum for Interkultur (NFI). Initiativet er taget i forbindelse med UNESCO s kulturkonvention til beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformer og EU s Year of Intercultural Dialogue samt en række nordiske tiltag, som sigter på at involvere indbyggere, organisationer og institutioner, som virker for at styrke og skabe fornyet fokus på kulturel mangfoldighed. De tre seminarer skal sammen belyse og kortlægge erfaringerne og den aktuelle situation i de nordiske landene. Det første seminar i København i marts, var en bred introduktion til og mapping af tematikken. Seminaret i Stockholm 12. og 13. november avslutter serien gennem at løfte de nordiske erfaringer og diskusioner til et europæisk og internationalt perspektiv og pege på en række konkrete satsninger, som kan videreføres i fremtiden. Seminaret No more talking letʼs DO something about it! skulle særligt fokusere på relationerne mellem kunstnere og producenter/gatekeepers for at belyse potentialet i den kulturelle mangfoldighed i forhold til konkrete erfaringer og projekter. Et fælles parameter her var ting som berørte stigmatisering af kunstnerne, identitet, ansvar, nye referencer for kulturinstitutioner, systemkritik, formidling og kommunikation og publikumsudvikling og erfaringer. De tre seminarer skal danne underlag for etableringen af et bærekraftigt nordisk netværk for kulturel mangfoldighed, som skal videreudvikles i et nordisk perspektiv. Seminarieserien skal ses som led i en egentlig kompetenceudvikling indenfor kultursektoren i Norden, som skal skabe fordybet indsigt om og forståelse for hvilke perspektiver og muligheder som gælder i arbejdet med at forankre og udvikle den kulturelle mangfoldighed politisk og institutionelt at åbne for en dybere forståelse af området, og få syn på mulige strategier for videreudviklingen af ideer, processer og modeller for langsigtede nordiske samarbejdsprojekter. Målet er at skabe en dynamisk, åben og positiv platform som er engageret i spørgsmålet om kulturel diversitet ud fra en række forskellige synspunkter og med forskellige referencer og forudsætninger. Initiativet skal ses i lyset af de forskydninger og brydninger, den globaliserede verden har medført for kulturlivet i Norden. Nordisk Forum for Interkultur ønsker at markere og fejre den kulturelle mangfoldighed gennem at konfrontere de mange udfordringer, holdninger og muligheder som præger såvel den offentlige debat som kulturlivets praksis. Med afsæt i de tre seminarer og med det nyetablerede netværk som platform, håber arrangørerne at kunne gøre en forskel på længere sigt. Indhold Seminarets første dag bestod af en åbningssession i plenum, to workshopseancer inddelt i tre stationer med forskellige temaer og en opsummering i plenum. Den anden dag bestod af en indledende tale ved kulturminister Trond Giske, en workshopsession i tre stationer, en paneldebat og en afsluttende opsummerende plenumdebat. Åbningssessionen Åbningssessionen bestod af en indledende refleksion over det norske mangfoldsår 2008 og efterfulgtes af to keynote indlæg, som henholdsvis forholdt sig til udkommet

4 af seminaret i København ud fra et analytisk/akademisk ståsted og var en personlig kunstnerisk refleksion over og kommentar til seminarets tema ud fra praktisk erfaring. De to keynote speakere var Trevor Davies fra Københavns Internationale Teater og Hannah Wozene Kvam, norsk skribent og artist. Hovedmoderator for hele seminaret var Shanti Brahmachari, leder af Norsk Skuespilsenter. Workshopstationerne Disse stationer foregik parallelt med moderatorer, og havde god tid afsat til, at deltagerne kunne komme med indspil og kommentarer til nogle ressourcepersoners cases og indlæg. Speakerne bestod alene af folk fra de nordiske lande som havde erfaringer og meget konkrete eksempler på relevante tiltag og erfaringer. Det var et hovedmål med de tre workshopsessioner, at hver workshop skulle gennemføres tre gange, således at alle seminarets deltagere ville komme rundt om de samme temaer og diskussioner i løbet af seminarets to dage. Moderatorer og referenter blev på det samme tema, mens deltagerne flyttede sig fra tema til tema. De tre stationer bevægede sig fra det personlige og institutionelle plan over publikumsperspektivet og nye muligheder til det nordiske. De tre gange workshops søgte at indkredse og favne deltagernes egne personlige og institutionelle erfaringer, muligheder og holdninger, for at få en så bred behandling af temaerne som muligt. Udgangspunktet var, at deltagernes indspil og sagkyndige medvirken bør være styrende i det videre arbejde med at belyse, udvikle og understøtte den kulturelle mangfoldighed i Norden. De tre workshops kan ses som en fordybelsesrejse, hvor deltagerne med udgangspunkt i de indledende keynote indlæg diskuterede de interkulturelle erfaringer og muligheder med støtte i nogle konkrete best practices / worst cases som præsenteredes på de enkelte workshops. Nøgleordene var deltagelse, involvering og dialog. I tillæg til de tre stationer var der et panel bestående af tre repræsentanter, Arne Berg (kultur journalist), Erling Kittelsen ( forfatter) og Shanti Brahmachari, (leder af Norsk skuespilsenter). Disse havde en fri rolle og kunne flytte sig frit mellem stationerne og sessionerne som observatører, og de havde opgaven at stille strategiske spørgsmål til plenum. Målgruppen Seminaret var et møde mellem kunstnere, kulturinstitutioner, formidlere, mediefolk, kulturpolitikere og andre centrale aktører i kultursektoren. Målgruppen var bredt defineret for at sikre at nye input og perspektiver fik mulighed for at skabe bredde i diskussionerne om det kommende arbejde i Norden. Velkomst- og åbningstaler Efter en kort velkomsttale fra Eli Borchgrevink, fik ordfører (og borgmester) Tore Opdal Hansen ordet og bød velkommen til Drammen, den tyrkiske by i Norge. Drammen er den by i Norge, som efter Oslo har flest borgere af anden etnisk oprindelse, cirka 18 procent af indbyggerne har anden kulturel baggrund end norsk, modsvarende godt personer af i alt 107 forskellige nationaliteter. Det tyrkiske mindretal udgør godt 5 procent af indbyggerne. Netop Drammens internationale profil

5 skal ses som anledning til etableringen af Union Scene, Drammens internationale kulturcenter. Borgmesteren understregede betydningen af, at borgerne i byen tager del i hinandens arrangementer, at kulturen kan fungere som brobygger mellem mennesker med forskellig baggrund. Borgmesteren var tydelig med, at man i Drammen har plads og råd til alle. Der arbejdes målrettet med at fastholde de etniske identiteter, gennem en filosofi om at ligeværd går frem for lighed. Borgmesteren sluttede af med at udfordre seminarets deltagere til at lade sig inspirere af sportsfirmaets Nikes Just do it! filosofi. Det nybyggede internationale kulturcenter, Union Scene, har kvadratmeter fordelt på otte scener, café, øvelokaler og kontorer. Direktør Karen Bue fra Nordisk Kulturfond forklarede baggrunden til fondens seneste initiativ, som kort kan formuleres som et ønske om, at støtte kultur i Norden snarere end nordisk kultur. Baggrunden for initiativet er fondens egne erfaringer med, at ansøgerne til Nordisk Kulturfond ikke afspejler de nordiske befolkninger i al deres mangfoldighed. Karen Bue udtrykte ønske om flere ansøgninger fra kulturaktører med andre kulturelle baggrunde end de traditionelt nordiske. Fonden ser gerne ansøgninger, som er tværnationale og bringer flere kulturelle områder i spil. Konkret nævnte Karen Bue tre emner/områder, som fonden forsøger at fokusere på: Fonden efterlyser forskning på feltet undersøgelse af hvordan kunstnere (med anden baggrund) arbejder, undersøgelse af udtryk, skal der være særskilte puljer, etc. Hvordan sikrer Nordisk Kulturfond, at organisationen er i stand til at bedømme interkulturelle ansøgninger? Hvordan sikrer man, at de folk som sidder i bedømmelsesudvalgene har de rigtige interkulturelle kompetencer? (Spørgsmålet står åbent!) Nordisk Kulturfond planlægger at arrangere et seminar i marts 2009, hvor man vil invitere en lang række kunstnere og informere dem om deres muligheder for at modtage støtte. I sin tale kom Ole Jacob Bull, direktør i Norsk Kulturråd, indledningsvis ind på kulturrådets lidt dobbelte placering i norsk kulturliv; midt i og alligevel lidt udenfor. I direktørens optik er det især en bredere forankring i branchen, der er behov for. Som det er i dag, er fokus på FoU projekter og på i øvrigt at forvalte de statslige beslutninger og initiativer. Men den lidt ambivalente position gør det svært for rådet at agere proaktivt og med bred forankring. Et andet spørgsmål som Bull tog op i sin tale, er savnet af kvalificeret forskning i og kundskab om de politiske initiativers gennemslag i branchen, særligt hos kunstnerne. Han reflekterede over det norske mangfoldsårs resultater og de træk, han mener man kan se allerede, på baggrund af de seneste års erfaringer. Et af de helt centrale problemer er, at de mange nye unge netværk, udtryk og grupper ofte eksotiseres eller marginaliseres i de nationale politikker. Dette på trods af at signifikante udtryk oftest er uafhængige af etnicitet. Interdisciplinære og interkulturelle processer og projekter rummes ikke i tilstrækkelig grad i de statslige strukturer. Det er den helt store udfordring for de nationale kultur- og kunstråd. En udfordring man fra Norske Kulturråds side forsøger at møde gennem kompetenceudvikling. I den forbindelse er det blevet tydeligt, at der er behov for en tydeligere skelnen mellem kultur og kunst, hvor det i det første kan være legitimt at understøtte forskellige kulturelle identiteter, mens en kunstpolitik må handle rent om det kunstneriske udtryk og sikre en udtryksmæssig diversitet. Men et spørgsmål som rådet slås med er, hvordan de hybride udtryk og processer bliver til, hvordan man kan forme strukturerne for også at kunne åbne op for det nye på en ikke-ekskluderende måde.

6 Afslutningsvis rettede direktøren opmærksomheden mod de offentlige rapporter, som sjældent kan opfattes som neutrale. Man opererer ofte med mere eller mindre hierarkiske inddelinger, som indirekte leder til stigmatisering af de andre. Keynote speaches Under overskriften Why we will continue to talk about it begyndte Trevor Davies sin tale med at opsummere statements og konklusioner fra konferencen på Nationalmuseet i København i marts måned. Han sagde blandt andet, at institutionerne skal konfronteres med denne virkelighed. Kunstnere med anden kulturel baggrund bliver diskrimineret og negligeret. De anses ikke som støtteværdige. Der er tale om en konsekvent strukturel undertrykkelse i det politiske system, en slags institutionaliseret diskrimination af det ikke normative. I det lys er der behov for en tydeligere distinktion mellem kunst og kultur, og hvor vi politisk begynder at formulere nogle centrale spørgsmål, for at kunne indkredse de egentlige kernespørgsmål om kunstens vilkår: Skal kunsten afspejle sin kultur? Er vi villige til at lade kunsten være fri og uafhængig? Hvem definerer kunstnerisk frihed? Hvem er kunstnerne? Skal der være et etisk udgangspunkt for det æstetiske? etc. Davies nævnte også, at en kortlægning af kulturinstitutionernes indstilling til kulturel mangfoldighed i alle nordiske lande entydigt pegede på mangel på motivation og mangel på interkulturel kompetence. Samtlige rapporter peger på, at der sker for lidt, det sker for sent, der er mangel på nytænkning og for få ressourcer, sagde han. Derfor kan der være en pointe i at ændre diskursen, i at forsøge at skabe forudsætninger for en større rummelighed, kulturel og kunstnerisk diversitet. Om vi kan acceptere alle de tre positioner, som den danske etnolog Eva Fock har beskrevet mainstream, cultural diversity, hybridity vil vi givet kunne sætte nye standarder og favne bredere i vores udvikling af samfundet, noget som er ret tydeligt i de urbane områder i verden, som har komplekse citydevellopment strategier. Det vil også gøre det lettere at overskride de fysiske, ideologiske, kulturelle og emotionelle barrierer. Der er måske behov for, at de kulturelle beslutningstagere går forrest i en dekonstruktion af eksisterende begreber og praksiser. Trevor Davies afsluttede sin tale med en søgning og efterlysning efter nye interkulturelle fora, som for eksempel kunne tage afsæt i den interkulturelle medborger eller den interkulturelle by. Nye rum, nye processer, nye miljøer, nye broer. De gamle kort fører os ikke frem til noget nyt. Vi trænger til en ny form for kortlægning af byen og af andre kulturer. Rigtigt mange mennesker har efterhånden en såkaldt bikulturel baggrund, og de er i gang med at forandre kortene. Men statsinstitutionerne er ikke engang klar over, at disse forandringer finder sted, sagde han. Hannah Wozene Kvam tog afsæt i et sæt meget personlige refleksioner og erfaringer fra hendes eget liv som artist, skribent, musiker, producent og kulturel entreprenør. En begyndte med at lade pilen pege mod hende selv og hendes kunstnerkollegaer, som alt for ofte også selv falder i fælden, og bare snakker og snakker og snakker... Vist er samtalerne, refleksionerne, dialogen både vigtig og nødvendig, men ind imellem tenderer det til at blive læbernes bekendelse, masser af god vilje, men meget lidt reel forandring. Vi synes besatte af at reproducere os selv i en uendelighed, og dermed bekræfter vi blot den herskende orden. Det er ikke kun institutionerne som altid synes at vælge de letteste løsninger. Hendes egne erfaringer har flere gange vist hende, at den letteste vej til at bryde de normative og reproducerende mønstre er

7 bare at gøre det, bare at handle. Hun sluttede sit indlæg med en opfordring til seminariedeltagerne om at turde se mulighederne og forfølge dem. I den efterfølgende plenumdebat kredsede diskussionen meget omkring en konstatering af, at organisation og ledelse i nordiske kulturinstitutioner er præget af mennesker med monokulturel baggrund, og at fornyelse i disse strukturer i retning af at åbne op for øget kulturel mangfoldighed ikke er noget, som bare kommer af sig selv. Strukturelt er både institutionerne og kulturadministrationen handlingslammede. Der er behov for at skabe kompetenceinvolvering, for at åbne for nye og anderledes kompetencer, for at de magtfulde gatekeepers deler magten. Det ledte til en diskussion omkring forholdet mellem magt og bl.a. interkulturelle udtryk, beslutningsprocesser og pengetildelingen. Det er hierarkierne, som styrer, og begreber som eksempelvis mangkultur kan ses som et træk for at beskytte den normative struktur og kunst. Workshops Station 1: Kunstnere og gatekeepers - konflikter og muligheder i relationen mellem kunstnere og gatekeepers Hvordan kan man skabe bedre forudsætninger for kunstnere og producenter og undgå yderligere stigmatisering? 1. session den 25. august kl I den første session var der mange udsagn, som pegede på problemerne ved stigmatiseringen af kunstnerne uden for mainstream. Flere af deltagerne kommenterede og fortalte anekdoter om, hvor galt det står til og hvor galt det kan gå. Der var færre åbenlyse bud på løsninger. Men det overordnede udsagn fra gruppe 1 var, at forandringen reelt skal starte oppefra. Hvis de kvalitetsstemplede institutioner formår at forandre sig, vil det sive ned gennem systemet og brede sig ud i miljøet ud til kunstnerne og publikum. Det er centralt, at de ledende nationale eller offentlige institutioner føler et ansvar og tager opgaven på sig i forhold til at inddrage kunstnere med anden etnisk baggrund. Et bud på hvordan den forandringsproces skal kunne ske er gennem nye ansættelseskriterier, publikumsudvikling og en omlægning af strukturer, der åbner for adgang til systemerne og institutionerne. Der var udtalt modvilje til positiv særbehandling, i særdeleshed fra minoritetskunstnerne, som føler at den er roden til stigmatisering. Særbehandling er ikke løsningen, det er strukturerne og traditionerne, der skal kigges på. Gruppen fremkom ikke med konkrete løsningseksempler på, hvordan man ændrer disse, men væsentligt er det, at institutionerne er sig ansvaret bevidst og har en løbende diskussion og derigennem udvikling. Derudover er der en udtalt brist på viden om etnisk kunst, som derfor ofte formidles på en amatøragtig måde. Den eksotiseres, både i medierne og fra institutionernes side. Det er et stort problem ifølge minoritetskunstnere, som føler sig overfladisk formidlet og derigennem reduceret og eksotiseret. Her har medierne og journalisterne et stort ansvar og måske tilmed mulighed for at omkategorisere og tildele status, ligeså vel som de kan fratage status

8 Der er oftest tale om en fastholdelse af én kunstopfattelse, som forhindrer udviklingen af et nyt kunstbegreb, som følger med den generelle udvikling, globaliseringen og kunsten, som er grænseløs og rejser over hele verden. Der er behov for nye kvalitetskrav, der er opdaterede og matcher potentialet. Der mangler åbenhed og nysgerrighed, udsyn og en forståelse for samtiden og dens muligheder. Det gælder i særlig grad blandt institutioner og beslutningstagere. En del af diskussionen handlede om fraværet af kuratorer på seminarerne, dvs. det at programlæggerne ikke var særligt godt repræsenterede. Særligt galdt den kritik de store ansvarsbærende institutioner, hvis kulturopfattelse ofte er forankret i en eurocentrisk verdensopfattelse, hvor alt andet er eksotisk. Særligt billedkunstinstitutionerne kritiseredes for at være de tungeste, hvorimod musikken fremstår som lysår foran. Norden er ingen undtagelse. Her har vi et nationalt defineret kvalitetsbegreb, som forhindrer opkomsten af et nyt kvalitetsbegreb. For at kunne opretholde et kvalitetsbegreb, som man kan bedømme kvalitet ud fra uanset baggrund er man nødt til at revidere det gamle. 2. session den 25. august kl 16:15 Debatten på denne session var præget af en diskussion om sproget og begreberne vi anvender, når vi taler om disse problematikker. Diskussionen kom til at handle om, hvad man kunne kalde en berøringsangst og som en af deltagerne udtrykte det: Vi kan ikke bare kalde det hele det samme, når det ikke er det. Der var delte meninger om, hvorvidt der egentlig skal være særpuljer eller særlige indsatser, men der var bred enighed om, at puljerne kan være et godt redskab, blot ikke målet i sig selv. Men puljer gør det ikke alene. Det handler om at få kompetencer ind i råd og udvalg. Og her er et af de helt centrale problemer, at kriterierne er så himmelråbende hvide, nordiske, klassiske. Det er en udfordring for systemerne, som jo bør tilpasse sig kunstnerne og ikke som nu, tvært imod. Det er de kulturelle magthaveres ansvar at skabe muligheder. Der var bred enighed om, at den politiske korrekthed i tiltag som Manfoldsåret og lignende initiativer i sig bidrager til stigmatiseringen, men spørgsmålet om det overhovedet er muligt at skabe ligeværd uden at stigmatisere hang i luften. Flere minoritetskunstnere gav udtryk for synspunkter, der bredte billedet lidt ud, i den forstand at det blev tydeligt, at der er forskellige tilgange til det at være etnisk kunstner, og ikke alle oplever det stigmatiserende at blive kategoriseret som minoritetskunstnere. For nogen kan det faktisk være en profil, der giver pote. Institutionernes hierarkiske og pyramidiske opbygning, den bristende etniske repræsentation i institutionerne skal forandres. Det er ikke kun repertoire og publikum der skal udvikles. Der skal en helt anden rekruttering til, som sikrer mangfoldighed og forskellighed. Sessionen sluttede med en diskussion omkring værdien af Mangfåldsåret i forhold til debatten om strukturelle ændringer. Flere støttede tanken om, at mångkultur er til at arbejde med som redskab men ikke som indhold. Men at det bidrager til at sætte agendaen, at det på mange måder kan sammenlignes med den proces, kvindernes ligeberettigelsesbevægelse var igennem i 1970 erne.

9 3. session den 26. august kl 10:45 Debatten i denne session handlede i et vist omfang om de samme problematikker, som diskuteredes i de foregående. Der blev dog tilføjet nogle interessante kommentarer omkring etniske kunstneres eget ansvar for at synliggøre sig selv. Men her fik diskussionen også et andet omdrejningspunkt; dilemmaet mellem samtidskunst og traditionel kunst og den efter mange deltageres arrogante holdning til den traditionelle kunst som lavkulturel og eksotisk. Er kvaliteten i orden hvilket den ofte er bør kunstnere med en anden etnisk eller æstetisk baggrund have sin berettigelse. Eller som en deltager udtrykte det: hvis vi kan spille Beethoven, kan vi også præsentere salsa. Det må handle om fortolkning, talent og kvalitet. Flere udtrykte i den forbindelse vanskelighed ved at operere med opdelinger i mainstream og flerkulturelt. Det handler måske mere om at branchen begynder at forholde sig til sine aktiviteter, med udgangspunkt i at se minoriteter som diversitet i sig. Det kan handle om en attitudeforandring, om at skabe sammen med diverse grupper frem for for og om. Det kan også være en måde at komme ind på livet af det gab, der er mellem hvad kunstnerne vil have og hvad publikum vil have. Der var flere indspark til betragtningerne omkring behovet for en skelnen mellem kunst og kultur, og en påpegning af at kultur handler om identitet, hvorfor man ikke blot kan afskrive den, fordi nogle progressive kuratorer bare vil se det sidste nye. Der skal være plads til begge dele, men altid med kvaliteten for øje. Det er vigtigt at acceptere distinktionen mellem kunst og kultur, hvor man kan sige at kunsten fokuserer på det nyskabende, hvorimod kulturbegrebet ofte er mere identitetsbaseret. De er begge legitime. Det interessante ved alle tre sessions er, at der stadig er en tydelig opdeling mellem hvide og brune, for nu at være helt politisk ukorrekt. Etniske minoritetskunstnere har sjældent ondt af sig selv og der er ikke megen offerholdning at finde blandt dem. De er ikke tilbageholdne, når det gælder om at stille, forvente og opfylde krav. Og de er ofte meget præcise omkring, hvad de mener skal ændres og hvad de vil. De etniske nordboere er mere lange i spyttet og berøringsangste og der var på sessionen enighed om, at dette forhold bidrager til at sænke udviklingen og skabe nogle blinde vinkler. Et andet tema som berørtes på alle sessionerne er rekrutteringsprocessen til kultursektoren, den herskende norm og tradition byder, at man ansætter folk med ens baggrunde og uddannelser, hvilket i sig er ekskluderende. Vi er nødt til at udvikle nogle nye kompetencebegreber, som i højere grad afspejler de samfund, vi agerer i og er en uadskillelig del af. Diskussionerne på alle tre sessioner afslørede, at der stadig ligger en stor opgave i at finde et sprog. Der er megen usikkerhed og mangel på præcision i forhold til hvordan man i branchen benævner ting og begreber. Og dette afspejler et generelt problem i debatten og indvirker på måden, man griber problematikken an.

10 Station 2: Kunsten og publikum - forholdet mellem kunsten og publikum Hvilken rolle har kunstnerne og institutionerne/gatekeepers i forhold til publikum? Hvad betyder nye medier og produktionsformer for publikums tilgang til kunsten? Hvordan bevæger institutionerne sig mellem mainstreamkulturen og det multikulturelle? 1. session den 25. august kl I det første pas berørtes spørgsmålet, om vejen at gå er at tale til mennesket, som er publikum for lettere at kunne nå frem til alle. Det er når kunsten møder sit publikum at kultur opstår. På den måde vil det være muligt at afgøre, om publikum spejler samfundet. En del af deltagerne argumenterede for, at det er kunstnerne selv, som bør definere sit eget publikum, opsøge det og tage udgangspunkt i sig selv. At relationerne og spillereglerne mellem publikum, kunstarenaen og samfundet i vid udstrækning sættes i det kunstneriske møde. Det kom frem, at det under den kreative proces er vanskeligt at definere sit eget publikum. Det er ofte det endelige resultat som præsenterer sig for og relaterer til en defineret publikumsgruppe og arena og derved skaber et eget spillerum. Kunstnerens ansvar kan derfor formuleres som en ambition om, at gøre sit bedste som kunstner til enhver tid for at knytte en ny publikumsmasse til sig og tage vare på den gamle. Spørgsmålet om publikum oplevedes også som et i høj grad politisk spørgsmål; hvem er publikum? Er det skattebetalerne?, de interesserede?, alle? De kommunale og statslige opdragsgivere må tænke publikum hele tiden for at kunne skabe relationer til samfundets befolkning og deltagere. De offentlige beslutningstagere og bestillere bør udtænke strategier i forskellige samfundskredse for at åbne op for publikum. Kunst kan ganske vist ikke laves i en demokratisk proces. Men det er heller ikke demokrati når offentlige institutioner ikke klarer at afspejle det samfund, de er en del af. Arrangørerne / institutionerne har et stort ansvar for at se hvad de selv får ud af at øge kundskaben om deres publikum, som også er skattebetalende, og de må udvikle strategier for at nå publikum. Institutionerne må gøre sig relevante for deres eget samfund. Man tænker ofte på formidling og publikum, og trækker slutninger fra den repræsenterede publikumsgruppe omkring kvantitet / kvalitet. En lige behandling af kvalitetsbegrebet er derfor også vigtigt. Der bør være en lighed i kvalitetsbedømmelsen ud fra en indsigt om, hvem som er publikum og hvor vil vi have dem? Når det handler om et ungdomsståsted er det noget mere diffust, da de som målgruppe sjældent eller aldrig kan definere sig som tilhørende en bestemt publikumsgruppe. 2. session den 25. august kl 16:15 Samtalen på denne session tog indledningsvist afsæt i en diskussion om, hvordan man kan få i gang en hybrid blandt publikum, om enkeltindividets eget ståsted i forhold til mødet med kunsten / kulturen som en del af et publikum. Særligt drøftedes dette i forhold til de kulturpolitiske mål, undertoner og formål med kunsten / kultur som skaber direkte holdninger og standpunkter hos publikum. Flere deltagere var

11 inde på nødvendigheden af, at udarbejde strategier for hvordan man ønsker at nå og blive forstået af sit publikum, hvilke målgrupper man ønsker at nå og hvorfor. Øget deltagelse skaber spillerum for at publikum lettere kan identificere sig med mødet, og videre lægge grunden for sit eget personlige forhold til mødet med forskellige kunstformer, kunstnere og arenaer. Diskussionen afslørede mindst to forskellige men parallelle indgange til problematikken. Dels er der institutionernes behov for at nå længere ud og få nye publikumsgrupper i tale og dels er der kunstnerne selv, som også ønsker at opbygge relationer til nye publikumsgrupper og brugere. Et indspil vægtede det perspektiv, at kunsten selv skaber sit eget publikum, at de forskydninger fra den offentlige kultur, vi ser i dag, til det mere private i vid udstrækning er styret af publikums egen interesse for specifikke kunstudtryk, fri af de traditionelle institutionelle afsendere. Nye medier og communities styrker det billede, særligt blandt de unge som mere og mere hopper af det formelle kulturtog, skaber sine egne præmisser og fremtræder i andre arenaer. Den alternative ungdomsscene er måske det sted, hvor vi tydeligst ser forskydningerne, ikke mindst blandt unge med andre kulturelle baggrunde og referencer. Tilsyneladende vender de unge sig imod at blive placeret i et publikum. De vil selv vælge. Der er behov for en kompetenceforøgelse, ikke mindst på institutionerne. Flere indlæg handlede om vigtigheden af, at institutionerne anvender den nødvendige tid og de krævede ressourcer på at researche på sit publikum, lære det at kende. Identifikation er et nøgleord i den sammenhæng. Man er nødt til at identificere sine brugere for at forstå hvilke fortællinger, som skal fortælles. Det har man længe været bevidste om i medierne, men den indsigt er endnu ikke forankret i det store flertal af nordiske kulturinstitutioner. Et finsk eksempel bekræftede det billede, gennem den totale brist på repræsentation fra majoritetspublikummet i landets teatersale. En opfordring fra sessionen var at få gode eksempler på publikumsdifferentiering, en showcase som kan fungere som værktøjskasse for branchen. 3. session den 26/8 10:45 Efter et kort indlæg omkring nogle af de udfordringer, institutionerne står ind for, kom diskussionen meget til at handle om sprog og bevidsthed om, hvem som udgør publikum og hvem som ikke gør det. Der blev talt om publikums majoritet kontra minoritet, samfundets forventninger kontra publikums egne personlige valg. Diskussionen tog afsæt i deltagernes erfaringer og resultater fra deres eget publikumsrelaterede arbejde og mål. Flere var inde på, at man for at kunne tale om inklusion, om det deltagende publikum, er nødt til at kigge på mange forskellige faktorer, som eksempelvis forholdet mellem det skabende publikum og rummet, publikums tilhørighed til stedet og eller genren, hvilke tærskler publikum skal overvinde, konkrete hindringer for deltagelse (logistik, økonomi, og så videre), kvalificerede og kontinuerlige analyser af publikum, forholdet mellem centrum og periferi, mainstream og kändisfaktorens betydning for publikumsinteressen, populisme og popularitet, behovet for netværksopbygning og strukturforandring. Flere gange i diskussionens løb, blev det klart, at både ejerforholdet og arenaen er helt centrale i forhold til at brede publikum ud og måske i særlig grad i forhold til at videreføre arbejdet med at skabe forståelse for kunstneriske præsentationer. Flere berørte netop afsenderperspektivet i deres indlæg, at forholdet mellem privat og offentligt finansieret kunst tilsyneladende også spiller en rolle for hvilke samfundsgrup-

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere