Fl d & Fakta. Ny redningsstige. Danmarks første officielle autocamperplads. I Sæby har man konstrueret en redningsstige som ikke ridser

Transkript

1 Fl d & Fakta marts 2011 Årgang 12, nr. 1 Medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Ny redningsstige I Sæby har man konstrueret en redningsstige som ikke ridser Danmarks første officielle autocamperplads - etableret på en havn!

2 Fl d & Fakta Flid & Fakta udkommer 4 gange årligt og er Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks officielle medlemsblad. Gengivelse af bladets indhold er tilladt med behørig kildeangivelse. Debatindlæg, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/ bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m. er meget velkomne og sendes til: Redaktør Bent Kofoed-Hansen Mail: redaktionen@flidhavne.dk Telefon FLID Idrættens Hus 2605 Brøndby Deadlines i 2011 Nr maj 2011 Nr september 2011 Nr november 2011 Oplag: 600 eksemplarer. Annoncer Pris pr. blad: 1 hel side: kr (bagsiden dog kr ) ½ side: kr ¼ side: kr Til medlemmer af FLIDs forhandlernetværk ydes der 10% rabat på de anførte priser ved samtidig tegning af 4 udgivelser. Pris for reklameindstik er kr for det første A4-ark. Efterfølgende ark kr. 500 pr. ark. Alle priser tillægges gældende moms. Salg af annoncer Jesper Højenvang FLIDs sekretariat Telefon Mail: info@flidhavne.dk Layout og tryk Formegon, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telefon Denne tryksag er fremstillet på Svanemærke certificeret papir. Forsiden Snart er mastekraner af mange slags i fuld gang i alle havne (her Ishøj Havn) Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon (onsdag kl ) Mail: info@flidhavne.dk Bestyrelsen John Hakmann, Kerteminde (Formand), telefon Flemming Juel, Faxe Ladeplads (Næstformand), telefon Birger Isaksen, Sæby (Sekretær), telefon Benny Carlsen, Helsingør Nordhavn (Kasserer), telefon Kurt Sjøgreen, Ishøj (Best. medlem), telefon Christian Muff Jensen, Frederikshavn (Best. medlem), telefon

3 containertank? 14 Ny redningsstige 13 I bestyrelsen taler vi også om Vinterseminaret er som bekendt flyttet til november Her forsøger vi at gentage succesen med en fagmesse. Udvikling af den nye hjemmeside. Havnemærkeordning... eller ikke. Flere forsikringstilbud. FLID deltage i bådmesse? Dom i vandscootersagen Den 19. november afsagde Højesteret dom i sagen om hvorvidt den danske vandscooterbekendtgørelse er i modstrid med EU s regler og dermed ugyldig. Dommen udtaler klart, at vandscooterbekendtgørelsen er mere restriktiv end nødvendigt for at beskytte det danske miljø. To mænd var tiltalt for overtrædelse af vandscooterbekendtgørelsen og blev ved Højesteret frifundet. Du kan læse dommen på Højesterets hjemmeside under følgende opslag: Afgorelser/Pages/Tfrifundetforovertrdelseafforbudmodsejladsmedvandscooter.aspx bkh FLIDs generalforsamling 2011 Vi er mange, der netop har modtaget vores kalender for 2011, og det bliver nok igen et aktivt år for de fleste af os. Husk derfor straks at notere FLIDs næste generalforsamling i den. Den finder sted tirsdag den 15. marts Generalforsamlingen afvikles som sædvanlig på Fuglsangcenteret i Fredericia. Indkaldelse og dagsorden vil blive udsendt til de enkelte medlemshavne i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Fjordregionens havneguide Under dette navn er der netop udkommet en havne guide for det dansk/tyske grænseområde. Havnene i Flensborg Fjord og Åbenrå Fjord fra Langballig i syd over Flensborg og Sønderborg til Åbenrå i nord er med i dette samarbejde. Den nye guide er på 80 sider og omfatter både havnemæssige og turistmæssige oplysninger og billeder for havnene og deres opland. Den fås i to sprogversioner tysk og dansk og der er i guiden lagt stor vægt på en høj kvalitet mht. layout og design. Ønsker du at kunne servicere dine brugere med guiden, kan du gratis få tilsendt et antal ved at kontakte projektleder Kathrin Ove på tlf eller e mail: kathrin@fjordregion.com Uddannelseskatalog 2011 på gaden For kort tid siden modtog du FLIDs uddannelses katalog FLID har som mål, at udvikle og afholde kurser, der dækker de vigtigste videns- og færdighedsområder knyttet til havnedrift. Som du kan se i kataloget, tilbyder FLID også i 2011 en række spændende og relevante uddannelsesmuligheder for ansatte og bestyrelser i de danske havne. Næppe andre steder kan du finde kurser, der specifikt henvender sig til havnepersonalet. Vi håber, at du finder uddannelses udbuddet spændende og glæder os til at se dig på kursus. Vær opmærksom på at visse af de udbudte kurser ikke udbydes igen i Spring derfor til nu! Med venlig hilsen Uddannelsesudvalget FLIDs uddannelsesudvalg består af: Kurt Sjøgreen (Ishøj), Niels Arendal (Korsør), John Strøbæk (Dragør) og sekretariatschef Jesper Højenvang. Juridiske og forsikringsmæssige forhold 3. februar 2011 afholdes kursus på Hotel Comwell i Middelfart. På kurset kan du høre medarbejdere fra Codan Forsikring og Delacour Dania fortælle om de vigtigste forsikringsmæssige og juridiske forhold, der knytter sig til driften af en lystbådehavn. Efter kurset vil du kende behovet for og begrænsningerne ved forskellige forsikringer. Du vil ligeledes kende havnemyndighedens juridiske rettigheder og pligter. Kurset tager også sigte på at kunne gardere sig mod ubehagelige overraskelser som følge af samt til juridiske forhold. På kurset er indlagt spørgetid, så kursisterne får lejlighed til at få vendt konkrete spørgsmål. Se uddannelseskataloget side 4. Tilmeldingsfrist 3. januar Informationsmøde om MapMarina 8. marts 2011 kan du deltage i et informationsmøde om MapMarina hos COWI i Odense. Dette havneadministrationssystem, der er udviklet af COWI i samarbejde med FLID og en række af vore medlemshavne, anvendes i dag af ca. 30 havne og giver mulighed for at administrere bådpladser, bådejere, kontrakter, opkrævninger samt rokeringsog ventelister. Hvad enten du allerede har systemet på din havn, eller du overvejer at anskaffe et havneadministrationssystem, er du velkommen til at deltage i dette møde, hvor MapMarine gennemgås og demonstreres. Deltagelse er gratis. Se uddannelseskataloget side 5. Tilmeldingsfrist 24. februar MAYDAY Kan du redde liv til søs? På dette kursus lærer du førstehjælp, der er mål rettet søsporten. Ved livstruende ulykker er det afgørende, at hjælpen sættes ind indenfor ganske få minutter. Det er i det tidsrum, at du kan betyde forskellen mellem liv og død. Kurset er arrangeret i samarbejde med Bered skabsforbundet og Dansk Sejlunion og støttes af Torm Fonden. Det arrangeres lokalt i jeres havn og når det passer jer. Her er et kursus, som kan være fælles for havnens personale, evt. sejlklubmedlemmer og andre havnebrugere. Tag kontakt med Beredskabsforbundets Uddannelsescenter om det praktiske arrangement. Se uddannelseskataloget side opslagstavlen begrænset kendskab til forsikringer og deres dækning 23 Ny vandscooterbekendtgørelse på vej indhold Formandens ord Jyllinge Lystbådehavn portræt af en havn Bestil den rigtige diesel til havnens tankanlæg! FLIDs intro-kurus en solid succes Ny redningsstige Skal I have ny brændstoftank? Dieselanlæg Sæby Havn Etablering af dieseludsalg i Kerteminde Danmarks første officielle havneautocamperplads Nu tilbyder FLID behandlingsforsikring Ny vandscooterbekendtgørelse på trapperne Medlemsfordele Opslagstavlen I bestyrelsen taler vi om..., Standardreglement, Vind et kroophold, Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring, Forhandlermesse 2011, Kurser. 3

4 BE Tlf CV Ny betalingsautomat Tag imod havnebetaling 24 timer i døgnet 4 Bedre service for sejlerne Betaling med kreditkort og VISA Dankort 100% selvbetjening = besparelse af løntimer Brugervenlig med trykfølsom skærm Flere billettyper Flere sprog Vil du vide mere, så kontakt BEAS på telefon eller via mail post@beas.dk. På kan du se yderligere oplysninger om vores øvrige betalingsautomater. BEAS A/S Brørupvænget 10 DK-7650 Bøvlingbjerg Tlf Fax post@beas.dk

5 formandens ord Vi skal videre! Siden sidste nummer af FLID & FAKTA har vi haft både jul og nytår, ligesom vejrguderne har vist os, at vi stadig skal regne med at få besøg af Kong Vinter af og til i form af rigelige mængder af sne og is. Men en ting er ikke ændret siden sidste nummer af bladet: Foreningens situation. Som jeg skrev i Formandens Ord sidste gang er vi nået til en skillevej. Enten skal vi have nye (og større) bukser eller også revner bukserøven. Vores sekretariat er arbejdsmæssigt spændt til bristepunktet eller lidt over. Og alle vores besværligheder skyldes én ting succes! Flere medlemshavne og flere opgaver til sekre - tariatet mod betaling har givet en større belast ning. Men vi må også være ærlige og indrømme, at der nu og i fremtiden vil blive stillet større krav til sekretariatet for at kunne matche de udfordringer, som kommer i form af flere og mere omfattende myndighedskrav til de danske havne. Vi er af den opfattelse at vores vidtfavnende og alsidige sekretariat er et af FLIDs største aktiver. Bestyrelsen har derfor truffet den logiske beslutning at styrke sekretariatet ved at tilbyde Jesper Højenvang ansættelse på fuld tid. Herved øges sekretariatets kapacitet og muligheder for at løse den kommende tids presserende problemer. Dette giver samtidig mulighed for at sekretariatet kan påtage sig flere indtægtsgivende opgaver, med en styrkelse af foreningens økonomi til følge. Men disse indtægter kan ikke her og nu alene klare udvidelsen. Bestyrelsen stiller derfor forslag til generalforsamlingen om en beskeden kontingent forhøjelse. På generalforsamlingen vil vi redegøre for vore tanker om sekretariatets frem - tidige arbejde og struktur til gavn for alle vore medlems - havne. For efterhånden nogle år siden havde vi en del diskussion havnene imellem om sikkerhedsreglerne for udlej ning af matriel (kraner, maskiner m.v.). Selv om den samme lov gælder i hele landet, blev den tilsyneladende fortolket forskelligt af Arbejdstilsynet fra landsdel til landsdel. Det samme gør sig nu gældende for miljø tilsynet i kommunerne. I en artikel andetsteds i dette blad beskrives etablering af identiske anlæg til brug for dieseloliesalg. I forbindelse med ansøgning om bygge- og miljøtilladelse har sagsbehandlingerne absolut ikke været identiske. Hvad kan man så lære af det? Blandt andet at det er meget vanskeligt at rådgive, og at det altid er en god ide at tage lokale myndigheder i ed inden man går i gang med noget. Mon der findes en havn, hvor kørsel med både i diverse mere eller mindre hjemmebyggede bådevogne er foregået lovligt? Spørgsmålet om hvad der skulle til for at dette kunne ske lovligt, har været stillet af flere havne. Med mindre det er foregået på en til formålet indregistreret trailer, eller på blokvogn med tilladelse til kørsel med bred/tung last, har det sikkert været en overtrædelse af gældende regler. Og som vi skrev i FLID & FAKTA sidste gang har det været meget svært for havnene at være lovlydige. Stærkt uholdbart! Vi fik at vide, at en lovændring ville komme, men at det nok ville tage nogen tid. Efter bl.a. FLIDs henvendelse til Trafikstyrelsen skete der imidlertid pludselig noget, og et forslag til en ny bekendtgørelse har allerede nu været ude i høring. FLID har naturligvis søgt at påvirke forslaget, så bekendtgørelsen bliver hensigtsmæssig og bedst mulig for havnene. Når bekendtgørelsen foreligger i sin endelige udformning, vil vi orientere om den her i FLID & FAKTA. Jeg glæder mig til at se jer til generalforsamlingen i Fredericia den 15. marts John Hakmann Formand 5

6 En fjordhavn - Jyllinge Lystbådehavn Af Bent Kofoed-Hansen I Roskilde Fjord, mellem Frederikssund og Roskilde, finder vi Jyllinge Lystbådehavn. En moderne lystbådehavn, der for en gangs skyld ikke er en videre udvik - ling af en gammel fiskerihavn. Ikke fordi fiskeri - havnen mangler. Nej den ligger der skam blot lidt nord for lystbådehavnen med hele den gamle fiskerkultur, der hører en sådan til. Men lystbådehavnen er startet i 1963 på bar strand, hvis man kan sige sådan. Fra landsby til parcelhuse I begyndelsen af 1960 erne oplevede området omkring Roskilde Fjord en stor tilflytning af folk fra hovedstaden, som ønskede at flytte ud til skov og strand. Og det naturskønne område ved Jyllinge tiltrak sig naturligvis opmærksomheden hos mange. Landbrugsjord blev udstykket og mange parcelhuse blev bygget omkring den gamle landsby Jyllinge. Når man nu havde bosat sig ved fjorden lå tanken om båd jo lige for, og det beskyttede farvand gav mulighed for at have båden liggende for svaj. En løsning der selvfølgelig ikke var tilfredsstillende i det lange løb I den periode steg ejendomspriserne hele tiden, hvilket medførte at bygherrerne efter prioriteringen ofte sad med fri kapital i større eller mindre omfang. Når man nu havde bosat sig ved fjorden lå tanken om båd jo lige for, og det beskyttede farvand gav mulighed for at have båden liggende for svaj. En løsning der selvfølgelig ikke var tilfredsstillende i det lange løb. Hos nogle af nybyggerne meldte ideen sig om at bygge en havn, og i de dage var der ikke langt fra ord til handling. Man havde visioner om en lystbådehavn med plads til ca. 400 både, men nøjedes med at bygge den halve havn, selvom planerne til hele havnen lå færdige. Hver bådejer skød kr ind i foretagendet, og resultatet af deres (og mange fleres senere) anstrengelser kan vi i dag se som Jyllinge Lystbådehavn. Anden halvdel af havnen blev bygget i 1968, og herved nåede havnen den størrelse med ca. 400 pladser, som den nu har. Ålefesterne betalte gildet En flot men iskold vintermorgen sætter jeres udsendte kursen mod den lille fjordhavn, og man må sige at udsigten nedover havnen og fjorden er fantastisk, som den ligger der i sne, is og sol. På havnekontoret venter havnens formand Ole Eckhardt Poulsen sammen med havnefoged Morten Zebbelin og hans assistent Kim Seerup. Da vi har fået sat os ved kaffen, fortæller formand Ole om havnens tilblivelse, som jeg har beskrevet i indledningen. I det hele taget var det et samfund med meget stor aktivitet og engagement, og takket være dette blev der bygget både svømmehal, tennisbaner og fodboldbaner. Og på havnen fik sejlklubben bygget et dejligt klubhus, fortsætter Ole. Og alt det blev hovedsageligt finansieret af de legendariske ålefester, der tiltrak folk fra det meste af Sjælland. Disse ålefester eksisterer ikke længere, men der fiskes stadig ål i Jyllinge, selvom der i den gamle fiskerihavn nu kun er én familie tilbage, der lever af ålefiskeri. Jyllinge Lystbådehavn er organiseret som et AMBA. Selskabet ejer hele landområdet omkring havnen samt havneanlægget og bygningerne. Den eneste undtagelse er sejlklubbens klubhus, der er ejet af 6

7 en FLID-havn Man ser tydeligt hvorledes havnen er anlagt på bar strand. klubben selv men ligger på areal lejet af havnen. Havnen ejer således også den restaurant, der ligger på havneområdet. Den drives dog ikke af Havnen men er lejet ud til en restauratør. Bestyrelsen i AMBAet består af 5 mand, hvoraf de fire vælges for to år ad gangen. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen hvert år. Stemmeret har alle andelshavere, med én stemme pr. andel. Bådplads til markedspris En basisandel giver ret til en bådplads i havnen med en bredde af 2,6 m. Har man brug for større bredde, kan man tilkøbe den nødvendige bredde i enheder á 10 cm. Da havnen er fuldt optaget, kan andele og tillægsbredder kun købes på det frie marked. Og prisdannelsen sker også aldeles på markedsvilkår. Hvis en bådejer ønsker at afhænde sin andel, kan den sælges på det frie marked og til den pris, som man kan få for den. I øjeblikket handles en basisandel (2,6 m bredde) for ca. kr og 10 cm bredde for ca. kr Havnen har altid fortrinsret til at opkøbe ledige andele men benytter sig yderst sjældent af denne rettighed. At al handel med bådpladser foregår til markedspris (udbud og efterspørgsel) medførte i 1980 erne og -90 erne, at nogle havnepladser blev opkøbt i spekulationsøjemed. Folk opkøbte simpelthen pladser fordi interessen for bådpladser i det østlige Sjælland var stor - og stigende, og de håbede så på at kunne sælge pladserne med fortjeneste, hvilket vel også lykkedes i begrænset omfang. Formand Ole fortæller at dette dog kun foregik en kort overgang, og at det er et overstået kapitel. En pladsindehaver skal altså være i besiddelse af den nødvendige andel og evt. tillægsbredder men betaler tillige en årlig havneafgift afhængig af bådens bredde. For 2011 er afgiften for en bådbredde på 2,6 m kr og for 3,6 m kr Hertil kommer en afgift (beregnet på basis af bådens længde og bredde) på mellem kr. 760 og Prissystemet kan umiddelbart virke lidt uoverskueligt, men som eksempel kan nævnes, at en Nordisk Folkebåd betaler en årlig afgift på ca. kr Alle de anførte priser er inkl. moms. Den årlige afgift dækker tillige optagning og udsætning af båden samt en årlig ekstra optagning for bundvask el. lignende i løbet af sæsonen. Brug af el, vand, mastekran og masteskur (halvtag) er også inkluderet i den årlige afgift. Formand Ole fortæller, at havnens økonomi er god: Priserne har været stabile nu i 3 år, og vi har en lille formue, som vi kan gribe til i tilfælde af uforudsete udgifter. Så alt i alt har jeg (og andelshaverne) grund til at være godt tilfredse. God plads Optagning og udsætning af både foregår med en Travelift. En sådan har Havnen haft siden sin start, og man har allerede slidt én Travelift op. Man er således i øjeblikket på Travelift nr. 2. Havnen er så heldig at disponere over et temmelig stort landareal til vinteropsætning, så man kan til fulde drage nytte af Traveliften. Den tager båden op af bassinet, kører den direkte på plads og sætter den af, hvor den skal stå for vinteren. Men, som sagt det kræver stor land - plads, idet store og små både bruger næsten lige meget landplads, når de sættes af med en Travelift. > 7

8 FLID Pris kr ,- FLID Pris kr ,- ekskl. moms (Normalpris kr ,-) ekskl. moms (Normalpris kr ,-) 8 hjertevagt er en del af medidane

9 Havnens broer har betondæk på azorbépæle og er forsynet med agterfortøjningspæle. Morten fortæller: Broerne er rimeligt solide og står godt fast. Fortøjningspælene er som alle andre steder udsat for isens ødelæggelser om vinteren. Her i år har vi indtil nu kun omkring 8 pæle, der skal slås om til foråret, men når det har været værst har vi været oppe på ca. 150 pæle. Det er noget der svir. Vi har i øvrigt gode resultater med at drysse salt på isen omkring pælene. Herved bliver isen skør og sætter sig ikke så godt fast på pælene. Havnefoged Morten Zebbelin passer sammen med havneassistent Kim Seerup den daglige drift og vedligeholdelse af havnen. Sammen med en bogholder (1 dag om ugen) varetager de også pladstildeling og opkrævning af havnepladser. Havnens baderum og toiletter ligger i samme bygning som restauranten, og forpagteren af denne sørger (mod betaling) for rengøring af disse. En ordning som stort set fungerer tilfredsstillende, fortæller Morten. Vi har også et tankanlæg med både benzin og diesel, hvor vi omsætter for ca. kr om året, og så er der kun os og Marbæk Havn, der har benzin i hele Roskilde Fjord. Plads til mange flere gæster På trods af den meget dejlige beliggenhed har havnen ikke mange gæster. Det bliver kun til ca. 200 om året. Betaling af gæsteafgift foregår med nogle fremlagte kuverter, hvor gæsterne selv lægger penge i og smider i en boks. Om morgenen, når havnepersonalet kommer, kontrollerer man så at alle gæstebådene har betalt det de skal. En overnatning koster kr. 110 uanset bådstørrelsen. I denne pris er inkluderet vand og el. Bad betales med kr. 10. Jyllinge Lystbådehavn er medlem af frihavnsord ning - en, og både fra andre frihavne betaler kun en miljøafgift på kr. 25 til dækning af vand- og elforbrug. Det må siges at være særdeles moderate priser, og Morten fortæller, at man meget gerne ser (flere) gæster i havnen, som ligger umådeligt smukt. Et spændende farvand Kravlegården Fjorden, som Jyllinge havn ligger ved Roskilde Fjord, har ry for at være vanskellig at besejle på grund af de mange lavvandede områder. Det er rigtigt, at der er mange grunde i fjorden, men farvandet er meget fint afmærket, og følger du blot slavisk afmærkningen giver navigationen ingen problemer. Lad blot være med at lade dig lokke til at sejle efter en af de lokale både. De kender mange smutveje og du kan godt komme i vanskelligheder, hvis ikke du ligger nøje i deres kølvand. Jyllinge Lystbådehavn er en af FLIDs gamle medlemshavne. Ja faktisk var vi med til at starte FLID tilbage i år 2000 fortæller havnefogeden Afmærkningen i Roskilde Fjord er i øvrigt et helt specielt kapitel fortæller havnefoged Morten: Den udlægges, passes og betales af Fjordudvalget. Det er en sammenslutning af en række organisationer, havne og klubber med interesser i fjorden. I dag er der jo ikke megen erhvervstrafik på fjorden, og derfor vil Farvandsvæsenet ikke betale for den omfattende afmærkning, der er nødvendig, hvis vi vil have fornøjelse af fjorden som det spændende farvand den er. I tidligere tider var der travlt på fjorden. Skibe til og fra Roskilde, Frederikssund og Frederiksværk sås hver dag, og langs fjordens kyster lå der også en del småskibsværfter. Her er også bygget mange flotte lystfartøjer; tænk blot på alle de Folkebåde, der er kommet fra Brandt-Møllers værft i årenes løb. Under anden verdenskrig ville tyskerne i besættel sens sidste par år ikke tillade lystsejlads i blandt andet Øresund. De danske sejlsportsfolk fik dog udvirket tilladelse til at sejle i Isefjord og Roskildefjord. Der blev så om foråret etableret en konvojsejlads fra Øresund til Hundested under bevogtning af tyske flådefartøjer. Efter ankomst til fjordene blev de danske sejlere så sluppet løs og kunne fornøje sig i dette aflukkede farvandsområde i sommermånederne, indtil konvojen gik den anden vej om efteråret. Det var ved den lejlighed Isefjord/Roskilde Fjord fik øge-/kælenavnet Kravlegården. Jyllinge Lystbådehavn er en af FLIDs gamle medlems - havne. Ja faktisk var vi med til at starte FLID tilbage i år 2000, og vi har altid bakket op om alle foreningens aktiviteter. Vi har deltaget i mange af FLIDs kurser og er også med i Sikker Havn ordningen, slutter Morten Zebbelin. Formand Ole Eckhardt Poulsen flankeret af HF Morten Zebbelin (th) og HA Kim Seerup 9

10 Verdens Nyhed S.L. Energiteknik Handelsfirma for specielle EL-artikler Vi er specialister i: Energimåler Vi leverer fra dag til dag! til lystbådehavne og marinaer Blå CEE-stik SparOMeter et nøjagtigt måleinstrument Kontroller sejlerens strømforbrug. Find de energislugende forbrugsgenstande og få dem skiftet ud. Hvad koster et gammelt køleskab i forbrug? Hvad koster EL-gulvvarmen i båden? Hvor meget koster det at have en elvandpumpe kørende? Se hvad det koster pr. år i kroner og øre. Lille fiks energimåler, monteret i et CEE-stik hus. 230 V 5/16 A 3pol IP 65 kl.2 CE. Godkendt 3200 Imp. KWh. Tælleværk: 00000,00 Certificeret. Kan også leveres med orange kabel 3x2,5 mm efter mål max 25 m. Robust energimåler Robust, slagfast, transportable og vandtæt energimåler 230 V 16 A monteret med CEE-Stik og CEE-Forlængerled 3 pol 16 A & 2m kabel CE-Godkendt IP 65 Denne måler opfylder de internationale sikkerhedskrav. Tilslutningskablerne er 3x2,5 mm. EL-Stander - til 4 udtag. Ring eller mail efter special-brochurer. Er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Kombinations CEE-Stikdåse 230 V 3 pol. 16 A Nyhed Det smarteste, den billigste og den sikreste løsning for måling af strømforbruget CEE-energimåler med grøn CEE-stik. Man er på denne måde 100% sikker på at alt støm bliver målt gennem måleren. Dette kræver dog at man installerer en CEE-stikdåse 3 pol. 16 Amp. kl. 10 grøn på lystbådehavne. Vi har tilladelse fra Elektricitetsrådet (Sikkerhedsstyrelsen) til at installere dette system på lystbådehavne. Transportabel 3 faset+0 Vandtæt Kwh-måler. Type KREMS Robust og vandalsikker. Den bedste løsning for måling/betaling af strøm = Kwh. Forbrug vedr. fiskekuttere, coastere m.m. Industrihavne - Lystbådehavne - Byggepladser Monteret med følgende el-komponenter: 5x16 A CEE-Stikdåse Aut.Sikring 3 pol 16 A 5x32 A CEE-Stikdåse Aut.Sikring 3 pol 32 A Tæthedsgrad IP 44 CE-mærket 5x63A Specifikation: Energimåler, EEM 34 DLC 3X65 A, M Spænding 3x230/400 V, 50 Hz Strøm 0,5-10(65) A, 100 Imp/KWh 5x63A S.L. Energiteknik ApS Postbox 228 DK-6400 Sønderborg Tlf Fax sl@sl-electric.dk

11 Bestil den rigtige diesel til havnens tankanlæg! Af Jesper Højenvang Fra den 1. juli 2011 vil der som noget helt nyt, blive blandet 7% biodiesel i al den diesel, der sælges i Danmark. Det gælder dog ikke for diesel, der sælges fra havne og marinaer, idet risikoen for dieselpest er større i både end for eksempel i biler. Men det er vigtigt, at havnene er opmærksomme på, at de speci fikt skal bestille den gamle diesel til havnens tankanlæg. Miljødiesel har indtil videre ikke været solgt i Danmark bortset fra en forsøgsordning i Århus. Men fra den 1. juli 2011 vil der blive blandet 7% biodiesel i den diesel der sælges på alle tankstationer. Risikoen for, at der udvikles dieselpest er større, når der anvendes diesel, hvor der er iblandet biodiesel. Det er dog kun når der er vand i tanken, at risikoen er til stede. Problemet er imidlertid, at der typisk dannes mere kondens i brandstoftanken på en båd end det er tilfældet i f.eks. biler. Ligeledes vil risikoen for dieselpest i havnens egen tank være større. Det anbefales derfor, at havne kun bestiller den gamle diesel til deres tankanlæg. Samtidig er det en rigtig god idé, at sejlerne kun tanker fra anlæg på havne. Det kan godt være, at det er billigere at hente diesel i dunke oppe i byen. Men det vil altså være biodiesel, man i så fald hælder på tanken, og det øger risikoen for stoppet filter og dermed motorstop. Miljødiesel kan godt bruges i både, men man skal så sikre sig, at der ikke er vand i tanken - hvilket i øvrigt altid er en god idé. Et godt råd er altid at have tanken fyldt helt op. Særligt om vinteren, når båden står på land, da det minimerer muligheden for kondensvand i tanken. (Bemærk, at det forholder sig omvendt for benzin, der aldrig må findes ombord i både på land bl.a. pga. brandfarlige benzindampe). FLIDs intro-kursus - en solid succes Den 17. november sidste år var 22 kursister til intro duktionskursus for nye havnefogeder m.fl. Der del tog både havnefogeder, havneassistenter, havne bestyrelsesmedlemmer samt folk fra den kommunale administration, der har med havne at gøre. Kurset blev også denne gang afholdt på Restaurant Navigator på Marselisborg lystbådehavn. Her kom kursisterne igennem emner som Havnemyndighedens ansvarsområde, meldepligt og ansvar for vedligeholdelse, brand- og redningsudstyr, havnefogedens juridiske stilling o.m.a. Der var stor tilfredshed med kurset blandt deltagerne, og alle svarede ja til at ville anbefale kurset til en kollega. Det var tredje gang, at dette kursus blev afholdt. Som de tidligere gange var det Finn Rossdahl, der var arrangør og kursusansvarlig. Finn har imidlertid ønsket at trække sig tilbage fra dette job, og det var således sidste gang, at vi så Finn som vært på dette kursus. Men bare rolig. Det populære intro-kursus vil fortsat være på FLIDs uddannelsesprogram. Intro-kurset forventes gentaget i 2012, hvor Morten Zebbelin antagelig vil være kursusansvarlig. 11

12 Danske Flydebroer ApS Valdemars Slot Flydebroer til havne og marinaer Danske Flydebroer har gennem årene leveret og produceret små og store broanlæg til havne, bådklubber og marinaer. Vores sortiment består blandt andet af: Betonpontoner Bølgebryder Træ/betonbroer Fortøjningsbomme El-,vand og belysningsstolper Badestiger og bøjer Danske Flydebroer ApS Hedevigsvej 44, DK-9330 Dronninglund Tel , Fax

13 Ny redningsstige Kombinationen af redningsstige og fender er særdeles anvendelig på betonmoler og kan ses på lang afstand Af Birger Isaksen, havnefoged Sæby Havn På Sæby Havn har vi udviklet en ny redningsstige. Behovet for nytænkning viste sig på vore betonkajer. De stiger som oprindelig var indstøbt, rakte kun til vandoverfladen, hvilket i høj grad vanskeliggør den praktiske anvendelse af stigen. Kombinationen af redningsstige og fender er særdeles anvendelig på betonmoler og kan ses på lang afstand At sætte en almindelig pool-stige på kajen kender vi vel alle resultatet af. Efter kort tid har den været udsat for så mange påsejlinger, at den er godt vind og skæv og må fjernes. I nogle tilfælde er rørene knækket og de farlige ender stikker ud. Desuden er disse stiger ikke til at fendre ordentligt af på. Vort ønske var derfor en stige, som ikke tager skade af at blive påsejlet og heller ikke beskadiger den båd, der eventuelt påsejler den. Og endelig ønskede vi også en stige som bådene, i højsæsonen når al plads er optaget, kan ligge direkte udenpå uden brug af egne fendere. Vi kom til at tænke på vores redningsbåd her i Sæby. Den har en fender hele vejen rundt. Denne fender er lavet hos PUR-Teknik i Skovsgaard ved Brovst. Fenderen er meget stærk og kan modstå rigtigt hårde knubs. Vi henvendte os derfor til firmaet og spurgte, om de kunne tænke sig at lave en prøvemodel for os. Det var de meget positive overfor. Vi fik lavet en stige, som nu har siddet på kajen hele sidste sæson. Den is, vi indtil videre har haft i denne vinter, har på ingen måde påvirket stigens udseende. For nylig har vi sat yderligere 4 stiger op. Vores stiger er ca. 4 m. lange, og prisen pr. stk. kommer til at ligge under kr. ekskl. moms. Kernematerialet i stigerne er fleksibelt, lukket celleskum, som kun optager 0,01% vand over længere tid. Ydercoaten er polyuretanelastomer med en brudforlængelse på min. 300 %. Trinene er fremstillet i fiberforstærket massiv polyuretan, også fleksibel. Farverne er orange, rød eller gul. Yderligere oplysninger kan fås hos Steen Nielsen, PUR-Teknik på

14 Skal I have ny brændstoftank? Efter amternes nedlæggelse overgik miljøtilsynet med tankanlæg (og meget andet) til kommunernes miljøafdelinger. Umiddelbart skulle man tro at dette ville give en hurtigere og nemmere sagsbehandling for havnene ved etablering eller udskiftning af salgsanlæg for diesel og/eller benzin. FLID & FAKTA har forhørt sig lidt rundt i landet om dette forhold og fundet at behandlingen af den slags ansøgninger bestemt ikke er blevet nemmere; men værst af alt er blevet meget forskellig alt efter hvilken kommune havnen ligger i. I forbindelse med vores lille rundspørge har vi fået disse to redegørelser fra hhv. Sæby og Kerteminde. De to havnefogeders gribende beretninger bringes her in extenso både fordi de er meget illustrative for sagsbehandlingen, men også fordi de fortæller om mulighederne for at få et tankanlæg monteret i en 20 fods container, hvilket måske kan være en god ide i nogle havne. Når den gamle tank 14 skal udskiftes starter besværlighederne.

15 Dieselanlæg Sæby Havn Af Birger Isaksen, havnefoged Sæby Havn I sommeren 2009 blev det klart at vores gamle overjordiske L dieseltank trængte til en udskiftning. Tanken var tæt på 50 år gammel og forsynet med en seddelautomat der kunne tage 900 kr. i gamle sedler. Risikoen for gennemtæring og deraf følgende forureningssag samt krav om indvendig inspektion af tanken medførte at vi måtte tænke i nyt. heden OK, sendte vi en ansøgning til Miljøafdelingen i kommunen. Det viste sig hurtigt, at man var lidt på gyngende grund overfor vores ansøgning. Umiddelbart kunne man fortælle, at der var skærpede regler for anlæg over L. Vi fik udleveret en bekendtgørelse om indretning og drift af olietanke, rørsystemer op pipelines. Et tætskrevet værk på 30 A4 sider. Helt kloge Vores ønske var en tilsvarende tank med kortautomat. Kortautomaten skulle kunne tanke for kr. Anlægget skulle leve op til nutidens sikkerhedskrav og måske gerne lidt mere. Derudover ville vi gerne have anlægget udført på en måde, så det var flytbart. Det sidste på grund af havnens udvidelsesplaner. Det var ikke alt for smart at lave et fast anlæg, som måske skulle flyttes året efter på grund af havneudvidelse. Vi begyndte at undersøge markedet for tankanlæg. Vi endte med at vælge tilbuddet fra CGH Nordic A/S som kunne levere en fin tank til rimelig pris. Firmaet havde også en leverandør af betalings automater, som kunne skaffe pumpe og kortautomat. Vi valgte en dobbeltskroget tank med automatisk lækalarm. Alarmen virker på den måde, at der er påfyldt en væske i hulrummet mellem skrogvæggene. Falder væskestanden i dette hulrum, gives der en alarm. Således glade og i forvisning om at nu var sikker - Efter at have rykket for et svar blev vi klar over, at løsningen med dobbeltskrog ikke var nok. Der skulle også etableres en spildbakke under tanken, som kunne optage mindst 25% af tankindholdet blev vi dog ikke af at læse det. Der var et hav af henvisninger til paragraffer i andre værker. Efter at have rykket for et svar blev vi klar over, at løsningen med dobbeltskrog ikke var nok. Der skulle også etableres en spildbakke under tanken, som kunne optage mindst 25% af tankindholdet. Derudover skulle der i en afstand af minimum en halv meter fra tanken etableres et påkørselsværn. Vores første tanke om spildbakken var, at den måtte da regne fuld af vand og i øvrigt blive en køn suppedas af sand, vand og andet godt. Altså måtte vi overveje en overdækning. Det viste sig snart at en overdækning skal være af ikke brændbart > 15

16 Tank m.m. godt beskyttet i en 20 fods container og så er den relativ let at flytte materiale. Så opstod ideen med at sætte hele molevitten ind i en 20-fods container. Vi fik at vide af tankleverandøren, at der ikke var noget problem i at bygge det hele ind i en container. Da tanken jo skulle etableres så den var flytbar, regnede vi ikke med at det var nødvendigt med en byggetilladelse. For en sikkerheds skyld, spurgte vi alligevel. Jo hvis den skulle stå mere end 6 uger på samme sted, skulle der gives byggetilladelse i henhold til gældende lokalplan. Med alt det på plads burde problemerne snart være løst. Men vore problemer var ikke slut endnu. Det viste sig at kortautomaten skulle indrettes på en sådan måde, at kunden allerede inden tankningen skulle indtaste et beløb, op til kr. som han ønskede at købe for. Det var nødvendigt for, at automaten kunne tjekke, om det ønskede beløb var til stede på kundens konto. Hvis vi bare indstil - lede den til at virke som en automat på en landtankstation ville den reservere et beløb på kundens konto på kr. uanset om der blev købt for 500 kr. eller mindre. På den måde kunne en sejlers feriebudget snart være reserveret og blokeret. Der skulle også etableres betalingskort-aftale med PBS. Her er det ikke nok at lave én aftale. Nej der skal laves aftale for almindeligt Dankort og en særskilt aftale for udenlandske kort. Denne aftale skulle skrives under af en specielt udvalgt person i kommunen. PBS mente i første omgang, at kun borgmesteren var højt nok på strå. Men dette krav firede de da lidt på. Og selvfølgelig skal der også laves en aftale med et pengeinstitut hvortil pengene kan sendes, efter at PBS har haft dem en rum tid og taget gode gebyrer. Og husk så endelig at hele molevitten ikke kan køre på et almindeligt mobiltelefonkort, men det skal være et specielt datakort. I vores tilfælde kunne kun firmaet 3 levere et kort med den nødvendige kapacitet. Endelig var vi ved at være klar. Kommunen har storkundeaftale med Statoil. Den blev vi koblet på. Statoil tilbød at installere selvbestillingsanlæg uden omkostning for os. Så nu kører tankanlægget helt af sig selv - og det virker. Når der er L tilbage i tanken, ringer den selv efter ny forsyning. Vores opgave er en visuel inspektion med jævne mellemrum for at sikre, at alt er ok og at intet lækker. Prisen for hele systemer var ca kr. 16

17 Etablering af dieseludsalg i Kerteminde Kerteminde Havn og Marinas dieseludsalgssted blev dømt forældet, uden udsigt til at kunne opnå fornyet godkendelse, og uden at den hidtidige ejer desuden hverken ønskede at drive det videre eller etablere nyt. En bådudlejer på Marinaen, som var afhængig af, at hans kunder kunne få fyldt diesel på når de kom hjem med bådene tilbød sig. Tiden gik, som tid jo gør, men han kom dog igennem med både miljøog byggetilladelse, men projektet var efterhånden, efter krav fra både her og der, blevet ret forkromet, og hen i maj måned 2010 gav han op - dog også af andre grunde. Nu var gode dyr rådne. Sæsonen nærmede sig med hastige skridt, for ikke at sige, at den allerede var godt i gang. Fiskeri - havnens dieselsalg (farvet diesel, som ikke må benyttes af andet end fiskere) havde ytret ønske om også at sælge diesel til lystsejlerne, men fik ikke rigtigt gjort noget ved det. Vi var nu nødt til selv at gøre noget. Sagsbehandlingen var i store træk i orden i forbindelse med det strandede projekt, men vi havde brug for noget, som var hurtigt at etablere. Fra Sæby Havn havde jeg hørt, at man der havde indkøbt et anlæg bestående af en container med tank og stander indbygget. Det lød unægteligt som en nem og hurtig måde at etablere sig på, og da sagsbehandlingen allerede var gennemført i forbindelse med det strandede forsøg, ansøgte jeg om byggetilladelse og miljøgodkendelse med henvisning til den netop færdigbehandlede sag. Jeg bogstavelig talt bar papirerne gennem systemet, så der ikke var chancer for forsinkelser nogen steder. Anlægget blev bestilt hos Thyholm Olieservice A/S, og bestod af en 20 container med indbygget ltr. tank og stander med tæller. På mindre end en måned klaredes både sagsbehandling og levering. Det må vel siges at være lidt af en rekord for så vidt angår sagsbehandlingen. Kommunens miljøafdeling, som er tilsynsmyndighed efter kommunesammenlægningen og amtets nedlæggelse, forlangte et halv tag fra containeren og ud til kajkanten, for at evt. spild ikke skulle blive vasket ned i kajens regnvandsbrønd og derfra videre ud i havnen. Alternativt skulle der etableres spildbakke. Vi valgte halvtaget. Herudover var der ingen krav. Det hele står jo godt beskyttet i den kraftige container. Grunden til den valgte tankstørrelse er, at der er nogle lempeligere krav når tanken er under ltr. Vi har ikke etableret hverken Dankortterminal eller pengeautomat for selvbetjening i forbindelse med tanken. Vi yder kun personlig betjening. Teoretisk kan man tanke fra kl. 7 til 22. I praksis tankes der normalt én gang formiddag og én gang over middag. Det ser ud som om det virker. Om natten er hele herligheden låst inde i containeren. Dejligt hærværkssikret. Ikke særligt strømlinet, men for kr var vi kørende og regner med, at det hele er tjent ind igen på 3 år. Så kan det jo være, at der kan blive penge til en Dankortterminal til den tid. med det bøvl det så giver. En fordel ved anlægget er også, at når/hvis nogen finder på, at udsalget skal foregå et andet sted fra på havnen, kan vi selv flytte hele herligheden med mobilkranen. Det vil ikke tage mange ½ timer. John Hakmann Havnefoged i Kerteminde 17

18 EVITEC HOLDBARE KVALITETSLØSNINGER TIL CAMPING, HAVN OG MARINA Tømningsanlæg til toiletspildevand og olieholdigt bundvand. Redningsstation i aluminium og rednings stige i rustfrit stål. Forskellige forbrugsmålere og bimålere. 18 EVITEC ApS Skansebakken Ebeltoft Tlf.: info@evitec.dk

19 Danmarks første officielle havneautocamperplads Af Jesper Højenvang I december 2010 fik Aabenraa Sejl Club, som den første havn i Danmark udstedt en officiel tilladelse til at drive camperplads på havnens vinteroplagsplads. Klubben glæder sig over tilladelsen - og til at kunne byde mange autocampere velkommen på pladsen i sæsonen Vejen til tilladelsen Klubben, der ejer og driver lystbådehavnen i Aabenraa, har gennem langt det meste af 2010 haft et tæt og rigtig godt samarbejde med kommunen for at få en udlejningstilladelse til klubbens autocamperplads. I processen har vi også fået god vejledning fra Grontmij / Carl Bro, der har været en væsentlig faktor i løsningsmodellen og processen som ikke har været helt lige til siger formand Peter Maindal og glæder sig over, at det nu er lykkedes: Vi har fået en tilladelse, der giver os mulighed for at foretage udlejning fra den 1/3 til den 31/10 og have op til 48 autocampere på én gang. Tilladelsen er givet i henhold til Campingreglementet, som klubben også skal overholde i relation til deres drift af pladsen. Derfor skal der foretages nogle tilpasninger, f.eks. vedr. skiltning og i forhold til brandværn og brandbekæmpelse: Det er dog ikke ting, der påvirker pladsens funktion som vinteropbevaringsplads, siger Peter Maindal. Campering med autocampere på havne kræver tilladelse Uden en tilladelse er det ikke lovligt for en havn erhvervsmæssigt at drive campingplads. Hidtil har der været et krav om min. 100 campingenheder, men det nye Campingreglement der trådte i kraft i I december 2010 fik Aabenraa Sejl Club, som den første havn i Danmark udstedt en officiel tilladelse til at drive camperplads på havnens vinteroplagsplads efteråret 2010 åbner mulighed for, at havne kan få en tilladelse, selv om antallet af campingenheder er væsentligt lavere. Med tilladelsen i hånden kan havne lovligt opkræve betaling for autocampere, campingvogne o. lign., der ønsker at campere på havnens areal. Dermed kan havne lovligt skabe en ekstra indtægt i sommermånederne. Noget man i Aabenraa er særdeles tilfredse med, idet der tidligere har været lidt problemer fordi klubben ikke havde reel lovhjemmel til at drive sin autocamperplads. Nu er der endelig ro om lovligheden af pladsen og vi er derfor gået i gang med at planlægge markedsføringen af pladsen - vores kunder skal jo vide, at den atter er åben siger Peter Maindal. Læs Campingreglementet og vejledning knyttet hertil Campingreglementet kan hentes på (Bekendtgørelse nr 844 af 30/06/2010 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser). Læs desuden Vejledning om campingreglementet (Vej nr 62 af 30/06/2010 ). 19 Lovligt at have autocamperplads på havnen.

20 Strømsøjle Alfa og Beta dækker ethvert behov for strøm til marinaer og havne. Solid konstruktion og moderne design i anodiseret aluminium gør at vores strømsøjler vil passe ind i alle miljøer. Strømsøjle Alfa Alle strømsøjler kan leveres med el-måler, avanceret betalingssystem for el forbrug, fotocelle, vand og slangeholder. Strømsøjle Beta Strømsøjle Alfa Leveres med 2-6 kontakter 16A. Leveres med eller uden lys. Strømsøjle Beta Designet med tanke på stor fleksibilitet. Kan leveres med alle typer kontakter fra 16A til 125A. Lys er standard. LUNDS El-Teknik ApS 20 Telefon Hejreskovsvej 15A, 3490 Kvistgård info@lunds.dk